Poppel til energiformål (resumé fra Plantekongres

L6 1. Energi fra poppel og halm
Poppel til energiformål
Der er stor variation i viden om poppel fra vores nabolande, og det er nødvendigt med danske
forsøg for at vurdere udbyttepotentiale, klonvalg og management her.
Seniorforsker Uffe Jørgensen1, seniorforsker Poul Erik Lærke1 & seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen2
Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi
2
AgroTech
[email protected]
1
Poppeldyrkning i kort rotation på landbrugsjord er helt nyt
i Danmark. I løbet af 2010 og
2011 er der dog plantet ca. 800
ha primært af firmaet Energipoppel (www.energipoppel.dk). Det
er derfor væsentligt at få skaffet
viden om optimal management
af poppel og om hvilke udbytter,
der kan forventes ved høst. Der
er kun opnået ganske lidt forsøgsmæssig viden i Danmark,
mens der er gennemført en del
forsøg i Tyskland, England og
Sverige. Ved Aarhus Universitet
og AgroTech er der i 2011 etableret et forsøg med 6 forskellige
poppelkloner i sammenligning
med pil og rødel (tabel 1).
Poppel i lange rotationer
I skovproduktion findes enkelte
danske forsøg med poppel. Forholdene er dog meget forskellige fra landbrugsmæssig drift
af poppel, da der anvendes lange rotationer på 20-30 år og ikke gødes (Madsen et al., 2011).
Forsøg på to jyske skovlokaliteter gav årlige udbytter på i gennemsnit 3,5 tons tørstof/ha over
13 år, men de bedste kloner (Hybrid 275 og OP 42) gav 7-9 tons
tørstof (Nielsen et al., 2011).
Tabel 1. Kloner af poppel i sammenligning med pil og rødel etableret ved AU og AgroTech
i maj 2011.
Art
Klon
Latinsk navn
Antal forsøg
1. Poppel
OP42
Populus trichocarpa x P. maximowiczii
3
2. Poppel
Max 1
Populus maximowiczii x P. nigra
1
3. Poppel
Max 3
Populus maximowiczii x P. nigra
3
4. Poppel
Hybrid 275 (NE42) Populus maximowiczii x P. trichocarpa
3
5. Poppel
Androscoggin
Populus maximowiczii x P. trichocarpa
3
6. Poppel
AF8
Populus x generosa
3
7. Pil
Inger
Salix triandra x S. viminalis
3
8. Rødel
Truust (frøkilde)
Alnus glutinosa
3
Disse resultater svarer nogenlunde til resultater fra sandjord
i det sydlige Sverige (Christersson, 2006), hvor vanding og
gødskning dog øgede udbyttet
yderligere. Også i det svenske
forsøg var der stor forskel mellem de testede poppelkloner, og
nogle døde helt under forsøget.
Poppel i korte rotationer
HedeDanmark har gennemført
et kort forsøg med poppel (OP
42) i 3-årig rotation på landbrugsjord på 3 lokaliteter og
fandt i gennemsnit et årligt udbytte på ca. 10 tons tørstof/ha
(Jens Chr. Buhl Christensen,
personlig meddelelse). I Tyskland og England er der gennemført forsøg med poppel i kort
rotation (3-6 år) og i sammenligning med pil. På 49 engelske
lokaliteter plantedes poppel og
pil med ca. 10.000 planter pr.
ha uden tilførsel af gødning. I
gennemsnit gav poppelklonerne 6,3 tons tørstof/ha årligt over
to 3-års rotationer, mens pil gav
9,0 tons tørstof/ha (Aylott et al.,
2008). De bedste kloner af hen-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
288
1. Energi fra poppel og halm
Figur 1. Relative udbytter i kloner af pil (grønne), poppel (røde) og robinie (gule) i Brandenburg (Murach & Mollnau, Hochschule für Nachhaltige Entwicklung, Eberswalde).
holdsvis pil og poppel nåede
dog omtrent samme udbytteniveau. I modsætning hertil fandt
Boelcke & Kahle (2008) på to
lokaliteter i Mecklenburg-Vorpommern et gennemsnitligt årligt udbytte på 13,8 tons tørstof/
ha/år for poppelkloner og 9,8
tons/ha/år for pilekloner i 3-årig
omdrift med 13.300 planter pr.
ha og uden gødskning. Udbyttet
blev øget til 19,8 tons/ha årligt i
poppel ved at dyrke i 6-årig rotation, mens den længere rotation reducerede udbyttet i pil til 7
tons/ha.
Det lavere udbytte i pil sammenlignet med poppel i de tyske
forsøg kan forklares med, at der
ikke indgik nye forædlede kloner fra Sverige, som i det engelske forsøg gav signifikant større udbytte end ældre pilekloner.
I helt nye tyske undersøgelser
fra 22 lokaliteter i Brandenburg
(Dieter Murach & Candy Mollnau, personlig meddelelse) er
der da heller ikke nogen generel
forskel mellem poppel- og pileudbytter i første 3-årige rotation, men stor variation mellem
de forskellige kloner indenfor
arterne (figur 1).
Sygdomme
Poppel er modtagelig for bladrust ligesom pil. Men i modsætning til pil synes der ikke at
være nyforædlede kloner med
resistens mod rust. Derudover
kan poppel angribes af en række andre sygdomme og skadedyr (Christersson, 2006). Særligt alvorlig kan barknekroser
forårsaget af svampe af slægten Cryptodiaporthe være, og
i Brandenburg har den ødelagt
plots med kloner, der er krydsninger med Populus nigra (Dieter Murach, personlig meddelelse).
Etablering
Poppel plantes med stiklinger,
ligesom pil. Det anføres dog
normalt, at poppel bør sættes
med toppen af stiklingen over
jorden, således at en knop er fri
af jorden. Der er en vis klonvariation i dette behov, men den
er ikke bestemt. Generelt er anslagsprocenten for poppelstiklinger mindre end for pil. Poppel kan plantes ligeså tæt som
pil med henblik på kort rotation,
men oftest anbefales en mindre
plantetæthed, og at rotations-
længden øges til 5-8 år.
Sammenfattende vurderes
det, at poppel kan give ligeså
gode eller måske lidt bedre udbytter end pil i kort rotation på
3-6 år. Men det er uvist, hvilke
kloner der er de bedste under
danske vilkår, og visse sygdomme synes at kunne være fatale i
poppel. Endelig skal man være
opmærksom på, at på grund af
færre og tykkere skud i poppel
end i pil, kan der være behov for
andre høstmetoder - det gælder
specielt, hvis man går op i lange
rotationslængder.
Litteratur
Aylott MJ, Casella E, Tubby I,
Street NR, Smith P & Taylor G. 2008. Yield and spatial supply of bioenergy poplar and willow short-rotation
coppice in the UK. New Phytologist 178, 358-370.
Boelcke B & Kahle P. 2008.
Energieholzproduktion mit
weiden und pappeln – ertragsbildung und grundnährstoffbedarf. Plantenbauwissenschaften 12 78-85.
Christersson L. 2006. Biomass
production of intensively
grown poplars in the southernmost part of Sweden:
observations of characters,
traits and growth potential.
Biomass & Bioenergy 30,
497-508.
Madsen EM, Madsen P & Nielsen UB. 2011. Poppelstatus –
hvad vi ved og ikke ved om
poppel. Skoven 10, 414-418.
Nielsen UB, Jørgensen BB &
Hansen JK. 2011. Biomasseproduktion i skov – eksempler fra Skov & Landskabs
forsøg. Skoven 10, 432-433.
■
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
289
L6