Hele publikationen i PDF

POLITIK
KRONIK
TENDENS
VIRKER DET AT STRAFFE
NORDKOREA?
SUNDHEDSBOMBEN
UNDER AFRIKA
HVER SYVENDE
I VERDEN ER MIGRANT
10 års sanktioner har ikke
rystet styret i Pyongyang
s.18 /
Mens al fokus er på ebola,
er kræft og diabetes i vækst
s. 56 /
Tomme småbyer i Mexico, nye fædreroller i Filippinerne
og afrikanske handelsnomader i Kina. Tema om migration
s.22 /
DANMARKS
GLOBALE MAGASIN
– NR 5 · 2014 · OKT/NOV · 41. ÅRGANG –
r
al ha
m
A
l
u
Fotografen Sams
l
inviteret folk i Bangladesh ti
at udleve deres drømme
i sit atelier.
s.16 /
DET
DRØMMER
JEG OM
Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.
Vælg en bank
– der låner penge til
verdens fattige!
Oikos er et bæredygtigt pengeinstitut
med en klar etisk profil
Har du Oikos som din bank, kan du være sikker på, hvad
dine penge bliver brugt til. Du lader dine penge arbejde
blandt verdens fattige, indtil du selv skal bruge dem.
Vi drømmer om en mere retfærdig verden – og vi lader det
ikke blive ved drømmen.
Penge gør forskel – det gør vi også!
Oikos formidler dine indlån til bl.a. mikrolån, som er hjælp
til selvhjælp for verdens fattige. Oikos har haft faste
samarbejdspartnere gennem 18 år, og de har fokus på de
sociale resultater, som mikrolånene skaber.
Pengeinstitut med samvittighed!
Ved at vælge Oikos som din bank, giver du dit personlige
bidrag til FN’s 2015 fattigdomsmål – det første mål er
nemlig at halvere andelen af verdens fattige.
SE HVORDAN DU SKIFTER BANK: WWW.OIKOS.DK
Nørregade 6, 1. sal, 1165 København K
T. 3336 2332 | [email protected]
Vesterport 3, 5. sal, 8000 Århus C
T. 8668 2333 | [email protected]
Oikos henvender sig til private, organisationer, foreninger, iværksættere og mindre erhvervsvirksomheder.
Oikos samarbejdspartnere: Folkekirkens Nødhjælp, Strømmestiftelsen Norge, Oikocredit Holland, SIDI Frankrig.
Medlem af: Dansk Forum for Mikrofinans og Socialøkonomisk Netværk
Indhold
DANMARKS
GLOBALE MAGASIN
– NR 5 · 2014 · OKT/NOV · 41. ÅRGANG –
Dna afslører
slavefortid
s.60 /
Tema om
migration
s.22 /
UDVIKLING
ERHVERV
Irakisk krise rammer
børnene hårdt s.4 /
Hvem får lov at fylde
Asiens risskål? s.12 /
Migranter glemt på
udviklingsdagorden s.22 /
Ebola rammer også
økonomien hårdt s.15 /
Filippinske fædre får
nye roller s.24 /
Læder på flystole skaber
jobs i Kenya s.15 /
Mexico: Bagsiden af
dollar-drømmen s.34 /
Virksomheder og ø-stater
skal samarbejde s.15 /
Ebola er grum – men kræft
rammer langt flere s.56 /
Afrikanske nomader
indtager Kina s.28 /
POLITIK
KULTUR
Nordkorea: Ti års sanktioner Urbanisering giver Afrikas
megakirker succes s.6 /
uden store resultater s.18 /
Kun 11 lande i verden er fri
for konflikt s. 21 /
Kina vil dulme konflikt
med tv-tegneserie s.11 /
Kosovo-politikere beskyldes
for overgreb s. 21 /
ISIL ødelægger syrisk og
irakisk kulturarv s.11 /
Foreign Affairs: Honduras'
modelbyer under lup s.46 /
Fotoserie: Pompøse
bryllupper i Nigeria s.38 /
Filippinerne: Indfødte glemt
i fredsaftale s.50 /
Forskere sporer dna og
slavehistorie s.60 /
s.6 /
GUD ER EN MAGNET
Megakirker med 50.000 kirkegængere og karismatiske
ledere har succes i store dele af Afrika.
s.12 /
ASIENS RISKAPLØB
Der er kamp om det lukrative marked for den mest
populære og spiste asiatiske fødevare.
FASTE SIDER
Bryllup i
boomland
s.38 /
Værker fra verden:
Drømmelandskaber s.16 /
s.50 /
Kulturen Kort: Langt digt
som tv-serie s.63 /
Navne: Mød EU's nye
chef for udvikling s.64 /
Asiatisk Plads: Nyt om
dansk bistand s.65 /
Indvikling: Det svære
sorte hår s.66 /
FILIPPINSK (U)FRED
Regering og muslimske separatister afslutter årtiers
væbnet konflikt, men har glemt de indfødte folk.
AGENDA
UDVIKLING
Somalia:
Håb om en
fredeligere
fremtid
FOTOS: FLAGPEDIA.NET (NED.) & NIELS MEILVANG/SCANPIX (ØV.)
4/
Drabet på lederen
af den ekstremistiske
islamiske gruppe
al-Shabab har øget
håbet om en fredelig
udvikling i Somalia.
Flere analytikere
vurderer, at al-Shabab
måske er så svækket af den hidtidige
leders død i et amerikansk luftangreb,
at den nye leder,
Ahmad Umar, måske
vil være tvunget til at
begrænse gruppens
aktiviteter.
Foreløbig har
Somalias præsident,
Hassan Sheikh Mohamud, fremsat et
tidsbegrænset tilbud
til al-Shabab-medlemmer om amnesti.
Den somaliske regerings bestræbelser
på at fremme fred
og udvikling bistås
af det internationale
samfund. Danmark
og FN er blandt værterne for et internationalt Somalia-møde
på højt niveau, som
holdes i november
i København for at
understøtte den demokratiske proces i
Somalia (se også side
65). • /RH
Krisen i Nordirak rammer
særligt børns udvikling
AF REGNER HANSEN
Børnene er de mest udsatte, mens den
voldelige bevægelse Islamic State of Iraq and
the Levats (ISIL) trænger frem i det nordlige
Irak, og foreløbig omkring 700.000 mennesker
er blevet fordrevet fra deres hjem.
Det påpeger FN's børnefond (UNICEF).
UNICEF citerer øjenvidner for at rapportere om drab, bortførelser og seksuelle
overgreb på børn. Ofrene er for flertallets
vedkommende yazidier – en etnisk kurdisk
religiøs gruppe – eller tilhører andre mindretalsgrupper.
UNICEF's Irak-repræsentant, Marzio Babille, siger, at overgrebene i deres art og omfang er blandt de værste i dette århundrede.
“Det er fuldstændig uacceptabelt i forhold
til normer og regler for adfærd i en konflikt,”
siger Babille.
Specialister fra UNICEF, som er sendt til
Nordirak, havde frem til september dokumenteret over 120 tilfælde af grov mishandling af
børn. Eksempelvis blev en 16-årig yazidi-pige
tvunget ind i et ægteskab og skulle stille sig til
rådighed med seksuelle ydelser.
Marzio Babille opfordrer alle i området,
der har den nødvendige indflydelse, til at give
børn og deres mødre frit lejde til at komme til
et sikkert sted og samtidig yde børn den særlige beskyttelse, som de er sikret i henhold til
international humanitær lov.
PSYKO-SOCIAL BISTAND
Overgrebene begyndte i juni, da militante
islamister fra ISIL rykkede ind i det kurdiske
selvstyreområde i Nordirak, som i forvejen
er vært for 220.000 syriske flygtninge. FN's
Flygtningehøjkommissariat har indledt sin
"største bistandsindsats" i mange år i form af
telte og andre fornødenheder.
UNICEF fokuserer på børnene og forsøger
at komme dem til undsætning med psyko-social bistand. UNICEF forsøger også at afbøde
skaderne som følge af, at krisen griber ind i
børnenes uddannelse og sundhed.
EU vil
sætte skub i
afrikansk
sam­arbejde
tion, klimaændringer,
sikkerhed
og andre
opgaver,
der overskrider
grænserne.
Det PanAfrikanske
Program er
udtænkt af EU
i samarbejde
med Den Afrikanske Union, som sammen
udarbejdede et sæt politiske prioriteringer på
et fælles topmøde tidligere i år. Programmet
løber foreløbig frem til 2017, men der er åbnet
for, at det kan forlænges med yderligere tre år,
og at der kan gives et lignende beløb i støtte
som det allerede afsatte. • /RH
88 dæmninger
truer madproduktion
En storstilet plan om at etablere et system
af dæmninger for at generere strøm fra vandkraft risikerer at skade fødevareforsyningen i
dele af Cambodja, mener eksperter. Det truede
område er det nedre Mekong-bækken.
Hvis de 88 planlagte dæmninger bygges,
vil det svække mulighederne for fiskeri, fordi
strømme ændres, og vandringsruter for fisk
blokeres. Ferskvandsfisk er en vigtig kilde til
protein.
Også landbruget vil blive påvirket negativt,
siger eksperterne, fordi store dyrkningsområder forvandles til opdæmmede søer.
Dæmningsprojektet rækker frem til 2030,
og det omfatter i alt 88 dæmninger. 11 af dæmningerne skal bygges på selve Mekong-floden.
Projektet begrundes af myndighederne
med, at der er et voksende behov for elektricitet i Cambodja samt i nabolandene Laos,
Thailand og Vietnam. • /RH
Siden årtusindskiftet er både antallet
og andelen af fattige
i Latinamerika faldet
markant.
Således er antallet
af fattige skrumpet
fra 189,9 millioner
personer i 2000 til
133,7 millioner i 2012,
en nedgang på 56,2
millioner. Når det
gælder de fattiges
andel af den samlede
befolkning i regionen,
er den reduceret fra
41,7 procent til 25,3
procent.
Det fremgår af
dette års Human Development Report fra
FN‘s Udviklingsprogram (UNDP).
UNDP forklarer
den positive udvikling med, at der er
sket en betydelig
økonomisk vækst i
Latinamerika i den
pågældende periode.
Ifølge rapporten er
økonomisk omfordeling også en væsentlig faktor. • /RH
5/
FOTOS: MAIKEN LYSTER/DANIDA (ØV.) & HEINE PEDERSEN/DANIDA (NED.)
Det er til glæde for udviklingen i alle afrikanske lande, hvis landene på kontinentet i
højere grad integrerer sig med hinanden økonomisk og på anden måde.
Sådan er motivet bag et nyt EU-bistandsprogram, der løber i foreløbig tre år og har et
budget på 415 millioner euro (næsten 3,1 milliarder kroner). Programmet er det første EUudviklingsprogram nogensinde, som omfatter
hele Afrika på én gang.
José Manuel Barroso, den afgående formand for EU-Kommissionen, siger, at udfordringer ikke længere kan løses inden for
nationale grænser – det er erfaringen i Europa,
og det er også tilfældet i Afrika.
Det nye såkaldte Pan-Afrikanske Program skal øge mobiliteten på det afrikanske
kontinent og forbedre handelsrelationerne.
Programmet skal desuden sætte de afrikanske
lande i stand til sammen at håndtere migra-
Færre
fattige i
Latin­
amerika
Megakirker
AFRIKANERNES
ANDET HJEM
FOTO: ALLISON SHELLEY
6/
Rivende urbanisering og en ekspanderende kristendom nærer
den stadige fremvækst af megakirker i Afrika. De gigantiske
kirker leverer effektiv evangelisering, løfter om velstand og
fællesskab under samme tag.
AF KARITTE LIND BEJER, ARUSHA
Indtil år 1950 var der ingen af de
kristne kolosser i Afrika.
Siden er megakirkerne skudt op
som paddehatte på kontinentet, og
der kommer stadig flere til. I den
nordtanzaniske by Arusha er kirkegængerne i fuld gang med selv at
samle ind til opførelsen af en megakirke, der skal kunne rumme mindst
5.000 mennesker og forhindre, at
hundredvis af tanzaniske kirkegængere må sidde uden for kirkerne til
søndagsgudstjenesten, sådan som de
gør i dag, fordi den lokale kirke ikke
har plads nok.
I Ugandas hovedstad, Kampala, er
en ny megakirke med plads til 15.000
mennesker netop blevet indviet. Det
er dog for ingenting at regne imod
Afrikas største megakirke, Deeper
Christian Life Ministry i Nigeria, der
har plads til 75.000 kirkegængere.
Halvdelen af verdens største megakirker ligger nu i Afrika, og udviklingen peger kun i retning af, at der
kommer flere megakirker til, vurderer
Scott Thumma, professor i sociologi
og religion ved det amerikanske Hartford Institut. Han forsker i megakirker
og er medforfatter til bogen Beyond
Megachurch Myths.
“Den største faktor i fremvæksten
af megakirker i afrikanske lande er den
dramatiske urbanisering, der finder
sted. Når man kombinerer den med
den hastige udbredelse af kristendom
på kontinentet, er det ikke overraskende, at der kommer stadig flere af
disse gigantkirker til,” mener han.
Ifølge Scott Thumma er megakirkerne selvfinansierede. De modtager
donationer fra kirkegængerne og
sælger desuden bøger, videoer, kurser
og afholder konferencer. Nogle producerer også radio og tv.
EN ERSTATNINGSFAMILIE
Når megakirker i storbyer i Zimbabwe,
Nigeria, Kenya, Ghana, Sydafrika,
Uganda, Burkina Faso og flere til er
ved at sprænges af kirkegængere,
skyldes det ikke blot det uomtvistelige faktum, at afrikanere er markant
frommere og ivrigere kirkegængere
end danskerne. Det skyldes i lige så
høj grad, at megakirkerne, ifølge Scott
Thumma, har opnået en central funktion, fordi de tilbyder en række goder,
der falder på et tørt sted i urbaniseringsprocessen.
“Megakirken fungerer som en surrogatfamilie for mennesker, der har
HVAD ER EN MEGAKIRKE?
•En ikke-katolsk kristen kirke, der har
mindst 2.000 kirkegængere på en uge.
•Kirkerne har ofte en autoritativ og
karismatisk leder.
•De fleste megakirker prædiker en
konservativ kristen teologi.
Kilder: Scott Thumma og Warren Bird
forladt deres traditionelle hjemegn
og slået sig ned i storbyen. De store
kirker bliver en slags små ‘landsbyer’
eller en ‘erstatnings-stamme’ for tilflytterne, og præsten indtager rollen
som samfundets øverste ældre.”
Socialt netværk er alfa og omega
i de fleste afrikanske lande, hvor staten sjældent er leveringsdygtig i tilbud om social tryghed i form af økonomisk understøttelse, børnepasning
eller en effektiv arbejdsformidling til
borgerne. Det er i kraft af andre mennesker, at storbyens tilflyttere skal
opbygge en ny tilværelse. Og i megakirken kan der etableres kontakt
til såvel en mulig arbejdsgiver som
en mulig ægtefælle.
7/
“
Megakirken fungerer som en
surrogatfamilie for mennesker,
der har forladt deres traditionelle hjemegn og slået sig ned i
storbyen. De store kirker bliver
en slags små ‘landsbyer’ eller en
‘erstatnings-stamme’ for tilflytterne, og præsten indtager rollen
som samfundets øverste ældre.
Scott Thumma,
professor i religion og sociologi
“De fleste megakirker fokuserer
også på uddannelse, i det mindste
religiøs uddannelse, uformelle lederuddannelser samt tilbud om at lede
en bibelkreds. De fleste kirkegængere ville aldrig få adgang til den
slags muligheder i deres ‘virkelige’
liv uden for megakirken,” siger Scott
Thumma.
Fortsættes side 9
>
Kirkegængere
“JEG FÅR DET GODT
AF AT GÅ I KIRKE”
Hvad betyder kirken for mennesker?
Mød Kantinius Mosha og Jessica
Mwakatunda, der elsker fællesskabet.
AF KARITTE LIND BEJER, ARUSHA
8/
FOTO: GLENNA GORDON
“IN GOD I TRUST.” KVINDEN MED BIBELCITAT-TATOVERINGEN
ER DOG IKKE EN, SOM OPTRÆDER I DENNE ARTIKEL.
Det er søndag morgen i Arusha
i Tanzania, og morgenluften genlyder af høj salmesang, hallelujaer og
langstrakte aaaameeeen‘er fra byens
mange kirker. I flere af dem er præsten udstyret med mikrofon og kirken
med store højtalere, og derfor når det
kristne budskab vidt omkring i den
ellers søndagsstille by.
Den 60-årige tanzanier, ejendomsmægleren Kantinius Mosha går
yderst sjældent glip af søndagsgudstjenesten i sin lokale kirke, Kijenge
Catholic Church.
“Hvis jeg er for syg til at stå ud af
sengen, eller hvis jeg er ude på en arbejdsrejse, så kommer jeg ikke i kirke
om søndagen. Ellers er jeg der hver
søndag. Jeg føler mig skidt tilpas, hvis
jeg ikke har været i kirke,” siger han.
Det er den slags udtalelser, der
nemt skurrer i et par danske ører.
For hvordan, sådan mere præcist, får
Kantinius Mosha det “skidt”?
“Jamen, på samme måde som hvis
jeg har tabt penge på en mislykket
handel. Jeg bliver i dårligt humør og
føler, at jeg er gået glip af noget vigtigt. I kirken er jeg en del af et stort
fællesskab, vi synger sammen, og vi
beder sammen. Det inspirerer og løfter mig,” forklarer han.
Alle Kantinius Moshas fem børn
går også i katolsk kirke hver søndag,
selv om den yngste på 12 år indimellem brokker sig.
“Da jeg var ung, ville jeg også hellere selv gå i byen og danse end at
stå tidligt op og gå i kirke. Men jeg
vendte tilbage til kirken igen, da jeg
fyldte 25 år, og mine børn er opdraget
til at gå i kirke, fra de var helt små.
Det blev jeg selv, for min mor tog mig
med i kirke, fra jeg var få måneder
gammel.”
GUD ER TIL
Jessica Mwakatunda kom hverken
i kirke som spæd eller lille pige. Til
gengæld begyndte den nu 51-årige
protestant i søndagsskole, da hun var
omkring fem-seks år gammel. Den
tanzaniske kvinde kan ikke huske sin
nøjagtige alder dengang, men hun
kan huske, at hun glædede sig, når
hun skulle derhen.
“Fordi vi sang en masse, og præsten underviste os i historier fra Bibelen. Det kunne jeg godt lide,” siger
hun.
I dag er Jessica Mwakatunda at
finde på kirkebænken i den lutherske
kirke i Ilboru hver søndag. Da hun
flyttede til området for fire år siden,
var det via kirken, at hun lærte nye
mennesker at kende.
“Første gang jeg skulle i kirke i
Ilboru, gik jeg op til præsten og fortalte, at jeg var ny. Så præsenterede
han mig for resten af menigheden.
Efter gudstjenesten står folk og taler
sammen i kirkens have, og på den
måde har jeg lært folk at kende.”
Søndagsgudstjenesterne er ikke
kristendom nok for hverken Kantinius Mosha eller Jessica Mwakatunda. De går hver især til ‘community prayer’ eller jumuya på swahili.
Her mødes de en fast dag om ugen
med de fysisk nærmeste medlemmer
af deres menighed. Det er her, de
taler om deres personlige problemer,
samler ind til begravelser og på anden måde støtter hinanden.
“Vi beder sammen og taler om,
hvordan vi har det,” forklarer Jessica
Mwakatunda.
Modsat Kantinius Mosha, har hun
dog oplevet at tvivle på Gud.
“Da min datter var lille, og jeg var
gravid med vores andet barn, forlod
min mand os for en anden kvinde. Det
var en meget svær situation for mig,
og da spurgte jeg mange gange, hvor
Gud var henne? Men vi klarede os. Jeg
fik hjælp til at få børnene i skole, og i
dag har jeg et arbejde. Når jeg er glad,
ved jeg, at Gud eksisterer,” siger hun. •
(Fortsat fra side 7)
“Man kan sige, at det var en ny
måde at opnå magt og social status
på. Et vigtigt element er den rolle,
præster og religiøse ledere traditionelt har spillet i mange afrikanske
samfund. Præsterne var dem, der
medierede mellem den materielle og
åndelige verden og dermed havde
nøglen til beskyttelse mod hekseri og
til folks succes,” siger hun.
ET LØFTE OM FREMTID
OG VELSTAND
Siger man “megakirke i Afrika”, siger man også “pinsebevægelse”. For
næsten alle megakirkerne i Afrika er
knyttet til pinsebevægelsen. I mange
tilfælde er det kirker, der er brudt ud
af pinsekirker etableret af vestlige
missionærer i begyndelsen af forrige
århundrede, også kaldet uafhængige
pentekostale kirker eller neo-pentekostale kirker. Mange af megakirkerne i
Samtidig er megakirkerne
Afrika er grundlagt i 1990‘erne.
Her fandt der, ifølge adjunkt ved
forretningsimperier med mange
Center for Afrikastudier ved Køansatte og har selv mulighed for
benhavns Universitet, Karen Jenny
at ansætte folk. Det er meget
Lauterbach, der forsker i kristendomprofessionelt
men og præsternes rolle i det offentKaren Jenny Lauterbach,
lige rum i Afrika, en pluralisering af
adjunkt ved Center for Afrikastudier
det offentlige rum sted på kontinentet.
ved Københavns Universitet
Flere afrikanske lande gik fra diktatoriske regimer til demokratier med
politisk og økonomisk liberalisering.
Dermed fik de religiøse bevægelser
Netop succes, velstand, helbredelse
også et større spillerum, og religiøse
og lykke er væsentlige ingredienser i
ledere kunne udfordre de traditionelle den kristendom, der prædikes i megakirkerne. I en socio-økonomisk virkemagthaveres position.
lighed, hvor storbyerne er befolket af
mange unge, fattige mennesker med
drømme og aspirationer om en bedre
og rigere fremtid, men hvor mulighederne for at få et job er dårlige, indgyder disse prædikener opmuntring og
fremtidstro.
“I den sammenhæng giver det
mening at prædike om velstand og
håb, om at der er en fremtid for en, og
om at man vil få succes lige om lidt.
Samtidig er megakirkerne forretningsimperier med mange ansatte og har
selv mulighed for at ansætte folk. Det
er meget professionelt,” siger Karen
Jenny Lauterbach.
Professionelt – og tillidsvækkende:
Det er kort og godt nemmere at etablere nye relationer inden for den kirkelige sociale kontekst end uden for,
mener Scott Thumma.
“Megakirken står rede med et veletableret netværk bestående af tillidsvækkende mennesker med samme tro
som tilflytteren. Det gør dem til den
ideelle surrogatfamilie,” siger han. •
Tlf. 8723 1230
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • [email protected]
9/
Se også næste side.
værdi for pengene
personlig service
stor fleksibilitet
raptim
“
over 50 års NGO-erfaring
>
member of
raptim network
®
”
Hos os får du en
komplet rejseløsning!
Med vores Raptimkoncept får I
som organisation mere tid til at
fokusere på jeres hovedformål.
Morten Pedersen
Rejsekonsulent, Unitas Rejser
Kristendom
AFRIKAS 10 STØRSTE MEGAKIRKER
Gigantiske kirker grundlagt af karismatiske ledere
skyder op i hele Afrika og tiltrækker tusinder af
kirkegængere – se de mest populære her.
AF KARITTE LIND BEJER & ULRIKKE MOUSTGAARD
1. DEEPER CHRISTIAN LIFE MINISTRY,
LAGOS, NIGERIA (75.000*)
Afrikas største megakirke med mottoet
Your spiritual welfare is our concern. Grundlægger og leder William Folorunso Kumuyi
kan ifølge kirkens hjemmeside helbrede syge
gennem bøn og blev i 2013 udråbt til en af
verdens 500 mest magtfulde mennesker af det
anerkendte magasin Foreign Policy.
10/
2. APOSTOLIC CHURCH,
LAGOS, NIGERIA (50.000*)
Det tog 25 år at bygge denne pinsekirkes hovedkvarter med plads til 100.000. Kirken ledes
af den 80-årige pastor Gabriel Olutola, der af
og til blander sig i den offentlige debat.
KILDE: GLOBAL MEGACHURCH FOR MARKETPLACE/WARREN BIRD, 2014
3. LIVING FAITH CHURCH,
LAGOS, NIGERIA (50.000*)
Kirken, også kaldet Winners’ Chapel, blev
grundlagt i 1981 af David Oyedepo, da Gud
havde bedt ham om at bekæmpe verdens ondskab. Oyedepo er kendt for sine helbredende
evner, men kritikere mener, at hans millionformue og privatfly er ukristne.
4. REDEEMED CHRISTIAN CHURCH OF
GOD, LAGOS, NIGERIA (40.000*)
Denne kirke har tre formål: At medlemmerne
kommer i himlen, at få flest mulige med i himlen og at have et medlem af kirken i enhver familie i hele verden. Lederen, den tidligere matematikprofessor Enoch Adejare Adeboye, også
kaldet Daddy GO, har fået kirken til at vokse
markant med over 14.000 afdelinger i landet.
5. UNITED FAMILY INTERNATIONAL
CHURCH, HARARE, ZIMBABWE (35.000*)
Den unge evangelist og forretningsmand
Emmanuel Makandiwa har haft voldsom succes, siden han stiftede sin egen kirke i 2008.
Hans profetier er populære, og 60.000 mennesker mødte engang op på det nationale sportsstadion for at se ham.
* antal kirkegængere per uge
1
6
6. CHRISTIAN REVIVAL CENTER,
BLOEMFONTEIN, SYDAFRIKA (32.000*)
Online-bestilling af bøn og eget mediehus. Ægteparret At og Nyretta Boshoff er
populære moderne apostle. De grundlagde
kirken med mottoet Win the lost at any cost! i
1994 og tilbyder alt fra gademissioner blandt
prostituerede til danseundervisning.
7. DOXA DEO,
JOHANNESBURG, SYDAFRIKA (30.000*)
Denne Afrikaans-orienterede kirke er ledet af pastor Alan Platt, der grundlagde kirken
i 1992, efter en besked direkte fra Gud om, at
han skulle gøre tolv byer til steder, hvor Gud
regerer. Derfor er kirken by-baseret og arbejder med alt fra kunst til medier.
2
7
3
8
4
9
5
10
8. CHRIST EMBASSY, LAGOS,
NIGERIA (30.000*)
Den evangelistiske leder og grundlægger
Christian Oyakhilome, aka Pastor Chris, tiltrækker millioner af seere fra hele verden til
sine tre tv-kanaler med mirakler, helbredelse
og brandtaler og har over en million følgere
på Twitter. Kirken har dog fået skarp kritik for
at påstå, at den kan helbrede aids.
9. LORDS CHOSEN CHARISMATIC REVIVAL
CHURCH, LAGOS, NIGERIA (30.000*)
Den tidligere forretningsmand Lazarus
Muoka forlod i 2002 katolicismen og grundlagde sin egen kirke efter en besked fra Gud
om, at han var den udvalgte. Ifølge kirken er
folk blevet helbredt for blindhed og har fået
divin hjælp til visum-problemer.
10. WORD OF LIFE BIBLE CHURCH,
AJAMIMOGHA WARRI, NIGERIA (30.000*)
Delstaten Deltas megakirkes store trækplaster er kirkens grundlægger, Ayodele Joseph
Oritsejafor. Da han fejrede 40-års jubilæum for
to år siden, var Nigerias præsident Goodluck
Jonathan gæst. Men fødselsdagsgaven til pastoren fra kirken gav en del ballade; det var et
privatfly.
AGENDA
KULTUR
Radio i
Mozambique
lukket ned
Kinesisk tegneserie skal
dulme etnisk konflikt
Hendes navn er Fragrant. Prinsesse Fragrant. Og hun har én mission; at samle et land.
Og så er hun en tegneseriefigur skabt med
det bevidste mål at dulme spændingerne mellem Beijing på den ene side og de mange muslimer i Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina.
Tegnerne og forfatterne har skabt en historie
om den unge konkubine Ipal Khan fra den
etniske uighur-klan, der i det 18. århundrede
bliver gift ind i Qing-dynastiet.
“Serien viser, at etnisk enhed er det mest
magtfulde våben mod modgang,” siger Deng
Jianwei, der er projektleder for serien, til New
York Times.
“Prinsessen og hendes venner møder andre
etniciteter og kulturer langs Silkevejen og lærer, at kun ved at hjælpe hinanden kan man nå
langt i livet,” siger han.
Uighur-folket i Xinjiang-provinsen har
over en længere periode anklaget det kinesiske styre for at undertrykke deres kultur og
krænke deres rettigheder.
“Hvordan kan det kinesiske styre tro, at
propaganda-tegneserier kan vinde vores
hjerter, når undertrykkelsen af vores folk ikke
samtidig stopper?” spørger Alim Seytoff,
talsmand for World Uighur Congress. • /Simon
11/
Kratholm Ankjærgaard
Kulturarv trues
I kølvandet på Islamic state of iraq and
the Levats (ISIL) fremfærd i Irak og Syrien
er det ikke kun mennesker, der må lade livet.
Også vigtig kulturarv går til grunde.
Under det sorte flag har militssoldater fra
ISIL blandt andet ødelagt flere helligdomme
(foto) og moskeer, heriblandt en århundredegammel helligdom til ære for Adam og Evas
tredje søn, Seth, i Mosul i Irak, profeten Jirjis
moske, Awn al-Din-helligdommen samt tre
shiitiske helligdomme og tre moskeer i området omkring Mosul.
ISIL er salafister og ønsker, at muslimer
opfører sig som den første generation efter
Muhammed. De afviser derfor alt opfundet og
etableret siden det syvende århundrede. Fremfærden ligner den, som Taleban benyttede under deres fremfærd i Afghanistan, eksempelvis
da de sprængte to ældgamle Buddha-statuer i
Bamiyan i luften i 2001. • /SKA
FOTOS: SAFIN HAMED/SCANPIX (NED.) & YOUKU (ØV.)
Den officielle
begrundelse var, at
signalerne fra radioen
forstyrrede kommunikationen til og fra
en nærliggende flyveplads, da Mozambique
National Communications Institute
(INCM) i slutningen
af august valgte at
lukke nærradioen Radio Progresso.
Men begrundelsen
undrer, al den stund at
radioen har eksisteret
siden 1998 uden at
modtage en eneste
klage fra flyvepladsen.
Og samtidig virker
timingen påfaldende
– lige op til det kommende præsident- og
parlamentsvalg i
oktober. Og Radio
Progresso havde
netop præsenteret sit
program for valgdækningen.
Radioens koordinator, Issufo Badru,
undrer sig over, at
INCM ikke havde
advaret om den kommende beslutning.
Han mener, at nedlukningen er politisk.
“Vi havde besluttet os for en upartisk
dækning af valgkampen. Vi ville give
plads til alle aktører i
den politiske proces.
Men det ville de ikke
give os mulighed for,”
siger han. • /SKA
Fødevaremarked
ALLE VIL FYLDE
VERDENS RISSKÅL
Mens Thailand som følge af en katastrofal rispolitik
og efterfølgende militærkup har mistet markedsandele
på rismarkedet, har andre lande indtaget det lukrative
eksportmarked for ris. Asiens vigtigste marked rumler,
og kapløbet om at vinde førstepladsen er i gang.
AF ANYA PALM, MUANG ROI
FOTO: MARK HENLEY/PANOS/POLFOTO
12/
Den 26. januar 2013 hænger den
thailandske bonde Kumagai sig i sit
eget hus. Han bliver fundet hurtigt,
skåret ned og kørt på hospitalet, men
han kan ikke reddes. Den 60-årige
risbonde fra det nordøstlige Thailand
skyldte mange penge væk, og ifølge
det lokale politi var hans gæld årsagen til selvmordet. Nyheden når hurtigt de lokale medier i Thailand, for
Kumagai havde penge til gode – fra
staten. Han havde solgt sin ris til staten som konsekvens af en ny, lovende
rispolitik i landet. Men bonden fik
aldrig pengene. I stedet lånte han flere
og flere penge, og til sidst skyldte han
så meget, at han tog sit eget liv, lyder
forklaringen.
Situationen for de thailandske
risbønder var desperat. Det hele begyndte for tre år siden:
I 2011 indfører den daværende thailandske regering en risikabel rispolitik: Myndighederne køber bøndernes
ris til langt over markedsprisen, holder
den allerede populære thailandske ris
i offentlige lagre for at drive markedsprisen op og sælger den med profit.
Mange af de thailandske bønder støtter ideen. Thailand har været verdens
førende riseksportør i over 30 år, og
produktet er efterspurgt på markedet,
så tusindvis af bønder gør som Kumagai: Sælger deres ris til regeringen
med løfte om snarlig og klækkelig betaling. Men rispolitikken går helt galt.
“Andre lande sælger deres ris frisk.
Når vi holder på risen, så er den ikke
frisk. Så begynder folk at tvivle på den
thailandske kvalitet,” siger Chookiat
Opaswongse, ærespræsident for Thailand Rice Exporter's Association.
Og det er lige præcis, hvad der
sker. I løbet af 2011-2012 daler Thailands eksport af ris fra 9,03 millioner
ton i 2010 til bare 6,9 og 6,7 i 2012-13,
samtidig med at Vietnam og Indiens
eksporttal stiger.
I riseksportørernes fine hovedkvarter i Bangkok er den nydelige mand
>
13/
RIS ER DEN MEST POPULÆRE FØDEVARE I ASIEN, OG DER ER
KAMP OM AT FÅ EN PLADS PÅ DET LUKRATIVE RISMARKED.
>
FOTO: COLOURBOX
14/
med det orange slips og knitrende
sorte jakkesæt tydeligt frustreret.
“Jeg advarede regeringen mod den
politik. Jeg sagde det fra starten,” siger han sammenbidt.
VERDENS VIGTIGSTE FØDEVARE
Ris er verdens vigtigste fødevare: Næsten halvdelen af verdens befolkning
har ris som hovedelement i deres
daglige diæt, og omkring 20 procent
af det samlede globale kalorieindtag
kommer fra ris, ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). 90
procent af risen eksporteres fra Asien,
med Thailand, Pakistan, Indien og
Vietnam som de vigtigste eksportører.
I 2012 sker der et væsentligt skift i
den konstellation:
“Indien har haft fokus på deres
hjemmemarked de senere år. Men i
2012 begyndte de at eksportere, og det
betød store ændringer i rismarkedet,”
siger Dr. Samarendu Mohanty, cheføkonomist hos International Rice Research Institute, en regeringsuafhængig, global organisation, der forsker i
og formidler viden om ris.
Kort efter at Thailand ændrer sin
rispolitik, indtager Indien toppen som
verdens største riseksportør.
Det er Indiens egen rispolitik, der
har holdt det enorme land fra toppen
af eksportmarkedet. I 2007 indførte
den indiske regering forbud mod at
eksportere alle andre typer ris end
basmati for at sikre, at der var nok
ris til den indiske befolkning. Men i
2012 ophævede de forbuddet. Med
den pludseligt tilgængelige indiske
ris, var det ikke noget problem, at
Thailand holdt deres ris tilbage: Opkøberne ændrede vaner.
En ændret dynamik i rismarkedet
kan være både godt og skidt, mener
Dr. Mohanty:
“Potentielt kunne
det være en god ting,
at så stor en spiller
som Indien dominerer markedet,
fordi det kan gøre
det mere stabilt og
holde rispriserne i
ro. Men den uforudsigelige politik fra både
Indien og Thailand – og
i øvrigt også Kina som
risimportør – giver den
modsatte effekt. Det
gør markedet usikkert,” forklarer han.
USTABILT MARKED
I den sidste ende af markedskæden er
risbønderne. Og det er dem, det går
hårdest ud over, når markedet ikke er
så stabilt, som Thailands status quodominans har sørget for de sidste 30
år, for når opkøberne skifter mellem
leverandører, så svinger rispriserne –
og det betyder færre penge for risen
til bønderne.
En af dem, der nyligt har fået stor
mulighed for at påvirke rismarkedet,
er Sudhir Kumar, direktør i afdelingen
for distribution af fødevarer under det
indiske Fødevareministerium. Han
er godt klar over, at de politiske risbeslutninger påvirker markedet kolossalt, men:
“
Jeg advarede regeringen mod
den politik. Jeg sagde det fra
starten.
Chookiat Opaswongse,
ærespræsident for Thailand
Rice Exporter's Association.
“Den indiske position på rismarkedet er ikke kun op til de politiske
beslutninger. Der er tre ting, der afgør,
hvor godt det går for indisk ris på det
internationale marked: Øget risproduktion; det kommer an på vejrforholdene, om produktionen kan øges. Om
der er ris i overskud efter vores eget
forbrug. Og på rispriserne på markedet,” siger Kumar.
RISSALG TIL AFRIKA – OG KINA
Det meste af risen fra de sydøstasiatiske lande bliver eksporteret til Afrika,
der på grund af befolkningsvækst har større og større
behov for risimport udefra.
Men en anden ændring i
markedet kommer fra en
overraskende kant: Kina,
der uden sammenligning er verdens største
ris-producent, er begyndt at importere. Ingen af de omkringliggende lande kan hamle op
med Kina på et internationalt marked – blot landets
størrelse giver rismængder
i en liga uden for realistisk
konkurrence.
Men det har hidtil ikke
været en markedsfaktor, fordi landet
ikke har blandet sig synderligt i konkurrencen. Kineserne producerede –
og konsumerede – deres egen ris. Men
med det rumlende rismarked i regionen er de kinesiske hjemmemarkedspriser ikke længere konkurrencedygtige. I 2010 importerede Kina 600.000
ton ris. Året efter importerede de over
to millioner ton.
“Det er svært at forudsige, hvad
Kina vil gøre i fremtiden. Men hvis
den kinesiske regering forsøger at
øge risproduktionen for at indhente
efterspørgslen, så er det sandsynligt,
at stigende omkostninger og presset
for at omdanne rismarker til andre
marker vil gøre, at det er billigere
at importere end at producere selv.
Medmindre den kinesiske regering
er fast besluttet på at være selvforsynende med ris, så er det rimeligt
at antage, at kinesisk import vil
fortsætte på samme niveau, som den
er nu,” siger IRRIs cheføkonom, Dr.
Mohanty.
Det betyder, forklarer han, at det
ændrede rismarked meget vel kan
vise sig at være permanent.
THAILAND VENDER TILBAGE
Det er ikke dog ikke til at forudsige;
Stik imod forventning sker der nemlig noget henover 2014 i Thailand:
Rispolitikken, der kostede dem konkurrence-evnen, bliver sat i bero. Der
er en rodet indenrigspolitisk situation
i landet, og jævnligt vrede bønder,
der demonstrerer mod deres stadig
manglende betaling. Men det forbliver
inden for landets grænser. Eksporten
stiger igen i første halvdel af 2014, og
kan muligvis ramme de tidligere høje
niveau – og så er der for alvor åbnet
op for kapløbet om at indtage førstepladsen som verdens ris-eksportør
nummer et. •
NICE RICE
•Thailand har været verdens ledende
riseksportør siden 1982.
•Indien eksporterede 11 millioner ton ris
i 2013 – mod Thailands 6,7 ton.
•Ris er verdens vigtigste fødevare. Den
næstvigtigste er majs – meget af majshøsten bliver dog brugt til dyrefoder.
•Der er 40.000 forskellige slags ris.
ERHVERV
Virksomheder skal
samarbejde
med østater
Verdens små
østater og verdens
virksomheder kan
i den grad bruge
hinanden til at skabe
vækst via partnerskaber. Det var hovedbudskabet for og
hovedformålet med
et todages møde om
den private sektor,
som FN arrangerede
og afviklede i Samoas
hovedstad, Apia, i
september.
“Vi forventer dialog og samarbejde,
men også konkrete
partnerskaber,” sagde
FN‘s vicegeneralsekretær Gyan Chandra
Acharya.
“De små østater
ved, hvad deres
muligheder er. Selvfølgelig er de store afstande en udfordring
– det samme er de
små markeder. Men
hvis du ser på nogle
af de nøgleressourcer,
de har – det kunne
være turisme, landbrug eller fiskeri – så
er de rige. Det gælder
for dem om at finde
deres nicher,” sagde
hun. • /SKA
Flylæder skaber
jobs i Kenya
Det amerikanske flyselskab Southwest
Airlines tænkte kreativt, da det efter en fornyelse af designet på sine i alt 737 fly pludselig stod med læderovertrækket fra 80.000
flysæder. Læderet røg til SOS Børnebyerne i
Kenya, hvor de nu indgår i organisationens
jobtræning.
Organisationen står bag en række betalte
lærepladser til forældreløse unge, der med
læderet syr sko og laver fodbolde. Skoene
sendes videre til Maasai Treads, der distribu-
erer dem som en del
af en kampagne
mod fodparasitter, mens boldene
doneres til Alive
& Kicking, der bruger sport til at undervise unge i farerne
ved hiv/aids og malaria.
Southwest Airlines’ initiativ er blevet døbt
Luv Seat: Repurpose with Purpose.
“Vi havde en idé om, at vi kunne gøre
noget med læderet udover at genbruge det
eller skrotte det. Kunne det måske få et helt
andet formål?” siger Marilee McInnis, der er
flyselskabets kultur- og kommunikationschef.
• /SKA
15/
Ebola rammer vestafrikanske
lande hårdt på økonomien
Ebola-virussen har ikke bare taget livet af
langt over 1.000 vestafrikanere – den kommer
også til at ramme regionen hårdt økonomisk,
især på landbruget.
“Vores økonomi har mistet pusten med 30
procent på grund af ebolaen,” siger Joseph
Sam Sesay, Sierra Leones landbrugsminister,
til BBC.
“Landbrugssektoren er hårdest ramt, fordi
66 procent af befolkningen i Sierra Leone er
landmænd,” fortsætter han.
12 ud af Sierra Leones 13 distrikter er nu
ramt af den ebola, der har haft sit epicenter
i det område, der grænser op til Guinea og
Liberia. Også her er man ramt på økonomien.
Verdensbanken har vurderet, at væksten i
Guineas BNP vil falde fra 4,5 procent til 3,5
procent. I Liberia har landets finansminister,
Amara Konneh, meldt ud, at man på ingen
måde kan nå den forventede vækst på 5,9
procent.
FN's Udviklingsprogram (UNDP) har bedt
om at få bevilget 18 millioner dollars til at
styrke Sierra Leones sundhedssystem, mens
FN's fødevareprogram (WFP) har meldt ud, at
nødoperationer i de tre lande vil beløbe sig til
70 millioner dollars. • /Simon Kratholm
Ankjærgaard
FOTOS: SOUTHWEST AIRLINES (ØV.) & MICHAEL DUFF/POLFOTO (MIDT) & COLOURBOX (NED.)
AGENDA
VÆRKER FRA VERDEN
KUNSTNERE FRA NÆR OG FJERN UDSTILLER I UDVIKLING.
DAGDRØMME PÅ BENGALSK
16/
DET DRØMMER JEG OM
Love Studio klinger måske som et
noget tvivlsomt etablissement på
Reberbahn i Hamburg.
Men det er faktisk navnet på et
fotoprojekt af den bangladeshiske
fotograf Samsul Alam Helal (f.1985).
I hans egen bydel Jurain i millionbyen Dhaka stræber masser af mennesker efter et bedre liv. Dem har
han inviteret til at udleve deres dagdrømmer i studiet – med inspiration
fra opstillinger, der kan ses i ældre
fotostudios i Jurain.
Det er ikke kun spas. “Actionhelten”
i underbukser på forsiden af dette
nummer, den 31-årige Jabed sagde
til fotografen, at “hvis hans pistol var
ægte, ville han dræbe alle korrupte i
Bangladesh.”
Se hele serien på:
http://inoout.wordpress.com/lovestudio-2/
17/
18/
Analyse
NORDKOREAS REGIME
ER PRESSET – MEN IKKE TRUET
10 år efter verden indførte sanktioner
mod Nordkorea, lemper Japan sine.
De har virket bedre end FN‘s sanktioner.
FOTO: ANDY WONG/AP/POLFOTO
AF ASGER RØJLE, TOKYO
INTET NYT FRA NORDKOREA: FN'S SANKTIONER MOD
LANDET HAR IKKE VÆRET DEN STORE SUCCES.
Nordkorea har i årevis måttet
døje med økonomiske sanktioner mod
landets regime.
Nogle sanktioner har skullet få
Nordkorea til at opgive sine forsøg på
at udvikle atomvåben. Andre sanktioner har været beregnet på at tvinge
regimet til at afsløre sandheden om
unge japanere, der blev bortført til
Nordkorea i halvfjerdserne og firserne.
Der er tale om en buket af FNsanktioner, EU-sanktioner, nationale
sanktioner samt en række specifikke
japanske sanktioner i bortførelsessagen. Men ingen af sanktionerne har
levet op til deres formål. De har været
til besvær for regimet, men de har ikke
tvunget det til at føre en anden politik,
end det ellers ville have ført. Nordkorea har været presset, men aldrig truet.
“FN-sanktionerne har næsten ingen indvirkning haft på livet for folk
i Nordkorea,” forklarer So Chung-on,
der er talsmand for Chongryun, nordkoreanernes organisation i Japan.
“Men de japanske sanktioner har
haft stor indvirkning på livet for de
koreanere, der bor i Japan. Vi er blevet
taget som gidsler af Japans regering.”
Hver gang Nordkorea i de senere
år har gennemført en atomvåben- eller
missil-test, er FN-sanktionerne blevet
skærpet.
Men nabolandet Kinas håndhævelse af handelssanktionerne ved de
to landes grænse har været for halvhjertet, selv om Kina selv har været
med til at vedtage dem i FN. Derfor
har de ikke været effektive.
været finans-sanktionerne. Da 25 millioner dollar i 2005 blev beslaglagt i
casinobyen Macau fra banken Banco
Delta Asia, som har forbindelser til
Nordkorea, fordi amerikanske myndigheder kunne fremlægge anklager
for hvidvask og falskmøntneri, gav det
anledning til protester fra Pyongyang.
Det gjorde ondt.
“Det har stor indflydelse, når USA
slår ned på Nordkoreas finansbevægelser og fastfryser nordkoreanske
kontanter, som de gjorde i Macau. Det
er en brugbar form for sanktioner,”
siger den tyske Nordkorea-ekspert Sebastian Maslow fra Det Tyske Institut
for Japanstudier i Tokyo.
RAMT PÅ PENGEPUNGEN
Samtidig har Nordkorea omgået sanktionerne. Der har hele tiden været købere for nordkoreanske våbenhandlere.
Beslaglæggelsen i Panama i 2013 af et
nordkoreansk skib, lastet med reservedele til jagerfly og andre våben med tydelig adresse til Cubas militær, dækket
af et lag sukkersække, var et tydeligt
signal til verden om, at der hele tiden
sker forsøg på at omgå sanktionerne.
Der er i de senere måneder registreret færre omgåelser. Men “helt
ærligt tvivler jeg på, at det afspejler, at
Nordkorea ikke længere omgår sanktionerne. Jeg tror, det er et spørgsmål
om, at de er blevet bedre til det”, siger
Martin Uden, tidligere chef for det
panel af FN-eksperter, der overvåger
sanktionerne, til nyhedssitet NK News.
De FN-sanktioner, som har været
til størst irritation for regimet, har
PROP I PENGETRAFIK
Mens USA skærper sine sanktioner,
er Japan begyndt at lempe sine. Det
er ingen hemmelighed, at det frem for
alt har været japanske sanktioner, som
har været til irritation for Nordkoreas
ledere og deres fæller i ledelsen af
nordkoreanernes organisation i Japan.
Igen er det sanktioner, som slår ned
på pengestrømme til regimet, som har
størst virkning.
Mange nordkoreanere i Japan
driver såkaldte pachinko-spillehaller
i storbyernes mindre pæne kvarterer,
hvor de tjener formuer i kontanter,
som myndighederne ikke ved noget
om. Mange af disse “pachinko-penge”
fandt i gamle dage vej hen over Det
Japanske Hav. De understøttede i årevis eliten i det fattige land og sikrede,
at den havde likviditet til at købe luksusvarer i udlandet.
“
De FN-sanktioner, som har
været til størst irritation for
regimet, har været finanssanktionerne.
Det er præcis, hvad USA forsøger
at gøre ved at vedtage sine egne
skærpede sanktioner mod Nordkorea.
En lov er i sommeren 2014 på vej gennem kongressen, som skal gøre det
muligt at slå hårdere ned på hvidvask
af penge, begrænse eksportlicenser
til Nordkorea samt gøre det umuligt
at rejse udenlands for de af regimets
folk, som beviseligt er skyldige i menneskeretsovertrædelser.
19/
>
>
20/
Før sanktionerne “transporterede
man kontanter fra Japan til Nordkorea i kufferter”, fortæller den japanske
journalist og Nordkorea-ekspert Yoji
Gomi.
Hele denne trafik blev vanskeliggjort af de japanske sanktioner.
Dels fordi den direkte trafik efterhånden blev afbrudt. Man kunne ikke
længere skjule store kontantbeløb
mellem madvarer på den færge, de i
gamle dage sejlede mellem Nordkorea
og den japanske havn Niigata.
Dels fordi det blev sværere at få visum til at rejse frem og tilbage for familier med medlemmer i begge lande.
De måtte kun have små kontantbeløb
med, og de blev hver gang tjekket på
omhyggelig – og ydmygende, understreger So Chung-on – vis ved afrejsen
til deres andet hjemland.
“Ældre mennesker blev nødt til at
tage flyet via Beijing. Det var mere
besværligt end færgen og kostede
tre-fire gange mere. Mange opgav at
holde kontakt med familien i hjemlandet,” siger han.
Samtidig har Japans myndigheder med henvisning til sanktionerne
ført en hård linje over for kriseramte
sparekasser med tilknytning til det
nordkoreanske miljø i Japan. De har
tvunget dem til at have japanske statsborgere i bestyrelsen, og det har gjort
det sværere for nordkoreanerne at
bruge disse sparekasser som kanal for
pengestrømme til hjemlandet.
FN‘S SANKTIONER
MOD NORDKOREA
Indført i 2004 og skærpet flere gange
ved nye FN-resolutioner. Fulgt op med
EU-sanktioner og nationale sanktioner.
Formål: At få Nordkorea til at opgive
sine forsøg på at udvikle atomvåben.
•
Forbud mod salg af varer og teknologier til Nordkorea, der kan bruges i
våbenproduktion, herunder atomvåbenproduktion
•
Forbud mod at købe og transportere
nordkoreanske våben
•
Forbud mod handel med luksusvarer
til Nordkoreas elite
•
Kontrol med pengestrømme ind og ud
af Nordkorea – og fastfrysning af nordkoreanske midler i udenlandske banker
NY, BLØD LINJE
Alt i alt har de japanske sanktioner
haft større effekt, end FN-sanktionerne har haft. Derfor er Nordkoreas
regime villigt til at give indrømmelser
for at komme af med dem. Gennem
foråret og sommeren 2014 har en serie
møder mellem Nordkorea og Japan
ført til en proces, hvor Nordkorea genoptager efterforskningen af bortførte
japanere i landet, og hvor Japan til
gengæld har begyndt en gradvis lempelse af sine sanktioner.
råd til den dyre adresse. Der er tegn
på, at myndighederne pludselig fører
en mindre stridbar linje, i hvert fald i
spørgsmålet om hovedsædet.
“Uformelle sanktioner kan lempes
på en uformel måde,” som Sebastian
Maslow siger.
Denne nye, bløde linje fra japansk
side er bestemt ikke velkommen alle
vegne. USA og Vesten har set Japans
sanktioner som en vigtig del af det
samlede pres mod Nordkorea, selv
om de officielt har haft en løsning
af Japans egen bortførelsessag som
primært mål. USA‘s udenrigsminister,
John Kerry, har åbent udtrykt sin bekymring. Det samme har en talsmand
Denne nye, bløde linje fra
for Sydkoreas præsident.
En talsmand for USA‘s udenrigsjapansk side er bestemt ikke
ministerium har udtalt, at yderligere
velkommen alle vegne. USA
tilnærmelser mellem Japan og Nordog Vesten har set Japans sankkorea bør ske på en “gennemsigtig”
tioner som en vigtig del af det
måde. En udtalelse, der afslører, at
samlede pres mod Nordkorea.
man i USA er bekymret for, at Japans
regering er indstillet på at lukke
øjnene for, at trafikken med pachinkoI 10-12 år har Japans skiftende
penge genoptages – hvis blot Nordkorea vil give regeringen den triumf at
regeringer på andre områder ført en
hård politik og gennemført “uformelle kunne opklare en del af de uopklarede
sanktioner”. Nordkoreanske skoler og bortførelsesaffærer.
Japans regering understreger, at
gymnasier er undtaget fra statslige
landet overholder FN-sanktionerne, og
støtteordninger og har store økonomiske problemer, og hovedsædet for
at det er af afgørende betydning for Japan, at Nordkorea stopper sine atomnordkoreanernes organisation, Chongryun, er genstand for et juridisk slags- våben-eventyr, før der kan blive tale
mål, fordi organisationen har mistet en om, at landet slipper for sanktioner.
skattefritagelse og derfor reelt ikke har
HVAD NU?
Japans regering har klogt holdt kortene ind til kroppen, forklarede den
JAPANS SANKTIONER
MOD NORDKOREA
japanske Korea-ekspert Hideshi Takesada, der er professor ved Takushoku
Indført i 2004 og skærpet flere gange.
Universitet, men det meste af sit liv
Japans sanktioner supplerer FN-sankhar arbejdet på Japans forsvarsakationerne.
demi og rådgivet japanske regeringer,
for nylig ved en pressefrokost i den
Formål: At få Nordkorea til at indlede
internationale presseklub i Tokyo.
ny efterforskning af bortførte japanere i
Nordkorea er i modsætning til
Nordkorea og fortælle sandheden om 13
tidligere for alvor indstillet på at
navngivne bortførelsesofres skæbne.
give Japan reelle indrømmelser i
•
Grænser for pengeoverførsler fra
bortførelsessagen, vurderer professor
Japan til Nordkorea (beløbsgrænsen
Takesada. Hvis det sker, kan Japan
lempet i juli 2014)
tænkes at spille sine esser. Måske
en genåbning af færgeruten mellem
•
Begrænsninger på rejser mellem de
de to lande? Måske en genåbning af
to lande (restriktioner for nordkoreanforhandlingerne om normalisering af
ske repræsentanter lempet i juli 2014)
diplomatiske relationer?
Hvis det sker, vil virkningen af om•
Stop for direkte trafikforbindelser
verdenens
sanktioner mod Nordkorea
(i juli 2014 blev der åbnet for en
blive svækket markant – ganske uanbegrænset færgetrafik med humanitære varer)
set om atomtruslen er blevet mindre
eller ej. •
“
AGENDA
POLITIK
Kosovopolitikere
beskyldes
for overgreb
• /RH
Kun 11 lande er fri for konflikt
Hvis de aktuelle konflikter i Syrien, Irak,
Gaza og andre steder efterlader et indtryk af,
at der er megen ufred i verden, så synes der at
være noget om snakken. Ifølge det nyeste såkaldte Global Peace Index er der kun 11 lande,
som er helt fri for at være involveret i konflikt
– der er ingen organiserede interne konflikter,
og landene er ikke involveret i konflikter i
andre lande.
Ni af de 11 lande er udviklingslande eller
mellemindkomstlande: Vietnam, Qatar, Costa
Rica, Panama, Uruguay, Chile, Brasilien, Botswana og Mauritius.
Listen er udarbejdet af Institute for Economics & Peace, en uafhængig international
Vietnamkrigen
er ikke slut
Det er næsten 40 år siden, at Vietnamkrigen
ophørte. Men mange af de over 400.000 fra
hmong-folket i Laos er stadig en slags ofre
for krigen. De er udsat for anholdelser, tortur
og andre former for forfølgelse fra de laotiske
myndigheder, rapporterer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch,
fordi deres forfædre lod sig bevæbne af USA
og deltog i kampen mod kommunisterne.
Samtidig er mulighederne for at søge tilflugt stærkt begrænset. Thailand lukkede for
hmong-flygtninge i 2009. Og efter at have
taget imod over 250.000, har USA siden 2012
holdt døren lukket for denne minoritet. • /RH
tænketank, som sætter fokus på fordelene
ved fred.
Generelt er verden blevet mere fredelig siden Anden Verdenskrig, men siden 2007, hvor
den første liste blev udarbejdet, er der sket en
forværring.
Listen er et forsøg på at måle "fredelighed"
generelt, herunder også kriminalitet, militarisering, terror og forhold til nabolande. I den
brede forståelse af fred placerer Danmark
sig som nr. to – efter Island – blandt de 162
undersøgte lande. Danmark er ikke helt fri
for konflikt på grund af det militære engagement i Afghanistan og andre steder. •
21/
/Regner Hansen
FOTOS: ULLSTEIN BILD/POLFOTO (ØV.) & APICHART WEERAWONG/AP/POLFOTO (NED.)
Flere ledende politikere i dagens Kosovo har lig i lasten,
viser en undersøgelse,
som er gennemført af
en særlig chefanklager på vegne af EU.
Der er tale om
tidligere højtstående
medlemmer af Kosovos Befrielseshær
(UÇK), som stod bag
mord, bortførelser og
forsvindinger kort
efter den Nato-ledede
intervention i 1999.
Den mest prominente
af Kosovo-politikerne
er Hashim Thaçi, tidligere UÇK-leder og
nu fungerende premierminister i Kovoso.
Omkring 800 mennesker menes at have
mistet livet som følge
af de "organiserede"
overgreb på etniske
serbere og andre
mindretal. Undersøgelsens konklusioner
ventes at få EU til at
etablere en særlig
straffedomstol, som
skal gennemføre retssager for forbrydelser
mod menneskeheden.
Udvikling
MIGRANTER BIDRAGER
MERE END BISTAND
FN‘s ambitiøse projekt om at forbedre livet for
verdens fattige udløber næste år, men det har
glemt en gigantisk gruppe: Migranterne.
AF SIMON KRATHOLM
ANKJÆRGAARD
ILLUSTRATION: CHRISTOPHER CORR/IKON IMAGES/POLFOTO
22/
TEMA
MIGRATION
Færre kvinder skal dø i barselssengen. Flere børn skal i skole.
Ambitionerne var høje, da FN i 2000
vedtog de såkaldte 2015-mål, som
skulle bekæmpe fattigdom og gøre livet bedre for mennesker i verden. Nu
hvor deadline nærmer sig, er regeringer og organisationer i gang med at
gøre status over, hvordan det gik, men
også i fuld sving med at formulere
nye mål, der skal pege ind i fremtiden.
Men ingen nævner migranter. Og det
er en alvorlig fejl, mener eksperter.
Hvert syvende menneske i verden har nemlig forladt sit land og
er rejst til et andet for at arbejde og
tjene penge. Ofte til dem derhjemme.
Migration er et enormt, globalt fænomen, antalsmæssigt og økonomisk,
og det vokser i omfang konstant.
“Når en milliard ud af verdens syv
milliarder er migranter, er det åbenlyst, at migrationsspørgsmålet bør
blive en integreret del af næste fase
af FN‘s udviklingsagenda,” lyder det
fra Richard Ots, leder af Den Internationale Organisation for Migration
(IOM) i Sydafrika i et debatindlæg.
Hans pointe er, at migranter bidrager til deres hjemlands udvikling
i meget højere grad end udviklingsbistand. Ifølge Verdensbanken er
værdien af de bidrag, migranter sender hjem – de såkaldte remitter – tre
gange højere end den officielle udviklingsbistand, som landene modtager.
Derfor opfordrer han til, at verden
nu fokuserer på koblingen mellem
migration og social udvikling. Migranter – og migration – skal ikke ses
som et problem, men som en løsning.
Migranter er “udviklingsagenter”.
“De bidrager socialt, økonomisk
og miljømæssigt, og det bør afspejles
i post-2015-debatten,” siger han.
Men sagen er ikke så ligetil, mener
andre. For migration er en varm politisk kartoffel.
DEBAT MED PARADOKSER
Ninna Nyberg Sørensen forsker i
migration på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er enig i,
at migration bør spille en rolle i debatten om, hvad FN‘s og det globale
samfunds næste mål for at skabe en
bedre verden skal være.
Men det er svært. For mens de
fleste kan blive enige om de tørre
økonomiske tal: Migration skaber
markant økonomisk vækstpotentiale
i hjemlandet, er der den anden side
af sagen.
Nemlig at de lande, migranterne
rejser til, ofte ikke er lige så begejstrede. Tværtimod gennemføres der
i Vesten politikker, der gør det farligere at være migrant og sværere at
sende penge hjem.
Det paradoks gør debatten svær
– også når interesseorganisationer,
der lige nu er med til at sætte dagsordenen for FN‘s fremtidige udviklingsmål, skal finde fælles fodslag.
“Debatten om migration har været præget af en manglende dialog
mellem dem, der primært forstår
udvikling som økonomisk udvikling
ved at fokusere på remitterne – det er
blandt andet Verdensbanken og IOM
– og dem, der forstår udvikling som
human development – det er blandt
andet FN og menneskerettighedsorganisationerne, som er bekymrede
over den stigende grænsekontrol,
migranters manglende rettigheder
og den høje sociale og emotionelle
pris, som de betaler for at kunne
sende remitter hjem,” siger hun. •
23/
TEMA
MIGRATION
Familieliv
FAR ER DEN NYE MOR
Kønsrollerne er under forandring i Filippinerne, hvor
hundredtusinder af kvinder hvert år rejser til udlandet
for at tjene penge til familien.
AF SOFIE HVIID, MONTALBAN
FOTO: SOFIE HVIID
24/
EFTER DE FILIPPINSKE KVINDER ER BEGYNDT AT REJSE TIL UDLANDET, BLIVER FÆDRE I HØJERE GRAD END TIDLIGERE
NÆVNT SOM DEN PRIMÆRE OMSORGSPERSON, NÅR MAN SPØRGER FAMILIER I UNDERSØGELSER. HOS FAMILIEN SALAZAR
TAGER FADEREN CHRISTIAN (TV.) SIG FULDTIDS AF BØRNENE. KUN SÅDAN KAN HAN HJÆLPE SIN KONE.
Hver dag tænder Christian
Salazar for sit tv og følger med i en
koreansk tv-serie, der handler om en
mand, der tager sig af hjem og børn.
Det gør den 34-årige ufaglærte
filippinske mand også selv. I næsten
fem år har han været hjemmegående
husfar og har taget sig af sine tre børn
alene, mens hans kone Abigail forsørger familien fra Dubai.
Christian Salazar sidder ved sit
stuebord i et lille rækkehus i byen
Montalban, der ligger en times kørsel
fra den filippinske hovedstad Manila.
Han er i gang med at hakke de grøntsager, han netop har hentet på det lokale marked. Hans ældste søn, 13-årige
Kharl, sidder fordybet i sin lille håndholdte spillekonsol, og datteren Airah
på 11 år sidder i den hullede sofa med
familiens bærbare computer og maler
en enhjørning lilla og lyserød. Fjernsynet kører i baggrunden med en basketballkamp, og den yngste dreng, 5-årige
Caisea, kravler målrettet op på skødet
af sin far og putter sig ind til ham.
Caisea var kun seks måneder, da
hans mor Abigail rejste til Dubai for at
arbejde for flyselskabet Emirates. Hun
havde egentlig et godt arbejde som
supervisor på den lokale skole, med
en løn på næsten 2.000 kroner om måneden. Efter filippinsk standard en høj
løn og næsten dobbelt så meget som
minimumslønnen i landet.
FILIPPINERNE OG MIGRATION
•I 1970‘erne begyndte Filippinerne at
bruge migration som en strategisk del af
beskæftigelsespolitikken og en løsning
på landets problemer med arbejdsløshed.
•Kvinderne begyndte at migrere i
1980‘erne i takt med stigende efterspørgsel efter kvinder inden for områder som
sundhed, rengøring, salg og hushjælp.
•Mere end otte millioner filippinere arbejder i dag i udlandet – det er omkring 10
procent af befolkningen eller en fjerdedel af arbejdsstyrken.
•Hvert år rejser mere end 300.000 filippinere til udlandet for at arbejde for første
gang.
•Fra 2005 og frem har størstedelen af nye
ansættelser (ikke medregnet sømænd)
været husarbejdere – og størstedelen af
disse er kvinder.
•Hvert år sender filippinerne 130 milliarder kroner hjem – det er til landets
største indtægt i udenlandsk valuta og
derfor er en vigtig del af økonomien.
Kilde: Ulandssekretariatet og ministeriet for oversøisk
arbejde, Filippinerne
derne for længst har overhalet den lokale befolkning i antal. Migrantarbejderne tager de mange jobs, de lokale
ikke vil røre ved, og arbejder hårdt
for at sende penge hjem til familien.
Mange arbejder op mod 60 timer om
Nogle gange, hvis manden
ugen, og de bor typisk i lejligheder,
som de deler med mange andre. Målet
ikke finder arbejde, så bliver
er at holde sine leveomkostninger
han i hjemmet og tager sig af
nede, så man kan sende så meget som
familien. Det er normalt her i
muligt hjem til familien.
Filippinerne.
Christian Salazar var ikke begejChristian Salazar,
stret ved tanken om, at hans kone tog
hjemmegående husfar
af sted. Men ligesom mange andre
filippinske mænd uden en længere
uddannelse har han aldrig haft fast arbejde og kan ikke forsørge sin familie.
Men regningerne hobede sig op,
Og nu er han for gammel.
blandt andet fordi forældrene har
“Når man fylder 30 år, er det alvalgt, at deres børn skal gå i privatskole. Abigail frygtede for sine børns
lerede for sent. Arbejdsgiverne vil
sikkerhed i den lokale folkeskole, fordi hellere have nogle, der lige er blevet
der var ballademagere, som terrorise- færdige med skolen eller bare er bedre
rede de andre børn. Derfor slog hun
kvalificeret,” fortæller han.
til, da tilbuddet om et job i Dubai kom
NYE KØNSROLLER
med en månedsløn på næsten 4.000
Den filippinske arbejdsmigration har
kroner.
Ligesom millioner af andre filippi- for alvor forandret den måde, man ser
nere rejste hun af sted til De Forenede på det at være en mand og far. I et
Arabiske Emirater, hvor migrantarbej- land, hvor man reklamerer for stryge-
25/
“
>
>
FOTOS: SOFIE HVIID (TV) & ANNA KARI/CORBIS/POLFOTO (TH)
26/
jern med sloganet “For sjove mødre,
der gør pligterne med glæde”, har det
ikke været almindeligt, at mændene
spiller en stor rolle i hjemmet.
En kendt talemåde siger, at moderen er hjemmets lys, og faderen
er hjemmets søjle – dermed sagt, at
manden forsørger familien, og kvinden sørger for, at hjemmet fungerer.
Den rollefordeling er stadig noget,
de fleste betragter som rigtig, men på
grund af de sidste 20 års voldsomme
stigning i antallet af kvinder, der
rejser til udlandet for at arbejde, er rollerne under forandring.
Når man spørger Christian Salazar
om, hvad hans venner siger til, at han
har måttet overtage de traditionelle
kvindepligter i et samfund, hvor kønsroller ellers er klart optegnet, ryster
han på hovedet. Han oplever aldrig, at
der bliver set skævt til ham, for sådan
er virkeligheden bare, fortæller han:
“Nogle gange, hvis manden ikke
finder arbejde, så bliver han i hjemmet
og tager sig af familien. Det er normalt her i Filippinerne.”
For Christian har det været naturligt at tage del i husholdningen, også
da Abigail boede hjemme. Han lærer
også sine børn at rydde op og vaske
op efter sig selv. Det er gået op for
ham, at det er hårdt arbejde at tage
sig af sine børn – men han er også lykkelig for at få lov at tilbringe så meget
tid med dem.
I de fleste familier sørger moderen
for, at kvindelige familiemedlemmer
flytter ind og tager sig af børnene og
de huslige pligter i hendes fravær,
men det kan ikke altid lade sig gøre.
Da Christian Salazars hustru rejste,
havde han arbejde på en restaurant
inde midt i centrum af Manila. Børnenes bedstemor flyttede derfor ind til
familien og tog sig af børnene, mens
han var på arbejde. Men så fik bedstemoderen mulighed for at rejse til
USA sammen med Christians søster,
der har giftet sig med en amerikansk
mand. Så han måtte sige sit job op og
blive hjemmegående husbond, som
han selv kalder det.
“
Når andre ser, at du har en kone
i udlandet, så tror de, at man er
rig. Men sådan er det bare ikke
– når min kone sender penge,
betaler jeg regninger og mad.
Det er svært for nogle at forstå,
at man ikke bliver rig, fordi ens
kone er i Dubai.
Christian Salazar,
hjemmegående husfar
Så det er hustruen Abigail, der nu
forsørger hele familien. Hun sender
omkring 2.200 kroner hjem hver
måned. Pengene går til skole, mad,
el og vand. Men det betyder ikke, at
familien har mange penge at leve for.
Alligevel oplever den hjemmegående
husfar, at mange betragter ham som
økonomisk privilegeret, fordi hans
kone er i Dubai, og hans søster og forældre er rejst til USA – men sådan ser
virkeligheden bare ikke ud:
IRAH SALAZAR VISER BILLEDER FRA HENDES FORÆLDRES BRYLLUP, DER
BLEV HOLDT I HAST, FORDI MODEREN ABIGAIL BLEV GRAVID. HUN ARBEJDER
NU I DUBAI, MEN IRAH TALER MED HENDE TRE GANGE OM UGEN.
“Når andre ser, at du har en kone i
udlandet, så tror de, at man er rig. Men
sådan er det bare ikke – når min kone
sender penge, betaler jeg regninger
og mad. Det er svært for nogle at forstå, at man ikke bliver rig, fordi ens
kone er i Dubai.”
SKRÆKHISTORIER
De nye tider optager også forskere.
Sociolog Marla Asis, der er leder af
forskningsinstitutionen Scalabrini
Centret i Manila, har i mange år beskæftiget sig med, hvordan migration
påvirker familieforholdene, børnene
og de efterladte familier.
Forskerne begyndte at lave undersøgelser tilbage i 1990‘erne. Dengang
kunne de se en signifikant forskel
på, om det er mor eller far, der rejser
væk. Børn fra familier, hvor moderen
arbejder i et andet land, var mere ensomme, havde sværere ved at skabe
relationer til andre og sakkede bagud
i skolen.
Dertil kom skrækhistorier som
sagen om Flor Contemplacion – en historie, alle filippinere kender og frygter. Hun arbejdede i Singapore, hvor
hun i 1995 blev henrettet for mordet
på en anden filippinsk kvinde. Sagen
satte fokus på de miserable forhold,
mange migrantarbejdere lever under
i udlandet, fortæller Marla Asis. Men
den satte også fokus på vilkårene for
de efterladte familier.
“Den skabte mange følelsesmæssige reaktioner i Filippinerne. En af
årsagerne til, at folk reagerede så voldsomt, var, at alt det, vi frygter kan ske,
når moderen forlader sin familie, skete
for denne familie. Manden havde en affære, datteren blev tidligt gravid, sønnen blev misbruger, og alle børnene
blev fremmedgjort over for deres mor,
der forlod dem for at arbejde i udlandet, da de var små,” siger Marla Asis.
Da hun nogle år efter Flor Contemplacions død besøgte den provins,
hvor familien kom fra, fandt hun ud af,
at familien var gået yderligere i opløsning. Både faderen og alle sønnerne
sad i fængsel på grund af stofmisbrug.
Hun peger på sagen, fordi den var
vigtig i forhold til at råbe politikerne
op og gøre dem opmærksomme på,
at familierne har brug for hjælp. Der
blev iværksat støtteprogrammer, som
skal hjælpe familier, hvor den ene
forælder migrerer til udlandet, ligesom der kom fokus på migranternes
forhold.
DEN KLASSISKE MANDEROLLE ER UNDER FORANDRING I FILIPPINERNE NU,
HVOR FLERE OG FLERE MÆND BLIVER HJEMMEGÅENDE HUNSFÆDRE.
Marla Asis er i dag generelt positiv på migrantfamiliernes vegne og
understreger, at mange af de familier,
der har problemer, også ville være
dysfunktionelle, hvis mor eller far ikke
var rejst. Og nye undersøgelser viser,
at migrantfamilierne i dag generelt
klarer sig lige så godt som andre familier på langt de fleste områder.
Teknologiudviklingen har bidraget
til at forandre situationen, fortæller
Marla Asis.
“I vores undersøgelser fra 2003
kunne vi stadig se, at børn med
mødre i udlandet havde flere problemer sammenlignet med andre børn.
Men det interessante var, at nu havde
folk fået adgang til internettet. Så
kommunikationen mellem familier
var langt nemmere, og moderen
kunne følge med i børnenes dagligdag,” fortæller hun.
De seneste undersøgelser viser,
at børn af migrantforældre ikke sakker bagud i skolen eller oplever flere
sociale problemer end deres kammerater. De viser også, at fædre i højere
grad i dag end tidligere bliver nævnt
som den primære omsorgsperson, når
man spørger familierne – også selvom
der bor andre kvindelige familiemedlemmer i hjemmet.
Dog er der et væsentligt aspekt,
som aldrig forandrer sig på trods af
nemmere adgang til kommunikation
og offentlige hjælpeprogrammer, fortæller Marla Asis:
“Stort set alle de mennesker, vi
har talt med – fra bedsteforældre til
børn – græder på et tidspunkt under
interviewet. Det siger noget om, hvor
meget vægt folk lægger på, at familiemedlemmet er til stede. Familierne
oplever et følelsesmæssigt tomrum og
en konstant længsel – de kan hele tiden mærke, at der er nogen, som ikke
er der, men som burde være der, hvis
det var den ideelle situation.”
hverdage ud bortset fra fredag, hvor
han også vasker tøj.
For Christian har det ikke været noget problem at blive hjemmegående
husbond, for han ser det som den eneste måde, han kan hjælpe sin kone på.
Men det er ikke den ideelle situation,
og han så langt hellere, at Abigail var
hjemme og kunne tage sig af børnene,
fortæller han:
“Faderen skal være den, der arbejder og tjener penge til regningerne.
Moderen ved, hvordan man skal tage
sig af børnene, gøre rent og vaske
tøjet. Derfor er det bedre, at det er moderen, der gør det.”
I den lille stue viser 11-årige Airah
SAVNET ER STORT
stolt billeder af sin mor frem fra de
I det lille hus i Montalban begynder
mange fotoalbum. Billeder af forælChristian Salazars dag typisk klokken drene med armene om hinanden og
5.30 om morgenen, hvor han vækker store smil til kameraet. På væggen
hænger kalenderen, som Christian
børnene, stryger deres skoleuniform
Salazar skeler til, hver gang han nævog laver morgenmad til dem. Når
børnene er sendt i skole, svinger han ner, hvornår hans kone kommer hjem
igen. Hun kommer i modsætning til
kost og moppe i de små rum, der
udgør familiens hjem. Ved frokosttid mange andre forældre hjem én til to
gange om året.
kommer den yngste hjem fra skole,
Airah forstår godt, hvorfor hendes
og Christian laver frokost til ham.
mor er rejst. Hun skal arbejde for deOm eftermiddagen skal der laves
res skyld, siger hun. Da hun skal svare
ris, som er tilbehør til al mad i Filippinerne, og så gør den travle husfar
på, hvad hun savner mest ved sin mor,
aftensmaden klar. Sådan ser alle
kommer der kun et enkelt ord: “Alt.” •
27/
FOTO: PHILLIP GOSTELOW
28/
Handel
AFRIKA
INDTAGER
KINA
Økonomiske nomader fra Afrika med sans for forretning rider verden rundt i fly og med kufferter med
stor succes – lige nu er pengene på Kinas sydkyst.
AF SAM PIRANTY, GUANGZHOU
TEMA
MIGRATION
Hver morgen omkring klokken
fem bliver jeg vækket af en kakofoni
af støj uden for hotel Don Franc i byen
Guangzhous Xiaobei Lu-distrikt, Kina.
Synderne, der ødelægger min morgen,
er nogle seriøse mundhuggere.
Godt 20 mænd fra de nordvestlige
provinser i Kina, klædt i poloshirts
og bukser, debatterer rasende valutakurser, mens de udveksler, hvad der
ligner hundredtusindvis af dollar og
yuan.
I nærheden sidder omkring ti
uighuriske mænd fra Xinjiang med
tykke, buede overskæg og forsøger aggressivt at kapre kunder til en tur på
bagsmækken af deres trehjulede motorcykler med opslåelige paraply-tage,
der kan holde regnen ude.
Ved siden af dem griner og debatterer indere, bangladeshere, pakistanere, egyptere, marokkanere og
libanesere priser på køkkendøre, gummiænder, tøj, hår-extensions, toiletsæder, fodboldstøvler og mobiltelefontilbehør med deres kinesiske kolleger.
Mens sælgere sidder omgivet af så
mange varer, at den eneste kropsdel,
der synligt stikker op over produkthavet, er deres hoveder.
I dette morgenens lydlandskab
blander sig også fortællinger om
Lagos, Luanda og Lesotho, når handlende fra Cairo til Cape Town, fra Senegal til Somalia, diskuterer deres nyeste rejse- og forretningsplaner, mens
morgentog hugger forbi på skinnerne.
Alt og alle er i bevægelse, hver
dag. Kontanter skifter hurtigt hænder,
varer losses hastigt ind i bagenden af
Nissan-varevogne, og købere hopper
ind i taxaer, samtidig med at de be-
29/
>
>
FOTO: PHILLIP GOSTELOW
30/
svarer to opkald på mobiltelefonen på
én gang.
Det er sandt, at der er mange
afrikanske handelsfolk i denne del
af byen, men blot at sætte etiketten
‘Africa Town’, ‘Chocolate City’ eller
‘Little Africa’ på den – som nogle kommentatorer har gjort – er vildledende.
Faktisk har langt de fleste af dem, der
bor her, aldrig hørt disse navne. Det
her er en bydel, der konstant flytter
sig og tilpasser sig alt efter strømmen
af mennesker og kontanter. Ingen etikette passer.
Historien om området Xiaobei Lu
er fascinerende. Forsker Roberto Castillo genfortæller den beretning, som
en mangeårig indbygger i Guangzhou
fortalte ham, og som kunne tyde på,
at området for blot 30 år siden var ren
landbrugsjord.
“De første, der kom hertil, var kinesiske indvandrere fra Hunan,” fortæller han.
“De udviklede området og skabte
nogle af de bygninger og strukturer,
der stadig findes i dag. Da området
var blevet udviklet, kom indvandrerne
fra Mellemøsten.”
Mange af de mellemøstlige indvandrere etablerede sig som mellemmænd, der fandt og distribuerede
produkter til afrikanske kunder. Men
i midten 1990‘erne besluttede afrikanerne at droppe mellemmændene og
selv tage direkte til Guangzhou.
“Da man nåede 2004,” fortsætter
Roberto Castillo, “var der kommet
flere og flere afrikanere, og et par år
senere var næsten alle de arabiske
handelsmænd væk.”
I begyndelsen slog de fleste afrikanere sig ned i bydelene Xiaobei Lu og
Sanyuanli. Men med tiden, vurderer
Castillo, spredte de sig, så man ikke
længere kan tale om egentlige koncentrationer af afrikanske migranter i
en eller to dele af byen.
“Der er mange afrikanere spredt
over mange forskellige steder. Det,
der engang var et ret stabilt og fast
afrikansk lokalsamfund, er nu en
øgruppe, spredt over hele det nordvestlige Guangzhou,” forklarer han.
Befolkningen er også en overvejende forbigående én med mange
erhvervsdrivende, der kun opholder
sig her i en uge eller to, før de tager til
et andet sted. Så det er en svær, hvis
ikke umulig opgave at sige noget om,
hvor mange afrikanske migranter der
findes i byen.
BYTTEHANDEL
Hotellet, jeg bor på, er berømt for
sin afrikanske kundekreds, hvorfor
man ofte ser immigrationspolitiet,
klædt i lyseblå og sorte uniformer,
slentre rundt udenfor og på markeder,
hvor de beder enhver sort mand eller kvinde, de møder, om at fremvise
deres pas.
Hotellet bruges lige så meget til
oplagring af varer som til overnatning.
Sengene kæmper for at få luft under
lag af farverige tasker, proppet med tøj,
sko og køkkenting, så sømmene er ved
at briste. Mange er nødt til at klemme
sig igennem døren og kravle op over
bjergene af tasker for at finde et sted at
sove, syv centimeter fra loftet.
Da jeg er på vej tilbage til mit værelse efter morgenmaden og går ned
ad gangen med skridt, der klikker mod
gulvet, stikker en mand hovedet ud ad
sin dør: “Vil du vide, hvorfor det går
fremad for Afrika, mens I har økonomisk krise? Det er, fordi hvide mænd
altid går så langsomt,” råber han.
“
Jeg bruger det meste af min tid i
luften eller på en båd. Så ‘hjem’
for mig er flyveturen fra Beijing
til Tokyo. ‘Hjem’ for mig er toget
fra Beijing til Guangzhou.
David,
forretningsmand, Kenya
David er fra Nairobi og har været i
Guangzhou i tre dage. Hans værelse er
allerede fyldt til randen med poser med
headset til mobiltelefoner i. Han stak
hovedet ud ad døren til sit værelse,
fordi han troede, at jeg var portieren,
der var kommet for at hente hans varer,
så de kunne blive sendt til havnen.
“Jeg har brugt omkring 20.000 dollar her,” siger David.
“Når jeg har fået sendt alt hjem, vil
jeg have tjent det dobbelte. Afrika har
masser af telefoner. Alle vil gerne tale
i telefon, men folk er for dovne til at
holde dem, så de har brug for headsets. Men jeg har ingen tid at spilde,
jeg tager til Vietnam næste gang. Det
er billigere dér.”
Davids ord er et ekko af noget, jeg
har hørt snesevis af andre sige. Kina,
og især Guangzhou, har altid været
kendt som stedet, man kommer til
for at købe billige varer. Men med
stigende leveomkostninger og større
visumrestriktioner leder mange afrikanske forhandlere efter andre steder
at købe deres produkter. Vietnam,
Thailand og Tyrkiet er mere lukrative
steder at tage hen, siges det.
Jeg får arrangeret at drikke en
drink med David senere i en af barerne omkring hotellet. David tager
mig med ned ad en snoet baggårdsgade og op ad en stejl trappe, der er
oplyst af et neonskilt. ‘African food.
This Way’, står der.
Da vi træder ind i baren, er der en
anspændt atmosfære. Alle er på vagt.
Man ville kunne høre en knappenål
falde til jorden, hvis ikke det havde
været for den temmelig kradsende
lyd af en kinesisk fodboldkommentator i højttalerne. Ingen siger noget.
Chelsea spiller en venskabskamp. Vi
31/
DE FLESTE AFRIKANERE I GUANGZHOU ER ERHVERVSDRIVENDE, DER KUN OPHOLDER
SIG I BYEN I EN UGE ELLER TO, INDEN DE DRAGER VIDERE TIL ET NYT STED.
sætter os bagerst i lokalet og bestiller
et par øl.
“Jeg har set Chelsea i 11 forskellige
lande,” siger David.
Han taler til mig, men har blikket
rettet mod de seks forskellige skærme,
der alle viser den samme kamp.
“Jeg har set dem i Indien, Kina,
Vietnam, Japan, Sydkorea, Kenya,
Tanzania, England, Skotland.”
Han bliver tavs; så hvisker han til
mig med en skotsk accent, at England
aldrig kommer til at vinde World Cup
igen. Han virker opbragt, da jeg siger,
jeg er enig.
“Jeg har også set dem i Bangladesh
og Uganda,” siger han så.
David rejser jævnligt mellem
Afrika og dele af Asien for at finde
varer og sende dem hjem.
“Hvilken slags ting handler du
med?” spørger jeg ham.
“Alt. Seriøst. Alt,” svarer han.
“Hvad vil du gerne have? Jeg kan
skaffe det til dig. Jeg bevæger mig
rundt der, hvor en vare er billigst. Man
skal være på vagt og være klar til at
rejse med et øjebliks varsel – ellers
kan man ikke tjene penge.”
Vi holder op med at snakke et øjeblik, da Chelsea rammer overliggeren,
og hele baren tager sig til hovedet.
Så fortsætter David: “Jeg har været
på rejse i næsten tredive år. Flyrejser
er så billige nu. I don't stop.”
David tilbringer omkring seks uger
om året i Kenya, sit hjemland. Jeg
spørger ham, hvor ‘hjem’ er for ham.
“Ha. Hjem?” svarer han.
“Hvad er det? Et hus? Hjem er der,
hvor du føler dig afslappet, hjem er
dér, hvor du føler, at du har slået dig
ned, ikke? Nå, men jeg bruger det meste af min tid i luften eller på en båd.
Så ‘hjem’ for mig er flyveturen fra Beijing til Tokyo. ‘Hjem’ for mig er toget
fra Beijing til Guangzhou. Måske er
‘hjem’ at være på vej? Uanset hvad, så
er ‘hjem’ for mig at være i bevægelse.”
Chelsea vinder, David er i godt
humør, og vi går videre til et andet
vandhul.
Senere samme aften bliver jeg introduceret til en række andre handelsfolk, alle fra Østafrika, der tilbringer
størstedelen af deres tid væk fra kontinentet. Alle fortæller mig om, hvordan
de hopper fra ét produktområde til det
næste inden for et netværk af asiatiske handelsmarkeder, der finder frem
til varer og sender dem til forskellige
afrikanske købere. De er de moderne
økonomiske nomader.
Når jeg taler med dem, er mine
samtaler ofte afbrudt af telefonopkald
eller sms-beskeder fra en af deres
>
>
FOTO: PHILLIP GOSTELOW
32/
mange mobiltelefoner. Hver trader
har mindst tre telefoner – én for hvert
land, de handler i, eller som en af dem
sagde, “én for hver kæreste”.
Sms-beskeder og telefonopkald er
dog ikke kun fra veninder eller forretningsforbindelser. Mange er fra
medlemsbaserede sms-netværk, der
sender advarsler ud til dem uden visum om, hvor immigrationspolitiet er.
Jeg husker en eftermiddag på et
marked i Sanyuanli, hvor jeg var ved
at købe sko og pludselig blev distraheret af en symfoni af sms‘er, der
bippede. Og ja, da jeg gik udenfor for
at se, hvor alle var gået hen, stod der
snesevis af immigrationspolitifolk og
kontrollerede pas.
“SORTE SPØGELSER”
Ved en række lejligheder møder jeg
afrikanske erhvervsdrivende med kinesiske partnere og børn, der har boet
i Guangzhou i over et årti, men stadig
er her på turistvisum.
Robert, en nigerianer, der ejer en
luksus-tøjbutik, har boet i Guangzhou
i næsten 13 år. Han bor sammen med
sin kinesiske kone og tre børn i et
gated område i byen. Ifølge Roberts
pas er han turist, men han hævder,
at det ikke generer ham, trods de begrænsninger i forhold til at drive forretning, det indebærer.
“Ser du, jeg har altid været en turist,” siger han.
“Hvad betyder det, der står i dit pas?
Ja, det ville være godt for min forretning, hvis jeg havde haft en opholdstilladelse, men Kina kan ikke lide udlændinge. Det ved vi godt. Derfor bør vi
ikke klage, når de ikke forlænger eller
giver os gode visa. Du tager til Guangzhou for at lave penge. Du tager til Vietnam for at lave penge. Du tager ikke til
Guangzhou for at komme hjem.”
En morgen tager Robert mig på en
tur rundt i byen i sin gamle blå Mercedes. Han lader mig med stolthed sidde
på forsædet, som han lige har betrukket
“
Du kan være en stjerne i Storbritannien, men så ved kun 50
millioner mennesker, hvem du
er. Er du en stjerne her, kender
én milliard dig.
M-One,
rapper, Cameroun
DE AFRIKANSKE HANDELSFOLK I KINA HAR SJÆLDENT OPHOLDSTILLADELSE
OG JAGTES DERFOR AF DET KINESISKE IMMIGRATIONSPOLITI.
selv. Som vi kører rundt i udkanten af
byen med vinduerne rullet ned, bemærker jeg mængden af bygge-og anlægsarbejder. Kraner, stilladser og skyskrabere dominerer udsigten mod himlen
og vokser i antal minut for minut.
“De flyttede landmændene,” siger
han.
“De gav mange af bønderne masser
af penge, og bønderne flyttede ind i
disse lejligheder i udkanten af byen.
Jeg ved det, fordi en af dem kom ind i
min butik for at købe et jakkesæt. Det
var det første jakkesæt, han nogensinde havde købt.”
Robert henviser til den hurtige
urbaniseringsproces, hvor jordejerne
i landdistrikterne modtog betaling for
at flytte ind i byområder.
“Da bonden kom ind i min butik,
var han lidt bange,” husker han.
“Han sagde til min kone, at han
aldrig havde set så mange heiguis (kan
oversættes til 'sorte spøgelser' eller
‘sorte djævle’). Da han så mine børn,
kunne han ikke tro sine egne øjne.
Han spurgte min kone, om de havde
brug for at komme på hospitalet. Vi
grinede meget ad det, men mange
kinesere tænker stadig sådan. Her i
Guangzhou har det dog ændret sig.
Før i tiden plejede de at sige, at vi lugtede, når vi kørte i bus, eller de grinede
ad os på gaden hele tiden. Nu sker det
ikke så ofte længere. Jeg tror, at kineserne er ved at vænne sig til os.”
Vi kører ind og tager en tur rundt
i byens centrum. Langs hovedvejene
peger Robert på forskellige grå og ret
kedelige kontorbygninger og højhuse,
som ikke er, hvad de umiddelbart giver sig ud for.
“Der er fem kirker i dén der bygning,” afslører han, “to congolesiske
kirker og nogle portugisiske kirker –
til dem fra Angola, ikke?”
Mange afrikanske kirker i Guangzhou er ulovlige ifølge kinesisk lov, og
derfor er de nødt til at holde diskrete
gudstjenester i gamle kontorbygninger og haller.
Vi kører videre, og han peger på en
forladt og tom fabrik.
“Dét der sted blev brugt til at lave
falske lægemidler; ulovlige lægemidler, der blev solgt i Afrika. Se på det
nu. Det er tomt. Selv bygningerne her
er turister. Det ene øjeblik er det en
kirke, men så finder politiet ud af det,
og den må flytte. Det andet øjeblik
er det en fabrik, men så må den også
flytte. Problemet er, at Kina er for
FÅ UDVIKLING
SOM APP
Nu kan du tage Danmarks
globale magasin med overalt på din tablet. Vores nye
app-version af magasinet
åbner op for nye måder at
fortælle historier på med
brug af videoer, link og
interaktiv infografik.
God fornøjelse!
ad
Downlo
app’en
gratis
33/
Søg efter Udvikling på
stort. Politiet kan ikke holde øje med
alt – såsom mennesker uden visum og
steder uden officielle hjem. Vi afrikanere er alt for hurtige for dem.”
Følelsen af forgængelighed og at
være i transit løber gennem alle de
afrikanske samfund i Guangzhou. Noget af den følelse er selvpåført, andet
skyldes de kinesiske myndigheder og
deres visumrestriktioner.
Da himlen åbner sig, og regnen
begynder at hamre ned på hans dyrebare Mercedes, blinker Robert til mig
og trykker på knappen til det elektriske vindue.
“At lave forretninger i Kina kan
være ganske godt, skal jeg sige dig.
Du er nødt til at affinde dig med en
masse, men hvis du har fornemmelse
for, hvad folk vil have, kan du lave
mange penge. Priserne er bare ved
at blive for høje nu, så det varer ikke
længe, inden vi tager videre. Jeg tager
min familie med til et andet sted. Jeg
er jo – trods alt – turist!”
Robert griner og sætter mig af på
en af Guangzhous nye spektakulære
metrostationer. Jeg forsvinder under
jorden, ned ad rulletrappen, stående
ved siden af en ugander. Trods den
asiatiske kontinent og viser mig billeder af sin hustru, der er en russisk
supermodel.
“Du kan være en stjerne i StorbriIN DA CLUB
tannien, men så ved kun 50 millioner
Senere på ugen tager David mig
mennesker, hvem du er. Er du en
med til en natklub, som ifølge ham
stjerne her, kender én milliard dig.”
er kendt for sine African Nights. Et
Midt i samtalen bliver vi afbrudt af
par timer efter at vi er ankommet,
en anden musiker, fra Angola:
omkring klokken fire om natten, ser
“Ved du, hvorfor han er populær
vi Lo-D, en nigeriansk musiker, som
her? Fordi de unge kinesere kan lide
rapper på scenen sammen med en
folk fra Afrika. De ved, hvad Afrika har
camerounsk rapper fra Moskva og en gjort for Kina. Racisterne er de ældre
ghanesisk MC (Master of Ceremonies mennesker, men de ældre er ikke dem,
– den officielle vært, der præsenterer
der køber musikken.”
rapperne og gejler publikum op, red.).
Den morgen vader jeg lidt bedugEfter deres optræden taler jeg med get hjem til mit hotel med David,
camerounske M-One om hans livsstil. gennem gaderne med de summende
flokke af taxachauffører, pengeveksMed sit navn prydet på sin kasket, sit
lere og afrikanske sælgere. Da jeg
diamant-besatte armbåndsur og sit
vågner først på eftermiddagen, ligger
flashy tøj ligner han en mand, der tydeligvis klarer sig godt.
der en besked under min dør. Den er
“Jeg arbejder i et kredsløb mellem fra David. “Bangkok kalder. Blev nødt
Moskva, Beijing, Guangzhou og andre til at tage af sted. Så er ‘hjemme’ i
steder,” siger han.
nogle timer.” •
“Europa vil ikke have mig, eller det
Oversat af Ulrikke Moustgaard
vil sige, de vil ikke have mig endnu,
men Asien og Rusland elsker mig.”
Han fortæller mig om, hvordan han Artiklen er bragt med tilladelse fra
Think Africa Press.
regelmæssigt turnerer over hele det
massive tilstedeværelse af afrikanere
i nogle dele af byen, hviler alles øjne
her i forstadsland på ham.
TEMA
MIGRATION
Mexico
BAGSIDEN AF EN
DOLLARDRØM
Mens mexicanere i den arbejdsdygtige alder
strømmer til USA, bliver gaderne i deres hjembyer
mere og mere folketomme. Tilbage sidder familien
og venter på en opringning, et pengebeløb eller
på, at de skal komme tilbage.
34/
FOTO: MARCO AGUILAR
AF TONE AGUILAR, SANTA MARÍA GUELACÉ
“Jeg græd og græd, da jeg fulgte
min søn til det tog, der skulle køre
ham det første stykke af vejen til
USA.”
Det er ti år siden, Adelfa Pérez’ søn
forlod sit hjemland Mexico – og lige så
længe siden, at hun så ham sidst.
“Som illegal indvandrer kan han
ikke komme hjem på besøg. Men vi
taler af og til i telefon sammen,” siger
hun.
Adelfa Pérez’ søn var 25 år gammel, da han udvandrede. Han er en af
mange unge, der er rejst fra den lille
by Santa María Guelacé i det sydlige
Mexico for at prøve lykken i USA.
Han er også en af dem, der bidrager
til, at Mexico globalt set ligger i toppen, når det gælder arbejdsmigration
til udlandet. Ifølge Verdensbanken er
12 millioner mexicanere migreret.
“Det er særligt de unge, der rejser
ud,” konstaterer Méndez Gutiérrez,
borgmester i Santa María Guelacé.
Den lille landsby med godt 800
indbyggere i delstaten Oaxaca er på
listen over kommuner med mange
arbejdsmigranter.
“Mulighederne for at tjene penge
her i landsbyen er få og små. Derfor
leder vores borgere efter arbejde andre
steder,” siger borgmesteren, der har
siddet i borgmesterstolen i to år.
Den vigtigste indtægtskilde i
landsbyen er landbrug.
“Problemet er, at landbruget får
meget lidt offentlig støtte. Landsbyer
som os befinder sig i et ingenmandsland, hvor det generelt er vanskeligt at
få midler,” siger han.
BYER MED ÆLDRE
Andre landsbyer har samme problem
som Santa María Guelacé. Mangel på
job får de unge til at rejse væk. Tilbage er forældregenerationen.
“I dag er der hovedsagelig ældre
mennesker tilbage i landsbyerne. Det
har uheldige konsekvenser for den
regionale udvikling,” siger Bernardo
Ramírez, koordinator i Frente Indígena de Organizaciones Binacionales
(FIOB).
Den mexicansk-amerikanske
organisation arbejder både for migranters rettigheder i USA og for at
forbedre situationen i Mexico, så det
at udvandre for at søge arbejde bliver
et personligt valg og ikke en nødvendighed.
“Når de unge forsvinder, er det de
ældre, der må stå ved roret. Det påvirker udvikling, fordi de ældre ikke
har lige så meget initiativ og energi
som de yngre til at drive udviklingen
fremad,” siger han.
Både unge mænd og kvinder forsvinder. Sådan har det imidertid ikke
altid været.
“I 1980‘erne og 90‘erne var migration mest et mandefænomen,” fortæller
Bernardo Ramírez.
I en årrække var det derfor kvinderne, der tog ansvaret i landsbyerne,
både i hjemmene og når det gjaldt offentlige hverv.
Men i løbet af de seneste ti år er
det blevet mere og mere almindeligt,
“
Jeg har også to børnebørn på
den anden side af grænsen,
som jeg ikke har mødt.
Constantino Cruz,
bedstefar
35/
GADERNE ER BLEVET TOMME I DEN LILLE BY SANTA MARIA
GUELACÉ. DE UNGE ER REJST TIL USA.
at kvinderne og børnene følger efter.
Ofte rejser børnene til sidst, efter at
have boet en periode hos bedsteforældrene.
ET TOMT HUS VENTER
“Det er på tide, at vi får noget mere og
bedre end grusveje,” siger Constantino Cruz i Santa María Guelacé.
To af hans fire børn rejste til USA
for 12 år siden og har kun været
hjemme en enkelt gang siden dengang. Huset, han bor i, er bygget for
penge, som børnene har sendt fra
USA.
“Jeg har også to børnebørn på den
anden side af grænsen, som jeg ikke
har mødt,” fortæller han.
Han ler og laver sjov, men bliver
alvorlig, når talen falder på børn og
børnebørn.
“Det gør ondt herinde, at jeg ikke
har dem hos mig,” siger han og tager
sig til brystet.
Dagene går imidlertid med arbejde,
og i Constantino Cruz’ baggård er der
et større husdyrbrug, der kræver mad
og røgt. Her er okser, får, grise, kalkuner, høns, en hest og et æsel.
“Den bedste kur mod savnet er
at passe mine dyr og at arbejde med
jorden. Jeg tjener ikke særlig meget,
men man må hænge i for at få mad på
bordet,” siger han.
Han dyrker lidt af det hele. I haven
er der chiliplanter, krydderurter, hvid-
løg, tomater og appelsiner, mens der
ude på markerne produceres majs og
bønner.
“Vi har ingen penge, men vi sulter
ikke, for vi er selvforsynende,” ler han.
Blandt chili, tomater og dyr i hans
have findes også en muret bygning,
der står tom.
“Den er til min søn, der er oppe
nordpå,” fortæller den ældre mand.
På spørgsmålet om, hvorvidt sønnen har planer om at flytte tilbage,
trækker hans far på skuldrene.
“Hvem ved?” siger han, “når børnene er flyveklare, stikker de jo af.”
Han indrømmer dog, at han og konen ikke gav de to yngste børn lov til
at rejse til udlandet.
>
MIGRATION MEXICO – USA
>
•Flertallet af immigranter i USA kommer
fra Mexico.
•Især i 1990‘erne og frem til finanskrisen
i 2008 var migrationen fra Mexico til
USA stor.
•856.000 personer migrerede i 2007
– i 2011 var tallet faldet til 317.000.
På grund af den betydelige mængde
illegal migration er tallet dog usikkert.
•Godt 12 mio. mexicanere bor i dag i
USA; regner man anden- og tredjegenerations-mexicanere med, er tallet
knap 34 mio.
CONSTANTINO CRUZ HAR TO BØRNEBØRN I
USA, HAN ALDRIG HAR MØDT. DET GØR ONDT.
36/
FOTOS: MARCO AGUILAR (ØV.) & LUCAS VALLECILLOS/AGE/SCANPIX
MENS HOVEDSTADEN MEXICO CITY TILTRÆKKER MASSER AF
MENNESKER, TØMMES MEXICOS SMÅ BYER FOR MENNESKER.
“Problemet for mange af dem er
bare, at de ikke ved nok om, hvordan
de skaffer offentlige midler, der kan
bidrage til vækst og udvikling af lokalsamfundet.”
FIOB tilbyder derfor oplæring af
MERE MAGT TIL LANDSBYER
dem, der bliver valgt til offentlige hverv,
Data fra det mexicanske migrationsi hvordan de kan skaffe økonomiske
institut viser, at antallet af mexicanere, midler til landsbyen, og i strategier for,
der vender tilbage til deres hjemland, hvordan man forvalter midlerne.
har været stigende frem til 2009.
“Den mexicanske lovgivning er
Siden er tallet faldet igen. Sidste år
nemlig en jungle, som det er vanskevendte 10 procent færre hjem end året ligt at finde rundt i. Og det triste er, at
midler til lokalsamfundet ofte kun når
forinden.
frem i forbindelse med valgkampe,
“Nogle kommer tilbage for at påtage sig offentlige hverv i deres lands- hvor man tilbyder penge til gengæld
byer,” fortæller Bernardo Ramírez fra
for, at indbyggerne stemmer på et bestemt parti,” siger han.
FIOB.
“Så var vi jo blevet helt alene igen,”
siger Constantino Cruz.
Men sådan går det ikke altid. I
nogle småbyer kommer de unge migranter hjem igen.
•I 2013 blev 33.000 mexicanere
deporteret fra USA.
Kilde: EMIF NORTE og Current Population Survey
Noget af det, FIOB prioriterer højest, er, at landsbyerne samt den indianske befolkning, der bor i landet, skal
repræsenteres i det politiske styre,
både nationalt og regionalt.
“Vi er nødt til at gøre op med politikernes manglende kendskab til landsbyerne. Det nuværende system medfører stadig større social ulighed, hvor
de rige bliver rigere, og de fattige fattigere. Hvis ikke vi ændrer de grundlæggende strukturer, vil mange landsbyer
uddø,” siger Bernardo Ramírez.
Det er også i de fattigste distrikter,
at færrest mexicanere vender tilbage
fra USA. Kun 15 procent af dem, der
er rejst ud, vender hjem til fattige
landegne, mens tallet for mere urbane
distrikter er op mod 50 procent.
FÆRRE PENGE OVER GRÆNSEN
Bernardo Ramírez ved godt, hvad
det vil sige at være nødt til at rejse til
USA for at søge arbejde. I perioden
fra 1989 til 2001 udvandrede han hele
otte gange. Hver gang han krydsede
grænsen mod nord, var det som illegal
indvandrer.
“Mine forældre kunne ikke brødføde mig, og der var ikke andre muligheder i landsbyen, så derfor tog jeg af
sted,” fortæller han.
Men det er blevet sværere at rejse
til USA. Efter terrorangrebene 11.
september 2001 blev grænsekontrollen mærkbart intensiveret, fortæller
han. Så kom finanskrisen, og den
økonomiske situation i nabolandet og
den organiserede kriminalitet, der har
gjort det meget usikkert for illegale
emigranter at rejse igennem Mexico,
betød, at migrationsstrømmen mellem
de to lande stilnede af.
Også pengestrømmen fra migranterne stilnede af. Det mærkede Adelfa
Pérez i Santa María Guelacé.
Da hendes søn rejste til USA for
ti år siden, tog hun et lån på 20.000
pesos (cirka 10.000 danske kroner) for
at kunne betale den person, der skulle
hjælpe sønnen over grænsen til USA.
Sønnen har sendt penge til hende
hver måned, så hun kunne afdrage på
gælden. Men i det seneste år er der
ikke kommet nogen penge. Adelfa
Pérez’ søn tjener kun lige akkurat nok
til at kunne klare sig. Først for nylig
kunne han igen sende et mindre beløb
hjem til sin mor.
Mexico er ifølge Verdensbanken
et af de lande i verden, der modtager
allerflest penge fra andre lande. I 2012
udgjorde pengeoverførsler fra migranter – remitter – to procent af landets
bruttonationalprodukt. Det er særlig
økonomien i de mindre landsbyer, der
er afhængig af disse penge.
Logo · Skals Efterskole
I Santa María Guelacé er det
ganske vist kun 13 procent af indbyggerne, der er direkte afhængige af
penge fra udrejste familiemedlemmer, viser tal fra Mexicos nationale
statistikinstitut. Men hele 80 procent
af økonomien i landsbyen er indirekte
påvirket af pengene.
“
Det nuværende system medfører
stadig større social ulighed, hvor
de rige bliver rigere, og de fattige
fattigere. Hvis ikke vi ændrer de
grundlæggende strukturer, vil
mange landsbyer uddø.
Bernardo Ramírez,
koordinator i FIOB
“Når der sendes færre penge,
kommer der færre penge i omløb i
vores landsby,” siger viceborgmester
Aquiles Hernández López.
Hovedbeskæftigelsen blandt indbyggerne
er landbrug, men samtidig er der
en række småbutikker i byen, og
de sælger mærkbart mindre, når de
amerikanske dollars udebliver. Flere
lukkede butikker i landsbyen vidner
om vanskelige tider. Nogle er helt
forladte, og spindelvævene breder sig
i hjørnerne indenfor.
Selvom det er vanskelige tider i
Santa María Guelacé, bevarer indbyggerne humøret og gåpåmodet.
Agripina er handelskvinde og sælger frugt fra sin trillebør, så sønnerne
på otte og 12 år kan få mad på bordet
og komme i skole. Hendes mand er
rejst til Canada for at arbejde. Men
han har en særlig kontrakt, som er
resultatet af et samarbejde mellem
den mexicanske og canadiske regering. Med den i hånden kan han rejse
lovligt til Canada uden at bekymre
sig for farerne, som illegale migranter
udsætter sig for. Han arbejder seks
måneder om året i Canada, og i de
resterende seks måneder søger han
arbejde hjemme i landsbyen.
“Jeg er faktisk mere rolig, når han
er væk,” siger hans kone. •
37/
Oversat af Julie Top-Nørgaard
Marginal Reklamebureau · marginal.dk
VERDEN SKAL EROBRES!
Vi glæder os til at udfordre dig!
MARGINAL.DK
SKALs har et spændende tilbud til dig, der
ønsker at færdiggøre hele din internationale
grunduddannelse i Danmark.
Logo · Skals Efterskole
Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB)
eller studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier
vi samarbejder med.
VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING
SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011
BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK
Marginal Reklamebureau · marginal.dk
38/
Nigeria
DET
ER SÅ
YNDIGT
FOTOS: GLENNA GORDON
BILLEDSERIE
BRYLLUP I AFRIKAS RIGESTE LAND
Svulmende kager, silkebetrukne
stole, lysekroner, tyl i metervis og
gæster med nøje udvalgt farve-matchende tøj.
At gå til bryllupper i Nigeria –
vækstlandet, som i 2014 blev Afrikas
største økonomi – er en sanselig
oplevelse. Og det er blevet en af fotografen Glenna Gordons yndlingsbeskæftigelser.
“Bryllupper i Nigeria er ikke private anliggender – de er offentlige
skuer. Musikken er høj, der er rigeligt
med jollof ris (landets mest populære
risret, red.), og festlighederne kan
fortsætte i timevis. Alle er inviteret, og
dem, der ikke er, kommer alligevel.”
Fotografen har deltaget i et utal
af bryllupper med sit kamera. Af og
til som inviteret, andre gange er hun
fulgt efter festklædte damer på gaden
og har fået brudeparrets og deres forældres velsignelse til at være med.
Hun har været til kristne og muslimske bryllupper. Til bryllupper med
tusinder af gæster i dyre selskabshaller og bryllupper med færre gæster og
i mere ydmyge lokaler.
Fælles for dem er overfloden,
pompøsiteten, og at det gælder om at
bruge så mange penge som muligt.
Generøsitet er kodeordet. Man giver
til parret – gaver, indsamlinger og
pengeregn, hvor naira- eller dollarsedler smides på parret, mens de
danser. Men man får også. Gæstegaver er kutyme, som for eksempel dét
oste-rivejern med påtrykt billede af
brudeparret, fotografen fik med hjem.
(Eller en dunk rengøringsmiddel med
foto af parret. Se foto side 3)
“Mit projekt handler om den fantasiverden, de voldsomt stiliserede
nigerianske bryllupper skaber,” som
fotografen formulerer det.
“Mine billeder undersøger, hvad
det koster at blive gift i Nigeria: Hvad
penge kan købe og ikke kan købe. Og
om de stille øjeblikke i løbet af en vanvittig ceremoni.” • /ULM
39/
>
>
40/
OVERDÅDIGT JANUAR-BRYLLUP I LAGOS MED
OVER 1.000 GÆSTER I MATCHENDE FARVER.
UANSET RELIGION OG SAMFUNDSKLASSE HOLDER NIGERIANSKE BRUDEPAR POMPØSE BRYLLUPPER. HER EN BRUD PÅ VEJ TIL SIN FEST.
41/
I DET NORDLIGE, OG PRIMÆRT MUSLIMSKE, NIGERIA ER BRYLLUPSFESTEN KØNSOPDELT.
HER I BYEN JOS HAR EN MANDLIG GÆST DOG SNEGET SIG IND PÅ DAMERNES DANSEGULV.
>
42/
EN BRUDEPIGE SAMLER NAIRA-PENGESEDLER OP FRA DANSEGULVET.
DET ER ULOVLIGT, MEN EN UDBREDT TRADITION AT KASTE MED PENGE
PÅ BRUDEPAR I NIGERIA, MENS DE DANSER.
GLENNA GORDON
Den amerikanske fotograf,
kunsthistoriker
og journalist
er uddannet fra Columbia
University i 2006 og har
siden boet og arbejdet i
Vestafrika og Brooklyn,
USA. Hun er optaget af at
skildre hverdagsliv i Afrika,
underviser i mediers portrættering af kontinentet,
og hendes prisbelønnede
billeder kan ses i førende
magasiner og aviser.
www.glennagordon.com
43/
>
44/
DE MINDSTE BRYLLUPPER HAR FLERE HUNDREDE
GÆSTER; DE STØRSTE FLERE TUSINDER.
FLERE FOTOS
BRYLLUPSTELT I LAGOS – GÆSTERNE ER GÅET,
SÅ DER ER FRI BANE FOR NYSGERRIGE HØNS.
Se flere billeder
fra serien i tabletversionen af
Udvikling
45/
TJENERE ER I GANG MED AT FORBEREDE TALLERKENER MED MAD,
DER SKAL SERVERES TIL BRYLLUP I LOKALER I LAGOS' RÅDHUS.
ILLUSTRATION: FLEMMING DUPONT
46/
“
Nye byer
v
komme u ille være en måd
e at
den om H
og det vil
le gavne onduras’ elite på
,
resten af
landet.
FOREIGN AFFAIRS
VERDENS FØRENDE MENINGSDANNERE OG BESLUTNINGSTAGERE ANALYSERER GLOBALE FORHOLD.
Honduras
MODELBYER VÆKKER
MODSTAND
Ny recept på vækst: Opret en forsøgszone, invitér investorer og lad
dem frit vedtage – og håndhæve – egne love og regler. En meget
problematisk opskrift, skriver juraprofessor Lauren Carasik.
47/
AF LAUREN CARASIK
Lokalradioen Zacate Grandes Stemme er
opkaldt efter øen i det sydlige Honduras, som
stationen sender fra.
Radiostationen ligger ud til en støvet vej,
der snor sig forbi ydmyge huse og det betagende syn af den smukke Fonseca-golf. Radiostationen er blevet talerør for lokalsamfundets
modstand i den aktuelle konflikt om jord med
Miguel Facusse, den rigeste mand i Honduras
og efter sigende landets største jordejer. Honduras er først for nylig blevet selvstændigt,
og på muren uden for radiostationens lokaler
hænger et portræt af landets tidligere præsident Francisco Morazán, der stadig i dag, mere
end hundrede år efter sin død, er kendt for
sine progressive visioner og modige beslutninger. Hans kontrafej er blevet et symbol på
en ny kamp for frihed.
For Zacate Grandes trængsler ser ud til at
tage til. I maj stadfæstede Honduras’ højesteret en lov, der blev vedtaget i nationalkongressen sidste år, som tillader etableringen af
såkaldte Zoner for Beskæftigelse og Økonomisk Udvikling, kaldet ZEDE‘er. ZEDE‘erne er
baseret på et bykoncept, som Paul Romer, en
økonomiprofessor på New York University, har
udviklet. De skal være delvist selvstændige
områder, der kan vedtage egne love og håndhæve dem med hjælp fra sikkerhedsstyrker og
et juridisk system, som de selv etablerer. I teorien er disse nyetablerede byer udtænkt til at
sætte gang i en omfattende økonomisk vækst
SAMARBEJDE
MED FOREIGN
AFFAIRS
Udvikling samarbejder
redaktionelt med det
anerkendte tidsskrift
Foreign Affairs, som udgives af den amerikanske tænketank Council
on Foreign Relations.
Samarbejdet betyder,
at vi bringer artikler fra
Foreign Affairs i dansk
oversættelse.
ved at lade de frie markedskræfter omgå landets svage politiske institutioner.
Men i praksis vil ZEDE‘erne ikke gavne
andre end Honduras’ økonomiske og politiske
elite og udenlandske investorer. Den lovgivning, der tillader ZEDE‘erne er formet således,
at den giver investorerne maksimal juridisk
og finansiel beskyttelse, hvorimod indbyggerne får minimale juridiske muligheder og
demokratiske rettigheder. Hvis Zacate Grande
bliver indlemmet i den første ZEDE, mister
øens 5.000 beboere retten til indflydelse på,
hvad der sker med øens jord og ressourcer. Og
det har udløst protester blandt indbyggerne
imod internationale investorer, der går mere
op i profit end i at opbygge bæredygtige økonomier og et retfærdigt politisk system.
TEORI ER ÉN TING …
Regeringens godkendelse af etableringen af
disse nye modelbyer kommer efter den markante tilbagegang i de økonomiske og sociale
vilkår efter statskuppet i 2009, hvor præsident
Mel Zelaya blev afsat, en populist der var
blevet valgt i 2006. Fra 2010 til 2012 skar de
konservative kræfter, der dominerede landets
regering, drastisk i budgettet til offentlig service, herunder boliger, sundhedssystem og uddannelse. Den absolutte fattigdom steg til 26,3
procent; og næsten to ud af tre honduranere
lever i dag under fattigdomsgrænsen. Også
uligheden voksede hurtigt – de første to år
>
FOTOS: SKYSCRAPERCITY (TV) & JORGE CABRERA/REUTERS/SCANPIX (TH)
48/
OMVENDT PLAN
Det var på baggrund af dette økonomiske og sociale kaos, at Romer
første gang opfordrede Honduras til
at eksperimentere med disse modelbyer. Han mente, at Honduras skulle
tillade udenlandske investorer at
omgå mangelfuld regeringsførelse og
indgroet korruption for at kickstarte
væksten. Nye byer ville være en måde
at komme uden om Honduras’ elite
på, og det ville gavne resten af landet,
hævdede han. Men Romer havde ikke
taget med i sine betragtninger, at
modelbyerne kunne skabe en ny slags
korruption. Landets politiske elite
begyndte at bruge Romers koncept til
at hjælpe købestærke internationale
investorer med at manipulere reglerne
til deres egen fordel.
Loven om Særlige Udviklingsregioner, eller RED‘er, som den
honduranske kongres vedtog i 2011,
ØEN ZACATE GRANDE ER UDPEGET SOM
SÅKALDT ZEDE-ZONE. DET BRINGER MINDER
FREM OM HONDURAS' LANGE FORTID MED
KLASSEKAMP OM JORDBESIDDELSER.
OR
muliggjorde øjensynlig Romers vision
om modelbyer. Romer mente, at man
skulle invitere investorer til at udvikle
nye byer i ubeboede eller sparsomt
beboede områder, og kun opstille få
restriktioner for disse områder. Men
han understregede, at det var vigtigt
at kræve gennemsigtighed for at sikre,
at modelbyerne blev administreret
hensigtsmæssigt. Romer støttede den
F onseca G olfen
fremsatte lov i Honduras i 2011, men
i 2012 tog han uventet afstand fra
loven, til dels fordi regeringen ikke
inddrog den bebudede Gennemsigtigheds-Kommission, som Romer forven- HONDURAS
tede at skulle være en del af.
SA L
VA D
efter kuppet sikrede de rigeste 10 procent af honduranerne sig 100 procent
af landets reelle indtægtsstigninger.
Samtidig er volden og utrygheden
eksploderet. Siden 2011 har Honduras
haft den højeste drabsrate pr. indbygger i verden. Internationale medier
har ofte sammenkædet volden med
narkosmuglere og bander. Men dette
har nedtonet betydningen af det notorisk korrupte politi og militær, der
blandt andet håndhæver regeringens
politik ved brug af henrettelser. I
løbet af det sidste halvandet års tid
er mere end 400 børn blevet slået
ihjel. Journalister, advokater, menneskerettighedsforkæmpere, jordrettighedsaktivister, oppositionspolitikere,
LGBT-folk (Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, red.) og aktivister, der arbejder for den oprindelige
befolknings rettigheder, er ofte mål
for brutal undertrykkelse fra både
stat og private sikkerhedsstyrker.
HONDURAS
EL
>
“
Han mente, at Honduras skulle
tillade udenlandske investorer
at omgå mangelfuld regeringsførelse og indgroet korruption
for at kickstarte væksten.
UD MED DOMMERE
Samme år omstødte Honduras’ højesteret loven med henvisning til
forfatningsmæssige problemer. Men
kort efter fjernede regeringen ulovligt
fire ud af de fem højesteretsdommere,
der havde stemt imod RED‘erne, og
erstattede dem med dommere, der
var mere føjelige over for regeringens
dagsorden. I 2013 vedtog kongressen en lov, der tillod ZEDE‘er, og som
næsten var magen til RED-loven,
og som samtidig i endnu mindre
grad beskyttede de demokratiske
principper. For eksempel tillod den
honduranske regering internationale
investorer at etablere ZEDE‘er hvor
som helst i landet, også i de områder,
der allerede var befolkede, hvilket
altså muliggjorde en fordrivelse af
de pågældende indbyggere. (Romer
havde understreget, at det var vigtigt,
at arbejderne “stemte med fødderne”
– altså at de aktivt valgte at bo i de
pågældende byer).
ZEDE‘erne skal kontrolleres af en
komité bestående af 21 medlemmer,
der deler holdninger med regeringen,
og af selvstændige aktører på det
frie marked, der hylder liberalistiske
værdier. Denne komité vil uddelegere
myndighed for hver enkelt ny ZEDE til
en fempersoners underkomité, der så
– med det forventede input fra de store
Zacate
Grande
NICARAG UA
• Indbyggertal: 8, 45 millioner
• Areal: 112.090 kvadratkilometer
•
Hovedstad: Tegucigalpa
•
Militærkup 2009: Landets præsident
Zelaya bliver tilbageholdt af militæret
og sat på et fly til nabolandet Costa Rica.
investorer – udpeger en administrator,
der skal føre tilsyn med etableringen
af zonens civile, strafferetslige og administrative institutioner.
RETSLØSE BORGERE
For honduranerne, som pludselig
kan risikere at bo inden for en sådan
bygrænse eller tæt på en, er dette et
alarmerende perspektiv. De vil blive
berøvet mange af deres grundlovsfæstede rettigheder og andre former for
beskyttelse, som andre borgere har.
Derudover vil de ikke have adgang
til relevante juridiske muligheder,
hvis for eksempel sikkerhedsstyrker
etableret af investorer optræder undertrykkende, eller hvis det viser sig,
at administratorerne er korrupte. Det
er meningen, at hver ZEDE skal udvikle sit eget juridiske system baseret
på sædvaneret – igen på baggrund af
de retningslinjer, som de enkelte investorer udstikker – helt uafhængigt af
det honduranske civilretslige system.
Desuden er der øjensynlig ikke nogen
appelinstans ud over ZEDE‘ens egen
domstol.
Den 26. maj i år stadfæstede højesteret ZEDE-loven. I øjeblikket er man
i gang med at undersøge adskillige
mulige placeringer i Honduras. I tæt
befolkede områder med mere end
100.000 mennesker kan borgere afvise
en mulig ZEDE via en folkeafstemning. Men for områder, der er tyndt
HONDURAS HAR EN TRIST REKORD SOM LANDET
MED VERDENS HØJESTE DRABSRATE.
Bajo Aguan-region, der har modsat sig
de tyverier af jord, som den honduranske erhvervsmand Facusse står bag, er
blevet mødt af en brutal aktion, hvor
140 mennesker mistede livet.
Den forestående indføring af modelbyerne har været et andet eksempel
KAMPEN FORTSÆTTER
på det samme. Den 4. september 2012
For marginaliserede lokalsamfund i
hjalp Antonio Trejo, en menneskerettighedsadvokat, der repræsenterede
Honduras bringer modelbyerne minder frem om landets lange fortid med bønderne fra Bajo Aguan, med at udarbejde en protest til RED-loven på bagklassekamp om jordbesiddelser. Jord
grund af forfatningen. Det gjorde han
erobret for flere århundreder siden af
på trods af adskillige dødstrusler, og
europæiske imperialister blev med
på trods af at hans gentagne anmodtiden overdraget til lokale oligarker.
Landbrugsreformer i 1960‘erne havde ninger om politibeskyttelse ikke blev
til hensigt at give marginaliserede lo- efterkommet. 17 dage senere blev han
kalsamfund formelt ejerskab over den skudt ned uden for en bryllupsfest, han
jord, deres familier havde boet på i
deltog i, i hovedstaden Tegucigalpa.
generationer, men disse bestræbelser (Tidligere samme dag havde Trejo
blev undermineret af erhvervslivets
offentligt beskyldt lovgiverne for at
top ved hjælp af tvang, svindel og
bruge modelbyerne til at rejse penge).
trusler. Fattige lokalsamfund lider
Fem måneder senere blev hans bror
stadig under disse berøvelser, under
skudt af ukendte gerningsmænd.
usikkerhed om adgangen til fødevarer,
Indbyggerne i Zacate Grande nægter at lade sig true. Zacate Grandes
og undertrykkes som en konsekvens
af deres manglende juridiske ejerskab Stemme fortsætter sine daglige udsendelser, der støtter lokalsamfundets
til jorden.
Honduras’ jordejerelite føler sig kun kamp for selvbestemmelse. Desværre
sjældent nødsaget til at gøre noget for har de i overvældende grad oddsene
imod sig. Honduras’ politiske og økoat mindske disse problemer. Faktisk
nomiske elite er dygtige til at dele og
har landets elite en stærk tradition
herske over marginaliserede lokalfor at slå hårdt tilbage, når de, der er
blevet berøvet jord og rettigheder, pro- samfund ved hjælp af forskellige metesterer. Bønder i den frodige nordlige toder. De forsøger måske at bestikke
befolkede, og for bestemte udpegede
områder langs landets kyst, er der
ikke krav om at høre befolkningen.
Dette betyder, at beboerne på Zacate
Grande ikke har megen indflydelse på
deres egen fremtid.
medlemmer af lokalsamfundet for at
skabe spændinger internt. De vil efter
alt at dømme fortsætte med at forsøge
at sprede frygt blandt beboerne på
øen. Der er allerede forlydender om
jordspekulanter, som dukker op i byen
Amapala på naboøen El Tigre. De
køber små jordejere ud og fortæller
andre, at hvis ikke de sælger, bliver de
ikke i stand til at betale ejendomsskatterne, når ZEDE‘erne bliver en realitet.
Indbyggerne vil blive ved med at
kæmpe for deres rettigheder og for
deres overlevelse, men med udsigt til,
at international kapital rykker nærmere på, vil udbytningen og udplyndringen af Honduras’ fattige formentlig
fortsætte med uformindsket styrke. •
Oversat af Julie Top-Nørgaard.
Teksten er en oversat udgave af artiklen
Bad Role Models - The Embattled Arrival of Honduras' Model Cities bragt
på Foreign Affairs’
webside i august 2014.
Reprinted by permission of Foreign Affairs, August 2014. Copyright 2014 by the
Council on Foreign Relations, Inc.
Lauren Carasik
Direktør for the International Human Rights Clinic and
juraprofessor ved Western New England
University School of Law (USA).
49/
50/
Filippinerne
OPRINDELIGE FOLK
KLEMT I FREDSAFTALE
En af Sydøstasiens længste væbnede konflikter er
– måske – slut. Den filippinske regering har indgået
en historisk fredsaftale med muslimske separatister
i Mindanao, men områdets oprindelige folk føler sig
kørt over i processen.
AF NINA TRIGE ANDERSEN, UPI
FOTOS: POP SALAHOG
HUNDREDER AF INDFØDTE FOLK MØDTE OP I BYEN UPI
FOR AT KOMME I DIALOG MED LANDETS LOVGIVERE.
F ilippinerhavet
Manila
S ydkinesiske
H av
FILIPPINERNE
“
Mindanao
Vi støtter fredsprocessen, og vi støtter
moroernes ret til selvbestemmelse.
Men vi beder også om anerkendelse
af vores ret til selvbestemmelse.
Timuay Alim Bandara,
leder i teduray-stammen
MALAYSIA
INDONESIEN
På borgmesterens kontor i bjergbyen
Upi i det sydlige Filippinerne sidder en gruppe
kongresmedlemmer, lokale politikere og repræsentanter for områdets oprindelige folk
stuvet sammen. En ældre kvinde tager ordet:
“Min søn er blevet dræbt, og i sidste måned
blev min mand dræbt. Vi kan ikke længere
arbejde på vores jord.”
Hun er fra lambangian-stammen på det
hellige bjerg Firis, som muslimske separatister
i årtier har brugt til militærlejrene Omar og
Badre. Bjerget hører til de oprindelige folks
“forfædrenes territorier”, og den ældre kvinde
er en af dem, der det meste af sit liv har forsøgt at få livet til at fungere i krydsilden mellem oprørere og regeringshær.
En af Sydøstasiens længste væbnede konflikter skulle være bragt til ende, men de oprindelige folks kamp for deres rettigheder er
måske først lige begyndt.
Et udkast til juridisk grundlag for en ny
autonom muslimsk region i Mindanao, Filippinernes sydligste øgruppe, har nu set dagens
lys. Bangsamoro Basic Law (BBL), som udkastet hedder, er blevet til efter mere end femten
års fredsforhandlinger mellem den filippinske
regering og oprørsgruppen Moro Islamic Liberation Front (MILF). Forud er gået flere hundrede års kamp for muslimsk selvstændighed
i Mindanao. Sidst MILF forhandlede fred med
regeringen – under den foregående præsident
Arroyo – stødte aftalen på grund med et brag
i 2008, og hundrede tusinder af civile blev
drevet på flugt under de efterfølgende krigshandlinger.
Med den nye aftale vil 10.000 MILF-rebeller
i 2016 nedlægge våbnene og overtage styringen i en ny autonom region. Men ikke alle
indbyggerne i de områder, som er omfattet af
aftalen, er trygge ved at blive en del af Bangsamoro, som selvstyreenheden skal hedde. Moro
var det navn, de spanske koloniherrer i sin tid
gav den muslimske befolkning, og Bangsa
kommer af det malaysiske ord for nation.
Men området er befolket af andre end
moroer. Dels kristne bosættere og migran-
51/
>
>
52/
ter, hvoraf nogle er kommet af egen
drift, andre som led i den filippinske
regerings forsøg på at styre de muslimske områder ved at befolke dem
med kristne filippinere. Og dels oprindelige folk: de stammer, som har
befolket øgruppen lige så længe som
moroerne, men som aldrig er blevet
hverken kristnet eller islamiseret.
FORFÆDRENDE TERRITORIER
For de oprindelige folk er udsigten
at skulle leve under MILF's version
af sharialov det mindste problem.
Værre er det, at MILF har afvist at
give juridisk bindende garantier for,
at de oprindelige folk kan beholde
deres forfædrende territorier (ancestral domains), som de i århundreder har boet på og dyrket. MILF har
heller ikke villet skrive ned, om eller
i hvilken grad de oprindelige folk
kan få lov at praktisere deres interne
sociale og politiske organisering i
stammerne.
“Først fanger vi hønen, dernæst finder vi ud af, hvordan den skal tilberedes,” har standardsvaret lydt fra MILF.
Men opskriften er allerede blevet
udarbejdet. Heller ikke fra regeringsside er de oprindelige folk blevet officielt inviteret til at give deres besyv
med. Til gengæld har stammerne selv
samt ngo'er som Mindanao Peoples’
Peace Movement, der organiserer både
moroer, kristne og oprindelige folk,
arbejdet intensivt i kulisserne for at
skaffe de oprindelige folk indsigt i og
indflydelse på det juridiske grundlag.
DEM, DER IKKE KAN VÆLGE
Uden for sportshallen i Upi i provinsen Maguindanao, moroernes kerneland, er hundreder af oprindelige folk
fra teduray, lambangian og dalungan
manobo-stammerne mødt op en tidlig
tirsdag morgen sidst i juni. I dag er
det disse stammers tur til at blive hørt.
En gruppe kongresmedlemmer fra
den nationale kommission for oprindelige folk (NCIP) er ventet, og det
samme er nogle af de lokale borgmestre og guvernører.
Inde i sportshallen fordrives ventetiden med en spontan karaokesession. Nogle af de fremmødte er klædt
i traditionelle dragter, andre blot med
deres stammes hovedtørklæde og ellers i jeans og T-shirt.
At lovgivere kommer ud til de
oprindelige folks områder, er ikke
noget, der sker hver dag, og slet ikke
DE OPRINDELIGE FOLK I DEN MUSLIMSK DOMINEREDE DEL AF MINDANAO BEBOR
PRIMÆRT HØJLANDET, OG HER HAR MUSLIMSKE SEPARATISTER I ÅREVIS HAFT
MILITÆRLEJRE. NU BLIVER DE MAGTHAVERE PÅ LANDETS NÆSTSTØRSTE Ø.
i Mindanao. De er da heller ikke kommet endnu. Stolerækkerne fyldes op,
og det samme gør tribunerne.
Forventningen har været 500 fremmødte, men mindst 750 har indskrevet
sig. Nogle er rejst langvejs fra deres
hytter i de øde bjergområder, andre
kommer nede fra Cotabato City, hovedbyen i Maguindanao. Nogle grænseområder får mulighed for at stemme
om, hvorvidt de ønsker at være en del
af den nye autonome region.
Det gælder ikke Maguindanao.
Teduray, lambangian og dalungan
manobo har intet valg. Deres kommende regering vil være domineret af
MILF-folk.
PRESSET UD AF NORMALISERING
“Vi støtter fredsprocessen, og vi støtter moroernes ret til selvbestemmelse.
Men vi beder også om anerkendelse
“
Vi vil aldrig tillade, at I bliver
andenrangsborgere i Mindanao.
Teresita Quintos Deles,
rådgiver for
Filippinernes præsident
af vores ret til selvbestemmelse,” siger
Timuay Alim Bandara, en af lederne i
teduray-stammen.
Lovgiverne, der selv tilhører oprindelige folk fra andre regioner i landet,
giver udtryk for, at stammerne kan
vælge at stemme sig ud af den nye
autonome region. Men det er ikke
tilfældet for alle. Den eneste måde, de
oprindelige folk i moroernes kerneland vil kunne slippe for at leve under
MILF's styre på, er ved at forlade den
jord, de har dyrket i århundreder. Der-
FN-KONFERENCE OM
OPRINDELIGE FOLKS
RETTIGHEDER
Den 22.-23. september afholdt FN verdenskonference om oprindelige folks
rettigheder (WCIP2014) med det formål
at udveksle erfaringer med implementeringen af FN-erklæringen om oprindelige
folks rettigheder, som blev vedtaget i
2007 efter 25 års forarbejde. Fire lande
stemte imod erklæringen i 2007: Australien, Canada, New Zealand og USA.
De fire lande valgte senere at “støtte”
erklæringen, men som et ikke-juridisk
bindende dokument.
http://wcip2014.org/
EFTER 17 ÅR I GLEMSLEN
Halvanden time efter at høringen i
Upi skulle være begyndt, kommer en
gruppe soldater med fuldautomatiske
våben ind i sportshallen. Bag dem
kommer de lokale politikere og kongresmedlemmerne fra Manila, og bag
dem bevæbnede private sikkerhedsfolk samt provinsens politichef med
en gruppe betjente.
Dette er Maguindanao, hvor
ngo'erne har udkigsposter over deres
boltede porte, og hvor hærens checkpoints og oprørernes militærlejre er
strøet med rund hånd. Våben til en
høring er ikke mere opsigtvækkende
end en gruppe teduray'er iklædt traditionel stammedragt foran et karaokesystem.
Hele menageriet tager opstilling
på en scene. I midten komité-formand
for er det afgørende for disse stammer,
Stammerne bebrejder ikke de civile Nancy A. Catamco fra bagobo-manobo-stammen i det østlige Mindanao
at deres rettigheder bliver anerkendt
moroer, understreger Timuay Alim
i det juridiske grundlag, som skal beBandara. Det er fattige folk, som bliver og ved hendes side viceformand
handles i den filippinske kongres over lovet et stykke jord, de kan leve af.
Teddy Brawner Baguilat fra tuwalide næste måneder.
Problemet er, at de lever under MILF's stammen i det nordlige Filippinerne.
“Den såkaldte normaliseringsproBegge er kendt for deres kompromisog nu også regeringshærens beskyttelse, mens ingen af parterne endnu
løse kamp for oprindelige folk, men
ces har allerede givet os problemer i
ingen af dem kommer fra Mindanaoflere områder,” fortæller Timuay Alim har afsat ressourcer til at få afklaret
det spørgsmål, de oprindelige folk er
konfliktens kerneområde.
Bandara.
blevet lovet afklaring på i årtier: Præ“I 17 år har vores regering glemt
“Nogle af MILF's militærlejre har
ligget på vores forfædrende jord, efter cis hvor deres forfædrende jord starter os,” indleder Timuay Alim Bandara
og slutter.
sit indlæg med henvisning til, at den
'aftale' med de lokale, og nu skal de
Når de oprindelige folk insisteIndigenous Peoples’ Rights Act, som
omdannes til udviklingszoner. Men
rer på deres ret til jorden, fører det
Filippinerne vedtog i 1997, aldrig er
det var aldrig jord, der tilhørte MILF.
ofte til militære trusler fra lokale
blevet indført i Autonomous Region
Den blev 'udlånt' til folk med våben
MILF-militser, fortælles det på lukof Muslim Mindanao, den nuværende
af folk uden våben. Nu kommer der
kede møder med lovgiverne i formuslimske selvstyreenhed, som den
morobosættere, som begynder at
bindelse med høringerne. Der er da
gamle separatistiske bevægelse Moro
dyrke jorden, og de oprindelige folk
også stammer, som ikke har kunnet
National Liberation Front (MNLF)
er bange for at sige, at det er deres
komme til høringerne, fordi de ikke
fik forhandlet igennem. Og da præjord. Så vi bliver presset ud af vores
sident Aquino i 2011 indledte fredsterritorium, ikke med våben, men med kan bevæge sig frit igennem deres
forhandlinger med den konservativt
eget område.
normaliseringsprogrammer.”
53/
>
>
54/
islamiske MNLF-udsplitning MILF
om udvidelse af territorium og selvstyre, var de oprindelige folk endnu
en gang sat på sidelinjen. Dagen
igennem går stammerepræsentanter
op til mikrofonen og fortæller om,
hvordan de er blevet presset væk fra
deres jord. Lovgiverne lover, at de
vil bringe bekymringerne videre til
Kongressen.
MARGINALISERET
For oprindelige folk i Filippinerne
handler kampen om retten til jord,
først og sidst. De fleste har ingen
officielle dokumenter på deres territorier; de har deres egne kort, overleveret fra generation til generation
sammen med viden om, hvordan
man bruger stjernerne og dyrenes
lyde til at navigere efter. Selvom der
de sidste år i stigende grad er blevet
forsket i deres historie, både af stammernes egne folk, som har uddannet
sig inden for blandt andet antropologi, og af udefrakommende forskere,
har de stadig primært mundtlige fortællinger, der knytter deres stammer
til jorden.
Rudy B. Rodil, Mindanao-historiker og forhenværende viceformand
for forhandlingsgruppen mellem
MILF og regeringen i perioden op
til 2008, mener, at inkluderingen af
oprindelige folk i den nuværende
fredsproces er den bedste nogensinde, men at der bestemt er plads til
forbedring.
“At der overhovedet er tænkt i repræsentanter for oprindelige folk, er
efter min mening tegn på opvågnen
fra begge parter,” siger Rudy B. Rodil.
“Også oprindelige folk har krav på
deres sociale rum. Min vurdering af
de sidste 40 års fredsforhandlinger er,
at der er kommet en dybere forståelse
af grundlæggende begreber: forfædrende territorier, selvstyre, inkludering
af såvel Bangsamoro som ikke-Bangsamoro,” siger han og tilføjer:
“Ikke desto mindre fremstår diskussionen om oprindelige folks sociale rum ufærdig.”
ONDE TUNGER
Blandt de grupper i Mindanao, som
har bakket op om oprindelige folks
krav på at blive hørt, er Initiatives for
International Dialogue (IID), Institute for Autonomy and Governance
(IPDEV) og Mindanao Peoples’ Peace
Movement (MPPM). Det var blandt
andet dem, der fik organiseret høringerne i Mindanao i juni.
Arbejdet har været en torn i øjet på
MILF, der har forsøgt at miskreditere
blandt andet MPPM som værende
“onde tunger”, der pisker en stemning
op blandt de oprindelige folk.
I løbet af sommeren forlyder der
rygter om, at BBL fortsat ligger på
præsidentens bord, fordi han ønsker
at indarbejde flere af de oprindelige
folks krav, herunder forpligte den nye
autonome region på Indigenous Peoples’ Rights Act. Men det vil MILF ikke
høre tale om.
TRO IKKE, VI ER SVAGE
I juli holdt præsidentens rådgiver
i fredsprocessen, Teresita Quintos
Deles, møde med lederne af de oprindelige folk, hvor hun forsikrede dem
om, at den endelige udgave af Bangsamoro Basic Law ville beskytte deres
rettigheder.
“Vi vil aldrig tillade, at I bliver andenrangsborgere i Mindanao,” sagde
Deles.
“
Vi har kæmpet for vores rettigheder med fredelige midler. Men
tro ikke, at vi er svage, blot fordi
vi endnu ikke har været blandt
dem, der tog våben op.
Timuay Alim Bandara,
leder i teduray-stammen
Disse udmeldinger fik MILF til at
advare mod, at udkastet kom videre
til Kongressen i “ukendelig” form, og
dermed satte fredsprocessen “tilbage
til nul”. Kort efter valgte MILF imidlertid atter at fokusere på nødvendigheden af fred og fælles fodslag. Ingen
ønsker en gentagelse af kollapset i
2008.
I august indledte regeringen og
MILF en række fælles workshops
i et forsøg på at nå til enighed om
et BBL-udkast, der kunnen sendes
til godkendelse i Kongressen. Heller ikke her var de oprindelige folk
inviteret med. I forbindelse med præsidentens årlige State of the Nation
Address den 30. juli holdt de oprindelige folk deres State of the Indigenous
Peoples’ Address. Her meldte de ud,
at de “bakker op om alle, der arbejder
på at opnå fred i Mindanao”, og at
de helhjertet støtter oprettelsen af et
Bangsamoro.
Men “det, som er lovligt, er ikke
nødvendigvis retfærdigt”, og betingelsen for varig fred, understregede
de, er respekt for oprindelige folks rettigheder. Som Timuay Alim Bandara
sagde under høringen i Upi:
“Vi har kæmpet for vores rettigheder med fredelige midler. Men tro
ikke, at vi er svage, blot fordi vi endnu
ikke har været blandt dem, der tog
våben op.”
Ved redaktionens slutning blev en
revideret udgave af Bangsamoro Basic
Law endeligt indleveret til behandling
i Kongressen i Manila. Ledende dele
af MILF var efter sigende “skuffede” •
FILIPPINSKE STAMMERS
SELVSTYRE
Der er mindst 18 forskellige grupper af
oprindelige folk i Filippinerne med hver
sit sprog og kulturelle særtræk.
Disse grupper er underinddelt i stammer.
Samlet kaldes de katawhang lumad og
udgør omkring 18 procent af Filippinernes
samlede befolkning. Omtrent en tredjedel
af de oprindelige folk bor i Mindanao.
Flere af de oprindelige folk har deres egne
styreformer (omend de er underlagt filippinsk lovgivning), en ret som er beskyttet
i Indigenous Peoples’ Rights Act, vedtaget
i 1997.
Teduray er en af de største stammer
blandt de oprindelige folk på Mindanao,
der hverken er blevet kristnet eller islamiseret. Teduray er organiseret efter en
kollektiv styreform, de kalder Timuay Justice and Governance (TJG), som har seks
grundlæggende principper:
• Nærhed og gode relationer til naturen
•
Kollektiv ledelse, som fremmer et “frit,
fredeligt og beskedent fremgangsrigt
fællesskab”
•
Fælles ejerskab til de basale goder
•
Alle er lige meget værd
•
Fred i sindet som forudsætning for
retfærdighed og udvikling
•
Progressiv pluralisme; at være åben
over for andre individer og gruppers tro
og måder at leve på
Ranum
Verdensklasse
Ranum Efterskole College kombinerer efterskole med international uddannelse i dansk 9. og 10. klasse,
Cambridge IGCSE og Advanced Level. Vælg mellem 60 forskellige profilfag, valgfag, klubfag, samt
3 rejser til hele verden. Et skoleår med høj faglighed, dansk sprog og kultur, en oplevelse for livet.
Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk
Kronik
SYGDOMSBOMBEN
UNDER AFRIKA
AF SUSANNE VOLQVARTZ,
UDVIKLINGSDIREKTØR I DEN DANSKE NCD ALLIANCE
(HJERTEFORENINGEN, DIABETESFORENINGEN OG KRÆFTENS BEKÆMPELSE)
FOTO: SVEN TORFINN/POLFOTO
56/
Verdenssamfundet har
længe haft fokus på en
indsats mod hiv/aids,
malaria og nu ebola.
Imens er der sket en
voldsom vækst af
ikke-smitsomme
sygdomme som
kræft og diabetes i
verdens fattige lande.
Skal katastrofen
afværges, skal der
handles nu.
Nalumu fra Uganda på 38 år har
fået brystkræft.
I Danmark ville hun have 85 procents chance for at overleve, og hun
ville være sikret gratis diagnose og behandling. Sådan er det ikke for Nalumu.
Hun måtte sælge sine grise, som var
hendes eksistensgrundlag, for at få
penge til at rejse til hovedstaden Kampala – det eneste sted i Uganda, hvor
man kan diagnosticere og behandle
kræft. Med families og venners hjælp
kan hun måske skrabe penge sammen
til at få den nødvendige behandling.
Nalumu kan endda betragtes som
heldig. I Uganda dør mange mennesker på grund af mangel på diagnose
og behandling. De dør uden smertebehandling, og ofte bliver de isoleret fra
lokalsamfundet, fordi det er en udbredt
opfattelse, at sygdomme som kræft
eller sukkersyge smitter eller skyldes
en forbandelse. Familierne ruineres
af udgifterne til behandling og mister
deres indtægtsgrundlag, når mor eller
far bliver syg og uarbejdsdygtig.
IKKE-SMITSOMME SYGDOMME
• Kræft udgør sammen med diabetes,
hjerte- og lungesygdomme en sygdomsgruppe som af WHO betegnes
ikke-smitsomme sygdomme eller noncommunicable diseases (NCDs) – altså
modsat smitsomme sygdomme som
malaria, tuberkulose og hiv/aids.
• Ikke-smitsomme sygdommene kaldes
livsstilssygdomme, fordi fælles risikofaktorer er rygning, usunde madvaner
med for fed mad og for få grøntsager og
frugt, manglende motion og skadelig
brug af alkohol.
Antallet af patienter stiger voldsomt, fordi usund præfabrikeret mad
er billigere end den sunde mad, man
selv kan dyrke. Muligheden for motion
begrænses af byudviklingen, som gør
det livsfarligt at færdes på cykel eller
til fods. Cigaretter faldbydes enkeltvis,
og salget bakkes målrettet op af reklamer. For tobaksindustrien er Afrika et
uopdyrket marked, og selskaberne er
offensive. Vi har set eksempler på ungdomskoncerter i Tanzania, hvor industrien leverer gratis cigaretter. Dertil
Antallet af patienter stiger voldkommer, at viden om risikofaktorer er
nærmest ikke-eksisterende blandt især
somt, fordi usund præfabrikeret
ikke-uddannede afrikanere.
mad er billigere end den sunde
Sundhedsvæsenerne i de fleste
mad, man selv kan dyrke.
afrikanske lande bærer præg af den
massive internationale støtte, der – på
baggrund af FN‘s 2015 Mål – er blevet
FATTIGE FÅR DA IKKE KRÆFT
tilført for at bekæmpe smitsomme
I Tanzania og Zanzibar har man med sygdomme som hiv/aids, tuberkulose
støtte fra Danida i 2011/12 gennemog malaria. Det store fokus på de smitført en undersøgelse af risikofaktorer somme sygdomme er uden tvivl berettiget og vigtig for sundheden i lavog udbredelse af ikke-smitsomme
sygdomme eller NCDs (i det følgende indkomstlandene, men forfordelingen
har betydet, at sundhedsvæsenet ikke
blot benævnt ‘livsstilssygdomme’).
er gearet til at håndtere sygdomme
Den danske NCD alliance har sammen med sin partner i Uganda gensom kræft, diabetes og hjertesygdom.
nemført samme undersøgelse i 2012.
Det primære sundhedsvæsen et helt
Undersøgelserne viser en meget høj
uforberedt på den nye epidemi. Der
forekomst af forhøjet blodtryk, forer ikke kapacitet til at stille tidlige
højet blodsukker, fedme (især blandt
diagnoser og give behandling på et
kvinder) rygning (især blandt mænd
tidligt stadium, som er altafgørende
og unge) og mangel på motion. Derfor overlevelsen.
med bekræftes analyser fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der LIVSSTILSSYGDOMME
FREM I LYSET
viser, at livsstilssygdomme vokser
eksplosivt i Afrika syd for Sahara. Pro- Regeringsledere og sundhedsministre
blemerne er der altså. Men der er stor fra hele verden mødtes den 10. og 11.
uvidenhed om livsstilssygdomme,
juli i FN i New York for at gøre status
som er et nyt fænomen i Afrika. Myover udviklingen i kampen mod livsten om, at de kun rammer velhavende stilssygdomme. Mødet var en opfølgning på det første højniveaumøde om
mennesker i rige samfund, lever
disse sygdomme i 2011, hvor et omfatstadig.
“
57/
>
>
WHO-CHEF MARGARET CHAN: VIJLEN TIL EN INDSATS ER TIL STEDE,
MEN KAPACITETEN MANGLER, SPECIELT I LANDENE I SYD.
FOTO: MARTIAL TREZZINI/KEYSTONE/AP/POLFOTO
58/
tende politisk program blev vedtaget.
Generalsekretær for WHO Margaret
Chan gav denne beskrivelse på mødet
i år: “I see no lack of commitment. I
see a lack of capacity to act, especially
in the developing world”.
De østafrikanske NCD-alliancer
havde til mødet udarbejdet en analyse
af indsatsen mod livsstilssygdomme
i Østafrika. Landene havde skrevet
livsstilssygdomme ind i deres sundhedspolitikker, men der var kun få
konkrete tiltag og ingen budgetter
til at understøtte dem. På FN-mødet
vedtog regeringslederne, at der skulle
handling bag ordene. Sundhedssystemerne skal udvikles, og der skal sikres
adgang til medicin og behandling for
alle. Forebyggelse skal være i højsædet
igennem en tværpolitisk indsats, som
involverer flere sektorer. Men i lavindkomstlande er der brug for hjælp til
den komplekse indsats, der skal til for
at bekæmpe livsstilssygdomme.
Det blev også vedtaget i New York,
at civilsamfundet skal spille en central
rolle i forebyggelse og kontrol og ikke
mindst som vagthunde, der kan holde
regeringerne til ilden. I verdens fattigste lande, hvor byrden af livsstilssygdomme vokser eksplosivt, samtidig
med at man stadig døjer med de smitsomme sygdomme, findes der endnu
ikke civilsamfundsorganisationer, der
kan varetage interesser for patienter
ramt af livsstilssygdomme. Her bliver
nord/syd-samarbejder essentielle. I
de rige lande har vi kæmpet mod livsstilssygdomme længe og har nogle
meget stærke patientforeninger. Vores
erfaringer kan komme de fattigste
lande til gode. Som formanden for
Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen,
udtrykker det: “Vi er forpligtet til at
“
Der er behov for en mere strategisk og helhedsorienteret udvikling på sundhedsområdet og
ikke panikreaktioner i forhold til
ebola, svineinfluenza og andre
epidemier der fra tid til anden
dukker op.
bruge vores viden til at hjælpe patienter i lande, hvor forholdene er langt
under de danske standarder”.
I Danmark har vi stiftet den danske
NCD Alliance, der består af Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og
Kræftens Bekæmpelse. Med fondsmidler fra Danidas civilsamfundspulje
støtter vi arbejdet mod kræft, diabetes
og hjertesygdomme i Østafrika. Sundhed er en fundamental menneskerettighed – men vi sikrer os bedst denne
ret ved at slå os sammen i stærke organisationer, der kan kæmpe for den.
SUNDHED TILBAGE I
UDVIKLINGSARBEJDET
Indtil videre er livsstilssygdomme
med i de kommende post-2015 Mål for
udvikling, og må derfor siges at have
fået verdenssamfundets bevågenhed. På højniveaumødet i FN stemte
Danmark for at styrke indsatsen mod
livsstilssygdomme i Syd, men herhjemme har regeringen besluttet, at
sundhed ikke længere er et strategisk
indsatsområde for det danske udviklingsarbejde. Handel er mantraet for
den danske (og mange andre rige
landes) udviklingsindsats. Så hvis de
mange livsstilsrelaterede dødsfald
og de internationale politiske aftaler
ikke er nok til at motivere et fokus på
sundhed, så kan det økonomiske tab
måske være en kickstarter. World Economic Forum (WEF) har fremlagt en
chokerende beregning, som viser, at
livsstilssygdomme på verdensplan vil
koste 47 billioner dollar årligt – heraf
21,3 billioner dollar i lav- og middelindkomstlande – frem til 2025 på
grund af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling, hvis udviklingen
fortsætter som hidtil. Billioner: altså
én million millioner!
Tallene fra WEF viser med al tydelighed, at der er grund til at beholde
sundhed som et strategisk område for
det danske udviklingsarbejde, hvis vi
vil bidrage til at bekæmpe fattigdom
og fremme handelen. Det skal nok
også vise sig, at en sundhedsindsats
også ville gavne handelen set fra
dansk side.
Vi skal bort fra at tænke sundhed
som bekæmpelse af enkelte sygdomme. Der er behov for en mere strategisk og helhedsorienteret udvikling
på sundhedsområdet og ikke panikreaktioner i forhold til ebola, svineinfluenza og andre epidemier, der fra tid til
anden dukker op. Ebola-udbruddet i
Vestafrika har opskræmt verdenssamfundet, og vi skal selvfølgeligt gøre,
hvad vi kan, for at forhindre trusler fra
enkelte sygdomme som ebola. Men
hvis vi i Danmark for alvor vil bidrage
til at støtte sundheden og bekæmpe
fattigdom, så skal vi også være parate
til at støtte det helhedsorienterede
arbejde med at forebygge livsstils-epidemien – verdens største dræber. • /
Susanne Volqvartz er udviklingsdirektør
i Den danske NCD alliance, formand for
CISU – og tidligere direktør for Hjerteforeningen (2000-2009).
VERDENS STØRSTE DRÆBERE
• 36 millioner ud af verdens 57 millioner
dødsfald årligt skyldes livsstilssygdomme; 80 procent af dem forekommer
i verdens fattigste lande.
• Den største stigning i tilfælde af livsstilssygdomme findes i Afrika syd for
Sahara. Her forventes de i 2030 at slå
flere mennesker ihjel end alle de smitsomme sygdomme til sammen.
• Alene antallet af kræfttilfælde forventes
at fordobles mellem 2008 og 2030.
Bosat i udlandet?
AT SENDE
PAPIR RUNDT
I VERDEN...
…er dyrt, klimauvenligt og
langsommeligt.
Og nu kan du læse Udvikling gratis på tablet
eller android som app med knivskarpe billeder og en del ekstramateriale.
Derfor vil Udvikling fra nytår blive pålagt et
gebyr for forsendelse, hvis du fortsat ønsker
at modtage det trykte magasin. Prisen er
199 kr. pr. året, hvis du bor i Norden/EU,
299 kr. for det øvrige udland.
Alle abonnenter i udlandet vil i løbet af efteråret modtage et brev med opkrævning for
betaling. Foretrækker du at læse Udvikling
som app, skal du ikke foretage dig noget –
udover at hente app’en.
Al henvendelse om abonnement:
[email protected]
Udenrigsministeriet
Har du forberedt
dig til rejsen?
Du kan oprette en profil på Udenrigsministeriets Danskerliste og oplyse om dine rejsemål.
Hvis der opstår en krisesituation, mens du er i udlandet, har vi dermed mulighed for at kontakte dig.
Læs mere og opret dig her:
omdanskerlisten.um.dk
35.000 er allerede oprettet.
God rejse!
Udenrigsministeriets Borgerservice
59/
Fortid
60/
DNA
FORTÆLLER
OM SLAVERI
Danmark er i front af omfattende forskningsprojekt, hvor dna-analyser kaster nyt lys over
Europas udførsel af slaver fra Afrika.
AF ALEX FRANK LARSEN
Seks uger efter at den amerikanske tv-stjerne Oprah Winfrey stak en
vatpind i munden, mente hun at have
sporet sin slægts rødder til zuluer i
Sydafrika. Det fik hende til at starte en
skole for fattige piger nær Johannesburg. Senere viste tv-divaens spytprøve, at hun snarere skal søge sine aner
hos Kpelle-folket i Liberias frodige
vestafrikanske bakkedale.
Analyser af menneskets arvebærende materiale, dna, er blevet et
kæmpe hit blandt sorte amerikanere
og har skabt et lukrativt marked for
private dna-laboratorier i USA. Med
en simpel vatpind sendt i en kuvert tilbyder firmaer som African Ancestry i
Washington at udpege det land og den
stamme i Afrika, hvorfra en vigtig gren
på kundens familietræ er udsprunget.
Testen koster 299 dollar, og med
svarbrevet følger et personligt certifikat, der udnævner testpersonen til
efterkommer af en ukendt mandingo
fra Mali, en mbundu fra Angola eller en forgænger et helt femte sted.
Desuden får modtageren opgjort sine
afrikanske, europæiske og indianske
arveanlæg i procenter.
Ofte foregår afsløringen af den
slags testresultater i populære tvshows foran et begejstret publikum og
en hovedperson med armene i vejret
og glædestårer i frit løb til ordene
“Yes, I am a Mende!”
OVERLEVERINGER
Markedet og efterspørgslen afspejler
et dybtfølt psykologisk behov blandt
USA's 40 millioner afroamerikanere
for at få sat sted og navn på slægtens
oprindelse i Afrika.
“Min drøm er, at enhver afroamerikaner vil opdage sine rødder,” siger
den kendte Harvard-historiker Henry
Louis Gates, der udover Oprah har
hjulpet kunstnere som Quincy Jones
og Whoopi Goldberg i deres søgen.
Indtil for få år siden var vores viden om slavetiden alene baseret på
mundtlige og skriftlige overleveringer,
nedarvet og fortalt gennem familiekrøniker eller bevaret i offentlige
arkiver. Det gælder også bestsellere
og film som Alex Haleys Rødder,
Steven Spielbergs Amistad og Steve
McQueens 12 Years a Slave.
Men nu åbner de nye genbaserede
teknologier for langt bredere indsigt i
følgerne af mere end 400 års deportation af slaver over Atlanterhavet. Det
har bragt slavetiden i fokus som aldrig
før, ikke mindst i Danmark, nummer
syv på ranglisten over de atlantiske
slavehandlernationer.
VERDENS BEDSTE ARKIVER
Danmark er beriget med verdens
bedste slavearkiver – en arv fra den
danske kolonitid, da slavegjorte afrikanere skulle beskattes som inventar på
plantager og i husholdninger i Dansk
Vestindien.
Derfor blev de 100.000 slaver i
dansk regi nøje registreret på lister,
der blev sejlet til København. Her
havnede også kirkebøger, vaccinationslister, efterlysninger af bortløbne
slaver, levnedsbeskrivelser og andre
dokumenter, der i dag er vigtige kilder
til historien om den danske slavetid
og slavernes efterkommere.
Andre nationers slavehandlere
solgte slaverne som anonyme masser,
mest udpræget Portugal med fire millioner afrikanere stuvet sammen i de
uhumske laster til Brasilien.
“
Skal der gives undskyldning
eller erstatning for slaveriet?
Bør vi arbejde med slavernes
jordiske rester? ”
Tom Gilbert,
biologiprofessor
Med dna og moderne arkæologi
tilføres den historiske arv i disse år en
række naturvidenskabelige værktøjer,
der ikke blot kan forbinde fortid og
nutid rent biologisk, men også åbenbarer skjulte skæbnebånd mellem
Afrika, Europa, Caribien, Nord- og
Sydamerika.
Det har for første gang bragt Europas slavehandlende nationer sammen
i en fælles udforskning af slavetiden
og dens nutidige følger. Også her med
Danmark som en central aktør.
BOTANISK HAVE
Projektet hedder EUROTAST, et
samarbejde mellem 10 universiteter
i Danmark, Frankrig, Holland, Island,
Portugal, Spanien, Storbritannien og
Caribien (St. Martin) og økonomisk
støttet af EU.
Hovedsigtet er at skaffe ny viden
om betydningen af, at cirka 12 millioner kidnappede afrikanere blev sejlet
over Atlanten som slaver. Hvor kom
MANGE SLAVER KOM FRA GULDKYSTEN
– HER AFBILLEDET PÅ ET TRADITIONELT
ASAFO-FLAG FRA GHANA.
afrikanerne fra? Hvor havnede de?
Hvad levede og døde de af? Hvilke
sygdomme plagede dem? Hvordan
kan deres nedarvede gener spores hos
nulevende efterkommere?
Desuden spørgsmål som: Hvad
betyder slavehandelen for de implicerede samfund i dag? Hvordan mindes
og formidles slaveriets historie til
nutiden?
Svarene skal indgå i 13 ph.d.-afhandlinger, som unge forskere forestår
på de 10 universiteter. Foruden arkæologer og dna-eksperter tæller gruppen
biologer, antropologer, historikere og
en matematiker, samt de unges professorer.
Hovedsædet ligger i Botanisk Have,
hos Center for Geogenetik under
Københavns Universitet. Dette center
har under professor Eske Willerslevs
ledelse vundet internationalt ry for
sine opsigtsvækkende dna-opdagelser
af især menneskets opståen, udvikling
og spredning over kloden. Willerslev
er en af fædrene bag EUROTAST.
FØLSOMME SPØRGSMÅL
“Det primære formål er at træne de
unge i at udforske en af menneskehedens vigtigste historier i de seneste
500 år – den transatlantiske slavehandel – og dens effekt på verden i dag,”
siger projektlederen, den britiske biologiprofessor Tom Gilbert.
“Desuden tager vi fat på mange af
de spørgsmål, som ikke kan besvares
gennem de historiske arkiver,” tilføjer
souschefen, den tyske arkæolog og
dna-forsker Hannes Schröder.
“Vores projekt er meget følsomt,”
fortsætter Tom Gilbert.
“Der er stærke følelser på spil, når
det gælder etiske spørgsmål som: Bør
lande befolket af slavernes efterkommere være selvstændige? Skal der
gives undskyldning eller erstatning for
slaveriet? Bør vi arbejde med slavernes
jordiske rester? Kan vi tillade os at
forstyrre gravfreden? Vores tilgang er
61/
>
>
EUROTAST-HOLDET UDGRAVER RESTERNE AF EN TIDLIGERE SLAVEHYTTE PÅ DEN
CARIBISKE Ø ST. EUSTATIUS (STATIA, SOM ER EN DEL AF DE NEDERLANDSKE ANTILLER).
FOTOS: BRIDGEMAN ART LIBRARY/SCANPIX (ØV.) & JACOB CRAWFURD (NED.)
62/
at forholde os neutrale til disse spørgsmål og arbejde tæt sammen med lokalsamfundet. Vi flyver ikke ind for at
snuppe noget, fordi det har akademisk
interesse. Tværtimod sørger vi omhyggeligt for, at vores forskning også giver
noget tilbage til det lokale samfund.”
hvordan de kommercielle dna-tests
påvirker begreber som identitet, race
og social bevidsthed hos efterkommere i Brasilien og USA.
SORTE BORTLØBERE
Forskergruppens dna-eksperter er generelt skeptiske over for de populære
FORSKERE I FELTEN
tests.
En bærende idé er, at de 13 forskere
Slaver blev i sin tid blandet samikke isolerer sig bag hver sin compu- men fra alle dele af Afrika. De blev
ter, men lærer at arbejde sammen på
solgt på må og få, kunne ikke stifte
tværs af fag og grænser for at gøre
familie og fik børn pr. tilfælde eller
den samlede forskning alsidig og
direkte tvang. Efterkommernes gener
tværvidenskabelig. Derfor bliver de
er derfor et sandt sammensurium. 10
hvert år sendt ud af deres biblioteker generationer tilbage har hvert menneske 1.024 forfædre/mødre, så hvilken
og sterile laboratorier for at møde
hinanden på feltarbejde og seminarer individuel dna-profil vil være den
sammen med lokale kolleger på slave- mest autentiske?
riets arnesteder i Caribien og Afrika.
EUROTAST-forskerne foretrækker
Nogle rejser også på individuelt felt- derfor større folkegrupper, der genearbejde. Som islandske Erna Johannes- tisk matcher hinanden på begge sider
dóttir, der på den fjerne atlanterhavsø
af Atlanten.
Sankt Helena har analyseret tandsæt
Det er netop, hvad Cesar Fortes
og skeletter på en stor afrikansk gravLima fra Cap Verde arbejder med
plads. Eller canadiske Ryan Espersen
på sit laboratorium i Toulouse i Sydfrankrig. Han analyserer dna hos
(med danske rødder), der er udstationeret som arkæolog på den lille ø Saba efterkommere af slaver, der i 17- og
i hollandsk Vestindien, mens den ca1800-tallet flygtede fra deres hollandribiske historiker Winston Phulgence
ske ejere på Surinams kyster og slog
undersøger brugen af slaveforter og
sig ned i det nordlige Amazonas og
andre mindesmærker på Afrikas guld- nabolandet Fransk Guyana.
kyst, det nuværende Ghana.
Gruppen kaldes Noirs Marrons –
En fjerde kandidat, den britiske
“sorte bortløbere” – og har bevaret deres genetiske rødder intakte helt tilbage
antropolog Sarah Abel, undersøger,
fra de vestafrikanske aner på Guldkysten og Slavekysten, nu Ghana og Benin. Derfor kan man med langt større
sikkerhed stedfæste efterkommerne og
finde paralleller, mutationer og anlæg
for sygdomme i deres arvemasse.
Frem mod 100-året for salget af
De Dansk-vestindiske Øer til USA i
2017 er der stadig meget nyt at grave
frem. Den indsigt i slavehandelens
aktuelle betydning, som døde knogler
og levende celler kan give millioner
af nulevende efterkommere i hele den
vestlige verden, føjer også en ny dimension til den amerikanske forfatter
William Faulkners berømte ord:
“Fortiden er aldrig død. Den er ikke
engang fortid.” •
EUROTAST-PROJEKTET
• Forskningsprojektet løber fra 2012-15.
• Deltagerne er 13 unge forskere fra 10
universiteter i Europa og Caribien samt
deres professorer.
• Projektet går på tværs af videnskabelige
faggrænser som historie, antropologi,
biologi og flere.
• Resultaterne offentliggøres i 13 ph.d.afhandlinger.
www.eurotast.eu
KULTUREN KORT
TRE AKTUELLE UDGIVELSER OM GLOBALE FORHOLD.
Ny verdens­
musik
Kinas andet
kontinent
Digt som
tv-serie
MUSIK: Kindness er et en-mands-disko-funk-band bestående af den britiske sangskriver Adam Bainbridge,
som formår at favne og fusionere
musikere fra vidt forskellige verdensdele. På Kindness' nyeste LP, Otherness, medvirker afrikanske kunstnere
– og en særlig interessant fornyelse
står den sydafrikanske sanger
Busiswa for. Hun synger her den sydafrikanske townships kwaito-rytmer
ind i A Monument To Everything, som
oprindeligt er produceret af Robyn og
Röyksopp.
På Otherness har Bainbridge, foruden svenske Robyn, norske Röyksopp og sydafrikanske Busiswa, også
involveret amerikanske Kelela og
ghanesiske M.anifest.
Robyn og Röyksopp har en lang
fælles historie, der inkluderer singlerne The Girl and The Robot og None
of Dem samt fælles koncertoptrædener i blandt andet Los Angeles og
Trondheim, mens M.anifest denne
sommer turnerede med Blur/Gorillaz
i Europa. • /PB
BOG: Over en million kinesere – det
svarer groft sagt til hele Storkøbenhavns befolkningen – er inden for det
seneste tiår indvandret til det afrikanske kontinent, hvor de ifølge forfatteren Howard W. Frenchs seneste bog
gradvist er ved at opbygge et nyt rige.
Howard W. French, der også er
tilknyttet Columbia University Graduate School of Journalism som
professor og tidligere har skrevet
for The New York Times med base i
Shanghai, har nu udgivet bogen China‘s Second Continent: How a Million
Migrants Are Building a New Empire
in Africa.
Nogle hylder Kinas fremmarch på
det afrikanske kontinent som en økonomisk redning, mens andre frygter
Kinas overtagelse.
French uddyber generaliseringerne og lægger vægt på, at Kinas
indflydelse er vidt forskellig og afhængig af, hvilket afrikansk land der
er tale om på det store kontinent. •
TV: Mahabharat er verdens længste
digt og det ene af Indiens to største
sanskrittekster. Digtet kan dateres
tilbage til det ottende eller niende
århundrede og fortæller historien om
den indiske Kuru-klan, og dens indbyrdes stridigheder mellem fætrene,
som leder til borgerkrig.
Fortællingen er nu fremstillet som
tv-serie, hvor den siden september
2013 i hverdagene er blevet sendt i
episoder på 30 minutter på hindukanalen Star Plus. Serien ses ugentligt af over 9,3 millioner mennesker,
hvilket gør den til Indiens næstmest
populære program.
Selvom Mahabharat er over
1.000 år gammelt, appellerer serien
overvejende til det yngre publikum,
hvilket givetvis skyldes Star Plus'
brug af sociale medier. Hver dag, før
serien sendes på tv, vises en trailer på
YouTube, hvor man også kan se hele
afsnittet senere. Derudover er der en
app, og handlingen og karaktererne
debatteres på Twitter. •//PBB
OTHERNESS
CHINA'S SECOND CONTINENT
Producer: Adam Bainbridge
Female Energy Records (2014)
/Pernille Bærendtsen
PB
–How a Million Migrants Are Building a
New Empire in Africa
Forfatter: Howard French
Random House Inc., 285 s.
MAHABHARAT
Produktion: StarPlus
www.starplus.in
63/
NAVNE
NYT OM NAVNE
DER
RYKKER
ISABELLA LÖVIN, 51,
er ny bistandsminister
i Sverige. Den tidligere
magasin- og radiojournalist har siddet i Europa-parlamentet for Miljöpartiet de Gröna siden
2009, hvor hun især var engageret i
fiskeripolitik.
64/
AMANDA HAMMAR,
55, bliver ny direktør
for Center for Afrika
Studier på Københavns
Universitet. Hun er født og opvokset i Zimbabwe, men har studeret
sociologi på University of Sussex og
senere skrevet ph.d. i internationale
udviklingsstudier på Roskilde Universitet.
DAVID NABARRO,
65, er af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon
blevet udnævnt til
den yderst aktuelle post som FN’s
senior-koordinator for Ebola. Et
portræt af den britiske læge kan
læses i Udviklings app.
FOTOS: FKN ETC.
OMAR KHAN
MASOUDI, 66, er
blandt de seks modtagere af den asiatiske
humanist-pris The Ramon Magsaysay Award 2014. Den afghanske
museumsdirektør modtager prisen
for sin indsats for at bevare den afghanske kulturarv, som er truet af
Talibans krig mod ikke-muslimsk
kultur.
OKWIRI ODUOR, 25, fra
Kenya har vundet den
prestigiøse afrikanske
litteraturpris, Caineprisen, på £10.000 for værket My Father‘s Head. Bogen omhandler tabet
af hendes far og berører emner som
minder, tab og ensomhed.
Europas
bistand får
ny chef
EU er verdens største
donor, og det er derfor
et stort ansvar, der vil
hvile på unionens nye
kroatiske udviklingskommissær, Neven
Mimica.
AF THEIS LYKKEGAARD
Mimica var en af frontfigurerne
bag Kroatiens medlemskab af EU.
I 2000 sad han i spidsen som
forhandlingsleder fra Kroatien og
forhandlede stabiliserings- og associeringsaftalen igennem med EU. Denne
aftale var første skridt mod en optagelse i Den europæiske Union.
Året efter forlod han pladsen som
økonomiminister i den socialdemokratiske kroatiske regering og blev
minister for europæisk integration.
Ministeriets opgave var at gøre Kroatien klar til EU-medlemskab.
Det lykkedes i 2013, og Neven
Mimica blev umiddelbart derefter
udnævnt som Europakommissær for
forbrugerbeskyttelse. Den første kommissær, som også har været en central
del af sit eget lands indtræden i EU.
Nu venter der nye udfordringer
på et nyt område. Og bliver han godkendt af Europa-Parlamentet, skal
han i fremtiden varetage Europas
internationale udviklingsarbejde som
Europakommissær for internationalt
samarbejde og udvikling.
STOR OPGAVE
EU er verdens største donor, og kommende kommissionsformand Jean-
Claude Juncker har i sin udnævnelse
af Mimica lagt vægt på, at der ligger
en stor opgave i at sikre, at EU‘s politik er i overensstemmelse med EU‘s
mål om at udrydde al fattigdom, sikre
menneskerettighederne og forstærke
EU‘s bidrag til international udvikling.
På sin blog udtrykker Neven Mimica efter udnævnelsen sin glæde
ved kommissærposten og lover at
kæmpe for netop disse ting.
DEN EUROPÆISKE KROAT
Den 61-årige socialdemokrat er fra
byen Split, gift og far til to børn. Han
er uddannet økonom og er kendt for
sin dedikation til EU. Dette kommer
blandt andet til udtryk ved, at han
udover sit modersmål behersker de
tre europæiske “arbejdssprog”: fransk,
engelsk og tysk. Den nye kommisær
er også ivrig Twitter-bruger.
Posten som chef for udviklingssamarbejdet har – bortset fra forgængeren, lettiske Andris Piebalgs – indtil
videre kun været besat af de "gamle"
EU-lande, herunder Danmark da Poul
Nielson var kommissær.
"Nabostolen" som kommissær for
EU's humanitære nødhjælp ventes besat af cyprioten Christos Stylianides.
ASIATISK
PLADS
KORT NYT
OM DANIDA
AKTUELT
• Peru og Columbia: Handels- og
udviklingsminister Mogens Jensen
besøger den 12.-17. oktober Peru og
Colombia sammen med en dansk
delegation, der består af erhvervsfolk og fagforeningsfolk.
• Somalia: København danner i
november rammen for et stort
internationalt ministermøde med
deltagelse af godt 60 lande og organisationer. Mødet, som Danmark
holder sammen med Somalia og FN,
har til formål at bidrage til et mere
fredeligt og stabilt Somalia, der kan
tage vare på egen sikkerhed og sikre
social og økonomisk udvikling for
den hårdt prøvede befolkning.
www.hlpfcopenhagen.dk
• Finanslov: Regeringen lægger på
sit forslag til årets finanslov op til at
bruge 620 millioner kroner mere på
udviklingssamarbejdet. Stigningen
følger med Finanslovsforslaget for
2015 om at fastholde udviklingsbistanden på 0,83 procent af Danmarks samlede økonomi.
UDGIVELSER
• Regeringens udviklingspolitiske
prioriteter 2015. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 20152018. 20 sider. Dansk og engelsk
version.
www.danida-publikationer.dk
• Support to UNDP-China for facilitating South-South Cooperation
on Renewable Energy Technology
Transfer from the People‘s Republic
of China to Ghana and Zambia –
29,3 mio. kr.
NYE BEVILLINGER
• Operating Grant for Administration
Danidas eksterne bevillingskomité har
of Research to Danida Fellowship
på sit møde den 19. august indstillet
Centre – 9,2 mio. kr.
følgende aktiviteter til støtte:
• Education for Tibetans-in-Exile,
• Tanzania Country Programme
Phase III – 6 mio. kr.
2014–19 – 1,4 mia. kr.
• Danish Arab Partnership: Academic
• Palestine Transition Programme
Cooperation, Denmark, Jordan and
2014–2015 – 249 mio. kr.
the MENA region – 4,1 mio. kr.
• Rio+20: Civil Society Activities in
the area of Climate and Environment, contribution 2014–2016
– 75 mio. kr.
Og på efterfølgende møde den
9. september:
• Strengthening Public Financial Management in Mozambique 2014–17
– 125 mio. kr.
• Værtsland i '16: Danmark er blevet
udpeget som værtsland for den
• Inclusive Financial Services in Koglobale konference om kvinders
sovo and Bosnia-Herzegovina – 60
sundhed og rettigheder, Women Deliver 2016. Konferencen, der afholdes
mio. kr.
17.-19. maj 2016, vil samle verdens
ledende rettighedsforkæmpere og
• IFU Small and Medium Enterprises
ventes at samle 5.000 deltagere fra
Investment Facility (IFU SME Facility) – 60 mio. kr.
op mod 140 lande.
• Ebola: Danmark skruer med 20 millioner kroner yderligere op for sit
bidrag til at bekæmpe ebola-epidemien i Vestafrika. 10 millioner kroner
går til en FN-luftbro, og i Ghana anvendes 10 millioner kroner fra udviklingsbistanden til ebola-beredskab.
• Human Rights and Democracy in
Burkina Faso – 33,5 mio. kr.
UDVIKLING SOM APP I UDLANDET
Nu kan Udvikling læses gratis på både
tablet og android overalt i verden.
Derfor vil papirudgaven af Udvikling
fra nytår ikke være gratis for abonnenter bosiddende i udlandet.
Abonnenter i udlandet vil i løbet af
efteråret modtage et brev om betaling
for fortsat (papir)abonnement.
Læs mere på
www.udvikling.dk/abonnement
• Renewable Energy and Energy Efficiency Programme (REEEP) 2014–17
– 40 mio. kr.
RETTELSE
I Udvikling nr. 4 får vi på side 60
omtalt den ny internationale chef i
Mellemfolkeligt Samvirke med forkert
rækkefølge i efternavnene. Han hedder Jakob Boesen Kirkemann.
Danidas interne bevillingskomité har
på sit møde den 6. juni indstillet følgende aktiviteter til støtte:
Desuden: I spilleplanen Congonopoly
side 55 er billedet af McBride forkert.
Vi beklager.
65/
IndVikling
EN HÅRFIN BALANCE
Afrikanske fletninger er hotte, og drejer sig
om mere end æstetik; nemlig også om at
sende et signal om sin arv.
AF SIMON KRATHOLM
ANKJÆRGAARD
66/
FOTO: JULIAN MACKLER/SIPA/SCANPIX
DEN KENYANSKE SKUESPILLER LUPITA NYONG'O
SÆTTER FOKUS PÅ HÅRETS KULTURELLE UDTRYK.
Hvis man er sort kvinde med
lange lokker, er det i øjeblikket højeste
mode at få håret flettet African Style.
Det, der på engelsk kaldes braiding.
Og det drejer sig ikke bare om at se
godt ud – det drejer sig også om kultur.
Tag kenyanske Lupita Nyong'o, der er
blandt de hotteste navne i Hollywood,
efter at hun i det tidlige forår modtog
en Oscar for bedste kvindelige birolle
i spillefilmen 12 Years a Slave. Hun
optræder i øjeblikket på YouTube for
Vogue, hvor hun ikke bare fletter hår
på den afrikanske måde, men også fortæller, hvor vigtig denne braiding er
som kulturel praksis i Afrika.
For det er i virkeligheden dét, som
det hele drejer sig om; at skabe en
forbindelse til Afrika og den afrikanske arv – og at vise denne forbindelse
i det offentlige rum. Det er således
ikke kun æstetik, der er på spil, men
kulturpolitik.
“
Hvis Michelle Obama havde
haft naturligt hår, ville Barack
Obama aldrig have vundet. Det
er sørgeligt, og det kan virke
overfladisk, men det er sandt
– særligt i USA. Havde hun haft
dreadlocks eller en afro, ville hun
være blevet betragtet som en
radikal, som en sort panter, som
noget besværligt.
Chimamanda Ngozi Adichie,
forfatter
Det er den zimbabwiske kunstner Nontsikelelo Mutiti, som Lupita
Nyong'o sætter hår på i klippet på
YouTube. Og hun er i den grad klar
over, hvor meget kulturel og politisk
power der ligger i den afrikanske
hårfletning. Hun står bag udstillingen
Ruka, der er shona for at flette, knytte
eller væve, og som fokuserer på den
sociale funktion, denne afrikanske
form for hårfletning har – udover at
man som sort kvinde gerne vil se godt
ud. For hende er det en måde at ære
og værne om den afrikanske arv på.
“Jeg er glad for, at Lupita har valgt
at sætte fokus på den kulturelle praksis via en platform som Vogue,” siger
hun og fortsætter:
“Ved at tage ejerskab over dette
håndværk og give det synlighed, får
det at flette hår på den afrikanske
måde en særlig værdi. Da vi optog
filmen, var der en helt særlig fællesskabsfølelse både foran og bag kameraet. Braiding handler ikke kun om
skønhed, men også om udholdenhed,
tillid og kreativitet. Vi bruger det til at
udsmykke vores kroppe med særlige
beskeder til hinanden og omverdenen;
‘Jeg er stolt af min arv’, ‘Jeg vil ikke
lade mig definere af de vestlige idealer for skønhed’ – eller måske ‘Jeg er
kosmopolit’,” siger hun.
MICHELLE OBAMA OG DET
GLATTE HÅR
Men de afrikanske fletninger vokser
ikke ind i himlen – og slet ikke i USA.
Hvis man vil noget inden for amerikansk politik, må man sætte sit hår som
middelklassen. Så det gjorde Michelle
Obama, da hendes mand i sin tid indstillede sigtekornet på Det Hvide Hus.
Spørger man den anerkendte og
verdensberømte nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, ville
Barack Obama aldrig have vundet
præsidentvalget, hvis Michelle havde
haft afrikansk frisure i stedet for det
glatte hår, hun har.
“Michelle Obama er et eksempel på
en sort kvinde, der på alle måder passer ind i kategorien mainstream sort
respektabilitet. Og dér må man glatte
sit hår,” sagde hun under et interview
på scenen på Det Kongelige Bibliotek
i København i foråret.
“Hvis Michelle Obama havde haft
naturligt hår, ville Barack Obama
aldrig have vundet. Det er sørgeligt,
og det kan virke overfladisk, men det
er sandt – særligt i USA. Havde hun
haft dreadlocks eller en afro, ville hun
være blevet betragtet som en radikal,
som en sort panter, som noget besværligt,” sagde hun.
Det er på alle måder en hårfin
balance, det dér politik … •
20.–21.OKTOBER
GLOBAL GREEN GROWTH FORUM
Mødet afholdes i København og samler 250-300 deltagere på højt niveau,
som skal arbejde på konkrete løsninger, der kan fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. 3GF
blev lanceret i 2011 som et samarbejde
mellem Danmark, Sydkorea og Mexico. Siden har Kina, Kenya, Qatar og
Etiopien sluttet sig til.
www.3gf.dk
AF REDAKTIONEN
FREMBLIK
1.–6. NOVEMBER
PUSHKAR CAMEL FAIR
En af verdens største
kamel- og kvægmesser
afholdes hvert år i byen
Pushkar i Indien. Messen, der sættes
i gang med et stort kamelvæddeløb,
tiltrækker også tusindvis af turister,
som kommer for at opleve det særlige
syn af de mange kameler, får, køer og
geder, der handles.
23. NOVEMBER
PRÆSIDENTVALG I TUNESIEN
Den 23. november skal
Tunesien vælge præsident ved frit og demokratisk valg. Siden det arabiske forår i
2011, hvor den daværende præsident
24. OKTOBER
Zine El Abidine Ben Ali måtte flygte
FN­-DAG
fra landet, har Tunesien afholdt ét
Fredag den 24. oktober
demokratisk valg. Her dannede det
er det 69 år siden, at FNmuslimske parti Ennahda regering,
pagten trådte i kraft. Formen efterfølgende snigmord på to
målet var og er ambitiøst: ”At samle
sekulære oppositionsledere har skabt
verdens lande om at bevare internatio- politisk tumult.
nal fred og sikkerhed samt at fremme
respekt for menneskerettighederne
www.ministeres.tn
og at være centrum for samordning af
nationers handlemåder.”
1.–12. DECEMBER
COP20
www.un.org/en/events/unday
Under sloganet “Don’t come to Peru if
you don’t want to change the World”
31. OKTOBER–2. NOVEMBER
skal den 20. internationale klimakonference afholdes i Perus hovedstad,
DÍA DE LOS MUERTOS
Den næsten 4.000 år gamle mexican- Lima. Målet er at få nedskrevet en
ske tradition De Dødes Dag er først og række bæredygtige udviklingsmål,
fremmest en hyldest af livets cyklus
som så endelig skal besluttes til
og en mulighed for folket til at mindes COP21 i 2015 i Paris.
og fejre deres nærmeste, som er afgået
ved døden.
www.cop20lima.org
KOLOFON
OM UDVIKLING
ABONNEMENT
Udvikling er gratis, men forsendelse til udlandet
pålægges efter nytår et gebyr. Udvikling
udkommer seks gange per år.
Tegn abonnement/adresseændring:
www.udvikling.dk
Bestilling af tidligere numre:
www.danida-publikationer.dk
Abonnementsservice:
[email protected]
Næste nummer: 5. december 2014
REDAKTION
Redaktør: Stefan Katić (SK), [email protected]
tlf. 33 92 07 09
Journalist: Ulrikke Moustgaard (ULM),
[email protected], tlf. 33 92 08 01
Nyhedsbrev, markedsføring etc: Sara Leth,
[email protected]
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Samuel Magid, kontorchef,
Public Diplomacy, Kommunikation og Presse,
Udenrigsministeriet
Korrektur: Lisbeth Rindholdt
Grunddesign: Esben Niklasson.
Layout: e-Types Daily.
Tryk: Arco Grafisk. Papir: 115 gram MultiArt Matt
DETTE NUMMER
NR 5 · 2014 · OKT/NOV · 41. ÅRGANG
Udgivelsesdato: 14. oktober 2014
Redaktionen afsluttet: 3. oktober 2014
Trykoplag: 17.900
ISBN 978-87-7087-870-8 (tryk)
ISBN 978-87-7087-871-5 (elektronisk)
ISBN 978-87-7087-872-2 (app)
ISSN 0106-0570
Forside: Samsul Amal
Fotos s. 3: Christopher Corr/Polfoto
& Pop Salahog & Bullit Marquez/AP/Polfoto &
Robin Hammond/Panos/Polfoto & Glenna Gordon & Colourbox
ANNONCESALG
Rosendahls Mediaservice,
Niels Hass – [email protected], tlf. 2933 6606
UDGIVER
Danida, Udenrigsministeriet,
Asiatisk Plads 2, 1448 København K
Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis
Udenrigsministeriets synspunkter.
FOTOS: COLOURBOX & FLAGPEDIA.NET
www.celebrate-day-of-the-dead.com
Medlem af
Al henvendelse: Rosendahl-Schultz Distribution, Herstedvang 10, DK-2620 Albertslund, id-nr.: 42328