Overenskomst for 2014 - 2017 mellem DI

Transcription

TURIST
OVERENSKOMST
2014 – 2017
For turistbuschaffører, taxichaffører,
busstewardesser, ungarbejdere,
lærlinge/elever og andre
DI Overenskomst ll (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund,
Transportgruppen
3F-varenummer 3029
DI nr. 794633
Overenskomster
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
Transportgruppen
for
Turistbuschauffører m.v.
Taxichauffører
Busstewardesser
Ungarbejdere
Andre
Derudover er optrykt Lærlingeoverenskomst 2014-2017 indgået mellem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen.
2014 – 2017
Indholdsfortegnelse
Landsoverenskomst for turistchauffører m.v. .................... 6
Kapitel I – Indledende bestemmelser ................................................................ 7
§ 1. Gyldighedsområde m.v. ................................................................................. 7
§ 2. Arbejdstid ....................................................................................................... 8
§ 3. Frihed............................................................................................................ 10
Kapitel II – Lønbestemmelser .......................................................................... 13
§ 4. Time-, uge- og månedsløn............................................................................ 13
§ 5. Overarbejde .................................................................................................. 14
§ 6. Døgnbetaling og udstationering ................................................................... 15
§ 7. Anciennitet ................................................................................................... 17
§ 8. Tillægsbetalinger .......................................................................................... 17
Kapitel III – Samarbejdsforhold ..................................................................... 19
§ 9. Samarbejde ................................................................................................... 19
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant .................................................................... 19
§ 11. Faglig strid .................................................................................................. 22
§ 12. Uddannelsesudvalg..................................................................................... 22
§ 13. Adgang til lønoplysninger .......................................................................... 22
§ 14. Underleverandører og vikarer .................................................................... 24
§ 15. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer ..................................... 25
Kapitel IV – Generelle bestemmelser .............................................................. 26
§ 16. Lønningsperiode og lønudbetaling ............................................................. 26
§ 17. PensionDanmark ........................................................................................ 26
§ 18. Søgnehelligdagsbetaling............................................................................. 27
§ 19. Personlig transport...................................................................................... 29
§ 20. Uniform ...................................................................................................... 29
§ 21. Opsigelse .................................................................................................... 30
§ 22. Fratrædelsesgodtgørelse ............................................................................. 30
§ 23. Ferie og feriekortordningen ........................................................................ 31
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn ............................................................. 32
§ 25. Udviklingsfonde ......................................................................................... 35
§ 26. Varighed og opsigelse ................................................................................ 36
2
Provinsoverenskomst for taxichauffører .......................... 37
Kapitel I – Indledende bestemmelser .............................................................. 38
§ 1. Gyldighedsområde m.v. ............................................................................... 38
§ 2. Arbejdstid ..................................................................................................... 39
§ 3. Arbejdets tilrettelæggelse ............................................................................. 39
Kapitel II – Lønbestemmelser .......................................................................... 40
§ 4. Lønaftale ....................................................................................................... 40
§ 5. Provisionsløn ................................................................................................ 40
§ 6. Timeløn ........................................................................................................ 41
Kapitel III – Generelle bestemmelser .............................................................. 42
§ 7. Lønningsperiode og lønudbetaling ............................................................... 42
§ 8. Opsigelse ...................................................................................................... 43
§ 9. Varighed og opsigelse .................................................................................. 43
Landsoverenskomst for busstewardesser.......................... 45
§ 1. Gyldighedsområde ....................................................................................... 46
§ 2. Ansættelse og opsigelse ............................................................................... 46
§ 3. Arbejdstid ..................................................................................................... 46
§ 4. Frihed............................................................................................................ 47
§ 5. Løn................................................................................................................ 48
§ 6. Diæter ........................................................................................................... 48
§ 7. Kost og logi .................................................................................................. 49
§ 8. Ferie .............................................................................................................. 49
§ 9. Varighed ....................................................................................................... 49
Overenskomst for andre ..................................................... 50
§ 1. Løn og tillæg ................................................................................................ 51
Overenskomst for ungarbejdere ........................................ 53
§ 1. Løn og tillæg ................................................................................................ 54
3
Bilag ..................................................................................... 55
Bilag 1. Frihed og løn under uddannelse ............................................................ 55
Bilag 2. Regler for afspadsering .......................................................................... 55
Bilag 3. Pensionsspørgsmål................................................................................. 56
Bilag 4. Ansættelsesaftaler .................................................................................. 57
Bilag 5. Eksempel på lokalaftale om uniform ..................................................... 58
Bilag 6. Funktionærlignende ansættelsesforhold ................................................ 59
Bilag 7. Uddannelse ............................................................................................ 62
Bilag 8. Erhvervelse af førerkort til digital tachograf ......................................... 63
Bilag 9. Arbejdstid for mobile arbejdstagere ...................................................... 64
Bilag 10. Lokale aftaler ....................................................................................... 64
Bilag 11. Social ansvarlighed .............................................................................. 65
Bilag 12. ”Det gode lærlingeforhold” ................................................................. 66
Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse ................................................. 67
Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond ................................................................. 73
Bilag 15. Seniorpolitik ........................................................................................ 76
Bilag 16. Nyoptagne virksomheder..................................................................... 77
Bilag 17. Konfliktforebyggelse ........................................................................... 77
Bilag 18. Implementering af Ligelønsloven mv. ................................................ 78
Bilag 19. Natarbejde og helbredskontrol ............................................................ 81
Bilag 20. Kampagne om natarbejde samt om forskning i langtidsvirkningerne af
natarbejde ................................................................................................... 83
Bilag 21. Produktivitetsfremmende lønsystemer ................................................ 83
Bilag 22. Drøftelser i overenskomstperioden...................................................... 83
Bilag 23. Elektroniske dokumenter ..................................................................... 84
Bilag 24. Lokalaftaler om arbejdstidens begyndelse og afslutning .................... 84
Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og
Samarbejdsfond .......................................................................................... 85
Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og
Samarbejdsfond .......................................................................................... 85
4
Lærlingeoverenskomst ....................................................... 86
§ 1. Gyldighedsområde ....................................................................................... 87
§ 2. Lokalt samarbejde ........................................................................................ 87
§ 3. Organisationernes påtaleret .......................................................................... 87
§ 4. Den normale arbejdstid ................................................................................ 87
§ 5. Arbejde i holddrift ........................................................................................ 87
§ 6. Mødepligt under skoleophold....................................................................... 87
§ 7. Uddannelsesforhold ...................................................................................... 88
§ 8. Lønforhold .................................................................................................... 89
§ 9. Arbejde på forskudt tid ................................................................................. 91
§ 10. Frihed/feriefridage ...................................................................................... 91
§ 11. Overarbejde ................................................................................................ 91
§ 12. Ferie ............................................................................................................ 92
§ 13. ATP ............................................................................................................ 92
§ 14. Sygdom og tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, pension og afspadsering .......... 93
§ 15. Løn til færdiguddannede ............................................................................ 93
§ 16. Grænseoverskridende transporter............................................................... 93
§ 17. Døgnbetaling – turistchauffører ................................................................. 94
§ 18. Befordring .................................................................................................. 95
§ 19. Ikrafttræden og ophør ................................................................................. 95
Bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem) ........................... 96
5
Landsoverenskomst for turistchauffører m.v.
mellem
og
Transportgruppen
2014 – 2017
6
Kapitel I – Indledende bestemmelser
§ 1. Gyldighedsområde m.v.
Stk. 1. Gyldighedsområde
Overenskomsten gælder efter Lov om trafikselskaber for al erhvervsmæssig buskørsel, eksklusiv almindelige rutekørsel, jf. § 19, stk. 1, punktum 1 til og med
”områder”, samt Lov om trafikselskaber, jf. § 19, stk. 2, punkt 1.
Derudover gælder overenskomsten for følgende typer kørsel:
 Speciel rutekørsel, jf. Lov om trafikselskaber § 19, stk. 3.
 Den i Lov om trafikselskaber § 5, stk. 3 beskrevne kørsel, uanset om denne
udføres i koordination med trafikselskabets egne kørselsopgaver.
 Den i Lov om trafikselskaber § 19, stk. 2, nr. 1 og 2 beskrevne kørsel.
 Almindelig rutekørsel over 24 timer.
 Al international buskørsel.
Note: For så vidt angår indenlandsk almindelig rutekørsel over 24 timer, gælder
overenskomsten alene medlemmer af ATV, der ikke er medlem af andre arbejdsgiverforeninger, der overenskomstdækker almindelig rutekørsel.
Tilknyttede arbejdsydelser i forbindelse med arbejdets udførelse er indeholdt i
betalingsbestemmelserne i denne overenskomst.
Stk. 2. Andre overenskomster
3F og dets underafdelinger er forpligtet til ikke med nogen virksomhed at indgå
aftaler eller overenskomster inden for ovennævnte gyldighedsområde, der på
noget punkt er på lavere niveau end denne overenskomst.
Stk. 3. Forefaldende arbejde
Såfremt chaufføren ikke er beskæftiget ved kørsel, rengøring eller ved tilsyn
med bussen, skal han deltage i virksomhedens almindelige arbejde, idet han dog
ikke må påtage sig arbejde, der er højere tariferet, uden at han betales efter den
pågældende tarif.
Stk. 4. Skiftende kørsel
En chauffør kan i samme forretning anvendes som henholdsvis turist-, rute-, taxi- eller lastvognschauffør, og skal da i den pågældende lønningsperiode aflønnes efter den overenskomst, inden for hvis gyldighedsområde, chaufføren har arbejdet flest timer.
7
Note: Ifølge Busloven skal alle busvognmænd overholde de gældende kollektive
overenskomster.
Det er derfor aftalt, at også sager om brud på Rutebiloverenskomsten mellem
DIO I (AKT) og 3F’s Transportgruppe kan behandles fagretligt. Det forudsættes, at sagen vedrører en periode, hvor den pågældende busvognmand har været
medlem af ATV uden samtidig at være medlem af AKT. Den i Rutebiloverenskomsten nævnte forældelsesfrist gælder da.
Stk. 5. Forældelse
Alle uoverensstemmelser mellem vognmand og chauffør, hvorom der ikke senest 13 uger efter arbejdsforholdets ophør er givet modparten eller dennes organisation meddelelse, betragtes som forældede. Sager angående ferie- og søgnehelligdagsbetaling omfattes ikke af ovennævnte forældelsesfrist. 3F’s Transportgruppes eventuelle bodskrav forældes ikke efter denne bestemmelse.
§ 2. Arbejdstid
Stk. 1. Normal ugentlig/månedlig arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge eller 160,33 timer pr. måned.
Af hensyn til branchens særlige vilkår kan der lokalt træffes skriftlig aftale om
en ugentlig arbejdstid på 40 timer. Der kan således aftales enten en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller 40 timer.
Differencen til den normale ugentlige arbejdstid – jf. ovenfor – opspares da til
samlet frihed, idet der ikke udbetales overtidstillæg for disse timer.
Der kan på den enkelte medlemsvirksomhed etableres særordninger vedrørende
arbejdstilrettelæggelsen med hensyn til “negativ afspadsering” og gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid for at fremme bl.a. tryghed i ansættelsen.
Sådanne særordninger skal godkendes af overenskomstparterne.
Note: Se bilag 24 om muligheden for lokalt at indgå aftaler om arbejdstidens
begyndelse og afslutning.
Stk. 2. Normal daglig arbejdstid
Arbejdstiden kan placeres på en 5- eller 6-dages uge efter aftale med vognmanden. Vognmanden kan skriftligt varsle ændring af denne aftale med to dages
varsel til starten af en ny lønningsuge under forudsætning af, at det med chauffø8
ren skriftligt er aftalt, at arbejdstiden kan placeres både på en 5-dages uge og/eller en 6-dages uge. Varslingen kan tidligst få virkning for en arbejdsdag, der påbegyndes i en ny kalenderuge.
Den normale daglige arbejdstid må højst være:
 8 timer i en 5-dages uge
Stk. 3. Fridage
Fridag(e) kan i øvrigt falde på en hvilken som helst ugedag, afhængig af tilrettelæggelsen af den normale 5- eller 6-dages arbejdsuge. Dog skal chaufføren varsles om nævnte fridag senest ved arbejdstids ophør 2 dage før, således at forstå, at
såfremt chaufførens fridag eksempelvis skal lægges på en torsdag, skal varslet
gives ham senest tirsdag ved arbejdstids ophør.
Der kan dog lokalt træffes aftale om afvigelse herfra.
Stk. 4. Delt arbejdstid
Ved delt arbejdstid gælder følgende regler:
Speciel rutekørsel
Arbejdstiden kan deles (afbrydes) efter 2 timer fra arbejdstids begyndelse og
indtil senest 2 timer før arbejdstids ophør. Der betales ikke løn for de mellemliggende timer, der heller ikke medregnes til eventuel overtid.
For første og andet fremmøde skal betales for mindst 2 timer, hvorimod der for
efterfølgende fremmøder skal betales for mindst 4 timer pr. fremmøde, dog således, at heller ikke mellem andet og tredje fremmøde eller mellem efterfølgende
fremmøder skal betales for mellemliggende timer, der heller ikke medregnes til
eventuel overtid.
Det forudsættes, at der minimum er to timer mellem hvert fremmøde. Hvis alene
ét fremmøde, så betales minimum for fire timer, jf. også § 4, stk. 8.
Anden kørsel
Uge- og månedslønnede chauffører:
Arbejdstiden kan i lønningsmæssig henseende ikke deles for en sådan chauffør,
medmindre chaufføren selv har bedt sig fri mellem to kørselsperioder.
Timelønnede chauffører:
Der betales for den faktiske arbejdstid, idet der dog for hvert fremmøde betales
for mindst 4 timer. Kun mellemliggende timer i tidsrummet kl. 21.00 til kl.
06.00 medregnes som timer i relation til, hvornår overtid indtræder.
9
Stk. 5. Spisepauser
Pr. påbegyndt 4,5 time er en halv time overenskomstmæssig spisetid.
Det er naturligvis en forudsætning, at der har været mulighed for at holde spisepausen i en periode af 4,5 times varighed, d.v.s. en spisepause af minimum 30
minutters varighed.
Der kan først fradrages pause á 30 minutters varighed begyndende efter en halv
time fra arbejdstids begyndelse, og der kan ikke fradrages pause á minimum 30
minutters varighed begyndende senest en halv time før arbejdstids ophør.
§ 3. Frihed
Stk. 1. Barns første sygedag
Til chauffører med mindst 9 måneders uafbrudt anciennitet i samme virksomhed
indrømmes der frihed med fuld løn svarende til den normale daglige arbejdstid,
når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af chaufførens syge, hjemmeboende barn, der ikke er fyldt 14 år. Dette vilkår gælder alene barnets første sygedag.
Stk. 2. Børns hospitalsindlæggelse
Der indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen
indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn
inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.
Stk. 3. Juleaftensdag og Nytårsaftensdag
Juleaftensdag og Nytårsaftensdag er hele fridage med fuld løn. Det er en betingelse, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales
der overarbejdstillæg (højeste sats) for alle timer.
Stk. 4. Feriefridage
Chaufføren har ret til 5 feriefridage pr. år. Opsparingsåret er kalenderåret.
10
Såfremt chaufføren ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
 Chaufførerne opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn, eksklusive
betaling for overarbejde. Alternativt kan vognmanden vælge at opspare
2,18% af den ferieberettigede løn. I så fald kan underskud på kontoen, som
nedenfor nævnt, ikke af vognmanden modregnes i medarbejderens løntilgodehavende.
 For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. For ungarbejdere
udgør beløbet kr. 500,00.
 Ved fratræden eller ved ferieårets udløb 30. april opgøres optjeningskontoen.
 Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til chaufføren.
 Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens
løntilgodehavende.
 Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i afsnit 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår.
 Hvis feriefridagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den
ansatte – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales.
Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
 Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.
Stk. 5. Seniorordning
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver
tid gældende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 17, til
seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne
fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på
medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen månedslønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales
lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. stk. 4.
11
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse
om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende
kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende
ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i
de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november
meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskomstens seniorordning på følgende punkter:
 Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af
egne midler. I den situation holder medarbejdere på timeløn fri på de aftalte
seniorfridage uden løn, mens medarbejdere på fuldlønsordningen trækkes 7,4
normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.
 Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbejder maksimalt
kan afholdes 22 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via
konvertering af pensionsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke
er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.
Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der
sker konvertering af pensionsmidler.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og
efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. stk. 4.
For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf.
stk. 4.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller
månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtids12
beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.
Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i
øvrigt, jf. stk. 4.
Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravigelser i videre
omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.
DI garanterer for beløbenes udbetaling
Kapitel II – Lønbestemmelser
§ 4. Time-, uge- og månedsløn
Stk. 1. Ansættelsesprincip
Medmindre der mellem virksomhed og chauffør træffes skriftlig aftale om andet, betragtes chaufføren som ugelønnet.
Stk. 2. Ansættelsesbevis
Virksomheden er forpligtet til under visse nærmere betingelser at udarbejde
skriftligt ansættelsesbevis senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Det skriftlige ansættelsesbevis skal indeholde følgende oplysninger:
 Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse
 Arbejdsstedets beliggenhed
 En beskrivelse af arbejdet eller en angivelse af lønmodtagerens titel, rang,
stilling eller jobkategori
 Ansættelsesforholdets starttidspunkt
 Ansættelsesforholdets forventede varighed, medmindre der er tale om tidsubestemt ansættelse
 Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie/løn under ferie
 Varighed af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller regler
herfor
 Den gældende eller aftalte løn samt udbetalingsterminer
 Den daglige eller ugentlige arbejdstid
 Hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet
 Øvrige væsentlige vilkår
13
Stk. 3. Satser
Timelønnen er
Ugelønnen er
Månedslønnen er
1. marts 2014
kr. 132,40
kr. 4.898,80
kr. 21.227,69
1. marts 2015
kr. 134,65
kr. 4.982,05
kr. 21.588,43
1. marts 2016
kr. 137,05
kr. 5.070,85
kr. 21.973,23
Stk. 4. Arbejdsbestemt tillæg
Arbejdsbestemt tillæg udgør pr. time
1. marts 2014
kr.
6,95
1. marts 2015
kr.
7,55
1. marts 2016
kr.
8,00
og betales for samtlige timer.
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg erstatter
det funktionsbestemte tillæg samt særlig opsparingsordning.
Stk. 5. Faglært tillæg
Medarbejdere der er i besiddelse af erhvervsuddannelsesbevis (”Svendebrev”)
får et faglært tillæg på kr. 4,00 pr. time.
Stk. 6. Timetal pr. uge og pr. måned
Ugelønnen udgør 37 gange timelønnen. Månedslønnen udgør 160,33 gange timelønnen.
Stk. 7. Søn- og helligdag
Såfremt en chauffør kører på søn- og helligdage, betales der normal løn, medmindre der er tale om overarbejde, jf. § 5 og § 2, stk. 3.
Stk. 8. Mindstebetaling for fremmøde
Der betales altid for mindst 4 timer pr. fremmøde, jf. dog § 2, stk. 4.
§ 5. Overarbejde
Stk. 1. Overarbejdssatser
Overarbejde betales med følgende tillæg:
1. og 2. time
3. time
Derefter og fridage
1. marts 2014
kr.
32,30
kr.
46,81
kr.
84,79
14
1. marts 2015
kr.
32,82
kr.
47,56
kr.
86,15
1. marts 2016
kr.
33,38
kr.
48,37
kr.
87,61
Stk. 2. Tidsrummet kl. 01.00 til kl. 06.00
I tidsrummet kl. 01.00 til kl. 06.00 skal overtid dog altid betales med højeste
sats, dvs. ”derefter og fridage”.
Stk. 3. Afspadsering
Alt overarbejde afspadseres, medmindre der træffes individuel skriftlig aftale
om det modsatte.
Note: Se bilag 2.
Stk. 4. Flerdagsture og fridage
I tilfælde, hvor chaufføren skal være uden for hjemstedet på en flerdagstur, skal
sjette og/eller syvende dagen (fridagen) varsles konkret forinden påbegyndelse
af turen og betales som fridag (ved døgnbetaling ydes et tillæg på 50%), men der
kan dog træffes aftale konkret mellem chauffør og vognmand om, at fridagen(e)
i stedet kan holdes umiddelbart efter hjemkomsten. Såfremt en sådan aftale konkret indgås, betales der ikke under selve flerdagsturen særskilt overtidstillæg for
den overenskomstmæssige fridag.
§ 6. Døgnbetaling og udstationering
Stk. 1. Døgnbetaling
Alle ture af længere varighed end 24 timer afregnes med døgnbetaling. Lønberegningen opgøres døgnvis (fortløbende 24 timers blokke). Lønberegningen begynder, når chaufføren overtager bussen eller forlader hjemstedet, og slutter, når
bussen afleveres i rengjort stand, henholdsvis chaufføren returnerer til hjemstedet.
Pr. fulde 24 timers blok betales (inkl. alle tillæg, bortset fra anciennitetstillæg og
tærepenge)
1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016
Døgnbetaling
kr. 1.587,00
kr. 1.621,00
kr. 1.656,00
Faglærte
kr. 1.650,00
kr. 1.683,00
kr. 1.719,00
Døgnbetalingen inkluderer selve turen og eventuelt yderligere én tur i tilknytning hertil. På hjemturen må denne dog ikke påbegyndes indenfor en afstand af
25 kilometer fra garagen.
Stk. 2. Kombination af døgnbetaling og uge- eller månedsløn
Uge- eller månedslønnede chauffører, der i en lønningsperiode aflønnes både for
arbejde med døgnbetaling og anden kørsel skal – hvis summen af døgnbetalingen og normaltimelønnen er mindre end den overenskomstmæssige uge- eller
15
månedsløn for den pågældende periode – have lønnen suppleret op med differencen, således at chaufføren for hver uge eller måned er sikret en overenskomstmæssig uge- eller månedsløn.
Stk. 3. Rejsegodtgørelse
For indenlandske ture får chaufføren i skattefri rejsegodtgørelse (tærepenge) kr.
75,00 pr. overnatning. For afsluttende timer betales skattefri rejsegodtgørelse
ved indenlandske ture kr. 3,12 pr. time. Ved udstationering ud over 28 dage nedsættes beløbet med en tredjedel.
For udenlandske ture får chaufføren i skattefri rejsegodtgørelse (tærepenge) kr.
150,00 pr. fulde døgn. For afsluttende timer betales skattefri rejsegodtgørelse
ved udenlandske ture kr. 6,25 pr. time. Ved ophold på samme sted ud over 28
dage nedsættes satserne med en fjerdedel.
Resterende timer betales med normaltimesatsen og arbejdsbestemt tillæg, dog
maksimalt betaling for et fuldt døgn.
Stk. 4. Udstationering.
Når vognmanden og chaufføren er enige om udstationering, træffer de en skriftlig aftale om udstationeringens begyndelsestidspunkt og maksimale længde.
Vognmanden sørger for chaufførens transport til udstationeringsstedet.
Ved aflønning efter denne bestemmelse er chaufføren ugelønnet i en 6-dages
uge.
Vognmanden sørger også for chaufførens hjemtransport, medmindre afbrydelsen
af arbejdsforholdet er begrundet i chaufførens forhold.
Ved udstationering, herunder ved transport til og fra udstationeringsstedet, aflønnes chaufføren med døgnbetaling, idet der ikke ydes betaling for den ugentlige fridag.
Note: Udstationering: Chaufføren udfører buskørsel fra et andet sted end hjemstedet og er derfor nødsaget til at overnatte uden for sin sædvanlige bopæl i mere end 14 dage.
Betingelsen for at der ikke ydes betaling for den ugentlige fridag er, at der reelt
har været mulighed for at afholde fridagen.
16
§ 7. Anciennitet
Stk. 1. Timelønnede
Til timelønnede chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forretning med enhver form for erhvervsmæssig kørsel, betales anciennitetstillæg pr.
normaltime.
Efter 9 måneder pr. time
Efter 3 år pr. time
Efter 5 år pr. time
kr.
kr.
kr.
6,85
7,35
7,90
Under døgnbetaling regnes med 8 timer pr. døgnbetaling.
Der kan ikke betales for mere end 37 timer pr. uge.
Stk. 2. Uge- og månedslønnede
Til uge- og månedslønnede chauffører beregnes anciennitetstillægget efter reglerne i § 4, stk. 6. Anciennitetstillægget betales også under afspadsering, samt på
søgnehelligdage, hvor chaufføren ønsker at arbejde.
Stk. 3. Uafbrudt ansættelse
Ansættelsen anses for uafbrudt i relation til anciennitetstillæg, således at den på
afbrydelsestidspunktet optjente anciennitet bevares, uden at fraværet medregnes
til anciennitetstiden,
 under sygdom og ved uarbejdsdygtighed på grund af tilskadekomst,
 under militære genindkaldelser,
 når chaufføren er afskediget af vognmanden, men genansættes inden for en
periode på 7 måneder.
Stk. 4. Søgnehelligdage
For søgnehelligdage skal der ydes anciennitetstillæg, uanset om chaufføren er på
ugeløn eller timeløn.
§ 8. Tillægsbetalinger
Stk. 1. Handicaptillæg
Til chauffører, der har gennemgået kurset “Befordring af bevægelseshæmmede”,
og som kører med handicappede, der har behov for den hjælp, som chaufføren er
uddannet til på ovennævnte kursus, ydes et tillæg på kr. 4,81 pr. time. Tillægget
17
betales for de timer, hvor der køres med handicappede samt nødvendig tomkørsel.
Chauffører, der allerede har opnået handicaptillæg, bevarer retten dertil. Dette
gælder også ved genansættelse inden for 1 år.
Stk. 2. Forskudttidstillæg
For arbejde i tidsrummet kl. 20.00 til kl. 06.00 ydes der et forskufttidstillæg pr.
arbejdstime på
1. marts 2014
kr.
32,30
1. marts 2015
kr.
32,82
1. marts 2016
kr.
33,38
Der afregnes mindst pr. halve time. Tillægget bortfalder, såfremt der ydes overtidsbetaling, jf. § 5. Tillægget bortfalder endvidere ved spisepauser, jf. § 2, stk.
5.
Stk. 3. Rådighedstillæg
Der betales et rådighedstillæg svarende til 25% af den til enhver tid gældende
normaltimeløn, jf. § 4, stk. 3, hvor chaufføren står til rådighed ved telefon, computer eller lign. i et i forvejen aftalt antal timer. Denne betaling indgår ikke i arbejdstidsberegningen.
Stk. 4. Kost og logi
For ture, hvor overnatning finder sted, samt under udstationering, får chaufføren
kost og logi betalt efter regning, medmindre arbejdsgiveren sørger for dette.
Stk. 5. Indkvartering
Chaufføren/chaufførerne skal så vidt muligt have særskilt værelse. Der kan dog
dispenseres herfra ved overnatning på skib og tog.
Under udstationering skal chaufføren have eget værelse af rimelig standard, der
sikrer ham den fornødne hvile samt mulighed for bad. Værelsesskift bør i videst
muligt omfang undgås.
Stk. 6. Fornyelse af erhvervskørekort
Arbejdsgiveren afholder de for en chauffør nødvendige udgifter til fornyelse af
erhvervskørekort, pas og udstedelse af visa.
Såfremt chaufføren inden for en periode på 6 måneder fra førekortets udstedelse
opsiger ansættelsesforholdet, kan vognmanden kræve omkostninerne til udstedelse af førerkortet refunderet i fuld omfang, idet refusion kan ske ved modreg18
ning i løn. Ved nyansættelse bærer chaufføren selv omkostningerne for erhvervelse af førerkort. Se bilag 8.
Kapitel III – Samarbejdsforhold
§ 9. Samarbejde
I virksomheder med 35 ansatte eller derover kan der nedsættes et samarbejdsudvalg i overensstemmelse med den til enhver tid gældende “Samarbejdsaftale”
mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant
Stk. 1. Tillidsrepræsentation
I enhver virksomhed – eller for større virksomheders vedkommende i enhver afdeling af denne – med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepæsentant over for ledelsen
eller dennes repræsentant. I virksomheder eller afdelinger med under 5 arbejdere
vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere,
som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres
mulighed for at kunne deltage i valget.
Stk. 2. Valg
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har
arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke findes i
et antal på mindst 5, suppleres dette tal blandt arbejdere, der har arbejdet der
længst.
Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og af
3F’s Transportgruppe meddelt ATV, der er berettiget til at gøre indsigelse mod
valget.
Stk. 3. Uddannelse
3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget har fundet sted, gennemgår en sådan
uddannelse. Fra ATV’s side giver man tilsagn, om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
19
Stk. 4. Klub
Hvis arbejderne på et arbejdssted, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 5. Fremme godt samarbejde
Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde
på arbejdsstedet.
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger, enten fordi de føler sig forurettiget eller af andre grunde, ønsker det, kan tillidsrepræsentanten forebringe
deres klage eller henstillinger for arbejdsgiveren – dog kun såfremt sagen ikke
bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler tillidsrepræsentanten sig heller ikke tilfredsstillet ved arbejdsgiverens afgørelse,
står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det
er tillidsrepræsentantens og tillidsrepræsentantens kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.
Stk. 6. Samarbejde
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde
som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for
hans produktive arbejde.
”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til
deltagelse i møder, der er en følge af:
 Reglerne for behandling af faglig strid
 Hovedaftalen
 Arbejdsretsloven
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de
medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt
repræsenterer.
Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal tillidsrepræsentanten forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Hvis en sådan aftale er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i
spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal tillidsrepræsentanten
for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det
sidste kalenderkvartal.
20
Stk. 7. Procedure ved afskedigelse
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har tillidsrepræsentanten dog krav på 6 måneders
opsigelsesvarsel.
Stk. 8. Fagretlig behandling
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes, medmindre opsigelsen
skyldes arbejdsmangel, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning
påbegyndes inden 1 uge fra meddelelsen om afskedigelsen og skal afsluttes hurtigst muligt.
Stk. 9. Afskedigelse på grund af arbejdsmangel
Afskediges tillidsrepræsentanten fordi arbejdsmanglen giver tvingende grunde
hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varslingsperioden, jf. stk. 10, før tillidsrepræsentantens organisation har haft lejlighed til at prøve betingelsen ved
fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes
inden 1 uge fra meddelelsen om afskedigelsen.
Stk. 10. Almindelig opsigelse ved arbejdsmangel
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i henhold til stk. 7. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det
almindelige opsigelsesvarsel i denne overenskomst.
Stk. 11. Uberettiget afskedigelse
Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er denne ud over
løn for varslingsperioden pligtig at betale en erstatning, hvis størrelse skal være
afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 13 ugers løn, som
beregnes efter tillidsrepræsentantens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måneder. Denne erstatning er endelig.
Stk. 12. Erstatning/organisationsforfølgelse
Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af den eventuelt tilkommende erstatning afgøres endeligt ved fagretlig behandling.
Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der
har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.
21
Stk. 13. Fratrådte tillidsrepræsentanter
En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som
sådan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1
år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden
krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 21. Denne regel
gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
§ 11. Faglig strid
Der henvises til de til enhver tid gældende regler for behandling af faglig strid i
Fællesoverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F’s Transportgruppe.
§ 12. Uddannelsesudvalg
Er der mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten/de ansatte enighed herom,
nedsættes et ligeligt sammensat uddannelsesudvalg.
Uddannelsesudvalget fastlægger den overordnede uddannelsespolitik for chaufførerne i virksomheden ud fra virksomhedens behov. I samarbejde med den enkelte chauffør fastlægger udvalget herefter dennes uddannelsesbehov.
Ud fra en overordnet prioritering fastlægger udvalget uddannelsesaktiviteternes
gennemførelse.
Note: Se bilag 7.
§ 13. Adgang til lønoplysninger
Stk. 1. Formål
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke
benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger
I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk-
22
somheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er
fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have
forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
3F’s Transportgruppe kan kræve lønoplysningerne udleveret under samme betingelser som tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der
omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at
modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om
overenskomsten er overholdt.
Stk. 4. Indragelse af organisationerne
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne,
eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor
DI, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring omgående afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på
ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er
overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse
alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
23
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Stk. 5. Fortrolighed
De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes
som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.
Anmærkning: Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre,
at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne
er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med
henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.
Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen
således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om
verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l.
og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger
om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x
kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid
med fortrolighedsbestemmelsen.
Stk. 6. Evaluering
Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne
aftale.
§ 14. Underleverandører og vikarer
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet
en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen.
Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges
på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
24
Stk. 2. Optagelse i DI
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan
optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden
inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksomhed, er ramt
af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er
beskrevet i stk. 1.
På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages
i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
§ 15. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer
Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som
er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren
har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere
om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbureauets eventuelle overtrædelser af disse.
Note: Gælder for sager rejst efter 1. marts 2014.
25
Kapitel IV – Generelle bestemmelser
§ 16. Lønningsperiode og lønudbetaling
Stk. 1. Halvtimes princippet
Der afregnes mindst pr. halve time.
Såfremt arbejdsgiveren garanterer 37 timers normalløn pr. arbejdsuge eller ansætter chaufføren som ugelønnet, jf. § 4, stk. 6, 1. punktum, kan dette fraviges,
således at der afregnes mindst pr. kvarte time i stedet for mindst pr. halve time.
Stk. 2. Time- og ugeløn
Ved time- og ugeløn er lønningsperioden kalenderugen. En lønningsperiode kan
udstrækkes til 2 uger.
Lønudbetaling pr. kontant eller check finder sted torsdag aften. Ved indbetaling
på lønkonto skal lønnen være til rådighed fredag morgen.
Stk. 3. Månedsløn
Ved månedsaflønning udbetales månedslønnen, jf. § 4, stk. 3 (kontant eller
check) senest den sidste i måneden – ved indbetaling på lønkonto skal lønnen
være til rådighed den sidste bankdag. Senest den 10. i den efterfølgende måned
efterreguleres for eventuelle tillæg.
Stk. 4. Lempelig overgangsordning
Hvis lønningsperioden forlænges, aftaler vognmanden og chaufføren en lempelig overgangsperiode.
Stk. 5. Lønspecifikation
På lønningsdagen skal afleveres en lønspecifikation indeholdende:




Arbejdsgiverens CVR-nr., navn og adresse
Lønmodtagerens navn
Oplysning om arbejdstids begyndelse og ophør for hver dag
Overenskomstmæssige tillæg
§ 17. PensionDanmark
Pensionsordningen omfatter chauffører, der er fyldt 18 år, dog ikke lærlinge/elever, og som inden for de seneste 2 år har mindst 2 måneders brancheanciennitet.
26
Dog er chauffører pensionsberettigede fra første ansættelsesdag, hvis de allerede
er optaget i en overenskomstaftalt pensionsordning.
Hvor der er indgået aftale om bidrag til sundhedsordning, er bidraget til en sådan
ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag. Parterne er endvidere enige om,
at ændringen af anciennitetskravet er imødekommet som kompensation for, at
det til enhver tid gældende bidrag til sundhedsordningen er indeholdt i det samlede pensionsbidrag, jf. ovenfor.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12%. Heraf udgør arbejdsgivers bidrag 8%
og lønmodtagers bidrag 4%.
Pensionsbidraget indbetales til PensionDanmark. Pensionsbidraget beregnes i
procent som ovenfor anført af den A-skattepligtige lønindkomst.
Der skal ikke betales pensionsbidrag til chauffører, der er fyldt 67 år eller fyldt
60 år og modtager efterløn. Heller ikke hvis chaufføren er fyldt 60 år og oppebærer pension efter Lov om socialpension eller alders-/invalidepension. I stedet
udbetales arbejdsgiverbidraget som løn.
Se endvidere § 24, stk. 4 om forhøjet pensionsbidrag under barsel.
Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning
Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling
af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder
anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan
ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal
være et fast kronebeløb.
Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.
Note: Denne bestemmelse er en forkortet gengivelse af reglerne om PensionDanmark. Yderligere oplysninger kan fås hos overenskomstparterne eller PensionDanmark.
§ 18. Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1. Procentsats
Til såvel time-, uge- som månedslønnede chauffører henlægger arbejdsgiveren
et beløb svarende til 3,0% af den ferieberettigede løn. I dette beløb er indeholdt
feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
27
Stk. 2. Kørsel på en søgnehelligdag
Såfremt en timelønnet chauffør udfører kørsel på en søgnehelligdag, betales der
ud over SH-godtgørelse normal løn, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 3. Uge- og månedslønnede
Uge- og månedslønnede chauffører oppebærer for uger med søgnehelligdage
fuld løn ud over SH-godtgørelsen. Disse chauffører har ret til at arbejde på sådanne søgnehelligdage, der falder på deres sædvanlige arbejdsdage.
Såfremt en uge/månedslønnet chauffør ikke udfører kørsel på en søgnehelligdag
og ikke ønsker at udføre andet af arbejdsgiveren pålagt arbejde, jf. § 1, stk. 3 og
4 afkortes lønnen med en dagløn svarende til en sjettedel eller en femtedel ugeløn.
Stk. 4. Acontobeløb
For hver søgnehelligdag udbetales der et beløb svarende til 7 normaltimer. Der
kan dog ikke udbetales større acontobeløb, end der indestår på den pågældende
SH-konto.
Stk. 5. Opgørelse af saldo
Ved kalenderårets udløb eller ved fratræden opgøres saldoen på SH-kontoen.
SH-godtgørelsen for 1. januar regnes dog altid med i det forudgående kalenderårs opgørelse.
Eventuelle restbeløb på SH-kontoen udbetales sammen med den optjente feriegodtgørelse for det pågældende år.
Ved kalenderårets udløb eller ved fratræden udleveres et af overenskomstparterne godkendt bevis for det beløb, chaufføren har til gode i SH-opsparing.
Stk. 6. Tilgodehavende SH-betaling
Tilgodehavende SH-betaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår,
inden for hvilket ferie skulle have været holdt, anvendes efter nærmere aftale
mellem overenskomstparterne.
Stk. 7. Garanti fra DI
Såfremt der i henhold til stk. 5 anvendes det kombinerede ferie- og SH-kort til
dokumentation for indtjent SH-godtgørelse, garanterer DI for betaling i henhold
til ovennævnte bestemmelser.
28
§ 19. Personlig transport
I ekstraordinære tilfælde ved arbejdets påbegyndelse eller afslutning uden for de
offentlige trafikmidlers køretider skal vedkommende firma afholde de dertil forbundne udgifter til den faste bopæl. Såfremt parterne er enige herom, er der dog
adgang til lokalt at træffe afvigende ordninger.
§ 20. Uniform
Stk. 1. Uniform efter 3 måneder
Virksomheden kan efter 3 måneders uafbrudt ansættelse udstyre chaufføren med
en uniform og afholder da anskaffelsesudgifterne.
Stk. 2. Godtgørelse efter 3 måneder
Såfremt en chauffør efter 3 måneders ansættelse ikke er udstyret med en uniform, modtages en godtgørelse på kr. 12,00 pr. arbejdsdag.
Stk. 3. Krav og pligter
Uniform kræves benyttet i arbejdstiden og må ikke uden arbejdsgiverens tilladelse benyttes uden for arbejdstiden.
Stk. 4. Udskiftning
Såfremt der ikke er truffet lokal aftale om udskiftning af uniformsgenstande efter et pointsystem, udskiftes uniformen hver 15. måned.
Stk. 5. Uniformsdele
Ved en uniform forstås som minimum:
 2 par bukser/nederdele
 1 slips (frivillig udlevering)
 3 skjorter
 2 veste/trøjer/slip-over
 1 uniformsjakke/vindjakke
Chaufføren skal selv sørge for, at uniformen er rengjort og præsentabel.
Ved arbejdsophør afleverer chaufføren uniformsgenstande med virksomhedens
navn/logo.
Note: Lokalt kan der træffes aftale om levering af uniformsgenstande efter et pointsystem. For timelønsansatte chauffører forlænges udskiftningsterminen, hvis
arbejdstiden er mindre end den normale ugentlige arbejdstid. Se bilag 5.
29
§ 21. Opsigelse
Stk. 1. Timelønnede
For timelønnede chauffører, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i
mindst 9 måneder, gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 uge til udgangen af
en lønningsuge (kalenderuge). For timelønnede chauffører med 3 års uafbrudt
beskæftigelse er arbejdsgivers opsigelsesvarsel 14 dage til udgangen af en kalenderuge, chaufførens opsigelsesvarsel er 1 uge til udgangen af en kalenderuge.
Stk. 2. Ugelønnede
For ugelønnede chauffører gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 uge til udgangen af en lønningsuge (kalenderuge) fra første ansættelsesdag. For ugelønnede chauffører med 3 års uafbrudt beskæftigelse som ugelønnet er arbejdsgivers
opsigelsesvarsel 14 dage til udgangen af en kalenderuge, chaufførens opsigelsesvarsel er 1 uge til udgangen af en kalenderuge.
Stk. 3. Månedslønnede
For chauffører på månedsløn gælder altid et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 kalenderdage. Efter 3 måneder på månedsløn forøges varslet fra arbejdsgiverside
til 1 kalendermåned.
Stk. 4. Tilsidesættelse af opsigelsesvarsel
For tilsidesættelse af opsigelsesvarslet betaler den, der ikke overholder varslingsreglerne, til modparten et beløb svarende til længden af det tilsidesatte opsigelsesvarsel.
Stk. 5. Tilskadekomst ved arbejde
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund
af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden
Stk. 6. Frihed til vejledning
Fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende
forhold, ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til
at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
§ 22. Fratrædelsesgodtgørelse
Stk. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme
virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren
30
ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig
fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved
fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre
ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Stk. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny
ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er
opfyldte i relation til den nye ansættelse.
Stk. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Anmærkning: Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i
forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der
konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet,
der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
Parterne er endvidere enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for skolebuskørsel eller lignende form for sæsonkørsel, med mindre medarbejderen endeligt fratræder sin stilling hos virksomheden og ikke genantages indenfor en
periode, der ikke overstiger 12 måneder.
§ 23. Ferie og feriekortordningen
Ferie gives og holdes i henhold til den til enhver tid gældende ferielov.
DI og 3F’s Transportgruppes feriekortaftale er gældende.
Feriegodtgørelse udbetales kontant, når ferie skal holdes. DI garanterer for feriepengenes tilstedeværelse på disses udbetalingstidspunkter. I januar måned
fremsender virksomheden et feriekort for det forudgående optjeningsår (kalenderår). Ved fratræden i løbet af kalenderåret udleverer virksomheden en meddelelse om, eventuelt feriepengetilgodehavende senest den 10. i måneden efter fratræden.
31
Feriegodtgørelsen udbetales mod indlevering eller tilsendelse af det udstedte feriekort, som skal være attesteret af den nuværende arbejdsgiver, af A-kassen eller af bistandskontoret, som bevis for, at ferie holdes. Har medarbejderen efter
afholdelse af ferie feriegodtgørelse til gode, udleveres eller tilsendes et restferiekort som bevis derpå.
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder den mellem DI og 3F’s Transportgruppe
oprettede feriefond.
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn
Stk. 1. Lov om dagpenge
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er gældende.
Stk. 2. Beregningsgrundlag
For sygdom og tilskadekomst, der indtræder 1. juli 1994 eller senere gælder følgende for chauffører, der opfylder Sygedagpengelovens betingelser for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
Arbejdsgiverperioden er indtil 56 dage fra første hele fraværsdag. Ved tilbagefald i perioden gælder særlige regler.
Til chauffører med mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden betales sygeløn, der er sygedagpengebeløbet suppleret op til fuld løn og højst for 37
timer om ugen.
Fuld løn bruges i overenskomsten således til at angive det indtægtstab, en medarbejder har, når medarbejderen i ovenstående situationer ikke udfører arbejde.
Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår
bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige:







Arbejdsbestemte tillæg,
virksomhedstillæg,
kvalifikationstillæg,
personlige tillæg,
forskudttidstillæg,
holddriftstillæg,
tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i produktionstillægsaftalen.
32
Fuld løn omfatter ikke overarbejde.
Beregningsgrundlaget er de forventede indtægtstab inkl. systematisk forekommende genetillæg i sygeperioden.
Hvis beregningsgrundlaget ikke kendes, anvendes en særlig fremgangsmåde.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom indefor 14 kalenderdage fra og med
første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af
Sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til
medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens
løn.
Note: Disse regler er en forkortet gengivelse af reglerne om dagpenge ved sygdom. Nærmere oplysninger kan fås hos overenskomstparterne.
Stk. 3. Barsels-, fædre- og forældreorlov
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden fuld løn under fravær
på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og
indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov".
Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller anden forælder.
33
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,00 pr. time.
De 11 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give
meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov
med løn. Der sker hermed ingen ændring afvarslingsreglerne i Barselloven, § 15.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet
aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion
svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Pr. 1. juli 2014 yder arbejdsgiveren endvidere betaling under forældreorlov i
indtil 13 uger.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give
meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov
med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i Barselloven, §
15.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet
aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion
svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Ændringen har virkning for børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov 1. juli
2014 eller senere.
34
Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag.
Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve
dokumentation – f.eks. i form af tro- og loveerklæring.
Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan
opsiges til bortfald.
Stk. 4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør
Pr. time
Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag
kr.
7,00
kr. 1.120,00
Arbejdstagerbidrag
kr.
3,50
kr.
560,00
Samlet bidrag
kr. 10,50
kr. 1.680,00
1. juli 2014 forhøjes pensionsbidraget til
Arbejdsgiverbidrag
Arbejdstagerbidrag
Samlet bidrag
Pr. time
kr.
8,50
kr.
4,25
kr. 12,75
Pr. måned
kr. 1.360,00
kr.
680,00
kr. 2.040,00
Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftale arbejdstid.
Der er etableret en barselsfond, hvis nærmere regler ses på barselsfonden.dk.
§ 25. Udviklingsfonde
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden
Til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede udviklingsfond betaler
arbejdsgiveren kr. 0,40 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første
lønningsperiode efter 1. januar 2015 betales kr. 0,42 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 2. Persontransportens Udviklingsfond
Til Persontransportens Udviklingsfond (PUF) betaler arbejdsgiveren kr. 0,04 pr.
præsteret arbejdstime. Denne sats kan løbende ændres af fondens bestyrelse afhængigt af behov for midler i fonden.
For virksomheder, der har tiltrådt denne overenskomst, og som ikke er medlem
af DA betales til PUF kr. 1,48 pr. præsteret arbejdstime.
35
Stk. 3. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
Parterne har oprettet Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (HTUS). Fonden har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og
styrker handels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktiviteter der styrker og udvider det organiserede arbejdsmarked. Begge parter har et
fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.
Dette kan eksempelvis ske ved at:
 Styrke samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomheder og 3F’s
tillidsrepræsentanter.
 Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksempelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan
opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
 Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.
Bidrag til fonden
Fonden tilføres fra 2. kvartal 2014 kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra 2015 tilføres kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime. I 2016 tilføres kr. 0,20
pr. præsteret arbejdstime. Fra 2017 tilføres fonden kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime.
Herudover henvises til Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond og til Bilag 26. Bidrag til Handels- og
Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond.
§ 26. Varighed og opsigelse
Stk. 1. Ikrafttræden
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014.
Stk. 2. Opsigelse
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen
er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I
v/DI
Christoffer Thomas Skov
Transportgruppen
Allan Andersen
36
Provinsoverenskomst for taxichauffører
mellem
og
Transportgruppen
vedrørende
løn- og arbejdsvilkår for taxichauffører
2014 – 2017
37
Kapitel I – Indledende bestemmelser
§ 1. Gyldighedsområde m.v.
Denne overenskomst gælder for al kørsel efter Lov om taxikørsel m.v., herunder
kørsel på “hjemmebevilling” (speciel hyrekørsel) udstedt i medfør af tidligere
lovgivning.
Overenskomsten gælder ikke for bevillingsområde 1 (Storkøbenhavn).
Stk. 2. Fællesbestemmelser
Følgende paragraffer i landsoverenskomsten for turistchauffører mellem ATV
og 3F’s Transportgruppe er gældende for denne overenskomst:
§ 1, stk. 2. Andre overenskomster
§ 2, stk. 3. Fridage
§ 3. Frihed
§ 4, stk. 4. Arbejdsbestemt tillæg
§ 8, stk. 1. Handicaptillæg
§ 8, stk. 5. Fornyelse af erhvervskørekort
§ 9. Samarbejde
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant
§ 12. Uddannelsesudvalg, bortset fra noten
§ 17. PensionDanmark
§ 18. Søgnehelligdagsbetaling
§ 20. Uniform
§ 22. Fratrædelsesgodtgørelse (for opsigelser meddelt efter 1. marts 2014)
§ 23. Ferie og feriekortordningen
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn
§ 25. Uddannelsesfonde
Stk. 3. Forefaldende arbejde
Såfremt chaufføren ikke er beskæftiget ved kørsel, rengøring eller ved tilsyn
med hyrevognen, skal han deltage i virksomhedens almindelige arbejde, idet han
dog ikke må påtage sig arbejde, der er højere tariferet, uden at han betales efter
den pågældende tarif.
Stk. 4. Forældelse og dokumentation
Alle uoverensstemmelser mellem vognmand og chauffør, hvorom der ikke senest 13 uger efter arbejdsforholdets ophør er givet modparten eller dennes orga-
38
nisation meddelelse, betragtes som forældede. Sager angående ferie- og søgnehelligdagsbetaling omfattes ikke af ovennævnte forældelsesfrist.
Ved indgivelse af klage til organisationerne skal dokumentation for beskæftigelsens varighed og kravets størrelse foreligge i form af genparter af trafikbogen
og/eller lønspecifikationer. Foreligger sådan dokumentation ikke, skal kravet afvises.
§ 2. Arbejdstid
Stk. 1. Normal ugentlig arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge eller 160,33 time pr. måned.
Stk. 2. Normal daglig arbejdstid
Arbejdstiden kan placeres på en 5- eller 6-dages uge efter aftale med vognmanden.
Den normale daglige arbejdstid må højst være:
 7 timer i en 6-dages uge.
Stk. 3. Spisepause
Den overenskomstmæssige spisetid er 1 time daglig.
Stk. 4. Ændring af arbejdstid
Ved omskiftning fra dag/nat eller nat/dag skal der altid være mindst 1 fridag (24
timer). Fast dag- eller nattjeneste kan aftales mellem vognmand og chauffør.
Ændring af arbejdstiden skal varsles med opsigelsesvarslerne, jf. § 8. Arbejde ud
over normal arbejdstid må kun finde sted med arbejdsgiverens tilladelse.
§ 3. Arbejdets tilrettelæggelse
Stk. 1. Turnusordninger og lignende
Turnusordninger udarbejdet eller pålagt af offentlige myndigheder er bindende
for parterne. Ved særlige lejligheder har chaufføren pligt til at udføre kørsel efter uddelte lister.
39
Stk. 2. Trafikbog og vagter
Chaufføren har pligt til at udfylde trafikbogen korrekt – herunder at påføre klokkeslet og taxameterets udvisende ved arbejdstids begyndelse og ophør samt tidspunkt for pauser i arbejdstiden. Der anvendes ét trafikbogsblad pr. vagt.
En vagt regnes fra overtagelsen af hyrevognen, til den afleveres igen eller til arbejdsperiodens ophør. Er hyrevognen forsinket, regnes vagten fra mødetidspunktet. For ventetid ydes den garanterede mindstebetaling.
Stk. 3. Forgæves ture
Forgæves ture skal straks meldes til kontoret. Beløb og tidspunkt skal indføres i
trafikbogen med taxameterets udvisende.
Stk. 4. Chaufførens pligter
Det påhviler chaufføren til stadighed at sikre sig, at bilen er renholdt og i forskriftsmæssig stand. Såfremt han bliver opmærksom på fejl eller mangler ved bilen, skal vognmanden eller dennes stedfortræder uopholdeligt underrettes herom.
Stk. 5. Defekt hyrevogn
Defekter, der medfører, at bilen ikke opfylder lovgivningens krav, skal omgående udbedres. Chaufføren må ikke fortsætte kørslen, før udbedringen er sket.
Kapitel II – Lønbestemmelser
§ 4. Lønaftale
Mellem chauffør og vognmand aftales, om chaufføren skal være provisionslønnet, jf. § 5 og/eller timelønnet, jf. § 6.
§ 5. Provisionsløn
Stk. 1. Afregningsprocent
Chaufføren aflønnes med 48% af indkørslen.
Stk. 2. Mindstebetaling
Efter 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er chaufføren garanteret en mindstebetaling
pr. time. Lønberegningen opgøres for 1 måned.
40
Mindstebetalingen er pr. time
1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016
kr. 119,50 kr. 121,75 kr. 124,15
Mindstebetalingen opgøres således, at antallet af garantitimer for en måned alene er ”rattimer” afrundet til nærmeste halve time pr. vagt. Der henvises til overenskomsten for turistbuschauffører, § 15, stk. 1. Ved rattimer forstås alt andet
andet end hvad omfattes af stk. 5.
Stk. 3. Fejlture
Fejlture fratrækkes den daglige afregningsseddel med taxameterets udvisende.
Fejlture skal meldes til kontoret. Beløb og tidspunkt indføres i trafikbogen.
Stk. 4. Fast pris
Ved kørsel, hvor arbejdsgiveren har truffet aftale om en fast pris, der medfører
en lavere timeløn end timelønnen i § 6, er § 6 gældende.
Stk. 5. ”Tilkaldevagttillæg”
Der betales et ”tilkaldevagttillæg”, hvor chaufføren står til rådighed ved telefon i
et i forvejen aftalt antal timer. Tillægget andrager 25% af den til enhver tid gældende mindstebetalingssats pr. time, jf. stk. 2.
Stk. 6. Anciennitetstillæg
Til chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forretning i mindst 3
år, betales et tillæg pr. time på kr. 6,85.
Hvor der ydes personligt tillæg, er der adgang til modregning heri.
§ 6. Timeløn
Stk. 1. Timelønssats
Timelønnen er
1. marts 2014
kr. 124,50
1. marts 2015
kr. 126,75
1. marts 2016
kr. 129,15
Stk. 2. Overarbejde
Ved beordret overarbejde betales følgende tillæg:
1. og 2. time
3. time
Derefter og fridage
1. marts 2014
kr.
31,20
kr.
45,19
kr.
81,72
41
1. marts 2015
kr
31,70
kr.
45,91
kr.
83,03
1. marts 2016
kr. 32,24
kr. 46,69
kr. 84,44
Stk. 3. Afspadsering
Såfremt det er aftalt at overarbejde skal afspadseres, kommer alene overtidstillægget til udbetaling.
Note: Der henvises til bilag 2.
Stk. 4. Halvtimesprincippet
Der afregnes pr. halve time.
Stk. 5. Anciennitetstillæg
Til chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forretning i mindst 3
år, betales pr. time et tillæg på kr. 6,85.
Stk. 6. ”Tilkaldevagttillæg”
Der betales et ”tilkaldevagttillæg”, hvor chaufføren står til rådighed ved telefon i
et i forvejen aftalt antal timer. Tillægget andrager 25% af den til enhver tid gældende mindstebetalingssats pr. time, jf. § 5, stk. 2.
Kapitel III – Generelle bestemmelser
§ 7. Lønningsperiode og lønudbetaling
Stk. 1. Udbetaling
Lønudbetaling finder sted torsdag aften pr. kontant eller check mindst en gang
hver 14. dag. Ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed fredag
morgen.
Stk. 2. Månedsløn
Ved månedsaflønning udbetales månedslønnen (kontant eller check) senest den
sidste i måneden – ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed
den sidste bankdag. Senest den 10. i den efterfølgende måned efterreguleres for
eventuelle tillæg.
Hvis lønningsperioden forlænges, aftaler vognmanden og chaufføren en lempelig overgangsperiode.
Stk. 3. Lønspecifikation
For timelønnede skal der på lønningsdagen afleveres en lønspecifikation indeholdende:
42




Arbejdsgiverens CVR-nr., navn og adresse
Lønmodtagerens navn
Oplysning om arbejdstids begyndelse og ophør for hver dag
Overenskomstmæssige tillæg
§ 8. Opsigelse
Stk. 1. Varsler
For chauffører, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 9
måneder, gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 uge til udgangen af en kalenderuge.
For chauffører med 3 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra
arbejdsgiverside til 14 dage til udgangen af en lønningsuge.
For chauffører på månedsløn gælder altid et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Efter 3 måneder på månedsløn forøges varslet fra arbejdsgiverside til 1 måned.
Stk. 2. Godtgørelse
For tilsidesættelse af opsigelsesvarslet betaler den, der ikke overholder varslingsreglerne, til modparten et beløb svarende til en ugeløn (37 timer).
Den, der bryder opsigelsesvarslet for månedslønnede, betaler til modparten et
beløb svarende til 2 ugelønninger.
Stk. 3. Frihed til vejledning
Fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende
forhold, ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til
at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
43
DI Overenskomst I
v/DI
Transportgruppen
Allan Andersen
44
Landsoverenskomst for busstewardesser
mellem
og
Transportgruppen
vedrørende
løn- og arbejdsvilkår for busstewardesser
2014 – 2017
45
§ 1. Gyldighedsområde
Denne overenskomst gælder for stewardesser, der for arbejdsgiverens regning
og risiko serverer mad og drikke samt sørger for passagerernes forplejning.
Stk. 2. Forældelse af faglige problemer
Uenighed af faglig karakter vedrørende denne overenskomst er forældet, hvis
den ikke senest 8 uger efter arbejdsforholdets ophør er meddelt modparten.
Stk. 3. Faglig strid
Ved forhandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest
vedtagne norm.
§ 2. Ansættelse og opsigelse
Stk. 1. Alderskrav
Stewardessen, der skal være fyldt 18 år, er ansat fra tur til tur.
Stk. 2. Længere ansættelsesforhold
Der kan dog skriftligt aftales længere ansættelsesforhold.
Det gensidige opsigelsesvarsel er da en uge til udgangen af en uge ved tidsubestemt ansættelsesforhold.
Den, der tilsidesætter opsigelsesvarslet, betaler i den lønfri del af opsigelsesperioden til modparten et beløb svarende til den gennemsnitlige daglige mindsteløn.
§ 3. Arbejdstid
Stk. 1. Turens længde
Arbejdstiden er turens længde, dog maksimalt 6 dage pr. uge.
Stk. 2. Ugentlige fridage
Hvor det er praktisk muligt, tilkommer der busstewardessen 1 ugentlig fridag pr.
arbejdsuge eller 2 pr. to arbejdsuger. Ved arbejde i Danmark gælder Arbejdsmiljølovens bestemmelser om fridøgn.
46
§ 4. Frihed
Stk. 1. Feriefridage
Busstewardesser har ret til 5 feriefridage pr. år.
Såfremt busstewardessen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e)
forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
 Busstewardessen opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn, eksklusive betaling for overarbejde. Alternativt kan vognmanden vælge at opspare
2,18% af den ferieberettigede løn. I så fald kan underskud på kontoen, som
nedenfor nævnt, ikke af vognmanden modregnes i medarbejderens løntilgodehavende.
 For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. For ungarbejdere
udgør beløbet kr. 500,00.
 Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen.
 Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til chaufføren.
 Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens
løntilgodehavende.
 Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de nævnte feriefridage i
hvert ferieår.
 Hvis feriefridagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den
ansatte – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales.
Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
 Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferieloven.
47
§ 5. Løn
Stk. 1. Opgørelse af ture
Turen opgøres i døgn og timer, fra stewardessen forlader hjemstedet, til stewardessen er returneret til hjemstedet, og turen er afsluttet.
Stk. 2. Aflønning
Stewardessen aflønnes med 20% af eget salg (omsætning) under turen. Stewardessen er dog garanteret en mindsteløn, jf. nedenfor, pr. fulde døgn under turen.
Resterende timer betales pr. time, jf. nedenfor.
Garantibetaling
Resterende timer
1. marts 2014
kr. 835,55
kr.
33,50
1. marts 2015
kr. 858,61
kr.
34,10
1. marts 2016
kr. 883,21
kr.
34,70
En garantibetaling modsvarer 10,25 timer.
Stk. 3. Ture under et døgn
Ved ture under ét døgns varighed kan lønnen ikke være under garantibetalingen,
jf. stk. 2.
Det arbejdsbestemte tillæg udgør pr. time
1. marts 2014
kr.
6,95
1. marts 2015
kr.
7,55
1. marts 2016
kr.
8,00
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg erstatter
det funktionsbestmte tillæg samt særlig opsparingsordning.
§ 6. Diæter
For udenlandske ture betales kr. 150,00 pr. fulde døgn. Afsluttende timer betales
med kr. 6,25 pr. time.
For indenlandske ture betales kr. 75,00 pr. overnatning. Afsluttende timer betales med kr. 3,12 pr. time.
48
§ 7. Kost og logi
Stk. 1. Helpension
Stewardessen oppebærer helpension under turen. Hvor dette ikke er muligt,
modtager stewardessen et beløb svarende til rimelig forplejning på det pågældende sted.
Stk. 2. Adgang til et sæde
Under ophold i bussen har stewardessen adgang til et sæde.
Stk. 3. Adgang til bad og toilet
Stewardessen skal ved indkvartering på værelse have adgang til bad og toilet.
§ 8. Ferie
For denne overenskomst gælder bestemmelserne i § 23 i parternes landsoverenskomst for turistchauffører.
§ 9. Varighed
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014, og kan tidligst opsiges til ophør 1.
marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem
hovedorganisationerne.
DI Overenskomst I
v/DI
Transportgruppen
Allan Andersen
49
Overenskomst for andre
mellem
og
Transportgruppen
2014 – 2017
50
§ 1. Løn og tillæg
Stk. 1. Timeløn
Personer over 18 år, der udfører arbejde, som i øvrigt ikke er overenskomstdækket, og som ikke er funktionærer eller omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i
landbruget m.v., aflønnes pr. time med
1. marts 2014
kr. 122,80
1. marts 2015
kr. 125,05
1. marts 2016
kr. 127,45
Stk. 2. Arbejdsbeklædning
Arbejdsgiveren udleverer nødvendig arbejdsbeklædning.
Stk. 3. Handicaptillæg
Til medhjælpere på handicapbusser ydes et særligt tillæg på kr. 7,00 pr. time.
Det arbejdsbestemte tillæg udgør pr. time
1. marts 2014
kr.
6,95
1. marts 2015
kr.
7,55
1. marts 2016
kr.
8,00
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg (som er
nyt) erstatter det funktionsbestemte tillæg samt særlig opsparingsordning.
Stk. 5. Ikke gældende paragraffer
For disse gælder følgende paragraffer i Landsoverenskomsten for turistchauffører ikke:
§ 4. Time-, uge og månedsløn
§ 20. Uniform
51
Stk. 2. Opsigelse
DI Overenskomst I
v/DI
Transportgruppen
Allan Andersen
52
Overenskomst for ungarbejdere
mellem
og
Transportgruppen
2014 – 2017
53
§ 1. Løn og tillæg
Stk. 1. Lønafregningsprocent
For unge under 18 år gælder følgende satser af overenskomsten for andre over
18 år:
Mellem 17 og 18 år
Under 17 år
80%
60%
Stk. 2. Arbejdsbeklædning
Arbejdsgiveren udleverer nødvendig arbejdsbeklædning.
Stk. 3. Ikke gældende paragraffer
For disse gælder følgende paragraffer i Landsoverenskomsten for turistchauffører ikke:
§ 4. Time-, uge og månedsløn
§ 8. Tillægsbetalinger
§ 20. Uniform
Stk. 2. Opsigelse
DI Overenskomst I
v/DI
Transportgruppen
Allan Andersen
54
Bilag
Bilag 1. Frihed og løn under uddannelse
Deltager en medarbejder på virksomhedens foranledning på et kursus godkendt
af organisationerne, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelsen og medarbejderens normale løn – dog højst kr. 105,00 pr. time (pr. 1. marts 2000) – af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge, SH-betaling og pension.
Den enkelte medarbejder har – placeret under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse ret til indtil 2 ugers frihed (uden løn) om året til efter- og videreuddannelse, der er relevant for virksomheden.
Parterne er enige om at anbefale, at der gives medarbejdere frihed – uden løn –
til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til virksomhedens forhold.
Efter endt uddannelsesforløb indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller
arbejde på et højere/bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i
anciennitet, feriepenge og pension.
Deltager en medarbejder i sin fritid i AMU-uddannelse afholdt uden for normal
arbejdstid, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen på forhånd er aftalt med virksomheden.
Bilag 2. Regler for afspadsering
Afspadsering sker time for time.
I lønperioder, hvor der ikke er fuld tid, benyttes den opsparede afspadsering til
at fylde op til den for perioden gældende norm i det omfang, der er timer til rådighed. I øvrigt med respekt af reglen om, at der betales for mindst 4 timer pr.
fremmøde, jf. dog § 2, stk. 4. Ved delt arbejdstid efter § 2, stk. 4 (timelønnede
chauffører), kan der ikke afspadseres i de mellemliggende timer.
Tilgodehavende afspadsering skal være afviklet senest 26 uger efter optjeningen.
55
Bilag 3. Pensionsspørgsmål
Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af ATV, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for en af de mellem ATV og 3F’s Transportgruppe gældende overenskomster har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark efter overenskomstens § 17. Firmapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem ATV og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i ATV. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har
eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til 3F’s Transportgruppe om virksomhedens optagelse i ATV.
Optrapningsordning
Nyoptagne medlemmer af ATV, der forinden indmeldelsen ATV ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af en af de mellem ATV og
3F’s Transportgruppe gældende overenskomster, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget
til PensionDanmark skal fastsættes således:
 Senest fra tidspunktet for ATV’s meddelelse til 3F’s Transportgruppe om
virksomhedens optagelse i ATV skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst en tredjedel af de overenskomstmæssige bidrag.
 Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst to tredjedele af de overenskomstmæssige bidrag.
 Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige
bidrag.
 Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal
virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor
nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til
pension.
56
Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem ATV og 3F’s
Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Bilag 4. Ansættelsesaftaler
Underskrevne organisationer er enige om, at den til dette protokollat vedhæftede
ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/EØF) om arbejdsgiverens pligt til
at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:
 Nye ansættelsesforhold:
For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.
 Gamle ansættelsesforhold:
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter,
skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2
måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne. Parterne er
enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem DI og 3F’s
Transportgruppe.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver der,
senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om
manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
57
Bilag 5. Eksempel på lokalaftale om uniform
Eksempelvis kan en lokalaftale gå ud på, at chaufførerne efter nedenstående pointskema frit kan vælge mellem de på pointskemaet anførte effekter for indtil
3.000 point hver 15. måned. Effekterne anskaffes af arbejdsgiveren og for dennes regning.
Antal
Benævnelse
Størrelse
Bukser
Nederdel
Slips
Vest/trøjer/slipover
Jakke
Vindjakke
Termojakke/-vest
Vinterjakke
Sko
Sokker
58
Point
Bilag 6. Funktionærlignende ansættelsesforhold
ATV og 3F’s Transportgruppe anbefaler, at virksomheder kan indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, såfremt de ønsker det, og da fortrinsvis gør det
efter følgende retningslinier:
 Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan individuelt aftales med medarbejdere med mere end 12 måneders anciennitet i virksomheden.
 Individuelle aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblanket, der skal anvendes ved indgåelse af aftaler om
ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Lønvurdering
Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed, jf. i øvrigt overenskomstens § 4.
En gang om året hver 1. marts tages lønnen for den enkelte ansatte op til vurdering og eventuel regulering, der dog mindst skal svare til det niveau, som ville
være gældende efter overenskomstens regler.
Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, pt. 160,33.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den første i
den måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelser
herom.
Opsigelse
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i Funktionærlovens § 2.
Funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende.
Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.
59
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan være kortere end
de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende
ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for
en periode af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet
af de 120 sygedage, og medens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Efterløn
Funktionærlovens § 8 om efterløn til funktionærens ægtefælle eller børn under
18 år over for hvem funktionæren har forsørgerpligt er gældende.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Uddannelse
Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling
nødvendiggør en løbende efteruddannelse.
Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne
frihed, i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre den faglige viden. Sker
kursusdeltagelse på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden rejseudgifter og kursusudgifter såvel som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn i overensstemmelse med Ferielovens regler herom.
SH-dage
Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH-dage
samt 1. maj og Grundlovsdag.
Sygdom
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår modtages fuld løn under sygdom,
jf. Funktionærlovens § 5.
60
Lønningsperiode og lønudbetaling
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler
eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for
behandling af faglig strid.
Aftalens opsigelse
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for medarbejderen gældende opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler er medarbejderen alene omfattet af landsoverenskomsten for turistkørsel m.v. mellem ATV og 3F’s Transportgruppe.
Allerede indgåede aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved
aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
Organisationerne er enige om, at nærværende retningslinjer uden konfliktadgang
kan tages op til forhandling ved kommende overenskomstforhandlinger.
61
Bilag 7. Uddannelse
Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats.
Målet er, at alle i brancherne – såvel ledere som medarbejdere – betragter uddannelse som både en ret og en pligt.
Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomheder/medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst.
Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere
flere til brancherne via lærlingekontrakter, både for unge og for voksne.
Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes
deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende
deltagelse i et Meritvejsforløb, således som dette tilrettelægges af Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR).
Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i
virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder
godkendes som praktikvirksomheder.
Parterne fortsætter det fælles engagement i TUR. Parterne er enige om, at TUR,
så vidt muligt, skal være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt
støttet grund-, efter-, videre- samt videregående uddannelse.
62
Bilag 8. Erhvervelse af førerkort til digital tachograf
Parterne har drøftet omkostninger til erhvervelse af førerkort til brug for digital
tachograf ved kørsel omfattet af køre- hviletidsreglerne.
Parterne er blevet enige om nedenstående aftale, der omfatter medarbejdere beskæftiget i medlemsvirksomheder hos DI herunder medarbejdere beskæftiget i
virksomheder, der er medlem af en af DI’s medlemsforeninger.
For medarbejdere, der er ansat på tidspunktet, hvor arbejdsgiveren erhverver et
køretøj med digital tachograf, som skal anvendes, afholder arbejdsgiveren omkostninger ved medarbejderes erhvervelse af førerkort. Såfremt medarbejderen
inden for en periode på 6 måneder fra kortets udstedelse opsiger ansættelsesforholdet, kan arbejdsgiveren kræve omkostninger til udstedelse af kortet refunderet i fuldt omfang. Refusion af omkostninger kan ske ved modregning i forbindelse med sidste lønafregning.
Ved bortkomst af førerkortet afholder medarbejderen selv omkostninger til udstedelse af erstatningskort, dog ikke ved røveri/overfald, hvor der foreligger politirapport.
I forbindelse med nyansættelse kan arbejdsgiveren kræve som forudsætning for
ansættelsesforholdet, at medarbejderen er i besiddelse af førerkort, hvorfor medarbejderen ved nyansættelse selv bærer omkostningen til erhvervelse af førerkort.
Parterne er enige om, at anbefale, at vedlagte formular, kaldet kvittering for
modtagelse af førerkort, anvendes ved de situationer, hvor arbejdsgiveren afholder omkostninger til erhvervelse af førerkort.
63
Bilag 9. Arbejdstid for mobile arbejdstagere
I tilslutning til generel implementeringsaftale indgået mellem DI og 3F vedrørende direktiv om arbejdstid for mobile arbejdstagere, Direktiv nr. 2002/15/EF
er der mellem ATV og 3F’s Transportgruppe indgået følgende supplerende følgende aftale vedrørende natarbejde.
Natperioden fastlægges som en periode af minimum 4 timers varighed i tidsrummet kl. 01.00 til kl. 05.00 medmindre andet aftales skriftligt lokalt.
Skriftlig lokal aftale indgås mellem tillidsrepræsentant på virksomheden og virksomhedens ledelse. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant kan aftalen indgås
med den lokale afdeling af 3F. Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indtræder den
lokale afdeling af 3F som aftalepart.
De indgåede aftaler kan opsiges med 8 ugers varsel til en uges udgang.
Bilag 10. Lokale aftaler
Der er mulighed for, efter nærværende overenskomst, at indgå aftaler imellem
virksomhed og tillidsrepræsentanten. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan virksomheden indgå lokale aftaler med 3F’s lokale afdeling. Lokalaftalernes ikrafttræden forudsætter overenskomstparternes godkendelse.
Overenskomstparterne er enige om, at de allerede godkendte lokalaftaler 29. februar 2004 fortsat består som godkendte af overenskomstparterne, idet disse dog
kan genforhandles på en af lokalparternes foranledning. Såfremt enighed ved en
sådan genforhandling ikke kan opnås, betragtes lokalaftalen som bortfaldet i
henhold til det i lokalaftalen gældende opsigelsesvarsel, medmindre lokalparterne er enige om en fortsættelse af den hidtil påstående lokalaftale. Såfremt lokalaftalen ikke indeholder regler om opsigelse af denne, er overenskomstparterne
enige om, at lokalaftalen betragtes som bortfaldet ved overenskomstens udløb.
64
Bilag 11. Social ansvarlighed
Stk. 1. Parterne er enige om, at virksomheder, medarbejdere og organisationer i
den danske transportog logistikbranche bør være kendt for at udvise et højt niveau af social ansvarlighed.
Stk. 2. De daglige arbejdsopgaver i virksomhederne bør tilrettelægges således,
at medarbejderne ikke udsættes for sygdom eller nedslidning som følge heraf.
Omgangsformer skal være således, at alle føler sig godt til rette i virksomheden.
Stk. 3. Medarbejdere, der rammes af sygdom eller andre forhold, der medfører
fravær, bør have størst mulig støtte med henblik på at kunne genoptage deres
job. Støtten kan bl.a. bestå i regelmæssig opfølgning, støtte i forhold til at få den
relevante hjælp fra det offentlige, gradvis tilbagevenden til jobbet m.v.
Stk. 4. Medarbejdere, der på grund af varig sygdom eller andre forhold ikke
længere kan varetage deres job, bør forsøges omplaceret til andet arbejde. Er
dette ikke muligt, støttes vedkommende i revalidering. Hvis det er relevant for
vedkommende, forsøges flex- eller skånejob i virksomheden.
Stk. 5. Medarbejdere, der kommer ud i misbrugs- eller afhængighedsproblemer,
bør hurtigst muligt tilbydes samtale om de personlige, sociale, økonomiske og
jobmæssige konsekvenser af fortsat misbrug. I den forbindelse bør medarbejderen tilbydes støtte til afvænning med genoptagelse af jobbet som mål. Afskedigelse bør ikke ske uden at disse foranstaltninger har været forsøgt.
Stk. 6. Parterne opfordrer medlemsvirksomhederne/medlemmerne til at medvirke positivt til, at ledige, revalidender, flygtninge m.fl. kommer i ustøttet beskæftigelse, evt. via kort og målrettet aktivering.
Stk. 7. Parterne anbefaler, at virksomheder og ansatte, der indgår i arbejdet omkring aktiveringsaktiviteter, er opmærksomme på de elementer af konkurrenceforvridning, der kan opstå i denne forbindelse.
Stk. 8. Parterne henstiller til virksomhederne og medarbejderne under denne
overenskomst at være åbne overfor at medvirke til at unge introduceres til branchen. F.eks i form af erhvervspraktik, skolekontaktarbejde, åbent hus arrangementer o.l.
Stk. 9. Parterne vil støtte aktiviteter, der sigter mod en medarbejdersammensætning i medlemsvirksomhederne, der afspejler det omgivende samfund m.h.t. alder, køn etnisk oprindelse m.v.
65
Stk. 10. Parterne er enige om, at der ved udformningen af virksomhedernes personalepolitik, samt i afskedigelsessituationer, skal tages et særligt hensyn til de
ældre medarbejdere.
Bilag 12. ”Det gode lærlingeforhold”
Der er enighed om, at parterne umiddelbart efter overenskomstfornyelsen igangsætter et arbejde for at udbrede kendskabet til gode måder at gennemføre et lærlingeforløb på, hvor såvel lærling som virksomhed har positive oplevelser med
at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Der igangsættes en erfaringsindsamling, som skal danne baggrund for udarbejdelse af et brancherettet inspirationsmateriale. Materialet tilvejebringes gennem
dels en erfaringsindsamling inden for branchen og dels gennem indhentning af
positive erfaringer fra andre fagområder, som videreformidles i en bearbejdet
form.
Der er enighed om, at dette materiale skal formidles til såvel virksomheder,
medarbejdere som erhvervsskoler. Materialet stilles endvidere til rådighed for
organisationerne mhp. direkte formidling til medlemmerne. Ligesom der er enighed om at søge kendskabet til eksemplerne udbredt gennem andre kanaler,
som parterne har adgang til.
Parallelt med denne erfaringsindsamling og med henblik på at kvalificere denne
inviteres et mindre antal virksomheder/lærlinge til at deltage i et pilotprojekt
med fokus på at beskrive det gode lærlingeforhold. Det afklares mellem parterne, om der kan være grundlag for at yde en begrænset økonomisk støtte til disse
forløb for at styrke interessen for at deltage.
Parterne er enige om, at initiativerne bør ses i sammenhæng med de initiativer,
som gennemføres i regi af de relevante faglige udvalg (f.eks. TUR).
Der er endvidere enighed om, at et eventuelt behov for finansiering til projektet
søges tilvejebragt gennem ansøgning til Udviklings- og Samarbejdsfond for
transportog lagerområdet.
66
Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med
henblik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes
konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere
og virksomheder i branchen.
For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transportog Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden).
Fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst.
Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.
Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden
på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.
Stk. 2. Det lokale samarbejde
Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør
rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg
af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en formular, som udarbejdes af bestyrelsen for fonden. Formularen kan være IT-baseret og skal benyttes i det omfang, uddannelsesplanen danner baggrund for ansøgning om støtte i fonden.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i
forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
67
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn
I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig overenskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D dog kun med op til 85% af sædvanlig
overenskomstmæssig løn.
“Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som
medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I “sædvanlig
overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.
For medarbejdere på forskudt tid, jf. § 8 stk. 2 medregnes fra 1. januar 2015 pr.
fraværstime forskudttidstillæg efter nærmere retningslinjer, som fastlægges af
bestyrelsen.
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse
A. Individuel kompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn,
jf. stk. 3 – til at deltage i individuel kompetencevurdering.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra
fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn,
jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af
forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for
indvandrere.
Herudover har medarbejderne fra 1. maj 2014 ret til at få fri i op til fire timer til
at deltage i vejledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne
forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.
68
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og
medarbejderen
Anmærkning: For ansøgninger der indgives før 1. januar 2015 gælder følgende:
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 9 måneders – og fra 1. maj
2014 mindst 6 måneders –uafbrudt anciennitet i virksomheden (og for afløsere
efter 1.400 timers beskæftigelse på samme virksomhed), har ret til at få fri –
med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt –
til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden
og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er optaget på den af fondens
bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Desuden skal de
pågældende kurser være omfattet af en uddannelsesplan, der er aftalt mellem
virksomheden og medarbejderen, jf. stk. 2.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige
efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen
kan varetage sin jobfunktion. Fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr
for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
Anmærkning: For ansøgninger der indgives efter 1. januar 2015 gælder følgende:
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden (og for afløsere efter 1.400 timers beskæftigelse på
samme virksomhed), har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig
løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomhedsuddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af Kompetenceudviklingsfondens bestyrelse udarbejdede "Positivliste A over aftalt uddannelse". Sidstnævnte
betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.
69
For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra Kompetenceudviklingsfonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på
virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikkeerhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering, jf. punkt A. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelses aktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selvvalgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en
virksomhedsuddannelsesplan. Kompetencevurderingen/erhvervsskolens plan
samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos Kompetenceudviklingsfonden administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra Kompetenceudviklingsfonden.
For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel
støtte fra Kompetenceudviklingsfonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på
virksomhedsuddannelsesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registrering af virksomhedsuddannelsesplanen skal ske hos Kompetenceudviklingsfondens administrator.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige
efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen
kan varetage sin jobfunktion. Fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr
for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse)
Medarbejdere, der har mindst 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måneders – uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret.
Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannelsesuger forbruges først.
Det er en forudsætning
 at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,
 at de pågældende kurser er optaget på den af fondens bestyrelse udarbejdede
”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og
70
 at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og
VEU-godtgørelsen/SVU.
Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, betales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejderen, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra fonden og
eventuel løntabsgodtgørelse.
Retten til uddannelse efter dette punkt gælder ikke for medarbejdere, der er i opsagt stilling. Disse medarbejderes rettigheder følger af punkt E.
E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret
til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger
mellem opsigelse og fratrædelse.
Det er en forudsætning
 at de pågældende afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer,
virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold,
 at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil
der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
 at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
Medarbejderne har herudover under samme forudsætninger ret til at deltage i
yderligere to ugers uddannelse. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel forlænges med to uger, såfremt de dokumenterer, at de gennemfører i alt 4 ugers
kursus inden for det forlængede opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal, som en
betingelse for denne ret, hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter
opsigelsen, skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse yderligere to
ugers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning
Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Fra 1. januar 2015 dog
uden eventuelt tillæg efter § 8, stk. 2.
Deltager medarbejderen i lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører som
en nødvendighed for at kunne varetage sin jobfunktion, modtager medarbejderen
sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 4, punkt C.
71
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse
Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til
85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i uddannelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse,
Statens Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den pågældende uddannelse berettiger til.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og E, modtager
virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig
løn, jf. stk. 3.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksomheden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse
modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig
løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der foreligger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksomheden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse
modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig
løn, jf. stk. 3.
Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil.
Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i bilag 14. Kompetenceudviklingsfond.
72
Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond
Stk. 1. Formål
Den mellem parterne etablerede Handels-, Transport- og Servicesektorens
Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) har til formål at sikre udviklingen
af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes
konkurrenceevne.
Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for de aktiviteter og midler til uddannelse, som virksomhederne afsætter hertil, jf. bilag 13.
Kompetenceudvikling og uddannelse.
Stk. 2. Økonomisk grundlag
Virksomhedernes bidrag kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsvarende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe.
Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet overenskomstens dækningsområde.
Opkrævningerne til fonden forestås af administrator valgt af fondens bestyrelse,
pt. PensionDanmark.
Stk. 3. Retningslinjer for fondens virke
Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administrerer de i det foregående afsnit opgjorte bidrag.
De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter udarbejdet af fondens
bestyrelse.
Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer:
 Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder
 Regningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virksomhedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor
 Regnskabsaflæggelse og revision
 Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg
 Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages
til arbejdsmarkedets parter
Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra
parterne.
73
Stk. 4. Ansøgninger
Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed,
der er omfattet af overenskomsterne mellem DI og 3F’s Transportgruppe, eller
af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af
samme.
Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning skal dette ske gennem
virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområdet.
Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte
overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse.
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler
Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles i henhold til bestemmelserne i
Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse.
Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddannelsesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse.
Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der forekommer relevante i forbindelse med intentionerne.
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden
Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere
kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gøre dette.
En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksomheden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter
dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat
et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virksomheden – alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår
på medarbejdersiden, medmindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til
en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrelse.
Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have et uddannelsesudvalg.
Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelsesudvalg skal følge retningslinierne fra fondens bestyrelse.
74
Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle ”egne midler” kan
der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.
Fonden støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kompetenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor.
Stk. 7. Andre overenskomstområder og virksomheder, der har tiltrådt en
mellem parterne indgået overenskomst
Fonden kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder indgå i den under stk. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så
midler fra et område ikke bruges på et andet.
Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem
parterne, uden at være medlem af ATV, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster,
skal indbetale til fonden. Bestyrelsen kan pålægge disse virksomheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af ansøgninger fra disse
virksomheders ansatte. Bestyrelsen sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra
disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt
fra ATV’s medlemsvirksomheders midler.
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne eller ændringer heri godkendes af parterne.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtigelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne,
bortfalder nærværende aftale.
75
Bilag 15. Seniorpolitik
DI og 3F’s Transportgruppe er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af
fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt
tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet.
Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for
en aktiv seniorpolitik.
I den forbindelse har erfaringer fra udvalgte virksomheder på transportog lagerområdet været inddraget som et væsentligt element i parternes drøftelser.
Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det er meget forskelligt hvordan virksomhederne håndterer seniorer, samt at det kun er i begrænset omfang,
at virksomhederne har udformet en egentlig politik på området.
Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i
gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke
kan indføre den ønskede seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke
findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse
af intentionerne i Samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site
www.seniorpraksis.dk eller via rådgivning hos overenskomstparterne.
Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på
evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til
ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik.
76
Bilag 16. Nyoptagne virksomheder
Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i ATV er omfattet
af overenskomst med 3F, hvad enten overenskomsten er en kollektiv overenskomst, særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af
en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om, hvorledes eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke
de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhandlinger optages
snarest muligt efter optagelsen på ATV’s foranledning.
Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i ATV ingen overenskomst, kollektiv overenskomst, særoverenskomst eller lokalaftale har med
3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.
Bilag 17. Konfliktforebyggelse
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, kan der på begæring af DI eller 3F’s Transportgruppe omgående optages
drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale
parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.
Hvis DI eller 3F’s Transportgruppe anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde
sammen og afholde opfølgningsmøde, så vidt muligt på virksomheden.
Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser
herom.
Nærværende bestemmelse etableres som en forsøgsordning i indeværende overenskomstperiode.
77
Bilag 18. Implementering af Ligelønsloven mv.
Overenskomstparterne er enige om at implementere Ligelønsloven i overenskomsterne.
Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst:
”§ 1.
Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid
med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår
alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges
samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn
til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af
relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
§ 1 a.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i
en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene
køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser,
som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
§ 2.
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
78
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 2 a.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 3.
En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en
lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne
har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §
4, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget
i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter,
at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4.
En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt
lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget
som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for
det anvendte lønbegreb.
79
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks
Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra
Danmarks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter afsnit 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en
beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på
virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens
periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal
senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
§ 5.
En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde
lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved
fagretlig behandling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller
indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
§ 6.
Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af
organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud
for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på
en vurdering af sagen.”
Parterne er enige om, at Ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i Ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
80
Bilag 19. Natarbejde og helbredskontrol
Stk. 1. Hyppighed
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som
natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på
højest 2 år.
Stk. 2. Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse
Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgende måde:
Virksomheden indgår aftale med en ”operatør”, der lever op til nedenstående
retningslinjer og benytter de af parterne udarbejdede materialer. Det er ikke muligt for virksomheden selv at forestå gennemførelse af helbredskontrollen.
Virksomheden udleverer en introduktionsfolder om natarbejde til alle natarbejdere, inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere samt til de medarbejdere, der jf. arbejdstidsdirektivet eller deres respektive overenskomst er klassificeret som natarbejdere i det tilfælde, at de ikke tidligere har fået den udleveret.
Introduktionsfolderen skal som minimum indeholde de informationer, som parterne i regi af BAR transport og engros har aftalt i folderen ”Natarbejde og helbredskontrol”.
Virksomheden orienterer Arbejdstilsynet om gennemførelsen af helbredskontrollen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.
I samarbejde med den operatør, virksomheden har valgt, tilbydes natarbejdere en
helbredskontrol i overensstemmelse med retningslinjerne i Protokollat om natarbejde.
Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Lov nr. 286 af 24.
april 1996) skal iagttages.
Forud for helbredskontrollen udfylder de medarbejdere, der ønsker at gennemføre en helbredskontrol, et spørgeskema, der som minimum indeholder de spørgsmål, som parterne i regi af BAR transport og engros har aftalt i ”Spørgeskema til
helbredskontrol ved natarbejde”. Spørgeskemaet enten sendes, afleveres eller
81
medbringes til den operatør, virksomheden har valgt til at udføre helbredskontrollen – i praksis efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren.
Medarbejderen aftaler en tid med operatøren efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren.
Operatøren gennemfører helbredskontrollen efter nærmere aftale med virksomheden. Kontrollen skal gennemføres af en læge, sygeplejerske eller anden person
med relevant uddannelse. I tilfældet, at det ikke er en læge, der gennemfører
kontrollen, skal operatøren sikre sig, at den pågældende person har en relevant
uddannelse og efteruddannelse samt eventuel nødvendig autorisation.
Forinden kontrollens gennemførelse skal medarbejderen have en beskrivelse af
helbredskontrollen og en række informationer, som fremgår af Lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet. Den ansatte skal have tid til at overveje tilbuddet i mindst to dage efter at have fået informationerne, og undersøgelsen må kun foretages, når den ansatte har givet skriftligt samtykke til deltagelsen. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren er informeret om de eventuelle konsekvenser, det har, at den ansatte siger nej til at deltage i undersøgelsen, jf. Lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.
Kontrollen skal som minimum indeholde følgende elementer:
 Kort introduktion til helbredskontrollen.
 Måling af blodtryk, vægt, hofte/taljemål, fedtprocent, BMI, blodprøve for kolesterol samt blodprøve for blodsukker.
 Samtale med udgangspunkt i udførte målinger og eventuelle tests samt spørgeskema:
Hvad siger målingerne og testene?
Struktureret gennemgang af spørgeskemaet.
Kombination af spørgsmål og gode råd.
 Rapport udfyldes under samtalen.
 Vurdering af medarbejderens ”egnethed”, herunder mundtlig konklusion og
fælles vurdering af, om der er behov for en læges vurdering.
 Gennemgang af rapport og udlevering af pjece om natarbejde, der som minimum indeholder de informationer, som parterne i regi af BAR transport og
engros har aftalt i ”Natarbejde og skifteholdsarbejde”.
Operatøren skal følge de regler der følger af arbejdstilsynets vejledninger om
helbredskontrol ved natarbejde.
De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen.
82
Stk. 4. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder
Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i
overensstemmelse med reglerne.
Bilag 20. Kampagne om natarbejde samt om forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde
Parterne er enige om at følge udviklingen i de nedsatte udvalg på Fællesoverenskomstens område vedrørende ovenstående temaer.
Såfremt dette udvalgsarbejde udmønter sig i konkrete initiativer, er parterne indstillet på at drøfte indholdet heraf i overenskomstperioden
Bilag 21. Produktivitetsfremmende lønsystemer
Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
Bilag 22. Drøftelser i overenskomstperioden
Parterne er enige om, at man i overenskomstperioden vil foretage en gennemgang af ATV-overenskomsten mellem DI og 3F’s Transportgruppe, med henblik
på en eventuel revidering og forenkling af overenskomsten.
83
Bilag 23. Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed,
f.eks. e-boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne
varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet
kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Bilag 24. Lokalaftaler om arbejdstidens begyndelse og afslutning
Parterne er enige om, at medarbejdere beskæftiget under denne overenskomst
kan starte arbejdstiden på virksomhedens hjemstedsadresse, et konkret driftssted
og/eller medarbejderens bopæl, og at arbejdstiden skal afsluttes på virksomhedens hjemstedsadresse, et konkret driftssted og/eller medarbejderens bopæl.
Der kan dog aftales andre start- og slutsteder end de ovennævnte, hvis der lokalt
mellem virksomheden og den lokale 3F afdeling er opnået enighed om dette.
Hvis der på virksomheden er valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen laves med
denne. Lokalaftaler om andre start- og slutsteder skal indsendes og godkendes af
overenskomstparterne og vil først være gyldige, når begge overenskomstparter
har godkendt den enkelte lokale aftale.
Dette protokollat ændrer ikke på de pr. 17. december 2013 allerede eksisterende
og godkendte lokalaftaler.
84
Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
Parterne er enige om at tilføre Handels- og Transportbranchens Udviklings- og
Samarbejdsfond (fonden) en grundkapital ved at overføre midler fra Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU).
Fra 2. kvartal 2014 overfører TSU årligt midler til fonden svarende til kr. 0,10
pr. præsteret arbejdstime hos medlemmer omfattet af TSU.
Derudover har parterne aftalt, at fonden i 2016 tilføres et engangsbeløb svarende
til kr. 0,05 pr. præsteret arbejdstime for alle medarbejdere omfattet af fonden.
Beløbet finansieres af DI.
Grundkapitalen i henhold til dette protokollat opgøres og opspares separat fra de
øvrige midler i fonden.
Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklingsog Samarbejdsfond
På baggrund af aftalerne om etablering af Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (fonden) og grundkapitalen til denne er parterne
enige om, at fonden tilføres yderligere bidrag som følger:
 Virksomheder omfattet af Transport- og Logistikoverenskomsten bidrager
med kr. 0,05 pr. præsteret arbejdstime fra 2015 og med kr. 0,10 pr. præsteret
arbejdstime fra 2016.
 Virksomheder omfattet af de øvrige overenskomster dækket af fonden bidrager med kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime fra 2. kvartal 2014, med kr. 0,15
pr. præsteret arbejdstime fra 2015 og med kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime
fra 2016.
Bidragene til fonden opkræves sammen med bidraget til HTSK-fonden. De opgøres og opspares separat fra de øvrige midler i HTSK.
Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de uforbrugte bidrag i henhold til dette protokollat til overenskomstparterne, med mindre disse træffer aftale om en
anden anvendelse af midlerne.
85
Lærlingeoverenskomst
mellem
DI Overenskomst II
og
Transportgruppen
vedrørende
lærlinge inden for landtransportområdet
2014 – 2017
Overenskomsten gælder endvidere for følgende medlemsorganisationer under DIO I:
ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik
ATV Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd
AKT Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik
JA Jernbanernes Arbejdsgiverforening
86
§ 1. Gyldighedsområde
Denne aftale gælder for lærlinge i virksomheder, der gennemfører en af transportog logistikområdets erhvervsuddannelser, eller anden hermed ligestillet
uddannelse, som er godkendt af organisationerne.
§ 2. Lokalt samarbejde
Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virksomhed kan
behandles i samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes, eller af ledelsen og tillidsrepræsentanten. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, kan 3F’s lokalafdeling medvirke ved sagens behandling. Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i
henhold til bestemmelserne i Lov om erhvervsuddannelse.
§ 3. Organisationernes påtaleret
Klager over mangelfuld uddannelse forelægges for områdets faglige udvalg. Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Lov om Erhvervsuddannelse og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler.
§ 4. Den normale arbejdstid
Lærlingenes normale arbejdstid, herunder den måde hvorpå transporterne tilrettelægges, afbrydes og lignende, er den samme som er fastsat i overenskomsterne for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
§ 5. Arbejde i holddrift
For elever gælder de samme regler og tillæg for arbejde i holddrift som er fastsat
i overenskomsterne for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
§ 6. Mødepligt under skoleophold
Lærlingene er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen.
Lærlingene har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter
87
skoletidens afslutning og heller ikke på eventuelle undervisningsfri dage, som
indhentes gennem den øvrige del af skoleopholdet.
Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde på hverdage, der måtte
indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.
§ 7. Uddannelsesforhold
Stk. 1. Skoleforberedelse
Lærlingene skal i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på skole, forberede sig uden for skoletiden i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne
gennemføre undervisningen på tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Uddannelsesevaluering
Lærlingen har ret til en samtale med arbejdsgiveren og den uddannelsesansvarlige før hver skoleperiode påbegyndes. Her evalueres i fællesskab den forudgående skole- og praktikperiode m.v.
Stk. 3. Skoleophold
Fra 1. maj skal virksomheden betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:
a. Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit
skolevalg.
b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som
berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: Kr. 490,00 pr. uge), som er fastsat i de årlige finanslove.
Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lærlingen forud
for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart
efter hjemkomsten til virksomheden.
Bemærkning: Se bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem).
88
§ 8. Lønforhold
Stk. 1. Lærlinge (erhvervsuddannelseselever)
Aflønning:
1. marts
2014
1. marts
2015
1. marts
2016
I det sidste år af
lærekontraktperioden betales:
kr. 89,09
kr. 90,78
kr. 92,51
I det næstsidste år af
kr. 79,05
kr. 80,56
kr. 82,09
I det tredjesidste år af
kr. 70,07
kr. 71,40
kr. 72,75
Stk. 2. Satsindplacering
Ved lønindplacering af lærlinge der har indgået uddannelsesaftale med virksomheden om delkompetenceforløb eller afstigningsforløb i henhold til Erhvervsuddannelsesloven, tages der udgangspunkt i hvordan lærlingen skulle have været
indplaceret ved et forløb afsluttende med sædvanlig svendeprøve. Herefter afkortes der i den del af lønforløbet der svarer til den fravalgte del af det ordinære
erhvervsuddannelsesforløb.
Stk. 3. EUD-lærlinge
EUD-lærlinge, der er omfattet af Dagrenovationsoverenskomsten og Lærlingeoverenskomsten og som udfører akkordarbejde af samme karakter og omfang,
som virksomhedens øvrige medarbejdere, aflønnes med lærlingeløn samt et akkordtillæg, der udgør forskellen mellem overudbæringssatsen og normaludbæringssatsen, jf. Dagrenovationsoverenskomsten, § 4 i Transport- og Logistikoverenskomsten mellem DIO I og 3F’s Transportgruppe.
Stk. 4. Voksenlærlinge
Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er
fyldt 25 år og er omfattet af AUB-reglerne for voksenlærlinge. Det er tillige et
krav, at lærlingen har mindst 1 års relevant erhvervserfaring, og at lærlingen derfor omfattes af en af de bestemmelser om afkortning, der er i bekendtgørelsen
om den pågældende uddannelse.
Voksenlærlinge aflønnes i lærekontraktperioden med sædvanlig overenskomstmæssig løn som øvrige medarbejdere inden for pågældende overenskomstområde. ”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn,
som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på
samme tid, og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. I ”sædvan89
lig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for
gener og overtid.
Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den ”sædvanlige overenskomstmæssige løn” i forhold til
den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i
henhold til bestemmelserne herom.
For disse medarbejdere gælder i øvrigt, at de efter uddannelsen indtræder i virksomheden med de samme rettigheder som før påbegyndelsen af voksenlærlingeforløbet, medmindre ansættelsesforholdet forinden er bragt til ophør med overenskomstmæssigt varsel.
Uddannelsestiden ved særligt tilrettelagte voksenlærlingeforløb medregnes i enhver henseende i henhold til overenskomstens anciennitetsbestemmelser. På
samme måde medregnes uddannelsestiden i optjeningen af ferie, feriepenge,
SH-betaling og pension.
Stk. 5. Svendeprøvegebyr og udgifter til studierejse mv.
Hvis lærlingen af skolen afkræves betaling for undervisningsmidler mv. i henhold til lovgivningens bestemmelser herom, refunderes dette af virksomheden.
Virksomheden betaler udgifter forbundet med lærlinges obligatoriske studierejse
til et andet land, dog maksimalt kr. 3.500,00. Beløbet kan reguleres af områdets
uddannelsesfond.
Virksomheden betaler det til enhver tid fastsatte gebyr for svendeprøve.
Parterne er enige om at medlemmer af en af underskrevne arbejdsgiverorganisationer bør kunne få disse udgifter refunderet i de mellem parterne på området
eksisterende uddannelsesfonde. Parterne er enige om, via deres indflydelse i de
pågældende fondsbestyrelser, at medvirke til at sådanne refusionsordninger vedtages.
Stk. 6. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever)
EGU-elever aflønnes med:
1. marts
2014
1. marts
2015
1. marts
2016
kr. 61,57
kr. 62,74
kr. 63,93
90
Anmærkning: Bestemmelserne om løn for voksenlærlinge har som forudsætning, at virksomheden har mulighed for at modtage lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for den pågældende voksenlærling, og at denne sats ikke reduceres eller bortfalder. Såfremt dette sker, genforhandles lønbestemmelserne vedr. voksenlærlinge.
§ 9. Arbejde på forskudt tid
For arbejde på forskudt tid ydes samme tillæg som er fastsat i overenskomsterne
for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
§ 10. Frihed/feriefridage
Lærlingenes forhold under frihed på overenskomstmæssige fridage, f.eks. 1.
maj, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage er de
samme som er fastsat i de enkelte overenskomster mellem de underskrevne organisationer for voksne arbejdere, idet lærlingene er ansat på fuldlønsordning og
holder fri på ovennævnte dage uden afkortning af den i § 8 anførte løn.
§ 11. Overarbejde
Stk. 1. Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan pålægges overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning, som er gældende for fagets voksne arbejdere.
Lærlinge under 18 år kan ikke pålægges overarbejde.
Stk. 2. Der udbetales tillæg til elever efter samme regler, som i de mellem de
underskrevne organisationer gældende overenskomster for voksne arbejdere.
Stk. 3. Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og
hvile medgående tid, ligesom også forsømt tid inden for lønningsperioden fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af lærlingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og godkendt
af denne. Ved fradrag for forsømt tid inden for en lønningsperiode modregnes
der først i de i samme lønningsperiode sidst præsterede overarbejdstimer.
Stk. 4. Hvor der forefindes varslingsregler for overarbejde i den mellem de underskrevne organisationers overenskomst for voksne arbejdere, skal overarbejde
91
for lærlinge varsles efter samme regler. I modsat fald ydes der et beløb svarende
til laveste tillæg, jf. stk. 2, hvis overarbejdet varer mere end en halv time.
§ 12. Ferie
Stk. 1. Lærlingene er omfattet af Ferielovens bestemmelser.
Stk. 2. Feriegodtgørelse udgør 12,5% af den skattepligtige indkomst, jf. Ferielovens § 26.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af betaling for befordring og kostpenge. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien og
ydet feriegodtgørelser. Feriegodtgørelsen kan aldrig udgøre mindre end normallønnen i henhold til de i § 8 nævnte satser beregnet på 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Den årlige ferie udgør 5 uger (30 hverdage). I de i parentes angivne
hverdage er inkluderet lørdage. Hvor ferie gives delt på virksomheder med 5-dages uge, svarer således 5 arbejdsdage til en uges ferie.
Stk. 4. I det første hele ferieår (perioden 1. maj til 30. april), efter at uddannelsesforholdet på virksomheden er påbegyndt, har lærlingen ret til ferie som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Er uddannelsesforholdet på virksomheden begyndt inden for de første 2
måneder af et ferieår, dvs. inden 1. juli, har lærlingen også i dette ferieår ret til
ferie som angivet i stk. 3.
Stk. 6. Har lærlingen ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedage i de i
stk. 4 og 5 angivne tilfælde, giver virksomheden den i § 8 fastsatte løn i de resterende antal dage.
Stk. 7. Holdes en virksomhed lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 31.
marts, har lærlingen, som er antaget 1. juli eller senere, i samme ferieår ret til
den i § 8 angivne løn for de feriedage, som de ikke har optjent ret til feriegodtgørelse for – dog højst for 1 uge.
§ 13. ATP
Lærlingene er omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP fra
det fyldte 16 år.
92
Bidraget hertil udredes af parterne efter de herom fastsatte regler.
§ 14. Sygdom og tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, pension og afspadsering
Stk. 1. Lærlinges forhold i forbindelse med løn under sygdom og tilskadekomst,
børns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, pension og afspadsering er de samme, som er fastsat i hovedoverenskomsterne, dog
skal lærlinge være fyldt 20 år for at blive omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning.
Stk. 2. Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionseller forsikringsordning, har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark
indeholdende følgende forsikringsydelser:





Invalidepension
Invalidesum
Forsikring ved kritisk sygdom
Dødsfaldssum
Sundhedsordning
Omkostningerne ved ordningerne afholdes af arbejdsgiveren.
§ 15. Løn til færdiguddannede
Den færdiguddannede lærling indplaceres på det anciennitetstrin som ansættelsestidspunktet berettiger til i forhold til områdets overenskomst.
§ 16. Grænseoverskridende transporter
For lærlinge, der deltager i grænseoverskridende transporter, aflønnes som følger:
For ture af en varighed på mindre end 24 timer aflønnes i henhold til § 8.
For ture af en varighed på mindst 24 timer betales for samtlige timer:
93
1. marts 2014
Timeløn
Rejsegodtgørelse
I alt
pr. time
Døgnbetaling
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
1. marts 2015
Timeløn
Rejsegodtgørelse
I alt
pr. time
Døgnbetaling
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr. 1.005,60
kr. 908,40
kr. 823,44
1. marts 2016
Timeløn
Rejsegodtgørelse
I alt
pr. time
Døgnbetaling
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr. 1.022,88
kr. 923,76
kr. 836,88
21,87
17,89
14,43
22,57
18,52
14,98
23,29
19,16
15,54
19,33
19,33
19,33
19,33
19,33
19,33
19,33
19,33
19,33
41,20
37,22
33,76
41,90
37,85
34,31
42,62
38,49
34,87
988,80
893,28
810,24
Såfremt statens regler for bilagsfri udgifter ændres, optages forhandlinger om
fastsættelse af nye rejsegodtgørelses- og timelønsbetalinger.
Såfremt der ikke opnås enighed, aflønnes i henhold til § 8.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af den del af rejsegodtgørelsen, der er omfattet af
Ligningsrådets regler (p.t. kr. 464,00), jf. dog bestemmelsen § 12, stk. 2.
For weekendarbejde betales samme tillæg som i de mellem de underskrevne organisationers overenskomst for voksne arbejdere.
§ 17. Døgnbetaling – turistchauffører
1. marts 2014
Køredøgn
Resterende timer
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
988,00
892,00
840,00
94
84,17
77,55
70,52
1. marts 2015
Køredøgn
Resterende timer
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr. 1.007,00
kr. 909,00
kr. 856,00
kr.
kr.
kr.
1. marts 2016
Køredøgn
Resterende timer
Sidste år
Næstsidste år
Tredjesidste år
kr. 1.026,00
kr. 926,00
kr. 872,00
kr.
kr.
kr.
85,77
79,02
71,86
87,40
80,52
73,23
§ 18. Befordring
Virksomheden udbetaler befordringstilskud til lærlinge i henhold til reglerne ved
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
§ 19. Ikrafttræden og ophør
Nærværende aftale træder i kraft 1. marts 2014 og kan tidligst opsiges til ophør
1. marts 2017.
København, den 26. februar 2012
DI Overenskomst I
v/DI
Karsten Dybvad
Kim Graugaard
Transportgruppen
Jan Villadsen
Jørgen Aarestup Jensen
Karsten Kristensen
95
Bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem)
Bestemmelserne i denne overenskomst om arbejdsgivernes betaling af skolehjem vil udgå og blive afløst af lovregler herom, såfremt Folketinget vedtager
det forslag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af 21.
marts 2014.
Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal afholde erhvervsuddannelseselevers udgifter til skolehjem, når opholdet er nødvendigt for
elevens gennemførelse af uddannelsen.
Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refunderes via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter.
Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskomstens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i
kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de
nye regler.
I det omfang de nye regler i Erhvervsuddannelsesloven på et senere tidspunkt
måtte blive ændret, så forudsætningerne i mæglingsforslaget forandres afgørende, forhandler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde
af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem LO og DA.
96
TURISTOVERENSKOMST
2014 – 2017
For turistbuschaffører, taxichaffører, busstewardesser,
ungarbejdere, lærlinge/elever og andre
DI – Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf. 3377 3377
di.dk
3F Fagligt Fælles Forbund
Kampmannsgade 4
1790 København V
Tlf. 70 300 300
3f.dk

Overenskomst for 2014 - 2017 mellem DI

Transcription

Similar documents

Pjece til arbejdsgiver

Forskelsbehandlingsloven

Version 2 personlig hjælp.pdf

MUS vejledning - leder - kompetenceudvikling.dk

FYLD JERES KAR RIGTIGT OG HUSK LÅG

Indhold 1 Gråt guld kan koste dyrt — men behøver ikke at

PROCESKONFIRMERING - en anerkende bekræftelse eller en

MUS-GUIDEN

Ansættelseskontrakt for taxachauffører