Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Transcription

Turismens økonomiske
betydning i Danmark 2011
VisitDenmark, 2013
Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011
Udgivet af: VisitDenmark
April 2013
ISSN: 2245-7038
ISBN: 978-87-87393-92-8
Adresse:
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
DenmarkMediaCenter
Forfattere:
Mads Zahle Østergaard
Økonom i VisitDenmark
E-mail: [email protected]
Paul Lubson
Økonom i VisitDenmark
E-mail: [email protected]
VisitDenmark vil gerne takke alle personer og organisationer, som har bidraget med data og gode råd til
rapporten, herunder særligt ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen, begge ved Center for Regional- og
Turismeforskning. Derudover ønsker VisitDenmark at takke Seniorkonsulent Ole Ravnholt Sørensen, Danske
Regioner, konsulent Helle Eckeroth, KL og chefkonsulent Martin Rasmussen, Danmarks Statisk, offentlige
finanser for data og rådgivning.
Dette er en revideret version af den oprindelige rapport. Der havde tidligere sneget sig fejl ind på
Danmarkskortet side 5, tabel 2.3.2 og i appendiks 1, hvor overnatningstallene nu er korrekte.
© VisitDenmark, 2013
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse
1
Indholdsfortegnelse
Værd at vide om rapporten ............................................................................................................................... 4
Turismens økonomiske betydning 2011 – highlights ........................................................................................ 5
1. Turismeforbruget i Danmark ......................................................................................................................... 7
1.1 Turisterne bruger flest penge på overnatninger og transport ................................................................ 7
1.2 Stort turismeforbrug fra hotel- og feriehusturister................................................................................. 8
1.3 Stor værdi af udenlandsk turisme ........................................................................................................... 9
2. Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv ............................................................................. 12
2.1 Turismeforbrugets andel af det samlede udbud ................................................................................... 12
2.2 Turismen er et vigtigt eksporterhverv ................................................................................................... 13
3. Turismen i regioner og kommuner .............................................................................................................. 19
3.1 Turismen betyder mest i Region Nordjylland ........................................................................................ 19
3.2 Turismeforbruget er forskelligt sammensat i regionerne ..................................................................... 20
3.3 Turismen i kommunerne ....................................................................................................................... 24
4. Afledte effekter af turismen ........................................................................................................................ 27
4.1 Turismens skaber knap 120.000 job i Danmark .................................................................................... 27
4.2 Turismen skaber værdi i Danmark......................................................................................................... 29
4.3 Skatteindtægter fra turismen ................................................................................................................ 31
5. Turisternes døgnforbrug.............................................................................................................................. 34
5.1 Døgnforbrug og gruppeforbrug ............................................................................................................. 34
5.2 Metode omkring beregning af døgnforbrug ......................................................................................... 35
5.3 Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme ............................................................ 35
5.4 Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning ............................................................................... 35
6. Den offentlige sektors investeringer i turismen .......................................................................................... 37
6.1 Staten..................................................................................................................................................... 38
6.2 Regionerne ............................................................................................................................................ 39
6.3 Kommunerne ......................................................................................................................................... 40
7. Bag om rapporten........................................................................................................................................ 42
7.1 Turismesatellitregnskabet som metode ................................................................................................ 42
7.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter ..................................................................... 45
7.3 Ændringer i metoden siden 2010 .......................................................................................................... 46
7.4 Turismebrancher og – varer – afgrænsninger ....................................................................................... 50
2
7.5 Efterspørgselskilder ............................................................................................................................... 54
Appendiks 1. Turismen i kommunerne ........................................................................................................... 56
Appendiks 2. Samlet antal overnatninger 2011 .............................................................................................. 61
Appendiks 3. Turisternes opholdslængder 2011 ............................................................................................. 62
Appendiks 4. Antal ankomster 2011 ............................................................................................................... 63
Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse 2011 ........................................................................................ 64
Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug 2011 ................................................................................................... 65
Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter 2011 ............................................................................ 66
Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug 2011 .......................................................................................................... 68
Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe 2011 .............................................................................................. 69
Appendiks 10. Officielle TSA tabeller .............................................................................................................. 70
Referencer ....................................................................................................................................................... 78
3
Værd at vide om rapporten
Turismen i kroner og ører
Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2011 på det nationale, regionale og
kommunale plan. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i Danmark, og viser, hvordan
turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens
størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske
samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen.
Rapportens struktur – et overblik
Foruden fire centrale kapitler om turismens betydning, indeholder rapporten også et kapitel om turisternes
døgnbrug og et kapitel om offentlige investeringer i turismen i Danmark. Derudover findes bagerst i
rapporten en række overbliksskabende bilag med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug,
ankomster mv. Rapportens sidste kapitel gennemgår i detaljer den anvendte metode.
Et turismesatellitregnskab
Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i
Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det
specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med
udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver
rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab
som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved
seniorforsker ph.d. Jie Zhang.
Rapportens definition af turister i Danmark
Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den
delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og
med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner
turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a.
små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt i eget eller lånt
feriehus.
Der er foretaget ændringer i forhold til den tidligere udgave
Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2010, udgivet i
2012. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i
nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder
forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning
2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye
døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift.
turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør
revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger
med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af
lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten
implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger.
4
Turismens økonomiske betydning 2011 – highlights
Turisternes forbrug i Danmark
 I alt købte turisterne for 82,4 mia. kr. i Danmark. Heraf blev de 34,1 mia. kr. brugt af udlændinge og
48,4 mia. kr. af danskere.
 Turismeforbruget fordeler sig på en lang række produkter, herunder særligt på overnatning (18 pct.),
lokal transport (16 pct.) og føde- og drikkevarer (14 pct.). I alt bruges omtrent halvdelen af
turismekronerne på produkter, der ikke kan betegnes som deciderede turismeprodukter, herunder
særligt detailhandlen.
 Blandt de overnattende turister står hotelgæster med et forbrug på 24,5 mia. kr. for den største del af
forbruget (30 pct.), efterfulgt af turister hos familie/venner og turister i lejede feriehuse der hver især
står for 13 pct. af det samlede turismeforbrug.
 Feriegæsterne brugte i 2011 knap 57 mia. kr., mens de forretningsrejsende står bag et forbrug på 25,5
mia. kr.
 Med et forbrug på 34,1 mia. kr. står de udenlandske gæster for godt 41 pct. af det samlede
turismeforbrug i Danmark. Indtægten svarer til 3,6 pct. af Danmarks eksportindtægter, hvilket gør
turismen til et vigtigt eksporterhverv i Danmark.
 Turismens skaber en direkte værditilvækst på 23,2 mia. kr. Værditilvæksten er den del af produktionen
der er tilbage, når 'forbrug i produktion' er fratrukket. Værditilvæksten er dermed et udtryk for
medarbejdernes løn og virksomhedernes profit.
Turismen i regioner og kommuner
 Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner i Danmark.
 Målt i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i regionen betyder turismen mest i Region
Nordjylland med en andel på 2,4 pct. af regionen samlede udbud.
 På det kommunale plan er det København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing-Skjern der har de største
turismeforbrug. Fanø, Læsø og Bornholm er de tre kommuner, hvor turismen fylder relativt mest i den
lokale økonomi.
Turismeforbrug i regioner, andel af udbud og turismeskabte årsværk, 2011
Region Nordjylland
9,6 mia. kr.
2,4 pct. af udbud, 13.250 job
Region Midtjylland
15,2 mia. kr.
Region Syddanmark
17,0 mia. kr.
Region Hovedstaden
32,1 mia. kr.
Region Sjælland
8,5 mia. kr.
5
Én million kr. i turismeforbrug skaber halvandet job
 Turismen har stor betydning for beskæftigede i Danmark. Samlet set er turismen med til at skabe
119.500 årsværk, hvilket svarer til 4,3 pct. af alle årsværk i Danmark.
 Den øgede aktivitet i samfundet, som turismeforbruget er anledning til, skaber en værditilvækst på
39,7 mia. kr. inkl. afledte effekter samt skatteindtægter på i alt 28 mia. kr.
 Inklusiv afledte effekter skaber én million kr. i turismeforbrug i gennemsnit 482.000 kr. i værditilvækst,
340.000 kr. i skatteindtægter og 1,45 job (årsværk).
Turismens samlede afledte effekter, 2011
Hovedtal for turismen og multiplikatorer 2011
Turismeforbrug
Værditilvækst - direkte effekter
Værditilvækst - inkl. afledte effekter
Personskatter
Vareskatter, moms- og selskabsskatter
Skatter i alt
Beskæftigelse
Hovedtal
Effekt af 1 mio. kr.
mia. kr.
i turismeforbrug (kr.)
82,4
1.000.000
23,2
280.786
39,7
481.728
8,5
103.230
19,6
237.631
28,1
340.825
Antal årsværk
119.449
1,45
Multiplikator
1
0,28
0,48
0,10
0,24
0,34
Turismens andel af den samlede værditilvækst, beskæftigelse, eksport og skatteprovenu i Danmark, 2011
6
1. Turismeforbruget i Danmark
Dette kapitel beskriver sammensætningen af turisternes forbrug i Danmark på produkter, formål,
overnatningsformer og markeder i 2011.
1.1 Turisterne bruger flest penge på overnatninger og transport
Turisternes samlede forbrug i Danmark var i 2011 82,4 mia. kr. Forbruget kan opdeles på tre forskellige
produktgrupper: Turismeprodukter, detailhandel og andre produkter. Som det fremgår af tabel 1.1.1 bliver
godt halvdelen af det samlede turismeforbrug, 41,8 mia. kr., lagt på egentlige turismeprodukter som
overnatning, lokaltransport og restauranter. Selve overnatningsproduktet fylder ikke overraskende meget
med et samlet forbrug på 15,1 mia. kr. Dette svarer til 18 pct. af den samlede turismeomsætning.
Lokaltransport og restaurantbesøg fylder ligeledes meget i turisternes samlede feriebudget med hhv. 12,9
mia. kr. og 10,5 mia. kr. Lokaltransport dækker både over turisternes forbrug af S-tog, bus og taxi, men også
'langdistance' lokaltransport som indenrigsflyvning og færger.
Tabel 1.1.1 Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2011
I alt
Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr.
pct.
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport1
Rejseservice
Kultur og forlystelser
Detailhandel
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak
Benzin og andet brændstof
Andet
Andre produkter
Forretningsrejser
mio. kr.
pct.
82.447 100
41.767 51
56.940
17.468
100
31
25.507
24.299
100
95
15.148
10.534
12.934
2.065
1.086
24.257
18
13
16
3
1
29
4.445
8.600
2.247
1.166
1.011
23.598
8
15
4
2
2
41
10.703
1.934
10.687
900
75
659
42
8
42
4
0
3
11.356
6.217
6.684
16.423
14
8
8
20
11.297
5.931
6.370
15.874
20
10
11
28
58
286
314
549
0
1
1
2
Note: I forhold til TSA 2010 er der sket ændringer i varegrupperingerne. Oversigt over produkter findes i kapitel 7. Et
par nævneværdige ændringer: Produktet "Udlejning af sommerhuse" er nu eksplicit udskilt og indgår i "overnatning".
Produktet bliver dog produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje" der pga. størrelsen af den ikketurismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i tabellerne for de afledte effekter. Tilsvarende
indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen "Erhvervsservice", der ligeledes er placeret i "andre
brancher". Produktet lystbåde er nu placeret i "Kultur og forlystelser", da det bliver produceret af branchen "Kultur og
1
forlystelser". Udgiften til transport uden for Danmark for udenlandske turister er ikke medregnet.
Turisternes forbrug spreder sig udover en bred vifte af produkter. Særligt detailhandlen fylder meget med
24,3 mia. kr. svarende til 29 pct. af det samlede turismeforbrug. Alene 11,4 mia. kr. af
detailhandelsomsætningen blev lagt på føde- og drikkevarer samt tobak. Men også restkategorien 'andre
produkter' fylder meget med 16,4 mia. kr. Her er bl.a. produkterne 'boligbenyttelse og ejendomsmæglere',
7
'finans- og forsikring', 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester', 'landbrug og fiskeri' og 'udgivelse,
TV/film, musik/radio' store poster i regnskabet. Produkterne 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester'
og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' er placeret i 'andre produkter' og ikke i 'turismeprodukter', da det
primært er lokale der benytter sig af produktet. Man kan derfor argumentere for, at et totalt kulturturismeforbrug derfor også indeholder disse produkter og dermed udgør knap 4,7 mia. kr. (afrundet) – se figur
1.1.1.
Tabel 1.1.1 viser også, at turismeforbruget knyttet til ferierejser udgør 56,9 mia. kr. eller godt 69 pct. af det
samlede turismeforbrug i 2011. 25,5 mia. kr. kan derimod tilskrives forretningsturisme.
1,1
2,0
1,6
Teater, bibliotek,
andre kulturelle tjen.
(fra 'Andre…
Udgivelse, TV/film,
musik/radio (fra
'Andre produkter')
Rejseservice
Lokal transport
2,1
Føde- og drikkevarer
mv.
11,4
12,9
12,9
Andre produkter
12,9
10,5
Anden detailhandel
15,1
Restaurant
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Overnatning
mia. kr.
Figur 1.1.1 Turismeforbrug på produkter 2011
Derudover havde danskerne i 2011 et forbrug på outbound-relaterede pakkerejser på 9,3 mia. kr.
Hovedparten af dette forbrug foretages af danskerne selv i forbindelse med rejser til udlandet, men en
mindre del kan tilskrives trekantshandel, fx tyskernes køb af pakkerejser til Sverige gennem en virksomhed
der er placeret i Danmark. Da mange af pengene bliver kanaliseret videre til destinationerne i udlandet
medregnes beløbet ikke som del af turismen i Danmark. Beløbet indgår heller ikke i beregninger af
turismens afledte effekter i Danmark.
1.2 Stort turismeforbrug fra hotel- og feriehusturister
Det samlede turismeforbrug kan opdeles efter turisternes overnatningsform. Bemærk at turismeforbruget
her viser, hvad gæster fra den pågældende overnatningsform bruger af penge i Danmark, og ikke kun
overnatningsudgiften.
43,6 mia. kr. eller knap 53 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark kan tilskrives turister der
overnatter på kommercielle overnatningsformer. Resten, 38,8 mia. kr., er knyttet til ikke-kommercielle
overnatninger som fx eget sommerhus, overnatninger hos familie og venner og endagsbesøg.
Blandt turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer står hotelgæster alene for 24,5 mia. kr.
svarende til knap 30 pct. af det samlede turismeforbrug. To tredjedele af hotelforbruget kan tilskrives
erhvervsturister, mens dens sidste tredjedel kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber det
andet største forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer med et forbrug på 10,7 mia. kr., men
også campingturismen er en betydelig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,1 mia. kr. Blandt
8
de ikke-kommercielle overnatningsformer udgør både familie/venne-overnatninger og endags-ferie besøg
omkring 28 pct. af de 38,8 mia. kr. (svarende til 11 mia. kr.), men også endagsforretningsturismen er vigtig
med sine 9,1 mia. kr.
Tabel 1.2.1 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udlandet
I alt
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
I alt
Kommercielle overnatningsformer
Heraf:
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecenter
Camping1
Vandrerhjem
Feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt2
Ikke-kommercieller overnatningsformer
Heraf:
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Endagsturister - ferie
Endagsturister - forretning
1
82.447
43.634
100
53
34.058 100
19.036 56
8.148
16.365
1.539
10
20
2
4.345
3.293
638
4.140
753
10.712
521
969
110
5
1
13
1
1
0
379
38.813
6.422
1.370
11.018
10.861
9.142
Danskere
mio. kr.
pct.
48.389
24.598
100
51
13
10
2
3.803
13.072
900
8
27
2
1.471
329
8.176
192
186
29
4
1
24
1
1
0
2.669
424
2.535
329
783
80
6
1
5
1
2
0
0
47
376
15.022
1
44
2
23.792
0
49
8
2
13
13
11
0
0
7.792
7.230
0
0
0
23
21
0
6.422
1.370
3.226
3.632
9.142
13
3
7
8
19
2
Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. Indeholder kun krydstogtgæster der ikke
overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark.
1.3 Stor værdi af udenlandsk turisme
Af tabel 1.2.1 fremgår det også, at de udenlandske turister i Danmark brugte 34,1 mia. kr. i 2011, hvilket
svarer til godt 41 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens de resterende 59 pct. af
turismeforbruget (48,4 mia. kr.) kan tilskrives danskernes eget turismeforbrug i Danmark.
Af tabel 1.3.1. fremgår det, at det største udenlandske marked for dansk turisme er Tyskland. I 2011
udgjorde det tyske turismeforbrug med sine 10,8 mia. kr. 13,1 pct. af det samlede turismeforbrug og 31,8
pct. af det udenlandske turismeforbrug. Herefter følger de to andre nærmarkeder Sverige og Norge med
turismeforbrug på hhv. 7,6 mia. kr. og 5,4 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne
fire til seks med turismeforbrug på hhv. 1,6 mia., 1,5 mia. kr. og knap 1,1 mia. kr. Selv om flere af de nye
vækstmarkeder som fx BR(I)K og Australien naturligvis ikke kan matche nærmarkeder i samlet
9
turismeomsætning, er disse markeder 'markeder i vækst'. Dette fremgår bl.a. af Danmarks Statistiks
overnatningstal1. Denne udvikling er dog ikke denne strukturrapports fokus.
Tabel 1.3.1 Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2011
I alt
Andele (pct.)
mio. kr.
I alt
Danmark
Udlandet i alt
Heraf:
Tyskland
Sverige
Norge
Storbritannien
Holland
Frankrig
Italien
Spanien
Schweiz
Belgien og
Luxembourg
Polen
Finland
Rusland
Østrig
Irland
Grækenland
Portugal
Øvrige Østeuropa
Øvrige Europa
Japan
Kina
Sydkorea
Øvrige Asien
USA
Canada
Brasilien
Øvrige Amerika
Australien
Øvrige lande
1
Ferierejser
Af samlet Af udenlandsk
turisme
turisme mio. kr.
Forretningsrejser
pct.
mio. kr.
pct.
82.447
48.389
34.058
100
58,7
41,3
100
56.940
26.175
30.765
100,0
46,0
54,0
25.507
22.214
3.293
100,0
87,1
12,9
10.828
6.275
5.438
1.602
1.063
683
546
424
351
13,1
7,6
6,6
1,9
1,3
0,8
0,7
0,5
0,4
31,8
18,4
16,0
4,7
3,1
2,0
1,6
1,2
1,0
10.585
5.812
4.825
1.280
936
604
464
356
290
18,6
10,2
8,5
2,2
1,6
1,1
0,8
0,6
0,5
242
463
613
322
127
79
82
68
60
0,9
1,8
2,4
1,3
0,5
0,3
0,3
0,3
0,2
295
247
237
142
131
35
28
27
156
1.549
145
126
19
118
1.505
195
37
404
77
1.376
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,0
0,0
0,0
0,2
1,9
0,2
0,2
0,0
0,1
1,8
0,2
0,0
0,5
0,1
1,7
0,9
0,7
0,7
0,4
0,4
0,1
0,1
0,1
0,5
4,5
0,4
0,4
0,1
0,3
4,4
0,6
0,1
1,2
0,2
4,0
245
210
145
98
113
22
16
16
97
1.358
71
60
11
92
1.225
153
23
294
49
1.317
0,4
0,4
0,3
0,2
0,2
0,0
0,0
0,0
0,2
2,4
0,1
0,1
0,0
0,2
2,2
0,3
0,0
0,5
0,1
2,3
50
37
92
44
18
13
12
11
59
191
74
66
8
26
281
42
14
110
28
59
0,2
0,1
0,4
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
0,8
0,3
0,3
0,0
0,1
1,1
0,2
0,1
0,4
0,1
0,2
Se fx www.statistikbanken.dk/turist
10
Ser man alene på ferieturismen har udlandet et større samlet forbrug end danskerne – hhv. 30,8 mia. kr.
mod 26,2 mia. kr. (se tabel 1.3.1.). Udlændingenes ferierejseforbrug i Danmark svarer til 37 pct. af det
samlede turismeforbrug i Danmark, mens danskernes ferierejseforbrug udgør 32 pct. af det samlede
turismeforbrug. Danskerne har dog et langt større forbrug knyttet til forretningsturisme end udlandet - hhv.
22,2 mia. kr. mod 3.3 mia. kr.2
Figur 1.3.1 Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland 2011
Udenlandske
forretningsrejsende
4%
Udenlandske
ferierejsende
37%
Danske
ferierejsende
32%
Danske
forretningsrejsende
27%
2
For udlændinge er det kun forretningsrejsende på hotel, der er inkluderet i forretningsrejser. For danskere er det
hoteller og en andel af endagsturisterne.
11
2. Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv
Satellitregnskabet for turismen i Danmark giver mulighed for at beskrive turismens økonomiske betydning i
forhold til samfundsøkonomien generelt. Dermed kan turismen sættes i forhold til andre erhverv. Dette
kapitel beskriver turismens relative betydning på tre dimensioner:
1. Hvor stor en andel udgør turismen af det samlede udbud i Danmark?
2. Hvor meget udgør det udenlandske turismeforbrug af Danmarks samlede eksportindtægter?
3. Hvor stor direkte værditilvækst skaber turismeforbruget, og hvor stor en andel udgør dette af
samfundets værditilvækst i alt?
Dette kapitel beskriver kun de direkte effekter af turismen. De samlede turismeafledte effekter beskrives i
kapitel 4, der udover de direkte effekter også indeholder de afledte effekter. Se metodekapitlet for en
uddybning af dette. Derudover skal det bemærkes, at ændringen i branchenomenklaturen fra DB03 til
DB07 i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010' gør, at man ikke kan sammenligne branche- eller
produktresultater med tidligere rapporter.
2.1 Turismeforbrugets andel af det samlede udbud
Med et samlet forbrug på 82,4 mia. kr. udgør turismen 1,9 pct. af det totale udbud i Danmark. Udbuddet er
udtryk for værdien af den samlede produktion, inkl. import.3 For at etablere det samlede udbud af et
produkt i Danmark er det nødvendigt at tage produktionen og tillægge import, skatter og afgifter for
direkte at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget 'over disken', der inkluderer moms og
afgifter.
Turismeforbrugets andel af det samlede udbud inden for hver produktkategori varierer stærkt. Turismen
står for næsten 93 pct. af det samlede udbud af overnatninger, 23 pct. af restaurantudbuddet og godt 17
pct. af udbuddet af rejseservice, men fylder med godt hhv. 12 pct. og 6,5 pct. også godt i udbuddet af hhv.
'lokal transport' og 'kultur og forlystelser'. Det samlede turismemæssige kulturforbrug er dog større end det
fremgår af tabel 2.1.1 – se kapitel 1.1.1 for en uddybning af dette.
Turismeforbruget fylder kun 1,3 pct. af det samlede detailhandels-udbud på trods af det relativt store
turismeforbrug i detailhandlen på 24,3 mia. kr. Dog er det værd at notere, at andelen er lidt større i
produkt-grupperingen 'føde- og drikkevarer samt tobak' med 4,3 pct.
3
Udbuddet består af dansk produktion plus import, og repræsenterer dermed det der i Danmark enten bliver brugt i
produktionen, som privat eller offentligt forbrug, investeringer eller eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er
dansk produktion minus forbrug i produktion og dermed et mindre beløb.
12
Tabel 2.1.1 Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2011
Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokal transport1
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
mio. kr.
4.443.453
198.143
82.447
41.767
pct.
1,9
21,1
16.320
45.761
15.148
10.534
92,8
23,0
107.222
12.043
16.797
1.827.067
12.934
2.065
1.086
24.257
12,1
17,2
6,5
1,3
262.974
222.965
1.341.128
2.418.244
11.356
6.217
6.684
16.423
4,3
2,8
0,5
0,7
Note: I forhold til TSA 2010 er der sket ændringer i varegrupperingerne. Oversigt over produkter findes i
kapitel 7. Et par nævneværdige ændringer: Produktet "Udlejning af sommerhuse" er nu eksplicit udskilt og
indgår i "overnatning".Produktet bliver dog produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje"
der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i
tabellerne for de afledte effekter. Tilsvarende indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen
"Erhvervsservice", der ligeledes er placeret i "andre brancher". Produktet lystbåde er nu placeret i "Kultur
og forlystelser", da det bliver produceret af branchen "Kultur og forlystelser". 1 Udgiften til transport uden
for Danmark for udenlandske turister er ikke medregnet.
2.2 Turismen er et vigtigt eksporterhverv
De udenlandske turisters forbrug på 34,1 mia. kr. i 2011 svarer til 3,6 pct. af den samlede eksport i
Danmark.4
I tabellen nedenfor er turismens eksportindtægter sammenlignet med en række andre indtægtskilder på
betalingsbalancens løbende poster. Tabellen viser, at nogle af de største poster på betalingsbalancen er
fødevarer mv. og søtransport. Men bortset fra disse to poster er turismen med 34,1 mia. kr. blandt de mest
betydningsfulde. Fx overgår turismen store poster som 'rå jordolie' (30,8 mia. kr.) og beklædning (23,5 mia.
kr.)
Det skal dog bemærkes, at den placering turisme får på eksport-listen med vare- og tjenestegrupper
afhænger af, hvordan man 'skærer kagen' og grupperer betalingsbalancens løbende poster. Opdeler man
de øvrige vare- og tjenestegrupper i små dele, bliver turismen en relativ stor spiller, mens turismen får en
placering længere nede af ranglisten, hvis de øvrige varer og tjenester slås sammen i større grupper.
4
Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster.
13
Tabel 2.2.1 Varer og tjenester på betalingsbalancens indtægtsside 2011
Indtægt på Andel af varer og tjenester
Vare- eller tjenestegruppe
betalingsbalancen
i alt
mio. kr.
951.238
593.394
357.844
pct.
100
62,4
37,6
Turisme
34.058
3,6
Udvalgte varegrupper
Næringsmidler, drikkevarer og tobak
Elektriske maskiner, apparater og udstyr
Rå jordolie
Beklædning
Gasolier og brændselsolier
Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater
Kemiske grundstoffer og forbindelser
Jern og stål
Foderstoffer
Plast, samt varer deraf
Skibe
Fodtøj
87.019
33.733
30.814
23.533
13.459
11.809
10.469
8.698
7.055
6.756
6.573
3.797
9,1
3,5
3,2
2,5
1,4
1,2
1,1
0,9
0,7
0,7
0,7
0,4
215.700
64.588
14.112
10.067
4.433
3.867
3.448
22,7
6,8
1,5
1,1
0,5
0,4
0,4
3.025
1.837
1.442
0,3
0,2
0,2
løbende poster, varer og tjenester
Løbende poster, varer
Løbende poster, tjenester
Udvalgte tjenestegrupper
Transport - heraf 180 mia. søtransport
Andre forretningstjenester
Royalties og licenser
Data- og informationstjenester
Offentlige tjenester
Finansielle tjenester
Kommunikationstjenester
Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm.
Uddannelse, sundhed, kulttur og rekreation
Bygge- og anlægstjenester
Forsikringstjenester
Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger.
14
Figur 2.2.1 Eksport - turisme og udvalgte vare- og tjenestegrupper. Andel af betalingsbalancens løbende poster, 2011
25%
22,7%
20%
15%
10%
5%
9,1%
3,6%
3,5%
3,2%
2,5%
1,5%
1,4%
1,2%
1,1%
0,9%
0,7%
0,7%
0,5%
0%
2.3 Turismen andel af værditilvæksten
Værditilvækst er en anderkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet.5 Værditilvækst er
defineret som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er
brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket.
Af det samlede turismeforbrug på 82,4 mia. kr. som løber gennem kasseapparaterne, er der 23,2 mia. kr.,
eller godt 27 pct. tilbage i direkte værdivækst, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft. Værditilvæksten er
turismens direkte bidrag til den totale produktion i Danmark og beløbet på 23,2 mia. kr. svarer til 1,5 pct. af
den samlede værditilvækst i landet. Beregningen er det tætteste vi kommet på turismens andel af BNP.6
I tabel 2.3.1 er værditilvæksten for turismeforbruget beregnet for en lang række branchegrupper. Når den
turismeskabte værditilvækst sammenholdes med branchegruppens samlede værditilvækst fremkommer
den andel af værditilvæksten, som det direkte turismeforbrug udgør af branchens samlede værdi.
Ikke overraskende er turisme vigtigst for værdiskabelsen i overnatningsbrancherne, hvor den udgør næsten
85 pct.7 Herefter følger restauranter og værtshuse med 21 pct. og rejseservice med knap 16 pct. I
detailhandlen er turismens andel 1,2 pct., mens den blot er 0,7 pct. i de resterende brancher.
5
Den formelle betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot 'værditilvækst'.
Værditilvækst svarer til BNP i basispriser - dvs. eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.
7
De sidste 15 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv.
på overnatningsstederne.
6
15
I praksis går turismeforbruget på tværs af både brancher og produktgrupper. Nogle af disse produkter og
brancher vælger vi at kalde turismeprodukter eller turismeerhverv, fordi turismeforbrugets andel af det
pågældende produkt eller af den pågældende branchegruppes output er relativt højt. Ikke desto mindre
ligger en stor del af turismeforbruget i detailhandlen og andre brancher, som til gengæld har en meget lille
afhængighed af turismen.
Tabel 2.3.1 Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2011
Landets samlede
værditilvækst
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Restauranter og værtshuse
Transportvirksomheder
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport1
Detailhandel
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri
Andre
Andre brancher
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje2
Erhvervsservice
Andre
3
Turismens direkte
værditilvækst
mio. kr.
1.524.795
95.313
Turismens
andel
23.150
11.366
pct.
1,5
11,9
5.863
15.851
47.558
2.004
4.963
3.351
1.376
312
84,6
21,1
2,9
15,6
24.038
406.012
1.364
4.778
5,7
1,2
54.114
31.523
320.375
1.023.469
27
423
4.329
7.006
0,0
1,3
1,4
0,7
131.513
2.269
1,7
107.601
784.354
497
4.240
0,5
0,5
Noter: Da der er ændret branchenomenklatur fra DB03 til DB07 i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010'
1
kan man ikke direkte sammenligne tabellen med tidligere rapporter. Den lave turismeandel er udtryk for, at mange
2
lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der
3
indgår i produktkategorien 'lokal transport'. Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse',
der indgår i produktkategorien 'overnatning'.
Der er ikke et 1:1 forhold mellem brancher og produkter. En branche kan producere flere forskellige
produkter. Det kan man studere i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Produkter går så og sige på
tværs af brancher. Nogle produkter bliver dog udelukkende produceret af specifikke brancher. Fx bliver
overnatningsproduktet udelukkende produceret af 'hoteller og andre overnatningssteder'. Men 'hoteller og
andre overnatningssteder' producerer flere produkter - fx også produktet 'restauranter, café og caterings'.
Restaurationsbranchen er dog hovedproducent af dette produkt. Det skal endvidere nævnes, at nogle
turismeprodukter bliver produceret af brancher der ikke er turismeerhverv – se fx noterne til tabel 2.3.1.
16
Tabel 2.3.2 sammenligner den direkte turismeskabte værditilvækst på 23,2 mia. kr. med værditilvæksten i
en række veldefinerede erhverv fra Danmarks Statistiks nationalregneskab efter den såkaldte 36gruppering. Bemærk, at turisme indgår i flere af de listede brancher samtidig med, at det fremgår af
tabellen som selvstændig enhed. Alligevel kan sammenligningen give et fingerpeg om turismens relative
størrelse.
Tabellen viser, at turismen bidrager mere til værditilvæksten end fx 'landbrug, skovbrug og fiskeri' og
'møbel- og anden industri'. Målt efter værditilvækst er turismen dog langt mindre vigtig end fx bygge- og
anlægssektoren, transport, handel, finansiering og forsikring og rådgivningserhvervene.
17
Tabel 2.3.2 Turismens værditilvækst sammenlignet med andre branchegrupper
fordelt på nationalregnskabets 36-gruppering 2011
I alt
Turisme
Handel
Boliger
Finansiering og forsikring
Undervisning
Sociale institutioner
Offentlig administration, forsvar og politi
Transport
Sundhedsvæsen
Bygge og anlæg
Rådgivning mv.
Råstofindvinding
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
It- og informationstjenester
Andre serviceydelser
Maskinindustri
Energiforsyning
Medicinalindustri
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Kultur og fritid
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Hoteller og restauranter
Metalindustri
Telekommunikation
Forlag, tv og radio
Plast-, glas- og betonindustri
Møbel og anden industri mv.
Reklame og øvrige erhvervsservice
Vandforsyning og renovation
Elektronikindustri
Kemisk industri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Forskning og udvikling
Fremst. af elektrisk udstyr
Transportmiddelindustri
Tekstil- og læderindustri
Private husholdninger med ansat medhjælp
Olieraffinaderier mv.
Værditilvækst1
Andel
mio. kr.
1.540.077
23.150
pct.
100
1,5
183.935
126.692
101.552
98.655
97.811
94.329
92.667
78.833
74.172
62.107
59.880
40.575
40.195
33.942
27.379
27.357
25.490
24.064
23.739
23.022
21.946
20.675
18.320
17.902
16.968
15.177
13.835
12.394
11.937
11.388
10.615
9.627
7.887
5.727
3.287
2.498
2.228
1.268
11,9
8,2
6,6
6,4
6,4
6,1
6,0
5,1
4,8
4,0
3,9
2,6
2,6
2,2
1,8
1,8
1,7
1,6
1,5
1,5
1,4
1,3
1,2
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
0,8
0,7
0,7
0,6
0,5
0,4
0,2
0,2
0,1
0,1
1
Kilde: Danmarks Statistiks nationalregnskab og VisitDenmark. Afviger fra værditilvæksten andre steder i rapporten, da
LINE-modellen er nødsaget til at arbejde med foreløbige tal.
18
3. Turismen i regioner og kommuner
Dette kapitel beskriver fordelingen af turismeforbruget i de danske regioner og kommuner. Kapitlet viser,
hvilke regioner og kommuner, der i størst omfang nyder godt af turismeforbruget i Danmark samt hvilken
betydning turismen har i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Kapitlet uddyber
endvidere sammensætningen af turismen inden for hver region. En samlet oversigt med nøgletal for hver
kommune kan findes i appendiks 1.
Bemærk, at turismeforbruget på regioner og kommuner i analysen fordeles i henhold til hvilken region eller
kommune overnatningen er foretaget i, jf. metoden beskrevet i kapitel 7. Det forudsættes dermed, at
turisten placerer alle udgifter i forbindelse med opholdet i samme område som overnatningsstedet.
3.1 Turismen betyder mest i Region Nordjylland
Turister i region hovedstaden brugte 32,1 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til 39 pct. af det samlede
turismeforbrug i Danmark. Region Hovedstaden er dermed klart den største turismeregion i landet. Region
Syddanmark er næststørste turismeregion med et turismeforbrug i regionen på 17 mia. kr., mens Region
Midtjylland følger tæt efter med 15,3 mia. kr. I Region Nordjylland og Region Sjælland er turismeforbruget
hhv. 9,6 mia. kr. og 8,5 mia. kr.
Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i regionerne, kan
turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi bestemmes.
I tabel 3.1.1 ses det, at turismeforbruget fylder relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,4 pct. af det
samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark
er turismeandelen 1,9 pct., mens turismen er mindst vigtig i Region Midtjylland målt i forhold til udbuddet
med en andel på 1,6 pct.
Tabel 3.1.1 Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2011
Indenlandsk udbud
Turismeforbruget
mio. kr.
Hele landet
4.443.453
82.447
Heraf
Region Hovedstaden
1.691.987
32.089
Region Midtjylland
938.476
15.254
Region Nordjylland
404.321
9.607
Region Sjælland
454.237
8.513
Region Syddanmark
875.487
16.984
Turismeandel
pct.
1,9
1,9
1,6
2,4
1,9
1,9
Note: En lille del af det indenlandske udbud kan ikke placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er
derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner.
Figur 3.1.1 nedenfor illustrer turismeforbrugets fordeling mellem regionerne.
19
Figur 3.1.1 Turismeforbrug fordelt på regioner og andele af samlet turismeforbrug 2011
8,5 mia. kr
10%
Region Hovedstaden
9,6 mia. kr.
12%
Region Syddanmark
32,1 mia. kr.
39%
Region Midtjylland
Region Nordjylland
15,3 mia. kr.
18%
Region Sjælland
17,0 mia. kr.
21%
3.2 Turismeforbruget er forskelligt sammensat i regionerne
I Region Hovedstaden bliver 57 pct. af turismeforbruget i 2011 brugt på egentlige turismeprodukter, hvilket
er en noget højere andel end landgennemsnittet på 51 pct. Dette fremgår af tabel 3.2.1 og figur 3.2.1.
Særligt er den andel af turismeforbruget der bruges på turismeprodukterne 'restaurant' og 'lokaltransport'
relativt højere i Region Hovedstaden sammenholdt med landets øvrige regioner.
Ser man alene på selve overnatningsproduktet bliver der brugt en relativ lavere andel af det samlede
turismeforbrug på dette i Region Nordjylland og Sjælland – hhv. knap 16 pct. og godt 14 pct., hvilket skal
ses i forhold til landsgennemsnittet på 18,4 pct. Dette hænger sammen med, at en relativ stor andel af
turismeforbruget i disse to regioner kan tilskrives enten turister i lejede feriehuse eller ikke-kommerciel
turisme (se tabel 3.2.2 og figur 3.2.2 nedenfor).
Til gengæld bruger turisternes i Region Nordjylland og Sjælland en relativ større andel af deres forbrug i
detailhandlen - hhv. 35,8 pct. og 37,9 pct. mod et landsgennemsnit på 29,4 pct. Særligt forbruget på fødeog drikkevarer samt tobak er relativt højere, hvilket igen hænger sammen med fordelingen af
turismetyperne. I Region Midtjylland bruger turisterne en relativ lille andel af deres penge på detailhandel
(26 pct.). Turisterne i Midtjylland har i det hele taget et meget varieret forbrug – godt 25 pct. af forbruget
bruges på 'andre produkter', hvilket skal sammenholdes med et landsgennemsnit på knap 20 pct.
20
Tabel 3.2.1 Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2011
Hele
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
mio. kr.
15.254
9.607
7.465
4.060
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
82.447
41.767
32.089
18.160
15.148
10.534
6.000
4.781
2.920
1.652
Lokal transport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andet
Andre produkter
12.934
2.065
1.086
24.257
5.852
1.081
446
8.861
11.356
6.217
6.684
16.423
4.047
1.947
2.868
5.068
NordSydjylland Sjælland danmark
8.513
3.410
16.984
8.672
1.517
1.212
1.197
1.057
3.513
1.833
2.293
394
206
3.966
1.091
150
90
3.441
912
93
151
3.226
2.787
348
192
4.763
1.681
1.212
1.073
3.823
1.785
908
748
2.106
1.829
842
556
1.877
2.014
1.309
1.440
3.549
Figur 3.2.1 Turismeforbruget fordelt på produkttyper per region 2011
100%
20
16
80%
60%
29
25
22
22
26
36
38
28
21
28
Detailhandel
40%
20%
Andre produkter
51
57
Hele
Danmark
Hovedstaden
49
42
40
51
Turismeprodukter
0%
Midtjylland Nordjylland
Sjælland Syddanmark
Turismen i regionerne er sammensat meget forskelligt hvad angår overnatningsformer. Tabel 3.2.2 og figur
3.2.2 giver et overblik over turismeforbruget i regionerne i 2011 fordelt på overnatningsformer.
Forskellen mellem regionerne knytter sig især til betydningen af de såkaldte kommercielle turister, dvs.
turister der har en overnatning og som betaler for den, versus ikke-kommercielle turister som
endagsgæster samt privat overnattende. Den relative betydning af de betalende gæster er langt højere for
Region Midtjylland og Syddanmark – omkring 60 pct. mod et landsgennemsnit på 53 pct.
21
Derudover viser oversigten, at Region Hovedstaden har en noget anden overnatningsprofil end de andre
regioner med en meget stor andel hotelgæster og endagsrejsende i forhold til de øvrige regioner.
Tabel 3.2.2 Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2011
I alt
Kommercielle overnatningsformer
Heraf:
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecenter
Camping1
Vandrerhjem
Feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt2
Ikke-kommercieller overnatningsformer
Heraf:
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Endagsturister - forretning
Hele
Danmark
Hovedstaden
MidtNordSydjylland jylland Sjælland danmark
mio. kr.
82.447
43.634
32.089
15.584
15.254
9.004
9.607
4.968
8.513
3.804
16.984
10.273
8.148
16.365
1.539
4.637
7.990
204
915
2.856
125
833
1.219
419
390
906
309
1.373
3.394
483
4.140
753
10.712
521
969
110
855
345
1.067
85
0
45
788
113
3.805
104
255
25
703
70
1.617
71
18
13
550
77
1.078
66
419
9
1.243
148
3.144
195
277
17
379
38.813
355
16.505
18
6.249
5
4.639
0
4.709
0
6.711
6.422
1.370
11.018
10.861
9.142
1.427
233
4.188
6.680
3.977
1.389
318
2.073
707
1.762
1.133
225
1.434
1.151
695
1.542
327
1.278
1.018
545
931
267
2.045
1.305
2.163
1
2
Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. Indeholder kun krydstogtgæster der ikke
overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark.
Figur 3.2.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstyper per region 2011
100%
80%
47
51
41
48
55
40
60%
40%
20%
53
49
Hele
Danmark
Hovedstaden
59
52
45
60
Ikke-kommercielle
overnatningsformer
Kommercielle
overnatningsformer
0%
Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
22
I alle regioner står danske turister for den største andel af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet
for Region hovedstaden er Sverige, mens det for alle andre regioner er Tyskland.
Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om
nærmarkedernes vigtighed i turismen. Herefter kommer Storbritannien ind på fjerdepladsen i tre af
regionerne (Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens USA og Holland indtager fjerdepladsen i hhv.
Region Hovedstaden og Region Syddanmark
Tabel 3.3.3 Top 10 turismenationalitet målt på omsætning per region 2011
Hele Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Nr.
1
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
2
Tyskland
Sverige
Tyskland
Tyskland
3
Sverige
Norge
Norge
Norge
4
Norge
Tyskland
Sverige
Sverige
5
UK
USA
UK
UK
6
USA
UK
Holland
USA
7
Holland
Frankrig
Italien
Holland
8
Frankrig
Holland
Polen
Canada
9
Italien
Italien
Spanien
Schweiz
10
Spanien
Spanien
USA
Frankrig
Danmark
Tyskland
Sverige
Norge
UK
Holland
USA
Østrig
Polen
Spanien
Danmark
Tyskland
Norge
Sverige
Holland
UK
USA
Frankrig
Schweiz
Italien
23
Tabel 3.2.4 Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2011
Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland
mio. kr.
I alt
82.447
32.089
15.254
9.607
Danmark
48.389
17.023
9.722
5.439
Udlandet
34.058
15.066
5.532
4.168
Heraf
Tyskland
10.828
1.317
3.160
1.573
Sverige
6.275
4.486
253
548
Norge
5.438
2.109
737
1.426
Storbritannien
1.602
954
226
112
USA
1.505
1.101
90
98
Holland
1.063
419
205
66
Frankrig
683
512
52
23
Italien
546
317
132
9
Spanien
424
280
98
4
Schweiz
351
201
32
23
Belgien og Luxembourg
295
204
34
8
Polen
247
58
112
5
Finland
237
159
15
6
Canada
195
93
29
61
Japan
145
119
9
4
Rusland
142
113
6
3
Østrig
131
68
9
10
Kina
126
107
11
2
Australien
77
66
4
1
Brasilien
37
33
1
1
Irland
35
22
2
1
Grækenland
28
23
3
1
Portugal
27
20
2
1
Sydkorea
19
16
1
1
Europa i øvrigt
1.549
806
166
95
Østeuropa i øvrigt
156
97
20
5
Amerika i øvrigt
404
330
34
19
Asien i øvrigt
118
60
8
2
Andre lande
1.376
975
80
61
8.513
5.597
2.916
16.984
10.608
6.376
950
587
566
160
69
78
9
15
20
12
7
22
7
2
1
3
37
1
1
0
1
0
0
0
164
7
10
10
175
3.827
401
601
150
147
296
88
73
22
82
43
50
49
10
12
17
6
5
4
1
8
1
3
2
318
27
11
39
84
3.3 Turismen i kommunerne
Turismen og turismeforbruget i Danmark spreder sig geografisk rundt i hele landet. En stor del af turismen
er imidlertid samlet på et relativt lille antal kommuner. Således står de ti største turismekommuner for 44
pct. af det samlede turismeforbrug.
Landets største turismekommuner målt i turismeforbrug er København, Aarhus, Aalborg og RingkøbingSkjern. Ikke overraskende dominerer kommuner med nogle af Danmarks største byer top 10. Det skyldes
bl.a. en stor andel forretningsrejsende, endagsgæster samt hotelgæster med højt forbrug. Men også nogle
af Danmarks største kystdestinationer findes højt på top 10 listen. Udover Ringkøbing-Skjern findes også
Varde og Bornholm på top 10 listen.8
8
Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med betydelig usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende
turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) er estimerede og pga. antagelsen om, at al turistens forbrug er
placeret i overnatningskommunen.
24
Figur 3.3.2 Turismeforbrug fordelt på kommuner 2011
I appendiks 1 findes estimater for turismeforbrug, overnatninger samt for turismeforbrugets andel af
udbuddet for alle landets kommuner.
Tabel 3.3.1 giver en oversigt over de 10 største turistkommuner i Danmark - både set i forhold til det
samlede turismeforbrug og i forhold til turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud i kommunen af
varer og tjenester. Varde og Bornholm ligger på top 10 på begge målepunkter og er dermed kommuner, der
er forholdsvise afhængige af turismen. Den kommune, hvor turismen fylder relativ mest for økonomien er
Fanø med en turismeandel på hele 25,4 pct. Dette er en kraftig stigning i forhold til 'Turismens økonomiske
betydning 2010', hvor andelen blev opgjort til 10,5 pct. Selv om turismeforbruget på Fanø er steget lidt i
2011 i forhold til opgørelsen 2010, skal forklaring findes i en halvering af det samlede udbud af varer og
tjenester i kommunen. Danmarkskortet nedenfor illustrerer kommunernes turismeandele. Sammenholdes
dette kort med kortet for kommunernes turismeforbrug fremgår det, at mens turismeforbruget spreder sig
over mange kommuner, er der færre kommuner, der har turismen som et dominerende erhverv.
25
Tabel 3.3.1 Turismeforbrug og turismeandel af samlet udbud på kommuner, top 10 2011
Top 10 kommuner
København
Aarhus
Aalborg
Ringkøbing-Skjern
Varde
Bornholm
Vejle
Odense
Frederikshavn
Helsingør
Turismeforbrug
mio. kr.
17.674
3.061
2.723
2.682
1.929
1.831
1.558
1.531
1.514
1.495
Top 10 kommuner
Fanø
Læsø
Bornholm
Gribskov
Odsherred
Langeland
Samsø
Jammerbugt
Syddjurs
Varde
Turismeandel
pct.
25,4
10,6
7,6
6,8
6,6
6,5
6,5
5,9
5,3
5,2
Figur 3.3.2 Turismeandele fordelt på kommuner 2011
26
4. Afledte effekter af turismen
De foregående kapitler har udelukkende redegjort for den direkte effekt, der har været af turismen i
Danmark i form af, hvor mange penge turisterne har lagt i landet og herunder, hvor stor en del, der har
karakter af eksportindtægter (forbrug fra udenlandske turister) og direkte værditilvækst.
Udover de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. Direkte, indirekte og
inducerede effekter benævnes i denne rapport tilsammen de afledte effekter. Mens direkte effekter opstår,
når forbrugeren har et forbrug i en forretning, fremkommer indirekte og inducerede effekter, når en
virksomhed, som har solgt en vare eller ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på
A. at købe råvarer i andre virksomheder (indirekte effekter).
B. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af sin løn hos andre virksomheder (inducerede
effekter).
C. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (import effekter - fratrækkes).
Når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv., jf. punkterne A-C ovenfor, sker
der en branchemæssig og geografisk spredning af turismens effekter. LINE-modellen er i stand til at
kortlægge denne spredning og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse
og skatteprovenu, jf. metodekapitel 7.
Dette kapitel beskriver de samlede afledte effekter af turismen. Effekterne måles på skabt beskæftigelse,
værditilvækst og offentligt provenu, og kapitlet redegør for effekterne på brancheniveau og regionalt9. Det
skal bemærkes, at tallene ikke er sammenlignelige med de tilsvarende tal i 'Turismens økonomiske
betydning 2010'. Dette skyldes dels ændrede branchenomenklaturer og varegrupperinger, men også
implementeringen af nye døgnforbrug på de kommercielle overnatningsformer og en metodeændring
omkring opgørelse af lokal-transport. De to sidste ændringer påvirker direkte turismeforbruget og dermed
også de afledte effekter.
4.1 Turismens skaber knap 120.000 job i Danmark
Medregnes de samlede afledte effekter af turismeaktiviteten viser tabel 4.1.1, at turismen er grundlag for
beskæftigelse af 119.500 årsværk svarende til 4,3 pct. af de samlede antal årsværk i Danmark.
Fokuserer man udelukkende på det direkte turismeforbrug, er forbruget anledning til beskæftigelse af knap
90.000 årsværk. Som tabellen viser, er halvdelen af jobbene placeret i turismeerhvervene som de er
afgrænset i denne rapport. Dette tal undervurderer dog den direkte beskæftigelse i turismeerhvervene, da
nogle af de tilknyttede turismeprodukter bliver produceret af branchegrupperinger placeret i 'andre
brancher' – jf. kommentarerne til tabel 1.1.1 i kapitel 1.1. Man kunne derfor argumentere for, at den
direkte turismebeskæftigelse i brancherne 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' (der bl.a. producerer
produktet 'udlejning af sommerhuse') samt 'erhvervsservice' (der bl.a. producerer produktet 'biludlejning')
skulle indeholdes i turismeerhvervene. Inkluderes disse to brancher bliver andelen af direkte beskæftigede i
turismeerhvervene 56 pct.
9
LINE modellen er grundlæggende kommunal og vil derfor også kunne anvendes på det kommunale niveau.
27
Tabel 4.1.1 Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2011
Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
Erhvervsservice
Andre
antal
89.323
44.336
pct.
100
50
antal
119.449
49.147
pct.
100
41
20.376
16.242
3.330
1.532
2.855
20.360
23
18
4
2
3
23
20.814
18.016
5.487
1.580
3.250
26.540
17
15
5
1
3
22
51
785
19.523
24.628
0
1
22
28
121
1.650
24.768
43.763
0
1
21
37
549
1
1.193
1
5.528
18.551
6
21
11.056
31.514
9
26
Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og
kapitel 2 (særligt 2.3)
Ser man på den samlede afledte turismebeskæftigelse på 119.500 årsværk finder man, at turismen skaber
26.500 job i detailhandlen svarende til 22 pct. af den afledte beskæftigelse. Derudover skabes der knap
44.000 job i 'andre brancher', hvilket vidner om den spredning der sker af turismeeffekterne. Figur 4.1.1
illustrerer dette.
5.000
26.540
11.056
1.193
10.000
3.250
15.000
1.580
20.000
5.487
25.000
18.016
30.000
20.814
35.000
31.514
Figur 4.1.1 Samlede turismeafledte årsværk fordelt på branchegrupper 2011
-
28
Det samlede antal årsværk skabt af turismen kan fordeles regionalt, jf. tabel 4.1.2. Beskæftigelseseffekten i
en given region omfatter summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og så
den effekt regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given
region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de
samlede afledte effekter.
Rapporten viser, at langt den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen
skaber 46.500 job (39 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse), efterfulgt af Syddanmark med
25.600 job (21 pct.) og Midtjylland med 22.600 job (19 pct.).10
Sætter vi turismens beskæftigelseseffekter i forhold til regionens øvrige beskæftigelse, viser analysen, at
Region Hovedstaden efterfulgt af Region Nordjylland i størst omfang får job skabt af turismen.11 I
Hovedstaden er 4,8 pct. af regionens samlede årsværk skabt af turismen, mens det i Nordjylland er 4,7 pct.
af alle årsværk, der kan knyttes til turismen. Region Sjælland er den region med det færrest antal
turismeskabte årsværk (11.500) samt mindst andel af alle job (3,5 pct.) på deling med Midtjylland.
Turismen skaber således job i hele landet.
Tabel 4.1.2 Antal årsværk afledt af turismen fordelt på regioner 2011
Afledt turisme
beskæftigelse
I alt
Heraf
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Andel af samlet antal
årsværk i regionen
Fordeling
Antal årsværk
119.449
pct.
100
4,3
46.459
22.617
13.249
11.492
25.632
39
19
11
10
21
4,8
3,5
4,7
3,5
4,4
Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter
4.2 Turismen skaber værdi i Danmark
Af det samlede turismeforbrug på 82,4 mia. kr. er der knap 40 mia. kr., eller 48 pct., tilbage i samlet afledt
værditilvækst12, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft mv. Den afledte værditilvækst udgør turismens
samlede bidrag til den totale produktion i Danmark, og når de afledte effekter medregnes, svarer det til 2,6
pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Tabellen nedenfor giver et overblik over turismens skabte værdi i
10
Beskæftigelsen opgøres pr arbejdssted – ikke bopæl
I 'Turismens økonomiske betydning 2010' blev de turismeskabte årsværk sammenlignet med den såkaldte RASbeskæftigelse. I nærværende rapport sammenlignes mere korrekt med det samlede antal årsværk i Danmark, hvilket
er lidt højere end RAS-beskæftigelsen.
12
Værditilvækst svarer til BNP i basispriser – altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle
betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”.
11
29
Danmark, inkl. afledte effekter. For en god ordens skyld viser tabellen også den direkte værditilvækst,
omtalt i kapitel 2.13
Tabel 4.2.1 Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2011
Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling
I alt
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
Erhvervsservice
Andre
mio. kr.
23.150
11.366
pct.
100
49
mio. kr.
39.717
12.796
pct.
100
32
4.963
3.351
1.376
312
1.364
4.778
21
14
6
1
6
21
5.071
3.721
2.095
333
1.577
7.248
13
9
5
1
4
18
27
423
4.329
7.006
0
2
19
30
75
936
6.237
19.673
0
2
16
50
2.269
497
4.240
10
2
18
4.717
2.819
12.137
12
7
31
Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og
kapitel 2 (særligt 2.3)
Knap en tredjedel af den samlede afledte værditilvækst havner i turismeerhvervene, mens 18 pct. havner i
detailhandelen og resten i restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter
skaber turismen ikke overraskende stor værditilvækst også uden for turismeerhvervene.
Sammenholdt med turismens beskæftigelseseffekter skabes der relativt mere værditilvækst uden for
turismeerhvervene. Med andre ord er turismens kernebrancher relativt mere beskæftigelsesskabende end
værdiskabende.
Tabel 4.2.2 fordeler den samlede afledte værditilvækst regionalt. Igen gælder det, som ved beskæftigelsen,
at ikke hele den regionale effekt stammer fra turisme i egen region (intra-effekt), men i et vist omgang også
fra turismeforbrug i andre regioner (inter-effekt). På den måde kan man ikke entydigt sammenligne
13
I 'Turismens økonomiske betydning 2010' blev den afledte værditilvækst beregnet til 53,7 mia. kr. eller 72 pct. af
turismeforbruget. Faldet i værditilvæksten i indeværende rapport i forhold til sidste års rapport kan dels tilskrives, er
der faktisk har været mindre tilbage i 2011 af virksomhedernes produktion til løn og profit sammenlignet med 2010.
Anden del af forklaringen skal findes i LINE-modellen. Noget tyder på, at bruttoværdivæksten i 2010-rapporten var
overestimeret.
30
turismeomsætningen i en region med fx beskæftigelsen eller værditilvæksten, der beskrives for regionerne
her.
Som det var tilfældet for beskæftigelsen, er Region Hovedstaden med 38 pct. af den samlede turismeskabte
værditilvækst, den mest dominerende region, efterfulgt af Region Syddanmark med 21 pct. Mens turismens
samlede værditilvækst inkl. afledte effekter står for 2,6 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen
forskel regionerne imellem. Turismens fylder relativt mest i Region Nordjylland med en andel på 3,2 pct., og
mindst i Region Midtjylland med 2,4 pct.
Tabel 4.2.2 Værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2011
Værditilvækst afledt
af turismen
Fordeling
mio. kr.
I alt
Heraf
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Andel af samlet
værditilvækst
pct.
39.717
100
2,6
15.095
7.637
4.647
4.180
8.157
38
19
12
11
21
2,7
2,4
3,2
2,7
2,8
Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter .
4.3 Skatteindtægter fra turismen
Den sidste effekt af turismen opgjort i rapporten omfatter betydningen af turismeforbruget for
skatteprovenuet. Når turister bruger penge, skaber de ud over beskæftigelse og øget værditilvækst også et
skattegrundlag for stat, regioner og kommuner. Provenuet optræder gennem moms og afgifter ved det
direkte salg til turisterne over disken, og via de personskatter som de turismeskabte ansatte betaler til stat,
region, kommune og kirke, samt via selskabsskatter, som virksomheder betaler af deres overskud.
mia. kr.
Figur 4.3.1 Samlede skatter og afgifter afledt af turismen
16
14
12
10
8
6
4
2
0
13,4
4,6
4,3
1,6
2,7
1,4
0,1
31
Samlet afleder turismen 28,1 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 3,3 pct. af de samlede skatter og
afgifter i Danmark. Moms står bag størstedelen af turismens skattemæssige provenu med 13,4 mia. kr.
svarende til 48 pct. af de samlede afledte turismeskatteindtægter. Herefter følger vare- og punktafgifter
med 4,6 mia. kr. (16 pct.) og kommuneskatter med 4,3 mia. kr. (15 pct.).
Figur 4.3.2 Fordeling af skatte og afgifter afledt af turismen 2011
Regionsskatter
5%
Statsskatter
10%
Kommuneskatter
15%
Kirkeskatter
0,4%
Moms/
merværdiafgift
48%
Selskabsskatter
6%
Vareskatter/
punktafgifter
16%
Tabellerne 4.3.1 og 4.3.2 viser det turismeskabte offentlige provenu, opdelt på hhv. vare-, person- og
selskabsskatter. Bemærk, at de beregnede provenuer ikke tager højde for den kommunale
udligningsordning, og skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter.
Af tabel 4.3.1 fremgår det, at turismen inkl. afledte effekter skaber et provenu på 19,6 mia. kr. i vareskatter,
moms og selskabsskatter. Størstedelen af dette provenu kan tilskrives moms (68 pct.), og størstedelen
falder i Region Hovedstaden (37 pct.).
Tabel 4.3.1 Vare- og selskabsskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2011
Vareskatter/
punktafgifter
I alt
Heraf
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
4.606
Moms/
merværdiafgift
mio.kr.
13.392
1.311
998
659
633
1.005
5.127
2.396
1.655
1.536
2.678
Selskabsskatter
Vare-, moms og
selskabsskatter i alt
1.594
19.592
773
272
116
158
274
7.211
3.666
2.431
2.327
3.957
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
32
Som det fremgår af tabel 4.3.2, står turismeforbruget i 2011 – inkl. afledte effekter - bag et
personskatteprovenu på 8,5 mia. kr. Godt halvdelen kan tilskrives kommuneskatter, mens godt 31. pct. kan
tilskrives de statslige indkomstskatter. De resterende godt 18 pct. er kirke og regionsskatter
(sundhedsbidrag). 42 pct. af personskatterne falder i Region Hovedstaden.14
Tabel 4.3.2 Personskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2011
Kommuneskatter
I alt
Heraf
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Kirkeskatter
Regionsskatter
(sundhedsbidrag)
Statsskatter
Personskatter i alt
2.664
8.511
1.173
484
272
261
472
3.649
1.572
902
840
1.548
4.328
126
mio. kr.
1.393
1.832
805
466
429
797
46
26
17
13
25
598
257
147
137
254
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
14
I forhold til det opgjorte personskatteprovenu i 'Turismens økonomiske betydning 2010' på 13,2 mia. kr. kan det
virke paradoksalt, at personskatterne i nærværende rapport 'kun' opgøres til 8,5 mia. kr. Dette hænger sammen med
den lavere bruttoværditilvækst i årets analyse, der netop er summen af lønninger og profit og dermed er grundlaget
for beskatningen. Se også fodnoten i afsnit 4.2.
33
5. Turisternes døgnforbrug
Dette kapitel indeholder en oversigt over turisternes døgnforbrug og gruppedøgnforbrug. I kapitlet
beskrives også metoden, der er brugt til beregning af døgnforbruget. Beregningen af døgnforbrugene
bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011. I turistundersøgelsen blev der i 2011 foretaget
ca. 12.000 interviews med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af
disse var ca. 8.000 af interviews med udenlandske turister. Interviewstederne er udtrækket af Danmarks
Statisk, og undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I
turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger, og hvad disse penge går til. Kilder til
øvrige døgnforbrug kan ses i afsnit 7.5.2.
5.1 Døgnforbrug og gruppeforbrug
Tabel 5.1.1 viser døgnforbrug og gruppedøgnforbrug. Det ses, at det højeste døgnforbrug er at finde blandt
hotelgæsterne, hvor forretningsturisterne har et højere døgnforbrug end ferieturisterne.
Det er kun for overnatningsformer dækket af Turistundersøgelsen og lystbåde, at den gennemsnitlige
gruppestørrelse er tilgængelig (se appendiks 5). For disse overnatningsformer kan man således beregne et
døgnforbrug per rejsegruppe, og dette ændrer i nogle tilfælde størrelsesforholdet mellem de forskellige
overnatningsformer. For eksempel er døgnforbruget for udenlandske campinggæster lavere end for
udenlandske feriecentergæster, men justerer man for gruppestørrelserne i den typiske rejsegruppe er
resultatet omvendt. Dette betyder, at de udenlandske campinggæster som gruppe lægger flere penge i
døgnet end feriecentergæsterne.
Tabel 5.1.1 Døgnforbrug og gruppedøgnforbrug på overnatningsformer for 2011
Døgnforbrug
Danmark
Udlandet i alt
kr.
Turistundersøgelsen 2011
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Andre/ældre undersøgelser
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Gruppedøgnforbrug
Danmark
Udlandet i alt
1.078
1.637
495
246
682
471
1.378
2.072
484
365
900
450
2.613
3.846
1.885
702
2.039
1.282
3.536
4.961
1.044
1.074
2.285
1.331
312
1.037
186
604
237
285
400
292
266
1.013
498
585
335
380
655
-
665
-
Note: Gruppestørrelse kendes ikke for alle overnatningsformer.
34
Appendiks 6 indeholder døgnforbrug på nationaliteter og gennemsnitlige døgnforbrug på tværs af
overnatningsformer, mens appendiks 8 indeholder tilsvarende tabel for gruppedøgnforbrug. Appendiks 7
indeholder fordelingen af døgnforbruget på de produkter der arbejdes med i TSA-sammenhænge.
5.2 Metode omkring beregning af døgnforbrug
Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på hotel-forretning, hotel-ferie, camping,
vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region.
Der er dog et krav om, at der skal være mindst 20 interviews før et døgnforbrug kan accepteres. Dette
betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker skridtvis på følgende måde:
1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region på hver nationalitet. Er der 20 interviews indenfor
regionen på nationaliteten, så har man et døgnforbrug..
2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region deles Danmark op i Region
Hovedstaden og 'resten af landet'. Hvis der er 20 eller flere interviews på nationaliteten i 'resten af
landet', så bliver turisterne tildelt dette 'uden for Region Hovedstaden' døgnforbrug.
3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter der ikke har fået
tildelt et døgnforbrug, så beregnes dette på hele landet. Hvis der er 20 interviews på hele landet, så
bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug.
4. Er der ikke 20 interviews på landsplan, så bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for
hele udlandet på overnatningsformen.
Overstående metode er brugt i TSA-sammenhænge, og disse døgnforbrug kan ses for hver
overnatningsform for hver nationalitet i appendiks 6. I de overordnede døgnforbrug for hver nationalitet i
appendiks 6 er der dog set bort fra reglen om de 20 observationer, da der ofte efterspørges fx et kinesisk
eller russisk døgnforbrug. Et eksempel er Sydkorea, hvor der i turistundersøgelsen findes 17 interviews på
hotel-forretning, 3 interviews på hotel-ferie og 5 interviews på vandrerhjem. Det sydkoreanske
døgnforbrug er således det vejede gennemsnit af disse i alt 25 interviews.
5.3 Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme
I turistundersøgelsen spørges der til forbruget i går. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på
afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand
ikke er indeholdt i deres døgnforbrug. Vi har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret
dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt oven på det
rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen.
Nogle typer af erhvervsturister kender ikke altid deres eget døgnforbrug præcist, da deres arbejdsgiver
betaler udgifter. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messe-deltagere, faglige studierejser og
belønningsrejser. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne
undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug for disse turister vha. en MICE-faktor. MICEfaktoren er forskellig segmenterne imellem.
5.4 Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning
Døgnforbrugene danner sammen med overnatningstallene basis for beregning af det samlede
turismeforbrug. VisitDenmarks døgnforbrug dækker dog ikke alle turisternes udgifter, og derfor lægger
Center for Regional og Turismeforskning nogle ekstra ting på – fx turisterne forbrug af 'langdistance
35
lokaltransport'. Dette sammen med den afstemning med nationalregnskabet der sker i LINE modellen
betyder, at øvelsen døgnforbrug gange overnatninger ikke præcist lig med TSA-forbruget.
36
6. Den offentlige sektors investeringer i turismen
Dette kapitel gennemgår i overordnet form de offentlige investeringer i turismen fra 2007 til 2011 for
staten, regionerne og kommunerne. Den offentlige sektor investerer i turismen i form af fx midler til
turisme- og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation (fx turistkontorer). Men der
kan også være et turismeindhold i fx grønne investeringer og investeringer i infrastruktur. Den slags
turismeinvesteringer er ikke indeholdt i tallene i dette kapitel, der kun belyser de offentlige investeringer i
turisme, hvor fremme af turisme er hovedformålet med midlerne. Det er i dette lys tallene i dette kapitel
skal ses. Læs i øvrigt afsnit 7.1-7.3 for en uddybende beskrivelse af talmaterialet for hhv. staten, regioner og
kommuner.
De overordene tal for turismeinvesteringerne i perioden fremgår af tabel 6.1. Der er sket en lille stigning i
det samlede offentlige turismeinvesteringer i perioden i løbende priser. I 2007 blev der således investeret
knap 590 mio. offentlige kroner i turismen, mens beløbet i 2011 var godt 665 mio. kr. Korrigeres for
inflation svarer udviklingen dog stort set til 0-vækst.
Det er også værd at bemærke, at statens andel af de samlede offentlige turismeinvesteringer i 2011 var 21
pct. mod 24 pct. i 2007. Udviklingen kan både forklares ved et fald i de statslige investeringer, men også ved
en stigning i de regionale investeringer i perioden. I 2007 udgjorde de regionale investeringer 29 pct. af de
samlede offentlige turismeinvesteringer, mens de i 2011 udgjorde 39 pct. Den regionale udvikling skal både
ses i lyset af strukturreformen i 2007, det ændrede VisitDenmark mandat i 2010 der betød, at
destinationsudviklingen flyttede fra VisitDenmark til regioner og kommuner, og den store regionale
aktivitetsinvestering i 2011 på 177 mio.kr. De kommunale investeringer er faldet lidt i perioden i løbende
priser, hvilket betyder at der reelt har været et fald.
Tabel 6.1 Offentlige turismeinvesteringer
I alt
Heraf:
Staten
HerafVisitDenmark midler
Fordeling af VDK-midler
Basisfinansiering
OGM-midler
Øvrige midler
Regionerne
Heraf:
Grundfinansiering
Regioner/Vækstforas investeringer i
udviklingsaktiviteter i relation til
turisme og oplevelsesøkonomi
Kommunerne (konto 6.48.62)
2007
2008
589
639
144
122
157
144
141
136
114
0
8
173
115
28
1
207
62
111
273
2011
2012
666
-
2011
pct.
100
129
134
143
130
129
129
21
20
117
15
3
222
114
19
1
168
113
16
1
258
113
15
0
-
81
81
85
81
81
17
2
0
39
0
12
126
141
84
177
-
275
2009
2010
mio. kr.
639
557
276
259
265
-
27
40
Note: Se særskilte noter afsnit 6.1-6.3
Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber, Danske Regioner og KL
37
6.1 Staten
Tabel 6.1.1 er udarbejdet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik. Tabeller viser de statslige
turismeinvesteringer som de er registreret af Danmarks Statistik. Inden for offentlige udgifter arbejdes der
med en funktionel fordeling af de offentlige udgifter kaldet COFOG, Classification of Functions of
Government. Inden for denne ramme registreres de offentlige udgifter efter det formål som størstedelen af
midlerne går til. Går fx 49 pct. af midlerne på en statskonto til turisme, mens de resterende 51 pct. går til
grønne initiativer får udgiften COFOG-koden 'miljø' og ikke 'turisme'. Således fremgår fx heller ikke
investeringer i infrastruktur eller generelle erhvervsstøtteordninger af tabel 6.1.1, selv om de kan have en
positiv effekt på turismen. Tallene i tabellen er derfor ikke et fuldstændigt billede af statslige
turismeinvesteringer, men giver dog en indikation af niveauet og udviklingen.
Siden 2007 er niveauet for statslige turismeinvesteringer faldet med 14,4 mio. kr. i løbende priser. Faldet er
altså endnu større hvis inflationen indregnes. Udviklingen dækker dog over en lille stigning fra 2007 til 2008
pga. OGM-midlerne (Offensiv Global Markedsføring). I 2009 blev VisitDenmarks OGM-midler dog halveret
og 2012 er sidste år med disse midler. De OGM-midler der ikke er tilgået VisitDenmark fremgår ikke af
tabellen. Det skyldes, at markedsføringsfonden vurderer, at disse ikke er direkte turismerelaterede. De
andre statslige turismeinvesteringer er primært gået til den turismepolitiske vækstplan og, fra 2011,
Videncenter for Kystturisme.
6.1.1 Statslige turismeinvesteringer
I alt
Heraf VisitDenmark relaterede midler
Fordeling af VDK-midler:
Basisbevilling
OGM-midler
Øvrige initiativer
2007
2008
2011
2012
156,6
144,0
2009
2010
mio. kr.
140,7
129,4
135,5
134,0
143,9
121,7
143,1
130,3
129,5
128,8
113,6
0
8,1
115,0
28,4
0,6
117,3
15,4
2,8
113,4
15,9
1,0
113,4
15,4
-
114,2
18,8
1,0
Noter:
1) Midlerne der ikke går til VisitDenmark går til 'turismepolitisk vækstplan' og , fra 2011, Videncenter for
Kystturisme.
2) De samlede statslige investeringer er baseret på et COFOG=473 (turisme) særudtræk fra Danmarks Statistik. Der
er dog set bort fra enkelte tekniske korrektioner og afskrivninger fra Danmarks Statistiks side. Derudover er der set
bort fra OGM-midler tildelt andre end VisitDenmark, da det vurderes, at disse ikke direkte har noget med turisme
at gøre, samt statskonto 27.31.15.10 'Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud' ( Forbrugerrådet i
2007), der heller ikke har noget med turisme at gøre trods en COGOF=473 kode.
3) VisitDenmark midlerne er registeret det år det er bevilliget til VisitDenmark, hvilket kan afvige fra den
regnskabsmæssige registrering af midlerne.
Kilder: VisitDenmarks Regnskaber og særkørsel fra Danmarks Statistik.
1. juli 2010 trådte en ny lov om VisitDenmark i kraft. Med loven omdannedes VisitDenmark til en ren
markedsføringsorganisation, og VisitDenmark beskæftiger sig således ikke med destinationsudvikling.
Denne opgave bliver nu varetaget af regioner og kommuner. VisitDenmarks midler bruges således nu til
markedsføringsprojekter og aflønning af medarbejdere. Markedsføringsmidlerne geares med midler fra
private samarbejdspartnere.
38
6.2 Regionerne
De regionale investeringer i turismen sker på to områder. For det første som grundfinansiering af de
regionale turismeselskaber, som er etableret i hver region. For det andet er de regionale investeringer
målrettet aktiviteter, der bl.a. skal styrke innovation, produkt- og oplevelsesudvikling.
Grundfinansieringen af de regionale turismeudviklingsselskaber fra regionsråd/vækstfora fremgår af tabel
7.2.1.
Tabel 6.2.1 Grundfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber fra vækstfora/regionsråd
2007
2008
2009
2010
2011
2012
mio. kr.
I alt
62,0
80,8
81,3
84,7
81,0
80,7
Heraf
VisitNordjylland
18,0
21,4
21,4
21,4
16,9
16,9
Midtjysk Turisme
2,5
5,0
5,2
5,4
5,6
7,3
Syddansk Turisme
8,0
7,0
7,0
7,5
7,5
5,9
Østdansk Turisme
7,6
7,6
7,8
8,1
9,0
8,0
Wonderful Copenhagen*
25,0
38,9
38,9
41,2
40,9
41,1
Destination Bornholm
0,9
0,9
1,0
1,1
1,1
1,5
Kilde: Danske Regioner
Som det ses af tabel 7.2.1 tegnede regioner/vækstfora sig i 2012 for samlede investeringer i de regionale
turismeudviklingsselskaber på knap 81 mio. kr. Wonderful Copenhagen modtog den største andel på godt
41 mio. kr., mens VisitNordjylland modtog den næststørste med knap 17 mio. kr. Samlet har niveauet de
sidste 5 år ligget på godt 80 mio. kr., men med en aftagende tendens, der er mere markant end tabellen
umiddelbart indikerer, da tallene er i løbende priser.
Akkurat som det er tilfældet med VisitDenmarks midler fra staten, geares de regionale turismeselskabers
basisbevillinger med bl.a. privat medfinansiering i forbindelse med konkrete aktiviteter. Denne
gearingsfaktor varierer fra selskab til selskab.
Udover bevillingerne til de regionale turismeudviklingsselskaber står regioner/vækstfora endvidere bag
investeringer i en lang række udviklingsprojekter. Projekterne dækker bredt og omfatter bl.a. udvikling af
nye attraktioner, vandreruter, aktiviteter indenfor storbyturisme, kulturtilbud, formidling (bl.a. digitale
platforme) af regionale fødevarer, naturoplevelser, grøn turisme, leg og læring kurser og opkvalificering
målrettet medarbejdere indenfor turismen mv.
Regionernes/vækstforaenes samlede bevillinger til disse udviklingsaktiviteter fremgår af tabel 6.2.2.
Tabellen viser, at regioner og vækstfora i 2011 investerede knap 177 mio. kr. i flerårige
udviklingsaktiviteter, der bredt dækker turisme- og oplevelsesøkonomi. Investeringerne suppleres i
varierende omfang af ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. De regionale
udviklingsaktiviteter fokuserer dels specifikt på turisme, dels bredere på udvikling af nye oplevelsestilbud
og –produkter.
39
Tabel 6.2.2 Vækstforas/regioners investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi
2007
2008
2009
2010
2011
mio. kr.
I alt
110,9
126,4
141,0
83,6
176,7
Heraf
Nordjylland
47,8
14,7
29,3
15,1
18,9
Midtjylland
7,1
41,3
23,4
26,0
90,4
Syddanmark
7,2
62,2
39,1
4,8
35,6
Sjælland
16,4
1,0
2,4
1,3
14,4
Hovedstaden
26,9
5,5
40,5
15,7
14,5
Bornholm
5,5
1,7
6,3
20,7
2,9
Note: For langt størstedelen af de igangsatte initiativer er der tale om flerårige projekter. Dvs. at projekterne spreder
sig over flere år.
Kilde: Danske Regioner
6.3 Kommunerne
I de kommunale regnskaber findes en konto, en såkaldt funktion, 6.48.62 kaldet 'Turisme'. Regnskabsposter
for denne konto kan ses i nedenstående tabel. De kommunale turismeinvesteringer lå i 2011 således under
niveauet i 2007. Specielt siden 2009 er niveauet faldet – og det i løbende priser. Udviklingen skal ses i lyset
af den pressede konjunktursituation i perioden.
Denne post på de kommunale regnskaber repræsenterer hvad kommunerne eksplicit konterer som
turismeforbrug. Der er givetvis også et turisme-indhold i forbruget konteret på andre funktioner. Hvad
dette beløber sig til er ikke til at sige.
Tabel 6.3.1 Konto 6.48.62 'Turisme' på de kommunale regnskaber
2007
2008
Hele landet
Kommunerne i:
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
272,6
36,4
30,3
70,9
61,5
73,5
2009
2010
2011
mio. kr.
275,1
275,9
258,8
265,2
40,0
38,3
51,8
67,3
61,3
41,6
37,3
59,9
64,1
62,4
36,8
31,7
74,6
66,0
66,0
37,6
37,0
66,8
65,9
68,6
Kilde: Danmarks Statistik, tabel regk31, excl. beregnede omkostninger, dranst 1-3.
Hvad beløbet på funktion 6.48.62 præcist bliver brugt til, fremgår ikke umiddelbart af de kommunale
regnskaber. Men Kommunernes Landsforening har tidligere gennemført en undersøgelse blandt deres
medlemmer, og de er kommet frem til følgende fordeling:
40
Tabel 6.3.2 Fordeling af kommunalt turismeforbrug
I alt
Heraf:
Lokale turistbureauer/-informationer/-foreninger
Regionale turismeudviklingsselskaber
Fælleskommunale destinationssamarbejder på turismeområdet
Lokale turismeudviklingsaktiviteter, fx projekter, events m.v.
Andet i relation til turismefremme
Andel
pct.
100
68
3
8
16
5
Kilde: Kommunernes Landsforening
På baggrund af denne undersøgelse er de 265 mio. kr. fra konto 6.48.62 i 2011 fordelt i ”Turistinformation
(Turistbureauer mv.)” med 180 mio. kr. og ”Turismemarkedsføring, turismespecifikke udviklingsprojekter
mv.” med 85 mio. kr.
41
7. Bag om rapporten
Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2011” er at beregne det samlede turismeforbrug i
Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget
står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den
lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter.
Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv.
turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
Overblik over rapportens metodiske grundlag
Dette kapitel gennemgår de to metoder mere detaljeret, og kapitlet redegør for brugen af datakilder,
usikkerheder mv. Efter en gennemgang af hhv. satellitregnskabet samt LINE-modellen beskriver kapitlet,
hvilke ændringer i metoden, der er foretaget siden 2010-rapporten. Kapitlet afslutter med oversigt over
kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet.
7.1 Turismesatellitregnskabet som metode
Internationalt anerkendt metode
Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra
UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt
turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række standardtabeller,
hvoraf flere indgår i nærværende rapport.
42
Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab
Tabel
Indgår i
DK
Beskrivelse
Note
1
Indgående turisme
(udlændinge i Danmark)
En del af den samlede efterspørgsel – en del
af eksporten
Ja
2
Indenlandsk turisme
(danskere i Danmark)
En del af danskernes private forbrug
Ja
3
Udgående turisme
Ikke knyttet til andre TSA tabeller – en del af
importen
Delvist
(danskere i udlandet)
4
Internt turismeforbrug
Sammenlægning af tabel 1 og 2, og tilføjelse
af indenlandske forretningsrejser
Ja
5
Produktion af turismevarer
Fx produkter og serviceydelser af
turismespecifikke brancher, men også andre.
Ja
6
Internt udbud og
turismeforbrug pr. produkt
Sammenlægning af tabel 4 og 5.
Ja
7
Beskæftigelse
Antal beskæftigede i turisme-specifikke
brancher – altså set fra udbudssiden
8
Investeringer
Investeringer i turismespecifik fast realkapital
- fx hoteller, restauranter m.v.
Nej
9
Offentligt turismeforbrug
Offentligt forbrug til turismespecifikke formål
– fx markedsføring, turistinformation,
markedsresearch osv.
Ja
10
Ikke-monetære indikatorer
Antal ankomster, overnatninger, og
overnatningssteder
Ja
Hjertet i et turismesatellitregnskab.
ja
Resultaterne fra turismesatellitregnskabet, opstillet på denne måde, kan ses i appendiks.
Datakilder
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de
officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om
efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om
udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange
det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke
overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede
døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet.
43
Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse
turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.
 Efterspørgselsside
På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage
turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport
arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem,
feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende
hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning).
Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst
belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i
form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse
(2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der
spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man
danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge.
Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder
(overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af
usikkerhed for hver overnatningsform.
 Udbudsside
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra
nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre
hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke
brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet.
Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge
bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning
af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs
samfundsøkonomiske model, SAM-K.
Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt.
Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af
metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der
betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal.
På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En
vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller
slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en
egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre
kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister
overnattende eller med bopæl i andre kommuner – i kraft af fx attraktioner – men med få
overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa.
44
7.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter
I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både
direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den
internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale
sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor
illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
Figur 7.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang
række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af
turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder,
som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det
oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til
deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig
er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den
danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
45
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator 
Direkte indirekte induceret import
Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i
økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens resume, der
relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat.
For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det
i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret
og dermed bedre anvendelig end fx ADAM modellen, som er national.
7.3 Ændringer i metoden siden 2010
Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af
turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der
kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største
usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne
fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT
konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver
imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau.
I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010' er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data
der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige TSA, og at det ikke giver mening at lave
tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2011. Ændringerne er kort
beskrevet i det følgende. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller
ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem
regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst.

Nye døgnforbrug for centrale kommercielle overnatningsformer
Døgnforbrug fra VisitDenmarks turistundersøgelse 2011 er blevet implementeret for de kommercielle
overnatningsformer hotel-forretning, hotel-ferie, vandrerhjem, camping og feriehuse. I forhold til
døgnforbrugene fra turistundersøgelsen 2008, der i inflateret form blev brugt i 'Turismens økonomiske
betydning 2010', er der især sket en stigning i feriehusgæsternes døgnbrug, der er steget med ca. 20 pct.
Derudover er der lagt 30 kr. ekstra til døgnforbruget for feriehuse. Disse 30 kr. dækker forbrug af el, varme
og vand. Dette forbrug fanges ikke af turistundersøgelsen, da denne spørger til forbruget dagen før, mens
forbruget af el, varme og vand enten bliver afregnet på afrejsedagen eller efter hjemkomsten. Estimatet
bygger på data fra Feriehusenes Brancheforening. Metoden der bruges til beregning af døgnforbrug
beskrives i rapportens kapitel 5.
Implementeringen af de nye døgnforbrug har særligt betydning for tyskernes turismeforbrug pga. tyskernes
overnatningsvolumen i feriehusene.
46

Overnatningstal for feriehuse opjusteret
Da 'Turismens økonomiske betydning 2010' blev publiceret skete det på baggrund af for få overnatninger i
lejede feriehuse. Fejlen i Danmarks Statistiks tal kunne tilskrives en misforståelse mellem Danmarks
Statistik og indberettere af antal feriehusovernatninger. Dette er siden blevet korriget for årene 2010 og
2011 (men fejlen eksisterer stadig i mindre form for årene i 2008 og 2009 i Danmarks Statistiks tal).
Dette betyder isoleret set en lille mio. ekstra feriehusovernatninger. Og som for de nye døgnforbrugs
vedkommende trækker det primært det tyske turismeforbrug opad.

Nye kilder til krydstogtturismen
Der er beregnet nye besøgstal og døgnforbrug for krydstogtturismen. Besøgstallene er fundet ved
indsamling af krydstogtdata fra krydstogthavnene i Danmark. Kapaciteten på krydstogtskibe er stort set
altid fuldt udnyttet. Ved at kombinere havnenes ankomstlister og kapacitetsoplysninger fra skibene får man
således et tal for antal krydstogtbesøg.
Nationalitetsfordelingen er fundet ved en telefonisk rundspørge blandt havnene og vha. rapporten
'Overview. Cruise passenger and Crew Surveys Copenhagen' udarbejdet for Wonderful Copenhagen Cruise
Network (CCN), der netop dækker krydstogtturismen i København 2011.
Krydstogtgæster kan inddeles i to kategorier – transit og turnaround. Transitgæster kommer typisk ind med
skibet om morgenen eller formiddagen og sejler videre om eftermiddagen eller aftenen. Turnaround
gæster står enten af eller på skibet. Alle transit-passager tæller i TSA-sammenhænge med, og det gør den
del af turnaround passagerne der ikke overnatter på land, men fx tager direkte til lufthavnen. Den
resterende del af turnaround passagerne tæller ikke med i krydstogt-opgørelsen i TSA sammenhænge, da
de allerede dækkes af overnatningsstatistikkerne. Dermed undervurderer TSA-tallene krydstogtsbranchens
betydning. I København er oplysninger fra CCN-rapporten brugt til at lave denne fordeling. Dog er der
justeret for den ganske lille del af skibene, der bliver i havnen mere end én dag. Uden for København
antages det, at al krydstogtturisme er af transit-typen, hvilket er kvalificeret i rundspørgen med havnene.
CCN rapporten indeholder også oplysninger om døgnforbrug for krydstogtturister i København, som er
implementeret i nærværende rapport. For krydstogtturister uden for København er forbruget fundet ved at
gange krydstogtsforbruget i København med forholdet mellem hotel-feriegæsters forbrug uden for
København og hotel-feriegæster i København eksklusiv forbrug på overnatning. Kilden til dette er
VisitDenmarks turistundersøgelse 2011.


47

Lokal langdistance transport
VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark
til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen15. Tallet findes dog
ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til
svarende til rundt regnet 3 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til – fx
forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv.
Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske betydning' leverer VisitDenmark
bl.a. et forfinet datasæt til CRT der summer til hvad VisitDenmark har leveret til Danmarks Statistik. Dette
lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser, afstemmer med
nationalregnskabet mm. En af de poster CRT lægger til er udenlandske turisters forbrug af 'langdistance
lokal transport'. Dette beløb udgør omkring 2 mia. kr. og dækker udenlandske turisternes forbrug på
indenrigsflyvning, færgeudgifter internt i Danmark, betaling for tunneller og broer og biludlejning.
Tidligere har CRT efter aftale med VisitDenmark presset det samlede udenlandske turismeforbrug ned til
det niveau som VisitDenmark har afleveret til Danmarks Statistik for at få ensartethed og
overensstemmelse mellem tallene. Dette har dog betydet, at det udenlandske forbrug i TSA-sammenhænge
på andre produkter er blevet kunstigt lavt.
I år har VisitDenmark sammen med CRT besluttet ikke at presse den udenlandske turismeomsætning
kunstigt ned efter CRT har lagt de ca. 2 mia. kr. til i langdistance lokaltransport. Dette er sket efter, at
VisitDenmark har analyseret forbrugsdata fra turistundersøgelsen og konkluderet, at lokal-transport
komponenten i turistundersøgelsen primært dækker 'lokal lokal transport' – dvs. taxikørsel, busudgifter
osv. Der er dog muligvis et element af dobbelt-tælling i denne øvelse, men VisitDenmark vurderer, at den
nye metode er mere retvisende. Der vil dog fremadrettet blive arbejdet videre med at dokumentere dette.
Metodeskiftet har endvidere den effekt, at der ikke længere er 100 pct. overensstemmelse mellem TSA-tal
for det udenlandske forbrug og turismedelen af Danmarks Statistiks rejsepost på indtægtssiden.
Bestræbelsen fra begge sider er dog, at denne overensstemmelse fremadrettet skal genskabes.
Det kan som kuriositet bemærkes, at LINE-modellen kun kan køre med denne nye metode alene af den
grund, at den udenlandske turismeomsætning inkl. langdistance lokaltransport tilfældigvis ikke overstiger
indtægtssiden af rejseposten på betalingsbalancen, der jo også indeholder forbrug fra udenlandske
studerende og pendlere. Hvis dette ikke var tilfældet ville der opstå problemer med LINE-afstemningen ift.
nationalregnskabet.

Branche- og varegrupper
FN og Eurostat udarbejder med jævne mellemrum nye grupperinger og retningslinjer for officielt statistik
som Danmarks Statistik også skal implementere. Disse nye tiltag sker for bedre at kunne beskrive
samfundet i takt med at det forandrer sig.
For 'Turismens økonomiske betydning 2011' har det betydet implementering af nye branchekoder- og
varegrupperinger i forhold til forrige rapport. Nærværende rapport bruger således den såkaldte DB07
15
www.statistikbanken.dk/bop6
48
gruppering for brancherne og ikke DB03, der lå til grund for 'Turismens økonomiske betydning 2010'. Og
tilsvarende for varer. Der er ikke en 1:1 sammenhæng mellem nye og gamle branchegrupper, hvilket er
endnu en grund til, at resultaterne i denne rapport ikke kan sammenlignes med tidligere års rapporter. Der
er løbende i rapporten knyttet kommentarer til dette og sammenhængen mellem brancher og varer. Kort
kan man dog sige, at produkter går på tværs af brancher. Nogle produkter bliver dog udelukkende
produceret af én branche. For eksempel bliver overnatningsproduktet udelukkende produceret af branchen
'hoteller og andre overnatningssteder', men denne branche producerer flere produkter – fx 'restauranter,
cafe og caterings' (det er dog restaurationsbranchen der primært producerer dette produkt). I afsnit 7.4
kan man i øvrigt se hvilke brancher og varer fra nationalregnskabet der i denne rapport betragtes som
turismebrancher og – varer.

Fald i den turismeskabte værditilvækst og personskatter
Den turismeskabte værditilvækst er faldet i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010' samtidig
med, at det samlede turismeforbrug er steget. Dette er et resultat af tre ting. Værditilvæksten er udtryk for
den del af virksomhedernes omsætning der er tilbage til løn og profit efter at omkostningerne til forbrug i
produktion, fx råvarer og tjenesteydelser købt af virksomhederne, er trukket fra. Når de økonomiske
konjunkturer er pressede som de er i disse år smitter dette negativt af på værditilvæksten. Samtidig er
'forbruget i produktion' steget kraftigere end omsætningen, hvilket ligeledes reducerer værditilvæksten.
Derudover tyder noget på, at LINE-beregningen af den turismeafledte værditilvækst simpelthen var for høj i
'Turismens økonomiske betydning 2010'.
Når værditilvæksten falder, er det ikke overraskende at også de turismeafledte skatter, især
personskatterne, falder, da en stor del af grundlaget for personskatter er indeholdt i værditilvæksten.
49
7.4 Turismebrancher og – varer – afgrænsninger
7.4 1 Turismeerhverv
NACE (rev. 2)
DB07
Turismeerhverv
Overnatningssteder
55.10
55.10.10
Hoteller
55.10
55.10.20
Konferencecentre og kursusejendomme
55.20
55.20.00
Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30
55.30.00
Campingpladser
55.90
55.90.00
Andre overnatningsfaciliteter
68.31
68.31.20
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter m.v.
56.10
56.10.10
Restauranter
56.10
56.10.20
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21
56.21.00
Event catering
56.29
56.29.00
Anden restaurationsvirksomhed
56.30
56.30.00
Café, værtshuse, diskoteker mv.
49.10
49.10.00
Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31
49.31.10
Rutebuskørsel, by - og nærtrafik
49.31
49.31.20
S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32
49.32.00
Taxikørsel
49.39
49.39.20
Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10
50.10.00
Sø - og kysttransport af passagerer
50.30
50.30.00
Transport af passagerer ad indre vandveje
51.10
51.10.10
Ruteflyvning
51.10
51.10.20
Charter/taxiflyvning
52.21
52.21.30
Drift af betalingsveje, - broer og tunneler *
77.11
77.11.00
Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer**
Rejseservice
79.11
79.11.00
Rejsebureauer
79.12
79.12.00
Rejsearrangører
79.10
79.11.00
Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Forlystelsesparker, museer m.v.
91.02
91.02.00
Museer
91.03
91.03.00
Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04
91.04.00
Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
93.11
93.11.00
Drift af sportsanlæg
93.19
93.11.00
Andre sportsaktiviteter
93.21
93.21.00
Forlystelsesparker o.l.
93.29
93.29.90
Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
93.29
93.29.10
Lystbådehavne ***
50
Detailhandel og turisme relevante erhverv (aggregerede branchegrupper)
10.11-10.92
Fødevareindustrien
11.01-12.00
Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter
19.20
19.20.00
Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
13.00-33.00
Fremstillingsindustrien, for eksempel
14.11.00
14.11.00 beklædningsartikler af læder
15.20.00
15.20.00 fodtøj
26.52.00
26.52.00 ure
46.00
46.00 47.30 Engroshandel og Detailhandel
82.30
82.30.00
82.30 Organisering af kongresser, messer og udstillinger ****
Anm.: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007
* under 'hjælpevirksomhed i forbindelse med transport.
** Under 'udlejning og leasing'.
*** Lystbådehavne var tidligere placeret i 'Rejseservice'.
**** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.
51
7.4.2 Turismeprodukter
Kode i NRNR
Overnatning:
T551010
T551020
T552000
T553000
T559000
T683120
Restaurant:
T561000
T562100
T562900
T563000
Transport:
T491000
T493110
T493120
T493920
T501000
T503040
T511010
T511020
T522130
T771100
Rejseservice:
T791100
T791200
T799000
Kultur
Q910200
S910200
T910200
T910400
T931100
T931900
K930020
Q932100
S932100
T932100
T932910
Turismeprodukter
Hoteller
Konferencecentre, kursusejendom
Ferieboliger og lign.
Campingpladser
Andre overnatningsfaciliteter
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter, pizzeriaer mv.
Event catering
Kantiner, anden restaurantvirksomheder
Caféer, værtshuse, diskoteker
Jernbaner, passagertransport
Rutebuskørsel, by og nærtrafik
Bus S-togstrafik, metro, nærbaner
Turistkørsel, landpassage transport
Sø - og kysttransport af passager
Transport ad indre vandveje
Ruteflyvning
Charter- og taxiflyvning
Betalingsvej, - bro og - tunnel
Personbiludlejning
Rejsebureauer
Rejsearrangører
Turistbureauer, mv.
og forlystelser:
Museer, offentligt ikke markedsmæssige
Museer, offentligt salgsindtægter
Museer, markedsmæssigt
Botaniske og zoologiske haver
Idrætsanlæg, markedsmæssigt
Andre sportsaktiviteter
Driften egne forlystelser mv.
Forlystelsesparker, offentligt ikke markedsmæssige
Forlystelsesparker, offentligt salgsindtægter
Forlystelsesparker o.l.
Lystbådehavne
52
Detailhandel (aggregerede produkter)
100010-100050
110000-120000
190000
130000-330000
T460000-T470000
T823000-VAK82meet
Fødevareindustrien
Drikkevare- og tobaksindustrien
Benzin og andre brændselsprodukter
Fremstillingsindustrien
Detail- og engroshandels avance
Kongres-, messe- udstilling*
Bemærkninger:
*Denne service-vare indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turisme-produkter bliver produceret af turismebrancherne.
Når turismeprodukterne ovenfor i LINE-modellen bliver aggregeret bliver fx produktet "Udlejning af
sommerhuse" produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje" der pga. størrelsen af
den ikke-turismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i tabellerne i rapporten.
Tilsvarende indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen "Erhvervsservice", der
ligeledes er placeret i "andre brancher".
53
7.5 Efterspørgselskilder
7.5.1 Kilder til antal overnatninger
Kilde
Overnatningsstatistikken
Feriehusstatistikken
Producent
Danmark Statistik*
År
2011
Usikkerhed
Lille
Danmarks Statistik
2011
Lille
Danmarks Statistik*
2011
Lille
Danmarks Statistik
2011
Lille
Danmarks Statistik
2011
Lille
Danmarks Statistik*
2011
Lille
VisitDenmark og
CNN/WOCO
2011
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister
og CCNs BREA
analyse fra 2011
Indberetninger til
Dansk Landboferie
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Indsamling
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
Institut for
grænseregionsforskning
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Transportvaneundersøgelsen
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Overnatning
Hotel
Komplet
Geografi
Kommuner
Feriecentre
Kommuner
Camping
Kommuner
Vandrerhjem
Kommuner
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Krydstogt
Kommuner
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling
medl. af DL
Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske
endagsferierejsende
Dansk
endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie
og venner i
Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Kommuner
Landsdele
Kommuner
Dækning
Totaltælling min.
40 senge
Totaltælling min.
40 senge
Totaltælling min.
75 enheder
Totaltælling af
Danhostel medl.
Totaltælling
(frivillig)
Totaltælling min.
25 disponible
huse
Totaltælling
* VisitDenmark opregner for små enheder.
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
54
7.5.2 Kilder til forbrug
Komplet
Geografi
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kilde
Turistundersøgelsen
Producent
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
År*
2011
2011
2011
2011
Kommuner
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
VisitDenmark
2011
Lille
2011
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
Danmarks Statistik
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
Danmarks Statistik
2006
Medium
Festival (overnattende)
Udenlandske
endagsferie-rejsende
Danske endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges ophold
hos familie og venner i
Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Kommuner
CCN analyse fra 2011 og
VisitDenmark
Ferie- og
forretningsrejsende
Ferie- og
forretningsrejsende
Indsamling
WOCO/CNN
Bondegårdsferie
krydstogtskommuner
Amter
2002
Medium
National
Undersøgelse
VisitDenmark
Institut for
grænseforskning
2003
Stor
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Beregnet fra udbudssiden
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Overnatnings-form
Hotel
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Krydstogt
Usikkerhed
Lille
Lille
Lille
Lille
* Opregnet til 2011-priser
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
55
Appendiks 1. Turismen i kommunerne
Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Hovedstaden 2011
Hele regionen
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
Estimerede totale antal
overnatninger og
endagsturister
1.000
41.129
326
262
530
2.893
425
247
467
673
369
1.455
498
772
599
259
3.031
1.784
1.810
289
774
623
562
326
313
19.185
598
667
467
803
122
Turismeforbruget
Ikke-kommercielle
Kommercielle overnatningsformer og
overnatningsformer
endagsrejsende
mio. kr.
15.584
16.505
63
5
170
1.161
164
50
10
27
350
136
91
187
6
148
402
132
614
60
243
147
183
117
58
9.907
245
291
37
579
1
164
126
268
671
253
74
199
303
150
477
242
378
267
167
767
490
880
154
465
302
314
221
110
7.768
338
346
164
395
54
I alt Samlet udbud
mio. kr.
32.089
1.691.987
226
131
438
1.831
417
124
209
330
501
613
333
565
273
315
1.169
623
1.495
214
708
449
497
338
168
17.674
583
637
202
975
54
24.541
18.038
77.028
24.024
38.497
3.942
16.060
18.790
43.601
24.776
19.570
83.709
67.863
31.702
17.158
16.501
30.324
22.986
36.633
39.188
45.447
18.767
10.595
749.702
60.206
75.133
19.807
50.750
6.648
Turismeandel af
samlet udbud
pct.
1,9
0,9
0,7
0,6
7,6
1,1
3,1
1,3
1,8
1,1
2,5
1,7
0,7
0,4
1,0
6,8
3,8
4,9
0,9
1,9
1,1
1,1
1,8
1,6
2,4
1,0
0,8
1,0
1,9
0,8
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus.
56
Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Sjælland 2011
Turismeforbruget
Ikke-kommercielle
overnatninger og
endagsturister overnatningsformer
endagsrejsende
1.000
mio. kr.
Hele regionen
20.775
3.804
4.709
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
762
458
2.558
1.075
1.728
608
482
1.767
1.379
4.329
372
1.233
1.561
178
321
572
1.391
170
58
559
110
160
124
44
471
223
334
146
645
375
6
77
72
229
131
139
388
294
401
202
119
221
353
907
155
338
509
74
124
104
249
I alt Samlet udbud
mio. kr.
8.513
454.237
302
198
947
405
561
326
163
693
576
1.241
301
983
885
80
201
176
478
16.613
23.085
30.099
33.010
59.525
32.888
14.965
24.819
37.530
18.741
20.967
51.874
41.710
8.601
11.229
7.314
21.268
Turismeandel af
samlet udbud
pct.
1,9
1,8
0,9
3,1
1,2
0,9
1,0
1,1
2,8
1,5
6,6
1,4
1,9
2,1
0,9
1,8
2,4
2,2
57
Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Syddanmark 2011
Turismeforbruget
Ikke-kommercielle
overnatninger og
endagsrejsende
1.000
mio. kr.
Hele regionen
31.971
10.273
6.711
I alt Samlet udbud
mio. kr.
16.984
875.487
Turismeandel af
samlet udbud
pct.
1,9
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
637
1.287
769
1.134
660
857
2.274
654
1.608
1.138
1.014
1.068
622
1.955
1.082
3.237
2.976
4.696
168
1.703
279
185
806
556
323
329
207
290
119
702
453
464
168
319
770
339
599
763
1633
93
845
91
164
137
266
94
322
190
448
117
574
85
308
149
255
761
258
639
444
296
26
713
27
349
943
822
417
651
397
738
236
1.276
538
772
316
573
1.531
597
1.238
1.207
1.929
118
1.558
119
22.512
30.070
123.407
1.644
53.337
28.854
33.619
15.019
76.052
8.214
22.166
17.160
15.997
125.571
30.755
53.162
29.389
36.856
29.029
71.258
3.394
1,6
3,1
0,7
25,4
1,2
1,4
2,2
1,6
1,7
6,5
3,5
1,8
3,6
1,2
1,9
2,3
4,1
5,2
0,4
2,2
3,5
Aabenraa
2.152
220
439
658
48.024
1,4
58
Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Midtjylland 2011
Turismeforbruget
Ikke-kommercielle
overnatninger og
endagsrejsende
1.000
mio. kr.
Hele regionen
25.300
9.004
6.249
I alt Samlet udbud
mio. kr.
15.254
938.476
Turismeandel af
samlet udbud
pct.
1,6
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
309
932
903
1.357
886
409
1.200
1.636
714
833
5.033
422
1.441
765
1.067
511
2.584
811
19
243
518
493
381
105
494
381
161
226
2.237
155
499
372
251
104
612
233
101
230
408
230
403
111
118
338
156
321
444
54
444
213
231
128
561
217
120
473
926
723
784
215
611
719
317
547
2.682
209
942
585
482
233
1.173
450
25.706
35.976
65.305
41.887
60.146
49.013
17.858
21.472
8.595
63.301
79.047
3.239
52.688
35.636
31.498
14.453
22.062
72.800
0,5
1,3
1,4
1,7
1,3
0,4
3,4
3,4
3,7
0,9
3,4
6,5
1,8
1,6
1,5
1,6
5,3
0,6
Aarhus
3.487
1.520
1.541
3.061
237.793
1,3
59
Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Nordjylland 2011
Turismeforbruget
Ikke-kommercielle
overnatninger og
endagsrejsende
1.000
mio. kr.
Hele regionen
18.709
4.968
4.639
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Aalborg
445
2.828
3.080
3.220
306
1.229
504
406
1.528
1.155
4.008
54
922
813
810
75
210
127
161
431
216
1.150
163
592
581
531
50
293
54
195
235
371
1.573
I alt Samlet udbud
mio. kr.
9.607
404.321
217
1.514
1.393
1.341
125
503
181
355
667
587
2.723
19.310
42.522
43.432
22.716
1.177
33.996
14.107
14.827
35.377
25.125
151.732
Turismeandel af
samlet udbud
pct.
2,4
1,1
3,6
3,2
5,9
10,6
1,5
1,3
2,4
1,9
2,3
1,8
60
Appendiks 2. Samlet antal overnatninger 2011
I alt Danmark
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
Canada
137.883
108.041
6.669
5.970
3.933
11.702
1.116
16.551
971
1.051
244
611
24.814
4.203
30.207
29.842
74.622
62.120
3.513
3.535
2.775
9.007
720
3.822
498
865
199
4
24.814
4.203
8.166
12.502
63.262
45.921
3.155
2.435
1.159
2.695
397
12.729
473
186
45
607
22.041
17.340
63
63
30
22
1
1
6
0
4
-
414
414
38
32
7
24
9
1
5
0
298
-
31
31
14
11
0
0
2
2
-
406
406
29
24
2
1
3
30
317
-
Polen
Portugal
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
Sverige
1.015
1.015
35
29
7
30
11
5
898
0
22
22
10
8
0
2
2
-
84
84
43
32
1
2
2
0
5
-
405
405
71
51
6
41
11
2
4
218
-
688
688
79
62
2
5
10
0
28
502
-
2.566
2.566
265
266
16
31
23
8
136
1.820
-
11.690
4.118
598
413
306
183
58
218
76
59
6
8
2.194
7.572
Finland
1.000
227
227
89
62
7
20
8
2
1
39
-
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
1.365
1.365
82
67
3
32
20
1
10
1.151
-
21
21
11
9
0
0
1
-
1.615
1.615
107
91
136
309
22
391
37
6
516
-
29
29
14
10
0
2
1
0
-
938
938
105
75
8
20
14
0
26
690
-
95
95
49
41
2
0
3
0
-
87
87
42
41
1
0
3
0
-
7.996
6.506
590
373
451
282
54
754
26
66
6
0
3.903
1.490
Sydkorea
1.000
15
15
7
6
0
0
2
-
Tyskland
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
23.440
16.799
310
224
160
1.659
71
11.003
311
18
13
63
2.967
6.641
1.961
1.961
213
185
8
2
11
1
182
1.359
-
227
227
22
17
2
11
4
1
5
167
-
127
127
51
47
2
16
11
0
0
-
432
432
23
20
0
1
2
3
383
-
3.823
2.186
32
34
0
7
1
3
43
15
92
1.959
1.637
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
2.838
2.838
133
121
28
12
26
363
0
0
2.155
-
643
643
65
61
3
2
6
506
-
Kilder: Se afsnit 7.5.1
61
Appendiks 3. Turisternes opholdslængder 2011
I alt Danmark
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
2,8
5,4
3,9
4,1
5,9
12,6
5,2
9,3
3,8
4,0
1,9
1,0
6,0
4,4
4,3
1,0
5,4
6,3
3,8
4,8
6,0
13,0
5,5
7,3
3,3
4,0
1,8
1,0
6,0
4,4
3,1
1,0
2,5
5,4
4,1
3,3
5,6
11,3
4,6
10,2
4,6
4,0
2,4
1,0
5,0
1,0
3,5
3,5
3,8
4,6
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
3,9
3,9
4,0
3,1
6,6
12,5
5,0
11,6
3,3
4,0
1,5
1,0
3,8
1,0
3,5
3,5
4,2
4,6
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
Polen
Portugal
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
11,4
11,5
4,0
3,5
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
14,0
1,0
4,4
4,4
4,0
4,0
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
3,7
3,7
3,7
6,2
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
4,0
4,0
4,7
3,1
6,6
11,0
5,0
12,7
3,3
4,0
3,2
1,0
3,7
1,0
4,7
4,7
7,4
3,8
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,6
1,0
3,9
3,9
7,4
3,0
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
4,8
1,0
Canada
Finland
Frankrig
antel personer
4,6
3,6
5,6
4,6
3,6
5,6
5,0
3,5
4,2
4,3
2,5
2,8
6,6
6,6
6,6
12,5
12,5
12,5
5,0
5,0
5,0
9,4
9,4
9,4
3,3
3,3
3,3
4,0
4,0
4,0
3,2
3,2
3,2
1,0
1,0
1,0
7,0
5,3
6,3
1,0
1,0
1,0
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
4,1
4,1
4,0
4,0
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
5,8
5,8
4,0
3,2
10,4
11,8
5,0
9,2
10,6
4,0
3,2
1,0
4,0
1,0
3,8
3,8
4,0
2,9
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
4,8
4,8
4,3
3,3
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
6,0
1,0
4,6
4,6
4,3
4,9
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
6,9
1,0
4,0
4,0
4,5
3,6
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
2,7
4,4
4,1
3,4
5,5
10,0
5,2
14,0
3,3
4,0
2,9
1,0
3,8
1,0
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
3,7
3,7
3,9
4,8
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,4
1,0
4,7
4,7
5,6
3,4
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,1
1,0
4,4
4,4
4,0
3,9
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
5,0
1,0
4,5
4,5
4,0
5,2
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
4,5
1,0
1,9
5,4
4,2
4,9
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
6,9
1,0
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Sverige
Sydkorea
Tyskland
antal personer
1,3
4,5
2,7
3,5
4,5
7,8
3,1
4,2
4,5
2,8
4,6
2,9
3,9
6,6
9,1
6,3
12,5
12,4
3,5
5,0
4,2
8,4
9,4
10,1
2,0
3,3
6,6
4,0
4,0
4,0
2,0
3,2
2,3
1,0
1,0
1,0
3,5
5,0
4,6
1,0
1,0
1,0
8,0
8,0
5,1
3,6
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
8,7
1,0
7,7
7,7
4,2
4,6
6,6
12,5
5,0
9,4
3,3
4,0
3,2
1,0
9,0
1,0
Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet
Europa /resten af verden.
Kilder: Se afsnit 7.5
62
Appendiks 4. Antal ankomster 2011
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
Canada
18
18
8
5
0
0
1
0
4
-
107
107
9
10
1
2
2
0
4
0
78
-
9
9
3
2
0
0
0
2
-
88
88
6
6
0
0
1
30
45
-
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
Sverige
22
22
12
5
0
0
0
0
5
-
102
102
15
16
1
4
2
1
4
59
-
147
147
11
16
0
0
2
0
28
90
-
652
652
36
88
3
2
5
2
136
379
-
8.748
1.176
191
146
78
29
16
26
38
15
3
8
627
7.572
I alt
Danmark
49.998
20.156
1.695
1.469
670
931
217
1.771
254
263
129
611
4.136
955
7.053
29.842
24.186
11.685
930
736
464
693
130
525
151
216
111
4
4.136
955
2.634
12.502
25.811
8.471
765
734
207
238
86
1.246
103
47
19
607
4.419
17.340
Polen
Portugal
89
88
9
8
1
2
2
2
0
64
0
5
5
3
2
0
0
0
-
Finland
1.000
63
63
25
25
1
2
1
1
1
7
-
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
243
243
20
24
0
3
4
0
10
183
-
5
5
3
2
0
0
0
0
-
280
280
27
28
13
26
4
42
3
6
129
-
8
8
4
4
0
0
0
0
-
195
195
25
23
1
2
3
0
26
115
-
21
21
11
8
0
0
1
0
-
22
22
9
12
0
0
1
0
-
2.972
1.482
143
111
82
28
10
54
8
17
2
0
1.027
1.490
Sydkorea
1.000
3
3
2
1
0
0
0
0
-
Tyskland
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
8.807
2.165
68
78
18
134
17
1.085
47
4
6
63
645
6.641
531
531
55
39
1
0
2
0
182
252
-
49
49
4
5
0
1
1
0
5
33
-
29
29
13
12
0
1
2
0
0
-
142
142
16
12
0
0
1
0
113
-
2.044
407
8
7
0
1
0
1
11
5
92
284
1.637
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
356
356
26
33
4
1
5
39
0
0
248
-
56
56
5
4
0
0
0
3
43
-
Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet Europa
/resten af verden.
Kilder: Se afsnit 7.5
63
Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse 2011
I alt Danmark
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
2,6
2,4
2,2
3,5
2,8
3,0
2,9
2,2
-
2,6
2,4
2,3
3,8
2,8
3,0
2,7
2,1
-
2,6
2,6
2,4
2,2
2,9
2,5
3,0
2,5
-
2,2
2,1
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,4
2,4
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,2
2,2
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
Polen
Portugal
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
2,4
2,4
2,0
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,4
2,4
2,3
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,3
2,3
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,2
2,2
2,0
3,5
2,5
2,3
2,7
2,5
-
2,1
2,2
2,0
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,1
2,2
2,0
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
Canada
Finland
Frankrig
antel personer
2,2
2,5
2,3
2,2
2,7
2,1
2,1
2,2
2,2
3,5
3,5
3,5
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,7
2,7
2,7
2,5
2,5
2,5
-
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
2,4
2,4
2,3
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,5
2,4
2,1
2,7
2,5
2,9
2,7
2,5
-
2,3
2,4
2,2
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,3
2,3
2,2
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,3
2,4
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,2
2,1
2,2
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,6
2,5
2,2
3,2
2,7
4,1
3,0
2,5
-
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
2,1
2,1
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,3
2,4
2,0
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,3
2,4
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,2
2,3
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,1
2,2
2,0
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Sverige
Sydkorea
Tyskland
antal personer
2,5
2,2
2,8
2,6
2,2
2,2
2,3
2,1
2,1
2,8
3,5
2,5
2,8
2,8
2,4
3,1
2,8
2,7
2,6
2,7
3,0
2,5
2,5
2,5
-
2,5
2,4
2,4
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
2,2
2,2
2,1
3,5
2,8
2,8
2,7
2,5
-
Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet
Europa /resten af verden.
Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelser 2011 og Danmarks Statistik (lystbåde)
64
Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug 2011
Alle*
Alle-ekskl. endag*
Turisitindersøgelsen 2011*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Fortsat:
Alle*
Alle-ekskl. endag*
Turisitindersøgelsen 2011*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
Belgien og
alt Australien Luxembourg Brasilien
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
472
472
1.332
1.008
2.500
495
365
900
450
Finland
kr.
1.405
1.405
1.654
1.248
2.299
495
365
900
471
508
508
1.435
1.468
2.197
495
365
900
471
1.795
1.795
1.795
1.378
1.813
495
365
900
450
566
566
673
1.383
1.938
560
359
900
456
1.954
1.954
1.954
1.378
2.078
495
365
900
450
547
547
1.161
1.201
1.947
495
365
900
471
1.958
1.958
1.958
1.378
2.563
495
365
900
450
1.762
1.762
1.762
1.378
2.329
495
365
900
450
671
617
1.071
1.282
2.195
847
574
1.050
553
266
1.013
498
585
335
380
266
1.013
498
585
302
380
276
1.013
498
585
287
380
242
1.013
498
585
343
380
266
1.013
498
585
335
380
187
1.013
498
585
372
380
266
1.013
498
585
335
380
266
1.013
498
585
347
380
266
1.013
498
585
335
380
266
1.013
498
585
335
380
277
1.350
574
585
315
907
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tyskland
USA
Østrig
Østeuropa i Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
755
755
1.156
1.558
1.869
495
1.048
900
674
617
617
1.250
1.470
1.836
495
365
900
450
648
648
1.476
1.486
1.884
495
365
900
471
531
669
1.186
1.297
1.725
863
541
980
647
Sydkorea
kr.
2.112
2.112
2.112
1.378
1.813
495
365
900
450
371
439
455
1.194
1.692
444
275
648
435
785
785
2.014
1.854
2.342
495
365
900
450
585
585
1.282
1.378
1.898
495
365
900
471
1.041
1.041
1.042
1.378
1.955
495
365
900
450
487
487
965
1.424
2.306
495
365
900
450
302
302
1.628
1.378
1.813
495
365
900
450
789
789
2.329
1.378
2.655
495
365
900
450
349
404
1.922
1.378
2.788
495
365
900
450
237
1.013
498
585
431
380
266
1.013
498
585
418
380
283
1.013
498
585
380
380
418
716
792
585
258
456
266
1.013
498
585
335
380
239
743
400
585
383
201
260
1.013
498
585
434
380
232
1.013
498
585
358
380
266
1.013
498
585
335
380
266
1.013
498
585
336
380
266
1.013
498
585
142
380
266
1.013
498
585
375
380
94
1.008
416
585
325
277
I alt
Danmark
443
471
682
1.230
1.813
491
273
762
491
402
424
637
1.078
1.637
495
246
682
471
492
534
728
1.378
2.072
484
365
900
450
1.920
1.920
2.013
1.378
1.813
495
365
900
450
622
622
974
1.378
2.060
495
365
900
577
2.210
2.210
2.351
1.378
1.813
495
365
900
450
290
1.033
243
585
237
285
353
343
312
1.037
186
604
237
285
400
292
266
1.013
498
585
335
380
238
1.013
498
585
335
380
215
1.013
549
585
495
380
Polen
Portugal
Rusland
Schweiz
227
226
965
1.378
1.937
495
365
900
450
1.360
1.360
1.360
1.378
1.813
495
365
900
450
2.244
2.244
2.354
2.048
2.957
495
365
900
450
278
1.013
498
585
134
1.404
266
1.013
498
585
335
380
267
1.013
498
585
335
380
Canada
* Døgnforbrug markedet med * er beregnet vha. turistundersøgelsen uden hensyn til krav om 20 observationer pr marked pr overningform. Dette krav er dog brugt i detail-tallene og i TSA-tallene.
Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 med flere - se afsnit 7.5.2.. Metoden er beskrevet i kapitel 5.
65
Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter 2011
Udland:
Hotel I alt ferie
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
samt tobak
Benzin og andet
brændstof
Andet
Andre produkter
Heraf:
Teater, bibliotek og
andre kulturelle
tjenester
Udgivelse, tv/film,
music/radio
Andre
Hotel forretning
Feriecentre
Vandrer- Lejet
hjem
feriehus
Camping
BondeEgen
Lånt
Familie/
Lystbåde Festival gårde
Krydstogt feriehus sommerhus venner
Endag-ferie
pct.
100
100
100
100
100
100
100
20
17
12
51
24
29
20
100
35
100
64
100
71
100
54
100
58
100
64
8
18
7
2
1
36
12
26
13
11
1
24
23
28
19
0
1
20
6
22
13
11
1
32
44
8
3
2
1
32
19
22
18
4
2
22
9
8
3
0
1
27
0
16
1
0
1
57
7
0
1
0
5
63
41
8
1
0
0
36
0
12
1
0
11
14
-
-
0
23
5
0
1
40
0
16
3
0
1
57
18
3
2
14
14
6
11
25
34
11
0
-
-
24
40
5
5
9
9
9
6
6
5
23
17
0
-
-
3
3
13
29
17
12
10
9
9
14
9
10
9
14
10
53
27
26
6
25
8
14
14
62
-
-
13
31
14
23
2
3
1
3
2
4
2
1
9
0
22
-
-
1
2
2
2
1
2
2
2
2
4
5
0
12
-
-
2
2
25
7
7
9
7
8
49
21
12
13
27
-
-
28
19
66
Danmark:
Hotel I alt ferie
I alt
Turismeprodukter
Heraf:
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
samt tobak
Benzin og andet
brændstof
Andet
Andre produkter
Heraf:
Teater, bibliotek og
andre kulturelle
tjenester
Udgivelse, tv/film,
music/radio
Andre
Hotel Ferieforretning centre
Vandrer- Lejet
hjem
feriehus
Camping
Lystbåde
Bondegårde
Festival
pct.
Egen
Lånt
Familie/
Endagferiehus sommerhus venner Endag - ferie forretning
Krydstogt
100
61
100
61
100
100
100
41
100
40
100
58
100
25
100
10
100
30
100
72
100
24
100
13
100
21
100
18
100
30
100
98
26
9
22
3
2
25
22
22
5
11
1
30
76
4
18
1
0
0
8
27
3
2
1
45
27
8
2
2
1
42
26
14
14
2
2
29
16
7
2
0
1
28
0
9
1
0
1
56
10
9
1
0
10
25
68
3
0
0
0
24
0
12
0
0
12
15
1
8
2
0
2
63
6
12
2
0
2
57
0
12
3
0
3
59
0
23
0
0
7
39
0
5
84
8
0
0
11
4
0
27
27
8
13
20
8
6
0
37
32
16
4
0
9
13
0
13
8
11
7
7
15
18
0
14
15
33
33
0
5
14
13
9
0
0
6
14
8
18
9
14
7
47
29
34
3
44
1
3
15
61
12
24
10
22
10
23
2
31
0
2
3
2
0
3
2
3
1
0
20
1
22
4
4
6
13
0
2
1
0
2
2
2
2
4
11
0
12
3
2
3
7
0
9
6
0
9
15
9
44
30
13
3
26
17
16
14
10
2
67
Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug 2011
I alt Danmark
Alle
Alle-ekskl. endag*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
Canada
1.741
2.964
4.076
1.713
755
2.267
1.412
650
-
1.652
2.613
3.846
1.885
702
2.039
1.282
655
-
1.831
3.536
4.961
1.044
1.074
2.285
1.331
665
-
4.379
2.917
3.856
1.732
1.013
2.557
1.215
595
-
2.263
3.346
4.308
1.732
1.013
2.564
1.558
537
-
5.192
3.032
3.856
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
2.958
2.247
5.308
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
Polen
Portugal
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
Sverige
2.169
3.346
3.873
1.732
1.013
2.557
1.215
695
-
3.278
3.346
4.117
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
5.333
4.745
6.249
1.732
1.013
2.557
1.215
666
-
2.490
3.503
3.738
1.732
2.653
2.055
1.819
593
-
2.660
3.228
3.672
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
3.110
3.281
3.844
1.732
1.013
2.557
1.272
708
-
2.881
3.398
3.952
2.384
1.537
3.061
1.657
1.045
-
Finland
kr.
4.044
3.314
5.163
1.732
1.013
2.557
1.272
691
-
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
3.239
3.143
4.920
1.732
1.013
2.557
1.272
605
-
4.260
3.346
4.117
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
1.630
3.282
4.126
1.509
881
2.590
1.231
468
-
4.553
3.346
4.530
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
2.643
2.736
4.200
1.732
1.013
2.557
1.272
665
-
4.470
3.293
5.378
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
3.825
2.891
5.109
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
2.762
3.244
4.792
2.713
1.532
4.256
1.685
693
-
Sydkorea
kr.
4.701
3.032
3.856
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
Tyskland
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
1.245
2.645
3.492
1.112
671
1.765
1.294
597
-
4.301
3.933
4.933
1.732
1.013
2.557
1.215
650
-
2.841
3.315
3.797
1.732
1.013
2.557
1.272
581
-
2.435
3.346
4.176
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
5.181
3.138
5.529
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
3.924
3.032
5.577
1.732
1.013
2.557
1.215
236
-
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
2.444
3.379
5.447
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
3.570
3.032
3.856
1.732
1.013
2.557
1.215
665
-
68
Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe 2011
Alle
Alle-ekskl. endag*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Udlandet i
alt Australien
Belgien og
Luxembourg
Brasilien
Canada
18.535
10.949
17.681
11.361
12.627
12.907
11.394
1.962
-
10.065
13.280
13.545
11.361
12.627
12.939
18.007
1.772
-
23.018
12.777
17.681
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
14.081
11.161
22.779
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
Rusland
Schweiz
Spanien
Storbritannien
Sverige
24.367
17.581
38.843
11.361
12.627
12.907
11.394
2.199
-
11.645
16.361
11.739
11.361
29.315
10.373
23.115
1.958
-
14.189
23.997
13.978
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
13.945
24.434
11.568
11.361
12.627
12.907
11.933
2.338
-
10.176
10.626
11.169
9.358
9.740
10.730
13.949
2.090
-
I alt
Danmark
11.655
11.663
16.561
10.047
9.492
11.687
13.191
2.483
-
13.488
9.872
18.472
11.276
9.122
11.247
9.332
2.163
-
12.487
14.590
16.468
5.854
12.134
10.533
13.590
3.039
-
Polen
Portugal
10.435
13.280
13.525
11.361
12.627
12.907
11.394
2.293
-
14.355
13.280
16.599
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
Finland
kr.
13.898
11.716
13.018
11.361
12.627
12.907
11.933
2.281
-
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Japan
Kina
Norge
12.980
13.101
13.559
11.361
12.627
12.907
11.933
1.996
-
17.506
13.280
16.599
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
12.304
12.993
13.360
15.660
10.390
13.073
11.372
4.960
-
17.138
13.280
13.362
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
11.028
11.706
13.655
11.361
12.627
12.907
11.933
2.193
-
20.467
14.052
26.346
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
15.395
12.911
18.246
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
16.042
13.418
16.141
14.951
15.365
22.079
23.505
2.288
-
Sydkorea
kr.
21.181
12.777
17.681
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
Tyskland
USA
Østrig
Østeuropa i
øvrigt
Europa i Amerika i
øvrigt
øvrigt
Asien i
øvrigt
Andre
lande
11.819
12.022
10.041
10.096
8.322
7.470
13.119
3.939
-
18.536
15.240
23.621
11.361
12.627
12.907
11.394
2.145
-
14.314
18.686
12.759
11.361
12.627
12.907
11.933
1.916
-
10.765
13.280
16.213
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
23.839
12.662
28.510
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
18.746
12.777
27.435
11.361
12.627
12.907
11.394
779
-
Fortsat:
Alle
Alle-ekskl. endag*
Hotel-ferie
Hotel-forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
Eget sommerhus
Lånt sommerhus
Familie/venner
15.415
17.272
19.855
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
15.894
12.777
17.681
11.361
12.627
12.907
11.394
2.193
-
69
Appendiks 10. Officielle TSA tabeller
TSA tabel 1. Indgående turismeforbrug
(2011, mio. kr.)
A. Turismespecifikke produkter
A.1 Turismeprodukter
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
A.2 Turismeforbundne produkter
Andet
B. Ikke-turismespecifikke produkter
I alt
Endags-turister
5.577
1.470
0
1.175
232
0
64
4.107
2.863
206
1.038
1.653
7.230
Overnattende
turister
18.681
10.614
2.785
4.914
1.998
631
286
8.068
3.375
1.453
3.239
8.147
26.828
Turister
i alt
24.258
12.084
2.785
6.089
2.230
631
349
12.174
6.238
1.659
4.277
9.800
34.058
Endags-turister
11.449
10.018
0
1.320
7.701
720
277
1.432
139
1.203
90
1.325
12.774
Overnattende
turister
30.318
19.666
12.363
3.125
3.003
715
460
10.651
4.979
3.355
2.318
5.297
35.615
Turister
i alt
41.767
29.684
12.363
4.446
10.704
1.435
736
12.083
5.118
4.558
2.408
6.622
48.389
TSA tabel 2. Indenlandsk turismeforbrug
(2011, mio. kr.)
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Andet
I alt
70
TSA tabel 3. Udgående turismeforbrug
(2011, mio. kr.)
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Andet
I alt
Overnattende
turister
Endags-turister
-
Turister
i alt
-
52.581
Kilde: Betalingsbalancens rejsepost, www.statistikbanken.dk/bop6. Danmarks Statistik.
TSA tabel 4. Intern turisme
(2011, mio. kr.)
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Andet
I alt
Indgående
turismeforbrug
(tabel 1)
24.258
12.084
2.785
6.089
2.230
631
349
12.174
6.238
1.659
4.277
9.800
34.058
Indenlandsk
turismeforbrug Intern turisme
(tabel 2)
(tabel1+2)
41.767
66.025
29.684
41.767
12.363
15.148
4.446
10.534
10.704
12.934
1.435
2.065
736
1.086
12.083
24.257
5.118
11.356
4.558
6.217
2.408
6.684
6.622
16.422
48.389
82.447
71
TSA tabel 5. Produktion i turismespecifikke brancher
(2011, mio. kr.)
A.1 Turismekarakteristiske produkter
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Andet
I alt
- Forbrug i produktion
Bruttoværditilvæksten i basispriser
Turisme-specifikke
brancher
134.495
133.758
Turisme-forbundne
brancher
926.814
0
Andre brancher
50.230
42.947
12.153
-
1.166
38.629
-
-
56.245
-
41.781
12.292
-
-
14.439
-
-
737
926.814
7.284
0
132.601
50
0
91.852
0
737
702.361
7.234
192.085
35.582
1.822.868
326.580
962.396
1.873.099
231.267
556.383
849.629
95.313
406.013
1.023.469
Total indenlandsk
produktion
(i basispriser)
1.111.539
176.704
13.319
38.629
98.026
12.292
14.439
934.834
132.651
91.852
710.332
2.050.535
3.162.074
1.637.279
1.524.795
Anm.:: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, de produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchers
produktion af lokaltransport kan tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'.
72
TSA tabel 6. Udbud og efterspørgsel
(2011, mio. kr.)
A.1 Turismekarakteristiske produkter
Overnatning
Restaurant
Lokaltransport
Rejseservice
Andet
I alt
- Forbrug i produktion
Bruttoværditilvæksten i basispriser
Turismespecifikke
brancher
Turismeforbundne
brancher
134.495
133.758
Total
indenlandsk
produktion
(i basispriser)
50.230
1.111.539
42.947
176.704
1.166
13.319
0
38.629
41.781
98.026
0
12.292
0
14.439
7.284
934.834
50
132.651
0
91.852
7.234
710.332
1.822.868
2.050.535
3.162.074
1.873.099
849.629
1.637.279
1.023.469
1.524.795
Andre
brancher
926.814
0
12.153
0
38.629
0
56.245
0
12.292
0
14.439
0
737
926.814
0
132.601
0
91.852
737
702.361
192.085
35.582
326.580
962.396
231.267
556.383
95.313
406.013
Skatter og
subsidier
Import
585.083
20.003
328.587
1.435
0
3.001
0
7.132
19.450
-10.254
0
-249
553
1.805
565.080
327.152
56.494
73.829
94.753
36.361
413.834
216.962
Total indenlandsk
udbud
(i markedspriser)
2.025.209
198.143
16.320
45.761
107.222
12.043
16.797
1.827.066
262.974
222.965
1.341.128
227.257
140.452
2.418.245
812.340
469.040
4.443.454
Internt
Turismeturismeandel af
forbrug
udbuddet
(tabel 4)
66.025
3,3%
41.767
21,1%
15.148
92,8%
10.534
23,0%
12.934
12,1%
2.065
17,2%
1.086
6,5%
24.257
1,3%
11.356
4,3%
6.217
2,8%
6.684
0,5%
16.422
0,7%
82.447
1,9%
Anm: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, de produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchersproduktion af lokaltransport kan
tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'.
73
TSA tabel 7. Beskæftigelsen i turismespecifikke brancher
Beskæftige (RAS)
Årsværk
Lønmodtagere
(Foreløbige 2011-tal, beskæftige, årsværk og køn)Mænd
Hoteller mm.
Restauranter
Transport
Regional og fjerntog
S-tog, bus og taxi
Skibsfart
Lufttransport
Rejseservice
I alt
7.400
30.230
40.590
6.180
21.580
8.730
4.100
1.980
22.610
Kvinder
9.530
31.870
10.420
1.890
3.680
2.380
2.470
2.980
23.980
102.810
78.780
I alt
16.930
62.100
51.010
8.070
25.260
11.110
6.570
4.960
46.590
181.590
Selvstændige
22.347
68.728
58.599
6.936
27.485
18.242
5.935
4.481
42.928
873
7.646
3.827
21
3.655
126
25
221
1.912
Mænd
10.149
37.179
50.091
5.334
26.603
14.434
3.719
1.881
21.761
197.082
14.479
121.060
I alt
Kvinder
13.071
39.196
12.335
1.623
4.537
3.935
2.241
2.821
23.079
Begge køn
23.220
76.374
62.426
6.957
31.140
18.369
5.960
4.702
44.840
90.502
211.562
Anm.: Kønsfordelingen er baseret på RAS-statistikken.
Anm.: Der er tale om foreløbige tal fra LINE-modellen, da det ellers ikke ville være muligt at vise antal årsværk
Anm.: Tallene for skibsfart indeholder også godstransport og ikke kun passagertransport.
TSA tabel 8 (private investeringer) udarbejdes endnu ikke i Danmark.
74
TSA tabel 9. Det offentlige forbrug på turismen
(2011)
I alt
Heraf:
Staten
Heraf VisitDenmark midler:
VisitDenmark-basisfinansiering
OGM-midler til VisitDenmark
Øvrige midler
Regionerne
Heraf:
Grundfinansiering
Regioner/Vækstforas investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til
turisme og oplevelsesøkonomi
Kommunerne (konto 6.48.62)
2011
mio. kr.
666
143
130
113
16
1
258
81
177
265
Note: Se særskilte noter afsnit 6.1-6.3
Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber, Danske Regioner og KL
75
10A Ankomster og overnatninger
Udlændinge
(2011 i 1.000)
Ankomster
Overnatninger
Endagsrejsende
17.340
17.340
Overnattende
turister
8.471
45.921
Danskere i Danmark
I alt
25.812
17.340
Endagsrejsende
12.502
12.502
Overnattende
turister
11.685
62.120
Danskere i udlandet
EndagsOvernattende
I alt rejsende
turister I alt
24.186
n/a
7.838 n/a
74.622
n/a
54.218 n/a
Kilder: Danmarks Statistiks overnatningsstatistik og 'Ferie og Forretningsrejser' 2011, VisitDenmarks Turistundersøgelser 2011, Institut for Grænseregionsforsknings
undersøgelse af udenlandsk éndagsrejsend mfl. (se afsnit 7.5.1)
TSA tabel 10B. Ankomster og overnatninger fordelt
på transportform
Transportform
Ankomster Overnatninger
(2011, 1.000)
Fly
1.083
3.505
Søveje
658
834
Færge
45
213
Krydstogt
611
611
Andet
2
11
Landtransport
5.613
40.371
Tog
340
1.332
Bil
4.776
34.115
Bus
122
375
Andet
375
4.550
Andet
11
43
I alt
7.365
44.753
10 C Kapacitet på overnatningsteder efter type
2011
Hoteller o. lign Campingpladser
Feriecentre Vandrerhjem
Antal overnatningssteder 875
464
87
144
Kapacitet (værelser/enheder)
46.498
86.786
8.619
3.925
Kapacitet (senge)
104.736
43.935
15.429
Kapacitetsudnyttelse (værelser)
53
35
Kapacitetsudnyttelse (senge)40
26
Note: Kapacitetsudnyttelsen er kun beregnet for hoteller of feriecentre med
min.
senge
for campingpladser
meddatabasen
min. 75 enheder.
Kilde:40
Antal
ogog
kapacitet:
Guide Danmark
og Danmarks Statistik.
Kapacitetsudnyttelse: Danmarks Statistik
Note: Dækker kun turister der overnatter på enten hotel,
feriecenter,
campingplads,
vandrerhjem eller
Kilde: VisitDenmarks
Turistundersøgelse
2011lejet feriehus.
76
TSA tabel 10D. Antal arbejdsteder
Branche
Overnatning
551010 Hoteller*
551020 Konferencecentre og kursusejendomme
552000 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold (inkl. vandrerhjem og
feriecentre)
Vandrerhjem i GuideDanmark databasen*
Feriecentre (Danmarks Statistik, 40+ senge)
553000 Campingpladser*
559000 Andre overnatningsfaciliteter
683120 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Antal
875
126
251
144
87
464
22
227
Restaurant
561010 Restauranter
561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
562100 Event catering
562900 Anden restaurationsvirksomhed
563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.
4.121
3.711
671
1.118
2.155
Transport
491000 Passagertransport med regional- eller fjerntog
493110 Rutebuskørsel, by- og nærtrafik
493120 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
493200 Taxikørsel
493920 Turistkørsel og anden landpassagertransport
501000 Sø- og kysttransport af passagerer
503000 Transport af passagerer ad indre vandveje
511010 Ruteflyvning
511020 Charter- og taxiflyvning
522130 Drift af betalingsveje, -broer og -tunneler
771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer
173
156
26
2.700
379
85
10
57
33
3
184
Rejseservice
791100 Rejsebureauer
791200 Rejsearrangører
799000 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
175
265
110
910200 Museer
910300 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
910400 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
931100 Drift af sportsanlæg
931900 Andre sportsaktiviteter
932100 Forlystelsesparker o.l.
932910 Lystbådehavne
932990 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
268
10
43
874
476
95
74
220
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/erh17, www.statistikbanken.dk/hotel6 og GuideDanmark databasen
77
Referencer
Ahmt, Tom og Lars Eriksen (1997): Opbygningen af turismedatabank og regionaløkonomisk modellering af
turisme. AKF Forlaget.
Billing, Peter og Jie Zhang (2008): Regionalised Tourism Satellite Accounts for Denmark: Methodology and
Results. Paper prepared for the conference: “Knowledge as value advantage of tourism destination”,
Malaga, Spain, 29-31 October 2008.
Danmarks Statistik (2006): Undersøgelse af feriehusudlejningen i Danmark 2005. Statistisk Efterretning
2006:30.
Danmarks Statistik (2012): Ferie og forretningsrejser 2011. Statistisk Efterretning 2012:4.
Eurostat, OECD, WTO og UN (2001): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework.
Eurostat, OECD, UNWTO og UN (2008): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological
Framework.
Kommunernes Landsforening (2010): Turismen i kommunerne – overblik og nye turismepolitiske
anbefalinger.
UN og UNWTO (2008): International Recommendations for Tourism Statistics 2008.
Wonderful Copenhagen CruiseNetwork (2012): Overview. Cruise Passenger and Crew Surveys. Copenhagen.
2011.
Zhang, Jie (2005): Documentation on Regional Tourism Satellite Accounts in Denmark. AKF Forlaget.
Østergaard, Mads Zahle (2012): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010. VisitDenmark.
78

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Transcription

Similar documents

Kort 1

Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer

Scandic

årsberetning 2011 TEKST.pub

turismen i danmark

Anvendelse af lokal vejrradar (LAWR) i forbindelse med

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Martin Lorentzen