Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Transcription

Turismens økonomiske
betydning i Sydvestjylland
Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde
kommuner
VisitDenmark, 2013
Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland
Udgivet af:
VisitDenmark for Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner
April 2013
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Denmark Media Center
Fotograf: Niclas Jessen
Forfatter:
Martin Fonnesbech-Sandberg
Analysemedarbejder i VisitDenmark
E-mail: [email protected]
© VisitDenmark 2013
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Indhold
SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 1
TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE FIRE SYDVESTJYSKE KOMMUNER .............................................. 1
BAG OM RAPPORTEN ...................................................................................................................... 3
KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I SYDVESTJYLLAND ............................................................................. 5
1.1 TURISMEKOMMUNER I SYDVESTJYLLAND ER VIGTIGE FOR REGION SYDDANMARK ................................ 5
1.2 TYSKERNE VIGTIGSTE TURISMEMARKED I SYDVESTJYLLAND .............................................................. 7
1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................................... 9
1.4 OVERNATNINGER I LEJET FERIEHUS BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET ........................................... 10
1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 11
KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 12
2.1 VÆRDITILVÆKSTEN HØJERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET ............................................ 12
2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 13
2.3 TURISME SKABER 5.200 JOB I SYDVESTJYLLAND .......................................................................... 15
2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER .................................................. 16
2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ GODT 1,4 MIA. KR................................................................................... 17
2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET..................... 18
KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 20
3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN – PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER ................................ 20
3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE....................................................................................................... 21
3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE .......................................................................................... 22
3.4 STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2009 ............................................................ 23
3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 24
KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 25
4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 25
4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 28
4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010 ........................................................................................ 31
BILAG ................................................................................................................................................... 32
BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2011...................................................... 32
BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011 ......... 33
BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011 ..................... 34
BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2011 ..................................... 35
BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 37
BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 40
BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE ......................................................................... 43
BILAG 3A. OVERNATNINGER I SYDVESTJYLLAND ................................................................................ 45
Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for de fire sydvestjyske kommuner
Turisterne i de fire sydvestjyske kommuner brugte i 2011 i alt for knap 4,4 mia. kr. og foretog
knap 6,2 mio. registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget
knap 2,2 mia. kr. i værditilvækst, over 1,4 mia. kr. i skatteindtægter og godt 5.200 job i
regionen i 2011. Herved står turismen bag 4 pct. af al værditilvækst og 5,1 pct. af alle job i de
fire kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes Sydvestjylland.
Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i
ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk),
495.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000 kr.1
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de fire sydvestjyske
kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af
turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten:
 At Varde og Tønder Kommune er områdets største målt på turistforbrug med andele på
hhv. 44 og 28 pct. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, står
Varde for 53 pct. og Tønder for 23 pct.
 At Varde desuden er den vigtigste turismekommune af regionens 22 kommuner – både
hvad angår turismeforbrug og turismeskabt værditilvækst. Kigges på turismeafledte job
kommer Varde ind på en fjerdeplads i Region Syddanmark.
 At udenlandske gæster står for 55 pct. og danske gæster for 45 pct. af turismeforbruget.
Af det udenlandske forbrug kommer hele 86 pct. fra tyskere, 3,8 pct. fra nordmænd og
3,5 pct. fra Holland. Kigges på overnatninger er hele 64 pct. danskere, mens 27 pct. af de
udenlandske overnatninger er tyske, 7 pct. er hollandske og 6 pct. norske.
 At turismen som erhverv i de fire kommuner er vigtigere end i den øvrige del af regionen
og landet – både hvad angår turismens andel af områdets samlede udbud af varer og
tjenester på, 2,3 pct., den turismeskabte andel af værditilvæksten på 4 pct. samt den
turismeskabte andel af beskæftigelsen på 5,1 pct. Disse relativt høje turismeandele
skyldes især vigtigheden af turismen i Fanø Kommune, som suverænt har landets største
andel mht. turismeforbrug, hvilket også afspejles i de afledte effekter. Desuden findes
også høje andele i Varde og Tønder i forhold til resten af regionen og landet.
 At turisterne som følge af den store andel af turister i lejede feriehuse bruger relativt
mange penge på føde-/drikkevarer (og tobak) under opholdet. Udgifter til overnatning,
transport og restaurant er andre store udgiftsposter.
 Målt på turismeforbrug, at gæster i lejede feriehuse i området lægger klart flest penge –
særligt i Varde. Herefter kommer forretningsgæster på hotel som er særlig udbredt i
Esbjerg.
1
Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode – fx går nogle af
skatteindtægterne til staten.
1
 At feriehuse kendetegner området i de sydvestjyske kommuner med
feriehusovernatninger, der fylder næsten to tredjedele af antallet kommercielle
overnatninger. Ellers overnatter mange turister på campingpladser (21 pct.). I forhold til
det øvrige Danmark er der mange tyske turister i området.
 Hvis man ser på antallet af kommercielle overnatninger, at den negative udvikling 20092010 muligvis kan tilskrives finanskrisen2. På nær Fanø, har kommunerne i området dog
formået at vende tendensen til en vækst på 1,8 pct. fra 2011 til 2012. Det samlede
overnatningstal for Sydvestjylland lå i 2012 desuden 0,2 pct. højere end 2008-niveauet.
Kigges bort fra feriehuse er der derimod tale om et fald, 2011-2012, hvilket understreget
vigtigheden af denne overnatningsform i området.
 At faldet i området, eksklusiv feriehusovernatninger, skyldes en tilbagegang af
udenlandske overnatninger, 2011-2012, fra især Tyskland, da danske turister har besøgt
Sydvestjylland mere hyppigt i perioden.
 At da turismen i de fire kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af
overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at
sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen.
Oversigtstabel 1. Sydvestjyllands fire kommuner, 2011
Turismeforbrug, mio. kr.
Andel af samlet udbud
I alt
4.375
2,3
Esbjerg
822
0,7
Fanø
417
25,4
Tønder
1.207
4,1
Varde
1.929
5,2
Største markeder
Danmark
2.067
Tyskland
1.964
Norge
91
Største kommercielle overnatningsformer
Lejet feriehus
2.055
Hotel – forretning
466
Camping
351
2
Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks
Statistik.
2
Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det
beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug,
investeringer og eksport.
Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de fire kommuner, og giver
også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde
Kommune skaber turismen stor værdi og mange job i forhold til Region Syddanmark. Inklusiv
afledte effekter står turismen i de fire kommuner bag 5.213 job, svarende til 5,1 pct. af
kommunernes samlede beskæftigelse og en femtedel af turismeskabte årsværk i Region
Syddanmark.
Værditilvæksten3 skabt af turisme beløber sig til 2,2 mia. kr. svarende til 4 pct. af
kommunernes totale værditilvækst. Dette er over en fjerdedel af regionens turismeskabte
værditilvækst.
Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,4 mia. kr., hvoraf 169 mio.
kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 5,8 pct.
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011
I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Andel af kommunens samlede værditilvækst, pct.
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk
Andel af alle kommunens beskæftigede, pct.
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr.
Turismens andel af samlet kommuneprovenue, pct.
2.164
371
211
590
992
4,0
1,1
37,1
6,5
8,7
5.213
1.385
389
1.506
1.933
5,1
2,3
38,6
8,5
8,8
1.427
217
168
407
634
5,8
1,6
27,7
8,8
10,5
Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter
Bag om rapporten
Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de fire sydvestjyske
kommuner Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde. Rapporten bygger på VisitDenmarks
turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for
Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten
oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.
Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de
pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af
destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske
betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at
sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør
endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Til
3
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot
”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk
for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og
profit.. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.
3
gengæld er tallene nu mere retvisende og tidssvarene. Ændringerne i forhold til tidligere
destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her
skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen
2011, en metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af
lokaltransport, der øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan.
Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor
har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger.
For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen
henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011
(http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste).
4
Kapitel 1. Turismeforbruget i Sydvestjylland
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de fire sydvestjyske kommuner. På baggrund af
VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes
samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende
spørgsmål besvares:
 Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
 Hvilken form for turisme står bag forbruget?
 Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Turismekommuner i Sydvestjylland er vigtige for Region Syddanmark
De fire sydvestjyske kommuner står med tilsammen 4,4 mia. kr. for godt en fjerdedel af Region
Syddanmarks turismeforbrug eller 5,3 pct. af hele landets.
Med næsten 2 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste af
regionens 22 kommuner. Men også Tønder og Esbjerg er vigtige kommuner for området med
turismeforbrug på hhv. 1.207 og 822 mio. kr. svarende til det 6. og 8. største turismeforbrug i
regionen. Fanø findes, qua sin størrelse, længere nede på listen med et forbrug på 417 mio. kr.
Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner
sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.
Figur 1.1. Turismeforbruget i de sydvestjyske kommuner
5
Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse
med de kommercielle overnatningsformer, hvilket særligt skyldes forbrugsmønstret i Varde og
Tønder. I kommunerne Esbjerg og Fanø lægges turismeforbruget typisk på endagsture eller
inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer som eget sommerhus.
I Sydvestjyllands fire kommuner bruges hhv. 3,3 og 1,1 mia. kr. på kommerciel og privat
overnatning, hvilket er en 75-25-fordeling. Dette adskiller sig fra regionens 60-40-fordeling,
hvor en større andel af turismeforbruget går til ikke-kommerciel overnatning og fra hele
landets fordeling, som har 53-47 i de kommercielt overnattende turisters favør.
Turismen udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet i området. Mens turisternes
omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud i
landet, står turismeforbruget i de fire kommuner for i gennemsnit 2,3 pct. af udbuddet. Størst
relativ betydning har turismen på Fanø. Også på landsplan skiller kommunen sig klart ud med
en turismeandel på godt 25 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Set i forhold til
regionen er turismen også særligt vigtig for Varde og Tønder, der med andele på 5,2 og 4,1 pct.
af det samlede udbud ellers kun overgås af Langeland. Generelt kan man sige, at da det
samlede udbud er lavere i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner,
betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi.
Til gengæld har Esbjerg med 123 mia. kr., efter Odense, regionens højeste udbud. Hermed står
turismen også kun for 0,7 pct. af det samlede udbud i Esbjerg og har som erhverv mindst
betydning af Region Syddanmarks kommuner efter Vejen Kommune. Med andre ord fylder
andre brancher her relativt mere end turismen.
6
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter
turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011
Turismeforbruget
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsturisme
I alt
Samlet udbud
mio. kr.
Turismeandel
af samlet
udbud
pct.
Danmark
43.634
38.813
82.447
4.443.453
1,9
Region Syddanmark
10.273
6.711
16.984
875.487
1,9
Sydvestjylland
3.275
1.100
4.375
191.295
2,3
Varde
1.633
296
1.929
36.856
5,2
Vejle
845
713
1.558
71.258
2,2
Odense
770
761
1.531
125.571
1,2
Kolding
702
574
1.276
76.052
1,7
Sønderborg
599
639
1.238
53.162
2,3
Tønder
763
444
1.207
29.389
4,1
Billund
806
137
943
30.070
3,1
Esbjerg
556
266
822
123.407
0,7
Middelfart
464
308
772
22.166
3,5
Haderslev
290
448
738
33.619
2,2
Aabenraa
220
439
658
48.024
1,4
Fredericia
329
322
651
53.337
1,2
Svendborg
339
258
597
30.755
1,9
Nyborg
319
255
573
15.997
3,6
Langeland
453
85
538
8.214
6,5
Fanø
323
94
417
1.644
25,4
Faaborg-Midtfyn
207
190
397
28.854
1,4
Assens
185
164
349
22.512
1,6
Nordfyns
168
149
316
17.160
1,8
Kerteminde
119
117
236
15.019
1,6
91
27
119
3.394
3,5
Ærø
Vejen
93
26
118
29.029
0,4
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,
festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter
turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
1.2 Tyskerne vigtigste turismemarked i Sydvestjylland
Turismen i de sydvestjyske kommuner er særligt kendetegnet ved tyske og danske gæster, der
samlet står får hele 92 pct. af turismeomsætningen. Heraf bruger tyskerne i området knap
2.070 mio. kr. (47 pct.) og danskerne godt 1.960 mio. kr. (45 pct.). Tyskerne står i
Sydvestjylland således for en klart større andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i
regionen (23 pct.) og især i hele landet (13 pct.). Omvendt betyder dansk turisme mindre
relativt mindre i Sydvestjylland sammenholdt med regionen og landet som helhed.
7
Norge, Holland og Sverige er de næststørste udenlandske markeder i de fire sydvestjyske
kommuner med hhv. 2, 2 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har større
betydning i resten af regionen og i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct.
af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i det
sydvestjyske område end på landsplan. Som for de mange tyskere i området, er forklaringen
formentlig af geografisk karakter, da det sydvestjyske grænseland ligger tættere på Tyskland
og Holland end det øvrige Danmark og er lettere tilgængeligt.
Tabel 1.2A Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011
Turismeforbrug
Fordeling af
Sydvestjyllands
turismeforbrug
Fordeling af regionens Fordeling af Danmarks
turismeforbrug
turismeforbrug
mio. kr.
I alt
pct.
4.375
100
100
100
Danmark
1.964
45
62
59
Udlandet i alt
2.411
55
38
41
Tyskland
2.067
47
23
13
Norge
91
2
4
7
Holland
85
2
2
1
Sverige
43
1
2
8
Storbritannien
20
0
1
2
Schweiz
10
0
0
0
8
0
0
0
85
2
5
10
Polen
Øvrige lande
Turister fra øvrige lande lægger kun omkring 2 pct. af turismeomsætningen i destinationen,
hvilket er under niveauet for Region Syddanmark og Danmarks. Bilag 1A udspecificerer
områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune.
Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder.
Det bemærkes at de tyske gæster lægger flest penge i Varde, hvilket måske kan overraske, da
både Esbjerg og Tønder Kommune ligger mere mod syd. Dog bruger de tyske gæster også store
andele på Fanø og i Tønder. I Esbjerg Kommune står danskerne selv for godt 80 pct. af
turismeomsætningen.
8
Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011
mio. kr.
pct.
Esbjerg
Danmark
678
82
Tyskland
47
6
Holland
18
2
Tyskland
262
63
Danmark
145
35
3
1
Tyskland
603
50
Danmark
505
42
28
2
Tyskland
1.155
60
Danmark
637
33
47
2
Fanø
Holland
Tønder
Norge
Varde
Norge
1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme
Af tabel 1.3 ses, at langt størstedelen af turismeforbruget i Sydvestjylland skyldes ferierejser. I
2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,6 mia. kr., svarende til 83 pct. af det samlede
turismeforbrug. De resterende 17 pct. kan tilskrives forretningsrejsende.
Danskerne står med 92 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog
nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende
(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til
gengæld står udenlandske feriegæster med godt 2,3 mia. kr. eller næsten to tredjedele for
størstedelen af alt ferieturismeforbrug.
Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
4.375
756
100
3.619
100
Danmark
1.964
695
92
1.269
35
Udland
2.411
61
8
2.349
65
Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr.
nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Af de udenlandske forretningsgæster i
området kommer flest fra Sverige, Tyskland og Storbritannien, målt på turismeforbrug, mens
de ferierejsende primært er fra Tyskland, Norge og Holland.
9
1.4 Overnatninger i lejet feriehus bag størstedelen af forbruget
Turismeforbruget i de fire sydvestjyske kommuner adskiller sig betydeligt fra resten af
regionen og resten af landet, da feriehusgæsterne lægger flest penge. I dette
"sommerhusområde" bruges der med 47 pct. af turismeforbruget på denne overnatningsform
over dobbelt så meget som på regionsbasis og over tre gange så meget som på landsbasis.
Derfor går også hele tre fjerdedele af turismeforbruget i Sydvestjylland til kommercielle
overnatningsformer, hvilket er 15 pct. point mere end Region Syddanmarks andel og 22 mere
end hele landets.
Ellers har gæster med forretningsovernatninger på hotel næsthøjest turismeforbrug med godt
en tiendedel af områdets samlede turismeforbrug. Denne andel er dog lavere end regionens
og hele landets, som med en femtedel for begge er den største kategori.
Herefter bruges i området med 8 pct. eller omkring 350 mio. kr. omtrent lige meget på
camping og den ikke-kommercielle form eget feriehus. Andelen brugt på camping er en smule
højere end i regionen og i landet, mens forbruget i eget feriehus er på landsniveau og relativt
højere end andre steder i regionen.
Ellers må det siges at endagsturisme4, familie/venner og hotelovernatninger på ferie i
Sydvestjylland ikke er lige så udtalt som i resten af regionen og landet, målt på
turismeforbruget.
Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Sydvestjylland
Turismeforbrug
Fordeling for
Sydvestjylland
mio. kr.
Fordeling for Fordeling for hele
regionen
landet
pct.
I alt
4.375
100
100
100
Kommercielle
3.275
75
60
53
Hotel – ferie
219
5
8
10
466
11
20
20
Feriecentre
134
3
3
2
Camping
351
8
7
5
Vandrerhjem
32
1
1
1
Lejet feriehus
2.055
47
19
13
Lystbåde
4
0
1
1
Festival
11
0
2
1
Bondegårde
3
0
0
0
Krydstogt
0
0
0
0
1.100
25
40
47
Eget feriehus
346
8
5
8
Lånt sommerhus
106
2
2
2
83
2
12
13
Endagsturister - ferie
276
6
8
13
Endagsturister - forretning
289
7
13
11
Ikke-kommercielle
Familie/venner
4
En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014
10
1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på
forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske
produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og
endelig ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter.
I Sydvestjylland viser analysen, jf. tabel 1.5, at forbruget fordeler sig ligeligt de tre
produkttyper imellem. Turismeprodukterne fylder dog en anelse mere med 35 pct. og andre
produkter lidt mindre med 32 pct. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er dog
en del lavere i de fire kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver brugt
på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og især andre produkter hhv. 4 og 12 pct.
point højere end, hvad fordelingen er for landet samlet set.
I det sydvestjyske område bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som
overnatning (14 pct.), lokal transport (10 pct.) og restaurant (10 pct.), men også på føde- og
drikkevarer samt tobak (14 pct.) og andet detailhandel (11 pct.). Dette skyldes bl.a. danske
erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De
udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på
turismeprodukter (21 pct.). En langt større andel af forbruget går således til andre produkter
(47 pct.) som f.eks. dækker over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, energi og
vandforsyning og anden personlig service.
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Sydvestjylland, 2011
I alt
Danskere
mio. kr.
Udlændinge
mio. kr.
pct.
pct.
I alt
4.375
100
Turismeprodukter
1.540
35
1.035
53
505
21
Overnatning
605
14
437
22
168
7
Restaurant
416
10
198
10
219
9
Lokal transport
425
10
345
18
80
3
Rejseservice
60
1
42
2
18
1
Kultur og forlystelser
33
1
12
1
21
1
1.438
33
654
33
784
33
Føde- og drikkevarer samt tobak
598
14
286
15
311
13
Benzin og andet brændstof
361
8
206
11
154
6
Andet
480
11
161
8
319
13
1.396
32
275
14
1.121
47
1.964 100
mio. kr.
pct.
2.411 100
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis
variation. Turisterne i Esbjerg har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de
klassiske turismeprodukter med en andel på 76 pct. På Fanø bruges i denne kategori kun 17
pct.
Hermed ser der ud til at være en sammenhæng mellem de mange overnattende i feriehuse i
f.eks. Fanø og Varde Kommune og den relativt store andel til detailhandel og andre produkter.
11
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af
beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter
på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab
(RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte
som afledte effekter af turismen.
Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job,
værditilvækst og skatter, der er i de fire sydvestjyske kommuner. Det er værd at bemærke, at
de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet,
som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan
turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks.
skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af
turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at
beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger
arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.
2.1 Værditilvæksten højere end regions- og landsgennemsnittet
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst.
Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når
vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går
således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).
I de fire sydvestjyske kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,2 mia. kr.
inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 4 pct. af områdets samlede værditilvækst,
hvilket er 1,2 pct. point over regions- og 1,4 pct. point over landsgennemsnittet. I forhold til
Region Syddanmark står de fire kommuner således for knap 27 pct. af den turismeskabte
værditilvækst.
Turismens relativt høje andel af den samlede værditilvækst i det sydvestjyske område er
trukket af kommunerne Fanø (37,1 pct.), Varde (8,7 pct.) og Tønder (6,5 pct.). I Region
Syddanmark er dette hhv. den største, tredjestørste og fjerdestørste andel.
Selvom der skabes relativt meget værdi af turismen i Varde, skal det nævnes, at den samlede
værditilvækst for alle erhverv i de fire kommuner, med undtagelse af Esbjerg, er forholdsvis lav
sammenlignet med regionens øvrige kommuner. I alle erhverv skabes, måske ikke
overraskende, størst værditilvækst i Odense og Esbjerg. Man kan altså sige, at turismens
betydning her ikke er lige så stor.
12
Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011
Turismeskabt
værditilvækst
Samlet værditilvækst i
kommunen
mio. kr.
Danmark
Turismeandel af samlet
værditilvækst
pct.
39.717
1.524.795
2,6
Region Syddanmark
8.157
295.332
2,8
Sydvestjylland
2.164
53.528
4,0
Varde
992
11.422
8,7
Odense
750
49.143
1,5
Vejle
728
26.290
2,8
Kolding
597
24.691
2,4
Tønder
590
9.051
6,5
Sønderborg
587
18.721
3,1
Billund
412
10.436
3,9
Esbjerg
371
32.486
1,1
Middelfart
355
8.197
4,3
Haderslev
341
11.324
3,0
Fredericia
309
16.968
1,8
Aabenraa
306
17.392
1,8
Svendborg
298
11.617
2,6
Langeland
294
2.489
11,8
Nyborg
271
5.369
5,0
Fanø
211
569
37,1
Faaborg-Midtfyn
193
10.182
1,9
Assens
168
8.296
2,0
Nordfyns
158
5.239
3,0
Kerteminde
109
4.075
2,7
59
1.286
4,6
10.088
0,6
Ærø
Vejen
57
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene.
Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af de sydvestjyske kommuners
samlede turismeafledte værditilvækst på 2,2 mia. kr. stammer 470 mio. kr. (22 pct.) fra
turismeerhvervene. Dette er 10 pct. point under lands- og regionsniveauet. Blandt
turismeerhvervene i de fire kommuner stammer 10 pct. fra overnatningsstederne, mens 7 pct.
stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og
sports bidrag med 2 pct. af den turismeskabte værditilvækst er også lidt lavere end i regionen
generelt og på landsplan, mens rejseservice er på niveau.
18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de sydvestjyske kommuner kan tilskrives
detailhandlen, hvilket er på samme niveau som for regionen og Danmark.
13
Det skal dog nævnes, at den største gruppe med hele 60 pct. er ”andre brancher”, der dækker
over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje5 (21 pct.),
erhvervsservice6 (7 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT
samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 8-9
pct. point over regions- og landsgennemsnittet.
Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Sydvestjylland, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Sydvestjylland
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
Region
Syddanmark
2.164
100
100
100
470
22
32
32
Overnatningssteder
207
10
15
13
Restauranter og værtshuse
148
7
8
9
Transportvirksomheder
53
2
4
5
Rejseservice
12
1
1
1
Kultur, forlystelser og sport
50
2
4
4
390
18
17
18
Råolie-, naturgas og olieindustri
3
0
0
0
40
2
2
2
347
16
15
16
1.304
60
51
50
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
460
21
13
12
Erhvervsservice
151
7
7
7
Andre
693
32
31
31
Turismeerhverv
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de fire kommuner separat. Her ses det
bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Esbjerg med
en andel på 45 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 12 og 21 pct. af den
turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher – til gengæld skaber turismen
relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher.
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1
mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i
turismeforbrug er anledning til 495.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter.
Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,495, hvilket er en smule over
landsgennemsnittet på 0,482.
5
Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i
turismeerhvervet.
6
Dækker bl.a. over udlejning af biler.
14
2.3 Turisme skaber 5.200 job i Sydvestjylland
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet
antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.
Turismen skaber i de fire sydvestjyske kommuner gennem direkte og afledte effekter 5.213
årsværk, hvilket er en femtedel af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I Sydvestjylland
var der i 2011 102.038 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de fire kommuner skabte
5,1 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er højere end regionssnittet på 4,4 pct.
og landsgennemsnittet på 4,3 pct.
Igen er Fanø, Varde og Tønder mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6,
8,8 og 8,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Esbjerg er mindre
afhængig af turismens jobskabelse, da 2,3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte.
Dette er den laveste andel i Region Syddanmark efter Vejen.
I regionen skabes ellers mange job i Odense, Vejle og Kolding, som alle har flere turismeskabte
job end Vardes 1.933, men langt flere beskæftigede pr. kommune.
15
Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011
Turismeskabte
årsværk
Samlet antal
beskæftigede i
kommunen
årsværk
Danmark
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr.
kommune
pct.
119.449
2.804.562
4,3
25.632
581.249
4,4
Sydvestjylland
5.213
102.038
5,1
Odense
3.097
101.636
3,0
Vejle
2.732
55.030
5,0
Kolding
2.072
52.687
3,9
Varde
1.933
21.893
8,8
Sønderborg
1.663
34.238
4,9
Tønder
1.506
17.667
8,5
Middelfart
1.432
17.345
8,3
Billund
1.410
18.156
7,8
Esbjerg
1.385
61.470
2,3
Fredericia
1.318
26.642
4,9
Nyborg
1.121
11.434
9,8
Svendborg
1.018
25.122
4,1
Haderslev
933
23.926
3,9
Aabenraa
791
29.975
2,6
Langeland
652
5.180
12,6
Assens
602
15.845
3,8
Faaborg-Midtfyn
598
20.183
3,0
Fanø
389
1.009
38,6
Nordfyns
386
10.416
3,7
Kerteminde
319
9.592
3,3
Vejen
154
19.339
0,8
Ærø
123
2.468
5,0
Region Syddanmark
2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher
Turismen skaber med godt 2.000 årsværk (39 pct.) i området flest job i "andre brancher" og
med godt 1.800 (35 pct.) i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende
andele for hele Region Syddanmark og hele landet, når man til konklusionen, at turismen i
Sydvestjylland betyder relativt mere for detailhandel og andre brancher og relativt mindre for
de klassiske turismeerhverv.
Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (15 pct.) og
restauranter og værtshuse (13 pct.). Turismen skaber dog relativ få årsværk inden for selve
turismeerhvervene sammenholdt med resten af Danmark og Region Syddanmark, da netop
andelene til disse kategorier især her er højere.
16
Turismen skaber derudover godt 1.300 årsværk inden for detailhandel i de fire sydvestjyske
kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 5 pct. point vigtigere i jobskabelsen end
for regionen og 4 pct. point vigtigere end for landet som helhed.
Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Sydvestjylland
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
årsværk
I alt
5.213
100
100
100
Turismeerhverv
1.822
35
42
41
Overnatningssteder
782
15
21
17
670
13
13
15
209
4
5
5
57
1
2
1
104
2
2
3
1.332
26
21
22
6
0
0
0
79
2
1
1
1.247
24
19
21
2.059
39
37
37
105
2
1
1
497
10
10
9
1.457
28
26
26
Heraf:
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr.
turismeforbrug. For de fire kommuner var denne multiplikator 1,2 i 2011. For hver million kr.
der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,2 fuldtidsstilling, når de
afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lidt mindre
beskæftigelsesintensiv i Sydvestjylland end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4
job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan fx skyldes, at de turismebeskæftigede i de fire
kommuner ligger en større andel af forbruget i brancher, der ikke er så
beskæftigelsesintensive.
Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. sydvestjyllandsk
kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for
turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv.
36 og 30 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse.
2.5 Skatteindtægter på godt 1,4 mia. kr.
Dansk turisme skaber offentlige indtægter i de sydvestjyske kommuner på over 1,4 mia. kr.
Heraf går 1,1 mia. kr. eller 77 pct. til vareskatter, herunder især moms med 691 mio. kr.
17
Personskatterne beløber sig til 328 mio. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter.
Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder lidt mindre relativt i de sydvestjyske
kommuner sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter,
særligt vareafgifter/punktafgifter, lidt mere, hvilket skal ses i sammenhæng med den
forholdsvist store turismeafledte detailhandel i de fire kommuner.
Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og afgifter
Sydvestjylland
mio. kr.
I alt
Personskatter
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
1.427
100
100
100
328
23
28
30
169
12
14
15
6
0
0
0
54
4
5
5
100
7
9
9
1.099
77
72
70
Moms/merværdiafgift
691
48
49
48
Vareafgifter/punktafgifter
309
22
18
16
Selskabsskatter
100
7
5
6
Statsskatter
Vare-, moms og selskabsskatter
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet
Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 5,8 pct. af de fire sydvestjyske kommuners
samlede skatteprovenu, hvilket er 1,8 pct. point over landsniveauet, og 1,9 pct. point over
niveauet i Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på
10,3 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv.
6,8 pct. og 6,6 pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen.
Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For
hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de fire sydvestjyske kommuner, inklusiv afledte effekter,
indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. svarende til omkring en tredjedel.
18
Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i
Sydvestjylland, 2011
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og afgifter
Sydvestjylland
mio. kr.
I alt
Personskatter
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Statsskatter
Moms, vare- og selskabsskatter
Region
Syddanmark
Danmark*
pct.
1.427
5,8
3,9
4,0
328
2,3
1,9
2,1
169
2,4
2,0
2,2
6
2,4
2,0
2,2
54
2,5
2,0
2,2
100
2,1
1,7
1,8
1.099
10,3
6,8
6,6
691
10,8
7,8
7,8
309
9,3
6,4
6,3
100
10,3
*Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere
ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
3,4
3,2
Selskabsskatter
Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de fire kommuner. Sammenlignet med
skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø, Tønder
og Varde både, hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er
tilfældet for Esbjerg Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet.
19
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet
Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i
de fire kommuner i Sydvestjylland jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af
overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til
Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som
følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det
har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af
registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i
området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40
senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede
feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse.
3.1 Stigning i overnatningskapaciteten – på hoteller og campingpladser
Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem
ikke er med.
Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der
ifølge Danmarks Statistik således 26.109 sengepladser i de fire kommuner. Dette er en stigning
på 6,5 pct. siden 2008.
I området har feriecentre næststørste kapacitet med 5.914 pladser. Siden 2008 er dette ikke
den store ændring, hverken i sengepladser eller indberettende virksomheder.
Sengepladser på hoteller er siden 2008 steget med 10,3 pct. til 2.276 i 2012 i takt med antallet
af hoteller med over 40 sengepladser er steget fra 22 til 24.
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Sydvestjylland1
Antal senge
I alt
Hotel
Feriecenter
2
Camping
Lystbådehavne (pladser)
Antal indberettende virksomheder
I alt
Hotel
Feriecenter
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne (pladser)
2008
2009
2010
2011
2012
33.055
2.064
5.952
24.525
514
32.803
2.005
5.398
24.891
509
33.018
2.042
5.378
25.089
509
33.878
2.230
5.660
25.479
509
34.827
2.276
5.914
26.109
528
84
22
13
34
9
6
81
20
13
34
8
6
81
21
13
34
7
6
85
24
14
34
7
6
85
24
13
34
8
6
3
Note: 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med
3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
20
3.2 Områdets sommerhuse
En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det
beregnet, hvor mange af områdets 13.670 sommerhuse og de godt 533.000 potentielle
udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven
benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed.
Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner
derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af
kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks
feriehusstatistik.
Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås
et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen.
Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men
være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens
andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets
tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen.
Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede
kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 139.503
husuger i de fire sydvestjyske kommuner eller 26,2 pct. af den potentielle kapacitet i området.
I området har Tønder største udlejningsprocent med 33,2, mens Fanø (18,5 pct.) har den
laveste. Det bemærkes også, at Esbjerg Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste
antal sommerhuse med 410. Flest sommerhuse findes i Varde med 8.227.
Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, 2012
I alt
13.670
Sommerhuse, antal
Esbjerg
410
Fanø
2.940
Tønder
2.093
Varde
8.227
Udlejede husuger
139.503
4.612
21.245
27.103
86.543
Udlejningsuger til rådighed
533.130
15.990
114.660
81.627
320.853
26,2%
Kommerciel udlejningspct.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
28,8%
18,5%
33,2%
27,0%
Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af
sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus.
Kigges på udviklingen i udlejede husuger, ses af tabel 3.3 en stor stigning i Esbjerg på 22,7 pct.
fra 2011 til 2012. Tønder og Varde viser tilsvarende vækstrater på 3,5 og 2,7 pct., mens der i
perioden har været 0,5 pct. færre udlejede husuger på Fanø.
Tabel 3.3. Udviklingen i udlejede husuger
I alt
Esbjerg
2008
138.333
2009
136.661
2010
134.279
2011
135.585
2012
139.503
Udvikling 2011-2012
(pct.)
2,9
1.777
2.086
2.070
3.758
4.612
22,7
Fanø
22.235
22.722
22.426
21.353
21.245
-0,5
Tønder
24.778
24.055
25.262
26.177
27.103
3,5
Varde
89.543
87.798
84.521
84.297
86.543
2,7
21
3.3 Flest overnatninger i feriehuse
I 2012 blev der foretaget knap 6,2 mio. kommercielle overnatninger i de fire sydvestjyske
kommuner inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en fremgang i forhold til 2011 på 1,8 pct.
Overnatninger i lejede feriehuse dominerer klart med 4 mio. eller næsten to tredjedele af det
samlede antal kommercielle overnatninger svarende til 3,2 pct. flere end i 2011. Pga. denne
store volumen kan der være store kommunale forskelle i udviklingen på, om man tager lejede
feriehuse med i betragtning. Camping er næststørste overnatningsform med 1,3 mio. eller 21
pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Herefter tegnede feriecenterovernatninger
sig for knap 480.000 i 2012 efterfulgt af 303.000 overnatninger på hoteller. Her skal
bemærkes, at hotelovernatningerne i forbindelse med forretning steg med 12 pct., mens
hotelovernatningerne i forbindelse med ferie faldt 4,2 pct. i forhold til 2011.
Overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne kommer på de følgende pladser med
relativt små andele af det kommercielle overnatningstal. Til gengæld har disse former oplevet
relativt kraftig vækst inden det sidste år.
Overnatninger i øvrige former og endagsturisme fylder også en del, men er opgjort med større
usikkerhed (se evt. afsnit 4.2), da tallene er af ældre dato og videreført. Derfor betegnes disse
af Danmarks Statistik ikke som officielle og skal tages med et gran salt. Der er dog ingen tvivl
om, at overnatninger i eget feriehus og endagsturisme i området har en vis volumen.
Tabel 3.4. Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sydvestjylland, 2012, samt
udvikling i forhold til 2011
Overnatninger
Fordeling (pct.)
Udvikling 2011-2012
(pct.)
I alt
Kommercielle
Hotel
- ferie
- forretning
Feriecenter
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
Lejet feriehus
9.498.149
6.154.775
302.941
138.062
164.879
479.428
1.284.016
84.384
3.308
4.000.698
100
65
3
1
2
5
14
1
0
42
1,2
1,8
4,0
-4,2
12,0
-4,5
-1,9
35,8
8,5
3,2
Øvrige
Eget feriehus
Lånt sommerhus
Festival
Bondegårde
Familie/venner
3.343.374
1.556.575
263.644
12.000
10.009
230.745
1.270.401
35
16
3
0
0
2
13
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet
forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor
forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og
feriecenter kommer før hotel målt i overnatninger.
22
3.4 Stigning i det samlede overnatningstal siden 2009
Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området steget. Fra 2011 til 2012 steg
overnatningstallet med 1,8 pct. til 2012. Dette dækker over stigninger Esbjerg, Tønder og
Varde på 2-6 pct. i perioden, men også et fald på Fanø på 6,9 pct.
Med undtagelse af Fanø ser det således ud til, at området er kommet sig over 2010, hvor de
fleste kommuner oplevede det laveste antal overnatninger siden 2009.
Tabel 3.5. Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Sydvestjylland
I alt
Esbjerg
Fanø
Tønder
Varde
2008
2009
2010
2011
2012
Udvikling 2011 2012 (pct.)
6.144.674
498.736
663.303
1.393.543
3.589.092
5.979.347
504.634
800.767
1.300.731
3.373.215
5.912.540
496.661
772.811
1.320.523
3.322.545
6.045.903
533.280
718.970
1.369.346
3.424.307
6.154.775
563.861
669.385
1.421.638
3.499.891
1,8
5,7
-6,9
3,8
2,2
Målt på overnattende gæster udgør danskerne en større turistgruppe end udlændinge i de fire
kommuner. Således var næsten to tredjedele af de overnattende i området i 2012 danskere
svarende til 1,4 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Esbjerg,
Varde og Tønder er alle mere afhængige af danske overnatninger med andele på hhv. 73, 65
og 61 pct., mens Fanø har flere udenlandske end danske overnatninger med en fordeling på
56-44. Ikke overraskende er tyske gæster stærkest repræsenteret i Sydvestjylland blandt
udenlandske overnatninger med næsten tre fjerdele i 2012. Herefter følger, hollandske, norske
og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 7, 6 og 3 pct.
Kigges på udviklingen 2011-2012 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger
(eksklusiv feriehuse) i de fire kommuner er faldet med 4,2 pct., mens antallet af danske
overnatninger er steget med 1,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 0,6. Med andre ord
afhænger udviklingen altså meget af overnatninger i feriehuse.
Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er fælles for de fire kommuner, men
stærkest knyttet til udviklingen i Varde, som står for 46 pct. af områdets samlede
overnatninger. Der har således samlet set været tilbagegang for de fire største udenlandske
markeder. Dog har turister fra Storbritannien og andre lande rettet en smule op på denne
tendens i især i Esbjerg og Tønder.
23
Tabel 3.6. Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, 2011, samt udviklingen 20112012, Sydvestjylland (eksklusiv feriehuse)
Udv.
Udv.
Udv.
Udv.
I alt
(pct.) Esbjerg (pct.)
Fanø
(pct.) Tønder (pct.)
I alt
2.154.077 -0,6 449.636
1,2 135.965 -24,4 579.994
6,3
Danmark
1.384.126
1,5 331.382
3,0 60.429 -34,8 352.711
9,3
Udlandet
769.951 -4,2 118.254
-3,5 75.536 -13,5 227.283
2,0
Tyskland
571.805 -3,3 26.347 -5,5 72.190 -12,5 188.227
2,8
Holland
53.832 -18,2 21.607 -24,1
1.541
2,7 13.127 -7,1
Norge
44.920 -2,1 13.213 17,5
496 -62,9
6.489 20,1
Sverige
25.868 -13,2 11.186 -17,6
478
4,4
6.268 -21,8
Storbrittanien
20.815
7,6 16.610
8,6
45 -57,1
2.910 26,2
Andre lande
52.711
2,9 29.291 12,4
786 -43,2 10.262
4,6
Varde
988.482
639.604
348.878
285.041
17.557
24.722
7.936
1.250
12.372
Udv.
(pct.)
-1,0
2,0
-6,0
-4,4
-19,3
-11,4
2,3
-24,2
-11,5
3.5 Turismesæsonen
Turismen er sæsonbetonet i de sydvestjyske kommuner. Til sammen foretoges 63 pct. af
overnatningerne i de sommermåneder juni, juli og august samt maj i 2012. Inden for hver
overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne
og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er
forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med ”højsæson” i efteråret. For
overnattende i feriehuse kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og
oktober.
Tabel 3.7 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Sydvestjylland, 2012
Alle
Hotel
– ferie
– forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
jan
2
5
2
7
4
0
feb
2
5
3
7
7
0
mar
4
7
5
9
6
3
apr
9
7
7
7
9
9
maj
11
9
9
8
8
13
jun
10
9
10
8
6
12
jul
25
12
19
6
20
30
aug
17
11
14
9
12
20
sep
8
11
12
10
8
7
okt
4
10
9
10
11
0
nov
3
8
5
11
5
0
dec
5
6
4
8
4
6
I alt 100
100
100
100
100
100
Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks
Statistik.
2
3
5
7
9
10
20
15
11
9
6
4
100
Lystbådehavn
e
0
0
0
0
14
21
30
24
11
0
0
0
100
24
Kapitel 4. Metode og datakilder
Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for de fire kommuner i Sydvestjylland. Det
indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre
oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover
satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning
af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både
turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af
Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af
turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er
fremlagt i årets priser.
Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af
hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med
oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.
Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres
som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det
betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og
venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus.
Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende
beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011
(VisitDenmark, 2013).
4.1 Datakilder
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse
med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man
sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må
turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede
hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke
25
overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det
beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet.
Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at
belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.
 Efterspørgselsside
På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved
at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt
døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i
business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre,
lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister
(hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning).
Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle
overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks
overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad
indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet
spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen
til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig
et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge.
Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger
om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
 Udbudsside
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra
nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i
satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter
(detailhandel o. lign.) og ”andet”.
Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver,
hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale
og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i
turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K.
Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er
geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige
estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at
fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde
kommuneopdelte tal.
På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og
antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor
der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men
der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud
af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at
kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor
26
tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet
lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa.
Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til
beregningen af forbruget.
27
4.2 Efterspørgselskilder
Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger
Overnatning
Hotel
Komplet
Geografi
Kommuner
Kilde
Overnatningsstatistikken
Producent
Danmark Statistik*
År
2011
Usikkerhed
Lille
Feriecentre
Kommuner
Danmarks Statistik
2011
Lille
Camping
Kommuner
Danmarks Statistik*
2011
Lille
Vandrerhjem
Kommuner
Danmarks Statistik
2011
Lille
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Kommuner
Feriehusstatistikken
Danmarks Statistik
2011
Lille
Danmarks Statistik*
2011
Lille
Krydstogt
Kommuner
VisitDenmark og
CNN/WOCO
2011
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister
og CCNs BREA
analyse fra 2011
Indberetninger til
Dansk Landboferie
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Indsamling
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling
medl. af DL
Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske
endagsferierejsende
Dansk
endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos
familie og venner
i Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Kommuner
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Institut for
grænseregionsforskni
ng
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Transportvaneundersøgelsen
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Landsdele
Dækning
Totaltælling
min. 40
senge
Totaltælling
min. 40
senge
Totaltælling
min. 75
enheder
Totaltælling
af
Danhostel
medl.
Totaltælling
(frivillig)
Totaltælling
min. 25
disponible
huse
Totaltælling
* VisitDenmark opregner for små enheder.
28
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller
løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller
enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
Tabel 4.2 Kilder til forbrug
Komplet
Geografi
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kilde
Turistundersøgelsen
Producent
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
År*
2011
2011
2011
2011
Kommuner
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
VisitDenmark
2011
Lille
Krydstogt
krydstogtskommuner
CCN analyse fra 2011 og
VisitDenmark
WOCO/CNN
2011
Medium
Bondegårdsferie
Amter
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
2006
Medium
Overnatnings-form
Hotel
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges ophold
hos familie og
venner i Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Usikkerhed
Lille
Lille
Lille
Lille
Ferie- og
forretningsrejsende
Ferie- og
forretningsrejsende
Dansk
Landboferie
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Kommuner
Indsamling
VisitDenmark
2002
Medium
National
Undersøgelse
Institut for
grænseforskning
2003
Stor
Ferie- og
forretningsrejsende
Beregnet fra
udbudssiden
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2004
Stor
2006
Stor
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
2005
Medium
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
2005
Medium
Amter
National
* Opregnet til 2011-priser
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller
løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller
enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede
effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er
ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun
få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens
effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
29
Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører
en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning,
der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en
meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre
virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes
den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som
anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også
en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den
danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator 
Direkte indirekte induceret import
Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind
i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens
30
resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og
skat.
For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I
turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model.
Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end fx ADAM
modellen, som er national.
4.2 Ændringer i metoden siden 2010
Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte
effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er
indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes,
og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på
lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er
lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for
at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer
i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau.
I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle
enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med
forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at
nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske
ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk
ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som
beskæftigelse og værditilvækst.
Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i
Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er
implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for
feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske
turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks
Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en
metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i
udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye
branchekoder, DB07, og varegrupperinger.
31
Bilag
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011
Esbjerg
mio. kr.
Fanø
pct.
mio. kr.
Tønder
Varde
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
821,6
100,0
416,9
100,0
1.206,9
100,0
1.929,3
100,0
Danmark
677,7
82,5
144,6
34,7
504,5
41,8
637,2
33,0
Udlandet
143,9
17,5
272,3
65,3
702,3
58,2
1.292,1
67,0
Tyskland
47,3
5,8
261,6
62,8
603,2
50,0
1.155,1
59,9
Norge
13,9
1,7
2,7
0,6
27,9
2,3
46,7
2,4
Holland
18,1
2,2
2,8
0,7
22,9
1,9
41,5
2,1
Sverige
13,2
1,6
1,1
0,3
12,8
1,1
16,3
0,8
Storbritannien
14,8
1,8
0,1
0,0
4,1
0,3
1,5
0,1
Schweiz
2,7
0,3
0,5
0,1
2,3
0,2
4,5
0,2
Polen
1,2
0,1
0,0
0,0
4,7
0,4
2,5
0,1
USA
4,5
0,5
0,0
0,0
1,3
0,1
0,4
0,0
Frankrig
1,9
0,2
0,0
0,0
1,7
0,1
0,5
0,0
Italien
1,6
0,2
0,0
0,0
0,4
0,0
0,6
0,0
Finland
1,9
0,2
0,0
0,0
0,2
0,0
0,4
0,0
Belgien og Luxembourg
1,2
0,1
0,0
0,0
0,5
0,0
0,7
0,0
Østrig
0,7
0,1
0,0
0,0
0,4
0,0
0,5
0,0
Spanien
0,7
0,1
0,0
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
Canada
0,4
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,5
0,1
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Australien
0,5
0,1
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Irland
0,2
0,0
-
-
0,3
0,0
0,0
0,0
Rusland
0,3
0,0
-
-
0,1
0,0
0,0
0,0
Japan
0,3
0,0
-
-
0,1
0,0
0,1
0,0
Kina
0,3
0,0
-
-
0,0
0,0
0,1
0,0
Brasilien
0,1
0,0
-
-
0,1
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
-
-
Øvrige Østeuropa
0,9
0,1
0,0
0,0
0,3
0,0
0,6
0,0
Øvrige Europa
9,0
1,1
3,1
0,7
10,9
0,9
19,0
1,0
Øvrige Asien
2,8
0,3
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Amerika
2,6
0,3
-
-
0,0
0,0
0,2
0,0
Øvrige lande
2,6
0,3
0,1
0,0
7,2
0,6
0,2
0,0
Heraf
32
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
4.374,6
100,0
755,7
100,0
3.618,9
100,0
Danmark
1.964,0
44,9
694,6
91,9
1.269,4
35,1
Udlandet
2.410,6
55,1
61,1
8,1
2.349,5
64,9
Heraf
Tyskland
2.067,2
47,3
8,1
1,1
2.059,1
56,9
Norge
91,2
2,1
6,2
0,8
84,9
2,3
Holland
85,2
1,9
5,8
0,8
79,4
2,2
Sverige
43,3
1,0
8,8
1,2
34,5
1,0
Storbritannien
20,5
0,5
7,7
1,0
12,8
0,4
Schweiz
9,9
0,2
0,6
0,1
9,3
0,3
Polen
8,4
0,2
5,1
0,7
3,3
0,1
USA
6,2
0,1
3,2
0,4
3,0
0,1
Frankrig
4,1
0,1
0,8
0,1
3,4
0,1
Italien
2,7
0,1
0,9
0,1
1,8
0,0
Finland
2,5
0,1
0,7
0,1
1,9
0,1
Belgien og Luxembourg
2,4
0,1
0,6
0,1
1,8
0,0
Østrig
1,6
0,0
0,2
0,0
1,4
0,0
Spanien
1,3
0,0
0,4
0,1
0,9
0,0
Canada
0,9
0,0
0,5
0,1
0,4
0,0
Portugal
0,8
0,0
0,2
0,0
0,5
0,0
Australien
0,6
0,0
0,3
0,0
0,4
0,0
Irland
0,5
0,0
0,2
0,0
0,3
0,0
Rusland
0,5
0,0
0,2
0,0
0,2
0,0
Japan
0,5
0,0
0,3
0,0
0,2
0,0
Kina
0,4
0,0
0,3
0,0
0,1
0,0
Brasilien
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Grækenland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
1,8
0,0
0,6
0,1
1,2
0,0
Øvrige Europa
42,0
1,0
2,7
0,4
39,3
1,1
Øvrige Amerika
2,8
0,1
2,2
0,3
0,7
0,0
Øvrige Asien
2,8
0,1
2,2
0,3
0,7
0,0
Øvrige lande
10,1
0,2
2,2
0,3
7,9
0,2
33
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011
Fordeling for
Esbjerg
mio.
kr.
pct.
I alt
Kommercielle
Hotel – ferie
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
822 100
556 68
63
8
320 39
25
3
63
8
21
3
61
7
2
0
0
0
1
0
0
0
Ikke-kommercielle
Eget feriehus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Endagsturister - forretning
266
15
4
0
47
200
32
2
1
0
6
24
Fanø
mio.
kr. pct.
Sydvest- Region- Hele
jylland
en
landet
Tønder
Varde
mio.
kr. pct.
mio.
kr. pct.
417 100 1.207 100 1.929 100
323 77
763 63 1.633 85
0
0
88
7
69
4
0
0
97
8
49
3
13
3
31
3
65
3
29
7
87
7
172
9
0
0
8
1
3
0
280 67
441 37 1.273 66
1
0
1
0
1
0
0
0
11
1
0
0
0
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
94
67
24
0
3
0
23
16
6
0
1
0
444
84
12
83
203
62
37
7
1
7
17
5
296
180
67
0
22
28
15
9
3
0
1
1
pct.
100
75
5
11
3
8
1
47
0
0
0
0
100
60
8
20
3
7
1
19
1
2
0
0
100
53
10
20
2
5
1
13
1
1
0
0
25
8
2
2
6
7
40
5
2
12
8
13
47
8
2
13
13
11
34
Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2011
Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2011
I alt
mio. kr.
Danskere
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
822 100
678
100
144
100
Turismeprodukter
623
76
545
80
77
54
Overnatning
268
33
236
35
32
22
Restaurant
73
9
51
8
22
15
236
29
224
33
11
8
40
5
29
4
11
7
Heraf:
Lokal transport
Rejseservice
6
1
4
1
2
1
123
15
87
13
37
25
43
5
32
5
11
8
46
6
33
5
13
9
Andet
35
4
22
3
12
9
76
9
46
7
30
21
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2011
I alt
mio. kr.
I alt
Danskere
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
417 100
145
100
272
100
71
17
28
19
43
16
Overnatning
17
4
5
3
12
4
Restaurant
39
9
20
14
20
7
Lokal transport
11
3
3
2
8
3
Rejseservice
1
0
0
0
1
0
3
1
1
1
2
1
170
41
83
57
88
32
75
18
41
28
34
13
37
9
21
15
16
6
Andet
58
14
21
14
37
14
176
42
34
23
142
52
Turismeprodukter
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
35
Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2011
I alt
mio. kr.
I alt
Danskere
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.207 100
505
100
702
100
22
397
33
241
48
156
Overnatning
152
13
104
21
48
7
Restaurant
128
11
49
10
79
11
Lokal transport
97
8
76
15
20
3
Rejseservice
11
1
8
2
3
0
Turismeprodukter
Heraf:
9
1
3
1
6
1
448
37
194
38
254
36
187
16
78
15
110
16
119
10
73
14
46
7
Andet
142
12
43
9
99
14
362
30
70
14
293
42
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2011
I alt
Danskere
mio. kr.
pct.
1.929
100
449
23
220
35
229
18
Overnatning
169
9
92
14
77
6
Restaurant
176
9
78
12
98
8
81
4
42
7
40
3
I alt
Turismeprodukter
mio. kr.
Udlændinge
pct.
637 100
mio. kr.
pct.
1.292 100
Heraf:
Lokal transport
8
0
5
1
4
0
15
1
4
1
11
1
697
36
291
46
406
31
293
15
136
21
157
12
159
8
80
13
79
6
Andet
245
13
75
12
170
13
783
41
126
20
657
51
Rejseservice
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
36
Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Esbjerg, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Region
Syddanmark
Esbjerg
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
371
100
100
100
Turismeerhverv
167
45
32
32
100
27
15
13
30
8
8
9
21
6
4
5
Rejseservice
7
2
1
1
9
2
4
4
40
11
17
18
1
0
0
0
4
1
2
2
35
9
15
16
164
44
51
50
40
11
13
12
Erhvervsservice
31
8
7
7
Andre
93
25
31
31
Heraf:
Overnatningssteder
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fanø, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Region
Syddanmark
Fanø
pct.
mio. kr.
I alt
Danmark
211
100
100
100
26
12
32
32
4
2
15
13
14
6
8
9
4
2
4
5
Rejseservice
0
0
1
1
5
2
4
4
45
21
17
18
0
0
0
0
4
2
2
2
40
19
15
16
141
67
51
50
Turismeerhverv
Heraf:
Overnatningssteder
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
37
Heraf:
56
26
13
12
Erhvervsservice
14
7
7
7
Andre
71
34
31
31
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Tønder, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Region
Syddanmark
Tønder
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
590
100
100
100
Turismeerhverv
124
21
32
32
Overnatningssteder
52
9
15
13
44
7
8
9
13
2
4
5
Heraf:
Rejseservice
2
0
1
1
13
2
4
4
120
20
17
18
1
0
0
0
14
2
2
2
105
18
15
16
346
59
51
50
110
19
13
12
38
6
7
7
197
33
31
31
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
38
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Varde, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Region
Syddanmark
Varde
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
992
100
100
100
Turismeerhverv
153
15
32
32
Overnatningssteder
51
5
15
13
61
6
8
9
16
2
4
5
Heraf:
Rejseservice
3
0
1
1
23
2
4
4
185
19
17
18
1
0
0
0
18
2
2
2
166
17
15
16
654
66
51
50
254
26
13
12
68
7
7
7
332
34
31
31
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Erhvervsservice
Andre
39
Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Esbjerg, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Syddanmark
Esbjerg
pct.
årsværk
I alt
Danmark
1.385
100
100
100
582
42
42
41
Overnatningssteder
303
22
21
17
115
8
13
15
100
7
5
5
Rejseservice
35
3
2
1
29
2
2
3
226
16
21
22
1
0
0
0
10
1
1
1
215
16
19
21
577
42
37
37
8
1
1
1
Erhvervsservice
165
12
10
9
Andre
404
29
26
26
Turismeerhverv
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fanø, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Syddanmark
Fanø
pct.
årsværk
I alt
Danmark
389
100
100
100
75
19
42
41
Overnatningssteder
17
4
21
17
41
11
13
15
9
2
5
5
Rejseservice
0
0
2
1
8
2
2
3
141
36
21
22
1
0
0
0
8
2
1
1
133
34
19
21
172
44
37
37
Turismeerhverv
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
40
Heraf:
18
5
1
1
Erhvervsservice
39
10
10
9
116
30
26
26
Andre
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Tønder, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Syddanmark
Tønder
pct.
årsværk
I alt
Danmark
1.506
100
100
100
592
39
42
41
Overnatningssteder
300
20
21
17
207
14
13
15
46
3
5
5
Rejseservice
12
1
2
1
Turismeerhverv
Heraf:
Detailhandel
27
2
2
3
387
26
21
22
2
0
0
0
Heraf:
Andre
Andre brancher
26
2
1
1
359
24
19
21
527
35
37
37
Heraf:
18
1
1
1
Erhvervsservice
118
8
10
9
Andre
391
26
26
26
41
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Varde, 2011
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Syddanmark
Varde
pct.
årsværk
I alt
Danmark
1.933
100
100
100
573
30
42
41
Overnatningssteder
162
8
21
17
307
16
13
15
54
3
5
5
Turismeerhverv
Heraf:
Rejseservice
9
0
2
1
41
2
2
3
577
30
21
22
3
0
0
0
34
2
1
1
540
28
19
21
783
41
37
37
61
3
1
1
Erhvervsservice
176
9
10
9
Andre
546
28
26
26
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
42
Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Esbjerg, 2011
Fordeling for
Turismeafledte skatter og
afgifter
Esbjerg
mio. kr.
I alt
Personskatter
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Statsskatter
Selskabsskatter
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
217
1,6
3,9
4,0
74
0,9
1,9
2,1
38
1,0
2,0
2,2
1
1,0
2,0
2,2
12
1,0
2,0
2,2
23
0,8
1,7
1,8
143
2,6
6,8
6,6
112
3,3
7,8
7,8
27
1,4
6,4
6,3
4
3,9
3,4
3,2
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Fanø, 2011
Fordeling for
afgifter
Fanø
mio. kr.
I alt
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
168 27,7
3,9
4,0
29 11,6
1,9
2,1
15 12,7
2,0
2,2
Kirkeskatter
0 10,0
2,0
2,2
5 12,5
2,0
2,2
Statsskatter
9
9,9
1,7
1,8
139 38,9
6,8
6,6
70 48,2
7,8
7,8
35 51,1
6,4
6,3
Selskabsskatter
34 23,6
3,4
3,2
Personskatter
Kommuneskatter
43
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Tønder, 2011
Fordeling for
afgifter
Tønder
mio. kr.
I alt
Personskatter
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
407
8,8
3,9
4,0
88
3,7
1,9
2,1
45
3,9
2,0
2,2
2
3,2
2,0
2,2
14
3,8
2,0
2,2
Statsskatter
27
3,5
1,7
1,8
319
14,2
6,8
6,6
200
15,5
7,8
7,8
95
16,3
6,4
6,3
Selskabsskatter
24
6,5
3,4
3,2
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Varde, 2011
Fordeling for
afgifter
Varde
mio. kr.
Region
Syddanmark
Danmark
pct.
I alt
634
10,5
3,9
4,0
Personskatter
137
4,0
1,9
2,1
70
4,3
2,0
2,2
Kommuneskatter
Kirkeskatter
2
3,8
2,0
2,2
22
4,3
2,0
2,2
Statsskatter
42
3,6
1,7
1,8
498
18,5
6,8
6,6
309
18,9
7,8
7,8
152
21,7
6,4
6,3
37
10,7
3,4
3,2
Selskabsskatter
44
Bilag 3A. Overnatninger i Sydvestjylland
Bilag 3A. Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sydvestjylland, 2012, samt udvikling
i forhold til 2011
2012
Fordeling i
2012 (pct.)
I alt
6.144.674 5.979.347 5.912.540 6.045.903 6.154.775
Hotel
286.797
259.151
251.296
291.257
302.941
- ferie
143.144
118.860
123.549
144.051
138.062
- forretning
143.653
140.291
127.747
147.206
164.879
Feriecenter
600.520
546.317
489.781
501.956
479.428
Camping
1.331.026 1.404.342 1.394.731 1.309.380 1.284.016
Vandrerhjem
71.262
66.688
65.764
62.140
84.384
Lystbådehavne
3.167
2.714
2.590
3.048
3.308
Lejet feriehus
3.851.902 3.700.135 3.708.378 3.878.122 4.000.698
100
5
2
3
8
21
1
0
65
2008
2009
2010
2011
Udvikling
2011-2012
(pct.)
1,8
4,0
-4,2
12,0
-4,5
-1,9
35,8
8,5
3,2
45

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Transcription

Similar documents

turismen i danmark

Anvendelse af lokal vejrradar (LAWR) i forbindelse med

Bestyrelsens beretning for 2014

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Panoramarute 404 En af panorama ruterne i Danmark ligger

uddannelsesprogram - Folkekirkens institut for præsteuddannelse

Et shippingfirma på Esbjerg Havn A Shipping Company in Esbjerg

Göddert den sidste kaptajn på Woodson