Kapitel 17 – Distribution

Transcription

Kapitel 17 – Distribution
Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel
Grossist
Detailhandel
• Har grossisten et solidt og geografisk
bredt net af butikker som kunder?
• Passer vore varer ind i grossistens
sortiment (pris, kvalitet, image)?
• Er grossiten i det hele taget interesseret i at handle med vore varer?
• Er der økonomisk fordel i det for
både producent og grossist?
• I hvilke butikker forventer vores
målgruppe at finde vore varer?
• Hvilke butikker yder netop den kundeservice, som vi ønsker skal følge
med vore varer?
• Passer butikkens øvrige sortiment til
vore varer?
• Hvordan er butikkens beliggenhed
og markedsandel i netop dette
geografiske område?
Fig. 17.1 Overvejelser, som producenten må gøre sig, ved valg af grossist og detailhandel.
Indirekte distribution med grossist
Producent
Haribo
Grossist
Dagrofa
Fig. 17.2 Indirekte distribution med grossist.
Detailforretning
Q8, 7-eleven
Forbruger
Dig
Indirekte distribution uden grossist
Producent
Arla
Fig. 17.3 Indirekte distribution uden grossist.
Detailforretning
Netto, Fakta
Forbruger
Dig
Direkte distribution
Producent
Aarstiderne
Fig. 17.4 Direkte distribution fra producent til forbruger.
Forbruger
Dig
Kædetyper
Kæde
Forklaring
Eksempel
Egentlige
kæder
• Samme koncept i alle butikker.
• Kæden ejes af en person eller
et selskab.
• Hver butik styres af en forretningsbestyrer.
• Ensartet markedsføring.
Dagligvarebranchen:
• En del af konceptet er fælles
for butikkerne.
• Alle butikkerne er økonomisk
og juridisk selvstændige.
• Ejeren styrer ofte selv den
enkelte forretning.
• Delvis ensartet markedsføring.
Dagligvarebranchen:
• Samme koncept i alle butikker.
• Konceptet skal overholdes.
Styres af en bestemt opskrift
(manual).
• Konceptet ejes af franchisegiver.
• Hver butik drives af en franchisetager, der betaler en del af
omsætningen til franchisegiver.
• Ensartet markedsføring.
Dagligvarebranchen:
Frivillige
kæder
Franchise
kæder
Fig. 17.5 Eksempler på kædetyper og deres karakteristika.
Andre brancher:
Andre brancher:
Andre brancher:
Fordele og ulemper ved at købe et franchise-koncept
Fordele
Ulemper
• Man behøver ikke en speciel uddannelse, fordi franchisegiver sørger for
hjælp og oplæring
• Man ejer sin egen virksomhed
• Man køber et anerkendt navn og et
godt ry, så man hurtigere kan få succes
• Man bliver en del af en større markedsføring
• Man får adgang til træning, råd, vejledning og administrative systemer
• Man er forpligtet til at følge konceptet
• Man bliver i nogen grad kontrolleret
• Man kan få ødelagt sin succes, hvis
andre butikker i kæden får et dårligt ry
• Man skal betale en løbende franchiseafgift til franchisegiver
• Kontrakten kan indeholde ting, der
kan gøre det ufordelagtigt at standse
samarbejdet med franchisegiver
Fig. 17.6 Fordele og ulemper ved at købe et franchise-koncept.
Forskellige muligheder ved valg af beliggenhed
Boligorienteret
Parkeringsorienteret
Trafikorienteret
Valg af
beliggenhed
Cityorienteret
Centerorienteret
Fig. 17.7 Forskellige muligheder ved valg af
beliggenhed.
Valg af beliggenhed
Beliggenhed
Forklaring
Eksempler på butikstyper
Boligorienteret
Butikkerne placeres tæt på kundernes
bopæl for at gøre det nemt for kunderne at foretage daglige indkøb uden
brug af bil. Butikkerne handler især
med dagligvarer.
Discountbutikker, mindre supermarkeder, bagerbutikker, kiosker og fastfood/take away butikker.
Cityorienteret
Butikkerne placeres i midten af byen,
f.eks. i gågader, hvor der kommer
kunder mange steder fra. Butikkerne
handler især med udvalgsvarer.
Tøjbutikker, skobutikker, musikbutikker, specialbutikker (vin, ost, chokolade), forsikringsselskaber, banker,
advokater.
Centerorienteret
Butikkerne placeres i indkøbscentre.
Her kan de udnytte den fælles markedsføring af centrene, underholdning og andre aktiviteter, der trækker
kunderne til langvejs fra.
Alle typer butikker, f.eks. bagerbutikker, kiosker, mindre supermarkeder, skobutikker.
Trafikorienteret
Butikkerne placeres i nærheden af
store trafikknudepunkter, jernbanestationer og busterminaler, hvor der
kommer mange gående og kørende
kunder forbi.
Lavprisvarehuse, møbelforretninger
og byggemarkeder ligger ofte, hvor
der er kørende trafik. Kiosker, pølsevogne o.l. ligger ofte, hvor der er
gående trafik.
Parkeringsorienteret
Butikkerne placeres på steder, hvor
der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.
Store dagligvarehuse, f.eks. Kvickly,
Føtex og varehuse, f.eks. Ikea og Ilva.
Fig. 17. 8 Muligheder for valg af beliggenhed og eksempler på butikstyper.