MASTERPLAN - Lolland Kommune

MASTERPLAN
- FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE:
Denne del af masterplanen
p
er udarbejdet
j
med henblik p
på p
præsentation for
politikere og et efterfølgende borgermøde i høringsprocessen
INDHOLD:
Om masterplanarbejdet
Borgerdialogmøderne
Udviklingstendenser i Lolland kommune
Sammenhæng med andre planer i Lolland kommune
Generelle udviklingstendenser indenfor kultur og idrætsområdet
Ideen om et multicenter
Muligheder for etablering af multicentre
Principper for udbygning af haller
Øvrige anbefalinger og overvejelser
1
PROCES
2
OM MASTERPLANEN
Formålet med masterplanarbejdet er at skabe et
overblik over kultur- og idrætsfaciliteter i
kommunen samt angive retningslinjer for den
f
fremadrettede
d tt d udvikling
d ikli
iinden
d
ffor området.
åd t
Borgerinddragelse har været en helt central del
af arbejdet,
j
, idet der har været afholdt 7
borgerdialogmøder i hovedbyerne i de tidligere
kommuner med henblik på at opnå en
forståelse af de særlige lokale potentialer og
ønsker. Herudover har der været afholdt 2
møder med et særligt dialogforum med
MASTERPLANENS 3 DELE:
1. Denne præsentation redegør for
masterplanens baggrund,
principper og anbefalinger mv.
2 En
2.
E bygningsregistrering
b
i
i t
i
med
d ett
overblik over de kommunale
bygninger og boldbaner, samt
d
deres
stand,
t d anvendelse
d l
mv.
3. Referater af borgerdialogmøder
centrale repræsentanter fra kultur- og
g og
g ideer indsendt af
samt forslag
fritidsområdet i Lolland Kommune.
grupper eller enkeltpersoner.
3
OM MASTERPLANEN
Tilgangen til masterplanarbejdet har været åben
å
i den forstand, at vi har forsøgt at definere en
række udviklingsprincipper, der kan danne
grundlag for en efterfølgende politisk
stillingtagen omkring udviklingen af området.
Bygningsmæssigt har vi valgt at fokusere på
de bygninger, som vi i særlig grad ser et
potentiale i at videreudvikle som kulturcentre,
eller “multicentre”,, som vi i processen
p
er endt
MASTERPLANENS STATUS:
Masterplanen er ikke et juridisk
dokument men skal informere og
inspirere beslutninger, der skal
tages i forbindelse med
udarbejdelse af Kultur og
Fritidspolitikken, Planstrategien
m.m.
med at kalde dem.
Koordinering af aktiviteter og faciliteter på
tværs af kultur- og idrætsområdet har været et
ønske fra flere, og vi har diskuteret forskellige
mulige principper for samlokalisering lokalt.
4
OM MASTERPLANEN
Ideen om et multicenter udspringer
p g af
borgerinddragelses processen, hvor en gruppe
MASTERPLANENS VÆRDIER:
borgere havde udviklet en fin model for,
hvordan man kan tænke sig at samlokalisere
en lang række tilbud og faciliteter med henblik
Flest mulig aktiviteter for pengene
“B
“Brug
pengene på
å indhold
i dh ld fremfor
f
f
mursten ”
på at skabe mere liv i bygningen og
samarbejde på tværs af forskellige sektorer og
foreninger indenfor kultur- og fritidsområdet.
Igennem borgerinddragelses processen er vi
gået
å fra
f en indledende
dl d d forestilling
f
ll
om at skulle
k ll
udpege 3-4 kulturcentre udenfor Maribo og
Nakskov til en mere lokalt tilpasset strategi,
Aktiviteter baseret på lokalt ejerskab
“St t de
“Støt
d aktiviteter
kti it t og tiltag,
tilt
d er gang
der
i og som lokale ildsjæle driver”
Maksimalt samspil mellem faciliteter
og aktiviteter
kti it t
“Samlokaliser faciliteter, hvor der kan
være en gensidig synergi”
h
hvor
ttanken
k
er att udvikle
d ikl differentierede
diff
ti
d
multicentre lokalt på baggrund af lokale ønsker
og behov.
5
BORGERDIALOGMØDERNE
6
FORMÅLET MED BORGERDIALOGMØDERNE
• At sikre
ik en inddragelse
i dd
l aff lokale
l k l
ønsker og idéer i planlægningen
• At skabe forståelse for de
udfordringer, som kommunen
står overfor
• At inspirere og skabe
engagement i at påvirke
udviklingen i lokalområderne
• At identificere særlige
potentialer i de enkelte
lokalområder
7
WORKSHOPS I 2 DELE
På borgerdialogmøderne blev de fremmødte bedt
om at forholde sig til 2 temaer:
1.
Ryst posen – en ordleg
(Købmands-Hal Idræts-Børnehave,
(Købmands-Hal,
Idræts-Børnehave Lokalhistorisk Bibliotek mv.)
mv )
-
Hvilke faciliteter kunne have glæde af samlokalisering?
-
Beskriv de lokale muligheder for sammentænkning.
2.
Mit unikke lokalområde – en særlig profil. Lav en oplistning af
særlige lokale potentialer og udviklingstiltag, som kan understøtte
disse.
-
Potentialer indenfor landskab, kultur og idræt.
-
Er der basis for at etablere et kraftcenter (kultur og idræt) i mit
lokalområde? Placering, indhold, funktioner, kobling til andre faciliteter
mv.
mv
8
UDVIKLINGSTENDENSER I LOLLAND KOMMUNE
9
DER BLIVER FÆRRE INDBYGGERE
Den faldende befolkning skaber et pres på den offentlige service.
10
BEFOLKNINGEN BLIVER ÆLDRE
Generelt bliver der flere ældre, mens øvrige aldersgrupper oplever et fald i antal. Dette gør at
fremtidige tilbud også må have et fokus på tidssvarende tilbud for ældre.
11
FÆRRE UNGE I DE KOMMENDE ÅR
Særligt andelen af unge mellem 10 og 19 år vil falde kraftigt de næste 10 år, hvorefter der forventes en
stabilisering.
12
FALDENDE FORENINGSDELTAGELSE
I løbet af blot 2 år fra 2007-2009 har der været et fald i foreningsdeltagelsen på 4,91 % for
medlemmer under 25 år. Der ses en stigende tendens for medlemmer over 25 år i 2010.
Kombinationen af at der bliver færre indbyggere, at de bliver
ældre og har en faldende foreningsdeltagelse skaber et behov for
løbende tilpasning af de kommunale tilbud indenfor kultur- og
idrætsområdet, så kapacitet og tilbud svarer til de lokale behov.
13
SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER
Planstrategien arbejder med håndtering af udfordringer og
skabelse af nye
y muligheder
g
i lyset
y
af de beskrevne
udviklingstendenser, herunder også tendensen til flytning fra landtil byområder.
Erhvervspolitikken er central, da beskæftigelse er en
forudsætning for udvikling.
Landdistriktspolitikken bliver mere vigtig, når
å faciliteter i
stigende grad samles i hovedbyer.
Turismepolitikken
T
i
litikk
spiller
ill sammen med
d båd
både id
idrætst og kultur
k lt
området, da et aktivt kultur- og foreningsliv er en vigtig
forudsætning for turismeudvikling.
Kultur- og Fritidspolitikken er under revision og vil skulle
videreføre nogle af de ideer og forslag, som opstilles i denne
masterplan.
masterplan
14
KOMMUNEPLAN
PLANSTRATEGI
•H
Hvordan
d
k
kan kultur
k lt og
idrætsområdet bidrage til at
forbedre forholdene for
b f lk i
befolkningen?
?
- Gode faciliteter
- Sociale fællesskaber
- Arkitektonisk nytænkning
15
ERHVERVSPOLITIK
•H
Hvordan
d
påvirker
å i k Femern
F
Bælt
B lt
balancen i kommunen?
- Sker der en forskydning af fokus
mod øst?
- Flere kunder til kultur, turisme
og erhvervsliv?
- Bosætning helårs-/sommerhuse
16
LANDDISTRIKTSPOLITIK
•H
Hvordan
d
prioriteres
i it
i
yderdistrikterne?
- Skal der satses på at sælge
tomme huse som sommerhuse?
- Skal nogle smålandsbyer helt
nedprioriteres ?
17
TURISME
•H
Hvordan
d
k
kan masterplanen
t
l
bidrage til at understøtte
turismen?
- Faciliteter åbnes om sommeren
for turister og lokale (Godser)
- Stier kan forbedre cykelturisme
- Markedsføring og koordinering
18
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIKKEN
Der er 3 fokusområder
D
f k
åd i KulturK lt
og Fritidspolitikken:
• Grænseoverskridende
samarbejde. Tænk på tværs af
fagområder, geografi og sektorer.
• Børn og Unge.
Identificer Kraftcentre
for eliten og styrk bredden lokalt.
• Kreativ benyttelse af det
offentlige rum. Skab bedre rammer for
aktiv og kreativ brug af det offentlige rum.
GENNEMFØRTE TEMAMØDER:
Børnekultur
Friluftsliv
Musik
Medier
Billedkunst
Museer, arkiver og kulturarv
Ungekultur
Breddeidræt
Eliteidræt
T t
Teater
Foreningsliv
19
UDVIKLINGSTENDENSER
20
UDVIKLINGSTENDENSER - KULTUR
• IInternationalisering
t
ti
li
i
– øgett netværk
t
k
og samarbejde
• Fokus på livskvalitet - krav til
kulturtilbud, kvalitet og involvering
• Kvalitet og professionalisering –
krav til samarbejde og fleksibilitet
• Teknologisk udvikling – internet, it,
multimedier mv.
mv
• Tværgående samarbejde mellem
institutioner,, forvaltninger,
g ,
kulturområder, kommuner og
sektorer
21
UDVIKLINGSTENDENSER –
KULTURFORBRUG PÅ
Å LANDSPLAN
• Biblioteker – 29% mindst én gang
om måneden
• Teater - ca. 40% inden for det
seneste år - udøvende ca. 2%
voksne
• Museer - ca.
ca 35% på kunstmuseum
i det seneste år
• Kunst - udøvende - ca. 23% voksne
- mest kvinder
• Musik – udøvende - ca. 17%
voksne 30% børn
voksne,
• Biograf - ca. 65% inden for det
seneste år
22
04.04.2011
OPSAMLING BORGERDIALOG
23
PRIVATISERING
En stadigt
E
t di t større
t
d l aff vores
del
idrætsaktiviteter udfoldes
inden for rammerne af private
tilbud som fitness centre,
centre
vandlande mv.
Hvordan kan man lære af f.eks. fitnesscentrenes
succes, og bruge dem som
samarbejdspartnere?
Kan godserne på Lolland spille en større rolle i
kulturlivet?
24
INDIVIDUELT FREM FOR FORENINGER
Der foregår
D
f
å en stigende
ti
d grad
d aff
”selvorganisering” af
idrætsaktiviteter, hvor
mødetidspunkter aftales mere
spontant over facebook, sms
mv.
Hvordan skabes mere fleksible rammer både
inde og ude, så faciliteter kan bruges
fleksibelt?
25
AKTIVITETER FLYTTER UDENFOR
En llang række
E
kk aktiviteter
kti it t fl
flytter
tt
udenfor. Udearealer og natur i
bredere forstand bruges mere i
forbindelse med idrætsidræts
udøvelse.
Hvordan planlægger vi for nye aktiviteter
udendørs, og kan barrieren mellem ude og
inde brydes gennem ombygning af faciliteter?
26
FLERE AKTIVE ÆLDRE
Ældre deltager
Æld
d lt
i stigende
ti
d grad
di
idrætsaktiviteter og er i dag
ligeså aktive som de 20-29
årige.
årige
Hvordan tilpasses faciliteter, så de også passer til
de ældres behov?
27
MEST POPULÆRE SPORTSGRENE
– UNGE UNDER 25 ÅR
Å
28
MEST POPULÆRE SPORTSGRENE
– VOKSNE OVER 25 ÅR
Å
29
IDRÆTSGRENES GRAD AF ORGANISERING
En stor andel af idrætsaktiviteterne foregår udenfor de etablerede foreninger. Gymnastik, fodbold og
badminton har nogle af de højeste organiseringsgrader.
30
SÆRLIGE POTENTIALER I LOLLAND KOMMUNE
31
SÆRLIGE POTENTIALER - SKOVE
Skove rummer en lang
Sk
l
række
kk
rekreative muligheder.
Hvordan bruges de eksisterende skove bedst
muligt, og er der steder hvor der kunne
plantes nye skove for at øge de bynære
rekreationsmuligheder?
Anbefaling: Indled dialog med private skovejere
om mulighed for offentlig adgang og maksimer
adgangen til øvrige skove.
32
SÆRLIGE POTENTIALER - VAND
Dett omkringliggende
D
k i li
d vand
d giver
i
mulighed for en lang række
aktiviteter både sommer og
vinter.
vinter
Hvad kan der gøres for at udnytte nærheden til
vand i idræts
idræts- og kulturaktiviteter?
Anbefaling: Understøt aktiviteter, der udnytter
nærheden til vand som eksempelvis
hornfiskefestival, vinterbadning, havkajak
m.m.
33
SÆRLIGE POTENTIALER - STRANDE
Strandene
St
d
i Lolland
L ll d kommune
k
er
en stor kvalitet som
badestrande.
Kan strandene spille en større rolle i en
idrætsmæssig sammenhæng f.eks. med
beachvolley o.l. og som destination for vandre
vandreløbe- og cykelture?
Anbefaling: Understøt brugen af strandene
gennem stiplanlægning. Undersøg hvordan
optagning af badebroer bedst kan organiseres,
da de efterlyses af mange og vil øge kvalitet
og anvendelighed af strandene.
34
SÆRLIGE POTENTIALER - LYSTBÅDEHAVNE
Der findes
D
fi d en lang
l
række
kk mindre
i d
lystbådehavne i Lolland
kommune, som giver gode
muligheder for udfoldelse på
vandet.
Hvordan understøttes brugen af lystbådehavne
som rekreativ destination i sig selv og i forhold
til turisme og bosætning?
Anbefaling: Undersøg mulighed for at etablere
kombinerede sejlklubber og foreningshuse,
f.eks. på Femø, så faciliteter bliver brugt mest
muligt, og der skabes liv i lystbådehavnene.
35
OPLAND HOVEDBYER
Hovedbyerne rummer naturligt en
række
ække tilbud
tilb d og faciliteter,
facilitete som
henvender sig til hele kommunen
36
OPLAND CENTERBYER
Centerbyerne har
tilsvarende et opland i
forhold til de mindre
landsbysamfund
37
”LOKALCENTRE”
På kommunalt niveau har de
tidligere lokalcentre en særlig
rolle, hvor det også kan være
relevant at understøtte aktiviteter
afhængigt af det lokale
engagement.
38
KONTURER AF NYE SAMARBEJDER
Der er allerede etableret forskellige
typer af samarbejder i kommunen
inden for kultur og fritidsområdet.
39
ÉN SAMLET KOMMUNE
Samlet set indgår de
enkelte lokalsamfund
i forskellige typer af
oplande, hvilket vil
kunne bidrage til at
binde kommunen
sammen både
funktionelt og
identitetsmæssigt.
40
ANLÆG FORDELT PÅ GAMLE KOMMUNER
I dag er de
fleste
faciliteter
naturligt
fordelt i
Nakskov og
Maribo og
ellers i
hovedbyerne i
de tidligere
kommuner 41
IDEEN OM ET MULTICENTER
Tanken omkring et multicenter er, at man
ved at samle så mange aktiviteter som
muligt
g vil kunne skabe g
grundlag
g for nye
y
fællesskaber og samarbejder på tværs af
kultur- og idrætsområdet.
42
PRINCIPPER FOR UDVÆLGELSE AF
MULTICENTRE OG BYGNINGSANLÆG:
-Fastholdelse af aktiviteter,, der er liv i og
g engagement
g g
omkring
g
- Skoler og haller kan ofte med fordel være udgangspunkt for
etablering af multicentre
- Bynære friluftsaktiviteter bør understøttes af nye attraktive
udearealer og udendørs faciliteter
- Bevaring af kulturhistorisk vigtige bygninger
- Placeringer med attraktive udsigter eller nærområder
- Tilgængelighed og synlighed i bystrukturen
- Rollefordeling mellem byer, så der skabes elitecentre og
ingen større byer tømmes for indhold
- Foreningshuse kan supplere multicentre i større byer eller
hvor struktur og placering taler for dette
43
SØLLESTED
I Søllested vil det være naturligt at koncentrere nye fremtidige faciliteter i
forbindelse med Højrebyhallen, hvor der kan være en høj grad af
dobbeltanvendelse i relation til skolen og børnehaven.
SIF´s lokaler vil kunne sammenbindes med hallen. Billardklubben og
l k lhi t i k arkiv
lokalhistorisk
ki k
kan på
å sigt
i t flyttes
fl tt til Højrebyhallen
H j b h ll
og således
ål d
understøtte en café-lignende facilitet. Der er også den mulighed, at der i
et overordnet stiforløb kan foretages en sammenkædning af Højrebyhallen
med skole, børnehave, Park, Billardklub og ”Det gamle Plejehjem” på
hovedgaden.
g
Vi foreslår at idrætsfaciliteter i Halsted flyttes til Søllested.
I Søllested forbliver skydebaner i Anlægget og biografen i Søllested Bio,
som er under udbygning med omklædningsfaciliteter. Endvidere forefindes
der aktivitetsmuligheder på Lykkesejecentret.
Lykkesejecentret
44
SØLLESTED
•D
Dett tidli
tidligere plejehjem
l j hj
i
Højreby kan fungere med
mødelokaler indtil der etableres
nye lokaler
l k l ved
d hallen
h ll
eller
ll som
alternativ hertil.
• Bygningen har en høj
arkitektonisk værdi.
45
RUDBJERGHALLEN
Rudbjerghallen vil i fremtiden være
det naturlige samlingssted for
området, idet hallen er beliggende
centralt for Dannemare Vestenskov,
Langø mv.
Rudbjerghallen er velholdt, og der er
et fint idrætsanlæg mv.
Hallen kan nemt opdeles og
tilbygges for nye faciliteter, og har et
velfungerende cafeteria.
Vi mener umiddelbart, at en
udbygning med tilbygninger kan løse
områdets behov for møde og
klubfaciliteter, endvidere vil vi foreslå
att lokalhistorisk
l k lhi t i k arkiv
ki flyttes
fl tt til
hallen samt at eksist. bygning, hvor
lokalhistorisk arkiv har til huse,
afhændes.
Dannelunde skole har et
kulturcenter, som vi foreslår bevaret
i den udstrækning skolens brug af
lokalerne ikke hindres – på længere
sigt bør det overvejes at flytte
aktiviteterne
kti it t
til Rudbjerghallen.
R dbj
h ll
Sportsfaciliteter i Kappel bevares pt.,
men foreslås flyttet til
Rudbjerghallen på længere sigt,
såfremt tilslutningen viger.
viger
46
HOLEBY SKOLE
Efter flytningen af overbygningen til Rødby er
der er ledig kapacitet på Holeby Skole, så det
vil være naturligt at samle fremtidige
faciliteter her.
Biblioteket foreslår vi flyttet til skolen evt. i
samarbejde med skolebiblioteket.
Fodboldbanerne kunne ligeledes
g
samles ved
skolen, hvor der umiddelbart kan etableres 2
fodboldbaner. Eksisterende fodboldbaner inkl.
klubhus foreslår vi nedlagt, og området kan
anvendes til bypark eller afhændes til
bebyggelse.
bebyggelse
Eksisterende atletikfaciliteter kunne udbygges
ved skolen. Der henvises endvidere til Maribo
Hallerne, hvor der etableres moderne
atletikfaciliteter
tl tikf ilit t nu.
Der er ligeledes behov for klubfaciliteter for
BMX-klubben.
Samlingen af flere faciliteter ved Holebyhallen
/skolen giver bedre grobund for et foreningsliv
og socialt samvær i Holeby.
47
HOLEBY SKOLE
•A
Ankomsten
k
t
til Holeby
H l b skole
k l k
kan
gøres mere attraktiv, ligesom
der vil være en stor gevinst
ved
d att arbejde
b jd med
d att skabe
k b
mere attraktive og
multifunktionelle udearealer.
48
ERRINDLEV HALLEN
Errindlev Hallen er en selvejende institution.
Hallen fungerer allerede i dag som multicenter
med en lang række idrætstilbud som
badminton, håndbold, volleyball, gymnastik
og indendørs
d d
f db ld Hallen
fodbold.
ll
b
bruges også
å till
bankospil, loppemarked, dans og sociale
aktiviteter, møder mv., ligesom den er åben
for brugere af tennisbaner, agility, fodbold,
petanque
p
q
og
g løb.
Der er ønske om en 15 m. skydebane og der
foreligger en ansøgning om driftstilskud.
Vi foreslår,
foreslår at Errindlevhallen støttes som et
samlende multicenter i lokalområdet, da
foreninger mv. i en årrække har bevist deres
levedygtighed. Hvis aktiviteterne på sigt
aftager kan de evt. flytte til Holebyhallen.
49
RØDBY
Hallen, skolen, svømmehallen og
g et
fitnesscenter ligger indenfor et
begrænset område.
Disse funktioner kunne bindes langt
bedre sammen gennem en
l d k b b h dli
landskabsbehandling
aff d
de
mellemliggende rum og pladser.
Nye faciliteter kan placeres her eller
etableres i det gamle rådhus.
Willers gård
å bevares uændret.
Lokalhistorisk arkiv kan eventuelt
flyttes til det gamle rådhus.
Rødby boldbaner med bygninger
bevares.
50
RØDBYHAVN – HAL OG SKOLE
Rødbyhavnhallen,
R
db h
h ll
d er
der
renoveret for et par år siden, er
delvist hjemsted for Sydhavsøernes Håndboldhold samt
øvrige
g lokale sportsklubber
p
mv.
Hallen har et velfungerende
cafeteria og er Sydlollands hal
for mangeartede aktiviteter.
Umiddelbart som nabo til hallen
ligger Rødbyhavnskolen, som er
udfordret på elevtallet.
Såfremt skolen nedlægges, kan
den i ffremtiden
emtiden b
bruges
ges som
multicenter i sammenhæng med
hallen.
Skolens bygninger kunne
anvendes af Rødbyhavn Hallens
foreninger og klubber samt
være Sydlollands kultur- og
fritidscenter mv. Vi ser
endvidere mulighed for at
indtænke aktiviteter fra Rødby
og flytning af eksisterende
aktiviteter fra Digeskolen.
51
DIGECENTRET
• Di
Digecentret
t t kan
k
opretholdes
th ld
som bibliotek og foreningshus,
hvis skolen bibeholdes.
• Såfremt skolen lukkes, kan
faciliteterne med fordel samles
i skolens lokaler som et samlet
multicenter ved hallen.
52
BRANDSTRUP KULTURCENTER
Brandstrup Kulturcenter, der
er placeret på den gamle
skole, rummer i dag det
lokale kultur og
aktivitetscenter i Brandstrup.
Vi foreslår at Brandstrup
Kulturcenter, stadion og
foreningshus i fremtiden
forbliver et samlende
multicenter i lokalområdet,
lokalområdet da
det i en årrække har bevist
sin levedygtighed. Vi mener
at de nu levedygtige
faciliteter/foreninger også i
fremtiden må
å bevise deres
eksistensbehov, og ellers må
de flytte til Rødbyområdet.
53
HORSLUNDE
Udviklingen i Horslunde
foreslås samlet omkring
henholdsvis Ravnsborghallen
og skolen samt i ”Saften”.
Ravnsborghallen kan med
om- og tilbygninger blive et
aktivt idræts- og mødested
for hele lokalområdet inkl.
Birket, Sandby, Købelev m.fl.
”Saften” med eksisterende
musikskole, kunst og kultur,
samt ”Ravnen”
Ravnen kan ved
renovering skabe fine
rammer om en lang række
kulturelle aktiviteter.
Inddragelse af ”den
den gamle
station” og det tidlige rådhus
ser vi ingen muligheder i pt.,
og vi foreslår at disse
bygninger afhændes.
54
BIRKET SKOLE
Birket er centralt beliggende i de
”Lollandske Alper”, hvor der med
udgangspunkt i landskabet og områdets
historie og relationer til Fejø og Femø
kan skabes et helt specielt kulturcenter
til formidling af områdets værdier mv.
mv
Den nu nedlagte skole i Birket ligger
ved indkørslen til byen fra Bandholm.
Skolens 2 store bygninger danner en fin
ramme om skolegården. Skolens ”røde
bygning” er den nyeste og der pågår pt.
renoveringsarbejder på denne bygning,
som vi foreslår danner grundlag for et
kulturcenter for Birket-, Kragenæs,
Fejø- og Femøområdet.
Vi har overvejet at bevare begge
bygninger hvilket ikke er muligt
bygninger,
muligt.
Vi foreslår, at boldbanen nedlægges og i
stedet omdannes til en naturpark mod
den nærliggende sø. Der kan evt.
etableres en mindre boldbane i
skolegården og/eller en boldmur.
Organiseret boldspil foreslår vi henvist
ttil Horslunde.
o s u de
55
BIRKET SKOLE
Den røde skolebygning renoveres
og
g forarealerne omdannes,, så
adgangen kan ske herfra.
Den gule bygning skal nedrives,
h ilk var en betingelse
hvilket
b i
l for
f
økonomisk støtte til ombygning
af den røde skolebygning.
56
SANDBY
I dag ligger der et
beboerhus i en af de
tidligere lærerboliger ved
skolen og der er et
skolen,
ønske om at kunne
bruge hele skolen til
foreningsaktiviteter.
foreningsaktiviteter
Boldbaner bruges kun i
begrænset omfang.
Vi foreslår umiddelbart,
at bygningsmassen inkl.
b ldb
boldbane
nedlægges
dl
og
afhændes, da det virker
for stort. Der kan ved
d
denne
model
d l arbejdes
b jd
med inddragelse af
Sandby Ældrecenters
lokaler til beboerhus mv.
mv
57
SANDBY
Man kunne overveje at
inddrage Sandby
Ældrecenters lokaler til
beboerhus mv.
mv
Som alternativ til
skolen, der virker for
stor, kunne der
etableres et mindre
fælleshus for
beboerforeninger mv.
enten centralt i Sandby
eller ved den nye
aktivitetspark.
58
KØBELEV
Den nedlagte
D
dl t skole
k l
danner ramme om
kulturlivet i Købelev,
hvilket skaber et stærkt
sammenhold i Købelev.
Købelev Kulturcenter vil
i fremtiden kunne
udvikles som et
multicenter for
lokalområdet,
afhængigt af de
ildsjæle, der driver det.
Så længe de
der er
e lokal
opbakning og
engagement, mener vi
kulturcentret skal
fortsætte - alternativt
må
å aktiviteterne flytte
til Horslunde.
Organiseret boldspil
foreslås henvist til
Horslunde eller
Nakskov, således at
fodboldbaner kan
nedlægges
driftsmæssigt.
driftsmæssigt
59
MARIBO
Maribo Boldklub forbliver p
på de
eksisterende arealer.
Maribohallerne kan udvikles til
et større idræts- og
fritidsområde, hvor der
allerede er planer for
renovering af atletikstadion, og
vi ser dette som Lolland
Kommunes hovedfacilitet
omkring atletik.
atletik
Svømmehal og øvrige sportsfaciliteter forbliver, som de er
pt.
De eksisterende ønsker om
udvidelse med en ekstra hal
mener vi bør undersøges
nærmere i forhold til
muligheden for en bedre
udnyttelse af hal-samarbejdet
med Østoftehallen og
Stokkemarkehallen.
Tennisklub og baner kan evt.
på sigt flyttes til Maribo
Hallerne ved atletikstadion af
hensyn til lokalefællesskabet
mv.
mv
60
KULTURVÆRKET
•K
Kulturværket,
lt
k t G
Godsbanegården
d b
å d
og den tidligere daghøjskole
kunne sammentænkes i et
k lt
kulturelt
lt samarbejdsområde.
b jd
åd
• I fremtiden kunne
Banegårdspladsens øvrige
bygninger også inddrages.
61
MARIBO BIBLIOTEK
M.FL.
•M
Maribo
ib Bibli
Bibliotek,
t k M
Maribo
ib Miniby
Mi ib
og et evt. opkøb af
”Amtscentralen” kunne skabe
ett samlet
l t område,
åd hvor
h
der
d i
den tidligere ”Amtscentral”
kunne etableres ungdomshus,
musikskole og foreningslokaler.
foreningslokaler
62
AMTSCENTRALEN
•A
Amtscentralen
t
t l
k
kunne være
særdeles velegnet som multicenter, foreningshus, musikskole,
k l ungdomshus
d
h
eller
ll en
kombination af disse elementer.
• Det er en fordel at det ligger op
til Maribohallerne og biblioteket,
men Lolland Kommune ejer ikke
bygningerne.
63
BANDHOLM SKOLE
Den gamle skole i Bandholm ligger
naturskønt tæt på flere fortidsminder
og med arealer helt ned til vandet.
Hovedbygningerne er opført efter
”bedre byggeskik” og har en høj
arkitektonisk kvalitet og stor
kulturhistorisk værdi.
Senere er der udført tilbygninger af
mindre kvalitet, der med fordel kunne
nedrives, så bygningsanlægget
fremstår som en helhed.
Bygningskomplekset indeholder
endvidere en sportshal i halv størrelse
samt en lille bygning for fodboldklub
og 2 stk. fodboldbaner.
Vi foreslår at fjerne det eksisterende
klubhus og reducere fodboldbanerne
til en 7-mandsbane og ændre arealet
til en mere varieret kultur,- idræts- og
rekreationspark.
Organiseret boldspil foreslås henvist
til Østofte, så arealerne mod vandet i
stedet får mere parkkarakter.
Hovedbygningens opvarmningskilde
bør ændres på sigt.
64
BANDHOLM SKOLE
•B
Bandholm
dh l gamle
l skole
k l foreslår
f
lå vii
anvendes til multicenter for
Bandholmområdet samt
St kk
Stokkemarkek og Østofteområdet.
Ø t ft
åd t
• Udgangspunktet kunne være det
udmærkede forslag, som er
fremsat af beboerne i Bandholmområdet, hvori planer for kulturog fritidsaktiviteter er beskrevet
meget detaljeret.
65
NAKSKOV
U-centret,
U
t t den
d
nye svømmehal,
h l
Nakskov boldklub,
tennisklubben, Nakskov
idrætscenter mv. er i fremtiden
det samlende centrum for
idrætslivet i Nakskov.
Vi ser et areal, der vil syde af
liv - dels i en forening af
etablerede idrætsinstitutioner
for bredden og eliten - dels af
uorganiseret fritidsliv.
Foreningslivet er lokaliseret i
væsentlige
æsentlige kulturhistoriske
k lt histo iske
bygninger i bymidten, såsom
det tidligere Ny Dags bygning,
Magasinet mv.
Disse er meget flotte og på
å
mange måder velegnede, men
de er ikke handicapvenlige.
66
MØLLEMARKSKOLEN I NAKSKOV
Møllemarkskolen
ligger attraktivt ud
imod den indre del
af Nakskov Fjord.
Bygningerne har en
rimelig arkitektonisk
kvalitet og er i en
fornuftig
bygningsmæssig
stand.
67
MØLLEMARKSKOLEN
• Vi foreslår,
f
lå att det
d t undersøges
d
om Møllemarkskolen kunne
inddrages som samlingslokaler
og møderum
d
for
f foreninger.
f
i
• Musikskolen mener at
placeringen er for decentral, og
der kunne i stedet overvejes en
placering på U-centret.
68
U - CENTRET
U-centret
U
t t er megett
velbeliggende centralt i Nakskov
i forbindelse med både idrætsog kulturfaciliteter.
k lt f ilit t
Vi foreslår, at det undersøges
om ledige lokaler på U
U-centret
centret
kan inddrages til mødelokaler,
lokaler for bibliotek, musikskole
mv., men det ejes pt. ikke af
kommunen.
69
LIENLUND
• Li
Lienlund
l d ligger
li
ved
d en
indfaldsvej til Nakskov og har
en dejlig stor park.
• Kunne bygningen også fungere
som en udstillingsbygning for
lokale kunstnere samtidig med
de eksisterende aktiviteter?
70
MULIGE FORENINGSHUSE
Udover de
Ud
d udpegede
d
d multicentre,
lti
t
hvor
h
det
d t ofte
ft også
å er muligt
li t att
dyrke idræt mv., kan der være andre faciliteter, der har
hovedvægten på foreningslivet:
• Det gamle rådhus i Rødby
• Det Polske hus i Maribo
• Magasinet i Nakskov
• Saften i Horslunde
• Møllemarkskolen i Nakskov
• M.fl.
M fl
71
MULIGE PRINCIPPER FOR HALUDBYGNINGER
72
”AMØBEN”
Dette princip er baseret på, at der
etableres en ny gangzone rundt om
hallen med nye åbninger ind til
hallen og udposninger med nye
faciliteter på
å ydersiden.
73
ANNEKSBYGNING
Dette princip er baseret på en
tilb
tilbygning,
i
d
der vil
il k
kunne
supplere de eksisterende tilbud
og rumme nogle nye rumlige
og funktionelle kvaliteter i sig
selv.
74
KRYDS OG BOLLE
Dette princip er baseret på at
etablere
t bl
””gennemskæringer”
k i
” aff
hallen med nye tværgående
forbindelser, som kan skabe
nye relationer til de udendørs
idrætsarealer.
75
PARASITTER
Dette princip er baseret på at koble
nye enkeltfunktioner
k ltf kti
enten
t
direkte
di kt på
å
hallen eller på en ny gangzone udenpå
hallen.
76
INSPIRATION,
RÅDGIVNING OG
FINANCIERING
• www.aktivitetsrum.dk
kti it t
dk (C
(Center
t
for idræt og arkitektur)
Inddrag alle muligheder for rådgivning om
• Dgi Huse og haller
medfinanciering, så projekterne kan få en høj
kvalitet.
• Lokale
Lokale- og Anlægsfonden
• LAG Lolland
L ll d
• M.fl.
77
ØVRIGE ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER
PÅ
Å BAGGRUND AF BORGERDIALOGMØDER
MV.
78
AKTIVERING AF
UDEAREALER
Mange steder
M
t d vil
il ressourcerne
kunne bruges bedst ved at skabe
attraktive og aktive udearealer.
- Skal stimulere til aktivitet.
- Kan binde adskilte funktioner
sammen.
79
ÆLDREBEHOV
- F
Faciliteter
ilit t og tilbud
tilb d skal
k l
tilpasses, så de også svarer til
de ønsker, de ældre har.
- Tilgængelighed til faciliteter er
vigtigt.
- Kommunal sundhedsfremme
og genoptræning bør
indtænkes i tilbud.
80
TURISME
Idrætsfaciliteter
Id
t f ilit t k
kan åb
åbnes om
sommeren for turister og lokale.
Særligt godser rummer et meget
stort potentiale i forhold til
turisme.
Stier kan forbedre cykelturisme.
Markedsføring og koordinering er
naturligvis vigtigt.
vigtigt
81
NYE IDRÆTSGRENE
Faciliteter
F
ilit t ffor nye idrætsgrene
id t
kan bidrage til at tiltrække nye
brugergrupper, herunder
selvorganiserede
l
i
d grupper aff
unge.
Dette kunne f.eks. være en
pointe ved Maribohallerne,
hvor en del unge hænger ud
uden at deltage i det
organiserede idrætsliv.
82
NYE SAMARBEJDSFORMER MED DE
PRIVATE TILBUD
-K
Kan der
d etableres
t bl
samarbejder
b jd
med godser, Lalandia,
Knuthenborg m.fl.
- Hvad kan foreningerne lære af
fitnesscentrene?
- Kommunal genoptræning i
samarbejde med fitnesscentre?
83
STISYSTEMER
Aktiv b
Akti
brug aff stisystemer
ti
t
i
idrætsøjemed:
- Afmærkning af stisystemer
- Principper for bookning af
fællesture
- Nye stier etableres ved
missing links
84
KRAFTCENTRE
Dett anbefales
D
b f l att gennemføre
f
en
dialogproces internt i forbund,
når der skal udpeges
k ft
kraftcentre
t for
f sportsgrene
t
med flere aktive lokalområder
f.eks. med hensyn til
skydebaner roklubber mv.
skydebaner,
mv
85
TILGÆNGELIGHED
Manglen
M
l
på
å kollektiv
k ll kti trafik
t fik er nævntt
som et problem i yderdistrikter,
hvor særligt forbindelser nord-syd
er besværlige.
b
li
- Multicentre bør placeres tæt på
kollektiv transport
- Opsamlingsordninger til
arrangementer kan være en idé?
86
INDIVIDUALISERING
/ ORGANISATION
Hvordan
H
d
organiseres
i
ffælles
ll
aktiviteter?
- Kultunaut
- Kommunens Hjemmeside
- Facebook
F
b k for
f enkeltinteresser
k lti t
- Afbookning af haller skal
organiseres
87
IDRÆTSANLÆG - FODBOLDBANER
•O
Organiseret
i
t ffodbold
db ld samles
l
principielt i hovedbyer.
(suppleret med Østofte og
Utterslev).
Utterslev)
• Store 11-mandsbaner erstattes
af 7
7-mandsbaner
mandsbaner eller
multibaner i de mindre byer.
• Boldbaner nedlægges helt i
Købelev og Vestenskov.
• Privatskoler kan overtage drift
af deres egne idrætsarealer?
• Nakskov udpeges til elitecenter
for fodbold.
88
SAMLING AF AKTIVITETER OG FACILITETER
Placering
Pl
i
aff nye faciliteter
f ilit t tæt
t t
på de eksisterende vil
understøtte brugen af begge.
89
MULIGE UDSTILLINGSBYGNINGER
• Ridehuset
Rid h
t i Rewentlovparken
R
tl
k
• Lienlund i Nakskov?
• Richard Winthers Hus
• M.fl.
90