Spilleregler for ishockey

Transcription

Spilleregler for
ishockey
2010 - 2014
Spilleregler for
ishockey
2010 - 2014
Danmarks Ishockey Union
Dommerudvalget
4. udgave
august 2010
”Danmarks Ishockey Unions spilleregler for ishockey”
af Kent Kølvig og Kim Pedersen
1. udgave udgivet af Danmarks Ishockey Union, Dommerudvalget, August 2002,
2. udgave (version 2.0) udgivet af Danmarks Ishockey Union, Dommerudvalget, august 2004.
I forhold til første udgave er der foretaget en del redaktionelle ændringer, ligesom der er
indarbejdet nogle får regelændringer, samt præciseringer og tolkninger i nogle regler.
Regelændringer for 2006-2010 er indarbejdet.
Regelændringer for 2010-2014 er indarbejdet. Casebook implementeret i regelbog
Denne udgave erstatter alle tidligere versioner af regelbogen. Eventuelle fortolkningsspørgsmål af
spillereglerne afgøres af Dommerudvalget.
Spillereglerne er baseret på en oversættelse og bearbejdning af
International Ice Hockey Federation (IIHF) ”OFFICIAL RULE BOOK 2010-2014”
Særlige danske regler, der afviger væsentligt fra IIHF’s internationale spilleregler, er enten
markeret med ”DK” i teksten, eller beskrevet i appendiks.
Forsidefoto: IIHF og AL-Bank Liga dommer Jan Bigum i aktion. foto: www.kanut.dk
Kommentarer, fortolkninger og eksempler er angivet i ”bokse”
Regelbogen udgives også som ”lyd bog” på en CD. Kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks
Ishockey Unions kontor:
Fodboldens Hus
2605 Brøndby
Telefon 43 26 54 60
CASE BOOK – som på dansk må være noget i retning af ”en samling af regelfortolkninger
eksempler på brug af reglerne i nogle forskellige situationer i ishockey” - er et supplement til den
officielle regelbog. Den består af regelfortolkninger og eksempler, samt af retningslinjer for
dommerne, dommerteknikker og -instruktioner. Oplysningerne er angivet med samme afsnits- og
regelnumre som i regelbogen. Denne bog giver uddybninger af spillereglerne til gavn for også
spillere og holdofficials.
Under en kamp opstår der ofte situationer, som kræver specielle kendelser eller fortolkninger, og
der er her gjort forsøg på at anvise forklaringer, der er i tråd med ånden og hensigten bag
ishockey-reglerne og den filosofi og sportsånd, som ishockey skal spilles efter både i Danmark og
internationalt.
Denne IIHF CASE BOOK erstatter alle tidligere udgaver af CASE BOOK og er gældende fra og
med sæson 2010-2011. Den er indskrevet efter den relevante regel i denne regelbog og er tydeligt
markeret med "CASEBOOK" Den er opdelt i sektioner, som er identisk med regelbogen. Hver
”Case” relaterer sig til regelbogens regelnumre. Hver case kan være opdelt i tre dele:
Del A beskriver procedurer og teknikker for dommere i relation til den aktuelle regel.
Del B uddyber og fortolker reglen, specielt, hvis den ikke er fuldt forklaret i den officielle
regelbog.
Del C beskriver nogle situationer, der kan opstå i løbet af en kamp, samt de korrekte kendelser i
hvert tilfælde.
Nogle regler er behandlet meget detaljeret med mange eksempler og nøjagtige fortolkninger, og i
nogle tilfælde kan en regelfortolkning relatere til mere end én regel og vil derfor optræde mere
end en gang i bogen.
Et grundigt kendskab til CASE BOOK vil være af gavn for både dommere, spillere, trænere og
ledere i ishockey. Med en klart forståelse af reglerne, vil en dommer være bedre forberedt til at
udføre sit hverv, og vil i yderste konsekvens vinde respekt hos enhver, der har at gøre med
ishockey.
Med venlig hilsen
Kent Kølvig
Dommerchef
Dommerudvalget
Indhold
Spilleregler
for
ishockey
2010 - 2014
Indholdsfortegnelse
Dommerudvalget, august 2010
Spilleregler for ishockey 2010-2014, 4. udgave
Indholdsfortegnelse, side 6
Indhold
Indhold
Indhold
SEKTION 1 ‐ BANEN 15 100 – DEFINITION AF BANEN 101 ‐ BANENS DIMENSIONER 102 – BANDEN 103 – KICK PLATE 104 – DØRE 105 – BESKYTTELSESGLAS 106 – ENDEZONE NET 110 – ISENS INDDELING OG MARKERINGER 111 – MÅLLINJER 112 – BLÅ LINJER 113 – MIDTERLINJE 114 – FACE‐OFF‐PUNKTER OG – CIRKLER 115 – MIDTPUNKT OG MIDTERCIRKEL 116 – FACE‐OFF‐PUNKTER I NEUTRAL ZONE 117 – FACE‐OFF‐PUNKTER OG ‐CIRKLER I ENDEZONERNE 118 – DOMMERFELTET 119 – MÅLFELT 130 – MÅLENE 140 – SPILLERBÆNKE 141 – STRAFFEBOKSE 142 – MÅLDOMMERBURE 143 – SPEAKERBOKS 150 – SIGNAL OG TIDSANORDNINGER 151 – SIRENE 152 – UR 153 – RØDE OG GRØNNE LAMPER 160 – SPILLERES OMKLÆDNINGSRUM 161 – DOMMERNES OMKLÆDNINGSRUM 170 ‐ BANENS BELYSNING 171 ‐ RYGNING I HALLEN 172 – MUSIK I HALLEN 15 15 17 17 17 17 18 18 18 18 18 19 19 19 19 20 20 22 22 23 24 24 25 25 25 25 26 26 26 27 27 SEKTION 2 – HOLD, SPILLERE OG UDSTYR 29 200 – SPILLERE I SPILLEDRAGT 201 – HOLDKAPTAJN 210 – UDSTYR 220 – SPILLERES UDSTYR 221 – SPILLERES SKØJTER 222 – SPILLERSTOK 223 – SPILLERHJELM 224 – SPILLERVISIR 225 – SPILLERHANDSKER 226 – HALSBESKYTTER 29 29 30 31 31 31 32 32 33 33 Danmarks Ishockey Union
Indhold
227 – MUNDBESKYTTER 228 – ALBUE BESKYTTERE 230 – MÅLMANDS UDSTYR 231 – MÅLMANDS SKØJTER 232 – MÅLMANDS STOK 233A – BLOKHANDSKE 233B – GRIBEHANDSKE 234 – MÅLMANDS HJELM OG HELDÆKKENDE ANSIGTSMASKE 235 – MÅLMANDS BENBESKYTTERE 240 – SPILLERDRAGTER 250 – PUCK 260 – MÅLING AF UDSTYR 34 34 34 35 35 37 37 38 39 39 41 41 SEKTION 3 – DOMMERE OG DERES HVERV 47 300 ‐ PÅSÆTNING AF DOMMERE OG OFFICIALS 310 – KAMPDOMMERE 311 – DOMMERUDSTYR 312 – DOMMERENS PLIGTER 313 – LINJEDOMMERNES PLIGTER 320 – OFFICIALS UDEN FOR BANEN 321 – MÅLDOMMER 322 – PROTOKOLFØRER 323 – TIDTAGER 324 – SPEAKER 325 – STRAFFEBOKSPERSONALE 330 – VIDEO‐MÅLDOMMER 340 – RETTE MYNDIGHED 47 47 47 47 48 49 49 49 49 50 50 50 52 SEKTION 4 ‐ SPILLEREGLER 54 400 – SPILLERE PÅ ISEN 402 – START PÅ KAMP OG PERIODER 410 – UDSKIFTNING AF SPILLERE OG MÅLMÆND 411 – UDSKIFTNING AF SPILLERE OG MÅLMÆND FRA SPILLERBOKS UNDER SPILLET 412 – PROCEDURE FOR UDSKIFTNING AF SPILLERE UNDER SPILSTOP 413 – UDSKIFTNING AF SPILLERE FRA STRAFFEBOKS 415 – UDSKIFTNING AF MÅLMÆND UNDER SPILSTOP 416 ‐ SKADEDE SPILLERE 417 – SKADEDE MÅLMÆND 418 ‐ FORANSTALTNINGER MOD INFEKTIONER 419 – RENGØRING AF ISEN 420 – SPILLETID 421 – OVERTID 422 – TIME‐OUT 430 – KAMPENS RESULTAT 440 – FACE‐OFF 442 – PROCEDURE FOR UDFØRELSE AF FACE‐OFF 54 55 55 55 57 60 60 61 62 63 63 63 64 64 65 66 69 Danmarks Ishockey Union
450 – OFF‐SIDE 451 – AFVENTENDE OFF‐SIDE PROCEDURE 460 – ICING 470 – DEFINITION AF EN MÅLSCORING 471 – ANNULLERING AF MÅLSCORING 472 – MÅL OG ASSIST TILDELT SPILLERNE 480 – PUCKEN UDE AF SPIL 481 – PUCKEN PÅ MÅLNETTET 482 – PUCKEN UDE AF SYNE 483 – FREMMED PUCK 484 – PUCKEN RAMMER DOMMER 490 – STOPPE MED HÅNDEN OG HÅNDPASNING 491 – SPARKE PUCKEN 492 – SLÅ PUCKEN MED HØJ STOK 493 – TILSKUERES INDBLANDING Indhold
72 77 79 84 86 90 92 92 93 93 93 94 95 96 96 AFSNIT 5 – STRAFFE 102 501 – LILLE STRAF 502 – HOLDSTRAF 503 – STOR STRAF 504 – STRAF FOR DÅRLIG OPFØRSEL (MISCONDUCT) 505 – GAME MISCONDUCT STRAF 507 – MATCHSTRAF 508 – STRAFFESLAG 509 – STRAFFESLAG‐PROCEDURE 510 – SUPPLERENDE DISCIPLINÆRE MIDLER 511 – PROCEDURE VED MÅLMANDSSTRAF 512 – SAMMENFALDENDE STRAFFE 513 – FORSINKEDE STRAFFE 514 – IDØMMELSE AF STRAFFE 520 – BOARDING 521 – BUTT‐ENDING 522 – CHARGING 523 – CHECKING FROM BEHIND 524 – CLIPPING 525 – CROSS‐CHECKING 526 – ELBOWING (ALBUETACKLING) 527 – EXCESSIVE ROUGHNESS (OVERDREVENT VOLDSOMT SPIL) 528 – FISTICUFFS ELLER ROUGHING (SLAGSMÅL ELLER NÆVESLAG) 529 – HEAD‐BUTTING (NIKKE EN SKALLE) 530 – HIGH STICK (HØJ STOK) 531 – HOLDING 532 – HOLDING THE STICK 533 – HOOKING 534 – INTERFERENCE 535 – KICKING 536 – KNEEING 537 – SLASHING 103 104 109 110 112 112 113 115 120 120 124 133 136 140 140 141 141 143 143 144 144 144 147 147 148 148 148 149 151 151 151 Danmarks Ishockey Union
Indhold
538 – SPEARING 539 – TRIPPING 540 – CHECKING TO THE HEAD AND NECK AREA 541 ‐ KVINDER OG KROPSTACKLING 152 153 154 157 AFSNIT 5 ‐ ANDRE STRAFFE 158 550 – DÅRLIG OPFØRSEL MOD DOMMERNE OG USPORTSLIG OPFØRSEL (AF SPILLERE) 551 – DÅRLIG OPFØRSEL MOD DOMMERNE OG USPORTSLIG OPFØRSEL (AF HOLDOFFICIALS) 554 – FORSINKELSE AF SPILLET (DELAYING THE GAME) 554A – HOLDE PUCKEN I BEVÆGELSE 554B – FLYTTE MÅLET 554C – SKYDE ELLER KASTE PUCKEN UD AF BANEN 554D – JUSTERING AF UDSTYR 554E – SKADET SPILLER NÆGTER AT FORLADE BANEN 554F – MERE END EN KÆDE PÅ ISEN EFTER SCORING 554G – FEJL VED FACE‐OFF 554H – FOR SENT PÅ ISEN EFTER PERIODEPAUSE 555 – ULOVLIGT ELLER FARLIGT UDSTYR 556 – BRÆKKET STOK 557 – BLOKERING AF PUCKEN (SPILLER) 558 – BLOKERING AF PUCKEN (MÅLMAND) 559 – SPILLER TAGER PUCKEN MED HÅNDEN 560 – MÅLMAND TAGER PUCKEN MED HÅNDEN 561 – INTERFERENCE MED TILSKUER 562 ‐ FORLADE SPILLER‐ ELLER STRAFFEBOKSEN 563 ‐ FORLADE STRAFFEBOKSEN 564 ‐ FORLADE SPILLER‐ ELLER STRAFFEBOKSE UNDER EN STRID 565 ‐ HOLDOFFICIALS PÅ ISEN 566 ‐ NÆGTE AT SPILLE NÅR HOLDET ER PÅ ISEN 567 ‐ NÆGTE AT SPILLE, NÅR HOLDET IKKE ER PÅ ISEN 568 ‐ KASTE EN STOK ELLER ANDEN GENSTAND UD AF BANEN 569 ‐ KASTE EN STOK ELLER EN ANDEN GENSTAND PÅ BANEN 570 ‐ KASTE EN STOK ELLER ANDEN GENSTAND I EN BREAK‐AWAY SITUATION 571 ‐ FORANSTALTNINGER MOD INFEKTIONER 572 ‐ HOLDKAPTAJNS ELLER ASSISTERENDE KAPTAJNS FEJL 573 ‐ FOR MANGE SPILLERE PÅ ISEN 575 ‐ PROCEDUREFEJL VED UDSKIFTNING AF SPILLERE 576 ‐ DIVING 590 ‐ MÅLMANDSSTRAFFE 591 ‐ MÅLMAND DELTAGER I SPILLET OVER MIDTERLINJEN 592 ‐ MÅLMAND TIL SPILLERBOKSEN UNDER SPILSTOP 593 ‐ MÅLMAND FORLADER MÅLFELTET UNDER EN STRID 594 ‐ MÅLMAND LADER PUCKEN FALDE PÅ MÅLNETTET 595‐ BESKYTTELSE AF MÅLMAND 158 160 161 161 162 163 165 166 166 167 167 168 170 172 174 174 175 177 177 178 179 180 180 180 181 181 182 183 183 184 184 185 185 185 186 186 187 188 SEKTION 6 – SPECIELLE REGLER 191 Danmarks Ishockey Union
Indhold
SPECIELLE REGLER FOR KVINDER 191 600 ‐ KVINDERS HELDÆKKENDE ANSIGTSBESKYTTELSE 191 SPECIELLE REGLER FOR KATEGORIEN JUNIOR U18 193 650 ‐ U18 OG YNGRE SPILLERES ANSIGTSBESKYTTELSE DK SÆRREGEL OM ENS SPILLEDRAGTER DK SÆRREGEL OM AFVIKLING AF OVERTIME I SUPERISLIGAEN UAFGJORT KAMP, OVERTIDSPERIODE OG STRAFFESLAGSKONKURRENCE SPIL 4 MOD 4 I SUDDEN VICTORY BRUG AF STORSKÆRM I DANSKE ISHOCKEYHALLER HÅNDTERING AF PAUSER 193 194 195 196 197 198 200 SEKTION 7 ‐ APPENDIKS 202 APPENDIKS 1 – REKLAMEREGLER 202 APPENDIKS 2 – NEDTÆLLINGS‐ OG OPVARMNINGSPROCEDURER 203 APPENDIKS 3 – SPEAKEREN, OFFICIELLE ANNONCERINGER 204 A3.1 ‐ OBLIGATORISKE MEDDELELSER A3.2 OPLYSENDE MEDDELELSER SPEAKERENS INFORMATIONER: 204 204 204 APPENDIKS 4 – DOMMERNES PLIGTER 207 A4.1 ‐ SKADET DOMMER – FØR KAMPEN A4.2 ‐ SKADET DOMMER – UNDER KAMPEN A4.3 ‐ TREDOMMERSYSTEM A4.4 ‐ TREDOMMERSYSTEM – DOMMERENS PLIGTER FØR KAMPEN A4.5 ‐ TREDOMMERSYSTEM – DOMMERENS PLIGTER UNDER KAMPEN A4.6 ‐ DOMMERENS PLIGTER EFTER KAMPEN A4.7 ‐ LINJEDOMMERNES PLIGTER B – FORTOLKNING A4.8 ‐ TODOMMERSYSTEM A4.9 ‐ TODOMMERSYSTEM – DOMMERNES PLIGTER FØR KAMPEN A4.10 ‐ TODOMMERSYSTEM – DOMMERNES PLIGTER UNDER KAMPEN A4.11 ‐ TODOMMERSYSTEM – DOMMERNES PLIGTER EFTER KAMPEN A4.20 ‐ OFFICIALS UDEN FOR ISEN A4.21 ‐ PROTOKOLFØRERENS PLIGTER FØR KAMPEN 207 207 207 207 207 208 208 210 211 211 211 211 212 212 Danmarks Ishockey Union
Indhold
A4.22 ‐ PROTOKOLFØRERENS PLIGTER UNDER KAMPEN A4.23 ‐ PROTOKOLFØRERENS PLIGTER EFTER KAMPEN A4.24 ‐ TIDTAGER A4.25 ‐ SPEAKER A4.26 ‐ STRAFFEBOKSPERSONALE 212 213 213 214 214 APENDIX 5 ‐ DOMMERTEGN 215 APENDIX 5 ‐ LINJEDOMMERTEGN 218 Danmarks Ishockey Union
Sektion 1 - Banen
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 1
Banen
Sektion 1 – Banen, side 14
Sektion 1 - Banen
Sektion 1 - Banen
Der må ikke være nogen afmærkninger på isen, på bander, på beskyttelsesglasset
over banderne, på målene, målnet, eller på nogen flade i eller omkring spiller- og
straffebokse eller måldommernes og kampofficials områder, undtagen hvad der er
anført i disse regler eller i appendiks 1 (reklameregulativ).
100 – Definition af banen
a) Ishockey spilles på en hvid flade af is, benævnt banen.
101 - Banens dimensioner
a) Maksimumsstørrelse: 61 m lang og 30 m bred.
Minimumsstørrelse: 56 m lang og 26 m bred.
Banens hjørner skal være afrundede i en cirkelbue med radius 7,0 - 8,5 m.
► Ved IIHF mesterskabsturneringer skal længden være 60 - 61 m og bredden 29
- 30 m.
Sektion 1 - Banen
Sektion 1 - Banen
102 – Banden
a) Banen skal være omgivet af en væg af træ eller plastmateriale, benævnt
”BANDEN”, som skal være hvid. Højden må ikke være mindre end 1,17 m og
ikke mere end 1,22 m, målt fra isens overflade.
b) Banden skal være således konstrueret, at fladen ind mod isen er glat og
fuldstændig fri for fremspringende punkter og kanter, der kan skade spillerne.
Alt beskyttelsesglas og beslag m.v. til at fastholde disse skal monteres på den
side af banden, der vender bort fra isen.
Mellemrummet mellem bandens paneler må højst være 3 mm.
103 – Kick Plate
a) Der skal være en gul KICK PLATE (SPARKEPLADE) nederst på banderne,
15 – 25 cm høj.
104 – Døre
a) Alle døre, som giver adgang til isen, skal åbne væk fra isen.
b) Mellemrummet mellem dørene og banden må højst være 5 mm.
105 – Beskyttelsesglas
a) Beskyttelsesglasset over endebanderne skal være 160 – 200 cm højt og skal
forlænges 4 meter fra mållinjen i retning mod neutral zone. Beskyttelsesglasset
skal være mindst 80 cm højt over sidebanderne undtagen foran spillerboksene.
b) Mellemrummet mellem de enkelte glasplader i beskyttelsesglasset må højst
være 5 mm.
c) For at beskytte spillerne mod skader skal der være en beskyttelsespude for
enden af beskyttelsesglasset.
d) Der må ikke være nogen åbninger i beskyttelsesglasset.
Sektion 1 - Banen
►I IIHF-mesterskabskampe er beskyttelsesglas og endezone net obligatoriske.
106 – Endezone net
a) Der skal ophænges beskyttelsesnet over banden og beskyttelsesglasset i
endezonerne.
107 – 109 Anvendes ikke
110 – Isens inddeling og markeringer
a) Banen inddeles i længderetningen af fem linjer, der er malet på isen og går
fuldstændig fra side til side og fortsætter lodret op ad banden.
111 – Mållinjer
a) 4 m fra hver ende af banen markeres på isen en 5 cm bred rød linje, som
benævnes MÅLLINJEN
112 – Blå linjer
a) I mellem de to mållinjer inddeles banen i tre lige store dele ved hjælp af 30 cm
brede blå linjer, som kaldes de BLÅ LINJER. De blå linjer skal males op over
kickplaten og op langs banden.
b) Disse linjer angiver de tre zoner, som defineres således:
For hvert hold kaldes den zone, hvor dets mål befinder sig, Forsvarszonen.
Den midterste zone er Neutral zone.
Den fjerneste zone er Angrebszonen.
113 – Midterlinje
a) Der skal være en 30 cm bred rød midterlinje på midten af banen.
På friluftsbaner skal alle linjer nævnt i reglerne 112 og 113 markeres med to 5 cm
brede linjer.
Hvis reklamer er tilladt på banden, skal linjerne som minimum også være markeret
op ad sparkepladerne.
Sektion 1 - Banen
En linjes fulde bredde regnes med til den zone, som pucken befinder sig i.
114 – Face-off-punkter og – cirkler
a) Alle punkter og cirkler på isen er markeret for
at angive de face-off-positioner, som spillerne
skal indtage efter ordre fra dommerne ved
kampens start, ved begyndelsen af hver periode
og efter hvert stop i spillet.
115 – Midtpunkt og midtercirkel
a) Et rundt blåt punkt med en diameter på 30 cm
males nøjagtigt på banens midte. Med dette punkt
som centrum tegnes en 5 cm bred blå cirkellinje
med radius 4,5 m.
116 – Face-off-punkter i neutral zone
a) To røde cirkler, 60 cm i diameter, markeres i
neutral zone 1,5 m fra hver af de blå linjer som
illustreret.
117 – Face-off-punkter og -cirkler i endezonerne
a) Face-off-punkter og -cirkler skal markeres
på isen i begge endezoner og på begge sider
af hvert mål som illustreret.
► Face-off-punkterne skal være 60 cm
i ydre diameter og være markeret ved en
rød cirkellinje som illustreret.
b) På modsatte sider af endezonernes face-offpunkter skal der markeres et dobbelt ”L”
som illustreret.
► Cirklerne skal have en radius på 4,5 m
målt fra centrum af hvert face-off-punkt og
Sektion 1 - Banen
markeres med en 5 cm bred rød linje.
118 – Dommerfeltet
a) Et område benævnt DOMMERFELTET
markeres ved en 5 cm bred rød linje på
isen umiddelbart foran tidtagerens boks
som en halvcirkel med radius 3 m som vist
på illustrationen.
119 – Målfelt
a) Foran hvert mål skal der være et MÅLFELT, markeret ved en 5 cm bred rød
linje som vist på illustrationen.
b) Målfeltets areal på isen skal være malet lyseblåt. Den del af målfeltet der
befinder sig inde i målet skal være hvid.
c) Hvad angår regelfortolkninger skal målfeltet anskues som et rum defineret ved
markeringerne på isen og i lodret udstrækning op til 1,27 m over isen svarende
til overkanten af målets overligger.
d) Målfeltet skal have følgende udformning: En halvcirkel med en radius på 180
cm. og 5 cm. brede linier skal optegnes med midten af målet som centerpunkt.
Endvidere skal der optegnes en ”L” markering med en længde på 15 cm. og
bredde på 5 cm. i hvert hjørne . Placeringen af ”L” markeringen findes ved at
tegne en imaginær linie på 122 cm fra mållinien op mod halvcirklen. Der hvor
den imaginære linie krydser halvcirklen skal ”L” markeringen placeres. (se
tegning af målfelt).
Sektion 1 - Banen
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Ved kontrolmåling af målfeltet skal der måles fra yderkanten af de linjer, der
danner feltet.
Linjerne anses for en del af feltet.
120 – 129 (Anvendes ikke)
Sektion 1 - Banen
130 – Målene
a) Målene skal anbringes på midten af mållinjerne.
b) Målstængerne skal være 1,22 m høje, målt fra isens overflade, og skal stå i en
afstand af 1,83 m fra hinanden (målt fra indersiden af stolperne). En horisontal
overligger af godkendt udformning og materiale og med en ydre diameter på 5
cm skal være fastgjort fra toppen af den ene til toppen af den anden målstolpe.
Målstænger og overligger skal være malet røde.
c) Hvert mål støttes af en ramme, der bærer målnettene. Rammens dybde er fra
0,60 m til 1,12 m bag målstolperne. Rammen skal være malet hvid, undtagen
den udvendige del af rammens basisplade, som skal være malet rød.
d) Der skal bag på hvert måls ramme være fastgjort et net, der er konstrueret på
en sådan måde, at det fastholder pucken inden for målets afgrænsninger.
e) Indersiden af rammestøtter – men ikke målstolper og overligger – skal
beklædes med hvid polstring. Polstringen skal begynde ikke længere end 10
cm. fra målstolpen.
►1. Målstolper og net skal være fastgjort til isen på en sådan måde, at de forbliver
på plads under kampen.
►2. Ved IIHF OL- og Verdensmesterskabsturneringer er det obligatorisk at
anvende mål med fleksible mål pigge – og det anbefales stærkt til brug i alle andre
kampe. Fra sæsonen 2011/12 er det obligatorisk at anvende mål med fleksible
pigge i alle danske turneringer.
131 – 139 anvendes ikke
140 – Spillerbænke
a) Enhver bane skal være udstyret med to identiske spillerbænke/spillerbokse
udelukkende til brug for spillere og holdofficials fra hvert hold.
b) Spillerboksene skal være i neutral zone på samme side af banen, men på
modsatte side af straffeboksene, og umiddelbart langs med isen. De to
spillerbokse skal være adskilt af en passende afstand – eller andre
foranstaltninger, og de skal være i bekvem afstand fra omklædningsrummene.
Sektion 1 - Banen
c) Hver spillerbænk skal begynde 2 m fra midterlinjen og have en minimal
længde på 10 meter, en maksimal længde på 12 meter og en bredde på
minimum 1,5 meter.
d) Hver bænk skal have plads til 16 spillere og 8 holdofficials
►1. Hver spillerbænk skal have to døre - den ene skal være i NEUTRAL ZONE.
►2. Spillerbænkene skal være sikret mod adgang for andre personer end spillerne
og de seks holdofficials.
►Indberetning til rette myndighed.
141 – Straffebokse
a) Hver bane skal være udstyret med to bænke, kaldet straffebokse, for minimum
5 spillere hver. De skal være minimum 4 meter lange og mindst 1,5 meter
Sektion 1 - Banen
brede og skal være anbragt på hver side af protokolførerens bord og modsat
spillerbænkene.
► Straffeboksene skal være sikret mod adgang for andre end straffede spillere og
straffebokspersonalet.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Hvert hold skal benytte den straffeboks, der er lige over for dets spillerbænk, og
der må ikke under kampen ændres på dette.
142 – Måldommerbure
a) Uden for banden og beskyttelsesglasset bag målet i hver ende af banen
anbringes et tilstrækkeligt sikret måldommerbur, der skal forhindre indblanding
i måldommerens opgaver.
143 – Speakerboks
a) Imellem de to straffebokse, skal der placeres en speakerboks til brug for off-ice
officials. Den skal minimum være 5,5 meter lang og have plads til minimum 6
personer.
144-149 anvendes ikke
Sektion 1 - Banen
150 – Signal og tidsanordninger
151 – Sirene
a) Enhver bane skal have en sirene eller en anden passende lydanordning til brug
for tidtageren.
152 – Ur
a) Enhver bane skal have et elektrisk ur (resultattavle), således at tilskuere,
spillere og officials er nøje underrettet om:
- begge holds navne,
- den forbrugte spilletid i den aktuelle periode, hvor der tælles ned i
minutter og sekunder fra 20.00 til 00.00,
- den resterende straffetid for mindst to spillere pr. hold, hvor der tælles
ned fra det totale antal minutter til 0.00,
- scorede mål (stillingen),
- time-out, hvor der tælles ned fra 30 til 0 sekunder,
- pausetid, nedtælling fra 15.00 til 0.00 minutter.
153 – Røde og grønne lamper
a) Bag hvert mål skal der være opsat:
- en rød lampe, som tændes af måldommeren, når mål er scoret.
- en grøn lampe, som tændes automatisk af det elektriske ur, når tidtageren
standser uret og ved slutningen af hver periode.
Sektion 1 - Banen
►1. Det røde lys skal være forbundet til uret på en sådan måde, at det, når en
periode er slut, ikke er muligt for måldommeren at tænde det.
►2. At måldommeren ved en periodes slutning ikke har nået at tænde lyset
betyder ikke nødvendigvis, at mål ikke er scoret. Afgørende faktor er, at hele
pucken skal have passeret mållinjen, inden perioden sluttede.
►3. Formålet med det grønne lys er, at dommer og linjedommer i én og samme
sigtelinje kan se mål og lys, og derved straks vide, hvornår perioden slutter.
160 – Spilleres omklædningsrum
a) Hvert hold skal tildeles et egnet omklædningsrum med plads til 25 personer
med udstyr, forsynet med bænke, toilet og brusebad.
161 – Dommernes omklædningsrum
a) Dommerne skal have deres eget særskilte omklædningsrum med stole eller
bænke, toilet og brusebad.
Ingen andre end dommerne, bortset fra personer med særlig godkendelse, må
komme ind i dommernes omklædningsrum under eller efter kampen.
Ved overtrædelse af denne regel:
► Indberetning af det passerede til den myndighed, kampen sorterer under.
170 - Banens belysning
a) Alle baner skal være tilstrækkeligt belyst, således at spillere og tilskuere til
enhver tid let kan følge spillet.
►1. Hvis lyset efter dommerens mening ikke er tilstrækkelig kraftigt til
fortsættelse af kampen, har han ret til at udsætte den resterende del af kampen eller
at afbryde kampen så længe, som det er nødvendigt for at forbedre den
belysningsmæssige situation.
Sektion 1 - Banen
►2. Hvis det ene hold bliver væsentligt handicappet på grund af fejl eller mangler
ved belysningen, og dommeren finder, at han ikke vil aflyse kampen, kan han lade
holdene bytte banehalvdel, således at begge hold kommer til at spille lige lang tid i
hver ende af banen.
171 - Rygning i hallen
a) I lukkede haller SKAL rygning være forbudt på og omkring banen og på
tilskuerpladserne, samt i omklædningsrum og andre steder, hvor spillerne
opholder sig.
172 – Musik i hallen
a) Der må ikke spilles musik, mens spillet er i gang og under team time-outs. Det
er tilladt at spille musik under evt. reklame time-outs.
b) Tryklufthorn, fløjter og lign. må ikke bruges i hallen under ishockeykampe.
c) Hvis en skadet spiller ligger på isen efter en affløjtning må der ikke spilles
musik.
► Der må spilles musik under opvarmningen og under hvert spilstop.
► Når spillet er i gang, må der kun gives relevante og nødvendige informationer
vedrørende afviklingen af kampen via hallens højttaleranlæg. Der må ikke
reklameres eller gives anden ”underholdning” via højttalerne mens spillet er i gang.
Sektion 2 – Hold, spillere & udstyr
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 2
Hold, spillere og udstyr
Sektion 2 – Hold, spillere og udstyr, side 28
Sektion 2 – HOLD, SPILLERE OG UDSTYR
200 – Spillere i spilledragt
a) Før hver kamp skal holdleder eller træner fra hvert hold aflevere en liste til
dommeren eller protokolføreren med navne og numre på de spillere og
målmænd, som er berettiget til at deltage i kampen, inklusive angivelse af
navne på kaptajn og assisterende kaptajner.
b) Hvert hold må stille med et maksimum af: 20 spillere og 2 målmænd, i alt 22.
► 1. Efter kampens start må der ikke gøres nogen ændringer eller tilføjelser til
listen.
► 2. Hvis et hold under kampen ikke er i stand til at stille det korrekte antal
spillere på isen på grund af udvisninger eller skader, skal dommeren erklære
kampen tabt for holdet.
► Indberetning til rette myndighed.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Spillernavne kan ændres på den officielle kamprapport når som helst før
kampens start.
2. Et hold må kun omklæde to målmænd.
3. En registreret spiller kan deltage i opvarmningen før kampen, forudsat at han
retmæssigt kan deltage i kampen, selv om han ikke er påført den officielle
kamprapport.
201 – Holdkaptajn
a) Hvert hold skal udpege en kaptajn, og højst to assisterende kaptajner.
b) Kaptajnen SKAL bære bogstavet ”C” og en assisterende kaptajn bogstavet ”A”
i 8 cm’s højde og kontrastfarve på et iøjnefaldende sted foran på trøjen.
c) På isen har kun kaptajnen eller en assisterende kaptajn, hvis de ikke afsoner en
straf, tilladelse til at tale med dommeren om spørgsmål vedr. tolkninger af
regler, der bliver aktuelle under spillets gang.
d) Vigtigt: En klage over en straf er IKKE et spørgsmål vedr. tolkninger af regler
og vil medføre straf.
► Misconduct (regel 572)
► 1. Det er ikke tilladt at udpege en målmand, spillende træner eller holdleder som
kaptajn eller assisterende kaptajn.
► 2. Hvis kaptajnen eller en assisterende kaptajn ikke er på isen, må han ikke
komme på banen fra boksen for at diskutere en situation (undtagen hvis dommeren
har bedt ham om det). Kommer kaptajnen eller den assisterende kaptajn alligevel
på isen (uden at være bedt om det) skal han sendes tilbage til boksen og det
fejlende holds træner skal advares om at efterfølgende gentagelser vil resultere i:
► Misconduct (regel 572).
► 3. Når kaptajnen og en assisterende kaptajn er på isen samtidig, må kun
kaptajnen tale med dommeren.
► 4. Spillere uden et ”C” eller ”A” på spillerdragten har ikke ret til at tale med
dommeren.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Når der opstår en situation som kræver kommunikation mellem
dommer/kaptajn og både kaptajnen og de assisterende kaptajner ikke er på isen,
skal dommeren anmode kaptajnen om at komme på isen.
2. I alle tilfælde skal dommerne kommunikere med kaptajnen. Hvis dommeren
oplever problemer i sin kommunikation med kaptajnen, skal han køre til
bænken og kommunikere direkte med træneren.
210 – Udstyr
a) Spilleres og målmænds udstyr består af stokke, skøjter, beskyttelsesudstyr og
dragter.
b) Alt beskyttelsesudstyr, undtagen handsker, hjelme og målmænds benskinner, og
evt. halsbeskytter skal bæres fuldstændigt inden for dragten.
c) Alle brud mod reglerne om udstyr skal straffes efter regel 555.
d) Fuldt udstyr - inkl. kamptrøjer - skal bæres under opvarmningen før kampen.
► De officielle spilleregler kræver brug af beskyttelsesudstyr af hensyn til en
ordentlig gennemførelse af spillet og til deltagernes sikkerhed, helbred og velfærd.
Dog indebærer reglerne ikke nogen garanti om at benyttelse af sådant udstyr yder
beskyttelse mod skader. Det er spillerens eget ansvar, at det udstyr, han bruger, er i
overensstemmelse med de officielle spilleregler.
►Vedr. reklame og/eller logoer på spillernes udstyr, se appendiks 1.
220 – Spilleres udstyr
221 – Spilleres skøjter
Spillerne skal benytte ishockeyskøjter med sikkerheds klinge.
222 – Spillerstok
Stokke skal være fremstillet af træ eller andet materiale
godkendt af IIHF (f.eks. aluminium eller plastic).
a) De må ikke være forsynet med fremspring af nogen art, og
alle kanter skal være afrundede.
b) Det øverste af et skaft skal have en form for beskyttelse
(tape, træstub, etc.)
c) Selvklæbende tape af hvilken som helst ikke-selvlysende farve må anbringes
hvor som helst på stokken.
d) Stave der er malet selvlysende er ikke tilladt og skal fjernes fra kampen. Hvis
en spiller nægter at fjerne staven fra kampen skal han idømmes en misconduct
straf jf. regel 555
e) Dimensioner:
Skaft:
Maksimumslængde: 163 cm fra hælen til
enden af skaftet
Maksimumsbredde: 3 cm
Maksimumstykkelse: 2,5 cm
Skaftet skal være lige.
Blad:
Maksimumslængde: 32 cm fra hælen til enden af bladet (spidsen)
Minimumsbredde: 5,0 cm
Maksimumsbredde: 7,5 cm
► Spillerstokkens blad må være krum, og krumningen skal være begrænset til
højst 1,5 cm. målt vinkelret fra bladet til en tænkt linje imellem et hvilket som
helst punkt på hælen og enden af bladet.
223 – Spillerhjelm
a) Alle spillere skal under kampen og under opvarmning på isen bære ishockeyhjelm, som følger godkendte internationale standarder, og som er forsvarligt
fastgjort med hagerem.
b) Hvis en spiller deltager i opvarmningen uden hjelm i IIHF turneringer er det
stand-by dommerens ansvar at rapportere dette til rette IIHF myndighed. I
nationale turneringer skal dommeren indberette hændelsen til rette nationale
myndighed.
c) Hjelmen skal bæres på en måde, så den nederste kant af hjelmen ikke er mere
end ca. 1 fingerbredde over øjenbrynene. Der skal være plads til kun én finger
mellem rem og hage.
d) Hvis en spillers hjelm falder af under spillet, må spilleren ikke deltage i spillet,
men køre direkte til sin spillerboks.
e) ► Hvis spilleren fortsætter spillet uden sin hjelm, skal han idømmes
Lille straf (2 min.) jf. regel 555 (g).
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. I IIHF turneringer er det standby dommerens ansvar at afgive rapport til
Supervisor, hvis en spiller deltager i opvarmningen på isen uden hjelm.
Supervisor skal videregive rapporten til IIHF Chairman for turneringen, der
skal informere Direktoratet eller Disciplinær komiteen.
2. I nationale turneringer gælder de nationale regler.
3. En reservemålmand behøver ikke bære hjelm og ansigtsbeskyttelse, når han
skøjter hen over banen under en periodepause.
4. Spillere og reservemålmand behøver ikke bære hjelm mens de sidder i
spillerboksen.
224 – Spillervisir
a) Det anbefales at alle spillere bærer enten fuld ansigtsbeskyttelse eller visir.
b) Spillere født efter 31. december 1974 skal som minimum bære et visir, der
følger godkendte internationale standarder.
c) Visiret skal dække ansigtet fra hjelmen og ned over underkanten af næsen.
d) Alle kvindespillere skal bære fuld ansigtsbeskyttelse
e) Alle spillere og målmænd der er under 18 år skal bære fuld ansigtsbeskyttelse.
f) Det er ikke tilladt at anvende visir med ”spejlrefleks” eller farvet visir.
► Regel 224, stk. (e) gælder for (mandlige) spillere som følger:
 Født i 1993 - i sæsonen 2010/2011
 Født i 1994 - i sæsonen 2011/2012
 Født i 1995 - i sæsonen 2012/2013
 Født i 1996 - i sæsonen 2013/2014
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Visirer skal være gennemsigtige, uden ”røgfarve” eller spejlrefleks. Denne
regel gælder for både spillere og dommere.
225 – Spillerhandsker
a) Spillerhandsker skal dække hånd og håndled, og håndfladen må ikke fjernes,
for at spilleren kan bruge den bare hånd.
226 – Halsbeskytter
a) Det anbefales, at alle spillere bærer halsbeskyttere.
b) Alle spillere og målmænd der er under 18 år skal bære halsbeskytter.
► Regel 226, stk. (b) gælder for (mandlige) spillere som følger:
 Født i 1993 - i sæsonen 2010/2011
 Født i 1994 - i sæsonen 2011/2012
 Født i 1995 - i sæsonen 2012/2013
 Født i 1996 - i sæsonen 2013/2014
227 – Mundbeskytter
a) Det anbefales, at alle spillere bruger en individuelt tilpasset
mundbeskytter.
b) Alle spillere under 20 år, der ikke anvender heldækkende
ansigtsbeskyttelse skal anvende en individuelt tilpasset mundbeskytter.
► Regel 227, stk. (b) gælder for (mandlige) spillere som følger:
 Født i 1991 - i sæsonen 2010/2011
 Født i 1992 - i sæsonen 2011/2012
 Født i 1993 - i sæsonen 2012/2013
 Født i 1994 - i sæsonen 2013/2014
228 – Albue beskyttere
Alle albue beskyttere der ikke har et blødt beskyttende lag skum eller lignende med
en tykkelse på minimum 1.27 cm skal kategoriseres som "farligt udstyr" og
behandles derefter.
229 anvendes ikke
230 – Målmands udstyr
a) Med undtagelse af skøjter og stok, skal alt udstyr, som bæres af målmanden,
udelukkende være udformet med henblik på at beskytte hoved og krop, og må
ikke omfatte nogen form for beklædning eller indretning, som kan give
målmanden uretmæssige fordele i målmandsspillet.
►
Enhver form for forklædeagtigt tøj/udstyr, der hænger ned over forsiden
af lårene uden på bukserne, er forbudt.
231 – Målmands skøjter
a) Målmanden skal bære specielle målmandsskøjter af
godkendt design.
232 – Målmands stok
Stokke skal være fremstillet af træ eller andet materiale
godkendt af IIHF (f.eks. aluminium eller plastic).
a) De må ikke være forsynet med fremspring af nogen art, og
alle kanter skal være afrundede.
b) Det øverste af et skaft skal have en form for beskyttelse
(tape, træstub, etc.)
c) Selvklæbende tape af hvilken som helst ikke-selvlysende farve må anbringes
hvor som helst på stokken.
d) Stave der er malet selvlysende er ikke tilladt og skal fjernes fra kampen. Hvis
en spiller nægter at fjerne staven fra kampen skal han idømmes en misconduct
straf jf. regel 555
e) Dimensioner:
Skaft:
Maksimumslængde: 163 cm fra hælen
Maksimumsbredde: 3 cm
Maksimumstykkelse: 2,5 cm
Skaftets brede del:
Maksimumslængde: 71 cm fra hælen og
højst 9 cm bred.
Skaftet skal være lige.
Blad:
Maksimumslængde: 39 cm fra hælen
Maksimumsbredde: 9 cm, undtagen ved hælen, hvor den må være
højst 11,5 cm
► Målmandsstokkens blad må være krum, og krumningen skal være begrænset til
højst 1,5 cm. målt vinkelret fra bladet til en tænkt linje imellem et hvilket som
helst punkt på hælen og enden af bladet.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. 1. Skaftet på en målmandsstok over den brede del, må ikke være krum. Hvis
den er, skal regel 555 (ulovligt udstyr) anvendes.
233 – Målmandshandsker
233a – Blokhandske
a) Maksimum målene for den beskyttelsespolstring, er monteret på blokhandskens
(stokkehandskens) bagside, er:
38,10 cm i længden
20,32 cm nogetsteds i bredden
233b – Gribehandske
a) Gribehandskens maksimale mål:
20,32 cm i bredden hvor som helst på håndledsdelen,
som må have en maksimum højde på 10,16 cm.
46 cm. Mellem hælen og langs med gribelommen til toppen.
114,3 cm. i omkreds
234 – Målmands hjelm og heldækkende ansigtsmaske
a) Alle målmænd skal bære heldækkende ansigtsbeskyttelse og en godkendt
ishockey-hjelm – eller en heldækkende ansigts- og hovedbeskyttelse efter
godkendt international standard.
► Heldækkende ansigtsbeskyttere skal være konstrueret således, at en puck
ikke komme gå igennem dem.
b) For målmænd der spiller i kategorien U18 og nedefter skal den heldækkende
ansigtsbeskyttelse være konstrueret således at hverken en puck eller en stav
kan komme igennem dem.
c) Hvis hjelmen eller ansigtsbeskyttelsen falder af mens spiller er i gang, skal
dommeren stoppe spillet.
d) Hvis målmanden rammes hårdt på ansigtsbeskyttelsen mens spillet er i gang,
skal dommeren standse spillet. Hvis dommeren skønner at der foreligger en
umiddelbar målchance til det angribende hold skal han tillade at spillet
tilendebringes.
e) Hvis en målmand forsætligt tager sin hjelm af for at frembringe et spilstop skal
dommeren idømme den fejlende målmand:
► Lille staf
f) Hvis en målmand forsætligt tager sin hjelm af for at frembringe et spilstop i en
breakaway situation skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
► Straffeslag
g) Hvis en målmand forsætligt tager sin hjelm af for at frembringe et spilstop
under udførelsen af et straffeslag skal dommeren tilkende det ikke-fejlende
hold:
► Mål
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Hvis målmandens hjelm kommer af under spillet og pucken bliver skudt ind i
målet inden dommeren fløjter skal målet anerkendes
2. Hvis pucken rammer målmandens hjelm og går direkte ind i målet skal
dommeren dømme mål.
235 – Målmands benbeskyttere
a) Målmandens benskinner må ikke, når de er
fastspændt på benene, være bredere end 28
cm.
► Forklæde eller plade, der dækker arealet
mellem isen og det nederste af benbeskytterne
foran skøjterne er ikke tilladt.
240 – Spillerdragter
a) Alle spillere på hvert hold skal være ens påklædt i trøjer, bukser, strømper og
hjelm (undtagen målmænd, som det er tilladt at bære hjelm af anden farve end
resten af holdet).
b) Grundfarven skal dække ca. 80 % af hver beklædningsdel, bortset fra navn og
nummer.
c) Trøjer, inklusive ærmer, og strømper skal være af samme farve.
d) Trøjer skal bæres uden på bukserne.
e) Hver spiller skal bære et individuelt nummer, 25 til 30 cm højt, på ryggen af
spillertrøjen og det samme nummer, 10 cm højt, på begge ærmer. Numrene
på spillernes trøjer er begrænset til tallene fra 1 til 99.
f) I IIHF mesterskabskampe skal hver spiller bære sit navn øverst bag på trøjen,
trykt med 10 cm høje romerske blokbogstaver.
DK: I DIUs mesterskabsturnering skal spillerne bære sit navn bag på trøjen. Og
spillernummer (10 cm. højt) skal være trykt enten på begge ærmer eller på brystet.
► 1. Enhver spiller, som ikke overholder denne bestemmelse, skal nægtes
tilladelse til at deltage i kampen.
► 2. I kampe, hvor de to hold efter dommerens skøn spiller med næsten ens farver,
der gør det muligt for dommeren eller linjedommerne at tage fejl, er det
hjemmeholdets pligt at skifte trøjer, hvis dommeren forlanger det.
DK: Se dansk særregel på side 194
► 3. Hvis en spillers hår dækker navneskilt eller nummer, skal håret bæres under
hjelmen eller samles i en hestehale.
► 4. Grafitti defineres som tegn, initialer, slogans, tegninger som er skrevet,
malede eller tegnede.
► 5. Der skal ikke tillades nogen former for grafitti på målmandens benbeskyttere
eller handsker
► 6. Tegninger der håner, er obskøne og/eller referer til kulturelle forskelle, race
eller religion er ikke tilladt på nogen former for udstyr, inkl. hjelme og
ansigtsbeskyttelse.
250 – Puck
a) PUCKEN skal være lavet af vulkaniseret gummi eller andet af IIHF godkendt
materiale, og overvejende sort farve.
b) Puckens mål og vægt:
Diameter: 7,62 cm
Tykkelse:
2,54 cm
Vægt:
156-170 g
c) Evt. logo eller reklame på pucken må ikke overstige 4,5 cm i diameter på begge
sider af pucken.
260 – Måling af udstyr
a) Dommeren må på et hvilket som helst tidspunkt på eget initiativ kontrolmåle
ethvert udstyr.
b) En holdkaptajn kan formelt anmode dommeren om at kontrolmåle en specifik
dimension på et hvilket som helst stykke udstyr. Dommeren skal straks foretage
den nødvendige kontrolmåling. Intet mål kan annulleres som følge af en
kontrolmåling af udstyr.
► Hvis klagen ikke bliver taget til følge, skal en straf tildeles det hold, der
ønskede kontrolmålingen foretaget.
► Holdstraf (se regel 555).
► Hvis klagen er berettiget, skal den skyldige spiller straffes.
► Lille straf (se regel 555).
c) Et ønske om kontrolmåling skal begrænses til ét pr. hold pr. stop i spillet.
d) Anmodning om kontrolmåling af målmandsudstyr kan kun fremsættes
umiddelbart efter en periodes afslutning.
e) Hvis kaptajnen for et hold der er 2 spillere i undertal med under 2 minutter
tilbage af kampen eller i hele kampens overtid, anmoder om kontrolmåling og
denne måling fastslår at det målte udstyr var korrekt, skal dommeren tilkende
det ikke-fejlende hold:
► Straffeslag
CASE BOOK:
A – DOMMERPROCEDURER
1. Alle målinger af stokke skal ske ved brug af en godkendt Stick Gauge
[=”Stokmåler”].
2. Målmandsudstyr kan kun kontrolmåles umiddelbart efter en periodes
afslutning.
3. Målmandsudstyr kan ikke kontrolmåles i pausen mellem en evt.
overtidsperiode og afgørende straffeslag.
4. Målinger af målmandsudstyr kan finde sted i dommercirklen eller et andet
passende sted.
5. En dommer kan på eget initiativ måle en hvilken som helst type stok eller
udstyr som er farligt, og den farlige stok eller udstyr skal fjernes fra spillet.
Ellers kan udstyr blive kontrolmålt, hvis modstanderholdet anmoder dommeren
om det.
B – FORTOLKNING
1. Alle typer stokke kan kontrolmåles når som helst.
2. Kontrolmåling af stokke er tilladt efter en målscoring – uanset hvem der har
scoret.
3. Det er ikke nødvendigt, at en spiller fysisk har deltaget i kampen, for at hans
stok kan blive målt. Det, at en spiller befinder sig på isen, er tilstrækkeligt til at
retfærdiggøre en anmodning om måling.
4. En målmand må deltage i kampen med en spillerstok. Og hvis anmodning om
måling af denne stok fremsættes, skal stokken kontrolmåles på samme måde
som hvis en spiller havde anvendt den.
5. Ved måling af bladets bredde på en spillerstok skal målingen udføres 1,5 cm fra
bladets spids (”tåen”), eller et hvilket som helst sted fra dette punkt langs bladet
til hælen af stokken.
6. Hvis en stok er fundet ulovlig, afleveres den til holdet og en lovlig stok bringes
til den straffede spiller i straffeboksen. Holdet kan reparere stokken og bruge
den igen bagefter. Hvis der bliver fremsat anmodning om ny kontrolmåling af
stokken, så skal den måles igen.
7. Når et hold anmoder dommeren om at kontrolmåle en specifik del af en
modstanders stok, skal denne spiller være på isen på det tidspunkt, hvor
anmodningen fremsættes.
8. Hvis et hold anmoder om måling af krumningen på en modstanders stokkeblad
og dommeren ikke er i stand til at udføre målingen, skal stokken fjernes fra
spillet, og ifølge regel 555 skal ingen straf idømmes noget hold.
9. Et hold kan forlange kontrolmåling efter denne regel under en
straffeslagskonkurrence.
10. Kun kaptajnen eller den assisterende kaptajn kan forlange kontrolmåling af en
stav efter denne regel.
C – SITUATIONER
Situation 1.
Et hold anmoder om en kontrolmåling mod det angribende hold, mens spillet er
stoppet i angrebszonen.
Kendelse: Hvis stokken dømmes ulovlig, idøm en straf og face-off tages i neutral
zone. Hvis stokken er lovlig, skal holdet, der fremsatte anmodningen om
kontrolmålingen straffes, og face-off forbliver i angrebszonen.
Situation 2.
En målmands udstyr bliver kontomålt i pausen mellem to perioder og dømmes
ulovligt. Målmanden idømmes en lille straf.
Kendelse: Enhver medspiller til målmanden må afsone straffen, fordi der ikke var
nogen spiller på isen på tidspunktet for kontrolmålingen. Hvis målmandens stok
kontrolmåles under et spilstop i kampen, og den dømmes ulovlig, skal en spiller,
som var på isen på tidspunktet for stop af spillet afsone straffen. (Se regel 511 (a)).
Situation 3:
En holdkaptajn fremsætter en formel klage over en specifik dimension på en
modstanders stok. Modstanderen, som var på isen, er i mellemtiden skøjtet til sin
spillerboks og har forladt isen.
Kendelse: Når en anmodning om kontrolmåling er fremsat, og så længe
dommeren har øjenkontakt med stokken, kan den kontrolmåles. Det betyder, at
stokken kan kontrolmåles, selvom spilleren har forladt isen, hvis anmodningen
blev fremsat mens han var på isen, og hvis dommeren eller mindst en linjedommer
hele tiden har haft øjenkontakt med stokken.
Situation 4:
Et hold anmoder dommeren om at kontrollere en stok som tilhører en spiller, som
netop er trådt ind i – eller ud af – straffeboksen, hvor han enten skulle til at afsone
en straf, eller netop har afsluttet en afsoning af en straf.
Kendelse: En spiller som er i straffeboksen, eller som netop er returneret fra
straffeboksen, kan få sin stok kontrolmålt når som helst.
Situation 5:
En spiller er blevet udpeget til at eksekvere et straffeslag. Før straffeslaget er
påbegyndt anmoder modstanderholdet om at spillerens stok skal kontrolmåles.
Kendelse: Hvis stokken er lovlig skal holdet der forespurgte om kontrolmålingen
idømmes en holdstraf. Træneren skal – gennem kaptajnen - udpege en spiller der
skal sidde straffen og denne spiller skal begive sig direkte til straffeboksen, hvor
han skal forblive uanset udfaldet af straffeslaget.
Hvis stokken er ulovlig, skal spilleren idømmes en lille straf og straks begive sig
til straffeboksen. Træneren skal –gennem kaptajnen – udpege en ny spiller til at
eksekvere straffeslaget.
Note: Tiden før og efter et straffeslag skal betragtes som et spilstop.
Situation 6:
Spilleren der er blevet udpeget til at eksekvere straffeslaget nægter at udlevere sin
stok til kontrolmåling eller brækker forsætligt denne.
Kendelse: Spilleren må ikke anvende sin stok før den er blevet målt og fundet
lovlig. Spilleren tillades ikke at eksekvere straffelslaget. Spilleren idømmes en lille
straf plus misconduct og skal begive sig direkte til straffeboksen og blive der i 12
minutter. Træneren skal – gennem kaptajnen – vælge en spiller der skal sidde den
lille straf der ligeledes skal begive sig direkte til straffeboksen. Træneren skal –
gennem kaptajnen – endvidere udpege en tredje spiller til at eksekvere
straffeslaget.
Situation 7:
Hold A beder om kontrolmåling af en stav fra en spiller på hold B der skal skyde
straffeslag.Stokken bliver målt og fundet lovlig.
Kendelse: Hold A idømmes holdstraf og en spiller fra hold A skal omgående tage
plads i straffeboksen og skal afsone straffen ligegyldigt om der scores på
straffeslaget eller ej. (Se også regel 502)
Sektion 3 – Dommere
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 3
Dommere
Sektion 3 – Dommere, side 46
Sektion 3 – DOMMERE OG DERES HVERV
300 - Påsætning af dommere og officials
Til alle internationale kampe skal følgende officials påsættes:
Kampdommere:
- En dommer
- To linjedommere
eller
- To dommere
- To linjedommere
► Nationale forbund har ret til at anvende to-dommersystem i kampe i egne
turneringer.
Officials uden for banen:
- To måldommere
- En protokolfører (med op til to assistenter)
- En tidtager
- En speaker
- To straffetidtagere (i straffeboksen)
- En video-måldommer
(kan forlanges ved IIHF mesterskabskampe)
310 – Kampdommere
311 – Dommerudstyr
a) Alle dommere skal være iført sorte benklæder og dommertrøjer. Dommeren
bærer røde armbind, 8 cm brede, på hver overarm (kun ved tredommersystem).
b) De skal benytte skøjter og en sort ishockeyhjelm med visir og skal være
forsynet med godkendte fløjter og metalmålebånd, der kan måle mindst 2 m.
312 – Dommerens pligter
a) Dommeren har det generelle ansvar for kampen. Dommeren skal have den
fulde kontrol over alle kampofficials og spillere, og i tilfælde af uenighed er
dommerens afgørelse endelig.
313 – Linjedommernes pligter
a) Linjedommerne er ansvarlig hovedsagelig for regelbrud vedrørende linjerne
(offside, icing).
b) De skal udføre face-off i de fleste tilfælde samt assistere dommeren i hans
ledelse af kampen.
c) Den fuldstændige fortegnelse over dommernes pligter findes i appendiks 4.
CASE BOOK:
A – Linjedommer procedurer
1. Linjedommerne har ikke autoritet til at rapportere en butt-ending hændelse
til dommeren, hvis den skal medføre en dobbelt lille straf. Men de kan dog
til enhver tid rapportere deres observationer til dommeren, hvis han beder
om det.
2. Linjedommere kan ikke stoppe spillet for at idømme en dobbelt lille straf for
høj stok, som har medført en skade.
3. Linjedommere har ikke autoritet til at rapportere en spearing hændelse til
dommeren, hvis den skal medføre en dobbelt lille straf. Men de kan dog til
enhver tid rapportere deres observationer til dommeren, hvis han beder om
det.
C – SITUATIONER
Situation 1
Dommeren signalerer en afventende lille straf til hold A og linjedommeren
observerer derefter en anden forseelse, som ville medføre en holdstraf til samme
hold
Kendelse: Linjedommeren kan ikke stoppe spillet og ikke give signal for denne
holdstraf. Linjedommeren skal rapportere hændelsen til dommeren under første
stop i spillet.
320 – Officials uden for banen
321 – Måldommer
a) Der skal være én måldommer bag hvert mål. Måldommerne skal ikke bytte
ender i løbet af kampen. De må ikke være medlemmer af noget af de to hold
(klubber), der deltager i den pågældende kamp.
b) Måldommerens opgave er kun at afgøre, om pucken har passeret mellem
målstængerne og helt over mållinjen, og skal da afgive det foreskrevne
signal.
c) Hoveddommeren kan rådføre sig med måldommeren, men hoveddommeren
har den endelige afgørelse vedrørende en tvivlsom scoring.
► 1. Måldommere skal være iført dommertrøjer.
► 1. Hvis det efter kampens start bliver klart, at en måldommer gør sig skyldig i
uretfærdige afgørelser, kan hoveddommeren udpege en anden måldommer.
322 – Protokolfører
a) Protokolførerens opgaver og pligter er beskrevet i appendiks 4.21 til 4.23.
CASE BOOK:
1. Dommeren skal sikre at protokolføreren modtager de korrekte oplysninger
omkring en given situation.
323 – Tidtager
a) Tidtagerens opgaver og pligter er beskrevet i appendiks 4.24.
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1
Et mål scores, men bagefter bliver dommeren informeret om, at tiden var stoppet
da målet blev scoret.
Kendelse: Målet skal godkendes, hvis perioden ikke var slut. Dommeren skal
sammen med linjedommere og tidtager beslutte, hvor lang tid uret har været
stoppet og foretage de nødvendige korrektioner af tiden. Hvis hverken dommer
eller off-ice officials kan afgøre, hvor meget tid der skal lægges til, så skal kampen
fortsætte fra det aktuelle tidspunkt på uret.
324 – Speaker
a) Speakerens opgaver og pligter er beskrevet i appendiks 4.25.
325 – Straffebokspersonale
a) Der skal være én straffetidtager i hver straffeboks. Personalets opgaver og
pligter er beskrevet i appendiks 4.26
330 – Video-måldommer
b) Kun efter anmodning fra dommeren eller video-måldommeren kan en
spilsekvens blive studeret på video.
a) Følgende situationer kan analyseres af video-måldommeren:
- pucken har passeret mållinjen,
- pucken i mål, før målet blev flyttet,
- pucken i mål før eller efter udløbet af spilletiden ved en periodes slutning,
- pucken dirigeret ind i målet med hånd eller sparket ind,
- pucken deflekteret ind i mål via en dommer,
- pucken slået af en angriber med høj stok over overliggerens højde, før den
gik i mål,
- fastslå den korrekte tid på det officielle ur, forudsat at spilletiden er synlig
på video-måldommerens monitor.
CASE BOOK:
1. Før hver periode skal dommeren checke forbindelsen til videodommeren.
2. Efter en tæt spilsituation omkring mål skal dommeren være opmærksom på at
VMD kan tænkes at ville gennemse situationen igen. Dommerne skal sikre sig at
videodommerlampen ikke blinker inden de sætter spillet igang igen
3. Dommeren skal tage en beslutning på isen og klart indikere denne - mål eller
ikke mål. Hvis dommeren er i tvivl skal han stadig træffe en beslutning og hurtigt
tilkendegive at situationen skal gennemses af VMD
4. Dommeren skal undlade at tage kontakt til spillerboksene før en situation
gennemses
5. Dommeren skal ikke forklare til spillerne hvad der bliver gennemset - blot at
situationen gennemses
6. Alle spillere skal opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af deres respektive
spillerbokse under et gennemsyn af en spilsituation.
7. Efter situationen er gennemset skal dommeren ikke tage kontakt til
spillerboksene men blot klart indikere mål eller ikke mål.
8. Før situationen gennemses skal dommerne kort konferere og gøre sig klar til
enhver given situation som følge af svaret fra VMD
9. Dommerne skal være klar med en beslutning hvis svaret fra VMD er "uklart".
10. Når dommeren beder om gennemsyn af en spilsituation skal han informere
VMD om hvad det er han vil have gennemset i situationen, men skal samtidigt
være forberedt på at VMD kan gennemse andre elementer i spilsituationen.
11. Det er tilladt at gennemse en spilsituation efter et straffeslag eller under en
12. Dommer og VMD skal gennemgå regel 330 og de 7 forskellige ting der kan
gennemses inden kampen.
B – FORTOLKNINGER
1. Følgende situationer kan ikke gennemses af VMD:
a. Hvorvidt pucken havde passeret mållinien før eller efter dommeren fløjtede
b. Hvorvidt pucken blev dirigeret ind i målet med andre kropsdele end skøjte
eller hånd
c. Hvorvidt spilleren glider ind i målmanden med mindre det er for at se om
pucken har passeret mållinien
d. Hvorvidt pucken bevæger sig baglæns under et "spin-o-rama" træk under et
straffeslag.
e. Hvorvidt en angrebsspiller stod i målfeltet da pucken passerede mållinien.
f. Hvorvidt målet er flyttet under et straffeslag
2. Under udførelsen af et straffeslag kan dommeren ikke bede VMD gennemse
spilsituationen med henblik på at fastslå om den udførende spiller brugte 2 skud
3. VMD kan anvendes til at "rulle tiden tilbage" på uret hvis det har været startet i
en situation hvor spillet ikke er sat korrekt igang.
331-339 anvendes ikke.
340 – Rette myndighed
a) Udtrykket "rette myndighed" som anvendt overalt i disse regler skal forstås som
den nærmeste styrende myndighed, hvorunder kampen sorterer.
Sektion 4 – Spilleregler
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 4
Spilleregler
Sektion 4 – Spilleregler, side 53
Sektion 4 - SPILLEREGLER
400 – Spillere på isen
a) Et hold må ikke have mere end seks spillere på isen, når spillet er i gang.
► Holdstraf for ”for mange spillere på banen” (regel 573).
De seks spillere benævnes:
Målmand
Venstre back
Højre back
Højre wing
Center
Venstre wing
► Hvert hold må kun have én målmand på isen ad gangen.
Denne målmand kan tages ud og erstattes med en anden spiller.
En sådan spiller har ikke målmandens rettigheder.
► 1. Hvis der er tvivl om, hvem der er hjemmehold, afgøres dette holdene
imellem ved enig aftale, simpel lodtrækning eller lignende.
► 2. Hjemmeholdets privilegier:
- vælge spillerbænk,
- vælge farve på spillerdragter.
- Ved face-off kan hjemmeholdet udskifte spillerkæde efter gæsteholdet
► 3. På et hvilket som helst tidspunkt i kampen skal det gæstende hold efter
dommerens forlangende til holdkaptajnen sætte en kæde på isen (playing line-up)
for at være klar til straks at begynde at spille.
401 anvendes ikke
402 – Start på kamp og perioder
a) Kampen skal starte til den fastsatte tid med et face-off på midtpunktet, og et
face-off på samme måde skal finde sted ved starten af hver periode.
b) Holdene skal starte kampen med at forsvare målet nærmest deres egen
spillerbænk.
c) Holdene skal skifte banehalvdel for hver efterfølgende periode eller
overtidsperiode.
► 1. Opvarmning skal ikke være tilladt for nogen spiller eller målmand efter
første eller anden periode eller under stop i spillet.
► 2. Holdene skal ikke skifte banehalvdel, hvis der ikke bliver lavet ny is før
overtid eller straffeslagskonkurrence.
410 – Udskiftning af spillere og målmænd
a) På de betingelser, der er fastsat i dette afsnit, må udskiftning af spillere og
målmænd ske når som helst under spillet, eller mens spillet er afbrudt.
b) Hvis den indskiftede spiller under en udskiftning spiller pucken eller tager
nogen form for fysisk kontakt med en modstander, mens den udskiftende spiller
faktisk befinder sig på isen, skal der idømmes straf.
► Holdstraf for ”for mange spillere på banen” (regel 573).
c) Hvis enten den indskiftede eller den udskiftende spiller under en udskiftning
rammes uforsætligt af pucken, skal spillet ikke standses, og der skal ikke
idømmes nogen straf.
411 – Udskiftning af spillere og målmænd fra spillerboks
under spillet
a)
Udskiftning af spillere fra spillerboksene må ske når som helst under spillet,
forudsat at:
- de udskiftende spillere og målmænd begge befinder sig inden for et
imaginært (umarkeret) område begrænset af deres spillerbænks længde og
op til 1½ meter fra banden og
- de udskiftende spillere og/eller målmand ikke deltager i spillet, før
udskiftningen er tilendebragt.
► Holdstraf (regel 573)
- det hold der har skudt pucken til icing må ikke skifte spillere eller målmand
før det efterfølgende face-off er udført.
b)
Hvis enten spilleren på vej på banen eller spilleren på vej i spillerboksen bliver
ramt uforsætligt af pucken, skal spillet ikke stoppes og ingen straf skal idømmes.
c)
Hvis en målmand forlader sit målfelt for at skifte ud og spilleren der skal
erstatte ham hopper på isen før målmanden er inden for den korrekte afstand af
boksen, skal dommeren fløjte spillet af når det fejlende hold erobrer pucken.
Det efterfølgende face-off skal tages på center face-off punktet. Hvis spillet
stoppes før pucken passerer den røde linie, skal det efterfølgende face-off tages
på det nærmeste face-off punkt i den zone hvor spillet blev stoppet.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Spilleren der træder ind på isen under en udskiftning skal blive inden for 1.5
meter fra spillerboksen indtil spilleren der skifter ud har forladt isen.
2. En spiller med en skøjte inde i spillerboksen og en skøjte på isen skal betragtes
som UDENFOR isen.
3. Der er ingen begrænsninger i antallet af gange, en målmand må blive udskiftet
med en spiller eller reservemålmanden mens spillet er i gang.
4. Regel 411 a omhandler udskiftning af spillere og målmænd. Hvis målmanden
udskiftes med reservemålmanden eller omvendt, eller en spiller udskiftes med
en anden spiller, eller en spiller udskiftes med en målmand, så skal dette ske i
henhold til beskrivelsen i regel 411 a. Hvis udskiftningen ikke følger denne
regel, skal dommeren benytte sig af regel 573.
C – SITUATIONER
Situation 1
Under en afventende udvisning skifter det ikke-fejlende hold sin målmand for
tidligt og spillet bliver stoppet i det ikke-fejlende holds forsvarszone.
Kendelse: Det efterfølgende face-off skal tages på et af de 2 face-off punkter i det
straffede holds ende-zone.
412 – Procedure for udskiftning af spillere under spilstop
a) Ved udskiftning under et stop i spillet skal det gæstende hold straks sætte en
kæde spillere på isen klar til at spille, og der må ikke foretages yderligere
udskiftning, før spillet er genoptaget. Hjemmeholdet må derefter foretage
ønskede udskiftninger, der ikke medfører nogen forsinkelse af spillet.
Ved anvendelse af denne regel skal udskiftning af én eller flere spillere anses for
udskiftning af en kæde.
Hvis et af holdene er skyld i utilladelig forsinkelse i forbindelse med
udskiftning af kæde, skal hoveddommeren beordre det eller de fejlende hold til
at indtage de rette positioner straks, og udskiftningen vil ikke blive tilladt.
b) Fremgangsmåden skal være følgende:
- Dommeren indtager sin position for start af spillet, og linjedommeren, der
skal droppe pucken, indtager straks sin position for face-off.
- Dommeren giver gæsteholdet fem sekunder til at udskifte spillere.
- Efter de fem sekunder løfter dommeren armen som tegn på, at gæsteholdet
ikke længere må udskifte spillere.
- Stadig med armen oppe lader dommeren hjemmeholdet få fem sekunder
til at skifte spillere.
- Efter disse fem sekunder sænker dommeren armen for at tilkendegive, at
hjemmeholdet ikke længere må foretage udskiftninger.
- Så snart dommeren sænker sin arm, skal linjedommeren, der tager faceoff, fløjte som signal til de to hold om, at de nu kun har 5 sekunder til at
gøre klar til face-off.
- Efter 5 sekunder, eller før, hvis spillerne er klar, skal linjedommeren
droppe pucken. Linjedommeren skal ikke vente på at spillerne bliver klar
til at tage face-off.
c) Hvis et hold forsøger at foretage udskiftning efter dets tildelte tidsperiode,
skal dommeren sende spilleren (spillerne) tilbage til spillerboksen og tildele
holdets træner en advarsel. Et senere brud på denne procedure af det samme
hold på et hvilket som helst tidspunkt under kampen, skal medføre
d) Det er ikke tilladt at skifte ud efter en fejl i face-off, undtagen situationer
hvor en udvisning har ændret holdets styrkeforhold på isen.
e) Det hold der har forårsaget et spilstop pga. icing må ikke skifte ud før spillet
er sat igang igen.
f) Et hold der overtræder denne regel skal ikke tillades at skifte ud før spillet er
sat igang igen. Hvis spilstoppet falde sammen med en evt. reklamepause
eller skulle det fejlende hold vælge at bruge deres team-timeout, skal det
stadig ikke tillades at det fejlende hold skifter ud. Dog skal det tillades at
skifte en målmand der har været skiftet ud for en ekstra markspiller tilbage
på isen, det skal tillades at skifte en skadet spiller ud og det skal tillades at
der skiftes ud hvis holdet er idømt en udvisning der ændrer styrkeforholdet
på isen. Hvem der var på isen bestemmes i det øjeblik pucken forlod staven
før den gik til icing.
g) Hvis et hold bliver ved med at forsøge at skifte spillere efter at have skudt
pucken til icing skal dommeren idømme det fejlende hold:
► Straffe idømt for forsinkelse af spillet ved at skifte efter de allokerede 5
sekunder skal annonceres som: "Holdstraf for forsinkelse af spillet overtrædelse af udskiftningsprocedurerne"
► Straffe idømt for forsinkelse af spillet ved at skifte efter at have forårsaget
en icing skal annonceres som: "Holdstraf for forsinkelse af spillet - forsøg på
udskiftning efter icing situation"
CASE BOOK:
A - DOMMERPROCEDURER
1. Dommeren skal anvende udskiftningsproceduren og hæve/sænke armen i alle
spilstop - selvom der ikke sker egentlige udskiftninger.
2. I situationer, hvor udeholdet tøver med at sætte spillere på isen i håb om, at
hjemmeholdet vil sætte spillere på isen først, vil denne procedure kontrollere
udskiftningen af spillere. Den giver udeholdet dets eneste skift og lader
hjemmeholdet sætte spillere på isen sidst. Dommeren skal være striks med de
fem sekunder og ikke tillade udeholdet at skifte spillere, når han først har løftet
armen. Hvis dommeren kan se, at en træner forsøger at sætte sine spillere på
isen og at der ikke synes at være noget forsøg på forsinke udskiftningen (fra
noget af holdene), kan der gives holdene nogle ekstra få sekunder.
3. Dommeren må tillade spillere på vej over banden at fortsætte, selv om de fem
sekunder er gået. Men han bør give holdet en advarsel for langsom udskiftning
af spillere.
4. Når spillet er standset, bør dommeren se over på udeholdets bænk, og selvom
udeholdet ikke viser tegn på, at de vil foretage udskiftning, skal dommeren
vente den fastsatte tid og så løfte armen. Samme fremgangsmåde følges for
hjemmeholdets vedkommende. I dette tilfælde må dommeren have føling med
og forståelse for spillet og fornemme, om der vil blive udskiftet eller ej.
5. Efter en målscoring skal dommeren følge samme tegngivningsprocedure for
spillerskifte som ved ethvert andet stop i spillet.
6. Udskiftningsproceduren er alene dommerens ansvar, og linjedommere bør ikke
blive involveret i denne proces.
7. Efter en icing situation, skal dommeren give linjedommeren, der henter pucken,
tid til at nå tilbage til face-off punktet i endzone og han skal også have
mulighed for observere dommerens tegngivning i forbindelse med
udskiftningsproceduren.
8. Hvis et hold forsøger at foretage udskiftning efter udløbet af den givne tid, skal
dommeren sende spillerne tilbage og bør ikke tøve med at henvende sig til
spillerboksen for at forklare situationen til træneren og give ham en advarsel før
der idømmes udvisning.
9. Dommeren bør give en advarsel til et hold, der skifter spillere for sent, og
forklare holdet, at et hvilken som helst efterfølgende brud på proceduren vedr.
spillerskifte vil medføre en holdstraf..
B - FORTOLKNING
1. Hvis en straf idømmes til et eller begge hold under et stop i spillet, hvor et af
holdene eller begge allerede har foretaget en lovlig udskiftning af spillere, har
begge hold ret til en yderligere udskiftning.
2. En udskiftning anses for at omfatte fra én til fem spillere, bortset fra
målmanden.
C – SITUATIONER
Situation 1
Under afviklingen af en face-off idømmer dommeren en misconduct straf til en
spiller.
Kendelse: Det fejlende hold skal erstatte spilleren på isen og ingen yderligere
udskiftning tillades
Situation 2
Under afviklingen af en face-off idømmer dommeren en lille straf til begge hold,
hvilket ikke påvirker styrkeforholdet på isen.
Kendelse: Der skal ikke tillades spillerudskiftning.
413 – Udskiftning af spillere fra straffeboks
En udvist spiller, som befinder sig i straffeboksen, og som skal udskiftes efter
straffetidens udløb, skal først begive sig over isen og til sin egen spillerboks, før en
udskiftningsspiller må komme på isen.
414 anvendes ikke
415 – Udskiftning af målmænd under spilstop
a) Målmænd må ikke gå til spillerboksen under stop i spillet, undtagen for at blive
udskiftet eller ved "time-out".
► Lille straf (regel 592)
b) Når et målmandsskifte er foretaget under et spilstop, må den målmand, der har
forladt spillet, ikke genindtræde før spillet genoptages.
► Lille straf (regel 592)
► Der skal ikke tillades nogen opvarmning for den indskiftede målmand
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Når reservemålmanden har erstattet målmanden under et stop i spillet, skal han
blive på banen indtil spillet er sat i gang igen, eller indtil han bliver udskiftet
med en spiller.
416 - Skadede spillere
a) Hvis en spiller er skadet, således at han ikke kan fortsætte spillet eller lade sig
udskifte, skal spillet fortsætte, indtil hans hold har kontrol over pucken,
medmindre holdet har en scoringschance.
► 1. Hvis det er tydeligt, at en spiller har fået en alvorlig skade, skal
dommeren og/eller linjedommeren straks standse spillet.
b) Hvis en spiller, med undtagelse af målmanden, bliver skadet eller af anden
grund må forlade isen under spillet, må han erstattes med en anden spiller, men
spillet skal fortsættes, uden at holdene forlader isen.
c) Hvis en straffet spiller er skadet, tillades han straks at begive sig til
omklædningsrummet, og skal det straffede hold skal straks indsætte en
erstatningsspiller i straffeboksen for at afsone straffen uden udskiftning,
undtagen af den skadede straffede spiller.
d) Den skadede straffede spiller kan ikke deltage i spillet, før hans straffetid er
udløbet.
e) Hvis en skadet straffet spiller deltager i spillet igen før hans straf er udløbet skal
dommeren idømme spilleren en:
► Lille straf (se regel 554e)
f) Når spillet er standset på grund af en skadet spiller, bortset fra målmanden, skal
den skadede spiller forlade isen og må ikke vende tilbage dertil, før spillet har
været sat i gang igen.► Lille straf (se regel 554e)
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. En erstatningsspiller, der afsoner en straf på vegne af en skadet spiller, skal
blive i straffeboksen indtil den skadede spiller er i stand til at genoptage spillet.
Når den skadede spiller vender tilbage til kampen, skal han gå til straffeboksen
under det næste stop i spillet og tage sin plads der i stedet for
erstatningsspilleren.
417 – Skadede målmænd
a) Hvis en målmand bliver skadet eller syg, må han straks kunne genoptage spillet
eller erstattes af reservemålmanden.
► Der skal ikke tillades nogen opvarmning for den indskiftede målmand.
b) Hvis begge målmænd er ude af stand til at spille på grund af skader/sygdom,
skal holdet have 10 minutter til at omklæde en anden spiller som målmand.
► I dette tilfælde må ingen af de ordinære målmænd vende tilbage til kampen.
CASE BOOK:
1. Både dommer og linjedommere har autoritet til at standse spillet, når en
målmand er skadet.
2. Dommeren bør straks standse spillet, når en målmand er ramt i ansigt eller
hoved, især ved et hårdt skud, eller hvis der er tegn på alvorlig skade,
medmindre der er en øjeblikkelig scoringsmulighed.
B - FORTOLKNING
1. Hvis en målmand er skadet og skøjter til spillerboksen, skal han lade sig
udskifte. Hvis målmanden forsøger at skøjte tilbage til målet, skal hans hold
idømmes holdstraf (se regel 592).
2. Hvis en spiller skal erstatte en skadet målmand, har han ret til ti minutter til
omklædning i målmandsudstyr. Dommeren bør først checke med holdet, om
den erstattede målmand er i stand til at vende tilbage eller ej. Hvis ikke, starter
de ti minutter. Den erstattede målmand kan ikke vende tilbage for at spille, så
snart en omklædt spiller er på vej ud til målet.
3. Hvis en spiller, som erstatter en skadet målmand, er omklædt og parat til at
spille, før de ti minutter er gået, kan resten af tiden anvendes til opvarmning.
418 - Foranstaltninger mod infektioner
a) En spiller, der bløder eller er indsmurt i blod (også selvom det ikke er hans eget
blod), skal betragtes som en "skadet spiller" og skal straks forlade isen til
behandling og/eller rengøring.
b) En sådan spiller skal gives tilladelse til at returnere til isen, forudsat at såret er
fuldstændigt lukket og forseglet med tilstrækkelige bandager, og alt blod på
spilleren er vasket af, og hans dragt eller udstyr er udskiftet eller grundigt
rengjort.
► Lille straf (se regel 571)
c) Hvis isen, faciliteterne omkring banen eller nogen genstand er plettet af blod,
skal dommeren sikre sig, at blodet fjernes af banepersonalet efter det første stop
i spillet.
418 anvendes ikke
419 – Rengøring af isen
Dommeren kan til enhver tid flytte evt. små bunker af is der har samlet sig ved
målstolperne eller mållinien.
420 – Spilletid
a) Kampen består af tre 20-minutters perioder effektiv spilletid med to 15
minutters pauser. Holdene skifter banehalvdel for hver periode.
b) De samlede 60 minutter skal benævnes "ordinær spilletid"
c) Holdene skal skifte ende efter hver periode i den ordinære spilletid
► 1. Spilletiden starter i det øjeblik, pucken er droppet ved et face-off, og
standser, når der fløjtes.
► 2. Hvis nogen usædvanlig forsinkelse forekommer i de sidste fem minutter af
første eller anden periode, kan dommeren bestemme, at pausen skal tages med det
samme. Efter pausen spilles den resterende tid med holdene forsvarende de samme
mål som før afbrydelsen, og i umiddelbar forlængelse heraf skifter holdene ende og
fortsætter kampen uden pause.
► 3. Kampe på udendørs- eller ikke-overdækkede baner skal holdene bytte ende
midt i tredje periode og evt. overtidsperiode.
► 4. I pauserne skal der laves ny is.
CASE BOOK:
1. Dommeren behøver ikke fløjte ved en periodes slutning. Lyden fra sirenen
(hornet) er tilstrækkelig.
421 – Overtid
a) I en play-off (slutspils)kamp, hvor en vinder skal findes, vil kampen – i tilfælde
af uafgjort efter ordinær spilletid – blive forlænget med ti minutters effektiv
spilletid, en såkaldt ”sudden death” overtidsperiode. Hvis der ikke scores mål i
overtidsperioden, afholdes en straffeslagskonkurrence.
► ”Sudden death” betyder, at det hold, der i overtiden først scorer et mål, bliver
erklæret vinder.
DK: Se dansk særregel om afvikling af overtid i Superisligaen
422 – Time-out
a) Hvert hold skal tillades én 30 sekunders time-out i løbet af enten den normale
kamptid eller overtid.
b) Time-out skal tages i forbindelse med et normalt stop i spillet. Ønske om timeout kan fremsættes af en hvilken som helst spiller over for dommeren.
Dommeren meddeler ønsket om time-out til protokolføreren.
c) Begge holds spillere og målmænd, undtagen straffede spillere, må gå til deres
respektive spillerbænke.
d) Begge hold må tage deres time-out under samme stop i spillet. Det hold, der
tager det andet time-out under samme stop i spillet, skal dog meddele dette til
dommeren før udløbet af den første time-out.
CASE BOOK:
1. En anmodning om en time-out kan ikke fremsættes af noget af holdene, efter at
udskiftningsproceduren er fuldført og/eller spillerne og dommerne er på plads
og parat til face-off.
2. En anmodning om en time-out kan ikke fremsættes af noget af holdene, efter en
spiller er blevet fjernet fra et face-off.
3. En målmand kan ikke tillades opvarmning i løbet af noget af holdenes time-out.
430 – Kampens resultat
a) Det hold, der scorer flest mål i løbet af de tre 20-minutters perioder, er vinder af
kampen og tildeles tre point.
b) Hvis holdene - efter ordinær spilletid - har scoret lige mange mål, tildeles hvert
hold 1 point og kampen forlænges med en sudden death overtidsperiode.
c) Det vindende hold efter sudden death overtidsperioden tildeles et ekstra point.
d) Hvis intet hold scorer i sudden death overtidsperioden afgøres kampen i
e) Det vindende hold efter straffeslagskonkurrencen tildeles et ekstra point.
f) I en play-off kamp hvor der skal findes en vinder, forlænges kampen med en
sudden-death overtidsperiode. Hvis intet hold scorer i sudden-death
overtidsperioden afgøres kampen i straffeslag.
Denne regel gælder i IIHF mesterskabsturneringer.
DK: Se DIUs særregler for turneringsafvikling i DIU’s turneringsbestemmelser på
side
440 – Face-off
a) Der skal udføres face-off ved starten af hver periode og efter ethvert spilstop.
b) Alle face-off skal uden undtagelse tages:
- ved de ni angivne face-off-punkter
c) Face-off skal tages ved centerpunktet:
- ved starten af en periode,
- efter en målscoring,
- efter en dommerfejl ved icing,
- efter for tidlig udskiftning af målmand (se regel 411).
d) Når et spilstop er forårsaget af en angribende spiller i angrebszonen skal det
efterfølgende face-off tages i neutral zone på det nærmeste face-off punkt. Hvis
2 forskellige regelbrud er grunden til at spillet stoppes (fx spil med høj stok og
forsætlig off-side) så skal det efterfølgende face-off tages på det face-off punkt
der giver mindst fordel for det fejlende hold.
e) Når et spilstop er forårsaget af en hændelse der ikke kan tilskrives et af holdene,
skal det efterfølgende face-off tages i på det nærmeste face-off punkt i neutral
zone. Når det er uklart hvilket face-off punkt der er det nærmeste, skal face-off
tages på det face-off punkt i neutral zone der giver størst mulig fordel for
hjemmeholdet.
f) Når spillere fra begge hold har forårsaget et spilstop, skal det efterfølgende
face-off tages på det face-off punkt der er nærmest i den zone hvor pucken
befandt sig da spillet blev stoppet.
g) Hvis en spiller idømmes en straf således at denne straf kommer på uret og
bringer 1 hold i undertal tages det efterfølgende face-off på det face-off punkt i
det fejlende holds forsvarszone der er nærmest på pucken da spillet blev
stoppet. Der er kun 4 undtagelser til denne regel:
1) Når en straf idømmes efter et mål er scoret - face-off tages på center
face-off punktet.
2) Når en spiller idømmes en straf efter en periode er udløbet (eller før en
periode starter) - face-off tages på center face-off punktet.
3) Når en spiller fra det forsvarende hold skal idømmes en straf og spillere
fra det angribende hold kører ind over den yderste kant af face-off
cirklerne - face-off tages på nærmeste face-off punkt i neutral zone.
4) Hvis holdet der ikke bliver idømt en straf har sendt pucken til icing face-off tages på nærmeste face-off punkt ud for dette holds blå line (i
neutral zone)
h) Når spillet stoppes mens pucken er mellem ende face-off punktet og endebanen
skal det efterfølgende face-off tages på nærmeste face-off punkt i ende-zonen,
med mindre det udtrykkeligt er angivet anderledes i disse regler.
i) Hvis et mål annulleres fordi pucken er deflekteret af en dommer direkte ind i
målet tages det efterfølgende face-off på det ende-zone face-off punkt der var
nærmest pucken da spillet blev stoppet.
j) Når spillet stoppes af en grund der ikke udtrykkeligt beskrevet i disse regler
tages det efterfølgende face-off på det nærmeste face-off punkt hvor pucken
sidst blev spillet.
k) Hvis en angribende spille kører ind over den yderste kant af face-off cirklerne
for at blande sig i et slagsmål, i skubberi eller lignende, skal det efterfølgende
face-off tages på det nærmeste face-off punkt i neutral zone. Denne regel
gælder også når spillet er stoppet pga. icing, forsætligt off-side eller farligt spil
med høj stok.
l) Stoppet spillet pga. en overtrædelse af regel 411 (e), tages det efter følgende
face-off på center face-off punktet hvis pucken var over rød line da spillet blev
stoppet. Hvis pucken befandt sig før rød linie tages det efterfølgende face-off på
det face-off punkt der var tættest på pucken da spillet blev stoppet.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Face-off i endezoner tages på endezone face-off punktet i den side af banen,
hvor pucken blev blokeret. Hvis pucken blev skudt ud af spil, tages face-off på
endezone face-off punktet i den side, hvorfra der blev skudt.
2. Hvis en spiller fra det angribende hold idømmes en straf under et face-off i hans
angrebszone, skal face-off flyttes til et af face-off punkterne i det fejlende holds
ende-zone.
3. Hvis en angrebsspiller flytter målet uden at have gjort et forsøg på at undgå
kontakt med målet, flyt face-off til neutral zone. Hvis spilleren imidlertid ikke
havde nogen mulighed for at undgå kontakt med målet, så tag face-off i
endezonen.
4. Hvis en linjedommer markerer en afventende offside og det forsvarende hold
skyder pucken til icing, skal face-off tages på endzone face-off punktet som ved
enhver anden almindelig icing situation.
5. Hvis kun en angribende spiller er blevet idømt straf for en forseelse i
angrebszonen, skal face-off flyttes til et af face-off punkterne i det fejlende
holds ende-zone, uanset hvilket hold der var årsag til stoppet i spillet.
6. Hvis en puck i neutral zone strejfer en dommer og går ud af banen, skal face-off
finde sted på den imaginære face-off linie i neutral zone tættest på stedet, hvor
den ramte dommeren eller deflekterede fra ham. Hvis situationen skete i
endezonen skal face-off finde sted på det endezone-face-off punkt der er tættest
på det stedet hvor den ramte dommeren eller deflekterede fra ham.
7. En målmand må ikke deltage i face-off.
C – SITUATIONER
Situation 1
Hold A er i undertal som følge af en lille straf. Hold B har en afventende lille
straf i deres angrebszone. Hvis hold A forsætligt afstår fra at spille pucken i
deres forsvarszone for at lade straffetiden løbe ud for deres egen straf, bør
dommeren fløjte spillet af, og face-off tages ved endzone face-off pletten hos
det hold, der undlod at spille pucken (hold A).
Situation 2
Spillet er stoppet i en forsvarszone forårsaget af en forsvarsspiller.
Kendelse: Face-off finder sted på endezone face-off punktet tættest på der hvor
spillet blev stoppet.
Situation 3
Spillet er stoppet i en forsvarszone forårsaget af en forsvarsspiller, og
dommeren har idømt straf til det forsvarende hold. Men i det samme spilstop
bliver en spiller fra det andet hold også idømt en straf.
Kendelse: Face-off finder sted på et af de to endezone face-off punkter i forsvarszonen hos det hold der fik den første udvisning.
Situation 4
En spiller fra det angribende hold er idømt straf for en forseelse i sin angrebszone.
Imidlertid begår en spiller fra det forsvarende hold en fejl og idømmes straf, før
spillet genoptages.
Kendelse: Face-off finder sted på et af de to endezone face-off punkter i forsvarszonen hos det hold der fik den første udvisning.
Situation 5
En angribende spiller idømmes en misconduct straf i sin angrebszone.
Kendelse: Face-off finder sted på det face-off punkt i zonen der var tættest på
pucken da spillet blev stoppet. (Ingen straf på uret)
441 anvendes ikke
442 – Procedure for udførelse af face-off
a) Dommeren eller linjedommeren lader pucken falde mellem stokkene, der
tilhører de to spillere, der tager face-off.
b) Spillerne, der tager face-off, skal stå lige over for hinanden med front mod
modstanderens endebande, ca. en stokkelængde fra hinanden. Stokkebladene
skal røre isen på den hvide del af face-off-punktet.
c) Det angribende holds spiller skal ved face-off på hans angribende banehalvdel
anbringe sin stok på isen først, umiddelbart efterfulgt af spilleren fra det
forsvarende hold.
d) Gæsteholdets spiller skal ved face-off på midterlinjen anbringe sin stok på isen
først, umiddelbart efterfulgt af spilleren fra hjemmeholdet.
► 1. Dommeren skal ikke fløjte for at starte spillet.
► 2. Udskiftning skal ikke tillades, før face-off er tilendebragt og spillet er i gang,
undtagen hvis der idømmes en straf.
► 3. Såfremt en spiller ikke straks indtager sin position ved face-off, når han er
anvist dertil af en dommer eller linjedommer, kan dommeren/linjedommeren
beordre ham erstattet ved dette face-off af en medspiller fra isen.
► 4. Hvis en spiller kommer ind i face-off-cirklen, skal dommeren eller
linjedommeren fløjte for at face-off kan tages om, medmindre det ikke-fejlende
hold kommer i besiddelse af pucken.
► 5. Dommeren skal straffe spillere, som begår face-off forseelser i henhold til
disse regler.
CASE BOOK:
1. Face-off proceduren er den samme uanset hvilket af de 9 face-off punkter faceoff udføres på.
2. Linjedommeren bør ikke advisere droppet ved at løfte armen og derpå kaste
pucken ned.
3. Linjedommeren bør ikke droppe pucken før han er sikker på, at hans partner har
indtaget sin korrekte position.
4. Linjedommeren bør ikke droppe pucken før alle spillere, som ikke skal deltage i
spillet, har forladt isen. Heller ikke selvom de 5 sekunder er udløbet.
5. Linjedommeren skal sikre sig, at der er det rigtige antal spillere på isen, før han
dropper pucken.
6. Når en spiller, der skal tage face-off, ikke stiller sig rigtigt op ved
markeringerne på isen, kan dommeren fjerne ham uden forudgående advarsel.
7. Linjedommeren kan bruge de 5 sekunder mellem hans fløjt og indtil pucken
skal droppes til at kommunikere med spillerne og få dem til at placeres sig
rigtigt.
8. Når en spiller, der skal tage face-off, tager kontakt med en modstander, før
pucken er kastet, kan dommeren fjerne ham uden forudgående advarsel.
9. Hvis en spiller skøjter ind i – eller opholder sig inde i face-off cirklen, når
linjedommeren og de to centerspillere er klar til face-off, skal linjedommeren
uden yderligere varsel udskifte centerspilleren, der tager face-off med en
medspiller, som er på isen.
10. Når en spiller er fjernet fra face-off, kan linjedommeren ikke bestemme,
hvilken anden spiller, der skal tage face-off. Det er holdets beslutning. Men den
næste spiller skal være på isen og han skal komme til face-off punktet straks og
uden yderligere forsinkelse.
11. Linjedommeren skal undgå at udskifte begge center spillere samtidigt ved tage
face-off i endzone. Hvis muligt skal han kun udskifte den, der først begår en
fejl.
12. Hvis spillere fra begge hold skøjter ind i face-off cirklen for tidligt under faceoff (uden at der er givet en advarsel til noget hold i samme face-off), skal
linjedommeren udskifte begge center spillere, der tager face-off.
13. Bageste linjedommer skal holde øje med, om spillere kører ind i cirklen bag
den linjedommer, der tager face-off. Hvis bageste linjedommer observere en
fejl ved face-off (spiller(e) skøjter ind i cirklen), skal han fløjte for at informere
linjedommeren, der tager face-off. Dette gælder dog kun, hvis den/de fejlende
spillere er fra et hold, der ikke har fået en advarsel i samme face-off. Hvis det er
fejl nummer to af samme hold ved samme face-off, er det dommerens ansvar,
fordi det vil resultere i en udvisning
14. Linjedommere bør ikke fjerne den anden fejlende spiller fra et hold fra et faceoff. Det er dommerens ansvar, fordi det skal medføre en udvisning.
15. Linjedommeren må gerne droppe pucken, selvom der kun er en spiller klar til at
tage face-off. Men det vil altid være bedst at demonstrere denne proces første
gang under et face-off i neutral zone.
16. Hvis en spiller bliver fjernet fra face-off punktet, bør dommeren blive på sin
position og herfra give holdet en advarsel. Hvis det andet hold derefter laver en
forseelse i samme face-off, skal dommeren også give dette hold en advarsel.
17. Hvis et problem opstår i forbindelse med face-off i endzonen, kan dommeren
køre over for at assistere linjedommeren og advare spillerne. I denne situation
bør dommeren fløjte for at informere linjedommeren om, at han er på vej over.
Efter at have givet et hold en advarsel bør dommeren skøjte tilbage til sin
normale position.
18. Hvis et hold har fået en advarsel og fået fjernet en centerspiller under et faceoff, og spillere fra begge hold skøjter ind i face-off cirklen før pucken bliver
droppet, så skal dommeren give en holdstraf til det hold, er allerede har fået en
advarsel og give en advarsel til det andet hold.
19. Når et hold er blevet straffet, starter proceduren for advarsel og udvisning
forfra.
20. Når et hold har fået en udvisning ved face-off, må begge hold foretage
udskiftning af spillere.
B – FORTOLKNING
1. Det er ikke nødvendigt, at spillerens hele stokkeblad er nede på isen ved
face-off. Det er tilstrækkeligt, at spidsen rører isen.
2. Det er kun skøjterne hos de spillere, der ikke tager face-off, der skal være
uden for face-off-cirklen og bag de to markeringslinjer.
3. Spillere, der ikke tager face-off, må ikke fortsat skifte position rundt om
face-off-cirklen, selv om de er onside. Spillere fra det angribende hold skal
indtage deres position først.
4. En spiller må ikke rotere helt rundt ved et face-off og derpå sparke pucken.
Hvis spilleren imidlertid først spiller pucken med stokken og pucken bliver
løs, kan en spiller sparke pucken tilbage. Hensigten er at forhindre en spiller
i at dreje rundt og sparke til pucken uden at forsøge at spille den med
stokken og derved forhindre modstanderen i at spille pucken med stokken.
C – SITUATIONER
Situation 1
Hvis en linjedommer, der står parat til at udføre face-off, får pucken slået ud af
hånden af en af de spillere, der skal tage face-off, skal den linjedommer, der
udfører face-off, fløjte og vurdere, om handlingen var forsætlig, samt om
nødvendigt fjerne den fejlende spiller fra face-off.
450 – Off-side
a) Spillere fra et angribende hold må ikke komme ind i angrebszonen før pucken.
b) Det afgørende for, om der er offside, er spillerens skøjters placering.
- En spiller er offside, hvis begge hans skøjter er helt over den blå linje ind
til hans angrebszone, før pucken har passeret linjen fuldstændigt.
- Puckens position – pucken skal have passeret fuldstændigt over den blå
linje ind i angrebszonen.
- Hvis en spiller passerer blå linie før pucken mens han skøjter baglæns er
spilleren ikke off-side, såfremt han har fuld kontrol over pucken og begge
hans skøjter har været i neutral zone før han krydser linien.
c) Overtrædes denne regel, skal spillet standses og face-off tages:
- ved det nærmeste face-off-punkt i neutral zone, hvis pucken blev ført over
den blå linje af en angribende spiller.
- face-off punktet der var tættest på det sted, hvorfra pucken blev passet
eller skudt over blå linje af en angriber. (se punkt 4 i denne regel)
- på ét af face-off-punkterne i det fejlende holds forsvarszone, hvis
linjedommeren skønner, at en spiller forsætligt har fremkaldt en offside.
- på ét af face-off-punkterne i det fejlende holds forsvarszone, hvis pucken
blev passet af en angribende spiller fra egen forsvarszone.
► 1. Såfremt en spiller med pucken under kontrol passerer blå linje før pucken, er
han ikke offside
► 1. Hvis en forsvarsspiller fører eller passer pucken tilbage ind i sin egen
forsvarszone, mens en spiller fra det angribende hold befinder sig der, skal der ikke
fløjtes for offside.
► 2. Forsætlig offside er en offside begået med det formål at sikre et stop i spillet,
uanset årsag.
CASE BOOK:
1. Hvis en linjedommer fejlagtigt fløjter for offside, skal face-off tages på et faceoff punkt i neutral zone uden for den blå linje.
B – FORTOLKNING
1. Når en spiller fører pucken frem og krydser den blå linje før pucken, fordi han
skøjter baglæns, regnes han ikke for at være offside, forudsat at han har fuld
kontrol over pucken og har begge skøjter i neutral zone inden han passerer blå
linje.
2. En spiller skal have mindst én skøjte eller skøjtestøvle på isen i det øjeblik
pucken passerer blå linje fuldstændigt.
3. Hvis en spiller skyder pucken fra bag egen blå linje, og en medspiller skøjter
frem ad isen og kommer før pucken over forreste blå linje og spiller pucken her,
fløjtes for offside. Face-off skal tages på det endezone face-off punkt, der er
tættest på hvorfra pucken blev skudt af det hold, der var årsag til offside
kendelsen.
C – SITUATIONER
I relation til offside situationer anvender vi på dansk begrebet bag eller foran
(forbi) blå linje som illustration af offside eksempler. Foran og bag blå linje skal
relateres til puckens retning, således at foran blå linje betyder inde i angrebszonen,
mens bag blå linje betyder i neutral zone.
Situation 1
En spiller har den ene skøjte på eller bag blå linje og den anden forbi blå linje, i
det øjeblik pucken krydser blå linje fuldstændigt.
Kendelse: Ikke offside.
Situation 2
En spiller har begge skøjter i neutral zone og stokken i angrebszonen i det øjeblik
pucken krydser blå linje fuldstændigt.
Situation 3
En spiller har den ene skøjte løftet oven over blå linje eller over neutral zone (over
isen, men uden berøring) og den anden skøjte forbi blå linje inde i angrebszonen i
det øjeblik pucken krydser blå linje fuldstændigt.
Kendelse: Der er offside, fordi skøjten skal have kontakt med isen.
Situation 4
En spiller har begge skøjter fuldstændigt forbi blå linje inde i angrebszonen i det
øjeblik pucken krydser blå linje.
Kendelse: Offside.
Situation 5
En spiller i neutral zone skyder pucken frem ad isen, og en anden spiller fra
samme hold passerer blå linje før pucken, men spiller den ikke.
Kendelse: Spilleren er nu i en afventende offside situation. Han skal forlade
angrebszonen og kan derefter lovligt spille pucken.
Situation 6
En spiller har den ene skøjte bag blå linje i neutral zone og den anden skøjte på blå
linje i det øjeblik pucken krydser blå linje.
Situation 7
En spiller har begge skøjter forbi blå linje, altså inde i angrebszonen, men pucken
er stadig på linjen.
Kendelse: Der er ikke offside, før pucken har krydset blå linje fuldstændigt.
Situation 8
En spiller med begge skøjter forbi blå linje modtager en pasning fra en medspiller.
Han stopper pucken med sin stok, før pucken krydser linjen, og trækker den så
over til sig.
Kendelse: Der er offside. En spiller skal have mindst en skøjte i neutral zone eller
på blå linje, før han må føre pucken ind i angrebszonen.
Situation 9
En angrebsspiller har begge skøjter forbi blå linje inde i angrebszonen. En
medspiller i neutral zone skyder pucken, men den rammer en modspiller,
deflekterer på hans krop eller stok og krydser så blå linje.
Kendelse: Offside.
Situation 10
En angrebsspiller har begge skøjter forbi blå linje, mens en modspiller har kontrol
over pucken i neutral zone og skyder, passer eller fører den tilbage ind i sin egen
forsvarszone, mens angriberen stadig befinder sig der.
Situation 11
Det angribende hold har kontrol over pucken i angrebszonen. Pucken bliver passet
tilbage til blå linje, kommer halvt over linjen (halv puck på linjen, den anden halve
puck forbi) og bliver så skudt tilbage ind i zonen.
Kendelse: Ikke offside, fordi pucken skal passere den blå linje fuldstændigt og
være i neutral zone før der kan blive offside i denne situation.
Situation 12
En angrebsspiller krydser blå linje med pucken, fører så pucken med stokken
tilbage over blå linje, mens hans egne skøjter stadig er i angrebszonen, og trækker
så igen pucken ind i angrebszonen. Kendelse: Offside.
Situation 13
En forsvarsspiller skyder pucken ud over egen blå linje. Pucken deflekterer på en
medspiller i neutral zone og går tilbage ind i forsvarszonen, mens en angribende
modspiller befinder sig der.
Kendelse: Der er offside, da det ikke anses for en pasning.
Situation 14
En angrebsspiller med en skøjte på hver side af blå linje modtager en pasning på
stokken i neutral zone, flytter så den skøjte, der var i neutral zone over linjen,
mens pucken stadig er på hans stok i neutral zone. Derpå trækker han pucken over
blå linje.
Kendelse: Offside.
Situation 15
En angrebsspiller står med begge skøjter forbi blå linje modtager en pasning fra en
medspiller, der er i neutral zone, stopper pucken med stokken, før den krydser blå
linje, skøjter så hen til blå linje med den ene skøjte, holder den der og trækker
pucken over linjen, mens skøjten stadig er på linjen. Kendelse: Ikke offside.
Situation 16
En angrebsspiller eller forsvarsspiller i endzonen skyder pucken tilbage over blå
linje ind i neutral zone. Her deflekterer pucken på en dommer og går retur over blå
linje, mens en angriber stadig er i sin angrebszone.
Kendelse: Der er (afventende) offside, indtil angriberne har ryddet zonen.
Situation 17
Pucken bliver deflekteret og medfører, at en spiller er offside, og spillet standses.
Kendelse: Face-off skal tages på det nærmeste face-off punkt i neutral zone uden
for blå linje.
451 – Afventende off-side procedure
a) Hvis en angribende spiller kommer ind i angrebszonen før pucken, men en
forsvarende spiller har mulighed for at spille pucken, skal linjedommeren ved at
løfte armen indikere en ”afventende offside", undtagen hvis pucken er blevet
skudt på mål, og målmanden derfor har været nødt til at spille den.
b) Linjedommeren skal tage armen ned for at annullere den afventende offside og
tillade spillet at fortsætte, hvis:
- det forsvarende hold passer eller fører pucken ud i neutral zone, eller
- alle angribende spillere straks forlader angrebszonen ved at tage
skøjtekontakt med blå linje.
► 1. Angrebszonen skal være fuldstændig fri for angrebsspillere, før en
afventende offside kan annulleres, mens pucken stadig er i angrebszonen.
► 2. ”Straks” betyder, at den angribende spiller ikke må berøre eller forsøge at få
kontrol over en løs puck eller tvinge den forsvarende puckfører længere tilbage i
zonen.
► 3. I det tilfælde, hvor linjedommeren tager armen ned, må enhver angribende
spiller igen komme ind i angrebszonen.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Under en afventende offside, hvor angribende hold er i gang med at tømme
zonen, må en forsvarsspiller føre pucken bag mållinjen, forudsat han ikke gør
forsøg på at forsinke spillet.
2. Hvis pucken skydes hårdt mod eller i nærheden af målmanden i en offside
situation, skal der dømmes forsætligt offside.
3. Når en angrebsspiller på vej ud af endzonen under tømning af zonen forsætligt
spiller pucken eller angriber en forsvarsspiller, der er ved at føre den ud, bør det
anses for forsætlig offside.
4. Der kan ikke scores mål af det fejlende hold under en afventende offside
(liniedommerens arm stadig oppe), undtagen hvis det forsvarende hold skyder
eller fumler pucken i eget net uden indflydelse fra eller påvirkning fra det
angribende hold.
5. Hvis pucken skydes over rød linje og går bag mållinjen, skal der fløjtes for
icing, selv om en afventende offside stadig er gældende. Ved enhver afventende
offside situation bør linjedommeren først sikre sig, at pucken ikke er på vej mod
mål. Hvis den er, bør spillet straks stoppes. Der signaleres med armen uden
fløjte.
6. Hvis målmanden er blevet taget ud af isen, og der opstår en situation med
tømning af zonen, og hvor pucken bliver skudt mod det åbne mål samtidig med,
at angrebsspillerne netop er ved at forlade zonen, kan målscoring ikke
godkendes, før et hold har fået kontrol over pucken, og zonen er tømt.
Eller med andre ord: Et mål skal ikke godkendes, hvis der er skudt på mål før
zonen er tømt.
7. I henhold til punkt 6 ovenfor kan det angribende hold score mål, så snart den
afventende offside er annulleret.
8. Når spillet er standset som følge af en afventende offside, skal face-off finde
sted ved det face-off punkt i neutral zone der er tættest på hvor pucken blev
skudt fra. Hvis pucken er skudt fra det fejlende holds endezone skal face-off
finde sted på det endezone face-off punkt der er tættest på stedet hvor pucken
blev skudt fra. Der skal vælges den mulighed, der er nærmest det fejlende holds
mål, jævnfør regelbogen.
9. Hvis et angribende spiller passer pucken ind i zonen og den uforsætligt rammer
en anden angribende spiller der var i zonen før pucken eller hvis pucken ryger
ud af banen, skal dommeren stoppe spillet og det efterfølgende face-off skal
tages på det face-off punkt i neutral zone der var tættest på punktet hvor pucken
blev passet fra.
10. Hvis liniedommeren signalerer en afventende off-side og en forsvarende spiller
eller en målmand skyder pucken direkte ud af banen, skal det efterfølgende
face-off tages på det af de 2 endezone face-off punkter der var tættest på hvor
pucken blev skudt fra og spilleren/målmanden skal idømmes en lille straf jf.
regel 554 (c).
11. Hvis liniedommeren signalerer en afventende off-side og en forsvarende spiller
eller målmand skyder pucken ind på en forsvarsspiller og derefter ud af banen
skal det efterfølgende face-off tages på det af de 2 face-off punkter i endezonen
der var tættest på hvor pucken blev skudt fra.
12. Hvis, under en afventende off-side situation, en angribende spiller beslutter sig
for at skifte i den del af spillerboksen der går ind i angrebszonen, skal han
opfattes som at have "clearet" zonen såfremt han er helt ude i spillerboksen og
den spiller der skifter ind på banen gør dette i neutral zone. Hvis spilleren der
skifter ind på banen kommer ind på isen inde i angrebszonen skal han opfattes
som i off-side position og skal "cleare" zonen. Hvis de resterende
angrebsspillere har "clearet" zonen inden spilleren kommer på isen i
angrebszonen, skal spilleren betragtes som "on-side".
13. Hvis liniedommeren har en afventende off-side og det forsvarende hold
pådrager sig en udvisning skal det efterfølgende face-off tages på det af de 2
face-off punkter i endezonen der var tættest på pucken da spillet blev stoppet.
460 – Icing
a) Hvad denne regel angår, opdeles banen i to halvdele adskilt af den røde
midterlinje.
Det sted, hvor holdet i besiddelse af pucken sidst havde kontakt med den, er
afgørende for, om icing opstår.
b) Hvis en spiller fra et hold, der har samme antal som eller flere spillere på isen
end det andet hold, spiller, slår eller deflekterer pucken fra sin egen
banehalvdel ned bag modstandernes mållinje, skal spillet standses for icing.
c) Face-off tages ved det face-off-punkt i det fejlende holds forsvarszone, der er
nærmest det sted, hvor pucken sidst blev rørt.
d) Der er ikke icing:
- hvis pucken går i mål, i hvilket tilfælde MÅLSCORING skal
godkendes,
- hvis det fejlende hold er i undertal i det øjeblik, hvor pucken bliver skudt,
- hvis pucken rører nogen del af en modstander, inklusiv målmanden, før
den passerer mållinjen,
- hvis pucken kommer direkte fra en spiller, der tager et face-off,
- hvis ifølge linjedommerens skøn en spiller fra det andet hold, bortset fra
målmanden, er i stand til at spille pucken før den passerer mållinjen.
- hvis målmanden forlader sit målfelt
- hvis målmanden er udenfor sit målfelt under icing situationen og bevæger
sig i retning af pucken
e) Et hold der forårsager et spilstop pga. icing må ikke skifte spillere før spillet er
sat igang igen.
f) Et hold der overtræder denne regel skal ikke tillades at skifte ud før spillet er sat
igang igen. Hvis spilstoppet falde sammen med en evt. reklamepause eller
skulle det fejlende hold vælge at bruge deres team-timeout, skal det stadig ikke
tillades at det fejlende hold skifter ud. Dog skal det tillades at skifte en
målmand der har været skiftet ud for en ekstra markspiller tilbage på isen, det
skal tillades at skifte en skadet spiller ud og det skal tillades at der skiftes ud
hvis holdet er idømt en udvisning der ændrer styrkeforholdet på isen. Hvem der
var på isen bestemmes i det øjeblik pucken forlod staven før den gik til icing.
► 1. Såfremt linjedommeren ved en fejl har fløjtet for en icing, skal face-off tages
på midtpunktet.
► 2. Formålet med denne regel er at sikre fortsat aktivitet, og både dommer og
linjedommer skal tolke reglen således, at dette opnås.
► 3. ”I UNDERTAL” betyder, at holdet på grund af udvisning(er) har færre
spillere på isen end modstanderne.
► 4. Selvom pucken passerer igennem målfeltet skal der stadig dømmes icing
hvis de øvrige forudsætninger er opfyldt.
CASE BOOK:
1. Forreste linjedommer overtager bedømmelsen af icing situationen, så snart han
modtager icing signalet fra den anden bagerste linjedommer. Dog bør forreste
linjedommer checke med den bagerste linjedommer, idet han krydser blå linje
og igen lige før han enten fløjter eller vinker icingen af.
2. Det er altid forreste linjedommer, der afgør, om spilleren kan spille pucken
eller ej.
3. Hvis der ikke er noget signal fra bageste linjedommer, skal forreste
linjedommer tage ansvar for situationen og fløjte for icing, hvis han er sikker i
sin sag.
4. Hvis forreste linjedommer går ind i endzonen ved en mulig icing og fløjter for
den uden at bemærke, at den anden linjedommer har vinket den af, skal faceoff finde sted på midtpunktet.
5. Hvis bageste linjedommer er ude af stand til at afgøre, om pucken er blevet
skudt eller deflekteret fra et sted bag rød linje eller ej, kan forreste linjedommer
vinke icingen af.
6. Når en af linjedommerne vinker en icing af - uanset situation eller årsag - skal
den anden godkende handlingen ved også at afgive ”wash-out”-tegnet.
7. Hvis pucken går igennem målfeltet eller rører en af målfeltets linier, skal spillet
stadig stoppes for icing.
8. I 4-dommersystemet skal bageste dommer (R2) i neutral zone kontrollere at
reglen om ikke at måtte skifte hvis pucken er skudt til icing overholdes.
9. Den bagerste liniedommer skal - når spillet stoppes - begive sig til det fejlende
holds spillerboks og assistere dommeren med ovennævnte og derefter fuldføre
icing proceduren.
B – FORTOLKNING
1. Icing eller ej afgøres af antallet af spillere på isen på det tidspunkt eller øjeblik,
pucken bliver skudt mod icing af et hold fra egen side af midterlinjen ned over
modstandernes mållinje.
2. Face-off skal finde sted ved face-off pletten på den side af banen, hvorfra
pucken blev skudt til icing.
3. Straffeboks personalet skal åbne døren i straffeboksen, i samme øjeblik
straffetiden udløber. I en icing situation vil det indikere, at spilleren regnes for
at være på isen.
4. Hvis målmanden står udenfor sit målfelt i det øjeblik pucken passes fra før rød
linie og derefter bevæger sig tilbage i sit målfelt skal spillet stadig stoppes for
icing.
5. Hvis målmanden står i sit målfelt i det øjeblik pucken passes fra før rød linie og
derefter bevæger sig ud af målfeltet, skal icing situationen annulleres og begge
liniedommere afgive wash-out tegnet.
6. Hvis målmanden er udenfor sit målfelt i et forsøg på at lade sig udskifte med
en ekstra spiller når pucken passes fra før rød linie, og på vej til spillerboksen
handler som følger:
 Ikke gør noget forsøg på at spille pucken – spillet stoppes for icing
 Gør et forsøg på at spille pucken – icing situationen annulleres
 Vender om og kører tilbage i sit målfelt og forsøger ikke at spille pucken –
spillet stoppes for icing
 Vender om og kører tilbage i sit målfelt og forsøger at spille pucken – icing
situationen annulleres
7. Ingen icing skal dømmes hvis målmanden er udenfor sit målfelt og ikke
forsøger at kommer tilbage til dette.
8. Holdet der kontrollerer pucken skal "vinde rød linie" for
C – SITUATIONER
Situation 1
Pucken bliver skudt af en spiller fra bag rød linje ind i modstandernes mål.
Kendelse: Mål.
Situation 2
Pucken passes fra bag blå linje til en medspiller med begge skøjter bag rød linje
men rammer så en stok tilhørende en spiller, der er over rød linje. Derpå fortsætter
pucken ned over modstandernes mållinje.
Kendelse: Ikke icing.
Situation 3
Pucken skydes af en angrebsspiller og rammer en forsvarsspiller på egen side af
den røde midterlinje. Derefter fortsætter den over både rød linje og mållinjen
tilhørende det hold, der oprindelig skød pucken.
Kendelse: Ikke icing.
Situation 4
Pucken bliver skudt af en spiller, der står bag den røde midterlinje, og den lander i
nettaget efter at have passeret mållinjen.
Kendelse: Icing i det øjeblik pucken først passerer mållinjen.
Situation 5
En spiller med skøjterne forbi den røde midterlinje har pucken på stokkebladet bag
den røde linje. Fra denne position skyder han pucken over mållinjen uden først at
føre pucken over midterlinjen med sin stok.
Kendelse: Icing.
Situation 6
Pucken skydes ned ad isen fra bag den røde midterlinje, rammer overliggeren på
målet og krydser den røde mållinie (uden for målet).
Kendelse: Icing
Situation 7
Pucken bliver skudt fra bag den røde midterlinje og springer over en modspillers
stok, idet han forsøger at spille den. Eller en modstander gør et forsøg på at
standse pucken, men når det ikke.
Kendelse: Der er icing, idet modstanderen gjorde et forsøg på at spille pucken.
Situation 8
En linjedommer signalerer en afventende offside. En forsvarsspiller skyder pucken
til icing.
Kendelse: Face-off tages i endzone, som ved enhver anden almindelig icing. I det
øjeblik pucken passerer den blå linje ophæves den afventende offside, men icing
situationen er der stadig.
Situation 9
En målmand står udenfor sit målfelt i det øjeblik pucken passes fra før den røde
centerlinie. Han forsøger ikke at spille pucken
Kendelse: Icing
470 – Definition af en målscoring
a) Et mål er scoret:
- når pucken er dirigeret ind imellem målstolperne og under overliggeren
samt fuldstændig over mållinjen med stokken af en spiller fra det
angribende hold.
- når pucken spilles i mål på en hvilken som helst måde af en spiller fra det
forsvarende hold.
- hvis en angribende spiller skyder til pucken, og den rammer en hvilken
som helst del af en medspiller og derefter går i mål.
- såfremt en angribende spiller fysisk bliver presset ind i eller fastholdt i
målfeltet af en modstander, så han befinder sig der, mens pucken bliver
skudt ind i målet, medmindre dommeren skønner, at angrebsspilleren
havde tilstrækkelig tid til at komme ud af målfeltet.
- hvis pucken er fri i målfeltet, og derefter bliver ført ind i mål ved en
angribers stok.
- hvis pucken deflekterer direkte fra en angribers eller forsvarers skøjte.
- hvis en angribende spiller står i målfeltet i det øjeblik pucken passerer
mållinien og på ingen måde generer målmandens muligheder for at redde
pucken, undtagen de situationer der er beskrevet i regel 471
DK: Det engelske ord ”deflect” er oversat til ”deflektere” og skal i denne
forbindelse forstås som ”rammer” eller ”rører”, hvor der ikke er tale om en bevidst
sparke bevægelse. Et mål skal altså godkendes, hvis pucken rører eller rammer en
angribers skøjte, hvorefter den går i mål, fordi angrebsspilleren ikke har lavet en
forsætlig sparkebevægelse mod pucken.
► 1. Kun et hold kan tildeles mål i et givet spilstop i kampen
► 2. Det "lacrosse lignende" trick med at løfte pucken op på stokkens blad og
"slynge" pucken ind i målet skal tillades under forudsætning af at pucken på intet
tidspunkt løftes over skulderhøjde og at pucken ikke er over højden af overliggeren
på det tidspunkt hvor den forlader stokbladet.
CASE BOOK:
1. Dommeren bør fløjte og pege mod eller ind i nettet, når pucken går i mål.
2. Når pucken går i mål, før lydsignalet ved en periodes slutning (19:59) lyder, og
dommeren godkender scoringen, er det ikke nødvendigt at tage face-off ved
midterpletten. Dommeren skal sikre sig, at protokolføreren på kamprapporten
noterer tiden for målet som 19:59.
3. Hvis en målmand griber pucken i sin gribehandske og derefter fører
gribehandsken helt ind over mållinien så skal dommeren dømme mål. Denne
situation kan gennemses af Video Mål Dommeren.
4. Der kan således godt dømmes mål selvom dommeren ikke har set pucken
passere mållinien (se #3)
5. Hvis pucken ligger under en spiller eller en målmand og dommeren eller Video
Mål Dommeren ikke kan se pucken positivt passere linien kan et mål ikke
tilkendes.
6. Det er muligt at en situation opstår hvor pucken ikke er set positivt passere
linien, men alle andre faktorer indikerer at pucken må have passeret mållinien.
I sådant tilfælde skal dommeren dømme mål.
C – SITUATIONER
Situation 1
En angrebsspiller drejer sin skøjte for at dirigere pucken ind i nettet.
Kendelse: Målscoringen godkendes fordi der ikke var en klar
sparkebevægelse.
Situation 2
Pucken rører en angrebsspillers skøjte i bevægelse og går i mål.
Kendelse: Mål, forudsat der ikke var en klar sparkebevægelse.
Situation 3
En angrebsspiller dirigerer pucken i mål med sin skøjte.
Kendelse: Mål, forudsat der ikke var en klar sparkebevægelse.
Situation 4
En angribende spiller bliver ramt af pucken, mens han står i målfeltet. Pucken
falder ned i feltet. Derefter skøjter angrebsspilleren ud af målfeltet og skyder
pucken ind i mål.
Kendelse: Scoringen godkendes.
Situation 5
Pucken bliver skudt og rammer en angribende spillers hjelm eller nogen del af hans
krop og går i nettet.
Kendelse: Målet godkendes, forudsat at der ikke var tale om forsætlig dirigering af
pucken.
Situation 6
Efter en målscoring bliver dommeren gjort opmærksom på, at uret var stoppet eller
ikke var i gang, da målet blev scoret.
Kendelse: Målet bliver godkendt under forudsætning af, at perioden ikke var afsluttet. Dommeren bør efter konferencer med linjedommere og tidtager bestemme,
hvor lang tid uret ikke gik, og lade foretage de nødvendige justeringer. Hvis
hverken dommer eller officials uden for isen kan afgøre omfanget af justeringerne,
skal kampen fortsætte med den tid, uret viser.
Situation 7
Straffebokspersonalet begår en fejl ved at lade en straffet spiller blive siddende i
straffeboksen i længere tid end han er tildelt af dommeren. Imens scorer
modstanderne mål.
Kendelse: Målet godkendes.
471 – Annullering af målscoring
a) Der er ikke mål:
- hvis en angriber forsætligt sparker, kaster, slår med hånden eller på anden
måde dirigerer pucken ind i målet med noget andet hjælpemiddel end sin
stok, selv om pucken derefter bliver yderligere deflekteret på en hvilken
som helst spiller, målmand eller dommer.
- hvis en angriber har kontaktet pucken med sin stok højere end
overliggerens niveau.
- hvis pucken er deflekteret direkte i mål via en dommer.
- Hvis en angrebsspiller skøjter ind i, eller stiller sig i målfeltet, så han
hindrer målmandens udsyn eller hans evne til at forsvare målet, og pucken
går i mål, skal målet annulleres. Undtagen hvis han fysisk bliver presset
-
b)
ind i eller fastholdt i målfeltet af en modstander, så han befinder sig der,
mens pucken bliver skudt ind i målet, medmindre dommeren skønner, at
angrebsspilleren havde tilstrækkelig tid til at komme ud af målfeltet, eller
andet som beskrevet i regel 470.
hvis målet er blevet flyttet eller hele målrammen ikke er på isen i det
øjeblik pucken passerer mållinien.
hvis en angribende spiller berører målmanden, forsætligt eller uforsætligt,
mens denne står i sit målfelt og et mål bliver scoret.
hvis en angribende spiller berører målmanden, undtagen når en sådan
berøring af uforsætlig, mens målmanden er uden for sit målfelt og et mål
bliver scoret
hvis en angribende spiller placerer sig i målfeltet således at målmandens
muligheder for udsyn, samt for at redde pucken bliver nedsat og et mål
bliver scoret
hvis en målmand bliver skubbet ind i målet mens pucken er blokeret af
denne. Udvisning skal tillige idømmes den fejlende spiller når dette er
relevant.
Hvis pucken er under en spiller i eller i nærheden af målfeltet (forsætligt
eller uforsætlig blokeret), kan et mål ikke scores hvis denne spiller bliver
skubbet ind i målet sammen med pucken. Udvisning skal tillige idømmes
den fejlende spiller når dette er relevant. Også hvis den fejlende spiller er
forsvarsspiller og straffen er straffeslag (se regel 557)
► 1. Ingen målscoring kan annulleres, efter at det påfølgende face-off er taget.
► 2. Målfeltet defineres som et rum, der strækker sig fra målfeltets areal på isen
op til 1,27 m over isfladen.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. En målscoring bliver ikke godkendt, hvis målet ikke er på plads i det øjeblik
pucken går ind eller passerer mållinjen.
2. En målscoring bliver ikke godkendt, hvis en angrebsspiller enten slår til pucken
med hånden eller med stokken kontakter pucken over overliggerens højde, og
pucken deflekterer på en hvilken som helst spiller, målmand eller dommer og
går i mål.
3. Et mål kan ikke godkendes efter en hvilken som helst form for kick shot
(”sparkeskud”).
4. En angrebsspiller må ikke forsætligt dirigere pucken ind i modstandernes mål
med nogen del af sin krop. Målet skal heller ikke godkendes selvom pucken
derefter deflekterer ind i målet fra en hvilken som helst spiller, målmand eller
dommer, undtagen hvis en forsvarsspiller har dirigeret pucken ind i sit eget mål.
5. Et mål kan ikke godkendes, hvis en spiller forsætligt slår eller dirigerer pucken
ind i målet med sit hoved eller hjelm, ansigtsbeskyttelse, eller nogen del af sin
krop, undtagen skøjterne.
6. En målscoring bliver ikke godkendt, hvis uret viser 20:00 eller 00:00.
7. En målscoring bliver ikke godkendt, hvis pucken blev deflekteret på en
dommer, medmindre en spiller skyder den i mål efter deflekteringen.
8. En målscoring bliver ikke godkendt, hvis pucken ramte en dommer og derefter
deflekterede på en spiller eller målmand og gik i mål.
9. Et mål kan ikke godkendes, hvis pucken ikke passerer mållinjen i et stykke.
10. Hvis en angribende spiller bevæger sig gennem målfeltet og pucken deflekterer
fra spilleren ellers spillerens stok og går i mål, skal målet ikke godkendes
(forudsat at spilleren var i målfeltet før pucken kom derind)
11. Hvis pucken er dækket og dommeren har stoppet spillet før pucken positivt
passerer mållinien, kan målet ikke godkendes og denne situation kan ikke
gennemses af Video Mål Dommeren.
C – SITUATIONER
Situation 1
En forsvarsspiller laver selvmål, mens en angribende spiller befinder sig i
målfeltet.
Kendelse: Ikke mål, og face-off tages i neutral zone.
Situation 2
En angrebsspiller slår til pucken med sin hånd og den deflekterer af en hvilken som
helst spiller (angrebs- eller forsvarsspiller), hans stok eller skøjter, målmanden eller
en dommer ind i målet.
Kendelse: Ikke mål.
Situation 3
En angrebsspiller slår til pucken med sin hånd og den deflekterer af modstanderens
målmand videre til en holdkammerat der skyder pucken i nettet.
Situation 4
En angrebsspiller slår til pucken med sin hånd og den deflekterer af modstanderens
målmand videre på en forsvarende spillere og derefter til en holdkammerat der
skyder pucken i nettet.
Situation 5
En angrebsspiller slår til pucken med sin hånd, den rammer en medspillers skaft og
går derefter i mål.
Situation 6
Pucken bliver skudt i mål (hos hold A), men spillet fortsætter og bevæger sig til
den anden ende af banen, hvor et mål bliver scoret (mod hold B), hvorfor der er et
stop i spillet. Imidlertid afgør dommere (og officials) under spilstoppet, at der var
scoret mål først (hos hold A).
Kendelse: Denne scoring godkendes, og den scoring (hos hold B), der forårsagede
standsningen af spillet, bliver underkendt. Uret sættes tilbage til det tidspunkt, da
den første scoring fandt sted (A).
Situation 7
En linjedommer skal rapportere en stor straf eller matchstraf til dommeren. Men
før han når at rapportere straffene til dommeren, scorer det fejlende hold.
Kendelse: Linjedommeren skal rapportere straffene til dommeren, som skal
annullere målet og idømme straffen.
472 – Mål og assist tildelt spillerne
a) I kamprapporten skal den spiller, som har dirigeret pucken ind i modstandernes
mål, krediteres for en målscoring.
b) Hver målscoring skal tælle et point i spillerens scorings-statistik.
c) Når en spiller scorer mål, skal en ”assist” tildeles de(n) spiller(e), der deltog i
spillet umiddelbart inden målet blev scoret. Der kan ikke tildeles mere end to
assist pr. målscoring.
d) Hver assist giver et point i spillerens scorings-statistik.
► 1. En spiller kan kun tildeles ét point i forbindelse med en målscoring.
► 2. Der kan tildeles to assists, når en spiller scorer, efter at pucken er sprunget
tilbage fra målmanden.
► 3. Skulle tildeling af point bero på en åbenlys fejltagelse, skal denne fejl rettes
omgående, men der må ikke foretages rettelser i kamprapporten, efter at den er underskrevet af dommeren.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Ingen assist kan tildeles en spiller i de tilfælde, hvor dommeren idømmer et mål
når pucken ikke er gået i mål. [Gælder altså, når dommeren har idømt et mål
som straf for en forseelse].
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller har scoret mål eller har fået tildelt en assist, men hans navn er ikke opført
på den officielle kamprapport.
Kendelse: Målscoringen underkendes. Dette skal dog meddeles til dommeren før
spillet genoptages. Scoringen kan ikke underkendes, hvis det på et senere tidspunkt
under kampen bliver opdaget, at hans navn ikke findes på kamprapporten.
Situation 2
Spiller A8 passer pucken til A9, som passer til A10, som scorer mål.
Kendelse: A8 og A9 får tildelt assist.
Situation 3
Spiller A8 skyder pucken i retning af mål, men ikke i retning af målmanden, og A9
opfanger pucken og passer den til A10, som scorer.
Kendelse: Assist til A8 og A9, da ingen spiller fra hold B har haft kontrol over
pucken.
Situation 4
Spiller A8 passer pucken til A9, men den deflekterer af krop, stok eller skøjte af
B4. Derpå bliver den taget af A9, som passer den til A10, som scorer.
Kendelse: Assist til A8 og A9, da ingen spiller fra hold B har haft kontrol over
pucken.
Situation 5
Spiller A8 skyder pucken mod målmanden, som standser skuddet, pucken springer
ud, og A10 skyder den i nettet.
Kendelse: Assist til A8.
Situation 6
Spiller A8 passer pucken til A9, som forsøger at passe den til A10, men en spillere
fra hold B opfanger pasningen og får kontrol over pucken. Derpå erobrer A10 den
fra ham og skyder den i mål. Kendelse: Ingen assist tildeles, da en spiller fra det
andet hold havde pucken i besiddelse og kontrol over den, før målet blev scoret.
Situation 7
Spiller A8 passer pucken til A9, som passer til A10, som skyder mod mål. Men
skuddet stoppes af målmanden og pucken springer ud, men bliver derpå skudt i
mål af A10.
Kendelse: Assist til A8 og A9. (se regel 472)
480 – Pucken ude af spil
a) Hvis pucken går ud af banen i en af siderne eller enderne, eller rammer nogen
genstand over isen andet end banderne eller glasset skal spillet standses og
face-off tages på det face-off punkt der var tættest på hvor pucken sidst blev
skudt eller deflekteret, hvis ikke andet udtrykkeligt fremgår af disse regler.
481 – Pucken på målnettet
a) Hvis pucken ligger i ydersiden af målnettet i mere end tre sekunder, eller hvis
den er blokeret mod målets yderside mellem spillere fra hvert hold, skal
dommeren standse spillet og face-off tages:
- på det nærmeste face-off-punkt i endzone, hvis dommeren skønner, at
stoppet i spillet var forårsaget af en forsvarende spiller.
- på det nærmeste face-off-punkt i neutral zone, hvis dommeren skønner, at
stoppet i spillet var forårsaget af en angribende spiller.
CASE BOOK:
1. Hvis en angribende spiller har skudt pucken op i målnettet (f.eks. på bagsiden
af målet) og en forsvarsspiller har mulighed for at spille pucken – men undlader
at spille den, skal dommeren verbalt kommunikere til spilleren at han skal spille
pucken. Hvis spilleren fortsat ikke forsøger at spille pucken ud af nettet, skal
dommeren standse spillet og advare det forsvarende hold om, at de skal spille
pucken ud af målnettet. Face-off tages i endzonen.
B – FORTOLKNING
1. Spillere har ret til med stok eller hånd at spille, slå eller trække pucken op fra
målnettet, forudsat at den ikke ligger der mere end tre sekunder.
C – SITUATIONER
Situation 1
Pucken lander på toppen af målet. Før dommeren fløjter, slår en angrebsspiller
pucken ned af måltaget med sin stok.
Kendelse: Dommeren skal lade spillet fortsætte, med mindre der opstod en high
sticking situation.
Situation 2
pucken ned af måltaget med sin stok og scorer mål.
Kendelse: Dommeren skal godkende målet, forudsat at angrebsspilleren slog
pucken ned af måltaget uden at lave en high sticking forseelse, og han ikke stod i
målfeltet i samme øjeblik pucken kom ind i feltet.
Situation 3
pucken ned af måltaget med sin stok inde fra målet og scorer mål.
Kendelse: Dommeren skal godkende målet, forudsat at angrebsspilleren slog
pucken ned af måltaget uden at lave en high sticking forseelse, og han ikke stod i
målfeltet i samme øjeblik pucken kom ind i feltet.
482 – Pucken ude af syne
a) Hvis pucken i en klynge af spiller ikke længere kan ses af dommeren, eller en
spiller falder på pucken, således at den ikke er synlig for dommeren, skal spillet
straks standses, og face-off tages på det face-off punkt der var tættest på det sted
hvor spillet blev stoppet, hvis ikke andet er foreskrevet i disse regler.
483 – Fremmed puck
a) Hvis der på noget tidspunkt under spillet skulle komme en anden end den legale
puck på banen, skal spillet ikke standses, før pucken har skiftet besiddelse.
484 – Pucken rammer dommer
a) Spillet skal ikke standses, hvis en puck rører en dommer, uanset hvor på banen
dette forekommer, undtagen hvis pucken går i mål.
490 – Stoppe med hånden og håndpasning
En spiller må med åben hånd stoppe eller slå en puck i luften, eller skubbe den hen
ad isen med hånden, og spillet skal ikke standses, medmindre dommeren vurderer,
at spilleren forsætligt har dirigeret pucken til en medspiller. En spiller skal tillades
at gribe pucken i luften, men skal omgående placere den på isen og spille videre.
Hvis han griber pucken og skøjter med den, enten for at undgå en tackling eller for
at "vinde is" skal dommeren idømme ham
► Lille straf (se regel 559)
a) Hvis en medspiller til en sådan spiller kommer i besiddelse af pucken i neutral
zone eller angrebszonen, standser dommeren spillet. Face-off skal finde sted på
det face-off punkt der var tættest på hvor håndpasningen skete, med mindre det
fejlende hold derved vinder territorium på banen. I så fald skal face-off tages på
det face-off punk der var tættest på pucken da spillet blev standset.
b) Hvis en medspiller til en sådan spiller kommer i besiddelse af pucken i
forsvarszonen, standser dommeren ikke spillet, forudsat at håndpasningen blev
tilendebragt, før både spiller og puck forlader denne zone.
Men hvis pucken spilles med hånden fra en spiller, der befinder sig in neutral
zone til en medspiller, der befinder sig i forsvarszonen, skal dommeren fløjte og
face-off tages på det nærmeste face-off punkt i ende-zonen hvor pucken var da
spillet blev stoppet.
c) Hvis en medspiller til en sådan spiler kommer i besiddelse af pucken i
angrebszonen, skal dommeren stoppe spillet. Face off skal tages på nærmeste
face-off punkt i neutral zone.
d) Målscoring skal annulleres, hvis pucken slås med hånden af en angribende
spiller og deflekteres af en anden spiller eller hans stok, målmanden eller
dommer ind i mål.
CASE BOOK:
1. Det er ikke nødvendigt at vise tegnet for håndpasning, hvis det forsvarende hold
håndpasser i egen forsvarszone, medmindre pucken går ud af zonen.
2. Dommeren bør afgive et indledende tegn og derved indikere en mulig
håndpasning, og derpå enten vinke af (”wash-out”) eller standse spillet og
gentage tegnet.
3. Linjedommeren bør kun give tegn for at indikere en mulig håndpasning, hvis
dommeren ikke har observeret situationen. Linjedommere bør altid give
dommeren lejlighed til at fløjte spillet af først.
B – FORTOLKNING
1. 1. Der er ingen begrænsning i antallet håndpasninger et hold kan foretage i sin
egen forsvarszone.
2. En målmand må lave en håndpasning eller slå pucken med hånden til en
medspiller i egen forsvarszone. Men han må ikke gribe og kaste pucken fremad
til en medspiller. (se regel 560b)
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller slår til pucken med hånden. Den rammer modstandernes målmand,
springer tilbage i spil, og modtages af en medspiller til den spiller, der slog til
pucken.
Kendelse: Dommeren skal standse spillet for håndpasning.
Situation 2:
En spiller slår til pucken med hånden. Den rammer en medspiller på kroppen og
modtages af en modspiller.
Kendelse: Dommeren skal ikke standse spillet med mindre medspilleren til ham,
der slog til pucken, spiller pucken. Det at en pucken rammer en spiller betyder
ikke, at pucken blev spillet.
Situation 3
En forsvarsspiller står i forsvarszonen og slår med hånden pucken frem mod
neutral zone. I neutral zone rammer deflekterer pucken fra en modspiller til en af
forsvarsspillerens medspillere.
Kendelse: Dommeren skal standse spillet for håndpasning.
491 – Sparke pucken
a) Det er tilladt at sparke til pucken i alle zoner, men mål kan ikke scores med et
spark fra en angribende spiller, med mindre pucken deflekteres af en
angribende spillers stok.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Et kick shot (sparkeskud) udføres ved at placere stokbladet bag pucken og
derefter føre pucken fremad ved at sparke til stokken.
2. Et mål kan ikke scores ved kick shot
3. Der skal ikke idømmes straf for at udføre et kick shot, medmindre stokken
løftes over skulderhøjde og medfører en high sticking forseelse. I dette tilfælde
skal dommeren idømme en straf for høj stok til den fejlende spiller.
4. En målmand skal ikke idømmes straf for brug af kick shot i forsøg på at redde
et skud.
C – SITUATIONER
Situation 1
Målmanden griber pucken, men før dommeren stopper spillet, dropper målmanden
pucken og sparker til den mens den er i luften.
Kendelse: Spillet fortsætter og der skal ikke idømmes nogen straf til målmanden.
491 anvendes ikke
492 – Slå pucken med høj stok
a) Det er forbudt at stoppe eller slå til pucken med stokken over skulderhøjde.
Spillet standses, undtagen,
- hvis pucken slås til en modstander, i hvilket tilfælde spillet skal fortsætte og
dommeren skal vise wash-out tegnet.
- hvis en spiller fra det forsvarende hold slår pucken i eget mål. I så fald er der
mål.
b) Hvis pucken er blevet spillet med høj stok af en angrebsspiller i angrebszonen,
skal face-off finde sted på det nærmeste face-off punkt i neutral zone.
c) Hvis pucken er blevet spillet med høj stok af en spiller i sin forsvarszone eller i
neutral zone, skal face-off finde sted i spilleres forsvars-zone på det face-off
punkt der var tættest på pucken da spillet blev stoppet.
d) Der kan ikke scores mål, hvis en angribende spiller skyder pucken ind i målet
med en stav der er højere end overliggeren når der bliver skudt til pucken. Det
afgørende sted på staven er det punkt der rammer pucken.
493 – Tilskueres indblanding
a) Hvis der bliver kastet genstande på isen, som påvirker spillet, skal dommeren
standse spillet, og face-off tages på det face-off punkt der er tættest på hvor
pucken befandt sig da spillet blev stoppet.
b) Bliver en spiller holdt eller hindret af en tilskuer, skal spillet standses af
dommeren eller linjedommeren. Hvis den pågældende spillers hold er i
besiddelse af pucken, skal spillets fase tillades tilendebragt.
► Indberetning til rette myndighed.
CASE BOOK:
1. Hvis en spiller rammer pucken med høj stok, bør dommeren afgive et
indledende high sticking tegn og derved indikere en mulig høj stok. Afhængig
af hvem der opnår kontrol over pucken, skal dommeren enten vise wash-out og
lade spillet fortsætte, eller standse spillet og gentage tegnet.
2. Det er dommerens ansvar at dømme disse situationer, når han er på isen, og
specielt i endzonerne.
3. Linjedommerne må kun dømme spil med høj stok i neutral zone og kun, hvis
han er sikker på, at dommeren ikke har observeret situationen.
4. En linjedommer skal ikke vise tegn for at indikere en mulig høj stok. Men hvis
han skal standse spillet, skal han fløjte og derefter vise tegnet. Linjedommerens
procedure anvendes kun i de tilfælde, hvor dommeren ikke har observeret
situationen og ikke har givet et indledende tegn. Linjedommerne skal altid give
dommeren mulighed for at fløjte først.
B – FORTOLKNING
1. Hvis spillet standses fordi en spiller rører pucken med høj stok, skal face-off
tages i henhold til regel 492 c og regel 440 d, uanset om der blev fløjtet fordi
pucken gik ud af banen.
C – SITUATIONER
Situation 1
Pucken rammer en angrebsspillers stok højere end overliggeren på målet og
rammer derefter kroppen på en spiller, hvorefter den går i mål.
Kendelse: Ikke mål
Situation 2
Pucken rammer en angrebsspillers stok højere end overliggeren på målet og
deflekterer derefter af en spiller, målmand eller dommer, hvorefter den går i mål.
Kendelse: Ikke mål
Situation 3
En angrebsspillers stok er over højden på målets overligger eller højere end
skulderen på en angrebsspiller, men pucken deflekteres af angrebsspillerens
skulder og ind i mål.
Kendelse: Målet godkendes, fordi pucken ikke rørte stokken.
Situation 4
Holdet, som er i besiddelse af pucken, berører pucken med høj stok under en
afventende udvisning til en spiller fra det hold, der ikke er i besiddelse af pucken.
Kendelse: Ligegyldigt hvilket hold der spiller pucken efterfølgende skal spillet
stoppes og efterfølgende face-off tages på et af endezone face-off punkterne i
forsvarszonen hos det hold der idømmes en straf.
Sektion 5 – Straffe
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 5
Straffe
Sektion 5 –Straffe, side 100
Straf
Spillere
Målmænd
Bemærkninger
Spiller ud
Afsones i
straffeboks af
Lille
2 min.
Fejlende spiller -
Holdstraf
2 min.
Tilfældig spiller Ikke muligt
Stor
Resten af
kampen
En spiller fra
Resten af
fejlende hold i kampen
5 min. (Den
fejlende spiller
er ude resten
af kampen)
Fejlende spiller -
Spiller på isen 5 min.
Spiler på isen 10 min.
-
-
Ingen
Ingen
-
-
Indberetning
Kan
forekomme
Misconduct 10 min.
Game
Resten af
misconduct kampen
Matchstraf Resten af
kampen
Straffeslag
-
Målmand ud Afsones i
Skrives på
OBS!
straffeboks af kamprapport
Resten af
kampen
Resten af
kampen
En spiller fra
fejlende hold i
5 min. (Den
fejlende spiller
er ude resten
af kampen)
-
Spiller på
isen
-
2 min.
2 min.
20 min.
Spiller på isen 25 min.
-
Sammenfal
dende
straffe
Kan afsluttes
Kan
ved målscoring forekomme
Kan afsluttes
Kan
ved målscoring forekomme
Kan
forekomme
Penalty Shot ”PS”
-
Sektion 6 –Specielle regler
Afsnit 5 – Straffe
500 – Straffe - definitioner og procedurer
Straffe inddeles i følgende kategorier og afsoningstider:
Lille straf
Holdstraf
Stor straf
Misconduct (straf for dårlig opførsel)
Game misconduct
Matchstraf
Straffeslag
(2 min.)
(2 min.)
(5 min.)
(10 min.)
(GM)
(MP)
(PS)
Alle straffetider skal afsones i effektiv spilletid.
1. Straffe idømt efter kampens afslutning skal rapporteres af dommeren på den
officielle kamprapport.
2. Visse regler fastslår, at holdleder eller træner skal udpege en spiller til at
afsone en straf. Hvis dette nægtes, har dommeren autoritet til at udpege en hvilken
som helst spiller fra det fejlende hold til at afsone straffen.
3. Når små eller store straffe til to spillere fra samme hold afsluttes samtidig,
skal holdkaptajnen overfor dommeren tilkendegive, hvilken af spillerne, der
kommer på isen først. Dommeren vil da instruere protokolføreren derom.
4. Ved en game misconduct straf skal der noteres en straffetid på 20 minutter på
kamprapporten til den straffede spiller eller målmand.
Ved matchstraf skal der noteres en straffetid på 25 minutter på kamprapporten for
den straffede spiller eller målmand.
5. Ved alle game misconduct straffe eller matchstraffe skal dommeren
indberette skriftligt til rette myndighed straks efter kampen.
CASE BOOK:
Sektion 6 – Specielle regler, side 102
Regel 500 – Straffe, definitioner og procedurer
B – FORTOLKNING
1. Der kan ikke idømmes straf for forseelser begået under opvarmningen før
kampen, hvad enten den er observeret af dommeren eller ej. Men dommeren
skal indgive rapport om enhver pre-game hændelse eventuelt med assistance fra
officials uden for isen.
2. Når spillerne kommer på banen igen efter opvarmningen før kampen, og de
startende spillere er på isen foruden dommerne, kan dommeren idømme
passende straffe, akkurat som på ethvert tidspunkt under kampen.
3. Når kampen er forbi, men holdene og dommerne endnu ikke har forladt isen,
kan straffe stadig idømmes for ethvert brud på regler akkurat som under
kampen, og dommeren må da indgive skriftlig rapport.
4. Når en spiller i løbet af kampens sidste ti minutter bliver tilkendt en misconduct
straf, og der ikke er mulighed for overtid, bør han sendes til
omklædningsrummet.
5. Når en spiller er idømt en lille straf, misconduct, stor straf, game misconduct,
og han derpå idømmes en matchstraf, skal protokolføreren notere det på
kamprapporten med 2 min. for den lille straf, 10 min. for misconduct, 5 min. for
den store straf, 20 min. for game misconduct og 25 min. for matchstraffen.
6. Når flere små straffe er idømt under samme stop i spillet, er det holdkaptajnens
beslutning, hvilken rækkefølge straffene skal afsones. Det er uden betydning,
hvilken rækkefølge forseelserne blev begået på under kampen.
7. Hvis en spiller idømmes en dobbelt lille straf, skal der sættes 4 min. på
kampuret.
8. En straf kan være idømt, men ikke under afsoning, på grund af reglen om
forsinkede straffe. Den afgørende faktor er de straffe, som bliver afsonet på det
givne tidspunkt.
9. En straf kan ikke afsluttes (og den straffede spiller komme på isen), hvis den
ikke har været vist [afsonet] på kampuret. [Med mindre det skyldes en fejl af
tidtageren]. Straffe, der ikke vises på resultattavlen, kan være sammenfaldende
små og store straffe og misconduct straffe.
10. Hvis mere end to spillere afsoner straffe på det tidspunkt en eller flere straffe
udløber, skal spillerne returnere til spillet i den rækkefølge deres straffe udløber.
501 – Lille straf
a) Enhver spiller, undtagen målmanden, der er idømt en lille straf, skal udvises for
en periode af 2 minutter, i hvilket tidsrum ingen erstatningsspiller skal tillades
på isen.
Se i øvrigt regel 502 (b)
► Når en spiller samtidig tildeles en stor og en lille straf, skal den store straf
afsones først.
Dette gælder, når begge straffe idømmes den SAMME spiller (se regel 513).
► ”I UNDERTAL” betyder, at holdet på grund af udvisning(er) er under modstanderne i numerisk styrke - har færre spillere - på isen på det tidspunkt målet scores.
► Denne regel gælder ikke, når mål scores på straffeslag.
502 – Holdstraf
a) Ved en HOLDSTRAF vil en tilfældig spiller der var på isen da spillet blev
stoppet fra det fejlende hold, dog ikke målmanden, blive udvist i 2 minutter, i
hvilket tidsrum ingen erstatningsspiller skal tillades på isen. Spilleren udpeges
af holdlederen eller træneren gennem kaptajnen.
► En udpeget spiller skal straks tage plads i straffeboksen og afsone straffen,
som var det en lille straf idømt ham selv.
b) Hvis modstanderne scorer et mål, mens et hold er i undertal på grund af en lille
straf eller en holdstraf, vil den først idømte af disse straffe automatisk afsluttes
straks, undtagen hvis en sådan straf er idømt på samme tid som en lille straf
eller en holdstraf til en modspiller.
► 1. ”I UNDERTAL” betyder, at holdet på grund af udvisning(er) er under
modstanderne i numerisk styrke - har færre spillere - på isen på det tidspunkt målet
scores.
► 2. Denne regel gælder ikke, når mål scores på straffeslag.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Tre spørgsmål bør stilles vedrørende afslutning af en lille straf (på grund af
målscoring):
- Har holdet en lille straf (2 min) under afsoning?
- Er holdet i mindretal på isen?
- Og er der scoret mål mod holdet?
Hvis svaret på alle tre spørgsmål er ja, skal den første lille straf under afsoning
på uret afsluttes, undtagen hvis målet er scoret på straffeslag eller på anden
måde udtrykkeligt beskrevet i regel 502 (b)
2. Hvis et hold spiller i undertal og et mål scores på straffeslag imod dem får
holdet ingen spillere på isen.
C – SITUATIONER
Situation 1
Hold A idømmes en holdstraf for at være for mange spillere på isen. Under samme
stop i spillet anmoder hold A dommeren om at kontrolmåle en modstandes stok.
Stokke dømmes lovlig, hvilket medfører en ny holdstraf til hold A.
Kendelse: En spiller fra hold A skal afsone begge holdstraffe (altså 2+2 min).
Situation 2:
Dommeren markerer en afventende lille straf for hooking til A5. Da spillet er
stoppet, idømmes hold A en holdstraf.
Kendelse: A5 skal afsone sin lille straf. Men holdet skal udpege en anden spiller til
at afsone holdstraffen, og holdene vil derefter spille 3 mod 5 på isen.
”GM” er forkortelse for Game Misconduct
Eksempler på målscoringer mod et
hold i undertal:
Eksempel Hold A
Hold B
1.
B11 – 2 min. kl. 3:00
Mål kl. 4:00
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30
Kl. 3:00 spilles 4 mod 4
Kl. 3:30 spilles 3 mod 4
A9 returnerer kl. 4:00
2.
A6 – 2 min. kl. 3:30
A9 – 2 min. kl. 4:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
Mål kl. 4:00
3.
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 5 min.+GM kl. 3:30
B11 – 2 min. Kl. 3:00
Mål kl. 4.00
I 3:00 spiller 4 mod 4
I 3:30 spilles 3 mod 4
A9 er ude af kampen (hold A skal sende en erstatningsspiller til
straffeboksen)
Ingen spillere kommer på is kl. 04:00 (se regel 502 (b))
4
A6 – 5 min+GM kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30
B11 – 2 min. Kl. 3:00
Mål kl. 4.00
I 3:00 spiller 4 mod 4
5.
A6 – 5 min+GM kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. Kl. 3:00
Mål kl. 4.00
Ingen spillere kommer på is kl. 04:00 (se regel 502 (b))
Eksempel Hold A
Hold B
6.
Mål kl. 9.15
A6 – 2+5 min+GM kl. 4:00
A9 – 2 min. kl. 8:00
A6 ud af kampen
Erstatningsspiller for A6 returnerer kl. 9:15, fordi hans lille straf var
den første lille straf under afsoning
7.
A6 – 2+5 min+GM kl. 4:00
A9 – 2 min. kl. 9:10
Mål kl. 9.15
A6 ud af kampen
Erstatningsspiller for A6 returnerer kl. 9:15, fordi hans lille straf var
den første lille straf under afsoning
8.
A7 – 5 min + GM kl. 3:00
A11- 5 min. + GM kl. 3:10
A12 – 2 min. kl. 4:00
Mål kl. 4:30
A7 og A11 ude af kampen. Erstatningsspiller for A7 og A11.
Ingen spillere kommer tilbage på isen, fordi den lille straf til A12 ikke
er under afsoning når målet scores.
9.
A4 – 2 min. kl. 10:00
A7 – 2 min. kl. 10:30
A9 – 2 min. kl. 11:00
B8 – 2 min. kl. 11:00
Mål kl. 12:10
Kl. 11:00 spiller holdende 3 mod 5 fordi de to små straffe til B8 og A9
er sammenfaldende straffe.
A4 returnerer til isen kl. 12:00 hvorefter holdende spiller 4 mod 5
fordi straffen til A7 er under afsoning på uret.
A7 returnerer til isen kl. 12.10
10.
A9 – 5 min. + GM kl. 3:00
A6 – 2 min. kl. 3:30
B11 – 2+2 min. kl. 3:30
Mål kl. 4:30
Eksempel Hold A
Hold B
A9 ude af kampen
Hold A må sætte en erstatningsspiller til at afsone 5 min. for A9
Kl. 3:30 spiller holdene 4 mod 4
Kl. 3:30 udlignes en lille straf til A6 og B11
Hold B må sætte en erstatningsspiller til at afsone den anden 2 min.
straf for B11
B11 returnerer til isen ved første spilstop efter kl. 7:30
Ingen spillere kommer på isen ved scoringen kl. 4:30
11.
A6 – 5 min.+GM kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30
B11 – 5 min.+GM kl. 3:30
Mål kl. 4:00
A6 og B11 ude af kampen
Begge hold sætter erstatningsspiller i boksen for at afsone 5 min. for
A6 og B11
Den lille straf til A9 og den store til B11 udlignes ikke.
A9 kommer på isen ved målscoringen kl. 4:00
12.
A7 – 2+2 min. kl. 12:00
A9 – 2 min. kl. 13:15
B3 – 2 min. kl. 12:00
Mål kl. 13:30
Kl. 12:00 må hold A sætte en erstatningsspiller i boksen for at afsone
den ene lille straf til A7, mens den anden lille straf udlignes med den
lille straf til B3.
Erstatningsspilleren for A7 kommer på isen ved målscoringen kl.
13:30
A7 kommer først på isen ved første spilstop efter kl. 15:30
13.
A7 – 2 min. kl. 3:30
Mål kl. 4:00
B11 – 2 min. Kl. 3:30
B14 – 5 min.+GM kl. 3:30
B19 – 2 min. kl. 3:30
B14 er ude af kampen
Hold B må sætte en erstatningsspiller i boksen for at afsone 5 min. for
B14.
Kl. 3:30 spiller holdene 5 mod 3 fordi den lille straf til a7 udlignes
med B11 eller B19 (efter kaptajnens valg).
Ved målscoringen kl. 4:00 returnerer enten B11 eller B19 til isen.
Eksempel Hold A
Hold B
14.
B11 – 2 min. kl. 3:30
Mål kl. 4:00
A6 – 5 min.+GM kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30
A6 er ude af kampen
Hold A må sætte en erstatningsspiller i boksen for at afsone 5 min. for
A6.
Kl. 3:30 spiller holdene 4 mod 5 fordi den lille straf til A9 udlignes
med den lille straf til B11.
Ingen spillere kommer på isen ved målscoringen kl. 4:00, fordi der
kun er en stor straf under afsoning.
15.
A8 – 2+2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 4:00
Mål kl. 4:30
Mål kl. 5:30
Kl. 4:30 annulleres den første lille straf til A8 og holdene spiller fortsat
3 mod 5
Kl. 5:30 returnerer A9 til isen og holdene spiller 4 mod 5.
503 – Stor straf
a) Ved enhver STOR STRAF skal spilleren (inklusive målmand) udvises for
resten af spilletiden (game misconduct) og holdet skal udpege en
erstatningsspiller til at afsone de 5 minutter i straffeboksen, hvorefter han kan
sættes på isen.
► Når en spiller samtidig tildeles en stor og en lille straf, skal den store straf
afsones først. Dette gælder, når begge straffe idømmes den SAMME spiller (se
regel 513).
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Hvis der er en afventende udvisning på både en 2 min. og en 5 min +
automatisk game misconduct til en spiller, men modstanderne scorer mål før
spillet standses, skal den lille straf annulleres på grund af målet. Det fejlende
hold skal sætte en erstatningsspiller i straffeboksen for at afsone den store straf
og den fejlende spiller er ude af kampen (game misconduct). Det ligegyldigt i
hvilken rækkefølge de to forseelser fandt sted.
2. Hvis en spiller under et break-away bliver ulovligt tacklet, og forseelsen vil føre
til idømmelse af både en stor straf + game misconduct og straffeslag, skal den
store straf og game misconduct stadig dømmes og afsones, uanset om der scores på straffeslaget eller ej.
C – SITUATIONER
Situation 1
Hold A er i mindretal på grund af en lille straf, og dommeren signalerer en
afventende stor straf + game misconduct mod samme hold. Men før spillet
stoppes, scorer hold B.
Kendelse: Den første lille straf under afsoning afsluttes. Men dommeren skal
stadig idømme den store straf + game misconduct til den fejlende spiller.
504 – Straf for dårlig opførsel (misconduct)
a) Den første STRAF FOR DÅRLIG OPFØRSEL (MISCONDUCT) medfører
for en hvilken som helst spiller bortset fra målmanden udvisning i 10 minutter.
En erstatningsspiller skal umiddelbart tillades på isen. Når straffetiden for dårlig
opførsel (misconduct) udløber, skal den straffede spiller forblive i
straffeboksen indtil første stop i spillet.
b) Den anden idømte MISCONDUCT STRAF til samme spiller i samme kamp –
dette gælder også en målmand - skal automatisk medføre, at han bliver udvist
for resten af kampen (game misconduct)
► Idømmes en spiller en lille eller stor straf samtidigt med en misconduct straf,
skal det straffede hold straks indsætte en erstatningsspiller i straffeboksen til
afsoning af den lille eller store straf. Den spiller kan ikke udskiftes.
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller, som befinder sig i straffeboksen for en misconduct straf, bliver idømt
yderligere en misconduct straf.
Kendelse: Han skal idømmes en game misconduct for misconduct nummer to. På
den officielle kamprapport vil han blive noteret for 10 minutter for den første
misconduct og 20 minutter for game misconduct. Misconduct nummer to bliver
ikke noteret som en sådan, da den automatisk bliver til en game misconduct.
505 – Game misconduct straf
a) En GAME MISCONDUCT straf til en hvilken som helst spiller – også
målmand - eller holdofficial indebærer automatisk udvisning for den resterende
del af kampen, og den straffede spiller eller official skal beordres til omgående
at begive sig til sit omklædningsrum og forblive der den resterende del af
kampen, men der kan indsættes umiddelbar erstatning på isen for en således
udvist spiller.
► 1. En game misconduct straf medfører ikke automatisk karantæne, udover
for resten af den aktuelle kamp. Myndigheden, hvorunder kampen henhører, har
dog mulighed for at suspendere spilleren fra deltagelse i yderligere kampe.
► 2. I IIHF’s mesterskabs- og turneringskampe skal en spiller, der idømmes sin
anden game misconduct, automatisk udelukkes fra deltagelse i holdets næste
mesterskabs- eller turneringskamp.
506 anvendes ikke
507 – Matchstraf
a) En MATCHSTRAF indebærer, at den straffede spiller - gælder også en
målmand - eller holdofficial beordres til straks at forlade isen og begive sig til
sit omklædningsrum og blive der i resten af kampen. Holdet skal udpege en
erstatningsspiller til at afsone de 5 minutter i straffeboksen, hvorefter han kan
sættes på isen.
► 1. Den straffede spiller skal gå til omklædningsrummet og en erstatningsspiller
skal indsættes efter afsoning af 5 minutter i straffeboksen.
► 2. En spiller eller holdofficial, der idømmes en matchstraf, skal tildeles en
automatisk karantæne, hvilket indebærer, at vedkommende suspenderes fra deltagelse i minimum den efterfølgende kamp, og sagen skal behandles af rette
myndighed.
508 – Straffeslag
a) 5 betingelser skal være opfyldt for at et straffeslag kan idømmes:
1. Forseelsen skal finde sted mens pucken er uden for den angribende spillers
forsvarszone (pucken skal have passeret blå linie)
2. Den angribende spiller skal have pucken under kontrol og fuld kontrol over
denne
3. Forseelsen skal være begået bagfra
4. Den angribende spiller skal miste en åbenlys scoringschance
5. Den angribende spiller må ikke have forsvarende spillere imellem sig og
den forsvarende målmand.
b) Et straffeslag kan idømmes i de situationer hvor en målmand begår en forseelse
mod en spiller som er i en break-away situation - selvom forseelsen ikke blev
begået bagfra.
c) Hvis forseelsen imidlertid involverer en hvilken som helst anden straf, skal
straffeslaget udføres, og straffen for forseelsen afsones, uanset om
straffeslaget resulterer i mål eller ej.
CASE BOOK:
1. Dommeren skal vise tegnet for straffeslag, når han dømmer det. I nogle tilfælde
kan det ikke-fejlende hold vælge at få det andet hold idømt en lille straf i stedet
for straffeslaget. Hvis de gør det, skal den fejlende spiller afsone den lille straf
og face-off skal tages i endzonen.
2. Dommeren skal huske nummeret på den fejlende spiller, så han kan rapportere
forseelsen til protokolføreren og så spilleren kan afsone sin straf, hvis
modstanderne vælger at han skal afsone en lille straf i stedet for straffeslaget.
C - SITUATIONER
Situation 1
En spiller bliver tacklet ulovligt under et break-away, men kommer op og får et
uhindret skud på mål.
Kendelse: Der skal ikke dømmes straffeslag, da han fik sit skud på mål, men den
lille straf dømmes.
Situation 2
En spiller bliver trippet under et break-away og pucken bliver løs. En af hans
medspillere kommer op bagfra, overtager den løse puck og får et frit skud på mål
dog uden at score.
Kendelse: Der skal ikke dømmes straffeslag, da holdet fik et skud på mål, men den
lille straf dømmes.
Situation 3
En spiller bliver tacklet ulovligt under et break-away, og dommeren markerer for
straffeslag. Men før spillet standses, markeres der for en forseelse nummer to,
enten til samme spiller eller til en anden fra hans hold.
Kendelse: Straffeslaget annullerer den første forseelse, men den spiller, der
idømmes straf for den anden forseelse, må en tur i straffeboksen og skal blive der
uanset udfaldet af straffeslaget. Hvis holdet allerede afsoner en lille straf skal denne
straf ligeledes afsones uanset udfaldet af straffeslaget (se regel 502 (b)) og holdet
skal spille 2 spillere i undertal.
Situation 4
A10 afsoner en straf i straffeboksen. A8 står til at blive straffet for slashing, men
før spillet bliver standset, får hold B tilkendt et straffeslag som følge af en
yderligere fejl fra hold A. Hold B scorer mål på straffeslaget.
Kendelse: Ingen spillere returnerer til isen og A8 skal afsone sin straf uanset
udfaldet af straffeslaget.
Situation 5
En angribende spiller er i et break-away, og en spiller fra det forsvarende hold, som
befinder sig bag målet, flytter det.
Kendelse: Straffeslag, da der ikke var nogen forsvarende spiller mellem
angriberen og målmanden.
Situation 6
Målmanden er taget ud af isen og erstattet af en spiller. En spiller ligger i målfeltet
da pucken bliver skudt ind under ham. Han gør ikke noget forsøg på at dække
pucken, falde oven på den eller trække den ind til sin krop. Men alligevel er
pucken blokeret under hans krop.
Kendelse: Der skal ikke dømmes straffeslag, medmindre spilleren gjorde et
bevidst forsøg på at dække pucken.
509 – Straffeslag-procedure
a) I spilsituationer hvor en spiller er blevet standset med ulovlige midler således at
dommeren har tilkendt spilleren et straffeslag, så skal den ulovligt standsede
spiller selv udføre det tilkendte straffeslag. Hvis den ulovligt standsede spiller
er skadet, så skal kaptajnen udpege en anden spiller der var på isen da
forseelsen blev begået til at udføre straffeslaget.
b) I spilsituationer hvor et straffeslag er blevet tilkendt uden at nogen
identificerbar spiller er blevet standset med ulovlige midler, så skal kaptajnen
eller træneren udpege en anden spiller der var på isen da forseelsen blev
begået til at udføre straffeslaget.
c) Dommeren lader over højttaleranlægget meddele nummer og navn på spilleren,
som ikke kan være under afsoning af en straf eller er tildelt en afventende straf.
d) Begge holds spillere skal begive sig til deres respektive spillerbokse - ingen
spillere må stå på isen.
e) Dommeren placerer pucken på banens midtpunkt.
Kun en målmand må forsvare målet ved straffeslag.
f) Målmanden skal forblive i målfeltet, indtil spilleren har rørt pucken.
g) Spilleren skal efter dommerens instruktion spille pucken frem mod
modstanderens mål og gøre et forsøg på at score mål.
h) Hvis spilleren ikke rammer pucken på vej forbi den mens den ligger på center
face-off punktet må spilleren gerne vende om og fortsætte straffeslaget.
i) Så snart pucken er skudt, skal straffeslaget betragtes som udført. Intet mål kan
scores på andet skud, uanset art.
j) Hvis mål scores, skal face-off tages på midtpunktet.
k) Hvis der ikke scores, tages face-off ved et af face-off-punkterne i den ende,
hvor straffeslaget blev udført.
► Tiden, der bruges til straffeslaget, skal ikke medregnes i den faktiske
spilletid.
►1. Hvis forseelsen, som var årsag til straffeslaget, fandt sted i faktisk spilletid,
skal straffeslaget dømmes og udføres straks på normal måde, når dommeren
fløjter (afventende affløjtning) eller perioden slutter.
►2. Målmanden skal blive i sit målfelt, indtil spilleren, der tager straffeslaget, har
rørt pucken. Såfremt målmanden overtræder denne regel eller ved enhver anden
fejl af målmanden, skal dommeren tilkendegive dette ved at løfte armen, men lade
straffeslaget fuldføre. Såfremt skuddet ikke resulterer i mål, skal dommeren lade
straffeslaget tage om.
Såfremt målmanden forlader målfeltet for tidligt:
Første gang: ADVARSEL, og nyt straffeslag.
Anden gang: Straf for dårlig opførsel (misconduct) og nyt straffeslag.
Tredje gang: Der dømmes mål.
►3. Målmanden må forsøge at parere skuddet på en hvilken som helst måde,
undtagen ved at kaste sin stok eller anden genstand. I sådanne tilfælde dømmes
mål.
► 4. Hvis nogen spiller fra det andet hold under udførelsen af straffeslaget
generer eller distraherer den spiller, der tager straffeslaget, og skuddet som følge
af denne handling mislykkes, lader dommeren straffeslaget tage om, og den
fejlende spiller idømmes straf for dårlig opførsel.
► 5. Den tid det tager at udføre straffeslaget skal ikke tælles fra uret.
► 6. "Spin-o-rama" straffeslaget hvor spilleren drejer 360 grader rundt mens han
kører ned mod målet skal tillades idet det indeholder fremadrettet bevægelse
► 7. Skulle 2 straffeslag blive tilkendt det samme hold i samme spilstop (2
separate forseelser) kan der kun scores 1 mål. Resulterer det første straffeslag i et
mål, skal det andet ikke tages, men straffen afsones i stedet.
► 8. Det er ikke tilladt at bære pucken på sit stokblad - "lacrosse style" - over
skulder højde.
► 9. Hvis en spiller bærer pucken på føromtalte måde, skal dommeren stoppe
spillet og straffeslaget skal betragtes som udført.
► 10. Når en spiller eller målmand er blevet udvalgt til at udføre straffeslaget, kan
disse ikke skiftes ud, hvis straffeslaget skal gentages pga. fejl fra målmanden.
Undtaget er hvis enten målmanden eller spilleren er skadet - i dette tilfældet skal
træneren udpege en ny målmand eller spiller til udførelse af straffeslaget.
CASE BOOK:
1.
Under udførelsen af et straffeslag hvor spilleren bruger det såkaldte "spin-orama" træk skal dommerne særligt fokusere på følgende:
a. At spilleren konstant bevæger sig fremad mod målet
b. Hvis spilleren eller pucken stopper sin fremdrift mod målet er
straffeslaget ovre
c. Hvis spilleren rører målmanden inden pucken er passerer mållinien er
straffeslaget ovre. Intet mål kan godkendes og spilleren kan idømmes en
lille straf for interference (se regel 595)
B – FORTOLKNING
1. En målmand er den eneste spiller, der må forsvare målet ved straffeslag.
2. En reservemålmand kan ikke tillades opvarmning forud for et straffeslag.
3. Hvis den fejl, som straffeslaget er baseret på, fandt sted i faktisk spilletid,
skal straffeslaget udføres, selv om spilletiden er løbet ud. Hvis der scores på
straffeslaget, skal tiden for målet noteres som 19:59 eller 39:59 eller 59:59
osv. på kamprapporten.
4. Hvis spilleren, der skyder straffeslaget, snubler eller falder på isen – og
pucken fortsat er i bevægelse mod målet, kan spilleren rejse sig og fortsætte
straffeslaget.
5. Hvis en holdofficial generer eller distraherer den spiller, der tager straffeslag
og derved forårsager at han brænder straffeslaget, skal dommeren lade
straffeslaget tage om, og den fejlende holdofficial idømmes en game
misconduct.
6. Hvis et hold spiller uden en omklædt målmand på det tidspunkt, hvor der
idømmes straffeslag mod dem, skal de udpege en spiller, der tildeles
målmandens privilegier. Denne spiller skal følge de samme regler, som
gælder for målmanden under straffeslaget, selvom han ikke behøver at bære
målmandsudstyr. Efter straffeslaget skal spilleren igen betragtes som en
almindelig spiller. Denne situation opstår kun, hvis holdet ikke har en
omklædt målmand, og kun ved straffeslag.
7. Hvis målmanden "slider" og derved flytter målet under et straffeslag skal et
mål ikke godkendes såfremt pucken ikke havde passeret linien inden målet
kom ud af kontrol.
8. Hvis pucken passerer mållinien før målet bliver flyttet som følge af en
handling fra en målmand skal målet godkendes og situationen kan ikke
gennemses af Video Mål Dommeren
9. Under udførelsen af et straffeslag hvor målet flyttes inden pucken har
passeret mållinien som følge af at målmanden "laver en redning", skal
dommeren godkende målet og situationen kan ikke gennemses af Video Mål
Dommeren.
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller mister kontrollen over pucken eller kommer til at skøjte forud for den.
Kendelse: Han har lov til at gå tilbage og få fat i den igen, forudsat at pucken
faktisk fortsat er i bevægelse mod modstandernes mål.
Situation 2
Ved et straffeslag rammer pucken glasset bag målmanden, springer tilbage, rammer
målmanden i ryggen og går i nettet.
Kendelse: Ikke mål, da straffeslaget blev afsluttet, da pucken første gang
passerede mållinjen.
Situation 3
En spiller skyder på mål ved straffeslag, men pucken går skævt fra stokkebladets
spids, rammer sidebanden, springer tilbage og går i mål.
Kendelse: Der er mål, da pucken anses for at have været i retning mod målet.
Situation 4
Ved et straffeslag skyder spilleren pucken, og den:
 rammer målstolpen og går ind i nettet: Mål.
 rammer målmanden og springer ind i mål: Mål.
 rammer målstolpen og derefter målmanden og går i mål: Mål.
 rammer målmanden, derefter målstolpen og går i nettet: Mål.
 Målmanden glider ind i målet sammen med pucken som åbenlyst krydser
linien: Mål
Situation 5
Spilleren, der tager straffeslaget, skyder til pucken, som springer tilbage fra målet
eller målmanden, hvorefter den rammer spilleren, der tager straffeslaget og går i
mål.
Kendelse: Ikke mål
Situation 6
Spilleren, der tager straffeslag, kaster sine handsker mens han skøjter hen mod
målet, hvilket distraherer målmanden, så han kan skyde pucken i mål.
Kendelse: Straffeslaget er afsluttet. Målet skal ikke godkendes og spilleren skal
idømmes en misconduct straf.
Situation 7
En spiller forsøger under et straffeslag at skyde på mål, men får ikke kontakt med
pucken, som fortsætter i retning mod målet. Så kontakter han pucken ved andet
forsøg og skyder den ind i nettet. Kendelse: Målscoringen godkendes. Eftersom
der ikke var kontakt med pucken ved første skudforsøg, kan det ikke regnes for et
skud, og derfor vil det andet forsøg med faktisk puckkontakt blive anset for første
skud.
Situation 8
En spiller brækker sin stok under udførelsen af et straffeslag.
Kendelse: Straffeslaget betragtes som afsluttet.
Situation 9
Under et straffeslag begår målmanden en forseelse, som skal medføre en lille straf,
mod spilleren som tager straffeslaget og der scores ikke mål.
Kendelse: Dommeren skal idømme målmanden en lille straf. Enhver spiller fra
hans hold må afsone straffen. Spilleren skal straks skøjte til straffeboksen.
Straffeslaget tages om. Spilleren skal afsone straffen uanset udfaldet af
straffeslaget.
Situation 10
Under et straffeslag begår målmanden en forseelse, som skal medføre en stor straf
+ game misconduct, mod spilleren som tager straffeslaget og der scores ikke mål.
Kendelse: Dommeren skal idømme målmanden en stor straf + game misconduct.
Målmanden skal forlade kampen og begive sig til omklædningsrummet før
straffeslaget tages om. Enhver spiller fra hans hold må afsone 5 min. straffen..
Reservemålmanden må forsvare målet under det nye straffeslag.
'
Situation 11
En spiller fra hold A idømmes en misconduct straf umiddelbart før hold B skal
skyde straffeslag.
Kendelse: Spilleren fra hold A skal straks begive sig til straffeboksen.
510 – Supplerende disciplinære midler
a) Som tillæg til enhver udelukkelse, nævnt under disse regler, kan rette
myndighed på eget initiativ og på et hvilket som helst tidspunkt efter kampen,
efterforske enhver begivenhed, der er forekommet i forbindelse med den, og
kan idømme yderligere karantæne eller straf for en hvilken som helst forseelse
begået af en spiller eller holdofficial på eller udenfor isen – før, under eller efter
kampen, uanset om en sådan forseelse er blevet straffet af dommeren eller ej.
511 – Procedure ved målmandsstraf
En målmand skal aldrig i straffeboksen
a) Ved en lille straf, eller den første misconduct straf idømt målmanden:
► Målmanden fortsætter at spille
►Straffen afsones for ham af en medspiller, der var på isen, da forseelsen blev
begået. Denne spiller udpeges af holdets kaptajn, holdleder eller træner.
b) Ved stor straf, game misconduct eller matchstraf skal målmanden beordres
til straks at forlade isen og begive sig til sit omklædningsrum og blive der i
resten af kampen.
Han skal erstattes på isen af reservemålmanden, såfremt denne er til rådighed;
ellers af en spiller, som skal tillades 10 minutters omklædning til fuld
målmandsudstyr.
Ved stor straf eller matchstraf skal en medspiller, som var på isen da forseelsen
blev begået, afsone 5 min. i straffeboksen. Spilleren skal udpeges af træner eller
holdleder gennem kaptajnen.
► 1. Enhver straf idømt målmanden skal på kamprapporten noteres til ham,
uanset hvem der afsoner straffen.
► 2. Yderligere straffe, som idømmes målmanden under samme stop i spillet,
skal træde i kraft samtidig og afsones af en anden spiller fra det fejlende hold.
Sådanne yderligere straffe skal afsones af en medspiller, som var på isen, da
forseelsen blev begået.
CASE BOOK:
1. Efter at have standset spillet og signaleret straf mod en målmand skøjter
dommeren straks baglæns til straffeboksen.
2. Dommeren bør have overblik over alle spillere på banen og notere sig
numrene på de spillere for det fejlende hold, der var på isen da straffen blev
idømt. Det er vigtigt fordi en af disse spillere skal afsone målmandens straf.
3. Ved straffeboksen instruerer dommeren protokolføreren om at notere numrene
for alle de spillere, der var på isen på det pågældende tidspunkt. En af disse
spillere, som var på isen, skal afsone målmandens straf.
4. Dommeren bør informere kaptajnen for det fejlende hold om, at en af spillerne
(idet han nævner spillernes numre) må afsone målmandens straffetid.
B – FORTOLKNING
1. Hvis en reservemålmand er opført på kamprapporten og er omklædt, skal han
sættes på mål, og ingen anden spiller kan få tilladelse til at iføre sig udstyret og
gå på mål.
2. Når en målmand idømmes flere end én straf under samme spilstop, skal en af
de spillere, der var på isen, da straffene blev udmålt, afsone begge/alle
straffene.
C – SITUATIONER
Situation 1
En målmand idømmes en misconduct straf. En erstatningsspiller sættes i
straffeboksen for at afsone straffen, og mens den spiller er i straffeboksen,
idømmes målmanden en ny misconduct.
Kendelse: Målmanden er ude af kampen (den anden misconduct bliver automatisk
en game misconduct). Derfor må spilleren, der var sat til at afsone den første
misconduct straf forlade straffeboksen.
Situation 2
Målmanden bliver idømt en lille straf plus en misconduct straf.
Kendelse: En medspiller, som var på isen, da straffene blev idømt, skal afsone de
2 minutter, og en anden spiller, som var på isen, skal afsone de fulde 12 minutter.
Træneren – gennem kaptajnen – udpeger disse spillere.
Situation 3
En målmand i spillerboksen begår en forseelse (enten under stop i spillet eller
mens spillet er i gang).
Kendelse: En spiller som var på isen på det tidspunkt, hvor straffen idømmes,
skal afsone straffen. Træneren – gennem kaptajnen – udpeger denne spille.
Situation 4
En målmand idømmes en afventende lille straf. I det efterfølgende spilstop
idømmes målmanden yderligere en lille straf.
Kendelse: En spiller som var på isen på det tidspunkt, hvor straffen idømmes, skal
afsone begge straffe. Træneren – gennem kaptajnen – udpeger denne spiller.
Situation 5
En målmand idømmes en dobbelt lille straf plus game misconduct i samme
spilstop.
Kendelse: En spiller som var på isen på det tidspunkt, hvor straffen idømmes, skal
afsone alle små straffe. Træneren – gennem kaptajnen – udpeger denne spiller.
Eksempler på straffe til målmanden:
Spiller nr. 1 og 30 er målmænd i disse eksempler:
Eksempel Hold A
1.
Hold B
A1 – 2+10 min. kl. 3:00
A1 – 2+10 min. kl. 3:30
Eksempel Hold A
Hold B
Kl. 3:00 skal hold A sætte to erstatningsspillere, som var på isen, i
straffeboksen for at afsone straffene. En skal afsone 2 min. Den anden
skal afsone 12 min.
Kl. 3:30 skal hold A sætte en anden spiller, som var på isen til at
afsone målmandens anden lille straf.
Fordi målmanden får sin anden misconduct straf, idømmes han
automatisk en game misconduct.
Den spiller, der afsoner de 2+10 min. idømt kl. 3:00 kan forlade
straffeboksen (fordi målmanden er ude af kampen).
Kl. 3:30 spiller hold A 3 mod 5.
Den anden lille straf til målmanden starter kl. 3:30.
Den spiller, der afsoner målmandens første lille straf returnerer til isen
kl. 5:00 forudsat modstanderne ikke scorer mål forinden.
Totalt skal målmanden noteres på kamprapporten med 34 min. straf
(2+10+2+20).
2.
A30 – 2 min. kl. 3:00
A30 – 2 min. kl. 3:30
Kl. 3:00 spiller holdene 4 mod 5.
Hold A sætter en spiller, som var på isen til at afsone den lille straf for
målmanden.
afsone den anden lille straf til målmanden. Holdene spiller herefter 3
mod 5.
Alle straffe skal noteres på kamprapporten som dømt mod spiller A30.
3.
A30 – 2 min. kl. 3:00
A30 – 10 min. kl. 3:30
Eksempel Hold A
Hold B
Hold A sætter en spiller, som var på isen til at afsone den lille straf for
målmanden.
afsone misconduct straffen for målmanden. Holdene spiller fortsat 4
mod 5.
Misconduct straffen starter kl. 3:30
Den spiller, der afsoner målmandens misconduct straf returnerer til
isen under første stop i spillet efter kl. 13:30.
4.
A30 – 10 min. kl. 3:00
A30 – 2 min. kl. 3:30
Hold A sætter en spiller, som var på isen til at afsone misconduct
straffen for målmanden.
afsone den lille straf for målmanden. Holdene spiller herefter 4 mod 5.
Den lille straf starter kl. 3:30
Den spiller, der afsoner målmandens lille straf returnerer til isen kl.
5:30 forudsat modstanderne ikke scorer mål forinden.
Den spiller, der afsoner målmandens misconduct straf returnerer til
isen under første stop i spillet efter kl. 13:00.
512 – Sammenfaldende straffe
a) Når det samme antal identiske straffe (lille straf, stor straf eller matchstraf)
idømmes spillere fra begge hold under samme stop i spillet, benævnes disse
straffe: ”SAMMENFALDENDE STRAFFE”
b) Når sådanne straffe tildeles, skal der indsættes umiddelbar erstatning på isen
for de således straffede spillere, og straffene skal ikke medregnes i det tilfælde,
hvor man anvender reglen om ”forsinkede” straffe [se regel 513].
c) For så vidt de straffede spillere ikke er bortvist fra banen, skal de tage plads i
straffeboksene, og de må ikke forlade straffeboksen før det første stop i spillet
efter udløbet af deres respektive straffetider.
d) Der er KUN ÉN UNDTAGELSE FRA DENNE REGEL:
Når begge hold er fuldtallige på isen, må der ikke indsættes erstatning, hvis der
idømmes kun én lille straf til én spiller fra hvert hold under samme spilstop.
►Denne regel gælder, uanset om der er i dømt små straffe eller holdstraffe.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
Foretag udligning af så mange straffe som muligt.
Foretag udligning, så man undgår at sætte erstatningsspillere i straffeboksen.
Foretag udligning, så der kan være så mange spillere på isen som muligt.
Eksempler på regel 512 - Sammenfaldende straffe
Hold A
Hold B
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spiller begge hold med 4 mand.
A6 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da A må sætte en substitut i boksen for A6
den lille straf til B11 og den ene til A6 ophæver hinanden
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30 B11 – 2 min. kl. 3:30
kl. 3:30 spilles der 4 mod 5, de små straffe til A9 og B11 ophæver hinanden
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:30 B11 – 2 min. kl. 3:30
A7 – 2 min. kl. 3:30
kl. 3:30 spilles der 3 mod 5, da straffen til B11 ophæver den ene straf til enten A9
eller A7 (kaptajnens valg)
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:15 B12 – 2 + 10 min. kl. 3:15
Kl. 3:15 spilles der 4 mod 5, de små straffe til A9 og B12 ophæver hinanden
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 4:00
B12 - 2 + 2 min. kl. 4:00
kl. 4:00 spilles der 4 mod 5, de dobbelte små straffe til A9 og B12 ophæver
hinanden.
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da straffen til B11 ophæver den ene straf til enten A9
eller A6 (kaptajnens valg)
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:30
A9 – 2 min. kl. 3:30
kl. 3:30 spilles der 4 mod 4, da straffen til A9 ophæver den ene straf til B11
hold B må sætte en substitut i boksen for at afsone den anden straf til B11
A6 – 2 + 10 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 10 min. kl. 3:00
holdene spiller 4 mod 4
hold A og B må hver sætte en substitut i boksen. De returnerer kl. 5:00
A6 og B11 kommer ud på isen ved første spilstop efter kl. 15:00
A6 – 2 min. kl. 9:00
A9 – 2 min. kl. 9:20
B4 – 2 min. kl. 9:20
A8 – 2 min. kl. 9:20
B7 – 2 min. kl. 9:20
kl. 9:20 spilles der 4 mod 5, de små straffe til A9 og A8 samt B4 og B7 ophæver
hinanden.
A6 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da den dobbelte straf til B11 ophæver straffene til
enten A9 eller A6 (kaptajnens valg)
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de dobbelte små straffe til A9 og B11 ophæver
hinanden.
A6 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B12 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de dobbelte straffe til A7 og B11 ophæver
hinanden, og den lille straf til B12 ophæver straffen til enten A9 eller A6
(kaptajnens valg)
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 + 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B12 – 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da straffene til B11 og B12 ophæver de små straffe til
A9 og A7
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 + 2 min. kl. 3:00
B12 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de små straffe til B11 og B12 ophæver de små
straffe til A9 og enten A6 eller A7 (kaptajnens valg)
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 + 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B12 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 5 mod 5, da alle de små straffe ophæver hinanden
A6 – 2 min. kl. 3:00
B8 – 2 min. kl. 3:00
A3 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B9 – 2 min. kl. 3:00
A5 – 2 min. kl. 3:00
B7 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de tre små straffe til hold B ophæver A3's dobbelte
lille straf og den ene af de små straffe til enten A6 eller A5 (efter kaptajnens valg)
A5 – 2 min. kl. 3:00
B8 – 2 min. kl. 3:00
A6 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B9 – 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de små straffe til A5 og A7 ophæver de små straffe
til B8 og B9
A5 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B8 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A6 – 2 min. kl. 3:00
B9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A7 – 2 +2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 4 mod 5, da de små straffe til B8 og B9 ophæver de små straffe
til A7 og A6
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 5 mod 5, da den dobbelte straf til B11 ophæver de små straffe til
A6 og A9
A6 – 2 min. kl. 3:00
B8 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
B7 – 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 5 mod 5, da alle fire straffe ophæver hinanden
A6 – 2 + 2 min. kl. 3:00
B8 – 2 + 2 min. kl. 3:00
kl. 3:00 spilles der 5 mod 5, da alle fire straffe ophæver hinanden
A6 – 2 + 10 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
A9 – 2 + 2 min. kl. 3:00
A6 og B11 har små straffe, der ophæver hinanden
hold A er i mindretal med 1 spiller (A9) i 4 minutter
A9 kommer på isen kl. 7:00
A6 kommer på isen ved første spilstop efter 15:00, og B11 ved første stop efter
5:00
A6 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
(straffeslag)
A9 – 2 min. kl. 3:00
Eksempler på sammenfaldende store straffe
Eksempel Hold A
Hold B
1.
B8 – 5 min.+GM kl.3:00
A3 – 5 min.+GM kl. 3:00
Ingen af holdene behøver at sætte en erstatningsspiller i straffeboksen,
fordi både A3 og B8 er ude af kampen.
2.
A1 (målmand) – 5 min+GM kl.
3:00
B8 – 5 min+GM kl. 3:00
Eksempler på kombinationer af sammenfaldende små og store straffe
Eksempel Hold A
Hold B
1.
B14 – 5 min.+GM kl.3:30
A6 – 2 min kl. 3:00
A9 – 5min+GM kl. 3:30
Kl. 3:30 spiller holdene 4 mod 5, fordi de to 5 min. straffe udlignes.
2.
A6 – 2 min. kl. 3:00
A7 – 2+5 min + GM kl. 4:00
B19 – 2+5 min.+GM kl. 4:00
Kl. 4:00 spiller holdene 4 mod 5 fordi den lille plus store plus GM til
både A7 og B19 udlignes.
Eksempel Hold A
Hold B
3
B11 – 2 min. kl. 4:00
B19 – 5 min. + GM kl. 4:00
A6 – 2 min. kl. 3:00
A5 – 2 min. kl. 4:00
A7 – 5 min. + GM kl. 4:00
Kl. 4:00 spiller begge hold 4 mod 5 fordi de små straffe til A5 og B11
og de store straffe til A7 og B19 udlignes.
4
A3 – 2+2 min. kl. 3:00
B8 – 2+5 min +GM kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 4 mod 4 fordi lille straf til begge hold
udlignes.
En erstatningsspiller for A3 kommer på isen kl. 5:00og en
erstatningsspiller for B8 kommer på isen kl. 8:00
B8 er ude af kampen
5
A3 - 2+2 min. kl. 3:00
A5 – 2 min. kl. 3:00
A7 – 5 min. + GM kl. 3:00
B8 – 2+5 min. + GM kl. 3:00
B9 – 5 min. + GM kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 4 mod 4 fordi den store straf + GM til A7 og
den lille til A5 udlignes med straffene til B8.
A7, B8 og B9 er ude af kampen
En erstatningsspiller for B9 skal afsone de 5 min og kommer på isen
kl. 8:00
6
A7 – 2 min. kl. 4:00
A9 – 5 min. + GM kl. 5:00
A8 – 2 min. kl. 5:10
A4 – 2 min. kl. 5:10
B4 – 5 min. + GM kl. 5:00
B3 – 2 min. kl. 5.10
B7 – 2 min. kl. 5.10
Kl. 5.00 spiller holdene 4 mod 5 fordi de store straffe + GM til A9 og
B4 udlignes.
Kl. 5.10 spiller holdene stadig 4 mod 5 fordi alle fire små straffe
udlignes.
Ingen af holdene behøver sætte en erstatningsspiller i boksen, fordi A9
og B4 er ude af kampen.
Eksempel Hold A
Hold B
7
B8 – 2+5 min. + GM kl. 3:00
A3 – 2+5 min + GM kl. 3:00
Kl. 3.00 spiller holdene 5 mod 5 fordi alle straffe udlignes
8.
A3 – 2 min. kl. 3:00
A7 – 5 min. + GM kl. 3:00
B8 – 2 min. kl. 3:00
B9 5 min. + GM kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 5 mod 5 fordi alle straffe udlignes.
9.
A6 – 5 min. + GM kl. 3:00
A9 – 2 min. kl. 3:00
B11 – 2 min. kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 4 mod 5 fordi de små straffe til A9 og B11
udlignes
Hold A skal sætte en erstatningsspiller i boksen for at afsone de 5 min.
for A6, som er ude af kampen.
Eksempler på kombinationer af sammenfaldende store straffe og
matchstraffe:
Eksempel Hold A
Hold B
1.
B7 – Matchstraf kl. 3:00
A6 – 5 min. + GM kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 5 mod 5. Ingen af holdene skal sætte en
erstatningsspiller i boksen fordi både A6 og B7 er ude af kampen.
2.
A6 – Matchstraf kl. 3:00
B7 – Matchstraf kl. 3:00
Kl. 3:00 spiller holdene 5 mod 5. Ingen af holdene skal sætte en
erstatningsspiller i boksen fordi både A6 og B7 er ude af kampen.
513 – Forsinkede straffe
Denne regel vedrører kun små straffe, holdstraffe, store straffe og matchstraffe.
a) Hvis en tredje spiller fra et hold bliver straffet, mens to spillere fra det samme
hold afsoner straffe, skal straffetiden for den tredje spiller først begynde, når
tiden for en af de tidligere idømte straffe er udløbet.
b) Den tredje spiller skal straks begive sig til straffeboksen, men må erstattes på
isen.
c) Når et hold har tre eller flere spillere i straffeboksen, og erstatningsspiller(e) for
de(n) afventende straf(fe) er på isen, må ingen af de straffede spillere komme på
isen før spillet er stoppet, medmindre det straffede hold på grund af udløbet af
en straffetid har ret til at have flere end fire spillere, inkl. målmanden, på isen. I
så fald må de straffede spillere komme på isen i den rækkefølge, deres straffe
udløber.
► 1. Hvis to spillere fra samme hold får straffe, der udløber på samme tid, skal
holdets kaptajn meddele dommeren hvilken spiller, der først skal på isen, og
dommeren skal informere protokolføreren om denne beslutning.
► 2. Når en lille straf og en stor straf idømmes samtidigt til to eller flere spillere
fra samme hold, skal protokolføreren notere den lille straf som værende dømt
først.
Dette gælder også, når de to straffe er idømt FORSKELLIGE spillere fra samme hold
(se regel 501).
CASE BOOK:
B-FORTOLKNING
1. Når reglen om forsinkede straffe tages i anvendelse, skal spillerne afsone den
fulde straffetid og må først forlade straffeboksen under første spilstop efter
udløbet af deres straffetid.
2. Reglen om forsinkede straffe gælder ikke, hvis der sker udligning af
sammenfaldende straffe.
3. Straffene skal noteres på kamprapporten, men skal ikke vises på kampuret.
Eksempler på forsinkede straffe:
Eksempel Hold A
1.
Hold B
A6 – 2+2+10 min. kl. 13:00
A6 – 2 min. kl. 20:00
(periodepause)
Den lille straf, som er idømt i periodepausen, starter straks ved starten
af den næste periode og hold spiller 4 mod 5.
Misconduct straffen sættes i ”standby” og genoptages kl. 22:00 (i
næste periode) efter udløbet af den lille straf.
A6 returnerer til isen ved første spilstop efter kl. 29:00.
Hold A skal sætte en erstatningsspiller i boksen for at afsone den lille
straf i starten af anden periode og han kommer på isen kl. 22:00
2.
Flg. straffe idømmes alle under samme spilstop:
A4 – 2 min.
A5 – 2 min.
A6 – 2+2 min.
A7 – 5 min. + GM
A7 er ude af kampen.
Erstatningsspiller for A/ skal afsone den store straf – og det skal være
den straf, der afsones sidst.
Rækkefølgen for afsoning af de andre tre spilleres udvisninger er
kaptajnens valg, også selvom en af spillerne har en dobbelt lille straf.
3.
A6 – 2 min. kl. 3:00
B7 – 2+2 min. kl. 3:00
B7 – 2 min. kl. 3:30 (mens han er
i straffeboksen)
Eksempel Hold A
Hold B
Hold B sætter en erstatningsspiller i boksen for at afsone den anden
lille straf til B7
Kl. 3:30 spillerholdene 5 mod 4 fordi den lille straf til B7 (kl. 3:30
mens han er i straffeboksen) tillægges den straffetid, som allerede er
under afsoning af erstatningsspilleren for B7.
Erstatningsspilleren skal således afsone i alt 4 min. og returnerer til
isen kl. 7:00
Hvis hold A ikke scorer mål, spiller holdene 5 mod 4 indtil kl. 7:00
Spiller B7 afsoner den totale tid (6 min.) og returnerer til isen under
første spilstop efter kl. 9:00
4.
A7 – 2+2 min. kl. 3:00
A8 – 2 min. kl. 3:00
A9 – holdstraf kl. 3:00
Kl. 3:00 afsoner A8 og A9 deres små straffe på uret.
Kl. 5:00 begynder A7 at afsone sine to små straffe
Kl. 5:00 spilles 4 mod 5 og enten A8 eller A9 returnerer til isen
(kaptajnens valg)
Forklaring: Benyt huskereglen om, at så mange spillere skal returneres
til isen som muligt ved samtidigt idømte straffe.
Eksempel Hold A
5.
Hold B
A6 – 5 min. + GM kl. 3:00
A8 (erstatningsspiller i straffeboksen for A6) – 2 min. kl. 3:30
A8 (erstatningsspiller i straffeboksen for A6) – 10 min. kl. 4:00
A6 er ude af kampen, hold A vælger at sætte A8 i straffeboksen for at
afsone de 5 min.
Kl. 3:00 spiller holdene derfor 4 mod 5.
Kl. 3:30 idømmes A8 en ny 2 min. straf, mens han sidder i
straffeboksen.
Denne lille straf lægges til de 5 min. han allerede er ved at afsone.
Holdende spiller fortsat 4 mod 5
Den lille straf til A8 forsinkes og starter først kl. 8:00 efter udløbet af
den store straf.
Kl. 4:00 idømmes A8 en 10 min. straf.
Holdene spiller fortsat 4 mod 5.
Kl. 4:00 skal hold A sætte en anden erstatningsspiller i straffeboksen
for at afsone den lille straf til A8, der blev idømt kl. 3:30 (der er
forsinket og først starter kl. 8:00).
Misconduct straffen til A8 forsinkes og starter først kl. 10.00 efter
udløbet af de øvrige straffe.
Hvis der ikke idømmes yderligere straffe til hold A – og der ikke
scores mål efter udløbet af 5 min. straffen, vil holdene spille 5 mod 5
kl. 10:00
514 – Idømmelse af straffe
Når en forseelse skal medføre en straf:
a) Begås forseelsen af en spiller, hvis hold er i besiddelse af pucken, skal
dommeren omgående fløjte af og idømme straffen.
Det efterfølgende face-off tages ved det nærmeste face-off-punkt i det fejlende
holds forsvars-zone.
b) Begås en forseelse, der medfører straf, af en spiller, hvis hold IKKE er i
besiddelse af pucken, skal dommeren tilkendegive den afventende straf ved at
løfte armen og stoppe spillet når det fejlende hold får kontrol over pucken.
c) Hvis der scores mål på nogen måde mod det ikke-fejlende hold som et resultat
af en handling af dette hold (altså et selvmål), efter at dommeren har løftet
armen, skal scoringen godkendes, og straffen idømmes på normal vis.
d) Hvis et mål scores af det ikke-fejlende hold, efter at dommeren har løftet
armen, bliver scoringen godkendt, og den første afventende lille straf
bortfalder. Alle andre straffe idømmes. Hvis det fejlende hold i forvejen er i
mindretal på isen, bortfalder den første lille straf på uret der gør holdet i
undertal og alle afventende straffe idømmes som normalt.
e) Face-off skal tages i neutral zone, hvis det ikke fejlende hold (under en
afventende udvisning til modstanderne) skyder pucken til icing eller fra egen
forsvarszonen skyder pucken ud over banden.
► 1. "Kontrol over pucken" skal, ved tolkning af denne regel betragtes, som det
øjeblik, det fejlende hold kommer i besiddelse af pucken og får kontrol over eller
bevidst dirigerer den, eller den bliver blokeret.
► 2. Et tilfældigt rebound af pucken fra det fejlende holds målmand eller spiller,
eller fra mål eller bande skal ikke fortolkes som "kontrol over pucken"
CASE BOOK:
1. For at markere en afventende udvisning, skal dommeren løfte sin arm op. Men
det er ikke nødvendigt at pege på den fejlende spiller, mens spillet er i gang.
2. Hvis dommeren dømmer en anden afventende straf mod et hold, skal han pege
to gange til den anden fejlende spiller med den frie hånd - mens den anden arm
stadig er løftet. Han skal lade armen blive oppe indtil han standser spillet.
C - SITUATIONER
Situation 1
Dommeren har markeret en afventende straf er mod hold A, og en spiller fra hold
B skyder pucken mod mål.
Kendelse: Målmanden får kontrol over pucken og dirigerer den forsætligt til en
medspiller. Spillet standses.
Situation 2:
Dommeren har markeret en afventende straf til hold A og hold B har skiftet deres
målmand med en ekstra spiller. Hold B har pucken foran deres eget mål og den
spiller der har pucken bliver nu ”stok-checket” af en spiller fra hold A. Pucken
ryger ind i hold Bs åbne mål.
Kendelse: Målet godkendes ikke fordi pucken ryger i ind i målet pga. af en
handling fra en spiller fra det fejlende hold. Den afventende straf skal idømmes og
det efterfølgende face-off skal tages på det face-off punkt i neutral zone der er
tættes på det sted hvor pucken var i det øjeblik spillet blev afbrudt.
Situation 3:
Dommeren har markeret en afventende straf mod hold A og hold B har taget deres
målmand ud af isen og erstattet ham med en spiller. En spiller fra hold B har
kontrol over pucken og da han forsøger at spiller pucken til en medspiller rammer
han pucken så den deflekterer fra en spiller fra hold A og går derefter ind i det
tomme mål.
Kendelse: Der er ikke mål.
Situation 4:
Dommeren har markeret en afventende straf til hold A og hold B har taget deres
målmand ud af isen og erstattet ham med en spiller. En spiller fra hold B skyder til
pucken, den rammer en spiller fra hold A, som er bag midterlinjen og deflekterer
tilbage ned over isen ind i hold B’s tomme mål.
Kendelse: Der er ikke mål.
Situation 5: Dommeren har markeret en afventende straf mod A6 og vil dømme et
straffeslag som følge af forseelsen. Men før han stopper spillet, begår A6 en ny
forseelse, som skal straffes med en lille straf.
Kendelse: Hvis hold B scorer mål før spillet standses, ophæver målet straffeslaget,
men dommeren skal idømme den lille straf.
Kendelse: Hvis hold B ikke scorer før spillet standses, skal dommeren idømme et
straffeslag til holdet og idømme den lille straf. A6 skal afsone den lille straf uanset
udfaldet af straffeslaget.
Situation 6:
Et hold er i mindretal på grund af en lille straf, og dommeren markerer en
afventende dobbelt lille straf mod samme hold. Men det ikke fejlende hold scorer
før spillet standses.
Kendelse: Den lille straf der afsones på uret skal annulleres og alle afventende
straffe skal idømmes som normal.
Situation 7:
En spiller fra hold A afsoner en lille straf og dommeren markerer en afventende
straf mod en spiller fra hold A. Før spillet standses, kaster en anden spiller fra hold
A sin stok efter pucken i sin forsvarszone, men hold B scorer mål.
Kendelse: Målet ophæver straffeslaget.
Spilleren der afsoner den lille straf skal afsone i straffeboksen.
Den afventende lille straf ophæves af målet.
Situation 8:
En spiller, som ikke var opført på kamprapporten, men som spiller i kampen,
idømmes en straf.
Kendelse: Spilleren tages ud af kampen. En hvilken som helst anden spiller fra
samme hold – undtagen målmanden – kan udpeges af træneren gennem kaptajnen
til at afsone straffen.
Situation 9:
En spiller idømmes en stor straf + game misconduct og derefter en matchstraf for
en anden forseelse enten før eller efter affløjtning.
Kendelse: Holdet skal sætte en erstatningsspiller i straffeboksen i 10 min. hvor
holdet spiller i undertal på isen. På kamprapporten noteres spilleren for 5 min. + 20
min. + 25 min.
FORSEELSER MOD SPILLERE
520 – Boarding
a) En spiller, der kropstackler, albue-tackler, angriber eller tripper en modspiller på
en sådan måde, at modspilleren kastes voldsomt ind i banden, skal efter
dommerens skøn idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
en stor straf plus automatisk game misconduct
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
►At "rulle" en spiller, der er puckfører, langs med banden, såfremt han forsøger at
presse sig igennem en for lille åbning, er ikke boarding.
b) En spiller, der skader en modspiller som følge af boarding, skal efter
stor straf + automatisk game misconduct
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
521 – Butt-ending
a) En spiller, der forsøger at butt-ende en modstander, skal idømmes:
en dobbelt lille straf plus en misconduct straf
(2 + 2 + 10 min.)
b) En spiller, der butt-ender en modstander, skal idømmes:
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
c) En spiller, der skader en modstander med en butt-ending, skal idømmes:
matchstraf
(MP)
► 1. Butt-ending defineres som en spillers brug af stokkeskaftet (enden af
stokken) over den øverste hånd til at tackle en modstander.
►2. Forsøg på at butt-ende omfatter alle tilfælde, hvor en spiller gør en bevægelse
som ved butt-ending, men uden at der finder egentlig kontakt sted.
522 – Charging
a) En spiller, som skøjter ind i, eller hopper imod eller angriber en modstander,
idømmes efter dommerens skøn:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, som skader en modstander som resultat af en charging, idømmes
efter dommerens skøn:
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
►1. Charging defineres som efter tilløb at tackle en modstander unødvendigt
voldsomt. Charging kan være resultatet af en tackling imod banden, ind i
målrammen eller på åben is.
►2. En spiller, som tager fysisk kontakt med en modstander efter at der er fløjtet
af, og som efter dommerens mening havde tilstrækkelig tid efter affløjtningen til at
undgå sådan kontakt, skal idømmes efter dommerens skøn en straf for charging.
►3. En målmand er ikke ”fair game”, blot fordi han befinder sig uden for
målfeltets område. Hver gang en modstander tager unødvendig kontakt med en
målmand, skal det straffes for interference eller charging. Tilfældig kontakt med
målmanden skal tillades, når målmanden udenfor sit målfelt er ved at spille
pucken. Men det forudsætter, at den angribende spiller har gjort et rimeligt forsøg
på at undgå unødvendig kontakt med målmanden.
523 – Checking from behind
a) En spiller, der løber ind i, hopper ind i, kropstackler eller slår en modspiller
bagfra på en hvilken som helst måde, skal efter dommerens skøn idømmes:
lille straf + automatisk misconduct
(2 + 10 min.)
eller
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modspiller ved en tackling bagfra, skal efter
matchstraf
(MP)
►1. En tackling bagfra defineres som en tackling mod en spiller, som ikke er
forberedt på tacklingen, og som derfor ikke har mulighed for at beskytte sig selv,
og tacklingen rammer ham bag på kroppen.
►2. Hvis en spiller bevidst drejer sig rundt med det formål at blive ramt bag på
kroppen af en modstander, skal en sådan tackling ikke bedømmes som et check
from behind.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Udtrykket "enhver fejl" eller ”på en hvilken som helst måde” omfatter
forseelser som høj stok, slashing, cross-checking, charging etc. men ikke
interference.
2. Et angreb bagfra ind i banden eller målrammen skal straffes, især hvis en spiller
ikke er i stand til at forsvare sig mod tacklingen. Dommeren skal håndhæve
denne regel meget strengt.
3. Hvis en spiller drejer rundt og vender ryggen til en modstander, der skal til at
tackle ham, så han derved bliver ramt bagfra, skal tacklingen ikke betragtes
som ”checking from behind” fordi spilleren var klar over, at tacklingen ville
komme. Hvis tacklingen alligevel er voldsom, kan den straffes med boarding
eller charging.
C - SITUATIONER
Situation 1
En spiller fra hold A er i et break-away og bliver cross-checked bagfra af en spiller
fra hold B. Dommeren dømmer checking from behind, men takserer det til
straffeslag.
Kendelse: En spiller fra hold A tager straffeslaget, mens B-spilleren, som begik
forseelsen, må afsone den automatiske misconduct straf.
524 – Clipping
a) En spiller, der tackler en modstander på eller under knæene ved at “clippe” ham
eller “bukke sig ned”, skal idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
b) En spiller, der skader en modstander med en sådan tackling, skal idømmes:
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
► ”Clipping” er en handling, hvor kroppen kastes mod modstanderens knæ eller
derunder, eller hvor man med kroppen lader sig falde ind i en modstanders knæ
efter at have nærmet sig ham bagfra, forfra eller fra siden.
525 – Cross-checking
a) En spiller, som cross-checker en modspiller, skal efter dommerens skøn
idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modspiller ved cross-checking, skal idømmes:
(5 + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
► "Cross-checking" er en tackling udført med begge hænder på stokken, og
hele stokken fri af isen.
526 – Elbowing (Albuetackling)
a) En spiller, der bruger albuen til at tackle en modspiller, skal idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modspiller som resultat af en tackling med albuen, skal
idømmes:
(5 + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
527 – Excessive Roughness (Overdrevent voldsomt spil)
a) En hvilken som helst spiller, der begår en handling, der ikke er tilladt ifølge
reglerne og som kan medføre en skade eller faktisk medfører en skade på en
modspiller, holdofficial eller kampofficial skal idømmes:
Matchstraf
(MP)
528 – Fisticuffs eller roughing (slagsmål eller næveslag)
a) En spiller, som forsætligt tager en handske/handskerne af under et slagsmål
eller en strid, skal idømmes:
Misconduct
(10 min.)
b) En spiller, som starter fisticuffs (næveslag/slagsmål), skal idømmes:
matchstraf
(MP)
c) En spiller, som efter at være slået, gør gengæld med et slag eller forsøger at slå,
skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
d) En hvilken som helst spiller eller målmand, som er den første til at blande sig i
en strid, der allerede pågår, skal idømmes:
game misconduct
(GM)
e) En spiller, der efter at være beordret af dommeren til at stoppe, alligevel
fortsætter striden, forsøger at fortsætte striden, eller gør modstand mod
linjedommerens indgriben, skal efter dommerens skøn idømmes:
dobbelt lille straf
(2 + 2 min.)
eller
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
f) En spiller eller målmand som er på eller udenfor isen, der er indblandet i
fisticuffs (næveslag/slagsmål) på eller uden for isen, skal efter dommerens skøn
idømmes:
misconduct
(10 min.)
eller
game misconduct
(GM)
eller
matchstraf
(MP)
g) En holdofficial som er på eller udenfor isen, der er indblandet i fisticuffs
(næveslag/slagsmål) på eller uden for isen, skal efter dommerens skøn
idømmes:
game misconduct
(GM)
eller
matchstraf
(MP)
h) En spiller, der anses for skyldig i unødvendig voldsomhed, skal efter
lille straf
(2 min.)
eller
dobbelt lille straf
(2 + 2 min.)
eller
(5 + GM)
i) En spiller, som griber fat i eller holder fast i en modstanders ansigtsbeskyttelse
eller hjelm, eller som hiver i en modstanders hår, skal efter dommerens skøn
idømmes:
lille straf
(2 min.)
eller
(5 + GM)
j) En målmand der bruger sin blokhandske i et slag mod en modspillers hoved,
hals eller ansigts område skal idømmes
matchstraf
(MP)
CASE BOOK:
1. Hvis der efter affløjtning forekommer skubben [eller tumult] mellem spillerne,
bør dommeren udstede en advarsel til hver af kaptajnerne.
2. Hvis situationen fortsætter efter advarslen, idømmes små straffe for roughing.
Hvis det gentager sig ved senere spilstop, kan dommeren udstede misconduct
straffe.
3. I en situation, hvor der bliver dømt flere game misconduct straffe, skal
dommeren sikre sig, at alle dømte game misconduct straffe bliver noteret på
kamprapporten.
4. I en situation, hvor der bliver idømt flere straffe, kan dommeren instruere
liniedommeren i at tage straffede spillere til straffeboksen indtil de korrekte
straffe er idømt.
5. Dommerne skal være opmærksomme på "den 3. mand" der kommer ind i et
igangværende slagsmål.
B – FORTOLKNING
1. Når en stor straf plus game misconduct bliver dømt, noteres og annonceres det
som roughing.
2. Når matchstraf dømmes, noteres den som en sådan og annonceres som fisticuffs
(næveslag).
3. Der kan dømmes for fisticuffs eller roughing, selv om spillerne beholder
handskerne på.
4. I en situation, der involverer fisticuffs, er det muligt, at den ene spiller kan
idømmes matchstraf og den anden spiller en stor straf plus game misconduct.
5. For roughing eller unødvendigt voldsomt spil kan der idømmes lille straf, en
dobbelt lille straf eller en stor straf + game misconduct.
6. Når der dømmes matchstraf for fisticuffs, uanset om en, to eller flere spillere får
det, skal hændelsen klassificeres som slagsmål. For gengældelse kan der
dømmes en stor straf plus game misconduct.
7. Der kan ikke idømmes matchstraf plus en game misconduct til samme spiller
for at fortsætte en strid.
8. Matchstraf for fisticuffs kan idømmes to spillere, selv om det ikke er fastslået,
hvem der begyndte.
9. Når det er oplagt, hvilken af spillerne, der startede eller fremprovokerede en
strid, kan den spiller idømmes matchstraf og den anden en stor straf plus game
misconduct, afhængigt af graden af gengældelsen.
10. Reglen om ”tredje mand ind” i en strid gælder kun den første spiller, der
blander sig i en strid. Der kan være tale om en strid, selvom der kun er idømt én
straf. Men der er tale om dommerskøn, hvorvidt en spiller bliver involveret i en
strid eller ej.
11. En game misconduct skal idømmes den første spiller, der blander sig i en strid,
hvor der idømmes en matchstraf eller stor straf + game misconduct til en eller
begge spillere.
12. Hvis en spiller slår eller trækker hjelmen af en modstander – eller får den til at
sidde forkert på ham, SKAL det straffes som roughing.
529 – Head-butting (Nikke en skalle)
a) En spiller, som forsætligt head-butter en modstander eller forsøger herpå (headbutting = "nikke skalle"), skal idømmes:
matchstraf
(MP)
530 – High Stick (Høj stok)
a) En spiller som fører sin stok over sin skulder højde og tager kontakt med en
modspiller, skal efter dommerens skøn idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) Såfremt en spiller bærer eller fører nogen del af sin stok over skulderhøjde og
skader en modstander med stokken, skal idømmes:
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
c) Hvis dommeren imidlertid vurderer, at den høje stok forårsagede skade ved et
hændeligt uheld, skal den fejlende spiller idømmes:
dobbelt lille straf
(2 + 2 min.)
► 1. Det er ikke tilladt at bære pucken på sit stokblad - "lacrosse style" - over
skulder højde.
► 2. Hvis en spiller bærer pucken på føromtalte måde under udførelsen af et
straffeslag, skal dommeren stoppe spillet og straffeslaget skal betragtes som udført.
531 – Holding
a) En spiller, der holder en modspiller med hænder eller stok, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
532 – Holding the Stick
a) En spiller, som holder en modstanders stok med sine hænder eller på nogen
anden måde, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
533 – Hooking
a) En spiller, der hindrer eller søger at hindre en modspiller ved at bruge sin stok
som en krog (hooking), skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
eller
Stor straf plus automatisk game misconduct
(5 min + GM )
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modspiller med hooking, skal idømmes:
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
c) Såfremt en spiller i en ”breakaway”-situation med kontrol over pucken uden
for sin egen forsvarszone ikke har nogen modstander ud over målmanden at
passere, og han bliver hooket eller på anden måde hindret ulovligt bagfra og
derved mister en rimelig scorings-chance, skal han tilkendes:
straffeslag
(PS)
d) Hvis modstanderens målmand er taget ud fra isen, og en spiller med kontrol
over pucken uden for sin egen forsvarszone ikke har nogen modstander mellem
sig selv og målet, og han bliver hooket eller på anden måde hindret ulovligt
bagfra og derved mister en rimelig scoringschance, skal dommeren omgående
fløjte spillet af og tilkende det angribende hold et:
mål
► 1. Et ”break-away” kan defineres som en situation, hvor en spiller har fuld
kontrol over pucken, og der ikke er nogen modstander mellem ham og målmanden
– eller målet, hvis målmanden er taget af isen.
► 2. Med "kontrol over pucken" menes, at spilleren fører pucken med stokken.
Hvis imidlertid pucken, medens den bliver ført fremad, berøres af en andens
spillers stok eller udstyr eller rammer målet eller bliver fri, skal spilleren ikke
længere betragtes som have over pucken.
► 3. Dommeren skal ikke standse spillet, før det angribende hold har mistet
kontrol over pucken.
► 4. Det er puckens position, der er den afgørende faktor i denne situation.
Pucken skal være helt ude over forsvarszonens blå linje, før situationen kan
medføre et straffeslag eller mål.
►5. Hensigten med denne regel er at genskabe en rimelig scoringschance, der
måtte være gået tabt som følge af et ulovligt angreb bagfra.
534 – Interference
a) En spiller, der hindrer eller forsinker en modspiller, som ikke er i besiddelse af
pucken (puckfører), skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) En spiller, der under spillet fra spiller- eller straffeboksen med sin krop eller
stok hindrer puckens eller en hvilken som helst modspillers bevægelse på isen,
skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
c) En spiller, der på nogen måde tager kontakt med en målmand eller hindrer
målmandens bevægelser, når denne er i målfeltet, undtagen tilfældig kontakt,
skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
d) Er målmanden taget ud af isen, og hindrer nogen af hans medspillere (eller
målmanden selv) eller en holdofficial på nogen måde ved hjælp af krop eller
stok en pucks eller modstanders bevægelser, skal dommeren omgående tilkende
det ikke-fejlende hold:
mål
e) Hvis en angribende spiller stiller sig selv foran målmanden og ved at "vifte med
armene" eller med vifter med sin stok foran målmandens ansigt med det formål
at distrahere målmanden i stedet for at positionere sig med det formål at spille
pucken, skal dommeren idømme den fejlende spiller, ligegyldigt om han står i
eller udenfor målfeltet:
lille straf
(2 min.)
► 1. Denne regel anvendes ved enhver hindrende handling, såsom:
forsætligt at slå stokken ud af hænderne på en modspiller eller at hindre en spiller i
at samle en tabt stok op fra isen.
► 2. Den spiller, undtagen målmanden, der sidst rørte pucken, skal
betragtes som værende i besiddelse af pucken (= puckfører).
► 3. Hvis en angribende spiller står i målfeltet (også selvom han ikke generer
målmanden), skal dommeren standse spillet, og det efterfølgende face-off skal
finde på et face-off punkt i neutral zone nærmest det ikke-fejlende holds
forsvarszone.
► 4. Hvis en angrebsspiller bliver skubbet eller kørt ind i målmanden af en
forsvarsspiller, skal en sådan kontakt med målmanden ikke bedømmes som at
”tage kontakt med målmanden”, som beskrevet i punkt c. Det forudsætter dog, at
den angribende spiller har gjort et rimeligt forsøg på at undgå at røre målmanden.
► 5. Hvis en målmand har spillet pucken uden for sit målfelt, og derefter
forhindres i at returnere til sit målfelt af en angrebsspiller, skal spilleren idømmes
straf for interference. Undtagen, hvis angrebsspillerens kontakt til målmanden
vurderes at være tilfældigt.
► 6. Tilsvarende skal en målmand straffes, hvis han udenfor sit målfelt begår
interference mod en modstander.
CASE BOOK:
B-FORTOLKNING
1. En angribende spiller må skøjte igennem målfeltet enten foran eller bag
målmanden.
2. En angribende spiller skøjter gennem målfeltet og kontakter målmanden. Eller
han skøjter bag om målmanden, der bakker ind i ham. Den angribende spiller
idømmes en lille straf for interference.
3. Når en angribende spiller har "dumpet" pucken ind i angrebzonen og en
forsvarsspiller "gør sig bred" og derved tvinger angrebsspilleren til at køre rundt
om ham, skal dette betragtes som interference og en lille straf skal idømmes
den fejlende spiller.
535 – Kicking
a) En spiller, der sparker eller forsøger at sparke en anden spiller, skal idømmes:
matchstraf
(MP)
536 – Kneeing
a) En spiller, der bruger sit knæ til at tackle en anden spiller med, skal idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
b) En spiller, der skader en modspiller ved en tackling med knæet, skal idømmes:
(5 + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
537 – Slashing
a) En spiller, som forsøger at hindre eller faktisk hindrer en modspiller ved at slå
med sin stok, skal efter dommerens skøn idømmes:
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modstander ved slashing, skal idømmes:
(5 + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
c) En spiller, som svinger sin stok mod en modstander under en strid, skal
idømmes:
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
► 1. Dommeren skal idømme en straf for slashing til enhver spiller, der svinger
sin stok mod en modspiller uden faktisk at ramme ham, eller som svinger vildt
med stokken mod pucken for at skræmme en modspiller.
► 2. At prikke til puckførerens stok skal ikke anses for slashing, hvis det er
begrænset til slag på stokken udelukkende i den hensigt at erobre pucken.
538 – Spearing
a) En spiller, som forsøger at speare en modstander, skal idømmes:
dobbelt lille straf + misconduct
(2 + 2 + 10 min.)
b) En spiller, som spearer en modstander, skal idømmes:
stor straf + automatisk Game Misconduct
eller
matchstraf
(5 + 20 min.)
(MP)
c) En spiller, som skader en modstander ved en spearing, skal idømmes:
matchstraf
(MP)
► 1. "Forsøg på spearing" omfatter alle tilfælde, hvor en spearing-bevægelse
bliver gjort, uden at der er kontakt.
► 2. "Spearing" betyder at spidde eller spydtackle en modspiller med spidsen af
stokkebladet, uanset om stokken føres med én eller begge hænder.
539 – Tripping
a) En spiller, der anvender sin stok, ben, fod, arm, hånd eller albue på en sådan
måde, at det skal få en modstander til at snuble eller falde, skal efter
en lille straf
(2 min.)
eller
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modstander som følge af en tripping, skal idømmes
(5 min. + GM)
eller
Matchstraf
(MP)
c) Såfremt en spiller i en ”breakaway”-situation med kontrol over pucken uden
for sin egen forsvarszone ikke har nogen modstander ud over målmanden at
passere, og han bliver trippet eller på anden måde hindret ulovligt bagfra og
derved mister en rimelig scoringschance, skal han tilkendes:
straffeslag
(PS)
d) Hvis modstanderens målmand er taget ud fra isen, og en spiller med kontrol
over pucken uden for sin egen forsvarszone ikke har nogen modstander mellem
sig selv og målet, og han bliver trippet eller på anden måde hindret ulovligt
bagfra og derved mister en rimelig scoringschance, skal dommeren omgående
fløjte spillet af og tilkende det angribende hold et:
mål
Vigtigt: Hvis en spiller efter dommerens vurdering åbenlyst ”hook checker”
pucken og får kontrol over den, men på en måde, der forårsager at modspilleren
snubler eller falder, skal der ikke idømmes en straf.
► 1. Et ”break-away” kan defineres som en situation, hvor en spiller har fuld
kontrol over pucken, og der ikke er nogen modstander mellem ham og målmanden
– eller målet, hvis målmanden er taget af isen.
► 2. Med "kontrol over pucken" menes, at spilleren fører pucken med stokken.
Hvis imidlertid pucken, medens den bliver ført fremad, berøres af en andens
spillers stok eller udstyr, eller rammer målet eller bliver fri, skal spilleren ikke
længere betragtes som havende "kontrol over pucken".
► 3. Dommeren skal ikke fløjte, før det angribende hold har mistet kontrollen
over pucken.
► 4. Det er puckens position, der er den afgørende faktor i denne situation.
Pucken skal være helt ude over forsvarszonens blå linje, før situationen kan
medføre et straffeslag eller et mål.
► 5. Hensigten med denne regel er at genskabe en rimelig scoringschance, der
måtte være gået tabt som følge af et ulovligt angreb bagfra.
CASE BOOK:
C - SITUATIONER
Situation 1:
En spiller er i et break-away, og målmanden går frem og angriber ham ulovligt,
hvilket medfører, at der ikke scores et mål.
Kendelse: Målmanden idømmes straf, lille eller stor straf + automatisk game
misconduct afhængigt af, om spilleren blev skadet.
540 – Checking to the Head and Neck Area
a) En spiller, der med nogen del af sin krop retter en tackling eller et slag mod
hoved eller halsregionen på en modstander på en hvilken som helst måde,
eller presser eller tvinger en modstanders hoved ind i banden, skal efter
lille straf + misconduct
(2 + 10 min.)
eller
(5 + GM)
eller
matchstraf
(MP)
b) En spiller, der skader en modspiller ved en tackling mod hoved eller
halsregionen, skal efter dommerens skøn idømmes:
matchstraf
(MP)
c) Denne regel har fortrinsret for reglerne 520, 522, 525, 526 og 537 med hensyn
til stykke a) og b).
► 1. Efter dommerens skøn skal den passende straf for "Checking to the Head and
Neck Area" idømmes hvis en af følgende konditioner er tilstede i tacklingen:
1. Den fejlende spiller "driver" nogen del af sin krop ind i hoved- og halsregion på
sin modspiller
2. Den fejlende spiller "tvinger" sin modspillers hoved ind i banden/glasset ved
hjælp af de kropsdele der er nævnt i # 3 herunder
3. Den fejlende spiller "driver" sin arm, sin albue, sin underarm eller sin skulder
således at han får kontakt med hoved- og halsregionen på sin modspiller
4. Den fejlende spiller "strækker" sin krop i tacklingen således at kropsdelene
nævnt i # 3 herover får kontakt med hoved- og halsregionen på sin modspiller
5. Den fejlende spiller "springer" ind i tacklingen og får kontakt med hoved- og
halsregionen på sin modspiller
6. Den fejlende spiller cross-checker sin modspiller i hoved- og halsregionen
7. En målmand der bruger sin blokhandske til at slå en modspiller i hoved- og
halsregionen. (Obs - kan kun straffes med matchstraf)
► 2. En spiller er ansvarlig for at holde sit hoved oppe og er ansvarlig for at være
bevidst om sine omgivelser og muligheden for at blive tacklet. At blive tacklet er
en del af spillet og spillere skal være klar til at beskytte sig selv på måder der er
tilladt ifølge reglerne
► 3. Det faktum at en spiller enten er klar eller ikke klar til at beskytte sig selv
eller er klar over eller ikke klar over at han står foran en umiddelbar tackling
ændrer ikke ved at en tackling der ender i hoved- eller halsregion på denne spiller
ikke skal straffes
► 4. Som en rettesnor kan dommeren anvende følgende: en tackling der er rettet
mod kroppen og derefter "glider" op i hoved- eller halsregion på en modspiller
ikke skal straffes som checking to the head and neck area.
► 5. En spiller der tackler en modspiller der kommer skøjtende med pucken med
sit hovede "nedad", skal ikke straffes som checking to the head and neck area hvis
den tacklende spiller ikke "driver" sin arm, sin underarm, sin albue eller sin skulder
eller nogen anden del af sin krop mod hoved- og halsregion på sin modspiller.
► 6.Hvis den tacklende spiller holder sin position på en normal måde som del af
spillet mens en modspiller kommer imod ham, skal hans tackling ikke straffes som
checking to the head and neck area, undtagen i situationer som punkt ► 1. #3 og
#4
► 7. Slag mod hals- og hovedregionen under en strid eller slagsmål er omfattet afog skal straffes i henhold til regel 528.
CASE BOOK:
B-FORTOLKNING
1. En cross checking mod hoved eller hals regionen skal straffes som ”checking to
the head”.
2. Slag mod hovedet under en strid eller et slagsmål skal straffes under regel 528
Fisticuffs og Roughing.
541 - Kvinder og kropstackling
a) Hvis en spiller i kvinde-ishockey foretager en direkte kropstackling, skal hun
efter dommerens skøn tildeles:
lille straf
(2 min.)
eller :
stor straf plus automatisk game misconduct
(5 min. + GM)
AFSNIT 5 - ANDRE STRAFFE
550 – Dårlig opførsel mod dommerne og usportslig opførsel
(af spillere)
a) En spiller, som lader sig falde i et forsøg på at få en modstander idømt en
straf, skal idømmes
lille straf
(2 min)
b) Gør nogen spiller gør sig skyldig i én af de følgende forseelser:
- Efter at være blevet idømt straf begiver han sig ikke direkte til
straffeboksen eller til omklædningsrummet
- Mens han er uden for isen, anvender han uanstændig, ringeagtende eller
nedsættende tale over for en dommer,
- Mens han er uden for isen, griber han på nogen som helst måde ind mod
nogen som helst dommer eller official,
skal hans hold idømmes:
holdstraf
(2 min.)
c) En spiller, der
- under kampen drager en dommers afgørelse i tvivl eller begynder at
diskutere den,
- forsætligt skyder pucken væk fra en dommer, der er ved at samle den op,
- skøjter ind i, eller opholder sig i dommerfeltet mens dommeren rapporterer
til en hvilken som helst official, skal idømmes:
Misconduct
(10 min.)
Hvis spilleren fortsætter sin adfærd, skal han idømmes:
Game misconduct
(GM)
Hvis en spiller på isen
- anvender uanstændig, ringeagtende eller nedsættende tale over for en hvilken
som helst person på eller uden for isen, før, under eller efter kampen, undtagen
i nærheden af spillerboksen.
- slår på banden med stok eller anden genstand
- ikke straks skøjter direkte til straffeboksen efter et slagsmål eller strid, som
han har været involveret i, eller skaber yderligere forsinkelse ved indsamling af
sit udstyr,
- fortsætter med at ophidse en modstander for at fremprovokere en straf, eller
- forsætligt kaster en stok eller noget udstyr ud over banden,
skal han idømmes:
Misconduct
(10 min)
► En spillers handsker og stok skal leveres til ham i straffeboksen af en medspiller
d) Hvis en spiller på isen fortsætter sin opførsel, som han tidligere er idømt en
misconduct straf for, skal han idømmes
Game Misconduct
(GM)
e) En spiller som kommer med racistiske bemærkninger eller etnisk sløret tale
skal idømmes en
Game Misconduct
(GM)
f) En hvilken som helst spiller, der
- forsætligt rører en dommer med hænder eller stok, holder, skubber eller
tackler med hænderne, stokken eller kroppen, spænder ben, eller på nogen
måde slår en dommer, eller
- gør nar ad eller modsætter sig dommernes ledelse af kampen, eller
- befinder sig på eller ude fra isen eller noget andet sted i hallen og før,
under eller efter kampen gør sig skyldig i uanstændig gestikuleren mod en
official eller enhver anden person, eller
spytter på eller mod en hvilken som helst person i hallen,
skal idømmes
Matchstraf
(MP)
g) En identificeret spiller, der ikke er på isen, kaster en stok eller noget
andet objekt ind på isen fra spillerboksen eller straffeboksen, skal
idømmes:
Lille straf + game misconduct
(2 min. + GM)
h) En uidentificeret spiller, der ikke er på isen, kaster en stok eller noget andet
objekt ind på isen fra spillerboksen eller straffeboksen, holdet skal
idømmes:
Holdstraf
► Ved håndhævelsen af denne regel har dommeren i mange tilfælde følgende
muligheder:
- en holdstraf, når forseelser begås i spillerboksene eller i umiddelbar nærhed af
dem, men uden for isen, og når det går ud over ikke-spillende personer.
- en misconduct straf for forseelser begået på isen eller i straffeboksen, og når
regelbruddet begås af en identificerbar person.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Dommerne skal ikke på noget tidspunkt tillade at nogen overfuser dem verbalt.
En personlig kommentar til dommeren fra en spiller skal - uanset tidspunkt i
kampen – medføre en misconduct straf.
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller der bløder fra næse eller mund tørrer blodet af med hånden og kaster det
på en modspiller
Kendelse: Dette skal klassificeres som ”at spytte” og spilleren skal idømmes
matchstraf
551 – Dårlig opførsel mod dommerne og usportslig opførsel
(af holdofficials)
(Abuse of Officials and Unsportsmanlike Conduct by Team Officials )
a) Hvis nogen holdofficial
- anvender uanstændig, ringeagtende eller nedsættende tale over for en hvilken
som helst person, eller
- på nogen måde hindrer nogen af dommernes arbejde,
- på noget tidspunkt slår på banden med en stok eller anden genstand,
holdstraf
(2 min.)
b) Hvis han fortsætter sin opførsel, eller gør sig skyldig i nogen form for
misconduct, skal han idømmes:
Game misconduct
(GM)
c) En holdofficial, som kommer med racistiske bemærkninger eller etnisk sløret
tale skal idømmes en
Game Misconduct
(GM)
d) Hvis nogen holdofficial
- holder eller slår en dommer,
- gør nar ad eller modsætter sig dommernes ledelse af kampen
- gør sig skyldig i uanstændig gestikuleren mod en official eller en anden
person, eller
- spytter på eller mod en dommer,
skal han idømmes:
Matchstraf
(MP)
CASE BOOK:
A – DOMMERPROCEDURE
1. En dommer kan idømme to holdstraffe til en træner/leder før han udviser ham
for resten af kampen med en game misconduct.
2. En træner/leder kan ikke idømmes en misconduct straf
3. Dommeren har følgende muligheder for at straffe en træner/leder:
Holdstraf, holdstraf + game misconduct, game misconduct, eller matchstraf.
4. Idømmelse af en game misconduct til en holdofficial under regel 551 b og c
skal ikke automatisk følges af en holdstraf.
5. Hvis en holdofficial er idømt en game misconduct eller en matchstraf, skal han
straks begive sig til sit holds omklædningsrum og blive der indtil kampen er
slut.
6. Hvis en holdofficial er idømt en matchstraf, skal holdet gennem kaptajnen
udpege en spiller til at afsone de 5 min. i straffeboksen. Holdet spiller i undertal
i disse 5 min. med mindre der sker noget andet, som ifølge reglerne ændrer på
det.
B - FORTOLKNING
1. Der kan ikke idømmes nogen straf for forseelser, der sker under opvarmningen
før kampen. Men under regel 510 kan de rette myndigheder efterforske enhver
hændelse og træffe beslutning om idømmelse af karantæne eller anden form for
straf.
552 - 553 anvendes ikke
554 – Forsinkelse af spillet (Delaying the Game)
554a – Holde pucken i bevægelse
a) Pucken skal til enhver tid holdes i bevægelse. Et hold med kontrol over
pucken i egen forsvarszone skal føre pucken fremad mod det andet holds mål,
undtagen:
- for at føre pucken bag om eget mål én gang,
- hvis spillere fra modstandernes hold forhindrer det, eller
- hvis holdet er i undertal.
En spiller uden for egen forsvarszone må ikke passe eller føre pucken tilbage
ind i forsvarszonen med det formål at sinke spillet, undtagen hvis hans hold er i
undertal.
For det første brud på reglen skal dommeren udstede en:
Advarsel til det fejlende holds kaptajn.
For det andet regelbrud begået af spillere fra samme hold i samme periode skal
den fejlende spiller idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Enhver spiller eller målmand, der fastholder, blokerer eller spiller pucken mod
banden med stok, skøjter eller krop med den hensigt at fremkalde et stop i
spillet, medmindre han faktisk angribes af en modstander, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
554b – Flytte målet
a) En spiller eller målmand, der forsætligt flytter målet fra dets normale position,
skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Hvis det sker i de sidste to minutter af kampen eller på et hvilket som helst
tidspunkt i overtid, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold et:
straffeslag
(PS)
c) Hvis en spiller eller målmand forsætligt flytter målet ud af position, når en
modstander med fuld kontrol over pucken ikke har nogen modstander mellem
sig selv og målet og således har en rimelig scoringschance, skal dommeren
tilkende det ikke-fejlende hold et:
straffeslag
(PS)
d) Hvis en målmand under udførelse af et straffeslag (starter når dommeren
fløjter) forsætligt flytter målet fra dets normale position, skal dommeren
tilkende det ikke-fejlende hold:
mål
e) Hvis målmanden er taget ud fra isen, og en spiller fra hans hold flytter målet ud
af dets normale position, mens en modspiller har kontrol over pucken og ingen
modstandere mellem sig og målet, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende
hold et:
mål
CASE BOOK:
B-FORTOLKNING
For at stykke (d) i begge regler kan tages i anvendelse skal pucken befinde sig i
enten neutral zone eller i det fejlende holds forsvarszone.
554c – Skyde eller kaste pucken ud af banen
a) En spiller eller en målmand der skyder, kaster eller slår pucken direkte ud af
banen fra egen forsvarszone – undtagen hvis pucken skydes ud et sted hvor der
ikke er beskyttelsesglas på banden - skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Hvis en spiller eller en målmand skyder, kaster eller slår pucken direkte ud i
spillerboksen (eller straffeboksen hvis ikke der er beskyttelsesglas for denne)
skal der ikke idømmes nogen straf
c) Hvis en spiller eller en målmand skyder, kaster eller slår pucken direkte ud over
spillerboksen (eller straffeboksen hvis der ikke er beskyttelsesglas for denne)
skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
d) En lille straf skal idømmes enhver spiller eller målmand der skyder, kaster eller
slår pucken direkte ud af banen under spillet eller i et spilstop undtagen hvis
andet er angivet i denne regel.
Ved håndhævelsen af denne regel har dommeren i mange tilfælde følgende
muligheder:
- en holdstraf, når forseelser begås i spillerboksene eller i umiddelbar nærhed af
dem, men uden for isen, og når det går ud over ikke-spillende personer.
- en misconduct straf for forseelser begået på isen eller i straffeboksen, og når
regelbruddet begås af en identificerbar person.
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1
En spiller eller målmand skyder pucken direkte ud af banen over banden, gitteret
eller sikkerhedsglasset, eller over banden ind i spillerboksen eller straffeboksen.
Kendelse: Spilleren eller målmanden idømmes en lille straf.
Situation 2:
En spiller eller målmand skyder til pucken, som rammer sikkerhedsglasset (eller
beskyttelsesgitteret) og går derefter ud af banen.
Kendelse: Spilleren eller målmanden skal ikke idømmes en lille straf.
Situation 3:
Pucken bliver skudt, hvorefter den rammer en spiller eller en målmands stok eller
nogen del af hans udstyr og bliver uforsætligt dirigeret ud af banen.
Kendelse: Der skal ikke idømmes nogen straf.
Situation 4:
Pucken bliver skudt og bliver grebet af målmanden, som derefter kaster den op og
med stok, handsker, arm eller polstring dirigerer pucken over banden som en
forsætlig handling.
Kendelse: Målmanden idømmes en lille straf.
Situation 5:
En spiller eller en målmand skyder pucken ud igennem en åbenstående dør/luge.
Kendelse: Der skal ikke idømmes straf.
Situation 6:
En spiller eller en målmand skyder pucken direkte ud i spillerboksen.
Kendelse: Spilleren eller målmanden idømmes en lille straf.
Situation 7:
En spiller hviler ind over banden fra spillerboksen. Pucken skydes nu direkte ind
på ham og dette medfører et spilstop.
Kendelse: Lille straf til spilleren der skød pucken
Situation 8:
Under udførelsen af et straffeslag skyder en spiller pucken direkte ud af banen.
Kendelse: Ingen straf idømmes
Situation 9:
Dommeren har en afventende afvisning til Hold B. En spiller fra hold A skyder nu
pucken direkte ud af banen fra sin forsvarszone.
Kendelse: Kun den afventende straf idømmes - idet spilleren fra hold A skyder til
pucken opnår han kontrol og dommeren skal standse spillet.
554d – Justering af udstyr
a) Spillet skal ikke standses eller kampen forsinkes på grund af reparation eller
tilpasning af spilleres udstyr og uniformer, og en spiller, der har brug for
sådanne justeringer, skal forlade isen.
b) Spillet skal ikke standses eller kampen forsinkes på grund af reparation eller
tilpasning af målmands udstyr og uniform, og en målmand, der har brug for
sådanne justeringer, skal forlade isen, og hans plads skal straks overtages af
reservemålmanden. For brud på denne regel skal vedkommende spiller eller
målmand idømmes:
lille straf
(2 min.)
► 1. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet justering af udstyr".
554e – Skadet spiller nægter at forlade banen
a) En skadet spiller, som nægter at forlade banen, idømmes:
lille straf
(2 min.)
► 1. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet skadet spiller nægter er forlade isen".
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Hvis en skadet spiller nægter at forlade isen, skal han først have en advarsel.
Derefter skal han idømmes en lille straf. Hvis spilleren fortsat nægter at forlade
isen, skal han idømmes en misconduct straf iht. Regel 550 c). Denne situation
gælder i en situation, hvor en skadet spiller ønsker at blive på isen selvom
spillet er blevet standset på grund af hans egen skade.
554f – Mere end en kæde på isen efter scoring
a) Hvis et hold efter en målscoring skifter kæde mere end en gang, skal det
idømmes:
Holdstraf
(2 min.)
► 1. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet mere en kæde på isen efter målscoring".
CASE BOOK:
A - DOMMERPROCEDURE
1. Hvis et hold forsøger at have mere end én ny kæde på isen efter en målscoring,
skal dommeren advare begge hold om, at hvis et af holdene begår en sådan fejl
igen, vil det medføre en holdstraf.
554g – Fejl ved Face-Off
a) Når en spiller af dommeren er blevet fjernet fra et face-off, og
erstatningsspilleren fra samme hold ikke straks indtager den rigtige position,
skal holdet efter at have fået en advarsel idømmes:
Holdstraf
(2 min.)
b) Når en spiller, der ikke skal tage face-off, kommer ind i face-off-cirklen, før
pucken er kastet, skal den medspiller, der tager face-off, fjernes og erstattes.
Ved den anden fejl af samme hold i samme face-off, skal det fejlende hold
idømmes:
holdstraf
(2 min.)
► 1. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet fejl i face-off".
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
Stykke (b) i denne regel refererer til den anden forseelse af samme hold i samme
face-off. Enhver spiller kan afsone straffen.
554h – For sent på isen efter periodepause
a) Hvis et hold, efter en periodepause, ikke stiller med det korrekte antal
spillere i tide til at starte kampen eller overtiden skal det idømmes:
Holdstraf
(2 min.)
► 1. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet holdet for sent på isen".
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
Det ”korrekte antal spillere” skal forstås som antallet af spillere som holdet er
berettiget til at spille med.
555 – Ulovligt eller farligt udstyr
a) En spiller eller målmand, som
- bærer sit udstyr eller visir på en måde, der kunne forårsage skade på en
modstander, eller
- bærer ikke-godkendt udstyr,
- bruger ulovlige eller farlige skøjter, stok eller andet udstyr,
- ikke bærer sit udstyr, undtagen handsker, hovedbeskyttelse og målmands
benskinner under sin spillerdragt,
- bruger en handske, hvor dele eller hele håndfladen er fjernet for at kunne
bruge den bare håndflade på stokken,
skal udelukkes fra banen, og en ADVARSEL udstedes til hans hold.
► Dommeren kan beordre en spiller eller målmand til at fjerne enhver form for
personlige genstande, hvis han vurderer, at genstanden kan være farlig for spilleren
selv eller andre. Hvis disse personlige genstande er vanskelige at fjerne, så skal
spilleren eller målmanden tape dem ind, eller placere dem under spilledragten, så
de ikke længere er farlige for andre.
► Den skyldige spiller skal ikke have tilladelse til at deltage i spillet, før den
ulovlige udrustningsgenstand er blevet rettet eller fjernet.
►Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet ulovligt eller farligt udstyr"
Hvis en spiller på et hold bærer ulovligt eller farligt udstyr efter at dommeren
allerede en gang tidligere i kampen har givet holdet en advarsel, så skal
dommeren idømme den fejlende spiller:
Misconduct
(10 min.)
b) Hvis en spiller eller målmand nægter at aflevere eller ødelægger sin stok eller
nogen del af sit udstyr, som dommeren har beordret til kontrolmåling, skal
denne udstyrsdel anses for ulovlig, og spilleren eller målmanden idømmes:
lille straf + misconduct
(2 min. + 10 min.)
c) Hvis et hold har anmodet dommeren om kontrolmåling af noget af
modstandernes udstyr, og målingen viser fejl ved udstyret, skal den fejlende
spiller idømmes:
Lille straf
(2 min.)
d) Hvis et hold har anmodet dommeren om kontrolmåling af noget af
modstandernes udstyr, og målingen ikke udviser nogen fejl ved udstyret, skal
holdet, der fremsatte anmodningen om kontrolmålingen idømmes:
Holdstraf
(2 min.)
e) Hvis en spiller på isen som har mistet sin hjelm under spillet, ikke straks
returnerer til spillerboksen, men fortsætter spillet, skal han idømmes:
Lille straf
(2 min)
CASE BOOK:
1. Dommeren skal give en advarsel til holdene allerede ved første brud på en regel
vedr. udstyr. Denne advarsel omfatter alt udstyr. Efter denne første advarsel,
skal dommeren idømme straf ved enhver ny overtrædelse af reglerne vedr.
udstyr.
2. Linjedommerne skal ikke give spillerne advarsel eller dømme straf for
overtrædelse af reglerne vedr. udstyr.
3. Hvis en stok dømmes ulovlig, skal stokken returneres til holdet og spilleren må
begive sig til straffeboksen. En medspiller på isen kan bringe ham en lovlig stok
i straffeboksen, men det skal ske uden at forsinke kampen.
B – FORTOLKNING
1. Dommeren kan beslutte, at en stok er farlig. Hvis han klassificerer en stok som
farligt udstyr, skal stokken tages ud af kampen og der skal ikke idømmes nogen
straf.
2. En spiller, som nægter at undlade at bruge udstyr, som dommeren har vurderet
er farligt, skal idømmes en misconduct straf efter at have fået en advarsel først.
3. Et stokkeblad med dobbelt krumning skal betragtes og behandles som farligt
udstyr.
4. En ulovlig krumning på et stokkeblad kan findes hvor som helst på bladet langs
med stick gauge (stokkemålerens) linje.
5. Målmænd kan ikke tillades at bære ekstra lange trøjer, som kan hjælpe med at
stoppe pucken. Dommeren skal beordre målmanden til at skifte trøje eller
tilpasse længden på trøjen. Hvis målmanden nægter dette, skal han idømmes en
misconduct straf efter at have fået en advarsel først.
6. Med henvisning til regel 555e skal spileren idømmes en lille straf, hvis han på
nogen måde fortsætter spillet uden hjelm.
C – SITUATIONER
Situation 1:
En spiller tackles og hans hagerem kommer løs.
Kendelse: Spilleren må fortsætte spillet indtil næste stop i spillet eller indtil han
forlader banen. Der skal ikke idømmes nogen straf til spilleren fordi han ikke tabte
hjelmen.
556 – Brækket stok
a) En spiller eller målmand, hvis stok er brækket, må ikke modtage en stok, der er
kastet på isen, men må uden at gå til spillerboksen modtage en stok, der bringes
til ham af en medspiller der var på isen da målmandens stok brækkede.
b) Hvis en spiller eller målmand, hvis stok er brækket, ikke straks lader den
brækkede stok falde, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
►1. En ”brækket stok” er en stok, som efter dommerens vurdering ikke kan
anvendes til normalt spil.
►2. En spiller uden stok kan deltage i spillet.
►3. Straf idømt efter denne regel skal annonceres som "Forsinkelse af spillet
- ulovlig udskiftning af en brækket stok"
En målmand må fortsætte at spille med en brækket stok indtil næste stop i
spillet, eller indtil han på lovlig måde har modtaget en ny stok.
c) Hvis målmanden går til spillerboksen under et stop i spillet for at bytte sin stok,
skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
► Målmanden har dog ret til at bytte stok ved spillerboksen under spillet.
d) Hvis en spiller deltager i spillet, mens han er ved at bringe en erstatningsstok til
en spiller eller målmand, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
e) Hvis en spiller hvis stav er brækket får en ny stav fra en medspiller i
straffeboksen, skal den modtagende spiller idømmes:
lille straf
(2 min.)
CASE BOOK:
A – DOMMER- OG LINJEDOMMERPROCEDURE
1. Dommere bør ikke give en brækket stok til en tilskuer eller kaste den over
banden. Brækkede stokke skal afleveres ved straffeboksen.
B – FORTOLKNING
1. Hvis ”duppen” for enden af stokkens skaft på en metalstok falder af, skal
stokken betragtes som en brækket stok.
C – SITUATIONER
Situation 1:
En spiller i straffeboksen rækker sin stok til en medspiller på isen, der har brækket
sin stok.
Kendelse: Spilleren, der modtager stokken idømmes en lille straf, men spilleren i
straffeboksen, skal ikke straffes.
Situation 2:
En spiller samler en stok op, som er kastet ind på isen fra spillerboksen.
Kendelse: Spilleren skal ikke straffes for at modtage en stok ulovligt, men
dommeren skal idømme straf i henhold til regel 556.
Situation 3
En spiller fra hold A har brækket sin stok og samler en stok op, som er kastet ind
på isen fra hold B’s spillerboks og som oprindeligt var tiltænkt en spiller fra hold
B, som også har brækket sin stok.
Kendelse: Ingen straf til spilleren fra hold A, som samler stokken op, men hold B
skal straffes iht. regel 556.
Situation 4
En målmands stok kastes fra spillerboksen ind til målmanden på isen.
Kendelse: Ingen straf til målmanden, men dommeren skal idømme straf iht. regel
556.
Situation 5:
En målmand har tabt eller brækket sin stok og en medspiller, som er på isen,
forsøger at skyde stokken tilbage til ham.
Kendelse: Ingen straf til hverken spiller eller målmand, men dommeren skal
straffe iht. regel 556.
Situation 6:
En spiller bærer en målmands stok til en målmand, som har tabt eller brækket sin
stok og beslutter så at involvere sig i spillet. Han dropper målmandsstokken, så han
kan deltage i spillet.
Kendelse: Ingen straf idømmes så længe spilleren på ingen måde deltager i spillet
mens han bærer stokken. Ingen straf skal idømmes for at bære stokken til
målmanden, selvom spilleren er i nærheden af spillet, men han skal droppe
stokken, hvis han bliver involveret i spillet.
Situation 7:
A5 deltager i spillet uden en stok. A8 giver ham sin stok og A11 giver sin stok til
A8 og spillet fortsætter.
Kendelse: Der er ingen begrænsninger i antallet af gange en stok kan afleveres fra
spiller til spiller, så længe den spiller, der sidst modtager en stok, gør det i henhold
til reglerne.
557 – Blokering af pucken (Spiller)
a) Hvis en spiller, bortset fra målmanden, forsætligt falder på, holder på pucken
eller holder den ind mod kroppen, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Hvis en forsvarsspiller, bortset fra målmanden, forsætligt falder på, holder på
pucken eller holder den ind mod kroppen, mens pucken befinder sig inde i hans
holds målfelt, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
straffeslag
(PS)
c) Hvis målmanden er taget af isen, og en medspiller forsætligt falder på pucken,
holder på pucken eller holder den ind mod kroppen, mens den befinder sig i
hans holds målfelt, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
Mål
►En spiller, der går ned for at blokere et skud, skal ikke straffes, hvis pucken
skydes ind under ham eller bliver siddende i hans tøj eller udstyr. Men enhver brug
af hånden til at holde pucken blokeret skal straffes.
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1:
Pucken er i målfeltet og en spiller som er udenfor målfeltet slår eller trækker
pucken ud af målfeltet og ind under sin krop, men han dækker ikke over pucken
mens den er i målfeltet.
Kendelse: Dommeren skal idømme en lille straf til spilleren. Den afgørende faktor
er den placering pucken havde på det tidspunkt, hvor den blev blokeret og spillet
blev standset.
Situation 2:
En spiller er i målfeltet og trækker pucken fra en position uden for målfeltet og ind
i målfeltet, hvor han falder på den eller blokerer den.
Kendelse: Dommeren skal idømme et straffeslag til det ikke fejlende hold. Den
afgørende faktor er den placering pucken havde på det tidspunkt, hvor den blev
blokeret og spillet blev standset.
558 – Blokering af pucken (målmand)
a) Hvis pucken er bag mållinjen eller på den anden side af de to ”hash-marks” (de
to linjer på hver side af face-off cirklerne) i endzone, og en målmand, hvis krop
er helt ude af målfeltet, forsætligt falder ned på pucken, eller skraber den til sig,
eller blokerer den mod en hvilken som helst del af målet eller mod banden, skal
han idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Hvis en målmand blokerer pucken i det gule felt på nedenstående diagram
uden at være presset skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
Målmandsblokering:
559 – Spiller tager pucken med hånden
a) En spiller må med åben hånd stoppe eller slå en puck i luften, eller skubbe den
hen ad isen med hånden, og spillet skal ikke standses, medmindre dommeren
vurderer, at spilleren forsætligt har dirigeret pucken til en medspiller eller har
givet sit hold en fordel i alle andre zoner end sin egen forsvarszone i hvilket
fald spillet skal stoppes og et face-off udføres (se regel 490). Spillet vil ikke
blive stoppet for håndpasninger i forsvarszonen.
b) En spiller skal tillades at gribe pucken i luften, men skal omgående placere den
på isen og spille videre. Hvis han griber pucken og skøjter med den, enten for at
undgå en tackling eller for at "vinde is" skal dommeren idømme ham
lille straf
(2 min.)
c) Enhver spiller, bortset fra målmanden, som med hånden samler pucken op fra
isen, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
d) Hvis en spiller, bortset fra målmanden, med hånden samler pucken op fra isen i
målfeltet, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
straffeslag
(PS)
e) Hvis målmanden ikke er på isen under en situation som beskrevet i stykke (c) i
denne regel, skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold
mål
►En spiller har lov til at stoppe, slå eller skubbe pucken hen ad isen med hånden.
Dog kan MÅL ikke godkendes, hvis pucken blev således slået med hånden af en
angribende spiller, selv om den deflekterede på en anden spiller, ligegyldigt fra
hvilket hold, eller dommer.
CASE BOOK:
B - FORTOLKNING
1. Hvis pucken kontakter en spillers handske, men spilleren ikke lukker hånden
om pucken, så skal spillet fortsætte og der skal ikke idømmes nogen straf.
560 – Målmand tager pucken med hånden
a) Undtagen hvis han bliver presset, må en målmand ikke holde pucken i mere
end tre sekunder. I så fald skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Hvis en målmand kaster pucken fremad, og den bliver spillet først af en
medspiller, skal dommeren straks standse spillet og det efterfølgende face-off
skal tages på nærmeste face-off punkt i det fejlende holds forsvarszone.
c) En målmand, som forsætligt lader pucken falde ned i sin polstring, skal
idømmes:
lille straf
(2 min.)
d) Hvis en målmand forsætligt skraber sne eller andre forhindringer foran eller
omkring sit mål og dommeren vurderer at dette gøres for at forhindre en
målscoring, skal han idømme målmanden
lille straf
(2 min.)
► Formålet med denne regel er at holde pucken i fortsat spil, og enhver handling
af målmanden, som bevirker et unødvendigt stop i spillet, skal straffes.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
Hvis en målmand kaster pucken mod modstandernes mål og en modspiller spiller
pucken først, skal spillet ikke stoppes og målmanden skal ikke idømmes en lille
straf.
C – SITUATIONER
Situation 1:
Et hold skifter sin målmand ud for en ekstra markspiller. Inden målmanden har
forladt målfeltet har han lagt sin stav foran målet. Hans hold scorer nu et mål.
Kendelse: Målet annulleres og målmanden idømmes en lille straf.
Situation 2:
forladt målfeltet har han lagt sin stav foran målet.
Kendelse: En lille straf skal idømmes målmanden - uanset om dommeren i første
omgang så forseelsen. Hvis pucken bliver forhindret i at passere mållinien pga.
staven skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold et mål. Det er målmandens
pligt at holde området foran målet frit for forhindringer der kunne forhindre pucken
i at passerer mållinien.
Situation 3:
forladt målfeltet har han lagt sin stav et godt stykke foran målet..
Kendelse: Hvis dommeren observerer forseelsen skal han idømme målmanden en
lille straf. Hvis pucken bliver forhindret i at passere mållinien pga. staven skal
dommeren tilkende det ikke-fejlende hold et mål. Det er målmandens pligt at holde
området foran målet frit for forhindringer der kunne forhindre pucken i at passerer
mållinien.
561 – Interference med tilskuer
a) En spiller, der fysisk forulemper en tilskuer, skal idømmes:
Matchstraf
(MP)
562 - Forlade spiller- eller straffeboksen
a) Undtagen efter en periodes afslutning eller for at deltage lovligt i spillet skal
ingen spiller eller målmand tillades at komme på isen fra spillerboksen eller
straffeboksen.
b) Undtagen efter en periodes afslutning skal en spiller der afsoner en straf og
kommer på isen inden hans straf er udløbet idømmes en:
lille straf
(2 min.)
c) Enhver spiller der - efter at have taget plads i straffeboksen for at afsone en straf
- forlader inden hans straf er udløbet for at diskutere en dommers kendelse skal
idømmes:
Lille straf + automatisk game misconduct straf
(2 min + GM)
d) Den første spiller der kommer ind på isen fra spiller- eller straffeboksen under
en strid/et slagsmål skal idømmes
Dobbelt lille straf + automatisk game misconduct straf (2 + 2 min + GM)
DK SÆRREGEL: Tillige skal spillerens træner idømmes:
matchstraf
(MP)
e) Alle yderligere spillere der forlader spillerboksen under en strid/et slagsmål skal
idømmes:
misconduct straf
(10 min.)
f) Alle yderligere spillere der forlader straffeboksen under en strid/et slagsmål skal
idømmes:
lille straf + misconduct straf
(2 + 10 min.)
g) Hvis en spiller eller en målmand ulovligt hopper på isen og hindrer en
modspiller der har kontrol over pucken og ingen modspillere mellem sig og det
andet holds målmand skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold
straffeslag
(PS)
h) Hvis målmanden er erstattet med en ekstra markspiller og en spiller eller en
målmand ulovligt hopper på isen og hindrer en modspiller der har kontrol over
pucken skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold
mål
► 1. Hvis en spiller ulovligt kommer ind i kampen fra sin spillerboks eller fra
straffeboksen på grund af sin egen eller straffebokspersonalets fejl, skal mål scoret
af hans hold, mens han ulovligt var på isen, annulleres, men alle straffe idømt
ethvert af holdene skal afsones.
►2. Såfremt spilleren kommer for tidligt på isen som følge af en fejl af
straffebokspersonalet, skal han ikke idømmes yderligere straf, men skal afsone den
tid, der resterede af udvisningen på det tidspunkt, han kom ind i kampen.
► 3. Straffebokspersonalet skal notere tiden og meddele den til dommeren ved det
efterfølgende stop i spillet.
► 4. Udskiftninger der er foretaget inden en evt. strid/slagsmål starter skal tillades
- forudsat at de indskiftede spillere ikke deltager i striden/slagsmålet.
► 5. Hvis spillere fra begge hold forlader deres respektive bokse på samme til,
skal første identificerbare spillere fra hvert hold straffes jf. denne regel.
DK SÆRREGEL: Straffes begge hold under (d) i denne regel, skal begge holds
trænere tillige idømmes matchstraf
► 6. Dommerne må konsultere liniedommerne for at fastslå hvem der i givet fald
forlod boksen først.
► 7. Maks. 5 misconductstraffe/game misconduct straffe kan idømmes jf. denne
regel.
563 - Forlade straffeboksen
a) Undtagen ved en periodes afslutning skal en spiller, der forlader straffeboksen,
før straffetiden er udløbet, idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) Såfremt regelbruddet sker under et stop i spillet eller under en strid, skal han
idømmes:
lille straf + game misconduct
(2 min. + GM)
c) Hvis en spiller efter endt afsoning af straf i straffeboksen skal udskiftes og ikke
straks løber direkte over isen til sin spillerboks, før udskiftningen finder sted,
Holdstraf
(2 min.)
d) Enhver spiller der forlader straffeboksen inden hans straffetid er udløbet for at
protestere over en dommerkendelse skal idømmes:
Lille straf
(2 min.) plus
game misconduct
(GM)
564 - Forlade spiller- eller straffebokse under en strid
a) Ingen spiller må forlade spiller- eller straffeboksene på noget tidspunkt under en
strid.
b) Den første spiller, der forlader spiller- eller straffeboksen under en strid, skal
idømmes:
dobbelt lille straf
(2 + 2 min.) plus
game misconduct
(GM)
c) Enhver anden spiller eller andre spillere, der forlader spillerboksene under en
strid, skal idømmes:
misconduct
(10 min.)
► 1. Udskiftninger foretaget inden striden opstod, skal tillades, forudsat at de
indskiftede spillere ikke deltager i striden.
► 2. Såfremt spillere fra begge hold samtidig forlader deres respektive bokse, skal
den først identificerbare spiller fra hvert hold straffes i henhold til denne regel.
► 3. For at fastslå, hvilke spillere der først forlod spillerboksene under en strid,
kan dommeren rådføre sig med linjedommerne eller officials uden for isen.
► 4. Under denne regel kan der idømmes maksimalt fem misconduct og/eller
game misconduct straffe pr. hold.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Når den første spiller der forlader spiller- eller straffeboksen under en strid
kommer fra straffeboksen skal han idømmes lille straf + game misconduct for
at forlade straffeboksen (se regel 563 (b)) plus dobbelt lille straf + game
misconduct som den første spiller der forlader spiller- eller straffeboks (se regel
564 (b)).
2. Hvis regel 564 (b) anvendes, kan regel 564 (c) ligeledes anvendes mht.
idømmelse af misconduct straffe
565 - Holdofficials på isen
a) Enhver holdofficial, der kommer på isen når som helst i en periode uden
dommerens tilladelse, skal idømmes:
game misconduct
(GM)
► 1. Når en spiller er skadet og spillet er stoppet, må holdet læge (eller den dertil
udpegede) komme på isen uden dommerens tilladelse. Lægen skal bevæge sig
direkte til den skadede spiller for at behandle denne.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Ingen straf skal idømmes til en læge (eller udpeget sundhedsofficial) der
uopfordret kommer på isen for at se til en skadet spiller under et spilstop.
566 - Nægte at spille når holdet er på isen
a) Hvis begge hold er på isen, og det ene hold af en hvilken som helst grund
nægter at spille, når dommeren har beordret det, skal kaptajnen for dette hold
tildeles en advarsel, og holdet gives 30 sekunder til at starte kampen eller
genoptage spillet.
b) Hvis holdet efter de 30 sekunder fortsat nægter at spille, skal det idømmes:
Holdstraf
(2 min.)
c) Gentager hændelsen sig, skal dommeren erklære kampen vundet for det ikkefejlende hold og episoden indberettes til rette myndighed.
567 - Nægte at spille, når holdet ikke er på isen
a) Hvis et hold, som ikke er på isen, ikke kommer på isen efter dommerens ordre
gennem kaptajn, manager eller træner, skal dommeren give det nægtende hold
to minutter til at komme på isen.
b) Hvis holdet indenfor de to minutter genoptager spillet, bliver det tildelt:
Holdstraf
(2 min.)
c) Hvis holdet efter de to minutter stadig ikke kommer på isen, skal dommeren
erklære kampen vundet for det ikke-fejlende hold.
568 - Kaste en stok eller anden genstand ud af banen
a) En hvilken som helst spiller eller målmand, som kaster en stok eller en del af
den ud af banen, skal efter dommerens skøn tildeles:
game misconduct
(GM)
569 - Kaste en stok eller en anden genstand på banen
Note:
I det følgende er det er puckens eller puckførerens position i det øjeblik en stok, en
del af en stok eller et tredje objekt bliver kastet af en modspiller i retning af pucken
der er den afgørende faktor når en lille straf eller et straffeslag skal idømmes. Når
målmanden er taget ud fra isen og ovennævnte situation sker, se da stk. (d) i denne
regel.
a) En hvilken som helst spiller eller målmand på isen eller spiller, målmand eller
holdofficial i spillerboksen, som kaster en stok eller nogen del af den, eller en
hvilken som helst anden genstand, i retning af pucken eller den puckførende
spiller i sin angrebszone eller i neutral zone, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
eller
holdstraf
(2 min.)
b) Hvis nogen spiller eller målmand eller en holdofficial fra det forsvarende hold
kaster sin stok eller en del af den eller nogen anden genstand i retning af pucken
i forsvarszonen, skal der mod holdet dømmes:
Straffeslag
(PS)
c) Hvis målmanden forsætligt efterlader sin stok eller nogen del heraf eller nogen
anden genstand foran målet, og hvis pucken rammer en sådan genstand, uanset
om målmanden er på isen eller udenfor, skal dommeren tilkende det andet
hold:
Mål
d) En spiller eller en målmand der kaster en stok eller nogen del af den eller en
hvilken som helst anden genstand og dette ikke på nogen måde hindrer spillet
skal ikke idømmes nogen straf.
e) Hvis situationen beskrevet i stykke (a) i denne regel sker mens målmanden er
taget af isen mod en spiller der har kontrol over pucken hvor som helst på
banen skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
mål
► Når en spiller eller målmand rydder de brækkede stumper af en stok væk ved at
kaste eller skubbe dem ud mod banens side (men ikke ud over banden) for at
undgå, at de generer spillet eller modstander, skal en sådan handling ikke straffes.
570 - Kaste en stok eller anden genstand i en break-away
situation
a) Såfremt en spiller med kontrol over pucken uden for sin egen forsvarszone ikke
har nogen modstander ud over målmanden imellem sig og målet og bliver
hindret af en stok eller en del af en stok eller en anden genstand kastet eller
skudt fra et hvilket som helst medlem af det forsvarende hold, inklusive en
holdoffical, skal det ikke-fejlende hold af dommeren tilkendes:
straffeslag
(PS)
b) Hvis målmanden er taget af isen, og en spiller på isen fra hans hold kaster sin
stok eller dele heraf eller nogen anden genstand i retning af pucken og derved
forhindrer skud mod det åbne mål, skal dommeren tildele det ikke-fejlende
hold:
mål
► Det er puckens position, der er den afgørende faktor i denne situation. Pucken
skal være helt uden for forsvarszonens blå linje, for at der kan blive tale om
straffeslag eller mål.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Hvis målmanden er på isen, kan der ikke dømmes mål.
2. Hvis målmanden er på isen, men uden for sit mål og han kaster sin stok, så kan
dommeren afvente situationen før han standser spillet og idømmer straffeslag
C – SITUATIONER
Situation 1:
En afventende straf mod hold A er markeret. Hold B trækker målmanden ud og
erstatter ham med en ekstra spiller. Før spillet standses kaster en spiller fra hold B
sin stok mod pucken i sin egen i forsvarszone.
Kendelse: Forseelsen ”kaste stok” begået af en spiller i egen forsvarszone skal
straffes og kan ikke annulleres af det faktum at der er en afventende straf til hold A.
Hold A skal derfor tilkendes et mål og den afventende straf til hold A skal
idømmes.
571 - Foranstaltninger mod infektioner
a) En spiller, der bløder eller er indsmurt i blod fra en anden spiller, skal betragtes
som en skadet spiller og skal straks forlade isen for behandling og/eller
rengøring. Hvis han ikke indvilliger i denne foranstaltning, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
b) En sådan spiller skal tillades at returnere til isen under følgende forudsætninger:
1. Skaden er fuldstændigt dækket af plaster/bandage
2. Alt blod er fjernet fra spilleren, hans trøje og hans udstyr
c) Hvis isen, banden eller andre kamp faciliteter bliver blodplettede skal
dommeren foranlede at arenaens tekniske personale fjerner dette ved
førstkommende spilstop.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. En spiller, hvis trøje er indsmurt i blod, må iføre sig en anden trøje med et andet
nummer, men nummerændringen må rapporteres til protokolføreren.
2. Hvis en dommer får blod på sit tøj, skal blodet fjernes [eller han skal skift tøj],
før spillet genoptages. Hvis en dommer bløder, skal såret ligeledes lukkes og
forsegles, før han kan genoptage sit dommerhverv.
3. Blodplettede genstande må ikke anvendes på isen.
572 - Holdkaptajns eller assisterende kaptajns fejl
a) Hvis kaptajnen eller en af de assisterende kaptajner kommer til dommeren for
at klage over en straf, ligegyldigt om han var på isen eller kommer fra bænken
skal dommeren idømme ham en:
misconduct straf
(10 min.)
573 - For mange spillere på isen
a) Hvis et hold på noget tidspunkt, mens spillet er i gang, har flere spillere på isen
end det antal, det har ret til at have, skal holdet idømmes:
holdstraf
(2 min.)
b) Hvis et hold i de sidste to minutter af spilletiden eller på noget tidspunkt i
overtid foretager en forsætlig ulovlig udskiftning (for mange spillere på isen),
skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold:
straffeslag
(PS)
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1
Målmanden er taget ud af isen og erstattet af en ekstra spiller. En spiller fra det
modsatte hold har kontrol over pucken og målmanden ind på banen igen, således at
hans hold er for mange spillere på isen. Han hindrer ikke modstanderen på nogen
måde (se regel 534 (d)) og forsøger udelukkende at redde et skud på mål.
Kendelse: Dommeren skal idømme det fejlende hold en straf for for mange
spillere på isen. Sker situationen i de sidste 2 minutter af kampen eller under hele
overtiden skal dommeren tilkende det ikke-fejlende hold et straffeslag.
574 anvendes ikke
575 - Procedurefejl ved udskiftning af spillere
Hvis et hold under et stop i spillet forsøger at foretage udskiftning efter dets tildelte
tidsperiode, skal dommeren sende spilleren (spillerne) tilbage til spillerboksen og
give holdet en advarsel.
Et senere brud på denne regel af det samme hold på et hvilket som helst tidspunkt
under kampen, skal medføre:
holdstraf
(2 min.)
► Straffe idømt efter denne regel skal annonceres som "Holdstraf - for langsom
opstilling til face-off".
576 - Diving
Enhver spiller der forsøger at fremkalde en udvising ved at ”lade sig falde”,
”overspiller” en udvisningssituation eller fingerer en skade for at få en modspiller
straffet skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
590 - Målmandsstraffe
a) Procedurer for målmandsstraffe er angivet i regel 511.
► Specifikke straffe for målmænd er angivet i flg. regler:
- 509
Straffeslag-procedure
- 528j
Fisticuff eller Roughing
- 554c
Skyde eller kaste pucken ud af isen
- 556
Brækket stok
- 558
Målmand blokerer på pucken
- 560
Håndtering af pucken af målmand
- 568-570 Kaste stok eller anden genstand
591 - Målmand deltager i spillet over midterlinjen
a) Hvis en målmand på nogen måde deltager i spillet, mens han befinder sig på
den anden side af midterlinjen, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
► Det er placeringen af målmandens skøjter der er afgørende.
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1:
En målmand, hvis skøjter er over den røde midterlinje, spiller pucken, som er
stadig på sit eget holds banehalvdel.
Kendelse: Dommeren skal idømme en lille straf. Den afgørende faktor er
skøjternes placering og ikke puckens placering.
Situation 2:
Under spilstop – efter et mål til hold A – løber hold A’s målmand over midterlinjen
for at fejre målet sammen med sine medspillere, hvorefter han returnerer til sit mål.
Dette forsinkede ikke kampen og han gjorde ikke noget over for modstanderne.
Kendelse: Målmanden skal ikke idømmes en lille straf, fordi han krydsede
midterlinjen under stop i spillet.
592 - Målmand til spillerboksen under spilstop
a) Hvis en målmand går til spillerboksen under et spilstop, undtagen for at blive
udskiftet eller under et time-out, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
CASE BOOK:
A – DOMMER OG LINIEDOMMER PROCEDURE
1. Hvis der har været en længere afbrydelse af kampen på grund af en skadet
spiller, dårlig is, eller behov for anden vedligeholdelse af banen, kan dommeren
tillade målmændene at gå til spillerboksene. I en sådan situation er
målmændene ikke årsag til nogen forsinkelse.
2. Målmændene må gå til spillerboksene under ”teknisk time-out” (TVreklamepause).
3. Det er IKKE TILLADT for en målmand at gå til spillerboksen for at fejre en
målscoring.
4. En målmand der er på vej til spillerboksen under en afventende udvisning skal
straks vende tilbage til målet når dommeren stopper spillet og må således ikke
fortsætte til spillerboksen. Liniedommeren kan advare målmanden, ligesom
dommeren kan advare holdet første gang dette sker - anden gang dette sker skal
målmanden skifte (og hvis han nægter dette straffes for forsinkelse af spillet).
5. Når der er en strid/et slagsmål i den ene ende af isen, skal målmanden i den
anden ende ikke tillades at gå til sin spillerboks. Dommeren skal behandle
denne situation som beskrevet i regel 593.
593 - Målmand forlader målfeltet under en strid
a) En målmand, som under en strid forlader det umiddelbare område i nærheden
af målfeltet, skal idømmes:
lille straf
(2 min.)
CASE BOOK:
C – SITUATIONER
Situation 1:
En målmand forlader det umiddelbare område omkring sit målfelt under en strid og
er den første der blander sig i et slagsmål.
Kendelse: Han skal idømmes en lille straf for at forlade målfeltet plus en game
misconduct for at være tredje mand i en strid (første mand der blander sig), plus
enhver anden straf, han måtte pådrage sig i henhold til disse regler.
594 - Målmand lader pucken falde på målnettet
a) Hvis en målmand lader pucken falde i målnettet for at fremkalde et stop i
spillet, skal han idømmes:
lille straf
(2 min.)
595- Beskyttelse af målmand
a)
I alle tilfælde hvor en angribende spiller tager kontakt til målmanden,
undtagen når denne kontakt er uforsætlig, når målmanden er inde i sit
målfelt, skal dommeren idømme den angribende spiller den relevante straf.
Det er ligegyldigt om der bliver scoret et mål eller ej.
b)
En målmand ikke ”fair game” hvis han befinder sig uden for sit målfelt.
Den relevante straf skal idømmes i alle tilfælde hvor den angribende spiller
tager unødvendig kontakt med målmanden (se regel 522). Uforsætlig
kontakt skal tillades i de tilfælde hvor målmanden er i færd med at spille
pucken udenfor sit målfelt – men kun hvis den angribende spiller har gjort et
rimeligt forsøg på at undgå unødvendig kontakt.
c)
Hvis en angribende spiller er blevet skubbet, puffet eller lignende ind i
en målmand, skal dette bedømmes som uforsætlig kontakt såfremt den
angribende spiller har gjort et rimeligt forsøg på at undgå unødvendig
kontakt med målmanden
d)
Hvis en målmand har været udenfor sit målfelt for at spille pucken og
bliver hindret i at komme tilbage i sit målfelt af en angribende spiller –
undtagen hvis en sådan kontakt er uforsætlig – skal dommeren idømme den
angribende spiller en lille straf for interference.
e)
En målmand der begår interference mod en angribende spiller der
forsøger at spille pucken eller tackle en modspiller, skal idømmes den
relevante straf.
f)Hvis en angribende spiller stiller sig i målfeltet, skal spillet stoppes og det
efterfølgende face-off tages i neutral zone
► ”Kontakt” som beskrevet i ovennævnte regel kan være både med krop og stok
► Hvis en angribende spiller er blevet skubbet, puffet eller lignende ind i en
målmand, skal dette bedømmes som uforsætlig kontakt såfremt den angribende
spiller har gjort et rimeligt forsøg på at undgå unødvendig kontakt med målmanden
► Hvis en angribende spiller stiller sig i målfeltet, skal spillet stoppes og det
efterfølgende face-off tages i neutral zone
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Når en spiller skøjter ind i målmanden - enten han kører forlæns eller baglæns og pucken efterfølgende bliver skudt ind over mållinien, skal målet annulleres
og den fejlende spiller idømmes en straf. Denne regel gælder tillige under
udførelsen af et straffeslag.
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 6
Specielle regler
Sektion 6 – Specielle regler
SPECIELLE REGLER FOR KVINDER
600 - Kvinders heldækkende ansigtsbeskyttelse
a) Heldækkende ansigtsbeskyttelse, der følger godkendte internationale
standarder, skal bæres af alle kvindelige ishockeyspillere.
► Heldækkende ansigtsmasker skal være konstrueret på en sådan måde, at
hverken puck eller et stokkeblad kan gå igennem dem.
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
1. Hensigten med denne regel er at minimere risikoen for skader gennem fysisk
kontakt. Derfor skal dommeren straffe enhver åbenlys eller forsætlig kontakt,
der har til formål at bruge fysisk kraft mod en modspiller (uden at forsøge at
spille pucken). Uforsætlig kontakt som opstår under normalt spil med pucken,
skal ikke straffes i henhold til denne regel.
2. Kropskontakt i kvinde ishockey vil forekomme og dommeren skal basere sit
dommerskøn på baggrund af intentionen bag kropskontakten. Spilleren, der
tager fysisk kontakt til en modspiller skal straffes, hvis hendes intentioner er i
det mindste at få fat i spilleren og ikke pucken. Alle spillere skal gøre pucken til
deres primære mål for deres handlinger og dommeren skal tillade spillerne at
konkurrere om at få pucken.
3. Hvis en spiller, som forsætligt fremprovokerer et sammenstød eller forsøger at
intensivere et sammenstød, skal straffes. Dette inkluderer situationer, hvor en
spiller træder ind i en modspillers løbebane, som skøjter den modsatte vej, og
derved er årsag til en kropstackling. Spilleren skal dog ikke straffes, hvis
hendes intentioner var at spille pucken og hun derved uforsætligt kom til at
kollidere med modspilleren.
4. Det er ikke tilladt at skøjte ind i en spiller, der er uforberedt på et sammenstød,
for at få fat i pucken. Det gælder enhver situation, hvor en spiller står og venter
på at modtage pucken, eller er på vej frem mod pucken. Hvis en spiller har
indtaget en stillestående position, er det modspillernes pligt og ansvar at skøjte
udenom den spiller.
5. Spillerne må gerne læne sig op ad hinanden og derved opnå kropskontakt mens
de forsøger at vinde kontrol over pucken langs med banderne. Sådanne
handlinger er tilladte, så længe der er tale om ”kontakt” og på ingen måde
udvikler sig til et niveau, der kan betegnes som ”tackling”.
6. Hvis to eller flere spillere er tæt på hinanden og arbejder for at få kontrol over
pucken langs med banden, så skal enhver form for forsætlig kropstackling
straffes. Dette inkluderer skub, skulderkontakt eller trykke en modstander mod
banden. Igen gælder det her, at enhver åbenlys kropskontakt, som ikke har til
formål at spille pucken, skal straffes.
7. Spillere må gerne ”holde deres territorium” når de har placeret sig på isen.
Ingen spiller har pligt til at flytte sig for en anden spiller for at undgå
sammenstød. En spiller, som laver en bevægelse, et skridt, eller glider ind i en
modspiller skal idømmes en lille straf for body checking.
SPECIELLE REGLER FOR KATEGORIEN JUNIOR U18
650 - U18 og yngre spilleres ansigtsbeskyttelse
a) Spillere og målmænd i kategorien under 18 år og yngre skal bære heldækkende
ansigtsbeskyttelse, som opfylder internationale standarder.
► Heldækkende ansigtsmasker skal være konstrueret på en sådan måde, at
hverken puck eller et stokkeblad kan gå igennem dem.
SPECIELLE REGLER FOR KAMPE MELLEM DANSKE HOLD
I DANMARK
DK særregel om ens spilledragter
I relation til regel nr. 240 Spilledragter:
DIU’s turneringsbestemmelser, afsnit I, paragraf 2
”Hvis to hold har ens spilledragter skal gæsteholdet bytte dragt. Det påhviler
gæsteholdet i forvejen at undersøge, hvilken dragt hjemmeholdet anvender. Ved
kampe på neutral bane trækkes lod om, hvilket hold, der skal skifte trøjer.
Ovennævnte er en afvigelse fra spillereglerne, og gælder kun i nationale kampe i
Danmark.
Ens spilledragter omfatter ikke kun samme farve, men gælder også
farvenuancerne. Hvis hjemmeholdet spiller i en lys nuance, skal gæsteholdet spille
i en dragt af en mørk farvenuance – og omvendt.
Hvis gæsteholdet nægter at skifte farve efter at dommeren har beordret det og på
trods af det alligevel starter i samme eller lignende farve som hjemmeholdet, skal
dommeren idømme gæsteholdet en holdstraf.
I kampe med deltagelse af udenlandske hold gælder IIHFs spilleregler, hvor det
fremgår, at det påhviler hjemmeholdet at skifte trøjer, hvis spilledragterne har ens
farver.”
CASE BOOK:
Dommeren bør før kampen sikre sig, at holdene bærer spillerdragter i forskellige
farvenuancer (en lys og en mørk nuance). Hvis det ikke er tilfældet, skal han bede
gæsteholdet om at skifte farve i henhold til den danske særregel.
I kampe, hvor mindst et udenlandsk hold deltager, følges de internationale
spilleregler, der siger, at hjemmeholdet skal skifte dragt i tilfælde af lighed i
farvenuancerne (to lyse dragter eller to mørke dragter). – Se regel 240
B – FORTOLKNING
1. Hvis det ene hold spiller i en dragt, domineret af en lys farvenuance (f.eks.
hvid, gul, lyseblå, lysegrøn, o. lign), så skal det andet hold spille i en dragt
domineret af en mørk farvenuance (f.eks. sort, blå, grøn, rød, o. lign).
2. Holdene kan ikke spiller i forskellige nuancer af samme arve, f.eks. lysegrøn
mod mørkegrøn.
3. For kampe mellem danske hold i Danmark er det gæsteholdets pligt på forhånd
at undersøge, hvilken farvenuance (lys eller mørk), som hjemmeholdet vil
benytte i kampen, så man derved sikrer sig, at man har spillerdragter i den
modsatte farvenuance med til kampen.
C – SITUATIONER
Situation 1:
En dommer opdager før kampen, f.eks. under opvarmningen på isen, at hold A
spiller i en overvejende mørkeblå dragt, mens hold B spiller i sorte dragter.
Kendelse: Dommeren beder gæsteholdets holdleder/træner om at sikre at holdet
har skiftet farve til en lys nuance inden kampen starter.
Situation 2:
Samme som situation 1. Men gæsteholdet nægter at skifte spilledragten til en farve,
der er i en anden nuance end hjemmeholdet.
Kendelse: Hvis dommeren mener, at kampen kan gennemføres selvom begge hold
spiller i farver i samme nuance, så skal han lade kampen starte. Men gæsteholdet,
der nægtede at skifte farve på dommerens ordre, skal idømmes en holdstraf inden kampen
starter (tiden 0:00).
DK særregel om afvikling af overtime i Superisligaen
DIU’s Turneringsbestemmelser (De Blå Blade) afsnit II Turneringskampe, § 4:
Uafgjort kamp, overtidsperiode og straffeslagskonkurrence
Denne regel gælder kun i kampe under DIU, hvor der skal findes en vinder, og
hvor turneringsbestemmelserne foreskriver, at vinderen skal findes ved afvikling af
en ”Sudden Victory” overtidsperiode. Det fremgår af DIUs
turneringsbestemmelser – ”De Blå Blade” – hvilke turneringer, der skal afvikles
efter denne regel.
Det er reglerne i IIHF’s gældende Rule Book, der er gældende i internationale
kampe. For kampe i danske turneringer gælder reglerne om overtid og evt.
straffeslagskonkurrence som anført DIUs turneringsbestemmelser. Disse regler om
afgørelse af uafgjorte kampe i turneringer i Danmark (Danmarks Ishockey Unions
turneringsbestemmelser, afsnit III, §19, gengives her:
-o0o-
Afgørelse af uafgjorte kampe
Sudden Victory
I tilfælde af uafgjort resultat eller point- og målmæssig lighed efter ordinær spilletid i følgende
kampe spilles en Sudden Victory periode på 10 minutter, hvor der spilles til først scorede mål





Grundspilskampe i isligaen
Derbykampe i isligaen
Pokalkampe, bortset fra pokalfinalekampen,
Den anden kamp i en play-off serie over 2 kampe, samt
Play-off kampe i 1. division, bortset fra Divisionsmesterskabsfinalen.
I en Sudden Victory periode spilles 4-4, når holdene er fuldtallige.
Der laves ikke ny is efter udløbet af den ordinære spilletid.
Hvis der ikke scores i Sudden Victory perioden, afgøres kampen ved straffeslagskonkurrence
efter nedenstående regler.
Sudden Death
I tilfælde af målmæssig lighed efter ordinær spilletid i følgende kampe spilles Sudden Death
perioder á 20 minutter, hvor der spilles til først scorede mål:



Play-off kampe i isligaen
Pokalfinalen,
Divisionsmesterskabsfinalen
I en Sudden Death periode spilles 4-4, når holdene er fuldtallige.
Der laves ny is efter udløbet af den ordinære spilletid samt efter hver Sudden Death periode.
Straffeslagskonkurrence
Regler for straffeslagskonkurrence til afgørelse af kampe efter Sudden Victory.






Der udpeges 5 spillere, 1 målmand og 1 stand-by spiller til straffeslagskonkurrencen.
Der kan ikke udpeges en spiller eller en målmand, hvis udvisningstid ikke er udløbet, når
Sudden Victory-perioden er afsluttet.
Alle 5 skud i straffeslagskonkurrencen gennemføres, medmindre stillingen er 3-0 til et af
holdene efter 3 skud til hvert hold.
I tilfælde af uafgjort efter 5 skud til hvert hold skydes 1 mod 1, til der findes en vinder.
Én spiller udpeges til hvert straffeslag. Samme spiller må gerne udpeges hver gang, også
selv om han har deltaget blandt de 5 udvalgte i første runde.
I øvrigt gælder de sædvanlige regler for afvikling af straffeslag.
Spil 4 mod 4 i Sudden Victory
Overtidsperioden skal spilles på en sådan måde, at begge hold har fire spillere og
en målmand på isen. Målmanden kan udskiftes og/eller erstattes med en spiller
efter samme regler, som gælder i ordinær spilletid.
Udvisninger idømmes og afsones på normal måde som i den ordinære kamp.
Håndtering af straffe i overtidsperioden
Hvis et hold bliver straffet i overtidsperioden skal holdet spille i undertal (3 mod 4)
Hvis et hold bliver straffet med flere udvisninger, således at holdet skal spille i
undertal med to spillere, så skal det fejlende hold fortsat spille med 3 spillere på
isen, mens det ikke-fejlende hold skal tillades at sætte en ekstra (femte) spiller på
isen.
Under første spilstop efter, at overtals-situationen med 5 spillere mod 3 på isen er
ophørt, skal antallet af spillere på isen justeres tilbage til enten 4-mod-4 eller 4mod-3, afhængig af de aktuelle udvisningssituationer.
Hvis en udvisning ikke er udløbet i ordinær kamp, skal den videreføres i
overtidsperioden. Det betyder, at en 5-mod-4 situation i ordinær kamp bliver til 4mod-3 i overtidsperioden.
Hvis det ene hold er i overtal med to spillere, når den ordinære kamp slutter, altså
spiller med 5 mod 3, så skal overtidsperioden starte med 5 mod 3 på isen. Hvis
straffetiderne udløber mens spillet er i gang, vil antallet af spillere på isen blive
forøget til 5 mod 4 eller 5 mod 5 indtil første stop i spillet. Under det efterfølgende
spilstop skal antallet af spillere justeres tilbage til 4 mod 4.
Hvis holdene spiller 3 mod 3 på isen når den ordinære kamp slutter, så skal
overtidsperioden også starte med 3 mod 3. Hvis straffetiderne udløber mens spillet
er i gang, vil antallet af spillere på isen blive forøget til 4 mod 4 eller 5 mod 5 indtil
første stop i spillet. Under det efterfølgende spilstop skal antallet af spillere justeres
tilbage til 4 mod 4.
Hvis holdene spiller 4 mod 4 på isen når den ordinære kamp slutter, så skal
overtidsperioden også starte med 4 mod 4. Hvis straffetiderne udløber mens spillet
er i gang, vil antallet af spillere på isen blive forøget til 5 mod 5 indtil første stop i
spillet. Under det efterfølgende spilstop skal antallet af spillere justeres tilbage til 4
mod 4.
Bemærk, at alle internationale turneringer under IIHF afvikles kampene efter
reglerne i IIHF’s Rule Book. Hvis der skal spilles Sudden Victory overtidsperiode i
en IIHF turnering, så er det IIHF’s regler for overtidsperioden, der skal anvendes
(Regel nr. 421)
Brug af storskærm i danske ishockeyhaller
Brug af storskærm til videogengivelse af kampene, reklamer, måltavle, o. lign. på
de danske ishockeybaner skal have til formål at fremme ishockeysporten. Brug af
storskærm må ikke forstyrre, afbryde eller på nogen anden måde påvirke kampenes
afvikling. Billederne på storskærmen skal underholde og må ikke provokere eller
virke ophidsende på tilskuerne. Under ingen omstændigheder må videoklip, der
vises på storskærm, bruges til at nedgøre spillet, spillerne, dommere, holdofficials
eller tilskuere.
Reglerne om brug af storskærm skal ikke lægge bånd på tilskuernes entusiasme.
Men som arrangør af ishockeykampe, skal man være bevidste om forskellen på en
sund entusiasme og tvivlsom opførsel. Det er vigtigt at fremstille kampen,
spillerne, dommerne, holdofficials og begge holds tilskuere på en positiv måde.
Disse regler for brug af storskærm har til formål at hjælpe klubberne med at
administrere videogengivelser og brug af storskærme på en måde, så de opfylder
formålet som beskrevet ovenfor.
1. På intet tidspunkt må en hændelse vises i slow motion (langsom gengivelse)
hvis det er hensigten – eller hvis det må forventes, at tilskuerne vil blive
ophidsede, eller at gengivelsen stiller dommerne eller en dommerkendelse i
et dårligt lys. Specielt må man ikke gengive optagelser af tætte,
kontroversielle eller tvivlsomme dommerkendelser – heller ikke tilsvarende
situationer, hvor der ikke er blevet fløjtet af dommerne – og hvor publikums
reaktioner åbenlyst negativ.
Direkte (”live”) transmission af hændelserne på isen er tilladt samtidig med,
de foregår på isen, også hvis der foregår negative situationer på banen, f.eks.
slagsmål – men man må ikke gengive slagsmål eller hændelser, der førte til
slagsmål.
Man må ikke gengive situationer omkring tvivlsomme eller kontroversielle
kendelser i forbindelse med målscoringer eller annullerede mål. Hvis der
anvendes videomåldommersystem, må videomåldommersystemets
optagelser ikke vises på storskærm.
2. Videogengivelser skal fremstille spillere, managers og trænere på en positiv
måde. Man skal undgå at vise videoklip, der viser disse personer bruge en
tvivlsom opførsel.
For eksempel: Lige efter en dommerkendelse skal man undgå at vise
negative reaktioner fra spillere, trænere, managers og andre.
Det er forbudt at vise videogengivelser af episoder der medfører skader på
en spiller eller dommer.
3. Vis kun videoklip af tilskuere, der opfører sig positivt og derved er et
forbillede for andre tilskuere. Man må ikke vise billeder af fans, der slås,
råber efter dommere eller spillere. Man må heller ikke vise billeder af fans,
der kaster ting på banen eller efter dommere, spillere eller holdofficials.
Formålet med IKKE at vise billeder af fans, der opfører sig sådan er, at vi
ikke ønsker at opmuntre til dårlig opførsel.
Dårlig opførsel blandt fans skal ikke belønnes med at man bliver vist på
storskærmen.
Håndtering af pauser
Når hornet lyder som afslutning på en periode eller afslutning på kampen, så skal
liniedommerne sørge for, at hjemmeholdets spillere forlader isen først og begiver
sig til omklædningsrummet.
Derefter kan gæsteholdets spillere forlade isen.
Det er alene for at sikre, at der ikke opstår mulighed for tumult mellem spillerne,
når de begiver sig fra banen til omklædningsrummet.
Det er derfor ikke nødvendigt at følge proceduren i de haller, hvor holdene bruger
hver sin dør og derfor ikke har mulighed for at komme i nærkontakt på vej til og
fra banen.
Sektion 7 –Appendix
Spilleregler
for
ishockey
2010-2014
Sektion 7
Appendiks – bilag
Sektion 7 – Appendix, side 201
Appendiks 1 - Reklameregler
Sektion 7 - Appendiks
Appendiks 1 – Reklameregler
Der kan anbringes reklamer og stednavn på isen, banderne, beskyttelsesglas, net,
mål eller nogen anden flade i og rundt om spillerbokse, straffebokse, måldommeres
områder og områder for officials uden for isen, på spillernes uniformer og/eller
udstyr og på dommernes uniformer og/eller udstyr, forudsat at specifikationer er
afleveret til og skriftlig tilladelse er givet af:
Det Internationale Ice Hockey Federation for IIHF-mesterskabskampe, eller
Det nationale forbund for alle kampe, både nationale og internationale, som spilles
på dets territorium.
DK:
For reklameregler i turneringer under Danmarks Ishockey Union henvises til DIU’s
turneringsbestemmelser
Appendiks 1 - reklameregler, side 202
Appendiks 2 – Procedure før kampstart
Appendiks 2 – Nedtællings- og opvarmningsprocedurer
Følgende nedtællingsprocedure skal følges forud for alle IIHF-mesterskabskampe:
Tid
- 60 min. Holdene afleverer holdopstilling til protokolføreren.
- 40 min. Holdene går på isen til opvarmning i en 20 minutters periode.
Uret begynder en 20 minutters nedtælling.
- 20 min. Sirenen lyder for afslutning af opvarmningen.
Holdene forlader isen, som bliver renset. Uret begynder en 20 minutters
nedtælling.
Kamprapporten præsenteres for dommeren
- 6 min. Dommerne kommer på isen
- 5 min. Holdene kommer på isen..
- 15 sek. Dommeren kalder holdene til face-off på midten af banen.
0
Kampen starter.
► 1.
► 2.
► 3.
► 4.
Hallens ur er den afgørende faktor for disse procedurer.
Under opvarmningen:
Hvert hold skal begrænse sine aktiviteter til egen halvdel af isen og
lade et 9 meter bredt område på tværs af banen midt i neutral zone
være frit.
Det anbefales, at alle spillere bærer fuld udrustning.
Under opvarmning må der spilles musik.
I IIHF mesterskabskampe skal standby-dommeren overvåge
opvarmningsproceduren.
Appendiks 2 –Procedure før kampstart, side 203
Appendiks 3 – Speakeren
Appendiks 3 – Speakeren, officielle annonceringer
A3.1 - Obligatoriske meddelelser
Følgende meddelelser er obligatoriske for information af spillere, trænere,
dommere og tilskuere:
- Mål og assist
- Straffe
- Udløb af straffetid
- Spillet analyseres af video dommer
- Time-out
- Resterende tid i periode/kamp
A3.2 Oplysende meddelelser
- Offside
- Icing
Alle øvrige oplysninger til publikum må ikke gives mens spillet er i gang. Disse
informationer skal gives under spilstop.
Der skal ikke informeres om ”blokering”, ”pucken ude af spil”, ”målet ude af
position” og andre tilsvarende åbenlyse årsager til spilstop.
Speakerens informationer:
Mål og assist:
”Mål til hold A scoret af nummer 16, Jens Nielsen, assisteret af nummer 23, Per
Sørensen, og nummer 34, Søren Hansen. Tid: 36 minutter og 12 sekunder”.
(Engelsk: ”Goal for Team A scored by number number 16, Jens Nielsen, assisted
by number 23, Per Sørensen, and number 34, Søren Hansen. Time: 36 minutes, 12
seconds”).
Straffe:
”I tiden 42 minutter og 17 sekunder: straf til hold A: nummer 98, to minutter for
forsinkelse af spillet; og til hold B: nummer 7, fem minutter for slashing”.
Straffen til det besøgende hold skal nævnes først.
Appendiks 3 – Speaker, side 204
(Engelsk: “At 42 minutes and 17 seconds, penalty for Team A: number 98, two
minutes for delaying the game; and Team B: number 7, five minutes for slashing”.)
► I tilfælde af, at den straffede spiller ikke er i stand til at gå i straffeboksen, eller i
tilfælde af en målmandsstraf:
”Straffen afsones af nummer 2, Paul James”.
(Engelsk: “Penalty to be served by number 2, Paul James”).
Udløb af straffetid:
”Udløb af straffetid for hold A”
(Engelsk: ”End of penalty for Team A”)
(hvis andre straffe er under afsoning og derved bevirker, at dette hold stadig er i
mindretal på isen), eller
”Hold A spiller fuldtalligt”
(Engelsk: ”Team A playing at full strength”)
(hvis ingen andre straffe er under afsoning, og holdet derfor ikke er i mindretal),
eller
”Begge hold er fuldtallige”
(Engelsk: ”Both Teams are playing at full strength”)
(hvis intet af holdene har flere straffe til afsoning).
Analyse ved video dommer:
”Spillet analyseres”.
(Engelsk: ”Play is beeing reviewed”)
Time-out:
“Time-out for hold A”.
(Engelsk:”Time out for Team A”).
Resterende tid:
”Et minut tilbage af (første/anden) periode”.
(Engelsk: “One minute remaining in the first/second period”).
”To minutter tilbage af kampen” (ved slutningen af tredje periode).
(Engelsk: “Two minutes remaining in the game”).
Øvrige informationer:
Alle øvrige informationer (tilskuertal, praktiske informationer, reklamer, osv.), må
kun gives før kampen, i periodepauser og efter kampen.
I særlige tilfælde kan korte informationer gives under stop i spillet. I så fald skal
disse informationer være afsluttet senest når dommeren fløjter for at igangsætte
face-off proceduren for at genoptage spillet
Case Book
Appendiks 4 – Dommernes pligter
A4.1 - Skadet dommer – før kampen
Hvis nogen af de påsatte dommere af en eller anden årsag er forhindret i at møde op,
skal holdlederne enes om erstatningsdommer(e).
Hvis de ikke kan blive enige, skal rette myndighed påsætte dommerne.
A4.2 - Skadet dommer – under kampen
Hvis dommeren må forlade isen eller er skadet, skal linjedommeren eller den anden
dommer stoppe spillet, medmindre et af holdene har en scoringsmulighed.
Hvis dommeren er ude af stand til at fuldføre kampen, skal en af linjedommerne virke
som dommer. Han udpeges af dommeren eller om nødvendigt af holdlederne.
Hvis en linjedommer eller den anden dommer bliver ude af stand til at dømme,
kan dommeren, hvis han skønner det nødvendigt, udpege en substitut.
►Hvis den skadede dommer vender tilbage inden kampens afslutning, skal han straks
afløse den midlertidige dommer.
A4.3 - Tredommersystem
► Hoveddommer og linjedommere skal blive på isen efter hver periode og efter
kampen, indtil alle spillere har forladt isen og går til omklædningsrummene.
A4.4 - Tredommersystem – dommerens pligter før kampen
Dommeren skal have det generelle ansvar for afvikling af kampen, fuld kontrol med
kampofficials og spillerne, og i tvivlstilfælde er hans afgørelse endelig.
Før han starter kampen, skal dommeren sikre sig, at de udpegede officials er på plads, og
at tids- og signalanordningerne fungerer.
Han skal beordre holdene på isen til den fastsatte tid for kampens begyndelse.
A4.5 - Tredommersystem – dommerens pligter under kampen
Afsnit 5 – Straffe, side 207
Case Book
Dommeren skal idømme samt rapportere til protokolføreren de straffe, som reglerne
foreskriver for brud på dem.
Han skal godkende scorede mål.
► Ddommeren kan rådføre sig med linjedommerne og måldommeren vedrørende
tvivlsomme scoringer, før han træffer en afgørelse, som da er endelig.
Han skal rapportere til protokolføreren navn eller nummer for målscoreren samt for
eventuelle spillere, som tildeles assist.
► I IIHF Verdensmesterskabsturneringen bliver assist tildelt af protokolføreren.
Ved første stop i spillet efter en annulleret scoring skal han lade speakeren bekendtgøre
over højttalerne, årsagen til annulleringen.
Han skal kontrolmåle en hvilken som helst udrustningsgenstand på eget initiativ eller
efter anmodning fra en holdkaptajn (regel 260).
Han skal beordre holdene på isen til den fastsatte tid for hver periodes begyndelse.
Han skal tage face-off ved starten af hver periode samt efter målscoringer.
A4.6 - Dommerens pligter efter kampen
Dommeren skal umiddelbart efter kampen sikre sig den officielle kamprapport fra
protokolføreren umiddelbart efter kampen. Han skal godkende og underskrive rapporten
og give den tilbage til protokolføreren.
Dommeren skal umiddelbart efter kampen på kamprapporten til rette myndighed
rapportere i detaljer alle:
Game Misconduct straffe (ikke i DK)
Matchstraffe
► Rapporter til rette myndighed enhver relevant hændelse, som måtte være sket før,
under eller efter kampen.
A4.7 - Linjedommernes pligter
Case Book
Linjedommerne skal træffe afgørelsen for og standse spillet ved at fløjte i tilfælde af
brud på reglerne vedrørende:
- offside,
- icing,
- puck ude af spillet, ikke spilbar, eller rørt af fremmed person,
- mål ikke på plads,
- offside ved face-off,
- for tidlig udskiftning af målmand,
- tilskueres indblanding i spillet,
- skadede spillere,
- håndpasning til medspiller,
- puck spillet med høj stok.
► Linjedommeren skal fløjte i tilfælde af håndpasning eller spil med høj stok, hvis det
er tydeligt, at dommeren ikke observerede regelbruddet.
Linjedommeren skal kun fløjte for og rapportere til dommeren straffe vedrørende:
for mange spillere på isen,
stokke eller andet kastet på isen fra nærheden af spiller- eller straffebokse.
Linjedommeren skal rapportere til dommeren, når denne anmoder om hans version af en
hvilken som helst hændelse, som måtte have fundet sted under spillet.
Linjedommeren skal straks meddele sin version af omstændighederne med hensyn til
forsætlig flytning af målet fra den normale position.
Linjedommeren skal straks meddele sin version i tilfælde af:
- holdstraffe
- store straffe
- misconduct straffe
- game misconduct
- matchstraffe
Linjedommerne skal udføre alle face-off undtagen ved starten af hver periode samt efter
målscoringer.
Case Book
CASE BOOK:
B – FORTOLKNING
Liniedommeren kan stoppe spillet når pucken bliver skudt direkte ud af banen. Hvis
liniedommeren stopper spillet for denne forseelse, fordi det er åbenlyst at dommeren
ikke har set det, skal han straks informere dommeren om dette.
Appendiks 4 – Dommernes og officials pligter
A4.8 - Todommersystem
Dommerne skal have den generelle styring af kampen, fuld kontrol med officials
og spillerne, og i tvivlstilfælde er deres afgørelse endelig.
A4.9 - Todommersystem – Dommernes pligter før kampen
Før de starter kampen, skal dommerne sikre sig, at de udpegede officials er på
plads, og at tids- og signalanordningerne kan fungere.
De skal beordre holdene på isen til den fastsatte tid for start af kampen.
A4.10 - Todommersystem – Dommernes pligter under
kampen
Dommerne skal idømme samt rapportere til protokolføreren de straffe, som
reglerne foreskriver for brud på dem.
De skal standse spillet for andre brud på reglerne.
De skal godkende scorede mål.
De skal rapportere til protokolføreren navn eller nummer for målscoreren samt for
eventuelle spillere, som tildeles assist.
Ved første stop i spillet efter en annulleret scoring skal de lade speakeren
bekendtgøre over højttaleren årsagen til annulleringen.
De skal kontrolmåle en hvilken som helst udrustningsgenstand på eget initiativ
eller efter anmodning fra en holdkaptajn (regel 260).
De skal beordre holdene på isen til den fastsatte tid for hver periodes begyndelse.
De skal tage face-off hvert stop i spillet.
A4.11 - Todommersystem – Dommernes pligter efter
kampen
Dommerne skal forblive på isen efter hver periode og efter kampen, indtil alle
spillere har forladt isen og går til omklædningsrummene.
Appendiks 4 – Dommere og officials, side 211
Dommerne skal umiddelbart efter kampen sikre sig den officielle kamprapport fra
protokolføreren, godkende og underskrive rapporten og returnere den til
protokolføreren.
Dommerne skal umiddelbart efter kampen på kamprapporten til rette myndighed
rapportere i detaljer alle:
- game misconduct
- matchstraffe
A4.20 - Officials uden for isen
A4.21 - Protokolførerens pligter før kampen
Protokolføreren skal fra holdleder eller træner for hvert hold indhente:
liste med navnene på alle retmæssigt benyttede spillere.
Disse oplysninger skal bekendtgøres for det andet holds holdleder eller træner (se
appendiks 2 – nedtællings- og opvarmningsprocedurer).
Protokolføreren skal udfylde den officielle kamprapport med følgende oplysninger:
navn, funktion og nummer for hver spiller, idet kaptajn og assisterende kaptajner
markeres med bogstaverne C henholdsvis A foran navnet, alle data vedrørende
kampen, såsom sted, dato, navne på hjemmehold og besøgende hold samt
dommernes navne.
A4.22 - Protokolførerens pligter under kampen
Protokolføreren skal på den officielle kamprapport notere følgende oplysninger:
scorede mål,
numrene på de spillere, der scorede og fik tildelt assist,
de spillere, der var på isen, da mål blev scoret,
alle straffe idømt af dommerne med numre på straffede spillere og forseelsen,
tidspunkt for tildeling af straffen, og varighed af hver straf,
hvert straffeslag med navnet på den spiller, der tager straffeslaget og resultatet af
det,
tidspunkt for reservemålmands indtræden i spillet.
► I IIHF Verdensmesterskabskampe og i den olympiske turnering skal
protokolføreren afgøre, hvilke spillere skal tildeles assist.
► Anmodninger om ændringer i tildelingen af point skal ikke tages til følge,
medmindre de fremsættes af kaptajnen før afslutningen af kampen eller før
dommeren har underskrevet den officielle kamprapport.
Protokolføreren er ansvarlig for:
- korrekt postering på kamprapporten af straffe og scorede mål,
- korrekt afvikling af straffeperioderne for alle straffede spillere,
- hurtig underretning af dommeren om eventuel forskel mellem
tidsangivelsen på lystavlen og den officielle korrekte tid,
- rettelser beordret af dommeren,
- underretning af dommeren i tilfælde af, at en spiller modtager sin anden
store straf eller misconduct straf i samme kamp,
A4.23 - Protokolførerens pligter efter kampen
Protokolføreren skal forberede den officielle kamprapport til dommerens
underskrift, samt fremsende den til rette myndighed.
A4.24 - Tidtager
Tidtageren er ansvarlig for:
- nedtælling før kampen (se Appendiks 2 – Nedtællings- og
opvarmningsprocedurer),
- notere klokkeslæt for start og slut for hver periode og kampen på
kamprapporten,
- kontrollere tiden under 15 minutters pause mellem perioderne,
- al faktisk spilletid under kampen,
- start- og sluttid for alle straffe,
- start- og sluttid for time-out.
I det tilfælde, at der ikke forefindes en automatisk summer, horn eller sirene, skal
han signalere med summer, horn, sirene eller fløjte som tegn for slut på hver
periode eller overtid.
► Tidtageren skal advisere dommerne og begge hold tre minutter før start på
anden og tredje periode.
► I tvivlstilfælde vedrørende tid er dommerens afgørelse endelig.
A4.25 - Speaker
Speakeren annoncerer under anvendelse af højttaler:
- tildeling af mål og assist,
- straffe,
- straffetids udløb,
- når der er et minut tilbage af første og anden periode,
- når der resterer to minutter af kampen.
► Se Appendiks 3 for ordlyd af officielle meddelelser.
A4.26 - Straffebokspersonale
Der udpeges en ansvarlig for hver af holdenes straffebokse.
Straffeboks personalet er ansvarlig for:
- oplysning til en straffet spiller, på dennes forespørgsel, om den korrekte
resterende tid af straffetiden,
- at lade den straffede spiller vende tilbage til isen på det korrekte tidspunkt
for straffetidens udløb,
- at meddele protokolføreren, dersom en spiller forlader straffeboksen før
straffetidens slutning.
Appendiks 5 - Dommertegn
Apendix 5 - Dommertegn
Angribende spiller i målfeltet, 595
Med en hånd vises en halvcirkel i brysthøjde hvilket
illustrerer målfeltet. Den anden arm peger ud i neutral zone.
Boarding, 520
Slår en knyttet næve ind i den åbne håndflade på den anden
hånd foran brystet.
Butt-ending, 521
En krydsende bevægelse af underarmene, den ene under den
anden. Den øversta hånd er åben og den nederste er med
knyttet næve.
Udskiftningstegn, 412
Under stop i spillet giver dommeren udeholdet 5 sekunder til
at foretage udskiftning. Herefter løfter han armen for at
signalere, at udeholdet ikke må foretage flere udskiftninger.,
hvorefter hjemmeholdet har 5 sekunder til at foretage deres
udskiftninger.
Charging, 522
Knyttede næver roterer 1 gang om hinanden foran brystet.
Checking from Behind, 523
En fremadrettet bevægelse af begge arme væk fra kroppen
med åbne håndflader. Ved slutning af tegnet er begge arme
strakt ud foran brystet i skulderhøjde.
Clipping, 524
Let slag bagfra mod knæhasen på det ene ben. Begge skøjter
skal blive på isen.
Cross checking, 525
En bevægelse med begge arme frem og tilbage i brysthøjde.
Begge hænder knyttet
Appendiks 5 – Dommertegn, side 215
Afventende udvisning, 514
Armen uden fløjte strækkes over
hovedet. Hånden er strækt med
fingrende samlet.
Det er i orden først at pege en enkelt
gang på den straffede spiller før armen
strækkes op.
Forsinkelse af spillet, 554
En flad hånd placeres på modsatte del
af brystkassen og føres derefter ud fra
kroppen.
Elbowing, 526
Let slag med hånden på den anden
arms albue
Mål, 470
Peg en enkelt gang mod målet
Håndpasning, 490
Brug en åben håndflade i en skubbende
bevægelse fremad.
High stick, 530
Begge hænder er knyttede. Den ene
hånd lidt over den anden. Den øverste
hånd er i højde med panden.
Holding, 531
Hold fast om håndledet på den anden
arm i brysthøjde.
Holding the stick, 532
Et signal i to bevægelser:
Først vises holding-tegnet efterfulgt af
et tegn, der deomstrerer at man holder
på en stok med to hænder som ved
almindeligt brug af stokken.
Hooking, 533
Entrækkende bevægelse med begge
arme, som hvis man trækker noget
foran sig ind mod kroppen i retning
mod maven.
Interference, 534
Krydsede arme med knyttede næver
foran brystet.
Kneeing, 536
Let berøring af knæet med håndfladen.
Begge skøjter skal blive på isen.
Matchstraf, 507
Et enkelt klap med håndfladen på
toppen af hjelmen.
Misconduct, 504, 550, 551
Begge hænder berører hoften en gang.
Samme signal anvendes også for
Usportslig optrædende, 10 min.
misconduct og game misconduct
Straffeslag, 508
Armene krydses over hovedet. Begge
hænder knyttet.
Roughing, 528
Med knyttet næve strækkes armen helt
ud til siden.
Slashing, 537
En enkelt håndkantslag mod den
modsatte underarm. I brysthøjde.
Spearing, 538
Begge hænder laver en stødende
bevægelse lige ud foran kroppen. Straks
efter droppes begge arme til ned langs
siden af kroppen.
Time-out, 442
Begge hænder bruges til at forme et
”T” foran brystet
For mange spillere på banen, 573
Vis seks fingre (den ene hånd er helt
åben, den anden hånds tommelfinger)
foran brystet
Tripping, 539
Et let slag mod det ene ben lige under
knæet. Begge skøjter skal blive på isen.
Wash-out
En fejende sidelæns bevægelse af
begge arme fra et kryds foran brystet og
ud til siden i skulderhøjde. Begge
håndflader vender ned mod isen.
Anvendes af dommeren til at signallere
”no goal”, ”no handpass”, ”no high
sticking the puck”.
Anvendes af linjedommerne til at
signallere ”no icing”og i nogle tilfælde
også ”no off-side”
Apendix 5 - Linjedommertegn
Afventende off-side, 451
Armen uden fløjte strækkes over
hovedet. Hånden er strækt med
fingrende samlet. For at annullere en
afventende off-side droppes armen ned
langs siden af kroppen.
Icing, 460
Den bagerste linjedommer singallerer
en mulig icing ved at armen uden fløjte
strækkes over hovedet indtil den
forreste linjedommer fløjter for icing
eller laver wash-out. Hvis der fløjtes for
icing viser den bagerste linjedommer
icing tegnet ved først at krydse sine
arme foran brystet, hvorefter han peger
på face-off punktet og skøjter dertil
Offside, 450
Efter der er fløjtet, peger
linjedommeren mod den blå linje med
sin arm uden fløjte.

Spilleregler for ishockey

Transcription

Similar documents

Glimt 2013 - Gerlev Idrætshøjskoles elevforening

klik her - Rødovre Ishockey Klub

Referart - Rødovre Ishockey Klub

Inklusion i dagtilbud

Mennesker mellem samfund og natur

Årsberetning 2013-2014 - Den Danske Dommerforening

Dartregler 2014

SLÆDEPOST” - Finn Skriver Laursen

futsalloven

Materialedreven 3d digital formgivning