Strategisk regnskabsanalyse af Bestseller A/S - PURE

Transcription

Bachelorafhandling
HA almen 6. semester
Institut for økonomi
Forfatter:
Louise Tolberg Jensen
Studienr.: 201207989
Vejleder:
Claus Holm
Strategisk regnskabsanalyse af Bestseller A/S
- Med henblik på en eventuel anbefaling af børsnotering
Maj 2015
Aarhus Universitet
School of Business and Social Sciences
Antal karakterer uden mellemrum (inkl figurer): 109.526
Abstract
The purpose of this report is based on a fundamental analysis, to investigate whether an IPO would be a
favorable opportunity for Bestseller A/S. Bestseller is facing aggressive growth and expanding in many
activities internationally for which it needs a certain amount of capital. An IPO could be an opportunity to
inject new capital into the company, providing necessary funds for continued expansion.
The problem statement of the report is as following:
Will it be advisable for Bestseller A/S to be listed on the exchange
and what advantages and disadvantages will the company face?
The report is split into five sections, each contributing to answering the problem statement.
Firstly, the theoretical pros and cons of an IPO is discussed and accounted for. These establish a foundation
for choosing the analytical methods used later in the report. Both pros and cons are further split into
economical and non-economical factors, which a company might experience when listed on the exchange.
Secondly, as an introduction to the strategic analysis, the report contains a short introduction to the
company of Bestseller A/S. The introduction touches upon key aspects in the concern such as history,
vision, target audience and outsourcing.
Thirdly, a strategic analysis of Bestseller A/S is conducted. The strategic analysis encompasses a
comprehensive PEST-analysis, as well as an application of Porters 5 forces and McKinsey 7S’. Each part
features a sub-conclusion, summarizing the findings of each theoretical framework. As an overall
conclusion to the strategic analysis, a SWOT-analysis is applied. The SWOT-analysis sums up the findings of
the strategic analysis and characterizes the key strengths, weaknesses, opportunities and threats of
Bestseller. In conclusion it is found that Bestseller retains a strong market position. However, the SWOT
also concludes that it is facing organizational challenges, which could weaken Bestseller in a long run.
Fourthly, Bestsellers economic development and current situation are analyzed. This gives an economic
angle regarding the recommendation, later in the report. The financial analysis takes a more untraditional
approach than the more classical one, as it does not fit due to Bestseller unusual capital structure. Two
profitability analysis are conducted. One concerning the annual reports and then another taking a more
analytical approach to these financial statements. There is a clear casual relation between these and the
economic development of the company. In the first couple of years of the analysis period, the company
records an intense drop in all key economic figures. However, they have managed to turn the negative
tendencies around, but are still having a hard time recovering to the same economic situation as before.
Finally, based on the findings in the earlier parts of the report it is assessed whether an IPO of Bestseller is
advisable. In conclusion, an IPO is deemed to be an unfavorable move for the company. As the company is
not faced with a lack of capital for future investments or are at the brink of a generational change or a shift
in ownership, the motivational factors are simply not present. Additionally, the the report is summed up in
a conclusion. The conclusion states that the recommendation regarding the IPO decision, is based on short
term information and numbers. If the company were to consider an IPO in the future, conducting a new
analysis is recommend.
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ........................................................................................................................................... 5
2 Problemformulering ............................................................................................................................ 5
3 Afgrænsning ........................................................................................................................................ 6
4 Metode og teori .................................................................................................................................. 7
4.1 Forskningsdesign ..................................................................................................................................... 7
4.2 Teorivalg .................................................................................................................................................. 7
4.3 Kilder og informationer ........................................................................................................................... 8
5 Struktur .............................................................................................................................................. 9
6 Fordele og ulemper ved børsnotering ................................................................................................ 10
6.1 Fordele ................................................................................................................................................... 10
6.2 Ulemper ................................................................................................................................................. 12
7 Virksomhedsbeskrivelse .................................................................................................................... 15
8 Strategisk analyse ............................................................................................................................. 16
8.1 PEST-analyse .......................................................................................................................................... 16
8.2 Porters 5 Forces ..................................................................................................................................... 21
8.3 McKinsey 7S’er ...................................................................................................................................... 26
8.4 Bestsellers strategiske position ............................................................................................................. 31
9 Regnskabsanalyse ............................................................................................................................. 32
9.1 Regnskabskvalitet .................................................................................................................................. 32
9.2 Rentabilitetsanalyse af officielt regnskab.............................................................................................. 34
9.3 Reformulering af regnskab .................................................................................................................... 38
9.3.1 Egenkapitalen ................................................................................................................................. 38
9.3.2 Balancen ......................................................................................................................................... 40
9.3.3 Resultatopgørelsen ......................................................................................................................... 42
9.4 Rentabilitetsanalyse af reformuleret regnskab ..................................................................................... 43
9.5 Bestsellers økonomiske position ........................................................................................................... 46
10 Anbefaling af børsnotering .............................................................................................................. 47
11 Konklusion ...................................................................................................................................... 48
12 Referencer ...................................................................................................................................... 49
13 Bilag ................................................................................................................................................ 52
Bachelorafhandling, maj 2015
1 Indledning
De seneste års ustabilitet i den globale økonomi har medført store negative påvirkninger på både det
offentlige og private marked, særligt i Europa hvor krisens spor stadig kan ses. Den private sektor led på
baggrund af faldende forbrug, grundet forbrugernes styrtdykkende tillid til markedet, og af bankernes
dårlige økonomi, hvilket fik pengekassen lukket i. Dette resulterede i et antal konkurser på niveau med
aldrig før set, se bilag 1 for oversigt over udviklingen.
Denne konsekvens gør sig stadig gældende. Krisen har gjort det svært for virksomheder er låne penge i
bankerne, som sidder fast på pengene. Dette skyldes bankernes mindre risikovillighed og virksomhedernes
ødelagte kreditværdighed. Der er dog en række andre måder, hvorpå en virksomhed kan anskaffe kapital.
Dette kan blandt andet ske gennem Fondsbørsen, hvilket ligeledes kan benyttes ved generationsskifte mv.
Denne beslutning bør dog overvejes grundigt og være baseret på en grundig analyse af virksomheden, da
der medfølger en lang række ulemper ved denne tilgang til kapitalfrembringelse.
Kapital er netop et væsentligt forhold for en virksomheds eksistens og fremtidige udvikling. Den danske
familieejet virksomhed, Bestseller A/S, er i kraftig udvikling og foretager en anselig ekspansion af en lang
række aktiviteter på globalt plan. Denne proces er en omkostningsfuld affære der kræver en hvis mængde
kapital i ryggen. Dette holdt sammen med et svagt detailmarked på både hjemme- og eksportmarkederne,
sætter virksomheden i en position, hvor alternative kapitalfrembringelsesmetoder må overvejes.
2 Problemformulering
Afhandlingens formål bliver herfor at undersøge følgende problemstilling:
Vil det være anbefalelsesværdigt for Bestseller A/S at børsnotere sig
og hvilke fordele og ulemper vil der forekomme?
Som baggrund for at kunne foretage en velbegrundet vurdering af ovenstående, vil afhandlingen udfærdige
en nærmere beskrivelse af hvilke fordele og ulemper en virksomhed kan opleve ved en børsintroduktion,
hvor de aktuelle fordele ligeledes vil anses som værende konkrete motivationsfaktorer for virksomheden.
For en konkret vurdering af hvilke fordele og ulemper Bestseller A/S vil opnå ved en eventuel børsnotering,
foretages en fundamentalanalyse som baggrund herfor. Dette vil, sammen med det nyerhvervede indblik i
forhold omkring børsnotering, ligeledes danne grundlag for vurderingen af anbefalelsesværdigheden om en
eventuel børsintroduktion af Bestseller A/S.
Til at besvare ovenstående hovedspørgsmål er følgende underspørgsmål udformet, hvilke søges besvaret
gennem indeværende afhandling.
Side 5 af 62
-
Hvilke fordele og ulemper er teoretisk forbundet med en børsintroduktion?
-
Hvilke muligheder og trusler står Bestseller A/S overfor set i et samfunds- og konkurrencemæssigt
perspektiv?
-
Hvordan er Bestseller A/S’s strategiske situation?
-
Hvilken økonomisk udvikling har Bestseller A/S gennemgået siden 09/10 og hvad er den nuværende
økonomiske situation?
3 Afgrænsning
Det vil af forskellige årsager være nødvendigt at foretage adskillige afgrænsninger i henhold til
udgangspunktet for besvarelsen af den fremsatte problemformulering.
Bestsellers primære aktivitet består af salg af tøj til det meste af verden via B2B og B2C, hvorfor
aktieselskabet af 30/08 1982, Bestseller A/S, er udvalgt som analyseenhed. Dermed fratages sekundære
aktiviteter, hvilke er indeholdt i selskabet Bestseller United A/S. Når afhandlingen fremover nævner
Bestseller menes hermed Bestseller A/S.
Afhandlingen tager udgangspunkt i offentlig tilgængelige informationer både med hensyn til
markedsforhold og specifikke virksomhedsinformationer. Forhold, hvilke er blevet tilgængelige efter 10/04
2015, som ligeledes vil have betydning for analysens enkelte bestanddele og samlede konklusion, vil ikke
blive medtaget. Hvad angår Bestsellers regnskabsmæssige situation, vil dette ikke påvirke afhandlingens
aktualitet på grund af forskudt regnskabsår, som virksomheden fører. Den nyeste årsrapport dækker
perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014.
Det er selvfølgelig muligt delvist eller helt at sælge virksomheden gennem andre salgskanaler end
Fondsbørsen. Disse kunne eksempelvis forekomme på strategisk eller finansielt vis. En eventuel strategisk
køber, i form af en anden virksomhed i branchen, ses som værende et mindre sandsynligt alternativ på
grund af Bestsellers størrelse både på det danske og globale marked. Af samme omfangsmæssige
begrundelse ses en finansiel køber, såsom equity fonde, ligeledes ikke at være overvejende sandsynligt,
særligt ikke på det danske marked. Derfor afgrænses denne afhandling til udelukkende at se på et eventuelt
salg via en Fondsbørs.
Mere konkret vil afhandlingen fokusere på en eventuel børsnotering af Bestseller på den danske Fondsbørs,
NASDAQ OMX, da denne antages at være den mest oplagte markedsplads for virksomheden. Denne
afgrænsning er nødvendig, da omfanget af enkelte fordele og ulemper ved notering afgøres af
markedspladsen.
Side 6 af 62
4 Metode og teori
4.1 Forskningsdesign
Med baggrund i afhandlingens formål og valgte problemstilling vil det mest hensigtsmæssige
forskningsdesign kunne afgøres, hvilket skal føre afhandlingen til en besvarelse af problemstillingen. I
indeværende afhandling anvendes et single case studie med flere analyseenheder. Dermed studeres de
mange dimensioner af casen, for dernæst at bruge dem til at opnå en fælles forståelse for denne (Yin,
2014).
På baggrund af ovenstående undersøges Bestseller dermed i den kontekst, denne befinder sig, hvorfor
ingen variable adskilles fra sammenhængen. Der arbejdes ligeledes åbnet med variablerne for at opnå en
mere dybdegående forståelse af faktorerne og skabe det bredeste fundament for mulige sammenhænge.
Afhandlingen har alene det formål at nå til en afklaring om den valgte case virksomhed og kan dermed ikke
benyttes til at opnå en større forståelse og afklaring omkring andre problemstillinger, hvorfor muligheden
for generalisering synes begrænset.
4.2 Teorivalg
Den primære målgruppe for indeværende afhandling vil have interesse for Bestseller og/eller de fordele og
ulemper en virksomhed vil kunne møde ved en børsnotering. Det fortsættes, at målgruppen har overordnet
kendskab til de anvendte strategiske og regnskabsmæssige modeller, hvorfor der ikke dybdegående vil
blive redegjort for disse. Baggrunden for valget af de enkelte teorier er dog beskrevet nedenfor og gennem
en kortere introduktion ved det konkrete analyseafsnit.
Det fordres ikke, at læser har kendskab til de fordele og ulemper, der kan være forbundet med en
børsintroduktion, hvorfor der vil redegøres for disse. Nærmere bestemt vil afsnittet sammenkoble
forskellige personers, særligt teoretikeres, undersøgte forhold og teoretiske viden, til at danne et nuanceret
billede med et bredt fundament af de mulige forhold, der vil kunne opstå ved indskrivning på en børs.
Den strategiske analyse af Bestseller har til formål at danne et billede af virksomhedens position på en lang
række interne og eksterne forhold, som kan bidrage til vurderingen af en eventuel børsnotering. Til at
dække dette område er 3 analysemodeller udvalgt og anvendes efter en tragtmæssig tilgang, som starter
med omverdensforhold, hvorefter analysen bevæger sig tættere på Bestsellers interne forhold. Til at
analysere de mest eksterne forhold anvendes PEST tilgangen, som bredt dækker de relevante forhold,
virksomheden kan udnytte og skal tilpasse sig efter, hvorfor der er tale om forhold, som er uden for dennes
hænder og indflydelse. Dernæst bevæger analysen sig ned på et konkurrencemæssigt niveau, hvor
tilstanden af den industri Bestseller er indeholdt i analyseres. Dette udføres gennem Porters 5 Forces, som
Side 7 af 62
anses for at være den mest omfattende og anerkendte konkurrenceanalyse model. Analysen giver ligeledes
et indblik i virksomhedens strategiske position særligt i relation til industrien. For et skabe et bredt
konklusionsfundament bør Bestsellers interne forhold ligeledes analyseres. Til dette eksisterer en bred vifte
af modeller, hvoraf Mckinsey’s 7S’er er udvalgt. Valget er foretaget med baggrund i modellens
analysepunkters forhold til de senere beskrevet børsnoteringspunkter og anses derfor for at være af største
relevans for emnet sammenlignet med andre interne analysemodeller. Mckinsey’s 7S’er vil mere konkret
bidrage med viden omkring den kompletsitet Bestsellers organisation besidder og hvordan den opererer.
Bestsellers økonomiske udvikling og nuværende situation analyseres gennem regnskabsanalysen, som
sammen med den strategiske analyse danner den fundamentale tilgang. Regnskabsanalysen vil give et
økonomisk perspektiv til den senere børsanbefaling, gennem analysen af de finansielle værdidrivere. På
grund en mere utraditionel kapitalstruktur, vil en klassisk tilgang til regnskabsanalysen ikke være
fordelagtig, hvorfor der udvælges en mere kreativ tilgang vil at genere viden om virksomheden. Inden
analysen finder sted, foretages en vurdering af kvaliteten af det offentlige regnskab, herefter foretages en
rentabilitetsanalyse med udgangspunkt i den klassiske DuPont pyramide. Dernæst foretages en
reformulering af regnskabet, for netop at benytte dette som talgrundlag for en ny og udvidet
rentabilitetsanalyse. Igennem disse analyser opnås en dybere forståelse, til dels gennem sammenligning, af
de årsagssammenhænge der driver virksomhedens økonomiske udvikling og dermed angiver den
nuværende position.
4.3 Kilder og informationer
Som tidligere nævnt tager afhandlingen udelukkende udgangspunkt i offentlige tilgængelige informationer,
hvorfor det i enkelte tilfælde vil være nødvendigt at anvende antagelser, hvor informationerne ikke er
tilstrækkelige. Eftersom Bestseller endnu ikke er børsnoteret, vil der være tale om begrænsninger i hvilke
interne forhold der opgives på grund af det væsentlige lavere lovmæssige påkrav om offentliggørelse.
Det teoretiske afsnit, omhandlende fordele og ulemper ved at lade en virksomhed indskrive på en børs, er
baseret på en længere række forskellige teoretikere og andre fagpersoners udtalelser. Kun de mest
veldokumenterede og pålidelige kilder er anvendt, for at kunne lade afsnittet repræsentere en fuldbyrdet
og præcis beskrivelse af de hidtil fundne sammenhænge.
Al information af både teoretisk og praktisk karakter vil blive anvendt med en reflekterende tilgang, hvor
ophav, forfatter mv. af hver enkel kilde vil blive vurderet for pålidelighed og kun anvendt herefter,
medmindre andet er anført. Dette vil føre til en veldokumenteret og slutteligt pålidelig konklusion, baseret
på de netop anvendte kilder.
Side 8 af 62
5 Struktur
Den pågældende afhandlingsstruktur udledes på baggrund af ovenstående og de enkelte elementers
indbyrdes sammenhæng. Denne vil følge det skitserede forløb i nedenstående figur.
De teoretiske fordele og ulemper ved en børsnotering indleder afhandlingen, da disse danner grundlag for
hvilke analysemetoder, der skal anvendes for at kunne afgøre, om det er anbefalelsesværdigt for en
virksomhed at lade sig børnotere. Dernæst indledes selve analysen af et introduktionsafsnit til
casevirksomheden, Bestseller, hvorefter den strategiske analyse iværksættes. Denne vil som tidligere
nævnt indeholde følgende analyser: PEST, Porters 5 Forces og McKinsey 7S’er, som samlet summeres op i
en SWOT. Derefter igangsættes regnskabsanalysen, der med ovenstående indhold ligeledes vil supportere
den samlede vurdering. Denne vurdering vil netop afrunde afhandlingen, hvori anbefalingen af en
børsnotering af Bestseller, baseret på det teoretiske fundament og resultatet af de enkelte analyser, vil
være det centrale.
Figur 1: Afhandlingens strukturelle opbygning
Børsnotering
Bestseller A/S
•Teoretiske
fordele og
ulemper
•Introduktion til
casevirksomhed
Strategisk
Regnskabs-
analyse
analyse
•PEST analyse
•Porters 5 Forces
•McKinsey 7s
•SWOT
•Regnskabskvalitet
•Rentabilitet
•Reformulering
•Rentabilitet
•Vurdering af
økonomisk situation
Anbefaling
•Baseret på
beskrevet
ny teori og
analyse af
Bestseller
Kilde: Egen tilvirkning
Side 9 af 62
6 Fordele og ulemper ved børsnotering
Der er mange overvejelser, der bør foretages inden en virksomhed træffer afgørelse om den skal indskrives
på Fondsbørsen. Beslutningen mod en notering skal tage afsæt i virksomhedens konkrete situation, samt de
fordele den enkelte virksomhed vil kunne opnå, hvilke sammen med et konkret formål, bør opveje de
omkostninger man vil opleve.
Efter selve beslutningsprocessen er udmundet i et ønske om at blive børsnoteret, går et større arbejde i
gang med hensyn til de mange forhold der skal overvejes inden den egentlige notering. Det konkrete
tidspunkt bør overvejes både i forhold til den enkelte virksomheds livscyklus og markedets efterspørgsel
efter nye aktier, da denne faktor er varierende efter det eksisterende markeds tendenser (PwC, u.d.).
Derudover skal der engageres eksperter (underwriters, advokater mv.), vælges markedsplads og
planlægges forløb op til den endelige åbne handel. Ovenstående overvejelser der vedrører forhold efter
selve børsnoteringsbeslutningen anses ikke for værende en forudsætning for at kunne besvare
indeværende problemstilling og berøres derfor ikke efterfølgende i afhandlingen.
6.1 Fordele
Der kan forekomme en lang række fordele når en virksomhed vælger at lade sig indskrive på fondsbørsen.
Disse vil ofte agere som motivationsfaktorer for virksomheden, når beslutningen skal tages. Det er dog
væsentligt at være opmærksom på, at de vil variere fra virksomhed til virksomhed. Neden for behandles de
mest centrale økonomiske og ikke økonomiske fordele, som en virksomhed vil kunne opleve.
Økonomiske fordele
Den mest udbredte og kendte motivationsfaktor bag en virksomheds beslutning om en børsnotering er den
alternative adgang til finansielle midler (Draho, 2004). Denne tilgang til midler gennem det private
investeringsmarked er attraktiv for de fleste virksomheder. Fremtidige investeringer, store vækstrater og
høj gearing er faktorer, der kan føre en virksomhed ud i tanker omkring alternative finansieringsformer.
Særligt den høje gearing kan tvinge virksomheder til at gå andre veje, da villigheden fra bankerne til lån af
flere penge kan være lav. Oftest vil kapitalfremskaffelsen være et stort incitamentsgrundlag.
Rent økonomisk kan der også udforme sig en mere indirekte fordel ved at gå ind på Fondsbørsen. Ved at gå
ind på dette nye finansielle marked, hvorigennem mange informationer om virksomheden bliver udbredt,
stiger den interne konkurrence mellem investorer/långivere. Den stigende interesse i virksomheden vil øge
forhandlingstyrken over for de finansielle partnere, hvilket fører til et fald i cost of credit og en større
finansiel fleksibilitet. Særlig fordelagtigt er dette for virksomheder, der er presset til høje renter og
samarbejder med en koncentreret långivergruppe (Pagano, et al., 1998).
Side 10 af 62
Set fra et ejermæssigt perspektiv vil en børsnotering give dem mulighed for at få købt deres andel ud af
virksomheden og derigennem få frigivet kapital. Dermed giver det også de tidligere ejere mulighed for nu at
sælge nogle af deres aktier, for så at kunne investere i andre virksomheder, hvilket fører til en
risikospredning ved diversifikationen af porteføljen (Constantinides, et al., 2003). Dette vil eksempelvis gøre
dem mindre sårbare over for enkelte branchers udvikling og nationale økonomiske konjunkturer.
Ikke økonomiske fordele
For ejerne er der ikke kun økonomiske fordele ved at lade sin virksomhed børsnotere. Ændringen i
ejerstrukturen kan blandt andet benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller ved et ønske om at
overdrage dele af kontrollen i virksomheden eventuelt med senere henblik på at trække sig tilbage.
Børsnoteringen kan bruges som et redskab til at ændre cash flow rettighederne og opnå den
ejerskabsstruktur med hensyn til kontrol, som senere vil skabe et maksimalt provenu ved et frasalg. Dette
er muligt ved forhandlingen med en potentiel køber, hvis markedet ikke lever op til fuld konkurrence og da
nævnte forhold netop er af stor værdi for den mulige nye ejer (Zingales, 1995).
I nærmere undersøgelser omkring europæiske virksomheder viser det sig ifølge Bancel og Mittoo (2001), at
de fleste økonomidirektører anser øget synlighed og anderkendelse fra investorer, som den vigtigste fordel
ved at lade en virksomhed børsnotere (Bancel & Mitto, 2009). Noteringen tiltrækker meget medieomtale i
både almene nyheder og på mere finansielle områder. Dette udgør, sammen med en stigende global
pressedækning, fundamentet bag den store mængde af PR, virksomheden kan generere. PR er typisk et
svært og risikofyldt markedsføringsredskab at anvende, dog kan en børsnotering resultere i en så stor
mængde omtale, hvilken er uvurderlig for virksomhed med forudsætning af en relativ positiv vinkling. Flere
teoretikere vil dog argumentere for, at enhver omtale er positiv for virksomheden. Dette vil dog ikke
behandles ydereligere i denne afhandling.
Introduktionseventet i sig selv anvendes ligeledes oftest, som et værdifuldt marketing og brandingredskab.
Særligt effektivt er dette, hvis virksomhedens målgruppe stemmer overens med adressaterne. En
virksomhed der i høj grad kunne se de positive resultater af dette, er Pandora. Virksomheden blev
børsnoteret i 2010, hvor denne ligeledes oplevede høj grad af eksponering i medierne. I Berlinske
Nyhedsmagasins imageanalyse fra 2011 resulterede dette i et stort spring op ad listen, som består af 140
kendte danske virksomheder. I 2010 lå Pandora på plads 42, et år og en børsnotering senere lå de på plads
24 (Berlingske Business, 2011). Dette er et mere end acceptabelt udbytte af den økonomisk billige PR
omtale virksomheden har stået over for.
Den øgede omtale og, forhåbentlig, medfølgende gode ry som en virksomhed opnår ved en
børsintroduktion, vil også have en indvirkning på andre mere interne faktorer i virksomheden. Ovenstående
Side 11 af 62
har netop den motiverende egenskab, der gør det muligt at tiltrække nye højt kompetente medarbejdere
og holde fast på de nuværende i virksomheden. Til fordelene rettet mod medarbejderne hører ligeledes
muligheden for aflønning via aktier, hvilket har set en stigende tendens de seneste årtier (Draho, 2004).
6.2 Ulemper
Der spejler sig et meget positivt billede af børsnoteringer ud fra foregående afsnit. Der kan dog nævnes en
lang række ulemper, som for den enkelte virksomhed i større eller mindre grad gør op med de mange
fordele. Der kan ligeledes her nævnes ulemper af både økonomisk og ikke økonomisk karakter.
Økonomiske ulemper
Der er væsentlige omkostninger forbundet med selve noteringen og de efterfølgende aktive år på børsen.
Til dette kommer ligeledes en opdeling af omkostningerne i henhold til de øgede interne forpligtelser og
den direkte afregning til Fondsbørsen.
I forbindelse med selve børsnoteringen kan der tilskrives adskillige direkte omkostninger til virksomheden.
Antallet af afgifter og omkostninger afhænger ikke af størrelsen på den enkelte virksomhed, derimod vil
størrelsen af enkelte beløb afhænge af den fremkommende markedsværdi. Dette er blandt andet
gældende for det beløb NASDAQ OMX opkræver ved optagelsen af aktierne til handel. Ved optag på
NASDAQ’s hovedmarkedsplads af en virksomhed med en omtrent markedsværdi på 1mia kroner, vil det
tilhørende faste beløb udgøre omved 500.000kr. Det er dog væsentlig billigere at blive optaget på det
alternative marked, First North, hvor mindre vækstvirksomheder oftest starter ud (LETT, 2014). Denne
markedsplads uddybes dog ikke nærmere i denne afhandling af hensyn til manglende relevans for
Bestseller.
Af andre nævneværdige direkte omkostninger, der afholdes op til selve børsnoteringen, kan nævnes
Finanstilsynets godkendelse af det lovpligtige prospektet. Afgiften hertil fastsættes på årlig basis under
hensyntagen til Finanslovens bevillinger til Finanstilsynet. Ligeledes opkræves afgifter fra
værdipapircentralen og virksomhedens egen kontoførende institut med videre.
De mange direkte omkostninger, som udledes af noteringen på Fondsbørsen, er oftest af størst offentlig
interesse på grund af de relative store beløb. Disse burde dog ledes sammen med de anselige
administrative omkostninger, der følger med arbejdet op til noteringen (LETT, 2014). Som tidligere nævnt
engageres adskillige eksperter og rådgivere i processen for en succesfuld introduktion. På baggrund af høje
juridiske krav vil de fleste virksomheder have behov for at indhente kompetencer, der kan imødekomme og
bistå med disse. Ligeledes er gældende for de stigende finansielle forpligtelser, særligt i forbindelse med
prospektudarbejdelsen, hvor finansielle rådgivere kan være nødvendige at benytte. De øgede
Side 12 af 62
lønningsomkostninger op til børsnoteringen tæller også interne arbejdsgange, da virksomheden på
ledelsesniveau står over for omfattende planlægning og forberedende arbejde.
Efter optagelsen på Fondsbørsen vil der løbende forekomme årlige omkostninger direkte til NASDAQ OMX
for at forblive aktiv herpå. Disse består af henholdsvis et fast og variabelt beløb. I 2014 var det faste beløb
omtrent 80.000kr og den variable del fastsættes på baggrund af den opnåede markedsværdi ved handlen
på børsen (LETT, 2014).
Ud over de direkte omkostninger til børsen, vil en lang række regler og forpligtelser, der medfølger
positionen som børsnoteret selskab, føre til nye og muligvis øgede arbejdsgange. Dette er særlig tilfældet
med den nye regnskabspraksis, hvor virksomheden, der nu indgår i regnskabsklasse D, er forpligtet til at
følge de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Ligeledes er de øgede oplysningsforpligtigelser over for
omverden tidskrævende for en virksomhed.
Ikke økonomiske ulemper
Den helt store ulempe for mange virksomheder ved at lade sig børsnotere, er de høje krav der stilles til
offentlig tilgængelig information om denne. Der er op til noteringen og derefter groft sagt tale om alle
nævneværdige oplysninger, der kan bruges til at værdiansætte virksomheden. I flere undersøgelser viser
det sig ligeledes, at mange ledere også anser denne ulempe som et særligt negativt aspekt ved at lade sin
virksomhed børsnotere, og som værende et af de forhold der hovedsagligt skal gennemtænkes (Draho,
2004).
En af stifterne af den familiedrevet virksomhed BR-Legetøj, Henrik Gjørup, melder ligeledes klar ud om hans
negative holdning til den (stigende) oplysningspligt. Han udtaler hertil ”der er for meget spil for galleriet
blandt de børsnoterede virksomhed, der bruger mange unødige kræfter på at informere investorer”
(Kronenberg, 2004).
Et af de større problemer ved det høje informationsniveau er, ud over ressourceforbruget, den indflydelse
det kan få på virksomhedens konkurrenceposition. Dette forhold vil dog være af forskellige betydning
afhængig af den branche den enkelte virksomhed tilhører. Særligt virksomheder med hyppig
produktudvikling og høje forsknings- og udviklingsomkostninger kan blive ramt i den konkurrencemæssige
fordel, disse vil medføre, da de er forpligtet til at informere om resultaterne hurtigst muligt. Derved bliver
konkurrenter bekendt med de nye forhold, hvilket giver dem mulighed for at agere hurtigere og dermed
minimere den konkurrencemæssige fordel for den enkelte virksomhed.
Også forhold omkring de markeder virksomheden agerer på, vil eksempelvis fremgå af de mange finansielle
oplysninger der skal offentliggøres. Dermed kan konkurrenterne tilgå markedsdata, som potentielt at
svække virksomhedens markedsposition. Derudover er der også oplysningskrav med henblik på finansiel
Side 13 af 62
position, forhold til særlige interessenter og partnere med videre (Draho, 2004). Dermed er den pligtige
informationsliste lang med forhold der kan skade den enkelte virksomheds konkurrencemæssige position.
Særligt ved notering skal en lang række af disse oplysningspligtige informationer udgives op til
åbningsdagen. Størstedelen er indeholdt i prospektet, hvilket skal godkendes af Finanstilsynet, som
tidligere nævnt. Hovedformålet med prospektet er at informere potentielle investorer om virksomheden,
de udbudte aktier og de risici, der kan være forbundet med investering heri (LETT, 2014). Prospektet er
omfattet af mange lovkrav og regler. På grund af dette store omfang, redegøres ikke yderligere for de krav
til prospektet en virksomhed stilles over for.
Efter selve noteringen er virksomheden forpligtet til at offentligøre og opdatere dennes interessenter og
særligt aktionærer omkring den seneste udvikling og hertil også finansielle kvartal-, halv- og årsrapporter
med en stærkt forkortet behandlingstid. Alt dette er både tids- og ressourcekrævende og kan dermed have
indflydelse på det endegyldige valg om børsnotering.
Et forhold, som dog er af mere personlig karakter, er den følelse af ejerskab, man som leder har over ens
virksomhed, hvis denne har været en væsentlig del af udviklingen. Ligeledes er gældende med den stolthed
man kan bære ved at lede en familieejet virksomhed, der har eksisteret gennem flere generationer. Disse
følelser vil alt andet lige ændres, hvis ikke de helt mistes, ved børsnoteringen. Samtidig mister
virksomheden også vigtige værdier, som ikke er mulige at opnå, når den overgår til den mere upersonlige
ejerform som børsselskab.
Derudover kan der opstå konflikter, efter en børsnotering, mellem ledelsen og virksomheds nye
aktionærer, da disse oftest vil have forskellig fokus på profit og virksomhedens udvikling. Aktionærerne har
typisk et kortsigtet fokus særligt med henblik på maksimalt afkast hvorimod ledelsen fokuserer på
virksomhedens langsigtede position. Denne interessekonflikt kan altså munde ud i flere
uoverensstemmende situationer.
Der er, som fremgår, en lang række teoretiske fordele og ulemper, en virksomhed skal holde sig for øje, når
den overvejer at lade sig opskrive til handel på Fondsbørsen. Disse er dog også underbygget rent empirisk.
Bancel og Mittoo (2009) foretog en undersøgelse af europæiske virksomheders motivation for en eventuel
børsnoteringen. Resultatet af undersøgelsen viste, at en virksomheds beslutning for børsnotering oftest vil
være baseret på adskillige af de ovennævnte fordele og fremgår dermed som motivationsfaktorer.
Ligeledes fremgik stærk støtte for de enkelte teoretiske aspekter i sig selv (Bancel & Mitto, 2009).
Side 14 af 62
7 Virksomhedsbeskrivelse
Bestseller er en stor familieejet virksomhed, som tager sit afsæt tilbage i 1975, hvor Merete Bech Povlsen
og Troels Holch Povlsen startede en jysk dametøjsforretning. Den fokuserede på varer af god kvalitet, men
til en god pris, disse karakteristika gør sig stadig gældende for det nuværende Bestseller (Bestseller A/S,
2015). Virksomheden udvidede hurtigt med flere butikker i det jyske og begyndte at designe og importere
egne varer. Denne udvikling svarer særdeles overens med virksomhedens samlede udvikling og de stadig
faste fokuspunkter. Bestseller består netop i dag af 22 tøj, sko og accessoires brands, der i større eller
mindre grad bliver solgt (fysisk) i 70 forskellige lande. Dette sker omtrent gennem 3.000 kædebutikker,
15.000 selvstændige forhandlere og via det nyetablerede e-commerce, som er en global
afsætningsplatform (Bestseller A/S, 2015). De 22 brands dækker samlet en bred målgruppe, der både
omfatter børn, teenagere og mænd som kvinder.
Bestseller varetager ikke produktionsprocessen, men har i stedet tidligt udnyttet de mange outsourcing
muligheder globalisering bragte med sig. I regnskabsåret 2013/2014 fik virksomheden produceret sine
varer ved mere med 700 fabrikker rundt om i Europa og Asien (Bestseller A/S, 2014). Det er dog kun 22% af
den samlede produktion, der ikke stammer fra Asien. Nærmere bestemt har de deres oprindelse i Tyrkiet
og Italien.
Den nuværende ejer Anders Holch Povlsen, søn af Merete og Troels, begyndte allerede som 28 årige at
overtage dele af Bestseller og er i dag ene ejer af den globale virksomhed (Forbes, 2015). Han er en
hårdtarbejdende leder, der stolt arbejder videre på det fundament hans forældre opbyggede, hvorfor
virksomhedens værdier og vision er forblevet de samme (Pedersen, 2015). Bestsellers vision lyder som
følger: One World, One Philosophy, One Family is the symbol of the company culture in BESTSELLER
(Bestseller A/S, 2015).
Side 15 af 62
8 Strategisk analyse
Eftersom verden ikke kan defineres som værende statisk og fremtiden dermed ikke alene kan estimeres og
videreføres med baggrund i historiske regnskaber, er det væsentligt for at kunne foretage en
gennemgribende vurdering af om børsnotering er anbefalelsesværdigt, at skabe et indgående kendskab til
Bestsellers strategiske position. Dette gøres, som tidligere fremsat, gennem den strategiske analyse hvor
både interne og eksterne parametre vil blive fremstillet.
Det er nødvendigt at forstå de bagvedliggende drivere, som skaber værdi i virksomheden. Disse vil ligeledes
bidrage til forståelse af virksomhedens finansielle udvikling, hvilken analyseres i kommende afsnit.
Analysen tager sit afsæt i Bestsellers ydre omverden og vil løbende indkredse sig til en mere intern
synsvinkel for slutteligt at kunne vurdere deres strategiske position.
8.1 PEST-analyse
For at generere en systematisk forståelse af det samfund Bestseller befinder sig i, anvendes PEST-modellen
til dette eksterne makromiljø. Denne indeholder en række vigtige faktorer på samfundsplan, som kan
påvirke virksomhedens udvikling i både en negativ og positiv retning. Der er tale om faktorer, som
virksomheden ikke er i stand til at påvirke og dermed må tage hensyn til nu og i deres fremtidige udvikling.
Politiske faktorer
Det politiske system i Danmark og landets medlemskab i Europa skaber store handelsmuligheder gennem
den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Europa er et af de
markeder, der er af størst betydning for Bestseller. I regnskabsåret 2013/2014 indløb 94% af
virksomhedens omsætning fra de europæiske lande (Bestseller A/S, 2014). Derfor er det europæiske
handelssamarbejde af stor betydning, hvilket også gør sig gældende for mulighederne omkring flere
medlemslande. På nuværende tidspunkt er 6 lande i gang med at indføre EU’s regelsæt og anses derved
som kandidatlande (Den Europæiske Union, 2015). Heraf indgår Tyrkiet, dog som en meget omdiskuteret
kandidat, da mange ikke ønsker deres med-medlemskab. Dette vil dog have stor betydning for Bestseller,
da 20% af deres tøjproduktion stammer herfra og deres down stream aktiviteter er stigende (Bestseller A/S,
2014).
Kina er en stor aktør for Bestseller både set up- og downstream i forsyningskæden. Særlig stor betydning
har det i forhold til tøjproduktionen, hvor Kina pr 31. juli 2014 producerede 43% af den samlede mængde
varer indkøbt af Bestseller (Bestseller A/S, 2014).
Blandt andet grundet ovenstående, er den politiske udvikling i landet af særlig betydning for Bestsellers
muligheder. Landet adskiller sig særligt de vante europæiske rammer med sin kommunistiske politiske
Side 16 af 62
styring. Denne har dog de sidste mange år udviklet sig mod et større frihedsgrundlag både socialt og
økonomisk. Ligeså er landet åbnet mere op for den globale omverden, blandet andet har EU og Kina et
såkaldt Strategisk Partnerskab, som søger mod at styrke samhandelsforholdene. Kina har ligeledes de
seneste årtier udviklet sig fra en planstyret økonomi til en økonomi, hvor markedskræfterne vinder større
indpas, hvilket også giver øgede handlemuligheder for udenlandske virksomheder i landet
(Udenrigsministeriet, 2015).
Bestseller importerer næst flest varer fra Bangladesh, der pr 31. juli 2014 stod for at producere 25% af de
samlede indkøb (Bestseller A/S, 2014). Der er dog tale om et land, som stadig står overfor store politiske
udfordringer efter løsrivelsen fra Pakistan i 1971. Det ustabile demokratiske styre viser sig ofte gennem
diverse demonstrationer og attentatforsøg, hvilke vanskeliggøre arbejdet mod et mere integreret politisk
arbejde, der særligt ønsker at styrke den økonomiske udvikling og afhjælpe de store sociale problemer og
den udbredte korruption (Udenrigsministeriet, 2015). Der er altså tale om et samarbejdsland, som
indebærer en vis risiko med henblik for fremtidig handel.
Økonomiske faktorer
Den økonomiske krise, der havde sit udspring i 2008, har kraftigt sat sit præg på den globale økonomi. Den
har medført negative nationale vækstrater, faldende omsætning i virksomhederne hvilket fører til stigende
ledighed og deraf faldende privatforbrug. Krisen ramte Europa hårdt og den negative spiral har været og til
dels er svær at vende. De økonomiske konjunkturer afspejles tydeligt i tekstilbranchens udvikling. I figuren
nedenfor ses den danske detailbranches udvikling i omsætning siden 2007. Her ses den tydelige korrelation
til den økonomiske udvikling. Endvidere giver det et udtryk for hvor letpåvirkelig særligt tekstilbranchen er
sammenholdt med andre varegrupper der er tilknyttet en husholdning.
Figur 2: Detailbranchens omsætningsværdiindeks i Danmark, sæsonkorrigeret (2010=100)
Kilde: (Danmarks statistik DETA21, 2015)
Side 17 af 62
Den globale finanskrise gjorde ligeså sit indtog i Kina, hvor landet måtte sande, at de tocifrede vækstrater i
BNP var på retur. Dog har det stadig kunne fastholde de høje konjunkturer i økonomien, som har været
gældende i større og mindre grad gennem de seneste årtier, hvilket ligeledes har ført Kina i toppen af den
globale økonomi.
Den store økonomiske udvikling har smittet af på lønningerne. Både mindstelønnen og den gennemsnitlige
løn i produktionen er steget med knap 200% baseret på perioden fra 2007 til 2014 (Trading Economics,
2015). Denne tendens ses alvorligt på for de mange virksomheder, der netop er søgt mod disse
industrimarkeder på baggrund af de lave lønninger for at outsource produktion. Stigningen i lønningerne
har dog også medført en kraftig forøgelse af det private forbrug, som er en positiv udvikling for den hertil
eksporterende virksomhed. Dette har imidlertid også medført et ustabilt og stigende forbrugerprisindekset
(Trading Economics, 2015).
Som stor global virksomhed bærer man en hvis valutarisiko. Handlen på tværs af landegrænser, særligt
uden for EU, medfører en udsat risiko for de udsving, der kan forekomme i valutakurserne. Danmark fører
en fastkurspolitik over for euroen gennem Det Europæiske Valutasamarbejde, ERM2 (Danmarks
Nationalbank, 2015). Det medfører en relativ stabil kurs tæt på euroen inden for det aftalte udsvingsbånd.
På baggrund af dette samarbejde vil valutarisikoen for handlen mellem europæiske virksomheder
fremkomme i et relativt begrænset omfang.
Ovenstående gunstige forhold gør sig dog ikke gældende på de asiatiske markeder, hvor Bestseller
foretager størstedelen af den samlede vareimport. Dog bør det nævnes, at den kinesiske valutakurs
eksempelvis er tæt bundet til dollaren, hvorved risikoen mindskes (Skov-Jensen & Røjle, 2015). Dollaren i
sig selv påvirkes dog relativt meget af den globale økonomi og forventningerne til denne.
Råvarepriserne ses på samme måde som værende en væsentlig økonomisk faktor, som Bestseller påvirkes
af. Cirka 60% af de fibre, der anvendes til tøjproduktionen, er bomuld (Bestseller A/S, 2014). Dermed vil
tilhørende omkostninger være direkte afgjort efter udbud og efterspørgsel på markedet for bomuld, hvilket
har skabt relativt ustabile priser (Nasdaq, 2015). Priserne er endvidere stærkt påvirket af naturmæssige
forhold i produktionslandene, hvilke blandt andet satte priserne i vejret omkring 2010 på grund af
oversvømmelser i Pakistan, som er en af de store aktører på markedet.
Socio-kulturelle faktorer
Der har de seneste år været en stigende tendens blandt forbruger til at handle over nettet. Denne stigning
gør sig gældende i alle andersgrupper, dog er særligt personer i aldersgruppen 50+ blevet mere tilbøjelige
til at anvende dette medie. Den grundlæggende baggrund for den stigende anvendelse er den enkle måde,
hvorpå køb kan foretages. Dette er ligeledes en af årsagerne til, at børnefamilier er den gruppe, som
Side 18 af 62
foretager flest køb via internettet, da det ellers kan være svært at få enderne til at nå sammen.
Hvad angår købsmønsteret er dette i grove træk det samme, som ved fysiske køb i butikkerne. Der
foretages både køb af større og dyrere produkter og ligeledes fremgår et stigende antal handler med
mindre beløb (DIBS, 2013).
Disse tendenser gør sig ligeledes gældende på de øvrige skandinaviske markeder, hvor det norske marked
lægger sig i spidsen med den højeste stigning. Samtidig viser en undersøgelse, at mere end hver fjerde har
forventninger om en øget handelsaktivitet på nettet i det kommende år (DIBS, 2013). Det skal dog nævnes,
at dette er baseret på en analyse fra 2013, omkring forventninger til 2014. Det forudsættes dog, at dette
resultat ikke vil være lavere, hvis lignende undersøgelse foretages i 2015.
En stærk og meget aktuel tendens blandt forbrugere er den stigende interesse for varer der er bæredygtigt
produceret. Der er tale om en interesse, der potentielt kan aflede stigende forbrug af netop disse varer. Det
bæredygtige ønske indeholder en lang række forskellige forhold omkring miljø, arbejdsforhold,
børnearbejde, lokalsamfund mv., som alle i større eller mindre grad ønskes taget hånd om.
Ifølge en tysk undersøgelse, foretages i 2015, vil knap hver anden forbruger have en bedre følelse af at
købe varer fra et brand, der udviser et bæredygtigt engagement. Heraf vil de fleste ligeledes være villige til
at betale en lidt højere pris for det bæredygtige produkt (Bach, 2015).
I Kina fremkommer lignende tendenser i forbrugernes holdninger. Det viser sig netop, at på grund af de
store problemer med arbejdsforhold og bæredygtighed i landet, er de kinesiske forbrugere begyndt at
lægge stor værdi til virksomheder der fokuserer på disse 2 områder. Det samme gør sig gældende for
lignende industrilande i Asien så som Thailand og Malaysia (Erhvervsmagasinet CSR, 2015).
Et mere økonomisk aspekt er forbrugernes tillid til markedet og den generelle økonomi. Som fremgik af
ovenstående afsnit omkring de økonomiske faktorer, har detailbranchen lidt på baggrund af finanskrisen.
Forbrugernes tillid er netop en faktor, som har afgørende indflydelse på denne udvikling. Som det fremgår
af nedenstående figur har både Danmark isoleret set og en række europæiske lande oplevet et kraftigt fald
i denne tillid i krisens første tid. Det har dog været muligt på baggrund af stadig kritiske økonomiske forhold
at vende tilliden i 2015 til det højeste niveau
Side 19 af 62
Figur 3: Månedlig forbrugertillid for henholdsvis Danmark og en del af Europa, (langsigtet gennemsnit=100)
Kilde: (OECD iLibrary MEI, 2015)
Teknologiske faktorer
Adfærdsændringen der ligger bag den stigende e-handel, bevirker et medfølgende pres på
virksomhedernes samlede organisatoriske opbygning. Det er ikke alene det it-mæssige aspekt af
nethandlens oprettelse og drift, der inddrages i virksomhedens. Derimod skal alle de primære aktiviteter i
værdikæden bringes i sammenhæng, så der støttes op omkring det nye marked. Det kræver en bred teknisk
inddragelse og udvikling af særligt de logistiske processer, for at sikre korrekte oplysninger til kunderne og
skabe omkostningsminimerende processer.
Fremstillingsindustrien er et område, hvor udvikling, effektivisering og nye processer indgår som en vigtig
del. Vejen mod øget effektivisering i industrien er baseret på teknologisk udvikling, hvilke har til formål at
reducere produktionsomkostningerne og dermed indgå mere konkurrencedygtigt på det enkelte marked.
Udviklingen sker særligt på de asiatiske industrier, hvor de tidligere omtalte lønstigninger i Kina blandt
andet er med til at føre denne frem.
Delkonklusion
Som det fremgår af de 4 ovenstående afsnit, som samlet danner PEST analysen, er der en lang række
forhold i Bestsellers omverden, som virksomheden er nødsaget til at tilpasse sig efter. Der fremgår dog
også mulige fremtidige forhold, som Bestseller vil kunne udnytte med et positivt udbytte, hvorfor det er
væsentligt et holde både muligheder og trusler for øje.
Side 20 af 62
8.2 Porters 5 Forces
Bestseller påvirkes, udover af eksterne samfundsforhold, af den konkurrencesituation der opererer i
industrien, som virksomheden er en del af. Derfor er det vigtigt at få klarlagt de forhold, der påvirker denne
for at kunne identificere den nuværende konkurrencesituation, som Bestseller til dels skal tilpasse sig efter,
da denne ligeledes danner grundlaget for de fremtidige muligheder og trusler.
Ifølge Michael Porter påvirkes en industris attraktivitet af 5 forskellige kræfter, som tilsammen danner
grundlaget for ”5 forces” modellen (Johnson, et al., 2011), som i indeværende afhandling benyttes til at
analysere den industri Bestseller befinder sig i. Analysen tager udgangspunkt i fast fashion industrien, hvor
de inkluderede beklædningsvirksomheder fokuserer på de omskiftelige trends med talrige årlige
kollektioner og den økonomiske tilgængelighed for majoriteten af forbrugerne. Dermed fraskrives
mærkevareproducenter, hvis målgruppe og behovsdækning adskiller sig fra de valgte, fra indeværende
industri. Desuden er der tale om en industri, hvor den fysiske produktion foretages af leverandører og hvor
salget tager udgangspunkt i både B2B og B2C på det danske og samlede europæiske marked.
Modellen er dog kritiseret for at have en statisk vinkling til forhold, der indgår i et konstant foranderligt
miljø, hvorfor den ikke direkte lægger op til forudsigelser om fremtiden, samt at alle aktører i den enkelte
industri ikke nødvendigvis vil opleve samme grad af trussel og konkurrence (Johnson, et al., 2011).
Modellen ses dog alligevel, som værende en af de mest omfangsrige industrimodeller, som medtager en
længere række vigtige parametre.
Leverandørenes forhandlingsstyrke
Industrien anvender leverandører fra hele verden. Fokus ligger på at få fremstillet varer for et minimum af
omkostninger, hvorfor hovedvægten produceres i asiatiske lande. De europæiske leverandører har i
forbindelse med den stigende globalisering lidt et stort tab i efterspørgslen på grund af de nye industrielle
lande, særligt i Asien, hvor lønningerne er langt lavere end de europæiske minimumslønninger. Dette har
ført til en stærk afmatning i antallet af europæiske tekstil producenter, hvilket dog må medføre en relativ
stærk position for de tilbageværende producenter.
De asiatiske fabrikker opererer med en lav grad af indbyrdes differentiering. Dette stiller den enkelte fabrik
i en svag situation, der sammen med den i forvejen enorme produktionsindustri vanskeliggør situationen
(MarketLine, 2014). Dette taget i betragtning, er frygten for manglende ordre dog mindre, da produktion af
tøj er forbundet med store mængder arbejdskraft, som netop er verdensdelens helt stor ressource – til
billige penge.
Side 21 af 62
Oftest vil der være lave switching omkostninger forbundet med at skifte leverandør, hvilke heller ikke
forbedrer leverandørernes situation. Men på baggrund af dårlige omstændigheder og manglende
gennemsigtighed kan der være en stor risiko forbundet med at skifte til en anden ukendt producent. Efter
flere større arbejdsulykker er der opstået et stigende fokus, særligt blandt forbrugerne, på de
arbejdsforhold, som producenterne tilbyder og et krav til at disse forbedres (Røndal, 2013).
Et andet risikabelt forhold, som virksomhederne vil kunne møde ved omlægning til en ny leverandør, er
usikkerheden i leveringsdygtigheden, hvilket anses for et væsentligt økonomisk parameter.
Samlet set udtrykker ovenstående forhold, at industriens leverandører står svagt. Deres forhandlingsstyrke
svækkes hovedsagligt af den stræk indbyrdes konkurrence med manglende differentiering. Hvad der dog
fremstår negativt for de mange producenter, er derimod en klar fordel for industrien, hvilken vil kunne få
særligt økonomiske gevinster ud af det svag styrkeforhold.
Kundernes forhandlingsstyrke
I introduktionen til indeværende analyse fremgik, at industrien afsætter sine varer til detailbutikker ved at
antage et grossistled og direkte til slutbrugeren gennem egne detailbutikker. Denne skildring er nødvendig,
da forskellige parametre vil påvirke styrkeforholdet til industrien, da der er tale om 2 hertil efterfølgende
led i forsyningskæden. Kundernes forhandlingsstyrke vil derfor fastlægges ud fra hvilket led, denne indgår i.
Kunderne (detailledet)
For detailledet er der relative lave switching omkostninger forbundet med udskiftning i leverandører. Af
den grund vil industrien skulle arbejde hårdt for både at fastholde og erhverve nye kunder, som ønsker at
føre virksomhedens varer i sin forretning og eftersom rivalisering i branchen er høj, anses detailkundernes
forhandlingsstyrke umiddelbart for være høj. Detailledets kunder (slutbrugeren) påvirker dog også dennes
handlinger, hvilke også har en påvirkning på føromtalte forhold.
De seneste mange års ændringer i forbrugeradfærd har netop også udmøntet sig gennem et forandret
forhold til loyalitet. Kundeloyalitet eksisterer nu langt mere i forhold til brands og ikke den enkelte butik,
hvori forbrugerne handler. Dette sætter detailledet i en situation, hvor de må imødekomme kundernes
ønsker, for at få dem ind i butikken. Hvorfor det kan synes nemt for butikkerne at differentiere sig fra
hinanden ved at udskifte og tilpasse indkøbene af varer, er det begrænset hvor meget de har mulighed for
at udnytte den styrke, hvis det skal være forbundet med en lav risikoprofil.
Kunderne (slutbruger)
Styrkeforholdet mellem industrien og slutbrugerne antager også flere facetter. Her gør sig gældende
samme forhold angående switching omkostninger og loyalitet. Sidstnævnte er dog umiddelbart vanskelig at
analysere. Tilhørsforholdet ses oftere i high-end fashion industrien, hvor forbrugeren skaber et bånd til
Side 22 af 62
mærket/designeren og tilknytter prestige til sine beklædningskøb. Det forekommer til dels også i fast
fashion industrien, men her stiller slutbrugerne til gengæld langt højere krav til virksomhederne med
hensyn til nytænkning, hurtige og hyppige kollektioner og i stigende grad i forhold til etisk og miljø (Børsen,
2001).
Den enkelte slutbruger vil dog fremstå med en meget svag forhandlingsstyrke over for industrien, da denne
vil have en minimal påvirkning på bundlinjen. Ses disse brugere i stedet som en samlet gruppe, vil denne
have en stor styrke mod virksomhederne.
Det kræver dermed hårdt arbejde og høj grad af omstillingsparathed ved virksomhederne i industrien, da
de er nødsaget til at tilpasse sig kundernes krav. Dette gør sig hovedsagligt gældende i relationen til
slutbrugerne. Den samlede forhandlingsstyrke set fra kundernes side fremtræder moderat, hvor industrien
på langt de fleste aspekter må indrette sig efter kundernes ønsker, da markedet samtidig er forbundet med
lave switching omkostninger.
Truslen fra nye indtrængere
Det generelle marked for og forbrug af beklædning har, som nævnt i ovenstående samfundsanalyse, lidt et
kraftigt fald både på det danske og europæiske marked efter finanskrisen. Det har gjort markedet mindre
attraktivt for nye indtrængere, hvor der nu er færre penge at konkurrere om. Fast fashion industrien blev
dog knap så hårdt ramt og har formået relativt hurtigt at vende de negative tendenser (Euromonitor, 2014).
I indeværende industri indgår relativt få barrierer, der må nedbrydes som ny aktør. Der er blandt andet lave
entry omkostninger, hvilket også stiller mindre krav til rejsning af startkapital, som er en væsentlig faktor på
de nuværende finansielle markeder. Eftersom der ligeledes er lave switching omkostninger for kunderne,
både i et B2B og B2C sammenhæng, og lav produktdifferentiering inden for fast fashion, fremstår
industrien ligeledes mere attraktiv overfor nye virksomheder (MarketLine, 2014). Rent økonomisk kan det
dog være svært for nye indtrængere at konkurrere med industriens store aktører, som netop besidder
stordriftsfordele og bedre forhandlingskraft over for leverandører og retail butikkerne, set i et B2B
perspektiv.
Som ny aktør i en hvilken som helst industri vil der forekomme forhold, som kræves opfyldt eller regler der
skal overholdes. For indeværende industri er det yderst begrænset hvad der figurer af særlige regler, der
rent lovpligtigt skal overholdes. Med tiden er i stedet udviklet en længere række rammer, på baggrund af
det stigende fokus på miljø etiske forhold, som forventes af markedet, at den enkelte virksomhed
imødekommer. En manglende hensyntagen til disse vil kunne medføre større konsekvenser, hvorfor det
anses som et væsentligt forhold der skal overvejes, når man som ny aktør indtræder i industrien.
Side 23 af 62
Trussel fra nye indtrængere i den samlede industri vurderes på baggrund af ovenstående forhold at være
høj, da der er få opstartsbarrierer. Denne trussel vil dog som udgangspunkt være af mindre betydning for
de større aktører i industrien, som sidder solidt på store markedsandele. De vil da stadig kræve
opmærksomhed, da der er risiko for at miste kunder og indtjening.
Truslen fra substituerende produkter
For indeværende industri er det uvæsentligt at gå ind i en nærmere dybdegående analyse af, hvilken trussel
substituerende produkter har for denne. Dette udelades efter den antagelse, at der ikke findes et egentligt
nært substitut til tøj og sko, altså ikke et andet produkt, som påtager sig den egenskab at holde ejeren
varm, dækket og tør. Dog vil industrien altid, som alle andre, kæmpe om forbrugernes penge.
Set fra en mere åben vinkel kan beklædningsgenstande have flere formål end de ovennævnte fysiske
egenskaber. Ved køb af disse varer, kan nogle forbrugere have en mere statusmæssig hensigt. Det kan være
et statussymbol at være iklædt de nyeste trends eller gå i bestemte mærkebrands. Hermed kan de dyrere
luksusbrands være et substitut, af mere fjernt forhold, til denne fast fashion industri, hvor særligt priserne
er overkommelige for den gennemsnitlige forbruger.
Af mere perifer grad, med fortsat relation til statussymbolikken, kan det at være med på de nyeste trends
også imødegås gennem andre produktgrupper. Særligt bærbare elektroniske produkter fra de ”rigtige”
mærker og af nyeste model er i stigende grad forbundet med status, hvorfor omhandlende industri
ligeledes på dette niveau kæmper for forbrugernes penge.
Rivalisering i branchen
Den definerede industri indeholder mange aktører, hvilket gør sig gældende på både nationalt og
internationalt plan. Der er tale om både større og mindre virksomheder, der alle har opnået en plads på
markedet. Af store og mere globale aktører kan nævnes kæder som det svenske HogM, spanske Inditex og
på det danske marked IC Company, som sammen med Bestseller udgør de 2 største virksomheder i den
danske beklædningsindustri (Børsen, 2013). Se bilag 2 for fordelingen af markedsandele på det danske
marked.
De mange store aktører gør, at rivaliseringen bliver meget kraftig, da hver enkel har et mål om at dominere
markedet. Eftersom graden er differentiering mellem de enkelte virksomhed er relativ lav, er det oftest
prisparameteren der konkurreres på, hvilket vanskeliggør de mindre virksomheders eksistens (Børsen,
2001). Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til den tidligere nævnte mangel på loyalitet fra
slutbrugerens.
Side 24 af 62
Der er adskillige forhold, ud over ovenstående, der medvirker til en høj rivalisering. Blandet andet opererer
industrien som nævnt på et marked, der har været hårdt ramt af finanskrisen, men som igen er langsomt
på vej frem. Det er med til at gøre konkurrencen hårdere, da der nu for alvor er nyt for aktørerne at kæmpe
for gennem slutbrugernes tilbagevendende forbrug. Samtidig er det relativt nemt at komme ind i
industrien, ligesom det gælder for den modsatte vej. Der er ikke nogle direkte omkostninger forbundet
med tilbagetrækningen, hvorfor det største økonomiske aspekt er i relation til den mængde kapital man
har bundet i et varelager mv.
Delkonklusion
Af konkurrenceanalysen fremstår en beklædningsindustri, der på flere forhold udviser attraktive træk for
nye indtrængere. Det er nemt både at komme ind og ud af branchen, hvilket heller ikke stiller store krav til
opstartskapital. Som aktør står man ligeledes stærkt overfor kommende leverandører, hvilke antager en
svag forhandlingsposition, samt beskyttet af de basale behov som beklædning netop dækker, hvorfor
substituerende produkter ligeledes ikke anses som nogen betydningsfuld trussel.
Derimod står industrien svagt over for kunderne, særligt i et B2C perspektiv. Her er det nødvendigt at lytte
til og tilpasse sig slutbrugerens ønsker for ikke at miste denne, da tilhørende loyalitetsforhold er aftagende.
Også den nuværende rivalisering i branchen kan skræmme de fleste opstarts tanker væk, da der på
nuværende tidspunkt befinder sig flere store aktører, som besidder det meste af markedet.
Hvad denne konklusion dog har af betydning for Bestseller, er dog en anden sag. Som nævnt i det
indledende afsnit, modtager modellen kritik for ikke at tage højde for at virksomhederne, der indgår i
industrien, ville bliver påvirket forskelligt. Dette er netop hvad der gør sig gældende i denne situation. En
analyse af Dansk Mode og Textil for det danske markedet i 2014 fratager Bestseller i flere af sine analyser
og beregninger, da virksomheden er så stor i forhold til resten af industrien, at den forvrænger
resultaterne. Dette nævnes blot som eksempel på, hvorfor man netop må antage, at resultatet af
indeværende konkurrenceanalyse ikke vil være en væsentlig trussel for Bestseller set på et nationalt plan,
modsat gør sig gældende på eksempelvis det europæiske marked, hvor flere virksomheder af samme
størrelsesorden opererer.
Side 25 af 62
8.3 McKinsey 7S’er
Ovenstående analyser har fokuseret på det eksterne miljø, hvilket Bestseller er en del af. For at skabe en
bredere forståelse af virksomhedens strategiske position, analyseres herefter en række interne forhold
gennem McKinsey 7S’er. Oftest anvendes denne model til optimering af organisationer med henblik på at
få de enkelte forhold til at arbejde ideelt sammen. I indeværende sammenhæng vil modellen dog blive
anvendt til at diagnosticere de enkelte forhold i organisationen og hvordan disse supporterer hinanden.
Derved opnås en dyb forståelse for virksomhedens interne forhold, som ligeledes vil indgå som baggrund til
den senere vurdering.
Strategy
Ovenstående analyse viste, at Bestseller på trods af sin størrelse, ikke opererer i en branche, hvor de er
sikret en stærk konkurrenceposition. Derfor arbejdes der løbende på at forbedre denne position i forhold til
Bestsellers strategi og missionen for virksomheden. Ifølge Porters generiske strategier vil en virksomhed
kunne opnå en konkurrencemæssig fordel ved enten at fokusere på at levere et produkt, der adskiller sig
fra konkurrenternes eller ved at varetage et større omkostningsfokus.
Bestsellers klare strategi tager udgangspunkt i efterstræbelsen om at udbyde kvalitetstøj til lave priser
(Bestseller A/S, 2015). Dette fokus har været gennemgående for Bestsellers udvikling gennem tiden, hvor
de sideløbende med væksten har kunne udnytte denne til at udbygge deres stordriftsfordel og derigennem
minimere deres omkostninger. Denne fordel har givet dem et betydeligt aktiv, der fortsat vokser og som
ligeledes skaber værdi for kunderne. Bestseller arbejder derudover på at ramme hele markedet gennem
den kontinuerlige produktudvikling både inden for de eksisterende brands og gennem oprettelse af nye.
Hvis strategi ses i forhold til Ansoffs vækstteorier, dannes et ikke entydigt billede af Bestseller
vækststrategi. De har i mange år fokuseret på markedsudvikling. Allerede i løbet af få år efter
virksomhedens opstart, blev flere butikker åbnet og B2B leddet tog også her sit afsæt. Siden hen har
markedsudviklingen, nærmere bestemt ekspansion til nye markeder, været en fast del af virksomhedens
strategi, hvilket i dag har ført salg af virksomhedens varer til 70 lande, hvoraf der i 38 af disse er oprettet
egne butikker.
Hvis der alene ses på det kinesiske marked, har Bestseller også de seneste mange år haft en stor fremgang,
hvor antallet af både franchise og egne butikker steg eksplosivt indtil 2009. Her måtte virksomheden dog
lægge forretningsmodellen om, ved at omlægge de fleste franchise butikker til egne, da disse ifølge
Bestseller skabte for mange problemer og for lidt indtjening til koncernen (Børsen Investor, 2011). Dette
kan dog kun foretages på baggrund af den massive kapital som virksomheden besidder, da oprettelse af
egne butikker er en omkostningsfuld affære på det korte sigt. Dog vidner ændringen om en tilpasningsevne
Side 26 af 62
i virksomheden og en evne til at acceptere at ting kan slå fejl, men der hurtigt tages hånd om problemerne.
Set fra et produktmæssigt aspekt, som nævnt i forbindelse med den konkurrencemæssige strategi, udvikles
også nye brands når åbninger i markedet opstår eller efterspørgslen ændres, hvilke netop har ført til en
portefølje bestående af 22 brands.
Bestseller vækster dermed virksomheden gennem flere strategier, hvor forholdene angående produkt og
marked begge er i spil, hvilket også er gældende for de fremtidige planer.
Structure
Bestseller er kendetegnet ved en relativ lav organisationsstruktur med en klassisk ansvarsopdeling. Dog vil
størrelsen af organisationen have indflydelse på hvor lav et hierarki det er muligt at fastholde, selvom
ønsket til dels er et andet.
Virksomhedens ledelse og bestyrelse afspejler familieejerskabet. Det øverste ansvar ligger ved direktøren,
Anders Holch Povlsen, som ligeledes ejer 100% af selskabet. Bestyrelsen består, ud over Anders, af 2 andre
familiemedlemmer og direktøren for den europæiske afdeling, som derudover har været en del af
Bestsellers udvikling i over 25 år.
Forholdet mellem dette øverste niveau i hierarkiet, til de ansatte på butiksgulvet og ”sustainability teams” i
Asien er yderst komplekst. De mange afdelinger, der er oprettet på baggrund af de enkelte processer, kan
ligeledes være opdelt geografisk, efter brand eller på baggrund af helt andre parametre. Hvad der dog
virker essentielt, er afdelingernes indbyrdes samarbejde og sammenhæng. Eksempelvis besidder de enkelte
brands hver deres selvstændige leverandørdatabase og samarbejde (Bestseller A/S, 2014). De forskellige
brands vil dog samarbejde, via oprettede ”sustainability teams”, omkring upstream leverandørernes
overholdes af de fastsatte krav ifølge Bestsellers Codes og Conduct. Ligeledes vil de samlet anvende
indkøbsfunktion, lagerfunktion mv. Dermed skal disse funktioner også kunne navigere rundt blandt de
mange enheder, hvilket behandles i efterfølgende afsnit.
Ud over det rent fysiske hierarki i virksomheden, består Bestseller af en lang række datterselskaber, hvor
enkelte af disse ligeledes har underliggende virksomheder, hvorfor en lige så kompleks situation gør sig
gældende rent juridisk og økonomisk (Bestseller A/S, 2014).
Systems
De systemer, der er integreret i Bestseller for at få organisationen til at fungere, er et særligt internt
forhold, som ikke alene kan analyseres ud fra offentlig tilgængelige informationer. Dog er det muligt at
frembringe viden omkring forskellige investeringer mv., som virksomheden har foretaget, for at få
organisationen til at fungere optimalt.
Side 27 af 62
I tøjbranchen er leveringsevnen som tidligere nævnt et vigtigt parameter. Med tilknytning til over 700
fabrikker, hvoraf størstedelen er i Asien, og downstream aktiviteter i 70 forskellige lande kræver det en hvis
logistisk funktion i Bestseller, for at de rigtige varer ender ved kunden og til den aftalte tid. Ligeledes gør sig
gældende omkring det logistiske flow af varer upstream i virksomheden, hvor lagerbeholdning og
leveringstid er væsentlige parametre. Til at sikre den mest optimale struktur investerede virksomheden
blandt andet i et nyt dansk gennemautomatiseret logistikcenter, som fra 2012 samlede 8 tidligere lagre til
et stort (Dansk Mode og Textil, 2011). Her var fokus på mere fleksibel service til kunderne, effektivisering,
miljøhensyn og bedre arbejdsforhold for medarbejderne (TGW Group, u.d.). Altså er der tale om forhold,
der vil understøtte Bestsellers strategier og senere omtalte værdier.
Staff
Medarbejdere er oftest en vigtig ressource for de fleste virksomheder, sammen med de kompetencer den
enkelte ansat medbringer. Bestseller havde i regnskabsåret 2013/2014 et gennemsnitligt antal ansatte på
13.788 (Bestseller A/S, 2014), dette afspejler tydeligt den ressource, medarbejderne spiller for
virksomheden. Dog er de krævede kompetencer en helt anden side af sagen. I virksomheden har de netop
den tilgang til ansættelse af nye medarbejdere, at vindermentaliteten er langt mere væsentlig end den
rigtige uddannelse og erfaring. Morten Mortensen, der har ansvaret for flere af Bestsellers tøjmærker,
nævner i et interview: ” Vi ansætter ikke folk med de rigtige uddannelser eller erfaring fra de rigtige steder.
Vi vil have folk med den rette holdning/indstilling og vindermentalitet, så lærer de det, de skal kunne”
(Bang, 2015). Både ham selv og ejeren, Anders Holch Povlsen, er begge eksempler på dette og hvordan
mange års hårdt arbejde fra bunden har båret dem vejen frem til stor succes med Bestseller (Pedersen,
2014).
Med en bred vifte af processer og aktiviteter er der mange ting virksomheden kan – og til dels skal – lære
fra sig. Derfor er der oprettet en lang række uddannelses- og træningsmuligheder, som skal hjælpe
virksomheden internt til at sikre de rette kompetencer. Blandt andet er der mulighed for ”normale”
elevuddannelser og de mere ambitiøse trainee programmer, hvor praktisk erfaring blandes med Bestsellers
interne skoleforløb. Ligeledes er der oprettet et Campus, hvor det er muligt for medarbejderne i praksis at
øve sig i de 2 opsatte butikker til formålet (Bang, 2015). Derudover giver det medarbejderne mulighed for
på tværs at dele erfaringer og tips, hvorigennem virksomheden samtidig sikrer spredning og videreførelse
af de opnåede kompetencer.
Side 28 af 62
Skills
Den helt store styrke Bestseller lige fra opstarten har kunne bryste sig ved, er det gode købmandskab som
Anders og den tidligere ejer, Troels, besidder. Gennem hårdt arbejde med fokus på virksomhedens drift,
har det været muligt at opnå tætte relationer til samarbejdspartnere og få et fast greb om virksomhedens
omkostninger (Berlingske Business , 2010). Dette er i bund og grund fundamentet bag Bestseller store
succes. De seneste års knap så prangende udvikling, som beskrives nærmere i regnskabsanalysen, har fået
flere til at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende ledelse besidder de rette egenskaber der skal til,
for at styre og lede en koncern af den størrelse Bestseller har gjort sig til (Maisner, 2013).
Bestsellers store fokus på deres medarbejdere, både med henblik på oplæring og krav, hjælper dem til en
optimal overensstemmelse mellem de medarbejderegenskaber, der er krævet af virksomheden og dem de
er i besiddelse af. Ligeledes er gældende for sammenhængen mellem organisationen, strategierne og de
opnåede egenskaber, som gerne skulle støtte op herom. Dette sikres ligeledes gennem
ansættelsesprocessen og den kommunikation virksomheden foretager om de forskellige strategier og
værdier, som vægtes højt.
Style
De interne systemer der driver virksomhedens aktiviteter, er som nævnt et parameter, der som ekstern
analytiker er svært at analysere for virksomheder, der har et tilbageholdende informationsniveau. Dette
gør sig ligeledes gældende ved virksomhedens kultur, hvorved der henvises til den måde ting bliver gjort på
inden for organisationen.
Selvom de nødvendige referencer ikke umiddelbart er tilgængelige for en velargumentet analyse af
Bestsellers kultur, forekommer der dog mulighed for at foretage enkelte antagelser på baggrund af de
tidligere analyserede forhold, som må synes at have en hvis påvirkning på kulturen.
Virksomheden er i rivende udvikling og med dette, stiller de ledende medarbejdere krav til sine ansatte.
Der er dog skabt plads og tid til, at den enkelte ansat kan lære og udvikle sig, mod at der udvises et hvis
engagement og fællesskabsånd i arbejdet mod organisationens mål. I forhold til dette er virksomheden ej
hellere bleg for at give plads til at afprøve nye ting i forbindelse med vækstmuligheder, hvis disse slår fejl,
accepteres dette hurtigt hvorpå ændringer eller ophør finder sted hurtigst muligt, for ikke at skade
virksomheden yderligere. Ledelsen antager netop lidt en skikkelse af, at tingene aldrig helt er gode nok,
særligt i et økonomisk aspekt. Dette kan være med til at skabe en form for vindermentalitet og motivation i
organisation, som skaber grobund for nye forbedringer. Det bør dog nævnes, at dette også kan virke
demotiverende, hvis de fastsatte mål og ledelsens krav synes uopnåelige.
Side 29 af 62
Shared values
Essentielt for de delte værdier en virksomhed er baseret på, er den uforanderlige tilgang der oftest vil være
til disse. De ses som værende guidelines der efterstræbes at arbejde for og efter. Bestsellers tidligere ejer,
Troels Holch Povlsen, udformede 10 basic principper kort efter grundlæggelsen af virksomheden, for at
have et fælles grundlag alle medarbejderne kunne arbejde efter under udviklingen af Bestseller.
De 10 principper lyder som følger,
-
We are honest
-
We are hard-working
-
We are loyal
-
We are co-operative
-
We are business minded
-
We want to see results
-
We want simple solutions
-
We take nothing for granted
-
We always keep our promises
-
We want to be the best
Disse principper dannede et troværdigt grundlag for virksomhedens arbejde og repræsenterer ligeledes i
dag essensen af Bestseller (Bestseller A/S, 2015). Der er altså tale om et fast forankret fundament, der har
hjulpet virksomheden med den store globale udvikling. Af principperne kan blandt andet udledes, at
Bestseller er en profitorienteret organisation hvor der stilles krav til medarbejderne for at kunne opnå
dette. Værdierne indeholder dog ikke noget socialt og bæredygtigt aspekt, hvilke er blevet mere væsentligt
i virksomheders generelle måde at drive forretning kontra for 30 år siden, hvor værdierne blev fastsat. Som
kompensation for dette kan blandt andet inddrages Bestsellers nylige ”20 by 20” strategi, som er et sæt af
indsatsområder der ønskes opnået inden 2020. Strategien fokuserer på leverandørstyring, arbejdere,
lokalsamfund, produkter, miljø og kemi, og favner dermed bredt virksomhedens processer og inkluderer
egne og leverandøres medarbejdere (Bestseller A/S, 2014).
Side 30 af 62
8.4 Bestsellers strategiske position
Til den samlede vurdering af Bestsellers strategiske position anvendes en SWOT analyse, som alene vil tage
udgangspunkt i de hidtil fremkommet resultater. Derigennem skabes en struktureret oversigt over de mest
væsentlige forhold, som Bestseller har mulighed for at udnytte eller må tage sig i agt for. Dette er netop
relevant for at kunne afgøre det fundament, som Bestseller vil udføre en eventuel børsnotering på og
hvordan en sådan vil supportere den strategiske position.
Figur 4: Summeret fremstilling af Bestsellers strategiske position gennem en SWOT
SWOT
Styrker
Mange brands = bred målgruppe
Erfaring med markedsudvidelse
Stort netværk
Klar ansvarsopdeling
Udvikling af medarbejdere
Engageret ledelse
God købmandsskab
Fast værdigrundlag
Muligheder
Stigende e-handel
Stigende forbrugertillid
Salg på det asiatiske marked
Svagheder
Mange brands = bred målgruppe
Kompliseret organisationsstruktur
Manglende veluddannede ansatte
Demotiverende ledelse
Svag bæredygtig/social position
Al produktion outsources
Trusler
Hård konkurrencesituation
Kundernes forhandlingsstyrke
Politisk ustabilitet i Asien
Konjunkturfølsom branche
Bestseller har gennem tiden opbygget sig en stærkt organisation, som har ført virksomheden frem og skabt
en solid plads i markedet, der ellers er præget af hård konkurrence. Der er ligeledes tale om en industri,
hvor kunderne har afgørende indflydelse, hvorfor man som virksomhed må tilpasse sig. Dette har Bestseller
formået, særligt gennem den løbende produktudvikling og indførelse af e-commerce.
Den store tilpasningsevne er også vigtigt på det meget konjunkturfølsomme marked, hvor virksomheden
står over for en række trusler som må holde sig for øje. Markedet byder også på muligheder gennem det
stigende forbrug, forbedret tillid og åbning af nye geografiske handelsmuligheder.
Selvom alt synes positivt for Bestseller, står virksomheden dog over for en række organisatoriske
problemer, som på længere sigt og til dels allerede svækker dennes strategiske position. Dette gør sig
ligeledes gældende for de manglende investeringer i egne produktionsapparater, som stiller virksomheden
i en risikabel position, hvortil det sociale aspekt også er uden for dennes direkte kontrol.
Side 31 af 62
9 Regnskabsanalyse
Regnskabsanalysen har til formål at identificere virksomhedens finansielle værdidrivere og skabe en
forståelse for den historiske og nuværende økonomiske udvikling gennem en kvantitativ tilgang. Dette er
en nødvendig analyse i indeværende afhandling for afslutningsvis at kunne vurdere, om det rent økonomisk
vil være anbefalelsesværdigt for Bestseller at lade sig børsnotere.
Som tidligere nævnt har Bestseller en særlig økonomisk struktur, hvorfor en klassisk tilgang til
regnskabsanalysen og dennes indhold ikke er egnet. Derfor vil analysen være baseret på en henholdsvis
klassisk og dernæst analytisk tilgang til rentabiliteten for at kunne sammenligne og bedømme
virksomhedens indtjeningsevne, økonomiske struktur og generelt skabe en dybdegående forståelse af
Bestsellers omfattende regnskab, der er skabt på baggrund af dennes aktiviteter.
Som nævnt i tidligere afsnit har Bestseller gennem hele sin levetid formået at tilføre ny vækst år efter år og
samtidig evnet at skabe positive overskud, der for det blotte øje må synes ubegribeligt tilfredsstillende. For
at forstå denne udvikling, tager analysen udgangspunkt i en 5 årig periode (2009/2010-2013/2014). Hvis
det er relevant for forståelsen af enkelte poster inddrages derudover tidligere års tal.
Alle analyser, der foretages med hjælp fra balancetal, vil benytte sig af ultimo beløbene medmindre andet
er anført og ligeledes skal der tages forbehold for minimale afvigelser grundet afrundinger i det officielle
regnskab. Dette vil dog ikke påvirke den endelig konklusion.
Slutteligt er det nødvendigt at foretage en vurdering af den regnskabsmæssige baggrund, som danner
grundlag for forestående analyser, for at undgå støj og anden unøjagtigheder.
9.1 Regnskabskvalitet
Hvis regnskabsmæssig støj overføres til de finansielle modeller og analyser, kan dette forvrænge billedet af
virksomheden og dennes fremtidsudsigter, hvorved forkerte vurderinger, prognoser og anbefalinger vil
kunne foretages. Derfor er det væsentligt at tage forbehold for dette og eventuelt korrigere forhold, hvilket
hermed vil forbedre pålideligheden af de enkelte vurderinger. I det efterfølgende vil pålidelighed og
kvaliteten af Bestsellers offentlige regnskab analyseres.
Bestsellers regnskabspraksis følger den regnskabsklasse de er indeholdt. Der er tale om klasse C, som
omfatter mellemstore og store virksomheder, hvilken Bestseller ligger i den øverste ende af. Virksomheden
har i indeværende analyseperiode tilhørt denne regnskabsklasse, hvorfor regnskabskravene har været
uændret. Dette gør sig ligeledes gældende for den selvvalgte tilgang Bestseller har taget til forskellige
opgørelses-, indregnings- og afskrivningsmetoder. Dette danner dermed et solidt grundlag for det videre
arbejde med årsrapporten.
Side 32 af 62
I og med regnskabsloven giver mulighed for valgfrihed til en lang række metoder, dog forbeholdt at de skal
give det mest retvisende billede af virksomheden, danner det også en potentiel fare for, at ledelsen kan
forvrænge virksomhedens regnskab i den retning, de ønsker. De forskellige metoder oplyst i Bestsellers
årsrapport er derfor sammenholdt med den danske konkurrent IC Company og spanske Inditex, for at se
hvordan regnskabspraksis stemmer overens med branchens normer. Det bør dog nævnes, at begge følger
IFRS standarderne, hvilket dog ikke anses som værende problematisk til dette formål.
Gennem en grundig gennemgang af de 3 virksomheders anvendte regnskabspraksis, må det konkluderes, at
Bestseller på baggrund af tilgængelige oplysninger har foretaget valg, der vil kunne forventes. Blandt andet
indregner alle 3 virksomheder største delen af anlægsaktiverne ens, hvilket også er gældende med
varebeholdningsopgørelsen. Her anvendes FIFO metoden medmindre nettorealisationsværdien er mindre.
Igen er dette et klart udtryk for pålideligheden i den anvendte praksis hos Bestseller.
Eftersom Bestseller er i regnskabsklasse C, er der en række oplysningskrav der hører hertil. Disse krav
opfyldes i årsrapporten. Virksomheden kunne dog vælge at oplyse om flere forhold, hvilket umiddelbart
ikke er gældende. Dette mindsker altså vurderingsgrundlag, hvorfor den pålidelighed Bestsellers regnskabs
synes at have, er forbundet med en hvis risici.
Side 33 af 62
9.2 Rentabilitetsanalyse af officielt regnskab
Med ovenstående vurdering af regnskabskvaliteten er grundlaget lagt for en analyse af Bestsellers
indtjeningsevne via en rentabilitetsanalyse. Konkret vil denne analyse af de officielle regnskabstal være
baseret på den klassiske tilgang til DuPont pyramiden, som samler de enkelte elementer af
rentabilitetsanalysen efter deres indbyrdes sammenhæng, og ligeledes skaber en systematik, der tydeliggør
årsagssammenhængene. Udgangspunktet for analysen tages ud fra Bent Schacks tilgang fra 2002. For en
detaljeret sammenhæng og beregningsmetoder se da bilag 3.
Indtjeningsevne
Bestsellers indtjeningsevne kan ikke alene analyseres på baggrund af overskuddet i resultatopgørelsen, da
dette er fremkommet gennem indsatte aktiviteter og investeringer. Derfor beregnes virksomhedens
afkastningsgrad, som er det overordnede mål for virksomhedens indtjening. Konkret benyttes det primære
driftsoverskud, hvorfor de finansielle aktiver er fratrukket den samlede aktivmasse. Dette vil give et indblik i
rentabiliteten af den primære drift, hvilket belyser Bestsellers forretningsfundament. Samme tilgangsvinkel
benyttes af konsistente årsager i den resterende del af analysen.
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i Bestsellers rentabilitet. Set i forhold til den samlede kapital,
som virksomheden besidder, har denne skabt en svingende indtjeningsevne. Udgangspunktet på knap ved
30% i 2010 vidnede om en virksomhed som gav høj forrentning af den samlede kapital. Sammenholdes
dette med egenkapitalens forrentning på 56%, som alene viser rentabiliteten af den indsatte kapital, giver
det et udtryk for, at det samme gør sig gældende ved Bestsellers arbejde med fremmedkapital. De formår
altså at tjene penge på den lånte kapital set i forhold til omkostningerne ved at afholde den.
Tabel 1: Nøgletal for Bestsellers rentabilitet, 2010-2014
Rentabilitets nøgletal
Afkastningsgrad
Formuens oms.h.
Overskudsgrad
2014
14,60%
1,7
8,61%
2013
12,39%
1,8
7,01%
2012
10,43%
1,8
5,94%
2011
22,20%
1,8
12,61%
2010
29,81%
1,6
18,23% gennemsnit i 2012 var på 4,5%, i danmark . Kilde REG
EK forrentning
30,11%
23,77%
19,37%
41,49%
56,43%
De efterfølgende år sker et meget kraftigt fald i Bestsellers rentabilitet, der er tale om mere end en
halvering af den procentvise rentabilitet både set i forhold til den samlede kapital og den indsatte. Denne
negative tendensen formåedes dernæst at blive brudt, hvorfor der igen opleves en positiv stigning fra 2013.
Dog antog udgangspunktet et niveau, som umiddelbart synes at være sværere at komme tilbage på end
ned fra. Bestseller formår dog gennem hele analyseperioden af tjene på sin fremmedkapital,
Side 34 af 62
For at skabe en forståelse for hvad der driver udviklingen i virksomhedens indtjeningsevne, analyseres
hernæst det næste niveau i DuPont modellen, hvilket konkret indeholder formuens omsætningshastighed
og overskudsgraden. Da afkastningsgraden er det produkt af disse to nøgletal, vil en udvikling i disse
dermed direkte påvirke afkastningsgraden i samme retning.
Som det fremgår af tabel 1, har ændringer i formuens omsætningshastighed en ganske ubetydelig andel i
den samlede rentabilitets udvikling, da denne tilnærmelsesvis er konstant i perioden. Modsat gør sig
gældende for overskudsgraden, som antager samme udviklingstendenser som afkastningsgraden.
Overskudsgraden er et udtryk for evnen til at skabe overskud af den aktivitet som virksomheden besidder,
hvilket derfor må være den afgørende faktor for udviklingen i afkastningsgraden. Der er igen flere
underligende årsager til, at netop overskudsgraden udvikler sig, derfor foretages neden for en nærmere
analyse af Bestsellers indtjenings- og omkostningstilpasning, for at skabe en større indsigt i hvad der driver
udviklingen.
Indtægts-og omkostningstilpasning
Udvikling i overskudsgraden kan nærmere bestemt skyldes forhold omkring dækningsbidraget og/eller
udviklingen i kapacitetsomkostningerne. For at kunne afgøre udviklingen i disse forhold, er nedenstående
tabel fremsat med hensigtsmæssige nøgletal.
Tabel 2: Nøgletal for Bestsellers indtægts- og omkostningstilpasning, 2010-2014
Indt.-omk. tilpasning
2014
Overskudsgrad
8,61%
Dækningsgrad
49,84%
Indeks: kapacitetsomk
166
Indeks: omsætning
139
2013
7,01%
48,73%
160
133
2012
5,94%
49,15%
158
126
2011
12,61%
48,95%
127
120
2010
18,23% gennemsnit i 2012 var på 4,5%, i danmark .
51,21%
100
100
Dækningsgraden udtrykker, som navnet antyder, hvor stor en del dækningsbidraget udgør af omsætning.
Denne tegner et andet udviklingsmønster for Bestseller i analyseperioden end de foregåede nøgletal.
Udviklingen skifter år for år med skiftevis en negativ og positiv vinkel, udsvingene er dog begrænset,
hvorfor periodens henholdsvis højeste og laveste dækningsgrad varierer med 2,5 procentpoint.
Ændringerne i dækningsgraden kan blandt andet skyldes forskellige forhold omkring salgspris pr. enhed,
variable omkostninger pr. enhed, eller ændret produktsammensætning. Da omsætningen og de tilhørende
variable omkostninger ikke udspecificeres nærmere i Bestsellers årsrapporter er det ikke muligt at foretage
en nærmere analyse af udviklingen i dækningsgraden, hvilken eventuelt kunne frembringe svar på, hvorfra
den egentlige udvikling stammer. Udviklingen er dog så begrænset, at de manglende oplysninger til at
Side 35 af 62
specificere denne vurderes som værende et minimalt problem. Hvis oplysningerne havde været til stede,
ville en analyse af de enkelte produktgrupper ligeledes være relevant og kunne frembringe svar på, om
nogle bidrager mindre end andre til dækningsbidraget, hvortil endda helt urentable grupper vil kunne
opdages, hvis sådanne eksisterer. Dette er relevant for at kunne afgøre om den hyppige udvidelse af brands
fortsat bidrager positivt til Bestsellers økonomi.
Gennem frembragte gennemsnit for den danske beklædningsbranches overskudsgrad og dækningsgrad,
som fremgår af tabel 3, dannes grundlag for en vurdering af det egentlige niveau af Bestsellers
indtjeningstilpasning i forhold til industrien. Virksomheden ligger over gennemsnittet for industrien ved
begge nøgletal, hvilket dermed kan give en indikation af, at de umiddelbart udnytter den stordriftsfordel de
har til en bedre styring af kapacitetsomkostningerne og opnår billigere variable omkostninger gennem
forhandlingsstyrken over for leverandørerne. Det skal dog nævnes at disse er kvalificerede bud på mulige
årsager. Hvis der fokuseres på udviklingstendenserne, kan der udledes en hvis sammenhæng mellem
henholdsvis industrien og Bestseller, hvor begge parter i den 3 årige periode har oplevet et fald i
overskudsgraden, hvilken særligt rammes hårdt i 2012.
Tabel 3: Nøgletal for den danske beklædningsindustri, gennemsnit, 2010-2012
Nøgletal for DK beklædningsindustri, genn. 2012
Overskudsgrad
4,80%
Dækningsgrad
35,40%
2011
7,20%
37,00%
2010
7,30%
35,70%
Kilde: danmarksstatistik/REGN1A
Da udviklingen i overskudsgraden ikke direkte kunne udledes af dækningsgrad, må denne være
fremkommet gennem ændringer i udnyttelsen af kapaciteten. Ved at sammenholde en indeksbaseret
oversigt over henholdsvis kapacitetsomkostninger og omsætning, se tabel 2, fremgår det, at Bestseller har
udvidet sine aktiviteter gennem hele analyseperioden, dog med overvejende vægt i de 2 første år. Det
samme gør sig til dels gældende for omsætningen, der dog ikke antyder lige så høje indeks tal og udvikling.
Det er netop denne sammenhæng, der giver udslaget i overskudsgraden og dermed afkastningsgraden. Den
overvejende årsag til at disse nøgletal falder kraftigt frem til 2012 og derefter oplever en svag stigning
skyldes, at Bestseller har udvidet kapacitetsomkostningerne, men har på baggrund af denne
aktivitetsudvidelse ikke formået at skabe tilsvarende omsætning til at opveje denne øgede omkostning, og
dermed forbedre – eller i det mindste opretholde virksomhedens rentabilitet. Det bør dog nævnes, at
sammenhængen også kan skyldes stigende omkostninger der ikke er forbundet med øget aktivitet,
eksempelvis højere lønninger, hvilket ikke direkte skaber aktivitet for øget omsætning. Dette er dog ikke
muligt at afgøre ud fra de tilgængelige oplysninger i årsrapporterne. Denne tilgang synes dog mindre
Side 36 af 62
sandsynlig, da Bestseller netop fokuserer på vækst og udvidelse af markedet, hvorfor stigende
kapacitetsomkostninger må være en direkte konsekvens af denne strategi.
Kapitaltilpasningsevne
Den anden gren af DuPont pyramiden omhandler virksomhedens kapitaltilpasningsevne, hvor det
overordnede mål er formuens omsætningshastighed. Som tidligere nævnt var udviklingen i dette nøgletal
meget begrænset, hvorfor en gennemgribende analyse af denne ikke vil foretages, da talmaterielet tillige er
mangelfuldt. Der kunne dog forekomme modsatrettende tendenser for underliggende mål, som kunne
opveje hinanden i den samlede formue omsætningshastighed. Dette gør sig dog umiddelbart ikke
gældende, hvor den umiddelbare årsag til de små udsving vurderes at være forekommet på baggrund af
varelagerets omsætningshastighed, der antyder samme udvikling. Denne ses nedenfor i tabel 4.
Tabel 4: Varelageret omsætningshastighed for Bestseller, 2010-2014
Kapitaltilpasningsevne 2014
Varelageret oms.h.
9,34
2013
11,17
2012
11,59
2011
12,04
2010
11,67
Delkonklusion
Analysen af Bestsellers rentabilitet ud fra den officielle opstilling af regnskabet viser en virksomhed, der
langsomt forbedrer sin indtjeningsevne efter både den og hele industrien led økonomisk i 2011 og 2012.
Nedgangen antages hovedsagligt at være forsaget af kraftige kapacitetsudvidelser, der ikke har kunne
generere den nødvendige omsætning. Dette negative forhold fik Bestseller vendt i 2013, hvor virksomhed
formåede at forbedre tilpasningen mellem aktivitetsomkostninger og omsætning, og dermed evnede at
optimere udnyttelsen af sine ressourcer.
Side 37 af 62
9.3 Reformulering af regnskab
Ovenstående analyse af Bestsellers officielle regnskabstal, skaber som sagt et billede af en stærk
virksomhed, der dog har problemer med at genoprette den gode rentabilitet efter nedgangsperioden frem
til 2012. Spørgsmålet er dog, om denne konklusion ændres, hvis der påtages en mere analytisk tilgang til
analysen. Dette gøres gennem den udvidede DuPont pyramide, som baseres på en reformulering af
Bestsellers regnskab. Herved bliver fokus øget på driftsaktiviteten, som anses for den primære
værdiskabende aktivitet, og fokus modificeres fra den foregående analyse.
Reformuleringen af Bestsellers regnskab er en væsentlig proces, der skal udføres, inden
rentabilitetsanalysen kan foretages. Under processen er bred viden om virksomheden og de detaljerede
oplysninger i årsrapporten nødvendige for netop at kunne udforme denne mere udførlige beskrivelse af
virksomheden, hvilke ligeledes vil biddrage til en dybere forståelse af virksomheden til den endelig
konklusion (Sørensen, 2012). Overordnet opdeles de enkelte aktiviteter i drift og finansiering. Mere konkret
i henhold til balancen vil aktivsiden repræsentere driftsaktiviteten og modsat finansieringen i passiv. Ved
reformuleringen af totalopgørelsen vil denne fremstille overskuddet ligeledes efter drift og finansiering. Alt
dette er væsentligt, for at kunne identificere hvor i virksomheden værdiskabelsen finder sted.
Det teoretiske grundlag for forestående reformulering af Bestsellers regnskab er baseret på Ole Sørensens
(2012) tilgang til processen.
9.3.1 Egenkapitalen
Egenkapitalen anses for værende det første trin i den samlede reformulering af en virksomheds regnskab.
Gennem reformuleringen af opgørelsen opdeles denne i 2 punkter. Dermed bliver det muligt at identificere
de transaktioner, der berører ejerne, samt at finde frem til de poster, der er blevet posteret uden om
resultatopgørelsen, hvilke udgiver sig som dirty surplus i den senere reformulering af resultatopgørelsen.
Nedenfor ses den reformulerede egenkapitalopgørelse for Bestseller i den nævnte analyseperiode. De
officielle regnskabstal, hvilke danner grundlag for nedenstående, ses i bilag 4.
Side 38 af 62
Tabel 5: Reformuleret egenkapitalopgørelse for Bestseller
Reformuleret egenkapitalopgørelse
Primo saldo pr. 1. august
Transaktioner med ejere
udbetalt udbytte
Totalindkomst
årets resultat
kursregulering af kapitalandele
kursregulering af valutaterminsforretning
skat af kursregulering af valutaterminsf.
Ultimo saldo pr. 31. juli
2014
5.580.610
2013
6.001.781
2012
5.347.331
2011
4.699.196
2010
3.983.506
-900.000
-900.000
-1.000.000
-1.000.000
-300.000
-300.000
-750.000
-750.000
-1.300.000
-1.300.000
913.968
-99.303
18.840
-4.616
828.889
732.058
-127.532
-34.145
8.448
578.829
770.300
144.533
52.823
-13.206
954.450
1.426.956
-32.376
3.644
-89
1.398.135
1.917.789
106.779
-8.878
5.509.499
5.580.610
6.001.781
5.347.331
4.699.196
2.015.690
Bestsellers egenkapital steg med 12-18% i den første del af analyseperioden. Dette skyldes blandt andet det
relative lave udbetalte udbytte sammenlignet med de andre år (på nær 2010), samt det høje resultat
Bestseller formåede at levere i både 2010 og 2011. Begge parametre har dermed ført til denne stigning. Af
ovenstående beregninger ses dermed tydeligt, at årets resultat og udbetalt udbytte er de tranaktioner, der
har den ultimative største påvirkning på Bestsellers udvikling i egenkapitalen. Disse er også skyld i det
efterfølgende fald på egenkapitalen, hvor denne falder med henholdsvis 7% og 1%. Særligt faldet i 2013
skyldes, at det udbetalte udbytte overstiger årets resultat og forekomsten af de negative kursreguleringer.
Disse kursreguleringer på både kapitalandele og valutaterminsforretninger er meget svingende fra år til år,
hvilket også er gældende ved det omtalte 2013 og året før. Her havde kursreguleringer netop en kraftig
positiv påvirkning på egenkapitalen. Kursreguleringerne og tilhørende skat af disse angives også som dirty
surplus i reformuleringen resultatopgørelsen, hvor de svingende tendenser ligeledes vil spille ind på
udviklingen af denne.
Størrelsen på det udbetalte udbytte ses ikke at have nogle konkrete mønstre eller sammenhæng med
eksempelvis årets resultat eller andre regnskabsmæssige forhold. Man kunne foranlediges til at tro, at det
lave udbetalte udbytte i 2012 skyldes, at Bestseller ønsker at beholde værdierne i virksomheden,
eksempelvis til betaling af gældsposter for derigennem at minimere renteomkostninger og forbedre
virksomhedens soliditet. Dette viser sig dog senere i regnskabsanalysen ikke at være gældende.
Side 39 af 62
9.3.2 Balancen
Andet trin i reformuleringen af en virksomheds regnskab omhandler balancen. Her går arbejdet med
aktivitetsopdeling efter drift og finansiering i gang. Den reformulerede balance består overordnet af netto
driftsaktiver og modsat af netto finansielle forpligtelser lagt sammen med egenkapitalen og eventuelle
minoritetsinteresser.
Mere detaljeret består aktivsiden af driftsaktiver fratrukket driftsforpligtelser, hvilket dermed giver netto
driftsaktiver også kaldet invested capital. Det er et udtryk for den investerede kapital i virksomheden, som
har været med til at generere driftsoverskuddet.
Passivsiden består som nævnt af egenkapital, minoritetsinteresser og netto finansielle forpligtelser eller
aktiver. Dette afgøres på baggrund af forholdet mellem virksomhedens finansielle forpligtelser og aktiver,
dog vil der oftest forekomme flere finansielle forpligtelser. Ved skildring mellem virksomhedens forskellige
forpligtelser, efter hvad der tilhører henholdsvis driften og finansiering, er de rentebærende forpligtelser
finansieringsaktiviteter og modsat er gældende ved driftsforpligtelserne.
I forbindelse med reformuleringen af Bestsellers balance har det været nødvendigt at foretage enkelte
antagelser grundet det utilstrækkelige informationsniveau i årsrapporten. Under de finansielle
anlægsaktiver fremgår ”andre tilgodehavende”, denne post defineres ikke yderligere i årsrapporten,
hvorfor det antages, at denne vedrører lån ydet af virksomhed til associerede virksomhed, medarbejdere
mv. Dermed vil der være tale om et driftsaktiv. Som udgangspunkt vil virksomhedens likvide beholdninger
klassificeres som et finansielt aktiv, eftersom ingen information om disse er opgivet. Dog kræver det midler
at holde driften kørende, hvorfor en procentvis andel sat i forhold til omsætning tages fra og klassificeres
som et driftsaktiv. Denne andel er i afhandlingen fastsat til 2% ud fra en tommelfingerregel (Sørensen,
2012) og en store mængde kortfristede forpligtelser, der snart afholdes. Et sidste forhold på balancens
aktivside, der bør nævnes, er posten ”tilgodehavende”. Denne er udspecificeret i årsrapportens noter, dog
vil alle posterne indgå som driftsaktiver, hvorfor et samlet beløb alene er angivet.
På balancens højre side er det ligeledes nødvendigt at foretage enkelte antagelser. Den kortfristede
gældspost ”anden gæld” udgør en væsentlig bestanddel af de samlede gældsforpligtelser, dog er den post
ikke uddybet i årsrapportens noter, hvorfor det ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, hvorvidt der er tale
om rentebærende gæld eller ej. Derfor antages posten at være driftsrelateret på baggrund af Ole
Sørensens (2012) argumentation om, at manglende information ved denne post vil antyde et driftsforhold.
Hvad angår ”andre hensatte forpligtelser” og ”udskudt skat” antages disse ligeledes ikke at være
rentebærende og dermed en driftsforpligtelse for Bestseller. Den sidste antagelse går på virksomhedens
Side 40 af 62
medarbejderobligationer, hvilke angives som finansielle forpligtelser, idet de formodes at være
rentebærende.
Nedenfor ses en forenklet udgave af Bestsellers reformulerede balance. Ønskes et uddybende indblik i den
reformulerede balance og de bagvedliggende tal fra den officielle balance jf. bilag 5.
Tabel 6: Hovedtal for Bestsellers reformuleret balance i analyseperioden
SAMLET REFORMULERET BALANCE
DA (driftsaktiver)
DF (driftsforpligtelser)
IC (invested capital), NDA
NFA (n. finansielle aktiver)
Totale aktiver
2014
9.156.850
5.511.521
3.645.329
2.253.773
5.899.102
2013
7.723.408
4.558.079
3.165.329
2.819.260
5.984.589
2012
7.667.598
3.792.066
3.875.532
2.587.092
6.462.624
2011
7.511.141
3.963.251
3.547.890
2.229.264
5.777.154
2010
5.395.589
3.989.880
1.405.709
3.615.744
5.021.453
Minoritetsinteresser
EK (egenkapital)
Totale passiver, EK + Mino
NFA (n. finansielle aktiver)
IC (invested kapital)
389.603
5.509.499
5.899.102
2.253.773
3.645.329
403.979
5.580.610
5.984.589
2.819.260
3.165.329
460.843
6.001.781
6.462.624
2.587.092
3.875.532
429.823
5.347.331
5.777.154
2.229.264
3.547.890
322.257
4.699.196
5.021.453
3.615.744
1.405.709
Det fremgår af tabellen ovenfor at Bestsellers investerede kapital ikke har haft et konsistent
udviklingsmønster gennem analyseperioden. Pr. 31 juli 2011 var dette beløb steget med 152% i forhold til
året før, hvilket hovedsagligt skyldes kraftige investeringer i materielle anlægsaktiver samt øgede
tilgodehavende fra salg. Stigningen er finansieret via egenkapitalen og virksomhedens likvide midler,
hvorfor det ikke vil få en negativ påvirkning på virksomhedens fremtidige finansielle omkostninger.
I den efterfølgende periode fra 2011 til 2014 er virksomhedens samlede investerede kapital svingende
omkring 3,5 mia, dog vil et nærmere kig på tallene afsløre visse betydelige ændringer i de mere detaljerede
tal. Dette analyseres nærmere i den forestående rentabilitetsanalyse.
Et væsentligt forhold, der ligeledes bør uddrages af den reformulerede balance er, at Bestseller ender ud
med netto finansielle aktiver frem for forpligtelser, hvilket er relativt atypisk. Virksomheden har altså
formået at generere betydelige frie cash flows, som ”bare” er investeret i finansielle aktiver, hovedsagligt
likvide midler. Dette medfører, at den finansielle aktivitet bidrager positivt til den samlede indtjening.
Grundlæggende bør virksomheder ikke have likvide midler af denne størrelse uden et egentligt formål
hermed, da disse ikke skaber nogen værdi for virksomheden eller dennes parter (Sørensen, 2012), det må
derfor antages at Bestseller har et større strategisk formål med denne likviditet. Dette strategiske aktiv har
netop været stødt stigende de seneste mange år, se bilag 6, og vurderes på baggrund af de historiske
årsrapporter ikke at være baseret på et større frasalg eller lignende enkeltstående hændelser.
Side 41 af 62
9.3.3 Resultatopgørelsen
Det sidste trin i reformuleringen omfatter resultatopgørelsen. Formålet hermed er at identificere kilderne
til Bestsellers overskud, som ligeledes fremkommer ved at opdele denne i henholdsvis drift og finansiering.
Til reformuleringen skal det tidligere beregnet dirty surplus fra egenkapitalopgørelsen anvendes, som netop
udgiver sig for den anden totalindkomst, der er posteret direkte på egenkapitalen uden om
resultatopgørelsen. Ved at tillægge denne opnås Bestsellers totalindkomst, hvorved et mere fuldstændigt
overskud fremgår idet der nu er clean surplus. Posten er alene baseret på finansielle forhold, hvilket har
betydning for den senere placering i den reformulerede resultatopgørelse.
Ud over opdelingen efter drift og finansiering, er det relevant endvidere at foretage en underopdeling i
forhold til permanente og usædvanlige driftsposter for hermed at skabe et mere korrekt fundament ved
blandt andet fremtidige prognoser. Denne skildring medtages dog ikke, da oplysningsfundamentet synes
utilstrækkeligt og for at skabe et mere enkelt overblik.
Ved reformuleringens opdeling af de forskellige typer af overskud foretages ligeledes en skatteallokering,
hvor den samlede skat allokeres ud til de enkelte overskud, så disse også kan anvendes i efterfølgende
analyse på efter-skat basis. Derudover tilføjes posten skatteskjold under de finansielle poster, da
virksomheder kan opnå et skattemæssigt fradrag ved at afholde finansielle omkostninger, dette viser sig
dog senere ikke at gøre sig gældende ved Bestseller. Skatteprocenten er fastsat til 25%.
Bestsellers officielle resultatopgørelse, som ses i bilag 6, udviser ganske få omkostningsdetaljer, hvorfor der
ligeledes kun er enkelte få forhold der skal tages hensyn til. I regnskaber forekommer dog posterne andre
driftsindtægter og andre eksterne omkostninger, disse specificeres ikke yderligere, hvorpå det må antages
at disse poster relaterer sig til den sekundære drift (Sørensen, 2012).
På baggrund af ovenstående forklaringer og antagelser, udformer Bestsellers reformulerede
resultatopgørelser sig som fremgår af bilag 7. Ved sammenligning/tjek antager resultatet af
reformuleringen samme totalindkomst, som beregnet ved reformuleringen af egenkapitalopgørelsen.
Resultatopgørelsen virker umiddelbart stor og uoverskuelig, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke vil
foretages lange vurderinger af hvordan denne ske ud og den pågældende udviklingen. Dette overlades i
stedet, til den kommende rentabilitetsanalyse, som igen skal skabe et billede af hvad der driver
egenkapitalens forrentning, nu ud fra et andet analytisk grundlag. Det bør dog noteres, at Bestseller på
bundlinjen fremstår som en virksomhed med store problemer, som muligvis kan være aftagende.
Side 42 af 62
9.4 Rentabilitetsanalyse af reformuleret regnskab
På baggrund af ovenstående reformuleringer, er det nu muligt at foretage en ny rentabilitetsanalyse, som
mere konkret vil analysere effekten af de drift- og finansielle aktiviteters værdidrivere.
Analysen vil som nævnt tage udgangspunkt i den udvidede DuPont pyramide, som medtager de finansielle
værdidrivere modsat den klassiske tilgang, da disse også har en påvirkning på egenkapitalens forrentning. I
bilag 7 er de enkelte nøgletal fremsat i en referenceramme sammen med tilhørende beregningsangivelse.
Egenkapitalens forrentning
ROE er et andet udtryk for egenkapitalens forrentning og dermed en funktion af både de driftsmæssige og
finansielle aktiviteters værdidrivere. Det viser den samlede forrentning, som skal fordeles mellem både
majoritets- og minoritetsaktionærerne. I den følgende beregning af ROE medtages minoriteternes andel
ikke, da denne er så ubetydelig, at MIA udgør 0%.
I den udvidede pyramide antager ROE det øverste niveau. Konkret kan følgende formel udledes:
ROE = ROIC + (FGEAR * (ROIC-r))
Som det fremgik af reformuleringen af balancen, endte Bestseller ud med netto finansielle aktiver, hvorfor
formlen må omskrives, hvor r erstattes af RONFA og den finansielle del fratrækkes ROIC. Denne finansielle
del analyseres nærmere i tilhørende afsnit nedenfor.
Tabel 7: Egenkapitalens forrentning, baseret på reformulerede regnskabstal
Egenkapitalens forrentn.
ROE
2014
16,19%
2013
11,18%
2012
17,23%
2011
28,43%
2010
46,05%
Ovenfor ses den konkrete udvikling i Bestsellers egenkapitalforrentning. Det fremgår af ejernes afkast at
virksomheden har haft store problemer fra analyseperiodens og helt frem til 2013, hvor ROE netop har lidt
kraftige fald. Dette skyldes både virksomhedens finansiering og drift, hvorfor begge aktiviteter analyseres i
nedenstående afsnit.
Driftsaktiviteter
Den driftsmæssige del af analysen tager udgangspunkt i den klassiske DuPont tilgang, hvorfor en nærmere
afklaring af de enkelte begreber ikke gentages. Igen idet at driften påvirker den samlede forrentning, må
denne defineres gennem afkastningsgraden (ROIC), hvilken yderligere kan dekomponeres til
overskudgraden og aktivernes omsætningshastighed.
Side 43 af 62
Afkastet på netto driftsaktiverne benævnes ROIC. Som det fremgår af nedenstående tabel 8 lider Bestseller
et kraftigt fald fra 2010 til 2011, hvor virksomheden ikke har formået at udnytte sine ressourcer til fulde,
hvorfor afkastet reduceres. Derudover følger afkastningsgraden ROE’s udviklingsmønster men med større
procentvise udsving.
Tabel 8: Nøgletal for driftsaktiviteterne
Driftsaktiviteter
ROIC
2014
24,83%
2013
21,99%
2012
17,47%
2011
38,44%
2010
132,71%
OG
EBITDA margin (primær)
EBIT margin (primær)
margin, sekundær drift
4,78%
31%
28%
19%
3,84%
31%
27%
20%
3,94%
32%
26%
20%
8,34%
33%
30%
17%
13,67%
36%
33%
15%
AOH
arbejdskapital oms.h
anlægskapital oms.h.
indeks for arbejdskapital
indeks for anlægskapital
5,19
4,44
-30,55
168
173
5,72
5,20
-56,83
136
156
4,43
4,97
40,48
136
151
4,61
4,89
82,13
136
145
9,71
6,05
-16,04
100
100
Ved dekomponeringen af ROIC frembringes årsagsforklaringerne til dennes udvikling. Det fremgår at både
overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed påvirker ROIC i negativ retning, og er ligeledes begge
med til at vende tendensen i sidst halvdel af analyseperioden.
For at forstå hvilke aktiviteter der har drevet overskudsgraden, er 3 underligende marginer beregnet, alle er
beregnet på et før skat grundlag. Det fremgår heraf, at den negative udviklingen, hovedsagligt i 2011, har
ramt alle virksomhedens aktiviteter. Grunden til at marginen for EBIT falder væsentlig mere end EBITDA,
skyldes virksomhedens kraftige investeringer i anlægsaktiver, som medfølger årlige afskrivning, der
regnskabsmæssigt trækker resultatet ned. Det fremgår ligeledes, at Bestseller har fokuseret på den
primære drift under arbejdet på at vende den negative udvikling.
Stigningen i anlægskapitalen fremgår også af indeksberegninger i tabel 8, som viser kraftige investeringer i
både arbejds- og anlægskapital i de 2 første år af analyseperioden. Finansieringen af anlægskapitalen er
sammen med selve investeringerne netop den afgørende faktor for faldet i den samlede
omsætningshastighed for 2011 og 2012.
Side 44 af 62
Finansieringsaktiviteter
Med finansieringsaktiviteter menes de aktiviteter der skaber finansielle indtægter eller omkostninger og
disse har en påvirkning på ROE. Dette fremgår af den sidste del af ovenstående ligning for ROE. Derfor
behandles disse tal for at skabe en dybere forståelse af hvilke aktiviteter, der driver udviklingen i
egenkapitalens forrentning. Som nævnt besidder Bestseller en stor mængde finansielle aktiver, hvorfor
enkelte dele af dette finansielle afsnit omskrives rent ligningsmæssigt.
Det overordnede formål er at analysere forholdet mellem virksomhedens finansieringskilder og disses
påvirkning af egenkapitalens forretning. Der er nærmere bestemt tale om den finansielle gearing (FGEAR).
Da dette udtryk er baseret på både ROIC og den gennemsnitlige lånerente, må sidstnævnte beregnes først.
SPREAD kommer til udtryk gennem forskellen på ROIC og r, men eftersom Bestseller har NFA er der i stedet
for tale om forskellen mellem ROIC og RONFA. Som det fremgår af nedenstående tabel 9, forekommer der
et positivt SPREAD gennem hele analyseperioden, hvilket vil reducere egenkapitalens forrentning. Dette
gælder, da Bestseller har anbragt en del af sin kapital i de finansielle aktiver, som her giver et lavere afkast,
end hvis denne var anbragt i virksomhedens drift. Denne tendens er gældende i hele perioden hvor den
positive finansielle gearing og SPRED tilsammen fratrækkes ROIC, og dermed trækker ROE ned. Dette
forhold bliver væsentligt formindsket i det første analyseår, hvorefter den samlede påvirkning ligger relativt
stabilt.
Tabel 9: Nøgletal for finansieringsaktiviteterne
Finansieringsaktiviteter
FGEAR
RONFA
SPREAD
2014
0,38
1,40%
23,42%
2013
0,47
2,11%
19,88%
2012
0,40
5,67%
11,79%
2011
0,39
7,04%
31,40%
2010
0,72
4,45%
128,26%
Delkonklusion
Den samlede udvikling i egenkapitalens forrentning skyldes en lang række forhold, blandt andet
fremkommer den negative udvikling på baggrund af en forringet tilpasning af omkostninger til indtjening,
høje investeringer i anlægskapital og tilhørende afskrivninger, høje finansielle aktiver i form af likviditet.
Sidstnævnte er netop årsagen til at afkastningsgraden på driften er højere end ejernes samlede
forrentning, da de finansielle aktiver generere et lavere afkast end driften.
Side 45 af 62
9.5 Bestsellers økonomiske position
De ovenstående rentabilitetsanalyser antyder enkelte ens tendenser i Bestsellers økonomiske udvikling de
seneste 5 år. Der forekommer dog større forskelle i de enkelte nøgletals egentlige værdier, hvilket bunder i
den forskellige tilgang analyserne tager til virksomhedens regnskabstal. Analysen, der tager udgangspunkt i
det reformulerede regnskab giver umiddelbart et mere korrekt billede af, hvordan de enkelte aktiviteter i
virksomheden bidrager til den økonomiske udvikling, samtidig blev den udvidede DuPont pyramide
anvendt, hvor også de finansielle aktiviteter inddrages.
En direkte sammenligning af de 2 analysers resultater vurderes at være mindre relevant, derimod er
årsagerne til forskellen i resultaterne mere væsentlig. Opgørelsen af aktiverne og forpligtelserne under
reformuleringen af balancen medførte en mere utraditionel struktur. Efter de finansielle aktiver, likvider,
blev fratrukket, ændredes grundlaget for AOH væsentligt, hvorigennem det kan konkluderes, at der bliver
genereret væsentlig mere aktivitet ved hjælp af den kapital, der er investeret i driften, end ved den
klassiske analyse. Dette er med til at højne niveauet for driftens afkast, som ligeledes påvirker
egenkapitalens forrentning. Denne sammenhæng bør ses som et eksempel på, hvordan den analytiske
tilgang giver mulighed for at drage mere konkrete konklusioner omkring årsagssammenhængene, hvilke
ligeledes gør sig gældende flere steder i analysen.
Rent økonomisk står Bestseller stærkt, de opererer med en kapitalstruktur, hvor alt tyder på, at
investeringer alene foretages på baggrund af egenkapitalen (overført overskud), hvorfor de finansielle
forpligtelser er minimale og de dertilhørende omkostninger. Samtidig formår virksomheden at generere en
fin overskudsgrad, som sammen med den høje omsætningshastighed, skaber et flot afkast.
Bestseller blev dog, ligesom industrien, hårdt ramt økonomisk i 2011 og 2012. Her svigtede markedet, jf.
PEST analysen, og de mange investeringer virksomheden foretog i håb om at opnå yderligere vækst,
generede ikke det ønskede afkast. Bestseller har formået at stoppe de negative tendenser sammen med
det spirende marked, men oplever dog store problemer i forhold til igen at opnå den flotte økonomiske
situation som i 2010.
Ovenstående vurdering bør betragtes med forsigtighed, da enkelte forhold på baggrund af manglende
informationer er blevet antaget. Dette opstår, eftersom Bestseller tilhører regnskabsklasse C, for hvilken
oplysningskravene er mindre end for børsnoterede selskaber.
Side 46 af 62
10 Anbefaling af børsnotering
På baggrund af foregående analyser er det muligt nu at foretage en vurdering af, om en børsnotering vil
være en fordelagtig beslutning for Bestseller at tage på nuværende tidspunkt.
Som nævnt i det tidligere børsnoteringsafsnit vil en virksomhed kunne opleve en lang række fordele og
ulemper ved at lade sig indskrive på en fondsbørs. Dette gør sig også gældende for Bestseller, spørgsmålet
er dog til gengæld, om de fordele virksomheden vil opleve, opvejer de tilhørende ulemper.
De 2 oftest mødte årsager til en virksomheds børsnotering er ønsket om kapitalfremskaffelse og
generationsskifte/frasalg. Fremskaffelsen af kapital gennem aktiemarkedet er oftest en alternativ løsning
virksomheder må vælge, hvis de ikke kan anskaffe sig penge andre steder på grund af en høj finansiel
gearing. Dette er dog på ingen måde tilfældet for Bestseller, der samtidig ligger inde med store finansielle
aktiver, som også vil kunne benyttes til yderligere investeringer. Rent økonomisk antages det, at Bestseller
dog har den fornøden størrelse til generere, hvad der skal til, for at omkostningerne forbundet hermed
opvejes af gevinsten.
Den nuværende ejer, Anders, overtog reelt hele koncernen i 2009, hvorfor en fratrædelse ikke anses som
værende aktuel inden for nærmeste fremtid, hvilket ligeledes gør sig gældende set i aldersperspektiv i
forhold til pensionsalderen. Bestsellers familieejet struktur tyder i det hele taget på at være indlejret i
organisationen og en del af dennes kultur, hvorfor et salg gennem børsen, vil kunne betyde væsentlige
organisatoriske ændringer, hvilket kræver en stor omstillingsparathed, som virksomheden ikke umiddelbart
synes at besidde. Dog vil salget kunne medføre en øget synlighed og omtale på markedet, hvilket den
nuværende ejer ikke er kendt for at arbejde for. Den øgede synlighed vil ligeledes kunne bidrage positivt til
Bestsellers position på markedet, da der på dette eksisterer hård konkurrence. Markedets karakteristika
udligner ligeledes den, for de fleste virksomheder, meget negative ulempe, der er forbundet med øget
oplysningspligt omkring nære forhold og som kan give konkurrenter et indblik i virksomhed, som svækker
dennes konkurrencemæssige fordel. Dette forekommer blandet andet, som følge af den relative lave grad
af differentiering mellem aktørerne.
På baggrund af ovenstående vurderes en børsnotering ikke at være gunstig beslutning for Bestseller på
nuværende tidspunkt. Da virksomheden hverken mangler kapital til fremtidige investeringer eller står over
for et ejerskifte/salg, vurderes de mulige fordele at være meget begrænset, og som motivationsfaktorer at
være svage i beslutningsprocessen. Netop fordi der er forbundet en længere række ulemper ved
beslutning, hvoraf Bestseller vil påvirkes af hovedparten, opvejes disse ikke at de mulige fordele som
virksomheden vil opnå. Vurderingen vil dog med tiden have mulighed for at ændre sig, da denne er baseret
på virksomhedens konkrete situation, hvorfor nye analyser på foretages på det pågældende tidspunkt.
Side 47 af 62
11 Konklusion
Når en virksomhed vælger at lade sig børsnotere, er det oftest med udgangspunkt i motivationen bag de
tilhørende fordele. Disse forekommer i en længere række af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter,
hvilke ligeledes gør sig gældende for de ulemper, som nu en gang følger med. Nogle forhold opstår oftere
end andre og vil variere fra virksomhed til virksomhed, hvorfor det er nødvendigt at skabe et indgående
kendskab til den enkelte organisation, inden en endelig beslutning bør foretages.
Bestseller er en stor familiejet virksomhed, der operer på størstedelen af det globale marked.
Virksomheden står dog over for en række forhold i sit eksterne miljø, som den er nødsaget til at indrette sig
efter. Særligt markedet i Asien, hvor Bestseller får produceret størstedelen af sine varer og oplever kraft i
vækst i detailledet, består af mange risikofyldte faktorer. Samtidig opererer virksomheden på et marked
med hård konkurrence, hvor slutbrugerne besidder stor forhandlingsstyrke. Selvom Bestseller står overfor
en længere række modarbejdende parametre, står organisationen stærkt. De har formået at skabe et
værdigrundlag, som gennemsyrer organisationens enkelte bestanddele, og gennem en stærk ledelse, der
sætter høje forventninger, har virksomheden formået at skabe en solid global virksomhed.
Dette gælder ligeledes det økonomiske aspekt, hvor Bestseller blandt andet har opnået en særdeles
omkostningslet kapitalstruktur. Dette har dog modsætningsvist ført til en lavere forrentning af
egenkapitalen, da virksomhedens finansielle aktiver afgiver et mindre afkast end driften. Set i relation til
industrien genspejles Bestsellers økonomiske udvikling her, hvor alle aktører i 2011 og 2012 for alvor led et
knæk i økonomien. Bestseller har dog formået at vende de negative tendenser, men kæmper fortsat en
brag kamp for igen at opnå samme høje afkast som før. Virksomheden har dog en økonomisk ballast,
hvilken skaber et økonomisk sikkerhedsnet, som gør Bestseller mindre økonomisk sårbar overfor mindre
negative udsving i markedet. Generelt arbejder Bestseller også med bedre omsætningsratioer og
omsætningsgraden i forhold til den gennemsnitlige danske industri, hvorfor det fortsættes, at
virksomheden udnytter sine stordriftsfordele og forhandlingsstyrker til at minimere omkostninger og skabe
den højest mulige værdi af den indskudte kapital.
På baggrund af den stærke økonomiske position og familieejet selskabsstruktur, er det ikke
anbefalelsesværdig for Bestseller på nuværende tidspunkt at lad sig indskrive på Fondsbørsen. Det er
relativt begrænset hvor mange af de nævnte teoretiske fordele virksomheden vil opnå, hertil kommer de
både økonomiske og ikke økonomiske ulemper, som vil påvirke Bestseller i langt større omfang end
udbyttet heraf. Denne konklusion har dog et relativ kortsigtet perspektiv, da virksomhedens strategiske og
økonomiske forhold ikke er statiske, hvorfor nye analyser må foretages for igen at kunne udforme en
velargumenteret anbefaling, når behovet opstår.
Side 48 af 62
12 Referencer
Bach, A. F., 2015. Fashion Forum. [Online]
Available at: http://fashionforum.dk/2015/03/03/forbrugerne-ser-groent/
[Senest hentet eller vist den 18 marts 2015].
Bancel, F. & Mitto, U. R., 2009. Why do european firms go public?, s.l.: s.n.
Bang, B., 2015. Børsen: Chefen startede for 25 år siden på lageret. [Online]
Available at:
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/105198/artikel.html?hl=YmVzdHNlbGxlcjttZWRhcmJlamRlcmU
7QmVzdHNlbGxlcjtNZWRhcmJlamRlcmU
[Senest hentet eller vist den 3 april 2015].
Bang, B., 2015. Børsen: vi skal gro mennesker før vi kan gro forretning. [Online]
Available at:
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/105205/artikel.html?hl=QmVzdHNlbGxlcjtiZXN0c2VsbGVyO29
yZ2FuaXNhdGlvbg
Berlingske Business , 2010. En dygtig købmand. [Online]
Available at: http://www.business.dk/detailhandel/en-dygtig-koebmand
Berlingske Business, 2011. Imageanalysen: vindere og taber i 2011. [Online]
Available at: http://www.business.dk/ledelse/imageanalysen-vindere-og-taber-i-2011
Bestseller A/S, 2014. Bæredygtighedsrapport 2013/2014, s.l.: s.n.
Bestseller A/S, 2014. Årsrapport 2013/2014, s.l.: s.n.
Bestseller A/S, 2015. Bestseller - Our Company. [Online]
Available at: http://about.bestseller.com/AboutContent/OurCompany.aspx
Bestseller A/S, 2015. Bestseller - Our Values. [Online]
Available at: http://about.bestseller.com/AboutContent/OurValues.aspx
Børsen Investor, 2011. Bestseller skifter strategi i kinesisk tøjkrig. [Online]
Available at:
http://investor.borsen.dk/artikel/1/198938/bestseller_skifter_strategi_i_kinesisk_toejkrig.html
Børsen, 2001. Ændret forbrugsmønster presser tøjbranchen. [Online]
Børsen, 2013. Brat opvågnen hos modeboss i Brande. [Online]
Available at: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/66751/artikel.html?hl=YXQ7diZhZWxpZztyZTtiHJzbm90ZXJldDtCZXN0c2VsbGVyO2F0IEJlc3RzZWxsZXI7YXQgduZyZTt25nJl
Side 49 af 62
Constantinides, G. M., Harris, M. & Stulz, R. M., 2003. I: Handbook of the economics of finance. 1. red.
s.l.:s.n., p. 279.
Danmarks Nationalbank, 2015. Pengepolitik. [Online]
Available at: http://www.nationalbanken.dk/da/pengepolitik/fastkursERM2/Sider/default.aspx
Danmarks statistik DETA21, 2015. DETA21. s.l.:s.n.
Dansk Mode og Textil, 2011. Bestsellers giga-byggeri i gang. [Online]
Available at: http://www.dmogt.dk/nyheder/2011/10/BestsellersGigabyggeriIGang
Den Europæiske Union, 2015. På vej til EU-medlemskab. [Online]
Available at: http://europa.eu/about-eu/countries/on-the-road-to-eu-membership/index_da.htm
DIBS, 2013. Dansk e-handel, s.l.: DIBS Payment.
Draho, J., 2004. I: The IPO decision: why and how companies go public. 1. red. s.l.:s.n., pp. 59, 66-67, 78.
Erhvervsmagasinet CSR, 2015. CSR. [Online]
Available at: http://www.csr.dk/b%C3%A6redygtighed-hitter-blandt-kinesiske-forbrugere
Euromonitor, 2014. Is fast fashion heading for a slowdown?. [Online]
Available at: http://blog.euromonitor.com/2014/10/is-fast-fashion-heading-for-a-slowdown.html
Forbes, 2015. Forbes. [Online]
Available at: http://www.forbes.com/profile/anders-holch-povlsen/
Johnson, G., Whittington, R. & Scholes, K., 2011. Exploring strategy. 9. red. s.l.:s.n.
Kronenberg, K., 2004. Børsen. [Online]
Available at:
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/1231696/artikel.html?hl=duZyZTtwZXN0aWxlbnMgYXQgduZyZ
SBi-HJzbm90ZXJldDthdDti-HJzbm90ZXJldDthdCB25nJl
LETT, 2014. Børsnotering i Danmark: på dansk og for det danske marked. 1. red. s.l.:s.n.
Maisner, M., 2013. Børsen: brat opvågen hos modeboss i Brande. [Online]
Available at:
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/66751/artikel.html?hl=bGVkZWxzZTtCZXN0c2VsbGVyO3N0cn
VrdHVyO2Jlc3RzZWxsZXI
MarketLine, 2014. Apparel retail in Europe, s.l.: s.n.
Side 50 af 62
Nasdaq, 2015. Nasdaq markedspriser. [Online]
Available at: http://www.nasdaq.com/markets/cotton.aspx?timeframe=10y
OECD iLibrary MEI, 2015. Consumer Confidence index (CCI). s.l.:s.n.
Pagano, M., Panetta, F. & Zingales, L., 1998. Why do companies go public? An empirical analysis, s.l.: The
journal of finance.
Pedersen, S., 2015. Århus stifstidende. [Online]
Available at: http://stiften.dk/dagens-portraet/en-maalrettet-milliardaer
Pedersen, S. F., 2014. En målrettet milliardær. [Online]
Available at: http://www.business.dk/navne/en-maalrettet-milliardaer
[Senest hentet eller vist den 3. april 2015].
PwC, u.d. PricewaterhouseCoopers. [Online]
Available at: http://www.pwc.dk/da/store-virksomheder/boesnotering/boersnotering-rigtigt.jhtml
Røndal, M., 2013. Har forbrugerne et ansvar for tøjproduktion?. [Online]
Available at: http://www.etik.dk/forbrug/har-forbrugerne-et-ansvar-t%C3%B8jproduktion
Schack, B., 2002. Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 3. red. s.l.:s.n.
Skov-Jensen, M. & Røjle, H., 2015. DR Nyheder. [Online]
Available at: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2015/03/27/075631.htm
Sørensen, O., 2012. Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang. 4. red. s.l.:s.n.
TGW Group, u.d. Case: Bestseller, s.l.: s.n.
Trading Economics, 2015. China: wages in manufacturing. [Online]
Available at: http://da.tradingeconomics.com/china/wages-in-manufacturing
Trading Economics, 2015. Kina: consuer prices index. [Online]
Available at: http://da.tradingeconomics.com/china/consumer-price-index-cpi
Udenrigsministeriet, 2015. DANIDA. [Online]
Available at: http://um.dk/da/danida/det-vil-vi/landepolitikker/bangladesh/indledning/
Udenrigsministeriet, 2015. Danmark i Kina. [Online]
Available at: http://kina.um.dk/da/om-kina/landefakta-kina/
Yin, R. K., 2014. Case study research: design and methods. 5. red. s.l.:s.n.
Zingales, L., 1995. Insider ownership and the decision to go public, s.l.: s.n.
Side 51 af 62
13 Bilag
Oversigt over bilag
Bilag 1: Statistik over erklærende konkurser
Bilag 2: Fordeling af markedsandele
Bilag 3: Klassisk DuPont pyramide
Bilag 4: Officiel egenkapitalopgørelse for Bestseller A/S
Bilag 5: Officiel og reformuleret balance af Bestseller A/S
Bilag 6: Udvikling i likvide midler
Bilag 7: Officiel resultatopgørelse for Bestseller A/S
Bilag 8: Udvidet DuPont pyramide
Side 52 af 62
Bilag 1
Antal erklærede konkurser i Danmark, sæsonkorrigeret, over tid
Kilde: Danmarks statistik, KONK9
Side 53 af 62
Bilag 2
Bilag til Porters 5 forces
Fordeling af de danske markedsandele, inkl. Bestseller
Kilde: Dansk Mode og Textil analyse 2014
Fordeling af de danske markedsandele, ex. Bestseller
Kilde: Dansk Mode og Textil analyse 2014
Side 54 af 62
Bilag 3
Klassisk tilgang til DuPont pyramiden
Indtægts- og omkostningstilpasning
Formuetilpasning
Side 55 af 62
Bilag 4
Officiel egenkapitalsopgørelse
2014
Primo saldo pr. 1 august
Overført til datterselskaber
Årets resultat
Kursregulering af kapitalandele
Kursregulering af valutaterminsforretning
Skat af kursregulering af valutaterminsf.
Udbytte
Ultimo saldo 31. juli
Primo saldo pr. 1 august
Overført til datterselskaber
Årets resultat
Kursregulering af kapitalandele
Kursregulering af valutaterminsforretning
Skat af kursregulering af valutaterminsf.
Udbytte
Ultimo saldo 31. juli
AktieOverført
kapital
overskud
110.000
5.470.610
0
913.968
-99.303
18.840
-4.616
-900.000
110.000
5.399.499
5.509.499
2011
AktieOverført
kapital
overskud
110.000
4.584.065
966
1.433.965
-32.375
3.644
-89
-750.000
110.000
5.240.176
5.347.331
2013
2012
AktieOverført
kapital
overskud
110.000
5.891.781
AktieOverført
kapital
overskud
110.000 5.237.331
732.058
-127.532
-34.145
8.448
-1.000.000
110.000
5.470.610
5.580.610
770.300
144.533
52.823
-13.206
-300.000
110.000 5.891.781
6.001.781
Reserve
indrev.
5.131
-966
-7.009
-1
-2.845
Aktiekapital
110.000
2010
Overført
Reserve
overskud
indrev.
3.838.180
35.326
37.491
-37.491
1.911.270
6.519
106.002
777
-8.878
-1.300.000
110.000
4.584.065
4.699.196
5.131
Kilde: Bestseller A/S årsrapporter
Side 56 af 62
Bilag 5
Officiel og reformuleret balance af Bestseller A/S
OFFICIELLE AKTIVER
2014
Immaterielle anlægsaktiver
software
goodwill
lejerettigheder
2013
2012
2011
2010
14.467
27.326
96.446
138.239
0
71.372
83.175
154.547
0
73.383
70.363
143.746
0
103.939
163.588
267.527
0
120.714
112.815
233.529
1.155.046
663.751
595.753
897.456
3.312.006
1.119.973
740.346
519.154
569.607
2.949.080
1.077.328
910.383
520.999
355.453
2.864.163
487.806
1.011.832
506.141
605.671
2.611.450
297.279
832.331
390.336
201.827
1.721.773
Anlægsaktiver i alt
10.163
65.244
715
76.122
3.526.367
10.182
64.231
0
74.413
3.178.040
23.956
61.190
0
85.146
3.093.055
29.192
59.965
0
89.157
2.968.134
42.855
45.232
0
88.087
2.043.389
Omsætningsaktiver
varebeholdninger
tilgodehavender
værdipapirer
likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt
2.027.067
3.224.767
488.518
2.455.180
8.195.532
1.620.842
2.562.346
376.951
2.955.555
7.515.694
1.481.072
2.750.225
534.818
2.523.403
7.289.518
1.358.492
2.857.295
470.480
2.201.386
6.887.653
1.168.750
1.910.555
618.401
3.306.658
7.004.364
11.721.899
10.693.734
10.382.573
9.855.787
9.047.753
Materielle anlægsaktiver
grunde og bygning
andre anlæg, driftsmateriel, inventar
indretning af lejede lokaler
materielle anlægsaktiver under opfør.
Finansielle anlægsaktiver
kapitalan. I associerede virksomhed
andre tilgodehavender
værdipapirer
Aktiver i alt
Side 57 af 62
REFORMULERET AKTIVER
2014
Driftsaktiver
immaterielle anlægsaktiver
materialle anlægsaktiver
kapitalan. I associerede virksomhed
andre tilgodehavender
værdipapirer
varebeholdninger
tilgodehavender
driftslikviditet
DA i alt
Driftsforpligtelser
andre hensatte forpligtelser
udskudt skat
leverandør af varer og tjenesteydelser
gæld til tilknyttede virksomheder
selskabsskat
anden gæld
periodeafgrænsningsposter
forslag til udbytte for regnskabsåret
DF i alt
Netto driftsaktiver (invested capital)
2013
2012
2011
2010
138.239
3.312.006
10.163
65.244
715
2.027.067
3.224.767
378.649
9.156.850
154.547
2.949.080
10.182
64.231
0
1.620.842
2.562.346
362.180
7.723.408
143.746
2.864.163
23.956
61.190
0
1.481.072
2.750.225
343.246
7.667.598
267.527
2.611.450
29.192
59.965
0
1.358.492
2.857.295
327.220
7.511.141
233.529
1.721.773
42.855
45.232
0
1.168.750
1.910.555
272.895
5.395.589
1.127.966
16.670
1.365.524
62.909
518.009
1.494.732
15.711
910.000
5.511.521
749.624
32.898
1.061.414
47.966
358.527
1.261.654
19.559
1.026.437
4.558.079
429.313
33.853
1.122.944
319.938
452.317
1.119.719
13.982
300.000
3.792.066
273.219
26.051
1.194.322
37.044
624.504
1.042.245
15.866
750.000
3.963.251
354.060
0
1.095.626
12.687
184.012
1.034.111
0
1.309.384
3.989.880
3.645.329
3.165.329
3.875.532
3.547.890
1.405.709
Finansielle forpligtelser
medarbejderobligationer, kort og langfr.
gæld til realkreditinstitutter, lang
gæld til realkreditinstitutter, kort
gæld til øvrige kreditinstitutter, kort
FF i alt
Finansielle aktiver
værdipapirer
likvide beholdninger
FA i alt
3.751
56.733
3.403
247.389
311.276
7.312
60.454
66.396
16.904
151.066
9.734
68.920
35.340
13.889
127.883
9.734
68.953
2.997
33.698
115.382
9.734
0
0
26.686
36.420
488.518
2.076.531
2.565.049
376.951
2.593.375
2.970.326
534.818
2.180.157
2.714.975
470.480
1.874.166
2.344.646
618.401
3.033.763
3.652.164
Netto finansielle aktiver NFA
2.253.773
2.819.260
2.587.092
2.229.264
3.615.744
Totale aktiver, IC + NFA
5.899.102
5.984.589
6.462.624
5.777.154
5.021.453
16.361.022
13.644.743
Note: beregning af likvide midler er baseret på følgende andel og omsætning
Likvide midlers andel af oms:
2% 18.932.456
18.108.983
17.162.279
Side 58 af 62
OFFICIELLE PASSIVER
2014
Egenkapital
aktiekapital
reserve for nettoop. Indre værdis m.
overført overskud
2013
2012
2011
2010
110.000
0
5.399.499
5.509.499
110.000
0
5.470.610
5.580.610
110.000
0
5.891.781
6.001.781
110.000
0
5.237.331
5.347.331
110.000
5.131
4.584.065
4.699.196
389.603
403.979
460.843
429.823
322.257
1.127.966
16.670
1.144.636
749.624
32.898
782.522
429.313
33.853
463.166
273.219
26.051
299.270
354.060
0
354.060
0
56.733
56.733
3.668
60.454
64.122
9.734
68.920
78.654
9.734
68.953
78.687
9.734
0
9.734
3.751
3.403
247.389
1.365.524
62.909
518.009
1.494.732
15.711
910.000
4.621.428
4.678.161
3.644
66.396
16.904
1.061.414
47.966
358.527
1.261.654
19.559
1.026.437
3.862.501
3.926.623
0
35.340
13.889
1.122.944
319.938
452.317
1.119.719
13.982
300.000
3.378.129
3.456.783
0
2.997
33.698
1.194.322
37.044
624.504
1.042.245
15.866
750.000
3.700.676
3.779.363
0
0
26.686
1.095.626
12.687
184.012
1.034.111
0
1.309.384
3.662.506
3.672.240
11.721.899
10.693.734
10.382.573
9.855.787
9.047.753
Egenkapital
2014
389.603
5.509.499
2013
403.979
5.580.610
2012
460.843
6.001.781
2011
429.823
5.347.331
2010
322.257
4.699.196
Totale passiver, EK + mino.
5.899.102
5.984.589
6.462.624
5.777.154
5.021.453
Invested capital (passiv) EK+mino-NFA
3.645.329
3.165.329
3.875.532
3.547.890
1.405.709
Hensatte forpligtelser
andre hensatte forpligtelser
udskudt skat
Langfristet gældsforpligtelser
medarbejderobligationer
gæld til realkreditinstitutter
Kortfristet gældsforpligtelser
medarbejderobligationer
gæld til realkreditinstitutter
øvrige kreditinstitutter
leverandør af varer og tjenesteydelser
gæld til tilknyttede virksomheder
selskabsskat
anden gæld
periodeafgrænsningsposter
forslag til udbytte for regnskabsåret
Gældsforpligtelser i alt
Passiver i alt
REFORMULERET PASSIVER
Side 59 af 62
Bilag 6
Udviklingen i Bestsellers likvide midler
Likvide beholdninger
indeks
2003
850.515
100
2004
2005
2006
2007
2008
746.744 1.207.761 1.244.578 1.887.969 2.119.933
88
142
146
222
249
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Likvide beholdninger 2.300.803 3.306.658 2.201.386 2.523.403 2.955.555 2.455.180
indeks, 2003=100
271
389
259
297
348
289
Kilde: Bestsellers A/S årsrapporter og egne beregninger
Side 60 af 62
Bilag 7
Officiel resultatopgørelse for Bestseller A/S
OFFICIEL RESULTATOPGØRELSE
Nettoomsætning
Vareforbrug
Andre driftsindtægter
Andre eksterne omkostninger
Brutto fortjeneste
Personaleomkostninger
Afskrivninger, amortisering
Resultat af primær drift
Resultat af kap. I datterv. Efter s.
Resultat af kap. I associeredev. Efter s.
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før skat
Skat af årets resultat
Årets resultat før minoritetsinteresser
Minoritetsinteressers andel af resultat
Årets resultat
13/14
12/13
11/12
10/11
09/10
18.932.456 18.108.983 17.162.279 16.361.022 13.644.743
9.497.084 9.283.627 8.726.720 8.353.071 6.657.587
124.602
116.363
128.149
115.331
283.557
3.794.780 3.668.467 3.537.902 2.891.393 2.282.445
5.765.194 5.273.252 5.025.806 5.231.889 4.988.268
3.593.490 3.281.137 2.937.154 2.560.343 2.066.859
542.277
722.789 1.070.050
607.803
434.481
1.629.427 1.269.326 1.018.602 2.063.743 2.486.928
0
0
0
0
0
2.056
2.647
2.584
1.984
-3.728
140.997
139.275
226.508
193.938
234.539
109.340
79.722
79.743
36.888
73.643
1.659.028 1.326.232 1.162.783 2.218.809 2.651.552
730.252
585.502
375.752
737.146
665.305
928.776
740.730
787.031 1.481.663 1.986.247
14.808
8.672
16.731
54.707
68.458
913.968
732.058
770.300 1.426.956 1.917.789
REFORMULERET RESULTATOPGØRELSE
13/14
12/13
11/12
10/11
09/10
Omsætning
18.932.456 18.108.983 17.162.279 16.361.022 13.644.743
- COGS
9.497.084 9.283.627 8.726.720 8.353.071 6.657.587
Dækningsbidrag
9.435.372 8.825.356 8.435.559 8.007.951 6.987.156
- personale omkostninger
3.593.490 3.281.137 2.937.154 2.560.343 2.066.859
EBITDA
5.841.882 5.544.219 5.498.405 5.447.608 4.920.297
- afskrivninger
542.277
722.789 1.070.050
607.803
434.481
EBITA
5.299.605 4.821.430 4.428.355 4.839.805 4.485.816
- amortisering
Primær driftsindtjening før skat EBIT
5.299.605 4.821.430 4.428.355 4.839.805 4.485.816
- skat af årets resultat
730.252
585.502
375.752
737.146
665.305
- skatteeffekt af primær driftsoverskud
917.545
888.026
852.438
694.016
499.722
- skatteteffekt fra finansiering (skjold)
7.914
14.888
36.691
39.263
40224
Skattepåvirkning i at
1.639.882 1.458.640 1.191.499 1.391.899 1.124.803
Primær driftsindtjening efter skat (NOPAT) 3.659.723 3.362.790 3.236.856 3.447.906 3.361.013
+ andre driftsindtægter
124.602
116.363
128.149
115.331
283.557
- andre driftsudgifter
3.794.780 3.668.467 3.537.902 2.891.393 2.282.445
+ res. Andele i ass. Virksomheder
2.056
2.647
2.584
1.984
-3.728
Sekundær driftsindtægt før skat
-3.672.234 -3.554.751 -3.412.337 -2.778.046 -1.995.160
- skat af sekundær drift
-917.545
-888.026
-852.438
-694.016
-499.722
Sekundær driftsindtægt efter skat
-2.754.690 -2.666.725 -2.559.899 -2.084.031 -1.495.438
Samlet driftsindtægt efter skat
905.033
696.065
676.957 1.363.876 1.865.575
+ dirty surplus
-85.079
-153.229
184.150
-28.821
97.901
- n. finansielle omk NFS
-31.657
-59.553
-146.765
-157.050
-160.896
+ skatteskjold
-7.914
-14.888
-36.691
-39.263
-40224
Totalindkomsten før minoriteter
843.697
587.501
971.181 1.452.842 2.084.148
- minoritetsinteressers andel af totalindk.
14.808
8.672
16.731
54.707
68.458
Totalindkomst til ordinære aktionærer
828.889
578.829
954.450 1.398.135 2.015.690
Side 61 af 62
Bilag 8
Den udvidede DuPont pyramide og tilhørende overordnede beregningsmetoder. Som nævnt i afhandlingen
foretages der dog enkelte modificeringer, da Bestseller besidder netto finansielle aktiver frem for
forpligtelser.
Venstre side af nedenstående model beskriver driftsaktiviteterne og højre siden finansiering.
Side 62 af 62

Strategisk regnskabsanalyse af Bestseller A/S - PURE

Transcription

Similar documents

Udviklingen af samfundsansvaret i tekstilbranchen, med

IC Companys - And the Coffee

Liste over bøger og artikler

IPO case study - Matas A/S

Se rejsebeskrivelse - My

Self-service Business Intelligence in Falck Redning Danmark

SELSKABSMEDDELELSE 28. marts 2014 Nr. 4/2014 MÅ IKKE

Exitbeskatning af fysiske personer - PURE

udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul