simplewins magasin 1/2013

nr. 1 | 2013
Kulhydrattælling
Kom godt i gang
med din træning
Mormor lavede en
feberredning
1|2013
INDHOLD LEDER
3
4
Kulhydrattælling
Kom i gang
med din
træning
8
Blodsukkermåling
10
Tabitha gør
intet halvt
11
14
Mormor
lavede en
feberredning
Lækre
fjerkræsretter
Kære
klubmedlem
Vi vil gerne sige mange tak for alle de fantastiske svar, vi
fik ved den seneste spørgeundersøgelse. Vi kan se, at I
er meget tilfredse med det magasin, som vi laver, hvilket
vi er meget glade for. Vi vil i fremtiden arbejde på at
gøre bladet endnu mere spændende og oplysende.
Det glæder os hermed at kunne præsentere et nyt nummer af diabetesmagasinet simplewins™, hvor du bl. a.
kan læse om, hvordan du undgår fejlmåling, når du skal
måle dit blodsukker. Der kan opstå fejl både før, under
og efter målingen.
I «Spørg Kundeservice» svarer vi på dine spørgsmål til
Bayers produkter eller blodsukkermåling generelt. Vi
opfordrer alle til at indsende spørgsmål til os. Alle får
svar, og udvalgte spørgsmål bliver trykt i næste udgave
af diabetesmagasinet simplewins™. Tusind tak for de
spørgsmål vi har fået indtil videre.
Rigtig mange oplever, at det kniber med motivationen
til at dyrke motion. I vores faste motionsspalte kan du
blive inspireret til at anvende enkle metoder til at blive
mere motiveret og komme godt i gang.
Bliv inspireret til kulhydrattælling i artiklen om, hvorfor
og hvordan du tæller kulhydrater, og se nærmere på,
hvad du konkret kan bruge dette redskab til.
Hvordan er det at være barn og ung, når ens mor har
diabetes? Det kan du få en lille fornemmelse af i artiklen
om Andreas og hans mor, Hanne.
Redaktør og ansvarlig udgiver: Jesper Nyland
Udgives af: Bayer A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 6.
2300 København S.
Telefon: 4523 5000
Telefax: 4523 5255
E-mail: [email protected]
www.bayerdiabetes.dk
Omslagsfoto: Shutterstock
Design: GRØSET™
Vi ser tilbage på en af de tidligere drømmefondsvindere, med drømmen “Kun en lille pige”, der handler
om Tabitha som ønskede sig sin helt egen hestestald,
så hun oftere kunne komme ud at ride. Vi har også en
reportage om den seneste drømmefondsvinder Cecilie,
der vandt en drømmerejse sammen med hele sin
familie.
Jeg ønsker alle rigtig god motions- og læselyst!
Jesper Nyland
2 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
Nyt
blodsu
kke
appara rt
Enkel information. Til dig der tager insulin.
CONTOUR
CONTOUR
CONTOU
R® NE
NEXT
XT teststrimmel
tests
tes
ts
– endn
eendnu
ndnuu bedr
bbedre
edree nøja
nnøjagtighed*
øjagti
gtigh
gh
Ring til vores kundeservice på tlf.: 4523 5037 for at høre nærmere.
www.bayerdiabetes.dk
GRØSET 01.12.A.DK
®
Blodsukker teststrimler
System til måling
af blodsukker
* SKUP/2012/94. Fixed limit without cut off.
Bayer, Bayerkorset, CONTOUR og simplewins er Bayers varemærker. ©2012 Bayer HealthCare LCC
Kundeservice:
Louise Engen
Spørgmål & Svar fra kundesupport
Jeg har via en kupon fået det nye CONTOUR®
XT apparat tilsendt – er mit blå CONTOUR®
apparat ikke godt nok mere?
Jo, dit blå CONTOUR® apparat lever fuldt
ud op til de krav til nøjagtighed, som
der er i Danmark. Bayer udvikler hele
tiden nye og endnu bedre apparater og
teststrimler, derfor har vi nu lanceret det
nye CONTOUR® XT apparat med de nye
CONTOUR® NEXT teststrimler. Har du
teststrimler tilbage til dit blå CONTOUR®
apparat, anbefaler vi, at du bruger disse op,
og først herefter tager dit nye CONTOUR®
XT apparat i brug. Har du et CONTOUR®
XT apparat, skal du huske at bestille de nye
CONTOUR® NEXT teststrimler, næste gang
du bestiller varer hos Mediq Danmark A/S
eller Reamed A/S.
bruger CONTOUR® teststrimler i dit CONTOUR® XT apparat får du fejlkoden E7.
Bruger det blå CONTOUR og CONTOUR® XT
samme teststrimler?
Nej, de to apparater anvender forskellige
teststrimler.
Det blå CONTOUR® apparat anvender
CONTOUR® teststrimler, og CONTOUR®
XT apparatet anvender de nye CONTOUR®
NEXT teststrimler. Måske har du allerede
oplevet, at du får en fejlkode ved at bruge de
forkerte teststrimler til dit apparat?
Har du et blå CONTOUR®, vil du få fejlkoden
E4, når du forsøger at anvende CONTOUR®
NEXT teststrimlen i apparatet, og hvis du
Jeg har lige været ved lægen, og han målte
mit blodsukker til 6,7 mmol/l, og jeg målte
det selv til 5,9 mmol/l. - Kan jeg stole på mit
blodsukkerapparat?
Målte du og lægen i samme bloddråbe?
Hvis det var fra to forskellige prik/bloddråber,
så kan du ikke sammenligne de to målinger.
Det er meget vigtigt, at målingerne foretages
på samme tid og fra samme bloddråbe. Generelt kan der forekomme afvigelser mellem
to apparater. I Danmark er det acceptabelt
med op til +/- 20 % afvigelse, hvis der sammenlignes med en laboratoriemetode*
* iso-standard 15197:2003
Mrk. spørg kundesupport
Navn:
Adresse:
Postnr.:
By:
Send dit spørgsmål til: Bayer A/S, Diabetes Care, Arne Jacobsens Allé 13, 6., DK - 2300 København S. E-mail: [email protected], Fax: 4523 5255
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 3
Kulhydrattælling
KULHYDRATTÆLLING
- Hvorfor og hvordan?
Det at tælle og vurdere kulhydrater i maden er et særligt vigtigt redskab, hvis du tager hurtigvirkende
analoginsulin i penform, eller hvis du har insulinpumpe. Doserer du din insulin efter, hvor mange
kulhydrater du spiser, kan du spise mere varieret og mere fleksibelt uden at blive dårligere reguleret.
✒ AF KLINISK DIÆTIST BIRGIT SCHELDE, AFD. MEA, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
Forskellige kulhydratportioner kræver forskellig dosis måltidsinsulin
25 g kulhydrat
KOM GODT I GANG
Princippet i at tælle kulhydrater er, at vi ved,
at det er mængden af kulhydrat i et måltid,
der har størst betydning for, hvad der sker
med dit blodsukker efter et måltid.
Med henblik på at kunne tælle kulhydrater har
du brug for at vide noget om, hvor kulhydrater
findes, og hvordan de påvirker dit blodsukker. Når du kender mængden af kulhydrat i et
måltid, kan du beregne, hvor meget måltidsinsulin du har brug for til at kunne omsætte
kulhydraterne i måltidet. En forudsætning for
dette er, at du kender din kulhydrat-insulinratio, dvs. den mængde kulhydrat, der dækkes
af 1 enhed insulin.
FAKTA OM KULHYDRATER
Kulhydrater findes især i sukker, brød, mel,
morgenmadsprodukter, ris, pasta, kartofler,
mælk og frugt. Alle kulhydrater omdannes til
glukose i kroppen inden for ca. 1½ - 2 timer
efter et måltid. Hvor hurtigt og hvor meget
blodsukkeret stiger, afhænger af både type og
mængde kulhydrat i et måltid.
4 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
50 g kulhydrat
Diabetesforeningen har udarbejdet en
særlig pjece til dig, der gerne vil lære at tælle
kulhydrater. I pjecen, som hedder ’Kulhydrattælling’, er der lister over kulhydratindholdet i
diverse fødevarer.
BRUG VÆGTEN I STARTEN
Når du skal lære at tælle kulhydrater, er det,
især i starten, en rigtig god idé at veje maden
for at finde ud af, hvor meget kulhydrat, der
er i den mad, du spiser. Det kan godt være, at
du synes, det er lidt besværligt med vægten,
men det handler om at få et godt øjemål
og at blive god til at vurdere vægten på din
mad. Øser du en portion spaghetti op på din
tallerken, har du brug for at vide, hvor meget
kulhydrat du får, for at kunne dosere den rette
mængde insulin. Ved du ikke, hvad portionen
vejer, har du heller ikke mulighed for at finde
ud af, hvor meget kulhydrat du får.
Heldigvis er der i dag rigtig mange fødevareproducenter, der er begyndt at deklarere
næringsindholdet pr. stk., pr. skive, pr. bolle,
etc., og det er en stor hjælp, når det står
angivet direkte på varen.
Eks. på kulhydratindhold
i forskellige fødevarer:
1 æble (100 g)
10 g
1 banan (100 g)
20 g
½ skive rugbrød (25 g)
10 g
1 glas mælk (2 dl)
10 g
1 pizza (380 g)
145 g
1 grovbolle (80 g)
40 g
1 Marsbar
37 g
SMARTE APPS SOM HJÆLPER DIG MED AT
VURDERE KULHYDRATER
Der er også kommet apps om kulhydrattælling. De er super gode, når man er i byen
og skal finde ud af, hvad kulhydratindholdet
er i f. eks. fastfood, asiatisk mad, sushi og alt
muligt andet. App’en Carbs and Cals indeholder f. eks. billeder af ca. 1400 madvarer,
og Diabetes og kulhydrattælling indeholder
billeder af ca. 165 madvarer.
Kulhydrattælling
Hver af de viste portioner giver 10 g kulhydrat.
KULHYDRAT - INSULINRATIO
For at finde ud af, hvor meget insulin du skal
tage til måltidet, har du brug for at vide, hvor
meget kulhydrat der hos dig dækkes af 1
enhed hurtigvirkende insulin. Det kaldes din
personlige kulhydrat-insulinratio. Det er meget
individuelt, hvor meget insulin en person har
brug for. 1 enhed insulin kan dække alt fra
bare 2 gram (g) kulhydrat hos nogle, og helt
op til 50 g kulhydrat hos andre.
Du kan beregne din kulhydrat-insulinratio
enten ved hjælp af ’500–reglen’, eller med
udgangspunkt i dine målte blodsukkerværdier.
’500-reglen’ er mest relevant, hvis du har
en insulinpumpe, og her beregner du din
kulhydrat-insulinratio ved at sige 500 divideret
med den totale døgndosis af insulin. Tager
du f. eks. 50 enheder i døgnet, siger du 500
divideret med 50, hvilket er = 10. Det vil sige,
at 1 enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat.
I stedet for at bruge ’500-reglen’ kan du ud
fra dine blodsukkerværdier, og hvor meget
kulhydrat du har spist, beregne din kulhydratinsulinratio:
1. Du ved, hvor meget kulhydrat du har spist
2. Dit blodsukker ligger mellem 4-7 mmol/l
før du spiser
3. Dit blodsukker er 9 mmol/l eller derunder,
når du måler 1½-2 timer efter måltidet
Eksempel:
Spiser du 60 g kulhydrat i dit måltid, og tager
du 6 enheder måltidsinsulin, ser regnestykket
sådan ud:
60 g kulhydrat i måltidet divideret med 6
enheder insulin = 10. Dvs., at 1 enhed insulin
dækker 10 g kulhydrat, eller 1:10.
Vær opmærksom på, at du løbende skal vurdere din kulhydrat-insulinratio, især hvis du
dyrker meget motion, eller dit insulinbehov på
anden måde ændrer sig. Du kan altid spørge
din diabetesbehandler om hjælp til beregning
af din kulhydrat-insulinratio.
SKRIV NED I STARTEN
Når du skal bestemme din kulhydrat-insulinratio, eller når du skal vurdere, om din
kulhydrat-insulinratio passer, er det en god
idé at skrive ned, hvad du spiser, og hvad dit
blodsukker er før dit måltid og igen 1½ - 2
timer efter måltidet. Brug evt. et arbejdspapir,
som du kan få hos din behandler eller downloade fra Diabetesforeningens hjemmeside.
Det er en rigtig god måde at lære at tælle kulhydrater på. Samtidig bliver du opmærksom
på, om din kulhydrat-insulinratio er korrekt på
det pågældende tidspunkt af dagen.
individuelt, den måde mad bliver fordøjet
og optaget på. Men udgangspunktet i at
tælle kulhydrater, er alene det at have fokus
på mængden af kulhydrat, og at gøre dette
enkelt, er med til at gøre det anvendeligt i
praksis.
Det at lære at tælle kulhydrater, vil for de fleste
tage lidt tid i starten. Men processen med at
bruge arbejdspapirer, reflektere over sammenhænge, få aha-oplevelser og oplevelsen
af, at man selv kan gøre noget, betyder at
kulhydrattælling opleves som et positivt og
brugbart redskab.
KILDER:
1) Diabetesforeningen: Kulhydrattælling 2008
2) Practical Carbohydrate Counting. A how to
teach Guide for Health Professionals. Warshaw, H. and Bolderman, K. ADA 2008
3) Using carbohydrate counting in diabetes
clinical practice. Gillespie, S. et al. J Am Diet
Assoc 1998;8: 897-905
HVAD MED FEDT OG PROTEIN
Både typen af kulhydrat, fiberindholdet i
maden, mængden af fedt og protein, kan
være med til at forsinke blodsukkerstigningen efter et måltid. I virkeligheden er det
derfor utroligt kompliceret, og også meget
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 5
Motion
Kom i gang med din
Vi ved alle, at motion er godt for helbredet, og for mange
personer med diabetes er det endda livsvigtigt. Men, hvordan får
du den ekstra motivation til at rejse dig op af sofaen og komme
i træningstøjet? Stig Mattson, diætist og konsulent for den
svenske olympiske komité, har nogle gode råd.
✒ TEKST: KARIN CEDRONIUS
- Faktisk er jeg lidt imod at tale om motivation. Da det ofte er forskellige ting, der driver os fremad, kan det være svært at sige,
hvad der motiverer os. Skal vi opnå en
vedvarende forandring, skal den drivende
kraft komme indefra. Dette gælder, hvis du
ønsker at begynde at træne, stoppe med at
ryge eller tabe dig. Intet virker, hvis du ikke
selv ønsker det, siger Stig Mattsson.
Men der er mange ting, som kan øge muligheden for at ændre adfærd og komme
i gang med træningen, uanset om du
ønsker et bedre helbred, eller en smukkere
krop. Et af de vigtigste råd er at få viden
om, hvordan motion og kost påvirker kroppen, og de mål du ønsker at opnå. Det er
fordi, når du begynder at træne, er du også
nødt til at begynde at spise rigtigt, for at
din krop kan klare den øgede belastning,
og dette er især vigtigt for personer med
diabetes.
- Mange undlader at indtage den rigtige
mængde kulhydrater efter træning, når
kroppen er løbet tør. Som kompensation
for de manglende kulhydrater nedbryder
kroppen protein i muskelmassen, hvilket
betyder, at vi ikke får så meget, som vi
kunne, ud af vores træning. For personer
med diabetes er det meget vigtigt at indtage den rette mængde kalorier efter hård
6 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
træning om aftenen, for at undgå hypoglykæmi om natten.
I modsætning til, hvad mange tror, er det
ikke sikkert, at du taber dig blot ved at
begynde at træne, især ikke hvis du er
overvægtig. Træning giver ofte øget muskelmasse i første omgang. Det betyder, at
vægten ikke viser det vægttab, du måske
kunne have håbet på. Så bliver mange
skuffet og tror, at der ikke er nogen idé i
træning, selv om de rent faktisk er på rette
spor.
- Jeg vil allerhelst smide samtlige badevægte ud og erstatte dem med et udstyr,
der kan måle kropssammensætningen,
så vi kan se, hvad vores vægt indeholder
i form af fedtvæv og muskler. Mange af
mine patienter fokuserer for meget på,
hvad vægten viser og glemmer, at det
vigtigste er at slippe af med det skadelige
fedt, siger Stig Mattsson.
Viden om, hvad motion gør for dit helbred
er en anden stor motivation. For det at
vide, hvad god træning rent faktisk gør for
hjerte og kar, er en god drivkraft for mange
af Stigs patienter.
- De fleste går mere op i de æstetiske
effekter af motion, såsom vægttab, øget
muskelmasse og stærkere krop. Men en
utrolig vigtig faktor ved træning er, at motionen styrker kroppens evne til at rydde op
i blodkarrene og skabe nye kar.
Vi er alle forskellige, men nogle gode
grundråd, der virker for enhver, som
ønsker at komme i gang er at finde en
træningsform som man kan lide. Nogle
mennesker kan lide styrketræning, andre
løb, og nogle holder af at svømme. Når
du gør noget, du kan lide, er det lettere at
fortsætte. Find en træningsmakker som
du laver aftaler med, så er det ikke så let
at hoppe fra, hvis motivationen er lav. Sæt
delmål/milepæle og forsøg at udfordre dig
selv til at håndtere lidt mere hver gang. Alt
handler ikke kun om at forbrænde kalorier.
- Hvis træningen føles hård i starten, så
skal du vide, at du hurtigt forbedrer dig,
og træningen bliver med tiden en del af
hverdagen, som du ikke ønsker at være
foruden, siger Stig Mattsson.
Det tager faktisk kun kort tid at få gode
resultater. Vidste du, at kun et par timers
vægttræning om ugen, med øget muskelmasse som et resultat, kan øge dit stofskifte i løbet af dagen, selv i hvile? Det er vel
en motivationsfaktor, man kan forstå!
Motion
træning
8 gode råd til
at få motivationen
til at træne:
1. Sæt mål og milepæle. Skriv dem ned og husk løbende
at udfordre dig selv til at opnå endnu mere.
2. Træn med en makker. Hvis du træner med en ven vil
det være sjovere at træne og vanskeligere at melde fra.
3. Prioritér dig selv! Træning er din egen tid. Book den i
din kalender, og lad den være hellig. Intet må komme
imellem dig og din træning.
4. Download en træningsapp til din mobiltelefon. For
eksempel RunKeeper eller CardioTrainer, hvormed du
kan holde styr på, hvad du har trænet, hvornår, hvor
ofte, og hvor meget energi du har brugt.
5. Sæt dig realistiske forventninger! Tro ikke, at du kan
gå fra utrænet til maratonløber på seks måneder. Men
sørg for at løbende øge din træning baseret på din
egen formåen.
6. Husk, at formålet med træningen er at få en krop med
bedre kondition og styrke, men også bedre mobilitet.
7. Smid badevægten ud! Det skaber ofte mere angst end
gavn.
8. Tro på dig selv! Du kan klare meget mere end du tror.
Det meste af modstanden sidder i hjernen - resten af
kroppen vil hellere end gerne bevæge sig!
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 7
Blodsukkermåling
Blodsukkermåling
– hvor svært kan det være?
✒ AF BIOANALYTIKERE LENE AVNEGAARD OG KARIN HANSEN
Blodsukkermåling – hvor svært kan det være?
er ordlyden på denne artikels overskrift, og
du tænker nok, at det bare er at prikke sig
i fingeren og måle. Du har selvfølgelig ret,
men selvom der er sket utroligt meget med
blodsukkerapparater igennem tiden, så
det i dag er blevet hurtigere, nemmere og
mere nøjagtigt at måle sit blodsukker, er der
stadig en del faktorer, som det er vigtigt at
være opmærksom på for at sikre et nøjagtigt
blodsukkerresultat. Du skal med din egenmålinger gerne kunne se, om dit blodsukker er
lavt (hypoglykæmi) eller højt (hyperglykæmi),
og anvende disse resultater til at regulere din
diabetesbehandling. Derfor er det vigtigt, at
blodsukkerresultater er nøjagtige og til at stole
på5.
Vi vil her nævne nogle af de mest almindelige
fejlkilder, og komme med løsningsforslag til,
hvordan du kan undgå disse fejl. Fejlkilderne
kan deles op i 3 grupper:
1) FEJLKILDER FØR BLODET OPSUGES I
TESTSTRIMLEN
Nøjagtigheden af dit blodsukkerresultat
afhænger i høj grad af kvaliteten af den bloddråbe, som tilføres teststrimlen.
Derfor er det vigtigt, at:
s Du har rene og varme hænder – Vask og
tør altid hænder inden blodsukkermåling,
rester af f. eks. frugtsaft på fingrene kan
forårsage ukorrekte værdier, da en del
Indholdet af glukose i frugt/grønt4
frugtsaft indeholder glukose (se faktaboksen), ligesom håndcremer også kan påvirke
resultatet. Er håndvask ikke muligt, kan du
med fordel aftørre 1. dråbe og måle på 2.
dråbe.
s Bloddråben skal fremkomme uden pres eller
tryk omkring indstiksstedet – Det kan være
en hjælp, hvis du holder hånden nedad
og ryster den lidt inden prøvetagning, så
tyngdekraften hjælper blodet ned til hånden. Det er bedst at vente et par sekunder
efter indstik, inden du forsigtigt begynder
at malke fra roden af fingeren og frem mod
indstiksstedet, om nødvendigt.
glukose indhold g/100 g
% af total mængde sukkerarter
Vindrue
7,4
49,3
Banan
5,8
36,5
Kirsebær
6,1
52,1
Gulerod (dansk)
2,6
41,9
Vandmelon
1,8
23,7
Hindbær
0,75
36,6
Æble (dansk)
1,7
20,7
De nævnte værdier gælder for rå frugter og grønsager
8 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
s Bloddråben skal være ”stående”– En god
huskeregel er, at der altid skal være blod
tilbage på fingeren, efter at teststrimlen har
suget den nødvendige mængde blod.
2) FEJLKILDER VED SELVE MÅLINGEN
Teststrimlen er tilsyneladende bare et stykke
papir, men den er samtidigt et meget komplekst system med elektroder og reagens,
som kræver opbevaring i et beskyttet miljø.
Reagenset på strimlen indeholder enzymer.
Enzymer er et protein, der kan fremskynde en
proces, og som andre proteiner er enzymer
bl. a. temperaturfølsomme.
Derfor er det vigtigt, at:
s Du opbevarer teststrimlen i den originale beholder – Dette sikrer, at teststrimlen måler
korrekt indtil udløbsdato.
s Du altid opbevarer teststrimlerne ved korrekt
temperatur – Undgå ekstrem varme/direkte
sol og ekstrem kulde/frost. Enzymerne
i teststrimlen kan ikke tåle ekstreme
temperaturpåvirkninger, og det er vigtigt,
at apparatet og teststrimlerne har samme
temperatur, inden du måler.
Blodsukkermåling
s Du kontrollerer teststrimlernes udløbsdato
– Foretag ikke målinger med teststrimler,
hvor udløbsdatoen er overskredet – Alle
teststrimler fra Bayer har holdbarhed til
udløbsdatoen, som du finder trykt på beholderen – også efter beholderen har været
åbnet.
Anbefalet dråbestørrelse:
s Du ved, at du gerne må berøre teststrimlen,
når du har rene og tørre hænder – Men du
skal undgå at anvende en teststrimmel, der
er bøjet eller på anden måde beskadiget.
s Du tjekker, om dit apparat kræver kodning
– Anvender du et Bayer apparat, skal du
ALDRIG tænke på dette, da alle Bayers
nuværende apparater anvender Ingen
Kodning™-teknologi, dvs. at hver teststrimmel automatisk koder apparatet, når den
isættes apparatet.
3) FEJLKILDER EFTER MÅLING
Kan du opnå unøjagtige resultater efter
målingen?
– Nej, men hvis du vælger at skrive dine
resultater ind i en dagbog, kan du komme til
at skrive forkert, eller du kan glemme at få
skrevet alle dine resultater ned. Et studie har
vist at 48 %7 af alle resultater i blodsukkerapparatet enten ikke bliver skrevet ned, eller
bliver skrevet forkert ned. Vil du gerne undgå
denne fejlkilde, kan du som alternativ til
dagbogen vælge at overføre dine resultater fra
dit apparat til Bayers GLUCOFACTS® DELUXE
diabetes management software. GLUCOFACTS® DELUXE programmet kan downloades gratis på vores hjemmeside:
www.bayerdiabetes.dk. Såfremt du
ikke kan koble dit Bayer blodsukkerapparat direkte i din computer, kan du bestille et USB-kabel
til overførsel af resultater
ved at ringe på
tlf. 45 23 50 37 eller
skrive en e-mail
til: diabetesdk@
bayer.com
Som beskrevet ovenfor findes der mange
fejlkilder, men det handler om, at du indøver
nogle gode rutiner, og at du vælger det
blodsukkerapparat, der passer bedst til dine
behov, men som samtidigt har funktioner,
der kan være med til at afhjælpe fejlkilderne,
f. eks. ved at vælge et apparat med Ingen
Kodning™ eller anden form for automatisk
kodning, med god nøjagtighed, lang holdbarhed på teststrimlerne, også efter åbning af
beholderen, osv.
Kilder
1: http://www.sukkersyge.com/diabetes-fakta/diabetestyper-i-historisk-perspektiv.html
2: SKUP/2012/94
3: Harrison B; Schachner HC, Brown D. Accurate assesment of the blood glucose meter
CONTOUR® NEXT USB
4: DTU – fødevareinstituttet NTO
5: Bode, BW. US Endocrine Disease 2007:46-8
6: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/496/articles/2034
7: Kazlauskaite R et al. Diabetes Technol Ther 2009;11:385-392
DIABETESHISTORIE
Diabetes er en sygdom, der har været
kendt i mange tusinde år, og er således
beskrevet helt tilbage i oldtidens
Egypten for over 3500 år siden. Selve
behandlingen var man imidlertid ikke
så god til, idet man anbefalede kulhydratholdig diæt. Man havde allerede
dengang fokus på den store mængde
urin, og at urinen indeholdt sukker.
– Gamle kinesiske læger konstaterede,
om en person havde sukker i urinen
ved at se, om myrer blev tiltrukket af
urinen. I middelalderen konstaterede
europæiske læger, om der var sukker i
urinen ved at smage på urinen, og dette
blev praktiseret helt frem til 1841, hvor
den første metode til bestemmelse af
sukker i urin blev udviklet1. Allerede
i 1900-tallet var man opmærksom
på, at der var 2 forskellige typer af
diabetes – en svær form (type 1) og
en let form (type 2) – man var også på
dette tidspunkt opmærksom på, at den
lette form kunne holdes nede med lavt
kulhydratindtag.
Den første rigtig brugbare metode
til måling af sukker i blodet blev i
Danmark udviklet af Professor dr. Med.
H.C. Hagedorn og beskrevet i Ugeskrift
for Læger den 1. august 1918. Denne
metode blev anvendt på mange laboratorier i hele Norden frem til 1960’erne,
hvor de enzymatiske metoder blev
udviklet. Hagedorn var meget optaget af
blodsukkerreguleringen hos mennesker
og skrev doktordisputats om emnet
i 19216 og stiftede Steno Diabetes
Center.
Man var altså meget tidligt klar over, at
det var yderst vigtigt at måle sukkerindholdet - først i urinen og senere i
blodet. Det første patientnære apparat
til blodsukkermåling, Ames Reflectance, blev opfundet i 1969 og var udviklet
af Bayer. Siden de første apparater kom
på markedet, er der sket en kæmpe
udvikling, hvilket ikke mindst Bayer
har været en stor del af. Rigtige gode
eksempler på dette er Bayers nye apparater CONTOUR® XT og CONTOUR®
NEXT USB med den nyudviklede teststrimmel CONTOUR® NEXT, hvormed
der kan opnås exceptionelt nøjagtige
resultater.2,3
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 9
Vinder af drømmefonden simplewins™ i foråret
2007
Tabitha gør intet halvt
Med fast arbejde, renovering af
hele stuehuset, mand og barn og
to rideheste, har Tabitha Kirk nok
at se til. Men hun går ikke på
kompromis med tingene. Heller
ikke, da hun byggede ny stald til
sine to dejlige heste.
✒ TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF)
I 2011 var vi tilbage hos Tabitha, for at se
hvordan det gik med projektet. Tabitha Kirk
fra Nordenskov ved Barde, har altid redet
meget for at holde sig i form. Det er ikke blevet mindre vigtigt efter hun har fået diabetes,
som følge af cystisk fibrose. Men når hendes
heste var opstaldet 40 kilometer fra bopælen,
hos hendes forældre, så var det temmelig
upraktisk. Derfor ville hun gerne lave en stald
til hestene på det lille landsted, som hun og
hendes mand Jacob netop havde købt.
Og præmien fra Drømmefonden simplewins™
satte gang i arbejdet.
-Vi valgte at brække alle betongulvene op. Det
var hårdt arbejde, men det lykkedes, fortæller
Tabitha.
Herefter begyndte vi at støbe nyt gulv, med
den rigtige hældning og et lille trin, så hestene
kunne gå ned i boksene, fortæller Tabitha.
Dernæst startede arbejdet med at støbe
boksene op.
10 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
ÅBNE BOKSE
-Men jeg ville gerne slippe for gitteret oven på
den støbte væg i boksene, så mine heste ikke
var spærret inde på den måde. Så det blev to
åbne bokse, men med gitter mellem boksene.
Jeg føler det er rart, at hestene kan kigge ud,
så de ikke føler sig lukket inde.
Tabitha gjorde klar til 5 hestebokse, men da
de to stod færdige, så var pengene ved at
være brugt.
-De to bokse er lavet så store, at der kan gå
føl sammen med hopperne. Så der er krav til
målene på boksene. Så de er bygget ekstra
store. Derudover er der gjort klar til tre almindelige bokse og en form for en boks, hvor
hopperne kan blive insemineret uden risiko
for dyrlægen.
Tabithas heste er Dansk Varmblod. Det er to
hopper på 6 og 16 år med navnene Cazia og
Ritt.
-Den på 6 år er ridehesten og den på 16 er
underholdningshesten. Heste er flokdyr, så
de kan ikke gå alene. Den yngste har jeg haft
siden den var tre måneder, og den rider jeg
på nu. Det var meningen, at jeg skulle avle på
Ritt, men den er blevet for gammel, så nu går
den bare og holder Cazia med selskab.
FØRSTE PRÆMIE I 1987
Heste har altid været en del af Tabithas liv og
hun har deltaget i et væld af konkurrencer.
-Jeg vandt min første præmie i 1987 på en
lille bitte pony i dressur. Men så mister jeg
min konkurrencehest i 2005, hvor jeg så har
Cazia. Men den må man først ride på når den
er tre år, så det duede ikke rigtigt.
-Skulle jeg ud og købe en konkurrencehest på
det niveau, skulle jeg på daværende tidspunkt
af med godt 100.000 kr. Derfor valgte jeg
at vente til Cazia var gammel og god nok til
konkurrencer. Det bevirkede, at jeg kom lidt
væk fra det, og siden er det ikke rigtigt blevet
til noget.
-Jeg er den type, at hvis jeg skal gå op i noget,
så skal det være 100%. Jeg vil ikke prioritere
noget halvt.
Tabitha besluttede derfor at koncentrere sig
om familien, mand og barn, hus og hjem og
så naturligvis hestene. Men små konkurrencer, som måske godt kunne passes ind, det er
hun ikke til. Det skal være de store stævner.
-Men det bliver stadigt til en masse dressurtimer og så nogle dejlige rideture på marken.
Og hesten har det fint med, at den ikke bliver
redet hver dag, så det passer godt sammen.
MANGLER IKKE SÅ MEGET
Udover ridning, bruger Tabitha også sine egne
ben. Hun løber en del, og så har hun været
med på et Zumba-hold i løbet af vinteren.
-Det var bare ikke lige mig! Men vi har en
lille rideklub, som vi kalder det, hvor private
kommer med deres heste og får undervisning.
Her arbejder jeg på frivillig basis.
Vinder af drømmefonden simplewins™ i foråret
2012
Mormor lavede en feberredning
I nogle dage havde Diabetesforeningens Børnegrupper fra
hele landet ført i Drømmefonden
simplewins™-konkurrencen, men
24 timer før slutfløjt gik Cecilies
mormor Asta Christensen på
banen og fik sine 270 dagplejekolleger i Varde Kommune til at
være med i kampen. Og de vandt!
✒ TEKST OG FOTOS: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF)
Regnen står ned i stænger udenfor vinduerne
hos Asta og Knud Christensen i Tandrup ved
Varde, hvor barnebarnet Cecilie netop har
fået overrakt blomster og en check på 50.000
kr. fra Bayers Drømmefond simplewins™ af
produktspecialist Else Klausen.
Pengene skal bruges til, at hele familien
kan komme ned i sydens sol og varme, en
drøm Cecilies mor Marlene havde skrevet til
drømmefonden simplewins™ om at være med
til at opfylde. Sammen med to andre ansøgere
gik Marlene videre til finalerunden, hvor der
stemmes via internettet.
VAR 5% FRA FØRSTEPLADSEN
-Vi gik straks i gang med at dele løbesedler
ud i de nærliggende byer, fortæller Cecilies
far Mogens Andreasen, der heller ikke lægger
skjul på, at sociale medier som Facebook var
med i billedet, da det handlede om at få budskabet ud i en fart til så mange som muligt.
-Vores venner og bekendte var utrolig gode til
at sende besked videre i deres netværk, og på
www.bayerdiabetes.dk kunne vi spændt følge
udviklingen. Dagen før det hele sluttede, var vi
5% fra førstepladsen, fortæller Mogens meget
engageret.
Men det lavede Cecilies mormor om på med
en feberredning. Hun sendte e-mail til alle
sine dagplejekolleger i Varde Kommune, og
med de 250 ihærdige børnevenlige personers
hjælp, lykkedes det Cecilies familie at vinde,
til stor undren for især Diabetesforeningens
Børnegrupper fra hele landet, der havde ført
langt hen ad vejen.
FRISK OG STÆRK LILLE PIGE
-Nu skal vi bare finde et godt sted at tage hen,
siger Marlene Christensen, der ikke kendte
noget til Bayers Drømmefond simplewins™, før
hun så et opslag på sygehuset.
-Så kom ideen med at søge om penge til
sådan en tur, og nu skal vi i gang med at
arrangere det hele.
Cecilie er en lille, men frisk og stærk pige, der
dog har været igennem mange sygdomsforløb.
Kun 9 måneder gammel bliver hun indlagt
med lungebetændelse, og en del af lungen er
klappet sammen. Herefter er hun regelmæssigt indlagt over de næste to år og efterfølgende til kontrol hver måned, hvor hun bliver
suget i næsen for at finde bakterier, inden hun
bliver syg.
En sommeraften i 2009 får Cecilie pludselig et
voldsomt krampeanfald. Hun bliver hasteindlagt, og lægerne konstaterer, at hun har fået
epilepsi, hvilket hun stadig bliver medicineret
for i dag.
I sommeren 2011, midt i familiens ferie, bliver
Cecilie igen syg. Hun taber sig og skal pludselig så meget på toilettet. En formodet blærebetændelse bliver bortdømt af lægerne, der
konstaterer, at hun har fået type 1-diabetes.
Det er en stor omvæltning for hele familien,
der må indstille sig på helt nye rutiner, så de
bedst muligt kan hjælpe Cecilie.
BEKLAGER SIG IKKE
-Men mest af alt har det været svært for Cecilie, der med gå-på-mod og vilje har sat sig ind
i, hvad det vil sige at have diabetes, fortæller
Marlene.
-Cecilie har i dag lært at leve med sin astma,
epilepsi og diabetes, men der er mange ting,
der skal huskes hver dag. Hun får hver dag
medicin og gennemgår nogle ting, som andre
10-årige ikke skal forholde sig til.
Cecilie beklager sig ikke, men Marlene kan
tydeligt se, at hendes datter ikke altid har det
sjovt, og det skærer dybt ind i en mors hjerte.
Derfor sendte Marlene ansøgningen til Drømmefonden simplewins™, så Cecilie kan opnå
sin drøm om at komme på ferie med sin far
og mor, to brødre, Philip (12) og Oliver (7),
samt mormor Asta og morfar Knud, der altid
står klar til at hjælpe, når der er behov for det.
Det er også hos mormor og morfar på deres
gård i Tandrup, at Cecilies 10 årige pony
Malou går rundt og hygger sig. Cecilie er glad
for at ride og har lige fået en andenplads ved
et ridestævne i den lokale klub. Og det er hun
lidt stolt af, kan man se på den friske pige,
der nu glæder sig til at komme på ferie med
hele familien.
Hvor turen går hen er endnu ikke fastlagt,
men der blev talt en hel del om Tyrkiet, da
Bayer var forbi for at overrække præmien.
FAKTA OM DRØMMEFONDEN SIMPLEWINS™:
Hvis man indsender en ansøgning til Drømmefonden simplewins™, så vurderes den af
et panel på tre dommere, som arbejder med
diabetes til hverdag, herunder professionelle
organisationer, sundhedsfagligt personale,
redaktører eller medarbejdere på diabetestidsskrifter samt personer med diabetes.
Tre finalister udvælges i den første runde.
Finalisternes drømme, bliver herefter lagt
ud på www.bayerdiabetes.dk til offentlig afstemning. Der kan kun afgives én stemme pr.
person i hver gældende afstemningsperiode.
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 11
Mad
Lækre
fjerkræs retter
Pr. portion: 390 kcal.
I SAMARBEJDE MED GRETE ROEDE
Når dagene er korte og mørke, er det
dejligt at kunne servere en lys og nem
middag. Hverdagene er ofte travle, og det
kan være svært at finde ud af, hvad man
skal have til middag. Vi ønsker, at middagen smager godt, er hurtig at tilberede
og samtidig er sund, og tilbyder os en
varieret påfyldning af vigtige næringsstoffer. Lyst kød opfylder alle krav. Det er
hurtigt og nemt at tilberede, det er magert
og sundt. Kalkunen og kyllingens lyse
kød har en mild og fin smag, og de kan
begge nemt kombineres med forskellige
krydderier og tilbehør. Kylling og kalkun
er færdigmørnet fra naturens side; det er
magert, let fordøjeligt og børnevenligt.
12 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
Fredagskylling
4 portioner
4 rå kyllingelår
1/2 spsk. olie
3/4 tsk. salt
1/2 tsk. peber
2 spsk. hytteost
2 fed hvidløg
2 dl finthakkede krydderurter (persille, basilikum, timian)
4 kartofler
1 knoldselleri
1 løg
4 gulerødder
2 1/2 dl vand
1 tsk. bouillonpulver
Skær en lille lomme mellem skind og kød i kyllingelåret.
Bland hytteost, knust hvidløg og krydderurter til en fars,
som du fylder i lommen. Pensl kyllingen med lidt olie,
salt og peber, og læg den i bradepanden. Skræl og skær
kartofler, knoldselleri, løg og gulerødder i store stykker, som
lægges rundt om kyllingen. Opløs bouillon i vand og hæld
halvdelen over kyllingen. Herefter sættes det hele i ovnen
ved 200 ºC i ca. 40 minutter. Hæld resten af bouillonen over
kyllingen efter 20 minutter.
Sæt det på bordet og du har alt i én!
Mad
Pr. portion: 395 kcal.
Kalkunbøf med
kartoffelmos
4 portioner
600 g kalkunfilet
1/2 spsk. margarine
1 løg
2 skalotteløg
200 g svampe
400 g cherrytomater
1 dl friske krydderurter
1 tsk. salt
1/2 tsk. friskkværnet peber
Kartoffelmos
500 g kartofler
1 dl varm skummetmælk
1 dl grønsagsbouillon
1 dl friske krydderurter eller ruccola
salt og peber efter smag
Skræl kartoflerne, skær dem i stykker og kog dem møre i
letsaltet vand. Hæld vandet fra og mos kartoflerne groft.
Tilsæt mælk og den flydende bouillon. Hak krydderurterne
eller ruccola, og vend det i mosen. Smag til med salt og
peber. Skær kalkunfileten i fire bøffer og bank dem pæne
og glatte i overfladen. Krydr bøfferne med salt og peber, og
brun dem let på begge sider i en pande med margarine.
Derefter lægges bøfferne på en bageplade og steges videre i
ovnen ved 200 grader i 6-7 minutter, indtil de er fine lyserøde. Hak løg og svampe, og sautér dem på panden, til de er
gyldne. Del cherrytomaterne i halve og tilsæt dem på panden de sidste to minutter. Smag til med salt, peber og friske
krydderurter. Server kalkunbøfferne med kartoffelmos.
Pr. portion: 365 kcal.
Kylling i stegeso
4 portioner
1 stor kylling
6 kartofler
1/4 knoldselleri
1 porre
2 gulerødder
1 persillerod
1 tsk. salt
1/4 tsk. peber
1 tsk. estragon
2 dl vand
1 terning hønsebouillon
Hæld vand i stegesoen og lad den stå i 20-30 minutter.
Vask, rens og skær kartofler, gulerødder og persillerod i
skiver, selleri i tern og porre i ringe. Læg det i stegesoen.
Tør kylling, gnid med salt og krydderier, og læg den ovenpå
grønsagerne. Tilsæt vand og hønsebouillon og dæk til med
låg. Sæt stegesoen på nederste rille i ovnen ved 225 °C og
steg indtil kyllingen er gennemstegt, ca. 1 1/2 time. Del gerne
kylling i antal portioner og læg kødet tilbage på grønsagerne i
stegesoen.
Serveres direkte fra stegeso med salat.
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 13
Livet med diabetes
Det var da synd for
Hanne Hansen fik type 1-diabetes, da Andreas var 10 år gammel,
men det ændrede ikke ret meget i hverdagen, selvom store mængder
medicin og enkelte hospitalsindlæggelser blev en del af den.
✒ TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON, (M. DJ/PF)
Andreas Hansen på 19 år viser stolt sin flotte
HONDA CBR 600 frem. Den har han tjent til
ved bl.a. at arbejde i Bilka i Odense i sin fritid.
-Det er en sportsmaskine, forklarer Andreas.
-Jeg elsker fart, så der var ingen tvivl om, at
jeg også skulle have motorcykelkort, når jeg
nu alligevel skulle have kørekort.
Hans drøm om fart udmundede i en ansøgning til forsvaret om at blive jægerpilot.
-Jeg kom også til samtale, men blev bedt om
at komme igen om 2-3 år, fortæller han.
-Men så længe ville jeg ikke vente. Jeg søgte
derfor en uddannelse til privatpilot, og her var
der ikke noget problem med at blive optaget.
Der var bare den lille detalje, at det kostede
godt 800.000 kr., og dem stod jeg ikke lige
med i hånden. Meldingen lød også på, at selv
om man havde uddannelsen, så var det ikke
sikkert, der var noget job at få bagefter.
MASKINMESTER
Derfor søgte Andreas om optagelse på maskinmesteruddannelsen i Svendborg, hvor han nu
håber at blive optaget, så han kan starte i det nye
år. Ikke fordi han kan lide at sejle, men der findes
også maskinmestre i hobetal på landjorden.
Men selvom der altid har været fart på Andreas, så har han indimellem også måttet stoppe
op, og tænke lidt over tingene.
I 2003 fik hans mor Hanne konstateret sukkersyge. Det kom fra det ene øjeblik til det andet.
-Jeg havde svangerskabssukkersyge, da jeg
ventede Andreas, og gik derfor til kontrol hvert
år. Jeg havde været til kontrol i december
og fik konstateret diabetes i april, så det gik
stærkt, fortæller Hanne, der i dag er 45 år.
-Det kom ikke som noget chok, men det var
da irriterende, at skulle slås med.
Andreas var 10 år, og kan ikke huske så
meget fra dengang.
SMITTER DET
-Jeg syntes det var synd for min mor, at hun
skulle stikke sig, men efter selv at have prøvet
det, så var det ikke så slemt længere, siger
Andreas, der også var lidt bekymret for, om
14 diabetesmagasinet simplewins 1|2013
det smittede.
-Jeg var lidt usikker på det, for jeg kendte jo
ikke sygdommen.
-Den eneste ændring i vores kostvaner var,
at min mor, der var meget glad for Cola dengang, gik over til Cola Light, tilføjer Andreas
med et smil.
-Der blev dog justeret lidt på kostplanen, men
med type 1-diabetes, er det jo noget lettere at
regulere, end for dem, der tager piller for type
2, påpeger Hanne.
SUND LIVSSTIL
Med hensyn til kosten, så er Andreas i de
senere år blevet meget opmærksom på, hvad
de spiser.
-Jeg laver ikke selv mad, kun en sjælden gang,
men vi forsøger hele tiden at spise sundt.
Og den sunde livsstil fortsætter Andreas i
fritiden, hvor han spiller fodbold. To gange
træning om ugen og så kamp i weekenden.
De dage, hvor kan ikke sparker til den runde
læderkugle, dyrker han styrketræning i det
lokale motionscenter.
Deltidsjobbet i Bilka ved Rosengårdscentret
bruger han godt 100 timer på om måneden,
så der blev råd til den flotte motorcykel, forsikringer og brændstof og lidt til opsparingen.
Motorcyklen bliver brugt flittigt, og af og til
sidder mor Hanne bagpå.
-Jeg har selv haft kørekort til motorcykel og
har boet sammen med en motorcyklist, så det
er ikke noget nyt for mig.
Selv om Hanne og Andreas forsøger at holde
en sund livsstil, er det dog gået galt et par
gange, hvor Hanne har været en tur på sygehuset med ketoacidose (syreforgiftning).
SLANGER OG LEDNINGER
-Jeg blev naturligvis lidt nervøs, når mor røg af
sted med ambulancen, fortæller Andreas, der
dog på det tidspunkt var så gammel, at han
kunne klare sig selv. Inden hun bliver indlagt, har
hun sådan set kun ligget i sengen, sovet og kastet
op. På et tidspunkt er der så kun at ringe 112.
-Så får hun drop i begge arme, får taget hjer-
Livet med diabetes
mor!
tekardiogram, får kateter og meget mere. Når
jeg så kommer ud på sygehuset, så ligger hun
med alle de slanger og ledninger.
-Ja, og jeg ligger der og er svedig, håret er
fedtet og man ligner en levende død, falder
Hanne lige ind.
-Det er overhovedet ikke nogen positiv oplevelse.
Men nu er det sket tre gange, så jeg tænker
bare, nå, det går jo nok, og så er det det. Mor
kommer jo også hjem igen efter få dage.
-Hun regner med, hun selv kan klare det, så
hun giver sig selv mere og mere insulin og måler
hele tiden sit blodsukker. Men når hun så ikke
kan holde væsker, eller noget i sig, så er det
hun bliver dehydreret. Så begynder cellerne at
klappe sammen, og så får hun det rigtig skidt.
Andreas’ mormor og morfar, der bor i Ullerslev, har så taget turen til Korup, nordvest for
Odense, for at give Andreas en hjælpende
hånd i Hannes lille lejlighed.
TILBAGE TIL INSULINPUMPEN
For to år siden fik Hanne konstateret Addison,
der bevirker, at binyrerne ikke producerer nok
kortisol til hypofysen, så det får hun hydrokortison for. Den medicin får blodsukkeret til at stige,
så det er lidt op ad bakke, kan man godt sige.
-Jeg har prøvet med insulinpumpe, men det
kunne jeg ikke rigtig forliges med. Men jeg
skal have den igen, siger Hanne.
Hverdagen for Andreas har været ret almindelig, også selvom hans mor har skullet tage insulin og anden medicin mange gange daglig.
Han har naturligvis sat sig ind i, hvordan han
skulle betjene GlucaGen HypoKit’et, hvis
det skulle blive nødvendigt, men det har det
heldigvis ikke været.
Hanne er uddannet elektriker og gardinmontør,
men fik for en del år siden også konstateret
karpaltunnel syndromet i hendes håndled, og
har siden 2004 været sygemeldt.
-Men nu er jeg endelig blevet tilkendt et flexjob,
og er lige startet i Stadion Grillen i Odense, og
det er jeg vældig glad for. Så håber jeg, det er
noget jeg kan klare med mine håndled. Jeg er
blevet opereret flere gange, men der er ikke
noget at gøre. Så må jeg have medicin for
nervesmerterne, konstaterer Hanne.
Selv om Hanne har diabetes, så er det ikke
noget Andreas, går og tænker på, at han også
har risiko for at få.
-Jeg tror, han har fortrængt det, siger Hanne,
men naturligvis er risikoen til stede.
diabetesmagasinet simplewins 1|2013 15
CONTOUR® XT med CONTOUR® NEXT
teststrimler er Bayers nye system til måling
af blodsukker
s Blodsukkerapparatet er klar til brug, lige fra æsken! Der
kræves ingen indstillinger før måling
s4ESTSTRIMLEN SUGER BLODET SÍ DU TYDELIGT KAN SE HVAD DER
s4ESTSTRIMLENSUGERBLODETSÍDUTYDELIGTKANSEHVADDER
sker
s"AYERSUNIKKE)NGEN+ODNING
s"AYERS
UNIKKE )NGEN +ODNING™ teknologi gør, at du trygt kan
måle uden bekymring for fejlkodning
Det enkle vinder – simplewins™
Ring til vores kundeservice på tlf. 4523 5037 for at få tilsendt et gratis apparat eller send en
e-mail til [email protected]
GRØSET 02.12.A.DK
www.bayerdiabetes.dk
System til måling
af blodsukker
Blodsukker teststrimler
Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen kodning logoet, Sip in og simplewins er Bayers varemærker ©2012 Bayer HealthCare LCC