Udviklings- og neuropsykologi

UDVIKLINGS- OG NEUROPSYKOLOGI,
(Developmental psychology and Neuropsychology)
10 ECTS, HIA330001B
SEMESTER:
3. semester
BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE
STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
§ 16 Modulet ”Udviklings- og neuropsykologi”
Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets socio-emotionelle og kognitive udvikling
integreret i et neuropsykologisk perspektiv.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om samt forståelse af
 udviklingspsykologiske teorier, temaer, perioder og forklaringsmodeller perspektiveret i forhold til
videnskabshistoriske erkendelsesinteresser og menneskesyn
 centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og de dertil knyttede psykologiske begreber i en
videnskabshistorisk belysning
 centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personlighed og identitet perspektiveret i
forhold til klinisk musikterapeutisk praksis
 socio-emotionel og kognitiv udvikling i et neuropsykologisk perspektiv
 hjernens anatomi og biologi
Færdigheder i
 at identificere og anvende relevante udviklingspsykologiske og neuropsykologiske problemstillinger og
viden i forhold til eksempler fra musikterapeutisk praksis
 at beskrive, analysere og diskutere forståelse af samspils betydning i et udviklings- og neuropsykologisk
perspektiv
 at redegøre, beskrive og diskutere teorier og begreber i forhold til videnskabshistoriske
erkendelsesinteresser og menneskesyn
Kompetencer til
 at analysere, anvende og begrunde valg af udviklings- og neuropsykologiske forståelsesrammer og
problemstillinger i et musikterapeutisk perspektiv
Modulet afsluttes på 3. semester med:
Prøve 8
En ekstern skriftlig prøve i ”Udviklings- og neuropsykologi” (Developmental psychology and
Neuropsychology).
Prøven har form af en individuel, skriftlig, bunden 7-dages opgave, med inddragelse af projektrapport fra modulet
Observation og beskrivelse af klinisk praksis på 2. semester (prøve 5).
Sidetal: Opgaven skal være på mindst 7 sider og må højst være på 10 sider.
Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen.
Omfang: 10 ECTS-point.
Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.
1
UNDERVISER(E):
Ulla Setterberg
VEJLEDENDE OMFANG
6 kursusgange á 2-3 timer
MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING
Kort overordnet beskrivelse
Formålet med undervisningen er, at den studerende opnår kendskab til udviklingspsykologisk dannelse af
personligheden, hvad angår de kognitive, emotionelle og sociale dimensioner. De psykologiske
teoridannelser og begreber sættes i en videnskabshistorisk kontekst. Den studerende skal opnå
kompetence til at vise et systematiserende og sammenlignende kendskab til udvalgte teorier sat i forhold til
hinanden. Der lægges vægt på en problematiserende tilgang og kritisk analyse diskuteret i et
professionsrettet perspektiv.
I henhold til de opstillede mål i studieordningen indeholder modulet overordnet set seks emneområder, der
delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange.
1. emne/undervisningsgang
 Gennemgang af udviklingspsykologiske teorier og forståelsesrammer ud fra et historisk perspektiv.
Hovedretninger (psykodynamisk, socialkognitiv, neuroaffektiv m.fl.) i udviklingspsykologiske teorier
vil blive sat i relation til videnskabshistoriske erkendelsesinteresser og menneskesyn.
Undervisningen har til formål, at tilbyde et didaktisk overblik over udviklingspsykologiens
hovedretninger og grundbegreber, som efterfølgende gennemgang af teori relateres til samt
understøtte identificering udviklingspsykologiske problemstillinger i en teoretisk kontekst.
2. emne/undervisningsgang
 Indføring i emotionelle, drifts- og behovsmæssige samt relationelle dimensioner i den
udviklingspsykologiske dannelse af personligheden. Centrale teoretikere (Stern, Bowlby, Kohut,
Klein, Freud) vil blive gennemgået og diskuteret i forhold til tilegnelse og forvaltning af
musikterapeutisk relationskompetence og tilgang.
3. emne/undervisningsgang
 Indføring i elementært kendskab til kognitive og sociale dimensioner i den udviklingspsykologiske
dannelse af personligheden. Centrale teoretikere (Bandura, Mead, Piaget) vil blive gennemgået
samt hvad der motiverer og driver udvikling og de sociale dimensioner i dannelsen af
personligheden. Teorierne vil blive diskuteret i forhold til tilegnelse og forvaltning af
musikterapeutisk relationskompetence og tilgang.
 Introduktion til hjernens funktionelle anatomi samt grundlæggende neuropsykologiske funktioner
inddelt i tre overordnede kategorier; kognition, perception og følelsesfunktioner. Med afsæt i
eksempler fra klinisk musikterapi diskuteres identificering og anvendelse af relevant
udviklingspsykologisk og neuropsykologisk viden i terapeutiske udviklingsprocesser.
4. emne/undervisningsgang i
 Indføring i Fonagy og mentalisering
 Indføring i et socialkonstruktivistisk perspektiv på dannelse af personlighed (Bateson, Vygotsky).
Teorierne diskuteres i relation til tilegnelse og forvaltning af musikterapeutisk relationskompetence
og måde at møde klienten.
2
5. emne/undervisningsgang i
 Indføring i neuroaffektiv udviklingspsykologi og central forskning i udviklingspsykologi samt
indføring i Susan Harts tre neuroaffektive kompasser.
6. emne/undervisningsgang i
 Indføring i klinisk iagttagelse af samspil mellem klient og musikterapeut diskuteret i relation til valg
af udviklingspsykologisk og neuropsykologisk teori, som relevant forståelsesramme for en
terapeutisk tilgang og en klients udviklingsproces.
 Forberedelse til ugeopgave
UNDERVISNINGENS FORM
Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser/opgaver. Nogle af
kursusgangene vil være baseret på, at de studerende i forvejen har løst en opgave i relation til kursets
emne (individuelt eller i smågrupper).
PRØVENS FORM OG INDHOLD
Prøven er en 7-dages opgave, hvor den studerende får en opgave af eksaminator med fokus på diskussion
af udviklingspsykologisk og neuropsykologisk teorier med inddragelse af konkret case-materiale. Til dette
fokus inddrages projektrapport fra modulet Observation og beskrivelse af klinisk praksis på 2. semester.
Opgaven skal være på mindst 7 sider og må højst være på 10 sider.
Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen
KRAV TIL DEN STUDERENDE
Omfang og forventning
Modulet et på i alt 10 ECTS, hvilket svarer til omkring 270 arbejdstimer fordelt på ca. 20 undervisningstimer
(inkl. øvelsestimer), 200 timers pensumlæsning og forberedelse til undervisningen, 50 timers arbejde med
ugeopgaven inkl. forberedelse.




Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne
litteratur – og evt. orienterer sig i supplerende litteratur
Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller
diskussioner)
Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at
optimere udbyttet af undervisningen
Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de
evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (pt. Semesterevaluering med
SurveyXact)
3
LITTERATUR
Fonagy, P. (2004). (Ed.) Affect regulation, Mentalization, and the Development of the Self. London: Karnac
Books. (s. 1-65,) [65 s.]
Fredens, K. (2012). Mennesket i hjernen – en grundbog i neuropædagogik. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Gade, A. (red.) 2. opl. (2010). Klinisk neuropsykologi. Kbh.: Frydenlund
Hansen, J. T. (2001). Selvet som rettethed – en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv.
Århus: Klim. (s. 105-157) [52 s.]
Hart, S. & Schwartz, R. (2008), Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag, Kbh.
Kap. 2: John Bowlby s. 69-108 [39 s.]
Kap. 3: Daniel Stern s. 109-166 [65 s.]
Hart, S. (2006). Betydningen af samhørighed: Om Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Kbh.: Hans Reitzels
Forlag.
Hart, S. (2012). Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (Del II, s. 73-191) [118
s.]
Jerlang, E. (1987). Udviklingspsykologiske teorier. Munksgaard. (Kapitel om Piaget).
Kragh-Müller, G. (2001). Udviklingspsykologiske teorier. I: Bruun, B. & Knudsen, A. (red.). Moderne
psykologi. Værløse: Billesø & Baltzer. (s. 25-51) [26 s.]
Lose, C. (2009). Ny forskning om evnen til at mentalisere. I: Fleischer, A. V. Set med børns øjne – om
menneskeforståelse. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
Løw, O. (2006). Gensidig forbundethed i skolen – gensyn med professionelle relationelle og kommunikative
kompetencer. In: Ritchie, T. Relationer i skolen. Billesø & Baltzer. (s. 91-113)
Ritchie, T. (2007). Relationer i psykologien. Billesø & Baltzer.
Kap. 1: Daniel N. Sterns begreb om selvet og mellemmenneskelige relationer
Kap. 2: Tilknytningens betydning for etablering af nære relationer
Kap. 3: Relationer, anerkendelse og underkendelse
Kap. 11: Virksomhedsteori – perspektiver på relationer
Schibbye, A. L. (2004). Fra begrænsning til afgrænsning: Synspunkter om afgrænsning og udvikling af
selvrefleksivitet hos børn. In: Ritchie, T. Relationer i teori og praksis. Billesø & Baltzer, s. 183-197
[14 s.]
Stern, D. N., 3. opl. (2005). Spædbarnets interpersonelle verden. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. N. (2010). Vitalitetsformer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (164 s.)
SUPPLERENDE LITTERATUR
Bandura, A. (1982). Self-efficacy mechanism in human agency. American Psychologist, 37, 747-755. [8 s.]
Bowlby, J. (1996). At knytte og bryde nære bånd. Kbh.: Hans Reitzels Forlag
Damasio. A. (2004). Fornemmelsen af det der sker: Krop og emotion ved dannelse af bevidsthed. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag.
Hall, C. V. (1963). Freuds psykologi. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Jacobsen, C.H. & Kjølbye, M. (2009). Det teoretiske grundlag for en relationel psykiatri. I: S. Broeng: Fokus
på relationer. Psykiatri i praksis. København: Hans Reitzels Forlag. (pp. 37-73) [36 s.]
Klein, M. (1990). Misundelse og taknemmelighed. Kbh.: Hans Reitzel 1990. (s 27-67)
Kringelbach, M. (2004). Hjernerum: Den følelsesfulde hjerne. People’s Press.
Levinge, A. (2015). The Music of Being – Music Thjerapy, Winnicott and the School of Object Relations.
Barcelona: Jessica Kingsley Publishers
Morris, C. W. (Ed.) (1970). Works of George Herbert Mead: Mind Self & Society. The University of Chicago
Press. ( s 135-227)
Ølgaard, B. (2001). Kommunikation og økomentale systemer. Lindhart & Ringhof
Opdateret og godkendt i Studienævnet, juni 2015
4