Grundbog LIV OG RELIGION 5
Transcription
Grundbog LIV OG RELIGION 5
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 5 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 5, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk #ARSTEN"O-ORTENSENq*OHN2YDAHLq-ETTE4UNEBJERG ,IVOGRELIGION Gyldendal Liv og religion 5. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl og Mette Tunebjerg Faglig redaktør: Jens Balle © 2005 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. ISBN 87-02-02630-9 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Billedredaktion: Jessie Stafort Forlagsredaktion: Henrik Juul Design & dtp: 2 Krogh, Aarhus Tegninger: Lars Petersen Repro og tryk: Nørhaven Book AS Printed in Denmark 2005 Besøg os på internettet: www.gyldendal.dk/uddannelse Liv og religion 5 består af: Grundbog Lærerens bog – med vejledning, arbejdsark og evaluering samt systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk Billedliste Side 5 Triptych (closed): Right-hand panel with Donors and Saints Agnes and Claire. Brügge, Memlingmuseum. Hans Memling (1425/40-1494). © 1990, Photo Scala, Firenze Side 9 Scenes from the Life of Saint Benedict: „The Devil Breaks the Bell“. Firenze, Ufizzi Gallery. Neroccio di Bartholomeo (1447-1500). © 1990, Photo Scala, Firenze Side 10 H. Frydkjær/POLFOTO Side 11 Nr. Alslev Kirke/© Thorkild Jensen Side 12 John Fowlie Side 13 Højre panel af triptykon. Strassbourg, Musee des Beaux-Arts. Hans Memling (ca. 1433-94). Foto © Bridgeman Art Library Side 15 Øverst: L. Liqun/Corbis/Scanpix Nederst: © Vincente Segrelles/www.segrelles.com Side 16 EPA/Scanpix Side 17 „On the Dogger Bank“. London, Victoria and Albert Museum. Frederick Clarkson Stanfield (1793-1867). © 2003, Photo Scala, Firenze Side 18 „Noah’s Ark“. 1411. London, British Library. © 2003, Photo Scala, Firenze Side 19 © Alex Keene/The Walking Camera, Bath Side 20 Tv.: H. Holmberg/Pressens Bild/ POLFOTO Th.: N. Benn/Corbis/Scanpix Side 21 D. S. Ronnins/Corbis/Scanpix Side 22 Øverst: „Das Kreuz im Gebirge“. Tetschener Altar. 1807-1808. Dresden, Gemäldegalerie Neue Meister, Staatliche Kunstsammlung. Caspar David Friedrich. Foto: Klut/© bpk, Berlin 2004 Nederst tv.: E. Ciol/Corbis/Scanpix Nederst th.: M. Mottlau/POLFOTO Side 23 „Hvedemark med krager“. Vincent van Gogh/Corbis/Scanpix Side 25 J. Woodcock/Corbis/Scanpix Side 26 Tv.: D. Mason/Corbis/Scanpix Th.: T. Martinez/Pressens Bild/POLFOTO Side 28 „Skolen I Athen“. Raffaello. Corbis/Scanpix Side 31 Tivolimuseet/Gyldendals Billedbibliotek Side 36 „The Sun“. Oslo, University Hall. © Edvard Munch/COPY-DAN Billedkunst 2005. © 1990, Photo Scala, Firenze Side 38 „Last Judgment“. Firenze, Museo di San Marco. Fra Angelico (1387-1455). © 1990, Photo Scala, Firenze Side 39 „De store fisk æder de små“. Rijksprentenkabinet, Amsterdam. Efter tegning af Pieter Brueghel d. Ældre. Kobberstik af Pieter van der Heyden. Foto © AKG-Images/Cameraphoto Side 41 „Der Geldwechsler“. Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rembrandt van Rijn. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004 Side 43 „Afgang“. 1918. Storstrøms Kunstmuseum, Maribo. © Jais Nielsen/COPY-DAN Billedkunst 2005 Side 44 „The first Steps“.1943. New Haven, CT, USA, Yale University. © Pablo Picasso (1881-1973)/ COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © Giraudon/ Bridgeman Art Library Side 46 Øverst: C. Stephan/POLFOTO Nederst: P. A. Petterson/Pressens Bild/POLFOTO Side 47 „Healing of The Blind Man“. C. 1570. Dresden, Gemäldegalerie Alte Meister. El Greco (1541-1614). Foto © Dresden, Staatliche Kunstsammlungen/Bridgeman Art Library Side 50 N. Perjesi/POLFOTO Side 51 AP/Keystone/POLFOTO Side 52 + 53 A. Nabil/POLFOTO Side 56 Tv.: Middelburg Alteret, Bladelin Triptykon. Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rogier van der Weyden. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004 Th.: SPL/FOCI Image Library Side 59 „Crucifixion“. 1954. The Metropolitan Museum of Art, Gift of The Chester Dale, 1955 (55.5). © Salvador Dali/COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © 1986 The Metropolitan Museum of Art Side 60 DPA/POLFOTO Side 61 R. Holmes/Corbis/Scanpix Side 63 R. T. Nowitz/Corbis/Scanpix Indhold Munke og klostre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Hvornår er man lykkelig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Lignelser på spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Skal vi hjælpe? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Hvor gemmer sandheden sig?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 3 Munke og klostre Novicen Magnus Magnus var en helt almindelig dreng på 12 år. Men han var alligevel anderledes end andre drenge. Den unge Magnus var nemlig novice. Det vil sige, at han forsøgte at blive optaget i en munkeorden. Men først var der en prøvetid, der skulle vise, om han var klar til munkelivet. Når den var forbi, skulle Magnus aflægge munkeløfte for at blive en rigtig munk. De andre munke ville herefter kalde ham Broder Magnus. Magnus ville gerne optages i den ældste af alle munkeordener. Den blev grundlagt i år 529 af Benedikt af Nursia. Munkeordenen blev derfor kaldt benediktinerordenen. 4 Magnus boede sammen med 24 munke på et benediktinerkloster ved Mariager Fjord i Jylland. En af munkene var abbed, det betyder leder af klostret. Magnus forsøgte at tjene Gud. Hans dag gik med messe og bøn på særlige tidspunkter af døgnet. Der var syv bønner om dagen og en om natten. Særligt bønnen om natten var vigtig, for her viste man styrke til at holde sig vågen og bede, mens almindelige mennesker lå og sov. Året var 1344, og den periode vi kalder middelalderen, var så småt på vej mod sin afslutning. Nonnerne Kvinder, der ønskede at tjene Gud, kunne blive nonner. Ordet nonne betyder egentlig ’moder’. En vigtig del af at være nonne eller munk var at tænke på Gud. Der var ikke tid til kærester eller familie, og munke og nonner boede derfor hver for sig på forskellige klostre. Lederen af nonneklostret, abbedissen, blev kaldt for moder. De andre nonner kaldte hinanden for søstre. I middelalderen var der ikke ligestilling mellem mænd og kvinder. Nonner kunne derfor ikke virke som præster, så det var nødvendigt med en mand, til at gennemføre gudstjenesten. 5 Klostrets indretning Ordet kloster betyder egentlig ’indelukke’, fordi munke og nonner netop ønskede at lukke sig inde og tænke på Gud. I klostret kunne de finde ro til deres arbejde. Det vigtigste sted var kirken, som oftest lå mod nord. Det var i kirken, at munkene gik til messe og bøn. I østfløjen af klosteret lå sakristiet. Det var her man opbevarede de hellige ting, fx klæder og drikkebægre, som blev brugt ved messe og bøn. Ved siden af sakristiet kunne der ligge et bibliotek, hvor munkene arbejdede med læsning og afskrift af bøger. Ind imellem arbejdede Magnus her. Fra biblioteket kunne man gå videre til kapitelsalen. Her læste abbeden hver dag et kapitel fra munkereglen. Her snakkede man også om dagens praktiske opgaver. Ved siden af eller oven over kapitelsalen lå munkenes sovesal, hvor de hver især havde en lille celle til at sove i. Magnus syntes, at sengen kunne være kold og hård, især om vinteren. Men det hørte med til at være Guds tjener. 6 Køkken og spisesal lå i klostrets sydlige fløj. I vestfløjen boede og sov de almindelige mennesker, som arbejdede på klostret. I midten af klostret var der en gårdhave, hvor munkene kunne finde ro ved en stille gåtur. Livet i klostret Klostret var indrettet, så man hurtigt kunne komme til messe og de mange daglige bønner. Når munkene i klostret ikke studerede Bibelen, bad eller var til messe, havde de mere almindeligt arbejde. De dyrkede jorden, lavede mad, arbejdede i haverne, reparerede bygningerne, afskrev bøger og fremstillede kunst. I klostrene forsøgte man også at lave medicin af planter og at gøre tekniske opfindelser. Det er ikke helt tilfældigt, at de første rigtige mursten blev kaldt munkesten. De blev bragt til Danmark af munke fra Sydeuropa. I det hele taget var klostrene på mange måder med til at udvikle nye ting. En anden vigtig del af munkenes liv var omsorgen for syge og fattige. I middelalderen var der ikke som i dag sygehuse og udbetaling af penge til mennesker uden arbejde. Derfor var syge og fattige ofte afhængige af, at andre mennesker hjalp dem. Mange munke gik rundt og sørgede for mennesker i nød. Andre gange kom fattige mennesker til klostret for at få hjælp og mad. Magnus gik tit med rundt hos de syge og fattige. Han blev efterhånden god til at pleje og helbrede syge mennesker. Det var sådan et liv, Magnus ønskede at leve som munk. 7 Munkeordenerne Der findes mange forskellige munkeordener. Den mest udbredte munkeorden var benediktinerne. I flere munkeordener var det tilladt at klostret ejede bygningerne og jorden, der hørte til klostret. Men munkene måtte ikke eje noget. Benediktinermunk En særlig type munke var tiggermunkene, som ønskede at leve nøjagtig, som Jesus havde levet: fattige og uden interesse for fast ejendom. Alt det man kunne eje, stod i vejen for det rigtige kristne liv. Tiggermunkenes vigtigste opgave var at prædike, og de levede af almisser, altså gaver fra almindelige mennesker. Dominikanerne og franciskanerne var de to vigtigste tiggermunkeordener. I Danmark begyndte munkeordenerne først deres arbejde omkring midten af 1000-tallet, da kristendommen havde slået rod i landet. Der blev i alt grundlagt over 100 klostre i Danmark. Dominikanermunk Cisterciensermunk 8 Franciskanermunk Benedikt af Nursia Det første kristne kloster blev grundlagt af Benedikt af Nursia – den samme mand som startede benediktinerordenen. Benedikt blev født omkring år 480 i byen Nursia i Italien. Som ung blev han sendt til Rom for at studere. Han flygtede dog kort efter ud af byen for at slippe væk fra det almindelige liv og endte til sidst i en hule i bjergene. Her søgte han efter Gud og levede i tre år uden andet selskab end en tam ravn. I nærheden af hulen fandtes et munkesamfund, som søgte en ny abbed. Munkene ønskede Benedikt som leder, og han sagde ja til opgaven. Efterhånden blev munkene trætte af Benedikts strenge krav til deres måde at leve på. Munkene forsøgte derfor at slå ham ihjel med gift – men uden held. Benedikt flygtede herefter igen ud i hulen. Her samlede han flere og flere munke omkring sig. I år 529 tog de sammen til bjerget Monte Cassino og grundlagde det første benediktinerkloster. Benedikt døde omkring år 547. Hans jordiske rester, knoglerne – også kaldet relikvier – findes stadig i Monte Cassino i dag. Benedikt af Nursia var det store forbillede for novicen Magnus. I klostret hørte han fortællinger om Benedikt og blev klar over, at han ville gøre alt for at leve som Benedikt. 9 Munkereglerne Samtidig med grundlæggelsen af klostret skrev Benedikt sin munkeregel. Den blev senere den vigtigste regel i mange andre munkeordener. Benedikts munkeregel fortalte munkene, hvordan de skulle leve. Der var tre munkeløfter, Magnus skulle aflægge. For det første skulle han love at leve et liv i fattigdom, det vil sige, at han kun måtte eje det mest nødvendige. For det andet skulle han leve et liv i kyskhed, hvilket vil sige, at han hverken måtte gifte sig eller få børn. For det tredje skulle han være lydig overfor lederen af klostret, abbeden. Munkeindvielse Magnus kunne indimellem blive i tvivl, om han kunne overholde reglerne. For det var da sket, at han havde mødt en sød og smuk ung pige, som han havde forelsket sig i. I et liv som munk ville der ikke blive plads til hende. For mange munke har reglerne betydet et farvel til det almindelige liv, ønsket om at tjene Gud var vigtigere. Selve ordet munk betyder egentlig ‘en, der lever alene’. 10 Middelalderen – hvad er det? Middelalderen begyndte, da Romerriget gik i opløsning i slutningen af 400-tallet. Og den sluttede først i 1453, da Det Østromerske rige bukkede under. Det er altså en periode på næsten 1000 år. Nogle mennesker taler om den “mørke“ middelalder, hvor der ingenting skete. Men da Magnus levede, foregik der rent faktisk mange spændende ting. De første universiteter blev grundlagt. Man fandt nye måder at bygge på. Der kom gang i handel og bankvæsen, man fandt ud af at trykke bøger, og man begyndte at interessere sig for videnskab. Det var også i middelalderen, at man byggede de store katedraler og kirker. Det var en tid med skønne jomfruer og drabelige riddere. Det var en tid, hvor man troede på mirakler. Men det var også en tid med krige og farlige sygdomme, fx pest. Men frem for alt brugte menneskerne i Europa meget tid på det religiøse og åndelige. Nogle mennesker brugte tid på at gå i kirke, hvor præsten prædikede på latin, mens de kiggede på kalkmalerierne i kirkens loft. Og de brugte tid på at tænke over, om de nu kom i himmel eller helvede, når de engang døde. Resten af tiden levede de sikkert som ganske almindelige mennesker. Kalkmaleriet „Dødedans“ findes i Nørre Aslev Kirke på Falster. 11 Kristendommen i middelalderen I middelalderen blev kristendommen meget betydningsfuld i Europa. Langsomt bredte den kristne tro sig, også til Danmark. Munke og nonner var vigtige for denne udbredelse. Mange udenlandske munke flyttede til Danmark og bosatte sig i de nye klostre. Kristendommen var i middelalderen præget af kampen mellem det gode og det onde. Eller rettere sagt: kampen mellem Gud og Djævelen. Og det var ikke nemt at være menneske, fordi arvesynden var umulig at undgå. Som det fortælles i Bibelen, havde Eva spist af æblet fra Kundskabens træ. Alle mennesker havde arvet synden efter Adam og Eva, som blev smidt ud af Paradisets have. Menneskerne kunne dog selv vælge, hvem de ville følge, Gud eller Djævlen. De skulle blot vide, at valget var afgørende for, hvor de ville komme hen efter døden – i himlen eller helvede. Det gjorde nogle mennesker bekymrede over, om de levede på den rigtige måde. Det var i forbindelse med dette valg, at kirken tilbød at hjælpe. Hvis et menneske ville tro på Jesus Kristus, erkende sit syndige liv og gøre gode gerninger, så kunne kirken hjælpe med kontakten til Gud. 12 Magnus levede som munk i mange år og døde som en gammel mand. Omkring 150 år efter hans død blev mange af klostrene i Danmark nedlagt. Munkeordenernes rolle var udspillet i det nordlige Europa. Middelalderen var slut og nye tider på vej. I dag findes nogle af bygningerne stadig, men mange steder blev de revet helt ned. E u rop a c a . 1400 NORGE SV E RIGE • Vadstena Mariager • DA NM A RK E NGL A ND DET T YSKROM ERSK E RIGE F RA NK RIG V ENEDIG GENUA K IRK E S TAT E N • • • Nursia Rom Monte Cassino NEA PE L Dette maleri har titlen „Helvede“ og er fra 1485. Sådan forestillede man sig, at syndige mennesker blev afleveret i helvedesgabet, som var fyldt med ild. Deraf kommer udtrykket „at brænde op i helvede!“ +RISTENDOMMENBLIVERENESTE LOVLIGERELIGIONI2OMERRIGET CA "ENEDIKTAF .URSIAFDES $ETSTROMERSKERIGE G»RIOPLSNING CA CA "ENEDIKTAF.URSIADR $EFRSTEDANSKE KLOSTREGRUNDLGGES 0ESTENHRGER I$ANMARK "ENEDIKTAF.URSIA GRUNDLGGERBENEDIKTORDENEN 2OMERRIGETDELES IDET6ESTOG STROMERSKERIGE $ET6ESTROMERSKERIGEOPLSES $EFRSTEUNIVERSITETER GRUNDLGGESI%UROPA +LOSTRENEI $ANMARKNEDLGGES CA CA 13 Symboler En dag blev Cecilie meget overrasket og glad. Da hun kom hjem fra skole, fandt hun et brev i sin skoletaske. I brevet var der et stort hjerte, hvorpå der stod: „Fra Christian“. Med det samme forstod hun, at Christian fra sjette var forelsket i hende, præcis som hun var i ham! Cecilie ved, at hjertet er symbol på kærlighed. Og kun derfor kan hun forstå brevet. Havde Cecilie ikke vidst, at hjertet er symbol på kærlighed, havde hun ikke forstået brevet, og det havde været ærgerligt. Et symbol fortæller os noget mere, end det vi kan se med øjet. Et symbol kan være et billede, der står for en ting eller en ide. Nogle symboler forstår vi uden at tænke over dem. Cecilie tænker jo ikke over, at hjertet betyder kærlighed. Det er bare noget hun ved. Symboler fortæller altså noget til den, der kigger på det. Men symboler kan derudover være fyldt med fortællinger. Nogle symboler kan have flere forskellige betydninger og symboler kan vække følelser, som hos Cecilie i den lille fortælling. 14 Hvad er symboler? Symboler kan fungere som et sprog. De kan fortælle noget, som måske kan være svært at sige på andre måder. Man kan kalde symboler for et hemmeligt kodesprog, hvor kun dem, der kender symbolerne, kan forstå, hvad der bliver sagt. Mange symboler kendes over hele verden. De kan have den samme betydning vidt forskellige steder. Sådan er det fx med hjertet. I Kina fejres nytåret med dragedans. Men der findes også symboler, som kan betyde flere forskellige ting på en gang, afhængig af hvor i verden man er. En drage symboliserer ofte ondskab i den vestlige del af verden, mens den i østen kan betyde klogskab. En handling eller et ritual kan også være symbol på noget. Ritualet ved den kristne konfirmation er bl.a. symbol på, at konfirmanden går fra at være barn til at blive voksen. På samme måde kan en særlig fest være symbol på sammenhold og fællesskab. Farver kan også symbolisere noget, fx kan farven sort symbolisere døden, farven rød kærlighed og gul kan betyde falskhed og løgn. En farve kan sagtens have mere end én symbolsk betydning, fx kan den grønne farve både være symbol på håb, forår og ny begyndelse. Drager fra den italienske tegneserie „Den flyvende fæstning“. På samme måde kan genstande være symboler. En hvid lilje kan være symbol på uskyld og renhed, mens et anker kan være symbol på håb. Symboler kan altså være noget meget forskelligt. 15 Vand er et symbol Vand er nødvendigt for, at vi kan leve. Mennesker har brug for vand at drikke, og naturen har brug for vand som næring. Dyr og mennesker består mest af vand. Faktisk er 60 % af et menneske vand. Vand er en forudsætning for livet her på jorden. Men vand er også dødsens farligt. Vi kan drukne i vand, og vand kan oversvømme store områder og være skyld i død og ødelæggelse. Vand er et af de helt store symboler, som er kendt i hele verden. I alle kulturer er vandet symbol, og ofte er det symbol på mange forskellige ting. Liv og skabelse Vandet er forbundet med fødsel og at blive skabt. Det lille spædbarn ligger i fostervandet i sin mors mave, og så vidt vi ved, er alt liv i tidernes morgen startet i vand. Når regnen vander planter og træer på jorden, spirer og vokser de. Mennesker kan ikke leve uden vand. Hele det liv, vi kender på jorden, er afhængigt af vand. Derfor er vand på alle mulige måder forbundet med livet og altså et symbol på liv. Foto: Børn og vand 16 Ødelæggelse Selv om vandet er symbol på liv, så er det også symbol på næsten det modsatte, nemlig ødelæggelse. Vand kan betyde død og udryddelse, fordi det har en vældig styrke, og fordi mennesker ikke kan kontrollere vandet. Floder kan gå over deres bredder, og storme kan få havet til at oversvømme marker og byer. Havet er enormt og kan være meget skræmmende. Renselse og fornyelse Når vi vasker vores krop med vand, bliver vi rene. Nogle gange kan det være helt fantastisk at bade, fordi man har meget lyst, eller fordi man er rigtig beskidt. Vi renser vores kroppe, når vi vasker os med vand. Vand er naturligt nok også symbol på renselse – på at blive ren og ny igen. Det ukendte og mystiske Når man står og kigger længe ud over havet, kan man komme til at tænke på mange ting. Man kan skabe mange historier om, hvad der er i havet. Vi kender selvfølgelig til fisk, planter og sten, men hvad er der mere dernede? Gennem tusinder af år har mennesket haft forestillinger om, hvad der er dybt nede i havet, hvor vi mennesker ikke kan komme. Der har været mange forestillinger, tænk bare på havfruer, havguder eller havuhyrer … Vandet er derfor også et symbol på det ukendte og mystiske. Den engelske maler Frederick Clarkson Stanfield (1793-1867) malede i 1846 dette maleri, som har titlen „På Doggerbanke“ 17 Vand som religiøst symbol Jorden vaskes ren Fra jødedom, kristendom og islam kender vi fortællingen om Noas ark. I den fortælling har Gud fortrudt, at han skabte menneskerne. Menneskerne var blevet onde og ligeglade med Gud. Derfor besluttede Gud, at han ville vaske jorden ren og skabe den på ny. Han valgte et godt menneske, Noa, som sammen med sin familie skulle bygge en ark og sørge Noas Ark, malet i 1411. 18 for, at et par af hver dyreart kom ombord på arken. Så begyndte det at regne! Det regnede og regnede uafbrudt og vandene steg og steg og jorden blev dækket af vand. Alle mennesker og dyr druknede, undtagen dem, der var om bord på Noas ark. Efter 40 dage og nætter med regn standsede Gud endelig regnen. Han satte en regnbue på himlen som et tegn på, at han aldrig igen ville oversvømme jorden på den måde. Ren og genfødt Renhed før bøn „Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“. Sådan siger præsten i de kristne kirker, når fx et lille barn bliver døbt. Samtidig med at ordene siges, får barnet tre gange øset vand på sit hoved. På den måde kan man sige, at de kristne tror på, at dåbsvandet har symbolsk betydning. For de kristne gør dåbsvandet det lille barn til et af Guds børn. Vandet bliver til noget særligt, når det bruges sammen med Guds ord. Når Guds ord lyder, og det lille barn samtidigt døbes i vandet, så bliver barnet renset og nærmest genfødt til et nyt liv i tro på Gud. Når muslimer beder til Allah, kræves der både indre og ydre renhed. Uden for de fleste moskeer kan man derfor finde rindende vand, så muslimerne kan vaske sig inden bønnen i moskeen. Denne afvaskning inden bønnen hedder wudu. Der er særlige regler for, hvordan og hvad der skal vaskes inden bønnen. Først vasker man hænderne, skyller sin mund og næse, vasker sit ansigt og sine arme og albuer. Man fugter sit hår og vasker sine ører. Til sidst vasker man sine ankler og fødder. To drenge udfører wudu, inden de skal til bøn i moskeen. 19 Symboler i religionerne Alle religioner bruger symboler og flere religioner har et særligt symbol, som er en slags kendetegn. Religionernes symbol kan fortælle noget om religionen og dens historie. derfor beholdt han halvmånen som symbol i sit flag. På den måde blev halvmånen forbundet med islam. I dag kan man på mange moskeer se en halvmåne på toppen af kuplen. Islams halvmåne Den jødiske davidsstjerne Mange opfatter halvmånen som et symbol på islam. Oprindeligt stammer symbolet fra Asien, hvor man tilbad sol, måne og stjerner. Halvmånen er en tiltagende måne (en nymåne), der symboliserer en ny begyndelse. I den gamle by Konstantinopel, der i dag hedder Istanbul, havde man en halvmåne i byens flag. Da muslimerne erobrede Konstantinopel i 1453 siges det, at deres leder Osman havde en drøm. Han drømte, at halvmånen dækkede hele jorden fra den ene ende til den anden. Da han vågnede besluttede han, at den drøm måtte være en godt tegn og Davidsstjernen er en sekskantet stjerne. En sekskantet stjerne kaldes også et heksagram. Den sekskantede stjerne er et symbol på jødedommen, og det er der flere grunde til. En af dem handler om David, jødernes mest berømte konge. Det fortælles, at David havde en sekskantet stjerne på sit skjold, når han kæmpede mod sine fjender. Hver gang han var i kamp beskyttede stjernen ham mod fjenderne. Derfor kalder jøderne den sekskantede stjerne for Davidsstjernen. I dag findes Davidsstjernen også i det israelske flag. 20 Det buddhistiske hjul Hinduismens Aum-tegn Et hjul med otte eger er symbol på buddhismen. Et hjul er også et af de symboler, som er kendt i det meste af verden. Hjulet kan fx være symbol på kvinden og på evigheden. Det buddhistiske hjul er symbol på alle tings evige kredsløb. Buddhisterne tror på, at mennesker genfødes efter de er døde, og derfor kan livet forstås som et hjul – en cirkel. De otte eger i hjulet symboliserer de otte buddhistiske leveregler, som fører til Nirvana, som er buddhisternes navn for en slags Paradis. Her skal enhver buddhist forsøge at komme hen. Men egerne symboliserer også de stråler af lys, som udgår fra Buddha. Hinduismen har et vigtigt symbol. Symbolet er både et billede og en lyd. Lyden repræsenterer lyden af Gud. Lyden har tre bogstaver AUM. Hvert bogstav er knyttet til en gud. A er knyttet til guden Brahma, der er den skabende gud. U er knyttet til guden Vishnu, der er den gud, der opretholder verden. M er knyttet til guden Shiva, der er ødelæggelsens gud. Tilsammen er AUM symbol på ALT. Brahma, Vishnu og Shiva er de tre vigtigste guder i hinduismen og tilsammen repræsenterer de verdens og livets gang: Verden og livet skabes, opretholdes og ødelægges igen og igen i en uendelighed. 21 Kristendommens symboler Fisken er et af de ældste kristne symboler. Fisken var et hemmeligt symbol, som de kristne brugte, da de var forfulgt og deres religion ulovlig. På græsk hedder fisk: IKTYS. Disse fem bogstaver betyder: Jesus, Kristus, Guds søn, Frelser. I kristendommen symboliserer skibet selve kirken. De mennesker, der er om bord på skibet, er hele den kristne menighed. Ofte hænger der et skib ned fra loftet i kristne kirker. Korset er det vigtigste symbol i kristendommen. Det er symbol på kristendommen og den kristne tro. 22 Symboler i kunst Mange kunstmalere bruger symbolik i deres billeder. De bruger farvesymbolik og måske også nogle kendte symboler. Men der er også kunstnere, der finder på deres helt egne symboler. men hans kunst betød meget for ham, og i dag er Van Goghs billeder nogle af de mest berømte i verden. Mange har prøvet at forstå, hvad billedet „Hvedemark med krager“ handler om. Fx har man spurgt: Hvedemark med krager – Hvorfor er himlen så voldsom og urolig? Billedet er malet af den verdensberømte hollandske maler Vincent Van Gogh (1853-1890). Han voksede op i et meget kristent hjem, og gennem hele hans liv var troen på Gud vigtig. Van Gogh havde et hårdt liv og var i perioder sindssyg. Han følte sig tit ensom og alene, – Hvor fører stierne hen? – Hvad symboliserer kragerne? – Hvorfor har Van Gogh brugt netop de farver? 23 Hvornår er man lykkelig? Lykke – hvad er det? Er det, når man får den store gave, man brændende har ønsket sig? Er det, når man får en lillebror eller lillesøster? Eller når din mor eller far siger, at de elsker dig? Eller er det, når læreren siger, at man er dygtig i skolen? Måske er det lykke, når man er forelsket? Hvornår synes du, at man er lykkelig? 24 Forestillinger om lykke Hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Nogle mennesker mener, at lykken opstår, når man har succes. Hvis man har gjort noget godt og bliver rost af andre, føler man sig værdifuld. Man sætter sig nye mål og jagter igen og igen den lykkelige tilstand, hvor andre mennesker viser deres beundring. Man stræber altså efter lykke. For andre mennesker eksisterer lykken, uden at de tænker over det. Dagene går, uden de lægger mærke til det. Først når der opstår problemer, finder de ud af, hvor lykkelige de egentlig var tidligere. De ønsker sig tilbage til lykken, og når dét ikke kan lade sig gøre, føler de sig ulykkelige. Nogle mennesker mener, at lykken kun opleves i ganske få øjeblikke. Det kan være ved særlige begivenheder, for eksempel når det lille spædbarn kommer ud af moderens mave, eller når man er festens midtpunkt ved sin konfirmation. 25 At møde eller tænke på en gud kan gøre nogle mennesker lykkelige. Der findes masser af eksempler på mennesker, der føler sig lykkelige, fordi de har haft en religiøs oplevelse. For eksempel tror nogle mennesker, at de er blevet helbredt af deres gud. En følelse af lykke kan for nogle opstå, når man går en tur i skoven og hører fuglene kvidre eller ser en smuk solnedgang. 26 Andre finder lykke, når de udfordrer naturen. Det kan være ved at bestige et højt bjerg, springe ud i elastik eller sejle ned ad en brusende og farlig flod. Der findes rigtig mange ideer om, hvad lykke kan være. Men måske kan man sige, at lykke kan opstå, når der er harmoni mellem det et menneske kan, og det et menneske ønsker sig. Ritualer og lykketing Tror du, at ting og ritualer kan bringe lykke? Det er der faktisk mange, der gør. De har for eksempel lykkemønter eller amuletter. Amuletter er små genstande, som man kan bære på sig. De skal beskytte mod uheld og bringe ejeren lykke. Genstandene kan se meget forskellige ud, men det vigtigste er, at ejeren tror på, at de virker. I mange sportsgrene kan man se sportsfolk, der laver et bestemt ritual, hver gang de skal dyste. Det kan for eksempel være en målmand, der sparker til begge stolper, inden kampen fløjtes i gang. Eller en spiller, der vil have det samme nummer på ryggen i alle kampe. Andre sportsfolk hører noget bestemt musik. Det gør de, fordi de mener, det bringer dem held og lykke i konkurrencen. Man siger også, at det bringer lykke at finde et firkløver i græsset. Derimod bringer det ulykke at sætte et par sko på et bord. Og man skal huske at hænge hesteskoen med åbningen opad. Hvis der løber en sort kat over vejen, er det en god idé at spytte over venstre skulder. Således er der en masse ting, man skal gøre eller passe på, hvis man tror, at man kan fange og beholde lykken. 27 Fornuft, lyster eller fantasi? I det gamle Grækenland levede der for ca. 2500 år siden nogle kloge mænd, som kaldes de græske filosoffer. De sagde, at lykken var det højeste man kunne opnå i livet. Men de var uenige om, hvordan lykken skulle findes. Nogle mente, at lykken skulle findes ved at bruge sin fornuft. Andre mente, at lykke kom af nydelse, lyst og glæde. Til de første hørte Sokrates. Han mente, at man kunne blive lykkelig ved at have viden om, hvad der er rigtigt og forkert. Det gjaldt herefter om at gøre det rigtige. Hans gode ven Platon var enig, men sagde at lykke var mere end viden. Lykke kom, når der i et menneske var harmoni mellem begær, vilje og fornuft. Hvis man kunne styre de tre ting, så blev man lykkelig. Sofisterne var Sokrates’ modstandere. De var en slags omvandrende lærere. De troede ikke som Sokrates og Platon på, at der fandtes noget, som var mere rigtigt end andet. Derfor kunne man ligeså godt gøre livet så behageligt som muligt. De mente, at lykken var at nyde og gøre det, man havde lyst til. Hvad synes du, er det rigtige? Billedet „Skolen i Athen“. I midten ses de to store, græske filosoffer Platon (tv.) og Aristoteles (th.). 28 Peter og Wendy I eventyret om Peter Pan, bor Peter på Ønskeøen, hvor man kun må lege og bruge sin fantasi. Bliver tingene for alvorlige, så skynder man sig bare videre. Peter Pan inviterer pigen Wendy og hendes brødre ud til Ønskeøen. Især Wendy er opdraget til altid at gøre det rigtige. Hun er en fornuftig pige, så hun ved godt, at hun ikke kan blive på Ønskeøen. Alligevel er Wendy også tiltrukket af Peter Pan og hans historier. Peter Pan er så langt ude i fantasiens verden, at han har glemt, hvor han kommer fra. Han hører kun sig selv, og han kan for eksempel ikke huske, hvad en mor er. Wendy vælger til sidst at gøre som Sokrates og Platon sagde – at følge sin fornuft. Men hun savner stadig Peter Pan. 29 Er der lykke nok til alle? I middelalderen forestillede nogle mennesker sig, at der kun fandtes en vis portion lykke i verden. Hvis nogen var lykkelige, så havde de nok taget lykken fra nogle andre. Når man fx lavede smør, var det vigtigt at have smørlykke, ellers ville smørret mislykkes. Og det kunne ske, at nogen tog ens smørlykke. Nogle kvinder blev faktisk anklaget for at være hekse, som havde stjålet lykken fra andre. Dengang troede man, at der altid var både lykkelige og ulykkelige mennesker i verden og, at alle ikke kunne være lykkelige på samme tid. Tror du, at alle mennesker i hele verden kan være lykkelige på samme tid? 30 Penge og magt? Mennesker, der vinder en masse penge, kan gøre lige hvad de har lyst til. For eksempel kan de købe flotte biler, lade være med at arbejde og i stedet holde ferie hele tiden. Derfor er der hver uge mange, som prøver at vinde lykke ved fx at spille Lotto. Andre mennesker arbejder rigtig meget, for at tjene så mange penge som muligt. Men bliver man automatisk lykkelig, når man er rig? Prøv at forestille dig hvordan det ville være at bestemme alting … I gamle dage var det læreren, der bestemte alt i klasseværelset. Han havde så stor magt over eleverne, at han faktisk måtte slå dem. I dag har for eksempel statsministre og præsidenter stor magt, hvilket betyder, at mange mennesker hører efter, hvad de siger. Men bliver man automatisk lykkelig, hvis man får lov at bestemme? Tivolis grundlægger Georg Carstensen i en rutsjebanevogn. Han forsøger at holde fast i Fortuna, lykkens gudinde. 31 Skal man stræbe efter lykke? Eventyr handler tit om at finde lykken. De fortæller om, hvordan det går mennesker, som søger efter lykken. I eventyret Konen i muddergrøften fanger en fattig fisker en flynder. Det viser sig, at fisken kan tale. Den siger: „Fisker, tag mig ej af dage! Jeg betaler dig tilbage …“ Fiskeren kaster overrasket fisken ud i vandet igen og går hjem for at fortælle sin kone om den mærkelige oplevelse. Konen bliver sur, fordi 32 hun har regnet ud, at den flynder han fangede, kan give dem rigdom. Hun sender sin mand ud for at fange fisken igen, med besked om, at han skal ønske sig et stort hus med smukke møbler. Fiskeren kalder på flynderen og forklarer, hvad konen har sagt. Flynderen siger: „Sig ikke mer’! Vi får se, hvad der sker.“ Da fiskeren kommer hjem, er deres lille hytte erstattet af et stort hus. Konen bliver ved med at ønske sig mere og mere. Næste gang ønsker hun et slot. Derefter ønsker hun at blive dronning. Til sidst er hun blevet pave. Men da hun ønsker at blive Gud, så ender hun i muddergrøften, hvor hun kom fra. Man kan sige, at hun stræbte for meget efter lykken. I sin muddergrøft har hun nu to muligheder: at ærgre sig over, at hun mistede alt igen eller simpelt hen bare acceptere, at sådan er livet. Lignelser på spil Fabler, lignelser og billedsprog En fabel er en historie, der handler om dyr. I en fabel kan man sammenligne dyrene med mennesker og lære noget af det, dyrene gør. Man kan også sammenligne mennesker med dyr, når man vil sige noget bestemt om en person. Man kan sige: „Han er snu som en ræv“. Om nogen, der tit er uvenner, kan man sige, at de lever som „hund og kat“. Og hvis man kender en, der er meget klodset, kan man sige, at hun opfører sig som „en elefant i en glasbutik“. Når man bruger sproget på den måde, hedder det, at man taler i billeder. 33 I Det nye Testamente fortæller Jesus en lang række historier, som kan minde om fabler. De kaldes lignelser. På samme måde som i fabler, sammenligner Jesus i lignelserne noget med noget andet. Her er det bare ikke dyr og mennesker, der sammenlignes. Men ligesom fablerne, er det meningen, at dem, der hører lignelserne, skal lære noget af dem. Lignelsen om huset på klippen og huset på sand En dag sagde Jesus til dem, der gik sammen med ham: „Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.“ (Lukasevangeliet kapitel 6, vers 46-49) 34 Det er dog ikke Jesus, der har fået ideen med at fortælle lignelser. Enkelte steder i Det gamle Testamente kan man også finde lignelser, og i mange år før Jesus blev født, brugte de jødiske præster lignelser, når de skulle forklare noget om Gud. En af de jødiske lignelser minder om lignelsen med huset på klippegrund og sand. Lignelsen om visdom og arbejde „Den som har en visdom, der er større end hans arbejde, hvad kan han sammenlignes med? Et træ med mange grene, men med få rødder. Når vinden kommer blæses det op fra jorden og flyver væk. Men den som udfører et arbejde, som er større end hans visdom, hvad kan han sammenlignes med? Et træ med få grene, men mange rødder. Selv ved den største orkan står det fast“. (Jødisk lignelse) 35 Guds rige Mange af de lignelser, Jesus fortæller, handler om Guds rige. Et rige er normalt det samme som et land, men i Bibelen er Guds rige ikke noget land. Det ligger ikke et bestemt sted, hvor man kan tage hen. Guds rige kan betyde flere forskellige ting. Nogle steder i Bibelen står der, at Guds rige er et Paradis uden for denne verden, hvor man kommer hen, efter man er død. Andre steder i Bibelen er Guds rige, det samme som at være sammen med andre på en bestemt måde. Hvis mennesker er sammen på den måde, som Gud ønsker det, er de i Guds rige, allerede mens de lever. I Bibelen har Guds rige mange forskellige navne: Himmeriget, Paradis, Edens Have, Himlen, Det ny Jerusalem og evigheden. 36 Lignelser om Guds rige Jesus havde tre måder at lære folk om Guds rige på. For det første prøvede han at være et godt eksempel for andre i den måde, han selv levede på. For det andet fik han ting til at ske, som normalt ikke skulle kunne ske. Han helbredte syge mennesker blot ved at røre ved dem eller ved at sige til dem, at de skulle blive raske. Han lavede også overnaturlige ting, som at gå på vandet, og han opvækkede mennesker, som var døde. Endelig fortalte han en lang række lignelser, som skulle give folk nogle billeder inde i hovedet af, hvad Guds rige var for noget. Lignelsen om ukrudtet og hveden „Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd på sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarede dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade“. (Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 24-30) 37 Da Jesus levede, var de fleste mennesker bønder. De levede af at dyrke jorden, og det var almindeligt, at en rig bonde havde folk til at arbejde for sig. Derfor har det været let for dem at forstå lignelsen. Alle sammen kendte også til, at der voksede ukrudt på marken. Hvis de ting, der sker i lignelsen kan sammenlignes med Gud eller Guds rige, kan man sige, at husbonden er Gud, og marken er Guds rige. Ifølge Bibelen er mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at de i modsætning til dyr og planter selv kan vælge, hvordan de vil opføre sig. I lignelsen står der, at der både vokser korn og ukrudt på marken. Det kan svare til mennesker, der opfører sig henholdsvis godt og dårligt. Mennesker kan altså både være gode og onde. Når bonden siger til sine folk, at de ikke kan fjerne ukrudtet uden også at ødelægge hveden, hænger det sammen med, at planternes rødder under jorden er filtret ind i hinanden. På samme måde er menneskers liv en sammenfiltring af godt og ondt. Den ene dag kan man gøre noget godt og den anden dag noget ondt. I Bibelen kan man læse, at Jesus på et tidspunkt vil vende tilbage til Jorden for at dømme de levende og døde. Den dag kaldes Dommens Dag. 38 Lignelsen om voddet Lignelsen om sennepsfrøet „Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Der skal være gråd og tænderskæren.“ „Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.“ (Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 31-32) (Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 47-50) Fisk sorteres som et billede på, hvad der sker på Dommens dag. 39 Lignelser om Guds tilgivelse og retfærdighed Jesus fortæller cirka 50 lignelser i Det nye Testamente. I nogle af dem kan man høre om, hvordan Gud er. Samtidig kan man lære, hvordan Jesus vil have, at mennesker skal opføre sig over for hinanden. Lignelsen om farisæeren og tolderen „To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som 40 tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes“. (Lukasevangeliet kapitel 18, vers 10-14) Lignelsen om den rige bonde „Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud“. (Lukasevangeliet kapitel 12, vers 16-21) Den rige bonde i lignelsen opfører sig klogt. Han er dygtig og samler sig et stort forråd af korn. Alligevel tager Gud hans liv, inden han rigtig når at nyde det. 41 Lignelsen om de betroede talenter „Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor 42 du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren“. (Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 14-30) Nogle af Jesus’ lignelser giver gode råd om, hvordan man bedst kan leve sit liv, hvis det skal være et godt liv. I lignelsen om de betroede talenter kan manden, der skal ud at rejse, sammenlignes med Gud og hans tjenere med menneskerne. De talenter, som manden giver tjenerne, svarer til, at de har fået deres liv og forskellige evner af Gud. Efter at Gud har skænket menneskerne livet, er det til gengæld deres egen sag at få det bedst mulige ud af livet. På et tidspunkt vil Gud dog vende tilbage for at se, hvordan det er gået. Da Gud kommer tilbage, er det gået rigtig godt for to af menneskerne. De har brugt deres liv godt, og det er blevet dobbelt så meget værd. Den tredje har til gengæld været doven. Han har sløset sit liv væk, og det er ikke blevet mere værd. I lignelsen tester Gud altså menneskets evne til at leve livet på den bedste måde, og han belønner dem, der gør det godt med et godt liv, mens han straffer dem, der gør det dårligt med et skidt liv. 43 Skal vi hjælpe? Alle har brug for hjælp Et nyfødt barn kan kun overleve, hvis det får hjælp af voksne. Spædbarnet skal have hjælp til at spise, sove og hjælp til at føle sig tryg og elsket. Hvis barnet ikke får den nødvendige hjælp, kan det tage skade og i værste fald dø. 44 Som barn har man brug for hjælp fra sine forældre, men også fra pædagoger, lærere, venner og andre mennesker. Også voksne kan få brug for hjælp, ja faktisk har mennesket brug for hjælp gennem hele sin tilværelse. Hjælp og ansvar Louise og Jonas følges ad hjem fra skole. De bor lige i nærheden af hinanden og følges derfor tit sammen hjem. De går og snakker om lidt af hvert, men pludselig standser de. De har fået øje på nogle børn fra skolen længere fremme på vejen. Børnene har ikke set Jonas og Louise. Det er elever fra syvende klasse, men ikke nogen Jonas og Louise kender særlig godt. Samtidig opdager Jonas og Louise, at der ligger en dreng på fortovet mellem de andre børn. Han er næsten skjult, fordi de andre børn har dannet en ring om ham. Louise og Jonas går langsomt tættere på og får begge en fornemmelse af, at det der foregår er noget rigtig ubehageligt. De kan se, at nogle af dem fra syvende sparker til drengen, der ligger ned. En fra flokken vender sig og får øje på Jonas og Louise. „I skal bare blande jer uden om!“, råber han til dem. „Det har ikke noget med jer at gøre!“. Louise og Jonas stopper op og ved ikke, hvad de skal gøre. I historien ovenfor står Louise og Jonas pludselig i en situation, de ikke selv har valgt. Og de ved ikke, hvordan de skal reagere. Der er flere spørgsmål, som ikke er besvarede: – Hvad er det egentlig, der sker henne ved de andre børn? – Hvad skal Louise og Jonas stille op? – Hvad vil det sige at tage ansvar? – Hvornår skal man tage det? – Har man et ansvar for at hjælpe andre? 45 Har man pligt til at hjælpe? En filosof ved navn Jean Paul Sartre (1905-1980) mente, at vi mennesker har ansvar for alt, hvad vi kender til i verden. Han mente, at hvis vi støder på problemer, er vi ansvarlige for at gøre noget ved dem. At være menneske på jorden betyder for Sartre, at man bl.a. har pligt til at hjælpe sine medmennesker – at man har ansvar for sine medmennesker. Andre mener, at vi ikke kan eller skal tage et ansvar for alverdens problemer, men at vi i stedet skal hjælpe de mennesker, der er i nærheden af os selv. Hvad mener du? 46 En ældre dame får hjælp af en lille dreng. Mange mennesker i verden har meget brug for hjælp. Men hvem skal hjælpe? At hjælpe er at vise kærlighed I kristendommen er den vigtigste figur Jesus Kristus, som er Guds søn. Mange fortællinger om Jesus i Det nye Testamente handler om, at han hjælper og redder mange syge og fattige mennesker. „Engang mens Jesus var i en af byerne, kom der en mand, som var fuld af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned på sit ansigt og bad ham: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren“. Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil, bliv ren!“ Og straks forlod spedalskheden ham“. De spedalske var meget syge mennesker, der blot ventede på at dø, fordi deres sygdom ikke kunne helbredes. Spedalskhed var meget smitsom, og bl.a. derfor levede de spedalske isoleret og uden kontakt til andre mennesker. Jesus har flere gange i Det nye Testamente kontakt med spedalske, og han hjælper dem til helbredelse, ligesom han hjælper andre syge, fattige og udstødte. (Lukasevangeliet kapitel 5, vers 12-14) Jesus helbreder en blind mand. 47 Sælg alt hvad du har I en af fortællingerne om Jesus kommer en rig mand hen til ham. Manden spørger, hvordan han kan arve det evige liv. Jesus svarer, at han skal holde budene – han må ikke slå ihjel, ikke ødelægge ægteskabet, ikke stjæle, ikke vidne falsk og han skal elske sin næste som sig selv. 48 Manden svarer, at han allerede holder alle budene og spørger, om der ikke er mere, han kan gøre. Så siger Jesus til ham, at hvis han vil være fuldkommen, skal han sælge alt, hvad han ejer, give pengene til de fattige og følge Jesus. Da manden hører det svar, går han bedrøvet bort, for han er meget velhavende. Derefter siger Jesus til sine disciple: „Sandelig siger jeg jer: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ Disciplene bliver forskrækkede over Jesus’ ord og spørger ham, hvem der så kan blive frelst og komme i Himmeriget. Jesus svarer: „For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt“ Det Jesus siger er, at det er umuligt for mennesker at frelse sig selv. Jesus siger, at det kan ikke lade sig gøre, uanset hvad de gør. Men Gud kan frelse alle dem, han ønsker at frelse. Med andre ord: Mennesker skal ikke gøre gode gerninger og overholde forskellige bud for deres egen lykkes skyld, de skal gøre det, fordi det er noget, de vil! 49 En muslim skal vise omsorg for verden „Tjen Gud og giv Ham ej partnere. Vær god imod forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, nære og fjerne naboer, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver. Gud elsker ingenlunde de hovmodige og pralende, de gnieragtige, og dem, der tilskynder andre til nærighed, eller skjuler goder, Gud har givet dem. For sådanne vantro stiller Vi en vanærende straf i udsigt.“ (Sura 4, vers 36-37) I Koranen står, at mennesker er skabt af Allah for at tjene Allah. De skal passe på, og forvalte alt det Allah har skabt. Det er menneskets ansvar at vise omsorg for verden, fx ved at bekæmpe sult og fattigdom: „En dag sagde Allahs profet, Muhammed, højt: „Personen er ikke troende! Personen er ikke troende! Personen er ikke troende!“ Flere muslimer stod omkring Profeten og lyttede til hans ord. De lyttende blev overraskede og forstod ikke, hvem det var profeten talte om. – Hvem var det, der ikke var troende? Hvem var den ulyksalige? Nysgerrigt spurgte de Profeten, hvem det var han talte om, og han svarede: „Det menneske som overnatter mæt, mens hans nabo er sulten. Den som skader sin næste“. I islam findes der fem søjler, som er 50 et sæt regler, der så vidt muligt skal efterfølges af alle muslimer. Den tredje søjle fortæller, at man som muslim skal give almisse til de trængende, dvs. at man skal hjælpe mennesker, der lider og er fattige. Koranen taler om to slags almisse – tvungen (zakat) og frivillig (sadaqa). Den, der har råd til det, skal betale et beløb til fattige og nødlidende hvert år. Desuden opfordrer Koranen til, at man også giver frivillig almisse, fx i forbindelse med højtider. I mange muslimske lande betaler man almisse til de fattige som en del af sin indkomst-skat. Hjælpe-organisationer Nogle mennesker arbejder med at hjælpe andre i nød. De er ansat i hjælpe-organisationer rundt om i verden. Disse organisationer forsøger at beskytte og forbedre menneskers liv. Røde Kors/Røde Halvmåne Den allerstørste hjælpe-organisation hedder Røde Kors eller Røde Halvmåne (i muslimske lande). Den findes i 181 lande og har på verdensplan ca. 100 millioner medlemmer og frivillige. I Danmark er ca. 80.000 mennesker medlemmer af Røde Kors. Røde Kors/Røde Halvmåne har nogle klare mål for det arbejde, de laver i verden. Nogle af dem lyder sådan: – Forhindre og lindre menneskelig lidelse, hvor end den findes. – Beskytte liv og helbred. – Yde medmenneskelig hjælp. – Fremme solidaritet over for alle, der har behov for Røde Kors’ beskyttelse og hjælp. De mennesker, der arbejder for Røde Kors/Røde Halvmåne, befinder sig ofte i områder, hvor der er farligt at være. Fx i lande hvor der er krig, fordi der her er meget stor brug for den 51 hjælp Røde Kors/Røde Halvmåne kan give. Så selv om det er farligt, så udfører de ansatte alligevel deres arbejde, fordi det er så vigtigt! Røde Kors/Røde Halvmåne hjælper også der, hvor der er naturkatastrofer, epidemier, hungersnød og flygtninge. Folkekirkens Nødhjælp En anden stor dansk hjælpeorganisation er Folkekirkens Nødhjælp. Navnet fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp har noget med folkekirken (og derfor kristendommen) at gøre. Folkekirkens Nødhjælp arbejder mange steder i verden. Et af deres vigtigste 52 formål er at hjælpe medmennesker i nød. Hos Folkekirkens Nødhjælp mener man, at det er et kristent menneskes pligt at hjælpe andre. Jesus’ fortælling om Den barmhjertige samaritan er meget vigtig, når man skal forstå Folkekirkens nødhjælp, fordi denne fortælling viser, hvad hjælp er for noget i kristendommen. Som logo har Folkekirkens Nødhjælp valgt fisken, der er et gammelt kristent symbol. Den er tegnet hen over en jordklode eller en tallerken. Folkekirkens Nødhjælp er blot en af mange kirkelige hjælpeorganisationer, der arbejder rundt om i verden. At mennesker dør, bare fordi de mangler mad, strider så grundlæggende mod den tro og de værdier, vi bygger hele vores verden på. Vi har teknologiske muligheder som aldrig før, men vi har koblet halvdelen af verden fra. (Christian Balslev-Olesen, Folkekirkens Nødhjælp, 2001) 53 Hvor gemmer sandheden sig? Historien om verdens bedste spørgsmål Der var engang en jødisk dreng, som gerne ville være rabbiner. En rabbiner er en slags jødisk præst. Drengen læste mange bøger og spurgte nysgerrigt de voksne om alt, hvad der handlede om religion. I den lille landsby, hvor drengen boede, var man meget stolt af ham. Han ville blive en meget klog rabbiner. Måske ville landsbyen blive kendt, hvis der boede en dygtig rabbiner, og så kunne man tjene mange penge. Alle i landsbyen hjalp derfor 54 drengen, så han fik fred til at læse endnu flere bøger. Men så en dag, da drengen var blevet en ung mand, rejste han sig pludselig fra sit skrivebord med en sådan kraft, at stolen væltede bagover. Han fejede alle bøgerne ned på gulvet og løb ud på torvet. „Jeg vil aldrig åbne en bog igen, før nogen kan fortælle mig, hvad meningen med livet er!“, råbte han. Landsbyens folk kom løbende og gjorde, hvad de kunne for at berolige ham. De kom alle med bud på, hvad meningen med livet kunne være. Men ingenting hjalp – hele landsbyens ære var på spil. Til sidst blev det foreslået, at den unge mand skulle tage til nabobyen, hvor der boede en gammel og klog rabbiner. Som sagt så gjort. Den unge mand fortalte om sit problem, og den gamle rabbiner lyttede. „Det eneste jeg beder om, er at få at vide, hvad meningen med livet er,“ sagde den unge mand. Så rejste den gamle sig, lænede sig ind over bordet og gav den unge mand en ordentlig lussing. „Avvv! Hvorfor slår du mig?“, råbte den unge mand. Rabbineren svarede: „Din tåbe! Du kommer med verdens bedste spørgsmål, og så er du villig til at bytte det bort for et enkelt svar. Ved du ikke, at det er spørgsmålene, der forener os mennesker og svarene, som skiller os?“ Hvor er sandheden? Spørgsmålet om livets mening eller hvad livet egentlig skal gøre godt for, er der mange mennesker, der stiller sig selv. Nogle af dem, der tror på en bestemt religion, siger, at deres religion kan give svar på spørgsmålet om livets mening. De siger, at deres religion fortæller sandheden om livet. Nogle siger, at sandheden findes i videnskaben, andre at den gemmer sig i kunsten. Der findes også mennesker, der mener, at sandheden slet ikke findes, og at spørgsmålet om en bestemt sandhed derfor er ligegyldig. Mange mener, at meningen med livet handler om at finde en skjult og måske usynlig sandhed. Hvad mener du? 55 Stjernetydning Et af de ældste svar på spørgsmålet om livets mening kommer fra astrologien. En astrolog er en stjernetyder, der kigger på stjerner eller stjernekort. Fra gammel tid har man ment, at stjerner og planeter har indflydelse på menneskers liv. Når et barn bliver født, står stjernerne og planeterne på en bestemt måde i forhold til hinanden. Det kalder man et horoskop. Astrologerne mener, at dette fortæller, hvordan et barn er, og hvad der vil ske i dets liv. Man kan sige, at astrologerne mener, at sandheden om ens liv ligger gemt i stjernerne. Hvis alt i ens liv er lagt fast på forhånd, kalder man det skæbne. Astrologi er altså skæbnetro. Nogle astrologer fra det land, der i dag hedder Irak, opdagede en ny stjerne på himlen, da Jesus blev født. Da stjernen var meget stor og meget Stjernebilledet Fisken, som kan ses på den nordlige halvkugle. 56 lysende, mente de, at der måtte være født en helt særlig person eller en ny stor konge. Dette var blevet forudsagt af profeterne i Det gamle Testamente. Derfor drog de straks af sted for at finde det nyfødte barn, så de kunne give det gaver. Det er disse tre astrologer, der nævnes som de tre vise mænd i Matthæusevangeliet og i salmen Dejlig er den himmel blå. Da de fandt den store lysende stjerne over stalden i Betlehem og så Jesus i krybben var de sikre på, at stjernerne havde ledt dem til den nye konge. De tre vise mænd beder til den store stjerne, der er symbol på Jesus. På den måde vises Jesus som en ledestjerne for menneskers liv. Sandheden er bestemt af Gud Hvis man er religiøs, tror man på, at det er ens gud, der er med til at give livet mening. At livet har mening betyder, at det er et godt liv. Det gode liv kan på den måde forstås som sandheden. Forskellige religioner har dog ofte forskellige syn på, hvad der er et godt liv. I kristen- dommen handler det gode liv om kærlighed, mens det for muslimer handler om at være lydig mod Allah. Anderledes er det for hinduer og buddhister. For dem ligger sandheden slet ikke i selve livet men udenfor. Til gengæld kan man kun finde den inden i sig selv. 57 Du skal elske din næste De kristne tror, at Jesus var Guds søn. Han skulle fortælle mennesker, hvordan man bedst kunne få et godt liv. Jesus kendte sandheden om livet. I en af fortællingerne siger han om sig selv: „Jeg er vejen, sandheden og livet“. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at nogle på et tidspunkt spurgte ham, hvad sandheden gik ud på. Til det svarer Jesus, at man skal elske både Gud og næsten. Når Jesus siger „næste“, mener han de mennesker, man lever sammen med, og dem, som har brug for hjælp. Det var præcis sådan, Jesus selv levede. Han så hele tiden på, hvad folk havde brug for, og så prøvede han at hjælpe dem. Det var ikke alle mennesker, der ville høre på Jesus. Nogle mente, det var helt forkert, hvad han sagde og gjorde. Derfor fik de ham dømt til døden og hængt op på et kors. Efter at Jesus var død på korset, blev han begravet. Men ifølge Bibelen stod han op af graven igen efter 3 dage. Han havde overvundet døden. Derfor begyndte mange at tro på, at han alligevel var Guds søn. 58 Paulus var en af de første til at udbrede fortællingen om Jesus, og det, han mente, var sandheden om livet. I et brev til en af menighederne i Grækenland skriver han: „Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ For de kristne betyder det, at det gode liv handler om at tænke på hinanden i stedet for at tænke på sig selv. Det var det samme Gud gjorde, da han sendte sin søn Jesus ned på Jorden for at hjælpe menneskene med at leve på den rette måde. Gud gav sin søn til menneskerne, og Jesus ofrede sig for dem. På samme måde skal mennesker leve i kærlighed til næsten. 59 Bøj dig for Allah! Fem gange hver dag beder muslimerne til Allah og viser, at de tænker på deres gud. Ved hver bøn skal muslimerne sige deres trosbekendelse. Den lyder: „Jeg bevidner, at der ikke findes andre guder end Allah, og at Muhammed er hans profet.“ På arabisk betyder islam ‘underkastelse’, og ved at bøje sig i bøn, viser muslimerne, at Allah er større end dem selv. Det er ham, der har skabt verden og ordnet den, som den er. Allah har også skabt menneskerne, men fordi de kun er mennesker, kan de ikke af sig selv finde ud af at leve det gode liv. Derfor har Allah på et tidspunkt fortalt sandheden om, hvordan man skal leve. Den har de første muslimer skrevet ned i deres hellige bog, Koranen. 60 I Koranen har Allah bl.a. befalet, at man altid skal hjælpe de fattige. Derfor skal alle muslimer give penge, mad eller tøj til dem, der har brug for det. Under bønnen siges både ord fra Koranen og egne ord. For at få alle muskler med i bønnen udføres en række bevægelser under bønnen. Alt sammen skal vise éns ydmyghed og lydighed mod Gud. Indisk yogi mediterer ved bredden af floden Ganges. At slippe ud af verden I hinduismen og buddhismen, får mennesker ikke sandheden givet af en gud. Man skal selv finde den, og den er inden i én selv. For at finde sandheden kan man meditere. Meditation er en måde at slappe af på. Når man mediterer skal man sidde på bestemte måder og glemme alt omkring sig. På den måde kan man tømme sit hoved for tanker og koncentrere sig. Når man er blevet rigtig god til at meditere, vil man opdage, at det liv, man kender fra hverdagen, slet ikke er det rigtige liv. Uden for verden findes der et liv, hvor ens sjæl ikke er bundet til en krop, og hvor der slet ikke findes noget, der er dårligt. For hinduer og buddhister handler livet derfor om at slippe ud af verden. Men vejen ud af verden er lang og besværlig. Der er nemlig en guddommelig lov, som holder én fast til livet på jorden. Loven hedder karmaloven. Den virker som en karrusel, der er svær at komme af. Loven får hele tiden livet til at gå i ring, så man bliver født igen, hver gang man dør. Det svarer til, at man ikke kan komme ud af karrusellen, når turen er slut. Man kan kun skifte over til en af de andre ting på karrusellen. Det ville have været fint nok, hvis livet på jorden var godt, men det er det ifølge hinduerne og buddhisterne ikke. Livet på jorden er fyldt med lidelse, og man kan kun komme ud af livet, hvis man lever ordentligt i de forskellige liv, man får. At leve ordentligt vil sige, at man aldrig må påføre andre nogen form for lidelse – heller ikke dyr og planter. 61 Naturens orden Når man er videnskabsmand, undersøger man naturen for at finde ud af, hvordan den hænger sammen, og hvorfor den ser ud, som den gør. Gennem de seneste 500 år er det blevet mere og mere almindeligt at sige, at det er vigtigere at vide noget end at tro på noget. I gamle dage var det præster, der var kongens vismænd. I dag er det videnskabsmænd, regeringen spørger, når den skal have noget at vide. Nogle videnskabsfolk undersøger levende ting som planter, dyr og mennesker. Andre undersøger ting som jord, sten, luft og planeter. Når man undersøger noget, opdager man nogle gange noget, som man ikke vidste i forvejen. For eksempel kan man undersøge, hvorfor en blyant falder til jorden, når man slipper den. Det er blevet undersøgt for mange år siden, og grunden er, at der findes en kraft inde i jorden, som trækker al ting nedad. Den hedder tyngdekraften. Den kraft findes i alle planeter og stjerner og i hele verdensrummet. Det er også den kraft, der sørger for, at jorden kan hænge frit i verdensrummet og drejer rundt om solen i en fast bane. 62 Andre videnskabsfolk har fundet ud af, at mennesket består af små celler, som vi kun kan se med mikroskop. Og at alle de forskellige celler udvikler sig fra en bestemt celle – nemlig den celle, der bliver til, når en æg- og en sædcelle smelter sammen. Videnskabsmændene har også fundet ud af, hvad der får mennesker til at se ud, som de gør. Det betyder, at forskerne sikkert snart vil kunne lave kunstige mennesker, der ser ud på bestemte måder. Nogle forskere tror, at man også kan få de kunstige mennesker til at opføre sig på bestemte måder. For mange år siden har videnskabsfolkene aftalt, hvornår man kan sige, at man ved noget med sikkerhed – altså hvornår noget er sandt. Det kan man, når man kan forklare, hvordan en ting hænger sammen og bevise, at det er rigtigt. Inden for videnskaben er sandheden altså at have sikker viden om verden. Men man skal også kunne sige sandheden imod. 63 Sandheden findes slet ikke! Hvem bestemmer egentlig, hvad der er sandt? Hvis man hverken tror på en religion eller en videnskab, må man selv bestemme, hvad sandheden er. Det bliver det til gengæld ikke lettere af, for mennesker har tit svært ved at blive enige om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er nogle begyndt at sige, at sandheden slet ikke findes. Ifølge dem kan man ikke sige, at livet skal leves på nogen bestemt måde. Sandheden handler om, hvad mennesker, der lever sammen, kan blive enige om. Derfor skifter sandheden fra den ene tid til den anden og fra sted til sted. Hvad der er rigtigt og forkert, finder man ud 64 af ved at lytte til hinandens ønsker og beslutte noget sammen. Sådanne aftaler kaldes også leveregler eller love. Det er for eksempel det, politikerne gør i Folketinget og i kommunernes byråd, og som forældre, lærere og elever gør i skolen. I mange familier fungerer det på samme måde. Alle de forskellige steder har man en mening om, hvad der er rigtigt og forkert. Og alle steder må man aftale sig frem til, hvordan man bedst lever sit liv sammen. Det er det, man kalder for den demokratiske livsform. I et demokrati er der ikke noget, der på forhånd er sandt. Det sande liv er det, man bliver enige om.