Seminar i germansk sproghistorie

Transcription

Gotisk
v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen
Forårssemestret 2012
- Kompendium -
For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet
Indholdsfortegnelse
Introduktion
- Gotisk, germansk og indoeuropæisk
- Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier
- Germanerne som folk og kultur
- Goterne: Historie
- Goterne: Etnonymi
- Gotisk: Sproglig overlevering
- Gotisk: Wulfilas alfabet
s. 7
s. 7
s. 7
s. 10
s. 12
s. 16
s. 18
s. 20
Lydlære: Vokalisme
- Skrift vs. lyd
- Betonet stavelse
- Ubetonet stavelse
- Accent/betoning
s. 24
s. 24
s. 27
s. 29
s. 32
Lydlære: Konsonantisme
- Skrift vs. lyd
- Obstruenter
- Nasaler og likvider
- Halvvokaler
- Laryngaler
- Konsonantgrupper
s. 33
s. 33
s. 34
s. 38
s. 39
s. 41
s. 41
Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt)
- Substantiver
- Adjektiver
- Pronominer
- Numeraler
- Verber (stærke)
- Verber (stærke + reduplicerede)
- Verber (svage)
- Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige)
s. 42
s. 42
s. 44
s. 47
s. 50
s. 53
s. 55
s. 58
s. 61
Formlære: Fokus på diakroni
- Substantiver
- Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer)
- Substantiver: ja-stammer (
-stammer efter let stavelse)
-stammer efter tung stavelse)
ō-stammer ( kl jō- g ō-stammer; ie. eh2-stammer)
- Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer)
s. 63
s. 63
s. 63
s. 65
s. 66
s. 67
s. 69
2
-
Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer)
K
k
,
…)
Substantiver: n-stammer (ie. n;
y p d k …)
Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer)
Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer)
Pronominer
Pronominer: Personlige og refleksive
Pronominer: Possessive
Pronominer: Demonstrative
Pronominer: Relative
Pronominer: Interrogative
Pronominer: Indefinitte
Adjektiver
Adjektiver: Stærke
Adjektiver: Svage
Adjektiver: Participier
Adjektiver: Komparation
Numeraler
Verber
Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum)
Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum)
Verber: Stærke (finitte former)
Verber: Stærke (infinitte former)
Verber: Svage (stammedannelse)
Verber: Svage (finitte former i I klasse)
Verber: Svage (finitte former i II klasse)
Verber: Svage (finitte former i III klasse)
Verber: Svage (finitte former i IV klasse)
Verber: Svage (infinitte former)
Verber: Præteritopræsentiske
Verber: Uregelmæssige
Orddannelse: Substantiver
Orddannelse: Adjektiver
Orddannelse: Adverbier
Orddannelse: Verber
Syntaks (kun gotisk)
Gotisk i et bredere perspektiv
- Kort om urnordisk/nordvestgermansk
- Kort om nordgermansk/nordisk
- Kort om vestgermansk
- Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog
3
s. 72
s. 73
s. 75
s. 78
s. 79
s. 80
s. 80
s. 85
s. 86
s. 91
s. 92
s. 93
s. 94
s. 95
s. 97
s. 98
s. 99
s. 101
s. 104
s. 106
s. 109
s. 111
s. 118
s. 119
s. 123
s. 129
s. 131
s. 133
s. 135
s. 137
s. 139
s. 145
s. 148
s. 149
s. 150
s. 150
s. 153
s. 153
s. 153
s. 155
s. 157
-
Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning
s. 159
Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v. 1-32
- Indledende bemærkninger
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
- Gotisk tekst (translitteration)
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 1-2
- Vers 3-8
- Vers 9-15
- Vers 16-24
- Vers 25-32
- Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
s. 165
s. 165
s. 165
s. 172
s. 172
s. 173
s. 174
s. 175
s. 180
s. 186
s. 191
s. 197
s. 200
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v. 35-43
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 35-43
s. 201
s. 201
s. 201
s. 204
s. 204
s. 204
s. 204
s. 205
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 1-11
- Vers 12-21
s. 211
s. 211
s. 211
s. 217
s. 217
s. 218
s. 218
s. 219
s. 226
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v. 1-21
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
s. 233
s. 233
s. 233
s. 239
s. 239
s. 240
s. 240
4
-
Vers 1-11
Vers 12-21
s. 241
s. 249
Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 1-9
s. 254
s. 254
s. 254
s. 257
s. 257
s. 257
s. 257
s. 258
Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v. 5-16
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 5-16
- Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
s. 263
s. 263
s. 263
s. 267
s. 267
s. 267
s. 268
s. 268
s. 270
Tekstlæsning: N h
‘ B g V, 13-18
- Græsk tekst
- Latinsk tekst
- Dansk tekst
- Vers 13-18
s. 271
s. 271
s. 271
s. 271
s. 272
s. 272
s. 272
Tekstlæsning: Skeireins II, a-d
- Engelsk tekst (William H. bennett, 1834)
- Stk. A-D
s. 279
s. 279
s. 279
s. 279
s. 280
Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk
- Østgermanske runeindskrifter
- Krimgotisk
s. 285
s. 285
s. 287
Øvelser og aktiviteter
- Generelt
s. 292
s. 292
5
-
Instruktioner til øvelse 1-11
Øvelse 1
Øvelse 2
Øvelse 3
Øvelse 4
Øvelse 5
Øvelse 6
Øvelse 7
Øvelse 8
Øvelse 9
Øvelse 10
Øvelse 11
Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
s. 293
s. 294
s. 295
s. 297
s. 297
s. 298
s. 299
s. 300
s. 301
s. 302
s. 303
s. 303
s. 303
Prøveeksamen
- Hensigt og baggrund
- Instruktioner
- Generelle spørgsmål
- Gotisk tekststykke fra pensum
s. 305
s. 305
s. 305
s. 305
s. 306
Spørgetime
- Egne noter
s. 307
s. 307
Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål)
- Generelle spørgsmål
- Fonologiske spørgsmål
- Morfologiske spørgsmål
- Gotisk tekststykke fra pensum
s. 313
s. 313
s. 313
s. 313
s. 313
6
Introduktion
Mandag den 6. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 8. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Gotisk, germansk og indoeuropæisk
G k
g
k p g… g germansk er en gren under den indoeuropæiske sprogfamilie.
Andre vigtige indoeuropæiske sproggrene er anatolisk, tokharisk, indoiransk, armensk, hellensk,
albansk, italisk, keltisk og baltoslavisk. Dertil kommer mindre grupper eller enkeltsprog, der kun
har perifer betydning for den indoeuropæiske forskning, f.eks. messapisk, venetisk, illyrisk og
thrakisk. Flere af de her nævnte sprog og sproggrene er helt eller næsten uddøde.
Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier
Traditionelt regner man med tre germanske dialekter/undergrupper:
 Østgermansk.
 Nordgermansk.
 Vestgermansk (underopdeles ofte videre i ingvæonisk/nordsøgermansk, istvæonisk/weserrhin-germansk og (h)erminonisk/elb-germansk).
7
Østgermanske sprog (alle uddøde):
 Gotisk (ostrogotisk og visigotisk; senere også krimgotisk).
 Flere mindre uattesterede stammer, der må formodes at have været østgermansktalende,
f.eks. vandalerne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae.
Nordgermanske (= nordiske) sprog:
 Vestnordiske sprog:
o Islandsk.
o Færøsk.
o Norn (uddødt; taltes på Shetlands- og Orkneyøerne).
o Norsk (vestlige dialekter; skriftsprog: nynorsk).
 Østnordiske sprog:
o Dansk.
o Svensk.
o Norsk (østlige dialekter under kraftig påvirkning af dansk; skriftsprog: bokmål).
o Ö d l ką (?).
 Gutnisk (næsten uddødt; hører til Gotland, normalt regnet for et østnordisk sprog, men der
er nogen usikkerhed herom).
Vestgermanske sprog:
 Engelsk/angelsaksisk.
 Frisisk.
 Nederlandsk/hollandsk (nederfrankisk).
o  Afrikaans.
 Nedertysk/plattysk.
 Højtysk (inkl. schweizertysk og østrigsk).
o  Jiddisch.
Men derudover er de indbyrdes relationer ganske problematiske og omstridte...!
Mellem urgermansk og øst-, nord- og vestgermansk:
 Ukontroversielt: Tre undergrupper…
 …
o kontroversielle hovedteorier om mellemstadierne.
 Teori 1: Den goto-nordiske teori:
o Nordgermansk (goto-nordisk) vs. sydgermansk... også kaldet østgermansk vs.
vestgermansk.
o Karl Müllenhoff ud fra Tacitus: Ingaevones, Istaevones, Herminones (=
vestgermaner); Vandili (= østgermaner = nordboere + goter).
o E d d Müll h ff ” k d
fø
lg
åd
k g fl d W ch l V l /W ł ), h f d
d d
dpå ” Ergo:
Gotisk + nordisk = østgermansk.
8


o G K
, kæ l g ”G
k
d kæ l g k j p
l g l
k d
”. Ergo: Gotisk + nordisk = nordgermansk. Stemmer overens med
J d
’
g
o Sproglige holdepunkter:
 Verschärfung kun i nord- og østgermansk (næppe sandt, jvf. Rasmussen).
 Svage nan-verber.
 -t i præt. 2.sg. af stærke verber... og med samme aflyd som i 1./3.sg.
 Femininum af præsens participium bøjes som īn-stamme.
Teori 2: Den nordvestgermanske teori:
o Nordvestgermansk vs. østgermansk.
o Særlig tydelig samhørighed mellem anglofrisisk og nordisk.
o Nordvestgermansk er endvidere muligvis lig med urnordisk (ældste runesprog).
o Sproglige holdepunkter:
 Østgermansk þl = nordvestgermansk fl.
 Finalt *-ō > nordvestgermansk -u; østgermansk -a.
 Udvikling af germansk *ē og *ē2.
 Udvikling af *z.
 Demonstrativt pronomen med -se.
 a- og i-omlyd (i-omlyden er dog for sen og a-omlyden nok fællesgermansk).
 Reduplikationsstavelsen i præteritum af stærke verber af VII klasse (typen
got. lētan eller
tan)
d
g
k l
f ”ē2”, d
f.eks. germ. *le-lōt > got. laí-lōt, nordvestgermansk *lēt (on. lét, oht. liass).
Årsag til stridspunkterne omkring nordvestgermansk:
o Politik: Tyskland vs. Danmark i det 19. århundrede (krigene i 1848-1851 og 1864).
o Gallehus-hornene: Den filologiske/lingvistiske kerne i striden.
A: ek hlewa gastim holtijam horno tawido.
B: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido.
C: ek hlewagastir holtijar horna tawido.
D: ek hlewagastiR holtijaR horna tawido (mest anerkendt i dag, men hvorfor...?).
9

o Med andre ord: Er indskriften på Gallehus-hornene og andre af de tidligste
dk f ”
d ke” dl g
d
f ld d k l g l j ) eller
” d
g
k ” dl g
d
f
dg
k g
g
k, d
disse opslittedes i to grupper)?
o Hvordan vægter man lydlige og grammatiske indicier? Hvad er fælles arv og –
endnu vigtigere – fælles innovation, og hvad skyldes sprogkontakt?
En tredje teori:
o Johannes Schmidt (1875): Bølgeteori.
o Germansk er et dialektkontinuum!
o Vestgermansk ↔
dg
k↔ø g
k.
o M d lj
Høj y k ↔ d y k k k) ↔ gl f
k↔
d k ↔ g k.
o C
”Das nordische ist sowohl ostgermanisch als westgermanisch, es bildet den
übergang vom gotischen zum angelsächsischen, das angelsächsische und friesische
den vom nordischen zum altsächsischen.“
o Muligvis er der noget om snakken…
Tidsramme:
 Præ- og urgermansk: Fra ca. 1500 f.Kr. til 100(?) e.Kr.
 Nordvestgermansk (= urnordisk): Ca. 150-550 e.Kr.
 Tidlig fællesnordisk: Ca. 500-750 e.Kr.
 Oldnordisk: Ca. 750-1300 e.Kr.
o Oldislandsk/gammelnorsk: Ca. 1050-1500 e.Kr. 
 Islandsk.
 Norsk.
o Færøsk: Det moderne sprog (dvs. ≠ ld l d k) fø
k f l g 1800-tallet.
o Gammeldansk: Ca. 1050-1500 e.Kr.  Dansk.
o Fornsvensk: Ca. 1050-1500 e.Kr.  Svensk.
 Vestgermansk: Ikke senere end 6. årh. e.Kr. = første skriftlige kilder
o Oldhøjtysk: Fra 8.-9. årh. e.Kr.  Middelhøjtysk: Ca. 1100-1500 e.Kr.  Højtysk.
o Oldsaksisk: Fra 8.-9. årh. e.Kr. til ca. 1000 e.Kr.  Middelnedertysk (hanseatisk):
1300-1500 e.Kr.  Fra ca. 1600 e.Kr.: Plattysk.
o Oldengelsk: Fra 6. årh. e.Kr.  Middelengelsk: Ca. 1100-1500 e.Kr.  Engelsk.
o Oldfrisisk: Fra 12. årh. e.Kr.  Middelfrisisk: Ca. 1550-1800  Frisisk.
o Middelnederfrankisk: Ca. 1100-1500 e.Kr.  Nederlandsk (hollandsk + flamsk).
Også et meget sparsomt attesteret oldnederfrankisk..
 Østgermansk:
o Gotisk: Omtrent 4. årh. e.Kr.
o  Krimgotisk: I hvert fald indtil 1560-1562 e.Kr. hvor den flamske diplomat O.G.
de Busbecq nedfældede en liste over tilsyneladende (øst)germanske ord på Krim.
Germanerne som folk og kultur
Arkæologi:
10

Jastorf- og Harpstedtkulturerne:
o Jernalder, fra ca. 500 f.Kr.
o Formodentlig direkte fortsættelse af det snorekeramiske kulturkompleks.

Negau B-hjelmen: hariχast te wa ” l g d
Hæ gæ ”
l
,c 2 å h fK )
Vigtige skriftlige kilder fra Antikken om germanerne og goterne:
 Πυθέας ὁ Μασσαλιώτης Py h
f M
ll , 4 å h f K ) Mød
g lg
ved Nordsøkysten.
 Om germanernes (mest de vestgermanske kimbrere og teutoner) udfald mod Romerriget
120-115 f.Kr. (under Gaius Marius).
 Caesar (58 f.Kr.): Germanerne længere syd- og vestpå (over hhv. Donau og Rhinen).
 Tacitus: Ca. 98 e.Kr., Germania:
o Istvaeones omkring Rhinen; mere eller mindre identisk med frankerne:
 Bataverne (Holland).
 Ubierne (omkring Köln).
 Chamaverne, bruktererne og cheruskerne (i Westfalen).
 … g
g ,
g fl
k g Rh
.
o Ingvaeones ved Nordsøen:
 Friserne.
 Chaukerne ( sakserne, fra ca. 4. årh. e.Kr.).
 ”N h ”-folkene, bl.a. anglerne.
o (H)erminones i indlandet, mest Syd- og Østtyskland, også kaldet sveberne:
 Semnonerne (ca. i Brandenburg).
 Vandring mod sydvest  alemannerne.
 Langobarderne (ca. i Sachsen).
 Hermundurerne (ca. i Thüringen).
 Markomannerne og quaderne (ca. i det nordlige Bayern).
 Svarer til bajuwarerne i Böhmen.
o Sviones i nord (= nordgermanerne?).
 Jordanes: 551 e.Kr., De origine actibusque Getarum:
o Om østgermanernes (goterne m.fl.) vandringer; efter tabt værk af Cassiodorus.
o Nævner i øvrigt for første gang folkeslaget Dani.
11
Goterne: Historie
Primære kilder til goternes og østgermanernes historie og vandringer:
 Stednavne, dels i Skandinavien, dels i Frankrig og Spanien:
o Goterne: Gotland, Götaland, Götaälv (< on. Gautelfr), Östra/Västra Götland (< on.
Gautland), Göteborg, Gothiscandza = Gd ń k/D z g flg
gl f k ), det
gotlandske kloster Gutnalia (måske  Gutnal þing  *Gutna alþing ”g
l g”), den gotlandske å Gothemå, evt. Jylland… g f
d l g også det
pyrenæiske folkeslag agotes eller cagots (< lat. *canes got ī ”g k h d ”)
o T
gī/
g
Thüringen(?) ( lat. T eur ngī  Terv ngī).
o Vandalerne: Andalusien, Vendsyssel.
o Burgunderne: Bornholm (< on. Borgundarholmr) og Bourgogne.
 Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator (ca. 485-585 e.Kr.):
o Kansler for den ostrogotiske kong Theoderik.
o Forfattede på Theoderiks forlangende omkring et historisk værk om goterne
(Historia Gothorum, ca. 526-533 e.Kr.), der desværre er gået tabt, og som delvis
k ll æ
ygg på d
dl g p æ
p f k A l
’
tninger om den
gotiske udvandring.
o O l
f g
k J d
’ De origine actibusque Getarum fra 551 e.Kr.
 J d
’ De origine actibusque Getarum (eller ofte blot Getica) fra 551 e.Kr., jvf. ovenfor.
 Ogier Ghiselin de Busbecq (1522-1592).
12
Goternes urhjem:
 Oprindelse i Skandinavien; udvandring til det kontinentale Europa omkring 1. årh. f.Kr.
 To fremherskende teorier, som dog ikke alle tror på:
o Gotland, Sverige.
o Östra og Västra Götland, Sverige.
 Gotland, Sverige:
o Stednavnet Gotland (< germ. *gut-).
o Gotisklignende træk i de ældste runeindskrifter på Gotland samt i det gutniske sprog,
bl.a. noget der minder om brydning foran r.
o Problem: Forkert gravtype (stenhøje) i forhold til det, man finder hos goterne ved
Vistula (flade grave) og en tiltagende mængde arkæologiske fund i området omkring
det 1. årh. f.Kr.
 Östra og Västra Götland, Sverige:
o Stednavnet Götland (og Götaland, Göteborg) (< germ. *gaut-).
o Færre arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.Kr., hvilket tyder på en
større folkeudvandring.
 M l g lø
g Ifølg J d
’h
k
g
l
åd
k gV l
d
d g Ø
ø på
k … men disse tre skibe behøver jo ikke nødvendigvis at
stamme fra samme sted!
 Anden mulig løsning: Oprindeligt gotiske og tæt med hinanden forbundne beboelser på
begge sider af Østersøen allerede i bronzealderen og langt ind i jernalderen, jvf. f.eks.
A d K l ff ”G h c C
c
” f 2001 (via f.eks. Ingemar Nordgren (2008) og Jan
Paul Strid (2008).
Østersøområdet:
 Arkæologisk: Formodentlig lig med Wielbark-kulturen.
 Ifølge Jordanes landgang fra tre skibe omkring det 1. årh. f.Kr.
 Lokalitet iflg. Jordanes: Gothiscandza = Gd ń k/D z g flg
gl f k ); h
f ld
eller andet sted omkring Vistulas udmunding i Østersøen.
 Naboer mod vest: Ulmerugi (= Holm-rygierne), som må formodes at have boet på (= af
goterne være trængt vestpå til) Rügen og muligvis selv har været et østgermansk folkeslag,
jvf. den norske folkestamme Rygir (i provinsen Rogaland), som oven i købet også går under
betegnelsen Holmrygir...
 Naboer mod syd: Vandalerne (Tacitus: Lugi), som vel oprindeligt kom fra Jylland, jvf.
stednavnet Vendsyssel.
 Øvrige naboer fra tidligste tid: Scirī og bastarnae, h p æc
k k k
k d…
måske en blanding af svebiske (vestgermanske), illyriske og oldprøjsiske gener. Navnet scirī
leder tankerne hen på det gotiske adjektiv skeirs ” ” Bastarnae betyder nok snarere
” l d ” j f d franske låneord bastard), jvf. deres blandingsægteskaber med det iranske
folk sarmaterne iflg. historikeren Strabo.
13


Andre østgermanske folk i området, som goterne dog ikke er stødt på: Burgunderne, som op
til ca. år 100 e.Kr. boede i Østpommern, og som formodentlig også er af skandinavisk
oprindelse, jvf. betegnelsen on. Borgundarholmr (= Bornholm).
Videre migration fra østersøkysten til Valakiet.
Sortehavsområdet:
 Ifølge Jordanes: Ankomst fem generationer før ham selv (dvs. i slutningen af 2. årh. e.Kr.).
 Konge under udvandringen (iflg. Jordanes): Kong Filimer, søn af Gadarik.
o Jerzy Ockulic: I virkeligheden tre udvandringsperioder.
 Vandring formodentlig via Rokitno-sumpene i Ukraine og den sydrussiske steppe.
 Endelig lokalitet: Valakiet i Rumænien, den nordvestlige sortehavskyst.
 Formodet nærmere lokalitet:
o Ostrogoterne: Øst/nordøst for Dnjestr.
o Visigoterne: Vest/sydvest for Dnjestr.
 Ny statsdannelse på dette sted i første halvdel af det 3. årh. e.Kr.
 A kæ l g k
d lglg d
j kh -kulturen.
 Også andre folkestammer vandrede fra østersøkysten til Valakiet: Bastarnae (før goterne,
ca. 230 f.Kr.), sc rī (lidt senere) og vandalerne (endnu senere, men stadig før goterne).
Meget tyder på, at gepiderne udvandrede – og smeltede – sammen med goterne.
Goterne og romerne:
 Første møde med Romerriget: Under kejser Maximus i år 237-238 e.Kr.
 Flere voldelige sammenstød i starten:
o 251 e.Kr.: Afgørende nederlag for goterne under kejser Decius (ved Nikopolis i
Nedermøsien) i år 251 e.Kr.
o 258 e.Kr.: En gruppe ostrogoter belejrer Krim-halvøen (NB: Krimgotisk!).
o 264 e.Kr.: Gotisk krigstogt til Lilleasien, hvor der blev taget kappadokiske
k gf g … l
k p W lf l
d f æld !
o 269 e.Kr.: Ostrogoter, visigoter, heruler, peuciner og gepider i nyt samlet udfald mod
Romerriget, der blev slået tilbage af kejser Claudius II Gothicus.
o 271 e.Kr.: Endnu et udfald mod romerne under kong Cannabaudes/Cniva, men
goterne besejres afgørende af kejser Aurelius. I forbindelse med ovennævnte
nederlag afstår kejseren Dacien til goterne, der opretter staten Gutþiuda(?).
o 280-297 e.Kr.: Flere mindre udfald mod Romerriget, men i 297 e.Kr. ved vi, at et
k d
lg
kæ p d k j G l
’ hæ
dp
o 323 e.Kr: Stort visigotisk udfald mod Romerriget, helt ned til Thrakien, men blev
slået af kejser Konstantin I den store.
 Fredstid:
o Fredstraktakt med Romerriget og anerkendelse af goternes og taifalernes møsiske
stat som foederatī i 332 e.Kr.
o Særligt visigoterne blev mere og mere romaniserede.
14
o Samtidig udvikler ostrogoterne et stort kongedømme strækkende sig fra Sortehavet
og måske endda helt op til Østersøen.
o Ophævelse af traktaten i år 370 e.Kr. pga. nyt fjendtligt udfald fra goterne under den
kristenfjendtlige delkonge/høvding Athanarik.
Folkevandringstiden:
 Indledtes af hunnernes invasion i 375 e.Kr.
 Ostrogoterne:
o 375 e.Kr.: Det ostrogotiske kongerige under kong Ermanarik med hovedstad ved
Dnjepr (måske i Kiew) faldt og blev underlagt hunnerne.
o 454 e.Kr.: Under de tre kongebrødre Walamer, Theodemer og Widemer frigjorde
ostrogoterne sig og slog sig ned i Pannonien (grænselandet omkring Østrig,
Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Herzegovina).
o Fra Pannonien førte de kampe mod både det Øst- og det Vestromerske Rige.
o 471 e.Kr.: Theodemers søn Theoderik slog sig først ned i Nedermøsien, hvorfra han
på foranledning af den østromerske kejser Zeno angreb det nordlige Italien ved et
15

kup i 476 e.Kr. og udråbte sig selv til konge, idet han dog anerkendte den
østromerske kejser som overhoved. Han regerede frem til sin død i ca. 526 e.Kr.
o Ostrogoterne styrede hele Italien frem til år 555 e.Kr. Det formodes stærkt, at de
manuskripter indeholdende Wulfilas bibeltekst, som er blevet overleveret til
eftertiden, er forfattet i denne periode og i dette kongerige, jvf. også nedenfor.
o Nogle goter blev tilbage i det oprindelige område (Krim-halvøen) og udvikledes til
Krimgoter, der blev ortodokse kristne.
Visigoterne:
o 376 e.Kr.: De fleste goter bukker under for det hunniske tryk, og under ledelse af
kong Fritigern tillader kejser Valens dem at flytte ind på den romerske side af
grænsen under det vilkår, at de skal konvertere til den arianske kristendom.
 Den rivaliserende kong Athanarik, der tidligere havde raget uklar med
romerne og de øvrige visigoter, jvf. ovenfor, holder dog stand, og han havde
allerede tidligere jaget de første arianske goter – de såkaldte Gothī minores,
heriblandt biskop Wulfila – til Nedermøsien, så de deltager ikke i flytningen.
o 410 e.Kr.: Kort opblomstring under kong Alarik, hvor de erobrede Rom!
o 412 e.Kr.: Alariks svoger, Athaulf, førte i 412 e.Kr. visigoterne videre til det sydlige
Gallien og Spanien, hvor de grundlagde det tolosanske rige.
o Også vandalerne havde fulgt denne vej og rejste endog videre til Nordafrika, hvor de
i 429-430 e.Kr. endog erobrede Karthago, og hvorfra de invaderede Sicilien i i 468
e.Kr. Sluttelig grundlægger sveberne i 411 e.Kr. et rige i Asturien (nordvestlige
Spanien), der dog erobres af visigoterne i 456 e.Kr.
o 507 e.Kr.: Visigoterne fordrevet fra det sydlige Gallien af frankerne og burgunderne.
o 711 e.Kr.: Også det spanske goterrige faldt i forbindelse med maurernes invasion.
o Nutid: Små rester af muligvis gotiske befolkningsgrupper i og omkring Pyrenæerne,
der kaldes agotes eller cagots, og som i hvert fald op til 1800-tallet har været
d ød f d ø g
f d… f
d l g på g d f, d h /h d h ld
fast i deres oprindeligt arianske tro og ikke omvendt sig til katolicismen.
Goterne: Etnonymi
Etnisk betegnelse (som n-stamme):
 Strabo (1. årh. f.Kr.): Βούτονες (= Γούτονες).
 Plinius (død 79 f.Kr.): gutones (undergruppe af vandalerne).
 Tacitus (ca. 100 e.Kr.): got(h)ones.
 Ptomlemaios (2. årh. e.Kr.): Γύθωνες (i området omkring Vistula). Angiver endvidere, at
”g
”
l Heiðnir i det østlige Norge.
 Pietroassa-guldringen: gutani(o).
 Attesterede germanske sprog: on. guti, gotna (gen.pl.), ogutn. gutnalþing (= gutna alþing),
oe. gotan.
 Formodentlig germ. *gutan-, dvs. n-stamme med nultrin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008).
16
Etnisk betegnelse (som vokalisk stamme):
 Senere romerske og græske forfattere: gr. Γότθοι, lat. got ī (bl.a. også Jordanes: Getarum).
 Attesterede germanske sprog: got. gutþiuda (med mindre dette faktisk er en statsdannelse;
dette er uvist), oisl. gotþjóð  goðþjóð. Endvidere on. gautr, gautar (nom.pl.) om Östra og
Västra Götlands indbyggere.
 Formodentlig germ. *gauta-, dvs. a-stamme med o-trin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008).
Etymologi:
 Med stor sandsynlighed til roden i germ. *giutan- ”gyd , ø , hæld ” < *ĝheu-d-, jvf.
f.eks. lat. fundo ”gyd ” g d d-udvidelsen også skt. juhóti ”gyd ”, g χέω ”gyd ”
 Tre mulige tolkninger iflg. Jan Paul Strid (2008) og Ingemar Nordgren (2008):
o Det geografiske alternativ: Oprindelig nærhed til vand, der udgydes/hældes, f.eks.
Götaälven, Gothemå eller lignende.
o G
k lf
å
” dgyd
” ll ” p øj
”, d ” æ d” d k
befrugte/besprøjte kvinderne med sperm!), jvf. at on. gautr f l
yd ”
d”
Også paralleller til den germanske gud Mannus.
o Reference til den germanske gud Gaut,
k l æ ” dgyd
af mennesker”,
jvf. betegnelser såsom on. Gautatyr og
nn-gaut for guden Odin, der af nogle,
bl.a. Dumézil, anses for også at være frugtbarhedsgud. Ifølge denne teori er altså de
f k ll g f lk l g ”d dgyd ”, d
k
 Etnonymet oe. ǥēatas ”g ” < g
*gaut-. Hvis der hertil dannes en i-stamme, dvs.
germ. *gauti-, ville dette med i-omlyd give oe. *ǥīet-/ǥīt-/ǥȳt-, hvilket af Ingemar Nordgren
(2008) tolkes som værende oprindelse til folkeslaget juter, jyter (jvf. dansk jyder, Jylland).
Særligt om ostro- og visigoterne:
 Ostrogoterne:
o Også kendt som østgoterne og velsagtens også etymologisk germ. *austra- ”ø ”
o Alternativ betegnelse: Greutungī / Graut ungī / Grutungī.
o Velsagtens til germ. *griuta- ”g , å
”, d ”
” ll ”kl pp
”, jvf.
også Jordanes: hi omnes excisis rupibus quasi castellis habitant ritu beluino.
 Visigoterne:
o Også kendt som vestgoterne men næppe etymologisk sammenhæng med germ.
*westra- ”
”;
lg
*wisu- ”g d” < *uesu-, d ”d ædl , d g d ”
o Alternativ betegnelse: Terv ngī.
o Muligvis først opstået ved Sortehavet, hvor der er enkorme fyrretræsskove, hvis
Terv ngī er til roden germ. *terwa(n)- ” jæ , fy
æ” h
l d chw
l
germ. *trewa- ” æ”), jvf. også den senere slaviske folkestamme Drevljanerne (~
oks. drěvo ” æ”)
me område.
17
Gotisk: Sproglig overlevering
Alle de østgermanske sprog er i dag uddøde, og vi har således kun bevaret skriftlige kilder til de
østgermanske sprog.
Bibelgotisk:
 To overordnede dialekter: Ostrogotisk og visigotisk; svarende til de to folkestammer
ostrogoterne og visigoterne.
 Stammer fra de dengang østromerske provinser Dacien og Møsien (nuværende Rumænien,
Moldova og nordlige Bulgarien, dvs. den vest-nordvestlige sortehavskyst, særligt omkring
Donaus udløb i Sortehavet).
 Næsten alle attesterede tekster er kirkelige (først og fremmest bibeloversættelser) og er iflg.
den kappadokiske historiker Philostorgios skrevet af den visigotiske, arianske biskop
Wulfila/Ulfila (311-383 e.Kr.), der oprindeligt var af kappadokisk afstamning, jvf. ovenfor.
 Fomodentlig er teksterne skrevet mellem år 341 e.kr., da Wulfila blev biskop, og år 383
e.Kr., hvor han døde.
o Noget tyder imidlertid på, at Wulfila ikke har været alene om oversættelsen, for der
ses afvigende (dialektale? – måske ostrogotiske?) træk i Lukas-evangeliet samt til
dels i den i de to håndskrifter Codex Ambrosianus A og B overleverede bibeltekst.
 Ariansk særpræg: ἴσα θεῶι = galeiko guda P l ’
l l pp
II,6)
 Gotisk tekst er/var bevaret i følgende manuskripter, alle nok oprindeligt stammende fra
Ravenna-området i Norditalien (daværende ostrogotisk område) i det 5.-6. årh. e.Kr.:
o Codex Argenteus: Også kendt som Sølvbiblen; skrevet med sølv- og til dels
guldblæk; vigtigste gotiske manuskript; oprindeligt alle fire evangelier på 336 ark
men kun 187 ark har overlevet; opbevares nu i universitetsbiblioteket i Uppsala.
 Et sidste 188. ark blev i 1970 fundet i domkirken i Speyer.
 Dette ark er den allersidste, dvs. den 336. side, af Codex Argenteus.
 Tekststykke: Allersidste vers af Markus-evangeliet.
o Codex Ambrosianus A: 95 ark med fragmenter af Paulusbrevene og af en gotisk
kalender; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus B: 77 ark med fragmenter af Paulusbrevene; opbevares i
Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus C: 2 ark med fragmenter af Matthæusevangeliet XXV-XXVII;
opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus D 3 k d f g
fN h
’ B g ~ A d Ez
Bog); opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
 Eneste gammeltestamentlige bibeltekst, der er oversat til gotisk! Teori:
Muligvis fordi denne bog opfordrer til fred og ikke er så krigerisk.
o Codex Ambrosianus E: Også kendt som Skeireins eller Skeireins aíwaggeljons þaírh
Johannen; 8 ark med fragmenter af en kommentar til Johannesevangeliet; sikkert
oversat efter en nu tabt græsk original af Theodorus fra Herakleia; udgivet af
Massman i 1834 under ovennævnte titel; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i
Milano (på nær 3 ark, der opbevares i Vatikanet).
18


o Codex Carolinus: 4 ark palimpsest (overskreven tekst: I d ’ Etymologiae) med
fragmenter af Romerbrevet XI-XV; opbevares i biblioteket i Wolfenbüttel (sydøst
for Hannover i Tyskland).
o C d xT
4 k df g
fP l ’B
lG l
gP l ’
Brev til Kolossenserne; udgjorde oprindeligt en del af Codex Ambrosianus A;
opbevares i Torino.
o Codex Gissensis: Oprindeligt et dobbeltark med fragmenter af Lukasevangeliet
bilateralt på gotisk og latin; fundet nær Antinoe i Ægypten og siden transporteret til
Giessen (nord for Frankfurt a.M. i Tyskland); blev desværre ødelagt i forbindelse
med en oversvømmelse i februar 1945.
Sammenfoldet blyplade fra Hács-Béndekpuzsta i det sydvestlige Ungarn; fra før 488 e.Kr.;
indeholdende indskrift med gotiske bogstaver; teksten er Fadervor fra Johannes-, Matthæusog Lukasevangeliet.
Ikke-bibelske kilder fra andre sprog:
o En række låneord i de romanske sprog, f.eks. got. lēwjan ”f åd ”  sp. alevoso
”f æd k” ll g malwjan ”k
, ød ”  it. (dial.) malvar ” l
l p”
o P
Nc
”Urphilas, som har oversat vor hellige skrift fra det græske til det
got ske sprog…”
o Codex Salisburg 795: Også kendt som Wiener Alkuin-manuskriptet; fra det 9./10.
årh. e.Kr.; angiver bl.a. det gotiske alfabet i to rækker; er i sin valg af betegnelse for
bogstaverne under indflydelse af vestgermanske sprog, særligt oldengelsk og
ldhøj y k
d f
d ”Alfabet”); d h lder også få og ekstremt små
brudstykker fra Lukas-evangeliet og Første Mosebog.
o Codex Veronensia: Gotiske marginalnoter i en samling på 24 latinske homilier (korte
prædikener over en bibeltekst); nærmest uden betydning.
o To latinske salgsdokumenter fra Ravenna år 551 e.Kr. (ostrogotisk): Indeholder bl.a.
navnene Ufitahari, Wiljariþ, Gudilub, Sunjaifriþas.
o Enkelte (visi)gotiske – eller iflg. nogle måske snarere vandalske – ord i De conviviis
barbaris, f.eks. det indledende heksameter:
Inter eils Goticum scapiamatziaiadrincan
non audet quisquam dignos educere versus.
(Hails! Skapjam matjan jah drincan “H j! L d
k ff
g )
p
g
d kk ”).
Krimgotisk:
 Taltes på Krim-halvøen i det moderne Ukraine; i hvert fald indtil 1560-1562 e.Kr.
 Beskrevet af den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq (1522-1592), som under et
besøg i Konstantinopel ved hjælp af to informanter udfærdigede en liste over 86 ord og tre
korte sætninger i form af et digt på et tilsyneladende (øst)germansk sprog.
 Mere om krimgotisk senere.
19
Derudover mener nogle, bl.a. Wolfgang Krause, Elmer Antonsen og Jantina Helena Looijenga, at
der er bevaret en række østgermanske/gotiske runeindskrifter. Også mere om disse senere.
Sluttelig har der været flere mindre stammer, der ikke har efterladt sig skriftlige spor, men som de
fleste ud fra øvrige historiske kilder formoder har været østgermansktalende, f.eks. vandalerne,
gepiderne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae.
Gotisk: Wulfilas alfabet
Biskop Wulfila opfandt sit eget alfabet til at skrive sin bibeloversættelse med:
Hertil fik han sandsynligvis inspiration fra flere steder:
 F þ k’ (runealfabetet):
20

Det latinske alfabet:
ABCDEFGHIKLMNOPQRSTVXYZ
abcdefghiklmnopqrstvxyz

Det etruskiske alfabet (neo-etruskiske alfabet, ca. 4.-3 å h f K )…
gennem det latinske alfabe g f þ k’

Og frem for alt det græske alfabet:
d
k
ΑΒΓΔΕΖΗΘΙΚΛΜΝΞΟΠΡΣΤΥΦΧΨΩ
α β γ δ ε ζ η θ ι κ λ μ ν ο ξ π ρ σ/ς τ υ φ χ ψ ω
g d z ē h, , k, l, , , , k , , p, , , , y, ph, kh, p , ō)
Bemærk, at tegnenes form og rækkefølge er stærkt inspireret af det græske alfabet. Undtagelserne
kan let forklares ad anden vej:
 q står på den plads, hvor græsk har digamma (ϝ), d
g å h gæld f
ll ”6”
stammer fra en latinsk kursivform af netop q.
 h står på den plads, hvor græsk har eta (η). Herved følger Wulfila den måde at bruge tegnet
på, som også kendes fra latin.
 i forekommer også med trema over, dvs. ï. Dette sker, når i indleder en stavelse, sådan at det
kan undgås, at f.eks. fra-itan ”æd ” læ [f j ] ller [frɛtan] men i stedet [fra.itan].
 Gotisk havde ikke behov for et specielt tegn til ks, så Wulfila satte j ind dér i stedet. Formen
har ingen kendte paralleller i andre skriftsystemer.
 Formen for tegnet u er direkte lånt fra runealfabetet og sat ind på den plads, hvor græsk har
o-mikron (ο).
 Tegnet for 90 hos Wulfila har ingen lydværdi. Det samme gælder for græsk koppa (ϙ/ϟ).
 w står på den plads, hvor græsk har y-psilon (υ)… g f k k h d
gå
f
f
y-psilon (Υ). Y-psilon i græske låneord gengives med w i Wulfilas bibeloversættelse.
 f, som til formen er lånt fra etruskisk/latin, er sat ind på den plads, hvor græsk har phi (φ).
 Gotisk havde ikke behov for et specielt tegn til ps, så Wulfila satte ƕ (hw) ind dér i stedet.
Formen har ingen kendte paralleller i andre skriftsystemer.
 Tegnet for 900 hos Wulfila har ingen lydværdi. Det samme gælder for græsk sanpi (ϡ).
 Når et tegn bruges med sit tal- og ikke sin lydværdi, markeres dette i manuskripterne gerne
enten med en prik både før og efter tegnet eller med en vandret streg over tegnet.
21
All g
h
,lg
d k d f åd f þ k’
gd g
Tegn Urgermansk
Gotisk
ODan. (ØN)
*ansuz
aza (*ahsa)
ąus aus
a
N
*berkana
bercna (*baírkan)
biarkąn biercan
b
*g ō
geuua (giba)
- (*)
g
*dagaz
daaz (dags)
- (*)
d
*ehwaz
eyz (*aíƕs)
eor (*)
e
?
quertra (*quaírþra)
q
*algiz (?)
ezec/ezet (?)
ælgR
z
*haglahaal (*hagl)
hąkąl hagal
h
*þurisaz
thyth (þiuþ)
þhurs dhurs
þ
*ī z
iiz (*eis)
is is
i
*kaunan
chozma (*kusma)
kąun caun
k
*laukaz
laaz (*lagus)
ląukR laucr
l
*mannaz
manna (manna)
mąnR manr
m
*naudiz
noicz (nauþs)
nąuþR naudr
n
N
*jē
gaar (jer)
ąr ae (!)
j
*ū z
uraz *ū )
urR urr
u
*p þō
pertra (paírþra)
- (*)
p
* dō
reda (*raida)
raiþu reidu
r
* ōw lō
sugil (sauil)
sulu solu
s
* īw z
tyz (*teiws)
tiuR iu (!)
t
*w jō ?)
uuinne (winja/*wunja)
- (*)
w
*fehu
fe (faíhu)
fiu fiu
f
*Ingwaz
enguz (*iggws) (NB: x)
- (*)
ng
?
uuaer (*ƕaír)
ƕ
*ōþ l -/*ōþ l - utal *ōþ l)
- (*)
o
?
ir ir (*)
( )
* Runen er ikke en del af den yngre fuþark.
æ k lf
Oisl. (VN)
ō
bjarkan
- (*)
- (*)
- (*)
hagall
þurs
ī
kaun
lǫg
maðr
nauð
ā
ū
- (*)
reið
ōl
Tȳ
- (*)
fē
- (*)
- (*)
ȳ (*)
OE
ō
beorc
ǥyfu
dæǥ
eoh
eolhx
hæǥl
þorn
ī
cē
lagu
man
ȳd
ǥē
ū
peorð
ād
ǥ l
Tī w); ī
wen, wynn
feoh
Ing
l, ē l
ē h, īh
Bogstavnavnenes betydning:
 ”Ak ”; ” k ”; ”g ”; ”d g”; ”h ”; ” dd g, g ”; ”?”; ”h gl”; ”g d ,
”; ” ”;
” yld”; ” d, ø”; ”
d,
k ”; ” ød”; ”å ”; ” k ”; ”?”; ” g ”; ” l”; ”g d,
Ty ”; ”g æ g g”/”f yd”; ”g d , lø ø ”; ”g d I gw z”; ”k d l, g yd ”; ”
g d , j d”.
Kommentarer til tegnenes navne:
 Navnene er ikke rent klassisk bibelgotiske, men de forventede klassisk bibelgotiske former
står i parentes i listen herover.
 Mulige årsager:
o De manuskripter, hvor Wulfilas alfabet er optegnet, er yngre d W lf l
k …
o … g/ ll d
f
d g g f k N d l ) g
k
- og ikke
visigotisk) lokalitet end Wulfilas tekst.
22



Senøstgermanske træk (muligvis specifikt ostrogotiske træk):
o Monoftongisering af ai og au…
d
åk
k l gh d fæll g k!!!
o Bortfald af postvokalisk h og g.
o Hævning af ō > ū.
Vestgermanske træk:
o sugil ( oe. sygel).
o uuinne ( oht. uuinne).
o gaar (med ā for forventet *ē… samt med gengivelse af j som <g>, hvilket også
kendes fra bl.a. oldengelsk).
Tegnet for x fortjener også en bemærkning eller to:
o Dens navn enguz (*Iggws) er underligt. I de andre germanske sprogs runealfabeter
bruges navnet i stedet om runen <ng>.
o Tegnet bruges på gotisk kun i Xristus og et par græske låneord.
o Wulfila har derfor valgt navnet på en af de højeste germanske guder, nemlig
menneskesguden *Ingwus, j f g å d
k
g l ” g æ
”
o Videre implikationer: germ. *Ingwus ”
k g d”  J
K
…!
23
Lydlære: Vokalisme
Skrift vs. lyd
Alfabetets inventar af tegn:
 Rene vokaltegn: a, e, i, o og u.
 Kombinationer af vokaltegn (grafemiske diftonger): ei, ai, au, iu.
 Øvrigt: Konsonanttegnet w kan også have vokalværdien y i græske låneord. Det er lidt
forskelligt, om lærebøgerne skriver w eller y i disse tilfælde, f.eks. got. Swriais/Syriais.
Bemærk endda got. in Lwstrws  gr. ἐν Λύστροις, idet middelgræsk οι udtaltes [ü]!
Ifølge den klassiske lære udtales disse som følger:
 a [ ] ll [ā], dvs. kort eller langt a. Langt a forekommer, så vidt vides, kun foran h (germ.
*anh > germ. *ā > got. ā )… g
lg
lå
d
 e [ē], dvs. langt (lukket) e.
 i: [i], dvs. kort i.
 o [ō], dvs. langt (lukket) o.
 u [ ] ll [ū], dvs. kort eller langt u.
 ei [ī], dvs. langt i (efter sengræsk mønster).
 ai kan udtales på tre måder og transkriberes derfor ofte også på tre forskellige måder for at
lette læsningen:
o ái: [aj], dvs. klassisk diftong. Kan forekomme i alle stillinger på nær foran vokal.
o aí: [ɛ], dvs. kort åbent e (efter sengræsk mønster). Sker kun i tre sammenhænge:
 Variant af i foran h, ƕ og r (brydning);
 i låneord fra græsk/hebraisk;
 og i reduplikationsstavelsen ved præteritum af de stærke verber af VII klasse.
o ai eller aí: [ɛ], dvs. langt åbent e. Sker kun foran vokal.
 au kan ligeledes udtales på tre måder og transkriberes derfor ofte også på tre forskellige
måder for at lette læsningen:
o áu: [aw], dvs. klassisk diftong. Kan forekomme i alle stillinger på nær foran vokal.
o aú: [ɔ], dvs. kort åbent o. Sker kun i to sammenhænge:
 Variant af u foran h, ƕ og r (brydning);
 og i låneord fra græsk/hebraisk.
o au eller aú: [ɔ], dvs. langt åbent o. Sker kun foran vokal.
 iu [ w], d kl
kdf g
d k ”pivf l k” A d
g , d l
d l [j ]…
men dette er næppe rigtigt, da gotisk har bogstavkombinationen ju præcis til dette formål.
I skemaerne herunder er det gotiske vokalsystem sat op efter dette princip:
 Skemaet til venstre: Fonologisk gengivelse.
 Skemaet til højre: Ortografisk (skriftlig) gengivelse.
 Diftongerne ai, au og iu er ikke repræsenterede i skemaet.
24
Forskellige forhold har gjort, at flere amerikanske strukturalister, f.eks. James Marchand og
William Moulton (samt faktisk også Theo Vennemann), har foreslået et anderledes og på mange
måder enklere vokalsystem for gotisk:
 Grafemerne ai og au gengiver altid den monoftongiske udtale [ɛ / ɛ] og [ɔ / ɔ], dvs. den
klassiske, diftongiske udtale [aj] og [aw] forekommer aldrig.
 Nogle af strukturalisterne mener heller ikke, at der har været længdedistinktion i gotisk. I
stedet rekonstruerer de fem åbningsgrader (lukket og spændt/tense, lukket og slapt/lax,
halvlukket, halvåben og åben):
o a: altid [a], dvs. kort åbent a!
o e: altid [e], dvs. kort halvlukket e!
o i: altid [I], dvs. kort lukket og slapt/lax i!
o o: altid [o], dvs. kort halvlukket o!
o u: altid [U], dvs. kort lukket og slapt/lax u!
o ei: altid [i], dvs. kort lukket og spændt/tense i!
o ai: altid [ɛ], dvs. kort halvåbent e!
o au: altid [ɔ], dvs. kort halvåbent o!
o iu: diftongen [iw], ligesom i det klassiske system.
 På d
åd
d
dl d ”h l” d ll
pæ
k
d
k ly
k
d f …
 …
d
h l dfyld O c Jones (1958) med digrafen iu, som ifølge ham kan have haft
udtalen [u], dvs. kort lukket og spændt/tense u!
o Problem: Krimgotisk synes at vise *iu > ie = [ī]?), h lk
dd l
h
dårligt med en bibelgotisk udtale à la [u]. Dette er dog ikke nogen vigtig indvending!
25
Klassiske strukturalister, f.eks. Marchand:
Oscar Jones (1958):
iu
Fordele og ulemper ved de to systemer:
 Det klassiske system:
o Gennemskuelighed i komparativ sammenhæng.
o Paradigmatisk veksel mellem ai/aj, au/aw og iu/iw, alt efter om der fulgte konsonant
eller vokal efter, f.eks. got. þius ”tjener” m.nom.sg.) vs. þiwos ”tjenere” m.nom.pl.)
o Låneord fra gotisk ind i de romanske sprog antyder, at ai-udtalen har eksisteret helt
op i det 5. og 6. årh. e.Kr., f.eks.:
 got. *aifrs ” k ækk l g”  it. afro ” k, ”, p
afre ” k æk”, f affreux
” f ky l g”
 got. haifsts ” d, kæ d ”  it. astio “
d l ,
lj ”
 … men got. gaits ”g d”  it. ghetta “g d” yd på
f g
g
 Der er ikke ligeså gode beviser for au.
 Det strukturalistiske system:
o Gentagne stavefejl i manuskripterne (i særlig grad i Lukas-evangeliet) tyder dels på
manglende distinktion af eller i hvert fald begyndende forvirring med hensyn til
længde; dels på artikulationssteder, der ligger meget tæt op ad hinanden:
 e : ei, f.eks. leikeis ”læg ”
d f f
lekeis.
 i : e, f.eks. birusjos ”f æld ”
d f f
berusjos.
 ei : i, f.eks. usdreibeina ”d k l kø
d”
d f f
usdribeina
eller laisaris ”læ ” i stedet for forventet laisareis.
 u : o, f.eks. lauhmoni ”lyn”
d f f
lauhmuni.
 au : u, f.eks. sunaus ” ø ”
g)
d f f
sunus.
o Via låneord: Beviselig udvikling af (i hvert fald ostrogotisk) ai > e og au > o, f.eks.:
 Evarix (< *aiwa-).
 Oderit (< Audareþs).
 Vandalsk: froja arme < frauja armai (~ gr. κύριε ἐλείσον).
o Generelt bør man dog bemærke, at stavefejlene kan reflektere ostrogotisk i stedet for
visigotisk sprogbrug, og at låneordene med e og o generelt synes at være lidt yngre
end dem med romansk a  gotisk ai, dvs. at [ai] > [ɛ] og [au] > [ɔ] kan tænkes at
være en senere, post-wulfiansk udvikling.
VIGTIGT: Hvorvidt I læser højt efter det ene eller det andet system til eksamen, er mig ligegyldigt.
I skal bare være konsekvente og kunne argumentere for, hvad I gør, og hvorfor I gør det!!!
26
Betonet stavelse
Vokalernes udvikling i betonet (ofte første) stavelse:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
*e
*e
i
e
e
*a
*a
a
a
a
*o
*a
a
a
a
*i
*i
i
i
i
*u
*u
u
u
u
*ə1/2/3
*a
a
a
a
*ē
*ē/
e [ē]
ā
?
*ē2
e [ē]
ē
ē
*ā
*ā > *ō
o [ō]
ō
ō
*ō
*ā > *ō
o [ō]
ō
ō
*ī
*ī
[ī]
ī
ī
*ū
*ū
ū
ū
ū
*
* > *ī
[ī]
ī
ī
*
*
ai
ei
ā
*
*
ai
ei
ā
*
*
iu
ū, ō
ē
*
*
au
au
ē
*
*
au
au
ē
* (H)
*ur
aúr [ɔr]
ur
ur
*l(H)
*ul
ul
ul
ul
* (H)
*um
um
um
um
* (H)
*un
un
un
un
OFr.
e
a
a
i
u
a
ē
ē, ī
ō
ō
ī
ū
ī
ā, ē
ā, ē
ū, ō
ā
ā
ur
ul
um
un
OS
e
a
a
i
u
a
ā
ē
ō
ō
ī
ū
ī
ē
ē
iu, eo, io
ō
ō
ur
ul
um
un
OHT
e
a
a
i
u
a
ā
ea, ia, ie
uo
uo
ī
ū
ī
ei
ei
iu, eo, io
ou
ou
ur
ul
um
un
Bemærkninger:
 Diverse kilder til lange vokaler:
o Ægte indoeuropæiske langvokaler.
o Forbindelser af vokaler efterfulgt af laryngal, jvf. benhandlingen af laryngaler under
f
”K
”
o N
l fl d g f ddhi-typen, dvs. den type der i indoeuropæisk dannes ved:
 Indskydelse af en temavokal (*e) i roden eller forlængelse af en eksisterende
temavokal (*e  *ē, *o  *ō).
 Flytning af accenten (som oftest).
 Tematisering, hvis grundordet ikke allerede var tematisk.
Eksempler:
 germ. *hanan- ”h ”  germ. * ōnōn- ”hø ,
h
dh
gø ”
 Til roden ie. *ue - ” d”: germ. *wēta- ” åd,
h
d
d gø ”
o germ. *ī af diftongen ie. *e , jvf. ovenfor.
o Tab af nasal foran h og efterfølgende erstatningsforlængelse af vokal, jvf. nedenfor.
27



o Kilden til germ. *ē2 er ikke sikker. Klassisk forklaring: ie. *ē kan ligge til grund
herfor. Derudover får mange låneord *ē2, og reduplicerede præterita i nord- og
vestgermansk får *ē2 som rodvokal til erstatning for den i gotisk bevarede
reduplikation. Fornuftigt alternativ af Frederik Kortlandt: Germ. *ē2 = *ea/ia, f.eks.
* ē2r ”h ” = *hiar < ie. *k -or-, og nvgerm. * ē2ld ”h ld ” < *heald < germ. *hehald. Når nvgerm. indlåner ord med ē fra f.eks. latin og græsk, har det nok været
udtalt lettere diftongeret, jvf. udtalen é på moderne islandsk og udtalen af langt e på
mange danske og svenske dialekter, så at der er sket sammenfald med *ia/ea.
germ. *ē og *ō > got. ai [ɛ] og au [ɔ] foran vokal, f.eks. got. saian [sɛ ] ” å”
Udviklingen af ie. *e og *eu skal ses i lyset af, at germ. *e > *i, hvis der i den følgende
stavelse står et *i, *j eller *u.
Især de syllabiske nasaler udvikles meget forskelligt på de indoeuropæiske sprog: ie. *n, *
> skt. a, gr. α, lat. in, im, oks. ę, lit. in, im, germ. un, um (nordisk har her u foran konsonant).
Både i fællesgermansk og i de enkelte sprog(grene) sker der en del særudviklinger:
 Tab af nasal foran h og efterfølgende erstatningsforlængelse af vokal i germansk:
o germ. *anh > *ā (> oe. ō ), f.eks. got. þā ta ” æ k ” < g
*þanh-tōN.
o germ. *enh/*inh > *ī , f.eks. got. þeihan [þīh ] ”
”<g
*þinhan < *þenh-.
NB: Præteritum hedder got. þaih og ikke got. *þā < germ. *þanh, så det er tydeligt,
at de lange vokaler af denne kilde ikke længere har været nasalerede i gotisk.
o germ. *unh > *ū , f.eks. got. jū zan- “y g ” < g
*junhizan- (til *junga-).
 Forkortelse af lang vokal foran sonorant plus konsonant: *
> *VRC ~ O h ff’ l )
 Brydning i gotisk: i > e <aí>, og u > o <aú> foran r, h og hw <ƕ>
 Hævning af *e > *i foran:
o i eller j i den efterfølgende stavelse, f.eks. germ. *setjana- ” dd ” > *sitjana-.
o u i den efterfølgende stavelse (lettere tvivlsomt pga. vestgermansk forskel på iu og
eu, hvor sidstnævnte er opstået ved a-omlyd).
o Nasal + konsonant, dvs. *eNC > *iNC, f.eks. germ. *bendana- “ d ” > *bindana-.
 A-omlyd (ikke gotisk!): *i > *e, og *u > *o, hvis der står en ikke-høj vokal i næste stavelse:
o Gælder ikke, hvis der mellem vokalerne står en nasal plus konsonant, jvf. ovenfor.
o Ofte paradigmatisk udligning af særligt *i, f.eks. i de stærke verbers participier, jvf.
germ. *gripana- ”g
”
o Denne udvikling er muligvis fællesgermansk og ikke kun nordvestgermansk, som
det ellers normalt antages, jvf. f.eks. krimgot.: goltz (= golþ) ”g ld”, schnos ” d”
og boga ” ”,
d
f
g
l k
f
lå d
d kk h d
De følgende særudviklinger m.m. er kun relevante for de nordvestgermanske sprog:
 I-omlyd i nordvestgermansk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis der i den
efterfølgende stavelse står et *ī eller *j:
o *a > on. e, oe. e, ofris. e, os- e, oht. .
o *ā > on. , oe. ,
ā, h ā h ).
28






o *ō > on. /
. ē, ofris. ē, os. ō, oht. uo (mht. üe – omlyd af oht. ō: mht. œ).
o *u > on. y, oe. y, os. u, oht. u (mht. ü).
o *ū > on. ȳ, oe. ȳ, os. ū, oht. ū (mht. iu (= )).
o *au > on. ey, oe. īe, ī, ȳ, os. ō, oht. ou (mht. öu).
o ēo (kun oldengelsk) > īe, ī, ȳ.
U-omlyd i nordisk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis der i den efterfølgende stavelse
står et ū eller w:
o a > ǫ (da. ø).
o ā> .
o e > ø (kun ved efterfølgende w).
o i > y (kun ved efterfølgende w).
o ī > ȳ (kun ved efterfølgende w).
o ei (< germ. *ai) > ey (kun ved efterfølgende w).
U-omlyd i oldengelsk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis den følges umiddelbart af
en likvid (r, l) eller en labial (p, b, m, f, w), og hvis der i den efterfølgende stavelse står et u:
o e > eo.
o i > io.
o a > ea (kun i den angelske dialekt mercisk).
Desuden flere andre omlydsprocesser særligt i nordisk, f.eks. palatalomlyd og R-omlyd.
Brydning af a i oldengelsk: a > ea, hvis der i den følgende stavelse står rC, lC, hC eller h.
Brydning af e i oldnordisk:
o e > ia, hvis der i den følgende stavelse står et a.
o e > ǫ, hvis der i den følgende stavelse står et u eller w.
Monoftongisering af ei og ou i oldhøjtysk:
o ei > ē, hvis der umiddelbart efter står h, r eller w.
o ou > ō, hvis der umiddelbart efter står en dental (t, d, s, z, l, n etc.) eller h. Dette ō
bliver ved i-omlyd til œ i middelhøjtysk, jvf. ovenfor.
Ubetonet stavelse
Ofte sker der reduktion af vokalkvantitet og større usikkerhed mht. vokalkvalitet i ubetonet stavelse:
 germ. *e > *i/e:
o Undtagelse: *er > ar i gotisk, f.eks. germ. *anþera- ” d ” > g anþar.
 germ. *o > *a, dvs. ligesom i betonede stavelser:
o Undtagelse: o bevares i længere tid som bindevokal mellem to kompositionsled, jvf.
f.eks. det germanske folkenavn langobarderne (< ie. *(d)lónĝh-o- ved siden af det
mere normale * lh1ĝh-o-).
o Undtagelse: *o > o/u i nordvestgermansk foran enkelt nasal (ligeså *ō > ū), f.eks. astammernes dat.pl. germ. *dagamiz > got. dagam, nordvestgerm. *dagom/dagum.
 ie. *ə > germ. *Ø, f.eks. ie. *dhugə2-ter- ”d
” > prægerm. *dukter- > germ. *duhter-.
 germ. *ē > got. a, urnordisk , senere nord- og vestgerm. *e (dog også a i oldsaksisk).
 germ. *ō > oht. ō (modsat uo i betonet stavelse).
29


germ. *ai > nord- og vestgerm. *ē.
germ. *ja > oht. e, f.eks. germ. *fremjana- ”f
” > h fremmen.
Der synes dog at være særlige og forholdsvis komplicerede regler for vokaler i finale stavelser:
PIE
Urgerm.
Got.
Urnord.
ON
OE
OS
OHT
*-i#
*-i#
-Ø
-Ø/-i/-i
-Ø
-Ø/-Ø/-e
-Ø/-Ø/-i
-Ø/-Ø/-i
*-is
*-iz
-s
-iR
-r
-Ø/-Ø/-e
-Ø/-Ø/-i
-Ø/-Ø/-i
N
*-in/-im
*-i
-Ø
-i
-Ø
-Ø/-Ø/-e
-Ø/-Ø/-i
-Ø/-Ø/-i
*-ins
*-inz
-ins
-e
-e
-i
-i
*-onti
*-anþ/di
-and
-a
-aþ
-aþ
-ant
*-e#
*-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
*-es
*-iz (-ez?) -s
-iR
-r
-Ø/-Ø/-e
-Ø/-Ø/-i
-Ø/-Ø/-i
*- es
*-īz
-eis
-er
-e
-i
-i
**-iwiz
-jus
-er
-a ?
-i
-i
*-o#/-a#
*-a# ?
-Ø
-Ø/-a/-a ? -Ø
-Ø
-Ø
-Ø
*-os
*-az
-s
-aR
-r
-Ø
-Ø
-Ø
N
*-on/-om *-a
-Ø
-a
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
**-jaz
-is  -jis -jaR
-r
-e (gem.) -i (gem.) -i (gem.)
*-ijaz
-eis
-ijaR
-er
-e
-i
-i
**-waz
-us
-r
-u
-u
-u
*-uwaz
-ws
-waR
-r
-Ø
-Ø
-Ø
*-ons
*-anz
-ans
-a
-a,-e
-a
*-u#
*-u#
-u
-Ø/-u/-u
-Ø
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
*-us
*-uz
-us
-uR
-r
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
N
*-un/-um *-u
-u
-u
-Ø
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
*-uns
*-unz
-uns
-u
-u
*-ə1/2/3
*-Ø ?
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
-Ø
*-īs
*-ī
-eis
-īR
-er
-e
-i
-i  -ī
N
*-īn/-īm
*-ī
-e
-i
-i
*-īT
*-īt
-i ?
-e
-e
-i
-i
*-ē#
*-ē#
-a
-a
-Ø
-e
-a,-e
-a
*-ēs
*-ēz
-es
-er
N
*-ēn/-ē
*-ē
-a
-e
-a,-e
-a
*-ēT
*-ēt (-ē+ ) -e
-a
*-ē
*-ēr
-ar ?
-ir
-er
-ar,-er
-er
*-ē# ?
*-ē# ?
-e
-e
-a
-a
-a
*-ō#/-ā#
*-ō#
-a
-u
-Ø
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
-Ø/-Ø/-u
*-ō /-ā
*-ōz
-os
-ōR
-ar
-a
-a,-o
-o
N
*-ōN/-āN *-ō
-a
-a
-e
-a
-a
*-ō /-ā
*-ō z ?
-os
-ōR
-ar
-e
-a,-e
-ā
*-ōT/-āT *-ō
-o
-a
-a
-a,-o
-o
30
*-ō /-ā
*-ō /-ā# ?
*-ū ?
*- #
**- #/- #
*- /*- T/- T
*- #
**- /*-ē #
*-ō /-ā #
*-ē #
*-ō #/-ā #
*-ō
*-ō# ?
*-ū ?
*-ai
*-aiz
*-æ(?)
*-aiz
*-ait
*-au
*-auz
*-au ?
*-ei > -ī
*-ōi
*-eu > -iu
*-ōu ?
-ar
-o
-ar
-
-ai
-ais
-a
-ais
-ai
-au
-aus
-ai,-ē
-āR
-ē
-ō
-ōR
-ai
?
-au
-ai,-ē
-iu
-
-er ?
-a
-a
Ingen sikre eksempler
-e
-æ,-e
-ar
-e
-e
-er
-e
-e
-a
-a,-o
-ar
-a
Ingen sikre eksempler
-i
-e
-æ,-e
-e
-a
-a
-ar,-er
-a,-o
-o
-a,-e
-a,-e
-o
-ō
-e
-e
-ō
-ō
-i
-a,-e
-iu ?
-a,-o
-i
-e
-iu ?
-ō
Bemærkninger:
 Ovenstående skema er – på nær et par afvigelser i forbindelse med diftongernes udvikling –
en kopi af et skema på s. 39-42 hos Boutkan, Dirk (1995): T e Ger an c ’Auslautzgesetze’.
Amsterdam: Rodopi.
 Hvor flere former er angivet mellem skråstreger, er fordelingen som følger:
o Første form: Efter ubetonet stavelse, dvs. typisk i tredje stavelse.
o Anden form: Efter betonet tung/lang stavelse, dvs. typisk i anden stavelse.
o Tredje form: Efter betonet let/kort stavelse, dvs. typisk i anden stavelse.
 Total bevarelse i betonede enstavelsesord, f.eks. germ. *þai ”d ” og *sa ”h ”
 Bemærk de to mærkelige vokaler germ. *ē og *ō! De forekommer først og fremmest i
former som nom.sg. af n-stammerne og gen.pl. af substantiverne generelt, og de fleste
forskere (bl.a. Boutkan, der ikke selv regner med disse to lydværdier for urgermansk) vil i
dag forsøge at forklare dem som resultat af hhv. analogi (n-stammerne) og en form for sen
sekundær kontraktion (gen.pl.).
 De vestgermanske dobbeltformer Ø/i og Ø/u antyder, at i og u i final stavelse kunne enten
ll
f ld … g d
f
p c ll gl
o Hvis final stavelse = anden stavelse (én stavelse efter den betonede stavelse):
Bevarelse af i og u efter let stavelse af typen C -; men bortfald af i og u efter tung
stavelse af typen
- eller CVCC-.
o Hvis final stavelse = tredje stavelse (to stavelser efter den betonede stavelse):
Bortfald af i og u i alle tilfælde.
 BSSH: Påstår ovenstående udvikling af finalt ie. *e , *ē , *eu og *ēu ud fra en reanalyse af
de substantiviske i- og u-stammer (mere herom senere under gennemgang af i- og u-st.):
o Traditionel forklaring: Gotisk ai og au < ie. *ē og *ēu.
o Problematisk ud fra et paradigmatisk/morfologisk synspunkt.
31
Accent/betoning
Indoeuropæisk accent:
 Både musikalsk (tone) og ekspiratorisk (tryk).
 Helt fri, dvs. kunne være på enhver stavelse i et ord (selv om dette ganske vist kan
forudsiges ud fra en række komplicerede, morfofonologiske regler).
 Vernes lov: Placeringen af den indoeuropæiske accent kan forklare forskellen i udviklingen
af ie. *p, *t, *k og *s i germansk (mere herom senere).
 Konklusion: De indoeuropæiske accentforhold må have eksisteret godt op i germansk tid!
Germansk og gotisk accent:
 Kraftig ekspiratorisk accent (tryk).
 Altid placeret på første stavelse i et ord.
o Undtagelse: Verbalpræfikser er (modsat nominalpræfikser) altid ubetonede,
formodentlig fordi disse først blev opfattet som hængende sammen med verbet på et
senere tidspunkt, jvf. f.eks. got. andswaron ”
”
g andswar ”
”… ll
det faktum, at man bl.a. på dansk lettere kan skille præfikset fra et verbum end fra et
substantiv, f.eks. dansk underskrive eller skrive under men altid underskrift.
 Konsekvens af den nye betoningsmodel: Mere eller mindre kraftig reduktion af vokalismen
(og til dels konsonantismen) i ubetonede stavelser, dvs. i reglen alt andet end første stavelse!
32
Lydlære: Konsonantisme
Skrift vs. lyd
Alfabetets inventar af tegn:
 Konsonanttegn: b, g, d, q, z, h, þ, k, l, m, n, j, p, r, s, t, w, f, x, ƕ.
Ifølge den klassiske lære udtales disse som følger:
 b kan udtales på to måder:
o [b] initialt samt medialt og finalt efter konsonant, navnlig m/n.
o [β] (eller evt. [w]) medialt efter vokal.
o Finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s erstattes b både i skrift og lyd af f [f].
 g kan udtales på fire måder:
o [g] initialt samt medialt og finalt efter konsonant, navnlig m/n.
o [γ] medialt efter vokal.
o [x] eller [h] finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s… ll
å k [g], j f d f
o [ŋ], d l g
d k ng, foran k, g, q og gw (inspiration fra græsk), jvf. f.eks. got.
drigkan [d ŋk ] ”d kk ”, briggan [ ŋg ] ”
g ”, sigqan [ ŋkw ] ” y k ”
og siggwan [ ŋgw ] ” y g ”.
 d kan udtales på to måder:
o [d] initialt og medialt efter konsonant, navnlig m/n.
o [ð] medialt efter vokal.
o Finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s, erstattes d både i skrift og lyd af þ [þ].
 q: [kw], dvs. som k med læberunding, jvf. f.eks. qu i engelsk quiz, queen etc.
 z: [z], dvs. stemt s.
o Finalt efter vokal erstattes z både i skrift og lyd af s [s].
 h kan velsagtens udtales på to måder:
o [h] initialt foran vokal.
o [x] alle andre steder, dvs. lidt ligesom tysk ch.
o Muligvis også bortfald mellem to konsonanter, jvf. stavefejlen als for alhs ” p l”
 þ: [þ], dvs. ligesom th i engelsk think, thumb.
 r: [r], dvs. formodentlig rundet tungespids-r og ikke uvulært bagtunge-r som på dansk.
 w: [w], dvs. ligesom w i engelsk will, wait.
o Undtagelse: Udtales som [y] i græske låneord, jvf. ovenfor.
 x: formodentlig [k] eller [x]. Kun i forkortelsen Xs for Xristus samt i to græske navne.
 ƕ: [hw] eller [xw], dvs. som h eller tysk ch med læberunding.
 De øvrige konsonanter (k, l, m, n, j, p, s, t og f) udtales formodentlig som på dansk.
Særligt om grafemisk ggw:
 Normalt gengiver bogstavkombinationen ggw d l [ŋgw], j f
f …
 …
f re ord/rødder (oprindeligt med Verschärfung, jvf. nedenfor) gengiver den [g:w]:
33
o
o
o
o
got. bliggwan ” lå”;
got. glaggwo, glaggwuba og glaggwaba ”p æc ”;
got. skuggwa ” p jl”;
og got. triggws ”pål d l g, yg” kl triggwa ” ygh d”)
Variation/stavefejl:
 Ofte, særligt i Lukas-evangeliet, skrives finalt f, þ og s som hhv. b, d og z, jvf. også ovenfor.
 Mønster: Særligt ofte b, d og z, hvis næste ord begynder med en vokal.
Øvrige bemærkninger:
 Det formodes, at dobbeltkonsonanter skal udtales langt, ligesom f.eks. på moderne svensk
eller finsk, dvs. dd [d:], gg [g:], nn [n:], ll [l:] osv.
 Finalt -h (i konjunktionen -(u)h ” g”)
l
f
l þ eller s i det næste ord, men
også af og til til andre konsonanter:
o was-uh þan  wasuþþan ” g d
”
o ni-h sijai  nissijai ”h /h /d /d k l kk æ ”
o ja-h ni  janni ” g kk ”
Obstruenter
Obstruenternes ukonditionerede udvikling (første germanske lydforskydning):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OFr.
OS
*p
*f
f
f
f
f
f
*t
*þ
þ
þþth
th-đ-đ-đ-, -th*k, k
*h
h
h
h
h
h
w
w
*k
*h
ƕ
hv
hw
hw
hw
*b
*p
p
p
p
p
p
*d
*t
t
t
t
t
t
*g,
*k
k
k
k
k
k
w
w
*g
*k
q
kv
kw
kw
kw
h
*b
*β
<b>
<f>
<f>
<v>
ƀ, <v>
*b
b
b
b
b
b
h
*d
*δ
<d>
đ
d
d
d
*d
d
d
h
h
*g ,
*γ
<g>
<g>
ӡ
<g>
<g>
*g
g
g
g, ӡ-, -cӡ- g
g
wh
w
*g
*γ
Særudvikling, jvf. Elmar Seebold (1967)
*gw
*s
*s
s
s
s
s
s
(*z)
*z
z
r
r/Ø
r/Ø
r/Ø
34
OHT
Se tabel
nedenfor
s
r/Ø
Oldhøjtysk (anden germanske eller højtyske lydforskydning):
Urgerm.
Middelfrankisk
Rhinfrankisk
Østfrankisk
Højtysk
*f
f
f
f
f
*þ
d
<dh>, d
<dh-, th->, -dd
*χ
h
h
h
h
*β
b
b
b
p (> b)
*δ
Allerede i vestgermansk faldet sammen med *d
*γ
g
g
g
k (> g)
*b
b
b
b
p (> b)
pp
pp
pp
pp
*d
d
d, t
t
t
tt
tt
tt
tt
*g
g
g
g
k (> g)
kk
kk
kk
kk
*p
ff, f
ff, f
ff, f
ff, f
p
pf, <ph>, p
pf, <ph>
pf, <ph>
*t
ӡӡ, ӡ (= ss, s), t
ӡӡ, ӡ = , )
ӡӡ, ӡ = , )
ӡӡ, ӡ = , )
z (= ts)
z (= ts)
z (= ts)
z (= ts)
*k
hh, <ch>
hh, <ch>
hh, <ch>
hh, <ch>
k
k
k
kχ (<ch, cch>)
Bemærkninger, undtagelser og kombinatoriske lydlove:
 Ingen lydforskydning af klusilen i kombinationen frikativ + klusil, dvs. *st > *st; *sp > *sp;
*sk > *sk; *pt > *ft og *kt > *ht… h k
d d fø
ll
d lydf kyd g!
 Særudvikling af germ. *f, *þ, *h og *s i visse stillinger, jvf. nedenfor under Verners lov.
 Noget tyder på, at ie. *Th1/2 og måske *h1/2T udvikles ligesom ie. *Dh på germansk, dvs.
f.eks. post-ie. *th > *dh > germ. *d.
o Stang (1949) spekulerer i stedet over en udvikling ie. *Th1/2 > germ. *t.
 Udlydshærdning (= afstemning) af postvokaliske stemte frikativer i absolut udlyd (inkl. før
s) i gotisk (*-ƀ, *-đ, *-z > -f, -þ, -s). Dog ikke *-ǥ > -h; måske fordi denne var blevet til
klusil tidligere end b og d, dvs. med udtalen [g] også finalt(?).
o Særligt i Lukas-evangeliet kan man iblandt finde den stemte form -d frem for den
ustemte form -þ i 3.sg. og 2.pl. af verberne, jvf. fraser som gibid imma = gr. δώσει
αὐτῶι ”g h ” ll baírid-uh ” g h
æ ”
 Bortfald af germ. *-t finalt. Dette sker senere end tab af udlydende nasal, idet finalt ie. *-nt
> germ. *-n (og som følge heraf ie. *-nt > germ. *-un), jvf. også nedenfor.
 Bemærk, at på dansk, svensk og norsk samt på flere af de moderne vestgermanske sprog, er
þ blevet til t igen (eller til d i visse pronominer og lign.).
 I nogle få tilfælde ser det ud til, at ie. *kw > germ. *f i stedet for *h, f.eks. ie. *pénkwe >
germ. *fimf ”f ”
l g h
d g åg
**hwe wōr > *fe wōr ”f ”) g *ulkwo-
35
> germ. *wulfa- ” l ” L g d g å k
”f ”, k pempe ”f ” g l lupus ” l ”
læg d
æ d kl g
l
quinque
De følgende særudviklinger m.m. er kun relevante for de nordvestgermanske sprog:
 Udviklingen af vestgerm. *p, t, k i oldhøjtysk er dobbelt:
o Dobbeltfrikativ (videreudvikling til enkelt frikativ) intervokalisk samt i udlyd.
o Affrikat i forlyd samt efter konsonanter.
 Sekundær stemning (i indlyd i stemte omgivelser):
o *f > *ƀ
<f>,
<f>,
<f, ƀ, >, h <f, v>.
o *þ > *đ
<đ, þ>,
<đ>, f < h>,
<đ>
o Den med <h> betegnede lyd havde hhv. lydværdierne [h] og [x].
 Tab af h(w) mellem vokaler i oldnordisk og anglofrisisk; begyndende tab af *h(w) i oldhøjtysk
foran konsonanter.
 Assimilation af germ. *z > R (> nordisk r) til et efterfølgende d og n. Udlydende -R
assimileres endvidere til forudgående s samt til l og n efter lang eller ubetonet/svagtonet
stavelse.
 I de tilfælde, hvor germ. *z > vestgerm. Ø, forlænges forudgående *i/e til *ē2 (> oht. ea, ia,
ie), f.eks. ie. *mizdhōn- > germ. * z ōn- > oe. ē , os. ē a, oht. miata.
Kentum/satem-sprog:
PIE
Skt.
Av.
*k
s
s
*
j
z
h
*
h
z
*k
k/c
k/c
*g
g/j
g/j
h
*g
gh/h
g/j
w
*k
k/c
k/c
w
*g
g/j
g/j
wh
*g
gh/h
g/j
Oks.
s
z
z
k/ /c
g/ /dz
g/ /dz
k/ /c
g/ /dz
g/ /dz
Lit.
k
g
g
k
g
g
Arm.
s
c
j/z
k’
k
g/j
k’
k
g/j
Tok.
k/s
k/s
k/s
k/s
k/s
k/s
k/s
k/s
k/s
Hitt.
k
k
k
k
k
k
ku
ku
ku
Gr.
k
g
kh
k
g
kh
p/t/k
b/d/g
ph/th/
kh
Lat.
c
g
h/g
c
g
h/g
qu/c
gu/g/v
gu/g/v
/f
Oir.
c
g
g
c
g
g
c
b
g
Got.
h/γ
k
g
h/γ
k
g
hw/γw
q
g/gw/w
Bemærkninger:
 Satemsprog: Sammenfald af indoeuropæiske velarer og labiovelarer.
 Kentumsprog: Sammenfald af indoeuropæiske velarer og palatovelarer.
 N g
f
d f ”100” på hh l
centum) og avestisk (satəm), < ie. *(d)k t
.
Verners lov:
 Karl Verner (1877).
 De ustemte frikativer i germansk (f, þ, h, hw og s) bliver stemte (β, δ, γ, γw, z – herefter for
nemheds skyld skrevet b, d, g, gw, z), hvis:
36




o de ikke står i begyndelsen af ordet (initialt);
o og det indoeuropæiske accentsted ikke ligger på den umiddelbart forudgående vokal.
Eksempler:
o ie. *bhréh2ter- > germ. *brōþer- ” d ”.
o ie. *pə2tér- > germ. *fader- ”f d ”.
o Grammatisk veksel, f.eks. ie. *sékwonom ~ *sekwonóm > germ. *sehwana f ) ” t
”~g
*segwana- p c ) ” ” > g
*sewana-, jvf. nedenfor).
I gotisk er den grammatiske veksel som regel udlignet til fordel for en af formerne (oftest
den ustemte form), men der findes dog rester:
o Præteritopræsentiske verber, f.eks. got. aih (præs. 1.sg.) vs. aigum p æ 1 pl ) ” j ”
o Sporadisk i adjektivernes komparativform, der altid var betonet på rodstavelsen i
indoeuropæisk, f.eks. got. jū zan- ”y g ” < g
*junhizan-) til grundformen
got. juggs ” g” < g
*junga-.
Problem med udlydende, postvokalisk s:
o Påstand 1: *-s > *-z altid! Muligvis er dette en senere lydlov, der først er trådt i kraft
efter initialaccent i germansk, og hvi
g l
d
g
V
l … g
muligvis er det først sket så sent som i nordvestgermansk!
o Påstand 2: *-s > *-s/*-z efter de normale betingelser for Verners lov.
o Eneste eksempel på påstand 2: Endelsen i nom.pl. af a-stammerne:
 got. -ōs (< *-ōs eller *-ōz).
 on. -ar (< *-ōz).
 oht. -ā (< *-ōz).
 os. -os (< *-ōs).
 oe. -as (< *-ōs).
o Oldsaksisk og oldengelsk *-ōs kan forklares analogisk via *-ōs-iz (~ skt. -āsa ).
o Styrkelse af ovenstående analogi: Oldfrisisk har -ar, der kun kan være germ. *-ōz-iz
(med mindre den er lånt fra oldnordisk).
o Muligvis har germansk endda kun haft formerne *-ōz z/*-ōs z, sådan at kun ie. *-ōses forefindes i germansk, dvs. at got. -ōs < *-ōsiz/*-ōziz, og on. -ar < *-ōziz.
Vernes lov har fundet sted senere end den germanske vokalapokope (af ikke-høje vokaler):
o ie. *nsw ” ” > g
*unswé > germ. *úns. Hvis Verners lov havde virket før
apokopen, ville vi have fået *unswé > *unzwé > *únz > *ún(n)).
o Problemer: ie. *apó ” æk” > g
*ab; ie. *(s)upó ” d ” > g
*ub. Kan dog
forklares vha. generel svagtonighed i præpositioner, præfikser og lign., jvf. også ie.
éti ” g, d d ” > g
*idi… g å k
*h1pi ” ” > g
*bi.
Eliminering af germ. *gw (< ie. *gwh… g *kw med Verners lov):
 Elmar Seebold (1967).
 Forlyd: *gw- > b-, f.eks. ie. *gwhedh- > germ. bidjana ” d ”
o Tidligere teori: *gw- > *w- foran lys vokal og a; f.eks. *gwhormo- > germ. *warma”
”,
d
l d
*uer- ” æ d ,
” f k k varъ
”
” Og å d
d k
pl k f kl
d d
j
37


o Undtagelse: *gwu- > *gu-, f.eks. ie. *gwh n-t- e 2- > germ. *gun ō- ”k g”
Indlyd:
o *-gwht- > *-ht-, jvf. ovenfor.
o *-gw- bevaret foran nasal, f.eks. ie. *songwhos ” g” > g
*sangwaz (got.
saggws, on. sǫngr). Lejlighedsvis forenkling til *-g-.
o *-w- intervokalisk og i flere andre omgivelser, f.eks. ie. *sékwonom ~ *sekwonóm >
germ. *sehwana f ) ”
”~g
*segwana- p c ) ” ” > g
*sewana-).
o Modeksempel: ie. *kne gwh- ” øj ” > g
* nīwana(?) og * nīgana.
o Usikkerhed foran *j: Enten *g eller *w!
 *sagwja- ”h l , k g ” > *sagja- > on. seggr, oe. secӡ.
 *sagwjana ” g ” > *sagjana > on. seg(g)ja, oe. secgan etc.
 *agwjō- ”ø” > *awjō- > on. ey, oe. īeӡ.
 ie. *ulkw-íh2- ” l d ”  germ. *wulgwī-/*wulgwjō- > on. ylgr.
Udlyd: Ingen eksempler.
Glottalteorien:
 Idé (bl.a. Gamkrelidze og Ivanov): Germansk og armensk har ikke lydforskudt
klusilsystemet men fortsætter i højere grad den oprindelige konsonantisme.
Ustemt
*p = *p(h)
*t = *t(h)
*k = *k(h)


Ejektiv/implosiv
* = *p’
*d = * ’
*g = *k’
Stemt
*bh = b(h)
*dh = d(h)
*gh = g(h)
Fordele:
o Redegør for diverse fonotaktiske begrænsninger samt for, hvorfor ie. *b er sjældent.
o Kortlandt: Redegør for vokalforlængelse i baltoslavisk ved Winters lov (V > foran
b, d, g… d g k , h
k l
,j f T hh
h
)
Ulemper:
o Expl ā d ff c l (= den sværeste og ikke den mest økonomiske forklaring).
o Vigtigere: Lydforskydningen kan observeres i låneord, f.eks.:
 Persisk: /paradaiza-/  arm. partēz ”p d , h ” g παράδεισος).
 Iransk: *dzaran a a- ”gyld ”  arm. cerani (= tserani) ”
k
 Bjergkæden Karpaterne  on. Harfaða-fjǫll (via østgermansk/gotisk).
o ...samt ie. *gwih3-u - [gwiγwó] ”l
d ”>g
*kwikwa- (jvf. dog got. qius).
Nasaler og likvider
Nasalernes og likvidernes ukonditionerede udvikling:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
*r
*r
r
r
r
38
OFr.
r
OS
r
OHT
r
*l
*m
*n
*l
*m
*n
l
m
n
l
m
n
l
m
n
l
m
n
l
m
n
l
m
n
Bemærkninger:
 Udlyd: *-m > *-n… g d d *-n > *-Ø i flerstavelsesord.
o I nordisk appliceres en sådan regel om nasaltab igen, efter at vokalapokopen har
fundet sted, jvf. f.eks. ie. *kanon- ”h ” kk g ) > g
*hanan-uN > germ.
*hanan (således urnordisk samt senere øst- og vestgermansk) > on. hana.
 I visse ord er der forekomst af geminerede sonoranter, dvs. rr, ll, mm, nn… d
d
umiddelbart kan forklares.
o Forsøg på forklaring (Rosemarie Lühr): Skyldes kombinationen -RH-, ligesom ved
Verschärfung af ie. *- - > germ. *-jj- og af ie. *-u - > germ. *-ww-, jvf. nedenfor.
o Eksempler:
 germ. *starra- ” ” < *stə2-ro- (~ skt. sthirá- ”f ,
æg l g”)
 germ. *skerra- ” kæ ” < *skerH- (~ lit. skìrti ”d l ”)
 germ. *fulla- ”f ld” < *pl 1o- (dog også muligt med *plh1no- fra verbet).
 germ. *rinnan- ”lø ” < *rinH- (~ skt. r āt ”lø
f
k g”…
måske snarere til *r nu-, jvf. skt. ari van, der dog er et hapax, jvf. det
normale skt. ar an).
 germ. *wamma- ”pl ” < *uo o- (~ skt. vamiti).
 os. thimm ” ø k” < g
*þimma- til ie. *temh2-os/temh2-es- (~ skt. t
srā
” ø k ”) Af f
*temə2-s-o- > oht. demar ” ø k ” D g
g å *ms- > *-mz- > *-mml gh d… g ll g d
l f kl
g
o Modeksempler:
 ie. *h2enh1- ”å d ” > g
*anan (~ skt. ániti)
 ie. *melh2- ” l ” > g
*malan.
o Ikke umuligt at bortforklare modeksemplerne, men mange af eksemplerne for denne
udvikling kan forklares ad anden vej (*nn < *ns osv.).
Halvvokaler
Halvvokalernes ukonditionerede udvikling:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
*
*j
j
j
*
*w
w
w <v>
OE
j
w
OFr.
J
W
OS
j
w
Bemærkninger:
 Særudviklinger initialt:
o Altid bevaret i gotisk.
o Nordgermansk/nordisk: Altid tab af *j- samt af *w- foran bagtungevokal.
39
OHT
j
w

o Tab af *w- foran r og l i oldhøjtysk og vestnordisk.
Særudviklinger medialt:
o VIGTIGT: *-iji- > *-ī- (på gotisk skrevet ei).
o Bevaret intervokalisk, hvis den første vokal er i, og den anden vokal ikke er i.
o Oftest bortfald intervokalisk, hvis den første vokal ikke er i.
o Bevaret efter konsonant i gotisk (forårsager geminitation af forudgående konsonant i
vestgermansk, med mindre denne er r, f.eks. germ. *framjan- ”f
”>
g
*fremmjan > oe. fremmen, os. fremmian, oht. frummen (< *frumjan-).
’l
 Ved forudgående let stavelse:
-j-, f.eks. germ. *b đjana- ” d ”
 Ved forudgående tung stavelse:
-ij- / CVCC-ij-, f.eks. germ. *sōk ana ” øg ”.
 Vigtigt for bøjningen af især svage verber af 1. klasse (jan-verber) samt af ja(n)- g jō )substantiver.
Verschärfung (Holtzmanns lov):
 Grundlæggende mekanisme:
o germ. *-jj- > østgerm. -ddj- (krimgotisk: d), nordgerm. -ggj-, vestgerm. -j-.
o germ. *-ww- > østgerm. -ggw-, nordgerm. -ggv-, vestgerm. -w-.
 Forklaring:
o ie. *- - > germ. *-jj-, f.eks. germ. *wajju- ” æg”  ie. *uo - .
o ie. *-u - > germ. *-ww-, f.eks. germ. *hawwa-/hawwi- ”h gg ” < *kou -.
o Finpudsning af Jens Elmegård Rasmussen (1990):
 Ingen gemination efter ubetonet vokal: ie. *bher-o- 1- > germ. *berajuN >
got. baírau, on. bera (ikke germ. *berajjuN > got. *baíraddju, on. *berugg).
 Ingen gemination efter langvokal: ie. *krēu 2-o- > germ. * rēwγwa- ” å” 
finsk rievä ”f k”) g
* rāwγwa- > ( finsk raaka/raa’an ” å”) >
nvgerm. * rāwa- > on. hrár, oe. hréaw etc.
 Ingen gemination, hvis laryngalen var tabt allerede i indoeuropæisk, såsom
f.eks.: ie. *kou - o- > *kou o- P
l’ l )>g
*hawja- ”hø”.
 Nedarvet sekundært *-jj- i germ. *dajjan- ”d ”, *fr jjō- ” gg” og *skajjōn”h ll
d”
 Særligt eksempel i got. iddja, oe. ēo e ”g k”
 Cowgill: *(h1 e nt ”d g k” pf 3.pl.).
 Lindeman + Rasmussen: * e- 2-e / - 2-r ”h g k / d g k” p f
3.sg./pl.) > *j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. *jejj- > *jijj- > *ijj-. Nyt
paradigme: *eō- / ijj- > oe. ēo-de / got. iddj-a, iddj-edum.
 Entschärfung i vestgermansk: *-jγj-/-wγw- > vestgerm. *-j-/-w-. Parallel
udvikling i germ. *ra g-jō- [ γjō] ”h -hj ” > h reia, oe. r ge over for
germ. *raiha(n)- ”h -hj ” > h rē , rē o, oe. rā, rā a. Jvf. også finsk
raaka  nvgerm. * rāwγwa-.
40
Laryngaler
Normalt er der totalt bortfald af laryngaler i germansk. Dette sker først efter…
 Farvning og erstatningsforlængelse:
o ie. *h1e > *e > germ. *e.
o ie. *h2e > *a > germ. *a.
o ie. *h3e > *o > germ. *a.
o ie. *Ho > *o > germ. *a.
o ie. *eh1 > *ē > germ. *ē/ .
o ie. *eh2 > *ā > germ. *ō.
o ie. *eh3 > *ō > germ. *ō.
o ie. *oH > *ō > germ. *ō.
o ie. *iH > *ī > germ. *ī.
o ie. *uH > *ū > germ. *ū.
 Udvikling af schwa (*ə1/2/3), der jo selv bortfalder uden for første stavelse, jvf. ovenfor
under vokalismen.
Mulige undtagelser:
 ”C wg ll’ l ” *h3 (og måske *h2) > *k mellem sonorant og *w.
o ie. *n 3mé  *n 3 we > germ. *unk “
”
o ie. *gwih3-u - > germ. *kwikwa- “l
d ” j f d g g qius, qiwa-).
o ie. * a 2uer- > germ. *taikwer-  germ. *taikur-a-.
 Verschärfung, jvf. ovenfor.
Konsonantgrupper
Et lille udvalg af diverse særudviklinger:
 *TT > *ss (ofte sekundært *st ved analogi).
 *đl, sl, ln, > ll.
 *nu, sn (= zn), > nn.
 *sm (= zm), mz > mm.
o Dog er -ms endnu bevaret i de vestgermanske gudindenavne Aflims og Vatvims…
samt i de nordiske numeraler i dativ pluralis tveimr, þrimr).
 Kluges lov: *bn (bm), dn, gn > pp, tt, kk.
o Guus Kroonen (2009).
o Kan bruges paradigmatisk i n-stammerne, i nan-verberne og i de ablativiske
direktionaladverbier (f.eks. germ. utanē ” d , d f ”).
o Forklarer mange dobbeltformer i det germanske rodinventar, som ellers er blevet
bortforklaret som ekspressiv gemination.
o Har kun perifer betydning for gotisk.
 Særgotiske udviklinger af konsonantgrupper:
o ie. *pn > germ. *fn > got. hn (muligvis).
o ie. *pl > germ. *fl > got. þl (som oftest).
41
Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt)
Mandag den 5. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 7. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Substantiver
Maskuline a-, ja-, ia-, wa- og ua-stammer (tematiske stammer):
a-stammer
ja-stammer
ia-stammer
nom.sg. dag-s
harjis
haírdeis
akk.sg.
dag
hari
haírdi
gen.sg.
dag-is
harj-is
haírdeis
dat.sg.
dag-a
harj-a
haírdj-a
vok.sg.
dag
hari
haírdi
nom.pl. dag-os
harj-os
haírdj-os
akk.pl.
dag-ans
harj-ans
haírdj-ans
gen.pl.
dag-e
harj-e
haírdj-e
dat.pl.
dag-am
harj-am
haírdj-am
wa-stammer
þiu-s
þiu
þiw-is
þiw-a
þiu
þiw-os
þiw-ans
þiw-e
þiw-am
”ua-sta er”
snáiw-s
snáiw
snáiw-is
snáiw-a
snáiw
snáiw-os
snáiw-ans
snáiw-e
snáiw-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Neutrale a-, ja-, ia-, wa-, og ua-stammer (tematiske stammer):
a-stammer
ja-stammer
ia-stammer
nom.sg. wáurd
kuni
reiki
akk.sg.
wáurd
kuni
reiki
gen.sg.
wáurd-is
kunj-is
reikj-is
dat.sg.
wáurd-a
kunj-a
reikj-a
nom.pl. wáurd-a
kunj-a
reikj-a
akk.pl.
wáurd-a
kunj-a
reikj-a
gen.pl.
wáurd-e
kunj-e
reikj-e
dat.pl.
wáurd-am
kunj-am
reikj-am
wa-stammer
kniu
kniu
kniw-is
kniw-a
kniw-a
kniw-a
kniw-e
kniw-am
”ua-sta er”
waúrstw
waúrstw
waúrstw-is
waúrstw-a
waúrstw-a
waúrstw-a
waúrstw-e
waúrstw-am
ō-, jō-, ō-, ī- g wō-stammer (også en slags tematiske stammer):
ō-stammer
jō-stammer
ō-stammer
ī-stammer
nom.sg. gib-a
banj-a
háiþi
mawi
akk.sg.
gib-a
banj-a
háiþj-a
máuj-a
gen.sg.
gib-os
banj-os
háiþj-os
máuj-os
dat.sg.
gib-ai
banj-ai
háiþj-ai
máuj-ai
42
wō-stammer
triggw-a
triggw-a
triggw-os
triggw-ai
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
dat.pl.
gib-os
gib-os
gib-o
gib-om
banj-os
banj-os
banj-o
banj-om
háiþj-os
háiþj-os
háiþj-o
háiþj-om
máuj-os
máuj-os
máuj-o
máuj-om
triggw-os
triggw-os
triggw-o
triggw-om
Nogle grammatikker slår iō- g ī-stammerne sammen, og de bøjes da også helt ens, men et ord som mawi er specielt, fordi
det har en let stavelse (maw-) foran j’ g ll g l øj
ō-stamme – g l å kk
jō-stamme på linje med banja. Derfor
behøver vi nok en særlig klasse til denne type.
Maskuline, feminine og neutrale i- og u-stammer:
i-stammer (m.)
i-stammer (f.)
nom.sg. gast-s
qen-s
akk.sg.
gast
qen
gen.sg.
gast-is
qen-áis
dat.sg.
gast-a
qen-ái
vok.sg.
gast
nom.pl. gast-eis
qen-eis
akk.pl.
gast-ins
qen-ins
gen.pl.
gast-e
qen-e
dat.pl.
gast-im
qen-im
u-stammer (m./f.)
sun-us
sun-u
sun-áus
sun-áu
sun-u / sun-áu
sun-jus
sun-uns
sun-iwe
sun-um
Mange bibelske låneord (f.eks. aggilus ” g l” g Paítrus ”P ”) øj g dlægg d g å
i singularis. I pluralis veksler de mellem i- og u-stammebøjning. Se de enkelte eksempler i grundbogen.
Maskuline, feminine og neutrale n-stammer:
an-stammer (m.)
ōn-stammer (f.)
nom.sg. gum-a
tugg-o
akk.sg.
gum-an
tugg-on
gen.sg.
gum-in-s
tugg-on-s
dat.sg.
gum-in
tugg-on
nom.pl. gum-an-s
tugg-on-s
akk.pl.
gum-an-s
tugg-on-s
gen.pl.
gum-an-e
tugg-on-o
dat.pl.
gum-am
tugg-om
īn-stammer (f.)
manag-ei
manag-ein
manag-ein-s
manag-ein
manag-ein-s
manag-ein-s
manag-ein-o
manag-eim
u-stammer (n.)
faíh-u
faíh-u
faíh-áus
faíh-áu
-
Ej attesteret
-
… h
f ld
an-stammer (n.)
haírt-o
haírt-o
haírt-in-s
haírt-in
haírt-on-a
haírt-on-a
haírt-an-e
haírt-am
Nogle enkelte maskuline (og en enkelt neutral) nøj
d ” d k l ” -a- i pluralis, f.eks. aba (gen.pl. abne,
dat.pl. abnam) og aúhsa (gen.pl. aúhsne).
Øvrige konsonantiske stammeklasser (rodnominer, nd-stammer og r-stammer):
rodnominer (m./f.)
” anna”
r-stammer (m./f.)
nd-stammer (m.)
nom.sg. baúrg-s
mann-a
broþ-ar
frijond-s
akk.sg.
baúrg
mann-an
broþ-ar
frijond
gen.sg.
baúrg-s
man-s
broþ-r-s
frijond-is
dat.sg.
baúrg
mann
broþ-r
frijond
43
vok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
dat.pl.
baúrg-s
baúrg-s
baúrg-e
baúrg-im
man-s / mann-an-s
man-s / mann-an-s
mann-e
mann-am
broþ-r-jus
broþ-r-uns
broþ-r-e
broþ-r-um
frijond
frijond-s
frijond-s
frijond-e
frijond-am
Got. manna ”
d,
k ”
g l æ g åd d
g -stamme), men der er adskillige andre uregelmæssige
rodnominer, f.eks. menoþs
) ” å d”, g g
l
d l
d lg,
gl f
f
p d l g rodnomen bøjes som
rodnominer, medens andre former bøjes som f.eks. a-, i- ō- eller n-stammer. Se grundbogen for de enkelte eksemplers bøjning.
Adjektiver
Stærke adjektiver (a- g ō-stammer):
Maskulinum
nom.sg. blind-s
akk.sg.
blind-ana
gen.sg.
blind-is
dat.sg.
blind-amma
nom.pl. blind-ái
akk.pl.
blind-ans
gen.pl.
blind-áize
dat.pl.
blind-áim
Femininum
blind-a
blind-a
blind-áizos
blind-ái
blind-os
blind-os
blind-áizo
blind-áim
Neutrum
blind / blind-ata
blind / blind-ata
blind-is
blind-amma
blind-a
blind-a
blind-áize
blind-áim
Stærke adjektiver (ja- og jō-stammer):
Maskulinum
nom.sg. midj-is
akk.sg.
midj-ana
gen.sg.
midj-is
dat.sg.
midj-amma
nom.pl. midj-ái
akk.pl.
midj-ans
gen.pl.
midj-áize
dat.pl.
midj-áim
Femininum
midj-a
midj-a
midj-áizos
midj-ái
midj-os
midj-os
midj-áizo
midj-áim
Neutrum
midi / midj-ata
midi / midj-ata
midj-is
midj-amma
midj-a
midj-a
midj-áize
midj-áim
Stærke adjektiver (ia- g ō-stammer):
Maskulinum
nom.sg. wilþeis
akk.sg.
wilþj-ana
gen.sg.
wilþeis
dat.sg.
wilþj-amma
Femininum
wilþi
wilþj-a
wilþj-áizos
wilþj-ái
44
Neutrum
wilþi / wilþj-ata
wilþi / wilþj-ata
wilþeis
wilþj-amma
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
dat.pl.
wilþj-ái
wilþj-ans
wilþj-áize
wilþj-áim
wilþj-os
wilþj-os
wilþj-áizo
wilþj-áim
wilþj-a
wilþj-a
wilþj-áize
wilþj-áim
Stærke adjektiver (i-stammer):
Maskulinum
nom.sg. h in-s
akk.sg.
h
j-ana
gen.sg.
h in-is
dat.sg.
h
j-amma
nom.pl. h
j-ái
akk.pl.
h
j-ans
gen.pl.
h
j-áize
dat.pl.
h
j-áim
Femininum
h in-s
h
j-a
h
j-áizos
h
j-ai
h
j-os
h
j-os
h
j-áizo
h
j-áim
Neutrum
h in / h
j-ata
h in / h
j-ata
h in-is
h
j-amma
h
j-a
h
j-a
h
j-áize
h
j-áim
Stærke adjektiver (u-stammer):
Maskulinum
nom.sg. hard-us
akk.sg.
hardj-ana
gen.sg.
hard-áus (?)
dat.sg.
hardj-amma
nom.pl. hardj-ái
akk.pl.
hardj-ans
gen.pl.
hardj-áize
dat.pl.
hardj-áim
Femininum
hard-us
hardj-a
hardj-áizos
hardj-ái
hardj-os
hardj-os
hardj-áizo
hardj-áim
Neutrum
hardu / hardj-ata
hardu / hardj-ata
hard-áus (?)
hardj-amma
hardj-a
hardj-a
hardj-áize
hardj-áim
Svage adjektiver (n-stammer) til oprindelige a-/ō-stammeadjektiver:
Maskulinum
Femininum
nom.sg. blind-a
blind-o
akk.sg.
blind-an
blind-on
gen.sg.
blind-in-s
blind-on-s
dat.sg.
blind-in
blind-on
nom.pl. blind-an-s
blind-on-s
akk.pl.
blind-an-s
blind-on-s
gen.pl.
blind-an-e
blind-on-o
dat.pl.
blind-am
blind-om
Neutrum
blind-o
blind-o
blind-in-s
blind-in
blind-on-a
blind-on-a
blind-an-e
blind-am
Disse former svarer 100% til de tilsvarende former i substantivernes n-stammer.
45
Svage adjektiver (n-stammer) til oprindelige ja-/jō-, ia-/ ō-, i- og u-stammeadjektiver:
Maskulinum
Femininum
Neutrum
nom.sg. midj-a
hardj-a
midj-o
hardj-o
midj-o
akk.sg.
midj-an
hardj-an
midj-on
hardj-on
midj-o
gen.sg.
midj-in-s
hardj-in-s
midj-on-s
hardj-on-s
midj-in-s
dat.sg.
midj-in
hardj-in
midj-on
hardj-on
midj-in
nom.pl. midj-an-s
hardj-an-s
midj-on-s
hardj-on-s
midj-on-a
akk.pl.
midj-an-s
hardj-an-s
midj-on-s
hardj-on-s
midj-on-a
gen.pl.
midj-an-e
hardj-an-e
midj-on-o
hardj-on-o
midj-an-e
dat.pl.
midj-am
hardj-am
midj-om
hardj-om
midj-am
Disse former svarer 100% til de tilsvarende former i substantivernes n-stammer.
Præsens participier (principielt altid svag bøjning = n-stammer):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. nimand-s / nimand-a
nimand-ei
akk.sg.
nimand-an
nimand-ein
gen.sg.
nimand-in-s
nimand-ein-s
dat.sg.
nimand-in
nimand-ein
nom.pl. nimand-an-s
nimand-ein-s
akk.pl.
nimand-an-s
nimand-ein-s
gen.pl.
nimand-an-e
nimand-ein-o
dat.pl.
nimand-am
nimand-eim
Neutrum
nimand-o
nimand-o
nimand-in-s
nimand-in
nimand-on-a
nimand-on-a
nimand-an-e
nimand-am
Komparativer (principielt altid svag bøjning = n-stammer):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. batiz-a
batiz-ei
akk.sg.
batiz-an
batiz-ein
gen.sg.
batiz-in-s
batiz-ein-s
dat.sg.
batiz-in
batiz-ein
nom.pl. batiz-an-s
batiz-ein-s
akk.pl.
batiz-an-s
batiz-ein-s
gen.pl.
batiz-an-e
batiz-ein-o
dat.pl.
batiz-am
batiz-eim
Neutrum
batiz-o
batiz-o
batiz-in-s
batiz-in
batiz-on-a
batiz-on-a
batiz-an-e
batiz-am
46
hardj-o
hardj-o
hardj-in-s
hardj-in
hardj-on-a
hardj-on-a
hardj-an-e
hardj-am
Pronominer
Personlige pronominer:
1. person
nom.sg. ik
akk.sg.
mik
gen.sg.
meina
dat.sg.
mis
nom.du. wit
akk.du. ugkis
gen.du. ugkara
dat.du.
ugkis
nom.pl. weis
akk.pl.
uns / unsis
gen.pl.
unsara
dat.pl.
uns / unsis
2. person
þu
þuk
þeina
þus
jut (?)
igqis
igqara
igqis
jus
izwis
izwara
izwis
Refl.pron.
sik
seina
sis
3. person, m.
is
ina
is
imma
3. person, f.
si
ija
izos
izai
3. person, n.
ita
ita
is
imma
Ikke attesteret
(-)
(sik)
(seina)
(sis)
eis
ins
ize
im
ijos
ijos
izo
im
ija
ija
ize
im
Possessivt pronomen i 1.sg. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. mein-s
mein-a
akk.sg.
mein-ana
mein-a
gen.sg.
mein-is
mein-áizos
dat.sg.
mein-amma
mein-ái
nom.pl. mein-ái
mein-os
akk.pl.
mein-ans
mein-os
gen.pl.
mein-áize
mein-áizo
dat.pl.
mein-áim
mein-áim
Neutrum
mein / mein-ata
mein / mein-ata
mein-is
mein-amma
mein-a
mein-a
mein-áize
mein-áim
Possessivt pronomen i 2.sg. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. þein-s
þein-a
akk.sg.
þein-ana
þein-a
gen.sg.
þein-is
þein-áizos
dat.sg.
þein-amma
þein-ái
nom.pl. þein-ái
þein-os
akk.pl.
þein-ans
þein-os
gen.pl.
þein-áize
þein-áizo
dat.pl.
þein-áim
þein-áim
Neutrum
þein / þein-ata
þein / þein-ata
þein-is
þein-amma
þein-a
þein-a
þein-áize
þein-áim
47
Possessivt pronomen i 3.sg.refl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. sein-s
sein-a
akk.sg.
sein-ana
sein-a
gen.sg.
sein-is
sein-áizos
dat.sg.
sein-amma
sein-ái
nom.pl. sein-ái
sein-os
akk.pl.
sein-ans
sein-os
gen.pl.
sein-áize
sein-áizo
dat.pl.
sein-áim
sein-áim
Neutrum
sein / sein-ata
sein / sein-ata
sein-is
sein-amma
sein-a
sein-a
sein-áize
sein-áim
Possessivt pronomen i dualis (bøjes som stærkt adjektiv):
 Kun igqar-ái ”j
” fd g)
l g!
Possessivt pronomen i 1.pl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. unsar
unsar-a
akk.sg.
unsar-ana
unsar-a
gen.sg.
unsar-is
unsar-áizos
dat.sg.
unsar-amma
unsar-ái
nom.pl. unsar-ái
unsar-os
akk.pl.
unsar-ans
unsar-os
gen.pl.
unsar-áize
unsar-áizo
dat.pl.
unsar-áim
unsar-áim
Neutrum
unsar
unsar
unsar-is
unsar-amma
unsar-a
unsar-a
unsar-áize
unsar-áim
Possessivt pronomen i 2.pl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. izwar
izwar-a
akk.sg.
izwar-ana
izwar-a
gen.sg.
izwar-is
izwar-áizos
dat.sg.
izwar-amma
izwar-ái
nom.pl. izwar-ái
izwar-os
akk.pl.
izwar-ans
izwar-os
gen.pl.
izwar-áize
izwar-áizo
dat.pl.
izwar-áim
izwar-áim
Neutrum
izwar
izwar
izwar-is
izwar-amma
izwar-a
izwar-a
izwar-áize
izwar-áim
48
D
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
instr.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
dat.pl.
p
Maskulinum
sa
þana
þis
þamma
þai
þans
þize
þáim
”d , d , d ”)
Femininum
so
þo
þizos
þizái
þos
þos
þizo
þáim
Neutrum
þata
þata
þis
þamma
þe (kun i fastfrosne udtryk)
þo
þo
þize
þáim
D
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
dat.pl.
p
Maskulinum
sa-h
þan-uh
þiz-uh
þamm-uh
þai-h
þanz-uh
þize-h
þáim-uh
æ k d k k = ”d
,d
Femininum
so-h
þo-h
þizoz-uh
þizái-h
þoz-uh
þoz-uh
þizo-h
þáim-uh
,d
”)
Neutrum
þat-uh
þat-uh
þiz-uh
þamm-uh
þo-h
þo-h
þize-h
þáim-uh
Bemærk ændring af udlydende s til z i forhold til det almindelige demonstrative pronomen.
Relative pronominer:
Maskulinum
nom.sg. sa-ei
akk.sg.
þan-ei
gen.sg.
þiz-ei
dat.sg.
þamm-ei
nom.pl. þai-ei
akk.pl.
þanz-ei
gen.pl.
þize-ei
dat.pl.
þáim-ei
Femininum
so-ei
þo-ei
þizoz-ei
þizái-ei
þoz-ei
þoz-ei
þizo-ei
þáim-ei
Neutrum
þat-ei
þat-ei
þiz-ei
þamm-ei
þo-ei
þo-ei
þize-ei
þáim-ei
Bemærk ændring af udlydende s til z i forhold til det almindelige demonsttrative pronomen.
49
Interrogative pronominer:
Maskulinum
nom.sg. ƕas
akk.sg.
ƕana
gen.sg.
ƕis
dat.sg.
ƕamma
instr.sg. -
Femininum
ƕo
ƕo
ƕizos
ƕizái
-
Neutrum
ƕa
ƕa
ƕis
ƕamma
ƕe
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var. Ingen former i pluralis.
I d f
p
” h
Maskulinum
nom.sg. ƕaz-uh
akk.sg.
ƕano-h
gen.sg.
ƕiz-uh
dat.sg.
ƕamme-h
…
ƕanz-uh (m.akk.pl.).
”)
Femininum
ƕo-h
ƕo-h
ƕizoz-uh
ƕizái-h
Neutrum
ƕa-h
ƕa-h
ƕiz-uh
ƕamme-h
I d f
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
p
” h
Maskulinum
ƕarjiz-uh
ƕarjano-h
ƕarjiz-uh
ƕarjamme-h
”)
Femininum
ƕarjo-h
ƕarjo-h
ƕarjizoz-uh
ƕarjizái-h
Neutrum
ƕarjato-h
ƕarjato-h
ƕarjiz-uh
ƕarjamme-h
I d f
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
p
” g ”)
Maskulinum
ni ains-hun
ni ain(n)o-hun
ni ainis-hun
ni ainumme-hun
Femininum
ni aino-hun
ni aino-hun
ni ainizos-hun (?)
ni ainai-hun
Neutrum
ni ain-hun
ni ain-hun
ni ainis-hun
ni ainumme-hun
Numeraler
Oversigt over talordene:
Kardinaltal
1
ains (se nedenfor)
2
twai (se nedenfor)
Ordinaltal
fruma (se nedenfor)
anþar øj
æk
Multiplikativer
áin-falþs
-
3
þridja (bøjes som svagt adj.)
-
þreis (se nedenfor)
dj… eller
rettere ligesom unsar og izwar)
50
4
5
6
7
8
9
10
11
12
14
15
fidwor
fimf
saíhs
sibun
ahtáu
niun
taíhun
áinlif
twalif
fidwor-taíhun
fimf-taíhun
fim-ta (bøjes som svagt adj.)
saíhs-ta (bøjes som svagt adj.)
ahtu-da (bøjes som svagt adj.)
niun-da (bøjes som svagt adj.)
taíhun-da (bøjes som svagt adj.)
fimfta-taíhunda
fidur-falþs
-
(bøjes som svagt adj.)
20
30
40
50
60
70
80
90
100
200
300
500
900
1.000
2.000
4.000
5.000
10.000
20.000
twai tigjus
þreis tigjus
fidwor tigjus
fimf tigjus
saíhs tigjus
sibun-tehund
ahtáu-tehund
niun-tehund
taíhun-tehund (x 1)
taíhun-táihund (x 3)
twa hunda
þrija hunda
fimf hunda
niun hunda
þū d
w þū dj
f dw þū dj
f f þū dj
íh þū dj
w gj þū dj
-
taíhuntaíhund-falþs
-
-
NB: Alle de her nævnte former er belagt i gotisk på æ
T l d ”1” øj
Maskulinum
nom.sg. áin-s
akk.sg.
áin-ana
gen.sg.
áin-is
dat.sg.
áin-amma
æ k dj k
d gk
h
l d f
”20 000” dativ:
þ tw
)
Femininum
áin-a
áin-a
áin-áizos
áin-ái
Neutrum
áin / áin-ata
áin / áin-ata
áin-is
áin-amma
51
t gu þūsun jo.
T l d ”1 ” øj
– og er – gammel komparativ):
Maskulinum
Femininum
nom.sg. frum-a
frum-ei
akk.sg.
frum-an
frum-ein
gen.sg.
frum-in-s
frum-ein-s
dat.sg.
frum-in
frum-ein
nom.pl. frum-an-s
frum-ein-s
akk.pl.
frum-an-s
frum-ein-s
gen.pl.
frum-an-e
frum-ein-o
dat.pl.
frum-am
frum-eim
Neutrum
frum-o
frum-o
frum-in-s
frum-in
frum-on-a
frum-on-a
frum-an-e
frum-am
T l d ”2”
Maskulinum
nom.pl. twái
akk.pl.
twans
gen.pl.
twaddje
dat.pl.
twáim
Femininum
twos
twos
twaddjo (?)
twáim
Neutrum
twa
twa
twaddje
twáim
T l d ” gg ”
Maskulinum
nom.pl. bái
akk.pl.
bans
gen.pl.
baddje
dat.pl.
báim
Femininum
bos
bos
baddjo (?)
báim
Neutrum
ba
ba
baddje
báim
T l d ”3”
Maskulinum
nom.pl. þreis
akk.pl.
þrins
gen.pl.
þrije
dat.pl.
þrim
Femininum
þreis
þrins
þrije
þrim
Neutrum
þrija
þrija
þrije
þrim
52
Verber (stærke)
Præsens indikativ:
I klasse
1.sg.
greip-a
2.sg.
greip-is
3.sg.
greip-iþ
1.du.
greip-os
2.du.
greip-ats
3.du.
1.pl.
greip-am
2.pl.
greip-iþ
3.pl.
greip-and
I I klasse
biud-a
biud-is
biud-iþ
biud-os
biud-ats
biud-am
biud-iþ
biud-and
III klasse
IV klasse
bind-a
nim-a
bind-is
nim-is
bind-iþ
nim-iþ
bind-os
nim-os
bind-ats
nim-ats
Ikke attesteret
bind-am
nim-am
bind-iþ
nim-iþ
bind-and
nim-and
V klasse
saíƕ-a
saíƕ-is
saíƕ-iþ
saíƕ-os
saíƕ-ats
VI klasse
far-a
far-is
far-iþ
far-os
far-ats
saíƕ-am
saíƕ-iþ
saíƕ-and
far-am
far-iþ
far-and
Præsens konjunktiv/optativ:
I klasse
I I klasse
1.sg.
greip-áu
biud-áu
2.sg.
greip-áis
biud-áis
3.sg.
greip-ái
biud-ái
1.du.
greip-áiwa
biud-áiwa
2.du.
greip-áits
biud-áits
3.du.
1.pl.
greip-áima
biud-áima
2.pl.
greip-áiþ
biud-áiþ
3.pl.
greip-áina
biud-áina
III klasse
IV klasse
bind-áu
nim-áu
bind-áis
nim-áis
bind-ái
nim-ái
bind-áiwa
nim-áiwa
bind-áits
nim-áits
Ikke attesteret
bind-áima
nim-áima
bind-áiþ
nim-áiþ
bind-áina
nim-áina
V klasse
saíƕ-áu
saíƕ-áis
saíƕ-ái
saíƕ-áiwa
saíƕ-áits
VI klasse
far-áu
far-áis
far-ái
far-áiwa
far-áits
saíƕ-áima
saíƕ-áiþ
saíƕ-áina
far-áima
far-áiþ
far-áina
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
I klasse
greip
greip-adáu
greip-ats
I I klasse
biuþ
biud-adáu
biud-ats
greip-am
greip-iþ
greip-andáu
biud-am
biud-iþ
biud-andáu
III klasse
IV klasse
bind
nim
bind-adáu
nim-adáu
bind-ats
nim-ats
Ikke attesteret
bind-am
nim-am
bind-iþ
nim-iþ
bind-andáu
nim-andáu
V klasse
saíƕ
saíƕ-adáu
saíƕ-ats
VI klasse
far
far-adáu
far-ats
saíƕ-am
saíƕ-iþ
saíƕ-andáu
far-am
far-iþ
far-andáu
53
Præsens indikativ passiv:
I klasse
1.sg.
greip-ada
2.sg.
greip-aza
3.sg.
greip-ada
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
greip-anda
2.pl.
greip-anda
3.pl.
greip-anda
I I klasse
biud-ada
biud-aza
biud-ada
biud-anda
biud-anda
biud-anda
III klasse
IV klasse
bind-ada
nim-ada
bind-aza
nim-aza
bind-ada
nim-ada
Ikke attesteret
bind-anda
nim-anda
bind-anda
nim-anda
bind-anda
nim-anda
V klasse
saíƕ-ada
saíƕ-aza
saíƕ-ada
-
VI klasse
far-ada
far-aza
far-ada
-
saíƕ-anda
saíƕ-anda
saíƕ-anda
far-anda
far-anda
far-anda
Præsens konjunktiv/optativ passiv:
I klasse
I I klasse
1.sg.
greip-áidáu
biud-áidáu
2.sg.
greip-áizáu
biud-áizáu
3.sg.
greip-áidáu
biud-áidáu
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
greip-áindáu biud-áindáu
2.pl.
3.pl.
III klasse
IV klasse
bind-áidáu
nim-áidáu
bind-áizáu
nim-áizáu
bind-áidáu
nim-áidáu
Ikke attesteret
bind-áindáu nim-áindáu
V klasse
saíƕ-áidáu
saíƕ-áizáu
saíƕ-áidáu
-
VI klasse
far-áidáu
far-áizáu
far-áidáu
-
saíƕ-áindáu
saíƕ-áindáu
saíƕ-áindáu
far-áindáu
far-áindáu
far-áindáu
Infinitiv:
I klasse
greip-an
Inf.
I I klasse
biud-an
III klasse
bind-an
IV klasse
nim-an
V klasse
saíƕ-an
VI klasse
far-an
Pæ
p
cp
øj
g
I klasse
I I klasse
Præs.ptc greip-and-s
biud-and-s
på 6 d ”P æ
p c p ”)
III klasse
IV klasse
V klasse
bind-and-s
nim-and-s
saíƕ-and-s
VI klasse
far-and-s
Præteritum indikativ:
I klasse
1.sg.
gráip
2.sg.
gráip-t
3.sg.
gráip
I I klasse
báud
báust
báud
III klasse
band
band-t (?)
band
54
IV klasse
nam
nam-t
nam
V klasse
saƕ
saƕ-t
saƕ
VI klasse
for
for-t
for
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
grip-u
grip-uts
bud-u
bud-uts
grip-um
grip-uþ
grip-un
bud-um
bud-uþ
bud-un
bund-u
nem-u
bund-uts
nem-uts
Ikke attesteret
bund-um
nem-um
bund-uþ
nem-uþ
bund-un
nem-un
seƕ-u
seƕ-uts
for-u
for-uts
seƕ-um
seƕ-uþ
seƕ-un
for-um
for-uþ
for-un
Præteritum konjunktiv/optativ:
I klasse
I I klasse
1.sg.
grip-jáu
bud-jáu
2.sg.
grip-eis
bud-eis
3.sg.
grip-i
bud-i
1.du.
grip-eiwa
bud-eiwa
2.du.
grip-eits
bud-eits
3.du.
1.pl.
grip-eima
bud-eima
2.pl.
grip-eiþ
bud-eiþ
3.pl.
grip-eina
bud-eina
III klasse
IV klasse
bund-jáu
nem-jáu
bund-eis
nem-eis
bund-i
nem-i
bund-eiwa
nem-eiwa
bund-eits
nem-eits
Ikke attesteret
bund-eima
nem-eima
bund-eiþ
nem-eiþ
bund-eina
nem-eina
V klasse
seƕ-jáu
seƕ-eis
seƕ-i
seƕ-eiwa
seƕ-eits
VI klasse
for-jáu
for-eis
for-i
for-eiwa
for-eits
seƕ-eima
seƕ-eiþ
seƕ-eina
for-eima
for-eiþ
for-eina
Præteritum participium (bøjes som stærke adjektiver, dvs. præcis ligesom blinds på s. 4):
I klasse
I I klasse
III klasse
IV klasse
V klasse
VI klasse
Præt.ptc grip-an-s
bud-an-s
bund-an-s
num-an-s
saíƕ-an-s
far-an-s
Verber (stærke + reduplicerede)
Præsens indikativ:
I klasse
1.sg.
háit-a
2.sg.
háit-is
3.sg.
háit-iþ
1.du.
háit-os
2.du.
háit-ats
3.du.
1.pl.
háit-am
2.pl.
háit-iþ
3.pl.
háit-and
I I klasse
áuk-a
áuk-is
áuk-iþ
áuk-os
áuk-ats
áuk-am
áuk-iþ
áuk-and
III klasse
V klasse
hald-a
slep-a
hald-is
slep-is
hald-iþ
slep-iþ
hald-os
slep-os
hald-ats
slep-ats
Ikke attesteret
hald-am
slep-am
hald-iþ
slep-iþ
hald-and
slep-and
VI klasse
ƕop-a
ƕop-is
ƕop-iþ
ƕop-os
ƕop-ats
VII klasse
let-a
let-is
let-iþ
let-os
let-ats
ƕop-am
ƕop-iþ
ƕop-and
let-am
let-iþ
let-and
55
I klasse
I I klasse
1.sg.
háit-áu
áuk-áu
2.sg.
háit-áis
áuk-áis
3.sg.
háit-ái
áuk-ái
1.du.
háit-áiwa
áuk-áiwa
2.du.
háit-áits
áuk-áits
3.du.
1.pl.
háit-áima
áuk-áima
2.pl.
háit-áiþ
áuk-áiþ
3.pl.
háit-áina
áuk-áina
III klasse
V klasse
hald-áu
slep-áu
hald-áis
slep-áis
hald-ái
slep-ái
hald-áiwa
slep-áiwa
hald-áits
slep-áits
Ikke attesteret
hald-áima
slep-áima
hald-áiþ
slep-áiþ
hald-áina
slep-áina
VI klasse
ƕop-áu
ƕop-áis
ƕop-ái
ƕop-áiwa
ƕop-áits
VII klasse
let-áu
let-áis
let-ái
let-áiwa
let-áits
ƕop-áima
ƕop-áiþ
ƕop-áina
let-áima
let-áiþ
let-áina
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
I klasse
háit
háit-adáu
háit-ats
I I klasse
áuk
áuk-adáu
áuk-ats
háit-am
háit-iþ
háit-andáu
áuk-am
áuk-iþ
áuk-andáu
III klasse
V klasse
hald
slep
hald-adáu
slep-adáu
hald-ats
slep-ats
Ikke attesteret
hald-am
slep-am
hald-iþ
slep-iþ
hald-andáu
slep-andáu
VI klasse
ƕop
ƕop-adáu
ƕop-ats
VII klasse
let
let-adáu
let-ats
ƕop-am
ƕop-iþ
ƕop-andáu
let-am
let-iþ
let-andáu
I klasse
1.sg.
háit-ada
2.sg.
háit-aza
3.sg.
háit-ada
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
háit-anda
2.pl.
háit-anda
3.pl.
háit-anda
I I klasse
áuk-ada
áuk-aza
áuk-ada
áuk-anda
áuk-anda
áuk-anda
III klasse
V klasse
hald-ada
slep-ada
hald-aza
slep-aza
hald-ada
slep-ada
Ikke attesteret
hald-anda
slep-anda
hald-anda
slep-anda
hald-anda
slep-anda
VI klasse
ƕop-ada
ƕop-aza
ƕop-ada
-
VII klasse
let-ada
let-aza
let-ada
-
ƕop-anda
ƕop-anda
ƕop-anda
let-anda
let-anda
let-anda
56
I klasse
I I klasse
1.sg.
háit-áidáu
áuk-áidáu
2.sg.
háit-áizáu
áuk-áizáu
3.sg.
háit-áidáu
áuk-áidáu
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
háit-áindáu
áuk-áindáu
2.pl.
háit-áindáu
áuk-áindáu
3.pl.
háit-áindáu
áuk-áindáu
III klasse
V klasse
hald-áidáu
slep-áidáu
hald-áizáu
slep-áizáu
hald-áidáu
slep-áidáu
Ikke attesteret
hald-áindáu slep-áindáu
VI klasse
ƕop-áidáu
ƕop-áizáu
ƕop-áidáu
-
VII klasse
let-áidáu
let-áizáu
let-áidáu
-
ƕop-áindáu
ƕop-áindáu
ƕop-áindáu
let-áindáu
let-áindáu
let-áindáu
Infinitiv:
I klasse
háit-an
Inf.
I I klasse
áuk-an
III klasse
hald-an
V klasse
slep-an
VI klasse
ƕop-an
VII klasse
let-an
Pæ
p
cp
øj
g
I klasse
I I klasse
Præs.ptc háit-and-s
áuk-and-s
på 6 d ”P æ
p c p ”)
III klasse
V klasse
VI klasse
hald-and-s
slep-and-s
ƕop-and-s
VII klasse
let-and-s
I klasse
1.sg.
haí-háit
2.sg.
haí-háist
3.sg.
haí-háit
1.du.
haí-háit-u
2.du.
haí-háit-uts
3.du.
1.pl.
haí-háit-um
2.pl.
haí-háit-uþ
3.pl.
haí-háit-un
I I klasse
aí-áuk
aí-áuk-t
aí-áuk
aí-áuk-u
aí-áuk-uts
aí-áuk-um
aí-áuk-uþ
aí-áuk-un
III klasse
V klasse
haí-hald
saí-slep
haí-hald-t (?) saí-slep-t
haí-hald
saí-slep
haí-hald-u
saí-slep-u
haí-hald-uts saí-slep-uts
Ikke attesteret
haí-hald-um saí-slep-um
haí-hald-uþ
saí-slep-uþ
haí-hald-un
saí-slep-un
VI klasse
ƕaí-ƕop
ƕaí-ƕop-t
ƕaí-ƕop
ƕaí-ƕop-u
ƕaí-ƕop-uts
VII klasse
laí-lot
laí-lost
laí-lot
laí-lot-u
laí-lot-uts
ƕaí-ƕop-um
laí-lot-um
laí-lot-uþ
laí-lot-un
ƕaí-ƕop-uþ
ƕaí-ƕop-un
I klasse
I I klasse
1.sg.
haí-háit-jáu
aí-áuk-jáu
2.sg.
haí-háit-eis
aí-áuk-eis
3.sg.
haí-háit-i
aí-áuk-i
III klasse
haí-hald-jáu
haí-hald-eis
haí-hald-i
57
V klasse
saí-slep-jáu
saí-slep-eis
saí-slep-i
VI klasse
ƕaí-ƕop-jáu
ƕaí-ƕop-eis
ƕaí-ƕop-i
VII klasse
laí-lot-jáu
laí-lot-eis
laí-lot-i
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
haí-háit-eiwa
haí-háit-eits
haí-háit-eima
haí-háit-eiþ
haí-háit-eina
saí-slep-eiwa
ƕaí-ƕop-eiwa
haí-hald-eits saí-slep-eits
Ikke attesteret
ƕaí-ƕop-eits
haí-hald-eima
saí-slep-eima
ƕaí-ƕop-eima
haí-hald-eiþ
saí-slep-eiþ
saí-slep-eina
aí-áuk-eiwa
aí-áuk-eits
haí-hald-eiwa
aí-áuk-eima
aí-áuk-eiþ
aí-áuk-eina
haí-hald-eina
laí-lot-eiwa
laí-lot-eits
laí-lot-eima
ƕaí-ƕop-eiþ laí-lot-eiþ
ƕaí-ƕop-eina laí-lot-eina
I klasse
I I klasse
III klasse
V klasse
VI klasse
VII klasse
Præt.ptc háit-an-s
áuk-an-s
hald-an-s
slep-an-s
ƕop-an-s
let-an-s
Verber (svage)
Præsens indikativ:
I klasse (-jan)
1.sg.
nas-j-a
2.sg.
nas-j-is
3.sg.
nas-j-iþ
1.du.
nas-j-os
2.du.
nas-j-ats
3.du.
1.pl.
nas-j-am
2.pl.
nas-j-iþ
3.pl.
nas-j-and
I klasse (-ian)
sok-j-a
sok-eis
sok-eiþ
sok-j-os
sok-j-ats
sok-j-am
sok-eiþ
sok-j-and
II klasse (-ōn)
salb-o
salb-o-s
salb-o-þ
salb-o-s
salb-o-ts
Ikke attesteret
salb-o-m
salb-o-þ
salb-o-nd
III klasse (-ēn
hab-a
hab-ái-s
hab-ái-þ
hab-os
hab-a-ts
IV klasse (-nan)
full-n-a
full-n-is
full-n-iþ
full-n-os
full-n-ats
hab-a-m
hab-ái-þ
hab-a-nd
full-n-am
full-n-iþ
full-n-and
Præsens konjunktiv:
I klasse (-jan)
1.sg.
nas-j-áu
2.sg.
nas-j-áis
3.sg.
nas-j-ái
1.du.
nas-j-áiwa
2.du.
nas-j-áits
3.du.
1.pl.
nas-j-áima
2.pl.
nas-j-áiþ
3.pl.
-j-
I klasse (-ian)
sok-j-áu
sok-j-áis
sok-j-ái
sok-j-áiwa
sok-j-áits
sok-j-áim
sok-áiþ
sok-j-áina
II klasse (-ōn)
salb-o
salb-o-s
salb-o
salb-o-wa
salb-o-ts
Ikke attesteret
salb-o-ma
salb-o-þ
salb-o-na
III klasse (-ēn
hab-áu
hab-áis
hab-ái
hab-áiwa (?)
hab-áits
IV klasse (-nan)
full-n-áu
full-n-áis
full-n-ái
full-n-áiwa
full-n-áits
hab-áima
hab-áiþ
hab-áina
full-n-áima
full-n-áiþ
full-n-áina
58
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
I klasse (-jan)
nas-ei
nas-j-adáu
nas-j-ats
I klasse (-ian)
sok-ei
sok-j-adáu
sok-j-ats
nas-j-am
nas-j-iþ
nas-j-andáu
sok-j-am
sok-eiþ
sok-j-andáu
II klasse (-ōn)
salb-o
salb-o-dáu
salb-o-ts
Ikke attesteret
salb-o-m
salb-o-þ
salb-o-ndáu
III klasse (-ēn
hab-ái
hab-a-dáu
hab-a-ts
IV klasse (-nan)
full-n
full-n-adáu
full-n-ats
hab-a-m
hab-ái-þ
hab-a-ndáu
full-n-am
full-n-iþ
full-n-andáu
I klasse (-jan)
1.sg.
nas-j-ada
2.sg.
nas-j-aza
3.sg.
nas-j-ada
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
nas-j-anda
2.pl.
nas-j-anda
3.pl.
nas-j-anda
I klasse (-ian)
sok-j-ada
sok-j-aza
sok-j-ada
sok-j-anda
sok-j-anda
sok-j-anda
II klasse (-ōn)
salb-o-da
salb-o-za
salb-o-da
Ikke attesteret
salb-o-nda
salb-o-nda
salb-o-nda
III klasse (-ēn
hab-ada
hab-aza
hab-ada
-
IV klasse (-nan)
-
hab-anda
hab-anda
hab-anda
-
I klasse (-jan)
I klasse (-ian)
1.sg.
nas-j-áidáu
sok-j-áidáu
2.sg.
nas-j-áizáu
sok-j-áizáu
3.sg.
nas-j-áidáu
sok-j-áidáu
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
nas-j-áindáu
sok-j-áindáu
2.pl.
nas-j-áindáu
sok-j-áindáu
3.pl.
nas-j-áindáu
sok-j-áindáu
II klasse (-ōn)
salb-o-dáu
salb-o-záu
salb-o-dáu
Ikke attesteret
salb-o-ndáu
salb-o-ndáu
salb-o-ndáu
III klasse (-ēn
hab-áidáu
hab-áizáu
hab-áidáu
-
IV klasse (-nan)
-
hab-áindáu
hab-áindáu
hab-áindáu
-
59
Infinitiv:
I klasse (-jan)
nas-j-an
1.sg.
I klasse (-ian)
sok-j-an
II klasse (-ōn)
salb-o-n
III klasse (-ēn
hab-a-n
IV klasse (-nan)
full-n-an
Pæ
p
cp
øj
I klasse (-jan)
Præs.ptc nas-j-and-s
g
på 6 d ”P æ
p c p ”)
I klasse (-ian)
II klasse (-ōn)
III klasse (-ēn
sok-j-and-s
salb-o-nd-s
hab-a-nd-s
IV klasse (-nan)
full-n-and-s
I klasse (-jan)
1.sg.
nas-i-d-a
2.sg.
nas-i-d-es
3.sg.
nas-i-d-a
1.du.
nas-i-ded-u
2.du.
nas-i-ded-uts
3.du.
1.pl.
nas-i-ded-um
2.pl.
nas-i-ded-uþ
3.pl.
nas-i-ded-un
I klasse (-ian)
sok-i-d-a
sok-i-d-es
sok-i-d-a
sok-i-ded-u
sok-i-ded-uts
sok-i-ded-um
sok-i-ded-uþ
sok-i-ded-un
II klasse (-ōn)
salb-o-d-a
salb-o-d-es
salb-o-d-a
salb-o-ded-u
salb-o-ded-uts
Ikke attesteret
salb-o-ded-um
salb-o-ded-uþ
salb-o-ded-un
III klasse (-ēn
hab-ái-d-a
hab-ái-d-es
hab-ái-d-a
hab-ái-ded-u
hab-ái-ded-uts
IV klasse (-nan)
full-no-d-a
full-no-d-es
full-no-d-a
full-no-ded-u
full-no-ded-uts
hab-ái-ded-um
hab-ái-ded-uþ
hab-ái-ded-un
full-no-ded-um
full-no-ded-uþ
full-no-ded-un
I klasse (-jan)
I klasse (-ian)
1.sg.
nas-i-ded-jáu
sok-i-ded-jáu
2.sg.
nas-i-ded-eis
sok-i-ded-eis
3.sg.
nas-i-ded-i
sok-i-ded-i
1.du.
nas-i-ded-eiwa sok-i-ded-eiwa
2.du.
nas-i-ded-eits
sok-i-ded-eits
3.du.
1.pl.
nas-i-ded-eima sok-i-ded-eima
2.pl.
nas-i-ded-eiþ
sok-i-ded-eiþ
3.pl.
nas-i-ded-eina
sok-i-ded-eina
II klasse (-ōn)
salb-o-ded-jáu
salb-o-ded-eis
salb-o-ded-i
III klasse (-ēn
hab-ái-ded-jáu
hab-ái-ded-eis
hab-ái-ded-i
IV klasse (-nan)
full-no-ded-jáu
full-no-ded-eis
full-no-ded-i
salb-o-ded-eiwa
hab-ái-ded-eiwa
full-no-ded-eiwa
salb-o-ded-eits
Ikke attesteret
hab-ái-ded-eits
full-no-ded-eits
salb-o-ded-eima
hab-ái-ded-eima
full-no-ded-eima
salb-o-ded-eiþ
salb-o-ded-eina
hab-ái-ded-eiþ
hab-ái-ded-eina
full-no-ded-eiþ
full-no-ded-eina
I klasse (-jan)
I klasse (-ian)
II klasse (-ōn)
III klasse (-ēn
IV klasse (-nan)
Præt.ptc nas-i-þ-s
sok-i-þ-s
salb-o-þ-s
hab-ái-þ-s
(stamme: nas-i-d-, fx (stamme: sok-i-d-, fx (stamme: salb-o-d-,
(stamme: hab-ái-d-,
gen.sg. nasid-is)
gen.sg. sokid-is)
fx gen.sg. salbod-is)
fx gen.sg. habáid-is)
60
Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige)
Præsens indikativ:
”w tan”
1.sg.
wáit
2.sg.
wáist
3.sg.
wáit
1.du.
wit-u
2.du.
wit-uts
3.du.
1.pl.
wit-um
2.pl.
wit-uþ
3.pl.
wit-un
” gan” ?
áih
áih-t
áih
áig-u
áig-uts
áig-um
áig-uþ
áig-un
”kunnan”
” agan” (?)
kann
mag
kann-t
mag-t
kann
mag
kunn-u
mag-u
kunn-uts
mag-uts
Ikke attesteret
kunn-um
mag-um
kunn-uþ
mag-uþ
kunn-un
mag-un
”w san”
im
is
ist
sij-u
sij-uts
”w ljan”
wil-jáu
wil-eis
wil-i
wil-eiwa
wil-eits
sij-um
sij-uþ
sij-un
wil-eima
wil-eiþ
wil-eina
”w tan”
” gan” ?
1.sg.
wit-jáu
áig-jáu
2.sg.
wit-eis
áig-eis
3.sg.
wit-i
áig-i
1.du.
wit-eiwa
áig-eiwa
2.du.
wit-eits
áig-eits
3.du.
1.pl.
wit-eima
áig-eima
2.pl.
wit-eiþ
áig-eiþ
3.pl.
wit-eina
áig-eina
”kunnan”
” agan” (?)
kunn-jáu
mag-jáu
kunn-eis
mag-eis
kunn-i
mag-i
kunn-eiwa
mag-eiwa
kunn-eits
mag-eits
Ikke attesteret
kunn-eima
mag-eima
kunn-eiþ
mag-eiþ
kunn-eina
mag-eina
”w san”
sij-áu
sij-áis
sij-ái
sij-áiwa
sij-áits
”w ljan”
-
sij-áima
sij-áiþ
sij-áina
-
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
”w tan”
-
” gan” ?
-
-
-
”kunnan”
” agan” (?) ”w san”
= konj./opt.
= konj./opt.
= konj./opt.
Ikke attesteret
= konj./opt.
= konj./opt.
= konj./opt.
-
61
”w ljan”
-
Infinitiv:
Inf.
”w tan”
wit-an
” gan” ?
-
”kunnan”
kunn-an
wis-an
”w ljan”
wil-j-an
Præsens participium (bøjes som angivet på s. 6 under ”P æ
p c p ”)
”w tan”
” gan” ?
”kunnan”
Præs.ptc wit-and-s
áih-and-s /
kunn-and-s
mag-and-s
wis-and-s
áig-and-s
”w ljan”
wil-j-and-s
”w tan”
1.sg.
wissa
2.sg.
wisses
3.sg.
wissa
1.du.
wissed-u
2.du.
wissed-uts
3.du.
1.pl.
wissed-um
2.pl.
wissed-uþ
3.pl.
wissed-un
” gan” ?
áih-t-a
áih-t-es
áih-t-a
áih-ted-u
áih-ted-uts
áih-ted-um
áih-edt-uþ
áih-ted-un
”kunnan”
” agan” (?)
kun-þ-a
mah-t-a
kun-þ-es
mah-t-es
kun-þ-a
mah-t-a
kun-þed-u
mah-ted-u
kun-þed-uts mah-ted-uts
Ikke attesteret
kun-þed-um mah-ted-um
kun-þed-uþ
mah-tet-uþ
kun-þed-un
mah-ted-un
”w san”
was
was-t
was
wes-u
wes-uts
”w ljan”
wil-d-a
wil-d-es
wil-d-a
wil-ded-u
wil-ded-uts
wes-um
wes-uþ
wes-un
wil-ded-um
wil-ded-uþ
wil-ded-un
Bemærk også uregelm. former af gaggan ”gå” iddja, iddjes, iddja, iddjedu, iddjeduts, iddjedum, iddjeduþ, iddjedun.
”w tan”
” gan” ?
1.sg.
wissed-jáu
áih-ted-jáu
2.sg.
wissed-eis
áih-ted-eis
3.sg.
wissed-i
áih-ted-i
1.du.
wissed-eiwa áih-ted-eiwa
2.du.
wissed-eits
áih-ted-eits
3.du.
1.pl.
wissed-eima áih-ted-eima
2.pl.
wissed-eiþ
áih-ted-eiþ
3.pl.
wissed-eina áih-ted-eina
”kunnan”
kun-þed-jáu
kun-þed-eis
kun-þed-i
” agan” (?)
mah-ted-jáu
mah-ted-eis
mah-ted-i
kun-þed-eiwa
mah-ted-eiwa
kun-þed-eits mah-ted-eits
Ikke attesteret
kun-þed-eima
mah-ted-eima
kun-þed-eiþ
mah-ted-eiþ
kun-þed-eina
mah-ted-eina
”w san”
wes-jáu
wes-eis
wes-i
wes-eiwa
wes-eits
”w ljan”
wil-ded-jáu
wil-ded-eis
wil-ded-i
wes-eima
wes-eiþ
wes-eina
wil-ded-eima
wil-ded-eiwa
wil-ded-eits
wil-ded-eiþ
wil-ded-eina
Bemærk også uregelm. former af gaggan ”gå” iddjedjáu, iddjedeis, iddjedi, iddjedeiwa, iddjedeits, iddjedeima, iddjedeiþ, iddjedeina
”w tan”
” gan” ?
”kunnan”
”w ljan”
Præt.ptc *aig-in-s ?
kun-þ-s
mah-t-s
62
Formlære: Fokus på diakroni
Substantiver
Forminventaret i urgermansk:
 To tal: Singularis og pluralis (en relikt af dualis muligvis bevaret i oldengelsk).
 Tre køn: Maskulinum, femininum og neutrum.
 Seks paradigmatiske kasus: Nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ og instrumentalis
o Herudover også lokativ og ablativ, men disse bruges kun til at danne adverbier med.
o Gotisk og nordisk har mistet instrumentalis, der kun eksisterer i vestgermansk.
o Kun gotisk har bevaret en særlig vokativform og kun i nogle stammeklasser.
Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer)
Maskulina og neutra:
PIE
nom.sg.
-os
akk.sg.
-om
gen.sg.
- )o
)o
dat.sg.
-ō
instr.sg.
-eh1
-oh1
lok.sg.
-i (kons.-)
abl.sg.
-ōd?
vok.sg.
-e
nom.du.
-ō (?)
nom.pl.
-ō
Urgerm.
-az
-aN
-isa
-asa
-ōi
-ē
-ō
-æ?
-i (kons.-)
-ō
-Ø
-ō
Got.
dags
dag
dagis
galeiko
dag
dagos
dagar
dagans
dage
dagam
barn
akk.pl.
-ons
-ōz
-ō ?)
-anz
gen.pl.
instr.pl.
n.sg.
-ō
-obhis
-om
-ōN (?)
-amiz
-aN
ON
dagr
dag
OE
dæǥ
dæǥ
OS
dag
dag
dages
dagas
dage
OHT
tag
tag
tages
dags
dæǥæ/es
dæǥæ/e
dagu
tagu/o
glīk
berǥi/e I
ō
hū , -hē
g līc
hū , heimi
g līch
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
-
nosu, duru breost
dege
daga D
daga D?
daga D?
= akk.pl.
d ǥ /æs
dago/as
daga
= nom.pl.
= nom.pl.
daga
dǫgom
barn
d ǥ
d ǥ
bearn
dago
dagum
barn
63
tage
taga
gā
tago
tagum
barn
n.pl.
-eh2
-ō
ǫ
barna
fæt
bearn
fatu
Urnordisk:
 Nom.sg.: aisaR, erilaR.
 Akk.sg.: staina.
 Gen.sg.: gōdagas (< *-os )o).
 Dat.sg.: sakse (*-ai)…
g å ana ha(n)hai slaginaR ” l g
 Lok.sg.: uti (ØN) (< germ. *-a < ie. *-o ).
 Nom.pl.: stainaR (ØN).
 Akk.pl.: staba, staina (ØN).
 Dat.pl.: borumR (ØN).
 Neutrum.sg.: hagla, horna, azina, līnak.
 Neutrum.pl.: hagalu.
fat
barn
fatu
på høj /h
barn
hū (s-)
”.
Bemærkninger:
 B g l
” g ” g ” pl ” k
h
g ll k
d k
f
til
hhv. n.nom./akk.sg. og n.nom./akk.pl. De øvrige kasus bøjes som i maskulinum, med
mindre andet er angivet.
 Mange substantiver fra andre stammeklasser er blevet helt eller delvis til a-stammer, f.eks.
got fisks (a-stamme) < germ. *fiskaz, jvf. lat. piscis (i-stamme).
 Formen i gen.pl. er svær at forklare og volder de fleste forskere hovedpine:
o Klassisk teori: Fortsættelse af indoeuropæisk trimorisk vokal (ō) på grund af, at
endelsen oprindeligt var to stavelser (ie. *-o.om). Samme system antages for mange
af de andre endelser, hvorved man får adskillige nye vokalreflekser, f.eks. germ. *-ai
vs. germ. *-aĩ, germ. *-ī vs. germ. *-ī osv. Ikke ønskværdigt!
o Kortlandt: Kontamination af gen.pl. ie. *-om og de feminine eh2g
ōstammer) stammemærke post-ie. *ā, dvs. at endelsen skulle være post-ie. *-āo >
germ. *-ōaN. Endelsen er så udbredt fra denne stammeklasse analogisk til alle andre.
o BSSH: Ad samme linjer som Kortlandt, men dog lidt anderledes, nemlig snarere
kontamination af gen.pl. ie. *-ōm og de tematiske stammers (germ.: a-stammer)
stammemærke ie. *o, dvs. at endelsen skulle være post-ie. *-oōm > germ. *-aōN.
Endelsen er så udbredt fra denne stammeklasse analogisk til alle andre.
o Gotisk gen.pl. -e er uforklaret! Mange ser den ændrede vokalisme (forventet *-o, jvf.
l ō-stammerne og de feminine i-stammer) som udtryk for analogi fra gen.sg. *esa, før germ. *e > got. i. Mere herom under i-stammerne!
 Flere af de steder, hvor der er konkurrerende former, er den e-holdige pronominal, f.eks.
gen.sg. *-es )o (pronominal) over for *-os )o (nominal/substantivisk).
 Abl.sg. kun brugt til at danne adverbier; ikke paradigmatisk.
 Lok.sg. *-a også som adverbier, f.eks. got. ūta, on. ūte, oe. ūte, os. ūta/e, oht. ūz(z)e.
64




Vestgermansk har en (traditionelt set) nom.sg. focla, men dette er måske snarere akk.sg.,
dvs. at -a- bevares længere foran *-n end foran *-z. Samme situation ses i østnordisk!
Oldfrisisk (særligt dialektalt i området omkring Emsigoland) nom.pl. -ar i fiskar < germ. *ōz-iz, jvf. muligheden for, at oldsaksisk/oldengelsk nom.pl. -os/-as < germ. *-ōs-iz (~ skt. āsa ). Muligvis endnu bedre: germ. *-ōzes/*-ōses, hvilket vil kunne forklare alle former på
nær oht. -ā. Oldfrisisk har normalt -a/-an, hvor -an er analogisk fra n-stammerne, og -a
muligvis er analogisk fra akk.pl. En sidste problematisk faktor i vestgermansk nom.pl. er
oldhøjtysk (langobardisk) -os/-as, der enten er lig med oldengelsk og oldsaksisk eller
skyldes latinisering, og oldhøjtysk -o/-e, h
fø æ
l lk
”c
l
”,
og hvor sidstnævnte formodentlig er pronominal/adjektivisk (< germ. *-ai).
Oldhøjtysk akk.pl. -ā (kun belagt 2 gange hos Notker; allemannisk/schweizisk – også 8
gange som nom.pl.) skyldes muligvis, at germ. *-anz > nordvestgerm. *- > oht. -a/-ā.
Særligt om got. Guþ ”g d”
o Stammen hedder got. Guda-.
o Bøjes, som følger: nom.sg. Guþ, akk.sg. Guþ, gen.sg. Gudis, dat.sg. Guda. Pluralis
Guda er attesteret to gange. Forkortes ofte til Gþ, Gþs, Gþa i håndskrifterne.
o Er maskulinum på trods af, at endelserne er lig med neutrum (jvf. f.eks. got. guþ
meins ”
g d”), der også er det oprindelige køn. Først senere personificeredes det
som (en) gud og skiftede køn til maskulinum, men det beholdt de gamle endelser.
o Etymologi: germ. *gudaN ”g d” < *ĝhuthóm < ie. *ĝhuH-tóm ”d påk ld ”, jvf.
også skt. ūt - ”k ld ” g d d
kh B kvātär ”k ld ” < *ĝhue -).
Substantiver: ja-s amm r i i -stammer efter let stavelse)
PIE
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
)o
)o
dat.sg.
-ō
instr.sg.
- h1
- h1
lok.sg.
- (?)
vok.sg.
nom.pl.
-ō
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
-ō
- his
Urgerm.
-jaz
-jaN
-jesa
-jasa
-jōi
-jē
-jō
-ī
-jæ?
-i
-jōz
-jō ?)
-janz
-jōN (?)
-jamiz
Got.
= gen.sg.
hari
harjis
ON
niþr
niþ
niþs
niþ (i-)
OE
cǥ
cǥ
cǥæ/es
cǥæ/
harja D?
harja D?
OS
heri
heri
heries
OHT
hirti
hirti
hirtes
herie
hirte
her(i)u
hirt(i)u
= nom.sg.
= nom.sg.
cǥ / I
harja D?
hari
harjos
harjans
harje
harjam
= nom.sg.
= nom.sg.
= akk.pl.
niþiar
niþia
niþia
niþiom
65
cǥ )
her(i)os
= nom.pl.
= nom.pl.
cǥ )
cǥ )
her(i)o
her(i)um
hirte
hirt(i)o
hirtum
N
hirtim (i-)
kunni
n.sg.
-
-ja
kuni
kyn
cyn(n)
kunni,
bed, beddi
n.dat.sg.
n.pl.
-ō
- h2
-jōi
-jō
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
kunja
kyne
kyn
cyn(n)
kunni
n.instr.pl.
-
-jamiz
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
kunni
kunniu
kunnim(i-)
kunnum
h
is
Urnordisk:
 Nom.sg.: holtijaR, raunijaR, þirbijaR, -warijaR.
 Akk.sg.: āk ja.
 Dat.sg.: wajē (?).
 Gen.pl.: wīw o.
 N.sg.: auja.
Bemærkninger:
 Gotisk nom.sg. -jis er udlignet fra gen.sg. i analogi med forholdene i ia-stammerne. Den
lydrette form ville være *-is.
 Akk.pl. *-inz (analogi fra i-stammerne) attesteret som hapax i got. andins og on. niþi.
 I
g
k p
h l k l fø
gf
g
k
g
… g
gennem i-omlyd i både vest- og nordgermansk.
 I oldsaksisk og oldhøjtysk er der ingen forskel på denne stammetype og ia-stammerne.
 I oldhøjtysk er n.pl. på -iu sjælden og forekommer mest i østfrankisk; dat.pl. på -im
(analogisk fra i-stammerne) er langt hyppigere i neutrum end i maskulinum.
 Oldhøjtysk m.nom./akk.pl. -e < *-ja.
Substantiver: ia-s amm r i i -stammer efter tung stavelse)
PIE
nom.sg.
-i
akk.sg.
-i
gen.sg.
-i
)o
-i
)o
dat.sg.
-i ō
instr.sg.
-i h1
-i h1
lok.sg.
-i (?)
-i
vok.sg.
-i
Urgerm.
-ijaz > -īz
-ijaN > -īN
-ijesa > -ī
?
-ijōi
-ijē
-ijō
-ī
-ijæ?
-ī
Got.
haírdeis
haírdi
haírdeis
ON
hirþer
hirþe
hirþes
OE
ende
ende
endes
OS
hirdi
hirdi
hirdies
OHT
hirti
hirti
hirtes
hirþe
ende
hirdie
hirte
hird(i)u
hirt(i)u
= nom.sg.
= nom.sg.
haírdja D?
haírdja D?
ende I
haírdja D?
haírdi
= nom.sg.
66
= nom.sg.
nom.pl.
-i ō
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
-i
-i ō
-i his
n.sg.
-i
-ijaN
reiki
k
þ
īc
īk
n.pl.
-i h2
-ijō
reikja
k
þ
īc )
īk
n.instr.pl.
-
-ijamiz
= mask.
= mask.
h
is
haírdjos
haírdjans
haírdje
haírdjam
hirþa
hirþa
hirþom
= akk.pl.
-ijōz
-ijō ?)
-ijanz
-ijōN (?)
-ijamiz
hirþar
endas
hird(i)os
= nom.pl.
= nom.pl.
enda
endum
hird(i)o
hird(i)um
= mask.
= mask.
hirte
hirt(i)o
hirtum
hirtim (i-)
barn
kunni
kunniu
kunnim(i-)
kunnum
Bemærkninger:
 Udviklingen germ. *-ijaz > *-īz er lydret; ligeså gen.sg. *-ijisa > *-īsa.
 Finalt germ. *-ija > *-ī > *-i.
 Se endvidere under a- og ja-stammerne.
Substantiver: ō-stammer (inkl. jō- og iō-stammer; ie. eh2-stammer)
Feminina:
nom.sg.
PIE
-eh2
Urgerm.
-ō
Got.
giba
ON
kǫ
akk.sg.
-eh2-m
-ōN
giba
gibos
gen.sg.
-eh2-e/os
-ōz
OS
OHT
= akk.sg.
= akk.sg.
gruobe (ia)
= nom.sg.
OE
ǥiefu
ā
ǥiefæ/e
geba/e
geba
kerling(u)
skarar
leornunga
geba
g ā/a
geba/e
gebu (D)
gebu/o (D)
thiedi(a-)D
geba/e
g ā/a
= akk./dat
dat.sg.
instr.sg.
-eh2-e
-eh2-h1
lok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
-eh2-i
-eh2-es
-eh2- s
-eh2-ō
instr.pl.
h
-eh2-b is
-ō
-ō
ǥiefæ/e
gibai
kǫ D
kerlingo D
-ōz
gibos
skarar
ōd (a-)D
ǥiefa/e
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
gibo
skara
ǥiefa/e
ǥiefa/ena
ǥiefum
gebo
gebo/ono
gebum
g ō
g ō
N
-ō (?)
-ō ōN (n-)
-ōmiz
kǫ
gibom
Urnordisk:
 Nom.sg.: leubu, laþu.
 Akk.sg.: rūno, -kundo.
 Dat.sg.: birgingu, Alaifu (< *-eh2-h1, instr.sg.).
67


Akk.pl.: rūnoR.
Gen.pl.: rūno rūnono.
Bemærkninger:
 Tematisk bøjning af femininer og gamle indoeuropæiske kollektiver, svarende til f.eks.
latinske og græske a-stammer og på grundsproget bestående af temavokalen *-e- + *-h2.
 Det indoeuropæiske bøjningssystem tyder på femininum som en sekundær kategori:
o Oprindelig fandtes kun en skelnen mellem animat og kollektiv.
o Femininum er udviklet af kollektiven, hvorfor nominativen har samme endelse som
neutrum pluralis.
o Teori: Kollektiv blev til femininum, fordi den typisk blev brugt om mængder af
husdyr, hvor der var én han og mange hunner, jvf. også bretonsk ki ”hund”, pl. chas
”hunde”  fransk chasse ‘j g ’
 Ældre akk.sg. i gotisk bevaret i ƕeilo-hun ” kk ) g g”
 Lydret sammenfald af nom./akkl.pl.: *-eh2-es > *-ās > *-ōz; *-eh2-ns > *-āns > *-ās > *-ōz.
 Oldsakisk har også en nom.sg. på -o, f.eks. thiudo, sorgo, men denne anses af de fleste for
”c
l
”
 Oldnordisk akk./dat.sg. -u/-o (først og fremmest substantiver på -ing og personnavne) kan
l
æ
l g f ō -stammerne, jvf. f.eks. Boutkan.
 Dublet *-ōnōn
l g k f ō -stammerne.
 Vestgermansk instr.sg. *-u generaliseret også til ord med tung stavelse, hvor det ellers burde
være tabt.
 Enkelte former med lydret nom.sg. tilbage i oldsaksisk og oldhøjtysk, f.eks. os. tharf
” h ”, h scouwunc ”
g
g”
d d
f
l
d l g scouwunga) og oht.
buoӡ ”f
d g”
d d
f
l
d l g buoӡӡa).
 Varianterne i oldengelsk nom./akk./gen.pl. beror på dialektale varianter: Angelsk -e, saksisk
-a, kentisk -a. Gen.sg. -e kan være lydret på angelsk men er med sikkerhed analogisk på
både saksisk og kentisk.
 Oldhøjtysk nom.akk.pl. også på -o, men dette er kun i alemannisk, og det er analogisk fra
adjektivernes paradigme.
J - gI h2-stammer):
 I g
ø f k l f h ld l ō-stammerne. Der er blot et j foran endelsen.
 Eneste væsentlige forskel er i nom.sg. f ō-stammerne: germ. *-ī (eller måske *-ja, jvf.
Beekes). Dette skyldes, at den fortsætter ie. *-ih2, jvf. paralleliteten i disses bøjning allerede
grundsprogligt: *´-ih2/- éh2- M d d
d d d
pæ k h2-stammer og de
indoeuropæiske ih2-stammer faldet sammen i germansk.
o Gotisk: bandi.
o Oldnordisk (efter tung stavelse): heiþr < urnordisk -iR < germ. *-īz med sekundær
nominativisk r-endelse formodentlig fra i-stammerne.
68

o Sidste rest af gammel nom.sg. i oldhøjtysk: kuningin ”d
g”, g
g kuninginna
< *kun ng nī, *kun ng njōz.
V g
k T l
f ld d ō-stammerne, idet der dog forekommer et j foran
endelserne; dette j er bevaret i oldsaksisk (som i), i færd med at svinde i oldhøjtysk og helt
forsvundet i oldengelsk, hvor man kun kan spore denne stammetype på i-omlyd og
konsonantgemination af forudgående konsonant med undtagelse af r.
Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer)
PIE
nom.sg.
-is
Urgerm.
-iz
Got.
gasts
ON
gestr
akk.sg.
-im
-iN
gast
gest
gen.sg.
- -s
-esa (a-)
gastis (a-)
gests (a-)
OE
ǥiest
wini/e
ǥiest
wini/e
ǥiestes (a-)
OS
gast
wini
gast
wini
gastes (a-)
winies
gaste (a-)
gasti
wini D
gastiu
OHT
gast
wini
gast
wini
gastes (a-)
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
gesti
gesti
gesti
gesti
gestio
gestio/eo
-i-esa ” -”)
dat.sg.
instr.sg.
ǥieste (a-)
ǥieste
- -ih1
-ai (a-)
-ī
lok.sg.
vok.sg.
nom.pl.
-ē (?)
-i
- -es
-i-ō ” -”/u-)
*-ei > -ī
gasta (a-)D
-i
juggalaud = nom.sg.
-īz
gasteis
gester
akk.pl.
-ins
-inz
gastins
geste
gen.pl.
-e -ō
-ijōN (?)
gaste (a-)
gesta (a-)
instr.pl.
-i-bhis
-imiz
gastim
gestom
ǥiestas (a-)
wini/wine
ǥiestas (a-)
wine
ǥiesta (a-)
w ǥ(e)a
ǥiestum
(a-)
(a-)
-
spere
ur-la/egi
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
speru (a-)
-gilagu (a-)
n.sg.
n.instr.sg.
n.lok.sg.
n.pl.
-i
-ih1
-ē
-ih2
-i
-ī
*-ei > -ī
-ō (a-)
gasta (a-)D gest D
-
Urnordisk:
 Nom.sg.: hlewa-gastiR, sali-gastiR.
 Akk.sg.: halli (450 e.Kr.), afunþ (700 e.Kr.).
 Dat.sg.: -ē, winai (< germ. *-ai < ie. *-e ).
 Dat.pl.: gestumR.
69
gaste (a-)
ga/estiu
gestium (?) gestim
meri
meri D?
meri D?
Negau-hjelmen:
 Dat.sg.: hari-χasti < germ. *-ī < ie. *-ih1 (instr.sg.) eller *-ē (lok.sg.).
Bemærkninger:
 Stammemærket bestod på grundsproget af *-i-, der egentlig er nultrin af stammemærkets
fuldtrin *-e -, som optræder i nogle kasus.
 Accenten vekslede oprindelig i i- og u-stammerne; derfor er bl.a. sunus ”søn” nultrin, som
afspejler de oprindeligt svage kasus, hvorimod f.eks. gasts ”gæst” er o-trin.
 Gen.sg. og dat.sg. er generelt analogisk fra a-stammerne ud fra lydligt sammenfald i
nom./akk./vok.sg. i germansk.
o Dog afsløres stammeklassen af (til dels analogisk) i-omlyd i nordisk.
 Nogle, bl.a. Boutkan, mener, at ie. gen.sg. *-e -ō > got. -e, således at den gådefulde
gen.pl.-form på got. -e i stedet for forventet *-o kan forklares fra i-stammerne.
 Neutrale if d k
yd
p
g
k… g h k
f l
stavelse. I pluralis deklineres de som a-stammerne. Der findes altså ingen neutrale i-stammer
i gotisk og nordisk.
o Neutrale former findes ved i-stammeadjektivet, f.eks. got. hrain ”
” < *hraini.
o Neutrale ig
l
gå
lf
ī -stammer (i hvert fald i
gotisk), jvf. f.eks. got. marei vs. lat. mare (< ie. *mar-i).
 Oldhøjtysk nom./akk.sg. efter let stavelse, der ellers skulle bevare udlydende i, jvf. wini, er
som oftest faldet bort ud fra analogi med nom./akk.sg. efter tung stavelse, f.eks. oht. slag
over for os. slegi, oe. sleǥe.
 Oldsakisk gen.sg. bevarer i-stammeelementet efter let stavelse, f.eks. os. winies. Således er
endelsen opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes gen.sg. os. -es < germ. *-esa.
 Oldsaksisk dat.sg. efter let stavelse, f.eks. os. wini, kan evt. være oprindelig instr.sg. *-ī.
Således er kun dat.sg. efter tung stavelse analogisk fra a-stammerne.
 Alternativ endelse i instr.sg. er opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes instr.sg. *-ō.
 Oldsakisk dat.pl. enten direkte analogisk fra ja-stammerne eller opbygget af i-stammens -iplus a-stammernes gen.pl. -um.
 Oldengelsk har i pluralis generaliseret a-stammernes endelser, på nær i reliktformerne på
-i/-e i nom./akk.pl. Dog afsløres stammeklassen af i-omlyd.
Feminina:
nom.sg.
PIE
-is
Urgerm.
-iz
Got.
ansts
ON
nauþr
OE
ē
akk.sg.
-im
-iN
anst
nauþ
ē
gen.sg.
dat.sg.
instr.sg.
- -s
- (- )
-ih1
-aiz
-ai
-ī
anstais
anstai D?
nauþar
ūþ D?
nauþ ō-)D
70
OS
anst
stedi
anst
stedi
OHT
anst
turi
anst
turi
= dat.sg.
= dat.sg.
= dat.sg.
ē
ensti D?
ensti D?
D?
lok.sg.
vok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
-ē
-i
- -es
-ins
- )-ō
-i-bhis
ē
*-ei > -ī
-ai
anstai D?
ūþ D?
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
-īz
-inz
-ijōN (?)
-imiz
ansteis
anstins
anste (a-)
anstim
nauþer
= akk.pl.
nauþa
nauþom
ensti D?
ensti D?
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
ē
ē
ē
ē
ensti
ensti
enstio
ū
enstium (?)
ensti
ensti
ensti/eo
enstim
D?
ō-)
ō-)
Urnordisk:
 Gen.sg.: -āR.
Generelt (vest)germansk i latinske indskrifter side om side med latiniserede former:
 Dat.pl.: matronis Vatvims = Vatviabus.
 Dat.pl.: matronis Aflims = Afliabus.
Bemærkninger:
 Generelt bedre bevaret i forhold til indoeuropæisk end de maskuline og neutrale i-stammer.
 Dog også her megen analogi i nordvestgermansk:
o Oldnordisk: Hovedparten af feminine if ō-stammerne), f.eks. on. þ
”dåd, g
g”
d f f
* þr (~ got. ēþs). Dog er der bevaret nogle få,
f.eks. on. nauþr ” ød, ød d gh d”, j f k
h
o Oldengelsk: Oprindelige feminine idl
l
f ō-stammerne).
o Delvis også efter de maskuline i-stammer, som i sin tur er påvirket af a-stammerne.
 Enkelt relikt form af germ. gen.sg. *-aiz i oldnordisk: on. vetter-ges ” g
g ”, d d g
neutrum. Paradigme: nom./akk. vet-ke, gen. vettu-ges (vetter-ges), dat. vettuge. Benægtende
form af on. véttr ” g” ~ g waíhts).
 Oldhøjtysk nom./akk.sg. efter let stavelse, der ellers skulle bevare udlydende i, jvf. turi
”dø ” g d
d k
p l kuri ” lg”,
f
f ld
df
l g
d
nom./akk.sg. efter tung stavelse, f.eks. oht. stat over for os. stedi.
 Oldsaksisk dat.pl. -ium er analogisk efter maskuline i-stammer, som i sin tur enten er direkte
analogisk fra ja-stammerne eller opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes gen.pl. -um.
Den lydrette form på -in (< *-im) er kun belagt i netop dette ord: ūs n.
B
H’ dé
- og u-stammernes gen.sg. og dat.sg.:
 Vestgermansk gen.sg. *-i er normalt forklaret af germ. *-īz < ie. *-e s, men denne forklaring
indebærer, at germ. *-aiz < ie. *-o s, og at der således skabes uheldige dobbeltformer i
indoeuropæisk (ligeledes i u-stammerne).
 Jeg tror snarere, at finalt:
o ie. *-e > germ. *-ai.
o ie. *-ē > germ. *-e > *-ī.
71


o ie. *-eu > germ. *-au.
o ie. *-ēu > germ. *-eu > *-iu.
Vestgermansk gen.sg. *-i er således måske snarere analogi fra dat.sg, jvf. f.eks. ustammerne (uden analogisk forstyrrelse i oldengelsk).
Mere under afsnittet om Vokalisme.
Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer)
Maskulina, feminina og neutra:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-us
-uz
Got.
sunus
ON
sonr
akk.sg.
-um
-uN
sunu
son
gen.sg.
- -s
-auz
sunaus
sonar
dat.sg.
instr.sg.
- -uh1
-au/-iwi ?
-ū
OE
sunu
hond
sunu
hond
suna/o
syne D
duru
OS
sunu
hand
sunu
hand
sunies (ja-)
OHT
sun(u)
hant
sun(u)
hant
sunes (a/i-)
fridō
sunie (ja-) sune (a/i-)
hendi (i-)D suniu D
= dat.sg.
lok.sg.
vok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
-ē
-
” -”)
-u
- -es
-uns
-iu
-au
syne D
sunau D
-u
-au
-iwiz
-unz
sunu
sunau
sunjus
sununs
suna/o D
suno D
hand (C-)D
hendi (i-)D
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
= nom.sg.
syner
sonu
suna
süni
suni
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
suneo (i-)
sunim (i-)
hantum
fihu
fihes (a-)
fihe (a-)
sunu/o
N
gen.pl.
instr.pl.
-e -ō
-u-bhis
-iwō (?)
-umiz
suniwe(a-)
sunum
sona (i-)
sonum
suna/o
sunum
sunio (i-)
sunum
n.sg.
n.gen.sg.
n.dat.sg.
n.lok.sg.
-u
- -s
- -ē ” -”)
-u
-auz (?)
-au (?)
-iu
faíhu
fē
fjā
-
fehu,widu
fehes (a-)
fehe (a-)
= mask.
= mask.
fē D
Urnordisk:
 Nom.sg.: maguR, varuR.
 Akk.sg.: magu.
 Gen.sg.: magoR.
 Dat.sg.: magiu (< germ. *-ēu (lok.sg.) eller måske germ. *-iwi (dat.sg.)); akuþō (< germ. *eu (lok.sg., endelsesløs)).
72
Låneord i finsk:
 Nom.sg.: *wantuz  finsk: vantus (on. vǫttr “
”).
Bemærkninger:
 Stammemærket bestod på grundsproget af *-u-, der egentlig er nultrin af stammemærkets
fuldtrin *-eu-, som optræder i nogle kasus, jvf. også parallellen ovenfor under i-stammerne.
 Accenten vekslede oprindelig i i- og u-stammerne; derfor er bl.a. sunus ”søn” nultrin, som
afspejler de oprindeligt svage kasus, hvorimod f.eks. gasts ”gæst” er o-trin.
 Ingen forskel på bøjningen af maskulinum og femininum.
 Neutrum: Kun germ. *fehu ”p g , k æg”
d d g l
f
widu ” æ”), g k
g!
Oldnordisk gen.sg. fjár < *fé-ar; dat.sg. fé < *fé-e.
 Se ovenfor under i-stammerne for en forklaring af endelserne i gen.sg. og dat.sg.
 Gotisk har to konkurrerende endelser i vok.sg.:
o -u: sunu (x1), dauþu (x1), syv græske personnavne.
o -au: sunau (x7), magau (x1).
o B k ’ konklusion: got. -au er den ægte endelse, for sunu og dauþu forekommer
hhv. i Lukas-evangeliet og Codex Ambrosianus (parallelt i A og B), og disse
manuskripter er berømte/berygtede for variation mellem u og au, f.eks. også i ustammernes øvrige kasus, og de syv græske navne kan simpelthen bare have den
græske vokativendelse -υ. Derimod er der otte tilfælde af -au, der ikke kan
bortforklares, og som forekommer jævnt fordelt ud over hele det gotiske korpus.
 Gotisk har mange låneord fra græsk og latin, primært personnavne, der ender på -us, og
disse går ofte over i den gotiske uøj g… d g d d
d g l ,
pl endelsen er -eis (i-stammer) og gen.pl.-endelsen er -e (a- eller i-stammer).
o Eksempel: Nom.sg. praúfetus, akk.sg. praúfetu, gen.sg. praúfetaus, dat.sg.
praúfetau, nom.pl. praúfeteis, akk.pl. praúfetuns, gen.pl. praúfete, dat.pl. praúfetum.
o Undtagelse: Personnavnet Iesus (gr. Ἰησοῦς), der ellers også ender på -us, bøjes som
en maskulin a-stamme, dvs. nom.sg. Iesus, akk.sg. Iesu, gen.sg. Iesuis, dat.sg. Iesua
(forkortes ofte til hhv. Is, Iu, Iuis og Iua i manuskripterne).
 Oldengelsk nom.pl. -a forklares traditionelt af en aflydsd l
*- -es, men analogi fra
den vestgermanske nom.pl.-endelse -a < germ. *-ōz -ez) i a-stammer er klart at foretrække.
Substantiver: Konsonantstammer (ie. konsonantstammer, mest rodnomina og heteroklitika)
Maskulina, feminina og neutra (fortrinsvis dog feminina)
PIE
Urgerm.
Got.
ON
nom.sg.
-s/-Ø
-z/-Ø
baúrgs
ǫ k ō-)
akk.sg.
-uN
baúrg
ǫ k ō-)
gen.sg.
-es
-iz
baúrgs
merkr
73
OE
ǥ
ǥ
yǥ
OS
naht
burg
hnutu
burg
burges (a-)
OHT
naht
naht
naht
dat.sg.
instr.sg.
lok.sg.
nom.pl.
-(e)h1
-i
-es
-ai
-ē
-i
-iz
baúrg D
baúrgs
merkr
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
- s
-ō
-bhis
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
N
-ō (?)
-(u)miz
burge (a-)
ǫ k ō-)D
-Ø
-es
-i
-ə2
-Ø
-iz
-i
-Ø/-u/-a(?)
burg D
naht
hnyte
burgi (-i)
naht
naht
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
nahto
?
nahto
?
ǥ ō-)
ǥ
baúrge (a-) marka ō-)
baúrgim
ǫk
ō-)
(i-)
n.sg.
n.gen.sg.
n.lok.sg.
n.pl.
yǥD
yǥ
fon
funins (n-)
funin (n-)
fon
-
ō-)
c ūd, l
l đ
c ȳd, l đ c ūd
-
-
Bemærkninger:
 Heftig overgang fra konsonantstammer til u-stammer pga. lydligt sammenfald i akk.sg.,
akk.pl. og måske dat.pl. Paradeeksemplet for u-stammerne germ. *sunus ” ø ” faktisk et
k
p l h på D k
g åh f g
l g
d æ ō- og i-stammerne i de enkelte sprog.
Maskulina er i endnu højere grad end feminina overgået til andre deklinationsklasser, først
og fremmest a- og u-stammerne.

f ld f
/ kk pl
l g k f ō-stammerne, idet de fleste konsonantstammer er
feminina. Dette gælder også delvis r- og n-stammerne, der jo også er konsonantstammer.
 Gotisk har kun fire maskuline konsonantstammer:
o manna ”
d,
k ” d l
-stamme):
 Konsonantstammeformer af manna: Nom.sg. manna, akk.sg. mannan,
nom./akk.pl. mannans, dat.pl. mannam.
 N-stammeformer af manna: Gen.sg. mans, dat.sg. mann, nom./akk.pl. mans,
gen.pl. manne (delvis omdannet efter a-stammerne, jvf. ovenfor).
o menoþs ” å d”
o reiks ”h k , k g ” d l
-stamme, jvf. gen.sg. reikis og dat.pl. reikam).
o weitwoþs ” d ”
 … og kun én neutral kons.stamme: fon ” ld” kun singularis: gen.sg. funins, dat.sg. funin).
 Oprindelige heteroklitika (l/n- og r/n-stammer):
o Fem.: germ. *sōl ( *sōlō-) / *sun- (*sunnōn-) “ l” < *seh2-uōl / *sh2-un-.
o Neutr.: germ. *fōr / *fun- ( *funan-) “ ld” < *ph2-uōr < *peh2-uōr / *ph2-un-.
 Endvidere germ. *fuïr-, som muligvis er analogisk fra  *fuïn-  *funinvia dissimilation.
o Neutr.: germ. *watōr / *watn- ” d” < *uo -ōr  *ue -ōr / *uo -n-  *ud-n-.
Altid som neutral n-stamme på gotisk: wato (nom/akk.sg.), watnam (dat.pl.).
 Også substantiverede præsens participia (germ. nd-stammer < ie. nt-stammer) går – på nær
lidt analogi – efter denne klasse og bøjes derfor anderledes end adjektiviske participia:
74
o Gotisk: frijonds, frijond, frijondis (a-st.), frijond, frijond – frijonds, frijonds, frijonde,
frijondam. Gotisk vok.sg. burde nok hedde *frijon og ikke frijond.
o Oldnordisk (kun pluralis som nd-stamme; singularis som n-stamme): gefande,
gefanda, gefanda, gefanda – gefendr, gefendr, gefanda, gefǫn o .
o Oldengelsk (delvis sammenfald med a-stammer): frēon , frēon , frēon es,
frēon e/frȳn –frēon /frȳn , frēon /frȳn , frēon a, frēon u .
o Oldsaksisk (delvis sammenfald med a-stammer): friund, friund, friundes, friunde –
friundos/friund friundos/friund, friundo, friundum.
o Oldhøjtysk (delvis sammenfald med a-stammer): friunt, friunt, friuntes, friunte/friunt
– friunta/friunt, friunta/friunt, friunto, friuntum.
Substantiver: n-stammer (ie. n-stammer; samt nye produktive og sekundære typer)
Generelt om n-stammerne og deres forhistorie:
 Ekstremt produktive i germansk regi!!!
 Mest originale i indoeuropæisk henseende er an-stammerne, der mere eller mindre fortsætter
den indoeuropæiske proterodynamiske type (nom.sg.: *´-ōn/*´-ō, vok.sg. *´-on, akk.sg. *´on- , gen./abl.sg. *-én-s, dat.sg. -én-e , instr.sg. *-n-éh1, lok.sg. *-én/*-én-i, nom.pl. *´-ones, akk.pl. *- n-ns(?), gen.pl. *-én-ō osv.).
 I forhold til indoeuropæisk er der således sket en generalisering af stammens -on-aflydsform
(germ. *-an-) i de fleste former. Dog er der også enkelte steder bevaret andre aflydsformer.

ō - g ī -stammer formodentlig opstået gennem tilføjelse af et determinerende *n- på
ll d k
d ō- ll ī-stamme (ie. eh2- eller ih2-stamme). En anden kilde til
ō -stammerne kunne være den indoeuropæiske o-langtrinsform, jvf. f.eks. de ligeledes
sekundære typer gr. ἀγών, ἀγῶνος eller lat. nat ō, nat ōn s. Bemærk dog, at den ene
forklaring ikke udelukker den anden!
Maskuline og neutrale an-stammer:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-ō
-ō
-ē
-ē
-ō
-ōN
akk.sg.
- -anuN
gen.sg.
-en-es
-iniz
-on-es
-aniz
lok.sg.
-en-i
-ini
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
-on-es
-n-es
- - -on-ō
-n-ō
-aniz
-niz
-anunz
-nunz
-anōN (?)
-nōN (?)
Got.
ON
OE
hona
OS
hano
OHT
hano
hana
honan
hano/an
hano/un
hane/in
= akk.sg.
honan
honan D
hano/e/an
hano/e/anD hane/in D
honan
hanon
hano/un
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
honena ō -)
oxna
hanono ō -)
h ō
hane
hana
hanan
hanins
= akk.sg.
hanin D
aúhsau (u-)
hanans
hanar (a-)
y/øxn
hanans
hana
aúhsunns y/øxn
hanane (a-) hana (a-)
aúhsne (a-) øxna
75
oexen/exen
ō -)
instr.pl.
n.sg.
n.pl.
-on-bhis
- -bhis
-ō (koll.)
(-ō -eh2)
-anmiz (?)
-nmiz (?)
-ōN
-ō ō
hanam (a-)
abnam (a-)
augo (anal.)
augona
hǫ
(a-) honum (a-) hano/un (a-) h ō ōn-)
øxnom (a-)
auga
ē ǥ
ōg
ouga
augo
ē ǥ
ōg /
ougu/on
Urnordisk:
 Nom.sg.: anā, haringa, faua-uisa.
 Gen.sg.: Keþan.
 Dat.sg.: -halaiban.
Låneord i finsk:
 Nom.sg.: * ago  finsk: mako (oht. mago ”
”)
 Nom.sg.: *haka (urnordisk!)  finsk: haka (on. hage ” dh g
g”)
Bemærkninger:
 Typen uden bindevokalen *-a- i f.eks. gen.pl. og dat.pl. er sjælden.
o Gotisk har følgende sådanne former: Akk.pl.: aúhsunns ?) ” k ”; g pl abne
”æg æ d ”, aúhsne ” k
”; d pl abnam ”æg æ d”, watnam ” d ”;
n.nom./akk.pl.: namna ”
”
 Nom.sg. i germansk må på et meget tidligt tidspunkt – i hvert fald i nordvestgermansk –
have tabt sit udlydende -n (hvis dette da nogensinde har været til stede), idet det ellers ville
være lidet sandsynligt, at ie. *meh1nōts ” å d” g *nepōts ” ø,
” ll
gå
til n-stammeklassen i nordvestgermansk efter tab af *-ts.
o Oldnordisk nom.sg. -e iflg. Boutkan overtaget fra ian-stammerne, der stadig bevarer
et -i efter tab af germ. *-ōn > urnordisk -a > on. -Ø (oldnordisk apokope).
 Akk.pl. *-anunz  *-anz velsagtens via semi-haplologi. Ellers er gotisk og oldnordisk
analogisk fra a-stammerne.
 Dat.pl. *-anm(i)z > got. -am, nordvestgerm. -um/-om er usikker, idet man ville have
forventet vokalisering af m’ , d germ. *-anum(i)z eller lignende. De er derfor nok
snarere tale om analogi fra a-stammerne.
 Neutrum bygger på indoeuropæisk kollektiv, dvs. egentlig n.pl.: *-on-h2 > *-ōn. Dette burde
faktisk være den germanske form i n.pl., idet formen for n.sg. burde være germ. *-uN < ie. *n. Den germanske n.pl. *-ōnō har tilføjet n.pl.-endelsen germ. *-ō < ie. *-eh2 til den
eksisterende n.sg.-form i germansk ud fra analogi med f.eks. a-stammerne… g d
å
N
ydermere være sket på et tidspunkt, før ie. *-ōn > germ. *-ō . Gotisk n.sg. -o må være
paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ōN på grund af vokalismen i n.pl. -ona.
 Alternativ forklaring på oldnordisk gen.sg.: *hana < *hanan(n) < *hananz < *hananiz.
 Den divergerende vokalisme i oldsaksisk gen./dat.sg. er uforklaret.
 Nom./akk.pl. i oldengelsk: Den normale form er oxa, men i angelsk har man bevaret former
med nultrin i n-stammesuffikset, dvs. mercisk oexen og nordhumbrisk exen (begge < *øxn).
76
ō -stammer:
PIE
nom.sg.
-ō(n)
akk.sg.
-ō gen.sg.
-ō -es
lok.sg.
-ō -i
nom.pl.
-ō -es
akk.pl.
-ō gen.pl.
-ō -ō
-n-ō
instr.pl.
-ō -bhis
Urgerm.
-ōN
-ō N
-ō z
-ō
-ō z
-ō z
-ō ōN (?)
-nōN (?)
-ō iz
Got.
tuggo
tuggon
tuggons
tuggon D
tuggons
tuggons
tuggono
tuggom
ON
tunga
tungo
= akk.sg.
= akk.sg.
tungor
tungor
OE
ǥ
ǥ
ǥ
ǥ
ǥ
ǥ
ǥ
tungna
tungom
ǥ
D
OS
tunga
tungun
tungun
tungun D
tungun
tungun
tungono
OHT
zunga
z gū
z gū
z gū D
z gū
z gū
z gō
tungon
z gō
Urnordisk:
 Nom.sg.: Hariso, Leþro.
Låneord i finsk:
 Nom.sg.: *al ōn  finsk: aalto (on. alda ” ølg ”)
 Nom.sg.: * all ōn  finsk: kallio (on. hella ”kl pp ”)
Bemærkninger:
 Gotisk nom.sg. -o må være paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ōN på grund
af o-vokalismen i resten af paradigmet.
 Forventet oldnordisk nom./akk.pl. *tungon er omdannet til tungor i analogi med de øvrige
kl
, f k ō-stammerne, jvf. også de maskuline an-stammer.
 Bemærk, at nordvestgerm. *-ō- > *-ū- (> *-u-) er lydret foran n. Oldengelsk dog analogisk.
ī -stammer:
PIE
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
lok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
-
Urgerm.
-īN
-ī N
-ī z
-ī
-ī z
-ī z
-ī ōN (?)
-nōN (?)
-ī iz
Got.
managei
managein
manageins
managein
manageins
manageins
g ō
ON
elle
elle
elle
elle
-
OE
-
OS
hōh
hōh
hōh
hōh
hōh
hōh
hōh
manageim
-
-
hōh
(i-)
(i-)
OHT
hōhī
hōhī
hōhī
hōhī
hōhī
hōhī
hōhī
hōhī
Bemærkninger:
 Ikke-original stammeklasse! Muligvis delvis erstatning for, omdannelse af og inspiration fra
de indoeuropæiske femininer til n-stammer: *-n-ih2, jvf. f.eks. skt. rajñī ”d
g”
77


Oldhøjtysk nom.sg. -ī frem for *-i skyldes vel analogisk udligning fra de oblikke kasus.
I oldhøjtysk er også feminine abstrakta på *-īn - (oprindeligt i-stammer) blevet optaget i
denne klasse, dvs. oht. toufī ”då ” ~ g daupeins (fem. i-st.; gen.sg. daupeinais).
Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer)
Maskulina og feminina:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-ē
-ēr
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
lok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
Got.
broþar
ON
faþer
fǫþ
- -ē - )
-eruN
-ē
broþar
-r-es
-riz
broþrs
-r-s
(-ē -s)
-urz
-ē z
fǫþ
-rai
-ri
-ē
-eriz
-riz
-runz
-rōN (?)
-ē ōN (?)
-rumiz
-ē
iz
= akk./gen.
--r-i
(-ē -i)
-er-es
(-r-es)
-r- s
-r-ō
(-ē -ō )
- -bhis
(-ē -bhis)
broþr D
broþrum
OS
fader
OHT
fater
fæder
ōđ
fader
fater
fæder
ōđ
fæđ
fader
fater
fateres (a-)
(a-)
fatere (a-)D
fader D
fader
feþr
ēđ D
fæder D
fæderas(a-)
ōđ a ō-)
fater D
muoter
fatera (a-)
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
feþra
ōđ
fædera
ōđ
fæderum
-
feþr D
broþrjus(u-)
broþruns
broþre (a-)
OE
fæder
ōđ
feþrom
fatero
ōđ
faterum
Urnordisk:
 Nom.pl.: dohtriR.
Bemærkninger:
 Kun fem slægtskabsnavne, dvs. typen ie. *-tér-.
o Gotisk har kun bevaret tre af disse: broþar ” d ”, swistar ” ø ” g daúhtar
”d
” D g g fadar (nom./vok.sg.) attesteret én gang i Galaterbrevet IV, v. 6.
o Ellers er got. fadar erstattet af atta (maskulin an-stamme), og got. *modar ” d ”
erstattet af aiþei (feminin ī -stamme).
 Gotisk nom.sg. -ar < germ. *-ēr formodentlig lydret.
 I vestgermansk har r-stammerne generaliseret stammens langtrin *-ēr- (< *-er-). På
oldengelsk er dette bevaret efter let stavelse, medens r-stammer på tung stavelse har
78

generaliseret nultrinsformen *-r-, som i singularis adskilles fra roden af en anaptyktisk
vokal, hvis kvalitet bestemmes af den forudgående fuldvokal. Oldengelsk dat.sg. ēđer
fortsætter dog det regelrette nultrin ie. *-ri.
Oldnordisk har generaliseret i-omlyd fra nom.pl. til resten af pluralis.
Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer)
Neutra:
n/a.sg.
gen.sg.
dat.sg.
instr.sg.
lok.sg.
n/a.pl.
gen.pl.
instr.pl.
PIE
-os
(-es)
-es-es
(-əs-es)
-es(-ə - )
-es-(e)h1
-es-i
-ō
-es-eh2
-es-ō
-es-bhis
Urgerm.
-az
-iz
-iziz
-uziz
-izai
-uzai
-iza
-izi
-ōz
- zō
(-uz-ō)
-izōN (?)
-izumiz
Got.
riqis
riqizis
ON
røkkr
røkkrs (a-)
røkkre (a-)
OE
lomb (a-)
lemb
lombes (a-)
lombur
lombe (a-)
lombur
riqiza (a-)D
riqiza (a-)D
riqiza (a-)
røkkr (a-)
OS
ehir
OHT
lamb
?
lambes (a-)
?
lambe (a-)
huaner
lembir
riqize (a-)
røkkra (a-)
riqizam(a-) røkkrum(a-)
lombur
lombra
lombrum
hō
?
lembiro
lembirum
Bemærkninger:
 I gotisk kun bevaret i nom./akk.sg. og gen.sg. På grund af disses lydlige sammenfald med astammerne, jvf. f.eks. got. barn / barnis, går resten af paradigmet som a-stammerne.
 K
g l g d kl
yp
ld g l k… g h k
gelsk samt i poesi.
Ellers mest sparsomt overleveret, idet der er sket massiv overgang til a-stammerne.
 I oldnordisk er nom./akk.sg. blevet fortolket som en -ra-stamme (ie. -ro-stamme).
 I oldhøjtysk er s-stammernes pluralismærke, dvs. -ir + i-omlyd, blevet opfattet som et
behændigt pluralissuffiks for neutra, hvorfor det er overgået analogisk til mange neutrale astammer, f.eks. ūs r. I senere sprogstadier er det endda også overgået til maskulina. Der er
naturligvis tale om det moderne tyske pluralissuffiks -er.
 Forholdene i oldsaksisk ligner iflg. ”G
ch p chw
ch f II” dem i oldhøjtysk.
 Typen med aflydssuffikset ie. *-əs- har godt nok eksisteret i indoeuropæisk, jvf. f.eks. skt.
krav , men det er meget usikkert, om *-əs- > germ. *-uz-. En bedre forklaring kan derfor
være, at oe. *-er-/-ar-/-or- > *-r- > -ər- (anaptyktisk vokal)… ll j f B k
79
Pronominer
Forskellige typer af pronominer på germansk og gotisk:
 Personlige (inkl. refleksive) pronominer.
 Possessive pronominer
 Demonstrative pronominer (inkl. det, der bliver til den bestemte artikel).
 Relative pronominer.
o Eksisterede formodentlig ikke på urgermansk, idet enkeltsprogene har lavet relative
pronominer på hver sin måde.
 Interrogative pronominer.
 Indefinitte pronominer.
Pronominer: Personlige og refleksive
1. person:
PIE
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
nom.du.
akk.du.
gen.du.
dat.du.
nom.pl.
akk.pl.
mē 
Urgerm.
ekaN
ik (enkl.)
mik
mene 
ī ō
h
m i 
miz
ē 
wi-t
h3-me  unk
h3-ero- ?
h3-me 

-me 
unkerō
unkiz
wī-z
uns
Got.
ik
mik
ON
ek
mik
meina
mis
wit
ī
ē
vit
= dat.du.
= dat.du.
ugkis
weis
uns
okkar
ok(k)r
vē
oss
OE
ic
mek
OS
ek (x1)
ik
mik
= dat.sg.
= dat.sg.
ī
ī
mē
wit
unc
uncit
uncer
mī
wit
unk
= akk.du.
= akk.du.
wē
ū c, ū
wī
ū
ū ,ū
ū
ū
ū
unkero
OHT
ih
mih
ī
mir
kē
wir
unsih
= dat.pl.
gen.pl.
dat.pl.
-ero- ?
-me 
unserō
unsiz
unsara
unsis
ā
oss
ē
uns
= akk.pl.
Unordisk:
 Nom.sg.: -eka (enklitisk; < germ. *ekaN (betonet).
Bemærkninger:
 De personlige pronominers nominativformer møder man ikke tit i de ældste germanske
sprog. Dette skyldes, at pronominet (ligesom i øvrigt de ikke-pronominale subjekter) oftest
pl c
… f k g salbo ”j g l ”, h
kk
hø
g ik salbo,
med mindre man ønsker at lægge særlig vægt på subjektet.
80









Akk.sg.: *mik har sit *-k analogisk fra nom.sg. Det sammes ses i forholdet venetisk eχo
(nom.sg.) over for meχo kk g )… og i hittittisk uk (nom.sg.) over for ammuk (akk.sg.), der
endvidere begge har u-vokalisme analogisk fra 2. person nom.sg. *tū, jvf. også nedenfor.
Gen.sg.: * īnō er en kasusform (måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
Dat.sg.: *miz har et uforklaret udlydende germ. *-z < ie. *-s. Den oldengelske og
oldsaksiske form må have været oprindeligt ubetonet, da vi ellers skulle forvente *-r < -z
bevaret, jvf. oldhøjtysk. Når denne oprindeligt ubetonede form så bruges betonet, forlænges
vokalen.
Nom.du.: Tilføjelse af (en del af) ie. * uō ” ” på d p d l g p
, j f l vè-du
eller slovensk midva.
Akk /d d Iflg C wg ll’ l k g
*-k være regelmæssig udvikling af laryngalen
(ie. *n 3mé  *n 3wé); ellers er det analogisk fra akk.sg. Dativformen har tilføjet *-iz i
analogi med dat.sg. Ringe foretrækker denne løsning og endog ie. *n 3 wé > germ. *unkwe >
germ. *unkwe > *unk(w). Oldengelsk uncit har -it analogisk fra nom.du.
Gen.du.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *unkero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *unk- (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat. noster
” ” vester ”j
” Lg
g l
d
l
f f
k
f
åk
n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen; i oldsakisk dog formodentlig gen.pl.
Nom.pl.: Består af den forventede form ie. *ue , hvortil der er føjet en nom.pl.-endelse ie.
*-es i analogi med substantiverne.
Akk./dat.pl.: Akkusativformen fortsætter lydret den indoeuropæiske stamme *ns-, hvortil
dativformen har føjet *-iz i analogi med dat.sg. Oldengelsk og oldhøjtysk har endvidere
tilføjet *-ik til akk.pl. ud fra analogi med akk.sg.
Gen.pl.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *unsero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *uns-. Samme fænomen ses i lat. noster ” ” vester
”j
” Lg
g laris er der tale om en fastfrosset kasusform (måske n.nom./akk.pl.)
af det possessive pronomen. For oldnordisk se særligt under de possessive pronominer.
2. person:
nom.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
nom.du.
akk.du.
gen.du.
dat.du.
nom.pl.
PIE
tū
tē 
Urgerm.
þū
þik

Got.
þu
þuk
ON
þū
þik
þeina
þus
-
þī
þē
it
uh3-o 
þī ō
þiz
ji-t
inkw
= dat.du.
= dat.du.
uh3-ero- ?
uh3-o 
ū 
inkw ō
inkwiz
jū-z
igqara
igqis
jus
ykkar
yk(k)r
teb i 
h
81
OE
þū
þec
OS
thū
thik
OHT
dū
dih
= dat.sg.
= dat.sg.
þī
þē
ǥit
inc
incit
incer
thī
thī
git
ink
dī
dir
-
-
= akk.du.
= akk.du.
-
akk.pl.
-

jīz
(w)izw(?)
ē
= dat.pl.
= dat.pl.
= dat.pl.
gen.pl.
dat.pl.
us-ero- ?
- 
(w)izwerō
(w)izwiz
ǥē
ē wc
gī, ge
= dat.pl.
ir
iuwih
= dat.pl.
izwara
izwis
yþ(u)ar
yþr
ē w
ī w, ē w
e/iuwar
eu, iu
wē
iu
Bemærkninger:
 Akk.sg.: *þik har sit *-k analogisk fra 1. person nom.sg *ekaN. Noget tilsvarende ses i
hittittisk zik (nom.sg.) over for tuk (akk.sg.), hvor selv 2. person nom.sg. analogisk har fået k fra 1. person nom.sg. samt i-vokalisme efter akk.sg.... vel at mærke først efter at den
oprindelige u-vokalisme havde spredt sig til de øvrige former af det personlige pronomen!
 Gen.sg.: *þīnō er en kasusform (måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
 Dat.sg.: *þiz har et uforklaret udlydende germ. *-z < ie. *-s. Den oldengelske og oldsaksiske
form må have været oprindeligt ubetonet, da vi ellers skulle forvente *-r < -z bevaret, jvf.
oldhøjtysk. Når denne oprindeligt ubetonede form så bruges betonet, forlænges vokalen.
 Nom.du.: Tilføjelse af (en del af) ie. * uō ” ” på d p d l g p
, j f l jù-du.
Den forventede form germ. *jut er endvidere omdannet til *jit efter analogi fra 1. person
nom.du. *wit.
 Akk./dat.du.: Mulig forklaring er, at forventet ie. *uh3- > germ. *ū- erstattes af et *ink-, der
er en nydannelse ud fra 1. person dualis *unk- men med i-vokalisme fra f.eks. nom.du. *jit.
Labialiseringen af *k kunne så forklares som analogisk fra forlyden af akk./dat.pl. * u z-u z
(se dette) eller af pluralisform ie. *uos/*uswé. Dativformen har tilføjet *-iz i analogi med
dat.sg. En alternativ mulighed er, at kw-delen kan forklares som germ. *kw < ie. *gw  ie.
*γw (= *h3), men jeg kan ikke umiddelbart se nogen god grund til denne laryngalhærdning...
med mindre måske ie. *uh3ó  *uh3u [ γwwé] (i analogi med pluralis *usué) > *uγw
(dissimilatorisk tab af *h3’
d g) > *ugwé > germ. *ukw  germ. *inkw analogisk.
Oldengelsk incit har -it analogisk fra nom.du.
 Gen.du.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *inkwero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *inkw- (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat.
noster ” ” vester ”j
” Lg
g l is er der tale om en fastfrosset kasusform
(måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
 Nom.pl.: Består af den forventede form ie. * ū, hvortil der er føjet en nom.pl.-endelse ie. *(e)s i analogi med substantiverne. I nordvestgermansk er dette germ. *jūz blevet ændret til
*jīz i analogi med 1. person nom.pl. *wīz.
 Akk./dat.pl.: Mulig forklaring er, at ie. *ues/uos er blevet fordoblet til germ. *wiz-wiz,
hvorefter der er sket dissimilatorisk tab af det forlydende *w-, dvs. germ. *izwiz
Dativformen fortsætter altså denne form, medens akkusativformen har fjernet udlydende *iz i analogi med forholdene i f.eks. 1. person dualis og pluralis eller 2. person dualis.
Oldengelsk og oldhøjtysk har endvidere tilføjet *-ik til akk.pl. ud fra analogi med akk.sg. I
oldnordisk endvidere *izwiz  * đw z (dissimilation) > * đwz > yđ v r, og i vestgermansk er
der sket tab af det første *-z-, evt. med erstattningsforlængelse af vokalen eller lign. til følge.
En anden mulig forklaring er, at den urgermanske form er *uzw-  *izw- i analogi med i82

vokalisme andre steder i 2. person, idet *uzw- < ie. *uswé. K z’ f kl
g
*uswé >
*swé lydret, hvorefter germansk har indsat en protetisk vokal, dvs. *iswé > germ. *izw-.
Gen.pl.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *izwero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *izw- (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat. noster
” ” vester ”j
” Lg
g l
d
l
f f
k
f
åk
n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
3. person (refleksivt):
PIE
akk.
sē 
gen.

h
dat.
seb i 
Urgerm.
sik
sī ō
siz
Got.
sik
seina
sis
ON
sik
ī
ē
OE
-
-
OS
-
OHT
sih
ī
-
Bemærkninger:
 For kommentarer til formerne; se under 1. person og/eller 2.person.
 Formerne fungerer for alle numeri (singularis, dualis, pluralis). I sagens natur er der ingen
nominativform. Således afspejler germansk forholdene i de øvrige indoeuropæiske sprog.
 I vestgermansk (på nær i oldhøjtysk, der bevarer det refleksive pronomen delvist) erstattes
det refleksive pronomen af det personlige pronomen i 3. person.
3. person (anaforisk); maskulinum og neutrum:
PIE
Urgerm.
Got.
nom.sg.
is
iz
is
h-iz
h-ainaz
akk.sg.
im
in +p.
in-a
h-in +p.
h-ainan +p.
gen.sg.
eso
esa
is
h-esa
h-ainesa
instr.sg.
e-sm-eh1
immē D
imma
e-sm-oh1 i
ōD
hōD
hainammD
nom.pl.
-es
*ijiz > īz
eis
h-ijai
s-īz
akk.pl.
ins
ins
ins
N
gen.pl.
i-s-ō
izō (?)
ize (a-)
N
h-izō (?)
ON
OE
OS
hē
hē, hī
OHT
er
hann
in-a
in
inan(st.adj.)
is
= refl.pron.
im(u)
imu/o
sia, sea
sie
= nom.pl.
= nom.pl.
iro
iro
hin-e
hann
his
hans
him
honom
= dem.pron.
hī (st.adj.)
= dem.pron.
= nom.pl.
= dem.pron.
hiera
83
instr.pl.
n.sg.
n.pl.
e-bhis
id
-eh2
emiz
h-emiz
it- +p
h-it- +p
jō
s- jō
3. person (anaforisk); femininum:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-eh2)
h- jō
h- ō
s-ih2
ī
-eh2
jō
im
= dem.pron.
im
im
it
ӡ
siu
sia,sea,siu
OS
OHT
siu
ī
siu
him
it-a
= dem.pron.
ija
= dem.pron.
hit
Got.
ON
= mask.
OE
hē (dem.)
hon
si
= akk.sg.
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
instr.sg.
nom.pl.
-eh2m
-eh2m
i-s -eh2es
- -eh2
akk.pl.
gen.pl.
- -eh2h1
-eh2es
-eh2es
-eh2
i-s-ō
instr.pl.
e-bhis
N
ijō
h-ijōN
h- ōN
sjōN
zōz
h- zōz
h-ainizōz
izō
h-izō
h-ainizō
zō D
jōz
jōz
ija
= nom.pl.
N
izō (?)
h-izōN (?)
emiz
h-emiz
hī
hana
izos
sia
ira
sia
ira
iru D
iru D
hiere
hennar
izai
hiere
henne
ijos
= dem.pron.
= mask.
= mask.
= nom.pl.
= dem.pron.
= mask.
= mask.
= nom.pl.
izo
= dem.pron.
= mask.
= mask.
iro
im
= dem.pron.
= mask.
= mask.
im
sio
Urnordisk:
 M.nom.sg.: is, eR.
 M.dat.sg.: im.
 N.sg.: it.
 F.akk.sg.: eija.
Bemærkninger:
 For kommentarer til endelserne se under de demonstrative pronominer.
84





Pronominets stamme er det indoeuropæiske e/i-pronomen, f.eks. i skt. ay-am (m.), id-am
(n.) og lat. is (m.), ea (f.), id (n.).
På nær nordgermansk bruger alle de germanske sprog det indoeuropæiske demonstrative/
anaforiske pronomen *e-/i- som det personlige pronomen i 3. person.
I oldengelsk og oldsaksisk er der i m.nom.sg. tilføjet et initialt h- fra hi-pronominet (se
dette) for at undgå, at formen skulle bestå af blot én lyd. I oldengelsk har h-formerne spredt
sig til resten af paradigmet.
Oldnordisk bruger et helt andet demonstrativtpronomen som personligt pronomen i 3.
person, nemlig germ. *jaina- ”h , d dé ”, d g d h- analogisk fra hi-pronominet på
samme måde som i oledengelsk. O-vokalismen i nogle af formerne forklares via u-omlyd:
on. hon < * nu < * ānu < * a nō; og on. honom < * no < * āno < *hainamiz
(formodet oprindeligt instr.pl.-f
… dø
d f d p ll ll k
p l d
deomonstrative pronomen). Det attesterede korte a skyldes velsagtens tryksvaghed.
Oldengelsk f.nom.sg. hēo er omdannet efter den tilsvarende form i det demonstrative
pronomen oe. sēo, og nom./akk.pl. īe er omdannet efter det stærke adjektivs endelse -e. Fra
d
f
h
ld g l k g
l
ī -vokalismen til flere andre former.
Pronominer: Possessive
Possessive pronominer (angivet i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
1.sg.
emos 
ī meins
2.sg.

þī þeins
3.sg.

ī seins
(refl.)
1.du.
h3-ero  unkerah3-o-)
(unka-)
2.du.
uh3-ero  inkweraigqar
w
uh3-o(ink a-)
1.pl.
-erounseraunsar
2.pl.
-o-)
- -)
us-ero- 
(uns-o-)
(unsrija-)
izwera-
(us-o-)
(izwa-)
ON
minn
þinn
sinn
OE
ī
þī
ī
okkarr
uncer
OS
ī
hī
ī
OHT
ī
dī
ī
-
unka
ykkarr
incer
inka
ā (anal.)
ū
ēr
unserē
ū
zwа
yþ(u)arr
ū
ē w
iuwēr
iuwerē
e/iuwa
Bemærkninger:
 De possessive pronominer har det stærke adjektivs endelser, jvf. nedenfor.
 Singularisformerne er iflg. ”G
ch p chw
ch f II” opbygget af lokativ af det
personlige pronomen (* e , te , se ) plus adjektivsuffikset ie. *-no-, d ”
h
85




g/d g/ g” Ifølge Jens Elmegård Rasmussen kommer n’
f d p
lg
pronomens genitiv i 1. person; ie. *mene.
Dualis- og pluralisformerne er dannet med kontrastsuffikset ie. *-(t)ero- på den oblikke
stamme i germansk, jvf. det parallelle forhold i lat. noster, vester og gr. ἡμέτερος, ὑμέτερος.
De oldsakiske former kan dog føres tilbage til den oblikke stamme plus temavokalen ie. *-o, jvf. det nogenlunde parallelle forhold i gr.æol. ἄμμος < ie. *ns -ó-.
Oldnordisk vārr kan være dannet af ie. *uē (nom.du.) eller *ue (nom.pl.) af det personlige
pronomen plus kontrastsuffikset ie. *-ero-, dvs. ie. *uē-ero-/*ue -ero- > germ. *wēra- > on.
vārr. Denne analogi kan være foretaget på et hvilket som helst tidspunkt i historien.
De oldhøjtyske former med ekstra -ēr i m.nom.sg. er højtyske, hvorimod formerne uden
ekstra -ēr er frankiske. For en forklaring på oht. -ēr se de stærke adjektiver.
Possessive pronominer vs. gen.sg. af de personlige pronominer:
o Possessive pronominer bruges ved reelt ejerskasb, f.eks. min bil.
o Gen.sg. af de personlige pronominer bruges i præpositionsforbindelser, hvor
præposition tager genitiv, f.eks. got. in þeina ”
d g”, g d p
g
, f.eks.
got. ains ize ”
fd ”
Pronominer: Demonstrative
Det gernanske þa-pronomen ”d , d
PIE
Urgerm.
nom.sg.
so
sa
sa-i
þa-i
akk.sg.
tom
þan- +p.
gen.sg.
instr.sg.
lok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
n.sg.
n.instr.sg.
n.lok.sg.
teso
toso
to-sm-eh1
to-sm-oh1
-oh1
t
tons
to -s-ō
h
-b is
tod
teh1
-oh1
þesa
þasa
þammē D
þa
ōD
þō
þī
þai
þans
þ zōN (?)
þezōN (?)
þaimiz
þat- +p.(?)
þē
þjō
þī
” (ie. *so-/*to-); maskulinum og neutrum:
Got.
ON
OE
OS
sa
ā
sē
sē
thē, thie
þan-a
þann (pers.) þon-e
then-a
than-a
þis
þess
thes
þæs
thas
=
dat.pl.
=
dat.pl.
þamma D
them(u) D
thiu
þȳ I
þai
þei-r
þā
hē, the/ia
=
nom.pl.
þans
þā
þā
þeir(r)a
þā , þ
þize (a-)
thero
þaim
þeim
þ , þā
hē
þat-a
þat
þæt
that
þe
þ ē (int.)
thiu
þī D
þȳ I
86
OHT
der
den
des
demu D
dē,d /ia,die
= nom.pl.
dero
dē
d ӡ
diu
n.pl.
þō
þjō
teh2
h2
þo
Det gernanske þa-pronomen ”d , d
PIE
Urgerm.
nom.sg.
seh2
sō
h2
jō
þjō
akk.sg.
teh2 m
þōN
h2 m
þjōN
gen.sg.
te- -eh2es þ zōz
þa zōz
dat.sg.
te- -eh2
þ zō
þaizōi
instr.sg.
- -eh2 h1 þ zō D
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
teh2es
teh2
teh2-s-ō
h
t -b is
þōz
= nom.pl.
= mask.
” (ie. *so-/*to-); femininum:
Got.
ON
OE
so
ū
ē
þo
þā
thiu
diu
= mask.
= mask.
OS
OHT
thiu
diu
the/ia
thera
de/ia
dera
= dat.sg.
= dat.sg.
theru D
deru D
de/io(st.adj.)
þā
þizos
þeir(r)ar
þ re
þeir(r)e
þ re
þizai
þos
þā/ r
= mask.
= gen.sg.
= mask.
= nom.pl.
= nom.pl.
= mask.
= mask.
= nom.pl.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
N
þōzō (?)
þizōN (?)
þaimiz
þ ī (int.)D
þau (dual.)
þizo
= mask.
Bemærkninger:
 Får i gotisk og i vestgermansk efterhånden også funktion af bestemt artikel.
 Stamme på *s- i m./f.nom.sg. over for en stamme på *t- i alle andre former, jvf. f.eks. skt.
sa ), sā, tad, tam etc. eller gr. ὁ, ἡ, το, τον etc.
 Særlige pronominale kendetegn (ud fra indoeuropæisk synspunkt):
o Særlig endelse i m./n.gen.sg. ie. *-es )o, der også er overført til o-stammerne
(germ.: a-stammer), jvf. f.eks. skt. tasya, gr. του, oks. česo ”h ”
o Oblikke former i maskulinum/neutrum singularis har en stamme med et indskudt
element ie. *-sm- (ie. *te-sm-), der formodentlig er lig med roden ie. *sem(H)- ” ,
g
”, j f f k k tasmai, tas ā , tasmin, lit. tásmai etc.
o Oblikke former i femininum singularis har en stamme med et indskudt element ie. *s - (ie. *te-s -), jvf. f.eks. skt. tasyai, tasyā , tasyā , oks. toję (gen.) toją (instr.).
o Særlig endelse i m.nom.pl. ie. *-i, jvf. f.eks. skt. te, gr. οἱ (< *τοι), lat. -ī, oks. ti.
o Oblikke former i maskulinum/neutrum pluralis har en stamme med et indskudt
element ie. *- - (ie. *to- -), jvf. m.nom.pl.-endelsen ovenfor og endvidere skt.
teb ya , te ā , te u, oks. tě , tě , tě .
o Særlig endelse i gen.pl. ie. *-s-ō over for det normale ie. *-ō , jvf. f.eks. skt.
te ā , tāsā , lat. -ōru , -āru , oks. tě .
87










Nom.sg.: I vestgermansk sker der tilføjelse af hic et nunc-i, jvf. gr. οὕτοσ-ι, og i oldsaksisk
og oldhøjtysk endvidere initialt þ- i analogi med de øvrige kasus. Oldhøjtysk oven i købet
med tilføjelse af nominativisk -r < germ. *-z i analogi med andre pronominer på én stavelse,
dvs. oht. er ”h ” < g
*iz eller oht. (h)wer ”h
”<g
*hwiz.
Akk.sg.: Tilføjelse af ukendt partikel til tidligt germ. *tan (< ie. *tom) … velsagtens germ.
*-ōN i analogi med femininum, dvs. germ. *þan-ōN, jvf. endelserne i akk.sg. af de feminine
ō-stammer. I oldsakisk og oldhøjtysk er der sket generalisering af det øvrige paradigmes evokalisme. Oldnordisk þann analogisk fra hann ”h ” < *hanan(a) < germ. *h-a nanōN(?) i
stedet for forventet on. *þan(a).
Gen.sg.: Oldnordisk þess med dobbelt s efter gen.sg. þessa til pronominet germ. *þa-s-.
Dat./instr.sg.: Oldengelsk þȳ velsagtens kontamineret af lok.sg. *þī og instr.sg. *þō > *þū.
Oldnordisk n.dat.sg. þvī og n.instr.sg. þvē har -v- analogisk fra det interrogative pronomen
n.dat.sg. vī < ie. *kwe (lok.sg.) og n.instr.sg. * vē < ie. *kweh1. En anden mulig analogi for
þvī er kontamination af lok.sg. *þī og instr.sg. *þū < *þō < ie. *toh1, jvf. også oe. þȳ.
Nom.pl.: Oldnordisk þeir har -r < *-z analogisk fra substantiverne.
Dat.pl.: Oldengelsk þ
beviser, at germansk dat.pl. fortsætter/kan fortsætte indoeuropæisk
instr.pl., idet oe. þ
< *þā i (i-omlyd) < germ. *þaimiz. Det er uvist, om parallelformen
oe. þā fortsætter dat.pl. på germ. *-maz < ie. *-bhos, ll
ā-vokalismen blot er
analogisk fra andre former med oe. *-ā- < germ. *-ai-. De øvrige former med oe. þ - må i
hvert fald være analogiske fra oe. þ .
N.pl.: Oldnordisk þau er oprindeligt maskulinum dualis, dvs. germ. *þau < ie. *toh3(u), jvf.
f.eks. skt. tau. Formen blev reanalyseret som pluralis i analogi med substantivernes *-u <
germ. *-ō i n.pl., dvs. germ. *þō + -u > on. þau. Følgerne af denne analogi ses stadig, idet
pl l f l d kø d ”h + h ” = ”d ”) på å l ld d k
d
l dk
betegnes med neutrum pluralis, dvs. den gamle dualis, og ikke med maskulinum pluralis,
som ellers i de fleste andre sprog bliver/blev brugt som fællesbetegnelse for han- og hunkøn.
Parallelformerne i f.gen./dat.sg. *þaiz- i stedet for forventet *þiz- skyldes analogi fra gen.pl.
Omvendt skyldes parallelformen *þiz- i gen.pl. i stedet for forventet *þaiz- analogi fra
førnævnte f.gen./dat.sg.
F.nom./akk.pl.: Af de nordiske former er þār (< betonet *þar) østnordisk, medens þ r er
vestnordisk og viser den kun i vestnordisk ekssiterende R-omlyd. I oldengelsk er germ. *þōz
> oe. *þa > þā, hvilket er lig med m.nom./akk.pl. germ. *þai/*þans > oe. þā. Dette forhold
har formodentlig lagt grobund for det analogiske sammenfald af pronominernes pluralis i
alle genera. Oldhøjtysk nom./akk.pl. de/io er omdannet efter det stærke adjektivs endelse -o.
Bemærk, at i gotisk og nordisk er instrumentalis kun belagt i neutrum af pronominerne,
jvf.f.eks. got. þe (kun i forbindelsen ni þe haldis ” ll g l kk ”
f
d l
duþ(þ)e ”d f ” g jaþþe ” g d ”) eller det interrogative pronomen got. ƕe ” d h lk ”
88
Det gotiske sah-pronomen:
Maskulinum
nom.sg.
sa-h
akk.sg.
þan-uh
gen.sg.
þiz-uh
dat.sg.
þamm-uh
Femininum
so-h
*þo-h
*þizoz-uh
*þizai-h
Neutrum
þat-uh
þat-uh
þiz-uh
þamm-uh
Bemærkninger:
 Bestående af þa-pronominet plus den enklitiske partikel got. -(u)h (< ie. *-kwe ” g”)
 Kun attesteret i singularis... og her endda ikke i alle former.
 Dette paradigme findes kun i gotisk. Nordvestgermansk bruger þa-s-pronominet ”d
d ” l g l d
f
ål, j f f
h
d
Det nordvestgernanske þa-s-pronomen ”d
PIE
Urgerm.
Got.
nom.sg.
þa-i-sN
se-ō
akk.sg.
þes-s-ōN
N
þan-ō
gen.sg.
þes-s-esa þes-s-ōN
þes-s-V ō instr.sg.
lok.sg.
þī-snom.pl.
þes-s-ai
akk.pl.
þes-s-ans gen.pl.
þes-s-izōN þes-s-umiz instr.pl.
þaimiz-ōN
n.sg.
þat-sN
þat-ō
n.instr.sg. þjō-sþes-s-ō
þes-s-jō
n.lok.sg.
þī-sN
þī-s-ō
n.pl.
þjō-sþes-s-jō
þes-s-?
,d
”; maskulinum og neutrum:
ON
OE
OS
þēs
*þese
siā
þisn-e
thesan
þenna
þis(s)es
theses
þessa
= dat.pl.
= dat.pl.
thesumuD
þī/ȳs I
þesser
þās
these/a
= nom.pl.
= nom.pl.
þessa
þessa
þissa
thesaro
þessom
þis(s)um
thesum/n
þeima
þis
thit
þetta
thius
þesso D
,
OHT
d ē/
desan
desses
desemu D
dese
= nom.pl.
desero
desē
diz
de/isiu
þī/ȳs I
þ īsa(int.)D
= mask.
thius
= mask.
þesse
89
de/isiu
= mask.
Det nordvestgernanske þa-s-pronomen ”d
PIE
Urgerm.
Got.
nom.sg.
jō
þjō-sþes-s-jō
akk.sg.
þōN-sN
þes-s-ō
gen.sg.
þes-s-izōz -
,d
”; femininum:
ON
OE
sā
þē s
OS
OHT
thius
de/isiu
þās
þessa
þessar
þisse
thesa
thesara
desa
desera
= dat.sg.
dat.sg.
instr.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
-
þes-s-izōi
þes-s- zō
þes-s-ōz
= nom.pl.
N
þes-s-izō
þes-s-umiz
-
þesse
þisse
þessar
= mask.
thesaro/uD deseru D
thesa
deso(st.adj.)
= nom.pl.
= mask.
= nom.pl.
= nom.pl.
= mask.
= mask.
thesero
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
Urnordisk:
 M.nom.sg.: sa-si.
 M.akk.sg.: þan-si, þan-a, þin-a.
 Dat.pl.: þaim-si.
 N.sg.: þat-si, þit-a.
 N.pl.: þau-si.
 F.nom.sg.: su-si.
 F.akk.sg.: þa-si.
Bemærkninger:
 Består af þa-pronominet plus en tilføjet deiktisk partikel *-s/-se/-si.
 Oprindeligt var partiklen indeklinabel, og den deklinable del var selve pronominet, jvf. de
urnordiske former herover, men efterhånden er mange af formerne blevet erstattet af en
indeklinabel stamme germ. *þe(s)- plus partikel *-s/-se/-si, hvorpå der blev sat pronominale
bøjningsendelser eller endelserne fra de stærke adjektiver. Vokalismen herfra er desuden
udlignet analogisk til mange andre former i paradigmet, f.eks. n.sg. *þat-s-, der har e/ivokalisme i de fleste af sprogene. Flere former i oldnordisk har tilføjet en partiel -a (< *-ōN),
jvf. den pronominale m.akk.sg.-endelse til stammen i stedet for ovennævnte *-s/-se/-si.
 De oldnordiske former gen.sg. þes-s-a og n.dat.sg. þvī-s-a, der i øvrigt har sit -v- fra det
interrogative pronomen, har både partiklen -s og partiklen -a < *-ōN.
 I neutrum singularis *þat-s-  *þit-s- har oldhøjtysk -z [ts] bevaret den udlydende
konsonantisme, medens oldsaksisk kun har bevaret -t og oldnordisk og oldengelsk kun -s.
 Oldsaksisk m.nom.sg. *these rekonstrueres på baggrund af mnt. dese.
90
Det germanske j-p
PIE
nom.sg.
-no-no-no-)
”h ”
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
jenaenn
*jene
janaǥeon
jainajains
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor
OHT
j ē
*jeinir
Bemærkninger:
 B yd g
”h ”, d
d ”d -d k ”
 Består iflg. Krahe af det indoeuropæiske relativpronomen (* e-/ o-) plus adjektivsuffikset *no-. I formen germ. *jaina- er adjektivsuffikset muligvis tilføjet til lok.sg.-formen.
 I oldnordisk fungerer dette pronomen som bestemt artikel. Dog kan det også stå alene,
hvorved et fakultativt initialt h- fra hi-pronominet kan tilføjes.
 Oldsaksisk *jene rekonstrueret på baggrund af mnt. jene; oht. *jeinir ditto på baggrund af
mht. *geinir.
 Oldengelsk ǥeon [jeon] < *jona < *janaz.
Yderst fragmentarisk har vi desuden bevaret et germansk hi-pronomen (< ie. *k -/ke-):
 Gotisk:
o M.akk.sg.: hina.
o Dat.sg.: himma.
o N.sg.: hita.
 Urnordisk:
o M.akk.sg.: hino, hin.
 Derudover bevaret i adverbier, f.eks. instr.sg.-formen i oe. ēo- æǥ, os. hiu-du, hiu-diga,
oht. hiu-tu ” d g” g h hiu-ru ” å ”, g d
l h- er overgået til flere andre
pronominer på de nordvestgermanske sprog, jvf. ovenfor.
Pronominer: Relative
Et egentligt germansk relativpronomen findes ikke. Enkeltsprogene bruger forskellige metoder:
 Gotisk: Partiklen ei (< ie. *e , lok.sg. af e/i-pronominet), som er indeklinabel og oftest sættes
bag på et andet pronomen, f.eks. saei ” h )
”, þuzei ”d g
”
, jvf. nedenfor.
 Oldnordisk: Partiklen er (< ie. *is, m.nom.sg. af e/i-pronominet) eller es (< ie. *esa,
m.gen.sg. af e/i-pronominet), evt. med foranstillet demonstrativt pronomen.
o Senere nordisk bruger i stedet partiklen sem (dansk: som).
o Dansk der er historisk set ikke et relativpronomen men snarere erstatnings- eller
foregribende subjekt, jvf. i en sætning som der står en mand.
 Vestgermansk har to muligheder:
o Brug af det demonstrative pronomen.
o Brug af en stivnet relativpartikel oe. þe, os. the, oht. the, de, evt. med foranstillet
demonstrativt pronomen.
91
Det relative pronomens paradigme i gotisk:
Maskulinum
nom.sg.
sa-ei
akk.sg.
þan-ei
gen.sg.
þiz-ei
dat.sg.
þamm-ei
nom.pl.
þai-ei
akk.pl.
þanz-ei
gen.pl.
þize-ei
dat.pl.
þaim-ei
Femininum
so-ei
þo-ei
þizoz-ei
þizai-ei
þoz-ei
þoz-ei
*þizo-ei
þaim-ei
Neutrum
þat-ei
þat-ei
þiz-ei
þamm-ei
þo-ei
þo-ei
þize-ei
þaim-ei
Bemærkninger:
 Derudover også formerne: ik-ei ”j g
”
g ), þu-ei ”d
” (nom.sg.), þuzei ”d g
” (dat.sg.), juz-ei ”I
”
pl ) g izwiz-ei ”j
” d pl )…
 …
d
ll f
å
þar-ei ”d h ” g þan-ei ”d g g d , å ”
 Partiklen ei kan også stå alene (eller i forbindelserne þat-ei, þ-ei) g yd
å f ld ” ”,
jvf. f.eks. got. wenja ei kunneiþ þatei weis… ”j g hå , at du vil erfare, at …”
Pronominer: Interrogative
Det interrogative hw-pronomen:
PIE
Urgerm.
w
nom.sg.
k os
hwaz
Got.
ƕas
ON
-
OE
hwā
OS
hwē, hwie
OHT
(h)wer
-
hwon-e
hwen-a
hwæs
hwes
wen
(h)wenan
(h)wes
akk.sg.
kwom
hwan- +p.
ƕan-a
gen.sg.
instr.sg.
kweso
kwosmeh1
kwosmoh1
hwesa
hwimmē D
hw
ōD
w
h aimiz(pl.)
hw ō
hwat +p.(?)
hwesa
hwē
hwō
hwjō
hwī
hwō
hwō
hw zōz
hwizōi
ƕis
hves
ƕamma D
w
n.sg.
n.gen.sg.
n.instr.sg.
n.lok.sg.
f.nom.sg.
f.akk.sg.
f.gen.sg.
f.dat.sg.
k -oh1
kwod
kweso
kweh1
kwoh1
w
k
kweh2
kweh2
kwi-s-eh2es
kwi-s-eh2
hwem(u)D (h)wemu D
hveim
ƕa
hw /ā
hwæt
hwiu
hwat
(h)wiu
hwȳ/ī I
hwō
hwiu
hwī I
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
hvat
hves(s)
(h)w ӡ
ƕe
ƕo
ƕo
*ƕ z
ƕizai
92
Bemærkninger:
 Se þa-pronominet for kommentarer til endelserne.
 På gotisk kan dette pronomen også bruges indefinit (nogen, noget, nogle) og som
interrogativt adjektiv (f.eks. got. ƕas manna izwara…” ”h lk
d fj
…”)
 Oldengelsk n.instr.sg. wȳ er velsagtens en kontamination af oe. wī og oe. * w ū (< germ.
* wō, jvf. os. wō).
 Oldnordisk m.nom./akk.sg. erstattet af pronominet hverr (nom.) / hvern kk ) ”h
”
 Oldhøjtysk akk.sg. (h)wenan har sin endelse analogisk fra det stærke adjektiv, ligesom inan.
Derudover kender germansk følgende interrogative pronominer og pronominaladjektiver:
 germ. *hwarja- ”h
”.
w
 germ. *h aþara- ”h
f ”.
w
 germ. *h i-līka- ”h lk , h lk
l g ” ~ l qualis).
w
 germ. *h ē-lauda- ”h
” ~ l quantus).
Germanske interrogative pronominer og pronominaladjektiver:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
w
w
”hvem so ” k
h arjaƕarjis
hverr
w
w
h aþaraƕaþar
hva(þ)arr h æđ
”hvem af to” k oterow
w
k eteroh eþarahw đ
w
w
” v lken”
k i-…
h i-līk ƕileiks
hwilc
w
w
k o-…
h a-līk hwelc
w
w
k -…
h ī-līk h īlīk
w
w
” vor stor”
k eh1…
h ē-lauda- ƕelauþs
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv
OS
-
OHT
-
hw đ
hw līk
(h)wedar
hw līh
-
-
Pronominer: Indefinitte
De germanske sprog har typisk dannet de forskellige indefinitte pronominer på hver sin måde.
Derfor kommer fokus her til at ligge på gotisk:
Fællesgermansk er got. sums ” g ,
”
 Kan bruges både pronominalt og adjektivisk.
 Bøjes som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
Gotisk kan lave indefinitte pronominer ved at tilføje partiklen -(u)h (< ie. *-kwe ” g”) l d
interrogative pronominer:
 got. ƕaz-uh ” h ”
 got. ƕarjiz-uh ” h ”
 got. ƕaþar-uh ” h
f ” k
é g g;
l
læ
g)
 Ofte i kombination med det relative pronomen, f.eks. got. ƕazuh saei ” h
”
93

o Andre muligheder er saƕazu sae / saƕazu
þataƕa ” l
”
Bøjes alle som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
ze ” h
” g
N g
,d ” g ,
, kk
g ”, d ykk på g k d g
got. ni ” kk , j” g
partiklen got. -hun føjet til et pronomen eller pronomenlignende ord, f.eks.:
 ni ƕas-hun ” g ” K
g
 ni manna-hun ” g ” K
g d følg d f
N
g ni manna-hun,
akk.sg. ni manna-hun, gen.sg. ni mans-hun, dat.sg. ni mann-hun).
 ni ains-hun ” g ,
” A
æ ten) alle former i singularis af alle tre genera og
bøjet ligesom det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
 Også adverbielt got. ni ƕan-hun ” ld g”
Adjektiver
Adjektiver retter sig i køn, tal og kasus efter det substantiv, de lægger sig til.
En yderst bemærkelsesværdig yd
l
g
k
p pl
g
f dj k
” æk ” g
” g ” varianter:
 Den stærke variant anvendes indefinit, f.eks. en hvid bil, og dannes af vokaliske stammer
(a-, ō-, ja-, jō-, i-, u- etc.) ligesom substantiverne.
o NB: Gotisk har ingen ubestemt artikel, som det kendes fra dansk en, et.
 Den svage variant anvendes definit, f.eks. den hvide bil, og dannes af n-stammer. Ofte, men
kk l d,
k
g dj k
d ”d
k l”, d p
g sa,
so, þata og/eller med possessive pronominer, jvf. også dansk: min hvide bil.
 I de stærke adjektivers tilfælde er endelserne en anelse afvigende i forhold til
substantivernes, idet bøjningsparadigmet er opstået som en kontamination af substantivernes
og pronominernes. I nedenstående skemaer er pronominale former markeret med kursiv.
 De fleste adjektiver kan bøjes både stærkt og svagt. Undtagelser i gotisk er:
o Altid stærkt:
 Kardinaltallene ains ” ” twai ” ” g þreis ” ”
 Possessive pronominer.
 Det demonstrative adjektiv jains ”h , d d ”, j f
f
 Adjektiverne alls ” l, h l”, anþar ” d ”, fulls ”f ld”, halbs ”h l ”, ganohs
” k” g midjis ”
d
f”
o Altid svagt:
 Præsens participium (undtagelse: m.nom.sg. med begge muligheder).
 Komparativ.
 Ordenstallene (med undtagelse af anþar ” d ”, j f nedenfor).
 Adjektiverne sama ”
” g silba ” l ”
 Adjektiver i vokativ (kun tendens!).
94
Adjektiver: Stærke
a-stammer; maskulina og neutra:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-os
-az
-az
akk.sg.
-om
-an-ōN
gen.sg.
- )o
-esa
)o
-asa
instr.sg.
-oh1
-ō
-sm-eh1
-mmē D
-sm-oh1
-mmō D
lok.sg.
- (?)
-i
nom.pl.
-o
*-æ  -ai
akk.pl.
-ons
-ans
gen.pl.
-o -s-ō
-aizōN (?)
instr.pl.
-obhis
-amiz
h
-o -b is
-aimiz
n.sg.
-om
-aN
-od
-ad +p.(?)
n.instr.sg. -oh1
-ō D
n.pl.
-eh2
-ō
-jō
ō-stammer; feminina:
PIE
nom.sg.
-eh2
akk.sg.
gen.sg.
dat.sg.
instr.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
Urgerm.
-ō
-jō
-eh2-m
-ōN
-i-s-eh2-es - zōz
-o -s-eh2-s -a zōz
-eh2-ō
-i-s-eh2-e -izōi
-i-s-eh2-h1 - zō D
-eh2-es
-ōz
-eh2-  -ō ?)
-o -s-ō
-aizōN (?)
-eh2-bhis
-ō iz
Got.
blinds
ON
spakr
OE
ǥōd
OS
blind
blindana
blindis
spakan
ǥō ne
spaks
blindan
blindes
OHT
blint
bl ntēr
blintan
blintes
ǥōdæ/
blindu
blintu
D = dat.pl.
D = dat.pl.
D = dat.pl.
blindamma
blintemu
blindai
blindans
blindaize
spake-r
spaka
spakra
spǫkom
blindaim
blind
blindata
ǥōde I
ǥō e
blinde/a
blinte
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
ǥō ra
ǥōdum
blindaro
blindum
blintero
ǥōd
spakt
pǫk D
pǫk
blinda
ǥōd
blind
bl ntēm
blint
bl ntaӡ
= mask.
= mask.
blind
blintiu
Got.
blinda
blinda
ON
spǫk
OE
ǥōd
hwatu
spaka
spakrar
ǥōd
ǥō re
spakre
ǥō re
OS
blind
blinda
blindera
OHT
blintiu
blinta
blintera
blindaizos
blindai
blindos
spakar
ǥōd /
blinderuD
geba/e
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
blinto
blindaizo
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
= mask.
95
blinteruD
= akk.pl.
Bemærkninger:
 Gotisk, der ellers har bevaret selvstændig vokativform i de maskuline a-stammesubstantiver,
har ikke en sådan bevaret for adjektiver. Enten bruges den svage form (nom.sg.) af
adjektivet eller yderst sjældent den stærke form (også her i nom.sg.).
 Bemærk de parallelle endelser i n.sg., f.eks. got. blind og blindata D ”l g ” f
g
blindata) kan ikke bruges prædikativt (typen: huset er sort) men kun attributivt (typen: et
sort hus). Den korte form (got. blind) kan bruges på begge måder.
 Adjektiver på -ar, f.eks. got. unsar, izwar, anþar har ikke den normale endelse -s i
m.nom.sg., og de har heller aldrig endelsen -ata i n.sg.
 M./n.nom.sg.: Oldhøjtysk har i de stærke adjektiver den parallelle m.nom.sg.-endelse -ēr.
Denne er analogisk fra enstavelsespronominer som er og (h)wer. Samme analogi ses også i
flere af de ægte pronominer. På samme måde i n.nom.sg. -Ø parallelt med -aӡ.
 M.nom.pl.: Endelsen germ. *-ai burde uden for første stavelse formodentlig være germansk
*-a, men -ai er generaliseret fra enstavelsesordet germ. *þai. Oldnordisk har – som altid –
tilføjet -r < *-z i analogi med substantivernes endelse.
 N.dat.sg.: Det er bemærkelsesværdigt og gådefuldt, at oldnordisk -o er bevaret netop her, når
det ellers er faldet bort og kun har efterladt sig spor via u-omlyden. Måske er det analogisk
fra et ikke attesteret enstavelsespronomen on. *þū < germ. *þō (instr.sg.), jvf. også þesso.
Oldsvensk har desuden ū ”h d ” < *hwō), som også kan have eksisteret i vestnordisk.
 F.akk.sg.: Bemærk, at oldnordisk -a < germ. *-ōN, som er forventelig i substantiverne, kun
h
l
аdj k
,h
d
erne bruger f.nom.sg.-formen (~ on. skǫr).
 F.nom./akk.pl.: Oldhøjtysk -o er umiddelbart svært at forklare, da germ. -ōz > oht. -ā
normalt. Boutkan antager, at f.nom.pl. *-ōz > oht. -ā, hvorimod f.akk.pl. *-ōnz > oht. -o. I
substantiverne skulle så den gamle nominativ være generaliseret, medens pronominet har
g
l
d g l kk
D
k
lg
æ
d…
Ja- og jō-stammer:
 Deklineres parallelt med a- g ō-stammerne, dvs. med samme fordeling af substantivernes
og pronominernes endelser, f.eks. got. m.nom.sg.: midjis ”
d
f”, n.sg. midi, midjata…
eller m.nom.sg.: wilþeis ” ld”, n.sg. wilþi, wilþjata.
 I nord- og vestgermansk er der – med udgangspunkt i oprindeligt lydligt sammenfald i flere
kasus – sket omfattende sammenfald af ja- og jō-stammeadjektiver med de parallelle a- og
ō-stammeadjektiver.
o Undtagelser i oldnordisk: Kortstavelsestypen viser sit -j-, hvis endelsens vokal er -a
eller -u, f.eks. m.nom.sg. miþr, m.akk.sg. miþian.
o Undtagelser i oldengelsk: M.nom.sg. -e, og n.sg. -e, n.pl. -u, f.nom.sg. -u.
o Undtagelser i oldsaksisk og oldhøjtysk: M./f.nom.sg. -i, n.sg./pl. -i.
I- og u-stammer:
 Findes kun bevaret i gotisk, f.eks. hrains ”
sådan i ganske få former:
96
” g hardus ”hå d”, h
d kun bøjes som


o I-stammeadjektiver på gotisk: M.nom.sg.: hrains, m./n.gen.sg. hrainis, f.nom.sg.
hrains, n.sg.: hrain, hrainjata, øvrige former: hrainj-.
o U-stammeadjektiver på gotisk: M.nom.sg.: hardus, f.nom.sg. hardus, n.sg.: hardu,
hardjata, øvrige former: hardj-.
o Alle øvrige former bøjes som j /jō-stammeadjektiver, f.eks. m.akk.sg. hrainjana
eller hardjana.
I nord- og vestgermansk er de overgået til ja- g jō… g jæld
g d l g ō-stammerne.
Rest af u-stammeadjektiv i vestgermansk: oe. feolu, os. filu, oht. filu ” g ”
Adjektiver: Svage
an-stammer; maskulina og neutra:
PIE
Urgerm.
nom.sg.
-ō(n)
-ō
-ē(n)
-ē
-ō
akk.sg.
gen.sg.
lok.sg.
nom.pl.
akk.pl.
gen.pl.
instr.pl.
n.sg.
n.pl.
- -en-es
-on-es
-en-i
-on-es
- -on-ō
-i-s-ō
-on-bhis
-ō (koll.)
(-ō -eh2)
ō -stammer; feminina:
PIE
nom.sg.
-ō(n)
akk.sg.
-ō gen.sg.
-ō -es
lok.sg.
-ō -i
nom.pl.
-ō -es
akk.pl.
-ō gen.pl.
-ō -ō
-i-s-ō
instr.pl.
-ō -bhis
-ōN
N
-anu
-iniz
-aniz
-ini
-aniz
-anunz
-anōN (?)
-izōN (?)
-anmiz
-ōN
-ō ō
Urgerm.
-ōN
-ō N
-ō z
-ō
-ō z
-ō z
-ō ōN (?)
-izōN (?)
-ō iz
Got.
ON
OE
ǥōda
OS
blindo
OHT
blinto
spaka
ǥōdan
blindo/an
blinto/un
blinte/in
= akk.sg.
= n.pl.
ǥōdan
ǥōdan D
ǥōdan
blindo/e/an
blindo/e/anD blinte/inD
blindon
blinto/un
= n.pl.
= nom.pl.
= nom.pl.
= n.pl.
ǥōdena ō -)
ǥō ra
ǥōdum
ǥōde
ǥōdan
blindono ō -)
OE
ǥōde
ǥōdan
ǥōdan
ǥōdan D
ǥōdan
ǥōdan
ǥōdena
ǥō ra
ǥōdum
OS
blinda
blindun
blindun
blindun D
blindun
blindun
blindono
spake
blinda
blindan
blindins
blindin D
blindans
blindans
blindane
= akk.sg.
blindam
blindo
blindona
spǫkom
spaka
pǫko
Got.
blindo
blindon
blindons
blindon D
blindons
blindons
blindono
ON
spaka
pǫko
= akk.sg.
= akk.sg.
pǫk
= f.nom.pl.
= f.nom.pl.
pǫkom
blindom
97
blindo/un
blinda
blindu/on
blindon
= nom.pl.
l
ō
ō )
l ō ō
blinta
blintu/on
OHT
blinta
l ū
l ū
l ū D
l ū
l ū
l ō
l
ō
)
Bemærkninger:
 Som udgangspunkt identiske med de substantiviske n-stammer.
o Oldnordisk har dog generaliseret n.pl. og f.nom./akk.pl. -o til alle former i
nominativ, akkusativ og genitiv pluralis.
o Oldengelsk gen.pl. hedder dog hyppigere -ra (analogisk fra de stærke adjektiver).
 Præsens participier, komparativer og ordenstallet fruma ”fø ” øj
f
ī stammer (typen: got. managei, j f
f ) g kk
ō -stammer.
 Svage adjektiver til stærke ja-/jō-, i- og u-stammeadjektiver laves som jan-/jō -stammer:
o got. midjis (ja-/jō-st.)  midjan-/
jōn- (n-st.).
o got. wilþeis / ō-st.)  wilþjan-/w lþjōn- (n.st.).
o got. hrains (i-st.)  hrainjan-/ ra njōn- (n-st.).
o got. hardus (u-st.)  hardjan-/ ar jōn- (n-st.).
Adjektiver: Participier
Præsens participium:
 Et participuim er verbets adjektiviske form og må derfor også deklineres som et adjektiv.
 I germansk kunne participier nok både deklineres som stærke og som svage adj k
…
 …
dp æ
p cp
fkd
g f
kl
g
d d ,j f f k
situationen i gotisk:
o Kun m.nom.sg. af de stærke former har overlevet.
o Ingen forskel i brug på den stærke og den svage m.nom.sg-form.
Stærke præsens participier (angives her kun i nom.sg.)
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
m.sg.
-nt-(s)  -nd-az
gibands
-nd-ijaz
ǥifende
f.sg.
-nt-ih2  -nd-ō
-nd- jō
ǥifendu/o
N
n.sg.
-nt 
-nd-ija
ǥifende
-nd-at +p.?
OS
OHT
g ƀ d
g
g ƀ d
g ƀ d
gebantiu
Svage præsens participier (angives her kun i nom.sg.)
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
m.sg.
-nt-(s)  -nd-ō
ǥifenda
g ƀ d /
-nd-ē
gefande
N
-nd-ō
gibanda
N
f.sg.
-nt-ih2  -nd-ī
gibandei
gefande
ǥifende
g ƀ d
N
-nd-ō
n.sg.
-nt 
-nd-ōN
gibando
gefanda
ǥifende
g ƀ d
... bøjes i øvrigt som det svage adjektiv, jvf. dog herunder
98
g
ē
ӡ
OHT
gebanto
gebanta
gebanta
Bemærkninger:
 Gotisk har kun m.nom.sg. i den stærke form; resten af paradigmet er kun svagt.

d
g p cp d
d f ī -stammerne g kk d f ō -stammerne.
 I vestgermansk er participiet overgået til hhv. en ia-/ ō-stamme (stærk) og ian-/ī -stamme
(svag), sidstnævnte dog ikke i oldhøjtysk.
Præteritum participium:
 Deklineres stærkt og svagt som almindelige adjektiver.
 For stammedannelsen se endvidere under afsnittene om verber.
Adjektiver: Komparation
Der er fire komparationstyper på germansk:
 Komparativ *-iz-an- (svag); superlativ *-is-ta(n)- (stærk og svag).
o Hyppigste type i gotisk, men der er tæt løb mellem denne og den næste type.
o Bruges i nordvestgermansk først og fremmest ved ja-/jō-stammeadjektiver.
o Delvis indoeuropæisk arv, dvs. germ. *-is-/*-iz- < ie. *-is-, som er nultrin af
komparativsuffikset ie. *- es-/*- os-, jvf. f.eks. lat. magis.
o Parallel type med tilføjet n-suffiks i græsk, f.eks. gr. κακίων ” æ ” < *-is-ōn).
 Komparativ *-ōz-an- (svag); superlativ *-ōs-ta(n)- (stærk og svag).
o Hyppigste og mest produktive type i nordvestgermansk.
o Måske opstået som en kontamination af aflydstyperne ie. *-is- og *- ōs-, jvf. f.eks.
lat. a ōre < ie. * ag- ōs- .
o Alternativt generaliseret til adjektiverne fra adverbier på germ. *-ō (< ie. *-ō , abl.).
 Komparativ *-um-an- (svag); superlativ *-um-ista(n)- (stærk og svag).
o Begrænset på germansk til ni lokaladjektiver, jvf. got. auhuman- ”høj ”, fruman”f g , dl g ”, aftuman- ” æ , følg d ”, iftuman- ” æ , følg d ”,
innuman- ” d ”, hleiduman- ”
”, *speduman- ” d ”, *hinduman- ” g ”
o Oprindelig var denne komparativform i sig selv gammel superlativform til adjektiver
med komparativ på ie. *-(t)ero-, dvs. ie. *- t
o-, jvf. skt. -tama-, gr. -τατος, lat. (t)imus (samt et element i lat. -issimus).
 Uregelmæssig komparation (suppletion), jvf. nedenfor.
Ligesom ved præsens participium dannes femininum af komparativen ikke med germ. *-ōn- men
med germ. *-īn-.
Adverbier kompareres (gradbøjes) enten med germ. *-iz eller *-ōz, som vel er n.akk.sg. af de
p ll ll dj k
k k p
ff k
f …d g d
-stammeudvidelsen.
99
Typen germ. *-izan-, *-ista- (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
alle
typer
alle
typer
Positiv
manags
Komparativ (-is-on-)
-izanmanagiza
Superlativ
-is-to-istamanagists
ON
langr
lengre
lengstr
OE
l ǥ
l ǥ
l ǥ
OS
lang
lengiro
lengist
OHT
lang
lengiro
lengist
Typen germ. *-ōzan-, *-ōsta- (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
alle
typer
alle
typer
Positiv
arms
Komparativ -ōz armoza
Superlativ
-ō armosts
ON
spakr
spakare
spakastr
OE
earm
earmra
earmost
OS
liof
l ƀ
l ƀ
OHT
liob
l ō
l ō
Suppletion: germ. *gō a- ”g d” (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
Positiv
gōd goþs
Komparativ batizanbatiza
Superlativ
batistabatists
ON
gōþ
betre
beztr
OE
ǥōd
bet(e)ra
bet(e)st
OS
gōd
betera
bezt
OHT
guot
ӡӡ
ӡӡ
Suppletion: germ. *ubila- ” d, l , då l g” (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
Positiv
ubilaubils
( ll , ā d ) yfel
Komparativ wersizan- waírsiza
verre
wyrsa
Superlativ
wersista- *waírsts
verstr
wyrrest
OS
ƀl
wirsa
wirsist
OHT
ubil
wirsiro
wirsist
Suppletion: germ. *mikila- ”stor, megen” (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
Positiv
mikilamikils
mikell
Komparativ maizanmaiza
meire
Superlativ
maistamaists
mestr
OE
micel
ā
st
OS
mikil
ē
ēt
OHT
mihhil
ēro
meist
Suppletion: germ. *līt la- ”l ll ” (kun i m.nom.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
Positiv
lī l leitils
Komparativ minnizan- minniza
Superlativ
minnista- minnists
OE
lȳ l
l
)
l )
OS
luttil
minnera
minnist
OHT
luzzil
minniro
minnist
100
ON
lī ll
minne
minztr
Numeraler
Kardinaltal:
1, m.nom.sg.
PIE
ós
2, m.nom. d
)
d
d
d
)
H (?)
Hi (?)
2, m.akk.
2, f. n./a.
2, n. n./a.
2, gen.
d H-…
h
2, dat.
d
…
3, m.nom.
é
3, m.akk. trins
3, f.nom.
é
3, f.akk.
trins
3, n. n./a.
3, gen.
trih2 
ō
3, dat.
4
5
6
7
tribhis
kw ō es
pénkwe
)éks
p 
8
9
10
ok
)
é 
dék (t)
Urgerm.
Got.
ON
OE
ainaz
ains
einn
ā
twai
twai
tveir
twainai
wēg
=
nom.
twanz
twans
ā
wō
twos
wā
twai
wā
wō (n.pl.)
twa
wō (m.du.)
tvau
N
w jjō
twaddje
tveggia
wēǥ )a
twaimiz
twaim
tveim(r)
w /ā
þrijiz > -īz *þreis
þī
þī
= nom.
þrinz
þrins
þ ā
þrijiz > -īz *þreis
þ jōz ō-)
þ ā
þē
þrinz
þrins
þ jōz ō-)
þ ā
þē
þ jō
þrija
þ ū
þē
N
þ jō
þrije
þriggia
N
þ jōzō ō-)
þē
þrimiz
þrim
þrim(r)
þrim
fedwō iz
fidwor
fjō
fē w
fimf
fimf
fimm
fīf
sehs
saíhs
sex
sies
sibun
sibun
siau
seofon
OS
ē
OHT
ein
wē
zwē
= nom.
= nom.
wō, wā
wē
zwā, zwō
zwei
tweio
wē
thria
zweio
zweim
dī
= nom.
= nom.
threa
dī
threa
thriu
-
dī
driu
dī
thrim
fiuwar
fīf
sehs
ƀ
drim
fior
fimf, finf
sehs
sibun
(anal.)
11
12
-
20
30
40
50
60
-
ahtōu
ahtau
ā
eahta
ahto
niwun
niun
ī
ǥ
nigun
tehun
taíhun
ī (anal.) ī , ȳ
tehan
tehan
ain-libiainlif
ellefo
endleofan
ll ƀ
twa-libitwalif
tolf
twelf
twelif
... bøjes i øvrigt begge som i-stammer (i yderst begrænset omfang)
2 tigiwiz
twai tigjus
tuttugu
wē ǥ
wē g
3 tigiwiz
*þ
…
þī g
þī ǥ
hī g
4 tigiwiz
fidwor t...
fō
... fē w ǥ
fiortig
5 tigiwiz
fimf tigjus
fimtigi
fīf ǥ
fīf g
6 tigiwiz
saíhs tigjus
sextigi
x ǥ
secstic
101
ahto
hiun
zehan
einlif
zwelif
zweinzug
d īӡӡ g
fiorzug
finfzug
sehszug
70
80
90
100
(d)k
110
120
-
1.000
-
ó
7- ēh
8- ēh
9- ēh
hundahundarada10- ēh
11- ēh
hundarada12- ēh
þū d ō-
sibuntehund
ahtautehund
niuntehund
hund
siau tiger
ā
g
ī g
ī
d
f
ǥ
h d h ǥ
h d ǥ
ǥ
hund
hundred
hund ē
ǥ
g
taíhuntehund
þū
h d
ellefo t...
hundraþ
h
þū
þū
d
d dl f
ƀ
ahtahtoda
nigonda
hund
hunderod
sibunzo
ahtozo
hunt
hundert
zehanzo
ǥ
h d w lf ǥ
d
thūsundig,
thūsint
dū
ū
,
Bemærkninger:
 Tallene 1-4 var deklinable i indoeuropæisk og germansk:
o 1: Bøjes som d
æ k dj k
/ō-stamme), jvf. ovenfor.
o 2 Bøj
d
æ k dj k
pl l
/ō-stamme) undtagen i genitiv.
Indoeuropæisk havde dualisformer her, hvilket stadig afsløres i netop genitiv.
o 3: Bøjes som en i-stamme i pluralis, jvf. ovenfor.
o 4: Næsten altid indeklinabel på gotisk (dog én gang dativ fidworim). Kun oldnordisk
har bevaret fuld bøjning (angives ikke her).
 T ll ”1” d
på d f k ll g åd
d d
pæ k p g L g
g m.
*aina- dannes også lat. ūnus (olat. oinos), oir. óen, lit. víenas, lett. viêns, opr. ains og oks.
n til ie. *o nó-. Andre afledninger til samme rod er av. aēuua- ” ”, opers. aiva- (< ie.
*o uo-) og skt. eka- (< ie. *o ko-). En helt anden rod findes derimod i gr. εἷς, μία, ἕν (< ie.
*sem-s, *sm-ih2, *sem) og arm. mi.
 Oldsaksisk twēne og oldhøjtysk zwēne er derimod formodentlig gamle distrubutivadjektiver
ie. * uo -no ” h ”, j f l bīn . Oldengelsk twēǥen endvidere efter beǥen ” gg ”
 Gen.sg. germ. *twajjōN får muligvis sin Verschärfung fra endelsen i ie. *-o- h1-o-h3-s
(gen.du.) eller *-o- 1-o-h3-u (lok.du.).
 Bemærk germ. *f i stedet for forventet *hw i germ. *fimf < ie. *pénkwe ”5”… g
l g
w
w
hermed germ. *fe wōr  *h e wōr < ie. *k etu
”4”
 Bevaret nasal i 7, 9 og 10 tyder på, at der engang har været en ekstra konsonant til at
beskytte nasalen mod bortfald. Denne stammer nok oprindelig fra 10, jvf. ie. *dék (t),
h f d
fø
l g k l7 g9 G
k*
”7” jk d g g å æ
opstået ved metatese, dvs. ie. *sept  præ-germ. *sep t > germ. *sibun.
 For tallene 11-12 jvf. den parallelle og beslægtede dannelse i lit. vienúolika ”11”, dvýlika
”12”, trýlika ”13” < *-likwa- (til roden ie. *le kw- ” f l d ”)… d ” -efterladt”, ” f l d” c, å
æll
l 10
 Tallene 13-19 dannes ved hjælp af en sammensætning af grundtallene 3-9 plus germ.
*tehun ”10” Af d
h gotisk: fidwortaíhun ”14”, fimftaíhun ”15” l
fd
d
germanske sprog har former, der afviger en lille smule.
102






Tiermarkøren germ. *tigiwiz er en maskulin u-stamme i pluralis, dvs. grundformen er germ.
*tigus. I gotisk og delvis i oldnordisk står denne som selvstændigt ord, medens den ellers
danner kompositum med talordet.
Hvad der ligger bag tallene 70-120 i de germanske sprog (på nær oldnordisk), er meget
omstridt, og det ser ikke ens ud i alle sprogene. Szemerényi forestiller sig følgende i hvert
fald for gotisks vedkommende:
o Det indoeuropæiske system overlever nogenlunde i 70-90, jvf. ie. *sept komt,
*oktōkomt, *neunkomt > germ. **seftunhand, **a tō an , **newunhand.
o Også de tidligere dekader (20-50, men ikke 60) havde på indoeuropæisk lang vokal
foran ie. *komt, f.eks. *penkwēkomt ”50”, g d h d d g å p d l g
germansk, f.eks. germ. **f fē an ”50”
o Først germ. **-hand > *-hund
l g
d d f ”100”
o Den nye endelse germ. *-ē un blev sat på 60, der udmærkede sig ved ikke at have
et element mellem grundtallet og *-hand/hund, dvs. germ. **sehshand/sehshund 
*se sē un .
o Herfra spredtes germ. *-ē un videre til tallene for 70-100, men den nye form germ.
*seftun-ē un ”70” virkede underlig i forhold til grundtallet germ. *sibun, hvorfor
det blev ændret til *sebunt-ē un , der så blev reanalyseret som *sebun-tē un .
 BSSH: Jeg forestiller mig kronologien lidt anderledes, men pyt med det!
o Nu var suffikset germ. *tē un født og blev overført til alle tallene i rækken 70-120.
o De laverede dekader (20-60) dannedes allerede eller blev senere dannet ved hjælp af
germ. *tigiwiz, jvf. ovenfor.
o For de vestgermanske former forestiller Szemerényi sig analogi ud fra germ.
*a tō un ”80”
d l
l g ,f k
f *-hund i oldhøjtysk.
BSSH: Kunne man måske forestille sig, at got. -tehund direkte fortsætter en indoeuropæisk
ll
k dæ g
k) ddh -form germ. *tē un a- < ie. * ēk t-ó-…?
Forventet gotisk taíhuntehund ”100” f k
k é g g, h
df
g
taíhuntaíhund forekommer tre gange; velsagtens pga. intern analogi (fjernassimilation).
Tallene 200-900 d
d pl l f g
*h d ”100”, der er neutrum. Såfremt
talordet kan bøjes, står også det i n.pl., jvf. f.eks. got. twa hunda ”200”, þrija hunda ”300”
Tallet 1.000 dannes forskelligt i de indoeuropæiske sprog:
o Germansk har *þūsun ō- (femi
ī/ ō-stamme). Roden er formodentlig ie. *teu 2” æ
æ k, æ
, k ”, j f k t vīt ”er stærk”, l tū or ” l ”
Suffikset *-und- kan enten være en indoeuropæisk nt-stamme, dvs. ie. *tuh2s-nt-ih2,
eller af germ. *hunda- < ie. *(d)k tóm, dvs. germ. *þūs-hund- ō- ” æ k/
100”
o Baltoslavisk har en formation, der ligner den germanske meget, jvf. lit. tūkstant s og
oks. tysę ta.
o Indoiransk, græsk og latin bruger en afledning til roden ie. *ĝhes-r- ”hånd”, nemlig
*ĝhes-lo-, d ” hå df ld”, j f k sahásra (< ie. *s -ĝhes-lo-), av. azaŋrəm, gr.
(forskellige dialekter) χιλιοι, χειλιοι, χελλιοι, χηλιοι (< ie. *ĝhes-li o-) og lat. mīlle (ie.
*s īksli (n.sg.)  ie. *s īkslī (n.pl.) < *sm-ih2 ĝhsl-ih2).
103
Ordenstal:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
PIE
p- H p -istoh2en-tero- kw -tópenkw-tók -tóp -óok - -ódek -ó?
?
Urgerm.
frumanfuristaairistaanþaraþridjanfiwordanfimftansehstansibundanahtaudanniwundantehundanainliftantwaliftan-
Got.
fruma
ON
anþar
þridja
fimfta
saíhsta
ahtuda
niunda
taíhunda
-
fyrstr
OE
forma
fyrest
annarr
þriþe
fō þ
fimte
ē
siaunde
ā
ī d
ī d
ellefte
tolfte
ōđ
þridda
fē đ
fīf
siexta
f đ
h đ
ǥ đ
ē đ
enlefta
twelfta
OS
formo
furisto
ē
ōđ
þriddio
f đ
fīf
sehsto
sivondo
ahtodo
nigunda
tehando
ellifto
-
OHT
furisto
ē
andar
dritt(i)o
feordo
fimfto
sehsto
sibunto
ahtodo
niunto
zehanto
einlifto
zwelifto
Bemærkninger:
 Ordenstallet germ. *anþara- ” d ”
g
gå
d f
p
,j f g ål
añtras ” d ” g l alter ” d ” d d g
l d g fd
f
g l alius).
 Ordenstallene fra 4 og opefter dannes med suffikset ie. *-tó- > germ. *-da-.
 Alle ordenstal bøjes som svage adjektiver, dvs. som n-stamme, på nær germ. *anþara” d ” gg
*furista- og *airista- ”fø ” d k
øj
åd æ k g
g)
o NB: germ. *fruman- ”fø ” øj
h
f ld på g k) f
ī - og
kk
ō -stamme.
 Gotisk har ud over disse også fimfta-taíhunda ”f
d ”
Sluttelig har germansk et slags numerale germ. *bai ” gg ” < *bho-, jvf. f.eks. skt. ubhá- (du.)
” gg ” og oks. oba ” gg ”
 Gotisk: Dels direkte attesteret som sådan (m.nom.pl. bai, m.akk.pl. bans, m.dat.pl. baim,
n.nom./akk.pl. ba), dels i den pronominale afledning bajoþs ”
gg , I gg , d
gg ”
 Nordvestgermansk: Sat sammen med det demonstrative þa-pronomen, dvs. germ. *bai-þai
”d
gg ” jvf. da. både, eng. both, ty. beide.
Verber
Germansk har lavet det store indoeuropæiske sammensurium af verbalklasser om til faste og
gennemskuelige systemer ud fra primært lydlige kriterier. På den måde har germansk fået fire
overordnede verbalklassetyper, der kan konjugeres i alle personer, numeri, tempora, modi og
diateser samt alle infinitte former:
 Stærke verber:
o 7 underklasser.
104



o Verbernes tilhørsforhold bestemmes af verbalrodens fonotaktiske forhold (struktur).
o Fortsætter de indoeuropæiske tematiske verber (typen ie. *bher-e-ti).
o Præteritum < ie. perfektum med dertil hørende aflyd.
Svage verber:
o 4 underklasser (nordvestgermansk kun 3 underklasser).
o Verbernes tilhørsforhold afgøres af den indoeuropæiske stammeklasse og den
dermed forbundne funktion.
o For æ
ll
d
æ d )d d
pæ k -/ -verber, kausativer,
stativer, denominale faktativer (typen ie. *-eh2 e-)) og nasalpræsentier.
o Præteritum er en innovation med tilføjelse af et dentalt element.
Præteritopræsentiske verber:
o Præsensstammen dannes som stærkt præteritum (dvs. ie. perfektum), medens
præteritumstammen dannes som svagt præteritum uden bindevokal mellem
verbalstamme og suffiks.
o Typisk har de modal semantik, f.eks.:
 germ. *kann/kunnum ”k
”
 germ. *skal/skulum ” k ll ”
 germ. * ōt/ ōtu ” å ”
 germ. *mah/mugum ” å ”
 germ. *þarf/þurbum ” d ”
 germ. *dars/durzum ” d ”
o …
d
g å kk -modalverber i gruppen, f.eks.:
 germ. *wait/witum ” d ”
 germ. *aih/aigum ” j , h ”
 germ. *ann/unnum ” l k ”
Uregelmæssige og suppletive verber:
o ”R d k
” d k seks verber.
o Fortsætter indoeuropæiske rodpræsentier... eller rettere de fem, der helt eller delvis
har overlevet som sådan i germansk.
 Det sjette (got. iddja ”g k”,
ēo e ”g k”) h
d h
Endvidere har germansk reduceret det indoeuropæiske bøjningssystem betragteligt, således at der
kun eksisterer:
 Ingen aspekter (se dog nedenfor under tempora), l
…
o Flere forskere opererer imidlertid med imperfektivisk og perfektivisk aspekt i gotisk,
jvf. f.eks. Lambdin (grundbogen).
o Ofte perfektivisk aspekt i forbindelse med præfikser, især præfikset germ. *ga-:
 Gotisk: so swalt ”h
d dø”
so gaswalt ”h død ”
 Vestgermansk: Præteritum participium dannes med dette præfiks (dog
valgfrit på oldengelsk), jvf. f.eks. oht. giboran ”fød ”
105




o Præfikset germ. *ga- < ie. *ko(m)-, jvf. lat. co-, com-, cum “
-,
” gg
κοινός ”fæll ”, g d
g d yd g f d
gå g
k, f k g
gamains (idj ) ”fæll ” ~ l co ūn s ”fæll ”
 Det pef k
p k k l l g åf
å ål d , j f ”
-,
”
noget, der omfatter mange/meget eller alt/alle, dvs. en slags fuldendelse!!!
o Ud over ovennævnte kommentarer vil vi ikke gå nærmere ind på dette!
2 tempora: Præsens og præteritum (< ie. præsens og perfektum).
3 modi: Indikativ, imperativ og konjunktiv/optativ (< ie. indikativ, imperativ og optativ).
2 diateser: Aktiv og mediopassiv (< ie. aktiv og medium).
o Mediopassiv overlever kun i gotisk samt fragmentarisk i oldnordisk og oldengelsk.
o Oldnordisk har dog lavet en ny mediopassiv ud fra en gammel perifrase med aktiv
verbalform plus refleksivt pronomen.
3 infinitte former: Infinitiv, præsens participium (aktiv) og præteritum participium (passiv).
o Den (grundlæggende aktive) infinitiv kan på gotisk oversættes både aktivt og
passivt, jvf. sammenligninger med den græske originaltekst.
o Vestgermansk har en fjerde infinit form: Gerundium, dvs. kasusbøjet infinitiv.
Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum)
Skema over de stærke verbers hovedformer i enkeltsprogene:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
- -īgreipan
g īp
- -aigraip
greip
I
-i-igripum
gripom
-i-igripans
gripenn
- -iubiudan
ōþ
- -aubauþ
bauþ
II
-u-ubudum
buþum
-u-u- (> -o-) budans
boþenn
-eRC-eRCbindan
binda
-oRC-aRCband
batt
III
-RC-uRC
bundum
bundom
-RC-uRC
bundans
bundenn
-eR-eRbaíran
bera
-oR-aRbar
bar
IV
h1e-h1R-ēRberum
-R-uRbaúrans
borenn
CeT-eTlisan
lesa
CoT-aTlas
las
V
h1e-h1T-ēTlesum
l
CT- 
-eTlisans
lesenn
106
OE
g īp
g āp
gripon
gripen
ē d
ē d
budon
boden
bindan
ba/ond
bundon
bunden
beran
bær
boren
lesan
læs
l
lesen
OS
g īp
G ēp
gripun
gi-gripan
biodan
Bōd
budun
gi-bodan
bindan
Band
bundun
gi-bundan
Beran
Bar
Bā
gi-boran
Lesan
Las
Lā
gi-lesan
OHT
g īf f)
greif
griffum
gi-griffan
beotan
ō
butum
gi-botan
bintan
bant
buntum
gi-buntan
beran
bar
Bā
gi-boran
Lesan
Las
Lā
gi-leran
VI
VII
-ə-afaran
fara
faran
Faran
Faran
He-HoC- -ōfor
fō
fō
ō
Fuor
h23e-h23C- -ōforum
fō
fō
ō
Fuorum
-ə-afarans
farenn
faren
gi-faran
gi-faran
Ingen attesterede former; se nedenfor under de reduplicerede stærke verber
Man angiver normalt fire hovedformer af verbet, ud fra hvilke man kan slutte alle andre former:
 Infinitiv (heraf alle former i præsens indikativ, præsens konjunktiv/optativ, imperativ og
præsens participium).
 Præteritum 1.sg. (heraf alle øvrige former i præteritum singularis).
 Præteritum 1.pl. (heraf alle øvrige former i præteritum dualis, pluralis og konjunktiv).
 Præteritum participium (kun denne form).
I kl




ī, , , ) d flyd f -diftong:
Infinitiv: *CeiC-anaN > * ī anaN, f.eks. germ. *grīpanaN (oftest blot citeret som *grīpan).
Præteritum 1.sg.: *CaiC, f.eks. germ. *graip.
Præteritum 1.pl.: *CiC-um, f.eks. germ. *gripum.
Præteritum participium: *CiC-ana-, f.eks. germ. *gripana- (> *grepana-  *gripana-).
II klasse (iu, au, u, u) med aflyd af u-diftong:
 Infinitiv: *CeuC-anaN > *CiuCanaN, f.eks. germ. *tiuhanaN (oftest blot citeret som *tiuhan).
o Undtagelse: Nultrin i roden i got. galūkan – galauk – galukum – galukans ”l kk ”.
 Præteritum 1.sg.: *CauC, f.eks. germ. *tauh.
 Præteritum 1.pl.: *CuC-um, f.eks. germ. *tugum.
 Præteritum participium: *CuC-ana-, f.eks. germ. *tugana- (> *togana-).
III klasse (eRC, aRC, uRC, uRC) med aflyd af r, l, m, n foran (eller sjældne gange efter) konsonant:
 Infinitiv: *CeRC-anaN, f.eks. germ. *bindanaN (oftest blot citeret som *bindan).
 Præteritum 1.sg.: *CaRC, f.eks. germ. *band.
 Præteritum 1.pl.: *CuRC-um, f.eks. germ. *bundum.
 Præteritum participium: *CuRC-ana-, f.eks. germ. *bundana-.
 NB: Også mønstret ReC, RaC, RuC, Ruc eksisterer i denne klasse.
IV klasse (eR, aR, ēR, uR) med aflyd af r, l, m, n foran vokal:
 Infinitiv: *CeR-anaN, f.eks. germ. *beranaN (oftest blot citeret som *beran).
o Undtagelse: Nultrin i roden i got. trudan – traþ – trudum – trudans ” æd ” g g
wulan – wal – wulum – wulans ”
”, j f yp
k tudáti ” ød , k
”
Samme type i on. troða ” æd ”, d
g
kh l
l g k *tridan-.
 Præteritum 1.sg.: *CaR, f.eks. germ. *bar.
 Præteritum 1.pl.: *CēR-um, f.eks. germ. *bērum.
 Præteritum participium: *CuR-ana-, f.eks. germ. *burana- (> *borana-).
107
V kl




T, T, ēT, eT) med aflyd af vokal foran ikke-sonantisk konsonant:
Infinitiv: *CeT-anaN, f.eks. germ. *lesanaN (oftest blot citeret som *lesan).
o Undtagelse: -/ -præsens i got. bidjan – baþ – bedum – bidans ” d ”
o Undtagelse: ne-/no-præsens i got. fraíhnan – frah – frehum – fraíhans ”spørge”
Præteritum 1.sg.: *CaT, f.eks. germ. *las.
Præteritum 1.pl.: * ēT-um, f.eks. germ. *lēzum.
Præteritum participium: *CeT-ana-, f.eks. germ. *lezana-.
VI kl
, ō, ō, ) d flyd f l g , d
lg
f å g f d
pæ k l y g l
N
N
 Infinitiv: *CaC-ana , f.eks. germ. *farana (oftest blot citeret som *faran).
o Undtagelse: -/ -præsens i got. fraþjan – froþ – froþum – fraþans ”f
å” g k
andre verber, jvf. Lambdin s. 93.
o Undtagelse: ne-/no-præsens i got. standan – stoþ – stoþum – *staþans ” å”
 I flere germanske sprog er nasalinfikset fra præsens overgået til de øvrige
former, f.eks. oht. stuont (præt.) ved siden af stuat; og oe. stonden, os. astandan, oht. gi-stantan (ptc.).
 Præteritum 1.sg.: * ō , f.eks. germ. *fōr.
 Præteritum 1.pl.: * ō -um, f.eks. germ. *fōrum.
 Præteritum participium: *CaC-ana-, f.eks. germ. *farana-.
VII kl





ē, ō, ō, ē)
Infinitiv: * ē -anaN, f.eks. germ. *lētanaN (oftest blot citeret som *lētan).
Præteritum 1.sg.: *Ce- ō f.eks. germ. *le-lōt.
Præteritum 1.pl.: *Ce- ō -um, f.eks. germ. *le-lōtum.
Præteritum participium: * ē -ana-, f.eks. germ. *lētana-.
NB: VII klasse altid har bevaret reduplikation i præteritum. Dette forhold fortsættes kun i
gotisk, hvorimod nordvestgermansk har erstattet både reduplikations- og rodstavelsen med
germ. *ē2. For mere om disse se næste afsnit herunder.
Skema over hovedformerne i urgermansk:
I
II
III
Infinitiv
> ī)
eu (> iu)
eRC
Præt.1.sg. ai
au
aRC
Præt.1.pl. i
u
uRC
Præt.ptc. i
u
uRC
IV
eRV
aRV
ēRV
uRV
V
eT
aT
ēT
eT
VI
a
ō
ō
a
VII
ē
ō (+ red.)
ō (+ red.)
ē
Stammeformernes forhistorie:
 Infinitiv:
o germ. *e (ei, eu, eRC, eRV, eT) < ie. *e, jvf. typen ie. *bhéronom (verbalsubstantiv)
samt endvidere *bhéreti (tematisk præsens).
o germ. *a < ie. *ə1/2/3.
108




Præteritum 1.sg.:
o germ. *a (ai, au, aRC, aRV, aT) < ie. *o, jvf. typen ie. *kwe-kwór-h2e eller *le-l ph2e (perfektum).
o germ. *ō < ie. *He-HoC-, jvf. typen ie. *h3e-h3ór-h2e (perfektum).
Præteritum 1.pl.:
o germ. *i < ie. *i (nultrin af *e ), jvf. typen ie. *le-lip-mé (perfektum).
o germ. *u < ie. *u (nultrin af *eu).
o germ. *uR (uRC) < ie. * (nultrin af *eR), jvf. typen ie. *kwe-kwr-mé (perfektum).
o germ. *ē (ē
ēT) < ie. *h1e-h1C-, jvf. typen ie. *h1e-h1d-mé (perfektum).
 Samme type i lat. præs. e ō ” p ”, perf. ē ī ”h p ” ’
 Bemærk endvidere paralleliteten i perfektumtypen skt. papát- / pet- ( *papt-) ”f ld ” ll k sasád- / sed- (< *said- < *sazd- < *sa-sd-) ” dd ”
o germ. *ō < ie. *h2/3e-h2/3C-, jvf. typen ie. *h3e-h3r- (perfektum).
 Samme type i lat. perf. ō ī ”h d ”
o germ. *i < ie. *i (nultrin af *e ).
o germ. *o/*u < ie. *u (nultrin af *eu).
o germ. *oR/*uR (uRC, uRV) < ie. * (nultrin af *eR), jvf. typen ie. *bhr-onó- (adj.).
o germ. *e (eT) < ie. *CeC-onó-  *CC-onó- (adj.) med analogisk fuldtrin.
o germ. *a < ie. *ə1/2/3.
VII klasse: Uklar forhistorie; muligvis rødder på ie. *Ceh1C-, men det er uklart, hvorfor
præcis denne type altid skulle have bevaret reduplikationen.
Bemærk endvidere grammatisk veksel i flere former (dog udlignet på gotisk):
 Eksempel: oht. lesan – las – lāru – gileran < germ. *lesan – *las – *lēzum – *lezana-.
 Årsag: Placering af oprindelig indoeuropæisk accent!
 Paradigme i indoeuropæisk: *lés-onom – *le-lós-h2e – *le-ls-mé – *l(e)s-onó-.
Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum)
Generelt om reduplicerede præterita i germansk:
 Altid reduplikation i VII klasse, men også i andre stammeklasser end denne.
o NB: Nogle forskere, bl.a. Lambdin (grundbogen), regner alle reduplicerede verber til
VII klasse, uanset hvilket form for aflyd eller mangel på samme de måtte udvise!!!
 Reduplikation bevaret i gotisk men forsvundet i nordvestgermansk, hvor der endvidere er
sket erstatningsforlængelse med *ē2-vokalisme, j f
f
d ”Lydlæ V k l
”
o Rester af reduplikation er dog bevaret i nordvestgermansk, jvf. nedenfor.
 Ikke nødvendigvis med samme aflyd som de reduplikationsløse (VII klasse)... og til tider
helt uden aflyd (I-VI klasse); de fleste af disse går tilbage til indoeuropæiske o-trinsformer!
109
Skema over de reduplicerede stærke verbers hovedformer i enkeltsprogene
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
OHT
-aihaitan
heita
hā
hē
h ӡ
-ai- / -ē2- haíhait
hē
hē , heht
Hē
h ӡ
I
-ai- / -ē2- haíhaitum hē
hē
hē
h ӡ
-aihaitans
heitenn
hā
gi-hē
gi-h ӡ
-auaukan
hlaupa
hlē p
hlōp
loufan
-au- / -ē2u aíauk
hl ōp
hlē p
hliop
le/iof
II
-au- / -ē2u aíaukum
hl ōp
hlē p
hliopun
le/iofum
-auaukans
hlaupenn hlē p
gi-hlōp
gi-loufan
-ahaldan
halda
healdan
haldan
haltan
-a- / -ē2haíhald
helt
hē ld
held
hialt
III
-a- / -ē2haíhaldum heldom
hē ld
heldun
hialtum
-ahaldans
haldenn
healden
gi-haldan gi-haltan
IV
Ingen attesterede former; se ovenfor under de ikke-reduplicerede stærke verber
-ēslepan
lā
l p
?
lāf
-ē- / -ē2saíslep
lē
lēp
?
sliaf
V
-ē- / -ē2saíslepum
lē
lēp
?
sliafum
-ēslepans
lā
l p
?
gi- lāf
-ōlō
lō
?
plōzz
ƕopan
sv.v.
-ō- / -ē2lē
lē
?
ƕaíƕop
VI
sv.v.
-ō- / -ē2lē
?
ƕaíƕopum lē
-ōlō
lō
?
k plōz
ƕopans
-ēletan
lā
l
lā
lāӡ
-ō- / -ē2laí-lot
lē
lē , leort
lē
l ӡ
VII
-ō- / -ē2laí-lotum
lē
lē on
lē
l ӡ
-ēletans
lā
l
gi-lā
gi-lāӡ
Bemærkninger:
 Særligt uforklarlige er de ikke-aflydende klasser I-VI. Der er to fremherskende teorier, jvf.
”Lexikon der indogermanischen Verben (LIV)”,
g
fd
p c l g d
o Vokalismen i perfektum
l g k
fø
lp æ
g
k…
men hvorfor?!? Umotiveret analogi.
o Særlig præsenstype ie. *Cé-CoC- (hvor kun betoningsforholdene er anderledes end i
perfektum ie. *Ce-CóC-)…
h f
d pl k
lsen så kun gået tabt i
præsensstammen og ikke i præteritumsstammen, som det ellers er kutyme? Desuden
f d d
på å d kl
flg ”LIV” k
g
k, h lk h ll kk
med til at styrke denne teori.
 Vestgermansk har muligvis ikke *-ē2- men snarere *-iu- (< *-ē2u-) i præteritum i klasse VI,
jvf. oe. blēot og den hos Braune/Mitzka nævnte form oht. *pleoӡ. De angivne oldhøjtyske
former af dette verbum stammer i øvrigt fra alemannisk.
110




Oldengelsk sl pan har i vestsaksisk svagt præteritum oe. sl pte.
Jeg har ikke kunnet finde oldsaksiske former for V og VI klasse i håndbøgerne.
I nordvestgermansk er det ikke muligt at se forskel på V og VII klasse. Krause sætter got.
(uf-)blesan til V klasse, men da kun formen uf-blesans (ptc.) er belagt, er det ikke til at sige,
om præteritum har heddet got. *baí-bles (V klasse) eller *baí-blos (VII klasse).
De oldhøjtyske former i VI klasse er alemanniske (St. Gallen, Schweiz).
Også rester af reduplikation i nordvestgermansk, f.eks.:
 oe. heht til ātan ”h dd ” ~ g hái-hait); oe. leolc til laikan ” p g ” ~ g *lái-laik);
oe. reord til r an ” åd ” ~ g raí-roþ); oe. leort  *leolt til l tan ”l d ” ~ g laí-lot)
 Måske oht. sterōӡ- til stōӡan ” ød ”, h g
*ste-staut-  *ste-saut- > vgerm. *stezaut> *steraut- > oht. sterōӡ-. Normalformen er oht. ste/ oӡ-.
 Lignende system i oldnordisk, hvor formerne dog overgår til svage præteritumsendelser:
o ”II” snūa (præs. snȳ ” ” < *snūan-) – snera (< *sne-z n ō) – snerom – snūenn.
o VI: rōa (præs. r ) ” ” < *rōan-) – rera (< *re-rō) – re/ørom (< *re-rōu ) – rōenn.
o VII: sā (præs. s ) ” å” < *sēan-) – sera (< *se-zō) – serom (< *se-zōu ) – sāenn.
o Herudover to analogiske, nemlig on. grōa – grera – grerom – grōenn ”g ”; g gnūa
– gnera – gnerom – gnūenn ”g d ”
Verber: Stærke (finitte former)
Præsens indikativ:
PIE
1.sg.
-ō
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
-e-si
-e-ti
- - /os
-e-t(h2)es
-e-tes
-o-me/os
-o-mesi
-e-te
(-o-te)
3.pl.
-o-nti
Urgerm.
-ō
-is
-iz
-iþ
-đ
-auz-ōz
-atVs
Got.
baíra
ON
ber
baíris
baíriþ
baíros
baírats
= 3.pl.
-amz
- ē
-iþ
-đ
-aþ
- đ
-anþ
-and
baíram
OS
biru
OHT
biru
biris
biris
biređ
-
bi đ
birid
-
birit
-
= 3.pl.
= 3.pl.
berr
= 2.sg.
= 3.pl.
OE
bere
beoru
bero
bires
berom
ē
bereþ
baíriþ
beret,ferit
đ
bera
baírand
111
đ
đ
berad
đ
bera(n)t
berant
Urnordisk:
 1.sg.: ǥ ƀu, wrītu.
 3.sg.: bariutiþ, barutz.
Bemærkninger:
 I oldengelsk er formerne bero og beoru dialektale, nemlig hhv. nordhumbrisk og mercisk,
medens der i saksisk og kentisk ses et meget tidligt eksempel på vokalneutralisering.
 Oldhøjtysk har også former som f.eks. 1.sg. bintu ”j g
d ”, h
-vokalen er analogisk
fra verber med let stamme, f.eks. oht. biru.
 Nordvestgermansk har i-omlyd i 2.sg. og 3.sg.; oldnordisk endvidere u-omlyd i 1.pl.
 At gotisk i 3.sg. (og 2.pl.) kan have bevaret den stemte form, vises i fraser som gibid imma =
gr. δώσει αὐτῶι ”g h ” ll baírid-uh ” g h
æ ”
o Imidlertid sker dette særligt i Lukas-evangeliet, der i forvejen er kendt for afvigende
retstavning, jvf. ovenfor.
 Oldnordisk har normalt overført 2.sg.-formen analogisk til 3.sg., men sidstnævnte er bevaret
i urnordisk samt yderst sparsomt i oldnordisk, f.eks. on. geriþ ”h gø ” < g
*garwjiþ.
Også i den nydannede mediopassiv er den gamle endelse bevaret, f.eks. on. bœtezk [ ø Itsk]
”h
yd ” < g
*bōt þ-s(i)k.
 Kun gotisk har bevaret dualis:
o Kun i 1.du. og 2.du. er attesteret. For 3.du. bruges altid formen fra 3.pl.
o Hvorvidt got. -ōs < germ. *-auz < *-awis/*-awas < ie. *-oues*/-ouos lydret, er svært
at sige. En anden mulighed er, at germ. *-auz  *-ōz i analogi med nominernes og
pronominernes endelse i nom.du.: germ. *-ō… ll
åk
l g
d
nom.pl. *-ōz?
o Gotisk 2.du. -ats har generaliseret o-vokalismen fra andre former, f.eks. 1.du.
 Oldhøjtysk 1.pl. -u ēs har lang vokal efter opt. 1.pl. *- ē. En parallel endelse findes i skt. masi, f.eks. skt. b arā as ” æ ” Bl.a. Hollifield foreslår, at der er tale om en perifrase
med et enklitisk pronomen, f.eks. germ. *berama(z) + *wéis > *beramaweis > beramais >
oht. bera ēs… d
l
fg
*-s i oprindeligt betonet enstavelsesord.
 I 2.pl. er temavokalvarianten ie. *-o- > germ. *-a- blevet generaliseret fra de øvrige
pluralisformer i flere sprog, enten helt eller delvist. For eksempel er den helt generaliseret i
vestgermansk *-aþ/*-ad, medens den manglende i-omlyd ved on. -eþ, oht. -et (f.eks. on.
fareþ, oht. faret) må skyldes indflydelse fra *-aþ/*-ad. En form med germ. *-iþ/*-id finder
vi derimod i oht. ferit (til faran) samt for de to parallelle former guidit og ga-sihit (alle tre
kun forekommende i Monseer-fragmentet). En anden mulig forklaring er, at endelsen rent
faktisk er germ. *-eþ/*-ed (< ie. *-e-te), der ikke bør bevirke i-omlyd, og ikke germ. *-iþ/*id (< ie. *-e-ti), der bør bevirke i-omlyd, jvf. oht. 3.sg. -it over for 2.pl. -et. I dette tilfælde er
Monseer-fragmentets former vanskelige at forklare. Den oldhøjtyske parallelform bera(n)t
er kun alemannisk, og i denne er det særligt tydeligt at se indflydelsen fra 3.pl.-formen.
 Oldengelsk og oldsaksisk 3.pl. -ađ < germ. *-anþ er en mulæighed, jvf. f.eks. germ.
*anþara- > oe. ōþer, os. ōđar. En anden – og hyppigere anført – mulighed er, at 3.pl. -ađ er
112
analogisk fra 2.pl. -ađ. Lydlovsforklaringen har dog den fordel, at det ikke er en så sjælden
form som 2.pl., der har spredt sig til resten af pluralis, men i stedet den noget hyppigere 3.plform… l g
d ø g
lfæld
ll
d pl l f
dlg
ppæ
indikativ. Samtidig opstår der et godt udgangspunkt for o-vokalismen i 2.pl i vestgermansk.
PIE
Urgerm.
1.sg.
- h1 -ajuN
- h1-m) -aiN
2.sg.
- h1-s
-aiz
- h1-si) -ais/-aiz
3.sg.
- h1-t
-ait
1.du.
- h1 - ē
-aiwē
2.du.
- h1-tes) -aitVs
= 3.pl.
3.du.
- h1 - ā
1.pl.
- h1 - ē
-aimē
- h1-me
-aim
2.pl.
- h1-te
-aiþ/- đ
3.pl.
(- h1-nt) -ain
(-ain-ē)
Got.
baírau
ON
bera
baírais
berer
baírai
baíraiwa
baíraits
= 3.pl.
OE
OS
OHT
bere
bere
bere
bere
ē
bere
ē
ē
ē
bere
-
bere
-
beres
bere
-
berem
bereþ
bere
beren
beren
= 1./3.pl.
= 1./3.pl.
beren
beren
baíraima
baíraiþ
baírain-a
Bemærkninger:
 Optativsuffikset germ. *-ai- bør kun bevares som sådan, når det ikke står i final stavelse,
f.eks. 1.pl. germ. *-aima, medens det i udlydende stavelse bør hedde germ. *-ai > *- , jvf.
f.eks. lok.sg. af a-stammerne. Når der er ai-vokalisme i alle former af præsens optativ på
gotisk, må det derfor skyldes analogi.
 Flere af formerne bruger de indoeuropæiske primærendelser og ikke som ventet
sekundærendelserne, f.eks. 2.du. germ. *-aits < ie. *-oih1-t(h2)e/os  *-oih1-tom. For denne
endelse jvf. imperfektum i gr. φέροιτον og skt. *bháretam; tilsvarende i 3.du. gr. φεροίτην
(gr.dor. -τ ν) og skt. b retā . Det samme må gælde for 2.sg., når vi finder former som os.
beres og oht. berēs. Et udlydende germ. *-s ville nemlig altid blive stemt (germ. *-z) via
Vernes lov, og dette *-z ville falde bort i vestgermansk, jvf. da også oe. -e < germ. *-aiz.
 Bemærk, at germ. *-ai- > nvgerm. *-ē-, som ikke forårsager i-omlyd. Modsat forårsages der
i-omlyd i præteritum konjunktiv pga. dettes suffiks germ. *-ī-. I oldnordisk og oldengelsk
foreligger begge suffikser som -e-, og man må derfor skelne præsens konjunktiv fra
præteritum ditto alene ud fra hhv. fraværet og tilstedeværelsen af i-omlyd i verbalstammen.
 Vestgermansk 1.sg *-ē < germ. *-aiN < ie. *-o 1-m, dvs. uden forventet syllabificering af
nasalen. Samme forhold i 3.pl. germ. *-ain < ie. *-oih1-nt.
 Gotisk har generaliseret finalt -a i 3.pl. fra 1.du./pl.-formerne.
113
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
PIE
-e
-e-tu 
- - /os
-e-t(h2)es
-o-me/os
-o-mesi
- h1 me)
-e-te
(-o-te)
3.pl.
-o-ntu
Urgerm.
-Ø
-adu
-auz-ōz
-atVs
Got.
baír
baíradau
baírats
= 3.pl.
= 3.pl.
-amz
- ē
-aim (opt.)
-iþ
-đ
-aþ
- đ
-andu
baíram
ON
ber
berom
OE
ber
-
OS
be/ir
wī
-
OHT
be/ir
ē
beren(opt.) beren(opt.)
bereþ
baíriþ
beret
đ
baírandau
-
-
đ
berad
-
bera(n)t
-
Bemærkninger:
 Parallelformen med i-omlyd i 2.sg. i oldsaksisk og oldhøjtysk skyldes analogi fra indikativ.
 Det er muligt – men ingenlunde sikkert! – at der er bevaret en stivnet imperativ 1.du. i os.
wīta p d l g j k
dh
g) d
yd g ”l d ” fulgt af infinitiv,
f.eks. os. wīta k osan ”l d
ælg ”
 I oldengelsk og oldsaksisk har den oprindelige 1.pl.-form overlevet i imperativ, medens den
er erstattet med 2.pl. eller 3.pl. i indikativformerne (se disse). For den oldhøjtyske 1.pl.-form
se behandlingen af præsens indikativ-formerne.
 Den gamle injunktivform er indtrådt i 2.pl.-formen. Da denne er identisk med
indikativformen i germansk, behandles disse to ens.
 At de gotiske imperativformer i 3.sg. og 3.pl. har generaliseret temavokalens o-vokalisme
fra de øvrige former, er ganske klart. Selve endelsen -au er imidlertid gådefuld:
o Normalt rekonstrueres ie. *-e-tu og *-o-ntu på baggrund af f.eks. skt. bháratu og
bhárantu for indoeuropæisks vedkommende.
o Tankerne ledes nærmest automatisk i retning af forholdene i de substantiviske ustammers vok.sg., hvor got. sunu og sunau er parallelformer, men sidstnævnte kan
forklares som ie. *-e/ou, jvf. f.eks. skt. sūno ” ø !”
o Eller kan det evt. tænkes, at der her er tale om ie. *-u  -ou (i uventet analogi med
mediopassiv *-o ?) > germ. *-au?
o Boutkan foreslår kontamination ie. *-tō > germ. *-tō og ie.*-tu > germ. *-tu.
 …
g dk l
hø
I kk
ge megen stilling til disse 3.sg.- og 3.pl.-former, for de
forekommer kun fire gange i alt i det samlede gotiske tekstkorpus (uden for jeres pensum!):
o Matthæus-evangeliet XXVII, v. 42: afsteigadau “l d h
g
d”
o Matthæus-evangeliet XXVII, v. 43: lausjadau “l d h lø ”
114
o Markus-evangeliet XV, v. 32: afsteigadau “l d h
g
d”
o Første Korintherbrev VI, v. 9: liugandau ”l d d g f
g d
PIE
1.sg.
-h2e
2.sg.
-th2e
-e-s (aor.)?
3.sg.
-e
1.du.
2.du.
-tom 
3.du.
-teh2m
1.pl.
-me
(-o-mes)
2.pl.
-te 
3.pl.
-
Urgerm.
-a ?
-þ  -t
-iz ?
-Ø
-u
-utVs
Got.
bar
bart
= 3.pl.
= 3.pl.
- > -um
-amz
-uþ/(- đ)
-un
berum
ON
bar
bart
bar
beru
beruts
bar
-
þ
beruþ
berun
k
d ”
OE
bær
OS
bar
OHT
bar
bær
-
ā
bar
ārun
ā
bar
ā
= 1./3.pl.
= 1./3.pl.
ā
ā
ā
Bemærkninger:
 Muligvis bevaret endelse i 1.sg. i urnordisk wraita ”j g k ”,
dk f
kk
 Endelserne stammer fra perfektum, som altid var atematisk i indoeuropæisk.
o Mulig undtagelse: Vestgermansk 2.sg. *-i, der kan være germ. *-iz < ie. *-es:
tematisk aorist eller imperfektum. Vokalismen er identisk med vokalismen i
præteritum pluralis, dvs. nultrin i indoeuropæisk, hvilket tyder på en tematisk aorist
af typen gr. ἔ-λιπες ”d f l d” D
k l g æ d l yd l g f k
1./3.sg. cēas (< germ. *kaus < ie. *ge-g us- over for 2.sg. cure (< germ. *kuz-iz < ie.
*é-gus-es/*gus-és, dvs. aorist eller aorist injunktiv).
 Germansk har gennemført en u-bindevokal i hele dualis og pluralis ud fra formerne i 1.du.
og 1./3.pl., hvor germ. *u er lydret.
 I 2.du. finder vi primærendelsen germ. *-tVs < ie. *-t(h2)e/os i stedet for sekundærendelsen
germ. *-taN < ie. *-tom, jvf. under præsens konjunktiv/optativ.
 Hvis stammen ender på germ. *þ, *t eller *d, ændres dette lydret til *s foran endelsen *-t i
2.sg., f.eks. ie. *gwót-th2e > *gwotsta > germ. *kwaþst > *kwass  *kwas-t ”d
gd ”
 Normalt forklares både 2.sg. *-t og 2.du. *-tVs som værende generaliseret fra verber, der
ender på en sibilant (først og fremmest *-s, f.eks. germ. *las-t ”d læ ”) D f
d
form ville nemlig være hhv. germ. *-þ/-đ (< ie. *-th2e) og germ. *-þs (< ie. *-t(h2)e/os).
o Man kunne i stedet overveje at spekulere over, om ie. *th1/2 > *th resulterer i
germansk *þ (den klassiske forklaring) eller germ. *t, jvf. f.eks. også Stang (1949).
 NB: Udlydshærdning i gotisk i 1./3.sg., f.eks. got. giban ”g ”, p æ 1 /3 g gaf ”g ”!
115
Præteritum konjunktiv:
PIE
1.sg.
- eh1-m
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
- h1-s
- h1-si)
- h1-t
-ih1- ē
(-ih1-tes)
-ih1- ā
-ih1- ē
-ih1-me
-ih1-te
(-ih1-nt)
Urgerm.
-īN
-j-ajuN
-īz
-ī /-īz
-īt
-īwē
-ī V
Got.
= 3.pl.
= 3.pl.
-ī ē
-ī
-īþ/-īđ
-ī
(-ī -ē)
bereima
ON
OE
OS
ā
OHT
ā
berjau
bereis
ā s
ā
beri
*bereiwa
*bereits
-
-
-
= 1./3. pl.
= 1./3. pl.
bā īs
ā
-
ā
þ
bereiþ
āī
āī
āī
ā
berein-a
Bemærkninger:
 Singularisformerne har generaliseret optativsuffiksets nultrinsform fra de svage former.
 Bemærk, at germ. *-ī- > nvgerm. *-ī-, som forårsager i-omlyd. Modsat forårsages der ikke iomlyd i præsens konjunktiv pga. dettes suffiks germ. *-ai- > nvgerm. *-ē-. I oldnordisk og
oldengelsk foreligger begge suffikser som -e-, og man må derfor skelne præsens konjunktiv
fra præteritum ditto alene ud fra hhv. fraværet og tilstedeværelsen af i-omlyd i stammen.
 Det må formodes, at der også har været i-omlyd i oldsaksisk og oldhøjtysk, men at dette blot
ikke er gengivet i skriften, jvf. f.eks. moderne tysk 1./3.sg. wäre ”j g/h
ll æ ” < h
N
wār < germ. *wēzī /wēzī.
 Gotisk og oldnordisk 1.sg. kan føres tilbage til germ. *-j-ajuN, dvs. optativsuffikset germ. *ī- plus endelsen fra præsens konjunktiv. I oldnordisk er der sket lydret bortfald af *-ī- > -j-.
 Tilfældigvis er 2.du. og 3.du. ikke attesteret i præteritum konjunktiv.
 For kommentarer til de øvrige endelser se præsens konjunktiv.
PIE
1.sg.
-h2
2.sg.
- - 
3.sg.
- - 
1.pl.
-o-medhə2
2.pl.
-e-sdh
Urgerm.
-æ?
-ō k
-i/azæ?
(-iz sik)
-i/ đæ?
-iþ sik
= 3.pl.
(-amz sik)
= 3.pl.
Got.
ON
heite
berumk
beresk
heite
berezk
berumsk
-
= 3.sg.
baíraza
baírada
= 3.pl.
= 3.pl.
116
OE
= 3.sg.
OS
-
OHT
-
-
-
-
hā
-
-
-
-
-
-
-
-
3.pl.
- -

(-iþ sik)
-andæ?
-and sik
berezk
berask
baíranda
-
-
-
Bemærkninger:
 Endelserne er fra indoeuropæisk medium/mediopassiv, dog med generaliset o-vokalisme.
 Der er ikke attesteret nogen dualisformer af mediopassiv overhovedet.
 Kun bevaret i gotisk samt i germ. *haitan ”k ld , h dd ” ld d k g ldengelsk.
 Vestgermansk har samme form (< germ. *haittē) i præteritum; således f.eks. oe. (1.)/3.sg.
ātte, pl. ātton. Vi finder også f.eks. mnt. hette.
 De nordiske former er nydannelser og består af verbets aktivform plus det personlige eller
refleksive pronomen i akk.sg. (vestnordisk) eller dat.sg. (østnordisk). Her er kun angivet de
vestnordiske former. Senere er 2.sg.-formen blevet generaliseret i hele paradigmet. Af
lydlige grunde er *sik blevet generaliseret fra 3.sg./pl. til de former, hvor det tilhørende
pronomen ville være svært at bruge, svs. 2.sg. (þik), 1.pl. (oss) og 2.pl. (yþr).
PIE
Urgerm.
1.sg.
- h1-eh2 i = 3.sg.
-ajuN mik
2.sg.
- h1-so
-aiz…
(-aiz sik)
3.sg.
- h1-to
-aiđ…
-ai sik
1.pl.
?
= 3.pl.
(-aim sik)
2.pl.
?
= 3.pl.
(-aiþ sik)
3.pl.
- h1-nto -aind…
(-ain sik)
Got.
ON
= 3.sg.
berumk
baíraizau beresk
baíraidau beresk
= 3.pl.
beremsk
= 3.pl.
berezk
baíraindau beresk
OE
-
OS
-
OHT
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bemærkninger:
 De gotiske endelsers udlydende -au er gådefuldt og er muligvis en helt igennem analogisk
dannelse.
 For de nordiske former se ovenfor under præsens indikativ passiv.
Præteritum indikativ passiv:
PIE
Urgerm.
1.sg.
-Ø mik
2.sg.
(-t sik)
3.sg.
-Ø sik
Got.
-
ON
ā
k
barzk
barsk
117
OE
-
OS
-
OHT
-
1.pl.
2.pl.
3.pl.
-
(-amz sik)
(-uþ sik)
-un sik
ā
k
ā zk
ā k
-
-
-
-
Bemærkninger:
 Oldnordisk 1.sg. -umk (dannet til den svage stamme) er analogisk efter 1.pl.
 Se i øvrigt ovenfor under præsens indikativ passiv.
Præteritum konjunktiv/optativ passiv:
PIE
Urgerm.
1.sg.
-jajuN mik
2.sg.
(-īz k)
3.sg.
-ī k
1.pl.
(-ī
k)
2.pl.
(-īþ k)
3.pl.
-ī k
Got.
-
ON
mk
esk
esk
emsk
ezk
esk
OE
-
OS
-
OHT
-
OE
berende
OS
berandi
OHT
beranti
OS
gi-boran
OHT
gi-boran
Bemærkninger:
 Oldnordisk 1.sg. -umk er analogisk efter 1.pl.
 Se ovenfor under præsens indikativ passiv.
Verber: Stærke (infinitte former)
PIE
M.nom.sg. -nt-
Urgerm.
-nd-
Got.
baírands
ON
berande
Bemærkninger:
 Se endvidere under adjektivernes og participiernes deklination.
PIE
M.nom.sg. -onó-enó-
Urgerm.
-ana-ena- ?
Got.
baúrans
ON
borenn
Urnordisk:
 Præteritum participium: -ann.
Bemærkninger:
 Indoeuropæisk verbaladjektiv.
118
OE
boræ/en
bori/en



Typen ie. *urton - (af ono-stamme) > germ. *-anaN, jvf. også skt. v tān -.
Muligvis er også typen ie. *-enó- til stede i oldnordisk -enn og oldengelsk -in, jvf. også oks.
nesenъ. Det er dog forholdsvis problematisk, at ingen af disse to typer udviser i-omlyd.
Boutkan forklarer det oldengelske -i- som en anaptyktisk vokal, og oldnordisk -enn forklares
som resultat af en lydlov germ. *anC > ngerm. *enC i ubetonet stavelse. Andre beviser er:
o germ. *wō anaz > *wō anz > *ō enz > on. ðenn ligeledes uden i-omlyd.
o on. drōtt n ”h
” < *-an over for osv. drottning < -enC < *-anC (hertil også
analogisk(?) osv. drøttning, gutn. drytning).
o Forskel på on. -enn < germ. *-inz < germ. *-in- og on. -enn < germ. *-anz < germ. *and
f ”
g ” g ” f ”, f k
morginn, aptann over for myrginn,
eptann. Også on. morgunn, osv. afton < germ. *-un-.
Se endvidere under adjektivernes og participiernes deklination.
Infinitiv og gerundium:
PIE
Infinitiv
-on-om
G. gen.sg.
- - -eso
- - -oso
G. dat.sg.
- - -ō
G. instr.sg. - - -oh1
Urgerm.
-anaN
-anjesa
-anjasa
-anjōi
- jō
Got.
baíran
-
ON
bera
-
-
-
OE
beran
beranne
-
OS
beran
berannias
beranne
-
OHT
beran
berannes
beranne
berannu
Bemærkninger:
 Indoeuropæisk verbalsubstantiv.
 Typen ie. *bhéronom (n.sg. af ono-stamme) > germ. *-anaN, jvf. også skt. b ra a .
 Citeres i dette handout oftest blot som germ. *-an i overensstemmelse med klassisk notation.
 Vestgermansk har desuden lavet en gerundium ud fra en germansk n-ja-stamme; først i
dat.sg. men sidenhen i tysk også gen.sg. og instr.sg. (sidstnævnte endog kun i oldhøjtysk).
Verber: Svage (stammedannelse)
Skema over de svage verbers hovedformer i enkeltsprogene:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
N
- )
-jana
nasjan
telia
N
-ijana
sokjan
heyra
N
?
- d d dō
nasida
talþa
I
sokida
heyrþa
-itó-idanasiþs
tal(e)þr
sokiþs
heyrþr
N
-eh2-nom -ō
salbon
kalla
N
II
-h2 -onom -jana
-ōj N
119
OE
fremman
OS
fremmian
OHT
fremmen
fremede
hȳ d
fremed
fremida
hō d
gi-fremid
frumita
hō
gi-fremit
lƀ
sealfian
salboian
l ō
III
IV
-eh2 … ?
-eh2tó-eh1-nom
-h1 -onom
-eh1 … ?
-(ə1) … ?
-eh1tó-(ə1)tó-nH-onom
- H…?
-
-ōd d dōN
-ōd -ē N
-janaN
-ēd d dōN
-d d dōN
-ēd -da-nanN
- ōd d dōN
-
salboda
salboþs
haban
kallaþa
kallaþr
hafa
sealfode
sealfod
lƀ d
gi- lƀ d
habban
hebbian
h ē
habaida
habaiþs
fullnan
fullnoda
-
l ō
gi- l ō
h ē
hafþa
hafaþr
haftr
-
hæfde
h ƀd
gi-h ē
hæfd
-
gi-habd
-
-
Fire overordnede typer:
 Klasse I: jan-/ian-verber, f.eks. germ. *nasjan, *sōkian.
 Kl
II ō -verber, f.eks. germ. *salbōn.
 Kl
III ē -verber, f.eks. germ. * abēn.
 Klasse IV: nan-verber, f.eks. germ. *fullnan (kun gotisk).
Præsensstammer:
 Klasse I:
o Fortsætter primært d
pæ k f k
-/ -verber og indoeuropæiske
h
kausativer/iterativer (typen ie. *b or- e-ti ”få l
æ ”):
 Altid med ie. *o > germ. *a i roden.
 Ofte tydelig derivationsrække bevaret i gotisk og de øvrige germanske sprog,
jvf. f.eks. got. driusan ”f ld ”  kausativ got. drausjan ”k
d, få til at
f ld ” ll g sitan ” dd ”  kausativ got. satjan ” æ , få l
dd ”
 Til tider er den semantiske sammenhæng mellem grundformen og kausativen
få l …) kk æ å yd l g, j f f k g kiusan ”p ø ,
,
g ”
 kausativ got. kausjan ”
g , pl ”
o Samme type i den latinske 3. og 4. konjugation (typen lat. cap ō og au ō).
o Kausativerne indgår dog i latin i 2 k j g
ē-verber; typen lat. oneō).
o Germansk skelner mellem to typer (jan- og ian) h h ld l
’l ,j f
de substantiviske ja-/ia- g jō-/ ō-stammer.
o Efter let stavelse: jan-verber, f.eks. germ. *nasjan.
o Efter tung stavelse: i(j)an-verber, f.eks. germ. *sōk j an.
o Svarer på dansk i store træk til verber med præteritum på -te og participium på -t.
 Klasse II:
o Fortsætter indoeuropæiske faktitive/denominale verber dannet til abstrakter på ie. *eh2, dvs. de såkaldte eh2- eller eh2 - verber.
o
yp d l
k 1 k j g
ā-verber).
120


o Germansk skelner tilsyneladende i præsens mellem former fra hhv. tematiske og
atematiske verber i indoeuropæisk:
 Atematisk: germ. *-ōn < ie. *-eh2-nom,
jvf. f.eks. oht. 1.sg. salbō < ie. *-eh2-mi.
 Tematisk: germ. *-ōn < *-ōjan < ie. *-eh2- o-nom,
jvf. f.eks. got. 1.sg. salbo < ie. *-eh2- ō.
o Begge typer er nok indoeuropæisk arv:
 Atematisk: hitt. u-up-pí-ya-ah-mi, gr.æol. - μι.
 Tematisk: lat. a ō, gr. φοιβάω, oks. ělajǫ.
o Svarer på dansk i store træk til verber med præteritum på -ede og participium på -et.
Kl
IIΙ
o Fortsætter indoeuropæiske stativer på ie. *- eh1, dvs. de såkaldte eh1 -verber, som er
en kontamination af præsens *-h1- - og aorist *-eh1-.
o
yp d l
k 2 k j g
ē-verber).
o Germansk skelner tilsyneladende i præsens mellem former fra hhv. tematiske og
atematiske verber i indoeuropæisk:
 Atematisk: germ. *-ēn < ie. *-eh1-nom,
jvf. f.eks. oht. 1.sg. abē < ie. *-eh1-mi.
 Tematisk: germ. *-ēn  *-ējan < ie. *-eh1- o-nom (analogi fra e-former),
jvf. f.eks. got. 1.sg. haba < ie. *-eh1- ō.
o Græsk viser det originale forhold ganske tydeligt:
 Atematisk (= aorist): gr. ἐ-μάνην, gr.æol. κάλλημμι (nydannet præsens).
 Tematisk (= præsens): gr. μαίνομαι, καλέω. Også oks. cělějǫ.
o Svarer på dansk (som oftest) til verber med præteritum på -ede og participium på -et.
Klasse IV:
o Kun attesteret i gotisk.
 Typ
ld d k
ō -verber, dvs. identisk med II klasse
(f.eks. on. vakna), og i oldengelsk er de gået ind i I klasse (f.eks. oe.
wæcnan). Begge modsvarer derudover got. ga-waknan ” åg , l
åg ”
o Fortsætter indoeuropæisk nasalinfiks til stammer på ie. *h2/3, dvs. ie. *-néh2/3-/-nh2/3, hvor denne konstellation er blevet et autonomt suffiks.
o Det ser ud til, at præsens fortsættes af et tematiseret germ. *-ni-/-na-  ie. *-nh2/3e/o-, medens præteritum fortsættes af *-neh2-.
 Det er muligt, at oldnordisk *-nō- > -na- i hele paradigmet ikke skyldes
overgang til II klasse men snarere generalisering af fuldtrinsformen *-neh2-.
o Paralleltype i sanskrits IX klasse, f.eks. skt. krī ā , krī ī
, og græske verber af
typen gr. δάμνημι, δάμν μεν.
o Semantik: Inkoativ (noget der begynder, jvf. lat. nc oāre ” gy d ”)
intransitiv (kan ikke have direkte objekt), dvs. som oftest indgang i en tilstand, jvf.
f.eks. got. fullnan ” l f ld”
121
Præteritumstamme(r):
 Nydannelse med et dentalsuffiks germ. *-þ-/-t-/-d- (alt afhængig af omgivelserne) af
gådefuld oprindelse, hvortil der har været mange forklaringsforsøg.
 De fleste forklaringer tager udgangspunkt i analogi eller perifrase .
 Jens Elmegård Rasmussens (1996) forklaring herunder er altså blot én af mange:
o Grundidé: Oprindelig perifrase med haplologi af to stavelser i de stærke former
(præteritum singularis) og én stavelse i de svage former (øvrige præteritumsformer).
o Endelserne i præteritum stemmer mistænkeligt nøje overens med imperfektum af det
atematiske verbum germ. * ē-/* ō- ”gø ”, f k
*é-dhi-dheh1-t > germ. *de-dē >
os. deda (~ skt. áda āt) over for germ. *salbō-dē > got. salboda, oe. sealfode, os.
salƀo a, oht. salbōta.
o Den svage form har været germ. * ē -, f.eks. * ē -un ”d gj d ” D
l gt, at
ē-vokalismen i denne form – hvis eksistensberettigelse ikke kan betvivles, jvf. oht.
tātun – er den gamle aoriststamme, dvs. ie. *e-dheh1-, jvf. f.eks. skt.
āt. Jens
Elmegård Rasmussen peger på et andet faktum, nemlig at den indoeuropæiske
fleksion har været ie. *dhi-dhéh1-t (3.sg., stærk stamme) vs. ie. *dhé-dh(h1 -nt (3.pl.,
svag stamme), dvs. at reduplikationsstavelsen har været mere prominent i den svage
stamme. Samme prominensforhold eksisterer ifølge ham i germ. *ded- (stærk
stamme) vs. germ. * ē - (svag stamme), om end disse former ikke fortsætter de
indoeuropæiske lydret. Oldsaksisk har i stedet dedun ”d gj d ”,
d k
æ
analogisk fra singularis.
o Mulig udvikling i præteritum singularis (stærk form): *salbō aN de-dē ”h gj d
ngn l ”  ”h
l d g ” > *salbō ē (dobbelt haplologi).
o Mulig udvikling i præteritum dualis, pluralis og konjunktiv/optativ (svag form):
*salbō aN dēd-un ”d gj d g
l ”  ”d
l d g ” > *salbō ēdun (enkel
haplologi).
o Således er præteritum participium germ. *salbō aN oprindeligt objektsprædikat, og
der må formodes at have været flere andre former, alt efter hvilket genus og numerus
objektet har haft, f.eks. også germ. *salbō ans e ē, *salbō ōN e ē osv. Senere er
m./n.akk.sg-formen af participiet (germ. *salbō aN) blevet generaliseret.
o En parallel ses i fransk, når objektet står efter verbalformen (f.eks. fransk j’a cr t
une lettre)… d
d g l f h ld modsat i germansk er bevaret, når objektet
står før verbalformen (f.eks. fransk je l’a cr te / la lettre que j’a cr te).
Præteritum participiums stamme:
 Fortsætter ie. *-tó- > germ. *-da- (dog germ. *-ta- efter frikativ).
 Er et element i dannelsen af præteritumstammerne, jvf. ovenfor.
VIGTIGT: Præteriumsstammen og præteritum participiumsstammen er altid enslydende i det
mindste på overfladen:
 I klasse (med bindevokal): germ. *nas-i-d-ōN / *nas-i-d-a-.
 I klasse (uden bindevokal): germ. *buh-t-ōN / *buh-t-a.
122





II klasse (altid med bindevokal): germ. *salb-ō-d-ōN / *salb-ō-d-a-.
III klasse (med eller uden bindevokal): germ. *hab- ē -d-ōN / * hab- ē -d-a-.
IV klasse (altid med bindevokal): germ. *full-nō-d-ōN / **full-nō-d-a- (ej attesteret).
… gp æ
pæ
k
d
d k l), f k g
*kun-þ-ōN / *kun-þ-aHvorvidt dentalsuffiksets form i de præteritopræsentiske verber og i svage verber uden
bindevokal er germ. *þ, *t, *d eller *s, afgøres af den forudgående lyds kvalitet.
Normalt behøver man for de svage verber kun at angive tre hovedformer, hvorfra man kan slutte
alle de øvrige former:
 Infinitiv (heraf alle former i præsens indikativ, præsens konjunktiv, imperativ og præsens
participium).
 Præteritum 1.sg. (heraf alle øvrige former i præteritum indikativ og konjunktiv).
 Præteritum participium (kun denne form).
Verber: Svage (finitte former i I klasse)
Præsens indikativ (let stavelse):
PIE
Urgerm.
1.sg.
-ō
-jō
2.sg.
- e-si
-jis
-jiz
3.sg.
- e-ti-jiþ
-j đ
1.du.
- - /os -jauz
2.du.
- e-t(h2)es -jatVs
= 3.pl.
3.du.
- e-tes
1.pl.
- o-me/os -jamz
- o-mesi
-j ē
2.pl.
- e-te
-jiþ
-j đ
(- o-te)
-jaþ
-j đ
3.pl.
- o-nti
-janþ
-jand
Got.
nasja
nasjis
ON
tel
= 3.pl.
nasjam
OS
fremmiu
fremis
OHT
frummiu
frumis
f
f
đ
fremid
= 3.pl.
frumit
-
telr
= 2.sg.
nasjiþ
nasjos
nasjats
OE
fremme
fremes
teliom
đ
= 3.pl.
f
teleþ
nasjiþ
f
nasjand
telia
123
f
đ
đ
f
đ
fremmiad
f
đ
frummet
frumment
ē
Præsens indikativ (tung stavelse):
PIE
Urgerm.
1.sg.
-ō
-(i)jō
2.sg.
- e-si
-ijis > -ī
-ijiz > -īz
3.sg.
- e-ti-ijiþ > -īþ
-ijiđ > -īđ
1.du.
- - /os -(i)jauz
2.du.
- e-t(h2)es -(i)jatVs
= 3.pl.
3.du.
- e-tes
1.pl.
- -me/os -(i)jamz
 -(i)j ē
2.pl.
- e-te
-ijiþ > -īþ
-ijiđ > -īđ
(- o-te)
-(i)jaþ
-(i)j đ
3.pl.
- o-nti
-(i)janþ
-(i)jand
Got.
sokja
sokeis
ON
heyre
= 3.pl.
sokjam
OS
fremmiu
fremis
OHT
frummiu
frumis
f
f
đ
fremid
= 3.pl.
frumit
-
heyrer
= 2.sg.
sokeiþ
sokjos
sokjats
OE
fremme
fremes
heyrom
đ
= 3.pl.
f
ē
heyreþ
sokeiþ
f
sokjand
heyra
đ
f
đ
f
đ
fremmiad
f
đ
frummet
frumment
Bemærkninger:
 For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
 De vestgermanske former er faldet sammen med og lig med formerne ved tung stavelse
(ijan-verberne). Dette ses særligt tydeligt i 2.sg. og 3.sg., der ikke har konsonantgemination
(*-mmi- < *-mji-) men snarere må gå tilbage på den j-løse form germ. *- ī- < *-miji-, jvf.
f.eks. got. -eis, -eiþ (< *-īs, *-īþ). Et andet indicium er, at der udvises i-omlyd.
PIE
Urgerm.
1.sg.
- h1 -jajuN
(- h1-m) -jaiN
2.sg.
- h1-s
-jaiz
(- h1-si) -jais/-jaiz
3.sg.
- h1-t
-jait
1.du.
- h1 - ē
-jaiwē
2.du.
(- h1tes) -jaitVs
= 3.pl.
3.du.
- h1 ā
1.pl.
- h1- ē -jaimē
- h1-me -jaim
2.pl.
- h1-te
-jaiþ/-j đ
3.pl.
(- h1-nt) -jain
(-jain-ē)
Got.
nasjau
ON
telia
nasjais
teler
nasjai
nasjaiwa
nasjaits
= 3.pl.
OE
OS
OHT
fremme
fremme
fremmie
fremme
fremmē
fremme
fremmē
fremmē
fremmē
tele
-
fremme
-
fremmies
fremmie
-
telem
teleþ
tele
fremmen
fremmien
= 1./3.pl.
= 1./3.pl.
fremmen
fremmien
nasjaima
nasjaiþ
nasjain-a
124
Bemærkninger:
 Ingen forskel på verber med let og tung stavelse i konjunktiv/optativ.
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
PIE
-e
Urgerm.
-i
-iji > -ī
- e-tu 
-jadu
- - /os -jauz
- e-t(h2)es -jatVs
= 3.pl.
- o-me/os -jamz
- omesi -j ē
- e-te
-jiþ
-j đ
(- o-te)
-jaþ
-j đ
- o-ntu
-jandu
Got.
nasei(ijan-)
sokei
nasjadau
= 3.pl.
nasjam
ON
tel
d
teliom
OE
freme
dē
fremman
OS
fremi
dō (jan-)
-
OHT
fremi
tuomi(jan-)
fremme ē
teleþ
nasjiþ
fremmet
fremm đ
nasjandau
-
fremmiad
-
-
-
Bemærkninger:
 Gotisk 2.sg. -ei må være dannet analogisk ud fra indikativ 2.sg. -eis. Mønstret forefindes i
de svage verber af II klasse, hvor indikativ og imperativ 2.sg. skelnes lydret fra hinanden
ved hhv. nærvær og fravær af -s.
 Dualis er tilfældigvis ikke attesteret i gotisk.
 Totalt sammenfald mellem de to typer jan-stammer... på nær i 2.sg., hvor kun oldengelsk og
oldnordisk ser ud til at bevare den gamle dobbelthed.
PIE
1.sg.
2.sg.
-
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
-
Urgerm.
-dōN
-dēz
-dē ?)
-dō ?)
-dē
-dē-du
-dē-duts
Got.
nasida
ON
talþa
talþer
= 3.pl.
= 3.pl.
-dē-dum
nasidedum
nasides
nasida
nasidedu
nasideduts
125
talþe
-
OE
fremede
OS
fremida
fremedes
fremides
fremede
-
fremida
-
OHT
frumita
f
ō
frumita
-
2.pl.
-
3.pl.
-
-dum
-damz
-dē-duþ
-duþ
-dē-dun
-dun
fremedon
fremidun
= 1./3.pl.
= 1./3.pl.
frumitum
ǫlþ
nasideduþ
ǫlþ þ
frumitut
nasidedun
ǫlþ
fremedon
fremidun
frumitun
Urnordisk:
 1.sg.: fai ō, la w ō, sat ō, taw ō, wor tō.
 3.sg.: a w ē, ār ai, talgidai, taw ē.
 3.pl.: āl un.
Bemærkninger:
 ”B d k l ” er germ. *-i- < ie. *-i- både i præteritum som her og i præteritum
participium, jvf. nedenfor, hvilket stemmer godt overens med situationen i kausativerne,
f.eks. ie. * on- e-ti, *mon-i-tó-.
o Bemærk endvidere, at bindevokalen i nordvestgermansk er faldet bort efter tung
stavelse (efter at have forårsaget i-omlyd), medens den er bevaret efter let stavelse. I
oldnordisk er den også senere faldet bort efter let stavelse, dog uden at have
forårsaget i-omlyd.
 Nogle få verber har dog ingen sådan bindevokal:
o Følgende gotiske verber danner præteritum samt præteritum participium således:
brūkjan ” g ” p æ brū ta), bugjan ”kø ” p æ baúhta), kaupatjan ” ækk ,
kl k ” p æ kaupasta), þagkjan ” æ k ” p æ þā ta), þugkjan ” y ,
f k
” p æ þū ta) og waúrkjan ”
jd ” p æ waúrhta).
o Ofte har disse verber også nultrin i roden, som det ses herover.
o Også alle de præteritopræsentiske verber danner præteritum samt præteritum
participium på denne måde, f.eks. got. kann/kunnum ”k
” p æ kunþa) eller got.
N
N
wait/witum ” d ” p æ wissa < germ. *w ssō < *wit-dō ).
 1.sg. *-ōN er uklart ud fra en indoeuropæisk sammenhæng, idet ie. *dhe-dheh1- ikke bør have
haft, jvf. dog aflyden i germ. * ōn > oe. ōn, os. ōn, oht. tuon ”gø ” Intragermansk er der
således ingen problemer!
 Vestgermansk 2.sg. på udlydende -s er problematisk, jvf. også nom.pl. af a-stammerne. Man
kan evt. antage, at der er sket analogi fra primærendelsen ie. *-si > germ. *-s/-z. Oldhøjtysk
h
d d g
l
” flyd
” *-ō- i paradigmet, jvf. også gennemgangen af
verbet germ. * ōn nedenfor.
 Nordvestgermansk har generaliseret dentalpræteritumsformen fra singularis til resten af
paradigmet, inkl. konjunktiv/optativ.
 Oldnordisk 1.pl. er ligesom ved de stærke verber analogisk fra præsens, dvs. primærendelse.
126
Præteritum konjunktiv:
PIE
Urgerm.
1.sg.
-dē-djajuN
-dīN
-dajuN
2.sg.
-dēd-īz
-dī /-dīz
3.sg.
-dēd-īt
-dīt
1.du.
-dē-dīwē
2.du.
-dē-dī V
= 3.pl.
3.du.
1.pl.
-dē-dī ē
-dī
2.pl.
-dē-dīþ/đ
-dīþ/-dīđ
3.pl.
(dē-dī ē)
-dī
Got.
nasidedjau
ON
OE
OS
OHT
fremide
fremidi
fremiti
fremede
fremidis
fremitī
fremede
-
fremidi
-
fremiti
-
fremeden
fremidin
fremitī
= 1./3. pl.
= 1./3. pl.
telþa
nasidedeis
telþer
nasidedi
telþe
*nasidediwa *bereits
= 3.pl.
nasidedeima
telþem
nasidedeiþ
telþeþ
nasidedeina
telþe
fremitī
fremeden
fremidin
fremitī
OE
-
OS
-
OHT
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bemærkninger:
 For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
PIE
1.sg.
- h2i
2.sg.
- - 
3.sg.
- e- 
1.pl.
- omedhə2
2.pl.
- e-sdh
3.pl.
- 
-
Urgerm.
-jæ?
-jō k
-ji/azæ?
(-jiz sik)
-ji/ đæ?
-jiþ sik
= 3.pl.
(-jamz sik)
= 3.pl.
(-jiþ sik)
-jandæ?
-jand sik
Got.
ON
teliumk
telesk
telezk
teliumsk
telezk
teliask
= 3.sg.
nasjaza
nasjada
= 3.pl.
= 3.pl.
nasjanda
Bemærkninger:
127
PIE
Urgerm.
1.sg.
- h1-h2e = 3.sg.
-jajuN mik
2.sg.
- h1-so
-j z…
(-jaiz sik)
3.sg.
- h1-to
-j đ…
(-jai sik)
1.pl.
?
= 3.pl.
(-jaim sik)
2.pl.
?
= 3.pl.
(-jaiþ sik)
3.pl.
- h1-nto -j d…
-jain sik
Got.
ON
teliumk
nasjaizau telesk
nasjaidau telesk
= 3.pl.
telemsk
= 3.pl.
telezk
nasjaindau telesk
= 3.sg.
OE
-
OS
-
OHT
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
OE
-
OS
-
OHT
-
OE
-
OS
-
OHT
-
Bemærkninger:
Præteritum indikativ passiv:
PIE
Urgerm.
1.sg.
-dōN mik
2.sg.
(-dēz k)
3.sg.
-dæ sik
1.pl.
(-damz sk)
2.pl.
(-duþ sik)
3.pl.
-dun sik
Got.
-
ON
ǫlþ k
talþesk
talþesk
ǫlþ
k
ǫlþ zk
ǫlþ k
Bemærkninger:
Præteritum konjunktiv/optativ passiv:
PIE
Urgerm.
1.sg.
-djaju mik
2.sg.
(-dīz sik)
3.sg.
-dī k
1.pl.
(-dī
k)
2.pl.
(-dīþ k)
3.pl.
-dī k
Got.
-
ON
ǫlþ k
telþesk
telþesk
telþemsk
telþezk
telþesk
Bemærkninger:
128
Verber: Svage (finitte former i II klasse)
Præsens indikativ:
PIE
1.sg.
-eh2-mi
-eh2- ō
-(h2)- ō
2.sg.
-eh2( )-si
3.sg.
-eh2( e)-ti
1.du.
…- /os
2.du.
…-t(h2)es
3.du.
…-tes
1.pl.
…-me/os
…-mesi
2.pl.
-eh2 )-te
-(h2)- o-te
-eh2- -te
3.pl.
-eh2 nti
-(h2)-eh2-
Urgerm.
-ōm
*-ōjō > -ō
-jō
-ōs/-ōz
-ōþ/-ōđ
-ōz
-ōtVs
Got.
ON
salbo
kalla
salbos
salboþ
salbos
salbots
kallar
= 3.pl.
= 3.pl.
-ōmz
-ō ē
-ōþ/đ
-j þ/đ
-ōj þ/đ
-ōnþ/đ
-j þ/đ
-ōj þ/đ
salbom
salboþ
= 2.sg.
kǫllom
OE
OS
lƀ
sealfie
sealfas
sealfađ
-
-
= 3.pl.
= 3.pl.
OHT
l ō
lƀ s
lƀ đ/d
kalleþ(st.v.)
l ōs
l ōt
-
lƀ đ/d
l ō ē
l ōt
lƀ đ/d
lƀ đ/d
l ōnt
sealfi đ
salbond
kalla
sealfi đ
lƀ
đ/d
Bemærkninger:
 Præsensformerne af II og III klasse i vestgermansk siges normalt at være overgået til ijanverberne, jvf. I klasse. Det er nok snarere tilfældet, at de fortsætter den regelmæssige form i
indoeuropæisk. Oldsaksisk især viser også former på *-ōja-; disse fortsætter nok direkte ie.
*-eh2- o-, idet det må formodes, at der er sket bortfald af germ. *-j- og vokalkontraktion
først ved lyse vokaler. Således ie. *-eh2- e- > germ. *-ōj - > *-ō -, medens ie. *-eh2- o- >
germ. *-ōja- >.
 Oldnordisk 2.pl. er analogisk for forventet *-aþ < *-ōþ på grund af lydligt sammenfald
mellem denne type og de stærke verber i de øvrige pluralisformer.
PIE
Urgerm.
1.sg.
-eh2 h1-m -ō (N)
-eh2 h1m -ōj N
2.sg.
-eh2 h1-s
-ōis/z
-eh2 h1s -ōjaiz
3.sg.
-eh2 h1-t
-ōit
-eh2 h1t -ōj t
1.du.
-eh2 h1- ē -ōiwē
Got.
salbo
ON
kalla (I)
OE
lf ǥ)
salbos
kaller (I)
OS
lƀ
lƀ
lƀ
OHT
lƀ
lƀō
lf ǥ)
salbo
lƀ
lƀ
kalle (I)
lf ǥ)
salbowa
129
-
-
lƀ
-
2.du.
3.du.
o-1.pl.
2.pl.
3.pl.
-eh2 h1tes
-eh h1 ā
-eh2 h1 ē
-eh2 h1 me
-ōitVs
salbots
= 3.pl.
= 3.pl.
-ōimē
-ōim
salboma
-eh2 h1-te
-eh2 h1-nt
-ōiþ/đ
-ōin
(-ōin-ē)
salboþ
-
lf ǥ)
kallem (I)
kalleþ (I)
kalle (I)
-
= 1./3.pl.
lƀ
lƀ j
lƀōm
= 1./3.pl.
lƀōt
lƀōn
lf ǥ)
lƀ
lƀ j
salbon-a
Bemærkninger:
 For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
 Oldnordisk anvender konjunktiv/optativformerne fra I klasse og/eller de stærke verber.
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
PIE
-eh2- )
-eh2-tu 
-… /os
-…t(h2)es
-…me/os
-…mesi
-eh2 )-te
-(h2)- -te
-eh2- -te
-eh2-ntu
Urgerm.
-ō
-ōdu
-ōz
-ō Vs
Got.
salbo
salbodau
-
= 3.pl.
= 3.pl.
-ōmz
-ō ē
-ōþ/đ
-j þ/đ
-ōj þ/đ
-ōndu
salbom
ON
kalla
kǫll
salboþ
OE
sealfa
sealfian
OS
lƀ
-
OHT
salbo
l ō ē
l ō
lƀ d
kalleþ(st.v.)
lf đ
lƀ
salbondau
-
-
d
-
-
Bemærkninger:
 Oldnordisk 2.pl. er analogisk fra indikativ, der selv er analogisk.
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
N
1.sg.
-ō-dō
salboda
kallaþa
sealfode
lƀ da
For øvrige former i såvel indikativ som konjunktiv se I klasse
Bemærkninger:
 For kommentarer til endelserne se de svage verbers I klasse.
 M dg
l
ō-vokalisme før dentalen, jvf. også præteritum participium.
130
OHT
l ōta
De mediopassive former er lig med I klasse. Blot skal man være opmærksom på følgende:
 Gotisk salboda
d ō-vokalisme i både indikativ og konjunktiv).
Verber: Svage (finitte former i III klasse)
Præsens indikativ:
PIE
1.sg.
-eh1-mi
-eh1- ō
-(h1)- ō
Urgerm.
-ēm
*-ējō > -ō
-jō
Got.
2.sg.
-eh1
)-si
-ē(i)s/z
habais
3.sg.
-eh1( e)-ti
-ē(i)þ/đ
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
…- /os
…-t(h2)es
…-tes
…-me/os
…-mesi
-eh1 )-te
-(h1)- o-te
-eh1 nti
-(h1)-
2.pl.
3.pl.
ON
OE
OS
hefe
hef (st.v.)
hefer
hefr (st.v.)
hæbbe
hebbiu
hafas (II)
habaiþ
= 2.sg.
haf đ (II)
-ēz
-ētVs
habos
?
= 3.pl.
= 3.pl.
-
-ēmz
-ē ē
-ē(i)þ/đ
-j þ/đ
-ē þ/đ
-j þ/đ
habam
hǫf
h
h
h
h
h
h
-
= 3.pl.
= 3.pl.
habaiþ
hafeþ
OHT
ha ē
haba
ha ē
ha ē
ha ē ē
ha ē
habb đ
haband
ƀ s
ƀ (II)
ƀ (I)
ƀ đ/d
ƀ đ (II)
ƀ đ (I)
h /
đ
ha ē
hafa
habb đ
h /
đ
Bemærkninger:
 Vokalismen -ai- i gotisk 2./3.sg. og 2.pl. er usikker. Måske kan man tænke sig, at ie. 2.sg. *eh1 e-si > germ. *-ēj s > *-ē s > got. -ais… g l
d
dd
d f
d
lydudvikling jvf. konjunktiv/optativ herunder.
o Andre antager, at germ. *ē > got. ai i ubetonet stavelse.
 Vokalismen -a- i gotisk 1.sg. og 1.pl. må være analogisk fra 3.pl., hvor germ. *-ēn > got. and lydret. Denne analogi styrkes af, at de samme endelser forefindes ved de stærke verber.
o Jens Elmegård Rasmussen (2006): Gotisk a er i virkeligheden langt ā (< germ. *- a< *- ja- < ie. *-eh1- o-), hvorved der ikke behøves nogen analogi.
indoeuropæisk.
131


I oldengelsk og vestgermansk er der sket heftig overgang til I og II klasse, og verber af III
klasse er i det hele taget fåtallige.
Oldnordisk hafa er faktisk på en måde uregelmæssigt, idet det også kan konjugeres som
stærkt verbum, dvs. 1.sg. hef og 2./3.sg. hefr. Aflyden i 2./3.sg. tyder også på indflydelse fra
eller overgang til de stærke verber.
PIE
Urgerm.
1.sg.
-eh1ih1-m -ēi(N)
-ajuN
2.sg.
-eh1ih1-s
-ēis/z
3.sg.
-eh1ih1-t
-ēit
1.du.
-eh1ih1- ē -ēiwē
2.du.
-eh1ih1tes -ēitVs
= 3.pl.
3.du.
-ehih1 ā
o-1.pl.
-eh1ih1 ē -ēimē
-eh1ih1 me -ēim
2.pl.
-eh1ih1-te -ēiþ/đ
3.pl.
-eh1ih1-nt -ēin
(-ēin-ē)
Got.
ON
habau(st.v.)
habais
habai
habaiwa
habaits
hafa (st.v.)
hafer
hafe (I)
-
= 3.pl.
OE
hæbbe (I)
OS
hebbie (I)
OHT
habe
hæbbe (I)
hæbbe (I)
-
hebbie (I)
hebbie (I)
-
h ēs
habe
-
hæbben(I)
hebbien(I)
= 1./3.pl.
= 1./3.pl.
hæbben(I)
hebbien(I)
h ēm
h ēt
h ēn
habaima
hafem (I)
hafeþ (I)
hafe (I)
habaiþ
habain-a
Bemærkninger:
 Oldengelsk og oldsakisk anvender konjunktiv/optativformerne fra I klasse.
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
PIE
-eh1-
)
-eh1-tu 
-… /os
-…t(h2)es
-…me/os
-…mesi
-eh1 )-te
-(h1)- -te
-eh1-ntu
Urgerm.
-ē
Got.
-
ON
-
OE
-
analogi
-ēdu
-ēz
-ētVs
habai
*habadau
-
= 3.pl.
= 3.pl.
hafa
-
-ēmz
-ē ē
-ē(i)þ/đ
-j þ/đ
-ēj þ/đ
-ēndu
*habam
hafe
hǫfom
habaiþ
OS
h ƀ
OHT
habe
-
h ē ē
h ēt
hafeþ
*habandau
132
-
habbađ
hebbiad
-
-
-
Bemærkninger:
 Gotisk 2.sg. -ai må være dannet analogisk ud fra indikativ 2.sg. -ais. Mønstret forefindes i
de svage verber af II klasse, hvor indikativ og imperativ 2.sg. skelnes lydret fra hinanden
ved hhv. nærvær og fravær af -s.
PIE
1.sg.
-
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
N
-ē-dō
habaida
N
-dō
hafþa
hæfde
h ƀd
OHT
h ē
Bemærkninger:
 Med generaliseret ē-vokalisme før dentalen eller med dentalen direkte på verbalstammen,
jvf. også præteritum participium.
 Om gotisk -ai- er lydret her, eller om det er analogisk fra præsens indikativ, er svært at sige.
De mediopassive former er lig med I klasse. Blot skal man være opmærksom på følgende:
 Gotisk habada (med a-vokalisme i indikativ) og habaidau (med ai-vokalisme i
konjunktiv/optativ), jvf. aktivformerne.
Verber: Svage (finitte former i IV klasse)
Præsens indikativ:
PIE
1.sg.
-nh-ō
2.sg.
-nh-e-si
3.sg.
-nh-e-ti
1.du.
-nh-o2.du.
-nh-eth2es
3.du.
-nh-e-tes
1.pl.
-nh-o-mes
2.pl.
-nh-e-te
3.pl.
-nh-o-nti
Urgerm.
-nō
-nis/z
-niþ/đ
-nauz
-natVs
Got.
fullna
fullnis
fullniþ
*fullnos
*fullnats
= 3.pl.
= 3.pl.
- ōmz
-niþ/đ
-na þ/đ
fullnam
fullniþ
fullnand
ON
-
OE
-
OS
-
OHT
-
Bemærkninger:
 Bevarelse af temavokalens variation (efter germansk model!) på trods af forudgående ie.
*h2/3. Dette må være analogisk fra de øvrige verbalklasser.
133
Præsens konjunktiv/optativ
PIE
Urgerm.
1.sg.
-nh-oih1
-najuN
2.sg.
-nh-oih1s -naiz
3.sg.
-nh-oih1t -nait
1.du.
...- h1- ē -naiwē
2.du.
...- h1tes -naitVs
= 3.pl.
- h1 ā
3.du.
- h1- ē -naimē
1.pl.
2.pl.
...- h1-te -naiþ/-n đ
3.pl.
...- h1-nt (-nain-ē)
Got.
fullnau
fullnais
fullnai
fullnaiwa
fullnaits
= 3.pl.
fullnaima
fullnaiþ
fullnaina
ON
-
OE
-
OS
-
OHT
-
OS
-
OHT
-
-
Imperativ:
1.sg.
2.sg.
3.sg.
1.du.
2.du.
3.du.
1.pl.
2.pl.
3.pl.
PIE
-nh-e
-nh-e-tu
-nh-o-e-t(h2)es
-nh-omes
-nh-e-te
-nh-o-ntu
Urgerm.
-n
-nadu
-nauz
-natVs
Got.
fulln
fullnadau
-
= 3.pl.
= 3.pl.
-namz
-niþ
-nandu
fullnam
fullniþ
fullnandau
ON
-
OE
-
Bemærkninger:
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
N
1.sg.
-nō-dō
fullnoda
OHT
-
Bemærkninger:
 Med general
ō-vokalisme før dentalen.
 Formodentlig af ie. *-neh2/3-, jvf. ovenfor.
Mediopassive former forefindes ikke i IV klasse på grund af de tilhørendes verbers inkohative og
dermed intransitive semantik.
134
Verber: Svage (infinitte former)
PIE
M.nom.sg. - -nt-eh2-nt-h2 -nt-eh1-nt-h1 -nt-nh2o-nt-
Urgerm.
-ja-nd-ō-nd-ja-nd-ē-nd-ja-nd-na-nd-
Got.
nasjands
salbonds
ON
teliande
kallande
habands
hafande
fullnands
-
OE
OS
OHT
fremmende fremmiandi fremmenti
lƀ d
l ō
sealfiende
h ē
hæbbende hebbiandi
-
Bemærkninger:
PIE
M.nom.sg. -itó-eh2-tó-eh1-tó-(ə1)tó-
Urgerm.
- dа-ōd -ēd -da-
Got.
nasiþs
sokiþs
salboþs
habaiþs
ON
tal(e)þr
heyrþr
kallaþr
hafaþr
haftr
OE
fremed
hȳ d
sealfod
OS
gi-fremid
gi-hō d
gi- lƀ d
hæfd
gi-habd
OHT
gi-fremit
gi-hō
ga- l ō
gi-h ē
Bemærkninger:
 Indoeuropæisk verbaladjektiv.
 Typen ie. *gw -tó-, der netop danner perfektum participium passiv i mange indoeuropæiske
sprog, f.eks. sanskrit og latin.
 V d I kl
” d k l ” germ. *-i- < ie. *-i-, hvilket stemmer godt overens
med situationen i kausativerne, f.eks. ie. * on- e-ti, *mon-i-tó-.
o Bemærk endvidere, at bindevokalen i nordvestgermansk er faldet bort efter tung
stavelse (efter at have forårsaget i-omlyd), medens den er bevaret efter let stavelse. I
oldnordisk er den også senere faldet bort efter let stavelse, dog uden at have
forårsaget i-omlyd.
 Nogle få verber i I klasse har dog ingen sådan bindevokal:
o Følgende gotiske verber danner præteritum samt præteritum participium således:
brūkjan ” g ” p æ p c brū ts), bugjan ”kø ” p æ p c baúhts), kaupatjan
” ækk , kl k ” p æ p c kaupasts), þagkjan ” æ k ” p æ p c þā ts), þugkjan
” y ,f k
” p æ p c þū ts) og waúrkjan ”
jd ” p æ p c waúrhts).
o Ofte har disse verber også nultrin i roden, som det ses herover.
o Også alle de præteritopræsentiske verber danner præteritum samt præteritum
participium på denne måde, f.eks. got. kann/kunnum ”k
” p æ p c kunþs).
135



III klasse har haft en parallelform uden stativsuffikset. Måske er der tale om ie. *-eh1-to- >
*-etho- > germ. *-eda-, hvorefter der er sket bortfald af gammelt germ. *-e- i ubetonet
stavelse, men dette er yderst tentativt... især fordi ie. *-e- oftest bevares som germ. *-i-! En
anden og sikkert bedre mulighed er at antage, at stativsuffikset er bevaret som vokalisk *h1,
dvs. *ie. ə1, der siden er faldet lydret bort, men denne forklaring er kun intragermansk.
IV klasse har – grundet den inkohative og dermed intransitive semantik – ingen attesterede
former af præteritum participium, der er inherent passivt.
Se endvidere under adjektivernes deklination.
Infinitiv og gerundium:
PIE
Infinitiv
- on-om
G. gen.sg. G. dat.sg. - - -ō
G.instr.sg. h1
Infinitiv
-eh2n-om
-h2
-eh2 …
G. gen.sg. … - -eso
… - -oso
G. dat.sg. … - -ō
G.instr.sg. … - -oh1
Infinitiv
-eh1n-om
-h1
G. gen.sg. … - -eso
… - -oso
G. dat.sg. … - -ō
G.instr.sg.
Infinitiv
… - -oh1
-non-om
Urgerm.
-janaN
-janjis
-janjas
-janjōi
-j jō
-ōnaN
-janaN
-ōj N
-ōnjis
-janjas
-ōnjōi
-ō jō
-ēnaN
-janaN
-ēnjis
-janjas
-ēnjōi
-janjōi
-ē jō
-nanaN
Got.
nasjan
salbon
ON
telia
kalla
OE
fremman
fremmanne
-
OS
fremmian
OHT
fremmen
fremmennes
fremmiannias
fremmianne
fremmenne
fremmennu
sal ō
sealfian
lƀ
haban
-
-
l ō
-
hafa
sealfianne
habban
-
-
lƀ
lƀ
-
l ō
l ō
h ē
hebbian
h ē
hebbiannias
fullnan
h ē
habbanne
-
-
hebbianne
-
h ē
-
Bemærkninger:
 For kommentarer til endelserne og afledningssuffikserne se de stærke verber ovenfor.
 Gotisk infinitiv i III klasse har måske sin vokalisme fra præsens 3.pl. -and < ie. *-eh1nti (?).
indoeuropæisk.
136
Verber: Præteritopræsentiske
Hovedformerne af de præteritopræsentiske verber (præs.1.sg. – præs.1.pl. – præt.1.sg.):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
I
ó d-h2e
wait
wait
veit
wā
wē
”v e”
d-mé
witum
witum
vitom
witon
witun
N
wis- ō
wissa
vissa
wisse
wissa
wis- ōN
wiste
I
Hó k-h2e aih
aih
ā
āh
”eje”
aig
āǥ
Hik-mé
aigum
aigum
eigum
āǥ
ēg

aihum
aihum
aih- ōN
aihta
ā
āh
ēh
I
ló -h2e
lais
lais
”forstå”
lis-mé
lizum
lis- ōN
h
II
d ó k-h2e dauh
daug
deah
” u”
daug
dē ǥ
dōg
h
d uk-mé
dugum
d ǥ
dugun
duh- ōN
dohte
III
ónh3-h2e kann
kann
kann
can(n)
kan
”kan”
h3-mé
kunnum
kunnum
kunnom
cunnon
kunnun
N
kun-þō
kunþa
kunna
cūđ
N
kun-s- ō
konsta
III
tórp-h2e
þarf
þarf
þarf
þearf
tharf
”be ve”
p-mé
þurbum
þaúrbum
þurfum
þurfon
h ƀ
N
þurf- ō
þaúrfta
þurfta
þorfte
thorfta
h
III
d órs-h2e dars
ga-dars
”tur e”
darz
dear(r)
gi-dar
h
d -mé
durzum
gadaúrsum durron
N
durs- ō
ga-daúrsta dorste
gi-dorsta
III
HónHh2e ann
ann
ann
”un e”
H H-mé unnum
unnom
unnon
N
un-þō
unna
ūđ
N
un-s- ō
onsta
IV
skól-h2e
skal
skal
skal
sceal
skal
”skal”
kl-mé
skulum
skulum
skolom
sculon
skulun
N
skul-dō
skulda
skylda(opt.) sc(e)olde skolda
IV
món-h2e
man
man
man
man
far-man
” ene”
-mé
munum
munum
munom
munon
N
mun-dō
munda
munþa
munde
137
OHT
w ӡ
w ӡӡ
wissa
wista
eigun
toug
tugum
tohta
kan
kunnum
konda
darf
durfum
dorfta
gi-tar
gi-turrum
gi-torsta
an
unnum
onda
scal
sculum
scolta
-
IV
”bl ve”
V
”kunne,
åtte”
V
”n jes”
V
”kunne”
mun-s- ōN
món-h2e
mun
-mé
munum
mun-dōN
mók-h2e
mah
mag
k-mé
mugum
magum
muh- ōN
mah- ōN
h2nók-h2e nah
h2 k-mé
nóh3-h2e
h3-mé
-
VI (u.aflyd)
” åtte”
VI (u.aflyd)
”frygte”
-
nugum
nuh- ōn
knah
knugum
knagum
knuh- ōN
knah- ōN
ō
ō
ō - ōN
ō - ōN
ōg
ōg
ōh- ōN
-
mon
monom
mynda(opt.) ā
æǥ
mag
magum
mahta
ga-nah
bi-nah
bi-naúhts
-
farmunsta
mah
mag
mugun
ǥ
megom
mag
mugum
magum
mohta
mahta
gi-nah
ā
meahte
be-neah
mohta
mahta
-
k ā
be- ǥ
be-nohte
-
-
-
-
-
-
-
knegom
ga-mot
ga-mosta
og
ogum
ohta
k ā
-
-
ō
ō
ō
ō
ō
ō
-
ӡ
ӡ
muosa
-
Bemærkninger:
 Se Lambdin (grundbogen) for præcise attesteringer af de forskellige former i gotisk.
 Som nævnt flere steder ovenfor danner de præteritopræsentiske verber præteritum og
præteritum participium uden bindevokal mellem roden og dentalsuffikset.
 Germ. *w ssōN < *wit- ōN. I flere sprog er sådanne former analogisk omdannet til -st-, sådan
at suffikset bliver lettere genkendeligt. Således også præs.2.sg. ie. *u -th2e > germ. *waiss
 germ. *wais-t. Samme udvikling i germ. * ōssōN < * ōt- ōN.
 Bemærk, at grammatisk veksel bliver bevaret i højere grad ved disse verber end ellers, selv
om der er sket en del analogi, særligt i gotisk.
 Flere steder, særligt i præteritopræsentiske verber af V klasse, er der sket analogisk
omdannelse af den svage form, f.eks. germ. nugum  * ungum ud fra analogi med
fontoaksen i den stærke form germ. *nah. Lignende analogi må også være skyld i det store
antal parallelformer ved germ. *mah/mugum.
138



Præs.2.sg. (~ de stærke verbers præt.2.sg.) bøjes også i vestgermansk med den oprindelige
endelse, dvs. *-t og med samme aflyd som i 1./3.sg., f.eks. oe. þearf-t, os. tharf-t, oht. darf-t
(ligesom got. þarf-t og on. þarf-t) og ikke oe. þurf-e, os. t urƀ-i, oht. *durf-i.
Oldsaksisk konsta, onsta og far-munsta har formodentlig -s- analogisk fra os. gi-dorsta.
Oldnordisk præteritum skylda og mynda er egentlig konjunktiv/optativ-former, der også
bliver brugt i indikativ.
Verber: Uregelmæssige
Fortsætter de indoeuropæiske atematiske rodverber, dvs. verber uden temavokal *-e/o-, hvor
endelserne føjes direkte til verbalroden.
Germansk har (helt eller delvis) bevaret seks sådanne verber:
 Germ. *wesan ” æ ” k
præsens indikativ og konjunktiv; de øvrige former, dvs.
imperativ, alle præteritumsformer og alle infinittte former, er dannet til det stærke verbum
*wesan af V klasse).
 Germ. * ōn ” gø ” k
g
k).
 Germ. *gān/gēn ” gå” p æ
gp æ
p cp
d
l *gangan).
 Germ. *stān/stēn ”
å” p æ
gp æ
p cp
d
l *standan).
 Germ. *wiljan/*waljan ”
ll ”
k p d lse tydeligst i præsens indikativ, der i
det tidligste germansk fortsætter indoeuropæisk optativ).
 Præteritum til germ. *gangan ”gå” k
g iddja og oe. ēo e).
Germansk *wesan (præsens indikativ):
PIE
Urgerm.
Got.
1.sg.
h1és-mi
im
im
wō-(m)
b-im
2.sg.
h1és-si
is
is
is-t
iz-t
b-is-(t)
3.sg.
h1és-ti
ist
ist
iz
b-iþ/đ
1.du.
h1 - és  sij-u
siju
2.du.
h1s-th2es? sij-uts
*sijuts
=
3.pl.
= 3.pl.
3.du.
h1s-tes?
1.pl.
h1s-més sij-um
sijum
ez-um
b-izum
2.pl.
h1s-té 
sij-uþ
sijuþ
ON
em
OE
ē
ē
OS
)
OHT
bium,biun
bim,bin
is (dial.)
est
ert
es
er
eart
bis(t)
is
bist
is(t)
bist
ist
-
-
-
= 3.pl.
= 3.pl.
= 3.pl.
= 3.pl.
đ
erom
birum
139
3.pl.
h1s-énti
ez-uþ
b-izuþ
sind
sind-un
ez-un
biu- þ/đ
eroþ
sind
Germansk *wesan (præsens konjunktiv/optativ):
PIE
Urgerm.
Got.
N
1.sg.
h1s- éh1-m ī
sij-ajuN
sijau
2.sg.
h1 - éh1-s
ī /z
sij-ais/z
sijais
3.sg.
h1 - éh1-t
īt
sij-ait
sijai
1.du.
h1s-ih1- é sij-aiwa
*sijaiwa
2.du.
…-tom?
sij-aits
*sijaits
= 3.pl.
= 3.pl.
3.du.
…-tām?
1.pl.
h1s-ih1-mé ī
sij-aimē
sijaima
2.pl.
h1s-ih1-té
īþ/đ
sij-aiþ
sijaiþ
3.pl.
h1s-ih1-ént ī
sij-ain
sij-ain-ē
sijaina
sind
sindon
sind
sindun
birut
sint
eron
ē đ
ON
OE
ī
OS
ī
OHT
ī
ī
ī
ī
ī
ī
ī
ā
)
ē
ē
-
-
-
ī , ī
ē
ī
ēþ
ī
ī
ī
ē
Bemærkninger:
 Præteritale – og i særdeleshed præteritopræsentiske! – endelser er vidt udbredt i paradigmet,
f.eks. 2.sg. -t, 2.pl. -uþ osv. Udgangspunktet herfor må være 1.pl. *ez-um < *ez-umz < *esmes  ie. *h1s-més.
 Konjunktiv/optativ-formerne i gotisk og oldnordisk er dannet ud fra en nydannet stamme
germ. *si(j)- plus de regelmæssige endelser i præsens konjunktiv/optativ (< ie. tematisk
optativ). De vestgermanske sprog anvender derimod d lyd
f
… på æ
optativsuffiksets svage form er generaliseret til samtlige former, dvs. også til singularis.
 Oldnordisk præsens singularis em, est/ert, es/er har sin vokalisme fra pluralisformerne, og
det samme gælder 2.sg. oe. eart, medens oldengelsk ēo har sin vokalisme analogisk fra
parallelformen oe. bēo.
 Også verbet ie. *bhéu 2-e-ti ” k , g ” dgå ppl
p dg
f ” æ ”
vestgermansk (b-formerne). Der er sket heftig kontamination af de to rødder, dvs. ie. *h1esog ie. *bhue 2-, i de attesterede former.
140
Germansk * ōn (præsens indikativ):
PIE
Urgerm.
h
1.sg.
d óh1-mi
dō
h
2.sg.
d óh1-si
dō
dō -t
h
3.sg.
d óh1-ti
dōþ/đ
h
1.pl.
d oh1-més dō
dō ē
h
2.pl.
d oh1-té
dōþ
h
3.pl.
d oh1-énti dō þ/đ
Got.
-
ON
-
OE
dō )
OS
dō ,dō
dō
OHT
tuom,tuon
tuos
tuost
tuot
dē
dēđ
dōd
= 3.pl.
= 3.pl.
-
dōđ
dōđ
= 3.pl.
ON
-
OE
dō
dō
dō
dō
OS
dō
duoas
dō
dō
= 1./3. pl.
= 1./3. pl.
dō
dō
OHT
tuo(e)
ūē
tuo(e)
ūē
ūē
ūē
OS
dō
OHT
tuo
OS
deda
OHT
teta
dedos
dād
ā
-
ē
-
Germansk * ōn (præsens konjunktiv/optativ):
PIE
Urgerm.
Got.
N
1.sg.
…- h1-m dō-ai
2.sg.
…- h1-s dō-ais/z
3.sg.
…- h1-t
dō-ait
1.pl.
…- h1me dō-aim
2.pl.
…- h1-te dō-aiþ
3.pl.
…- h1-nt dō-ain
-
Germansk * ōn (imperativ):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
h
2.sg.
d óh1
dō
dō
For øvrige former se præsens indikativ
Germansk * ōn (præteritum indikativ):
PIE
Urgerm.
Got.
h h
N
1.sg.
d id éh1
de-dō
N
du-dō
h h
2.sg.
d id éh1 s
de-dē /z
du-dē /z
de-dō /z
dē-d-iz
h h
3.sg.
d id éh1(t) de-dē
du-dē
h
h
1.pl.
d é-d -me dē-d-um
ded-um
dud-um
h
h
2.pl.
d é-d -te
dē-d-uþ
ded-uþ
dud-uþ
ON
-
OE
dōd
tuot
tuont
dyde
dydes(t)
= 1.sg.
-
= 1.sg.
dyde
-
dād
dedun
ā
= 1./3.pl.
ā
= 3.pl.
= 3.pl.
141
3.pl.
dhé-dh-
dē-d-un
ded-un
dud-un
-
-
ā
OS
dād
dedi
OHT
ā
OS
gi-dō
gi-dā
dō
OHT
tuonti
dydon
Germansk * ōn (præteritum konjunktiv/optativ):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
N
1.sg.
...-ih1-m
dē-d-ī
N
de-d-ī
du-d-īN
dyde
Germansk * ōn (infinitte former):
PIE
Urgerm.
h
Præs.ptc. d óh1-ntdō-ndh
Præt.ptc. d oh1-nó- dō-nadheh1-nó- dē-naInfinitiv
dhóh1nom dō-naN
dād
dedun
Got.
-
ON
-
OE
dō d
(ge-)dō
dō
gi- ā
tuon
Bemærkninger:
 Verbet findes kun i vestgermansk. Ofte hører man den påstand, at urnordisk taw ō og got.
taujan er samme verbum, men disse fortsætter germ. *t- < ie. *d- og hører snarere sammen
med gr. δύναμαι ”k , f
å ”, d
l *deh2u- ”
føj ”!
 Præsens af dette verbum fortsætter ikke noget, der kendes i andre indoeuropæiske sprog,
nemlig en ikke-aflydende rodpræsens med o-trin: ie. *dhoh1- > germ. * ō-. De andre sprog
fortsætter i stedet en redupliceret atematisk præsens ie. *dhi-dhéh1-ti. Nogle forskere tror, at
der bag de germanske former ligger et ie. *dhi-dhóh1-ti, dvs. en redupliceret atematisk
præsens med o-trin, der siden hen i germansk har mistet sin reduplikation.

d ē-vokalisme i præsens i oldengelsk skyldes i-omlyd.
 Oldsaksisk konjunktiv/optativ 2.sg. duoas må være dialektalt for forventet os. * ōes/* ōas.
 Præteritum af dette verbum er dannet af indoeuropæisk injunktiv/impefektum (ie. *dhidhéh1-m, *dhi-dhéh1-s, *dhi-dhéh1-t, *dhé-dhh1-nt osv.) og ligger i øvrigt til grund for et af
elementerne i de germanske svage verbers dentalpræteritum, jvf. ovenfor. Der foreligger
både former med stammen germ. * ē - og med den fra singularis (stærk stamme) analogiske
stamme germ. *ded-.
 De oldengelske former med stammen oe. dyd- er formodentlig opstået i konjunktiv/optativ
vha. i-omlyd af et ældre oe. *dud-. Denne form er nok en allegro- og assimilationsform af
*ded- opstået i 3.pl., dvs. germ. * ē un  *dedun  *dudun… ll l
1 pl g
* ē u eller 2.pl. germ. ē uþ. Et godt sted for en sådan udvikling ville faktisk være de
germanske svage verbers dentalpræteritum.
 Endelsernes vokalisme i præteritum veksler mellem germ. *-ē- (i absolut udlyd: > germ. *æ) og *-ō-. Sidstnævnte er kun oprindelig i præt.1.sg., idet ie. *dhi-dhéh1- > *de-de-um >
142
germ. * e ōN, j f g å d g
k
g
d
lp æ
H f
ōvokalismen så spredt delvis ud til resten af paradigmet, idet den også har fået støtte fra
vokalismen i de germanske præsensformer.
Germansk *gēn (præsens indikativ):
PIE
Urgerm.
Got.
h
1.sg.
éh1-mi
gēm
-
ON
-
OE
ǥā
OS
-
2.sg.
h
gēs
gēs-t
-
-
ǥ
ǥ
-
3.sg.
h
gēþ/đ
-
-
ǥ đ
gēd
1.pl.
h
gēm
gē ē
-
-
= 3.pl.
-
éh1-si
éh1-ti
eh1-més
OHT
gā , gā
gē (opt.)
gā
gā
gē (opt.)
gā
gē (opt.)
gā ē
gē ē (opt.)
2.pl.
h
gēþ
-
-
ǥāđ
-
3.pl.
h
gē þ/đ
-
-
ǥāđ
-
ON
-
OE
ǥā
ǥā
ǥā
ǥā
ǥā
OS
-
OHT
gē
gē
gē
gē
gē
gē
ON
OE
ǥā
OS
-
OHT
gā
gē (opt.)
OHT
gānti
gē (opt.)
gān
eh1-té
eh1-énti
Germansk *gēn (præsens konjunktiv/optativ):
PIE
Urgerm.
Got.
N
1.sg.
…- h1-m gē-ai
2.sg.
…- h1-s gē-ais/z
3.sg.
…- h1-t
gē-ait
1.pl.
…- h1me gē-aim
2.pl.
…- h1-te gē-aiþ
3.pl.
…- h1-nt gē-ain
Germansk *gēn (imperativ):
PIE
Urgerm.
h
2.sg.
éh1
gē
Got.
= 1./3. pl.
gāt
gē (opt.)
gānt
gē (opt.)
Germansk *gēn (infinitte former):
PIE
Urgerm.
h
Præs.ptc.
éh1-ntgē-ndInfinitiv
h
éh1-nom gē-naN
Got.
-
ON
-
OE
ǥānde
OS
-
-
-
ǥān
gā
143
gē (opt.)
Bemærkninger:
 Ud over de her nævnte vestgermanske former bør også nævnes bl.a. da. gå og sv. gå! Disse
er dog måske indlånt fra middelnedertysk.
 De oldhøjtyske og oldsaksiske former med -ē- i stedet fra forventet (og attesteret) -ā- <
germ. *-ē- må skyldes i-omlyd fra optativ. Hvordan de oldhøjtyske optativformer er opstået
er så en helt anden sag. Måske er der her tale om optativsuffikset germ. *-ī- frem for germ.
*-ai- > nordvestgerm. *-ē-.
 Oldhøjtysk og oldengelsk har et med germ. *gēn parallelt dannet verbum germ. *stēn > os.
stān, oht. stān/stēn. Også da. stå og sv. stå må rekonstrueres tilbage til denne form. Egentlig
burde dette verbum hedde germ. *stōn < ie. *steh2- ” å”,
k l
l g kf
germ. *gēn.
Germansk *wiljan/waljan (præsens indikativ):
PIE
Urgerm.
Got.
N
1.sg.
l- éh1-m w lī
wilj-ajuN
wiljau
(wil-jō)
2.sg.
l- éh1-s w līz
wileis
(wil-t)
3.sg.
l- éh1-t w līt
wili
1.du.
l-ih1- ē w līwē
*wileiwa
2.du.
l-ih1tom w lī Vs
wileits
=
3.pl.
= 3.pl.
3.du.
l-ih1 ā
1.pl.
l-ih1- ē w lī ē
wileima
(wil-jamz)
(wal-j …)
2.pl.
l-ih1-té w lī
wileiþ
(wil-jiþ)
(wil-jaþ)
(wal-jaþ)
3.pl.
l-ih1-nt w lī -ē
wileina
(wil-j…)
(wal-j…)
ON
OE
OS
OHT
wille
willu
wili
wilt
wile
-
williu
wili
wilt
wili
-
= 3. pl.
= 3. pl.
vilia
vilr, vill
vil
-
wili
-
viliom
w ll
= 3. pl.
vileþ
w ll đ
wellet
vilia
w ll đ
williad
wellent
Germansk *wiljan/waljan (præteritum indikativ):
PIE
Urgerm.
Got.
ON
OE
OS
N
1.sg.
l-… ?
wil-dō
wilda
vilda
welda
N
l-… ?
wal-dō
wolde
wolda
For øvrige former se præteritum indikativ af de svage verber
144
OHT
wolta
ē
Germansk *wiljan/waljan (infinitte former):
PIE
Urgerm.
Got.
N
Infinitiv
élwil-jana
wiljan
N
ólwal-jana
ON
vilia
OE
willan
OS
willien
welian
OHT
wellen
Bemærkninger:
 Generelt med veksel mellem e- og o-trinsformer af roden, jvf. præteritum og infinitiv.
Oldhøjtysk har desuden o-trin i roden i præsens indikativ pluralis.
 Oprindeligt kun som atematisk optativ med generali
g fd
g
f
…
 …men i flere af formerne i nordvestgermansk er der indtrådt indikativiske endelser fra janverberne i stedet, jvf. germ. *waljan. I denne forbindelse er 2.sg. -t analogisk fra præsens
indikativ af de præteritopræsentiske verber, sikkert på grund af den modale semantik.
Præteritum til germansk *gangan:
 Forventet form, som også findes i de fleste sprog: germ. *ge-gang, *ge-gangum (redupl.
præt.), jvf. nordvestgerm.: *gē2ng, *gē2ngum > on. gekk, gengum, oht. ging, gingom.
 Særlig suppletiv form:
o got. iddja, iddjedum etc. (dog også got. gaggida (x1) efter de svage verber).
o oe. ēo e, ēo on etc.
 Mange forklaringer:
o Klassisk imperfektum-teori: Augmenteret imperfektumform ie. *e-jā (til roden ie.
* e 2 ”gå”)…
d
f kl
kk V chä f g, g d
p l
k,
at vi skulle have det eneste eksempel på en imperfektumform i germansk.
o Cowgill: *(h1 e nt ”d g k” pf 3.pl.)…
g åh
d p l
k,
skulle have det eneste eksempel på en imperfektumform i germansk.
o Lindeman + Rasmussen: * e- 2-e / - h2-r ”h g k / d g k” p f 3.sg./pl.) >
*j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. *jejj- > *jijj- > *ijj-. Nyt paradigme: *eō- / ijj- > oe.
ēo-de / got. iddj-a, iddj-edum.
Orddannelse: Substantiver
Verbalabstrakta til svage verber af I klasse:
 Suffiks: germ. *-īn -/-īnō- > got. -eins.
 Blanding af feminin i- g ō-stamme:
o I-stammeformer: Nom.sg. -eins ” øg g”, kk g -ein, gen.sg. -einais, dat.sg. einai, akk.pl. -einins, dat.pl. -einim.
o
-stammeformer: Nom.pl. -einos, gen.pl. -eino.
 Eksempel: got. sokjan ” øg ”  sokeins ” øg g”
 Undtagelse: got. gaírnjan ”ø k , læ g
f ”  gaírnei ”ø k , læ g l” ī -stamme).
Verbalabstrakta til svage verber af II klasse:
 Suffiks: germ. *-ōni- > got. -ons.
145



Feminin i-stamme.
Eksempel: got. salbon ”salve”  salbons ”salve (sb.), salvning”
Untagelse: Svage verber af II klasse på *- nōn eller *-anōn laver verbalabstraktum med
suffikset got. -inassus, jvf. f.eks. got. leikinon ”læg , h l ”  leikinassus ”h l g, læg g”
(maskulin u-stamme), jvf. også nedenfor.
Verbalabstrakta til svage verber af III klasse:
 Suffiks: germ. *-ēn - > got. -ains.
 Feminin i-stamme.
 Eksempel: got. liban ”l ”  libains ”l ”
 Undtagelser: got. fijan ”h d ”  fiaþwa ”h d, fj d k ” wō -suffiks), og got. fastan
”fæ , h ld f  got. fastubni ”fæ
g, f gø l
g l g ”, j f g å d f
NB: Disse typer verbalabstrakta med et n-holdigt suffiks minder meget om verbernes måde at danne
infinitiv på, nemlig ie. *-onom > germ. *-anaN > got. -an… g f
j
g l gå
indoeuropæisk verbalsusbtantiv: ie. *bhéronom ” æ g, y d ” > g
*berana- ” d )
æ ”)
D
l
k
d g / ō-stammer og ikke na-stammer, så parallellen er ikke fuldstændig.
Verbalabstrakta til (i det mindste nogle) stærke verber:
 Suffiks: germ. *-þi- > got. -þs (samt germ. *-ti- > got. -ts foran visse konsonanter) direkte på
den form af stammen, hvoraf også perfektum participium dannes
 Feminin i-stamme.
 Eksempel: got. qiman ”komme”  -qumþs ”-komst” (f.eks. got. ga-qumþs ”
k
,
f
l g”) ll g qiþan ” g , l ”  *-qiþts > -qiss (f.eks. got. ga-qiss ”
ykk ”)
Abstrakta af primært substantiver (men også til tider adjektiver):
 Suffiks: got. *-assus, ofte i den længere form -inassus.
 Maskulin u-stamme.
 Formodentlig af ie. *-od-tu- > *-otstu- > germ. *-assu-, dvs. et verbalsubstantivdannende tusuffiks på en ad-stamme (hvad dette så end er!). Muligvis er den meget produktive græske
infinitivtypen gr. -αζω nogenlunde parallel hermed, hvis denne er af ie. *-eh2 - e-, hvilket
nogle mener.
 Suffikset findes også i forskellige former i vestgermansk (vestgerm. *-n-issu-, *-n-ussu-,
*-issu-, *-ussu- etc.), f.eks. oe. lȳfness ” ll d l ”,
w
” g ”
o NB: Ikke én eneste attestering af dette suffiks i nordgermansk!!!
 Eksempel: got. hors ”h k l, æg k
yd ”  horinassus ”
k , æg k
d,
h ”; got. ibns ”jæ , l g ”  ibnassus ”l gh d, jæ h d, g l ”
Fra adjektiver kan der dannes abstrakta på flere måder:
 Suffiks: germ. *-īn- > got. -ei.

ī -stamme.
146






Formodentlig en nydannet n-stamme på et ie. *-ih2, der blev brugt til at danne femininum fra
især ikke-tematiske stammer, f.eks. skt. rājan- ”k g ”  rajñī ”d
g” g k bharant” æ d ”
/ )  b aratī ” æ d ” f )
o B æ k, k p
gpæ
p cp
øj
ī -stamme i femininum!!!
Eksempel: got. hrains “ ” -st.)  hrainei ” h d”; g
hauhs ”høj”  hauhei ”højd ”
Suffiks: ie. *-í-teh2 > germ. *- þō- > got. -iþa (dog got. þ > d ved dissimilation efter
stammefinalt þ, f.eks. got. *waírþ-iþa > waírþ-ida “ æ d , æ d gh d”)
Feminin ō-stamme.
Suffikset ie. *-teh2 var en af de hyppigste måder at danne abstraka på, jvf. f.eks. skt. k natā
”
h d”, g ἀρετή ”dyd”, l senecta ” ld d ”,
dobrota ”g dh d”
Eksempel: got. armahaírts “barmhjertig”  armahaírtiþa ”barmhjertighed”; got. aggwus
” æ ”  aggwiþa ”k l , p ,
”; g garaíhts ” fæ d g”  garaíhtiþa
” fæ d gh d”; g -mereis ”- ø ” p
)  meriþa ” ø
l ”
Mindre hyppige måder at danne abstrakta på:
 Suffiks: ie. *-éh2-tu- > germ. *-ōþu- > got. -oþus (dog got. þ > d ved dissimilation efter
stammefinal ustemt konsonant, f.eks. got. *mannisk-oþus > mannisk-odus
“menneske(lig)h d”)
 Maskulin u-stamme.
 Parallel i ie. *-éh2-tu- > lat. -ātus, f.eks. lat. senātus.
 Eksempel: got. gabaúrjaba ” ll g ” d )  gabaúrjoþus ”glæd ”; g auhjon ”gø
p ø ”  auhjodus ”
l, pø”









Suffiks: ie. *- n- o- > germ. *-umnia- > *-ubnia- > got. -ufni (dog got. þ > d ved
dissimilation efter stammefinal ustemt konsonant, f.eks. got. *mannisk-oþus > mannisk-odus
“menneske(lig)h d”)
Neutral ja-stamme.
Eksempel: got. fastan ”fæ , h ld f  fastubni ”fæ
g, f gø l
glg ”
Suffiks: germ. ie. *-tuh2-t-  *- ūþ-i- > got. -duþs.
Feminin i-stamme.
B g
f
d l
d” g
”, d l g d,
y k , stor mængde osv.
Egentlig kompositum med den indoeuropæiske rod ie. *teu 2- ” æ
æ k”
Parallel grammatikalisering ses i lat. -tūs/-tūt s, f.eks. senectūs ” ld d , høj ld ”
Eksempel: got. manags ” , g ”  got. managduþs ”
fl d”; g aiws ” d,
gh d”  ajukduþs ” gh d”
Det i nord- og vestgermansk meget hyppige abstraktdannende suffiks germ. *-inga-/-anga-/-unga-,
f.eks. da. ridning,eng. learning, ty. Ordnung, findes kun sparsomt attesteret i gotisk.
147
Præsentiske participier kan substantiveres til nomina agentis:
 Suffiks: ie. *-nt- > germ. *-nd- > got. -nd- (participialsuffikset).
 Bøjes som maskulinin konsonantstamme (nd-stamme, jvf. ovenfor).
 Eksempel: got. fijan ”h d ” p æ p c fijand- ”h d d ”)  fijands ”fj d ”
Andre mere eller mindre produktive måder at danne nomina agentis på i gotisk:
 Suffiks: germ. *-an > got. -a.
 Maskulin an-stamme.
 Eksempel: got. dailan ”d l ”  gadaila ”p
,k p g
” d ” d-d l ”)




Suffiks: got. -areis (deverbal og denominal).
Formodentlig lånt fra lat. -ār us.
o Lambdin: Foreslår alternativt tentativt got. -āreis < germ. *-ēr j z < ie. *-ēre os.
Også belagt i de øvrige germanske sprog, f.eks. on. -ari, oe. -ere, oht. -ār .
Eksempel: got. mota “ ld d”  motareis “ k
dk æ ”.
Orddannelse: Adjektiver
Adjektiver kan dannes produktivt fra substantiver på en af følgende måder:
 Suffiks: germ. *-aha-/-aga- > got. -ahs/-ags.
 Forskellen germ. *h/g skyldes Verners lov, dvs. placeringen af accenten i indoeuropæisk
regi, f.eks. ie. *-óko- > germ. *-aha- vs. ie. *-okó- > germ. *-aga-.
 Adjektivsuffikser med germ. *h/g < ie. *k, f.eks. ie. *-oko-, *-iko-, *-ih2ko-, *-isko-, blev
meget produktive i flere af enkeltsprogene, bl.a. som her germansk men f.eks. også skt. -ka-,
gr. -ικος og i mindre grad lat. -cus, -icus, -īcus, -icius, -aceus.
 Eksempel: got. gredus ” l ”  gredags ” l ”; got. ains ” ”  ainahs ” l ,
”


Suffiks: ie. *-ih2kó- > germ. *-īga- > got. -eigs.
Eksempel: got. gawaírþi ”f d”  gawaírþeigs ”f d l g”



Suffiks: ie. *-isko- > germ. *-iska- > got. -isks.
Betegner på germansk og i baltoslavisk først og fremmest afstamning og tilhørighed.
Eksempel: got. barn ”
”  barnisks ”
l g”; g Iudaíus ”J dæ ”  iudaíwisks
”j dæ k, jød k”
Også ganske hyppig er følgende dannelse:
 Suffiks: > germ. *-īna- > got. -eins.
 Danner primært stofadjektiver på germansk.
 Minimum to mulige kilder i indoeuropæisk regi:
o ie. *-i-h1n-o-: Tematisering af en gammel lokativform (hic et nunc i) plus nultrin af
præpositionen ie. *h1en- ” ”
148



o ie. *-i-h3nh2-o-: Tematisering af en dannelse med Hoffmann-suffikset (ie. *-h3nh2- til
roden ie. *h3enh2- læ , y d ”, j f l onus ”læ , y d ”)
På indoeuropæisk lokativisk tilhørighed og/eller tilknytning til en byrde, jvf. ovenfor.
Paralleller i f.eks. lat. arīnus ” f h
, læ
d h ?)”, l latīnus ”f L
”
Eksempel: got. riqis ” ø k ”  riqizeins ” ø k”; g ahma ”å d”  ahmeins ”å d l g”;
got. gulþ “g ld”  gulþeins “gyld , f guld”
Orddannelse: Adverbier
Hyppigeste og mest produktive måde at danne adverbier på i gotisk:
 Suffiks: got. -ba (< germ. *-bō, n.pl.?).
 Ikke attesteret i nord- og vestgermansk, men ser ud til at have været produktiv i gotisk.
 Oprindelsen til -ba menes at være fastfrosne adjektiver med det indoeuropæiske suffiks *bʰo- (fem. og kollektiv *-bʰe ₂-).
 Traditionelt anset for at indgå i dannelsen af dyrenavne, farveadjektiver og visse
verbalabstrakta og er blevet analyseret som oprindelige komposita, hvor suffikset
identificeres med roden i *-bʰe ₂-‘ k
’, g f d
k
dk
de også med
‘bʰue ₂- ‘ æ , l ’
 Adam Hyllested om den indoeuropæiske oprindelse:
o Dyrenavnene er næsten udelukkende dannet i enkeltsprogene, især græsk og indisk.
o Farveadjektiverne udgør kun en lille del af de mange adjektiver dannet med *-bʰo-.
o Mange farveadjektiver, især rødder med final obstruent samt rødder med initial
labial, forekommer slet ikke i dannelser med *-bʰo-.
o Derfor: I stedet brugt til dannelse af adjektiver generelt, dog begrænset af to
fonotaktiske regler:
 Roden skal have final sonorant, halvvokal eller laryngal.
 Roden må ikke have initial labial.
o Sandsynligvis oprindeligt participialsuffiks på indouralsk (fælles forstadium til
indoeuropæisk og uralsk), jvf. uralsk *-p-, idet det både danner nomina agentis,
nomina actionis og nomina re c … g d
d ok også identisk med den verbale
rodudvidelse *-bʰ-.
 Alternativt Lambdin (grundbogen): Sammenhæng med instrumentalissuffikset ie. *-bhi(s).
 Eksempel: got. ubils ”ond”  ubilaba ”ondt, på en ond måd ”; baírhts ”klar”  baírhtaba
”klart, på en skinnende måde”; hardus ”hård”  harduba ”hårdt, på en hård måde”
Også ganske hyppigt og produktivt adverbialdannende suffiks:
 Suffiks: ie. *-ō /-ā > prægerm. *-ōt > got. *-o.
 Egentlig gammel ablativendelse til de tematiske stammer (germansk: a-stammer) eller til de
demonstrative og interrogative pronominerne.
 Eksempel: got. galeiko ”l g åd , på l g d åd ”
149
Og en sidste måde at danne mådesadverbier på:
 Suffiks: ie. *-eh1 > germ. *-ē > got. *-e.
 Egentlig gammel instrumentalisendelse til de tematiske stammer (germansk: a-stammer)
eller til de demonstrative og interrogative pronominerne.
 Eksempel: got. swe ” åd , ål d ”, ƕe ”h d , h l d ”, duƕe ”hvorfor”.
Flere måder at danne stedsadverbier på:
 Bevægelse væk fra et sted: got. -þro (< ie. *-tr-ō/ād) eller got. -na (< germ. *-nē < ie. *-nē,
jvf. også f.eks. lat. supernē ”
f ”.
 Bevægelse hen til et sted: got. -þ (< ie. *-t-a, allativmærke?... eller blot. < ie. *-te, jvf. f.eks.
gr. πόσε ”h
l”, g ἄλλοσε ” d
d l”) eller got. -dre (ukendt endelse, næppe ablativ
ie. *-ē som foreslået af Lambdin (grundbog), men kontrastsuffikset ie. *-ter- indgår dog;
iflg. Boutkan instr.sg. *-ē plus efterfølgende *-t, da semantikken skiftede fra instrumentalis
til bevægelse/allativ).
 Forbliven på et sted: got. -r (< ie. *r, jvf. skt. antar ” d ”, punar ” g ”, l cur ”h f ”)
Orddannelse: Verber
Beskrevet i afsnittene om verbernes stammedannelse og vil derfor ikke blive behandlet yderligere.
Syntaks (kun gotisk)
Stor græsk indflydelse:
 Generelt efterabes de græske konstruktioner i stort omfang.
 Tunge partcipialkonstruktioner af typen got. þ s sokjan s sp l a na … ” g h , h
d
øg
k
pl d , g d …”
 Absolutte konstruktioner, først og fremmest gotisk absolut dativ, svarende til græsk absolut
genitiv (ie.: absolut lokativ, jvf. også latinsk absolut ablativ), jvf. nedenfor.
 Brug af pronominet sa, so, þata som bestemt artikel efter græsk mønster:
o Formodentlig ikke oprindeligt på gotisk, f.eks. i daglig gotisk tale.
o Særligt tydelig kalke af de græske forhold i konstruktioner som got. þu is sunus
meins sa liuba ”d
kæ ø ” j f g Σὺ εἶ ὁ υἱός μου ὁ ἀγαπητός) eller got.
hlaif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga ”g
d g
d gl g
ød”
(jvf. gr. τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον).
Kasusbrug:
 Nominativ:
o Et ords opslagsform.
o Angiver sætningens subjekt og subjektsprædikat (grundled og omsagnsled til
grundled).
o Absolut nominativ (sjælden, jvf. under dativ), f.eks. got. ja waurþans ags gat ls…
” gd
p
d d g p d …”
150




Vokativ:
o Tiltale (f.eks. got. atta unsar, þu in himinam ”f d
,d
h l ”)
o D
k
k f
d
k
≠
)f d k
k l
-, i- og
u-stammesubstantiver.
o Adjektiver tenderer til altid at bruge nominativformen og forekommer desuden oftest
i den svage form (dvs. som n-stamme).
Akkusativ:
o Angiver sætningens direkte objekt og objektsprædikat (genstandsled og omsagnsled
til genstandsled).
o Visse præpositioner kræver altid akkusativ, f.eks. and ” d, l g ”, faúr ”f
, før,
langs, ved”, inuh, inu ” d ”, þaírh ”g
”, undar ” d ”, wiþra ” d,
d”
o Atter andre præpositioner kan enten kræve akkusativ eller dativ, f.eks. afar ” f ”,
ana ”på, ”, at ” d, l, hos” kk
k
d d g l ), bi ” d,
, på”,
hindar ” g, g d”, in ” , på” (kan også kræve genitiv; i så fald med betydningen
” , ” d ø d ” ll ”på g d f”), uf ” d ”, ufar ”
”, und ” ”.
 Ved flere af disse præpositioner fungerer det sådan, at de tager akkusativ, når
der er tale om en bevægelse, og dativ, når der er tale om stilstand, f.eks. ana
+ kk ” p på, d ”
ana + d ” pp på, d ”
o Absolut akkusativ (sjælden, jvf. under dativ), f.eks. got. iþ þuk taujandan armaion ni
w t le u e þe na… ”
å d gø l
, k ld
hå d kk d …”
(jvf. gr. σοῦ δὲ ποιοῦντος ἐλεημοσύνην μὴ γνώτω ἡ ἀριστερά σου τί).
Genitiv:
o Possessiv genitiv angiver ejerskab, f.eks. mandens hat.
o Partitiv genitiv angiver, at noget er en del af en større helhed, f.eks. got. ains ize ”
f d ” ll us allamma haimo ”f
h
y” g l ”f ll f y ”).
 Undervariant: Negerede verber kan have direkte objekt i genitiv.
o O j k g
d
f ” g , p , d kk , k
” glg , d d
angives, at kun en del af objektet er involveret, dvs. en variant af partitiv genitiv,
f.eks. got. jabai ƕas atj þ þ s la b s… ”h
g
p
f) d
ød…”
Dativ:
o Angiver sætningens indirekte objekt (hensynsled). Indirekte objekt kan også angives
med en præpositionsforbindelse med du ”f , l”
o Nogle få verber har direkte objekt i dativ, f.eks. got. háusjan ”hø , ly
l”
o Instrumental dativ, jvf. f.eks. got. slaham lofam ” lå d hå dfl d
” ll
gawasjan wastjai ” klæd g et stykke tøj”
o Visse præpositioner kræver altid dativ, f.eks. af ” f, f ”, alja ”på æ , f d ”,
andwaírþis ”
f ”, du ” l, f ”, faírra ”l g æk f ”, faúra ”f
, fø , l g ,
d”, fram ” f, f ”, miþ ” d”, neƕa ” æ , æ
d”, ufaro ”
” k
gå g
genitiv), undaro ” d ”, us ” d f
o Atter andre præpositioner kan enten kræve akkusativ eller dativ, jvf. ovenfor under
akkusativ.
o Absolut dativ:
151





Dannes ved at sætte et substantiv eller pronomen i dativ sammen med et
participium i dativ. Eventuelt kan hele konstruktionen introduceres med
præpositionen got. at ” d, l, h ”
Har som oftest samme betydning som en temporal bisætning, idet
substantivet eller pronominet fungerer som subjekt, og participiet fungerer
som verballedet.
Pæ
p cp
æ
f
d ” d , å ”, g p æ
p cp
æ
f
d ”d , efter at”
Eksempel: got. jah juþan ni fairra wisandin imma þamma garda, insandida
du imma… ” g d han (imma) allerede var (wisandin) ikke langt væk fra
h
,
d h h …” j f. absolut genitiv i gr. ἤδη δὲ αὐτοῦ οὐ μακρὰν
ἀπέχοντος ἀπὸ τῆς / οἰκίας ἔπεμψεν…).
NB: Nogle gange står den absolutte konstruktion i nominativ eller akkusativ,
jvf. ovenfor.
Bestemthed:
 Ingen ubestemt artikel, som det kendes fra dansk en, et.
 Pronomen sa, so, þata bruges som bestemt artikel i et vist omfang, jvf. nedenfor.
 Adjektivernes bestemthed:
o Stærke adjektiver (a-, ō-, i-, u-stammer etc.) anvendes indefinit, f.eks. en hvid bil.
o Svage adjektiver (n-stammer) anvendes definit, f.eks. den hvide bil. Ofte, men ikke
l d,
k
g dj k
d ”d
k l”, d p
g sa,
so, þata og/eller med possessive pronominer, jvf. også dansk: min hvide bil.
Modus (indikativ, konjunktiv/optativ eller imperativ):
 Meget komplicerede og usikre regler.
 Der henvises til Lambdin (grundbogen) for en uddybende diskussion.
Spørgsmål markeres med:
 Interrogative pronominer, adjektiver eller adverbier (f.eks. got. ƕas ”h
”, ƕar ”h ”)
 Den enklitiske, interrogative partikel got. -u, jvf. nedenfor.
 Den ikke-enklitiske, interrogative partikel got. ibai (bruges i en positiv sætning, hvis man
f
g
… g en negativ sætning, hvis man forventer et positivt svar).
 Indirekte spørgsmål markeres med en af de to første metoder, og interrogativsætningen
(bisætningen) kan have enten indikativ eller konjunktiv/optativ i verbet.
Wackernagels position:
 Placeringen af enklitiske (ubetonede) partikler som andet ord i en sætning.
 Indoeuropæisk arv!
 Eksempler på sådanne partikler og lign.: got. -uh ” g”, þan ” å”
gl lfæld ), -u
(interrogativmarkør).
152
Gotisk i et bredere perspektiv
Kort om urnordisk/nordvestgermansk
Generelt:
 Attesteret gennem ca. 93 runeindskrifter, der alle er ristet med den ældre fuþark (24 tegn).
 Regnes af mange forskere som fælles forstadium til både nord- og vestgermansk.
Nogle af de vigtigste kendetegn (attesteret vha. ca. 93 runeindskrifter):
 Bevarelse af ubetonet a åd
l
g
l ) ll
ll g … g å
l
dlyd,
f.eks. eka, wraita, staina! Måske gælder dette også for e, men det beror alene på gætværk.
 Ubetonet*ō > ū finalt samt ved i-diftongforbindelse (germ. *-ō ).
 Betonet *ē > ā, medens ubetonet germ. *ē bevares.
 Ubetonet *ai > * > ē.
 A-omlyd: Betonet *u > o og *i > e, hvis der er/var a, ē/ og ō i næste stavelse.
Kort om nordgermansk/nordisk
Nogle af de vigtigste kendetegn:
 Vokalsynkope, dvs. bortfald af mange af de ubetonede vokaler, der ellers var bevaret i
urnordisk/nordvestgermansk.
 Tilstedeværelsen af i- og u- lyd, j f
f
d ”V k l
”, h ilket har ført til et
større vokalsystem (oprindeligt ni vokalfonemer, der både fandtes korte, lange og til dels
også nasalerede).
 Brydning af e:
o *e > ia/ja, hvis a i næste stavelse, f.eks. germ. *ebna > on. jafn ”jæ ”
o *e > ǫ/jǫ, hvis u i næste stavelse, f.eks. germ. *erþu > on. jǫr ”j d”
 Afstemning af final konsonant, f.eks. præt.1./3.sg. nord. bant ” d ” l g
*bindan).
 Finalt *-z > -R > -r, f.eks. germ. * agōz > nvgerm. * agōR/*dagāR > on. dagar ”d g ”
 Verschärfung:
o ie. * > germ. *jj > ggj, f.eks. germ. *ajjaN > *aggja > on. egg ”æg”
o ie. * u > germ. *ww > ggw, f.eks. germ. *hawwan > on. hǫggva ”h gg ”
 Tab af germ. *j initialt f.eks. germ. *jēraN > nvgerm. *jāra > on. ár ”å ” ll g
*jungaz
> on. ungr ” g”
 Tab af germ. *w initialt foran rundet vokal, f.eks. germ. *wurdanaz > on. orðenn ” l
”
w
 Tab af germ. *h og *h i indlyd og finalt, dvs. kun bevarelse initialt, f.eks. germ. *fehu > on.
fé ”k æg, p g ”; g
*mag [maγ] > *mah > on. má ” å” ll germ. *sehwan > *sēa >
nordgerm. *sīa ” ” >
sjá).
 Medialt *h > Ø foran t, f.eks. germ. *nah(w)tō > *na tū > *nāttu > *nǫtt > on. nótt ” ”
 Tab af finalt *n, jvf. f.eks. infinitiv oht. wesan vs. on. vera ” æ ”
 Erstatning af formen i verbernes præsens 3.sg. (-þ) med formen fra præsens 2.sg. (-r).
153


Dannelse af et nyt personligt pronomen i 3. person til erstatning for germ. *iz, jō etc.:
o Maskulinum: Nominativ hann (< * ānaz), akkusativ hann (< * ānan-), genitiv hans
(< * ān sa/* ānasa) og dativ honum (< * nu < * ānu ).
o Femininum: Nominativ hon (< * nu < * ānō), akkusativ hana (< * ānōN), genitiv
hennar (< * ān RāR < * ān zōz) og dativ henni (< * āniR < * ānizai).
o Neutrum og hele pluralis: Anvendelse af det demonstrative pronomen.
Efterstillet bestemt artikel, dvs. grammatikalisering af efterstillet pronomen (h)inn < germ.
*(h)inaz. Både substantivet og artiklen bøjes, f.eks. hafnarinnar < *-āR (h)iniRāR ”h
”
Traditionelt to dialektgrupper:
 Ø
d k = D k,
k, ö d l ką… g g
 Vestnordisk = Islandsk, norsk, færøsk og norn.
sk, hvis denne da ikke er en gruppe for sig.
Østnordisk vs. vestnordisk:
 VIGTIGT: Monoftongisering af ai > ei > ē, au > og ey/oy/øy > i østnordisk.
o De tidligste indskrifter har stadig diftonger, f.eks. fsv. raisa ” j ”, þaiR ”d ”,
tauþr ”død” c 1000 K M ll
g )
o I ubetonet stilling dog *au > o i hele det nordiske område, f.eks. fsv. ok, on. ok.
 Labialisering/runding af á > å i østnordisk inkl. norsk; øvrigt vestnordisk har forskellige
former for diftongering, f.eks. isl. [au], fær. [ɔa].
o Noget tyder på, at á > å også er vestnordisk, og at diftongeringerne er sekundære.
 Sænkning af iú > ió foran dental i vestnordisk, f.eks. fsv. l ūs, b ūþa vs. on. liós, bióða.
 Ikke lige så ofte assimilation af nasal foran ustemt konsonant i østnordisk som i vestnordisk,
f.eks. da. vante vs. on. vǫttr.
 Bortfald af initialt w foran r på vestnordisk, f.eks. on. reiðr vs. da. vred.
 Færre tilfælde af u-omlyd i østnordisk (grænseområdet er Norge-Sverige):
o Ældre u-omlyd: fsv. land (n.pl.), lagh (n.pl.) vs. on. lǫn , lǫg.
o Yngre u-omlyd: Findes dialektalt i Härjedalen, Bohuslän, Dalsland og i visse
gö k d l k … ll
ø g
kk
æh d
f
l ll w, f.eks.
fsv. longo ”læ g d ”, ōno ”h ”, f hovud, oda. hovædh.
 Flere tilfælde af brydning i østnordisk, f.eks. fsv. stiäla over for on. stela…
stäla. I Östgötalagen finder vi endda fsv. biära og miäta.
 Bemærk endvidere progressiv j-omlyd (også sydøstnorsk!): ja > jæ, f.eks. fsv. hiælpa.
 Tendens til færre tilfælde af a- lyd, j læ g ø på
k
… g totalt fravær af aomlyd i gutnisk, hvilket har fået nogle til at påstå indflydelse fra gotisk/østgermansk.
 Østnordisk w-brydning: Brydning af y > iu foran ggw, ngw, nkw (dog ikke i gutnisk), f.eks.
*singwan > on. syngva vs. fsv. siunga.
 Bortfald af h foran l, n og r i østnordisk, f.eks. on. hræðask vs. oda. ræthæs.
 Udlydende ū i vestnordisk svarer til udlydende ō i østnordisk, f.eks. no. ku over for da. ko.
 Svarabhaktivokalen i østnordisk samt i norsk, dvs. generelt i skandinavisk, angives normalt
som e (eller æ, ø, ä, ö osv.), dvs. velsagtens [ə], og ikke som u som på islandsk og færøsk.
154



Efter synkopetiden men før indsættelse af svarabhakti-vokalen og før grammatikaliseringen
af den bestemte artikel udvikles tonesystemet (principielt fælles med norsk, dvs.
skandinavisk; også dansk deltog i denne prosodiske udvikling, men flertallet af de danske
dialekter har sidenhen udviklet den tonale forskel til hhv. tilstedeværelse og fravær af stød):
o Acc
1 E
l
d, k ~ d k ød… g f g )
o Acc
2 l
l
d, g
~ kk d k ød… g f g )
Ingen særlig endelse i 1.sg. af verberne i østnordisk, dvs. anvendelse af oprindelig 2./3.sg.endelse i hele paradigmet.
Ingen i-omlyd i præsens singularis af de stærke verber i østnordisk, f.eks. oda. takær vs. on.
tekr… d g f d
lyd f
gl jy k d l k , f k han fær, gær, stær.
Generelt kan det siges, at:
 Østnordisk er mere innovativt end det konservative vestnordiske.
 De østnordiske innovationer starter oftest i det danske sprogområde og breder sig så derfra
ud til resten af det (øst)nordiske område.
 Grænsen mellem øst- og vestnordisk er, for så vidt den defineres ud fra ovenstående og
lignende træk, særdeles flydende.
 I virkeligheden er der snarere tale om et enormt dialektkontinuum:
Vestdanmark ↔ Østdanmark ↔ Sydsverige ↔ Mellemsverige ↔
Sydnorge ↔ Vestnorge ↔ Øerne (Færøerne, Island etc.).
Kort om vestgermansk
Nogle af de vigtigste kendetegn:
 Vokalsynkope, dvs. bortfald af mange af de ubetonede vokaler, der ellers var bevaret i
urnordisk/nordvestgermansk.
 Tilstedeværelsen af i- lyd, j f
f
d ”V k l
”
 Fravær af Verschärfung.
 Udvikling af *ngw > ng.
 Tab af udlydende *-z > *-r i ubetonet stavelse.
 Konsonantgemination (på nær af r) foran j… g f p, t, k og h foran r eller l.
 Særlig form af præt.2.sg. af de stærke verber (men ikke af præs.2.sg. af præteritopræsentiske
verber: Roden er i svag form (samme form som i præteritum pluralis etc.), og endelsen er -i.
 D
l
f g
d
k
k
ld p g … g
d
df
k!)
 Eksistensen af verbet * ōn ”gø ”
d k
f
*stān/stēn ” å” g *gān/gēn ”gå”
(også i dansk og svensk, men disse kan være lånt fra nedertysk).
Traditionelt tre dialektgrupper:
 Nordsøgermansk (ingvæonisk) = Engelsk/angelsaksisk, frisisk og nedertysk/saksisk.
 Weser/Rhin-germansk (istvæonisk) = Frankisk/centraltysk.
 Elb-germansk ((h)erminonisk) = Højtysk.
155
Under nordsøgermansk/ingvæonisk fortjener særligt anglofrisisk et par ekstra kommentarer:
 Tilhører sammen med nedertysk (oldsaksisk) den nordsøgermanske/ingvæoniske gruppe.
 R g
l
l æ d g p g… h lk d g å k
k æ
y
d
o Oldengelsk/angelsaksisk: Vestsaksisk, kentisk, angelsk (mercisk og nordhumbrisk).
o Oldfrisisk: Østoldfrisisk, vestoldfrisisk.
o NB: Moderne frisisk er dog snarere tre sprog (de er i dag indbyrdes uforståelige!):
Vestfrisisk/westerlauwerfrisisk, østfrisisk/saterfrisisk og nordfrisisk.
 I oldsprogsperioden dog snarere et dialektkontinuum.
 VIGTIGT: Uventet placering af de oldfrisiske dialekter i det anglofrisiske dialektkontinuum:
Vestsaksisk ↔ Kentisk ↔ Vestfrisisk ↔ (Nordfrisisk?!?) ↔ Østfrisisk ↔
Nordhumbrisk angelsk ↔ Sydhumbrisk angelsk (= mercisk).


Konklusion: Den frisiske del af dialektkontinuummet er blevet isoleret fra de øvrige (=
engelske) dialekter på et tidspunkt, formodentlig i forbindelse med den angelsaksiske
invasion i 400- og 500-tallet, og har derefter udviklet sig til et selvstændigt sprog, medens
de øvrige anglofrisiske dialekter, dvs. de engelske, har udviklet sig mere samlet.
Muligt problem: Kronologien!!!
Særlige anglofrisiske fællestræk (flere af dem fælles med oldsaksisk og tildels oldnederfrankisk):
 Hævning af germ. *a > æ/e l kk
l …
f g
*ā > /ē.
 Monoftongisering af germ. *ai > ā/ē.
 Tab af nasal foran ustemt frikativ med samme artikulationssted samt erstatningsforlængelse
af den forudgående vokal, f.eks. *fimf > fīf ”f ” g *sunþ- > sūt ” yd”
 Udvikling af nasaleret a > o i nogle engelske og frisiske dialekter, f.eks. man > mon ”
d”
 Endvidere nasaleret ā > ō, f.eks. nvgerm. * āna > ōna ” å ” g g
*bran tē >
*brā tē > brō te ” g ”
 Hævning af *e > i og *o > u foran nasal efterfulgt af vokal, f.eks. oe. huneg, ofris. hunig
”h
g” g *neman > nima(n) ” g ”
 Palatalisering af initialt g og k foran palatalvokaler og i indlyd efter j, f.eks. oe. cirice, ofris.
tsiurke ”k k ”, g
*geldan > eng. yield, ofris. jelda ”gæld ” ll g
*lagjan > oe.
lecǥean, ofris. ledza ”lægg ”
 Tendens til metatese af *rV > Vr, f.eks. oe. hers, hors, ofris. herse, hers, hors ”h ”
 Stavelsesudlydende g > i efter palatale vokaler i nogle dialekter, f.eks. *weg > wei ” j”
 Finalt germ. *-ō/(*-au?) > -a, f.eks. hona ”h ”
h hano, os. hano.
N
 Finalt germ. *-ō > -e, f.eks. tunge ” g ”
h tunga, os. tunga.
 Ingen særlig pronominalfleksion af nom.sg. af de stærke adjektiver, f.eks. oe. blind. ofris.
blind vs. oht. bl ntēr, blintiu, bl ntaӡ.
 Også tab af finalt *-z > *-r i visse enstavelsespronominer, f.eks. oe. we, ge, me, þe, hwa,
ofris. wi, ji, mi, thi, hwa ” , I, f
g, f d g, h
”
 Fravær/tab af det germanske refleksive pronomen.
156

Sammenfald af alle former i pluralis af verber til fordel for (tilsyneladende) formen i 3.pl.,
jvf. tidligere diskussion under gennemgangen af verberne.
Over for anglofrisisk står højtysk (inkl. tildels frankisk/centraltysk), der primært kendetegnes ved
d høj y k ll
d lydf kyd g, j f
f
d ”K
”
Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog
Gotisk -s som m.nom.sg.-endelse fra germ. *-az og *-iz (via synkope af vokalen):
Urgermansk
Gotisk
Urnordisk
Oldnordisk
Oldsaksisk
*dagaz
dags
dagaz/dagaR
dagr
dag
*wulfaz
wulfs
wulfaz/wulfaR
ulfr
ulf
*gastiz
gasts
gastiz/gastiR
gestr
gast
Manglende rhotacisme i indlyd:
Urgermansk
Gotisk
*laizjan- ”læ ”
laisjan
*nazjan- ” æ ”
nasjan
*wēz ”d
”
wesun
Oldnordisk
læra
(da. nære)
āru
Oldhøjtysk
lēren (os.: lērian)
ērian
wārun
Urgermansk *-jj- > -ddj-:
Urgermansk
Gotisk
N
*twajjō - ” f , ”
twaddje
*wajj z ” æg”
waddjus
*ajja- ”æg”
*addja (krimgot. ada)
Oldnordisk
tveggja
veggr
egg (pl.: eggja)
Oldhøjtysk
zweio
ei
Udvikling af *fl- > þl-:
Urgermansk
Gotisk
*fleuhian-”flyg ” þliuhan
*flah- ”j g æk” þlahsjan
Oldnordisk
flȳja
flæma
Oldengelsk
flē
-
Oldhøjtysk
fliohan
-
Ingen omlyd (dog a-omlyd i krimgotisk):
Urgermansk
Gotisk
Oldnordisk
*h j z ”hæ ”
harjis
herr
*saljan- ” ælg ”
saljan
selja
*fō z ”fødd ”
fotjus
føtir
*h
”h ”
haúrn [hɔrn]
horn
* fō” f ”
ufta
opt
Oldengelsk
here
sellan
fēt
horn
oft
Oldhøjtysk
heri
sellen
(ty. Füße)
horn
oft
157
Bevarelse af langt germ. *ē (krimgot: i), som i nordvestgermansk har udviklet sig til ā:
Urgermansk
Gotisk
Oldnordisk
Oldhøjtysk
*jēra- ”å ”
jer
ār
jā
*mēnoþ- ” å d”
menoþ
mānaðr
ā ōd
*kwē
”d k ”
qemun
kvāmu
kāmun
*mēnan- ” å ”
mena (krimgot. mine) māni
māno
*slēpan- ”
”
(krimgot.: schlipen)
slāfan
Sammenfald af kort *e med *i til /i/ (dvs. aí foran h, ƕ og r – ellers i):
Urgermansk
Gotisk
Oldnordisk
Oldengelsk
*bindan- ” d ” bindan
binda
bindan
*widuwo- ” k ” widuwo
widuwe
*wi z ”
d”
waír
verr
wer
*mih z ” øj”
maíhstus
mist
w
*lig
”lå ”
laíƕum
w
*k eþan- ” g ”
qiþan
kveða
cweþan
w
*k eman- ”k
” qiman
k
k ā -)
cuman
*fehu- ”k æg”
faíhu
fē
feoh
*e þō ”j d”
aírþa
jǫrð
eorþe
w
*seh an- ” ”
jā
seon
saíƕan
Reduplikation i 7. klasse af stærke verbers præteritum:
Urgermansk
Gotisk
Oldnordisk
*haitan- ”kalde”
haitan / haíhait
heita / hét
*fanhan- ”få”
fahan / faífah
fá / fekk
*lē - ”lade”
letan / laílot
láta / lét
Udligning af grammatisk veksel (Verners lov) i paradigmet:
Urgermansk
Gotisk
*werþan- ” l ” f )
waírþan
*warþ ” l ” p æ 3 g )
warþ
*wurd
” l ” p æ 3 pl )
waúrþum
Oldhøjtysk
bintan
widuwa
wer
mist
liwum
quedan
queman
feho
erda
sehan
Oldhøjtysk
h ӡӡ / hiaӡ
fahan / fiang
l ӡӡ / liaӡ
Oldengelsk
weorþan
wearþ
wurdon
Fire klasser af svage verber:
 Klasse I: Denominativer/deverbativer og kausativer på -jan, fx domjan.
 Klasse II: Denominativer på -ōn, fx salbon.
 Klasse III: Gamle stativer (*-ēn-), fx haban.
 Klasse IV: Inchoative verber på -nan dannet ud fra adjektiver.
158
Bevarelse af syntetisk passivbøjning (findes kun i præsens indikativ og præsens optativ):
Indikativ
Konjunktiv/optativ
1.sg.
-ada
-aidau
2.sg.
-aza
-aizau
3.sg.
-ada
-aidau
1./2./3.pl.
-anda
-aindau
Adverbier på -ba, f.eks.:
 got. ubils ”ond”  ubila-ba ”ondt, på en ond måde”
 got. baírhts ”klar, skinnende”  baírhta-ba ”klart, på en skinnende måde”
 got. hardus ”hård”  hardu-ba ”hårdt, på en hård måde”
Brug af suffikset -ubni (-ubnja-) < germ. *-umnja- < ie. *- n- o- ved orddannelse, f.eks.:
 fraístubni ”fristelse”
 waldufni ”vold”
 wundufni ”plage”
 witubni ”erkendelse”
Bevarelse af enklitiske partikler på anden stavelse i sætningen (Wackernagels plads), også
inkorporeret i præfigerede verber. Her den interrogative (spørgende) partikel u…
 ga-u-laubjats ”
d ?” (Matthæus-evangeliet IX, v. 28) fra galaubjan (ty. glauben).
 ga-u-ƕa-seƕ ”h
d h
å g ” M kus-evangeliet VIII8, 23).
… gh
d k j k
-(u)h ”og” (< ie. *-kwe):
 ga-h-melida ”og han skrev”
 urreis nim-uh ”rejs dig op og tag!”
Leksikalske forskelle, f.eks. ord, der ikke findes i vestgermansk:
 skohsl ” d å d”
 swumsl ”vandhul”
 sineigs ”g
l”
 ahma ” jæl, æ ”
 inahs ”fornuft”
Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning
Urgermansk var naturligvis ikke det eneste sprog, der befandt sig i Nord- og Centraleuropa! Af
vigtige nabosprog og -sproggrupper kan bl.a. nævnes følgende:
 Italisk.
 Venetisk.
 Illyrisk.
 Thrakisk.
 Messapisk.
159



Keltisk.
Baltoslavisk.
Østersøfinsk (finsk, estisk etc.).
Nordvestindoeuropæisk:
 Meget tyder på, at alle disse sprog og sproggrupper (på nær selvfølgelig østersøfinsk) havde
en fælles forhistorie adskilt fra de øvrige indoeuropæiske sprog, inden de gik hver til sit.
 Græsk og albansk deltager for visse dele af ordforrådets vedkommende også i den
nordvestindoeuropæiske sprog- og kulturkreds.
 Periode: Formodentlig 2. årtusinde f.Kr.
 Tydeligste indikator er fælles ordforråd:
o O d f ”f lk” g ”l d” d
ø
k
p l Nordvest-ie. *teutā- ”f lk” >
got. þiuda ”f lk”, on. þjóð ”f lk”, oe. þēo ”f lk”, os. thioda ”f lk”, oht. diot(a)
”f lk”, oir. tūat ”f lk”, w l tū ”l d”,
tut ”f lk”, k touto ” y ,
f d”,
totam ” y ,
f d” kk g ), olit. tautà ”f lk”, l
tàuta
”f lk” g p tauto ”l d” E d d
fl d g å
g þiudans ”k g ” g
illyr. teutana ”d
g”
160


o Flodnavne og lign., der ofte indeholder a-vokaler, f.eks. Ala i Norge, Alara (> Aller)
som biflod til Weser i Tyskland, Alantas og Aluntà m.fl. i Litauen, Alantia (> Elz)
som biflod til bl.a. Mosel, og Alento i Italien.
Ophavsmand til denne teori: Hans Krahe, der kaldte dette sprog for Alteuropäisch.
Videre litteratur: Oettinger, Norbert (2003) ”Neuerungen in Lexikon und Wortbildung des
Nordwest-Indogermanischen“. In: Alfred Bammesberger & Theo Vennemann: Languages
in Preshistoric Europe. Heidelberg: Winter.
Ud over dette deler germansk også nogle lydlige og grammatiske træk samt en lang række enkelte
ord, derivationer og særlige/afvigende betydninger af ord med blot én af sine naboer.
Germansk og italisk:
 Formodentlig meget tidligt og nogenlunde ligeværdigt naboskab, dvs. inden kelterne og
lly
”k l d g d”
ll d g
k gd
l k
åd
 Unikt, fælles ordforråd inden for et væld af semantiske kategorier, f.eks. lat. collus (senere
collum) ”h l ” ~ g hals ”h l ”, h hals ”h l ”; l lingua (olat. dingua) ” g ” ~ g
tuggo ” g ”, h zunga ” g ”; l caput ”h d” ~
ǫfu ”h d”, l aqua ” d”
~ got. aƕa ” dlø , å”, h aha ” dlø , å”, d å; lat. clīvus ”høj” ~ g hlaiw ”g høj,
g ”; l acer ” h ”, acernus ” f h ” ~ d ær ” h ” < g
*ahira-), oht. ahorn
” h ”; l haedus ”g d k” ~ g gaits ”g d”, h geiӡ “g d”; lat. arcus ” ” ~
earh ”p l”; l annus ”å ”, k -umbr. akno- ”å , f
d” < *atno-) ~ got. aþnam ”å ”
(dat.pl.); lat. iuventa ” gd ” ~ g jūn a ” gd ”; l co ūn s ”fæll ” ~ g
gamains ”fæll ”, h gimeini ”fæll ” l nōn ” kk ” ~
nēn ” j”, h nein ” j”
(begge formodentlig af ie. *n(e) oinom)… g
g ,
g fl
 Distributivtalord dannes med suffikset ie. *-no-, f.eks. lat. bīnī (< ie. * u s-no-) “d
l”~
on. tvennr (< germ. *twiz-na- < ie. * u s-no-) “d
l ”.
 Ablativiske lokaladverbier dannes med et suffiks ie. *-nē, jvf. lat. super-ne “
f ” vs.
germ. *-nē i f.eks. got. ūtana ” d f ”,
útan “ d f , hj ”, h ūӡana “ d f ”.
 (Primært) ablativiske lokaladverbier dannes med et suffiks ie. *-tr-ō /*-tr-ā , jvf. f.eks. lat.
contrā ” d”, k contrud ” d”
g ƕaþro ”h f ”
 Samme delvise analogi i forbindelse med langtrin i latinske perfektum- og germanske
præteritumsformer, jvf. f.eks. lat. vēn us ” k ” ~ got. qemum ” k ”; l sē us ”
sad, v
” ~ got. setum ”
d,
”
 Store overensstemmelser i orddannelse og funktion dels mellem den latinske 1. konjugation
ā) gd g
k
g
f II kl
ō -verber); dels mellem den latinske
2 k j g
ē-verber) og d g
k
g
f III kl
ē -verber).
Germansk og venetisk:
 Samme analogi i akkusativ singularis af de personlige pronominer: got. ik ”j g”, mik ”
~ venet. eχo ”j g”, meχo ” g”
 Identitetspronominet ie. *selbo- ” l ” f d k
d sse to sproggrene.
161
g”
Germansk og illyrisk/thrakisk/messapisk:
 Dannelsen af de possessive pronominer, jvf. messap.-illyr. veina- ” ” < *sue -no-) ~
got. seina- ” ”, h sīn ” ” l g å g meina-, þeina- og oht. īn, īn).
 Unikt, fælles ordforråd, f.eks. messap. βύριον ” pæl” ~ oht. būr ” l g”;
p βρένδον
”hj ” kk ) ~ sv. (dial.) brinde ”h -elg, han- l dy ”; lly teutana ”d
g” ~ got.
þiudans ”k g ”,
thiodan ”k g ”
Germansk og keltisk:
 Oprindelig antagelse: Mange låneord fra keltisk ind i germansk.
 Bedre alternativ: Fælles nydannede ord, der er fælles for de to sproggrupper. Desuden ser
man også, at låneordsforholdet går begge veje, jvf. nedenfor.
 Unikt, fælles ordforråd, f.eks. oir. oeth ” d” ~ got. aiþs ” d”, h eid ” d”;
orbe ” ” ~
got. arbi ”arving”, h erbi ”arving”; w l rhydd ”f ” < *pr os) ~ got. freis ”f ”, h
frī ”f ”;
rūn ”h
l gh d” ~ got. rūna ”h
l gh d”, h rūna ”h
l gh d”;
gall. nemeton ”h ll gd ”,
nemed ”h ll g l d, h ll gd ” ~ onfr. nimidas ” c
l
” kk pl ); g ll μάρκα ”h ”, marc ”h ” ~ oht. marah ”h ” h l h
marha ”h pp ,
”; g ll - ūno (i stednavne), oir. ūn ” g, fæ
y” ~ on. tún
”h g , gå d, y, l d y”,
tūn ”h g , gå d, y, l d y”, h zūn ”h g ”… g
g ,
mange flere.
 Mange af ordene ligger inden for den religiøse og krigsterminologiske semantiske sfære,
herunder hesteterminologi samt ord for hellige og lægende planter samt sår og betegnelser
for ondskab.
 Derudover talrige nøjagtige overensstemmelser i dobbeltnavne, f.eks. gall. Teuto-boduus ~
oht. Deot-pato; owal. Tutri (< kelt. *Teuto-rī ) ~ oht. Diet-rī ; gall. Sego- ārus ~ oht. Sigiār. Disse kan dog godt være lån eller låneoversættelser den ene eller den anden vej.
 Et meget berømt og tidligt låneord fra keltisk ind i germansk: ie. *h3rēĝ-s ”k g ” > k l
*rīg-s (gall. -rī , oir. rī (gen.sg.: rīg))  germ. *rīk- ”k g ” V d
g å fl d g k l
N
*rīg o ”k g g ”
rīge)  germ. *rīkia ”k g g ” G
l gå lå
ø
faktisk begge veje.
Germansk, italisk og keltisk:
 Unikt, fælles ordforråd, f.eks. lat. mentum ”k d” ~ wal. mant ”kæ ” ~ got. munþs
”
d”, h munt ”
d” ll f * nt -); lat. porca ”f ,
g” ~ g ll rica ”f ” ~
oht. furuh “f ”; l unguen “f d , l ”,
umen “f d , l ” ~ ir. imb ” ø ”,
amann ” ø ” ~ oht. ancho ” ø ”; lat. vērus ” d” ~ oir. fīr ” d” ~ oht. wār ” d”; l
sāg ō ” p p
” ~ oir. saigim ” p øg ” ~ got. sokjan ” øg ”, h suohhen ” øg ”… g
mange, mange flere.

æ lg
d
f ”
z ” g ”j ”, d
k
d d /de germanske
sprog i flere omgange:
o Fælles ordforråd med latin fra bronzealderen: lat. aes ”
z ” g
g aeris) ~ got.
aiz ”
z ”,
eir “
z , ēr ”
z ”, j f g å y ehern ” f j , f
z ”
162
o Senere i jernalderen kun fælles ordforråd med k l k… g l g
dlå
gg
sproggrene fra illyrisk: gall. īsarno-, oir. iarnn ”j ” ~ got. eisarn, oht. īsarn ”j ”
o Indlånt fra et keltisk sprog, f.eks. oldirsk, til nordgermansk efter svind af
intervokalisk s i keltisk: oir. iarnn ”j ”  on. iarn ”j ”
o Ny forklaring af Jón Axel Harðarson (Erlangen, 2011).
Germansk og baltoslavisk:
 Formodentlig meget tidlig dialektsammenhæng mellem germansk og baltoslavisk.
 Dat./instr.pl.-former med *m i stedet for *bh, jvf. f.eks. skt. eveb ya ”g d ” (dat./abl.pl.),
bālāb
”p g ”
pl ), l hostibus ”fj d ” d / l pl ),
louderobos ” ø ”
(dat.pl.), gall. Ματρεβο ” ød ” d pl )
l výrams ” æ d” d pl ), sūnu ìs ” ø
”
pl ), k ena ъ ”k d ” d pl ), enami ”k d ”
pl ), g wulfam ” l ”
(dat.pl.), got. gibom ”g
” d pl ), h gebō ”g
” d pl )
w
 Talordene for 11 og 12 dannes med elementet ie. *-lik o- (lit. -lika, got. -lif) til roden ie.
*le kw- “ f l d ” k g
k g l sk; ikke slavisk).
 Unikt, fælles ordforråd, f.eks. lit. la is, la
”l k ”, l
lasis ”l k ”,
loso ь ”l k ” ~
on. lax ”l k ”, h lahs ”l k ” g å
d p g, f k
kh läks, men her betyder det blot
”f k”); p abse ” p”, l
apse ” p”, l apu e ” p ”, p osa, osina ” p”,
osína
” p” < l *ops-īnā) ~ on. ǫsp ” p”, h aspa ” p”… g
g ,
g fl
 Låneord primært fra germansk og ind i baltoslavisk, f.eks. germ. *rīk- ” g , k g ” j f
ovenfor)  olit. r kŷs ” g ”, p rīks ” g ”; g
*kuninga- ”k g ”  oks. kъnęgъ
”fy ”; g
*plōga- ”pl ”  oks. plugъ ”pl ”; g
*hlaiba- ” ød”  oks. c lěbъ
” ød”… g
g ,
g fl
 Dog også nogle få låneord fra baltisk ind i germansk, f.eks. måske lit. g tw ”g d ” 
germ. *gatwōn- ”gade” > got. gatwo, on. *gata (analogisk for *gǫtva ud fra de oblikke
former), oht. gaӡӡa iflg. Jenny Helena Larsson.
 Videre litteratur:
o Mallory, J.P. & Adams, D.Q. (2006): The Oxford Introduction to Proto-IndoEuropean and the Proto-Indo-European World. Oxford University Press.
o Stang, Chr. S. (1972): Lexikalische Sonderübereinstimmungen zwischen dem
Slavischen, Baltischen und Germanischen. Oslo: Universitetsforlaget.
Germansk, illyrisk/thrakisk, slavisk og til dels baltisk:
 Indskud af t i konsonantgruppen sr, dvs. *sr > str, jvf. f.eks. skt. srávati ”flyd ”, g ῥέω
”flyd ”,
sruth ”fl d”, l sraveti ”flyd ”
oks. struja ” ø ”, l strove ” ø ”
(også lit. srove eksisterer), thrak. Στρ μων (flodnavn), illyr. Stravianae, Strevintia
(stednavne), oht. stroum ” ø ”
Germansk og østersøfinsk/urfinsk:
 Ikke en del af nordvestindoeuropæisk!
163





Kun låneord, mest fra germansk ind i østersøfinske sprog (primært finsk)…
g å – om
end i mindre grad – den omvendte vej.
Berømte låneord fra germansk ind i finsk: germ. *kuningaz ”k g ”  fi. kuningas
”k g ”; g
*hrengaz ” g”  fi. rengas ” g”; g
*gernaz ” ll g”  fi. kernas
” ll g”; g
*diuriz ”dy ”  fi. tiuris ”dy ”; g
*wantuz ”
”  fi. vantus… g
mange, mange flere.
Finsk er et meget konservativt sprog, hvorfor man vil kunne finde, at nogle af de germanske
låneord ikke har ændret sig meget siden urgermansk tid!
Vigtig litteratur: Kylstra, A.D. et al. (1991-): Lexikon der älteren germanischen Lehnwörter
in den ostseefinnischen Sprachen. Amsterdam: Rodopi. Indtil videre er dog kun bind I-II
udkommet, der hhv. dækker bogstaverne A-J og K-O.
Adam Hyllested: Låneord fra østersøfinsk og urfinsk ind i germansk er et overset område,
og mange af ordene har alternative, indoeuropæiske etymologier:
o germ. * aljō- ’h l d , død g d d ’  urfinsk *kolja ”den, der lader dø” (fi.
Koljo ”dæmon”).
o pung, hammer og sæl (for sidstnævnte mulighed, jvf. Jochem Schindler).
o I tidlig nordgermansk tid (Merovingertid, ca. 700-tallet) formentlig indlånt pil
”piletræ” ( *pihla- ”røn, selje”), harve og harke (landbrugs- og fiskeriredskaber).
o Peter Schrijver: urokse/urfugl, gut.
o ræv formentlig indlånt fra finsk, men kommet hertil fra iransk og måske et af de
gamle indoeuropæiske ord for ”ulv”.
Andet materiale særligt i ordforrådssammenhæng kommer fra præindoeuropæiske substratsprog…
 Gammelt forskningsområde.
 Kendtest i nyere tid er:
o Theo Vennemann: Europæisk/vaskonisk (beslægtet med baskisk) + Atlantisk
læg
d
k… g h
d
æd l h d d fø k k)
o Peter Schrijver: Language of the toponyms og Language of the bird-names.
 Eksempler: Måske kniv (europæisk/vaskonisk), smede/smide (atlantisk), lærke (Bird-names).
… g
d
dk k k
andreord:
 Typisk metaller og kulturplanter.
 Gode kandidater er sølv, æble, ært og forskellige kornsorter.
 Et nyere vandreord er silke.
l




lg å
kk gl
” yere” låneord ind i de germanske enkeltsprog (middelalder):
Samisk  oldnordisk (dog mest omvendt!).
Nordisk  oldengelsk.
Låneord mellem de tyske dialekter... og fra nedertysk ind i de nordiske sprog.
Latinske låneord.
164
Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v. 1-32
Onsdag den 11. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 16. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
 Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
 For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
 Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
 Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
 Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 3.552 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 1,4 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende seks sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus
fra 1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten
er mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:






Ms. 4 r.
Ms. 4 v.
Ms. 5 r.
Ms. 5 v.
Ms. 6 r.
Ms. 6 v.
Matthæus V, v. 47 - VI, v. 4
Matthæus VI, v. 5-9
165
166
167
168
169
170
171
Gotisk tekst (translitteration)
1A ƕþ
zw
j
dw þj
d
ƕ
; þþ l
h
þf
attin izwaramma þamma in himinam. 2 þan nu taujais armaion, ni haurnjais faura þus, swaswe þai
liutans taujand in gaqumþim jah in garunsim, ei hauhjaindau fram mannam; amen qiþa izwis:
d
zd
3 Iþ þ k j d
, w hl d
þ
,ƕ
jþ h w
þ
,4
j
h
þ þ
f lh j , j h
þ
ƕ þ f lh j , g þ þ
in bairhtein. 5 Jah þan bidjaiþ, ni sijaiþ swaswe þai liutans, unte frijond in gaqumþim jah waihstam
plapjo standandans bidjan, ei gaumjaindau mannam. Amen, qiþa izwis þatei haband mizdon seina. 6
Iþ þu þan bidjais, gagg in heþjon þeina, jah galukands haurdai þeinai bidei du attin þeinamma
þ
f lh j , j h
þ
ƕ þ f lh j , g þ þ
h
7 B dj d
þþan ni filuwaurdjaiþ, swaswe þai þiudo; þugkeiþ im auk ei filuwaurdein seinai andhausjaindau. 8 Ni
galeikoþ nu þaim; wait auk atta izwar þizei jus þaurbuþ, faurþizei jus bidjaiþ ina. 9 Swa nu bidjaiþ
jus: Atta unsar þu in himinam, weihnai namo þein. 10 Qimai þiudinassus þeins. Wairþai wilja þeins,
swe in himina jah ana airþai. 11 Hlaif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga. 12 Jah aflet uns
þatei skulans sijaima, swaswe jah weis afletam þaim skulam unsaraim.13 Jah ni briggais uns in
fraistubnjai, ak lausei uns af þamma ubilin; unte þeina ist þiudangardi jah mahts jah wulþus in
aiwins. Amen.14 unte jabai afletiþ mannam missadedins ize, afletiþ jah izwis atta izwar sa ufar
himinam. 15 Iþ jabai ni afletiþ mannam missadedins ize, ni þau atta izwar afletiþ missadedins
izwaros.16 Aþþan biþe fastaiþ, ni wairþaiþ swaswe þai liutans gaurai; frawardjand auk andwairþja
seina, ei gasaiƕandau mannam fastandans. Amen, qiþa izwis, þatei andnemun mizdon seina. 17 Iþ
þu fastands salbo haubiþ þein, jah ludja þeina þwah, 18 ei ni gasaiƕaizau mannam fastands, ak attin
þeinamma þamma in fulhsnja, jah atta þeins saei saíƕiþ in fulhsnja, usgibiþ þus.19 Ni huzdjaiþ izwis
huzda ana airþai, þarei malo jah nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ufgraband jah hlifand. 20 Iþ
huzdjaiþ izwis huzda in himina, þarei nih malo nih nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ni ufgraband
nih stiland. 21 Þarei auk ist huzd izwar, þaruh ist jah hairto izwar. 22 Lukarn leikis ist augo: jabai
nu augo þein ainfalþ ist, allata leik þein liuhadein wairþiþ; 23 iþ jabai augo þein unsel ist, allata leik
þein riqizein wairþiþ. Jaba
l h þþ
þ
qz ,þ
q z ƕ f l ! 24 Ni manna mag
twaim fraujam skalkinon; unte jabai fijaiþ ainana, jah anþarana frijoþ; aiþþau ainamma ufhauseiþ,
iþ anþaramma frakann. Ni maguþ guda skalkinon jah mammonin. 25 Duþþe qiþa izwis: ni maurnaiþ
saiwalai izwara ƕ
jaiþ jah a drigka þ, h l k zw
ƕ w jaiþ; niu saiwala mais ist
fodeinai jah leik wastjom? 26 Insa ƕ þ d f gl h
,þ
iand nih sneiþand, nih lisand in
banstins, jah atta izwar sa ufar himinam fodeiþ ins. Niu jus mais wulþrizans sijuþ þa ? 27 Iþ ƕ
izwara maurnands mag anaaukan ana wahstu seinana aleina a ? 28 J h w j ƕ
urgaiþ?
Gakunnaiþ blomans ha þj , ƕ w w h j d; h
aidjand nih spinnand. 29 Qiþuh þan izwis
þatei nih Saulaumon in allamma wulþau seinamma gawasida sik swe ains þize. 30 Jah þande þata
hawi haiþjos himma daga wisando jah gistradagis in auh g l g þ g þ w w j þ, ƕaiwa mais
izwis leitil galaubjandans? 31 Ni maurnaiþ nu qiþandans: matjam aiþþa ƕ d gk , iþþa ƕ
wasjaima? 32 All auk þata þiudos sokjand; waituh þan atta izwar sa ufar himinam þatei þaurbuþ. …
Græsk tekst
1
Προσέχετε [δὲ] τὴν δικαιοσύνην ὑμῶν μὴ ποιεῖν ἔμπροσθεν τῶν ἀνθρώπων πρὸς τὸ θεαθῆναι
αὐτοῖς: εἰ δὲ μή γε, μισθὸν οὐκ ἔχετε παρὰ τῷ πατρὶ ὑμῶν τῷ ἐν τοῖς οὐρανοῖς. 2Οταν οὖν ποιῇς
172
ἐλεημοσύνην, μὴ σαλπίσῃς ἔμπροσθέν σου, ὥσπερ οἱ ὑποκριταὶ ποιοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν
ταῖς ῥύμαις, ὅπως δοξασθῶσιν ὑπὸ τῶν ἀνθρώπων: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν.
3
σοῦ δὲ ποιοῦντος ἐλεημοσύνην μὴ γνώτω ἡ ἀριστερά σου τί ποιεῖ ἡ δεξιά σου, 4ὅπως ᾖ σου ἡ
ἐλεημοσύνη ἐν τῷ κρυπτῷ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι. 5Καὶ ὅταν
προσεύχησθε, οὐκ ἔσεσθε ὡς οἱ ὑποκριταί: ὅτι φιλοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν ταῖς γωνίαις τῶν
πλατειῶν ἑστῶτες προσεύχεσθαι, ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν
μισθὸν αὐτῶν. 6σὺ δὲ ὅταν προσεύχῃ, εἴσελθε εἰς τὸ ταμεῖόν σου καὶ κλείσας τὴν θύραν σου
πρόσευξαι τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυπτῷ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι.
7
Προσευχόμενοι δὲ μὴ βατταλογήσητε ὥσπερ οἱ ἐθνικοί, δοκοῦσιν γὰρ ὅτι ἐν τῇ πολυλογίᾳ αὐτῶν
εἰσακουσθήσονται. 8μὴ οὖν ὁμοιωθῆτε αὐτοῖς, οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὧν χρείαν ἔχετε πρὸ τοῦ
ὑμᾶς αἰτῆσαι αὐτόν. 9Οὕτως οὖν προσεύχεσθε ὑμεῖς: Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς, ἁγιασθήτω τὸ
ὄνομά σου, 10ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου, γενηθήτω τὸ θέλημά σου, ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ γῆς. 11Τὸν
ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον: 12καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν, ὡς καὶ ἡμεῖς
ἀφήκαμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν: 13καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν, ἀλλὰ ῥῦσαι ἡμᾶς ἀπὸ τοῦ
πονηροῦ. 14Ἐὰν γὰρ ἀφῆτε τοῖς ἀνθρώποις τὰ παραπτώματα αὐτῶν, ἀφήσει καὶ ὑμῖν ὁ πατὴρ ὑμῶν
ὁ οὐράνιος: 15ἐὰν δὲ μὴ ἀφῆτε τοῖς ἀνθρώποις, οὐδὲ ὁ πατὴρ ὑμῶν ἀφήσει τὰ παραπτώματα ὑμῶν.
16
Οταν δὲ νηστεύητε, μὴ γίνεσθε ὡς οἱ ὑποκριταὶ σκυθρωποί, ἀφανίζουσιν γὰρ τὰ πρόσωπα αὐτῶν
ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις νηστεύοντες: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν. 17σὺ δὲ
νηστεύων ἄλειψαί σου τὴν κεφαλὴν καὶ τὸ πρόσωπόν σου νίψαι, 18ὅπως μὴ φανῇς τοῖς ἀνθρώποις
νηστεύων ἀλλὰ τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυφαίῳ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυφαίῳ
ἀποδώσει σοι. 19Μὴ θησαυρίζετε ὑμῖν θησαυροὺς ἐπὶ τῆς γῆς, ὅπου σὴς καὶ βρῶσις ἀφανίζει, καὶ
ὅπου κλέπται διορύσσουσιν καὶ κλέπτουσιν: 20θησαυρίζετε δὲ ὑμῖν θησαυροὺς ἐν οὐρανῷ, ὅπου
οὔτε σὴς οὔτε βρῶσις ἀφανίζει, καὶ ὅπου κλέπται οὐ διορύσσουσιν οὐδὲ κλέπτουσιν: 21ὅπου γάρ
ἐστιν ὁ θησαυρός σου, ἐκεῖ ἔσται καὶ ἡ καρδία σου. 22Ὁ λύχνος τοῦ σώματός ἐστιν ὁ ὀφθαλμός. ἐὰν
οὖν ᾖ ὁ ὀφθαλμός σου ἁπλοῦς, ὅλον τὸ σῶμά σου φωτεινὸν ἔσται: 23ἐὰν δὲ ὁ ὀφθαλμός σου
πονηρὸς ᾖ, ὅλον τὸ σῶμά σου σκοτεινὸν ἔσται. εἰ οὖν τὸ φῶς τὸ ἐν σοὶ σκότος ἐστίν, τὸ σκότος
πόσον. 24Οὐδεὶς δύναται δυσὶ κυρίοις δουλεύειν: ἢ γὰρ τὸν ἕνα μισήσει καὶ τὸν ἕτερον ἀγαπήσει, ἢ
ἑνὸς ἀνθέξεται καὶ τοῦ ἑτέρου καταφρονήσει: οὐ δύνασθε θεῷ δουλεύειν καὶ μαμωνᾷ. 25Διὰ τοῦτο
λέγω ὑμῖν, μὴ μεριμνᾶτε τῇ ψυχῇ ὑμῶν τί φάγητε [ἢ τί πίητε,] μηδὲ τῷ σώματι ὑμῶν τί ἐνδύσησθε:
οὐχὶ ἡ ψυχὴ πλεῖόν ἐστιν τῆς τροφῆς καὶ τὸ σῶμα τοῦ ἐνδύματος; 26ἐμβλέψατε εἰς τὰ πετεινὰ τοῦ
οὐρανοῦ ὅτι οὐ σπείρουσιν οὐδὲ θερίζουσιν οὐδὲ συνάγουσιν εἰς ἀποθήκας, καὶ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὁ
οὐράνιος τρέφει αὐτά: οὐχ ὑμεῖς μᾶλλον διαφέρετε αὐτῶν; 27τίς δὲ ἐξ ὑμῶν μεριμνῶν δύναται
προσθεῖναι ἐπὶ τὴν ἡλικίαν αὐτοῦ πῆχυν ἕνα; 28καὶ περὶ ἐνδύματος τί μεριμνᾶτε; καταμάθετε τὰ
κρίνα τοῦ ἀγροῦ πῶς αὐξάνουσιν: οὐ κοπιῶσιν οὐδὲ νήθουσιν: 29λέγω δὲ ὑμῖν ὅτι οὐδὲ Σολομὼν ἐν
πάσῃ τῇ δόξῃ αὐτοῦ περιεβάλετο ὡς ἓν τούτων. 30εἰ δὲ τὸν χόρτον τοῦ ἀγροῦ σήμερον ὄντα καὶ
αὔριον εἰς κλίβανον βαλλόμενον ὁ θεὸς οὕτως ἀμφιέννυσιν, οὐ πολλῷ μᾶλλον ὑμᾶς, ὀλιγόπιστοι;
31
μὴ οὖν μεριμνήσητε λέγοντες, Τί φάγωμεν; ἤ, Τί πίωμεν; ἤ, Τί περιβαλώμεθα; 32πάντα γὰρ ταῦτα
τὰ ἔθνη ἐπιζητοῦσιν: οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὁ οὐράνιος ὅτι χρῄζετε τούτων ἁπάντων.
Latinsk tekst
1 Attendite ne justitiam vestram faciatis coram hominibus, ut videamini ab eis: alioquin mercedem
non habebitis apud Patrem vestrum qui in cælis est. 2 Cum ergo facis eleemosynam, noli tuba
173
canere ante te, sicut hypocritæ faciunt in synagogis, et in vicis, ut honorificentur ab hominibus.
Amen dico vobis, receperunt mercedem suam. 3 Te autem faciente eleemosynam, nesciat sinistra
tua quid faciat dextera tua: 4 ut sit eleemosyna tua in abscondito, et Pater tuus, qui videt in
abscondito, reddet tibi. 5 Et cum oratis, non eritis sicut hypocritæ qui amant in synagogis et in
angulis platearum stantes orare, ut videantur ab hominibus: amen dico vobis, receperunt mercedem
suam. 6 Tu autem cum oraveris, intra in cubiculum tuum, et clauso ostio, ora Patrem tuum in
abscondito: et Pater tuus, qui videt in abscondito, reddet tibi. 7 Orantes autem, nolite multum loqui,
sicut ethnici, putant enim quod in multiloquio suo exaudiantur. 8 Nolite ergo assimilari eis: scit
enim Pater vester, quid opus sit vobis, antequam petatis eum. 9 Sic ergo vos orabitis: [Pater noster,
qui es in cælis, sanctificetur nomen tuum. 10 Adveniat regnum tuum; fiat voluntas tua, sicut in cælo
et in terra. 11 Panem nostrum supersubstantialem da nobis hodie, 12 et dimitte nobis debita nostra,
sicut et nos dimittimus debitoribus nostris. 13 Et ne nos inducas in tentationem, sed libera nos a
malo. Amen.] 14 Si enim dimiseritis hominibus peccata eorum: dimittet et vobis Pater vester
cælestis delicta vestra. 15 Si autem non dimiseritis hominibus: nec Pater vester dimittet vobis
peccata vestra. 16 Cum autem jejunatis, nolite fieri sicut hypocritæ, tristes. Exterminant enim facies
suas, ut appareant hominibus jejunantes. Amen dico vobis, quia receperunt mercedem suam. 17 Tu
autem, cum jejunas, unge caput tuum, et faciem tuam lava, 18 ne videaris hominibus jejunans, sed
Patri tuo, qui est in abscondito: et Pater tuus, qui videt in abscondito, reddet tibi. 19 Nolite
thesaurizare vobis thesauros in terra: ubi ærugo, et tinea demolitur: et ubi fures effodiunt, et
furantur. 20 Thesaurizate autem vobis thesauros in cælo, ubi neque ærugo, neque tinea demolitur, et
ubi fures non effodiunt, nec furantur. 21 Ubi enim est thesaurus tuus, ibi est et cor tuum. 22 Lucerna
corporis tui est oculus tuus. Si oculus tuus fuerit simplex, totum corpus tuum lucidum erit. 23 Si
autem oculus tuus fuerit nequam, totum corpus tuum tenebrosum erit. Si ergo lumen, quod in te est,
tenebræ sunt: ipsæ tenebræ quantæ erunt? 24 Nemo potest duobus dominis servire: aut enim unum
odio habebit, et alterum diliget: aut unum sustinebit, et alterum contemnet. Non potestis Deo servire
et mammonæ. 25 Ideo dico vobis, ne solliciti sitis animæ vestræ quid manducetis, neque corpori
vestro quid induamini. Nonne anima plus est quam esca, et corpus plus quam vestimentum?
26 Respicite volatilia cæli, quoniam non serunt, neque metunt, neque congregant in horrea: et Pater
vester cælestis pascit illa. Nonne vos magis pluris estis illis? 27 Quis autem vestrum cogitans potest
adjicere ad staturam suam cubitum unum? 28 Et de vestimento quid solliciti estis? Considerate lilia
agri quomodo crescunt: non laborant, neque nent. 29 Dico autem vobis, quoniam nec Salomon in
omni gloria sua coopertus est sicut unum ex istis. 30
f
g ,q dh d
, c
clibanum mittitur, Deus sic vestit, quanto magis vos modicæ fidei? 31 Nolite ergo solliciti esse,
dicentes: Quid manducabimus, aut quid bibemus, aut quo operiemur? 32 hæc enim omnia gentes
inquirunt. Scit enim Pater vester, quia his omnibus indigetis.
Dansk tekst
1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får
I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. 2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for
dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer:
De har fået deres løn. 3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, 4
for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. 5 Og når
174
I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at
vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 6 Men når du vil bede, så gå
ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det
skjulte, skal lønne dig. 7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror,
at de bønhøres for deres mange ord. 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til,
endnu før I beder ham om det. 9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, 10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; 11 giv
os i dag vort daglige brød, 12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, 13 og led
os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. 15 Men
tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. 16 Når I faster, må I
ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være
kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 17 Men når du
faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, 18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din
fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. 19 Saml jer ikke skatte
på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i
himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For hvor
din skat er, dér vil også dit hjerte være. 22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme
lyst; 23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!
24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den
ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. 25 Derfor siger jeg jer: Vær
ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på
kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? 26 Se himlens fugle; de sår
ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt
mere værd end de? 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 28 Og hvorfor
bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder
ikke. 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 30 Klæder Gud
således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I
lidettroende? 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og
drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningene jo efter, og jeres
himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
Vers 1
Atsaíƕ þ
zw
j
attin izwaramma þamma in himinam.
dw í þj
d
íƕ
; íþþ
l
h
þf
a saíƕiþ, ipv. 2.pl. af at-saíƕan ”
l, ø g f ”,
f
1) præfikset at- ”h ,
d, l, h
d”, j f f k
at (da. ad), af germ. *at, af ie. *ad ” l”, h
f g å l ad
” l”;
2) verbet saíƕan, verbum af 5. stærke klasse (saíƕan, saƕ, seƕu , (ga)saíƕans), af germ. *sehwan- med vernersk
variant i participiet (ga- seǥwan - bevaret i oht. gisewan, oe. sewan. Til den ie. rod *sekʷ- ”følg ”, h
f gål
sequor ”følg ”, k sácate ”d ”,
d
yd g d kl g
”
æk , p ” l ” ” g
k D
betydning ikke fælles ie. som foreslået af Annelies Kammenhuber (KZ 77, 1961) på baggrund af hitt. akuwa ”øj ”, d
175
sidstnævnte er regelmæssigt fra *h₃ekʷ- ”øj ” B g Ol ) N k h ll kk
d
d s mobile *(s)h₃ekʷ- (som
foreslået af F.O. Lindeman), da (s)h₃- ville give hitt. isḫ-.
Personendelsen i 2. pl. -iþ svarer til oht. -et og on. -eþ; alle < germ. *-eþ < ie. *-e-te-, identisk med indikativ 2. pl.
af sekundærendelserne, hvis man regner primærendelserne for at være *-e-th₂e-, jvf. sanskrit sekundær -ata over for
primær -atha.
armaion, akk.sg. af armaío ” l
” < *ar ē-ōn-, feminin n-stamme. Afledning kun belagt i gotisk med suffikset -ōnvistnok lagt til den oprindelige stamme i *arman (< *ar ēn) ”h
dl d h d
d”,
g l d
f dj g
*arms ” lykk l g, l d g,
yd l g, f g” kk
l
), j f
armr (da. arm), af germ. *armaz
”f l d , f l d ,
l ” Afl d g
lå
æ l
på f h ld
ll
l
miser ” kk l ,
l d g” g misereor ”y k , f
g
” C
f 781)
To etymologier til arm: Den klassiske etymologi, oprindelig af K. Johansson i BDSL 15, 1891: assimileret af
*arƀ a- < ie. *orbʰ-mó- til roden i gr. ὀρφανός ”f æld lø ”, l orbus ” ø ”, d arv. Alternativ fra Antoine
Meillet i MSLP 1898: *(h₁)or-mo-, beslægtet med arm. ołor ” dl d h d” < d
or-orm. Jaan Puhvel 1984
tilføjer hitt. arma- c., arman- ” ygd ”, armala-, irmala- ” yg”
Nominativen urgerm. *-ōn har -o i urnord. (Hariso, Leþro) og -o i låneord i finsk (fi. armo ” åd ,
hj gh d,
dl d h d”; aalto ” ølg ” =
alda, fi. kallio ”kl pp ” =
hella), men man ville have forventet -a i nom.sg. på
gotisk, så der må her være tale om udligning fra de øvrige former i paradigmet. Disse stammer er en germansk
nydannelse, en sammenblanding af gamle femininer på *-ō (got. -a) < ie. *-eh₂ og rene n-stammer .
Akkusativens *-um på ie. giver germ. *-uN og forsvinder på gotisk, når det oprindelig har stået i tredje stavelse,
men det tillader stammens udlydende konsonant at vise sig (her -n-).
izwara, poss.pron. 2.pl. f.akk.sg. Bøjes som stærkt adjektiv (blinds). = gen. af pers.pron. 2.pl af jūs ”I”
l
eōwer, on. yðvarr, oht. uwēr < germ. *izwira-z. Den oblikke stamme (= alle undtagen nominativen) er en
kontamination (sammenblanding) af den førgermanske akkusativs langform *usmé og kortformen *wos > *usmé-wes
eller *uswe-wos > *uswe-wes > *uzwiz, herefter dissimileret til *izwiz (Adam Hyllesteds teori; se minikompendiet for
andre idéer, der dog i det store og hele ligner denne meget).
Suffikset er *-ero- som i 1.pl. unsar, undar og adverbiet ufaro, der udtrykker sammenligning, især kontrasten
mellem to alternativer; fx got. uf < ie. *up(o)- ” d ” > k
d *up-er-(i) ” pp ,
” g ufar) > adj. *uper-o
(skt. úpara-, lat. s-uperus, gr. ύπερος, got. adv. ufaro). I latin er noster ”
” g vester ”j
”d
d *-tero-,
som vel er identisk med *-erod“ d d l
d ” -t-?).
Akkusativens *-eh2m på ie. giver germ. *-ōN og endvidere -a på gotisk.
ni, æg l
” kk ”, j f on. ne, af germ. *ne < ie. *nē, hvoraf også lat. nē, skt. ná, oks. ne m.fl.
táujan, f ”gø , l ”,
f 1
g kl
, p æ 3 g tawida, jvf. runenordisk tawide, 1.sg. på
guldhornindskriften tawido, oht. zouwen, on. týja ”hjælp ” < g
*taw(w)jan-, af den ie. kausativ douh₂- e- ”få l
l ” d
l d
* eu ₂- ”
føj ”, h
f gå g
lp æ
*du-n-ǝ₂- i δύναμαι ”k ” j f
fremmedordet dynamisk) samt den tokh. aorist A tswa- B uwa- < hhv. nultrin med brydning *duh₂- og fuldtrin eu ₂-.
Desuden med instrumentsuffikset *-tl-o-m som i on. tól, oe. tōl ” æ k øj” < * ou -tlo- = ”d , h
d
f
ll
g ”) O d k
y l g, d
l
d
æ g
*taggwjan med Verschärfung. Den
manglende Verschärfung skyldes dog den såkaldte Pinaults lov, der dikterer laryngaltab i konsonantgruppen *allerede i ie., hvorved etymologien næppe kan ses som værende andet en sikker.
in, p æp ” ”, j f
í (da. i) < germ. *in < ie. *h₁en, hvoraf også gr. ἐν, lat. in m.fl. Undertiden med lokativisk -i og
roden i nultrin, f.eks. skt. ní- < *h₁n-í-.
andwaírþja, dat.sg. af andwaírþi ” l
”
”
f
d æ l ,åy ,
176
g ”,
l
-stamme, jvf. oht. antwart > ty. Antwort
1) præfikset and- ” d, æk f ”, j f p æp and ”g
,l g,
” g
ant-. Har som flere andre præp.
stemt i stedet for forventet aspireret konsonant pga. generaliseret Verner-variant (eller pga. oprindeligt ustemte
omgivelser?). Oprindelig konsonantisme bevaret i oe. oð < *anþ-. Af germ. anda < ie. *h₂ent-eh₂, hvoraf også gr. ἄντα
” d ”, l antà ” d”, h ḫanza ”f d ”
k ánti ”fø ”, g ἄντι ”
d”, l ante ”fø ”;
*h₂ent-ero- ”2 ” g anþar, lit. añtras ”2 ”) g *h₂ént-bʰo- ” gg ”, *h₂nt-bʰ-í ” k g” < ”på gg
d ”; g
ἀμφι-, lat. ambi, tokh. B ānt a p , da. om- og be-), der sammenholdt med varianten *h₂e-l- o- ”2 ” l alter er en
kontamination af de to) måske tyder på en simpel rod *h₂- med en gammel heteroklitisk stamme? Betydning sikkert
åd ”fø , 1 , f d ” ll ” d , 2 , på d
d
d ”, fhæ g g f y
kl , den anden
”d fø ,
l
”, f l'autre guerre ”1
d k g”,
andranik ”fø fød ” g havnefront, d
åd
”f d ” g
”d
d
d ”
samt
2) waírþi, neut. ja-stamme, afledning af verbet waírþan, verbum fra 3. stærke klasse (warþ, waúrþun, waúrþans,
jvf.. on. verða, oht. werdan > ty. werden ” l ”, f g
*werþan- < ie. *uert ” d ”, h
f g å k vártate, lat.
vertō (perf.part.pass. versus, vorsus ”
d” = k v ttá- ” d ”, k vrĭsta ” ld ”), k vrĭtet ” d ”, kh A wärt”k
”
manne, gen.pl. af manna ”
d,
k ”,
k l
-stamme, der dog i nogle former bøjes som rodnomen, f.eks.
gen.sg./nom.pl./akk.pl. mans. Traditionel etymologi < *manwa-, tematiseret form af en gammel u-stamme som i skt.
mánu”
d” d d
d
k d l
l
k ǫž ”
d” < * on-g- o-, måske det samme som i lit.
ž ogùs ”
d”, mergà ”p g ”
fl ) Alternativ etymologi (iflg. Elmar Seebold i Kluges tyske etym. ordbog):
Generaliseret fra svag form *gman-n- af n-stamme < *gman-ōn- dannet til *guman-, got. guma (on. gumi, da.
(brud)gom) Ifølg W ld M ńcz k
tudia Etymologica Cracoviensia 3 er den gamle etymologi rigtig, da de
germanske former alle viser en regelmæssig fordeling mellem regelmæssigt udviklede former svarende til guma og
manna, og ingen sammenblandinger.
Gen.pl. burde have en mørk vokal (de øvrige germanske sprog har -o, -u), men det gotiske -e er muligvis analogisk
efter singularis, hvis -is på urgermansk hed *-esa-. For mere om denne endelse se minikompendiet.
du, p æp ” , f
”, j f y zu, eng. to; men burde hedde **tu. Småord afviger ofte fra lydlovene, fordi de oftest
optræder tryksvagt.
saíƕan, f f ” ”
ovenfor.
im, ” f d
k l
”, d pl f d p
kh
æ
lg p
p
f
”
l
,
”, j f g θεαθῆναι. Se endvidere
is, si, ita) i alle tre køn.
aíþþáu, d ” ll ”,
l
f *aíhþáu, sammensat af aíh /ih/ og þáu. Såleders næppe kognat til on. eða ” ll ”,
som mange ellers påstår, med mindre det virkelig er aíþ-þáu /iþ-þau/, hvor den første vokal udtales [ɛ]pga. særlige
forhold i partikler og lign. ligesom i de reduplicerede verbers reduplikationsstavelse. I så fald af ie. *(h1)eti, jvf.
nedenfor under iþ.
láun, akk.sg. af láun ”lø ”,
l -stamme, < germ. *launa- ”lø ”,
l
pl laun. Afledning med
suffikset *-notil roden i lat. lucrum ”g
, lø
g”, *leu- eller *lau- med ukendt grundbetydning.
Den ie. endelse *-om (> germ. *-a(n)) i nom. og akk. af neutra (samt akk. af maskuliner) forsvinder regelmæssigt,
idet nasal forsvinder i udlyd, hvorefter den samme skæbne overgår kort vokal. Vokalen men ikke nasalen er dog bevaret
i det ældste urnordisk, jvf. f.eks. horna ”h ” kk g f
l -stamme) på guldhornindskriften. Endvidere skt. -am,
gr. -ον, lat. -um, oprøj. -an m.fl.
habáiþ, præs. 2.pl. af haban ” h ”,
f3
g kl
,j f
stativ af ie. *kap- ”g ”, h
f d j-præs. lat. cap ō, gr. κάπτω ”g
177
ht. abēn < germ. * aƀēn/ aƀējan, oprindelig
” ”g ”
yd g = ”h ld , h ”)
fram, p æp ”f ”, yk æ k f
fg
*fram-, *frama- ”f
d,
f ), d
med da. frem, hvorimod de tryksvage former har givet germ. *fran-, on. frá, da. fra.
f )” <
*pro-mo-, identisk
attin, dat.sg. af atta ”f ”,
k l
A d p d lg
“l llw ” d yk f
l ø
p g)
af sekvensen -tt-, der ellers udvikles regelmæssigt til germ. -ss- (undtagelse: skatts ” ø , p g ”, d
åk h d ttw- på germ. eller kunne forklares via Kluges lov, ifølge hvilken prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-). Lydsekvensen (t)ata er
desuden typisk universelt børn p g f ”f ”, ” d f ” g l g , j f
d
æ l
h atta og gr.
ἄττα uden normale lydkorrespondenser, samt f.eks. tyrk. ata. Sandsynligvis dog beslægtet med tilsvarende germanske
benævnelser som f.eks. oht. atto og diminutivafledning i navnet på hunnerkongen Att-ila ”l ll f ” =
PN Atli, no./da.
Atle, nht. Etzel; alle med samme suffiks som i Wulfila ”l ll l ”
Dativen af n-stammer kommer af lokativen på ie. og har bevaret stammens -in- (< ie. *-en-), fordi der herefter var
tilføjet den lokativiske partikel -i, som senere faldt væk.
izwaramma og þamma, m.dat.sg. af hhv. poss.pron. 2.pl. izwar og dem.pron. sa. Den pronominale dat.sg.-endelse med
-mmer assimileret af ældre *-zm-og svarer til lit. -sm- i f.eks. tasmai.
himinam, dat.pl. af himins, maskulin a-stamme (må ikke forveksles med n-stamme; dette ord har n i roden), styret af
præp. in. Ligesom on. himinn umiddelbart af germ. *himinaz (ældre < *heminaz eller *hemenaz), men tilsyneladende
dissimileret i både oht. himil og ofris. himul, dvs. inden for begge grene af vestgermansk (da. himmel er lånt fra ty.).
Anden mulighed: Gammel l/n-stamme (ligesom sol), hvor -l- er bevaret, fordi det ikke stod i udlyd og blev til -r i nom.
som i normale ie. heteroklitika. Herefter skulle nominativens -l og de oblikke stammers -n(t)- være generaliseret i to
forskellige dialekter af germ. Ordets rod er enten 1) * s ke - ”dækk ”, h
åd f d ,
skam (germ.
*skama-), g å
yd g ”kø d l ”, lat. camisia ” kj
”
g ll. fra germ., jvf. oht. hemidi, ty. Hemd) og skt.
ā uly - ”d ”; ll 2) *(h₂ ke-me-r/-n- ~ *(h₂ ek-mer/-n- ” h æl g >)
,h
l”, h
f g å k kamy ”
”,
skt. a an-, av. asman- ”
;h
l” g a ar - ” å
”), l akmuõ, a uõ ”
;
l ” U kk ,
d
rod faktisk er afledt af *ak- ” p d ”
g ἀκμή ” p d , ål”, k a aní- ”p l p d ”, l acerbus ” k p,
” fl
Dativ pluralis har altid -m på gotisk, fordi endelsen var germ. *-m(i)z < den ie. instrumentalis. Germansk og
baltoslavisk viser -mis, medens de øvrige sprog har refleks af *-bʰ s.
Vers 2
þan nu táujáis armaion, ni haúrnjáis faúra þus, swaswe þái liutans táujand in gaqumþim jah in
garunsim, ei háuhjáindáu fram mannam; amen qiþa izwis: andnemun mizdon seina.
þan,
d ” å”, f g
*þana, hvoraf også oht. dana > nht. dann, oe. þan > eng. then. Består af den ie.
pronominale stamme *to- + -no af omdiskuteret oprindelse.
nu, d ” ” < g
*nu < ie. *nu. Samme rod som i *neu-o-s ” y” = ”
dannelse, men nu er en nultrinsform.
hø
l
)”, f
táujáis, præs.konj. 2.sg. af táujan, se ovenfor.
2.sg. har i ie. endelsen *-s(i). Her er der tale om optativens tematiske sekundærendelse, dvs. ie. *-o
armáion, akk. af armáio ” l
ni, æg l
” kk ”
”
l
ddh -
1-s.
f
f
haúrnjais, præs.konj. 2.sg. af háurnjan ” læ
h , p ll på h , d
?)”,
f 1
g kl
,
produktivt dannet i germansk som denominativ af haúrn ”h ”, f l g k /h /, utral a-stamme; < germ. *hurna< ie. *k -no- ligesom lat. cornu
”h ”, l
*s rnā og olett. sirna ”hj ” <
*ker-no- ”h ”, fl d g f
178
*ker(h2)- ”h d, p” l g
*ker(h2 )-s-on- > germ. *hersan- > on. hjarsi, hjassi > gda. jassæ > da. isse; og *ker(h2)s-n-on- m. > germ. *herznan- > *hernnan- > on. hjarni ”hj
”
Prohibitive bydeformer, altså nægtende (med ni ” kk ”), følg
f k j k , kk f
p
D
formodentlig en slags videreførsel af forholdene i ie., hvor man brugte injunktiv til dette formål.
faúra, p æp ”f
”, y d
l g k /f / < g
*fura, a-omlyd på de øvrige sprog: oe. fore, os./oht. fora.
Af ie. *p H-eh₂ (til roden *per- i for, første, frem osv.), både adv. og præp., f.eks. skt. adv. purā ” dl g ”
med fuldtrin i roden også almindelige, f.eks. opers. parā, d g p æp ”fø ”
þus, dat. af det pers.pron. 2.sg. þu < germ. *þu < ie. *tu, hvoraf også lat. tu, skt. tu, gr. συ. Dativformen har sekundært u
efter nominativen (og måske akkusativen, men dens -u- er også analogisk efter nom.).
swaswe, k j ”l g
”,
f
d
k p
fl p
instrumentalis. Endvidere on. svá ” å”, y so ” å”, g so ” å” g d
*sue- ” g”), h
fd
dste er en fastfrossen
f g
f k l sōc, lat. sic ” ål d ”
þái, m.nom.pl. af dem.pron. sa, af ie. *to , jvf. f.eks. skt. te. Fungerer her som bestemt artikel (kalke fra græsk).
liutans, nom.pl. af liuta ”hykl ”,
k l
-stamme; ved siden af findes et tematisk *liuts (overleveret i pl. liutai)
” yd , gøgl ” < g
*leuta-, hvoraf også on. adj. ljótr ”g , f yg l g”, h lioz ” æ l g, d g k” Af d
verbalrod *leu - ”d kk g; h dl
kj l = hykl k, æ l g ”, h
f gåg
*lūtan- (on. lúta) ”l d , gå
d øj ” g l k f
f k l l ũ nas ”
”
Nom. pl. af n-stammer -ans < germ. *-an-iz < ie. *-on-es.
táujand, præs. 3.pl. af táujan. Se ovenfor.
Den ie. endelse i 3.pl. er *-nt(i). Her er der tale om den tematiske primærendelse, dvs. *-o-nti, idet ie. *-t ville være
gået tabt, hvis det havde stået i absolut udlyd, jvf. f.eks. præt. got. -un < ie. *-nt.
gaqumþim, dat.pl. af gaqumþs ”f
l g; y g g ”, f
-stamme, sammensat af
1) præv. ga- < ie. *ko(m), jvf. lat. cum “ d”, con-, co- “
-“ fl
samt
2) det ie. ti-abstraktum *gʷṃ-ti-, hvoraf også skt. gáti- ”g g”, g βάσις ” k d ” j f f
d d basis); svarer
med præv. fuldstændig til lat. con-venti- i convent ō ”f
l g” V
l d
*gʷe - ”k
”, h
d
lit. gemù, g t ”fød ”
d l
d j-præs. i lat. ven ō, gr. βαίνω ”k
” < *gw - -) og sk-præsens i skt.
gácchati ”k
” < *gw -sk -). Anses normalt for sammenhørende med *gʷe ₂- ”gå” k j gāt , gr. aor. ἔβη)
parallelt med *dreh₂-, * reu- ”lø
æk)”
f *drem- ”lø
h
l)”;
d
l ødd på
d
varianter med og uden rodudlydende -m-, der angiver en telisk (telos = mål) aktionsart og er et gammelt perfektivt (eller
terminativt eller resultativt = afsluttende) aspektsuffiks, der senere er smeltet sammen med roden. Jens Elmegård
Rasmussen taler i stedet for en lydlig veksel svarende til den i verbets 1.pers. præsens og perfektum (-mi- ~ -hibøjningen).
jah, k j ” g”, j f
d k ja(h) på Kragehul-indskriften, oht. joh, sammensat af ja ”j ” g
l g ll k ,
er en typisk veksel i udråb), beslægtet med lat. ia-m ” ll d ”, + -uh ” g”,
å d f “h c-et-nunc-p kl ” *u + *kʷe ” g”
l -que, skt. -ca. Lånt til østersøfinsk, jvf. fi. ja ” g”… g y
d gå
f g få y k lå
ind i grønlandsk/kalaallisut i sammenhængen ajasoornarpoq ”d
f
d ” fter tysk ach ja so).
garunsim, dat.pl. af *garuns
kk
l
) ”g d ;
k d pl d ”, f
-stamme, sammensat af
1) præv. ga-. Se ovenfor.
samt
2) runs, maskulin i” j;
ø ; lø ” ll
l
d *ga-rinnan ” ød ,
l /lø
”
Forskelligt køn skyldes måske indflydelse fra græsk? (jvf. runs = δρόμος, ῥύσις; garuns = άγορά, ῥύμη). Hovedverbet er
179
*rinnan ”lø , d ”,
f 3 æ k kl
rann, runnum, runnans) < germ. *rinnan-, mest sandsynligt (og iflg.
LIV) nasalpræs. svarende til skt. r āt ”l d
ø
, flyd ”, g ὀρινω (lesb. -ίνν-) < *h₃ri-ne-H- til roden *h₃re -,
hvoraf også skt. rīyate, oks. rějǫ, rejati. Kunne dog også være til ved. rínvati med uforklaret v-præs (ie. *-nu- giver
også germ. *-nn-).
ei, ”f
”p
k l/k j k
, j f g εἰ ” å,
”, k i ” g” og rel.pron. i-že.
háuhjáindáu, præs.konj. 3.pl.pass. af háuhjan, verbum af 1. svage klasse, dannet produktivt i germansk som
denominativ af adj. got. háuhs ”høj” < g
*hauhaz ~ (med Verner) *haugaz. Subst. høj er afledt heraf. Svarer til lit.
kaũkas ” l ” < *kouk-o-s til roden *keuk- ”k
g”, h
f g å skt. kucáti ”k
g” < *kuk-é-).
Den gotiske konjunktiv -ai- kommer fra den ie. optativ (ønskeform) *-oih₁-, hvoraf også gr. -οι-, mens passivens -u
er den deiktiske partikel, man også k ld f “h -og-nu-p kl ” ll “h c-et-nunc-p kl ” Ad
Hyll
d
teori; se minikompendiet for andre idéer). Den optræder ikke i passiv indikativ.
mannam, ” f
amen ”
k ”, d pl f manna. Se ovenfor (og om endelsen under gaqumþim).
d l g”, h
kf
d d d
gæk
æ l
qiþa, præs. 1.sg. af qiþan ” g ”,
f 5 æ k kl
qaþ, qeþum, qiþans) < germ. *kweþan-, hvorimod da.
kvæde, on. kveðja < germ. *kwaþjan- < ie. j-præsens svarende til arm. kočʽe < *gʷot- e-. Alle kommer af ie. *gʷet” g ”, h
f g å l vetō ”f yd ” j f f
d d veto). Ifølge Martin Kümmel i LIV kan det latinske ikke
høre hertil pga. tilsyneladende rodudlydende -h₂ i inf. vetāre (som armensk ikke viser), men denne infinitivdannelse er
produktiv.
Personendelsen -a i 1.sg. kommer af ie. *-ō, der er bevaret som sådan på bl.a. latin og græsk.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus. Se izwara ovenfor.
andnemun, præt. 3.pl. af and-niman ” cc p
1) præv. and-. Se ovenfor.
samt
2) og verbet niman ” g ” f 4 æ k kl
νέμω ” ld l ”, k námas- ”f æ g”
, få ,
d g , g ” h
l g
”d h
få ”),
f
nam, nemum, numans) < germ. *neman- < ie. *nem- ” ld l ”, j f g
mizdon, akk.sg. af mizdo ”lø ”, f
-stamme, < germ. * z ōn-, jvf. oe. meord, meard ” lø
g,
l g”, h
ēta < ie. * íz ʰ-o-, hvoraf også skt. īḍhám ”k k
c ; p ”,
īž a-, oks. ĭz a, gr. μισϑός ”lø , lø
g”
Uklart, om det er en rod * e s - eller opr. sammensat af et element *mi- + *sed- ” dd ”; g
dly d
k
k l g d
å k ”f æ
p ”?
For akkusativens -on se ovenfor under armaion.
seina, f.akk.sg. af poss.pron. 3.sg.refl. seins, < germ. *sīnaz (oht. sīn, on. sinn) < ie. *s -no-s, adjektivisk dannelse
baseret på (lokativformen af?) det refl.pron. *s u)e. De possessive pron. bøjes stærkt (blinds).
For akkusativens -a se ovenfor under izwara.
Vers 3
Iþ þ k
iþ, k j ”h
g g ”) <
j d
,
w
hl d
þ
,ƕ
jþ
íhswo þeina,
, å;
”<g
*íþ-, ið-´, præfiks, der angiver gentagelse, fx on. ið- ” g , l g ”, d idelig ” g
*(h₁)éti, hvoraf også lat. et ” g”, k áti ” d
;
d”, g ἔτι ”d d ; d ”
180
þuk táujandan ”d g gø d ” = ” å d gø ”, k
k
kk y
f witi. Tilsvarende absolutte konstruktioner på
latin og græsk, f.eks. lat. te facientem.
Det analogiske -u- i akk. þuk ”d g” g d
þus, taget fra nominativens þu ”d ” adskiller gotisk fra de øvrige
germanske sprog. -k er derimod en fællesgermansk analogi, taget fra mik ” g”, d
l h
-k fra ik ”j g”
taujand- er præs.part. af táujan. Se ovenfor. -nd- kommer af den ie. endelse i præs.part. *-nt-, bevaret som sådan
bl.a. på latin (jvf. facientem). De stærke adjektivers og pronominernes m.akk.sg.-endelse -an(a) er som udgangspunkt
identisk med substantivernes ditto (germ. *-aN > got. -Ø); blot har denne endelse tilføjet en partikel (måske < germ. *ōN?), der har virket bevarende på den egentlige endelses udlydende nasal.
witi, p æ k j 3 g ” k l d ”) f *witan ” d ”, p æ
-præsentisk verbum, jvf. on. vita, oht. wizzan < germ.
*witan-. Præsens < ie. perf. af *u - ” ”, å f k 1 g wáit ”j g d”
g l *u -h₂e ”j g h
”, h
f g åg
F οῖδα ”j g d”, d véda ”d ” Roden *u -, hvoraf med oprindelig betydning f.eks. lat. v eō ” ”, k v ět
” ”h
åk
d l gg d -n-, der træder frem i nultrin i nominale afledninger som kelt. vindos ”h d, kl ”, d
keltiske bynavn Vindobona ”W ”, g
*wint-ru- ”
” M
gå
lp æ k víndati, arm. gtanem og i
keltisk – d g æpp
fø h f , d d p æ
k
yd g
”f d ” E *uo -o- finder vi i skt. véda
”h ll g d , d ”, j f Rigveda og sprognavnet vedisk.
Konjunktivendelsen er < atematiske optativendelse ie. *-īt < *-ih1-t (udlignet af *- e 1-t), som ellers fungerer som
præteritum konjunktiv på gotisk og germansk, men da dette verbum er præterito-præsentisk, danner det præsens
(indikativ og konjunktiv) på samme måde, som de stærke verber danner præteritum på. Bemærk at den sekundære
personendelse ie. *-t er gået tabt i udlyd i germansk.
hleidumei, ”
hå d”
g, f
-stamme, substantivering af feminin form af adj. *hleiduma ”
”,
der altid bøjes svagt (sa blinda). Sandsynligvis komparativ *kle -t-ṃHo-n- ”d
”, g l ”d
l g øj d ,
d
d f )” j f kejt-håndet ~ on. keikr ” l g øj ”
g right ”høj , g g/ ”, g l ”l g , d k ”),
ligesom oir. clé, wal. cledd ”
; lykk l g” < *kle - o-) til roden *kle - ”læ , øj ”, h
f g å k r yat
”læ ”, h
ppp r t - ligesom den baltoslaviske intonation viser laryngalløs rod. Nasalpræsentiske former har dog
generaliseret nultrin af hele roden *kl - f ø r nasalsuffikset, f.eks. germ. * l nōn- ”læ
g, hæld ” kk **hul-), men
længden i f.eks. lat. clīnō ”hæld , øj ” l æpp l y g l d d l d g åd
flg J
El gå d R
),
f d g l
lp æ
’ -n- -, jf. lesb. κλίννω. Af to-participiet *kle -to-, *kl -tó- kommer bl.a. det wal. bynavn
Clwyd ”
”, l
laĩtas, gr. κλῖτος, on. hlíð (f.eks. i nordboernes bebyggelse på Grønland Brattahlíð), da. li, alle
” k å g”;
d -d-udvidelse til roden desuden da. lide ” y
”,
lita på ” l på”,
hlíta ”
l d , l på
”, g l ” ø
g l, læ
g p d”
þeina, f.nom.sg. af poss.pron. þeins < germ. *þīnaz (on. þinn, oe. þīn, oht. īn) < ie. *t u
til pron. *tu ”d ” D p
p
øj
æk
-no-s, adjektivisk dannelse
ƕa, ”h d”
kk g ll
g) fd
p
ƕas ”h
”), d k f d
g E
d k f
*kʷo
eller af *hwat < *kʷo (= lat. quod) med mistet endelse i ubetonet stilling, jvf. on. hvat, oht. (h)waz, men f.eks. også oe.
både hwa og hwæt.
táujiþ, præs.3.sg. af táujan. Se ovenfor.
Den ie. endelse i 3.sg. er *-t(i). Her er der tale om den tematiske primærendelse, dvs. *-e-ti, idet ie. *-t ville være
gået tabt, hvis det havde stået i absolut udlyd, jvf. f.eks. præs.konj. got. -ai ( *-a?) < ie. *-o 1-t. Endvidere lat. -it,
skt. -ati m.fl..
taíhswo ”høj hå d”
g,f
-stamme, substantivering af feminin form af adj. taíhswa / h w / ”høj ” h
bøjet svagt men kan også bøjes stærkt, dvs. taíhsws ligesom blinds) < germ. *tehswa- < ie. * ks-uo-, jvf. gr. δέξιός =
myk. de-ki-si-wo < * ks- -uo-, af ie. * ks- ”høj ” f k ll g fl d g ), h
f g å l dexter, oks. esn m.fl.
D d ” yd”
k dak iná-, oir. dess. Samme forhold ses ved Yemen ”l d
d yd/på høj hå d” f
k
al-yaman ” yd” g/ ll yamin ”høj
d ” B yd g kk
g å ” g g” j f
g right),
l d ”gø
181
g g , d ”, h
f d p
udvidelse af roden ek- ” g ,
gi-ze ōn ”
g
d ”
Vers 4
j
baírhtein.
h í þ þ
dák atā ”gø d
g g !”,
d
d ”, h
f f k l decet ”p
f lh j , j h
þ
dák ate ”d
” g
g
íƕ þ
,
g
= d l g)” Må k
*teh-w- i got. *tewa ” d ”, h
f lh j ,
g
þþ
sijái, præs.konj. 3.sg. (suppletiv form) af wisan ” æ ”,
f 5 æ k kl
was, wesum, wisans). Roden er
nultrin af *h₁es- ” æ ”, j f f k k asti, gr. ἐστί, lat. ist ”е ” fl D
f f lg f p
æ k *-ih1-, jvf.
ovenfor under witi, dvs. ie. *h1s-ih1- > germ. *sī-. Herpå har man sluttelig tilføjet den synkrone præs.konj.-endelse -ai,
dvs. sij-ai.
so, f.nom.sg. af dem.pron. sa ”d ”, h
best.art. ἡ.
g
k l; < g
*sō (on. sú) < ie. *seh₂, jvf. skt. sā, gr.
armahaírtiþa,
g ” l
”, f
ō-stamme. Afledning af adj. armahaírts ”
hj g” < g
*arma-hertþō-, jvf. (parallelt dannet eller nedarvet?) oht. arm-herzida; sammensat af
1) stammen i arms, se armaíon ovenfor. Barmhjertighed på dansk er enten sammensat med be- eller omdannet efter
ordet barm.
samt
2) stammen i haírto ”hj ”, f
k /h
/<g
*hertan- (omdannet i flere omgange på gotisk), sekundær
germ. neutral n-stamme fra det ie. oprindelige rodnomen *ker(d)- ~ *kēr(d)- ”hj ”, h
f g å l cor, cordis, gr.
καρδία, lit. r ìs, oks. sr -ĭce. Ordet synes at have vekslet mellem fuld- og langtrin på ie., jvf. gr. κῆρ, ved. ār .
Germansk kan pga. Osthoffs lov, der alligevel giver forkortelse foran sonant + konsonant, ikke sige så meget om
længden.
Afledning med suffikset -iþa (germ. *- þō-) danner den situative type af feminine abstrakta, her almissen forstået
d
k l h dl g ” l
;h
g g
hj gh d
dfø ”),
d
ff k
-ein- og -on- (germ. *īn-, *-ōn-), der danner imperfektive typer (armahaírto ”
hj gh d”) M d æ
g f h ld
ll
d
kk
helt konsekvent på gotisk, men er det på oldhøjtysk (-ida over for -î(n)). Hvilket af sprogene, der dermed reflekterer det
urgermanske system, er lidt uklart, men den situative type svarer vel til sanskrit -itá.
fulhsnja, dat.sg. af fulhsni ”d kj l ”,
l -stamme, jvf. on. fyl(g)sni ” kj l
d”, fl d g d *-sn-ja-, selv
afledt af et ikke overleveret adjektiv *fulhsns (< *-naz) til et gammelt nultrin af germ. *felhan- ” kj l , fjæl ”, g (us)filhan ” g
”, h bi-felahan ” f l ”, f *pel-k- ” dhyll ”, h
f g å p øj pelkis ”k pp , dækk ”, w l ol <
*polk ”f d p
kj l j d )”, d d l af *pel- som i lat. pellis < *pel-ni-s ”h d, p l ” B læg
d
følge,
der kan være af to forskellige verber: Dels et stativt *fulgēna- (oht. folgēn), dels et denominativt fulgjan- til *fulha”f d p ”
saei,
g f
lp
”d ,
”, ammensat af det dem.pron. sa + det rel.pron. ei. Se ovenfor.
usgibiþ, præs. 3.sg. af usgiban ” lg ”,
f
1) præverbiet us-, jvf. svensk ur ” d f” g y Ur- som i Ursprung ” p d l ” < *ud-s ” p, d”
samt
2) verbet giban ”g ”, f 5 ærke klasse (gaf, gebum, gibans) < germ. *geban- < ie. *gʰebʰ-, hvoraf også lit. gebù
”j g g
” g
l fl d g
d gábhasti- ” d
, hå d”
d
p æ
k på g
k
og baltisk, men sikkert identisk med *gʰab ʰ - ”g , g ” > l
abeō ”j g h ”,
gaibid ” g ” LIV konstruerer
tre forskellige rødder, fordi oskisk (fut. hafieist) og latin viser hhv. aspiration og ikke-aspiration – det er nok ikke
nødvendigt at regne med mere end én.
182
in baírhtein ” d å , ff l gh d”
Substantivet er dat.sg. (germ. *-īn-i) af baírhtei ”å
d, ly
d”, f
-stamme, < germ. *berht-īn- = on.
birti ”kl h d, ly ” Adj k
k
d
f dj k
baírhts < germ. *berh-ta-z ”ly , å
”, h
f gå g
bright. Samme ie. rod *bʰer(H)ĝʰ- som i da. birk, on. bjǫrk, lit. b ržas, skt. b ūr-já- ”d ”, l farnus ” k”; l
k
barth ”h d”;
l
k b rājate ”gl
, ål ”
Vers 5
Jah þan bidjáiþ, ni sijáiþ swaswe þái liutans, unte frijond in gaqumþim jah waíhstam plapjo
standandans bidjan, ei gáumjáindáu mannam. Amen, qiþa izwis þatei haband mizdon seina.
bidjáiþ, præs.konj. 2.pl. af bidjan ” d ”, f g
*beðjan- (on. biðja, oht. bitten), præt. *bað (on. bað, oht. bat),
tilsyneladende af ie. *bʰe ʰ- ” øj g d” I d
lhø -j- kun præsens, hvor det bøjes som svagt verbum,
men i øvrigt bøjes det efter 5. stærke klasse (uden -j-): baþ, bedum, bidans. Iflg. Elmar Seebold (KZ 81, 1967)
formentlig en j-præsens af ie. *gʷʰe ʰ-, hvoraf også av. ja δ e ” d ”, g ϑέσσεσϑαι ” d ;
å , påk ld ” oir.
guidid ” d ” Æld
y l g k
d øg
fø
f læg k
d k bā ate ”pl g ” < *bʰe ʰ- ” ykk ”)
unte, k j k
”h,f ”
frijond, præs. 3.pl. af frijon ” l k , l d ”,
f2
g kl
,j f l
vr ēn ”f l, g f
g
d” Og å
med substantiveret præs.ptc. frijonds ” ”, p d l g ” ,
l k ” ll
k
” ,d
l k ”, j f
frændi ” læg
g” Af
*pr - o-, af et fuldtrin *pre - ” l k ”, h
f k ppp prīt - ” l g, gl d”, pri āt
”glæd , h g ” <
lp æ *pri-né-H-); måske selv en udvidelse af *pre -, jvf. skt. priyáti med kort -i-, avest.
friia- ”kæ ”, j f g
dj *frija- “f ”, h frī, got. freis /f ī / < *frijs < germ. *frijaz). Ordet frelse skal også sættes
hertil; segmenteres som germ. *frī-hals > on. frjáls.
Den præcise verbaldannelse er med det produktive suffiks germ. *-ōn/ōjan < ie. *-eh2 e)-, ligesom ved de latinske
ā-verber, oven på den eksisterende j-stamme, dvs. ie. *pr - -eh2-.
waíhstam, dat.pl. af *waíhsta ”hjø , k ”,
k l
-stamme. Dativ her styret af præpositionen in. Afledt med ie.
*-sto- til en udvidelse af roden *ue -, enten med -g- (germ. *wīkan-, on. víka ” g ”, k vijáte ” æg
g h g”,
vigrá- ”h g”, lit. vigrùs ”l l g”, kh
d p
) A wikatär B wiketär ”f
d ”) ll -k- (skt. vi-vyákti
” gæ d ”, g εἴκω ” g ”, l v nc ō ” d ,
g ”, l
vīkt ” øj ”) D g æ k f
flg LIV l -gformen med sekundært -k- fra ikke-præsentiske former med -ks-, -kt-; dette ville muliggøre sammenkædning med gr.
*ὀFεἴγω > οἴγω οἴγνυμι, lesb. ὀεἴγω ”å
”, h ο- er en partikel.
De germanske orddannelsessuffikser *-sta-, *-stu-, *-sti- optræder ofte i stedsangivelser og stednavne og er
s d y lg
g f d
” å”, *steh₂-, altså *-st-o- med regelmæssigt tab af laryngal.
plapjo, gen.pl. af *plapja ”g d ”, f
ō-stamme (hapax = kun attesteret denne en gang), formodentlig enten
fjernassimileret eller en skrivefejl for *platjo, g pl ”g d
”,
æ l
f – og et lån fra – gr. πλατεῖων og/eller
lat. platea. Bemærk her muligheden for fejllæsning af de græske bogstaver: π (p) vs. τ (t).
standandans, m.nom.pl. af præs.ptc. standands til verbet standan ” å”,
f 6 æ k kl
T l d *steh2” å” g
*stān; lat. stāre ” å”, g ἵστημι ” ll ”, k tí ṭhati ” å ”) d -n- fra nasalpræsens til en sekundær rod
fra ppp. germ. *staþ- ~ *stað- (< ie. *stə2-tó- ” å ”) M l g
l g
d
”gå” d
ll d *standan
svarer nogenlunde til *stān som *gangan til *gān.
bidjan,
f ” d ”
f
gáumjáindáu, præs.konj. 3.pl.pass. af gáumjan ” , d øg ”, d
*gaumjan-, hvoraf også on. geyma, oe. gīe an, oht. gaum(j)an ”
183
f
,
f 1
d h ld ”, fl d
g kl
g f
; < g
gauma-
” p æk
faveō ” æ
h d”
gaumr, oe. gīe a, oht. gouma), af ie. nominalafledning *gʰ u-mo- til roden *gʰau-(?) som i lat.
g l g”, k govět ” æ ”
þatei, k j ” ”,
fd
l d p
<
græske tekst har formen ὅτι til angivelse af indirekte tale.
*to-d + konj. ei. Se ovenfor. Anvendes oftest, hvor den
Vers 6
Iþ þu þan bidjáis, gagg in heþjon þeina, jah galukands haúrdái þeinái bidei du attin þeinamma
þ
f lh j , j h
þ
íƕ þ f lh j , g þ þ
íh
gagg, ipv.2. sg. af gaggan ”gå”, p c p l
f 3 d pl c d , æ k kl
Af g
*gangan-, hvoraf
dansk gange, præt. gik (< on. gekk med -kk < *-nk < *-ng), verbalnominet *ganga- ”g g” …
kk d gå). Dette
verbum < ie. *ĝʰengʰ-, hvoraf også skt. jaṁha- ” k d ”, l žeñgt ”gå”,
cingid ”gå ”, g ll cing-eto- i Ver-cingetorī ”
-soldater-k g ”
heþjon, akk.sg. af *heþjo ”k
”, f
in). Beslægtet med oe. heaþor ”fæ g l”,
”k
; kæld ”
n-stamme. Her målets akkusativ (i den forstand, at det er styret af præp.
ø g f kk
p d l Må k
læg
d
k kata- m.
galukands, m.nom.sg. af præs.ptc. til galukan (med langt ū) ”l kk ”,
f 2 æ k kl
g l æ g
præsensform, men ellers galáuk, galukum, galukans). Præfigeret med (perfektivt?) ga- (kontrasterer med us-lukan
”å ”),
ø g l
lūcan, on. lúka < germ. *lūkan- < ie. *leug- ” øj ” > lat. luctor ” yd ”, g λύγος
” øj l g k ”) k dæ l g ū muligvis analogisk efter ī < *e i 1. stærke klasse. Da. lukke er et gammelt j-præsens,
men jvf. subst. luge… ll
åk
g
l *luk-n- (inchoativ), hvor prægerm. *-Kn- > germ. *-kk- iflg.
Kluges lov.
háurdái, dat.sg. af haúrds ”dø ”, f
-stamme, < germ. *hurði- ~ *hurþi- ”dø ”, h
f gå
hurth ”g
”. Af et nultrin til den ie. rod *ker-t- ” d , k y ”, h
f g å k c táti ”k y ,
”fl æ k”,
lg
d d l f p cp
f *ker-(H-).
hurð ”dø ”,
d ”, l crāt s
þeinái, f.dat.sg. af poss.pron. 2.sg. Lægger sig til haúrdái.
bidei, ipv. 2.sg. (< *bidji, jvf. bøjningen af ia-stammer, hvor -ji- også > -ei-; måske ville man dog forvente kort i i
absolut udlyd, jvf. endelsen i præt.konj. 3.sg. -i < germ. *-ī(?) < ie. *-ih1-t) af bidjan. Se ovenfor.
Vers 7
Bidjandansuþ-þan ni filuwaúrdjáiþ, swaswe þái þiudo; þugkeiþ im áuk ei filuwaúrdein seinái
andháusjáindáu.
bidjandansuþ-þan ”
å I å ) d d ”,
f
1) bidjandans, m.nom.pl. af præs.ptc. til bidjan. Se ovenfor;
2) den enklitiske konjunktion -uh- ” g;
”,
l
l d følg d þ (undtagelse til brydningsreglen om u >
aú foran h) < ie. *-kʷe (= lat. -que, skt. -ca, gr. -τε, ikke bevaret i nord- og vestgermansk);
samt
3) konjunktionen þan ” å , d , d ”
filuwaúrdjáiþ, præs.konj. 2.pl. (fordi en benægtet ordre står i konjunktiv, ikke imperativ) af filuwaúrdjan ” g f
g
d; l d
d lø ”,
f 1. svage klasse, dannet med denominativt -jan (produktivt på germansk) til
184
filu-waúrdei, en feminin nd
yd g ” dgyd ,
g
l ”, l
f d filu ” g ” =
tysk viel < ie. *pelh₁-u- (nultrin i sanskrit purú-) l d
”f ld, fyld ” *pleh₁- (got. fulls, lat. plēnus ”f ld”) + waúrd
neutral a-stamme < germ. *wurða- med vernersk veksel < ie. *urtʰ
< *ur ₁-tó-m (hvoraf også f.eks. lat. verbum
” d”, l var as m. ”
”), g l ”d
g ”,
g f ppp l roden *uer ₁- ” g , l ”, h
B g
Olsens præaspiration virker: *-h₁-t- bliver til *-tʰ- allerede i ie., der har samme refleks som *- ʰ- i alle sproggrupper
undtagen indisk, hvor refleksen er -th-. I germansk er det dog stadig tvivlsomt, hvorvidt *-th- har samme refleks som
*dh (dvs. *d) eller som *t (dvs. *þ/d). Hermed kan de etymologiske ordbøgers gådefulde suffiks *- ʰ- helt elimineres.
þái þiudo, ”h d g ”, h
dd p
sa i m.nom.pl. þái brugt som bestemt artikel, < ie. *to ; þiudo er gen.pl. af
þiuda ”f lk”, f
ō, pl
d
yd g ”h d g ” < g
*þeu ō-, hvoraf også bl.a. on. þjóð, oe.
þēo e og oht. ot a ” f lk )
,
k ”,
d
-ie. ord identisk med oskisk touto ” g ”,
túath
”f lk,
; l d” g l tautà ”f lk,
”;
fl d g d *-t- til den ie. rod *téuh₂- ” æ
æ k” h
f l
skt. t vīt ”
æ k” Af d
h fl d g diutisc ”f lk -” kommer ty. deutsch ” y k” tysk < on. þýðiskr) og eng. dutch
”h ll d k”, j f g å navnet på den germanske stamme teutonerne og Teutoburgerskoven i Tyskland, hvor romerne i år
9 e.Kr. led nederlag til germanerne.
þugkeiþ im, ”d y ”, g l ”d y
d ”; p æ 3 g f þugkjan ” y ,
d
”,
f1
g
klasse; og m.dat.pl. af pers.pron. i 3. person is (= ty. er).
Verbet = on. þykkja, da. tykkes (ældre mig tykkes ”j g y ”) < g
*þunkjan-, en nultrinsform, nemlig fra ie.
synspunkt et gammel j-præsens af samme rod som i tænke, der selv er den tilsvarende gamle kausativ < germ.
*þankjan- (got. þagkjan, omlyd på bl.a. dansk) < *tong- e-, g l ”l d f k
f
g)”, h
f g å l tongēre
” d ” R d
g d
p
l g *teng- ”f k
, y ”, h
f gå
*tong-eh₂ ”føl l ” > g
*þankō > ty. Danke, da. tak.
áuk, k j , h
yd
g
”f , h ”
l d og, til roden i øge (se anaáukan i vers 27).
þugkeiþ im áuk ei in filuwaúrdein andháusjáindau ” h d
dgyd ”
filuwaúrdein, dat.sg. af filuwaúrdei ” dgyd
seinái, ”f
d
”, f d
g f
fp
p
,
3 p
g
l ”, f
fl Lægg
y
d
,
d
k l l
/ l
hø f /pg
d
-stamme. Se ovenfor.
g l filuwaúrdein.
andháusjáindáu, ” d k l) l hø ”, p æ k j 3 pl p
f andháusjan ”hø , dlyd ”,
f1
g kl
Sammensat af
1) and- (se andwaírþja).
samt
2) háusjan ”hø ”, < g
*hauzian-, hvoraf også on. heyra, da. høre (med omlyd) og os. ōr an (muligvis
allerede udtalt med omlyds-ö), ty. hören. Nord- og vestgermansk udviser rhotacisme (-z- > -r-) og omlyd; ingen af
delene sker på gotisk. Til den ie. rod *(h₂ kau-s-, hvoraf gr. ἀκούω ”hø ”
d -trin; jvf. fremmedordet akustik).
Laryngalens eksistens er afhængig af, om det græske ord blot er selve det ie. verbum, eller om det er sammensat af *ak” p d ” g *h₂ous- ”ø ”, d g l ” p d ø ” V
h
gå æ
æ
lg k
p l på
laryngalhærdning, altså at laryngaler kan optræde som *k- (germansk h-) – d
lfæld k ll ødd
”ø ” g
”hø ” d
d æ
Ell
d
lg
l
d d l
d -s- til roden *kau- som i lat. caveō ” g
g
g ”, g κοέω ”
æ k ” k kávi- ”
”,
muligvis er den samme som (med s mobile) *skau- ” g g ”
i verbet skue… g flg k
g g
l f d g Kø h , 15/10-2010) af Andreas Willi også som i lat. sc ō
” d” < *sku - e/o- iflg. den såkaldte pius-regel, der dikterer, at ie. *-ū - > *-ī -; gælder i hvert fald for latin).
185
Vers 8
Ni galeikoþ nu þáim; wáit áuk atta izwar þizei jus þaúrbuþ, faúrþizei jus bidjáiþ ina.
galeikoþ, præs.konj. 2.pl. (formelt ingen forskel på indikativ-, konjunktiv- og imperativformen i verber af 2. svage
klasse, men da vi her har prohibitiv, dsv. nægtende ordre, må det være konjunktiv) af galeikon ”l g , æ l g
”,
verbum af 2. svage klasse (denominativer). Afledning med forstærkende præfiks ga- svarende til ty. gleichen, af adj.
galeiks, jvf. ty. gleich < germ. *ga-līka- ”
h
f
”,
f p æp *ga- + *līka- ”f
,g
l”
leikis nedenfor i vers 22).
þáim, ”d
”,
d pl f d
p
sa (stamme þ-).
wáit, præs. 3.sg. af *witan ” d ”, p æ
”
”
d d
f
-præsentisk verbum, egtl. (fra et indoeuropæisk synspunkt) perfektum af
þizei, ”h d, h lk
g”, g
g f lp
saei ”
, d , h lk
c ”,
fd d p
sa (stamme
þ-, gen. þis < germ. *þesa-, jvf. ty. des) + partiklen ei. Her i genitiv, fordi det fungerer som direkte objekt for þaúrbuþ
”I hø ”, d l d h
d k
j k g
jus, ”I”, p p
2 pl
viser ikke forskellen.
ll
k jũs. Ie. havde både varianter med kort og langt u – den gotiske skrift
þaúrbuþ, præs. 2.pl. af þaúrban ”h
g f , hø ”, p æ
-præsentisk verbum = ty. dürfen (oht. durfan)
” d ; k ll ” < germ. *þurban- ” d æ ,
” p æ *þarf/*þurbum). Til den ie. rod *terp- ” lf d ll , yd ”,
hvoraf også gr. τέρπω ”glæd ”, k tarpati ”d ” D yd l
k p g trebati ” æ
ød d g, hø ” h
uregelmæssigt -b-, men hører vel også hertil. Af det germ. subst. *þarbō- kommer got. þarba ”
g l”, d tarv.
fáurþizei, k j
ovenfor.
d
yd
g
”fø ”,
f fáur- (kortere form af faúra) + det relative pronomen þizei. Se
ina, ”h ”,
kk g f p p
is. Fra en periode, hvor ie. *im (lat. im, gr. ιν) var blevet til *in, derefter påført
partikel *-ō. Dette *-ō er muligvis præp., der styrede akkusativ, jvf. skt. ā brugt efter akk.; alternativt germ. *-ōN, jvf.
os. then-a, oe. then-e. Samme -a som i þata og þana. Bevaret som langt ō i gotisk, når det sammensættes med -h ” g”
Vers 9
Swa nu bidjáiþ jus: Atta unsar þu in himinam, weihnái namo þein.
unsar, m.vok.sg. af poss.pron. 1.pl. unsar ”
”
k
g l, g å hé =
), f g
*unser- med
regelmæssig udvikling af medialt *-e- > -a- på gotisk. Svarer til ty. unser. Af ie. *ns-ero- med nultrin af *nos- ” ” +
suffikset -(t)ero-, der angiver kontrast mellem to størrelser.
weihnái, ”h ll g l , l d l h ll g ”, p æ k j 3.sg. af weihnan ” l h ll g ”,
f4
g kl
H
har -n- passiv betydning og er afledt af weihan ”gø h ll g”
d
dj weihs ”h ll g” g g
*wī a- ”h ll g d,
p l” kk
l g på g k,
l g
dj ) > h wī (indgår i ty. Weihnachten ”j l”),
on. vé, da. vi (jvf. stednavnet Odense < Odins vi). Af ie. *ue k- ” dd
å d ), d g
l
j
g d)”, h
fl
victima ” ff ”, k vinákti (< *u -né-k-) ” d k ll ” Af
dd
l *-kk- kommer oe. wicca > eng. witch
”h k ” g g
*w kkōn > oe. wiccian ” dø
g ”,
d ndre der her snarere er tale om et eksempel på Kluges
lov, dvs. prægerm. *-Kn- > *-kk- (således i hvert fald ifølge Kroonen, 2009, s. 15).
186
namo, n.nom.sg. ”
”, neutral n-stamme, < germ. *naman-, der oprindeligt var maskulinum (kun got. viser neutrum).
On. nafn er en sekundær tematisering (< *namn-a-). Af ie. *(H)néh₃- n, hvoraf også lat. nō en, skt. nā a, hitt. lā an
og med nultrin gr. ὄνομα (< * n ₃-). K
l kh kf
d f ”
” d g
g
d d g l
df
” d” l var as).
þein, ”d ”, nom.sg. af poss.pron.2.sg. þeins ”d ” Lægger sig til namo.
Vers 10
Qimái þiudinassus þeins. Waírþái wilja þeins, swe in himina jah ana aírþái.
qimái, ” k l) k
”, p æ k j 3 g f qiman ” )k
”,
f 4 æ k kl
, <g
*kweman-, hvoraf
også on. koma, eng. come, ty. kommen. Udover gotisk har kun hollandsk præt. kwam bevaret det gamle *kw-. Roden er
ie. *gʷe - ”k
”, g g
k
l g l
kpæ
,d
k
k dæ
d d
f
under gaqumþim.
þiudinassus, nom.sg. af þiudinassus ”k g g ”,
k l
-stamme. Verbalabstraktum dannet af þiudanon ”h k ”,
afledt af þiuda ”f lk”,
f Afledningsendelsen -(in)assus danner maskuline abstrakta især fra verber på -(in)on
(2. klasse) og stammer fra -tu-afledninger til stammer på udlydende dental (*-at-tu- eller *-ad-tu-, der regelmæssigt
giver *-assu-); det svarer til gr. -αστυ-, oldirsk -ass og er det suffiks, der har givet eng. -ness, ty. -nis; jvf. eng. evenness
over for got. ibnassus ”l gh d”
waírþái, præs.konj. 3.sg. af waírþan ” l
, k ”
f
wilja, nom.sg. ” lj ”,
k l
-stamme < germ. *wiljan-, hvoraf også on. vili (gen. vilja). Nomen actionis til verbet
wiljan ” ll ”
vilja) < germ. *wiljan-, ældre *weljan- < ie. *uel ₁- -, medens o-trin findes i waljan ” ælg ”,
gammel kausativ *uol ₁- e-ti ”få l
ll f
g)” Af d
d k mmer i øvrigt bl.a. lat. velle ”ø k ”, k veljǫ
og skt. v āt med nasalpræsens (*ul-né-h₁-)…
l g g *ληjω (dor.gr. λ ω, λῶ; østligt græsk bruger verbet
ἐθέλω
d ) ”ø k ” < *ul 1- -).
himina, dat.sg. af himins ”h
l”
e ovenfor.
ana, præp. med mange betydninger, her i betydningen ”på”
tysk), ty. an, eng. on og længere ude gr. ἀνά ” p d); på; g
l d
l dd
fd
på (< *op-å; da. an lånt fra
”
aírþái, dat.sg. af airþa ”j d”, f
ō-stamme, fonologisk /irþa/ < germ. *erþō, hvoraf også eng. earth, ty. Erde on.
jǫr , da. jord (med nordisk brydning af e- til jo-). En udvidelse med *-t- (muligvis participialt) til en rod *h₁er- som i
oht. ero, gr. ἔρα, arm. erkir ”j d”, w l erw ”
k; l d”… g flg Gordon Whittaker muligvis som såkaldt eufratisk
substratord i sumerisk hirin k
JORD, LAND, HÅRD, A T g
d
yd g ” d
d g ;
d,
”) < *h1erd/t-en-), hvilket måske kunne være interessant set i lyset af on. jǫrv ” d” < g
*h1erwan-,
dvs. ligeledes en n-stamme til denne rod, men da n-stammer er produktive i germansk, er bevisførelsen nok lidt tynd.
Vers 11
Hláif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga.
hlaif, akk.sg. af hláifs ” ød; k ”,
k l a-stamme < germ. *hlaibaz, hvoraf også oe. lāf (> eng. loaf ” k ”),
oht. leib ”d j”,
hleifr ” k ”,
h l k læwa ”j l ød” Båd d l
k
k c lěb ), baltiske (lit. kl pas) og
finske (leipä) ord for brød regnes for lån fra germ., men de kan også være låneord fra det samme ukendte sprog, der har
givet det germanske ord + gr. κλίβανος ” g
” E g ga-hlaiba
”k
”, g l ”é ,
d l
ød d”,
jvf. lat. companis. De eng. titler lord og lady kommer af hhv. oe. lāf-weard ” ød g ” g l f-dige ” ødæl k ”.
187
unsarana, m.akk.sg. af poss.pron. 1.pl. unsar ”
”
f
þana, m.akk.sg. af dem.pron. sa. Her brugt som bestemt artikel.
sinteinan, m.akk.sg. af sinteins ”d gl g”, sammensat af
1) sin- ”é g g; h l, f ldk
, d
f yd l ”,
oht. sinfluot ” y dfl d”; <
*sem(H)- som i
lat. sin-gulus (jvf. fremmedordene singularis, single) og simplex ” k l” lå
ld
f
simpel) og med o-trin i
germ. *saman- ”
”, g ὁμο- (jvf. fremmedord med homoyd g ”
”) < *som-o-s.
samt
2) -teins, beslægtet med skt. dinám ”d g”, fl d g
d *-notil roden * e - ” k
”,
gåf k
navnet på himmelguden * e -uo-s (on. Týr < germ. *tīwaz, gr. Ζεύς, lat. Ju-piter, skt. Dyau pitar) og lat. ēs ”d g”
gif, ipv. 2.sg. af giban ”g
”,
f5
æ k kl
uns, dat. af pers.pron. 1.pl. weis ” ”
f
f
gg
d
d
usgibiþ.
weis og unsar.
himma daga, fast forb d l ” d g”, d g f d p
his ”d
” g dags ”d g”
Lukas-evangeliet, kap. II). Af samme stamme ty. heute < *hiu dagu (instr.).
d
k
l
Vers 12
Jah aflet uns þatei skulans sijáima, swaswe jah weis afletam þáim skulam unsaráim.
aflet, ipv. 2.sg. af afletan ” f l d ,
lg ”,
f 7 æ k g d pl c d kl
H flyd
d
pæ
laí-lot. Sammensat af
1) præpositionen/præverbiet af- (se ovenfor)
samt
2) letan ”l d , ll d ” < g
*lētan-, hvoraf også on. láta, oht. lāzzan. Af ie. *leh₁d-, hvoraf ppp lat. lassus ” æ ”,
da. lad; oprindelig en udvidelse af en kortere rod *leh₁-, jvf. hitt. laizzi, got. lewjan ”d ”
Alle verbers 1.pl.-endelser indeholder et *-m-, ganske som det er tilfældet med alle nominers og næsten alle
pronominers dat.pl.-endelse. Meget tyder på, at vi på indoeuropæisk havde en primærendelse *-mos og en
sekundærendelse *-me. På germansk og gotisk vil begge endelser normalt blive reduceret til udlydende -m. Når vi har am i præsens og -um i præteritum, skyldes det, at langt de fleste præsensstammer er primært eller sekundært tematiske
(ie. *-o-mos), hvilket giver *-am, medens præteritumsstammen (ie. perfektumstamme) er atematisk, hvorved endelsen
sættes direkte på stammens/rodens udlydende konsonant (ie. *-C-mé). Efter tab af udlydende e har vi kun m’
l g ,
der vokaliseres som -um. I konjunktiv har vi -aima (præsens) og -eima (præteritum), der består af konjunktivmærket
(hhv. got. -ai- og -ei-) + -ma < ie. *- ē(?).
þatei, konjunktion med betydningen ” ,
,h
,f d”
f þata ”d ”
/ kk g f sa) og ei ”
”
skulans, nom.pl. af skula ” kyld ”,
k l
-stamme, substantivering af adj. med betydningen ” gæld l, kyld g”,
dvs. forstået
g dj k ”d
kyld g ” D skyld er et ti-abstraktum (*skl-ti-) med omlyd. Hænger sammen
med det præterito-præsentiske verbum skulan (skal) ” k ll , æ
ød l” Germansk-baltisk rod *(s)kel-, jvf. også lit.
skeliù ” kyld g” g d -s- i kaltas ” kyld g” Ifølg J
K
l h
d *(s)kelH-, idet den er lånt til finskugrisk som *kelke- ” æ
ød l, k ll ; j ”; g å h d
l
d -uralsk arveord, ville -k- reflektere -H-,
men accenten i baltisk taler imod, at -H- er rodfast; ellers ville vi have forventet lit. **káltas i stedet.
sijáima, præs.konj. 1.pl. af wisan ” æ ”
“ lg
, at vi er/mått æ y d ” j f d
d
k
å l
æ l
188
d l
“f l d
f Hl
kyld”)
æ
g
lyd
d
d
weis, nom. af pers.pron. 1.pl. ” ”. Lige som on. vér, ty. wir osv. af germ. *wī-z < ie. *ue -(e)s, hvoraf også f.eks. hitt.
wē , tokh. B wes. Sanskrit har vay-ám < *ue -óm. Den oblikke stamme er uns- svarende til. hitt. anza fra et nultrin ie.
*ns-, der står i aflydsforhold til langtrinnet i f.eks. lat. nōs ” ”
afletam, præs. 1.pl. af afletan ”
skulam, dat.pl. af skula ” kyld
lg
”
f
”. Se ovenfor.
unsaráim, m.dat.pl. af poss.pron. unsar ”
”
f
Lægg
g l skulam.
Vers 13
Jah ni briggáis uns in fráistubnjái, ak láusei uns af þamma ubilin; unte þeina ist þiudangardi jah
mahts jah wulþus in áiwins. Amen.
briggáis, præs.konj. 2.sg. af briggan ”
g ”,
f 3 æ k kl
d
g l æ g pæ
(briggan, brā ta, brā ts). Umiddelbart af germ. *brengan- (hvoraf også eng. bring, ty. bringen, da. bringe), der ville
komme af et ie. *bʰrenk- eller *bʰrengh-, som ligner en udvidelse af *bʰer- ” æ ”, h lk
åk
k ll p
d
betydningen, men dannelsestypen er i øvrigt ukendt. Et ofte set forslag (således f.eks. LIV) er, at verbet er en
kontamination (= sammenblanding) af *bʰer- og *h₁nek- med samme betydning (oks. nesti, lit. nè t , gr. ἐνέγκειν).
Den uregelmæssige præteritum got. brahta (med langt ā), da. bragte, eng. brought osv. skyldes reglen om *-Vnh- >
*- -, der også har ramt got. þahta ” æ k ”, g thought... så hvis præt. af tænke stadig havde været stærkt på dansk,
ville det derfor have heddet **tagte eller lign.
fráistubnjái, dat. sg. af fráistubni ”f
l ”, f
ō-stamme. Dativ her styret af præp. in, som ved
bevægelsesverber undertiden tager dat., undertiden akk. Kan ikke være direkte afledt af fráisan ”f
” pg d
manglende -t-; vestgerm. har begge former. Af omdiskuteret oprindelse.
Suffikset -ubni har en variant -ufni og må være germ. *-ubnja- ~ *-ufnja- med Vernersk veksel. Nok af ie. *- n- (hvor *- n- = nultrin af den almindelige afledningsendelse *-men-) > germ. *-umn-ja- > *ub/fn-ja-.
ak, konj. ”
”
l
ac.
láusei, ipv. 2.sg. af laúsjan ” f ; lø ”,
f1
g kl
E
d
l dj k
láus < germ.
*lausaz (< ie. *lous-o-s), hvoraf også on. lauss, da. løs; eller kausativ *lous-éie-ti svarende til den gamle normale præs.
fra-liusan ”
,
”, d ”få l
= f , lø ” I h
f ld l
*leu-s-, en udvidelse af roden *leu- ”lø ,
f ”, h
f g å g λύω ”lø ”, l luō ” ød ,
l ”
af, præposition ” f, f ”, y h d ; = d af, eng. of, off, ty. ab. Længere ude identisk med gr. ἀπό ”f ”, k ápa
” æk; l g ”, h appa ” g d; l g ” < *apo.
ubilin, ”d
d ”, dat.sg. af ubils ” d”,
dj
,<g
*up-él-o- < *h₂up-, (nok sekundært)
nultrin af *h₂eu-p-r ” d” ; svarer nøjagtigt til den keltiske afledning i fel (hvor f- < *u- og *-p- regelmæssigt er
forsvundet) og skriver sig dermed på listen over de mange keltisk-germanske fælles leksemer inden for sfærerne
religion (herunder termer for ondskab) samt militær og hestevæsen, der ikke kan være lån fra den ene sproggruppe til
den anden, men må stamme fra en prægermansk og prækeltisk fælleskultur. Ie. har i øvrigt roden i hitt. ḫuwappant” d”
å k tokh. A umpar ” l ” g g æ k hybris.
þiudangardi, nom.sg. ”k g g ”, f
ō-stamme, sammensat af
1) þiudans ”k g ”
k l -stamme). Se under þiudinassus;
samt
189
2) gardi, en afledning af gards ”h , hj ; gå d”,
k l
-stamme < germ. *gard-i-, men nordisk og
vestgermansk viser både en n-stamme *garð-an- (got. garda ”k ægf ld”, h garto, ty. Garten, som er lånt ind i fr.
jardin, eng. garden ”h ”) g
k *gard-a- (on. garðr ”gå d”, d gård, oe. geard ”gå d; dh g g; hæk” >
eng. yard ”gå d”),
f
*g/ĝʰor-tó- (lat. hortus ”h ”) ll *g/ĝʰor- ʰo-, som måske egtl. er *g/ĝʰor -to- (oks.
gra ” y,
g”, k gr - ”h ” – med nultrin), men i begge tilfælde til *g/ĝʰer- ”
l ,
k
,
g ”
jōd g pp f d f
ō-stammer, der kun adskiller sig ved at have et -j- før de øvrige
bøjningsendelser og -i i stedet for -a i nom.sg. Dette -i kommer sikkert fra de ie. ih2g kk f
h2stammerne, jvf. bøjningen af f.eks. skt. evī (nom.sg. evī, akk.sg. evī , gen.sg. evyās etc.).
mahts,
g ” g ”, f inin i-stamme, < germ. *mah-ti-, hvoraf også mnt. macht, lånt til skandinavisk (inkl. sen
on. makt, medens on. máttr er arveord < *mah-tu-), egtl. ”f
å ”,
k
fl d g = l
k o tĭ ” g ”) l
*magan- ”f
å, k
” <
* agʰ- ”k
, f
å; hjælp ”, h
f g å f k g μηχανή ”hjælp dd l” j f
fremmedordet mekanik), skt. maghá- ”k f ,
g , gd ” magi er via oldpersisk magus) g d l
k
”
k
” k
ogǫ). Jvf. dansk formå, dannet efter tysk mønster (vermögen, middelnedertysk vormogen), men med må
(nu inf. måtte), egtl. et præterito-præsentisk verbum ”j g h f
å ” g mag).
wulþus,
g ”æ ,
h d”, f
-stamme, < germansk *wul-þu-. Svarer til det oldnordiske gudenavn Ullr (da.
Ull, Oller), Sifs og Thors stedsøn og Odins efterfølger. Optræder i masser af norske og svenske stednavne, fx Ullvi.
Findes ikke rigtigt i Danmark (Ullemarke og Ullerup indeholder vist en bondes navn gda. Ulli); til gengæld er navne
med Tyr almindeligere her end i resten af Skandinavien. Måske skyldes fordelingen, at de begge blev anset for en
personficering af himmelhvælvet, Ull i Nordskandinavien, Tyr i Danmark. Har intet germansk grundord, selvom mais
wulþrizans ”
æ d f ld)”
d
, d
fl d f *wulþr svarende til oe. wuldor ”æ ” < germ.
*wulþra-. Af ie. *ul-tú- (oprindelig bøjning *u l-tu-/*ul-t u-). Svarer til latin voltus, vultus ” g d yk” d d g
både kan være fuld- og nultrin) og afledt af *uel- ” ” l g
d k l k
f
w l gweled, oir. fili og
navnet på seersken Veleda), got. wlits ”
g ” g d lede
yd g ” øg f ” = g wlaiton ”
g
k g”,
on. leita), egtl. en kausativ til lide d l ) ”læ g
f ”
líta, germ. *wlītan- < *ul- -d-).
áiwins, akk.pl. af áiws ” l ) d, æ ,
gh d, ld ”,
k l a-stamme, < germansk *aiwa-. Findes også som istamme, men begge disse stammer er omdannelser af en indoeuropæisk u-stamme *h₂ -u- (hvoraf skt. āyu-, av. aiiu-).
Omdannelserne skyldes, at denne form ville give germansk *aju-, hvor -j- senere ville svinde mellem vokaler og gøre
ordet for kort (dog bevaret i got. ajukduþs ” gh d”) Og å l aevum ”l
d; gh d” g g αἰών ” d, gh d”
ligeledes sekundære afledninger. Lat. aeternitas ” gh d” d h ld
aiwi-. Dansk evig er lånt fra mnt.
ēw c men på oldnordisk findes et ævi ”l
d” f
-stamme) < *aiw-īn-. Ingen verbal betydning kendes af
roden, selvom det har været foreslået, at den er afledt af *h₁e - ” gå”,
d gæk f
yd kk på d , g
semantikken er ikke overbevisende.
Vers 14
unte jabai afletiþ mannam missadedins ize, afletiþ jah izwis atta izwar sa ufar himinam.
jabái, k j ”h
,
l
,
l h
afletiþ, præs. 2.pl. af afletan ” lg
mannam, dat.pl. af manna ”
d,
”
”,
f7
k ”
æk
g
d pl c
dd kl
. Se ovenfor.
f
missadedins, akk.pl. af missadeþs ” dåd,
dåd, y d”, f
-stamme. Svarer til oe. s d, oht. missitat og da.
misdåd. Sammensat af
1) germ. *missa- (da. mis-), g l g ”f k ” < ”
y ,f
k l ”, g l æ g
dg
*-ss- < *-tt-, en
ppp *mit-tó- af * e -t- ” k l , y ” h
f g å g maidjan ”f
d , f f l k ”, y meiden ” dgå”), d d l
190
(eller pseudo-rod, måske tilbagedannelse fra et participiet *mi-tó-) af * e - med samme betydning, hvoraf bl.a. skt.
mayate ” k l ”;
samt
2) germ. * ē - ”dåd”, h
f gå
dáð, da. dåd; formelt identisk med græsk θήσις ” f ) d g” <
tiabstraktum * ʰe ₁-ti- ”dåd; d
gø ” l * ʰe ₁- ” æ , ll , lægg ”, h
f g å l g τίθημι og skt.
āt
” æ , ll , lægg ” d pl c ), h
ā ”d ” g l fac ō, der – i øvrigt ligesom germ. * ōn (eng. do, ty. tun)
yd ”gø ” B læg
d
l k *teke- ”gø ”, følg
d df kl
g
lå
d, d
d
d
pæ k
laryngal, men også et klassisk eksempel, der bliver brugt som argument for hypotesen om et fjernt slægtskab mellem
indoeuropæisk og uralsk.
ize, m.gen.pl. af pers.pron. i 3. person is ”h , h , d , d ”
afletiþ, præs.3.sg. af afletan. Se ovenfor.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus. Se ovenfor.
ufar, p æp
d
yd g ”
,
”, h ” pp
h l )”; svarer til da. over < germ. *uber- < *up-éromed kontrastsuffiks (se ovenfor under izwara). Imidlertid findes også et germansk *ubir-, der må ligge til grund for
omlydsformer som tysk über, on. yfir. Måske gammel lokativform *up-er-í > *uberi- > *ubiri- ? Udvikling af -e- til -aregelmæssig på gotisk i indre stavelse.
Vers 15
Iþ jabái ni afletiþ mannam missadedins ize, ni þáu atta izwar afletiþ missadedins izwaros.
iþ, k j ”
”
þáu, d ” å,
f
å f ld”
izwaros, f.akk.pl. af poss.pron. izwar ”j
”
Vers 16
Aþþan biþe fastáiþ, ni waírþáiþ swaswe þái liutans gáurái; frawardjand áuk andwaírþja seina, ei
g íƕ d
f
d
A
, q þ zw , þ
d
zd
aþþan, k j ”
”
biþe, k j ” å ”,
f
1) præp. bi ” d”;
samt
2) þe, gammel fastfrossen instrumentalisform ie. *t-eh₁ af det demonstrative pronomen sa. Se ovenfor.
fastáiþ, præs.ind./konj. 2.pl. af fastan ”f
”,
f3
g kl
, g l ”h ld f ” Ukl ,
ll
adjektivet ligger til grund. Adjektivet fast < *fastu- < ie. *po-st-u-, sammensat af præp. + verbet *steh₂- ” å”, gl ” å
d”
d g l æ g l y g l
d
l g
æ
g E g fast ”h g”
læg
yd g
” dh ld d ”; g å k pastyá- ” pæl” < *po-st- o-.
waírþáiþ, p æ k j 2 pl p h
” æ kk ”
klasse. Se i øvrigt ovenfor under andwaírþja.
d æg l
191
ni) af waírþan ” æ , l
, k ”,
f3
g
gáurái, m.nom.pl. af det stærke adj. gáurs ” ø g d g”, h
f er afledt gáuriþa ” g”; l g
)
gaurr ”då l g
k ” < germ. *gauraz < ie. *gʰou-ró-s ”f yg l g” ll ”f ld f f yg ”, h
f gå l
k ghorá”f yg dgyd d ” g
žurba ” g” R d
k d,
dd
l
velkendt med o-trin i roden ved tilføjelse
af adjektivsuffikset *-ro-.
frawardjand, præs. 3.pl. af fra-wardjan, verbum af 1. svage klasse, her ”gø
k d l g, l
,f
æ g ”,
g å ” k lf , f dæ , ød lægg ”
f
1) præverbiet fra- (= da. fra);
samt
2) *wardjan, oprindelig ie. kausativ og identisk med skt. vartáyati og oks. vratiti ”få l d j , æ
d j d
æg l ” < *uort- e-ti, dannet til *uert- ”d j ”
d waírþan og bemærk den regelmæssige konsonantveksel
iht. Verners lov.
andwaírþja akk.pl. af andwaírþi, neutral ia-stamme, < germ. *and-werþ-ia-, afledt af et kun i gotisk belagt
adjektivabstraktum andwaírþs ”
f d
g
f ; df
d”
d
f ,
d
p æf k
er < ie. *h₂ént- ”
f
”,
g åf k
h ḫanza ”
g”
f
fastandans, m.nom.pl. (svag bøjning) af adj. fastands ”f
d ”, p æ p
l fastan. Se ovenfor.
Vers 17
Iþ þu fastands salbo háubiþ þein, jah ludja þeina þwah,
salbo, ipv. 2.sg. af salbon ”
l ”<g
*salbōn-, verbum af 2. svage klasse. Svarer til da. salve, oe. sealfian, oht.
salbōn; afledt i germansk selv af substantivet salve < *salbō < ie. *solp-éh₂, til roden *selp- ”f d , ø ”, h
f gå
gr. ἔλπος ”f d , lg, l ”, l gjalp ” ø ”, k sarpí - ” f
l f d ”; h
al-pa- ”h d l ”
k
*salbʰo- ”g å;
” l d *sal- i da. salt og solbær.
háubiþ, akk.sg. af haubiþ ”h d”,
l a-stamme, < germ. *haubiða-. Germansk har to andre varianter: *haubuda(> on. haufuð, da. høved, høfde) og *habuða- (> on. ǫfu ), og denne vokalvekslen ligner ikke ie. aflyd, hvilket har
gjort, at ordet er blevet anset for et ord fra et førindoeuropæisk substratsprog i Vesteuropa, der også skulle ligge bag det
beslægtede latinske caput ”h d” D
d y lg
d g k,
d er indoeuropæisk *káp-ut-, og at -au- i
germansk er foregribelse af suffiksets -u- i dets gamle fuldtrin *kap-uot-  *kaup-ot-; (nultrin *kaup-ut-; kan også
være sket på et senere stadium, f.eks. efter den germanske lydforskydning via *hafwa- > *hawfa-). En anden forklaring
k
æ
l d g k
) d d
”h ”, g
* ubō- ”h d klæd g” Afl d g
d
et andet suffiks er oe. hafola ”h d”, k kapāla- ”h d; hj
k l, æg ” Ikk
læg
d g κεφαλή, der er
regelmæssigt dissimileret af *gʰebʰ-(beslægtet med gavl), og heller ikke med kop (< lat. cuppa).
þein, n.akk.sg. af poss.pron. 2.sg. þeins ”d ” Lægg
g l háubiþ.
ludja, akk.sg. af ludja ”
g ”, f
ō-stamme, < germ. *lu jō-; beslægtet (med lidt anderledes suffigering) er oht.
ant-lutti n. (< *luðja-) ”
g ” Afl d g f germ. *luða- (os. lud
”f
”) ll
åk f
liudan ” k ” l g
som laudi ”f
” B yd g d kl g
d ”f
” > ” d
d , df
g” > ”
g ” I *leu ʰ- ” k ,
k
p” I dgå y Leute ”f lk”
þwah, ipv. 2.sg. af þwahan ” k ”,
f 6 æ k kl
, < g
*þwahan-, hvoraf også oe. þwēan, oht.
dwahan, on. þvá, gda. two, to, da. to. Den ie. rod er *tuak-, hvoraf også oprøj. twaxtan ” d k ” D tvætte er en
afledning af substantivet tvæt ” k” =
þváttr < germ. *þwah-tu-, *þwah-ti-. Jf. også svensk tvål ” æ ”, g þwahl
” d” < g
*þwah-la og eng. towel ”hå dklæd ” < f touaille (via en ikke-overleveret frankisk form) < *þwah-ila-.
192
Vers 18
g íƕ z
in fulhsnja, usgibiþ þus.
f
d, k
þ
gasaíƕáizáu, ” å d k
l
, f
d
perfektiv/futurisk variant af saíƕan. Se ovenfor.
k l
þ
l
f lhsnja, jah atta þeins saei saíƕiþ
”; p æ k j 2 g p
f gasaíƕan ” ,
pf
”,
Vers 19
Ni huzdjáiþ izwis huzda ana aírþái, þarei malo jah nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ufgraband jah
hlifand.
huzdjáiþ, præs.konj. 2.pl. (prohibitiv) af huzdjan ”
l ”, d
f1
g kl
j -verbum), afledt
af huzd ” k ”,
l -stamme < germ. *huzda- (hvoraf også oht. hort, oe. hord, on. hodd), med regelmæssig sibilant
udskilt mellem to stemte dentale lukkelyde, dvs. < ie. *ku z ʰ - < *ku ʰ-tó-, ppp af *keu ʰ- ” kj l , g
”, h
f
også bl.a. gr. κεύϑω ”d ”; fl d g
l l custōs, gen. custō s (jvf. fremmedord kustode, eng. custody
”
æg ”)
huzda, akk.pl. af huzd ” k ”,
l -stamme. Se lige ovenfor.
Neutra er ens i nom. og akk.pl.. Her got. -a < germ. *-ō < ie. *-eh₂.
aírþái, dat.sg. af aírþa ”j d” Se ovenfor. Her styret af præp. ana.
þarei, l
p
partikel ei, se ovenfor.
”d )h
” B
å
f þar (= da. der) < ie. *tor (jf. skt. tár-hi ”d
f
, å”) g den relative
malo,
g ” øl”, f
n-stamme, dvs. ville have været *mal-ōn-. Nordisk viser derimod en u-stamme (u-omlyd
i on. ǫlr) *mal-u-, som svarer til -w- i oht. miliwa (> ty. Milbe) ” d ” g
l-sceafa ”l
” Jvf. også oks. olĭ
” øl” T l d
d *melh₂- ” l , k
; f æ ”, h
f g å mel og male
yd g ”k æ ”; k l k f luvisk āl ” ækk ”
h₂, medens skt. m āt ”k
,
l ” < * l-né-h₂-ti) og accenten i litauisk málti ”d ”
blot viser laryngalen. Det germ. ord bag da. mølle er lånt fra lat. olīna, der også hører til denne rod.
nidwa,
g ” ”, f
ō-stamme < germ. *ni- wō- (jvf. on. nið-fǫlr ”
g l”), f kk
p d l Må k
g l ” d l g” d ” læg g”) < *n -tuo-, sammensat af *ni- ” d”
k ní, germ. *ni-þer- > on. niðr) og et
suffiks *-tuo-, der er en tematisering af *-tu- og er identisk med skt. gerundiv -tva- (f.eks. skt. kár-tva- ”h d d k l
gø ”) D veksler mellem got. -þwa- og -dwa- pga. Verners lov. Alternativ etymologi af H. Osthoff: *n t-ue ₂ <
*ne t- ” k
”, h
f l n teō ” k
”
frawardeiþ, præs. 3.sg. af frawardjan. Se ovenfor.
Præsens af -jan-verber veksler efter Sievers lov, dvs. de får -jiþ i 3.sg. og 2.pl., hvis de følges af kort stavelse (kort
vokal + én konsonant), men -eiþ, hvis de følges af lang stavelse (dvs. hvis de har lang vokal og/eller mere end én
konsonant). Sidstnævnte type kan vi også kalde for ian-verber.
þiubos, nom.pl. af þiufs ” y ” f k mer undertiden uregelmæssigt skrevet som þiubs), maskulin a-stamme. Svarer
til eng. thief, ty. Dieb, da. tyv. Beslægtet med det got. adv. þiubjo ”h
l g ” Af g
*þeuba- < ie. *teup- ”k y
,f p
g”, h
f g å l tūp ù ” æ
g på h g”
ufgraband, præs. 3.pl. af ufgraban ”g
f ”,
f 6 æ k kl
;
f
1) præp./præverbiet uf-, < ie. *úpo-, *upó-. Heraf også ty. auf, ob, skt. úpa-, gr. ὑπό, lat. sub, oir. fo- m.fl.;
193
samt
2) verbet graban ”g
”<g
*graban- (ty. graben, on. grafa m.fl.) < ie. *gʰrebʰ- ”g
, k d ” k grebǫ,
lett. grebju) kan ikke altid skelnes fra – og er måske identisk med – *gʰrebʰ- ”g ,
” k g b nāt ); det germ.
verbum gribe er derimod fra *gʰre bʰ-).
hlifand, præs. 3.pl. af hlifan, verbum af 5. stærke klasse; < germ. *hlefan- < ie. *klep- (el. *klep-), hvoraf også gr.
κλέπτω ” jæl ” j f f
d d kleptoman), lat. clepō ” jæl
h
l gh d” D g æ k -t- er fra et sekundært jpræsens (*-p - > *-pt-), ligesom ie. * kap- - el. *kə2p- - > gr. κάπτω, lat. cap ō, jvf. ovenfor under habaiþ (vers 1).
Vers 20
Iþ huzdjáiþ izwis huzda in himina, þarei nih malo nih nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ni
ufgraband nih stiland.
nih, næg l ” g h ll kk ”, ll – hvis det som her forekommer to gange i træk –
d
yd g ”h k …
ll …”
l l neque med samme betydning < ie. *ne-kʷe, der består af nægtelsen *ne (got. ni, se ovenfor) samt
konjunktionen *-kʷe ” g” l -que, skt. -ca, gr. -τε, got. -(u)h).
stiland, præs. 3.pl. af stilan ” jæl ”,
f 4 æ k kl
stilan, stal, stelum, stulans); < germ. *stelan-, hvoraf
også on. stela, da. stjæle, ty. stielen, eng. steal. Af ie. *stel(h₂-), hvoraf også oir. tlenaid ” jæl ”, g στέλλω ” ll
l
d f
g l ”, l tollō ” æ , løf ” W lf l
æ l
g h
f k ll g
f d
i den græske original (hlifand og stiland for κλέπτουσιν).
Vers 21
Þarei áuk ist huzd izwar, þaruh ist jah haírto izwar.
þaruh, h
k j ”d f ,
, g” ll
åk
af þar ”d ”,
d þarei ovenfor, samt -uh ” g”,
” g dé ”
venfor.
k
gå
d
”dé ;
” B
å
haírto,
g ”hj ”, f l g k /h ō/,
l n-stamme (pl. haírtona); af germ. *hertan-, hvoraf også on. hjarta,
oht. herza, oe. heorte. Oprindelig et ie. rodnomen *kerd, hvoraf også lat. cor (gen. cordis, jvf. fremmedord kordial), gr.
κῆρ, καρδία (jvf. fremmedord kardiolog), lit. r ìs, russ. serdce, arm. sirt, hitt. kard- ”d ”
Endelsen n.sg. -o i de neutrale an-stammer må være paradigmatisk udligning på grund af vokalismen i n.pl. -ona.
Man ville snarere have forventet got. *-a < germ. *-ōN < ie. *-ōn (< *-on-h2).
Vers 22
Lukarn leikis ist áugo: jabái nu áugo þein áinfalþ ist, allata leik þein liuhadein waírþiþ;
lukarn,
g ”ly ”,
l a-stamme, lånt fra lat. lūcerna ”ly , l p ” j f d d k f
d d lucerne.
Regelmæssig udvikling af medialt -e- til gotisk -a-, som har virket også efter långivningen har fundet sted – eller i hvert
fald virker i latinske låneord med -er-, jvf. karkara ”fæ g l” < l carcer.
leikis, gen.sg. af leik, neutral a-stamme, ligesom f.eks. on. lík ” k kk l , k p” af germ. *līka-, vel substantivering af et
adjektiv med samme form, der kun er overleveret som 2. led af ga-leiks ”l g d ” = y gleich. Betydningsudviklingen
d ”l gh d” > ” f ld g, g g l ” >) ” df
g, f
” > ” k kk l , g
l , k p” D
å ære tale om
samme rod som i lit. lýgus og lett. lī z s ”l g d ”, g d
d d
*le (-)g-. Findes kun i baltisk og
germansk; Elmar Seebold mener dog i Kluge (den tyske etymologiske ordbog), at det litauiske ord er lånt fra germansk,
hvilket dog pga. accenten er forholdsvis usandsynligt.
194
ist, præs. 3.sg. af wisan ”
æ ”
ppl
); k fø d k
l g l
*h₁és-ti (lige som f.eks. tysk ist, skt. ásti,
lat. est) med atematisk bøjning til roden *h₁és- ” æ ” I 3 pl fl k res kun et s-, fordi roden her har stået i nultrin
som en refleks af endelsens tryk: *h₁s-énti (got. og ty. sind) eller med sekundært o-trin *h₁s-ónti (lat. sunt); skt. sánti
kan være fra begge former. Infinitiven wisan (germ. *wesan-) er til roden *h₂ues- ” f d g; ”, h
f l
k
vásati ”d æl ,
,
”, g ἄεσα νύκτα 3 g ” l g
”
áugo,
g ”øj ”,
l n-stamme (en nydannelse i germansk) < germ. *augan-, en nydannelse i forhold til det ie.
rodnomen *h₃ekʷ- ”øj ”. Det er dog også omdannet i de fleste øvrige sprog, jvf. skt. ak i- (med -s-), gr. ὄμμα (< *oπ-μα
= arm. akn), oks. oko og hitt. akuwa- (tematiske), lit. akìs (i-stamme). Lat. oculus er vist egentlig diminutiv. Herudover
har germansk også omdannet rodstavelsen fra *-a- > *-aul g
d d f ”ø ” g ausō).
áinfalþ, n.nom.sg. af adj. áinfalþs ” k l,
p l”,
d l
einfaldr, da. enfold (-fold ”g g”) Lå
æ l
(kalke) i germanske sprog fra latin sim-plex. Står i modsætning til tvivl < *twī-fla- < * u -plo- som egentlig er noget
d”
d ” = l du-plex, mir. díabul ”d
l ” Består af
1) got. ains ”1”, d
øj
æ k dj k < g
*ainaz ”1” g ains, da. en, eng. one) < ie. * (H)-no-, jvf.
lit. víenas, lat. ūnus (andre suffikser i skt. éka-, mitanni-indisk aika-wartanna- ”
k l
g g”, p
aēva- ”1”,
græsk ὀῖ(ϝ ος ” l ”
g οἴνος, οἴνη ”
på
g”);
lå
d f k
hh aina ” l d; l ” g aivan
”f ld æ d g, h l ”), hvis laryngal alene rekonstrueres pga. den baltoslaviske accent;
samt
2) *falþ- ~ *falð- ”f ld”
h
f ld
yd g ”
k g, jæ h d på
fl d ”, å k g å
yd g ” dh g g”) =
alt ”f
d l , l d”,
t-udvidelse (måske tilbagedannelse fra det passive
participium) til ie. *pel- ”f ld ” – g d
d
l fl d g ”f ld; d
lgd
,d f
k
, å
f ld
g )”, j f g å l palë ”f ld; ækk ; åg; p ” g
fel ”f ,
; f ld”
allata, n.nom.sg. (stærk bøjning) af pron./adj. alls ” l, h l” < g
lat. ultrā (med nultrin).
liuhadein, n.nom.sg. af adj. liuhadeins ”ly , kl ”, fl d
g f
*allaz < ie. *al-no-s ” d
liuhaþ ”ly ”
lg
d
æd
l g )”, j f
d f
Vers 23
iþ jabái áugo þein unsel ist, allata leik þein riqizein waírþiþ. Jabái nu liuhaþ þata in þus riqiz ist,
þ
qzƕ fl !
unsel, n.nom.sg. af adj. unsels ” d”,
d l
úsæll (= da. ussel og heraf afledt usling) < germ. *un-sēl ” lykk l g”, f det privative un- + *sēl - ”lykk l g” <
*selh₂- ~ *sleh₂- ” æ ) gl d,
k”, h
f gå
slán
” k,
d”, l solor ” ø ”
riqizein, n.nom.sg. (stærk bøjning) af riqizeins ” ø k”, fl d f d
l
riqis ” ø k ”,
g k eller
tilbagedannet riqiz (= on. røkkr ”d k lh d, ø k ”) f g
*rekwiz-īna- < ie. *(h₁ regʷ-es-, en s-stamme, der også
afspejles i gr. ἔρεβος ” d
d
øk ” g
erekʽ ” f ” T l
d k r janī- ” ”
liuhaþ,
g ”ly ”,
l -stamme; forekommer også i Johannes-evangeliet som liuhad
(ostrogotisk/østgotisk eller tilbagedannet) < *leuheða-, en keltogermansk afledning med *-eto- til *leuk-, roden i lys
(lat. subst. lux, ofte med en s-udvidelse som i germ. *leuhsa-, lat. lū en og lūna ” å ”,
dj rao na- ”ly ”), j f
det gall. gudenavn Leucetios, lat. Lucēt us ” l
l J p ”, Lucēt a ” l
lJ ” D
gå
l gh d f ,
det gotiske -a- afspejler *-o- som i hittitisk lukkat- ”
g ”
riqiz, nom g ” ø k ”,
l -stamme, omdannet/tematiseret af en ældre s-stamme. Burde have -s; -z her er nok
påvirket af riqizein lige ovenfor i teksten.
195
Vers 24
Ni manna mag twáim fráujam skalkinon; unte jabái fijáiþ áinana, jah anþarana frijoþ; aíþþáu
áinamma ufháuseiþ, iþ anþaramma frakann. Ni maguþ guda skalkinon jah mammonin.
mag, præs. 3.sg. af magan ” k
”, p æ
-præsentisk verbum, dvs. præsensformen ser ud som præt. (og er en
gammel perfektum ligesom de andre verbers præt.). Til samme rod som i mahts, se ovenfor.
twáim, m.dat.pl. af talordet twai ”2”, d
øj
æ k dj k
Lg
d to, sv. två, on. tvá, ty. zwei etc. af
germ. *twai < ie. * uō u), hvortil også lat. duo, gr. δύω, skt. dvau. På indoeuropæisk nok en dualisform som den i got.
ahtau ” ” < * oktō u), men på germansk omdannet til en pluralisform (endelse germ. *-ai > got. -ai).
fráujam, dat.pl. af fráuja ”h
”,
k l
-stamme, enten den eneste refleks af germ. *fraujan- eller en
sammenblanding af *frauan- (hvoraf f.eks. oe. frēa, oht. frō ”h
”) g j -stammen *fraujaz (hvoraf bl.a. on. (med jomlyd) freyr ”h
”, Freyr ” f g
h dg d )
j, ø”, f
freyja ”d
, f ”, Freyja ” f g
h dg d d )
j ” Af hh
*pro-uo-n- og *pro-u- o-s, eg l ”d fø , d f
”,
d l hh
k prava á”f
p g” g
d l
f *p H-) pūrvy - ”d f
”, fl d g f *pro -uo-, *p
-uo- ”fø ” (jvf. skt.
pūrva-, oks. prĭv , alb. i parë), hvis rod er *per(H)-, *pro(H)- ”fø , f
, fø
”, j f p æp å
fram og faúra.
skalkinon, f ” j ”,
f2
g kl
D
lø ” <
*skol-go-s, afledning af roden *(s)kel- ” p
nederty. marschalk, g l ” ld
,h
j
”
lg
g ”, h
skalks ” j
f gå l
”<g
*skalkaz ”
uolys ”g l p” I dgå
p g ,
marskal fra
fijáiþ, præs. 3.sg. af fijan ”h d ”,
f3
g kl
,<g
*f jēna- ”h d , f følg ” < d
d *peh₁ ”d dl ,
k d g , gø
d ”, h
f g å skt. pīyat ”hå ”, l
d p(a)ene ” æ
”, g l ”
g lf ld,
k dg ”
d l
d *pih₁-eh₁-, medens fuldtrinnet *peh₁ - giver germ. *fēj- og gotisk fai- som i
faian [fɛ ] ”d dl ” Af
pæ p
*fijand- ”h d d ” k
g fijands, on. fjándi, da. fjende.
ainana, m.akk.sg. af ains ”1”, d
øj
anþarana, m.akk.sg. af anþar ” d ”, d
*h₂enteros ”d
d
f )”
f
æ k dj k
øj
f
æk
dj k
l
annarr af germ. *anþaraz < ie.
frijoþ, præs. 3.sg. af frijon ” l k ”,
f2
g kl
,<g
*frījōn-, *frījan- ” l k ”, h
f gå d y
vrīen > da. fri ” d
gf
ål” Af p æ p
*frījan - ” l k d ” kommer on. frjándi, oe. frīon , oht. friunt
”f æ d ,
” Tld
d *pre - ”glæd g, k
l d ”, h
f g å k prija-telĭ ” ”
d
g
suffiks). Af afledningen *pr - )ó- kommer germ. *frijaz ”f ” > g freis, da. fri) og skt. priyá- ”kær, elsket (adj.);
æg fæll
)”
aíþþáu, d ” ll
; å” Nå jabái og aíþþáu æ
ainamma, m.dat.sg. af ains ”1”; h
” fd
”
h , få
yd
g
”hvis … så”
f
ufháuseiþ, præs. 3.sg. af ufháusjan ”h ld g l, adlyde, lystre”, erbum af 1. svage klasse. Sammensat af
1) uf- (< ie. *upo-);
samt
2) háusjan ”hø ” H
lyd
heyra, da. høre, ty. hören < germ. *hauzjan-, til en ie. rod *(h2 kau-s-, hvoraf
også græsk ἀκούω ”hø ” j f f
d akustik), måske egtl. dannet fra substantivet øre eller i analogi hermed,
idet roden også findes uden -s-, dog med en mere generel betydning, jvf. græsk κοέω ” æ k , hø ”, k kaví- ”
196
seer,
d g ” < *-a-). Muligt, at k’
hæ d f
græske verbum egtl. være ἀκ- + roden i øre, g l ” p d ø
anþaramma, m.dat.sg. af anþar ” d ”
f l y g l , g flg J
El
” dlg d
yd g på d
gå d R
k
k
d
æ k djektiv).
frakann, præs. 3.sg. af frakunnan ”f g ”, p æ
-præsentisk verbum, sammensat af
1) fra- (se ovenfor);
samt
2) kunnan ”k
” < ”h læ ”; d
p d l g g d yd g ”k d , d , f å”
kende, ie. *ĝne ₃-,
der enten dannes med -sk-præsens (lat. gnōscō, gr. γι-γνώσκω, alb. njoh og måske hitt. ganē -zi) eller med nasalpræsens
(som i germansk og skt. janāt , lit. ž n t ).
maguþ, præs. 2.pl. af magan ” k
”
f
guda, dat.sg. af guþ ”G d”,
k l
-stamme (men med neutrale endelser!), der undertiden forkortes gþ. Af germ.
*guða- ligesom f.eks. on. guð. Oprindelig et ie. participium *ĝʰu -tó- ”d påk ld ” l d *ĝʰeu - ”påk ld ,
å ”, j f l
k hávate ”k ld ”,
zvat’ ”k ld ” g l ave ”hø !” Al
– og iflg. de fleste – snarere
participium til roden ie. *ĝʰeu- ”gyd ”, d ”d dgyd ”
mammonin, dat. sg. af mammona ”
”,
k l
-stamme. Lånt fra græsk μαμωνᾶς.
Vers 25
Duþþ q þ zw
ú
þ w l zw
ƕ
j þ j h ƕ d gk þ,
ƕe wasjáiþ; niu sáiwala máis ist fodeinái jah leik wastjom?
duþþe,
maúrnáiþ,
sáiwalái,
izwarái,
matjáiþ,
drigkáiþ,
leika,
ƕe,
wasjáiþ,
niu,
máis,
fodeinái,
197
h l k zw
wastjom,
Vers 26
I íƕ þ d fuglam himinis, þei ni saiand nih sneiþand, nih lisand in banstins, jah atta izwar sa ufar
himinam fodeiþ ins. Niu jus máis wulþrizans sijuþ þáim?
insaíƕiþ,
fuglam,
himinis,
saiand,
sneiþand,
lisand,
banstins,
fodeiþ,
ins,
wulþrizans,
sijuþ,
þáim,
Vers 27
Iþ ƕ zw
ú
d
g
k
w h
ƕas,
izwara
maúrnands,
anaáukan,
wahstu,
seinana,
aleina,
áina,
198
l
?
Vers 28
J h w j
spinnand.
ƕ
ú g þ? G k
þ l
h þj , ƕ w w h j d; nih arbáidjand nih
bi,
wastjos,
ƕa,
sáurgáiþ,
gakunnáiþ,
blomans,
háiþjos,
ƕáiwa,
wahsjand,
arbáidjand,
spinnand,
Vers 29
Qiþuh þan izwis þatei nih Saúlaúmon in allamma wulþáu seinamma gawasida sik swe áins þize.
qiþuh,
Saúlaúmon,
allamma,
wulþáu,
seinamma,
gawasida,
sik,
áins,
þize,
199
Vers 30
Jah þande þata hawi háiþjos himma daga wisando jah gistradagis in aúhn galagiþ guþ swa wasjiþ,
ƕáiwa máis izwis leitil galáubjandans?
Denne sætning er måske lidt svær, så her kommer et bud på en oversættelse. I behøver naturligvis ikke at være enige:
”M h G d ål d klæd
k
g æ /hø æ d d g =
k
g æ /hø,
/ å/ k
d g) g lagt
i ovnen i morgen, hvordan (kan Gud så klæde) jer me , I l d
d ?”
þande,
hawi,
wisando,
gistradagis,
aúhn,
galagiþ,
wasjiþ,
leitil,
galáubjandans,
Vers 31
Ni maúrnáiþ nu qiþandans: ƕa
j
íþþ
ƕ d gk
, íþþ
ƕ w j
?
qiþandans,
matjam,
drigkam,
wasjáima,
Vers 32
All áuk þata þiudos sokjand; wáituh þan atta izwar sa ufar himinam þatei þaúrbuþ. …
þiudos,
sokjand,
þatei,
Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
S æ
d k p l ”Ø l
g k
”.
200
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v. 35-43
Normalsideberegning: 687 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,2 ns.
Fotografierne på de følgende to sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten er
mere letlæselig.


Ms. 171 v.
Ms. 172 r.
Lukas XVIII, v. 30-38
Lukas XVIII, v. 38 -XIX, v. 3
201
202
203
35 warþ þan, miþþanei ƕ was is Iaireikon, blinda sums sat faur wig du aihtron. 36 gahausjands
þan managein faurgaggandein frah ƕa wesi þata. 37 gataihun þan imma þatei Iesus Nazoraius
þairhgaggiþ. 38 iþ is ubuhwopida qiþands: Iesu, sunu Daweidis, armai mik! 39 jah þai
faurgaggandans andbitun ina ei þahaidedi: iþ is und filu mais hropida: sunau Daweidis, armai mik!
40 gastandands þan Iesus haihait ina tiuhan du sis. biþe ƕ was þan imma, frah ina 41 qiþands:
ƕa þus wileis ei taujau? iþ is qaþ: frauja, ei
ƕ . 42 jah Iesus qaþ du imma:
ƕ, galaubeins
þeina ganasida þuk. 43 jah suns
ƕ jah laistida ina awiliudonds guda. jah alla managei
g
ƕ d gaf hazein guda.
Græsk tekst
35
Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ ἐγγίζειν αὐτὸν εἰς Ἰεριχὼ τυφλός τις ἐκάθητο παρὰ τὴν ὁδὸν ἐπαιτῶν
36
ἀκούσας δὲ ὄχλου διαπορευομένου ἐπυνθάνετο τί εἴη τοῦτο 37ἀπήγγειλαν δὲ αὐτῷ ὅτι Ἰησοῦς ὁ
Ναζωραῖος παρέρχεται 38καὶ ἐβόησεν λέγων, Ἰησοῦ, υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με 39καὶ οἱ προάγοντες
ἐπετίμων αὐτῷ ἵνα σιγήσῃ αὐτὸς δὲ πολλῷ μᾶλλον ἔκραζεν, Υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με 40σταθεὶς δὲ ὁ
Ἰησοῦς ἐκέλευσεν αὐτὸν ἀχθῆναι πρὸς αὐτόν ἐγγίσαντος δὲ αὐτοῦ ἐπηρώτησεν αὐτόν, 41Τί σοι
θέλεις ποιήσω; ὁ δὲ εἶπεν, Κύριε, ἵνα ἀναβλέψω 42καὶ ὁ Ἰησοῦς εἶπεν αὐτῷ, Ἀνάβλεψον ἡ πίστις
σου σέσωκέν σε 43καὶ παραχρῆμα ἀνέβλεψεν, καὶ ἠκολούθει αὐτῷ δοξάζων τὸν θεόν καὶ πᾶς ὁ
λαὸς ἰδὼν ἔδωκεν αἶνον τῷ θεῷ.
Latinsk tekst
35 Factum est autem, cum appropinquaret Jericho, cæcus quidam sedebat secus viam, mendicans.
36 Et cum audiret turbam prætereuntem, interrogabat quid hoc esset. 37 Dixerunt autem ei quod
Jesus Nazarenus transiret. 38 Et clamavit, dicens: Jesu, fili David, miserere mei. 39 Et qui præibant,
increpabant eum ut taceret. Ipse vero multo magis clamabat: Fili David, miserere mei. 40 Stans
autem Jesus jussit illum adduci ad se. Et cum appropinquasset, interrogavit illum, 41 dicens: Quid
tibi vis faciam? At ille dixit: Domine, ut videam. 42 Et Jesus dixit illi: Respice, fides tua te salvum
fecit. 43 Et confestim vidit, et sequebatur illum magnificans Deum. Et omnis plebs ut vidit, dedit
laudem Deo.
Dansk tekst
35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. 36 Han hørte, at en
skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. 37 De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret,
som kommer forbi.« 38 Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« 39 De, som gik
foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn,
forbarm dig over mig!« 40 Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da
han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: 41 »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han
svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« 42 Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst
dig.« 43 Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste
Gud.
204
Vers 35
warþ þan, miþþanei
warþ þan, ” g d
k
ƕ was is Iaíreikon, blinda sums sat faúr wig du aíhtron.
,
”.
miþþanei, k j ” d ”,
f p æp
þ ” d” +
1) præp. miþ ” d, l d ”,
d l
með(r), oe. miþ, mid, oht. mit(i), af germ. *méþ- ~ *med-´. To
muligheder i forhold til videre etymologi: Enten samem rod som i bl.a. gr. μετά, eller ie. *medhi, dvs. grundlæggende
d /p æp ” ll , l d ”,
f
g
d
dj *medh- -o- ”
d , d
,
d
f”, j f g midjis, on. miðr og endvidere skt. madhya-, gr. μές(σ)ος, lat. medius, gall. Medio-lanum ”M l ”, fl ;
2) konj. þan ” å , å”
f );
samt
3) partiklen ei. Vi har også adv. miþþan ” d ,
d g”, å lføj l
f ei må her – som så ofte ellers –
yd ” ”, d
g
l æ
g dl d
is,
g ”h ”, p
p
3. person is, si, ita.
Iaíreikon, akk.sg. af Iaíreiko ”J k ”, dlå g p g
f
ō -stamme. Igen her ses det, at gr. -ε- (kort e) i
låneord gengives med got. -aí-, jvf. gr. Ἰεριχὼ. Akkusativen styres af præp. neƕa.
blinda, nom.sg. af blinda ”
l d, l d
d”,
k l
-stamme; i virkeligheden substantiveret form af den svage
form af adj. blinds ” l d”, < germ. *blinda- ” l d”, j f g å
blindr, oe. blind, oht. blint. Af ie. *bhlendh- ” æ
eller gøre skyet/tåget; åbne eller lukk øj
”, h
l g å hø
l l blandùs ”
”, l d
l
”
; røre
h
h
l
d ”, k blę ǫ blęst ” æ f
, fl kk
” Og å d l
g
*blunda- (< ie. *b ln -ó-) lånt ind
i mlat. blundus > it. biondo, fr. blond, hvoraf mht. blunt, ty. da. eng. blond ” l d” E d d
d -trin i roden germ.
*blandan- ” l d ” f k g blandan sik ” l d g,
blanda ” l d , ø
”,
blandan, oht. blantan.
B yd g ” l d ”
l g
d f ”gø g
, gø
kl ” Og å
læ d < g
*blandjan-) og
blunde (< germ. * blundan-).
Bemærk her, at adjektivet er svagt (= bestemt/definit) på trods af, at det hører sammen med pronominet sums ”
ll
d , g ”, h f
ll f
d
æ k = ubestemte/indefinitte) form af adjektivet.
sums,
g f dj ” g ,
ll
d ”, < g
*suma-, jvf. også on. sumr, oe. oht. sum... og moderne eng.
some. Af ie. *s (H)-o- ligesom gr. ἁμό-, skt. samá- ”d ” l d
d *sem(H)- ”é , helhed, sam-”
sat, præt. 3.sg. af sitan ” dd ”,
f 5 æ k kl
sitan, sat, setum, *sitans), < germ. *sitan-. Andre germ.
sprog har j-præsens *sitjan-, f.eks. on. sitja, oe. sittan, oht. sizzen K
h l yd ”få l
dd ” g hedder
germ. *satjan-, dvs. got. satjan, urnordisk satido (præt. 1.sg.) on. setja, oe. settan, os. settian, oht. sezzen… g d
sætte! Af ie. *sed- ” dd ”,
g
k
k ll j-præsens, men som ellers først og fremmest kendes som
rodpræsens (skt. satsi ”d dd ”, l s st) eller redupliceret tematisk præsens (skt. sī at ” dd ”, g ἵζω, lat. sī ō;
alle af ie. *si-zd-e-) i de øvrige ie. sprog. Lat. se eō ” dd ”
< *sed-eh1- e-.
faúr, p æp , h
d
yd
g
”l g , l g
d”
d d
f
d
faúra m.fl.
wig, akk.sg. af wigs ” j, ; j ”,
k l -stamme, < germ. *wega- med gotisk hævning af germ. *e > i, jvf. også
on. vegr, oe. oht. weg, ofris. wei. Med vrddhi hertil har vi germ. *wēga- > got. wegs ” j ,
,
d ølg ”,
vi også finder i da. vandvåge ”
ølg ”, gd wagh ” p ø h ”,
våg ” ølg ”
d l våg ”d ”,
vágr ” g ,
dfl d , æ k ”, h vāg ” ølg , p ø
d ” fl Ud ykk de vilde vover er egentlig samme ord. Af ie. *ueĝh”æ
æg l ”, j f k vā s ” ækdy ”,
vāza ” ækdy , j ”, l ve ō ” ækk ” j f g vehicle), oir. fecht
” j ”; l v že ” æk” fl
205
áihtron, f ”
gg ,
l ,
d ”,
f2
g klasse. Fonologisk formodentlig /aihtron/, dvs. med
oprindelig germ. diftong *ai- og ikke med brydning pga. h’ , h d
f
lå f l IEW 298
d
til ie. *oik-tró- (gr. οἰκτρός ”y k l g, ø g l g”, j f g å g οἶκτος ” k
y k”) > germ. *aihtra-, men dette forslag er
– ligesom alle andre forslag – særdeles usikkert.
Vers 36
gaháusjands þan managein faúrgaggandein frah ƕa wesi þata.
gaháusjands,
g ”hø d ” f p æ p c
1) præverbiet ga- (se ovenfor);
samt
2) verbet háusjan ”hø ”
f ) Id
med brugen af ga-.
l gaháusjan ”hø ”,
f1
g kl
,
f
lfælde synes der ikke at være et særligt perfektivt aspekt forbundet
managein, akk./dat.sg. af managei ” k , f lk æ gd ”, f
ī -stamme. Dannet som abstraktum til adj. manags
” l ækk l g; g l g; g ,
g ”, < g
*managa-. Men andre suffikser, f.eks. germ. *manuga- ~ *maniga- har
vi on. mangr, oe. manig, oht. manig, menig... og eng. many. Vi finder en præcis parallel i oks.
nog ” g l g , g ,
g ” g
n g ”d ”
Dativen fungerer her som direkte objekt for gaháusjands og skal således næppe læses som den ene del af en absolut
dativ (hvis det er dativ!), hvor faúrgaggandein i så fald ville være den anden del.
faúrgaggandein, f.akk./dat. g ”gå d f
,p
d ” f p æ p c l faúrgaggan (udtales [fɔ g ŋg ]) ”gå f
,
p
”, principielt set verbum af 3. reduplicerede, stærke klasse. På gotisk er præt.-stammen suppletiv (got. iddja,
iddjedum), medens vi ser den oprindelige reduplicerede form germ. *ge-gang- erstattet med *gē2ng- i on. gekk, oe.
ēong, oht. gēng ”g k”
d d
f
Participiet her lægger sig attributivt til managein, d ”d p
d /f
d d f lk k ”, g k l ål d
næppe læses som den ene del af en absolut dativ (hvis det er dativ!), hvor managein i så fald ville være den anden del.
frah, præt. 3.sg. af fraíhnan ” pø g ”, f l g k /f h /,
f 5 æ k kl
fraíhnan, frah, frehum,
fraíhans), der dog har ne/no-præsens og ikke almindelig tematisk præsens. Af germ. *frehnan- ~ *fregnan- iflg.
Verners lov, jvf. oe. frignan, fricgan ” pø g ” T l d
d *prek- ” pø g ”,
l d
k-præsens (ie.
*prk-sk-é-), jvf. skt. p cc t ” pø g ”,
pərəsaiti, lat. poscō, oir. arco… g h forskōn ”f k ”, j f d forske.
Verbet fritte (mest kendt som udfritte) hører også til denne rod.
wesi, ” k ll
æ ,
k
æ ”, p æ k j 3 g f wisan ” æ ”
f
Vers 37
gataíhun þan imma þatei Iesus Nazoraius þaírhgaggiþ.
gataíhun, præt. 3.pl. af gateihan ”f æll ,
, k dgø ”,
f 1 æ k kl
ga-teihan, ga-táih, gataíhum, ga-taíhans… d f l g k /g - īh , g -taih, ga-tihum, ga-tihans/. Sammensat af
samt
2) verbet *teihan, der kun findes i sammensætninger på gotisk. Af germ. *tī an-, jvf. også on. tjá, téa ”
,
pp
”,
tēon ” kyld ”, h gi-zī an ” kyld ” Og å
d
g
*ta gōn- ”
”> h
ze gōn (ty. zeigen) til et oht. zeiga ”
g ,
k
” Vd
f
* e k- ”
”, h
l gå l
k
t
”
”, g δείκνυμι ”
”, δίκη ” fæ d gh d”, l
e cō, lat. īcō ” g ”, h tekkusā - ”
”
206
þaírhgaggiþ, præs. 3.sg. af þaírhgaggan ”gå g
” (udtales [þɛrχg ŋg ]) ”gå f
,p
”, principielt set
verbum af 3. reduplicerede, stærke klasse. Sammensat af:
1) præverbiet þaírh- ”g
”, < g
*þerh, som veksler med *þarh (ie. o-trin) og *þurh (ie. nultrin), svarende
til oe. þerh, þorh, þurh ”g
, lø
f, d hjælp f”, h thuru(c)h, durh ”g
”
g g through, ty. durch.
Velsagtens til samme grundlæggende ie. rod *ter- som skt. t ra -cá ”h
”,
tarə ” æ
”, l trāns, umbr.
traf ” æ
” fl ;
samt
2) verbet *gaggan ”gå”
f
Vers 38
iþ is ubuhwopida qiþands: Iesu, sunu Daweidis, armái mik!
ubuhwopida, ” g å
d”,
f
1) præverbiet uf, d
p æp
yd ” d ”
d d
f
B æk h ,
d
d l gg d
vernerske b træder frem, når uf følges af en anden vokal, sådan at f’ kk læ g
år i udlyd og dermed ikke længere
sdkal undergå udlydshærdning (Auslautsverhärtung);
2) konj. uh ” g”
f );
samt
3) wopida, præt. 3.sg. af wopjan ” å ”,
f1
g kl
l
œpa ” å ”,
wēpan ”g æd ”
(eng. weeep), oht. wuoffen ” g æd , j
” E
k g
d f g
l
k k vabiti ”k ld
,
l kk ”,
lå
d l vābît.
sunu, vok.sg. af sunus ” ø ”;
k l
-stamme, < germ. *sunu-, jvf. også sen urnordisk sunR, urnordisk sunu
(akk.sg.), on. sunr, oe. oht. sunu. Af ie. *suHnu- ” ø ”,
g åf d
l
k sūnú-, lit. sūnus, oks. syn ; til en
ie. rod *seu - ”fød ”, j f k sūte ”fød ” E d j-holdigt) suffiks finder vi i gr. υἱύς, υἱός.
Vokativendelsen i u-stammerne kan både hedde -u (som her) og -au (som i vers 39 lige nedenfor: sunau). I alt i det
gotiske korpus finder vi endelsen -u 9 gange (sunu x 1 + dauþu x 1 + syv græske personnavne) og endelsen -au 8 gange
(sunau x 7 + magau x 1). Boutkans konklusion er, at got. -au er den ægte endelse, for sunu og dauþu forekommer hhv. i
Lukas-evangeliet (her) og Codex Ambrosianus (parallelt i A og B), og disse manuskripter er berømte/berygtede for
variation mellem u og au, f.eks. også i u-stammernes øvrige kasus, og de syv græske navne kan simpelthen bare have
den græske vokativendelse -υ. Derimod er der otte tilfælde af -au, der ikke kan bortforklares, og som forekommer jævnt
fordelt ud over hele det gotiske korpus. BSSH: Jeg foretrækker at rekonstruere denne endelse som ie. *-eu og ikke *-ou,
som de fleste ellers gør, idet jeg mener, at ie. *-eu > germ./got. -au og ie. *-ēu (mulig lok.sg.-endelse i u-stammerne) >
germ./got. -iu. Parallelt mener jeg, at *-e > germ./got. -ai og ie. *-ē (mulig lok.sg.-endelse i i-stammerne) > germ./got.
*-ī. Jeg indrømmer, at også ie. *-ou > germ./got. -au, men vi ville ikke forvente o-trin i i- og u-stammernes endelser på
indoeuropæisk. Samme vokativendelse (ie. *-eu/*-ou, hvad man end måtte foretrække) finder vi i skt. -o.
Daweidis, gen.sg. af Daweid, gengivelse af personnavnet David, gr. Δαυείδ. I græske låneord og navne formidlet via
græsk gengives -ει- med -ei-, hvilket tyder på en, meget lukket monoftongisk udtale i samtidens græsk (den moderne
græske udtale er [i]). Stavemåden ei f g k /ī/
f
j på k f g æ k k
åd , h lk
g l yd på
det samme.
armái, ipv. 2.sg. af arman ”h
dl d h d
*ar ēn-. Se endvidere ovenfor under armaion.
d, æ
hj
g
f ”,
f3
g kl
,<g
Vers 39
jah þái faúrgaggandans andbitun ina ei þaháidedi: iþ is und filu máis hropida: sunáu Daweidis,
armái mik!
207
faúrgaggandans, m.nom.pl. af faúrgaggands ”f
gå d , f
d
d ”, p æ p c
l faúrgaggan. Se ovenfor.
andbitun, præt. 3.pl. af andbeitan ”
”,
f 1. stærke klasse (andbeitan, andbáit, andbitum, andbitans).
Sammensat af
1) præverbiet and (se ovenfor under andwaírþja);
samt
2) verbet beitan ” d ”, < g
*bītan- ” d ”, j f g å
bíta, oe. oht. bītan. Af ie. *bhe h- ” pl ”,
også ser reflekser af i skt. bhinádmi ” pl , d l ”, g φείδομαι ” p , d æ ” d ” d k ll g l f ”), l f n ō
” pl , d l ” Også som subst. got. andabeit ”
æ l , kæld d”
l -stamme), hvor man kan se de germ. og
gotiske accentforhold: Betoning på præfikset ved præfigerede nominer (= fuldere form anda), men betoning på selve
verbet ved præfigerede verber (= kortere form and).
ei, k j , h
d
yd
g
” ”
þaháidedi, præt.konj. 3.sg. af þahan ” , æ
ll ”,
f 3. svage klasse (þahan, þaháida, þaháiþs). På de
øvrige germ. sprog finder vi den modsatte Verner-variant med -g-: on. þegja ” æ
ll ”, þagna ” l
ll ”, h
t agēn ” æ
ll ” E
k k g
l taceō ” ,
ll ”,
g å
stativ (ie. *tak-eh1- vel sim.)
ligesom det gotiske og oldhøjtyske verbum.
und filu máis, ”
filu, d “
máis, d k
d g høj
g ”
p “
”, g l ” p l
f
”
d
g
”
filuwaúrdjáiþ.
f
hropida, præt. 3.sg. af hropjan ” å ”,
f1
g kl
hropjan, hropida, hropiþs). Af germ. * rōp an” å ”; j f g å
hrópa, rœpa ” g l , ø ”, h ruofen ” å ” Og å
æk
rōpan, oht.
(h)ruofan ” å , k ld ”, d g
, * rōpan-. Usikker etymologi.
sunáu, vok.sg. af sunus ” ø ”,
k l
-stamme. Se lige ovenfor under sunu i vers 38.
Vers 40
gastandands þan Iesus haíháit ina tiuhan du sis. biþe
ƕ was þan imma, frah ina
gastandands, m.nom.sg. af præs.ptc. til gastandan ” å ll , æ
d ”, p f k
verbum af 6. stærke klasse (standan, stōþ, stōþu , *staþans). Se endvidere ovenfor.
k
f standan ” å”,
haíháit, præt. 3.sg. af háitan ”k ld ,
å ,
d ”,
háitan, haíháit,
haíháitum, háitans), < germ. *haitan-, jvf. også on. heita, oe. ātan, oht. heiz(z)an, der alle som forventeligt danner
præteritum med germ. *-ē2- som erstatning for reduplikationsstavelse: on. hét, oe. ēt (men også oe. heht med en rest af
reduplikationsstavelsen!) , oht. hiaz. Dette verbum er også det eneste, hvor vi blandt de germ. sprog finder en rest af de
mediopassive endelser uden for gotisk: urnordisk haite ”h dd ” 1 g ),
heiti ”h dd ” 1 /3 g ) g
ātte
”h dd ” 3 g ), d
g l ”k ld , k ld
g” U kk
y l g d f g
k
tiuhan, f ” ækk , l d ”,
f 2 æ k kl
tiuhan, táuh, taúhum, taúhans, dvs. fonologisk /tiuhan, tauh,
tuhum, tuhans/). Af germ. *tiuhan-, hvor vi ser grammatisk veksel (Verners lov) uden for gotisk: oe. tēon, tēa , tugon,
togen, oht. ziohan, zō , zugun, gi-zogan… g
d
y ziehen, zog, ge-zogen. Adskillige andre afledninger til denne
germ. rod, der fortsætter ie. * euk- ”l d , fø ”, j f g å l
oucō, lat. ūcō, korn. dog, mwal. dwc ” æ ,
g ”
Virker til at være begrænset til italo-kelto-germansk.
208
Ud fra konteksten (og ikke mindst ud fra den græske og latinske tekst) må vi forvente, at inf. tiuhan her skal
æ
p
,d ” l l d , l d ”
sis, dat. af refl.pron. sik ” g”
biþe, k j ” å , d , å
”
f
Vers 41
qiþands: ƕa þus wileis ei táujáu? iþ is qaþ: fráuja, ei
íƕ .
þus, ”f d g”, d
fp p
2 g þu ”d ” L g
d sis ovenfor er s’
gådefuldt. Vokalismen er analogisk fra nom.sg. þu (burde hedde *sis).
d p
lg p
d
yd
wileis, præs. 2.sg. af wiljan ” ll , ø k ”, p c pp
f1
g kl
,
d g l æ g pæ
indikativ-former (= ie. atematisk optativ med mærket *-ih1- = germ. præteritum konjunktiv/optativ med mærket *-ī-,
dvs. got. <ei>) og uden bindevokal i præteritums-stammen (wiljan, wilda, *wilþs). Se endvdere ovenfor under wilja.
táujáu, præs.konj. 1.sg. af táujan ”gø ”,
f1
g kl
táujan, tawida, tawiþs). Se ovenfor.
Endelsen -áu rekonstrueres normalt som germ. *-ajuN < ie. *-o 1- , jvf. også gr. -οια. Udeblivende Verschärfung
(dvs. ikke germ. **-ajjuN > got. **-addju) er forventeligt i ubetonede omgivelser, dvs. mellem 2. og 3. stavelse.
qaþ, præt. 3.sg. af qiþan ” g ”, æ k
f 5 kl se. Se ovenfor.
fráuja, vok.sg. (= nominativ) af fráuja ”h
”,
k l
-stamme. Se ovenfor under fráujam.
ussaíƕáu, præs.konj. 1.sg. af ussaíƕan, h
yd g ”k
, få y
l g ”
f
1) præverbiet us- ” d f , f ”
k
r med stemt Verner-variant i uz-uh ” g f ”, g f
r får vi
assimilation til ur-, jvf. f.eks. got. ur-rinnan ”gå d f ; å p”;
d l
or, ur, ør, oe. ur-, oht. ur(-), ir-, ar-,
dvs. germ. *uz. Usikker etymologi men velsagtens sammenhængende med skt. avás, áva ” d, df ”, l au- ” æk”,
oir. ō, ua ” æk, f ”, l au- ” æk f ”
samt
2) verbet saíƕan ” ”,
f 5 æ k kl
saíƕan, saƕ, seƕum, saíƕans, dvs. fonologisk /siƕan, saƕ,
ēƕum, siƕans/. Se ovenfor.
Vers 42
jah Iesus qaþ du imma:
ussaíƕ, ipv. 2.sg. af ussaíƕan, h
íƕ, galáubeins þeina ganasida þuk.
yd
g
”k
, få y
l g ”
f
galáubeins,
g ” ”, f
-stamme. Dannet som verbalabstraktum til verbet galáubjan, verbum af 1. svage
klasse. Se endvidere ovenfor under galáubjandans. Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som
i-stamme, men i pl. som blandet i- g ō-stamme: nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. einim (i-st.).
ganasida, præt. 3.sg. af ganasjan ” dd , f l ”,
f1
g kl
g yd l g p f k
k
f nasjan
” dd , f l ”, j f
æ l
”d
h f l d g” Af g
*nazjan- ” æ ”
d d
l g sk s f а ganisan, jvf. nedenfor; med i-omlyd oe. nerian ” dd ,
ky ”, h nerren ” æ , pf
” L g
f d
*næra, nœra (< * germ. *nēzjan-, *nōzjan-). Også som substantiveret participium (= maskulin nd-stamme) got.
nasjands ”f l ” Eg l k
l ga-nisan ” l
dd ”,
g åf d
ge-nesan, oht. gi-nesan ”d ”, d
209
af ie. kausativ *nos- e-ti til roden *nes-, d
yd ” d l g ;
l ” På g
k
yd g
ål d
” d l g l l ”, g for kausativen (ga)nasjan’
dk
d ”få l
d l g l l ”, d ” dd ,
f l ”
yd g f d
l knelem ”k
g, l
k, k
l k æf ”, d
d
grundbetydning ses i f.eks. skt. násate ” æ
g;
l
”, ásta- ”hj , l g”, g νέομαι ” d hj ”,
tokh. A nas-, B nes- ” æ ”,
Vers 43
jah suns
ƕ jah láistida ina awiliudonds guda. jah alla managei g
suns, d ”
” Ud
k,
y
dd
l g,
;
” M lg
åk k p
ussaƕ, præt. 3.sg. af ussaíƕan, her
yd
g
l
”k
g
íƕ d gaf hazein guda.
hæ g d
sōna, eng. soon ”
”, h sār ”
dlæggende adv. dannet til roden ie. *sem- ”é ,
, få y
l g ”
dd
”
f
láistida, præt. 3.sg. af láistjan ”følg , følg f ”,
f1
g kl
láistjan, láistida, láistiþs). Denominativt
verbum dannet til laists ” p ”,
k l -stamme, < germ. *laisti-, jvf. også on. leistr ” k”;
l st, lāst ” ål;
f d p ”, h leist ” p ; k
g læ ” fl D læst er velsagtens lånt fra mnt. lēst e ” k
g læ ” T l d
rod *le -s-, der ellers kun danner nominalafledninger på de øvrige ie. sprog: lat. līru ”pl f ”, ē-līrus ”
g”
(jvf. fremmedordet delirium, bemærk her referencen til åndsevner ligesom i got. lais ”j g d”, d g å hø
ld
rod og velsagtens er dannet som præterito-præsentisk verbum efter mønster fra wait ”j g d”), l lī es ”g æ ”
(oprindeligt mellem marker), lit. l s , l st ”g d - d”, k l ch ”g d - d” fl
awiliudonds,
g ” kk d ” f p æ p c l awiliudon ” kk ”;
f2
g kl
awiliudon,
aw l u o а, awiliudoþs). Denominativt verbum dannet til awiliuþ ” k, k g l ”,
l -stamme; sammensat af
1) awi-, som iflg. nogle forskere har en klar parallel i os. ōlāt, ālāt ” k, k g l ”,
d
ll g
lydligt problematisk. Under alle omstændigheder sammenhørende med urnordisk auja ”h ld” -stamme). Videre til
skt. v ”g
g”, ávati ” g
g ”; g d αἴτα ” ”, l avidus ”ø k æ d g”, aveō ”læ g f ” fl ;
samt
2) *liuþ ”l
g”,
k l
-stamme. På gotisk kun attesteret som simplex (dvs. uden for komposita) igennem
verbet liudon ”l p ”,
ljóð ” f ”,
lēoþ ” g”, h lioth, liod ”l
g”, y Lied ” g,
”
ll
tilbage på germ. *liuda- ”l
g” Ud
d
y l g,
åk
hæ g d
d l laus laudis ”p ”
gasaíƕandei, f
g ”
d ” f gasaíƕan. Se ovenfor.
Præsens participium bøjes altid som svagt adjektiv (= n-stammer), men bemærk, at femininum altid bøjes som en
ī g kk
ō -stamme.
gaf, præt. 3.sg. af giban ”g
”,
f5
æ k kl
giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor under usgibiþ.
hazein, akk.sg. af hazeins ”l
g, p ”, f
-stamme. Dannet som verbalabstraktum til verbet hazjan ”l p ”,
verbum af 1. svage klasse (hazjan, hazida, haziþs), < germ. *hazjan-, jvf. også oe. herian ”l p ” E
ē verbum) hertil finder vi måske i oht. arēn ”k ld ”,
kk
kl Ud
d
y l g
hæ g
med skt. ṁsat ”l p
”
k
å enlys men lydligt set problematisk pga. m’
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme: nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
210
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21
Fotografierne på de følgende fem sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus





Ms. 172 r.
Ms. 172 v.
Ms. 28 r.
Ms. 28 v.
Ms. 103 r.
Lukas XVIII, v. 38 -XIX, v. 3
Lukas XIX, v. 3-8
Lukas XIX, v. 8-14
Lukas XIX, v. 14-20
Lukas XIX, v. 20-26
211
212
213
214
215
216
1 Jah inngaleiþands þairhlaiþ Iaireikon. 2 jah sai, guma namin haitans Zakkaius, sah was
fauramaþleis motarje jah was gabigs, 3 jah sokida g
ƕ Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faura
managein, unte wahstau leitils was. 4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei g ƕ ina,
unte is and þata munaida þairhgaggan. 5 jah biþe qam ana þamma stada,
ƕ d iup Iesus
g ƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu, sniumjands dalaþ atsteig: himma daga auk in garda þeinamma
skal ik wisan. 6 jah sniumjands atstaig jah andnam ina faginonds. 7 jah g
ƕ d
allai
birodidedun, qiþandans þatei du frawaurhtis mans galaiþ in gard ussaljan. 8 standands þan Zakkaius
qaþ du fraujin: sai, halbata aiginis meinis, frauja, gadailja unledaim, jah jabai ƕis ƕa afholoda,
fidurfalþ fragilda. 9 qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah
sa sunus Abrahamis ist; 10 qam auk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans. 11 at
gahausjandam þan im þata, biaukands qaþ gajukon, bi þatei ƕ Iairusalem was, jah þuhta im ei
suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan. 12 qaþ þan: manna sums godakunds gaggida
landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik. 13 athaitands þan taihun skalkans seinans atgaf
im taihun dailos jah qaþ du im: kaupoþ, unte ik qimau. 14 iþ baurgjans is fijaidedun ina jah
insandidedun airu afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon ufar unsis. 15 jah warþ, biþe
atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haihait wopjan du sis þans skalkans þaimei atgaf
þata silubr, ei gakunnaidedi ƕa ƕarjizuh gawaurhtedi. 16 qam þan sa frumista qiþands: frauja,
skatts þeins gawaurhta taihun skattans. 17 jah qaþ du imma: waila, goda skalk, unte in leitilamma
wast triggws, sijais waldufni habands ufar taihun baurgim. 18 jah qam anþar qiþands: frauja, skatts
þeins gawaurhta fimf skattans. 19 qaþ þan jah du þamma: jah þu sijais ufaro fimf baurgim. 20 jah
sums qam qiþands: frauja, sai, sa skatts þeins þanei habaida galagidana in fanin; 21 ohta mis auk
þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides jah sneiþis þatei ni saisost.
Græsk tekst
1
Καὶ εἰσελθὼν διήρχετο τὴν Ἰεριχώ 2καὶ ἰδοὺ ἀνὴρ ὀνόματι καλούμενος Ζακχαῖος, καὶ αὐτὸς
ἦν ἀρχιτελώνης καὶ αὐτὸς πλούσιος 3καὶ ἐζήτει ἰδεῖν τὸν Ἰησοῦν τίς ἐστιν, καὶ οὐκ ἠδύνατο
ἀπὸ τοῦ ὄχλου ὅτι τῇ ἡλικίᾳ μικρὸς ἦν 4καὶ προδραμὼν εἰς τὸ ἔμπροσθεν ἀνέβη ἐπὶ συκομορέαν
ἵνα ἴδῃ αὐτόν, ὅτι ἐκείνης ἤμελλεν διέρχεσθαι 5καὶ ὡς ἦλθεν ἐπὶ τὸν τόπον, ἀναβλέψας ὁ Ἰησοῦς
εἶπεν πρὸς αὐτόν, Ζακχαῖε, σπεύσας κατάβηθι, σήμερον γὰρ ἐν τῷ οἴκῳ σου δεῖ με μεῖναι 6καὶ
σπεύσας κατέβη, καὶ ὑπεδέξατο αὐτὸν χαίρων 7καὶ ἰδόντες πάντες διεγόγγυζον λέγοντες ὅτι Παρὰ
ἁμαρτωλῷ ἀνδρὶ εἰσῆλθεν καταλῦσαι 8σταθεὶς δὲ Ζακχαῖος εἶπεν πρὸς τὸν κύριον, Ἰδοὺ τὰ ἡμίσιά
μου τῶν ὑπαρχόντων, κύριε, τοῖς πτωχοῖς δίδωμι, καὶ εἴ τινός τι ἐσυκοφάντησα ἀποδίδωμι
τετραπλοῦν 9εἶπεν δὲ πρὸς αὐτὸν ὁ Ἰησοῦς ὅτι Σήμερον σωτηρία τῷ οἴκῳ τούτῳ ἐγένετο, καθότι
καὶ αὐτὸς υἱὸς Ἀβραάμ ἐστιν 10ἦλθεν γὰρ ὁ υἱὸς τοῦ ἀνθρώπου ζητῆσαι καὶ σῶσαι τὸ ἀπολωλός
11
Ἀκουόντων δὲ αὐτῶν ταῦτα προσθεὶς εἶπεν παραβολὴν διὰ τὸ ἐγγὺς εἶναι Ἰερουσαλὴμ αὐτὸν καὶ
δοκεῖν αὐτοὺς ὅτι παραχρῆμα μέλλει ἡ βασιλεία τοῦ θεοῦ ἀναφαίνεσθαι 12εἶπεν οὖν, Ἄνθρωπός τις
εὐγενὴς ἐπορεύθη εἰς χώραν μακρὰν λαβεῖν ἑαυτῷ βασιλείαν καὶ ὑποστρέψαι 13καλέσας δὲ δέκα
δούλους ἑαυτοῦ ἔδωκεν αὐτοῖς δέκα μνᾶς καὶ εἶπεν πρὸς αὐτούς, Πραγματεύσασθε ἐν ᾧ ἔρχομαι
14
οἱ δὲ πολῖται αὐτοῦ ἐμίσουν αὐτόν, καὶ ἀπέστειλαν πρεσβείαν ὀπίσω αὐτοῦ λέγοντες, Οὐ θέλομεν
τοῦτον βασιλεῦσαι ἐφ' ἡμᾶς 15Καὶ ἐγένετο ἐν τῷ ἐπανελθεῖν αὐτὸν λαβόντα τὴν βασιλείαν καὶ
εἶπεν φωνηθῆναι αὐτῷ τοὺς δούλους τούτους οἷς δεδώκει τὸ ἀργύριον, ἵνα γνοῖ τί
217
διεπραγματεύσαντο 16παρεγένετο δὲ ὁ πρῶτος λέγων, Κύριε, ἡ μνᾶ σου δέκα προσηργάσατο μνᾶς
17
καὶ εἶπεν αὐτῷ, Εὖγε, ἀγαθὲ δοῦλε, ὅτι ἐν ἐλαχίστῳ πιστὸς ἐγένου, ἴσθι ἐξουσίαν ἔχων ἐπάνω
δέκα πόλεων 18καὶ ἦλθεν ὁ δεύτερος λέγων, Ἡ μνᾶ σου, κύριε, ἐποίησεν πέντε μνᾶς 19εἶπεν δὲ καὶ
τούτῳ, Καὶ σὺ ἐπάνω γίνου πέντε πόλεων 20καὶ ὁ ἕτερος ἦλθεν λέγων, Κύριε, ἰδοὺ ἡ μνᾶ σου ἣν
εἶχον ἀποκειμένην ἐν σουδαρίῳ 21ἐφοβούμην γάρ σε, ὅτι ἄνθρωπος αὐστηρὸς εἶ, αἴρεις ὃ οὐκ
ἔθηκας καὶ θερίζεις ὃ οὐκ ἔσπειρας
Latinsk tekst
1 Et ingressus perambulabat Jericho. 2 Et ecce vir nomine Zachæus: et hic princeps erat
publicanorum, et ipse dives: 3 et quærebat videre Jesum, quis esset: et non poterat præ turba, quia
statura pusillus erat. 4 Et præcurrens ascendit in arborem sycomorum ut videret eum: quia inde erat
transiturus. 5 Et cum venisset ad locum, suspiciens Jesus vidit illum, et dixit ad eum: Zachæe,
festinans descende: quia hodie in domo tua oportet me manere. 6 Et festinans descendit, et excepit
illum gaudens. 7 Et cum viderent omnes, murmurabant, dicentes quod ad hominem peccatorem
divertisset. 8 Stans autem Zachæus, dixit ad Dominum: Ecce dimidium bonorum meorum, Domine,
do pauperibus: et si quid aliquem defraudavi, reddo quadruplum. 9 Ait Jesus ad eum: Quia hodie
salus domui huic facta est: eo quod et ipse filius sit Abrahæ. 10 Venit enim Filius hominis quærere,
et salvum facere quod perierat. 11 Hæc illis audientibus adjiciens, dixit parabolam, eo quod esset
prope Jerusalem: et quia existimarent quod confestim regnum Dei manifestaretur. 12 Dixit ergo:
Homo quidam nobilis abiit in regionem longinquam accipere sibi regnum, et reverti. 13 Vocatis
autem decem servis suis, dedit eis decem mnas, et ait ad illos: Negotiamini dum venio. 14 Cives
autem ejus oderant eum: et miserunt legationem post illum, dicentes: Nolumus hunc regnare super
nos. 15 Et factum est ut rediret accepto regno: et jussit vocari servos, quibus dedit pecuniam, ut
sciret quantum quisque negotiatus esset. 16 Venit autem primus dicens: Domine, mna tua decem
mnas acquisivit. 17 Et ait illi: Euge bone serve, quia in modico fuisti fidelis, eris potestatem habens
super decem civitates. 18 Et alter venit, dicens: Domine, mna tua fecit quinque mnas. 19 Et huic ait:
Et tu esto super quinque civitates. 20 Et alter venit, dicens: Domine, ecce mna tua, quam habui
repositam in sudario: 21 timui enim te, quia homo austerus es: tollis quod non posuisti, et metis
quod non seminasti.
Dansk tekst
1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var
overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han
var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for
han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig
at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham.
7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« 8
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de
fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus
om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. 10 For
Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« 11 Mens de hørte på ham, fortalte
han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks
218
ville komme til syne. 12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at
blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. 13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti
pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. 14 Men hans landsmænd hadede ham,
og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. 15 Da
han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde
givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. 16 Den første kom frem og sagde:
Herre, dit pund har indbragt ti pund til. 17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det
små, derfor skal du have myndighed over ti byer. 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har
givet fem pund. 19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. 20 Så kom den næste
og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. 21 Jeg var nemlig bange for
dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har
sået.
Vers 1
Jah inngaleiþands þaírhláiþ Iaíreikon.
inngaleiþands, m.nom.sg. af præs.ptc. til inngaleiþan ”gå d ”,
f 1 æ k klasse. Sammensat af
1) præverbiet/adverbiet inn ” d, d ”, j f g å
inn, da. ind, oe. inn, oht. īn, ty. ein A g
æg l ” d
”,
d g inna, on. inni, da. inde, oe. inne, oht. inna ” d , d ”
l
d) g g innana, on. inna(n), da.
inden(fra), oe. inna(n), ” d , d f ”, h in(n)ana ” d ”
æg l
æk f ll
d f);
samt
3) verbet *leiþan ”gå, j ”,
f 1 æ k kl
leiþan, láiþ, liþum, liþans). Forekommer på got. kun i
sammensætninger, f.eks. af-leiþan, bi-leiþan, ga-leiþan, in-leiþan, ufar-leiþan, þairh-leiþan etc. Svarer til on. líða, oe.
līþan, oht. lī an ”gå, j ”, d g
*līþan-. Usikker etymologi.
þaírhláiþ, præt. 3.sg. af þaírhleiþan ”gå g
1) præverbiet þaírh ”g
f );
samt
2) verbet *leiþan ”gå, j ”
f )
”,
af 1. stærke klasse. Sammensat af
Vers 2
jah sái, guma namin háitans Zakkaius, sah was faúramaþleis motarje jah was gabigs,
sái,
j ” !”,
d
yd g l l ecce. Ses ofte sammen med nu ” ”, d sái nu, svarende til oht. sēnu
” !” T
lg y l g
1) Uregelmæssig lokativ (dvs. med hic-et-nunc-mærket i) af pronominet got. sa-/þa-. I så fald er der tale om
forholdsvis oprindeligt germ. *sa-i, dvs. sái [sai];
eller
2) Uregelmæssig ipv. 2.sg. af saíƕan ” ” I å f ld d
l
d k
f saíƕ, hvor digrafen <ai> står for
[ɛ], dvs. i med brydning foran ƕ, og vi må snarere forvente en udtale saí [sɛ].
guma,
g ”
d”,
k l
namin, dat.sg. af namo, neutral n-
-stamme. Se endvidere ovenfor under manne (Matthæus-evangeliet, kap. VI, vers 1)
f
H
yd
219
g
” d
”, d
ld
háitans, ”k ld ”,
g f p æ p c l haítan ”k ld ,
å ;
d ”
f
De stærke verbers participialsuffiks er got. -ana- (m.nom.sg. -an-s) < germ. *-ana- < ie. *-onó-, jvf. f.eks. også skt.
v t-ān -, hvor suffikset også laver verbaladjektiver.
faúramaþleis,
g ”l d , fø
d”,
k l
-stamme. Sammensat af:
1) præverbiet faúra- ”for-, før-”
f );
samt
2) substantivet maþleis; afledt af maþl ”
k d pl d , f
l g” ~ g ἀγορά), dvs. germ. *maþl-ia-. Til maþl
findes der også et denominativt verbum maþljan ” l , g
”,
d l k g ich malthata (gloseret som
”j g g
k
”j g gd ”) G maþl svarer til on. mál ” l , ål”,
mæþel ” åd, ådg
g, l ”,
l
”
l ,d k
”, h mahalen ” l ; l ; g l æg h
”… g l g
d gamahal ” d
l d flægg l ”
Udgør en del af det germanske, juridiske ordforråd; uden kendt etymologi uden for germansk.
motarje, gen.pl. af motareis ” k
pk æ , ld ”,
k l
-stamme. Dannet med nomen agentis-suffikset -areis,
der formodentlig er lånt fra lat. -arius, og som også er lånt ind i en række andre sprog: da. -er, sv. -are, eng. -er, ty. -er.
Selve grundordet, hvoraf motareis er afledt, er got. mota ” k ”, f
ō-stamme, jvf. også oe. ōt ” k , ld”,
ōt ” ål”, d f
d l g lå
df
l
ūta ” ld”. I sen- eller ostrogotisk er ōta blevet til * ūta, der derfra
er blevt indlånt i oht. * ūta (> ty.østr. Maut ”g y , jp g ,
p g ”), h f
ldk k l
k
h lå
myto ” k , k k
”
gabigs, m.nom.sg. (stærk bøjning) af adj. gabigs, gabeigs ” g”
Vers 3
jah sokida g
íƕ
Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faúra managein, unte wahstáu leitils was.
sokida, præt. 3.sg. af sokjan ” øg , f
mahta, præt. 3.sg. af *magan ”k
Se endvidere ovenfor under mahts.
øg ”,
,f
f1
å”, p æ
g kl
f
d
sokjand.
-præsentisk verbum (*magan, (mag, magum), mahta, mahts).
managein, akk.sg. af managei ” æ gd ”, f
ī -stamme. Se ovenfor.
Ved denne stammeklasse kan man ikke se forskel på akk.sg. og dat.sg., men da præp. faúra ”l g , d; f , f
;
d d
f; fø ;
d f ; på g
f” l d y
kk
, åd
æ kt formodes, at vi her har at gøre med
akk.sg.-formen.
wahstáu, dat.sg. af wahstus ” æk ”,
k l
-stamme. Dannet som tu-abstraktum til wahsjan ” k ”
d d
ovenfor under wahsjand og anaáukan, som begge er dannet til samme ie. rod *h2eug-, *h2uek-s-.
BSSH: Denne endelse rekonstrueres af nogle som ie. *-ou (hvilket er muligt rent lydligt men usandsynligt rent
strukturelt), af andre som ie. *-ēu... men jeg rekonstruerer ie. *-eu (endelsesløs lokativ), som jeg mener veksler med ie. ēu (delvis analogisk < ie. **-eu-i), der dog giver germ. *-iu (jvf. f.eks. u-stammernes dat.sg. i urnordisk -iu ” ø ”
-i)
og ikke *-au. Parallelt hermed mener jeg, at ie. *-e > germ./got. -ai og ie. *-ē (mulig lok.sg.-endelse i i-stammerne <
ie. **-e -i) > germ./got. *-ī. Se endvidere ovenfor under sunu.
leitils, m.nom.sg. (stærk bøjning) af adj. leitils ”l ll ”
f
Vers 4
jah biþragjands faúr usstáig ana smakkabagm, ei g
biþragjands,
g ”lø
d ”, p æ p c
d
ƕ ina, unte is and þata munáida þaírhgaggan.
l biþragjan ”lø ”,
220
leitil.
f1
g kl
f
1) præverbiet bi- (se ovenfor);
samt
2) verbet þragjan ”lø ”
æk
þr gan ”lø ”, g
þræll ” æl, l ” < g
*þragila-vel
sim.), oht. drigil ” l , æl” hø
l g
g åh l H d
hæ g d l tra ō ” ækk ”, å man
rekonstruere ie. *treh1gh-, hvor vi så kan have nultrin *trə1gh- i latin og gotisk men fuldtrin i oldengelsk.
faúr, d , h
yd
g
” f
j ,f
”
usstáig, præt. 3.sg. af ussteigan ” g p, kl
p /på”,
f 1 æ k kl
. Sammensat af
1) præverbiet us- (se ovenfor under usgibiþ og ussaíƕ u);
samt
2) stáig, præt. 3.sg. af steigan ” g ”,
f 1 æ k kl
steigan, stáig, stigum, stigans). Svarer til on.
h
stíga, oe. oht. stīgan ”d ” Af
*ste g - ”kl ”, om vi også finder i skt. stighnoti ” g p, å p”, g στείχω ”gå,
kl ”, fl
smakkabagm, akk.sg. af smakkabagms ”f g
æ”,
k l -stamme. Sammensat af
1) substantivet smakka ”f g ”,
k l
-stamme. Hænger formodentlig sammen med oe. smæccan, oht.
schecchen ”
g g d ”, d
gåh
fl k f g
g
*-kk-, og videre lit., smagùs ”glæd l g”, smagurỹs
(h)
”
gf ld, g d
g d ”, d
*smeg - ”
g g d” l
N
l g
*g(h) ikke germ./got. kk, så vi må
formode, at der her er tale om Kluges lov, dvs. prægerm. *-Kn- > germ. *-kk-… g h
d j
lg
l jl g ,
smakka faktisk er en n-stamme. Guus Kroonens viderebearbejdning af Kluges lov er, at den oprindelige aflyd i nstammerne (germ. *-an- ~ *-in- ~ *-n-) har påvirket den rodudlydende konsonant, f.eks. her prægerm. *smak-an/*smag-an- ~ *smak-in-/*smag-in- ~ *smak-n-/*smag-n-, hvor sidstnævnte > germ. *smakk-, og denne konsonantveksel
-k-/-g- ~ -kker i mange tilfælde blevet splittet til to paradigmer, hvorved vi på overfladen kommer til at stå med to
forskellige rødder. Mekanismerne bag Kluges lov og den af Guus Kroonen opdagede generalisering er særlig
k
g
k, g å g k
k
dg
k…
æ
kk k
d ø g
ansk
(gotisk). Dette substantiv smakka ”f g ” – sammen med skatts ” k ” g å k
dd atta ”f d ” – en af de få
lysende undtagelser;
samt
2) substantivet bagms ” æ”, < g
*bagma- ~ *bauma-, jvf. også osv. bagn, oe. bēa , ofris. bā , oht. boum.
Muligvis en kontamination af de ie. rødder *bhue 2- ” k , g ” h
l f k k bhávati ” ; l
”) g *bheh2g” øg, øg æ”
gas ƕi, præt.konj. 3.sg. af gasaíƕan ” ”
f
munáida, præt. 3.sg. af munan ” æ k ,
j ; g ,h
lh
g ”,
f3
g kl
munan, munáida,
munáiþs), < germ. * unēn-/* unējan-, som formelt set er stativ til det præterito-præsentiske verbum munan ” ,
,f
d ” munan, man, munum, munda, munds), der også findes som perfektivisk variant gamunan ”h k ”
Med o-trin i stedet for nultrin i roden finder vi f.eks. oe. manian, oht. anēn, anōn ” d
; ådg ; h k ”, j f g å
ty. mahnen ”
”, d
lå
d d k D pæ
-præsentiske grundverbum findes også i de øvrige germ. sprog,
f.eks. on. man, munum, oe. ge-man, ge-munum ”h k ”; f p f *me-món- / * e- n-’ ”h
æ k  huske; tænke
g
j k f g ” l d *men- ” æ k ”, j f k mamne ” æ k ”, g μέμονα, μέμαμεν ” æ k
g
,
længes efter, er i ivrig ef ”, l
e nī ”h k ”, fl
Vers 5
jah biþe qam ana þamma stada,
íƕ d iup Iesus g ƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu,
sniumjands dalaþ atsteig: himma daga auk in garda þeinamma skal ik wisan.
221
qam, præt. 3.sg. af qiman ”k
under qimái og gaqumþim.
”,
f4
æ k kl
qiman, qam, qemum, qumans). Se endvidere ovenfor
iup, d ” p” Kl
k
d lyd
k g
,d
d
y l g , på d f
hæ g d g
*uba < ie. *upó ” d ”
k d
å ly Ek
p l H p 1954) ”[ ] j c d
f
PIE upo,
though offers no solution; yet semantic and syntactic evidence points to that source with a post-IE phonological
dfc
” M l g lø
g
l
d
l
k l k l d
g
*ubanē ” pp f ” y oben), for netop
her kunne der opstå nogle lydlige forhold, hvorunder Kluges lov kunne træde i kraft, dvs. germ. *ub-an- ~ *ub-n-, hvor
sidsntnævnte ville give germ. *upp- iflg. Kluges lov (prægerm. *-Pn- > germ. *-pp-). Ud fra en ny veksel *ub- ~ *uppopstår iflg. Guus Kroonen også nogle blandingsvarianter *up- og måske endda *ubb-, hvilket svarer ganske godt til de
forskellige former, vi finder i de germ. sprog: germ. *uba > got. uf ” d ”,
of ”
”, h oba ” p”; g
*upp- >
on. upp “ p”, d op, oe. upp(e), up “ p”,
uppa ” p, p d”; g g
*iup- > got. iup ” p” d æ
f
l
med fuldtrin i stedet for nultrin, hvilket er unormalt for denne rod. Af ie. upó ” d ” få g å k upá ” p d; h
l”,
gr. ὑπό, ὕπο ” d ”, l sub ” d ”, g d k
ff k *-ero- er dannet ie. *upér(i) ”
”, j f k upári ”g
ὐπέρ, lat. super ”
”…
lg g
*ufar > got. ufar, on. yfir, da. over, oe. ofer, oht. ubar(i), ubir(i).
Zakkaiu, vok.sg. af Zakkaius, maskulin u-stamme. Her ses et af de syv græske låneordseksempler på u-stammernes
vok.sg.-endelse -u.
sniumjands,
g ” ky d d g” f p æ p c l sniumjan ” ky d g”,
f1
g kl
sniumjan,
sniumida, sniumiþs). Dannet som denominativt verbum til det os. og oht. adj. sniumi ”h g”, j f g å adv. oe. snēo e,
os. oht. sniumo ”h g ” I h
d d
d ff k *-m(n)o- / *-m(n)i- til roden *sneu - ” ky d g” ll
lign., jvf. også got. sniwan ”gå f
j ”,
snugga ”k gg ”;
snēowan ” ky d g” fl L y g l
k
ns er
sikret ud fra kognater som on. snugga (med Verschärfung, < germ. *snewwan- < ie. *sneu -) og on. snøggr ”h g” <
germ. *snawwu-). Manglende Verschärfung i got. sniwan er uventet men kan måske skyldes indflydelse fra sniumjan.
Uden for germ. ses denne rod f.eks. i lett. snaujis ”løkk , lø k d ”,
snovat’ ”gå h g f
g l g ”
dalaþ, d ” d, d d”, g l ” l d l ,
d d l ”, j f g dals ”d l”,
dalr, oe. dæl, oht. tal med usikker videre
etymologi uden for germansk. Suffikset er got. *-(a)þ, som vi også finder i f.eks. got. aljaþ ” d
d h ”, g
velsagtens kan rekonstrueres som ie. *-t-a (allativmærke?) eller blot < ie. *-te, jvf. f.eks. gr. πόσε ”h
l”, g ἄλλοσε
” d
d h ” B æ k å f ld d p f k lighed mellem got. aljaþ og gr. ἄλλοσε < ie. *h2el o-te!
atsteig, ipv. 2.sg. af atsteigan ”k
d f )”,
garda, dat.sg. af gards ”gå d; h ”
k l
Se endvidere ovenfor under þiudangardi.
f1
æ k kl
d d
f
d
usstáig.
-stamme på gotisk, men a-stamme i flere af de øvrige germanske sprog.
skal, præs. 1.sg. af skulan ” k ll ; kyld ”, p æ
endvidere ovenfor under skulans.
-præsentisk verbum (skulan, skal, skulum, skulda, skulds). Se
Vers 6
jah sniumjands atstáig jah andnam ina faginonds.
andnam, præt. 3.sg. af andniman ”
d g , g
d; g ”,
f4
æ k kl
d d
faginonds, m.nom.sg. af præs.ptc. til faginon ” æ gl d, æ lykk l g”,
f 2 æ k kl
P
dannelser findes i oe. fægnian, oht. fag nōn ”j l ;
f ” Ukl , h
d g å f ld h d d
dannet til subst. faheþs ”glæd ”, f
-stamme kun attesteret i gotisk. Videre etymologi er usikker.
222
f
ll ll
Vers 7
jah g íƕ d
allái birodidedun, qiþandans þatei du frawaúrhtis mans galáiþ in gard ussaljan.
gasaíƕandans, m.nom.pl. af præs.ptc. til gasaíƕan ” ”
birodidedun, præt. 3.pl. af birodjan ”kl g ; k
,
f . Lægger sig til allái.
l
ll g d ”,
f1
g kl
frawaúrhtis, m.gen.sg. af adj. frawaúrhts ” d” æ k øj g) Lægg
g l mans og er sammensat af:
1) præverbiet fra- (se ovenfor);
samt
2) waúrhts, egtl. præt.ptc. af waúrkjan ”
jd ; gø ; dfø , k ”,
f 1
g kl
d
bindevokalen -i- i præteritums- og participiumsstammen (waúrkjan, waúrhta, waúrhts). Fonologisk har vi at gøre med
/wurhts/ og /wurkjan), dvs. < germ. *wurkjan-, jvf. on. yrkja ”
jd ”;
wyrcan, oht. wurchen; af ie. *urĝ- -, dvs.
nultrin til roden *uerĝ- ”
jd ”, jvf. subst. ie. *uerĝ-om ” æ k,
jd ” > g ἔργον (jvf. fremmedord som ergonomi
og ergoterapeut), obret. guerg ” ff k ”… g d værk!
B yd g ” y d g, d”
lf d
,h
l frawaúrhts er præt.ptc.: frawaúrkjan
be yd ” k f ; l å
y d”
k
c
for-wyrht ” y d”, h fir-wirken ” y d , gå
y d” fl
mans, gen.sg. af manna ”
k ,
d”,
galáiþ, præt. 3.sg. af galeiþan ”gå, j ; k
perfektivisk variant af *leiþan ”gå, j ”
k l
l”,
f
d
d
/ -stamme. Se ovenfor. Lægger sig til gard.
f 1 æ k kl
inngaleiþands.
galeiþan, galáiþ, galiþum, galiþans),
ussaljan, f ”
,
l ;
æ gæ ”,
f1
g klasse. Sammensat af
1) præverbiet us- (se ovenfor);
samt
2) verbet saljan ”
,
l ;
æ gæ ”, kk l g d saljan ” ælg ”!
d ll k
l,d
som subst., jvf. f.eks. got. saliþwa ”k , gæ g
; ph ld d”,
sælþ ”høj æd ; l”, h selida ” l g, h ”, zi
selidon d ”hj ” g d
d k Sali-gastiz, on. salr, oe. salor, sæl, sele, oht. sal ” yg g;
, l” K d
uden for germ. kun i baltoslavisk, jvf. f.eks. oks. selitva ” l g”, l salà ”l d y”
Vers 8
standands þan Zakkaius qaþ du fráujin: sái, halbata áiginis meinis, fráuja, gadáilja unledáim, jah
jabái ƕis ƕa afholoda, fidurfalþ fragilda.
fráujin, d
sái,
g ff
j ” !”
j ”h
”,
k l
f
halbata, n.akk.sg. af adj. halbs ”h l ” æ k øj g), h
yd g ”h l d l , d h l ”;
d l
halfr,
oe. healf, oht. halb ”h l ”, d g
*halba-. Usikker etymologi.
U dd l
d l g k, ”h l d l ” d ”d h l ”) k ll øj
æ k,
h l
f d dj k
,
der kun kan bøjes stærkt og aldrig svagt. De andre er alls ” l, h l”, anþar ” d ”, fulls ”f ld”, ganohs ” k” g midjis
”
d
f”
áiginis, gen.sg. af áigin ” j d ;
”,
l -stamme. Egtl. gammelt substantiveret præt.ptc. (germ. *-ina- < ie. *enó-; variant af germ. *-ana- < ie. *-onó-) til det præterito-præsentiske verbum *aihan/*aigan ” j ,
dd , h ”, d
”d j d ”, d
p k få
g l d
yd g
-stammen áihts ” j d ” Af g
*aih- ~ *aig-,
223
jvf. også on. eiga (præs. 1./3.sg. á < germ. *aih; præs. 1.pl. eigum < germ. *aig-um), oe. āgan, oht. eigan ” j ,
dd ,
h ” Pæ pc g
*aigina- også i de øvrige germ. sprog, men her fungerende som adj. egen (ty. eigen). Også tistammen áihts har direkte kognater i de øvrige germ. sprog, f.eks. on. ætt, átt ”f l , c ”,
t ” j d ”, h
ē t ” j d ” Ud f g
f d d
dk
d kk h d
d
k, j f f k
ī t - ” j d ; gd ”,
skt. ī e, ī ṭe ” j ,
dd ”, d
l g
* e k- ” j ,
dd ”
Genitiven skal her forstås partitivt i forhold til halbata, d ”h l d l
f
j d ”
gadáilja, præs. 1.sg. af gadáiljan ”d l , d l d”,
f1
g kl
f
samt
2) verbet dailjan ”d l , d l d”, d
d
l dáils ”d l, p
”, f
-stamme. Af
germ. daili-, jvf. også som maskulin a-stamme on. deill, oe.
l, oht. teil ”d l” V
g
*dailian- ses også i
urnordisk præt. 3.pl. dalidun (= dailidun) ”d l ”,
deila, da. dele, oe.
lan, oht. teilan, ty. teilen. Uden sikker
etymologi, men måske lån fra slavisk, jvf. oks. ěls ”d l, p
”, ěl t ”d l ” Ud l-udvidelsen, der i slavisk kan
være participial, har vi skt. dáyate, gr. δαίομαι ”d l ” l
d, d
*deh2 - ”d l ”
unledáim, dat.pl. af adj. unleds (= unleþs) ”f g” æ k øj g) Og å
unledi ”f gd ”,
l stamme. Svarer til hhv. oe. un-l ”f g” g un-l u ” l d gh d” d g
- og ikke ia-stamme), sammensat af
1) præfikset un- ” -, ikke-” < g
*un-, jvf. også on. ú-, ó-, da. u-, oe. un-, eng. un-, oht. un-, ty. un- osv. Af ie.
*n-, såkaldt n privativum, der vel er nultrin af det ie. adv. *ne ” kk ”, g
g å f l gg
k a-, an-, gr. ἀ-, ἀν-,
lat. en-, in- m.fl.;
samt
2) *-leþs, der ikke eksisterer som selvstændigt ord på gotisk, men på de øvrige germ. sprog har vi on. láð, oe. l þ
”l d, j d ” < g
*lēþa-, og med langt o-trin har vi germ. *lōþa- > on. lóð ” d y
f l d g j d”, j f g å
da. jordlod. Videre etymologi er usikker.
ƕis, m.gen.sg. af inter./indef.pron. ƕas ”h
; g ” H
d
k
l
d
d f
p
G
k
d l g h A ” fp
/ f
g
g
g ”h å
d
d k
j k g
På
latin finder vi to akkusativer i denne konstruktion (si quid aliquem defraudavi), men på græsk finder vi netop de samme
forhold som i gotisk (εἴ τινός τι ἐσυκοφάντησα), h f
åf
d , d k
æ аl
g æ k k lk
afholoda, præt. 1.sg. af afholon ” fp
, f
g ”, verbum af 2. svage klasse (holon, holoda, holoþs). Sammensat af
1) præverbiet af- (se ovenfor);
samt
2) verbet holon ” g l ” l
Lg d
g
kf d
d ø g g
p g, f k
hól ”p l;
p ”, œla ”p l , l p ” j -verbum), oe. ōl ” g k l ”, ēlan ” g k , g l ”, h huolan ” d g ”
m.fl. Af ie. *keh1l- ”f h k ; d g ,
”, h
l f k g κηλέω ”f h k , f yll , ch
”, l caluor,
calv ō ” d g ,
” fl
fidurfalþ, n.akk.sg. af adj. fidurfalþs ”fi d
l ” æ k øj g)
f
1) numeralet fidur- ”f -”, k p
f
f fidwor ”f ”, < g
*fidur-, jvf. også on. fjǫgur ”f ” ),
fioþer-, fiæþer- ”f -”,
feoþor-, fyþer- ”f ” fl V d
f *kwet-ur- ~ *kwet-ur-, jvf. også skt. catúr-, gr. τετρα-,
lat. quadru- (lettere problematisk), lit. ketur- m.fl. Bemærk, at de germ. sprog har initialt f- i stedet for forventet *hw- <
ie. *kw-; det kan skyldes analogi fra ie. *penkwe > germ. *fimf ”f ”, h
d f selv må være analogisk fra det første;
samt
2) substantivet falþs ”-f ld, g g”,
k l -stamme. Se ovenfor under áinfalþ.
fragildа, præs. 1.sg. af fragildan ”
fraguldum, fraguldans). Sammensat af
1) præverbiet fra (se ovenfor);
l
l g , k
p
224
”,
f 3
æ k kl
fragildan, fragald,
samt
2) verbet *gildan, der ikke er attesteret uden for komposita på gotisk men til gengæld er på de øvrige germ. sprog:
osv. gialla ”
l ,
l l g ” < *gialþan < germ. *gelþan-), on. gjalda, oe. gieldan, gyldan, eng. yield (med
yd g ”yd , g , p d c ” d f
k dflyd l , j f l reddere vs. fr. rendre) oht. geltan m.fl. Hænger
selvfølgelig også sammen med ty. Geld og da. gæld… g f k k g å
d gilde. Videre etymologi uden for germansk
usikker.
Vers 9
qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah sa sunus Abrahamis
ist;
naseins,
g ”f l ”, f
-stamme, dannet som abstraktum til verbet nasjan ”f l , dd ” Se ovenfor.
sunus,
g ” ø ”,
k l
Abrahamis, gen.sg. af Abraham ”A
h
”,
l kp
Vers 10
qam áuk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans.
sunus mans, ”
k
ø ”, d
”M
k ø
”
fralusanans,
kk pl ”d f
”
g øj g = -stamme) af præt.ptc. til fraliusan ”
,
”,
f2
stærke klasse (fraliusan, fraláus, fralusum, fralusans). Svarer til oe. for-lēosan ”
”, h far-liosan m.fl.; af ty.
verlieren ”
,
” d p æ p c verloren kan man se, at der oprindelig har været grammatisk veksel i dette
verbum, dvs. germ. *liusan-, laus, luzum, luzana- (> *lozana-). Se endvidere ovenfor under láusei.
Vers 11
at gaháusjandam þan im þata, biáukands qaþ gajukon, bi þatei
suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan.
ƕ Iaírusalem was, jah þuhta im ei
gaháusjandam im, d pl ” d
d hø
”, d
l d ,
h
d ceret af præp. at ” d, æ ;
jvf. Lambdin s. 93. Bemærk også, at vi som forventet har absolut ablativ på latin og absolut genitiv på græsk.
biáukands, m.nom.sg. af præs.ptc. til biáukan ” lføj , lægg l”,
aíáuk, aíáukum, áukans). Se endvidere ovenfor under anaáukan.
f2
æk
g
d pl c
d kl
d”,
e (áukan,
gajukon, akk.sg. af gajuko ”l g l ”, f
-stamme. Dannet til grundformen gajuk ”p ”,
l -stamme, der i
sig selv er sammensat af
1) præverbiet ga- ”
-”
f );
samt
2) subst. juk ”åg”,
l -stamme, svarende til on. ok, da. åg, oe. geoc, eng. yoke, oht. joh, ty. Joch. Af ie. * ugom ”åg”,
g åf d
k yugám, gr. ζυγόν, lat. iugum, lit. ùngas (med n fra verbet), hitt. iuga- m.fl., og som er
dannet til den ie. rod * eug- ” d ”, d
l d
lp æ
* u-né-g-ti/* u-n-g-énti, jvf. skt. yunákti/yuñjánti,
lat. ungō. Også den da. betegnelse øg ”h , ækdy ” <
eykr < germ. *jaukiz < ie. * oug-i- ” ækdy ”) hø h l
225
g
Med lignende præfiks finder vi også skt. saṁ-yuj- ”f
æg k , g f ”, l con-jux ”æg fæll ” æll f
fl ,
g
”hø d
,
d
”
d
d g
f
,
k ”, g σύ-ζυγος, σύ-ζυξ ”f
d
kl g gajuk ”p ”, gajuko ”l g l ”
bi þatei, p æp f
d l ” dd
”, h f g
d
k j ”f d ”, j f d ved det at i samme funktion især på
sjællandsk og i det hele taget da. fordi at = for det at, hvor det er oprindelig n.dat.sg. af det dem.pron... og jvf. konj.
biþe ”f d ”, g l bi þe ” d d
” þe er oprindelig n.instr.sg. af det dem.pron.)
þuhta im, ”d y
”, g l ”d y
d ”; p æ 3 g f þugkjan ” y ,
d
”,
f1
g kl
;
og m.dat.pl. af pers.pron. i 3. person is (= ty. er). Bemærk, at præteritumsstammen germ. *þū -t- < *þunh-t-. Se
endvidere ovenfor under þugkeiþ im.
suns, d ”
k,
dd
;
”
f
skulda wesi, ” / ll æ p
d ;
/ ll æ kæ
l” ll l g D t faste udtryk skuld ist er som
dg gp k p
l g g yd ”d ø
g, d p
g”, j f l decet. Det kan imidlertid også bruges
p æd k
g yd d l
f ” k ll , æ kæ
l” ll l g d , jvf. Lambdin s. 68. Her er adj./ptc.
skulds kongruent med og bøjet efter sætningens subjekt þiudangardi, d ” g d f k
d , G d k g g
k ll /
kæ
l
l k dgj ”
skulda. f.nom.sg. (stærk bøjning) af præt.ptc. skulds til skulan ” k ll ,
(skulan, skal, skulum, skulda, skulds). Se endvidere ovenfor.
wesi, præt.konj. 3.sg. af wisan ” æ ”,
þiudangardi, nom.sg. ”k g
g ”, f
f5
æ k kl
d ; kyld ”, p æ
-præsentisk verbum
wisan, (ist), was, wesum, *wisans). Se ovenfor.
ō-stamme. Se ovenfor.
gaswikunþjan, f ”k dgø , p kl
”,
f1
g kl
Ud f k
k
g
d
d
g
æ d
f p
, d ” l k dgj ,
l p kl
”
f
1) præverbiet ga- ”
-”
f );
samt
2) verbet swikunþjan, der er dannet denominativt til adj. swikunþs ”k d ”; g l
å d f swi-, der er
kompositionsform af ie. *sue ” g”, g kunþs ”k d ”, g l p æ p c l d p æ
-præsentiske verbum kunnan
”k d ; k
”, j f g å
kunnr, kúþr, oe. cūþ, oht. chund; af ie. *ĝn 3-tó- til roden *ĝne 3- ”k d , d ”, j f g å
skt. jñāt -, gr. γνωτός, lat. nōtus (med -ō- analogisk efter g nōscō) m.fl.
Vers 12
qaþ þan: manna sums godakunds gaggida landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik.
sums,
g f dj ” g ,
ll
d ”
f
godakunds,
g f dj ”
l, f
, f g d læg ” æ k øj g); kalkerer gr. εὐ-γενής og er sammensat af
1) goda-, kompositions- og stammeform af adj. goþs ”g d”;
d l
góðr, da. god, oe. gō , eng. good, oht.
guot, ty. gut, dvs. germ. *gō a- m.fl.; muligvis af en ie. rod *ghedhl
)”
æ ,p
”, j f k
gadh- ”klæ
l”, l gũo as ”æ ;
l gh d” fl ;
samt
2) -kunds ”fød ; f … læg ”, d
æ
få ff k l f k
g k aírþakunds, himinakunds, gumakunds,
innakunds, ufarhiminakunds m.fl. Egtl. præt.ptc. til et i ger
k
d yd g ” fød ”, <
*ĝn 1-tó- ”fød ”, j f g å
kundr ” ø , læg
g”
d d
fd
d
V
-variant on. -kunnr ”fød ”) g
226
uden for de germ. sprog f.eks. skt. jāt - ”fød ”,
nedenfor under kindina.
zāta-, gr. -γνητος, lat. g nātus, gall. -gnātos m.fl. Se endvidere
gaggida, præt. 3.sg. af gaggan ”gå”, d l [g ŋg ]; p c pp
D h
attesterede form er et hapax (= kun attesteret denne ene gang) og er en svag præteritum med dentalsuffiks dannet
produktivt til gaggan som erstatning for den normale suppletive præteritumsform iddja… d j
h
uattesteret præteritumstamme got. *gaí-gagg-, jvf. præt. med *ē2 som erstatning for en oprindelig reduplikationsstavelse
i de øvrige germ. sprog. Se endvidere ovenfor.
landis, d ”l g
”, p d l g g
g f land, neutral a-stamme, < germ. *landa- ”l d”, j f g å dl ø
d k
ląt gotna ”k g
l d”,
land, oht. lant. Findes kun i germ., keltisk og baltoslavisk, dvs. nordvest-ie. *lendh”fl d l d, g”, j f f k
land ”å
l d k ”,
lann ”h d ” lå f k l k d f lande ” l , h d ”),
oprøj. lindan ”d l” kk g ), k ljadina ” k d , k ” fl
franiman,
f ” g ,
d g ”,
f4
þiudangardja, akk.sg. af þiudangardi, f
æ k kl
niman, nam, nemum, numans). Se ovenfor under andnemun
ō-stamme. Se ovenfor.
gawаndida sik), præt. 3.sg. af gawandjan sik ” d l g , d j g
k g; l
d ”,
f1
g
klasse. Grundverbet wandjan
yd ” d ”; < g
*wandjan- og findes også i on. venda, da. vende, oe. wendan,
oht. wenten. Er i sig selv kausativ til germ. *windan- (verbum af 3. stærke klasse, jvf. typen bindan), som vi finder i on.
vinda, da. vinde ((sig) omkring), oe. windan, eng. wind, oht. wintan ” ” g p æf g
g biwindan, oe. bewindan,
oht. biwintan ”p kk d,
kl , ø ” fl Af *uen ʰ- ”
kl , d j , fl ”, j f kt. vandhúra- ” g k ”
Vers 13
atháitands þan taíhun skalkans seinans atgaf im taíhun dáilos jah qaþ du im: káupoþ, unte ik qimau.
atháitands, m.nom.sg. af præs.ptc. til atháitan ”k ld h
ovenfor under haíháit.
l g”,
f1
æk
g
d pl c
d kl
taíhun, num. ” ”; < g
*tehun, jvf. også krimgot. thiine, on. tíu, da. ti, sv. tio, oe. tēon, eng. ten, oht. zehan, ty. zehn.
Videre af ie. * k (t), hvor t’
ød d g f , d dlyd d n kan bevares på germansk. Meget sikker
rekonstruktion med adskillige sikre kognater, f.eks. skt.
a, gr. δέκα, lat. decem. De fleste formoder, at ie. *k t
”h d d ” > k at , av. satəm (jvf. betegnelsen satem-sprog og fi. sata ”h d d ” lå f
k p g), g ἑκατόν, lat. centum (jvf. betegnelsen kentum-sprog), oir. cēt, lit.
tаs, got. hunda (n.pl.), oe. hund, oht. hunt) er dannet
som en tematisering af dette, hvis der i virkeligheden er tale om ie. * k t . Flere andre talordsdannelser på gotisk har
taíhun < germ. *tehun som udgangspunkt, f.eks. *tigus ” ” k
pl ),
-stamme med anderledes Vernervariant, og -tehund ”- ”, d flg B H k
æ
ddh l taíhun, d
”
h
d
gø ”, < p d -ie.
* k t-o-. Der findes adskillige andre forklaringer på -tehund, jvf. Minikompendiet.
skalkans, akk.pl. af skalks ” j
”,
atgaf, præt. 3.sg. af atgiban ”g
under usgibiþ.
Bemærk, at Lam d gl
d
d
yd g f d ,
,
dáilos, akk.pl. af daila ”
k l
-stamme. Se ovenfor under skalkinon.
d g ”,
d
d
l g ”g , g
ø )”, f
f5
” pg
l,
æ k kl
, fæ g l ”, h lk
d g ”, j f gl
giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor
åd
kk
h f k K
ō-stamme: Til samme rod som dáils ”d l”
227
f k ,
”h g
f
h
,ü
d
gl
g
gadáilja.
”
káupoþ, ipv. 2.pl. (kunne formelt set også være indikativ eller konjunktiv, men imperativ giver bedst mening her) af
káupon ”h dl ”,
f2
g kl
káupon, káupoda, káupoþs); < germ. *kaupōn- ”kø ; ælg ; h dl , gø
f
g”
g å l gg
lg df
kaupa, da. købe, oe. cēap an (jvf. også eng. cheap ” ll g”), h koufon, ty.
kaufen. Eksisterer også som jan-verbum med omtrent samme betydning: germ. *kaupjan- > oe. cīepan, oht. koufen.
Lånt ind i germansk fra lat. caupō ”
d d h d l
d” g caupōnār ” g , p
”
unte, k j ”f d , d , f
;
d l; ”, h
qimáu, præs.konj. 1.sg. af qiman ”k
”,
l g
yd
f4
æ k kl
g
” d l”
f
Vers 14
iþ baúrgjans is fijáidedun ina jah insandidedun áiru afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon
ufar unsis.
baúrgjans, akk.pl. af baúrgja ” g , d ygg ”,
k l
-stamme; dannet til baúrgs ” y;
g”, f
t
rodnomen. Se endvidere nedenfor under baúrgim H
d g k yd l g , j fl d g ,
l gg
l
g df
, yd ”
h
d y
gø ”, l g
g å k ll f
d
-/ -afledning.
is, m.gen.sg. af pers.pron. i 3. person is ”h ”
fijáidedun, præt. 3.pl. af fijan ”h d ”,
f3
g kl
fijan, fijáida, fijáiþs). Se ovenfor under fijáiþ.
insandidedun, præt. 3.pl. af insandjan ” d ,
d f d”,
f1
g kl
f
1) præverbiet in- (se ovenfor);
samt
2) verbet sandjan ” d ”;
d l
senda, da. sende, oe. sendan, eng. send, oht. senten; af ie. *sent- ”
d;
d g ”, j f g å
hant- ” k
”, l sent ō ” pf
,f
”, l s st ” d ” fl.
d
áiru, akk.sg. af áirus ” d l g
d d,
d lg d
g ”
dæ
g l aggilus), maskulin u-stamme;
svarende til on. árr (pl.: ærir eller árar), oe. ār, os. ēr (pl.), dvs. < germ. *air-. Uklart forhold til det lange germ. *ē i
oe. ren e, os. ārun , oht. ārunt ... og for den sags skyld også til det korte germ. *e i on. erendi, ørendi, da. ærinde,
mht. arande, erende. Også uklar videre etymologi, men måske et slags vandreord beslægtet med lat. arrenda ”c
”, p arrendar, rum. arîndéz ” dl j ; f p g ”, j f g å d
k lå
d arrendator ”f p g ”
afar, p æp ” f ”;
d l
afar-, avar- ” g ”, h
,
”g ” D
(t)ero- til præp./adv. af ”f ”, j f g å d efter på de forskellige germ. sprog.
dk
ff k
*-
wileima, præs. 1.pl. af wiljan ” ll ; ø k ”, i princippet verbum af 1. svage klasse, men med uregelmæssige præsens
indikativ-former (= ie. atematisk optativ med mærket *-ih1- = germ. præteritum konjunktiv/optativ med mærket *-ī-,
dvs. got. <ei>) og uden bindevokal i præteritums-stammen (wiljan, wilda, *wilþs). Se endvdere ovenfor under wilja.
þiudanon, f ” h k ,
g ,
æ k g ”,
f2
g kl
stamme. Se endvidere ovenfor under þái þiudo, þiudangardi og þiudinassus.
D
l þiudans ”k g ”,
Vers 15
jah warþ, biþe atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haíháit wopjan du sis þans
skalkans þáimei atgaf þata silubr, ei gakunnáidedi ƕa ƕarjizuh gawaúrhtedi.
228
k l
-
jah warþ, ” g d
k
,
biþe, k j ” å , d , å
”
;f d”
f
atwandida (sik), præt. 3.sg. af atwandjan (sik) ”
H
l g
d ”,
d l kk d
f1
p
g kl
l
yd
f
d
g
gawandida (sik).
aftra, d ” l g ; g ” Eg l
g aftr-) som efter, dvs. kontrastsuffiksdannelse til af, jvf. ovenfor.
Her er der blot tilføjet en endelse/markør -a, der næppe < ie. *-ō /-ā (dvs. ablativ) som foreslået af bl.a. Lehmann,
men som nok snarere < germ. *-ē < ie. -eh1 (dvs. instrumentalis), jvf. Boutkan 1995.
wopjan,
f ” å ; g l ”,
f1
g kl
f
d
ubuhwopida.
þáimei, m.dat.pl. af rel.pron. sa-ei ”
” Korrelatet er þans skalkans, hvorfor det rel.pron. står i maskulinum pluralis,
og dativ skyldes, at det fungerer som indirekte objekt for atgaf ”h g , h h d g ”
silubr, akk.sg. af silubr ” øl ”,
l -stamme (dvs. gen.sg. silubr-is etc.); < germ. *sil(u)bra-, jvf. også krimgot.
siluir, on. silfr, oe. siolufr, siolfor, eng. silver, oht. sil(a)bar, ty. Silber. Helt klart et kulturord/vandreord, jvf. lignende
dannelser i lit. s ābras, oks. sĭrebro. Muligvis oprinder begge former fra baskisk zillar, zidar ” øl ”; d h
foreslået akkadisk (eller ursemittisk?) arpu ” øl ”
gakunnáidedi, præt.konj. 3.sg. af gakunnan ”
, g g ; f , få
d ; læ ”,
(gakunnan, gakunnáida, gakunnáiþs). Se ovenfor under gakunnáiþ samt evt. under frakann.
f3
g kl
ƕarjizuh, m.nom.sg. af det indef.pron. ƕarjizuh ”h
æ, h ”
f
1) pronominet ƕarjis ”h
, h lk ”, d flg
gl f k
f d ƕar ”h ” + *jis ”h , d
w
”, j f l
lp
kurs ”
” < *k ur jis). Elementet *jis er i så fald = ie. rel.pron. * os ”
” > k yas, gr. ὅς.
Det eneste, der er sikkert, er imidlertid, at den interrogative stamme ie. *kwe- ~ *kwo- ~ *kwi- ~ *kwu- er involveret;
samt
2) konj. -uh ” g”
f ) Og å l -que, der har samme ie. kilde som got. -uh, bruges ofte til at danne
indefinitte pronominer med, f.eks. lat. quisque, quicumque m.fl.
gawaúrhtedi, præt.konj. 3.sg. af gawaúrkjan ”l , p d c ; f dk
”,
um af 1. svage klasse men uden
bindevokalen -i- i præteritums- og participiumsstammen (waúrkjan, waúrhta, waúrhts). Se ovenfor under frawaúrhtis.
H kl p f k
p k ”… h d h
æ h p d c / f dk
”
Vers 16
qam þan sa frumista qiþands: fráuja, skatts þeins gawaúrhta taíhun skattans.
frumista, m.nom.sg. (svag bøjning = bestemt/definit) af frumists ”fø ”; p l
dd g
p l
ff k *ista- < ie. *- s-t - dannet til komparativen fruma ”f g , fø , fø ” l d
g øj g, d
-stamme), der faktisk
selv oprindelig er en superlativ med det ie. superlativsuffiks *- o-, dvs. germ. *fruman- < ie. *pr - o-(n)-.
Roden er den samme ie. *per(H)-, *pro(H)- ”fø , f
, fø
”,
g åf d
fram, fráuja, faúra m.fl.
Vers 17
jah qaþ du imma: waíla, goda skalk, unte in leitilamma wast triggws, sijáis waldufni habands ufar
taíhun baúrgim.
waíla, d ”g d ”;
d l
vel, val, da. vel, oe. wel, wēl, eng. well, oht. wel(a), wol(a), ty. wohl m.fl.
Formodentlig til samme rod som i germ. *wiljan-/*waljan- ” ll ; ø k ”
f
d wilja.
229
Da der aldrig har været en diftong i denne rod, må vi formode, at <ai> her står for <aí> [ɛ] (dvs. brydning af i) og
ikke for <ái> [ai]. Man ville dog ikke forvente brydning foran l; måske er der tale om særlige betoningsforhold i et
åd ”fyld d”?
goda skalk, k g ”g d j
” B æ k,
dj k
k
æ
l d
g å h goda) anvendes med
den svage bøjning, dvs. n-stammeform hvor man ikke formelt kan se forskel på nom.sg. og vok.sg. Noget lignende
finder vi faktisk på dansk: du gode Gud, søde ven, kære NN, osv. (ikke *du god Gud, *sød ven, *kær NN). At vi her har
vokativ og ikke nominativ, ser vi ved, at skalk ” j
” kl
k g pl gf
en er skalks ” j
”,
k l stamme) ... og så ser vi det selvfølgelig også ud fra konteksten.
wast, præt. 2.sg. af wisan ” æ ”,
f5
æ k kl
d
ppl
f
pæ
f
triggws, m.nom.sg. af adj. triggws ” yg; pål d l g, ”; < g
*trewwa-, dvs. med gemineret *-ww-, der undergår
Verschärfung i gotisk/østgermansk (got. triggws) og i oldnordisk/nordgermansk (on. tryggr, da. tryg), men som ikke har
nogen verschärfet klusil i vestgermansk, f.eks. oe. trēow, ty. treu. Tilsyneladende af ie. * reu -o- men ingen sikre
kognater uden for germansk... med mindre man følger IEW 231 og sætter det sammen med ie. *der-u- ~ * reu- ” æ”
Laryngalen sikres dels af geminationen/Verschärfungen (ie. *-uH- > germ. *-ww- ligesom ie. *- H- > germ. *-jj-), dels
af nultrinsformen germ. *trū- (< ie. *druH-) i f.eks. got. trauan [trɔ ] ” på, l på”,
trú ” ”
), trúa ” ”
(v.) m.fl.
B æ k, <gg> h kk k l d l
[ŋg],
ll
l, j f f k drigkan, gaggan, siggwan etc.),
men som et langt g [g:]. Denne særlige udtale finder vi i fire ord/rødder, der alle har ggw fra Verschärfung: bliggwan
” lå”; glaggwo, glaggwuba, glaggwaba ”p æc ” d ); skuggwa ” p jl”;
g å triggws ” yg, pål d l g”
sijáis, præs.konj. 2.sg. af wisan ” æ ”,
f5
æ k kl
d
ppl
f
pæ
f
waldufni,
g ” g,
”,
l -stamme. Dannet med suffikset -ufni (-ufnja-) til waldan ” y ” f
det at styre en husholdning: got. waldan garda ” y
h h ld g” g garda-waldands ”p
f l ”,
k l
nd-stamme), verbum af 3. stærke og reduplicerede klasse (waldan, *waíwald, *waíwaldum, *waldans); svarende til on.
valda (med svagt præteritum olla < germ. *wul-þōN), oe. wealdan, oht. waltan og som subst. on. vald ” g , k
l”,
da. vold, oe. ge-weald, oht. gi-walt. Lånt fra germ. ind i fi. valta, est. vald ” g ” Af *ual-(?) (med rodudvidelse på
*dh), som vi også finder i lat. valeō ”
æ k”, lit. valdýti ” g ”, k vlasti ” g ” fl
Suffikset -ubni har en variant -ufni og må være germ. *-ubnja- ~ *-ufnja- med Vernersk veksel. Nok af ie. *- n- (hvor *- n- = nultrin af den almindelige afledningsendelse *-men-) > germ. *-umn-ja- > *ub/fn-ja-.
baúrgim, dat.pl. af baúrgs, feminint rodnomen; < germ. *burhs, stamme *burg-. Bevaret som rodnomen, hvilket ellers
er sjældent i germansk; de fleste er femininer. De er påvirket af i-stammerne, således i akk.sg. baúrg, hvor man ville
forvente **báurgu (< *ie. *- ) og i gen. og dat.pl. (som her!). Fra et ie. synspunkt forventes en almindelig tematisk
stamme, jvf. lat. burgus ” g å ” N l
f *bʰerĝʰ- ”høj”, h
f g å k l *brig- som i gudenavnet Brigantia =
oir. Brigid, skt. b ant-, av. bǝrǝzant- ”høj” = f lk
Burgunderne og stednavnet Born-holm, (1200-t.
Burgundaholmr. Af fuldtrinnet kommer ordet bjerg.
Adskillige forskere har tidligere spekuleret i lån fra ikke-ie. sprog for både germ. *burg-, lat. burgus og gr. πύργος
” g å ; fæ
g,
g”, f k
æ k burgana ”p l d , fæ
g” Og å l g d
d
d
ll ø l g p g
syrisk burgā ” å ”,
æ k burgin, burgon m.fl.
Vers 18
jah qam anþar qiþands: fráuja, skatts þeins gawaúrhta fimf skattans.
fimf,
”f ”;
d l k g fyuf (= fymf) on. fimm, da. fem, oe. fīf, eng. five, oht. fimf, finf, fynf, ty. fünf. Af
ie. *penkwe, jvf. også skt. páñca, gr. πέντε, gr.æol. πέμπε, lat. quīnque, osk. umbr. pompe, gall. pempe-, lit. penkì m.fl.
230
Man ville forvente germ. **finhw, men det formodes, at det andet f må være analogisk fra det første. Den modsatte
analogi er sket i latin, hvor det første qu (< ie. *kw) er analogisk fra det første.
Vers 19
qaþ þan jah du þamma: jah þu sijáis ufaro fimf baúrgim.
Parallel med vers 17, idet waldufni habands er underforstået her.
Vers 20
jah sums qam qiþands: fráuja, sái, sa skatts þeins þanei habáida galagidana in fanin;
sa skatts þeins, k l
k læ
”h
)d
ø ”
skatts,
g ”p g , ø ”,
k l
-stamme; < germ. *skatta-, jvf. også on. skattr ” k , fg f ”, d skat, oe.
sceatt ” k , fg f ; p g , l ll ø ; gd ”, h skaz ”d
, ø ; gd ” D
h l å ly , -tter
sekundært, for dette ville give germ. *-ss-. Muligvis er der tale om Kluges lov (prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-; således i
hvert fald Guus Kroonen) eller også germ. *-tw- > -tt-. Under alle omstændigheder uklar etymologi.
þanei, m.akk.sg. af rel.pron. sa-ei ”
” K
l
sa skatts þeins, hvorfor det rel.pron. står i maskulinum
singularis, og akkusativ skyldes, at det fungerer som objekt for habáida ”j g h d ”
galagidana,
kk g ”l g ” f p æ p c l galagjan, pefektiv variant af lagjan ”lægg ”,
f1
g kl
(lagjan, lagida, lagiþs). Se ovenfor under galagiþ.
Dette participium korrelerer med þana (som også er m.akk.sg.) og fungerer formelt som objektsprædikat for
habáida, d ”…
j g h h f /h d l g = l gg d ?)
klæd ” Ell k l d
gy d d
perifrastisk perfektum (hjælpeverbum have + hovedverbum i præt.ptc.) à la da. har lagt, eng. have laid, ty. habe
gelegt…?
fanin, dat.sg. af fana ”klæd , kl d”,
k l
-stamme; svarende til on. -fani ”f
, fl g”, d fane, oe. -fana m.fl.
Vers 21
ohta mis áuk þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides jah sneiþis þatei ni saísost.
ohta (mis), præt. 1.sg. af ogan (sis) ”f yg ”, p æ
-præsentisk verbum (ogan, *og, *ogum, ohta, *ohts). Kun
attesteret i ganske få former; en af de interessante former er got. ni ogs þus ”f yg j”, d f d fl
es for at være
h
af en ie. konjunktiv (ikke optativ!) *h2e-h2g -es, dvs. i så fald eneste eksempel på en ie. konjunktiv i et germansk sprog.
Også refleksivt (dvs. med mig, dig, sig) i on. óast ” æ
g ” -st < -sk < -sik). Nominaldannelser finder vi bl.a. i got.
agis ”f yg ”,
l -stamme (gen.sg.: agis-is) og oe. ōga ”f yg ” V d
f *h2e(H)gh-, jvf. også gr. ἂχνυμαι,
ἄχομαι ” æ k d f d , ø g ”,
ad-āgor ”f yg ” fl
hardus,
g ”hå d; æ k” æ k øj g, -stammeadj.); svarende til on. harðr, da. hård, oe. heard, eng. hard,
oht. ty. hart m.fl. Velsagtens af en ie. tu-stamme *kar-tu- til roden ie. *kar-(?), jvf. også skt. karkara- ”hå d, å”,
gr.hesych. κάρκαροι ”τραχείς”, l cancer ”k æf ” < *karker via fjerndissimilation) m.fl.
is, præs. 2.sg. af wisan ” æ ”,
f5
specifikke form < ie. *h1esi < **h1es-si.
lagides, præt. 2.sg. af lagjan ”lægg ”,
æ k kl
f1
d
g kl
231
ppl
f
pæ
f
D
lagjan, lagida, lagiþs). Se ovenfor under galagiþ.
sneiþis, præs. 2.sg. af sneiþan ” kæ , hø ”,
f 1 æ k kl
sneiþan, snáiþ, sniþum, sniþans); svarende til
on. sníða, oe. snīþan, oht. snī an. Hertil velsagtens også snitte (lånt fra ty. schnitten) med gemineret -tt-, som her måske
kan forklares via Kluges lov (prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-). Usikker etymologi.
saísost, præt. 2.sg. af saian [sɛ ] ” å”,
saian, saíso, saísoum, saians);
svarende til on. sá (præt. sera < germ. *se-zō!) da. så, oe. sāwan, oht. sā w en, sā en. Videre til ie. *seh1 - ” å”, d
germ. *sējan-, jvf. også lit. set ” å”, k sět ” å”, l sē en ” æd f ø” fl
Endelsen -st i stedet for det forventede -t (< ie. perf. 2.sg. *-th2e, jvf. skt. -tha, gr. -θα) stammer fra verber, hvis
stamme ender på en dental klusil, f.eks. germ. *wait-t ”d
d” > *waiss  germ. *wais-t. Endelsen hører derfor ikke
oprindeligt hjemme i dette verbum.
232
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v. 1-21
Onsdag den 9. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 14. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Fotografierne på de følgende fem sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus





Ms. 123 v.
Ms. 124 r.
Ms. 124 v.
Ms. 125 r.
Ms. 125 v.
Lukas I, v. 77 - II, v. 4
Lukas II, v. 4-9
Lukas II, v. 9-15
Lukas II, v. 15-20
Lukas II, v. 20-25
233
234
235
236
237
238
1 Warþ þan in dagans jainans, urrann gagrefts fram kaisara Agustau, gameljan allana midjungard. 2
soh gilstrameleins frumista warþ at [wisandin kindina Swriais] raginondin Saurim Kwreinaiau. 3
Jah iddjedun alla ,
ld w
,ƕ jz h
ai baurg. 4 Urrann þan jah Iosef us Galeilaia,
us baurg Nazaraiþ, in Iudaian, in baurg Daweidis sei haitada Beþlahaim, duþe ei was us garda
fadreinais Daweidis, 5 anameljan miþ Mariin sei in fragiftim was imma qeins, wisandein inkilþon. 6
Warþ þan, miþþanei þo wesun jainar, usfullnodedun dagos du bairan izai. 7 jah gabar sunu seinana
þana frumabaur jah biwand ina jah galagida ina in uzetin, unte ni was im rumis in stada þamma. 8
jah hairdjos wesun in þamma samin landa, þai ƕ k d
j hw d
w hw
h f
hairdai seinai. 9 iþ aggilus fraujins anaqam ins jah wulþus fraujins biskain ins, jah ohtedun agisa
kl
10 j h q þ d
gg l ”
g þ,
i, spillo izwis faheid mikila, sei wairþiþ
allai managein, 11 þatei gabaurans ist izwis himma daga nasjands, saei ist Xristus frauja, in baurg
Daweidis. 12 jah þata izwis ta k
g d
w d j hg l gd
z ” 13 J h
k w þ
miþ þamma aggila
g h j h
k d h zj d
g þj hqþ d
14 “w lþ
hauhistjam guda jah ana airþai gawai þ
g d w lj !” 15 J h w þ, þ g l þ n fairra
im in himin þai aggiljus, jah þai mans þai hai dj q þ d
“þ irhgaggaima ju und
Beþlahaim jah saiƕaima waurd þata waurþano, þatei frauja gakannida unsis. 16 Jah qemun
sniumjandans jah bigetun Marian jah Iosef jah þata barn ligando in uzetin. 17 Gasaiƕandans þan
gakannidedun bi þata waurd þatei rodiþ was du im bi þata barn. 18 Jah allai þai gahausjandans
sildaleikidedun bi þo rodidona fram þaim hairdjam du im. 19 Iþ Maria alla gafastaida þo waurda,
þagkjandei in hairtein seinamma. 20 Jah gawandidedun sik þai hairdjos mikiljandans jah hazjandans
guþ in allaize þizeei gaha d d j h g ƕ
w w
dþw d
21 J h þ
f l d d
dagos ahtau du bimaitan ina, jah haitan was namo is Iesus, þata qiþano fram aggilau, faurþizei
ganumans wesi in wamba.
Græsk tekst
1
Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου
ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. 2αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς
Συρίας Κυρηνίου. 3καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. 4Ἀνέβη δὲ
καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ εἰς τὴν Ἰουδαίαν εἰς πόλιν Δαυὶδ ἥτις καλεῖται
Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, 5ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ
ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ. 6ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι αὐτοὺς ἐκεῖ ἐπλήσθησαν αἱ ἡμέραι τοῦ
τεκεῖν αὐτήν, 7καὶ ἔτεκεν τὸν υἱὸν αὐτῆς τὸν πρωτότοκον: καὶ ἐσπαργάνωσεν αὐτὸν καὶ ἀνέκλινεν
αὐτὸν ἐν φάτνῃ, διότι οὐκ ἦν αὐτοῖς τόπος ἐν τῷ καταλύματι. 8Καὶ ποιμένες ἦσαν ἐν τῇ χώρᾳ τῇ
αὐτῇ ἀγραυλοῦντες καὶ φυλάσσοντες φυλακὰς τῆς νυκτὸς ἐπὶ τὴν ποίμνην αὐτῶν. 9καὶ ἄγγελος
κυρίου ἐπέστη αὐτοῖς καὶ δόξα κυρίου περιέλαμψεν αὐτούς, καὶ ἐφοβήθησαν φόβον μέγαν. 10καὶ
εἶπεν αὐτοῖς ὁ ἄγγελος, Μὴ φοβεῖσθε, ἰδοὺ γὰρ εὐαγγελίζομαι ὑμῖν χαρὰν μεγάλην ἥτις ἔσται παντὶ
τῷ λαῷ, 11ὅτι ἐτέχθη ὑμῖν σήμερον σωτὴρ ὅς ἐστιν Χριστὸς κύριος ἐν πόλει Δαυίδ: 12καὶ τοῦτο ὑμῖν
τὸ σημεῖον, εὑρήσετε βρέφος ἐσπαργανωμένον καὶ κείμενον ἐν φάτνῃ. 13καὶ ἐξαίφνης ἐγένετο σὺν
τῷ ἀγγέλῳ πλῆθος στρατιᾶς οὐρανίου αἰνούντων τὸν θεὸν καὶ λεγόντων, 14Δόξα ἐν ὑψίστοις θεῷ
καὶ ἐπὶ γῆς εἰρήνη ἐν ἀνθρώποις εὐδοκίας. 15Καὶ ἐγένετο ὡς ἀπῆλθον ἀπ' αὐτῶν εἰς τὸν οὐρανὸν οἱ
ἄγγελοι, οἱ ποιμένες ἐλάλουν πρὸς ἀλλήλους, Διέλθωμεν δὴ ἕως Βηθλέεμ καὶ ἴδωμεν τὸ ῥῆμα
239
τοῦτο τὸ γεγονὸς ὃ ὁ κύριος ἐγνώρισεν ἡμῖν. 16καὶ ἦλθαν σπεύσαντες καὶ ἀνεῦραν τήν τε Μαριὰμ
καὶ τὸν Ἰωσὴφ καὶ τὸ βρέφος κείμενον ἐν τῇ φάτνῃ: 17ἰδόντες δὲ ἐγνώρισαν περὶ τοῦ ῥήματος τοῦ
λαληθέντος αὐτοῖς περὶ τοῦ παιδίου τούτου. 18καὶ πάντες οἱ ἀκούσαντες ἐθαύμασαν περὶ τῶν
λαληθέντων ὑπὸ τῶν ποιμένων πρὸς αὐτούς: 19ἡ δὲ Μαριὰμ πάντα συνετήρει τὰ ῥήματα ταῦτα
συμβάλλουσα ἐν τῇ καρδίᾳ αὐτῆς. 20καὶ ὑπέστρεψαν οἱ ποιμένες δοξάζοντες καὶ αἰνοῦντες τὸν θεὸν
ἐπὶ πᾶσιν οἷς ἤκουσαν καὶ εἶδον καθὼς ἐλαλήθη πρὸς αὐτούς. 21Καὶ ὅτε ἐπλήσθησαν ἡμέραι ὀκτὼ
τοῦ περιτεμεῖν αὐτόν, καὶ ἐκλήθη τὸ ὄνομα αὐτοῦ Ἰησοῦς, τὸ κληθὲν ὑπὸ τοῦ ἀγγέλου πρὸ τοῦ
συλλημφθῆναι αὐτὸν ἐν τῇ κοιλίᾳ.
Latinsk tekst
1 Factum est autem in diebus illis, exiit edictum a Cæsare Augusto ut describeretur universus orbis.
2 Hæc descriptio prima facta est a præside Syriæ Cyrino: 3 et ibant omnes ut profiterentur singuli in
suam civitatem. 4 Ascendit autem et Joseph a Galilæa de civitate Nazareth in Judæam, in civitatem
David, quæ vocatur Bethlehem: eo quod esset de domo et familia David, 5 ut profiteretur cum
Maria desponsata sibi uxore prægnante. 6 Factum est autem, cum essent ibi, impleti sunt dies ut
pareret. 7 Et peperit filium suum primogenitum, et pannis eum involvit, et reclinavit eum in
præsepio: quia non erat eis locus in diversorio. 8 Et pastores erant in regione eadem vigilantes, et
custodientes vigilias noctis super gregem suum. 9 Et ecce angelus Domini stetit juxta illos, et
claritas Dei circumfulsit illos, et timuerunt timore magno. 10 Et dixit illis angelus: Nolite timere:
ecce enim evangelizo vobis gaudium magnum, quod erit omni populo: 11 quia natus est vobis hodie
Salvator, qui est Christus Dominus, in civitate David. 12 Et hoc vobis signum: invenietis infantem
pannis involutum, et positum in præsepio. 13 Et subito facta est cum angelo multitudo militiæ
cælestis laudantium Deum, et dicentium: 14 [Gloria in altissimis Deo, et in terra pax hominibus
bonæ voluntatis.] 15 Et factum est, ut discesserunt ab eis angeli in cælum: pastores loquebantur ad
invicem: Transeamus usque Bethlehem, et videamus hoc verbum, quod factum est, quod Dominus
ostendit nobis. 16 Et venerunt festinantes: et invenerunt Mariam, et Joseph, et infantem positum in
præsepio. 17 Videntes autem cognoverunt de verbo, quod dictum erat illis de puero hoc. 18 Et
omnes qui audierunt, mirati sunt: et de his quæ dicta erant a pastoribus ad ipsos. 19 Maria autem
conservabat omnia verba hæc, conferens in corde suo. 20 Et reversi sunt pastores glorificantes et
laudantes Deum in omnibus quæ audierant et viderant, sicut dictum est ad illos. 21 Et postquam
consummati sunt dies octo, ut circumcideretur puer, vocatum est nomen ejus Jesus, quod vocatum
est ab angelo priusquam in utero conciperetur.
Dansk tekst
1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele
verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen
for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa,
til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive
sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun
skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for
der var ikke plads til dem i herberget. 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og
holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om
240
dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer
en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er
Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en
krybbe.« 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og
sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! 15 Og da
englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå
ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« 16 De skyndte sig derhen
og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. 17 Da de havde set det, fortalte de,
hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, 18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad
hyrderne fortalte dem; 19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. 20 Så
vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det
var blevet sagt til dem. 21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som
han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Vers 1
Warþ þan in dagans jáinans, urrann gagrefts fram káisara Agustáu, gameljan allana midjungard.
warþ, ” k
; l ”, p æ 3 g f waírþan. Se ovenfor.
dagans, akk.pl. af dags ”d g”,
k l -stamme; < germ. *dagaz, hvoraf også urnordisk dagaR, on. dagr, oe. dæg, ty.
Tag. Burde egtl. være *dagwaz; svarer til lit. dãgas ”
”, k ā g a- ”h d ”, áhar, áha- ”d g” < * ʰegʷʰ-,
* ʰogʷʰ-o-s ”d
æ d d ”, h
f g å l foveō ” æ d ”, febris ”f
” V l
f ld
f
fd
d, d
l gg
g d f ”j d”,
* ʰĝʰṓm (hitt. tekan, tokh. tkaṃ) > sen ie. regelmæssigt * ĝʰ ṓm (skt. k ā , gr. χϑῶν, lat.
humus, men også e-vokalisme i oks. zemlja, lit. ž
), h
f d
d
df ”
d;
k ” g guma
”
d”, d (brud)gom, lit. ž ogùs ”
d”, l
o ō ”
k ”, ū ānus ”
k l g”, kh B au o
”
k ”) B æ k l
æ d g g g k es ” d g”
gå
f
d gistradagis.
jáinans, m.akk.pl. af dem.pron. jáins ”d d , h ” P
lf
d l y jener, on. (h)enn, (h)inn (med h
fra samme pronomen som got. himma), da. hin; < ie. * )eno- med o-trin i oldkirkeslavisk on ”h ”
urrann, præt. 3.sg. af urrinnan ” dgå, dlø ; å p”,
usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) + rinnan (se garunsim ovenfor).
gagrefts,
g ”d k ; f
d g”, f
med greve
yd g ” h ld ” d lå
dissimileret af ældre *ga-gr-).
f3
æ k kl
f
l
us- (se
-stamme. Kun belagt i gotisk og af uklar oprindelse. Måske beslægtet
f
grēve, svarende til oht. grāf o, også grābo. Oe. gerēfa er måske
káisara, dat.sg. af káisar ”k j ”,
k l
-stamme. Tidligt lån i germansk fra latin caesar, titel opkaldt efter Gajus
Julius Caesar. Den slaviske kejsertitel zar (oks. cesarĭ, russ. car’) er lånt fra germansk. Bemærk, at nominer, hvis
stamme ender på -ar, ikke har -s i nom.sg.
Agustáu, dat.sg. af det latinske proprium Agustus ”A g
”,
k l
-stamme.
gameljan, f ” d k
, k
p”,
f1
g kl
P f k
d
dpæ
ga- og denominativ
til subst. mel ” k f ”,
l -stamme (i pl. mela ” k f g ”) < g
* ēla- ” g ; pl ”, h
f gå
mál ”d ”,
da. mål. Beslægtet med verbet male < germ. *malōn-, *malēn-; ligesom gr. μέλας ” ” j f f
d d melanin)
og skt. mála- ”
” < *mel(H) ” ø kf
”
241
allana, m.akk.sg. af adj. alls ” l, h l”
l d æ k øj
g)
f
d
allata.
midjungard, akk.sg. af midjungards ” d ; l d
k d ”,
k l
-stamme. Svarer til on. miðgarðr ” dgå d,
k
d ”,
middangeard, oht. mittilgart(o) m.fl. og dermed en fælles germansk dannelse, om end med
lidt forskellig stammedannelse. Sammensat af
1) enten et subst. *midjuma ” d ” ll
dj ” d
”, gg fl d f g
*midja- ” d ” <
* e ʰ osvarende til lat. medius ” d -”, g μεσ σ ός ” d
” (jvf. Meso-potamien ”l d
ll fl d
”), k madhyá” d -”, l
as ” k ” < ”g æ ”, j f k
ež ”g æ ”);
samt
2) gards ”h , hj ; gå d”,
k l -stamme; < germ. *gard-i-, men nordisk og vestgermansk viser både en nstamme *gard-an- (ty. Garten, eng. garden ”h ”, g garda ”k ægf ld”) g
k *gard-a- (on. garðr ”gå d”,
da. gård, oe. geard ”gå d; dh g g; hæk” > g yard ”gå d”),
f
*ĝʰor-tó- (lat. hortus ”h ”) ll *ĝʰorʰo-, som måske egtl. er *ĝʰor -to- (oks. gra ” y,
g”, k gr - ”h ” – sidstnævnte med nultrin), men i begge
tilfælde til ie. *ĝʰer- ”
l ,
k
,
g ”
Vers 2
soh gilstrameleins frumista warþ at [wisandin kindina Swriáis] raginondin Saúrim Kwreinaiáu.
soh, sammentrækning af so, f.nom.sg. af det dem.pron. sa ”d , h ” + k j k
forventet på sætningens anden plads. Se ovenfor.
uh ” g”;
d
æ
gilstrameleins,
g ” dk
g”, f
ī -stamme. Sammensat af
1) gilstr ” k ,
”,
l -stamme; < germ. *gel-stra-, jvf. oht. gelstar ” ff
d); ld, k ”, fl d g f
samme rod som gild ” k ”,
l -stamme, < germ. *gel-da- ”gæld”;
ld
l *gʰel -tro”
l g dd l” ll d
d + d p d k
g
k
ff k -stra-. Roden svarer til oks. žlě ǫ ” ød ,
l ”
d d
f
d frag l а;
samt
2) -meleins ” k
g”, f
-stamme; < germ. * ēl-īn - og er verbalabstraktum til -meljan (som i gameljan og
anameljan). Se ovenfor. Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som
blandet i- g ō-stamme: nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
frumista, f.nom.sg. af frumists ”fø ” æ k øj g), p l
f fruma ”f gå d ”; lægg
g l gilstrameleins.
Svarer til da. from, g l ”f
l g, dyg g”, g læ g
d l l pìrmas ”d fø ” <
*pr(H)-mo- til roden i
fram, se ovenfor. Superlativer på -ists bøjes både stærkt og svagt (medens de gamle på -ma kun kan bøjes svagt).
Superlativsuffikset -ist- (< germ. *-ista-) = da. -(e)st.
wisandin, m.dat.sg. af præs.ptc til wisan ” æ ”
f
kindina, dat.sg. af kindins ” h ld ”,
k l
-stamme (-ndf ) Eg l ”
)hø d g”; d
l
tilhørighedsdannelse til germ. *kindiz ” læg ,
”, feminin i-stamme (> on. kind ”d ”, g å ” f k
”) Ty
Kind ”
” f *kinþa- til samme rod, nemlig ie. *ĝenh₁- ”fød ”, h
f g å g γένεσις ”fød l”, l genus ”fød l;
læg ;
; kø ”, k janitá- ”fød ” Af
l
k
g
-kunds ”fød ; f … læg ” j f
f
d
godakunds), on. kundr ” ø , læg
g” g d køn < germ. *kunja (got. kuni) < ie. *ĝn ₁- o-.
Swriáis, gen.sg. af landenavnet Swria f ) ” y
” G æ k υ gengives normalt med <w>.
raginondin, m.dat.sg. af præs.ptc. raginonds til verbet raginon ” y , h
dativ. Afledt af ragin ” l
g”,
l -stamme = oks. rok ”
” d ” < *rek-.
242
k ”,
ykk
d;
f2
g kl
E
l
ål”, rekǫ ” g ”, k racana-
Saúrim, dat.pl. af Saúr ” y
”,
k l
; gl
-
Kwreinaiáu, dat.sg. af Kwreinaius ”K
Vers 3
J h ddj d
ll ,
ld w
”,
k l
å d ” l d y
”
u-stamme; gengivelse af den græske form af navnet Kyrenius.
,ƕ jz h
úg
iddjedun, præt. 3.pl. af gaggan ”gå”
f Bøj g
ppl , g
dg
l g k, d g iddja, iddjes,
iddja mangler dentalsuffikset (jvf. også pl. iddjedum, konj. iddjedau); got. -ddj- er Verschärfung af germ. *-jj- (normalt
fra *- -). Oldengelsk er det eneste andet germanske sprog med en tilsvarende form, nemlig ēo e, ēa e men -de her er
det normale suffiks hos de svage verber (Verschärfung sker ikke på vestgermansk). Oprindelsen til disse former er
stærkt omstridt. Warren Cowgill 1960 og LIV: Fra perfektumformer af roden *h₁e - (f.eks. 1.sg.). D R g 2006 “…
must somehow reflect the usual ie. root *h₁ey- “g ”…” Alternativt (Krause) germ. *ejjā- fra en ie. præteritalform
(rodaorist) med augment + nultrin *e- ₂- til roden * e ₂- ” æg
g”, h
f gå l
k jóti ” d ”, k yāt
”k
f d” B d
d
d kL d
gJ
Elmegård Rasmussens forklaring, nemlig ie. perf. til
denne rod: ie. * e- 2-e / * - 2-r ”h g k / d g k” p f 3 g /pl ) > g
*j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. germ. *jejj> *jijj- > *ijj-. Herved opstår et nyt paradigme: germ. *eō- / ijj- > oe. ēo-de, ēo-don / got. iddj-a, iddj-edum.
O g g
l
g øj g pl kyld
l 1 g 3 g ’ dlyd d -a, som de svage verber også har. Der findes
desuden et enkelt belæg for en præt. gaggida i stedet for iddja – vel en omvendt analogi, bøjet som var gaggan af 1.
g kl
; d f
d
g l æ g pæ
ll æ †gaígagg efter 3. stærke og reduplicerede klasse (fordi
gaggan har -a-, altså gammelt o-trin, i præsensstammen, hvilket blandt de stærke verber kun de reduplicerede verber af
I-III klasse har).
D
yp l g k
g
l,
f ” gå”
p æg
f ppl
l f ire, 1.sg. vado, 1.pl.
andiamo; slovensk inf. iti, præs. grem, præt. el, fut. pojdem), men de suppletive former ligner ofte hinanden (da. gå,
gik, lat. īre, perf. ī, oks. inf. iti, præs. 1.sg. jĭ ǫ).
allái, ” ll
k )”,
pl f dj alls ” l, h l”
øj
l d æk)
melidái, m.nom.pl. af præt.ptc. meliþs til verbet meljan ” d/ p) k
”,
f1
g kl
Her er der med kk h d l
p f
kk
k
”d k ll æ
dk
, d k ll
dk
”
Gotisk har godt nok egentlige passive bøjningsformer i præsens (i indikativ endelserne -ada, -aza, -ada, -anda; i
konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor man laver passive former gennem
perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
weseina,præt.konj. 3.pl. af wisan ”
æ ”
f
ƕarjizuh, m.nom.sg. af det indef.pron. ƕarjizuh ”h
baúrg, akk./dat.sg. (tvetydigt) af baúrgs ” y;
Vers 4
U
þ j hI
B þl h í , d þ
f G l l ,
w
g d f d
,
h
g”, f
,h
æ ”. Se ovenfor.
d
ú g N z íþ, I d
D w dis,
Iosef, gengivelse af personnavnet Josef, gr. Ἰωσήφ (fra hebraisk).
Galeilaia, fem., i nom.; gengivelse af stednavnet Galilæa, gr. Γαλιλαία.
243
f
,
ú gD w d
h
d
Nazaraíþ, gengivelse af stednavnet Nazaret; gr. Ναζαρέτ med -τ og ikke –ϑ pga. hebraisk Nazerat; men tidlige græske
oversættelser af GT har Ναζαρέϑ og latinske oversættelser herfra Nazareth, der altså er uetymologisk, men er grundlag
for den gotiske gengivelse. Se også Beþlahaím nedenfor.
Iudaian, akk. af Iudaia ”J dæ ”, f
gr. Ἰουδαία.
ō-stamme?). Gengivelse af stednavnet Judæa på vore dages Vestbred;
sei = izei ” h /d ,)
”,
fp p
3 p
g is + den relative partikel ei. Se ovenfor. Går
egentlig på baúrg, som jo er et feminint rodnomen, men is-elementet i izei/sei ser ud til delvis at have mistet sin
reference til køn og tal; dels kan det undertiden bruges om et subjekt i nom.pl., dels er soei sjældent.
háitada, ”k ld , h dd ” p æ 3 g p
f háitan ”k ld ”;
háitan,
haíháit, haíháitum, háitans). Af germ. *haitan-, hvoraf også on. heita, ty. heißen. Traditionelt anset for en særgermansk
d-udvidelse af roden *ke ₂- ” æ
æg l ” d
d k ld ), j f l c eō, c tāre ”f
d g ” j f f
d d
citat), gr. κῑνέω ” æg ” j f f
d d kinetisk), skt. cyávate ” æg g h d g d d” Ifølg M
Kü
l
hæ g d
d
k p g df ”å ”
k sid-/sed-, sogdisk sēδ-, der både er semantisk og
lydligt nærmere.
Beþlahaím, gengivelse af stednavnet Betlehem; gr. Βηϑλεέμ med -ϑ- på trods af hebraisk Beyt Lehem ” ød
samme problem som ovenfor under Nazaraíþ.
h ”;
was, præt 3.sg. af wisan ” æ ” E ppl
pæ
ist, sind osv.), men bøjes i præt. som forventet som et verbum
af 5. stærke klasse (wisan, was, wesum, wisans). Vekslen mellem -r- og -s- i de forskellige sprog skyldes Verners Lov
(eng. was ~ were, ty. war ~ gewesen; da var).
garda, dat.sg. af gards ”h ; f l ”,
k l -stamme. Se bl.a. under þiudangardi ovenfor. Styret af præp. us.
I den græske oversættelse står ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυείδ ” f D d h
g læg ”,
d
d g k lyd
garda fadreináis Daweidis, l å g l ” f D d læg h ”
us
fadreináis, gen.sg. af fadreins ” læg ”, f inin -i-stamme; men dannet med samme -ein- før det stammedannende -isom feminine n-stammer på nom. -ei. Afledt af fadar ”f d ” < g
*fa ēr (ty. Vater, eng. father) < ie. *pǝ₂-t r (<
ældre ie. *pǝ₂-tér-s, k
lk
”d , d
pf
” l d *peh₂ )- ” æ ;
ky ” g l g
f
j
kk
børneord), hvor det gamle tryk pga. Verner er synligt på germansk, jvf. broþar < germ. *brōþēr < ie. *bʰr ₂-tēr.
Udviklingen af tryksvagt germ. *-e- i indre stavelse til got. -a- er regelmæssig.
Vers 5
anameljan miþ Mariin sei in fragiftim was imma qeins, wisandein inkilþon.
anameljan,
miþ, p æp ”
fød d ”
f ”f )
d” = d
d d
l
k
p, l
g
”
f p æp ana + -meljan i gameljan ovenfor.
med, ty. mit og første del af eng. mid-wife ”j d
f
d miþþanei ” d ”
d ”, g l ”é , d
dd
Mariin, dat.sg. af Maria eller Marja, gengivelse af personnavnet Maria, gr. Μαρία (fra hebraisk) med afvigende
bøjning på gotisk (nom.sg. Maria/Marja, akk.sg. Marjin/Marjan/Mariin/Marian, gen.sg. Marjins/Mariins, dat.sg.
Marjin/Mariin), dvs. mere eller mindre ligesom en maskulin n-stamme (af typen atta, hana, guma etc.).
fragiftim, dat.pl. af fragifts ”f l
1) præp. fra (se ovenfor);
l ”, feminin i-stamme; sammensat af
244
samt
2) stammen i da. gift < germ. *gefti-, hvoraf også oe. gift ” yll p )g
usgibiþ ovenfor. Også nomen actionis til verbet fra-giban ” kæ k ”
”, -abstraktum til verbet giban. Se under
imma, ”f
is.
h
”, h
yd
g
”h
”;
d
g fp
p
3 p
qeins, Lukas-version af qens ”k d ”
g, f
-stamme; < germ. *kwēn-i-z (hvoraf også da. kvinde, oe.
cwēn ”k d ” > g queen ”d
g”), l g
f
fd g l
d
*gʷ n-ə₂ > germ. *kwen- i den got. nstamme qino ”k ”, da. kone; herudover gr. γυνή (med stammen γυναίκ-, jvf. fremmedordet gynækolog), oks. žena, oir.
ben (gen.sg.: nā) ll
yd g ”k d ”
Varianten -e- for -ei- regnes for et østgotisk træk, og det optræder som variant i Lukas-evangeliet oftere end andre
steder, hvilket kunne tyde på, at Wulfila ikke var helt alene om oversættelsen. Også i Codices Ambrosiani A og B finder
vi til tider afvigende stavemåder.
wisandein, f.dat.sg. af præs.ptc. wisands til verbet wisan ” æ ”
f
inkilþon, f.dat.sg. (svag bøjning = bestemt/definit brug) af adj. inkilþs ”
g , g
d”; fl d g f kilþei ”l ,
l
d ”
d
g child ”
”
cild, oprindelig samme form i singularis og pluralis) < ie. *gelt-,
hvoraf også skt. jarṭú- ”l
d ”; f l
*glt- kommer da. kuld og oldeng. colt ”dy
g ” > g ” g h ”)
Vers 6
Warþ þan, miþþanei þo wesun jáinar, usfullnodedun dagos du baíran izái.
wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ”
jáinar, d ”dé , på dé
enfor.
d”
usfullnodedun, her ” p d , k ”, p æ 3 pl f usfullnan ” l
f ld y d ), p d ”,
f4
g kl
Sammensat af
1) præverbiet us- (se ovenfor);
samt
2) fullnan, afledt af adj. fulls. Se ovenfor. Står i opposition (passiv over for aktiv) til usfulljan ”fyld , gø f ld;
fæ d ggø ”, d
f1
g kl
dagos, nom.pl. af dags ”d g”,
k l
baíran, f ” æ på)”, g å
yd g ” æ g
d d” ll ”fød ” h d
d ),
f 4 æ k kl
(baíran, bar, berum, baúrans); < germ. *beran- ” æ ”, h
f gå
bera, da. bære, oe. oht. beran, eng. bear ”fød ”
Af ie. *bʰer- ” æ ” d
kpæ
*bher-e-ti ligesom i skt. bhárati, gr. φέρω, lat. ferō, oks. berǫ m.fl.
izái, ” l h d , f h d ”, f d g f d p p
αὐτοὺς ἐϰεῖ ἐπλήσϑησαν αἱ ἡμέραι τοῦ τεϰεῖν αὐτήν, d
3p
is. I den græske original står ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι
f kk g… l g h
f å
kk
med infinitiv?
Vers 7
jah gabar sunu seinana þana frumabaúr jah biwand ina jah galagida ina in uzetin, unte ni was im
rumis in stada þamma.
gabar, præt. 3.sg. af gabaíran ”f
fød ”
g , fød ”, d
p f k
245
f baíran, d
” æ
fæ d g
d
æ e = at
sunu, akk.sg. af sunus ” ø ”,
k l
-stamme; < germ. *sunuz (on. sunr, oe. oht. sunu) < ie. *suH-nú-s, hvoraf også
f.eks. lit. sūnùs, skt. sūnù- “d ”, fl d f d *seu - “fød , l ; d , p ”, j f l sūs “
”,
suth ”fød l”
d yd g ” ø ” d -nu- forekommer i græsk og tokharisk. Se endvidere ovenfor under sunu.
frumabáur, ”fø fød ø )”
),
k l -stamme, egtl. akk.sg., men ingen forskel mellem nom. og akk., da -s
ikke viser sig efter kort vokal + -r (jvf. f.eks. waír ”
d” g anþar ” d ”) Afl d f
1) adj. fruma ”fø ”
f
d frumista);
samt
2) baúr ” ø ”, f l g k / /,
k l -stamme, afledt af multrinnet til roden i baíran, dvs. < germ. *buri- <
h
pseudo-ie. *b r-i-, h
d yd g ” æ g
d d, fød ”
lg
f
biwand, præt. 3.sg. af biwindan ” ø ,
biwundans). Se ovenfor under gawandida (sik).
galagida, præt. 3.sg. af galagjan ”lægg
p f k
kl ”,
f 3
)”
f
d
æ k kl
biwindan, biwand, biwundum,
galagiþ.
uzetin, dat.sg. af uzeta ”k y ; g”,
k l n-stamme. Samme dannelse i mnt. or-ēte or-āte ”åd l; å”
Sammensat af
1) præp. uz- ” d f, f ”
f
d usgibiþ og ussaíƕáu);
samt
2) -eta ” p
d” l
,
k l
Dа
-stamme med e-langtrin til roden i itan ” p ”,
verbum af 5. stærke klasse (itan, at, etum, itans); svarer til on. eta, sv. äta, da. æde, oe. etan, eng. eat, oht. ezzan, ty.
essen ” p ” D d k
m spise er lånt fra middelnedertysk og har fortrængt æde til den semantiske sfære
”f æ , p g
, æd ”, d ll på d ø g g
p gg g
d
p æf g
f
,
lg
*fra-etan-, jvf. f.eks. got. fra-itan, oht. frezzan, ty. fressen ”æd ” Af
*h1ed- ” p ”, d
g å f l gg
k ádmi
(1.sg.), átti 3 g ) ” p ”, g ἔδμεναι ” p ”, l ēst 3 g ) ” p ”, h edmi ” p ” T
k
lg
på germ. finder vi i gr. ἔδω, ἔδομαι ” p ”, l e ō 1 g ) ” p ”
rumis, gen.sg. af *rū s ”
, pl d ” kk
l
),
k l
-stamme; < *germ. *rū az (on. rúmr, oe.
oht. rū ). En substantivering af adj. rum
yd g ”
l g”
dd
f
g l g på g k), g l
”å , d”, <
*reu - ”å ”, j f l rūs (gen.sg.: rūr s, jvf. også fremmedord som rustik og eng. rural) ”å
l d” Genitiven er styret af nægtelsen ni
p
yd g ” g pl d ”, g l ” kk
g ) f pl d ”
stada, dat.sg. af staþs ” d, l k l ”,
k l -stamme; < germ. *stadi-, jvf. også bl.a. on. staðr, oe. stede. Dannet
som et ti-abstraktum med nultrin ie. *stə2- til roden *steh2- ” å”, d
*stə2-tí- ” å g,
d” l
d d
ovenfor under standandans.
Vers 8
j h h í dj w
haírdái seinái.
þ
l d ,þ íƕ k d
j hw
d
w hw
h
f
haírdjos, nom.pl. af haírdeis ”hy d ”,
k l
D
-/ -stamme til haírda ”hj d, f lk”,
f
ō, d ”é
h
d hj d /fl kk
gø ” Af p jl d d g k f h ld f d
d
d
g
p g g å åd
f
ō-stamme * er ō- ”hj d, fl k” >
jǫr , da. hjord, oe. heord, eng. herd, oht.
herta, ty. Herde) og en maskulin ia-stamme *herdia- ”hy d ” >
hirðir, da. hyrde, oe. hierde, oht. hirti, ty. Hirt(e)).
Af ie. *ker h-, jvf. også skt. ar a- ” æ gd ; g ”,
sarəða ” yp , ”, g κόρθυς ”h b,
k , k”, w l
cordd ” æ gd ”, l s ker z us ”
hy d ”, k črě a ”
, d ; hy d ” D
l l
k k g
p g
imidlertid mod ie. *k og ikke *k som i indoiransk, så kan der være tale om to forskellige rødder, eller er der sket meget
tidligt lån ind i baltoslavisk fra et kentum-sprog, f.eks fra germansk? Græsk, keltisk og germansk kan ikke vise forskel.
246
samin, n.dat.sg. af adj. sama ”
” øj
endvidere ovenfor under sinteinan og sums.
landa, dat.sg. af land ”l d”,
l d
g ); < g
< *saman- l g
dа samme, eng. same m.fl. Se
l -stamme. Se ovenfor under landis.
þaírƕakandans, m.nom.pl. af þaírƕakan s, præs.ptc. af þaírƕakan ”h ld
g ”,
f 6 æ k kl
-wakan,
-wok, -wokum, -wakans) eller af 3. svage klasse (-wakan, -wakáida, -wakaiþs). Sammensat af
1) præverbiet þaírh- ”g
”
nfor);
samt
2) verbet wakan ” åg , h ld
g” Id ø g g
k p gf d
gå p
f
æk
f VI
klasse, f.eks. on. vakinn ” åg ” p æ p c ), d vågen ”d ”,
d fl
f
g , f k g
*wakjan” ækk ” > g us-wakjan, on. vekja, da. vække, oe. weccan, oht. wecchen), d
g lg k
“få l
æ
åg ”; g
*wakōn- ” æ
åg , åg ” >
vaka, da. våge, oe. wacian, oht. wa ōn ” æ
åg , åg ”, d
med samme betydning som grundverbet *wakan-; germ. stativ *wakēn- ” æ
åg ” f f d
l
h wacc ēn;
og sidst med ikke mindst har vi inchoativen germ. *waknan- ” l
åg , åg ” > g ga-waknan, on. vakna, da.
vågne, oe. wæcnan, wæcnian). Videre etymologi usikker; muligvis til ie. *ueĝ- ” æ l
d , æ
æ k”, j f k
vājas ” y k ”, vájras ” I d ) d k l ”
Ligesom witandans nedenfor lægger dette participium sig til haírdjos.
witandans, m.nom.pl. af witands, præs.ptc. til witan ”h ld
g
, k ,p
(witan, witáida, witáiþs); < germ. *w tēn-, jvf. også on. vita, oe. be-witian ”
på,
g f ”; g l
l
d
d pæ
pæ
k
d ”h
 ” d ”)
f
på”,
um af 3. svage klasse
”, h gi-w zzēn, ir-w zzēn “ g
witan ” d ” < p fektum,
wahtwom, dat.pl. af wahtwo ” g ”, f
ō -stamme; dannet som en feminin n-stamme oven på et tustammeabstraktum til samme rod som wakan ” åg , h ld
g”
f
d wakandans.
nahts, gen.sg. af nahts ” ”, f
d
;<g
*naht-, jvf. også on. nátt, nótt, da. nat, oe. niht, neaht, eng.
w
night, oht. naht, ty. Nacht. Af ie. *nok t- (svag stamme med e-trin, f.eks. gen.sg. *nekwt-s), jvf. f.eks. skt. nak, nakt-, gr.
νύξ, lat. nox, alb. natë, hitt. nekuz (gen.sg.). Lægger sig her til wahtwom, d ”
g,
g”
haírdái, dat.sg. af haírda ”hj d, fl k”, f
ō-stamme. Se ovenfor under haírdjos.
Vers 9
iþ aggilus fráujins anaqam ins jah wulþus fráujins biskáin ins, jah ohtedun agisa mikilamma.
aggilus,
g ” g l, h
lk d
g ”,
k l
-stamme. Fonologisk /angilus/, fonetisk [aŋg l ]. Lånt ind
på et meget tidligt tidspunkt fra lat. angelus ( gr. ἄγγελος) som germ. *angilu-, jvf. også on. engill, da. engel, oe.
engel, oht. angel, engil. Et relateret indlån er got. aíwaggeli, aíwaggeljo fra vulgærlat. evangelio  gr. εὐαγγέλιον
”
g l
, glæd l g d k ”
aẃaggelista ”
g l ”,
k l
-stamme,  gr. εὐαγγελιστής.
anaqam, præt. 3.sg. af ana-qiman ” æ
verbet qiman ”k
”
f
g”,
f4
æ k kl
Sammensat af præverbiet ana- ”på” g
ins, m.akk.pl. af pers.pron. i 3. person is. Fungerer her som direkte objekt for anaqam.
wulþus,
g ”æ ,
h d”, f
fráujins, gen.sg. af fráuja ”h
”;
-stamme.
k l
247
biskáin, præt. 3.sg. af biskeinan ” k
Sammensat af
samt
2) verbet skeinan ” k
”; < g
finder vi bl.a. adj. skeirs ”ly , kl ,
”
”f kl ” l
d Af . * s ke
ky l ”, l seja ” p jl ll d ;
, k
Vers 10
j hq þd
gg l
f1
-skeinan, -skáin, -skinum, -skinans).
-præsentisk verbum. Se ovenfor under ohta.
l -stamme. Se ovenfor under ohta
”
æ k kl
*skīnan-, jvf. også on. skína, oe. scīnan, eng. shine, oht. skīnan. Til samme rod
g
skeireins ” ply
g, f kl
g”, j f f
kk
gå
skíra
-” k
; kygg ”, j f g å k c āyā- ” kygg ”, p
sāya- ” kygg ;
g ”, k s nǫt ” k
, gl
”, sěnĭ ” kygg ” fl
ohtedun, præt. 3.pl. af ogan ”f yg ”, p æ
agisa, dat.sg. af agis ”f yg ”,
d
f yg ”
på”,
g þ,
, p ll
k lh
zw f h d
f
å
l ”
kl ,
g d f yg d
waírþiþ allái managein,
ogeiþ, præs.konj. 2.pl. af ogan ”f yg ”, p æ
-præsentisk verbum. Som det er forventeligt ved et sådant verbum,
dannes præsensformerne på samme måde som præteritum af et stærkt verbum; derfor ser vi her endelsen -eiþ i
præs.konj., selv om denne normalt hører til præt.konj. (den normale præs.konj.-endelse er -áiþ). Se endvidere ovenfor
under ohta.
spillo, præs. 1.sg. af spillon ”f ky d , f æll , k dgø ,
”,
f2
g kl
spillon, spilloda,
spilloþs); denominativt verbum til spill ” y ”,
l -stamme. Begge leksemer findes også i de øvrige germ. sprog,
f.eks. hhv. on. spjalla, oe. spellian, oht. (got)-spellon ”f æll , f ky d ” g
spjall, oe. spell, eng. spell (jvf. også
eng. gospel ”
g l
” < oe. gō -spel som kalke/låneoversættelse af gr. εὐ-αγγέλιον), oht. spel ”f æll g” V d
etymologi usikker.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus ”I”
faheid, Lukas-version af fahed, dvs. akk.sg. af faheþs (stamme: fahed-) ”glæd ”, f
-stamme. Se endvidere
ovenfor under faginonds.
Varianten -e- for -ei- regnes for et østgotisk træk, og det optræder som variant i Lukas-evangeliet oftere end andre
steder, hvilket kunne tyde på, at Wulfila ikke var helt alene om oversættelsen. Også i Codices Ambrosiani A og B finder
vi til tider afvigende stavemåder.
managein, dat.sg. af managei ”f lk æ gd , k
l
/ k l æ f h l f lk æ gd ”
”, f
ī -
f
H
yd
g
”
Vers 11
þatei gabaúrans ist izwis himma daga nasjands, saei ist Xristus fráuja, in baúrg Daweidis.
þatei, k j ” ”
ll
l
d
f k
k l
l
gabaúrans, m.nom.sg. (stærk bøjning) af præt.ptc. til gabaíran ”f
-bar, -berum, -baúrans). Se endvidere ovenfor.
dl d d
k
g , fød ”,
l ,j f f
f4
ll
iti på sanskrit.
æ k kl
-baíran,
nasjands,
g ”f l ”,
k l
d-stamme, dvs. substantiveret præs.ptc. Grundverbet er nasjan ” dd , f l ”,
verbum af 1. svage klasse. Se endvidere ovenfor under ganasida.
248
Xristus,
g ”K
”,
k l
-stamme. Ofte i forkortet form i manuskripterne (nom.sg. Xs, akk.sg. Xu, gen.sg.
Xaus, dat.sg. Xau). Lånt fra gr. ριστός.
Det er lettere interessant, at bogstavnavnet for x d g k аlf
, d kun bruges til at skrive Xristus og et par
andre græske navne, er enguz ” g g” g *iggws). Dette er ellers navnet for runen ng, og navnet henviser til den
germanske gud *Ingwaz, der skal ses som en stor gud, en slags protomenneske... eller menneskegud, om man vil!
Vers 12
j hþ
zw
k
g d
w d
j hg l gd
z
”
táikns,
g ” g ”, f
-stamme. Bruges ofte om religiøse tegn og eksisterer side om side med en neutral astamme táikn med samme betydning. Hertil et denominativt verbum táiknjan ”
,
f
, g ”
d
gå
de øvrige germ. sprog, f.eks. on. teikn ” g ”, d tegn, oe. tāken, oht. zeihhan, ty. Zeichen, som er neutrale a-stammer
på linje med got. táikn. Videre etymologi omstridt, men måske er der tale om en variant * e ĝ-/* o ĝ- (> germ. **tīk/*taik-) af ie. * e k- ”
”
f
d gataíhun.
bigitid, præs. 2.pl. af bigitan ”f d , ød ”,
f 5 æ k kl
-gitan, -gáit, -getum, -gitans). Sammensat af
samt
2) verbet -gitan, < germ. *getan-, jvf. f.eks. on. geta ”f
å; p d c ; gæ ”,
(bi-)gietan ”f
g , gæ ”,
eng. get ”få”, h pi-gezzan ” p h ld ” H l g å f k
gáta ”gåd ”, d gåde samt verber som oe. for-gietan
”gl
”, h fir-gezzan, ty. vergessen. Hvis der findes paralleller i ie., er gr. χανδάνω ” g
d,
f
”, l
prae- en ō ”g
, g f ”, l gjen ”f d ” fl , d
*ghed-. Iflg. Lehmanns gotisk etymologiske ordbog er lit.
godýti, godóti ”gæ ”, k ga ajǫ gadati ”f
ll g, gæ ” kk
læg
dd ø g f
Tl
d
har vi muligvis got. duginnan ” gy d ”,
beginnan, onginnan, āg nnan, oht. bi(in)ginnan osv. ” gy d ” < g
*(præp. +)-ginnan-, måske < ie. *gʰen ʰ-(n)- ”g
” j f ” g f ” = ” gy d ”)
Bemærk, at endelsen er -id og ikke -iþ som sædvanlig. Lukas-evangeliet, der ligesom Codices Ambrosiani A og B
er kendt for afvigende stavemåder, har en del tilfælde af manglende Auslatsverhärtung, dvs. manglende afstemning af
stemte konsonanter i udlyd. Det er blevet bemærket, at den stemte variant altid forekommer foran en anden stemt lyd
(jvf. både dette og galagid nedenfor), så der er formodentlig snarere tale om sandhi end om egentlige Verner-varianter.
barn, akk.sg. af barn, neutral a-stamme; < germ. *barna-, jvf. også krimgot. baar (= barn), on. barn (pl. bǫrn <
nordvestgerm. *barnu < germ. *barnō med u-omlyd), da. barn (pl. børn < nordvestgerm. *barnu < germ. *barnō med
u-omlyd), oe. bearn, skotsk eng. bairn, oht. barn. Egtl. no-stamme (= en slags præt.ptc.) til baíran ” æ ”, d <
*bhor-no- ”d å ” L g d f
f d
d -trin i lit. bérnas ” g
k , j
”,
bern
” y d ” g g φερνή ” dg f ”
d l
alb. burrë ”
d”
d d
f
d baíran.
biwundan, n.akk.sg. (stærk bøjning) af biwundans, præt.ptc. til biwindan ” ø ,
(-windan, -wand, -wundum, -wundans). Se ovenfor under gawandida (sik).
kl ”,
f3
æ k kl
galagid, n.akk.sg. (stærk bøjning) af galagiþs, præt.ptc. til galagjan, der er perfektivisk variant af lagjan ”lægg ”,
verbum af 1. svage klasse. Se ovenfor.
Bemærk, at endelsen er -id og ikke -iþ som sædvanlig. Lukas-evangeliet, der ligesom Codices Ambrosiani A og B
er kendt for afvigende stavemåder, har en del tilfælde af manglende Auslatsverhärtung, dvs. manglende afstemning af
stemte konsonanter i udlyd. Det er blevet bemærket, at den stemte variant altid forekommer foran en anden stemt lyd
(jvf. både dette og bigitid ovenfor), så der er formodentlig snarere tale om sandhi end om egentlige Verner-varianter.
Vers 13
Jah anaks warþ miþ þamma aggiláu managei harjis himinakundis hazjandane guþ jah qiþandane:
249
anaks, d ”pl l g” H d
d
l p æp ana ”på”,
d
yd
f fl f
nogenlunde semantisk parallel i lat. sub tō ”pl d l g”, g l
l g f ppp l sub-īre ”k
k
,f d
pf
d
d
d ”
harjis, gen.sg. af harjis ”hæ ”,
k l j -stamme. Svarende til urnordisk harja ”hæ ” -stamme), on. herr, da. hær,
oe. here, oht. heri ”hæ , æ ”, y Heer ”hæ ”, Herr ”h ,
d” I k p
f
g
*hari-) finder vi også
dette substantiv attesteret i den allerældste germanske inskription, vi kender, nemlig Negau-hjelmens hariχasti tei V. A.
III.IL. ” l g d Hæ -gæ … ” Den specifikke derivation ie. *kor o- er særligt fremtrædende i keltogermansk (jvf. de
keltiske personnavne Coriono-totae, Κοριό-μαχος, gall. Vo-corii, Tri-corii, Petru-corii ”
dd l
f to/tre/fire
hæ ”),
d g dlægg d d *ker-/*kor- eksisterer også uden for dette område, jvf. opers. kāra- ”hæ ”, l
kãras ”k g”, kãrias ”hæ ”, karỹs ”k g ” fl
himinakundis, m.gen.sg. (stærk bøjning) af adj. himinakunds ”h
l k, f h
”h
l-”
f
d himinam) + -kunds ”fød ; f … læg ” j f
f
l k læg ”
d godakunds).
f himina-
hazjandane, m.gen.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af hazjands, præs.ptc. til hazjan
”l p ”, verbum af 1. svage klasse (hazjan, hazida, haziþs). Se ovenfor under hazein.
Genitiv pluralis er uventet her. Det er tydeligt, at dette ptc. – ligesom qiþandane nedenfor – lægger sig til harjis
himinakundis ”h
l k hæ ” g
g ), g pl l kyld s psykologisk indflydelse fra managei ” æ gd ”, d
managei harjis himinakundis ” h
l k hæ
æ gd , h
l k hæ k ”, h
æ gd pf
”
g ” gd
dl g k
pl l B g
fg
pl l h
l å
g g grammatisk forkert men
”p yk l g k g g ”,
å å g W lf l
d g kk d , d h gj
g kyld g d g
k f jl, j f
den græske originaltekst: πλῆθος στρατιᾶς (gen.sg.) οὐρανίου (gen.sg.) αἰνούντων (gen.pl.) τὸν θεὸν καὶ λεγόντων
(gen.pl.) samt latin multitudo militiæ (gen.sg.) cælestis (gen.sg.) laudantium (gen.pl.) Deum, et dicentium (gen.pl.).
qiþandane, m.gen.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af qiþands, præs.ptc. til qiþan ” g ”,
verbum af 5. stærke klasse (qiþan, qaþ, qeþum, qiþans). Se ovenfor.
Vers 14
“w lþ
h h j
g d j h
íþ g w íþ
g d w lj
!”
háuhistjam, dat.pl. af háuhisti ”d høj
”,
l -stamme. Egentlig dannet som substantiv til det superlative adj.
háuhists ”høj ”, h p
f
háuhs ”høj”
d d
f
d háuhjáindáu.
gawaírþi,
g ”f d”,
l -stamme. Sammensat af
1) præp. ga- ”
-”
f );
samt
2) det i simplex uattesterede subst. *waírþi. Med nultrin i roden, dvs. germ. *wurd-, finder vi oht. gi-wurt
”f øj l , glæd ” T
lg p d l
Enten dannet til verbet waírþan ” l ”, d ”
l
g” ll
d æld ”
d j g, d j g d
h
d ”, j f k vártate ”d j ” g d g f ld æ digt parallelt med gawaírþi og giwurt finder vi skt. sam-vart” d g dh
d ,d
f
d”;
eller til subst. waírþ ”p , æ d ”,
l , d ”fæll
d
g ll
p
”” f d ) f l ”
Vers 15
Jah warþ, biþe galiþun faírra im in himin þái aggiljus, jah þái mans þái haírdjos qeþun du sis misso:
“þ í hg gg
j
d B þl h í j h íƕ
w ú dþ w ú þ ,þ
f j g k
d
galiþun, præt. 3.pl. af galeiþan ”gå, j ; k
galiþans), perfektivisk variant af *leiþan ”gå,
l”,
j ”
f
250
f 1 æ k kl se (galeiþan, galáiþ, galiþum,
d inngaleiþands.
qeþun, præt. 3.pl. af qiþan ” g ”,
f5
æ k kl
qiþan, qaþ, qeþum, qiþans). Se ovenfor.
du sis misso, p æp f
d l ” lh
d ”, g l ” l g l d /
, l g på l d /
giver en reciprokt prononominal funktion til det personlige pronomen, som det eftersilles.
”, d
misso
misso, d ”f k ; l d ,
,
g , f k ll g ; h
d ” Egtl. adverbiel dannelse til den
adjektiviske/participiale stamme missa-. Se ovenfor under missadedeins.
Adverbialdannelsessuffikset got. -o er egtl. den ie. ablativendelse *-ō /*-ā , jvf. f.eks. skt. evāt, olat. -d (abl.sg.)
m.fl. På andre germ. sprog har vi on. -a, oe. -a, oht. -o.
þaírhgaggáima, præs.konj. 1.pl. af þaírhgaggan ”gå g
,k
g
”, principielt set verbum af 3.
reduplicerede, stærke klasse. Se ovenfor under þaírhgaggiþ. Konjunktiven er her brugt hortativt (= opfordrende), dvs.
”l d gå g
)”
ju, d ” ll d , ; d g, d ”
d
gå d
d g
p g, f k gū, gīo, gēo, oht. ju, giu ” ll
flere andre ie. sprog, f.eks. lit. jaũ, lett. j u, oks. ju- že), u- že) ” ll d ”
saíƕáima, præs.konj. 1.pl. af saíƕan ” ”,
h
g h
= pf d d ), d ”l d
f5
”
æ k kl
d ”, g
saíƕan, saƕ, seƕu , saíƕans). Konjunktiven
waúrþano, n.akk.sg. (svag bøjning) af waúrþans, præt.ptc. til waírþan ” l
warþ, waúrþum, waúrþans). Se ovenfor.
”,
gakannida, præt. 3.sg. af gakannjan ”få l
d , gø k d ; f æll ”, p f k
af 1. svage klasse (kannjan, kannida, kanniþs). Se ovenfor under gakunnáiþ.
f3
k
æ k kl se (waírþan,
f kannjan ”d ”,
Vers 16
Jah qemun sniumjandans jah bigetun Marian jah Iosef jah þata barn ligando in uzetin.
bigetun, præt. 3.pl. af bigitan, verbum af 5. stærke klasse (-gitan, -gat, -getum, -gitans). Se ovenfor under bigitid.
ligando, аkk g
g øj g =
/d f nit brug) af ligands ”l gg d ”, p æ p c
stærke klasse (ligan, lag, legum, ligans). Se endvidere ovenfor galagiþ.
Vers 17
G íƕ d
þ
g k
d d
þ
w ú dþ
dþw
d
gakannidedun, præt. 3.pl. af gakannjan ”få l
d , gø k d ; f æll ”, p f k
verbum af 1. svage klasse (kannjan, kannida, kanniþs). Se ovenfor under gakunnáiþ.
bi, p æp ”
”
f
d
l ligan ”l gg ”,
f5
þ
k
f kannjan ”d ”,
andwaírþja.
rodiþ, n.nom.sg. af rodiþs ” g , f
l ”, p æ p c l rodjan ” g ”,
f1
g kl
rodjan, rodida, rodiþs);
svarende til on. rœ a ” l ”, < g
*rō an-. Af germ. *raþjan- har vi ty. reden ” l ” E
k l k lg
*-ō- ~ *a- peger umiddelbart i retning af en ie. laryngalholdig rod, og den konsonatiske veksel germ. *þ ~ *d (Verners lov)
tyder på ie. *t, dvs. ie. *reHt- vel sim.
251
Vers 18
Jah allái þái gaháusjandans sildaleikidedun bi þo rodidona fram þáim haírdjam du im.
sildaleikidedun, præt. 3.pl. af sildaleikjan ”f
,f
d ”,
f1
g kl
D
d
l
l
sildaleik ”f
l ”,
l -stamme, der er sammensat af
1) *silda-, < germ. *selda- ”
æk l
æ d g, f ) d l g”, j f g å
sjaldan, da. sjælden, oe. seldan, eng.
seldom, oht. seltan, ty. selten ” jæld ” P æc
d
l
h
g k
sel līc, sellīc, os. sel līk
”
æk l
æ d g”;
samt
2) subst. -leik ” k kk l , k p” g
dj ”-l g”)
f
d galeikoþ og leikis.
rodidona, ”d
g ,d
g
præt.ptc. til rodjan ” g ”,
g/ d”,
f1
kk pl
g kl
g øj g =
/d f
g) f rodiþs ” g , f
rodjan, rodida, rodiþs). Se ovenfor.
l ”,
Vers 19
Iþ Maria alla gafastáida þo waúrda, þagkjandei in haírtein seinamma.
gafastáida, præt. 3.sg. af gafastan ” h ld , h ld f ;
fastáiþs), perfektivisk(?) variant af fastan ”h ld f ; f
alla þo waúrda,
kk pl ” ll
d
”,
”
f
d
f3
g kl
fastáiþ.
-fastan, -fastáida, -
”
þagkjandei, f.nom.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af þagkjands ” æ k d ”, p æ p c f
þagkjan ” æ k ”,
f1
g kl
þagkjan, þā ta, þā ts). Se ovenfor under þugkeiþ im.
Vers 20
Jah gawandidedun sik þái haírdjos mikiljandans jah hazjandans guþ in alláize þizeei gaháusidedun
j hg ƕ
w w
dþw d
mikiljandans, m.nom.pl. af mikiljands ”l p
d ”, p æ p c l mikiljan ”gø
klasse, dvs. denominativt verbum til adj. mikils ” ”
f
d máis.
;l p
”,
f1
g
in alláize þizeei, p æp f
d l ”
ll d
g,
” Nå p æp in y g
,
yd g ” ,
k g,
d , h d gå , h
d l” g l g A d
lp
þizeei står i genitiv, kan grammatisk set kun skyldes, at
verberne (ga-)háusjan og (ga- saíƕan tager objekt i genitiv. Dette kan de for så vidt godt gøre, men så betyder de iflg.
gl
L
d
” g g g f ,p
på” d ”hø ” g ” ” D r er derfor nok snarere tale om, at der
grammatisk set burde have stået þoei (n.akk.pl.) eller þáimei d pl ),
g
”
f” f alláize.
Vers 21
Jah biþe usfulnodedun dagos ahtáu du bimáitan ina, jah háitan was namo is Iesus, þata qiþano fram
aggiláu, faúrþizei ganumans wesi in wamba.
ahtáu,
” ”
l k g athe, on. átta, sv. åtta, da. otte, oe. eahta, eng. eight, oht. ahto, ty. acht, dvs. <
germ. *ahtau, der videre kommer af ie. *h3ektō u)/*oktō u), jvf. også skt. a ṭáu, a ṭā, av. a ta-, gr. ὀκτώ, lat. octō, oir.
ocht, lit. a tuonì m.fl. Er af mange forsøgt analyseret som en dualis (med endelsen m.nom.du. *-ō u)) til ie. *h3ekt /* kt - > av. a t - ”f f g
dd ; hå dfl d ”, d
” ”=” g g f f g
dd ; hå dfl d ” D
germ. endelse *-au skulle således være en rest af den ie. m.nom.du.-endelse, ligesom det er tilfældet i on. þau ”d ”
252
/ kk pl ), d p d l g k ll æ
d ”d ” A
d p k l
, at u’ kk
d l f
(dualis)endelsen men en del af stammedannelsen, jvf. ordinaltallet got. ahtuda ”
d ”
d
p gf k
gall. oxtumeto(s) ”
d ”, l a tuñtas ( *a tutas)... samt endvidere gr. ὄγδοος (< *ὄγδοϝος), lat. octāvus ”d ”
bimáitan, f ”
kæ ”,
Også som subst. bimáit ”
kæ g” g unbimáit ”f h d;
kå h
samt
2) verbet máitan ” kæ , h gg ”,
f 1 æ k g d pl c
svagt verbum i on. meita ”d ”
l
meitill ”
Videre etymologi usikker.
-máitan, -maímáit, -maímáitum, -máitans).
d” ,
l -stammer. Sammensat af
d kl
d l h meizan ” kæ ”;
j l”, h meizil (herfra lånt ind i da. mejsel).
háitan, n.nom.sg. af háitans ”k ld , k ld ”, p æ p c f háitan, verbum af 1. stærke og reduplicerede klasse (háitan,
haíháit, haíháitum, háitans). Se endvidere ovenfor.
qiþano ”d
g ”, n.nom.sg. (svag bøjning) af qiþans, præt.ptc. til qiþan ” g ”,
qeþum, qiþans). Se ovenfor.
f5
æ k kl
qiþan, qaþ,
ganumans wesi, ”
l
g l g l ;
l
df g ” k j k pg k j faúrþizei ”fø , d ”) Her
er der tale om en perifrastisk konstruktion. Gotisk har godt nok egentlige passive bøjningsformer i præsens (i indikativ
endelserne -ada, -aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor
man laver passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
wamba, akk.sg. af wamba ”
”, f
wamba m.fl. Videre etymologi usikker.
ō-stamme. Svarende til on. vǫ b, da. vom, mnt. wamme, eng. womb, oht.
253
Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9
Fotografierne på de følgende to sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
mere letlæselig.


Ms. 29 r.
Ms. 29 v.
Markus III, v. 32 - IV, v. 4
Markus IV, v. 4-10
254
255
256
1 Jah aftra [Iesus] dugann laisjan at marein, jah galesun sik du imma manageins filu, swaswe ina
galeiþan<dan> in skip gasitan in marein; jah alla so managei wiþra marein ana staþa was. 2 Jah
laisida ins in gajukom manag jah qaþ im in laiseinai seinai: 3 hauseiþ! Sai, urrann sa saiands du
saian fraiwa seinamma. 4 Jah warþ, miþþanei saiso, sum raihtis gadraus faur wig, jah qemun fuglos
jah fretun þata. 5 anþaruþ-þan gadraus ana stainahamma, þarei ni habaida airþa managa, jah suns
urrann, in þizei ni habaida diupaizos airþos; 6 at sunnin þan urrinnandin ufbrann, jah unte ni
habaida waurtins, gaþaursnoda. 7 Jah sum gadraus in þaurnuns; jah ufarstigun þai þaurnjus jah
fƕ p d d þ , j h k
g f 8J h
g d aus in airþa goda jah gaf akran urrinnando jah
wahsjando, jah bar ain .l. jah ain .j. jah ain .r. 9 jah qaþ: saei habai ausona hausjandona, gahausjai.
Græsk tekst
1
Καὶ πάλιν ἤρξατο διδάσκειν παρὰ τὴν θάλασσαν. καὶ συνάγεται πρὸς αὐτὸν ὄχλος πλεῖστος, ὥστε
αὐτὸν εἰς πλοῖον ἐμβάντα καθῆσθαι ἐν τῇ θαλάσσῃ, καὶ πᾶς ὁ ὄχλος πρὸς τὴν θάλασσαν ἐπὶ τῆς γῆς
ἦσαν. 2καὶ ἐδίδασκεν αὐτοὺς ἐν παραβολαῖς πολλά, καὶ ἔλεγεν αὐτοῖς ἐν τῇ διδαχῇ αὐτοῦ,
3
Ἀκούετε. ἰδοὺ ἐξῆλθεν ὁ σπείρων σπεῖραι. 4καὶ ἐγένετο ἐν τῷ σπείρειν ὃ μὲν ἔπεσεν παρὰ τὴν
ὁδόν, καὶ ἦλθεν τὰ πετεινὰ καὶ κατέφαγεν αὐτό. 5καὶ ἄλλο ἔπεσεν ἐπὶ τὸ πετρῶδες ὅπου οὐκ εἶχεν
γῆν πολλήν, καὶ εὐθὺς ἐξανέτειλεν διὰ τὸ μὴ ἔχειν βάθος γῆς: 6καὶ ὅτε ἀνέτειλεν ὁ ἥλιος
ἐκαυματίσθη, καὶ διὰ τὸ μὴ ἔχειν ῥίζαν ἐξηράνθη. 7καὶ ἄλλο ἔπεσεν εἰς τὰς ἀκάνθας, καὶ ἀνέβησαν
αἱ ἄκανθαι καὶ συνέπνιξαν αὐτό, καὶ καρπὸν οὐκ ἔδωκεν. 8καὶ ἄλλα ἔπεσεν εἰς τὴν γῆν τὴν καλήν,
καὶ ἐδίδου καρπὸν ἀναβαίνοντα καὶ αὐξανόμενα, καὶ ἔφερεν ἓν τριάκοντα καὶ ἓν ἑξήκοντα καὶ ἓν
ἑκατόν. 9καὶ ἔλεγεν, Ὃς ἔχει ὦτα ἀκούειν ἀκουέτω.
Latinsk tekst
1E
c p d c
d
c g g
d
l , ta ut navim ascendens
sederet in mari, et omnis turba circa mare super terram erat: 2 et docebat eos in parabolis multa, et
dicebat illis in doctrina sua: 3 Audite: ecce exiit seminans ad seminandum. 4 Et dum seminat, aliud
cecidit circa viam, et venerunt volucres cæli, et comederunt illud. 5 Aliud vero cecidit super
petrosa, ubi non habuit terram multam: et statim exortum est, quoniam non habebat altitudinem
terræ: 6 et quando exortus est sol, exæstuavit: et eo quod non habebat radicem, exaruit. 7 Et aliud
cecidit in spinas: et ascenderunt spinæ, et suffocaverunt illud, et fructum non dedit. 8 Et aliud
cecidit in terram bonam: et dabat fructum ascendentem et crescentem, et afferebat unum triginta,
unum sexaginta, et unum centum. 9 Et dicebat: Qui habet aures audiendi, audiat.
Dansk tekst
1 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så
han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på
land. 2 Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: 3 »Hør her! En
sædemand gik ud for at så. 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. 5
Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var
et tyndt lag jord; 6 og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke
havde rod. 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav
257
udbytte. 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar
tredive og noget tres og noget hundrede fold.« 9 Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal
høre!«
Vers 1
Jah aftra [Iesus] dugann láisjan at marein, jah galesun sik du imma manageins filu, swaswe ina
galeiþan<dan> in skip gasitan in marein; jah alla so managei wiþra marein ana staþa was.
dugann, præt. 3.sg. af duginnan ” gy d ”,
f 3 æ k kl
-ginnan, -gann, -gunnum, -gunnans).
Sammensat af
1) præverbiet du- (se ovenfor);
samt
2) verbet -ginnan som i oe. beginnan, onginnan, āg nnan, oht. bi(in)ginnan osv. ” gy d ”, < g
* p æp +)ginnan-. Se endvidere ovenfor under bigitid.
láisjan, f ”læ ”,
f1
g kl
láisjan, láisida, láisiþs). Egtl. kausativ til lisan ”
l ”, j f d d
kognaterne til lisan i de øvrige germ. sprog: on. lesa ”
l ”, d læse ”læ ”,
lesan ”
l ”, h lesen ” d ælg ;
læ ” d d k
yd g f
d l g lå f y k) E
yd g d kl g f ”
l ” l ”læ ” f d
også i
lat. legō ”
l ; læ ”, g å k
d
h
k på k f l
K
láisjan ”læ ” yd ål d ”få
l
l
g); få l læ ”, < g
*laizjan-, jvf. også oe. l ran (lånt ind i on. læra), os. lēr an, oht. lēren ”læ ”
Alle disse former er til den ie. rod *les- ”
l , d ælg ”, j f f k l lèsti ”
l p”,
lis(s)ai- ”
l
p)”
Gotisk har også et præterito-præsentisk verbum til denne rod: láis ”j g d” k p æ 1 g ), d
l
g
l
perf. til ie. *les-, dvs. ie. * le -l s-h2e ”j g h
l ”  ”j g d”
marein, dat.sg. af marei ”h ; ø”, f
ī -stamme. Omdannet af en neutral i-stamme *mari, idet neutrale istammesubstantiver ikke længere er eksisterende i gotisk og knap nok i germansk i det hele taget, men jvf. som
kompositum got. mari-sáiws ” ø”, d < g
* arīn-  *mari-, jvf. også on. marr ”h ”,
mere ”h , d ø,
d ”, h meri ”h ”
ddh -dannelse hertil finder vi germ. * ōr -/* ōra- ”
h
dh
gø ” > n.
œrr ”
p
åd ”,
ōr ”h d ; ly g”, g moor, oht. muor ”h d ”; g dd
dj
dd g
ff k *iska- finder vi belagt, jvf. oe. ēr sc, os. mersk ”
k” V d
f *mari- ”h ” d fl d g * or- o-, jvf.
også lat. mare (jvf. fremmedordet marine  lat. adj. arīnus), oir. muir, lit. r ”h ; g ”, k morje ”h ” fl
galesun (sik), ”h d
l
g”, p æ 3 pl f galisan ”
l ”,
lisans), perfektivisk variant af lisan. Se ovenfor under láisjan.
swaswe, h
f5
æ k kl
-lisan, -las, -lesum, -
k j ”å ”
swaswe ina galeiþan, g
æ k lgk
k
, k l l
æ
d ” å h g k/ å gå…”
Nå
på g k k l g g
k
k
æ
g ” å ”),
g
f
f
+ akkusativ efter swaswe.
Dette er en nogenlunde kopi af gr. ὥστε + participium (i akkusativ) + akkusativ. Streitberg har endog læst ina
galeiþandan på dette tekststed, hvilket ville gøre det til en fuldstændig kopi af den græske struktur (ὥστε αὐτὸν …
ἐμβάντα),
L
d f
lk d
f
ina galeiþan). Se endvidere Lambdin, s. 135 (§ 23.5, stk. 3).
skip, akk.sg. af skip ” k ”,
l -stamme; svarer til on. skip, da. skib, oe. scip, eng. ship, oht. scif, ty. Schiff m.fl.
Videre etymologi usikker, men muligvis er der tale om en eller anden ukendt rodudvidelse til den grundlæggende ie.
rod *sekH- ” kæ ”, h d
p d lg
yd g ” dh l / dh gg
æ
” l
H
kk
pg
præp. in ” d , p på”… ll h
åk
d ”
d på”
258
wiþra, p æp ” d,
d ,
f ; d, æ ”;
d l
d k/ d viþr, on. viðr, við, da. ved, oe. wiþer-, wiþ
(jvf. eng. widdershine ” dly ”), g with, oht. widar, ty. wider. Dannet med konstrastsuffikset ie. *-tero- til roden
*u - ” æk, f h
d , ”, j f g å k
vi- ”f h
d ” g d g k vitarám ” d ”,
vītara- ” d ”
staþa, dat.sg. af *staþs ”j d; ky , ø d”,
k l
ord som stada (dat.sg. af staþs ” d; l k l ”), l
- eller i-stamme (kun attesteret i dat.sg.). Grundlæggende samme
dd
d
V
-variant. Se ovenfor.
Vers 2
Jah láisida ins in gajukom manag jah qaþ im in láiseinái seinái:
láiseinái, dat.sg. af láiseins ” d
g, læ g”, f
-stamme, dannet til láisjan ”læ ”
f
Vers 3
háuseiþ! Sái, urrann sa saiands du saian fráiwa seinamma.
háuseiþ, ipv. 2.pl. af háusjan ”hø ”,
f1
g kl
f
d
andháusjáindáu.
fráiwa, dat.sg. af fráiw ”f ø, æd k ”,
l -stamme; svarer til on. fræ, frjó ”f ø”, d frø, < germ. *fraiwa-.
Videre etymologi er lettere problematisk, men det er meget sandsynligt, at vi har at gøre med et ie. * s pro -uo- dannet
til en rodudvidelse * s pre - af roden *sper- ” ø, å”, j f f k g σπείρω ” å ”, σπέρμα ” p
, æd”, σπορά, σπόρος
” p d g, å g” j f f
d d sporadisk, g l ” p d ”) M d
d
d d d l *spreu(H)- har vi oht.
spriu ”
” g
g spriuwes).
Vers 4
Jah warþ, miþþanei saíso, sum raíhtis gadráus faúr wig, jah qemun fuglos jah fretun þata.
sum, n.nom.sg. af adj. sums ” g ,
æd k ”
f
ll
d ”, d
h
yd
g
” g ”
f
d
l fráiw ”f ø,
raíhtis, d ”på d
d ,
dl d; f , h ”, g l g
g f dj raíhts ” , l g ”;
d l
réttr (ustamme), da. ret, oe. riucht, eng. right, oht. reht, ty. recht. Også med juridiske undertoner, jvf. subst. da. ret ”d
l”
Af ie. *rek-tó-, ppp. til roden *h3rēĝ- ” ækk , ækk , g ”, j f k rā ṭi ” g
”, g ὀρέγω ” ækk d f ,
strækk ”, l rēctus ”l g , ” Og å
d
g yd g ”k g ”, j f f k k rājā, lat. rē ,
gall. -rix, oir. rí (gen.sg. ríg). Sidstnævnte er lånt ind i germ. før den germ. lydforskydning, dvs. kelt. *rīg-  prægerm.
*rīg- > germ. *rīk-, jvf. got. reiks”l d , fy , k g ”, reiki ” g ”, d rige, Frede-rik, Did-rik m.fl.
gadráus, præt. 3.sg. af gadriusan ”f ld , k
,
d ”,
f 2 æ k kl
-driusan, -dráus, -drusum, drusans), perfektivisk variant af driusan ”f ld ”;
d l
rēosan, rūs an, os. driosan ”f ld ”,
kd l
rjōsa ”f ld f”, < g
*driusan-. Kausativ hertil er germ. *drauzjan- ”få l f ld , k
” > g -dráusjan ”k
d ”,
dreyra ”d ypp ”
l d), h trōran ”d ypp , ø
æk” fl V d
y l g
kk
faúr, p æp , h
d
yd
wig, akk.sg. af wigs ” j,
g
;
”l g , l g
j ”,
k l
d”
d d
259
f
d
faúra m.fl.
,
fretun, præt. 3.pl. af fra-itan ”æd , f æ ”, verbum af 5. stærke klasse men med lettere uregelmæssige former i
præteritum (fra-itan, fret, fretum, fra-itans). Se endvidere ovenfor under uzetin.
Vers 5
anþaruþþan gadráus ana stáinahamma, þarei ni habáida aírþa managa, jah suns urrann, in þizei ni
habáida diupáizos aírþos;
stáinahamma, n.dat.sg. (stærk bøjning) af adj. stáinahs ”
”, h
”
g d/j d” D
l
subst. stáins ”
”,
k l -stamme; svarer til urnordisk staina ”
” kk g , < g
*stainaN), on. steinn, oe.
stān, eng. stone, oht. stein, ty. Stein m.fl. Af ie. *sto (2)-notil roden *steh(2) - “ l
yk”, j f k stěna ” æg”
yd ”
” på ld
k), k styāyate ”k g l
”, g στια, στῑον ”l ll g
d
”, l stérti ” l
” g
måske endda on. stíra ”
”
Adjektivsuffikset er germ. *-aha- ~ *-aga- < ie. *-ó-ko- ~ *-o-kó- (Verners lov), jvf. skt. -ka-, gr. -ικος, lat. -cus, icus, -īcus, -icius, -aceus m.fl.
suns, d ”
in þizei, p æp f
k,
dd
d l
;
”f d ”, g l ”
”
f
k
gd
,
d d
”
l
diupáizos, f.gen.sg. (stærk bøjning) af adj. diups ”dy ”;
l
djúpr, da. dyb, oe. ēop, eng. deep, oht. tiuf, tiof,
ty. tief, der alle < germ. *diupa-. Hertil et denominativt verbum germ. *daupian- > on. deypa ”dø ,
d ”, d
døbe, oe. īepan, oht. toufen, ty. taufen. Iflg. Guus Kroonen videre af *diuppa- < prægerm. *diup-na- (Kluges lov) < ie.
*dheubh-no- ”dy ”, j f g å k
no ” d”, br ”kløf ; d l”, lit. dubùs ”dy ”, g ll Dubno-rī , Dumno-rī , oir.
domun ” d ”, w l dwfn ”dy ” K
ll d
p gf å d g d æ
*dheub-, hvorved Kluges lov ikke
er nødvendig at antage for germansk vedkommende (ie. *dheub- > germ. *diup- er helt forventeligt), men hvis vi også
skal knytte gr. βυθός ”h dy d ” h l, å d
æ f *dhubh- - (afaspirering af *dh via Grassmans lov).
Genitiven diupáizos aírþos er styret af nægtelsen ni
p
yd g ” g dy j d”, g l ” kk
g t) af
dy j d”
Vers 6
at sunnin þan urrinnandin ufbrann, jah unte ni habáida waúrtins, gaþaúrsnoda.
sunnin, dat.sg. af sunno ” l”,
l -stamme. Egtl. gammel l/n-stamme (heteroklitikon), hvilket afspejles i de
forskellige kognater på de germ. sprog. Med l har vi således got. sauil, urnordisk solu (dat./instr.sg.), on. sól, da. sol, oe.
sygil, sigel, segl, sægl ” l” h f l
g sugil som bogstavnavnet s); og med n har vi (ud over sunno) krimgot.
sune ” l”,
sunna, oe, sunne, eng. sun, oht. sunna, ty. Sonne. At vi har at gøre med et heteroklitikon ses også
tydeligt i de øvrige ie. sprog, jvf. f.eks. av. hvarə (nom.sg.), χuəñg g
g ) ” l”, g oks. sl n ce ” l” h
dd
kontamineret l- og n-stammen i samme form. Andre former (med l) er f.eks. skt. sv r, súvar (gen.sg. sūras), gr.dor.
ἀέλιος ” l”, g k
ἀβέλιος, gr.hom. ἠέλιος, gr.att. ἥλιος, lat. sōl, lit. s ul , oir. sū l ”øj ”, l yll ” j
” All d h
nævnte former tyder på et ie. paradigme *seh2-uōl (nom.sg.), *sh2u-én-s (gen.sg.), *suh2-n-éh1 (instr.sg.) osv.
Danner sammen med urrinandin en absolut dativ, der indledes/markeres med præp. at, dvs. at sunnin urrinandin =
”d / d
l
d p…”
urrindandin, dа g
g øj g,
d
l d
lfældet ved præs.ptc.) af urrinnands, præs.ptc. til urrinnan
” dgå, dlø ; å p”,
f 3 æ k kl
f
l
us- (se usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) +
rinnan (se garunsim ovenfor).
Danner sammen med sunnin en absolut dativ, der indledes/markeres med præp. at, dvs. at sunnin urrinandin =
”d / d
l
d p…”
260
ufbrann, præt. 3.sg. af ufbrinnan ” æ d p, l
d ,
f 3 æ k kl
-brinnan, -brann, -brunnum, brunnans). Sammensat af
1) præverbiet uf- (se ovenfor);
samt
2) verbet -brinnan ” æ d
)”;
l
brinna, oe. beornan, biernan, eng. burn, oht. brinnan. Hertil
kausativen germ. *brannjan- ” æ d
), æ ld l” > g -brannjan, on. brenna (også intr.), da. brænde (også
intr.), oe. brennian, oht. brennen, ty. brennen (også intr.). Omstridt etymologi.
waúrtins, akk.pl. af waúrts ” d”, f
-stamme, fonologisk /wurts/. Svarer til on. urt ”pl
”, f yrt ”pl
”, d
urt, oe. wyrt ”pl
, d”, h wurz ” d”, y Wurzel ” d” g l ”l ll
d”) V d
f *ur 2d-i-, jvf. også gr.
ῥαδαμνος ” y g ”, l rā ī ” d”, w l gwridd- ” d” fl O-trin i roden (ie. *uro 2d-) finder vi velsagtens i on. rót
” d”,
rot, sv. rod, selv om det er problematisk, at vi ikke har initialt v- på østnordisk, dvs. sv. vrot, da. vrod.
gaþaúrsnoda, præt. 3.sg. af gaþaúrsnan ” ø
d,
”,
f4
g kl
-þaúrsnan, -þaúrsnoda). Dannet
som inchoativt og intransitivt/passivt nan-verbum til u-stammeadj. þaúrsus ” ø ”, f logisk /þursus/, jvf. også on. þurr
” ø ”,
þyrre, oht. thurri m.fl. Af ie. *trs-ú- ” ø , g ld” l d * -, jvf. også skt. t ú- ”g åd g”,
tar u- ” ø ”,
lat. torrus, oir. tur m.fl. Hertil også oir. tīr ” ø ) l d”, l terra ”l d” < *ters-neh2-).
Vers 7
J h
g d
þ ú
;j h f
g
þ þ ú j
j h fƕ p d d
þ
,j h k
g f
þaúrnuns, akk.pl. af þaúrnus, maskulin u-stamme, fonologisk /þurnus/. Svarer til on. þorn, da. torn, oe. þorn, eng.
thorn, oht. thorn, ty. Dorn m.fl. Velsagtens dannet med suffikset ie. *-nu- (adjektivisk variant af *-no-, der dog også i
sig selv ofte er adjektivisk) til o-trinnet af roden *(s)ter- ” k p,
”, j f f k k tr a- ”g æ , å”, p
tarrah
”g æ ”, k tr n ” jø ”, str nĭ ” lk”
ufarstigun, præt 3.pl. af ufarsteigan ” g
stigans). Se ovenfor under usstáig.
þaúrnjus, nom.pl. af þaúrnus ”
”,
k l
p
,
gå”,
f2
æ k kl
-steigan, -stáig, -stigum, -
afƕapid dun, præt. 3.pl. af afƕapjan ”k æl ”,
f1
g kl
-ƕapjan, -ƕapida, -ƕapiþs). Sammensat af
1) præverbiet af- (se ovenfor);
samt
2) verbet -ƕapjan (kun i dette kompositum). Roden findes også i on. hvap ”
g kød”, h verwepfen
” g , l
gg , få k
l”
d l g f *kuap- ?) ” d-/ dh l , yg ,
”, j f g καπνός ” øg”, l
kvãpas ”å d d æ ”, kvept ” ækk
j , å d ”, k kúpyati ” pæ d ,
d”, l cup ō ” å ”, l kūpēt ” øg,
d p” fl D
umidelbart problematisk, at vi har germ. *p (< ie. *b) og ikke *f eller *b (< ie. *p), men vi kan
undgå at regne med to forskellige ie. rodvarianter, hvis vi accepterer, at germ. *hwap-  *hwapp- < præ-germ. *hwafn-/*hwab-n- < ie. *kuop-n-, dvs. Kluges lov.
akran, akk.sg. af akran ”f g ; d y , fk ”,
l - а
;<g
*akrana-, jvf. også on. akarn ”f g f
æ
d
ld
”,
æcern, mht. ackeran, schweizerty. acheram m.fl. Af ie. *HeHg- ?) ” k , f g , æ ”, j f
oir. ā rne ” lå ” < *ag-rīn- a-), wal. aeron ”f g , æ ”, l úoga oks. (j)agoda ” æ ” fl
”,
f5
æ k kl
giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor under usgibiþ.
261
Vers 8
Jah sum gadráus in aírþa goda jah gaf akran urrinnando jah wahsjando, jah bar áin .l. jah áin .j. jah
áin .r.
urrindando, n.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af urrinnands, præs.ptc. til urrinnan
” dgå, dlø ; å p”,
f 3 æ k kl
f
imileret us- (se usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) +
rinnan (se garunsim ovenfor). Lægger sig til akran.
wahsjando, n.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af wahsjands, præs.ptc. til wahsjan
” k ”,
f 6 æ k kl
venfor under wahsjand og anaáukan. Lægger sig til akran.
.l., skal læses þreis tigjus ” d ”, g l ”
” W lf l g k lf
k
l
d g
g f gæk
mønster. Når et bogstav har numerisk værdi, markeres det gerne i håndskriftet enten med en prik både før og efter
bogstavet (som her) eller med en vandret streg over bogstavet.
.j., skal læses saíhs tigjus ”
”, g l ” k
”
.r., skal læses enten taíhuntehund (forventet form, men kun attesteret én gang) eller taíhuntaíhund (analogisk form med
fjernassimilation af aí,
fl g g ), gg
yd g ”h d d ”
Vers 9
jah qaþ: saei habái áusona háusjandona, gaháusjái.
áus na, n.akk.pl. af áuso ”øj ”,
l -stamme; < germ. *ausan- ~ *auzan-, jvf. også on. eyra, da. øre (jvf. nstammespor i kompositionsformen øren-), oe. ēare, eng. ear, oht. ōra, ty. Ohr m.fl. Også i andre ie. sprog finder vi en
n-stamme, nemlig f.eks. gr.hom. οὔατος (gen.sg.), gr.att. ὠτός (gen.sg.) (begge < ie. *ous-nt-ós  *h2eus-nt-ós med ovokalismen analogisk fra roden *h3ekw- ”øj ”),
unkn. Ellers finder vi et rodnomen ie. *h2eus som i av. u - (egtl. en
i-stamme, men omdannet til dette via dualis med endelsen -i), gr.dor. ὦς (med o-vokalismen analogisk fra roden *h3ekw”øj ”), k u ”ø ” d l ) M
l d g -stammen ie. *h2eus-es-, jvf. f.eks. gr. οὖς (med o-vokalismen
analogisk fra roden *h3ekw- ”øj ”), l auris (omdannet til i-stamme), oir. au, ō, oks. ucho (gen.sg. u ese) lit. ausìs
(omdanney til i-stamme) m.fl.
Endelsen i nom./akk.pl. af de neutrale n-stammer er -ona, der – ligesom endelsen -o i nom./akk.sg. – er ganske
analogisk. Neutrum af n-stammerne bygger nemlig på indoeuropæisk kollektiv, dvs. egentlig n.pl. *-on-h2 > *-ōn. Dette
burde faktisk være den germanske form i n.pl., idet formen for n.sg. burde være germ. *-uN < ie. *-n. Den germanske
n.pl. *-ōnō (got. -ona) har tilføjet n.pl.-endelsen germ. *-ō < ie. *-eh2 til den eksisterende n.sg.-form i germansk ud fra
analogi med f.eks. a-stamm
… gd
å yd
æ k på
d p k , fø
*-ōn > germ. *-ōN. Gotisk
N
n.sg. -o må være paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ō på grund af vokalismen i n.pl. -ona.
háusjandona, n.akk.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af háusjand, præs.ptc. til háusjan ”hø ”
Se ovenfor. Lægger sig til áusona.
gaháusjái, præs.konj. 3.sg. af gaháusjan ”hø ”,
f1
262
g kl
f
Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v. 5-16
Fotografierne på de følgende tre sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
mere letlæselig.



Ms. 85 v.
Ms. 86 r.
Ms. 86 v.
Johannes X, v. 40 - XI, v. 5
Johannes XI, v. 5-12
Johannes XI, v. 12-20
263
264
265
266
5 frijoduh þan Iesus Marþan jah swistar izos jah Lazaru. 6 swe hausida þatei siuks was, þanuh þan
salida in þammei was stada twans dagans. 7 þaþroh þan afar þata qaþ du siponjam: gaggam in
Iudaian aftra. 8 qeþun du imma þai siponjos: rabbei, nu sokidedun þuk afwairpan stainam Iudaieis,
j h f g gg j d? 9 dh f I
w lf dƕ l d g ?j
ƕ g gg þ d g,
g ggq þ,
l h þþ f ƕ
g
ƕ þ; 10 þþ j
ƕ g gg þ
h , g ggq þ,
liuhad nist in imma. 11 þo qaþ jah afar þata qiþiþ du im: Lazarus, frijonds unsar, gasaizlep; akei
gaggam, ei uswakjau ina. 12 þanuh qeþun þai siponjos is: frauja, jabai slepiþ, hails wairþiþ. 13
qaþuh þan Iesus bi dauþu is; iþ jainai hugidedun þatei is bi slep qeþi. 14 þanuh þan qaþ du im Iesus
swikunþaba: Lazarus gaswalt, 15 jah fagino in izwara, ei galaubjaiþ, unte ni was jainar; akei
gaggam du imma. 16 þanuh qaþ Þomas saei haitada Didimus þaim gahlaibam seinaim: gaggam jah
weis, ei gaswiltaima miþ imma.
Græsk tekst
5
ἠγάπα δὲ ὁ Ἰησοῦς τὴν Μάρθαν καὶ τὴν ἀδελφὴν αὐτῆς καὶ τὸν Λάζαρον. 6ὡς οὖν ἤκουσεν ὅτι
ἀσθενεῖ, τότε μὲν ἔμεινεν ἐν ᾧ ἦν τόπῳ δύο ἡμέρας: 7ἔπειτα μετὰ τοῦτο λέγει τοῖς μαθηταῖς,
Ἄγωμεν εἰς τὴν Ἰουδαίαν πάλιν. 8λέγουσιν αὐτῷ οἱ μαθηταί, Ῥαββί, νῦν ἐζήτουν σε λιθάσαι οἱ
Ἰουδαῖοι, καὶ πάλιν ὑπάγεις ἐκεῖ; 9ἀπεκρίθη Ἰησοῦς, Οὐχὶ δώδεκα ὧραί εἰσιν τῆς ἡμέρας; ἐάν τις
περιπατῇ ἐν τῇ ἡμέρᾳ, οὐ προσκόπτει, ὅτι τὸ φῶς τοῦ κόσμου τούτου βλέπει: 10ἐὰν δέ τις περιπατῇ
ἐν τῇ νυκτί, προσκόπτει, ὅτι τὸ φῶς οὐκ ἔστιν ἐν αὐτῷ. 11ταῦτα εἶπεν, καὶ μετὰ τοῦτο λέγει αὐτοῖς,
Λάζαρος ὁ φίλος ἡμῶν κεκοίμηται, ἀλλὰ πορεύομαι ἵνα ἐξυπνίσω αὐτόν. 12εἶπαν οὖν οἱ μαθηταὶ
αὐτῷ, Κύριε, εἰ κεκοίμηται σωθήσεται. 13εἰρήκει δὲ ὁ Ἰησοῦς περὶ τοῦ θανάτου αὐτοῦ. ἐκεῖνοι δὲ
ἔδοξαν ὅτι περὶ τῆς κοιμήσεως τοῦ ὕπνου λέγει. 14τότε οὖν εἶπεν αὐτοῖς ὁ Ἰησοῦς παρρησίᾳ,
Λάζαρος ἀπέθανεν, 15καὶ χαίρω δι' ὑμᾶς, ἵνα πιστεύσητε, ὅτι οὐκ ἤμην ἐκεῖ: ἀλλὰ ἄγωμεν πρὸς
αὐτόν. 16εἶπεν οὖν Θωμᾶς ὁ λεγόμενος Δίδυμος τοῖς συμμαθηταῖς, Ἄγωμεν καὶ ἡμεῖς ἵνα
ἀποθάνωμεν μετ' αὐτοῦ.
Latinsk tekst
5 Diligebat autem Jesus Martham, et sororem ejus Mariam, et Lazarum. 6 Ut ergo audivit quia
infirmabatur, tunc quidem mansit in eodem loco duobus diebus; 7 deinde post hæc dixit discipulis
suis: Eamus in Judæam iterum. 8 Dicunt ei discipuli: Rabbi, nunc quærebant te Judæi lapidare, et
iterum vadis illuc? 9 Respondit Jesus: Nonne duodecim sunt horæ diei? Si quis ambulaverit in die,
non offendit, quia lucem hujus mundi videt: 10 si autem ambulaverit in nocte, offendit, quia lux non
est in eo. 11 Hæc ait, et post hæc dixit eis: Lazarus amicus noster dormit: sed vado ut a somno
excitem eum. 12 Dixerunt ergo discipuli ejus: Domine, si dormit, salvus erit. 13 Dixerat autem
Jesus de morte ejus: illi autem putaverunt quia de dormitione somni diceret. 14 Tunc ergo Jesus
dixit eis manifeste: Lazarus mortuus est: 15 et gaudeo propter vos, ut credatis, quoniam non eram
ibi, sed eamus ad eum. 16 Dixit ergo Thomas, qui dicitur Didymus, ad condiscipulos: Eamus et nos,
ut moriamur cum eo.
267
Dansk tekst
5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han
endnu to dage dér, hvor han var; 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til
Judæa.« 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen
igen?« 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for
han ser denne verdens lys. 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.« 11
Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker
ham.« 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« 13 Jesus havde talt
om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. 14 Da sagde Jesus ligeud til
dem: »Lazarus er død. 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme
til tro. Men lad os gå hen til ham.« 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple:
»Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«
Vers 5
frijoduh þan Iesus Marþan jah swistar izos jah Lazaru.
swistar
Vers 6
w h
d þ
k w , þanuh þan salida in þammei was stada twans dagans.
siuks,
salida,
Vers 7
þaþroh þan afar þata qaþ du siponjam: gaggam in Iudaian aftra.
þaþroh,
siponjam,
Vers 8
q þ d
j d?
þ
p
j
,
kd d
þ k fw í p
rabbei,
afwaírpan,
jáind,
268
I d
,j h f
g gg
Vers 9
dh f I
f íƕ
g
w lf
íƕ þ;
dƕ l
d g ?j
ƕ
g gg þ
d g,
g
ggq þ,
l h þþ
andhof,
twalif,
ƕeilos,
gastiggqiþ,
faírƕáus,
Vers 10
þþ j
ƕ
g gg þ
h , gastiggqiþ, unte liuhad nist in imma.
nist,
Vers 11
þo qaþ jah afar þata qiþiþ du im: Lazarus, fr j d
,g
ízl p; k g gg
gasaízlep,
Vers 12
þ hq þ
þ
p
j
f
j ,j
l p þ, h l w í þ þ.
slepiþ,
hails,
Vers 13
q þ hþ
I
d þ
; þj
h gd d
þ
dáuþu,
jáinái,
hugidedun,
slep,
qeþi,
Vers 14
þanuh þan qaþ du im Iesus swikunþaba: Lazarus gaswalt,
269
l pq þ.
,
w kj
.
swikunþaba,
gaswalt,
Vers 15
j hf g
zw
,
g l
j þ,
w
j
; akei gaggam du imma.
fagino,
Vers 16
þanuh qaþ Þ
miþ imma.
h
d Dd
þ
g hl
g gg
gahláibam,
gaswiltáima,
Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
æ
d k p l ”Ø l
g k
”
270
j hw
,
g wl
Tekstlæsning: N h mias’ B g V, v 13-18
 Græsk (GT): http://unbound.biola.edu/index.cfm?method=searchResults.doSearch.
13 … j h q þ ll g
þ
j h h z d d f j j h gatawidedun þata waurd alla so
managei. 14 jah fram þamma daga ei anabauþ mis ei weisjau fauramaþleis ize in Iudaia, fram jera
.k. und jer .l. jah anþar Artarksairksaus þiudanis .ib. jera, ik jah broþrjus meinai hlaif fauramaþleis
meinis ni matidedum. 15 iþ fauramaþljos þaiei weisun faura mis, kauridedun þo managein jah
nemun at im hlaibans jah wein jah nauhþanuh silubris sikle .m., jah skalkos ize fraujinodedun þizai
managein; iþ ik ni tawida swa faura andwairþja agisis gudis. 16 jah waurstw þizos baurgswaddjaus
inswinþida, jah þaurp ni gastaistald, jah þiwos meinai jah allai þai galisanans du þamma waurstwa.
17 jah Iudaieis jah þai fauramaþljos .r. jah .n. gumane jah þai qimandans at unsis us þiudom þaim
bisunjane unsis ana biuda meinamma andnumanai weisun 18 j h w f q
d g ƕ z h stiur
.a., lamba gawalida .q. jah gaits .a., gamanwida was mis; jah bi .i. dagans gaf wein allai þizai
filusnai jah allai þizai managein; jah [ana þo alla hlaif fauramaþleis meinis ni sokida, in þis ei ni
kauridedjau þo managein in þai w
w
…
Græsk tekst
13
καὶ τὴν ἀναβολήν μου ἐξετίναξα καὶ εἶπα οὕτως ἐκτινάξαι ὁ θεὸς πάντα ἄνδρα ὃς οὐ στήσει τὸν
λόγον τοῦτον ἐκ τοῦ οἴκου αὐτοῦ καὶ ἐκ κόπου αὐτοῦ καὶ ἔσται οὕτως ἐκτετιναγμένος καὶ κενός
καὶ εἶπεν πᾶσα ἡ ἐκκλησία αμην καὶ ᾔνεσαν τὸν κύριον καὶ ἐποίησεν ὁ λαὸς τὸ ῥῆμα τοῦτο. 14ἀπὸ
τῆς ἡμέρας ἧς ἐνετείλατό μοι εἶναι εἰς ἄρχοντα αὐτῶν ἐν γῇ ιουδα ἀπὸ ἔτους εἰκοστοῦ καὶ ἕως
ἔτους τριακοστοῦ καὶ δευτέρου τῷ αρθασασθα ἔτη δώδεκα ἐγὼ καὶ οἱ ἀδελφοί μου βίαν αὐτῶν οὐκ
ἔφαγον. 15καὶ τὰς βίας τὰς πρώτας ἃς πρὸ ἐμοῦ ἐβάρυναν ἐπ' αὐτοὺς καὶ ἐλάβοσαν παρ' αὐτῶν ἐν
ἄρτοις καὶ ἐν οἴνῳ ἔσχατον ἀργύριον δίδραχμα τεσσαράκοντα καὶ οἱ ἐκτετιναγμένοι αὐτῶν
ἐξουσιάζονται ἐπὶ τὸν λαόν καὶ ἐγὼ οὐκ ἐποίησα οὕτως ἀπὸ προσώπου φόβου θεοῦ. 16καὶ ἐν ἔργῳ
τοῦ τείχους τούτων οὐκ ἐκράτησα ἀγρὸν οὐκ ἐκτησάμην καὶ πάντες οἱ συνηγμένοι ἐκεῖ ἐπὶ τὸ
ἔργον. 17καὶ οἱ ιουδαῖοι ἑκατὸν καὶ πεντήκοντα ἄνδρες καὶ οἱ ἐρχόμενοι πρὸς ἡμᾶς ἀπὸ τῶν ἐθνῶν
271
τῶν κύκλῳ ἡμῶν ἐπὶ τράπεζάν μου. 18καὶ ἦν γινόμενον εἰς ἡμέραν μίαν μόσχος εἷς καὶ πρόβατα ἓξ
ἐκλεκτὰ καὶ χίμαρος ἐγίνοντό μοι καὶ ἀνὰ μέσον δέκα ἡμερῶν ἐν πᾶσιν οἶνος τῷ πλήθει καὶ σὺν
τούτοις ἄρτους τῆς βίας οὐκ ἐζήτησα ὅτι βαρεῖα ἡ δουλεία ἐπὶ τὸν λαὸν τοῦτον
Latinsk tekst
13 Insuper excussi sinum meum, et dixi: Sic excutiat Deus omnem virum qui non compleverit
verbum istud, de domo sua, et de laboribus suis: sic excutiatur, et vacuus fiat. Et dixit universa
multitudo: Amen: et laudaverunt Deum. Fecit ergo populus sicut erat dictum. 14 A die autem illa,
qua præceperat rex mihi ut essem dux in terra Juda, ab anno vigesimo usque ad annum trigesimum
secundum Artaxerxis regis per annos duodecim, ego et fratres mei annonas quæ ducibus debebantur
non comedimus. 15 Duces autem primi, qui fuerant ante me, gravaverunt populum, et acceperunt ab
eis in pane, et vino, et pecunia, quotidie siclos quadraginta: sed et ministri eorum depresserunt
populum. Ego autem non feci ita propter timorem Dei: 16 quin potius in opere muri ædificavi, et
agrum non emi, et omnes pueri mei congregati ad opus erant. 17 Judæi quoque et magistratus
centum quinquaginta viri, et qui veniebant ad nos de gentibus quæ in circuitu nostro sunt, in mensa
mea erant. 18 Parabatur autem mihi per dies singulos bos unus, arietes sex electi, exceptis
volatilibus, et inter dies decem vina diversa, et alia multa tribuebam: insuper et annonas ducatus mei
non quæsivi: valde enim attenuatus erat populus.
Dansk tekst
13 Jeg rystede kappefolden og sagde: »Sådan vil Gud ryste enhver ud af hans hus og ejendom, hvis
han ikke holder dette ord, ja, sådan skal han rystes og blive tom!« Hele forsamlingen sagde amen,
og de lovpriste Herren. Og folket handlede efter det. 14 Endvidere har jeg og mine brødre, fra den
dag jeg blev indsat til at være statholder i Judas land – fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans
toogtredivte år, i alt tolv år – ikke nydt godt af underholdet til statholderen. 15 De tidligere
statholdere, som var før mig, havde lagt tunge byrder på folket ved at opkræve fyrre sekel sølv til
deres daglige forbrug af brød og vin; også deres mænd undertrykte folket. Men det gjorde jeg
aldrig, fordi jeg frygtede Gud. 16 Jeg har endog taget del i arbejdet med muren, skønt jeg ikke
havde købt jord, og alle mine folk var samlet der ved arbejdet. 17 De fornemme og fyrsterne,
hundrede og halvtreds mand, og de, der besøgte os fra folkeslagene rundt omkring os, sad ved mit
bord. 18 Det, som hver dag skulle tillaves, en okse, seks udsøgte får og fjerkræ, blev tillavet på min
bekostning, og hver tiende dag blev der fremskaffet al slags vin i mængde. Alligevel krævede jeg
ikke underholdet til statholderen, for arbejdet lå som en tung byrde på folket.
Vers 13
… j h q þ ll g
þ
j hh zd d
f
j
j hg
wd d
þ
w ú d ll
g .
gamáinþs,
g ”f
l g”, f
-stamme. Dannet som ti-abstraktum til adj. gamáins ”fæll ” A d
dannelser til denne rod er gamáinei (feminin ī -stamme) og gamáinduþs (feminin i-stamme), der begge betyder
”fæll k ” l g
gamáinþs, samt det denominative verbum gamáinjan ”d l , æ fæll
” Adj gamáins <
germ. *ga-maina- ”fæll ;
,g
”,
g å f l gg
gene ”fæll ”,
ge- ēne, ge-meine
”fæll ”, h f lå
d d gemen), oht. gi-meini ”fæll ”
pl x d yd g ” k d ” g ” k d l g”, j f
f.eks. adj. on. meinn ” k d l g”,
ān, eng. mean ” d, l d”,
ēn- (i kompositummet ēn-ēt ” k d l g d, f l k
272
d flægg l
”, j f d mened), oht. mein ”f l k, f æd k),
mein ” k d , h ld”, d men, oe.
ān, oht. mein ”f
yd l ” V d
f *ko- o no- ”fæll ”, g l ”
k l g”, j f g å l co ūn s ”fæll ”
(jvf. låneord som kommune ”fæll k ” g kommunist); til den ie. rod * e - ” k l , y ” d f k ll g
semantiske udviklinger i enkeltsprogene, jvf. f.eks. lit. aĩnas ” d k l g”, k
ěna, lat. ūnus ”pl g , ff l g
f pl g g l ” g l ”d
ll d k l g f g
g j
”, j f g å l
ūn s ”
kk k l
gengælde en gave/tjeneste, fri for, uden forpl g l ”, d ”
”),
ō n ”g ”, k mení- ”hæ ”,
aēn ” f” fl
gatawidedun, præt. 3.sg. af gatáujan ”gø , dfø , h dl ”, p f k
klasse (táujan, tawida, tawiþs). Se ovenfor under táujan.
Vers 14
j hf
þ
j h þ A
matidedum.
d g
k ík
fram þamma daga ei, ”f
þ
w
þ d
d
d gd ,f
j
d
j f ú
þl
, kj h
þj
d gh
k ?)
z
f táujan ”d ”,
I d ,f
hl f f
j
þl
f1
k
dj
g
l
”
anabáuþ, præt.3.sg. af anabiudan ” f l , på yd ” h
l g
yd g ”
f l d
g”),
f2
stærke klasse (-biudan, -bauþ, -budum, -budans). Sammensat af
1) præverbiet ana- (= præp. ana ”på”) Se ovenfor;
samt
2) verbet -biudan ” yd , l yd ” kk
pl x på g k),
h p æc k g
bjóða, sv. bjuda, da.
byde, oe. bēo an, oht. biotan, ty. bitten. Af ie. *bheudh- ” æ åg ,
”, j f g å k bódhati ”
åg ,
obser
, f å ”, buddhá- ” åg , p k ” < *budh-tó- via Bartholomaes lov < ie. *bhudh-tó- via Grassmans lov),
gr. πεύθομαι, πυνθάνομαι ” d øg , f
”, l bùdinti ” åg ”, bu et ” åg , h ld
g ”, k blju ǫ
”
”, b ět ” åg , h ld
g ” fl
weisjáu, ”j g k ll æ ”, p æ k j 1 g f wisan ” æ ”
f
Alternativ stavemåde for wesjáu, jvf. flere eksempler i Lukas-evangeliet, kap. II ovenfor. Den gotiske version af
N h
’ B g = A d Ez B g) k
f C d x A brosianus D, som ikke er et af de manuskripter/tekststeder,
hvori vi ville forvente hyppigt forekommende alternative stavemåder, jvf. imidlertid weisun (x 2) og ƕizuz nedenfor.
faúramaþleis,
g ”l d , fø
d”,
k l
jera, dat.sg. af jer ”å ”,
l -stamme, < germ. *jēra- ”å ”, j f g å
ár, da. år, oe. gēar, eng, year, oht. jār, ty.
Jahr m.fl. Af ie. * e 1-ro-, der veksler med * o 1-ro-, jvf. også av. yārə, gr. ὧρος ”å ”, ὧρα ” d, å d, f å ” j f
fremmedord som horoskop, eng. hour m.fl.), oks. jar , jara ”f å ”, l
ōrnus ”å l g” < * ō-jōr-inus baseret på
instr.sg. * ō jōrō, jvf. oht. hiuru ” å ” < * u jāru) m.fl.
.k.,
d
”, å
bøjes svagt).
ll ” y d ” U d , h d d skal læses, men da kardinaltallet hedder twai tigjus ” y ”, g l ”
f
d
g
l
d *twai tigundin (n.dat.sg., svag bøjning – alle ordenstal på nær anþar ” d ”
jer, akk.sg. af jer ”å ”,
l -stamme. Se ovenfor.
.l. jah anþar, d
ll ” g d ”, g l ” d
g d ” U d , h d fø d l skal læses, men da
kardinaltallet med sikkerhed kan rekonstrueres som þreis tigjus ” d ”, g l ”
”, å f
d
g
l
med *þreis tigundo (n.akk.sg., svag bøjning – alle ordenstal på nær anþar ” d ” øj
g)
273
r arksaírksáus, gen.sg. af Artarksaírksus ”A
.ib., skal læses twаlif ” l ”,
jera, akk.pl. af jer ”å ”,
å d
f g
x x ”,
k l
-stamme.
.i. = taíhun ” ” g .b. = twái ” ”
broþrjus, nom.pl. af broþar ” d ”,
k l -stamme; < germ. *brōþar-, jvf. også krimgot. bruder, on. bróðir, da.
broder, oe. brōþor, eng. brother, oht. bruoder, ty. Bruder. Sikkert rekonstruerbart som ie. *bhréh2-ter- ” d ”, j f.
f.eks. skt. b rātā, av. opers. brātā, gr.hesych. φρατηρ, gr. φρατωρ ” dl
f
d k ”, l frāter, oir. brāt r,
oprøj. brote, brāt , lit. brólis, broterèlis, oks. bratr , brat , tokh. A pracar, B procer (oblik stamme: protär-)... og
endda venetisk vhraterei (dat.). Bemærk ie. *t > germ. *þ i dette ord, hvor den ie. accent stod på den umiddelbart
foregående vokal, over for ie. *t > germ. *d
d f ”f d ”
*pə2tér- > germ. *fadar-), hvor den ie. accent stod på
den umiddelbart foregående vokal. Her er altså tale om et klokkeklart eksempel på Verners lov.
Endelsen -jus = u-stammernes nom.pl.-endelse. Den forventede endelse ville være ie. *-or-es, *-er-es eller *-r-es >
got. *-ars eller *-(u)rs.
matidedum, præt. 1.pl. af matjan ” p
matjáiþ.
”, verbum af 1. svage klasse (matjan, matida, matiþs). Se ovenfor under
Vers 15
þf ú
þlj þ
w
f ú
,k ú d d
j h úhþ h l
kl
, j h k lk z f
f ú
dw í þj g
g d .
þáiei, m.nom.pl. af rel.pron. sa-ei ”d ,
”
þ
j
g
d d
j h
þz
g
hl
; þ k
j hw
wd w
f
weisun, alternativ stavemåde for wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ”
f
kaúridedun, præt. 3.pl. af kaúrjan ”gø
g;
y d , lægg y d på; d ykk ”,
f1
g kl
(kaúrjan, kaúrida, kaúriþs); denominativt verbum dannet til u-stammeadj. kaúrus ” g”, f l g k /k
/ I g
kognater i andre germanske sprog, men man formode, at dette adj. < ie. *gwr 2-ú- ” g”, j f g å k gurú- ” g,
æg g” j f f
d d guru), gr. βαρύς, lat. gravis (jvf. fremmeordet gravid; < ie. *gwr 2-u-íh2, dvs. femininum af
*gwr 2-ú-; på latin fortsættes u-stammeadj. altid af den feminine form på ie. *-u-ih2 og overgår dermed samtidig til istammebøjning), lat. brūtus (formodentlig lån fra sabellisk, dvs. fra oskisk-umbrisk) m.fl. Formodentlig er der tale om
et adjektiv til en ie. rod *gwerh2-, d g l g yd ” l , k
”, j f d kværn ” øll ” g g asilu-qaírnus
” øll ”, g l ”æ l-k æ ”
hláibans, akk.pl. af hláifs ” ød”,
k l
wein, akk.sg. af wein ” ”,
l -stamme; svarende til on. vín, da. vin, oe. oht. wīn m.fl. Indlån fra lat. vīnu ” ”
< ie. *uo no-, jvf. også gr. οἶνος gr.æol. ϝοῖνος, oir. fīn (også indlån fra latin), arm. gini (< *uo n o-), hitt. wiyan(a)m.fl. Megen spekulation om, hvorvidt dette ord er lånt fra et andet sprog, f.eks. georgisk eller semitisk (akkadisk īnu,
hebr. jajin, aramæisk wain). Gamkrelidze & Ivanov, der er ophavsmænd til den meget omdiskuterede glottalteori,
g
d,
d f ” ” lå f
g d d
d p gf l , g d k
d
*uo (H)-notil roden ie. *ue - ” , d j , kl ” d h
g l,
k
g På gg d f l d
g d ,
at det ie. hjemland lå længere sydpå end den nordlige sortehavskyst, nærmere bestemt i det transkaukasiske område, jvf.
at vinen menes at være domesticeret og forædlet i Mellemøsten.
274
naúhþanuh, d ” d g, d ; yd
,d d
”
f
1) adv. naúh ” d , d g”, < g
*nu-h. Svarer til ofris. noch, os. oht. noh, ty. noch ” d ,
germ. *nuh, der i sig selv er sammensat af adv. *nu ” ” + konj. *-(u)h ” g”, d < *nú-kwe;
2) adv./konj. þan ” å; d f ; d , å ”
f );
samt
3) konj. -uh ” g”
f )
silubris, gen.sg. af silubr ” øl ”,
d g”, d
<
sikle, gen.pl. af sikls ” k l”,
k l
?)-stamme; kun attesteret denne ene gang. Lånt af gr. σίκλος ”d ”, d
selv er lånt fra hebr./aramæisk èqel ” k l, h
k ø f d”
g
.m., skal læses fidwor tigjus ”fy ”, g l ”f
”
Kardinaltal i tier-rækkerne (20, 30, 40 etc.) dannet med tigjus (nom.pl. af *tigus, maskulin u-stamme), følges af
genitiv, jvf. her sikle silubris, d
g l ”f
f øl kl , f
f kl f øl ”
fráujinodedun, præt. 3.pl. af fráujinon ”h k
; y
,
fráujinoda, fráujinoþs). Denominativt verbum afledt af fráuja ”h
andwaírþja, dat.sg. af andwaírþi ” l
d æ l ;å y ,
g ”,
Vers 16
j hw ú wþz
ú g w ddj
w þd ,j hþ ú p
þ g l
d þ
w ú w .
waúrstw, kk g f w ú w ”
Se ovenfor under frawaúrhtis.
jd , g
g”,
d k ”,
”,
k l
l
g
f2
g kl
(fráujinon,
-stamme. Se ovenfor under fráujam.
í
ld, j h þ w
ń j h ll
l -stamme. Dannet med suffikset -(s)twa- til roden i waúrkjan.
baúrgswaddjáus, gen.sg. af baúrgswaddjus ” y
”, f
-stamme. Sammensat af
1) gen.sg. af baúrgs ” y;
g”, f
d
f );
samt
2) subst. -waddjus ” æg,
”, f
-stamme, på gotisk kun attesteret som andetled af komposita. Svarer til
on. veggr ” æg” Nå ø g
k h -ddj- og nordgermansk har -ggj- (gen.sg. veggjar) kan der kun være tale om
Verschärfung, her af et germ. *wajju- ” æg”, h
l
ll f
g
*weiju- vel sim. Derfor kan oe. wāg
” æg”, ofris. wāc , os. wēgos (nom.pl.) ikke være kognater til de nord- og østgermanske former men må snarere være
dannet til den ie. rod *ue k- i f.eks. skt. vi-vyákti ” gæ d ”, g εἴκω ” g ”, l v nc ō ” d ,
g ”, l vīkt
” øj ”
d d re ovenfor under eim). Germ. *wajju- er formodentlig af ie. *uo 1-u- til roden *ue 1- ” kl ,
”
skt. váyati ” æ ”, vyáyati ”dækk , hyld ”, vīt - ” æ ”, véman- ” æ
l”, g ἰτέα ”p l æ, p l fl ” k
laryngalens kvalitet som *h1, idet ie. **u 2-té- > prægr. **u ā-té- > gr. **ἡτέα/**ζητέα vel sim., og ie. **u 3-té- >
prægr. **u ō-té- > gr. **ὡτέα/**ζωτέα vel sim.), lat. v eō ” d ”, vīt s ”
k,
k ”, l
ý ” , kl ” fl
Se endvidere ovenfor under wein ” ” Op d l g
g
*wajju- l å ” æ
æg”, h lk
kæ l g f k k
har fundet i tidligere germ. bygningsværker.
inswinþida, præt. 1.sg. af inswinþjan ” y k , f æ k , gø
æk
)”,
f1
g kl
1) præverbiet in- (se ovenfor);
samt
2) -swinþjan, denominativt verbum til adj. swinþs ” æ k”,
d l
svinnr ”h g, ”,
æg g,
d l”, h swint, swinde ” g f ld” N l
f
dj g
*sunda- ” d,
oht. gisunt, ty. gesund m.fl. Videre etymologi usikker.
275
f
swīþ ” æ k,
k” >
gesund,
þaúrp, akk.sg. af þaúrp ”j d, l d g j d”,
l -stamme; < germ. *þurpa-, jvf. også on. þorp ”gå d”,
torp,
da. torp (og med metatese da. -(s)trup i stednavne), oe. þorp, þrop, oht. thorf, dorf ”l d y” fl
d lg f
nultrinnet ie. *trb- til roden *treb- ” yg g”, d k f d
d
d
pæ k
l k, k l k, g
k g
baltisk), jvf. også lat. trаb ē s ” g pæ , l f jælk ”, k trííbom ”h ”, tríb-arakavum ” ygg ”,
treb ” l g,
l ;f l ;
”, l trobà ”h , yg g” fl
gastaístald, præt. 1.sg. af gastaldan ” h
, l g
g”,
staldan,
staístald, staístaldum, staldans). Også som verbum
ld ” j ”,
ll
,j f f k
d k
Hagu-staldiz, Hagu-sta(l)daz, on. hauk-staldr ”hø d g”,
hagu-steald , hæg-steald, oht. hagu-stalt, ty. Hagestolz;
p d lg l g
” j f gå d d h g
k g” V d e dannet med ukendt suffiks/udvidelse til on. stallr,
da. stald, oe. steall, eng. stall, oht. stal ” ld, l d ”, d < *stə2-tlo- til roden *steh2- ” å”, j f l stābulu ” ld”
þiwos, nom.pl. af þius ” j
”,
k l -stamme. Svarende til urnordisk þewaz ” j
, d å,
l”,
þēo w
” f
dj ); j
, l
), ” h diu ” f ” H l g å g
*þewī ” j
d ” > g þiwi, on þý (jvf. da.
tyende) m.fl. samt flere andre afledninger. Med n-suffikser har vi f.eks. on. þerna ” l
d ”, d terne, oht. thiorna
”p g , j f ”
tjene og subst. tjeneste. Muligvis af ie. *tek-u - ”lø
)” > g
*þegwa- > *þewa-,
jvf. også skt. tákti ” ky d
g f d”, takvá- ”h g”,
tech- ”flyg , l pp æk”, lit. teket ”lø , flyd ”, k te t
”d ”, kh B cake ”fl d” fl
galisanans, m.nom.pl. (svag bøjning = bestemt/definit form) af galisans, præt.ptc. til galisan, perfektivisk(?) variant af
lisan ”
l , gå
”,
f 5 æ k kl
lisan, las, lesum, lisans). Se endvidere ovenfor under láisjan.
Vers 17
j hI d
j
j hþ f ú
þlj
j h
d
g
d
j hþ q
w
.
.r. jah .n., skal læses taíhuntaíhund/taíhuntehund jah fimf tigjus ”h d d
d
gh l
þ d
þ
d”
gumane, gen.pl. af guma ”
d”,
k l
-stamme. Se endvidere ovenfor under manne (Matthæus-evangeliet, kap.
VI, vers 1). Her er genitiven partitiv pga. det forudgående kardinaltal, dvs. egentl g ”h d d g h l
d f) æ d”
qimandans, m.nom.pl. (svag bøjning = bestemt/definit form, men man ville nu under alle omstændigheder forvente
svag bøjning ved præs.ptc.) af qimands, præs.ptc. til qiman ”k
”,
f 4 æ k kl
qiman, qam, qemum,
qumans). Se ovenfor under gaqumþim m.fl.
þiudom, dat.pl. af þiuda ”f lk l g,
”, f
ō-stamme. Se ovenfor under þái þiudo ”d
fh d
g
”
bisunjane, p æp / d ” d
k g, æ d”
f
1) præp. bi- ” ,
k g”
ovenfor);
samt
2) adv. sunjane, egtl. stivnet gen.pl. (svag bøjning) af adj. sunja- < germ. *sundja- < ie. *h1s-nt- - afledning til
præs.ptc. *h1s-ént- ” æ d ”, d
g l ”d æ d ”, j f dj sunjis ” d” g
sunja ” dh d” d
etymologi.
biuda, dat.sg. af *biuþ(s) ” d”,
kål”,
bēo ” d; pl ) kål ,
blju , bljudo ” , ål d” U kk
k l ll
l -stamme; < germ. *biuda- ”
, ål d ”, h piot, bied ” d” Lå f g
y l g
276
d”, j f g å
bjóð ” d,
d l
k, j f f k k
andnumanái, m.nom.pl. (stærke bøjning) af andnumans, præt.ptc. til andniman ” d g , g
d; g ”,
f
4. stærke klasse (-niman, -nam, -nemum, -numans). Se endvidere ovenfor.
Sammen med weisun nedenfor danner dette participium en perifrastisk konstruktion, som kan oversættes med
” l /
l
d g ” G kh g d
k g lg p
øj g f
pæ
dk
d l
ada, -aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor man laver
passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
weisun, alternativ stavemåde for wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ”
f
Vers 18
j hw f q
d g ƕz h
,l
g w ld q j h g
,g
wd w
d g
g fw
ll þ z f l
j h ll þ z
g ;j h[
þ ll hl f f ú
kd , þ
k ú d dj þ
g
þ í w ú w
…
;j h
þl
fraquman, n.nom.sg. (stærk bøjning) af fraqumans, præt.ptc. til fraqiman ” k
; p d ,
g ;
g p”,
verbum af 4. stærke klasse (-qiman, -qam, -qemum, -qumans). Se ovenfor under gaqumþim m.fl.
Sammen med was danner dette participium en perifrastisk k
k
,
k
æ
d” l /
l
k
” G kh g d
k g lg p
øj g f
pæ
dk
d l
-ada, -aza, -ada, anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i pr mæteritum, hvor man laver passive former
gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
ƕizuh, m.gen.sg. af det indef.pron. ƕaz-uh ”h , h ” Lægg
g l dagis. Sammensat af
1) det inter.pron. ƕas ”h
”
f );
samt
2) konj. -uh ” g” A denne konj. kan give en forstærkende indefinit effekt på det inter.pron., kendes ikke kun fra
gotisk men fra så godt som alle ie. sprog, jvf. f.eks. skt. ká -ca ” h ”,
č -ča, gr. ὅσ-τε (her dog sat på det
rel.pron. og ikke det inter.pron.), lat. quis-que, quī-cumque (< *-kwom-kwe), umbr. pisi-pumpe, hitt. ku -ki m.fl.
stiur,
g ”k l ”,
k l
-stamme. Svarende til oe. stēor ” y , g d”, g steer, oht. stior, ty. Stier m.fl.
Uden s-mobile velsagtens det samme som on. þjórr ” y ”, sv. tjur, da. tyr, holl.dial. deur. Sammenhængen med av.
staora- ”k æg”, p
stōr ” ækdy ; h ”
æpp l k
d
,
på d f d å ly
k
lighed er det pga. vokalismen svært at knytte gr. ταῦρος, lat. taurus ” y ”, l taũras ” k ”, p øj tauris ”
k ”
Disse er muligvis snarere låneord fra protosemitisk *tauru- ” y ” > kk d k ūru-, hebr. ōr, aramæisk tōr, arabisk twr.
Fraværet af -s i nom.sg. skyldes, at stammen ender på r, jvf. de parallelle forhold ved f.eks. subst. waír ”
d” g
adj./pron. anþar ” d ”, unsar ” ”, izwar ”j
” fl
.a., skal læses áins, m.nom.sg. (stærk bøjning) af num. áins ” ”
f
lamba, nom.pl. af lamb ”l ; få ”,
l -stamme. Svarende til on. gutn. oe. eng. oht. lamb ”l ”, d lam.
Oprindeligt en neutral s-stamme i germansk, dvs. germ. *lamb-az/*lamb-iz (n.sg.), *lamb-iz-ō (n.pl.), jvf. nordhumbrisk
lemb (nom./akk.sg.), lamber (dat.sg.), lombor, lombro (nom./akk.pl.), oht. lembir (nom./akk.pl.) samt låneord ind i
østersøfinske sprog: fi. lammas (gen.sg. lampa(h)an), vepsisk lambas. Videre etymologi er omstridt og usikker.
gawalida, n.nom.pl. (stærk bøjning) af gawaliþs ” d lg ”, p æ p c
variant af waljan ” ælg ”,
f1
g kl
d d
.q., skal læses saíhs ” k ”
277
l gawaljan ” ælg , d ælg ”, p f k
f
d wilja ” lj ”
k ?)
gáits,
g ”g d”, f
-stamme. Samme stammedannelse i oht. geiz ”g d”,
geit, da. ged, oe. gāt, eng. goat m.fl. Kognater kun i italisk, jvf. lat. haedus ”g d”,
.a., skal læses áina, f.nom.sg. (stærk bøjning) af num. áins ” ”
d
f d
k faedus ”g d
d
k”
f
gamanwida, f.nom.sg. eller n.nom.pl. af gamanwiþs, præt.ptc. gamanwjan ”kl gø , f
d ”, p fektivisk variant af
manwjan ”d ”,
f1
g kl
manwjan, manwida, manwiþs). Dannet som denominativt verbum til ustammeadj. manwus ”kl , p ,
d ”, d
l g
k lf å
” d hå d ” l
, j f l manus ”hå d”,
osk. manim (akk.sg.), gr. μάρη ”hå d”, l marr ” g , g
f ” D f l gg d f
yd på g
l
heteroklitikon, dvs. r/n… ll
åk
dd / -stamme, jvf. germ. *munda- i on. mund ”hå d”,
mund, oht.
munt ”hå d,
ky l ” j f d danske idiom holde hånden over) og endvidere adj. germ. *mundiga- ” y d g” A
d
d ”hå d” g å
d h
d k
æ
l
f
f j d k
,
l
l manceps ”kø
)”, d ”
g
hå d ” g an āre ”
,
l d ”, d ”g
hå d ” j f f
d mandat).
Sammen med was d
d
p cp
p f
kk
k
,
k
æ
d” l /
l
f
d /l
” l
G kh g d
k g lg p
øj g f
pæ
indikativ endelserne -ada, aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i pr mæteritum, hvor man laver
passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
bi, p æp , h
yd
g
” d
f
dp
d )”, j f L
d
18
.i., skal læses taíhun ” ”
”,
f5
filusnái, dat.sg. af filusna ” æ gd ”, f
ana þo alla, p æp f
d l
”
æ k kl
f
ō-stamme. Dannet til adv. filu ”
på d h l ”
k l flg K
kaúridedjáu, præt.konj. 1.sg. af kaúrjan ”gø
g;
y d , lægg
(kaúrjan, kaúrida, kaúriþs). Se ovenfor under kaúridedun.
278
f
å
yd
g ”
” ll g
på;
d
f
l”, d
ykk ”,
d
”på
filuwaúrdjáiþ.
d
f1
f l d
g kl
”
Tekstlæsning: Skeireins II, a-d
Skeireins er ikke en del af Biblen, så I kan ikke forventes at finde en autoriseret oversættelse af den
på f.eks. græsk eller latin. Jeg har dog fundet William H. Bennetts oversættelse til engelsk fra 1961.
Kilde til oversættelsen
 Engelsk: http://www.gotica.de/skeireins/translations/distributor.html.
a: …
) g l
w þ d j f
lþ þ,
l
h þ l
,l k
f þ l
swik þ
þI
f lh d , g w k þj d
fw d d k f
þlj ƕ
I -uh
þis jah nasjands [nauh miþþan anastodjands ustaiknida þana iupa briggandan in þiudangardjai gudis
w g, q þ d „
,qþ þ ,
g
d p þ ,
gg
ƕ þ d g dj
g d “ [„ p þ- b: - “ þ q þ þ w h j h h
k d g
þ þ þ h þw lh þ l
þamm-uh þan ni froþ Nekaudemus, in þis ei miþþan frumist hausida fram laisarja. in-uh þis qaþ:
„ƕ w
h
,
g
lþeis wisands? ibai mag in wamba aiþeins seinaizos aftra
g 1 þ j g“ g
d ?” -h, unkunnands auk nauh wisands jah ni kunnands biuhti jah þo
leikeinon us wambai munands gabaurþ, in tweifl atdraus. in- h þ q þ ƕ w c: mahts ist, manna
alþeis wisand g
?
g w
þ
z
f g l þ j hg
d ?“ þ
j d þ
w þ d
g
ƕ d j hþ
g l
þ h h
d ,g k j d
,[ w
þþ
k
d ,“ q þ d „
,qþ þ ,
gabairada us watin jah
ahmin, ni mag inn-galei-þ
þ d g dj g d “
dþ f
kw j hg d w
[d
garehsn dau- d: -peinais andniman, at raihtis mann us missaleikom wistim ussatidamma, us saiwalai
raihtis jah leika, jah anþar þize anasiun wisando, anþar-uh þan ahmein. duþþe gatemiba [and þana
þize laist jah twos ganamnida waihts, swesa bajoþum du daupeinais garehsnai, jah þata raihtis
j w j hþ
d þ h
h
,
h þ g
ƕ …
Engelsk tekst (William H. Bennett, 1834)
a: … [Nicodemus] becoming ... in ... faith, now dares in His behalf, namely in the Passiontide,
together with Joseph openly burying His body after the Passion, manifesting that he did not turn
away at the tirade of the leaders. Moreover, for this reason the Saviour, beginning even then,
designated the way leading above into the kingdom of God with the words "Amen, amen, I say to
you, unless a man be born from above, he cannot behold the kingdom of God." "From b: above"
then expressed that holy and heavenly birth, a second to be undergone through washing. Nicodemus
did not understand this then. Because of this, which he had heard for the first time from the Master,
he said accordingly, "How is it possible for a man to be born when he is old? Can he go a second
time into his mother's womb and be born?" For, being still ignorant and unfamiliar with the
practice, and thinking of the corporeal birth from the womb, he fell into doubt. Because of this he
279
said, "How c: is it possible for a man to be born when he is old? Can he go a second time into his
mother's womb and be born?" But the Saviour, perceiving his future discernment, and perceiving
that he was to thrive in faith, explained to him as to one who was then ignorant, saying, "Amen,
amen, I say to you, unless a man be born of water and the Spirit, he cannot enter into the kingdom
of God." For it was a necessity, and it was in keeping with nature to d: receive the plan of baptism,
man verily being composed of different entities, namely of soul and body, one of these being visible
and the other spiritual; wherefore appropriately following these He designated two things as well,
items proper to both in accord with the plan of baptism, namely the visible water and the envisioned
Spirit, which verily … the see …
Stk. A
…
)
g l
w íþ d j f ú
lþ þ,
l íh þ l
,l k
f þ l
swikunþaba miþ Ioseba usfilhands, gaswikunþjands ei ni afwandida sik
f ú
þlj ƕ
I -uh þis jah nasjands [naúh miþþan anastodjands ustáiknida þana iupa
gg d
þ d g dj g d w g, q þ d „
,qþ þ ,
g í d
p þ ,
g g íƕ þ d g dj g d “ [„ p þ-
balþeiþ, præs. 3.sg. af balþjan ”
yd
faúr, præp., h
g
d ,
”f , på
”,
g
f1
g kl
f”
ina, akk.sg. af pers.pron. i 3. pserson is ”h ”
mela, dat.sg. af mel ” d, å
d”,
l -stamme.
þuláináis, gen.sg. af þuláins ” å l d gh d, l
c ”, f
-stamme. Dannet som abstraktum til þulan ” ål ,
dh ld , l ”,
f3
g kl
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme: nom.pl. -áinos ō-st.), akk. pl. -áinins (i-st.), gen. -áino ō-st.), dat. -áinim (i-st.).
ƕotos, gen.sg. af ƕota ”
in-uh þis ” g
d
, g
naúh, d ” d ,
d g”
miþþan, d ”
d
l;
d d
g”, f
”, d
ō-stamme.
” g fd
g
d”
; d g g, d ”
anastodjands, m.nom.sg. af ana-stodjands, præs.ptc. til ana-stodjan ” gy d ”,
ustáiknida, præt. 3.sg. af us-táikjnan ”
,d
; dp g ”,
f1
f1
g kl
g kl
iupa, d ” p; p d”
briggandan, m.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af briggands, præs.ptc. til briggan
[ ŋg ] ”
g ”,
f 3 æ k kl
d g l æ gp æ
Lægg
g l wig ” j”
280
þiudangardjái, dat.sg. af þiudangardi ”k g
niba, k j ”h
g ”, f
ō-stamme.
kk ”
gabáirada, præs. 3.sg.pass. af ga-báiran ”fød ”,
iupaþro, d ”
f4
æ k kl
f ”
Stk. B
- “þ q þþ w h j hh
k d g ú þ þ þ í h þw lh þ l þ
-uh þan ni
froþ Nekaúdemus, in þis ei miþþan frumist háusida fram láisarja. in-uh þ q þ „ƕ w
h
,
manna gabaíran alþeis wisands? ibái mag in wamba áiþeins seináizos aftra ga1eiþan jag
g í d ?” -h, unkunnands áuk naúh wisands jah ni kunnands biuhti jah þo leikeinon us
wambái munands gabaúrþ, in tweifl atdráus. in-uh þ q þ ƕ w
weihon, f.akk.sg. (svag bøjning) af adj. weihs ”h ll g”
himinakundon, f.akk.sg. (svag bøjning) af adj. himina-kunds ”h
gabaúrþ, akk.sg. af gabaúrþs ”fød l”, f
g ”,
f3
g kl
froþ, præt. 3.sg. af fraþjan ”f
fraþans).
å”,
f6
æ k kl
miþþan, d ” å,
ll
frumist, d
ƕáiwa,
f ” dh ld , f d
d
,
p l
d ”h
l , fh
l k læg ”
-stamme.
þwаlh, velsagtens skrivefejl for þwahl; akk.sg. af þwahl ” d,
usþulan,
l k, fød f h
k; då ,
l -stamme.
d -j- i præsensstammen (fraþjan, froþ, froþum,
d ”
”fø ”, g l
kk g f d
p l
dj frumists ”fø ”
d ”
mahts ist, ”d
l g ; k ”, følg flg L
manna gabaíran... = ”
d k fød
”
d
90 f
alþeis, m.nom.sg. (stærk bøjning) af ia-stammeadj. alþeis ”g
f
infinitiv med passiv betydning, dvs. mahts ist
l”
ibái, spørgepartikel; bruges i direkte spørgsmål, ved et positivt spørgsmål forventes et negativt svar og omvendt, dvs.
typen eng. t ey o co e on’t t ey? og you aven’t seen t e
ave you?
áiþeins, gen.sg. af aíþei ”
d ”, f
ī -stamme.
aftra, d ” g , l g ”
jag, alternativ form for jah, k j ” g”
gabaíráidáu, præs.konj. 3.sg.pass. af gabaíran ”fød ”,
f4
281
æ k kl
biuhti, akk.sg. af biuhti ”
, kk g
g”,
l -stamme.
leikeinon, f.akk.sg. (svag bøjning = bestemt/definit form pga. þo ”d ”) f dj leikeins ”kød l g, l g
til gabaúrþ.
munands,
g ” æ k d ”, p æ p c
verbum af 3. svage klasse.
l munan ” æ k ,
gabaúrþ, akk.sg. af gabaúrþs ”fød l”, f
tweifl, akk.sg. af tweifl(s) ”
l”,
j ”, p æ
l g” Lægg
-præsentisk verbum eller evt.
-stamme. Fungerer som direkte objekt til munands ” æ k d
k l
ll
g
på)”
l - eller i-stamme (kun denne akk.sg.-form er attesteret).
atdráus, præt. 3.sg. af atdriusan ”f ld ”,
f2
æ k kl
-driusan, -dráus, -drusum, -drusans).
Stk. C
mahts ist, manna alþeis wisands gabaíran? ibái mag in wamba áiþeins seináizos aftra galeiþan jah
g í d ?“ þ
j d þ
w íþ d
g íƕ d j h þ
g l
þ h
h
d ,g k j d
,[ w
þþ
k
d ,qþ d „
, q þ þ , ba saei
gabaírada us watin jah ahmin, ni mag inn-g l þ
þ d g dj g d “
dþ ú f
kw j h
gadob wistái [du garehsn dáuanawaírþan, m.akk.sg. (svag bøjning = bestemt/definit form pga. þana ”d ”) f dj anawaírþs ”k
f
d g” Lægger sig til dom ”d ”
dom, akk.sg. af doms, ”d
þeihan,
f ”
”,
, l
k l
”,
f1
habáida, præt. 3.sg. af haban ”h
niba, k j ”
”,
g ”f kl
gaskeirjands,
d
-stamme. Fungerer som direkte objekt for gasaíƕan s ”
d ,
æ k kl
f3
d ”, p æ p c
d g
h
,h
d”,
ahmin, dat.sg. af ahma ”å d”,
inn-galeiþan,
f ”gå
d ”
þeihan, þáih, þaíhum, þaíhans).
g kl
H
l gaskeirjan ”f kl
yd
;
g
” æ
d , k ll
l ”
lk ,
æ ”,
f1
g kl
” ød
d gh d”, f
-stamme, hvilket
f6
-daban, -
kk ”
gabaírada, præs. 3.sg.pass. af gabaíran ”fød ”,
watin, dat.sg. af wato ”
d ,
f4
æ k kl
l -stamme.
k l
d ”,
-stamme.
f1
æ k kl
náudiþaúrfts, m.nom.sg. af adj. náudiþaúrfts ” ød d g”
NB: Glosaret hos Krause (s. 305) oversætter náudiþaúrfts
også giver langt bedre mening her!
gadob, præt. 3.sg. af gadaban ” æ
dob, -dobum, -dabans).
p
d ,p
; k , hæ d , f d
282
d”,
æ k kl
wistái, dat.sg. af wists ” k
, æ
, l æ l ;
garehsn, akk.sg. af garehsns ”pl , f l
l ”, f
d p k ”, f
-stamme.
-stamme. Fungerer som direkte objekt for andniman.
dáupeináis, gen.sg. af dáupeins ”då ”, f
-stamme. Lægger sig til garehsn ”pl ”
Stk. D
-peináis andniman, at raíhtis mann us missaleikom wistim ussatidamma, us sáiwalái raíhtis jah
leika, jah anþar þize anasiun wisando, anþar-uh þan ahmein... duþþe gatemiba [and þana þize láist
jah twos ganamnida waíhts, swesa bajoþum du dáupeináis garehsnái, jah þata raíhtis anasiunjo wato
j hþ
d þ h
h
,
íh þ g íƕ …
andniman,
f ”
d g , g
d; g ”,
f4
at mann ... ussatidamma,
l d
”d / d
konstruktion her indledes/markeres med præp. at.
raíhtis, d /k j , h
yd
g
”
æ k kl
k
l g, f , h ;
fød
, æ
, l æ l ;
raíhtis, d /k j , h
yd
g
”
på ” B
æ k,
d
l ”, f
l
H
l g
”fød , lægg ,
”,
j
” l
”
f1
gd
l g, f , h ;
d l g” ll
d ” B gg
þize, n.gen.pl. af det dem.pron. sa ”d ” H
”på d
p
g f anþar ” d ”
g
”d
fd
”
duþþe, d /k j ”d f ; f d ”
d , ø
láist, akk.sg. af láists ” p ”,
lg”
k l
ganamnida, præt. 3.sg. af ganamnjan ”
waíhts, akk.pl. af waíhts ”
g,
g”, f
-stamme. Her styret af præp. and ”på”, d
æ
g kl
d ” ~ gr. μεν i μεν … δε).
anasiun, n.nom.sg. (stærk bøjning) af i-stammeadj. anasiuns ” y l g”
gatemiba, d ”p
l
ō-stamme.
leika, dat.sg. af leik, neutral a-stamme.
anþar ... anþar-uh, ”d
l
k ll g”
ussatidamma, m.dat.sg. (stærk bøjn.) af ussatiþs, p æ p c
sáiwalái, dat.sg. af sáiwala ” jæl, å d, l ”, f
df /
d l g”
missaleikom, f.dat.pl. (stærk bøjning) af adj. missaleiks ”f
wistim, dat.pl. af wists ” k
-niman, -nam, -nemum, -numans).
”,
d
”på p
f 1 svage klasse.
/ -stamme (blandet bøjning).
283
fd
”
sw sа, n.akk.pl. (stærk bøjning) af adj. swes ” lhø
d , æ
d
j d
f, g ”
bajoþum, dat.pl. af num. bajoþs ” gg ”
anasiunjo, n.akk.sg. (svag bøjning) af i-stammeadj. anasiuns ” y l g”
andaþahtan, m.akk.sg. (svag bøjning) af adj. andaþahts ”f
284
f g,
l
df
f
”
Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk
Østgermanske runeindskrifter
Fuþark’
runealfabetet):
 De allertidligste overleveringer af germansk tekst – med undtagelse af Negau-hjelmen –
forefindes som inskriptioner skrevet/ristet med runer fra den ældre fuþark (24 tegn).
 U ll g
f f þ k’
k
, kl d k ll g k
d
lg
)

þ k’
g
l
p
f dd lh
lf
 Langt de fleste af tegnene har man kunnet tyde i århundreder, men særligt to tegn har voldt
vanskeligheder, nemlig tegn nr. 13 (formodentlig ) og tegn nr. 15 (med sikkerhed z/R).
 Herunder ses en standardiseret udgave af den ældre fuþark:
De fleste forskere anerkender ca. 5-6 østgermanske/gotiske runeindskrifter, nogle endnu flere.
Antonsen nr. 94 / Looijenga nr. 33:
 Næsbjerg-spændet.
 Tekst: warawnis (kun ?ara?nis kan læses med sikkerhed).
 Oversættelse ”W w ” = p æ k
).
 Sønderjylland, ca. 200 e.Kr.
 Knivskedeplade fra Vimose.
 Tekst: awings (Looijenga læser: awurs(?)).
 Oversættelse: ”Aw g ” = f k
f Aw /d
 Fyn, ca. 200-300 e.Kr.
285
lykk l g ).
Antonsen nr. 96 :
 Spydspids fra Kowel.
 Tekst: tilarids.
 Oversættelse ”T l īd ” =
 V lhy
V ly ’) d
ål idder, målsøger).
d
l ge Ukraine, ca. 250 e.Kr.
 Pietroassa-guldringen.
 Tekst: gutaniowihailag (gutaniō wīh-hailag).
 O
æ l ”g k k d h ll gd ”.
 Alternativt, jvf. f.eks. Jan Paul Strid (2008): gutanē ō(þal) wī -hailag ”g
ejendom/
g d , h ll g g k æ k l g ” f
l g El
h äd ö
lk g)
 Looijengas rettelse: Kun gutani?wihailag kan læses, og den ødelagte rune, jvf. nedenfor,
må enten fortolkes som j eller s på grund af en lille vandret krog nederst til venstre. Derfor
foreslås to alternative læsninger:
o Gutanē j ērē wī
a lag ”d g d å h ll gd ”.
o Gutanīs wī
a lag ”g k
g ) … h ll gd
g )”.
 Valakiet i det sydlige Rumænien, ca. 300-400 e.Kr.
 Oprindeligt to guldringe med runer, men finderen af ringene (i 1837) forsøgte at skjule dem
for myndighederne med henblik på videresalg; det lykkedes med den ene guldring, medens
d
d
l f d g …d g
d
ykk , h
d én rune er gået tabt.
286
 Szabadbattyán-spændet.
 Tekst: marings(d).
 Oversættelse: ”M
g” = f k
f M h) , y ) Kan også relatere til ”Mæring”
(den ostrogotiske kong Theoderiks dynasti/hus i Lombardiet (Norditalien) år 454-526 e.Kr.).
 Antonsen og Looijenga: Det udlydende d bør snarere fortolkes som et misformet svastika.
 Centrale Ungarn, ca. 400-425 e.Kr.
Looijenga nr. 35:
 L c spindle whorl.
 Tekst: idonshufthe rango (Krause) eller rango adonsufhe (Looijenga).
 O
æ l ”Ad ’
g/
gk
)h
d ”
 Alternativt: rawo adonsufhe (awō a ōns suf ēr) ”Ad ’
d
h ”.
 Grænselandet mellem nuværende Moldova og Rumænien, ca. anden halvdel af 4. årh. f.Kr.
Krimgotisk
Den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq (van Boesbeeck) nedskrev 86 ord og et digt fra
det sprog, som siden hen er blevet kendt som krimgotisk. Her følger den samlede liste fra
Legationis Turcicae epistolae quatuor (1589), s. 135:
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Krimgotisk
tho aut the
broe
plut
stul
hus
wingart
reghen
bruder
schuuester
alt
wintch (= wintsch)
siluir
Busbecqs oversættelse (latin)
articulus
panis
sanguis
sedes
domus
vitis
pluvia
frater
soror
senex
ventus
argentum
287
BSSHs oversættelse (dansk)
bestemt artikel
brød
blod
sæde, stol
hus
vinstok, vinranke (= vingård)
regn
broder
søster
gammel
vind
sølv
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
goltz
kor
salt
fisct (= fisch)
hoef (= hoeft)
thurn
stein (= stern)
sune
mine
tag
oeghene
bars
handa
boga
miera
rinck sive ringo
brunna
waghen
apel
schieten
schlipen
kommen
singhen
lachen
eriten (= criten)
geen
breen
schuualth
knauen tag
iel
ieltsch
iel uburt
marzus
schuos (= schnos)
statz
ada
ano
telich
baar
ael
menus (= memis)
aurum
triticum
sal
piscis
caput
porta
stella
sol
luna
dies
oculi
barba
manus
arcus
formica
annulus
fons
currus
pomum
mittere sagittam
dormire
venire
canere
ridere
flere
ire
assare
mors
bonus dies
vita sive sanitas
vivus sive sanus
sit sanum
nuptiae
sponsa
terra
ovum
gallina
stultus
puer
lapis
caro
288
guld
hvede (= korn)
salt
fisk
hoved
dør
stjerne
sol
måne
dag
øjne
skæg
hånd
bue
myre
ring
kilde, brønd
vogn
æble
skyde (en pil af sted)
sove
komme
synge
le, grine
græde
gå
riste, brygge
død (sb.)
goddag
liv eller helse/sundhed
levende eller sund
sundhed skal være (= hilsen!)
bryllup
forlovet pige, kæreste
land
æg
høne
dum, tåbelig
dreng (= barn)
sten
kød
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
rintsch
fers
lista
schediit
borrotsch
cadariou
stap
gadeltha
atochta
wichtgata
mycha
kilemschkop
tzo warthata
ies warthata
ich malthata
ita
tua
tria
fyder
fyuf (= fynf)
seis
sevene
athe
nyne
thiine
thiinita
thunetua (= thiinetua)
thunetria (= thiinetria)
stega
treithyen
furdeithien
sada
hazer
Wara wara ingdolou
Scu te gira Galizou
Hæmisclep dorbiza ea
mons
vir
parum
lux
voluntas (= voluptas)
miles
capra
pulchrum
malum
album
ensis
ebibe calicem
tu fecisti
ille fecit
ego dico
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
20
30
40
100
1000
?
bjerg
mand
for lidt, ikke nok
lys
nydelse, lyst
soldat, kriger; hær
ged
skønt, smukt
ondt, dårligt
hvidt
sværd
drik bægret ud (= drik ud!)
du gjorde (det)
han gjorde (det)
jeg siger (det)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
20
30
40
100
1000
?
Vigtige fejlkilder:
 Busbecqs informant havde græsk som modersmål… æ
re bestemt et græsk, der i mange
henseender må formodes at have været lig med det, der i dag tales i Mariupol-området (ca.
300 km nordøst for Krim-halvøen):
289


o Mariupol-græsk e udtales diftongisk som [ei] i enstavelsesord, jvf. krimgot. seis ”6”
o Mariupol-græsk e udtales som [je] initialt, jvf. krimgot. ies ”h ”… g
lg
også krimgot. iel ”h l ” g ieltsch ” d”, h d
f g
f *hail-.
o Uventet vokalisme flere steder i ubetonet stavelse, jvf. f.eks. ada ”æg”, handa
”hå d”, siluir ” øl ” og ringo ” g” M l g å g M
p l-græsk har ikke schwa
[ə], så informanten erstatter et evt. krimgot. schwa med en vilkårlig fuldvokal.
o Muligvis forkortelse af geminerede konsonanter, fordi Mariupol-græsk ikke kender
til geminerede konsonanter, men det kan selvfølgelig også være en ægte, krimgotisk
udvikling, jvf. f.eks. ada ”æg” < g *addja), og sune ” l” < g sunno).
Transskriptionerne er præget af flamske stavemåder (f.eks. sandsynligvis oe for ō), jvf.
nedenfor. Dette betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal anfægte kvaliteten af Busbecqs
arbejde, da han var særdeles lærd og veluddannet samt yderst sprogkyndig.
Mange af de fejl, som Busbecq ellers er blevet klandret for, skyldes, at han ikke selv læste
korrektur på brevene i forbindelse med udgivelse, så der sneg sig en række fejl (iflg.
Streitberg hele 18) ind fra sætterens side.
Krimgotisk udviser en række særligt østgermanske træk…:
 Verschärfung med d < østgerm. *-ddj- < ie. *- -: ada (48).
 Germ. *ē forbliver lukket… g l
dd høj vokal: mine (21), schlipen (33), criten (37).
 Ingen i-omlyd af a: lachen (36), ada (48).
 Nominativens germ. *-z tydeligt bevaret som sibilant og ikke som *-r: wintch (11), bars
(24), marzus (45), fers (55).
…



er ikke en direkte fortsættelse af bibelgotisk, jvf. f.eks.:
Tydelig a-omlyd: reghen (7), goltz (13), boga (26), schnos (46).
Tilsyneladende ikke brydning af u > aú [ɔ] foran r: uburt [wurt] (44).
Ikke udvikling af germ. *e > i: reghen (7), schuuester (9), sevene (75).
Vokalisme i forhold til bibelgotisk:
 Got. e = krimgot. <i>: mine (21), schlipen (33), criten (37).
o Særligt ostrogotisk: ē > i, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
o NB: Også got. greitiþ ”I g æd ” h W lf l !
 Got. o = krimgot. <u>: plut (3), stul (4), bruder (8).
o Særligt ostrogotisk: ō > u, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
o NB: Også got. ū te un ”d f yg d ” h W lf l !
 Got au = krimgot. <oe> [ō]: broe (2), hoef (17), oeghene (23).
o Særligt ostrogotisk: au > ō, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
 Got. ai = krimgot. <e, ie> [ē] og en enkelt gang <i>: geen (38), iel (42-44), ies (67), ita (69).
o Særligt ostrogotisk: ai > ē, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
 Got. iu = krimgot. <ie>: schieten (32).
 Tydelig a-omlyd: reghen (7), goltz (13), boga (26), schnos (46).
290
 Ikke brydning af u foran r: uburt [wurt] (44).
Konsonantisme:
 Gotisk d = krimgot. <d, t>, jvf. nedenfor.
o Undtagelse: Svinder finalt og intervokalisk, jvf. broe (2), hoef (17), breen (39).
 Gotisk g = krimgot. <gh> foran fortungevokalen e; ellers <g>.
 Tab af h i alle stillinger.
o Undtagelse: Fire gange h initialt, jvf. hus (5), hoef (17), handa (25) og hazer 86)…
men dette kan skyldes tysk eller nederlandsk indflydelse hos Busbecq for de første
tre ords vedkommende, og det sidste er et iransk låneord.
 Grafemet <sch> gengiver finalt muligvis for det meste [ʃ] f
yk ø
…
h
fald efter t må det formodes at gengive [s] efter nederlandsk mønster.
 Gotisk þ = krimgot. <tz>.
o Undtagelse: To gange dog <t>, jvf. uburt [wurt] (44), tria (71).
o Undtagelse: Intervokalisk <d>, jvf. bruder (8).
 Ifølge nogle få forskere, bl.a. Otto Höfler, er der sket lydforskydning af stemte til ustemte
klusiler ligesom på højtysk:
o Eksempler: krimgot. plut ” l d” (< got. bloþ), thurn ”dø ” < g -daúr), tag ”d g”
(< got. dag-) og *criten ”g æd ” < g gretan).
o Modeksempler: krimgot. boga ” ” j f h pogo), brunna ”k ld , ø d” j f
oht. prunno), geen ”gå” j f h kangan), goltz ”g ld” < g gulþ, jvf. også oht.
colt) og tag ”d g” j f h tac).
o Mere sandsynlig forklaring: Gengivelse af en evt. krimgotisk fortis/lenis-forskel med
en Mariupol-græsk stemt/ustemt-forskel, hvilket muligvis også forklarer t/th-veksel.
Morfologi:
 Nogle gange gives en form i nominativ og andre gange i akkusativ, hvilket forklarer, hvorfor
den forventede nominativendelse krimgot. -s ikke altid er til stede.
 Formodentlig er adjektivernes/pronominernes n.sg.-endelse got. -ata bevaret i krimgotisk:
gadeltha (61), atochta (62), wichtgata (63), wartha-ta (66-67), maltha-ta (69), ita (69).
Øvrige bemærkninger:
 En gang imellem ordforråd, der ikke er bevaret i bibelgotisk, fx kimgot. broe (2) vs. got.
hlaifs ” ød”
 Krimgotisk sada (85) og hazer (86) er iranske låneord ( pers. sata, hazâr). Lånerelationen
er også gået den modsatte vej, jvf. got. razn ”h ”  krimtatarisk razn ” g pæ ”
 Digtet er omstridt: Ifølge Kuun er det en tyrkisk vuggevise og således slet ikke krimgotisk!
 Nogle forskere har med større eller mindre held forsøgt at sætte krimgotisk i forbindelse
med vest- og/eller nordgermanske sprog i stedet for med gotisk. Se f.eks. Hans Frede
Nielsen (1981), s. 293-298 for mere information herom.
291
Øvelser og aktiviteter
Generelt
I løbet af kurset i Gotisk vil I blive bedt om at lave øvelser og aktiviteter af flere slags. Alle typer
øvelser og aktiviteter sigter til at forbedre jeres kompetencer og formidlingsteknik op til eksamen*:
 Mundtlig præsentation (max. 10 minutter pr. emne) af udvalgte teoretiske emner, jvf. også
semesterplanen, hvor der vil komme opdateringer i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt
at foretage ændringer i denne plan:
o Mandag den 13. februar: Vokaler.
Ansvarlig studerende: Kristian Haarløv.
o Mandag den 13. februar: Diftonger.
Ansvarlig studerende: Signe Dam Andersen.
o Onsdag den 15. februar: Ortografi.
Ansvarlig studerende: Sidsel Boldsen.
o Onsdag den 15. februar: Verschärfung.
Ansvarlig studerende: Anders Westergaard Christiansson.
o M d g d 20 f
-stammer.
Ansvarlig studerende: Nina Miriam Edelsten.
o Mandag den 20. februar: Ja/ia-stammer.
Ansvarlig studerende: Jens Hielscher Eriksen.
o Onsdag den 22. februar: N-stammer.
Ansvarlig studerende: Julian Hviid Amici.
o Onsdag den 22. februar: Verbet wisan.
Ansvarlig studerende: Nina Holm Hansen.
o Mandag den 27. februar: Numeraler.
Ansvarlig studerende: Camilla Merkert Jørgensen.
o Mandag den 27. februar: Infinitte verbalformer.
Ansvarlig studerende: Aigars Kalnins.
*
Jvf. de principper for god læring, der præsenteres i det nyeste, didaktiske dogme for god undervisning på videregående uddannelser: Biggs, John &
Tang, Catherine (2007): Teaching for Quality Learning at University: What the Student does. 3rd ed. Open University Press.
292



o Onsdag den 29. februar: Personlige pronominer (1.+2. person, kun i singularis).
Ansvarlig studerende: Tor Nørgaard Klerk.
o Onsdag den 29. februar: Svage verber af III klasse.
Ansvarlig studerende: Hans Nielsen.
o Mandag den 5. marts: Præteritopræsentiske verber.
Ansvarlig studerende: Rasmus Thorsø Nielsen.
o Mandag den 5. marts: Konjunktiv.
Ansvarlig studerende: Pawel Sylwester Nowak.
o Onsdag den 7. marts: Komparation.
Ansvarlig studerende: Mikkel Johansen Nørtoft.
o Onsdag den 7. marts: Svage verber af II klasse.
Ansvarlig studerende: Nikolai Brinck Sandbeck.
o Mandag den 12. marts: Reduplicerede verber.
Ansvarlig studerende: Morten Sarkisian.
o Mandag den 12. marts: Passiv.
Ansvarlig studerende: Camilla Høj Sørensen.
De skriftlige øvelser 1-11 (jvf. nedenfor), der skal afleveres elektronisk på Absalon, og
h på I få d d l p
f
g… f d
æ lg p l
g df d g
d
de enkelte øvelser kan tages op i timen.
Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer til udvalgte tekststykker fra
jeres pensum.
Prøveeksamen, hvor I gives chancen for at få en idé om, hvordan den rigtige eksamen i
Gotisk kommer til at foregå.
d k p l ”P ø k
”
God fornøjelse med alle øvelserne!
Instruktioner til øvelse 1-11
Øvelserne 1-11 består generelt af to dele:
 Synkroni (kun øvelse 3-9): Her skal I lave udvalgte øvelser fra grundbogens Lesson 1-23
med henblik på at forbedre jeres synkrone gotiskkundskaber (primært oversættelse,
kasusbrug, paradigmelære og lign.)
 Diakroni: Her skal I træne jeres evne til at rekonstruere det indoeuropæiske og det
germanske grundsprog på baggrund af jeres viden om gotisk.
Øvelserne skal (på nær øvelse 11) afleveres elektronisk på Absalon senest dagen efter den
undervisningsgang, de relaterer til. Det er IKKE muligt at aflevere efter den angivne deadline! Hvis
det af jeres besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af
opgaverne, tages de evt. op i den følgende undervisningstime.
Således skal f.eks. Øvelse 1, der relaterer til stoffet, som gennemgås i timen mandag den 13.
februar, afleveres på Absalon senest tirsdag den 14. februar kl. 23.55 (dette klokkeslæt defineres af
293
Absalon som døgnets afslutning), og evt. udfordringer/problemer tages så op i timen onsdag den 15.
februar, hvor vi måske også får tid til en decideret gennemgang af nogle af spørgsmålene.
Ud over ovennævnte evt. gennemgang i timen vil I også alle få individuel respons på de øvelser,
som I afleverer! Sådan respons består dels i elektroniske rettelser i jeres opgavedokumenter vha.
M W d k
k
dk
;d l
dø
l på A l
f
” f
l” 10-pointskala,
som benyttes til Absalon-bedømmelser af opgaver, der ikke har indflydelse på eksamenskarakteren:
Titel
Fra og med %
Beskrivelse
10
90,91
-
9
81,82
-
8
72,73
-
7
63,64
-
6
54,55
-
5
45,46
-
4
36,37
-
3
27,28
-
2
18,19
-
1
9,09999999999998
-
0
0
-
NB: Hvis I kommer i tidsnød i forhold til at lave og aflevere øvelserne, kan I med fordel fokusere
på den diakrone del af dem, da det primært er det, der fokuseres på til eksamen.
Øvelse 1
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske ord udvikle sig lydret til på urgermansk og på gotisk
(fokuser kun på vokalismen; pyt med konsonanterne indtil videre)?
Eks.: ie. *u
d” (præs. 1.sg.) > germ. *wait(a) > got. wait.
2e ”j g
a. ie. *pə2t r “f d ” (m.nom.sg.)
b. ie. *dhugə2t r ”d
” (f.nom.sg.)
c. ie. *su(H)néus ” ø ” m.gen.sg.)
d. ie. *ó nos ” ”
g)
e. ie. * éh1rom ”å ” n.nom./akk.sg.)
f. ie. *dé uos ”g d” m.nom.sg.)
g. ie. *ko(m)-mó n s ”fæll ”
/f
g)
h. ie. *so et ” æ ” p æ 3 g )
i. ie. *méh2tēr ” d ” f
g)
j. ie. *k t
”h d d ”
/ kk g )
k. ie. *urtonós ”d j , l
”
nom.sg.)
l. ie. *teutéh2e ”f lk” f d g )
m. ie. *u ĝhōs ” j”
pl )
294
n. ie. *sékwonom ”følg ; ” f )
o. ie. *kanōn ”h ;
g ”
g)
p. ie. *kónkisteh1 ”h ”, g l ”h g ”
g)
q. ie. *tre ” ”
)
r. ie. *kr 2nóm ”h ”
/ kk g )
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående ord udvikle sig lydret til på andre germanske
sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk
og/eller oldhøjtysk?
3) Gengiv følgende gotiske ord i grov lydskrift (fokuser kun på vokalismen; pyt med
konsonanterne indtil videre). Angiv begge muligheder i de tilfælde, hvor den klassiske og
den strukturalistiske skole er uenige om en specifik lyds udtale.
Eks: káupon ”h dl ” Kl
k [k pō ] / strukturalistisk [kɔpō ]
a. waírþan ” l ”
b. steigan ” g ”
c. letan ”l d ”
d. laílot ”l d”
e. áins ” ”
f. saian ” å”
g. þiudinassus ”k g ”
h. dáuþus ”død”
)
i. Swriáis
j. aúrtigards ”h ”
k. trauan ” l på”
l. Lwstrws
m. saíƕan ” ”
n. brahta ” g ”
o. fotus ”f d”
p. wisan ” æ ”
q. wulfs ” l ”
r. bereima ” k ll æ ”
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 14. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 15. februar.
Øvelse 2
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske ord udvikle sig lydret til på urgermansk og på gotisk
(fokuser især på konsonantismen, men inddrag også jeres viden om vokaler)?
Eks.: ie. *u
d” (præs. 1.sg.) > germ. *wait(a) > got. wait.
2e ”j g
a. ie. *pə2t r “f d ” m.nom.sg.)
b. ie. *bhréh2tēr ”broder” m.nom.sg.)
295
c. ie. *h2uóse ”være” præt. 3.sg.)
d. (ie.) *h2uēsnt ”være” præt. 3.pl.)
e. ie. *uó us ”fl æ k; æg” (m.akk.sg.)
f. ie. *gwhédh es ”bede” præs. 2.sg.)
g. ie. *seh2g o es ”søge” præs. 1.pl.)
h. ie. *dék (t) ”ti” num.)
i. ie. *gwémonti ”komme” præs. 3.pl.)
j. ie. *bhn hmé ”binde” præt. 1.pl.)
k. ie. *gwh nt éh2 ”krig” f.nom.sg.)
l. ie. *teutéh2 ”f lk” f nom.sg.)
m. ie. *sékwonom ”følg ; ” f )
n. ie. *sekwonóm ”følge; ” n.nom./akk.sg., m.akk.sg.)
o. ie. *ĝhl 3tóm ”guld” n.nom./akk.sg.)
p. ie. *kónkistos ”h ”, g l ”h g ”
nom.sg.)
q. ie. *konkistós ”h g ”, g l ”h g ”
g)
r. ie. *p skōs ”fisk” m.nom.pl.)
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående ord udvikle sig lydret til på andre germanske
sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk
og/eller oldhøjtysk?
3) Gengiv følgende gotiske ord i grov lydskrift (fokuser især på konsonantismen, men inddrag
også jeres viden om vokaler).
Eks: faginon ”juble, glæde sig” [faγinō ]
a. alhs ” p l”
b. haban ”have”
c. triggwa ”tryghed”
d. siggwan ”synge”
e. dáuþs ”død” (adj.)
f. fadar ”fader”
g. ƕopan ”prale, være stolt af”
h. háuhs ”høj” adj.)
i. qiman ”k
”
j. dags ”dag” (nom.sg.)
k. dagis ”dags” (gen.sg.)
l. azgo ” k ”
m. baíran ”bære”
n. bindan ”binde”
o. sáiwala ”sjæl, ånd”
p. hráinjan ”rense”
q. gasts ”gæst”
r. liuhadei ”lys” (sb.)
296
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 16. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
op i timen mandag den 20. februar.
Øvelse 3
Synkroni: Lav øvelserne 1A, 1B, 1C, 1D, 2C og 3C i Lambdin (s. 4, 7 og 10).
Diakroni:
1) Bøj halja ”helvede” f
ō-stamme) i alle kasus og tal, og rekonstruer kasusendelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). NB: Kasusrækkefølge er
nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af hors ”ægteskabsbryder, horekarl”
(maskulin a-stamme) og waúrd ” d” (neutral a-stamme), og rekonstruer den relevante
endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form
repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus angives og rekonstrueres.
Eks.: horans: Akk.pl., < germ. *-anz < ie. *-ons (< præ-ie. *-o-ms)
a. horos
b. waúrda
c. hora
d. waúrdam
e. waúrd
f. hors
g. waúrde
h. horam
i. hor
j. waúrdis
3) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående endelser udvikle sig lydret til på andre
germanske sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk,
oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
4) Angiv de særlige pronominale bøjningsendelser (dvs. hvor et pronomens bøjningsendelse er
anderledes end den tilsvarende endelse ved en substantiv), og redegør diakront for disse.
TIP: Redegørelsen kan med fordel tage udgangspunkt i en sammenligning af de
substantiviske a- g ō-stammer på den ene side og sa/þa-pronomenet på den anden side, og
der er måske yderligere hjælp at hente i kommentarerne på s. 87 i dette kompendium!
Øvelse 4
Synkroni: Lav øvelserne 4A, 4D, 6A, 6B, 6D i Lambdin (s. 14 og 23-24).
297
Diakroni:
1) Bøj atta ”fader”
k l
-stamme) og liuhadei ”ly ” f
ī -stamme) i alle kasus
og tal, og rekonstruer kasusendelserne tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis
muligt). NB: Kasusrækkefølge er nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af malo ” øl” f
ō -stamme) og áuso
”øre” neutral an-stamme), og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus,
skal alle kasus angives og rekonstrueres.
Eks.: malom: Dat.pl., < germ. *-ōn-miz < ie. *-ōn-bhis
a. áusona
b. malons
c. áuso
d. malon
e. áusins
f. áusane
g. malono
h. áusam
i. áusin
4) Bøj haúrnjan ” d
”
g
, I kl
)
l g personer og tal (på nær
dualisformerne) i præsens indikativ og præteritum indikativ, og rekonstruer endelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt).
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 23. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
op i timen mandag den 27. februar.
Øvelse 5
Synkroni: Lav øvelserne 7A, 7B, 7C, 7D, 7E, 8C, 9A og 9C i Lambdin (s. 27, 33 og 38-39).
Diakroni:
1) Bøj gaqumþs ”
k
” f
-stamme) i alle kasus og tal, og rekonstruer
kasusendelserne tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). NB:
Kasusrækkefølge er nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af fotus ”f d”
kulin u-stamme) og
broþar (maskulin r-stamme), og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus,
skal alle kasus angives og rekonstrueres.
a. fotu
b. fotáu
298
c. fotjus
d. broþr
e. broþrjus
f. fotiwe
g. broþar
h. fotum
i. broþre
j. fotus
k. broþrs
l. fotuns
m. fotáus
n. broþruns
4) Angiv korrekt køn, kasus og tal for følgende former af 3. persons personlige pronomen, og
rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). I
de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus angives og
rekonstrueres.
a. ins
b. ina
c. imma
d. ita
e. im
f. eis
g. ija
h. si
i. izos
j. ijos
k. ize
l. izai
Øvelse 6
Synkroni: Lav øvelserne 10C, 11B, 12C og 13B i Lambdin (s. 44, 49, 56 og 63-64).
Diakroni:
1) Angiv korrekt person, kasus og tal for følgende former af 1. og 2. persons personlige
pronomen, og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk
299
(hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus
angives og rekonstrueres.
a. mik
b. þu
c. izwis
d. jus
e. uns, unsis
f. ik
g. mis
h. þus
i. þuk
j. weis
2) Bøj liban ”l ”
g
, III kl
)
lg p
g l på æ
dualisformerne) i præsens indikativ og præteritum indikativ, og rekonstruer endelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt).
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 1. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
op i timen mandag den 5. marts.
Øvelse 7
Synkroni: Lav øvelserne 14A, 15B, 16B og 17A i Lambdin (s. 70, 79, 86 og 90).
Diakroni:
1) Bestem verbalklasse samt bøjningsform af følgende stærke verber. Angiv derudover alle det
pågældende verbums hovedformer.
Eks.: qamt ”k
” P æ d 2 g f qiman, IV klasse (qiman, qam, qemum, qumans)
a. berum ” æ ”
b. nimiþ ” g ”
c. kuseis ” ælg ”
d. sat ” dd ”
e. speiwái ” py ”
f. greipam ”g
”
g. saíƕand ” ”
h. setuþ ” dd ”
i. binda ” d ”
j. waúrpi ”k
”
k. taúhun ” ækk ”
l. dráust ”f ld ”
m. hilpáima ”hjælp ”
n. wilwis ” ø ”
o. las ”
l ”
300
p. skinuþ ” k
”
q. drigkáina ”d kk ”
r. wipjáu ”k
”
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående former udvikle sig lydret til på andre
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 6. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
op i timen onsdag den 7. marts.
Øvelse 8
Synkroni: Lav øvelserne 18A, 18B, 19A og 20(1-12) i Lambdin (s. 97, 104-105 og 112-113).
Diakroni:
1) Bøj spillon ”f æll ,
”
g
, II kl
)
lg p
g l inkl.
dualisformerne) i præsens indikativ, præsens konjunktiv, præteritum indikativ, og
præteritum konjunktiv, og rekonstruer endelserne tilbage til både urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt).
2) Angiv korrekt person, kasus og tal for følgende former af 1. og 2. persons personlige
pronomen, og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk
(hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus
angives og rekonstrueres.
a. igqis
b. ugkis
c. wit
3) Bestem verbalklasse (inkl. angivelse af stærk/svag) samt bøjningsform af følgende verber.
Angiv derudover alle det pågældende verbums hovedformer.
Eks.: qamt ”k
” P æ d 2 g f qiman, IV klasse (qiman, qam, qemum, qumans)
a. salbona ” l ”
b. nasjáits ” dd , æ ”
c. nimos ” g ”
d. habaidedu ”h ”
e. rahtodedeiwa ” f ”
f. sworuts ” æ g ”
g. þwaháiþ ” k ”
h. timrjos ” ygg ”
i. waúrkjats ”
jd , dfø ”
j. sokidedeima ” øg ”
k. filháu ”g
, kj l ”
301
Øvelse 9
Synkroni: Lav øvelserne 21A, 22A(1-10) og 23(1-10) i Lambdin (s. 120, 127-128 og 137-138).
Diakroni:
1) Bøj swinþnan ”blive stærk”
g
, IV klasse) i samtlige personer og tal (inkl.
dualisformerne) i præsens indikativ, præsens konjunktiv, præteritum indikativ, og
præteritum konjunktiv, og rekonstruer endelserne tilbage til både urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt).
2) Lav et abstraktnomen til følgende verber og adjektiver, og angiv dette nomens køn og
stammeklasse. Rekonstruer desuden det relevante afledningssuffiks tilbage til både
urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt).
Eks.: salbon ” l ” salbons ” l g” f
-stamme), < germ. *-ōn-i- < ie. *-eh2-n-ia. swikns ” ”
b. liban ”l ”
c. diups ”dy ”
d. timrjan ” ygg ”
e. leikinon ”h l , læg ”
f. kaúrus ” g” NB -stammeadjektiv)
g. weihs ”h ll g”
h. þahan ” , æ
ll ”
i. miton ” æ k ”
j. fraqistjan ”ød lægg , d
”
k. *mereis ” ø ” NB -stammeadjektiv)
l. tulgs ”f ”
m. laisjan ”læ , d
”
n. daufs ”dø ,
” daub-)
o. daupjan ”dø ”
p. trauan ” l på”
q. dwals ”fj ll ,
”
r. laþon ”
”
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 13. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
op i timen onsdag den 14. marts.
302
Øvelse 10
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske former udvikle sig lydret til på urgermansk og på
diverse germanske sprog og sprogtrin, f.eks. gotisk, urnordisk, oldnordisk, dansk,
oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
Eks.: ie. *ghóstis ”gæ ” > g
*gastiz > got. gasts, urn. gastiR, on. gestr, os. gast osv.
a. ie. *léh1donom ”l d ” f )
b. ie. *loĝ et ”lægg ” p æ 3 g )
c. ie. *gwétonom ” g ” f )
d. ie. *h1édonom ” p ” f.)
e. ie. *ghebheh2 ”g ” f
g)
f. ie. *h1érteh2m ”j d” f kk g )
g. ie. *stoinos ”
”
g)
2) Angiv de urgermanske rekonstruktioner på baggrund af følgende kognater, og angiv også
den tilsvarende gotiske form, hvis ikke denne allerede er angivet.
Eks.: oe. l dan, os. lē an, oht. leit(t)en, on. leita (inf.) < germ. *laidjanaN
a. os. opan, holl. open, oht. offan, ty. offen, on. opinn (præt.ptc.)
b. got. haldis, on. heldr (præs. 2.sg.)
c. got. *addjam, on. eggjum, oht. ei(i)um (n.dat.pl.)
d. oht. slāffan, os. slāpan, oe. sl pen, ofris. slēpa (inf.)
e. got. nasjan, oht. nēr an, da. nære (inf.)
f. got. haúrn, urn. horna, on. horn, oe. horn, oht. horn (n.nom./akk.sg.)
g. on. hét, oht. hiaӡ (præt. 1./3.sg.)
Øvelse 11
Udleveres, besvares og gennemgås i timen mandag den 19. marts.
Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
Normalt har jeg blot produceret alle de etymologiske og øvrige tekstkommentarer og givet dem til
jer direkte her i kompendiet. For at skabe en bedre og mere effektiv læringsproces (og for at give jer
lidt indblik i, hvordan disse kommentarer kommer i stand), synes jeg nu, at det skal være jeres tur til
at producere dem... blot for et par enkelte tekststykker.
I tekstkommentarerne kan og skal I fokusere på alle relevante aspekter:
 Bestemmelse af den givne form samt af den opslagsform, der ligger til grund for den.
 Oversættelse af ordene/begreberne fra gotisk til dansk.
 Evt. den syntaktiske sammenhæng, hvis relevant (afvigende kasusbrug, absolut dativ, årsag
til brug af konjunktiv/imperativ, afvigende verbalrektion, påvirkning fra græsk etc.).
303

Etymologi, herunder kognater på de øvrige germanske sprog og om muligt øvrige
indoeuropæiske sprog, relevante lydlove, relevant derivationsproces samt diakron
redegørelse for derivations- og fleksionssuffikser.
De vigtigste redskaber, når man skal lave tekstkommentarer på de ord, der forekommer i
tekststykket, er en god grammatikbog eller lignende, så man kan identificere de foreliggende former
og disses opslagsform, og en etymologisk ordbog, hvor man kan finde ordenes historie og deres
slægtninge (både såkaldte direkte kognater og fjernere slægtninge) i de beslægtede sprog. Herunder
ser I en liste over gode grammatiske og etymologiske oversigter:
Grammatiske oversigter:
 Grundbogen (Lambdin).
 Krause, Wolfgang (1968): Handbuch des Gotischen. 3. verm. Aufl. München: C.H. Beck.
Står – i en eller anden udgave – på den indoeuropæiske håndbogssamling (biblioteket i
undervisningslokalet).
 Kompendiet (udleveret af mig og tilgængelig på Absalon).
Etymologiske oversigter:
 De etymologiske afsnit i grundbogen (Lambdin), s. 235-317. Se oversigt/indeks over de
behandlede ord og etymologier på s. 358-359.
 Lehmann, Winfred P. (1986): A Gothic etymological dictionary. Leiden: E.J. Brill.
Står på den indoeuropæiske håndbogssamling (lokale 22.5.26), og en forholdsvis søgbar
PDF-udgave af den er i øvrigt inkluderet i den ZIP-fil med litteratur til gotisk, som I kan
finde link til på Absalon.
 Kompendiet (udleveret af mig og tilgængelig på Absalon).
De to tekststykker, som I skal producere etymologiske kommentarer til, er:
 Mandag den 16. april 2012 og onsdag den 18. april 2012: Matthæus-evangeliet VI, vers 2532. Jeg har udvalgt i alt 70 ord, som jeg gerne vil have jer til at behandle (se nærmere under
k p l ”T k læ
g M hæ -evangeliet VI, v. 1-32”), g d l å l f d l
ll
jer nogenlunde ligeligt. Jeres kommentarer skal sendes til mig på e-mail [email protected]
senest torsdag den 12. april, sådan at jeg kan nå at stykke jeres bidrag sammen til et samlet
dokument, som jeg uddeler til jer i timen mandag den 16. april, og så er det meningen, at I
hver især skal præsentere jeres arbejde for mig og for resten af holdet.
 Mandag den 21. maj 2012: Johannes-evangeliet XI, vers 5-16. Jeg har udvalgt i alt 27 ord,
j gg
lh
j
l
h dl
æ
d k p l ”T k læ
g
Matthæus-evangeliet XI, vers. 5-16”), g d l å l f d l
ll j
g l d
ligeligt. Jeres kommentarer skal sendes til mig på e-mail [email protected] senest torsdag
den 17. maj, sådan at jeg kan nå at stykke jeres bidrag sammen til et samlet dokument, som
jeg uddeler til jer i timen mandag den 21. maj, og så er det meningen, at I hver især skal
præsentere jeres arbejde for mig og for resten af holdet.
304
Prøveeksamen
Onsdag den 2. maj 2012 kl. 10-12 (og måske også derudover) i lokale 22.5.26
Mandag den 7. maj 2012 kl. 10-12 (og måske også derudover) i lokale 22.5.26
Hensigt og baggrund
At I skal få en idé om, hvordan den rigtige eksamen i Gotisk kommer til at foregå! Det er mit håb,
at eksamenssituationen således vil blive afmystificeret, og at det pres, som I måske føler op til
eksamen, vil aftage blot en lille smule.
Instruktioner
Enhver kursusdeltager, der har lyst, er velkommen til at gennemføre en prøveeksamen (evt. via
Skype eller lign., hvis det er lettere for jer på den måde; nok især relevant for de fjernstuderende).
Prøveeksamen vil foregå således:
 Varighed: Ca. 25 min. i alt pr. prøveeksaminand. Såfremt mere end otte kursusdeltagere
ønsker at gennemføre en prøveeksamen, vil planen blot strække sig ud over kl. 10-12.
 Selve prøveeksamen er opdelt i tre dele:
o Ca. 5-10 min.: Et generelt spørgsmål relateret til et af de emner, der blev gennemgået
i første halvdel af kurset (de fleste af timerne før påskeferien), jvf. nedenfor.
o Ca. 10-15 min.: Et spørgsmål relateret til et tekststykke fra pensum, jvf. nedenfor.
o Ca. 5 min.: Feedback fra underviseren (mig).
Primære forskelle på prøveeksamen og den rigtige eksamen:
 Ingen forberedelsestid (studerende på grundfagsstudiet i Indoeuropæisk, 2010-ordningen har
15
f
d l
d l k
)…
l g gæld får I at vide i god tid, hvilket
spørgsmål I kommer op i, så at I har mulighed for at forberede jer hjemmefra!
 Kun varighed på ca. 25 min. i forhold til 60 eller 45 min. til eksamen.
 Konsekvens: Kun ét generelt spørgsmål (i stedet for 2-3 som ved den rigtige eksamen) og et
kortere tekststykke til prøveeksamen.
 Ingen censor til stede, og der gives ikke karakterer!
Generelle spørgsmål
Til første del vil I få tildelt ét af følgende spørgsmål, som I selv skal tale mere eller mindre frit om:
 Spørgsmål 1: Gotisk og goterne i tid og sted.
 Spørgsmål 2: Gotisk vs. nordvestgermansk.
 Spørgsmål 3: Skrift vs. lyd.
 Spørgsmål 4: Vokaler og diftonger.
 Spørgsmål 5: Den germanske lydforskydning og Verners lov.
 Spørgsmål 6: Nominalsystemet (substantiver, adjektiver og/eller adverbier).
 Spørgsmål 7: Pronominalsystemet.
 Spørgsmål 8: Verbalsystemet.
305
Gotisk tekststykke fra pensum
Til anden del kommer I op i et lille tekststykke på nogle få linjer fra pensum, mere præcist fra
Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21.
Det er meningen, at I skal gøre følgende i forhold til det udleverede tekststykke:
 Læse op og oversætte den gotiske tekst til dansk (eller et andet gyldigt eksamenssprog).
 Svare på spørgsmål i forbindelse med oversættelsen.
 Redegøre grammatisk og/eller etymologisk for nogle af underviseren (mig) udvalgte ord.
I vil få tildelt ét af følgende tekststykker:
 Spørgsmål 1: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-4:
1 Jah inngaleiþands þairhlaiþ Iaireikon. 2 jah sai, guma namin haitans Zakkaius, sah was fauramaþleis
motarje jah was gabigs, 3 jah sokida gasa ƕan Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faura managein, unte wahstau
leitils was. 4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei gaseƕ ina, unte is and þata munaida
þairhgaggan.

Spørgsmål 2: Lukas-evangeliet XIX, v. 4-5:
4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei gaseƕ ina, unte is and þata munaida þairhgaggan. 5 jah
biþe qam ana þamma stada, nsa ƕan s iup Iesus gasaƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu, sniumjands dalaþ
atsteig: himma daga auk in garda þeinamma skal ik wisan.

6 jah sniumjands atstaig jah andnam ina faginonds. 7 jah gasa ƕan ans allai birodidedun, qiþandans þatei du
frawaurhtis mans galaiþ in gard ussaljan. 8 standands þan Zakkaius qaþ du fraujin: sai, halbata aiginis
meinis, frauja, gadailja unledaim, jah jabai ƕis ƕa afholoda, fidurfalþ fragilda.

9 qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah sa sunus Abrahamis ist; 10
qam auk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans. 11 at gahausjandam þan im þata, biaukands qaþ
gajukon, bi þatei neƕa Iairusalem was, jah þuhta im ei suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan.

12 qaþ þan: manna sums godakunds gaggida landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik. 13
athaitands þan taihun skalkans seinans atgaf im taihun dailos jah qaþ du im: kaupoþ, unte ik qimau. 14 iþ
baurgjans is fijaidedun ina jah insandidedun airu afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon ufar unsis.

15 jah warþ, biþe atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haihait wopjan du sis þans skalkans
þaimei atgaf þata silubr, ei gakunnaidedi ƕa ƕarjizuh gawaurhtedi. 16 qam þan sa frumista qiþands: frauja,
skatts þeins gawaurhta taihun skattans.

17 jah qaþ du imma: waila, goda skalk, unte in leitilamma wast triggws, sijais waldufni habands ufar taihun
baurgim. 18 jah qam anþar qiþands: frauja, skatts þeins gawaurhta fimf skattans. 19 qaþ þan jah du þamma:
jah þu sijais ufaro fimf baurgim.

19 qaþ þan jah du þamma: jah þu sijais ufaro fimf baurgim. 20 jah sums qam qiþands: frauja, sai, sa skatts
þeins þanei habaida galagidana in fanin; 21 ohta mis auk þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides
jah sneiþis þatei ni saisost.
306
Spørgetime
Onsdag den 13. juni 2012 fra kl. 10 i lokale 14.1.19a (kan flyttes efter behov)
Egne noter
307
308
309
310
311
312
Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål)
Mandag den 18. juni 2012 i lokale 22.5.26 (særskilt eksamensplan uddeles senere)
Tirsdag den 19. juni 2012 i lokale 22.5.26 (særskilt eksamensplan uddeles senere)
NB: Studerende på 2010-ordningen får kun spørgsmål fra to af de tre kategorier, medens studerende
på 2007-ordningen (tilvalg) – samt evt. studerende på 2005-ordningen – får fra alle tre kategorier!!!
Generelle spørgsmål
 Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning (lån og kontakt)
 Forskelle mellem gotisk, nordisk og vestgermansk
 Germansk og germanerne (dialektopdeling af germansk, folkestammer og kultur)
 Gotisk og goterne i tid og sted (goternes historie)
 Kilder og overlevering (både for bibelgotisk/klassisk gotisk, krimgotisk og øvrige kilder)
 Krimgotisk
Fonologiske spørgsmål
 Den germanske lydforskydning og Verners lov (klusiler + s)
 Diftonger
 Geminering (først og fremmest Verschärfung og Kluges lov)
 Spor af laryngaler (vokalfarvning og -længde, schwa, Verschärfung m.m.)
 Skrift, stavning og rekonstruktion af udtale
 Sonoranter/sonanter og halvvokaler (r, l, m, n, j, w – både konsonantiske og vokaliske)
 Vokaler
Morfologiske spørgsmål
 Adjektiver og adverbier
 Nominernes og pronominernes kategorier (kasus, køn, tal) og endelser
 Personlige pronominer
 Stærke verbers stammedannelse
 Substantivernes stammeklasser
 Svage verbers stammedannelse og funktion
 Verbernes kategorier (tempus, modus, diatese etc.) og endelser
Gotisk tekststykke fra pensum
NB: Det gotiske tekststykke hører til anden halvdel af eksamen og sorterer således ikke under de tre
kategorier. Med andre ord: Alle eksaminander skal trække et tekststykke!
 1: Oplæsning
 2: Oversættelse
 3a: Grammatisk gennemgang (udvalgte ord på eksaminators eller censors forlangende).
 3b: Sproghistorisk gennemgang (udvalgte ord på eksaminators eller censors forlangende).
313

Seminar i germansk sproghistorie

Transcription

Similar documents

Ældre germansk sproghistorie

Juniors Summer Camp - Nubreed Martial Arts

TEKSTER OG SANGE TIL AUDITION

Fællesregister SANGBOGEN 1-4

Designmodel Emura FTXG-L

FSN senior forårstilbud 99 kr

Forkert vej - Niels Bohr Institutet – Niels Bohr Institutet