klik her - Rødovre Ishockey Klub
Transcription
klik her - Rødovre Ishockey Klub
Rødovre, den 25. september 2013 Referat fra RSIK´s Generalforsamling mandag den 23. september 2013 i Rødovre Skøjte Arena – Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre, klublokalet kl. 19.00. Referent: Annelise Hansen – 17 deltagere inkl. Bestyrelsen Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning 3) Fremlæggelse af regnskab 4) Valg af formand 5) Valg af øvrig bestyrelse 6) Indkomne forslag, herunder Vedtægtsændringer 7) Eventuelt Referat: Ad 1) Velkomst ved formand Jørgen Mieritz – dagsorden + regnskab omdelt – bestyrelsen foreslår Jan Maribo som dirigent – Jan vælges. Dirigenten takkede for valget. Jan M. konstaterede at indkaldelsen til generalforsamlingen var i orden med opslag via RSIK´s hjemmeside + med opslag i Arenaen og ingen af de fremmødte havde kommentarer til dagsordenen, som blev oplæst. Ad 2) Jørgen Mieritz fremlagde beretningen fra bestyrelsen fra ishockeyafdelingen. Heidi Sauer valgte ikke at oplæse sin beretning fra kunstafdelingen, da der ikke var fremmødt tilhørere fra kunstens afdeling (vil blive fremlagt på kunstens interne generalforsamling) – som fremover ikke vil være trykt i regnskabet, da ny revisor ikke ser dette som en nødvendighed. JM nævnte som det første den fortsat stabile økonomi, som igen i år har vist et overskud på omkring 33.000 kr., således at vi fortsat har en kassebeholdning på omkring 250.000 kr. Dette til trods for at der er sket en del investeringer igen i år, bl.a. en ny slibemaskine til 60.000 kr. Det blev nævnt at vi igen i år havde alle hold med til DM samt U13´s fine præstation ved Resport stævnet i Sverige. Der er lagt mange kræfter i at få begynderholdet/U7 til at fungere og at få tilgang af mange små nye spillere og dette ser nu ud til at bære frugt, idet der er en stigning i antallet af medlemmer på denne front. Dette også set i lyset af DIU´s tiltag om at der max. må være 5 flytninger pr. klub pr. år for spillere fra U15 og nedefter (dette er dog vedtaget med at der kan søges dispensation for den enkelte spiller – og denne dispensation rækker vidt!!!) Side 1 af 3 Sportschefen har nu været ansat i mere end én sæson og der har vist sig mange gode tiltag i det forløbne år – senest er der trukket i nogle tråde, så der er kommet en skydehal på Rødovre Kommunes budget til 2014 til en værdi af 450.000 kr. Vores sommer-, målmands- og teknik camps ser ud til at være kommet for at blive, der er stor søgning, tilmelding og tilfredshed med konceptet, som også nu giver os et økonomisk overskud der er værd at tale om. Stor ros til alle rundt om disse arrangementer. Formanden afsluttede med at give en stor tak til alle i og rundt om klubben og til bestyrelsen. Også en tak til Jan Maribo for at stille sig til rådighed som dirigent! Beretningen blev godkendt. Ad 3) Annelise Hansen fremlagde som kasserer det reviderede og af bestyrelsen godkendte regnskab. Tilfredshed fra kassereren igen i år, som kunne fortælle at resultatet viste et overskud på knap 33.000 kr. – der er en omsætning i klubben på omkring 3,5 mio. kr. Regnskabet blev godkendt. Ad 4) Formand Jørgen Mieritz genvalgt for 2 år. Ad 5) Af den øvrige bestyrelse der var på valg: Hanne Olsen – genvalgt for 2 år Torben Bergholt – genvalgt for 2 år Morten Folmer-Pedersen – genvalgt for 2 år Nichala Gordon ønsker ikke genvalg – bestyrelsen foreslår Peter Fugl Jensen, som vælges for 2 år Bestyrelsen for RSIK for sæson 2013/14 er herefter som følger: Formand Jørgen Mieritz Næstformand (og rep. fra kunsten) Heidi Sauer Kasserer Annelise Hansen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Hanne Olsen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Torben Bergholt Bestyrelsesmedlem fra ishockey Helle Dick Bestyrelsesmedlem fra ishockey Morten Folmer-Pedersen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Johnnie Gregersen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Mikael Skotte Bestyrelsesmedlem fra ishockey Peter Fugl Jensen Bestyrelsesmedlem fra kunsten Maria Greve Bestyrelsesmedlem fra ishockey Per Jeppesen (RMB´s rep.) Ad 6) Ingen indkomne forslag. Ad 7) Pga. meget få fremmødte blev det foreslået at der udsendes en reminder til holdlederne et par dage før afholdelse af Generalforsamling fremover. Jan Maribo spurgte ind til DIU´s regel om max. 5 spillerflytninger pr. år pr. klub. Der var en del debat herom og det er ikke en regel som RSIK kan tilslutte sig, men vi har måttet bøje os for flertallet, som har stemt det igennem. Vi kan kun gisne om hvad der ligger til grund – Janteloven, misundelse? RSIK ”fisker” ikke spillere fra andre klubber, de kommer ad egen fri vilje. Med kun 5 spillerskift pr. år kan det ende med en ”kongelig balletudvælgelse”, når der skal vælges mellem en U9 spiller eller en U15 spiller som ønsker at komme til RSIK!!!! Side 2 af 3 Dirigenten takkede for god ro og orden og en god debat. Generalforsamlingen sluttede kl. 20.00 Side 3 af 3