Pionermagasinet 04 - Undervisningsministeriet

Pionermagasinet 04 - Undervisningsministeriet

idÉudvikling, innovation og iværksætteri i undervisningen
04
3. årgang
2009
PIONERMAGA
Pioner
uddannelsen
TEMA side 4-13
TEMA side 4-13
side 18-19
SIDE 22-23
pioneruddannelsen
Kaos og succes
Netværk er et og alt
Lærere og elever på Næstved Gymnasium
og HF (billedet) viser vejen i fremtidens
innovative undervisning
Merete Kongslund Nielsen har skrevet
dagbog om sit Pionerprojekt med to
8.-klasser
Mød kvinden, der hjælper danskere i
iværksætterhøjborgen Silicon Valley
INTRO
forord
Pionerkampagnen virker! Det hører jeg fra flere sider. Det, at lærere og undervisere
afprøver nye, kreative og innovative metoder i undervisningen, skaber mere
engagerede elever og studerende, der har større lyst til at gennemføre en uddannelse, fordi undervisningen giver mening.
Det giver da mening!
Unge skal tænke nyt og have virkelyst. Denne kultur skal fremmes hos unge under
uddannelse. Der er behov for, at vi uddanner nuværende og kommende generationer til at idéudvikle og tænke kreativt for på denne måde at støbe fundamentet for
et samfund med plads til innovative og kreative ideer. Et samfund, der kan sikre
den fortsatte udvikling af dansk velstand og velfærd.
PIONERMAGASINET 04
V www.pionerprisen.dk
Pionermagasinet er udgivet af
Undervisningsministeriet
V www.uvm.dk
i samarbejde med
Hands On Company
Redaktion
Charlotte Romlund Hansen,
Undervisningsministeriet (ansvarshavende)
Nicolai Seest, Hands On Company
Dette forår er der igangsat et projekt, der fokuserer på at sprede anvendelsen af
den innovative undervisning bredt med opbakning fra kolleger og ledelse. Pioneruddannelsen er navnet på det initiativ, der med sit særlige fokus på implementering
af konkrete metoder til brug i den innovative undervisning kan bringe os et skridt
nærmere en forankring af den innovative tænkning i underviserkulturen.
Pionermagasinet
Jeg vil derfor med dette Pionermagasin i hånden opfordre alle ledere, undervisere
og lærere til at lade sig inspirere til at bringe innovationskraften i spil på uddannelsesinstitutioner over hele landet.
Grafisk tilrettelæggelse,
layout og omslag
Pia Maarup Carlsson, Insats
Fotos
Nicky Bonne og Joachim Ladefoged
Bertel Haarder
Undervisningsminister
Forsidefoto
Nicky Bonne
Produktion
Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet,
Kommunikationsenheden
1. udgave, 1. oplag, maj 2009: 19.500 styk
ISBN: 978-87-603-2769-8
ISBN: (WWW) 978-87-603-2770-4
ISSN: 1902-5130 (trykt)
ISSN: 1902-5149 (online)
V Internetadresse: www.uvm.dk/pioner04
Yderligere eksemplarer af magasinet i trykt
udgave kan ikke bestilles. Der henvises i stedet
til onlineversionen
Repro og tryk
Schultz Grafisk
Trykt med vegetabilske trykfarver på
miljøcertificeret papir
Printed in Denmark 2009
Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig
karakter rettes til Kommunikationsenheden i
Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 57 eller
e-post: [email protected]
Synspunkter i artiklerne er udtryk for de
interviewede personers egne holdninger
indhold
2
Freelancejournalister
Laura Engstrøm
Rikke Faurfelt
Irmelin Funch Jensen
Ebbe Kromann
Rasmus Thirup Beck
Udfordringen hviler ikke alene på den enkelte lærer eller underviser, men er et
fælles ansvar, hvor ledelse og kolleger sammen kan muliggøre de nødvendige
rammer for innovative undervisningsforløb. Derfor er det ikke kun den enkelte
lærer, underviser og leders mod og lyst til at gå nye veje med undervisningen, der
er afgørende for, at innovative undervisningsforløb lykkes og forankres, men i lige
så høj grad den måde, hvorpå den samlede uddannelsesinstitution tænker den
innovative undervisning ind i hverdagens praksis.
V Forord, side 2
V Velkommen til Pionermagasinet, side 3
V Pioneruddannelsen er født – flere lærere skal lære
at undervise innovativt, side 4-13
V Bliv klogere på KIE-modellen, side 14-15
V Mød mændene bag Den Kreative Platform, side 16-17
V Dagbog fra et Pionerprojekt, side 18-19
V Netværkskulturen i Silicon Valley, side 20-21
V Med Pionerprisen i Silicon Valley, side 22
V Pionerprisen 2009, side 23
V Sådan kommer du videre med idéudvikling,
innovation og iværksætteri, side 24
INTRO
Pioneruddannelsen – fokus
på udvikling af innovative
kompetencer
Forankring af den innovative tænkning
Pioneruddannelsen er et tilbud til alle lærere og undervisere
inden for Undervisningsministeriets ressort. Fokus i uddannelsen ligger på forankringen af de innovative metoder og
didaktikker på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derfor
fokuserer uddannelsens fire moduler på konkrete øvelser, der
kan tages i brug, når undervisningsforløb på egen uddannelsesinstitution skal udfordres og forandres. Alle deltager parvis
i Pioneruddannelsen for på denne måde at understøtte
sparring – også efter at alle fire modulforløb er gennemført.
Stor tilslutning til pilotprojekt
Dette forår kører Pioneruddannelsen som et pilotprojekt med
deltagere fra vidt forskellige uddannelsesniveauer, og interessen har været stor. Fællesnævneren for deltagerne ligger
i deres begejstring for at afprøve nye, kreative og innovative
metoder i undervisningen. Du kan i dette nummer af Pionermagasinet læse meget mere om Pioneruddannelsen – tankerne bag de fire moduler og de metoder, som deltagerne bliver
præsenteret for, med konkrete eksempler til følge. Måske er
uddannelsen noget for dig og din kollega?
Pionerprisen vokser
Pionerprisen vinder stadigt større terræn. Flere lærere og
undervisere er blevet opmærksomme på prisen og har fået lyst
til at deltage. Såvel tilmeldte som interesserede kan se frem til
endnu en stor Pionerprisfest, der bliver afholdt den 2. september i år. Merete Kongslund Nielsen fra Treldevejens Skole har i
dette Pionerår åbnet klasselokalet for os og givet os et indblik
i de tanker, udfordringer og succeser, man oplever som lærer i
et innovativt undervisningsforløb. Hvordan er det eksempelvis
muligt at bibeholde styringen i undervisningsforløb, der synes
kaotiske? Processerne, overvejelserne og elevernes engagement kan du læse mere om i dette magasin.
Sidste års vindere af Pionerprisen 2008 er netop vendt hjem
fra en spændende studietur til USA, San Francisco, hvor inspirationer begyndte at spire. Læs også om, hvordan netværk
bruges på en interessant og anderledes måde i Innovation
Center Denmark i Silicon Valley.
Lad ringene sprede sig …
Mange på landets uddannelsesinstitutioner er allerede godt
i gang med at afprøve metoder, der kan fremme den enkelte
elevs eller studerendes innovative kompetencer. Lad dig inspirere af din kollega, din leder, din naboskole eller kommune.
Vores budskab er kort sagt: Find inspiration og viden fra dine
omgivelser, og lad ringene sprede sig.
Rigtig god Pionerlyst!
Charlotte Romlund Hansen
Specialkonsulent, Undervisningsministeriet
3
Pionermagasinet
Med denne udgave af Pionermagasinet lancerer vi
det spritnye initiativ udsprunget af Pionerkampagnen – Pioneruddannelsen! Visionen for Pioneruddannelsen er, at flere elever og studerende udvikler
innovative kompetencer gennem deres formelle
uddannelsesforløb. Men hvordan kan visionen
gøres så konkret, at der kan handles på den? Det
giver Pioneruddannelsen et bud på.
tema pioneruddannelsen
Pioner
uddan
nelsen
4
Pionermagasinet
Nu kan DU blive pionerguide
Pionerkampagnen har været en succes, og nu lancerer Undervisningsministeriet en Pioneruddannelse
for undervisere på alle undervisningsniveauer. Målet
er, at flere undervisere skal kunne undervise innovativt og lære fra sig til deres kolleger.
V Af Laura Engstrøm
Reelle problemstillinger
Pionerguiden vil have tilegnet sig innovativ pædagogik og
didaktik til en given problemstilling. Og han eller hun vil få
værktøjer til at motivere sine kolleger til også at undervise
innovativt. Det kunne se sådan ud:
»Problemstillingerne, som eleverne bliver sat over for i den
innovative undervisning, skal være reelle og aktuelle. I nogle
kommuner har de for eksempel haft problemer med at fast-
V Pioneruddannelsen indledes med et øst- og et vesthold til
efteråret. Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du gå ind
på www.pionerprisen.dk. Det er også her, du tilmelder dig.
V Læs om Pioneruddannelsens fire moduler på de følgende otte
sider. Og se en oversigt over inspirationslitteratur til modulerne
på side 24.
5
Pionermagasinet
Danske elever og studerende skal lære at få gode ideer og
omsætte dem i praksis. Det kan de oplæres i – hvis deres lærere ellers giver dem de rette værktøjer. Derfor laver Undervisningsministeriet nu den såkaldte Pioneruddannelse til lærere,
der gerne vil udstyres med nye undervisningsmetoder. Den er
et led i Pionerkampagnen, som nu har kørt i to år.
»Vi ved jo, at ildsjælene er derude, og denne uddannelse giver dem en mulighed for at give et skub, så de også kan
hjælpe deres kolleger til en mere innovativ undervisning,« siger Charlotte Romlund Hansen, der er Undervisningsministeriets specialkonsulent på området.
Uddannelsen henvender sig til lærere og undervisere på
næsten alle niveauer i uddannelsessystemet: fra folkeskolelærere til undervisere på professionshøjskoler. Man skal være
to fra samme uddannelsesinstitution for at kunne tilmelde
sig, og uddannelsen vil bestå af fire moduler (se faktabokse
på de følgende sider). Hvert modul vil vare én dag og forløbe
over en periode på et halvt år. Derefter kan man kalde sig Pionerguide.
holde 10.-klasse-eleverne. Så hvad skulle der til, for at de blev
i skolen? Det blev et projekt for eleverne, og de løsninger, der
kom ud af det, var også noget, kommunen kunne bruge,« fortæller Charlotte Romlund Hansen.
Uddannelsen er sat sammen af en arbejdsgruppe af forskellige fagfolk fra uddannelsessystemet. Blandt dem, der har
været med til at sammensætte forløbet, er folkeskolelærere,
konsulenter, lærere fra professionshøjskolerne og faglærere
fra gymnasieuddannelserne.
»På den måde har vi en række konkrete kompetencer,« siger Pernille Berg, der er udviklingschef på Erhvervsakademiet Niels Brock og en af dem, der sidder i Undervisningsministeriets udviklingsgruppe.
En stor del af Pionerarbejdet består i at inddrage det lokale
erhvervsliv og lære nye tankegange om kreativitet og innovation. I de processer bliver læreren en coach og samarbejdspartner, der ikke altid har svaret parat.
Den største udfordring bliver ifølge Pernille Berg at fastholde det, man har lært på uddannelsen, i dagligdagen bagefter:
»Når man skal være mindst to fra samme uddannelsesinstitution, skyldes det, at man på den måde lettere kan fastholde
hinanden i det nye, man har lært. Ellers kan det let gå fløjten i
hverdagens trummerum,« siger Pernille Berg.
Pioneruddannelsen Modul 1: Pionerplatformen – lær at bruge KIE-modellen
6
Pionermagasinet
»Jeg får brug for
en kaosorienteret
kollega«
Maria Frøsig står over for sit første hold studerende, der skal undervises efter KIE-modellen.
Bekymringen for, at de ikke forstår den, er ikke til
at komme uden om.
V Af Rikke Faurfelt // Foto Nicky Bonne
Teorien er på plads. Hun er fagligt begejstret, spændt og en lille
smule nervøs. Maria Frøsig har undervist i økonomi i 10 år og det
seneste år også i entreprenørskab på Niels Brock Business College i København. Hun er struktureret og tilhører egentlig den
traditionelle undervisertype, hvis hun selv skal sige det. Men
noget forandrede sig, efter at der dumpede et nyt redskab ned i
hendes værktøjskasse i efteråret.
På en workshop med Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen
lærte hun KIE-modellen (se boks) at kende. Kombinationen af
det kreative, det innovative og det entreprenante rum og en masse gode øvelser til idégenerering gjorde, at tingene faldt i hak,
fortæller Maria Frøsig.
»Begreberne er ikke nye for mig, men man har sat tre forskellige emner sammen i en struktur, der giver mening. Hvor de
tidligere har optrådt hver for sig, har man fundet nogle fællesnævnere og kædet dem sammen på en meget fin måde,« siger
Maria Frøsig.
Pionerplatformen – lær at bruge KIE-modellen
Du lærer at manøvrere i tre forskellige læringsrum,
at anvende værktøjer og reflektere over brug af innovativ didaktik. Du træner evnen til at udvikle og
anvende innovativ didaktik, og du træner, hvordan
du kan tilbyde elever og studerende flere opgaveløsninger i undervisningen. Ud fra KIE-modellen
skaber du din egen faglige Pionerplatform, dit eget
grundlag for at udvikle værktøjer, og med denne
forståelse in mente kan du inspirere dine kolleger.
7
KIE-MODELLEN
KIE står for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab.
KIE-modellen er en pædagogisk og didaktisk undervisningsmodel, der skaber en ramme for innovativ
undervisning. Modellen består af tre læringsrum, der
overlapper og supplerer hinanden.
Det første læringsrum er det kreative, hvor ideer bliver
skabt. Derpå følger det innovative læringsrum, hvor
ideen videreudvikles til et færdigt produkt, og endelig
skal ideen realiseres og spredes i det entreprenante
læringsrum.
Modellen lægger op til, at de studerende arbejder med
autentiske problemstillinger og emner. Forløbet tvinger
de studerende til at komme på banen og tage ansvar
fra idé til produkt, mens lærerens rolle primært er at
være observatør, konsulent og organisator. I processen træner eleverne teamwork, kreativ og innovativ
tankegang, men øver sig også i at organisere, tænke
strategisk og være udadvendte, når de skal præsentere
produktet for omverdenen.
V Se to toolboxe til KIE-modellen på side 14-15.
V Se mere indgående introduktion til KIE-modellen i
Pionermagasinet 02 på http://pub.uvm.dk/2007/pioner2
Pionermagasinet
Ugle, æsel eller delfin
Omgivelserne i det nye iværksætterhus på Niels Brock et stenkast
fra Blågårds Plads indbyder til kreativitet og innovation. Åbne
klasselokaler, mobile borde, lys, luft og under træbjælkerne på
femte sal et stort lokale, hvor der skal være kontorfællesskab for
nystartede iværksættere.
Efter sommerferien skal Maria Frøsig prøve KIE-modellen af
på sit entreprenørskabshold sammen med en kollega. Hun glæder sig: »Jeg tror, vi får nogle studerende, som bliver dygtigere
til at være entreprenante og innovative, fordi de kan se sammenhængen mellem at være kreativ, at innovere og at implementere
det.« Maria Frøsigs største bekymring er, at hun ikke får formidlet, hvad forskellene mellem de forskellige rum er.
»Min største udfordring er, at jeg ikke får kommunikeret det
korrekt, så mine studerende ikke forstår forskellene mellem de
tre rum. Jeg føler mig tryg ved begreberne, men man ved aldrig,
om man kan levere det på de enkelte hold – på nogle hold kan
man, og på andre kan man ikke,« siger hun.
Især det kreative rum og det kaos, der følger med, bliver en udfordring, spår Maria Frøsig, der vil forsøge at vælge en lærerkollega, der er mere kaosorienteret, så de kan supplere hinanden.
»Kaoselementet betyder, at jeg skal ind og styre mere, og det
kan være svært, selv for en garvet lærer. Men kaos er godt, når
man sætter det i struktur efterfølgende, og det er en udfordring,
jeg ikke er bange for.«
I KIE-workshoppen lærte Maria Frøsig og de andre kursister en
række idégenererende øvelser, som hun kan bruge i det kreative rum. En af øvelserne går ud på, at de studerende skal vurdere
ideerne ud fra forskellige dyrs synsvinkel. Meningen er, at de skal
tage en hat på og være enten den kloge ugle, det stædige æsel eller den optimistiske delfin. Det havde hun selv svært ved at tage
seriøst i starten, erkender Maria Frøsig.
»Det gav først mening, da vi fik nogle gode eksempler, så jeg
tror, kunsten for mig vil være at gøre det så seriøst som muligt,
for ellers kan jeg tabe det på gulvet.«
DET LÆRER DU PÅ MODUL 1
Pioneruddannelsen Modul 2: Skab rum for læring – ledelse af innovative processer
Konkurrence skal
udfordre middelmådigheden
Med innovation, kreativitet og konkurrencer skal
den danske middelmådighed fordrives, mener
Erritsø Centralskole, der har innovationsklasser
i udskolingen.
V Af Rikke Faurfelt // Foto Joachim Ladefoged
8
Pionermagasinet
NETVÆRK FOR ENTREPRENØRSKAB
OG INNOVATION I SKOLEN
Erritsø Centralskole er en del af NEIS, der er et
netværk i Midt- og Sydjylland, hvor undervisere på
grundskole- og gymnasieniveau mødes og deler
viden om innovation og entreprenørskab.
I øjeblikket består NEIS af 19 medlemsskoler
fordelt på 14 grundskoler og fem gymnasieskoler.
Målet med NEIS er, at medlemmerne skal tilegne
sig ny viden og inspiration fra oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshopper og fællesmøder.
Vidensdelingen sker gennem møder og seminarer,
som skolen forpligter sig til at deltage i.
Det er Selvstændighedsfonden, der stiller netværket til rådighed med mødeplads og et websted,
hvor kompetenceudvikling, inspiration og viden er til
rådighed for medlemmerne.
Medlemmerne lover til gengæld at fungere som
ambassadører for udbredelsen og formidlingen
af innovation og entreprenørskab til andre skoler,
kolleger og samarbejdspartnere.
V Læs mere på www.selvstaendighedsfonden.dk
På Erritsø Centralskole i Fredericia har innovation været en
del af ordforrådet hos skolens lærere og elever i udskolingen
i de seneste to år. Fra 7. klasse kan eleverne vælge skolens
innovationslinje som valgfag. Eleverne forpligter sig for fire
timer om ugen i innovation, hvor de arbejder med tværfaglige
problemstillinger.
Efter lidt indkøringsvanskeligheder er både lærere og
elever blevet meget begejstrede for innovationsklasserne.
»Eleverne er gået fra at være pubertære og selvcentrerede
til at være holdspillere, for man kan ikke innovere alene,«
siger Thomas Rose, der er hovedlærer på innovationslinjen.
Undervisningen foregår sådan, at lærerne udskriver en
konkurrence om et tema eller en problemstilling, hvor eleverne skal komme med deres bud på den bedste løsning. Undervejs gør de brug af KIE-modellens tre rum – det kreative,
det innovative og det entreprenante rum – og Thomas Rose
og hans kolleger har haft gode erfaringer med at tilføje et element af konkurrence.
»Uden konkurrence er der ingen grund til at innovere, for
så kan man lige så godt være middelmådig. Konkurrencen
gør, at de rykker sammen i grupperne, fordi ingen vil lade
holdet gå ned – der er lidt kostskolefilosofi over det,« siger
Thomas Rose.
Den positive støj
Lærerne har også måttet rykke sammen i perioder. Det har
været vigtigt med nogle kolleger at sparre med i opstartsfasen, hvor innovation virkede som et abstrakt begreb, og det
var svært at finde sig til rette i den innovative lærerrolle, hvor
læreren skal lade eleverne styre selv og primært indtage rollen som vejleder og konsulent.
»Det at turde give slip er den største udfordring, og det tror
jeg, man skal arbejde rigtig lang tid med som lærer, før man
vænner sig til det, fordi vi er så vant til den traditionelle
lærerrolle, hvor det er os, der sætter dagsordenen,« siger
Thomas Rose.
I en evalueringsrapport om innovationslinjen, som Fredericia Kommune fik lavet sidste sommer, fremhæver flere lærere, at de har skullet omstille sig til, at der er mere støj i innovationstimerne end i de øvrige timer. Men støjen er positiv og
uundgåelig, når man innoverer, fordi man bliver grebet af en
stemning, der smitter, mener Thomas Rose. »Den støj, der er,
er den gode støj. Det er en støj af kreativitet, engagement og
vilje og ikke en støj af uro og destruktion,« siger han.
9
Pionermagasinet
Eleverne på Erritsø Centralskole har produceret produkter som en kørestol, der tilgodeser flere handikap, og en kattebakke, der kan tømme sig selv. Endnu er det ikke lykkedes
at få sat opfindelserne i produktion, men kattebakken står til
udstilling hos LEGO, der købte den af eleverne.
Thomas Rose fortæller, at det især er de elever, der er meget kreative og kan lide det håndværksmæssige og tekniske,
der vælger innovationslinjen. Flere af dem har både haft faglige og sociale problemer, men de blomstrer op ved at arbejde
med innovation, fordi det er en ny tilgang til undervisning,
som udfordrer og tilgodeser mange forskellige kompetencer.
»Vi har mange af dem, der har siddet bagest i klassen, som
aldrig har oplevet de store succeser i deres skoletid. Pludselig
står de som en del af et sammenhold, som har succeser, og prøver at vinde. Vi ser, hvordan de vokser af det og får mere motivation og gejst til at gå videre fremover,« siger Thomas Rose.
DET LÆRER DU PÅ MODUL 2
Skab rum for læring – ledelse af innovative processer
Med udgangspunkt i KIE-modellen udvider vi forståelsen
af det »gode læringsrum«, og hvordan læringsprocesser
ledes, så der skabes basis for udvikling hos elever og studerende. Ledelse indbefatter den faglige rammesætning,
skabelse af befordrende fysiske og psykiske rammer og
udvikling af de organisatoriske rammer.
Pioneruddannelsen Modul 3: Pionerens kalejdoskop – få din omverden i spil
Erhvervslivet stiller opgaverne
10
Pionermagasinet
Det midtsjællandske erhvervsliv udfordrer elevernes innovative tankegang på Næstved Gymnasium
og HF med opgaver fra den virkelige verden.
V Af Rikke Faurfelt // Foto Nicky Bonne
På Næstved Gymnasium og HF er det ikke nok at kende
Sokrates, den tyske grammatik og Pythagoras’ læresætning.
Hvert andet år holder skolen temadage med aktuelle emner
og opgaver, der skal løses, og i år overlod gymnasiet opgaveformuleringen til det lokale erhvervsliv og de kommunale
institutioner, så eleverne fik stillet en autentisk opgave, som
de skulle løse gennem innovativ tænkning.
Et powernapmøbel, en rekrutteringsstrategi eller en guidet
podwalk rundt i Næstved by er bare nogle eksempler på, hvad
der kom ud af skolens temauge i efteråret.
Konceptet er, at virksomhederne stiller eleverne over for
en række opgaver, som lige så godt kunne være stillet ude i
virkeligheden. Eleverne idéudvikler og skaber et produkt i
team, og når ugen er omme, kommer virksomheden på besøg
og får overrakt produkterne og giver feedback. Blandt virksomhederne er ventilationsvirksomheden Novenco, lokale
arkitektfirmaer, apoteker og Næstved Kommune.
Rektor Susanne Stubgaard (til højre på billedet) er begejstret for samarbejdet med erhvervslivet og de kommunale
institutioner. Hun ser det som en investering i fremtiden.
»Vi synes, det er vigtigt, at de unge mennesker begriber,
Erhvervslivet har brug for
de unges vildskab
hvad der foregår i verden udenfor, og har nogle autentiske
problemstillinger at arbejde med. Det er de kreative og innovative kompetencer, erhvervslivet og samfundet vil efterspørge fremover, og her er vidensinstitutioner en særdeles vigtig
brik.«
De fagligt svage elever vokser
I øjeblikket har Næstved Gymnasium og HF et mål om, at alle
elever skal have mindst et forløb om året, hvor de laver udadvendte aktiviteter, men ambitionen er, at det skal fylde endnu
mere på længere sigt. Lærerne har det pædagogiske ansvar
for processen, og de oplever, at det giver en befriende energi for både lærere og elever ikke at være styret af Undervisningsministeriets bekendtgørelse, men af input udefra.
DET LÆRER DU PÅ MODUL 3
Pionerens kalejdoskop – få din omverden i spil
Hvordan kan du konkret få gavn af at inddrage
eksterne aktører, og hvordan kan de få gavn og
værdi af at inddrage dig? Hvordan rummer dette
samspil muligheden for at forbinde teori og praksis?
Du lærer at give viden betydning ved at virkeliggøre
din undervisning i forhold til omverdenen. Du får
redskaber til, hvordan du kan konstruere et samarbejdsforløb med en ekstern aktør, der samtidig
aktualiserer fagligheden bedst muligt.
11
Pionermagasinet
Casa Arkitekter stillede opgaver til eleverne på Næstved
Gymnasium og HF i efteråret. Næste gang vil de gerne have
dem ind i tegnestuen, så lærerne ikke dræber de vanvittige
ideer, siger medejer Birgit Rasmussen.
Både erhvervsliv og gymnasieelever har godt af at samarbejde
med hinanden. Det mener Birgit Rasmussen, der er medindehaver af arkitektfirmaet Casa Arkitekter, som var blandt de
virksomheder, der stillede eleverne på Næstved Gymnasium
og HF en række opgaver, som de skulle løse under en temauge
på gymnasiet i efteråret.
Birgit Rasmussen og hendes kolleger bad blandt andet de
unge om at give deres bud på, hvordan et powernapmøbel
til kontoret kunne se ud, og hvordan en cykelhjelm skulle
designes, så de gad tage den på.
Ideerne var mange og kreative. På et tidspunkt var en idé
i spil om, at man kunne iføre sig en velcrodragt og smække
den op på væggen, hvor man så kunne hænge og tage en lur
på kontoret. Ideen blev dog ikke til noget, og det var Birgit
Rasmussens indtryk, at de mest vanvittige ideer blev siet fra
af lærerne, så derfor kunne hun godt tænke sig, at de unge
kom ind på tegnestuen og arbejdede næste år.
»Vi fik stor lyst til at prøve sådan et forløb igen, men
næste gang vil vi foreslå, at de kommer ind på tegnestuen og
arbejder i stedet for på skolen, så vi kan fastholde dem i nogle
af de fjollede, frække ideer, som måske blev luget lidt ud af
lærerne undervejs.«
Samarbejdet med Næstved Gymnasium og HF var ikke kun
en gevinst for eleverne. Der var også inspiration at hente for
arkitekterne.
»Det var sjovt at se dem arbejde med de ting, vi arbejder
med hver dag, fordi de gør det på deres helt egen måde. Det
giver andre indgangsvinkler for os,« siger Birgit Rasmussen,
der også bruger anledningen til at opfordre eventuelle
arkitekttalenter til at gå arkitektvejen.
»Det aktiverer eleverne på en ny måde, ved at de selv er
ansvarlige for deres produkter og den måde, de løser det
på. Det, at de kan relatere problemet til den virkelige verden, virker ekstremt motiverende på dem, og så forpligter
det, at de skal aflevere produktet til en person udefra og
ikke bare til læreren, som de plejer,« siger Susanne Stubgaard.
Efterårets erfaringer viste, at det ikke kun er de fagligt
stærke elever, der magter den selvstændige arbejdsform.
Især de fagligt svage elever fik meget ud af det, fortæller Kirsten Nevers (til venstre på billedet), der er lærer og studievejleder på gymnasiet.
»I de grupper, hvor de arbejdede godt, løftede det på
alle niveauer, men især blandt de fagligt svage elever var
der nogle, der fik et kæmpe løft. Det, at de kunne relatere
sig til opgaven, fordi den foregår ude i den virkelige verden, gav et helt andet drive, som vi håber følger med dem
videre i deres uddannelsesforløb.«
Hverken Kirsten Nevers eller Susanne Stubgaard ser
sammensmeltningen af kommercielle interesser og uddannelse som et problem i forhold til eventuel påvirkning og
rekruttering af de unge.
»Jeg vil tro, at vi har den generation af unge, der er
bedst til at sortere i reklamer, så det er jeg slet ikke nervøs
for,« siger rektor Susanne Stubgaard, og Kirsten Nevers
følger op:
»Man kan jo også se sådan på det, at der kan være nogle
elever, der får nogle kontakter, som jeg som studievejleder
aldrig ville kunne give dem. Det kan man kalde klam rekruttering eller et godt tilbud«.
Pioneruddannelsen Modul 4: Involvering og facilitering – træning af pionerguider
Kommune
bakker op om
sine
individualister
I Ikast-Brande Kommune er innovation i folkeskolen
et politisk indsatsområde. Regionen skal leve af det
fremover, lyder en af forklaringerne.
V Af Rikke Faurfelt // Foto Joachim Ladefoged
12
Pionermagasinet
Entreprenørskab i undervisningen
Ikast-Brande Kommunes Vision 2012
for børn- og ungepolitikken
V Børn og unge med særlige evner oplever, at de bakkes
op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig – IkastBrande Kommune bakker op om sine individualister.
V Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfungerende
– og har lyst til at søge videre læring og uddannelse i
et internationalt samfund.
V Børnenes og de unges mange måder at være intelligente og kompetente på er det fælles udgangspunkt
for udvikling og kvalitet i børnenes og de unges
hverdag.
Skolevæsenet arbejder innovativt og
kvalitativt med globalt perspektiv
Projektets langsigtede mål er:
V At alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder efter
at skabe en entreprenant kultur
V At erhvervslivet, skolen og politikerne oplever
projektet som et fælles projekt
V At frafaldet mindskes, både i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne
V At mængden af unge fra Ikast-Brande Kommune, der
starter egen virksomhed eller er vækstiværksættere,
fordobles over en 10-årig periode.
Iværksætteri har længe holdt hjulene i gang i Ikast-Brande
Kommune, og det skal det gerne blive ved med. Ud fra den
betragtning forsøger kommunen nu aktivt at ruste næste
generation af iværksættere til fremtiden ved at fremme
innovation og kreativitet i folkeskolen.
»Vi er ikke så højtuddannede på vores egn, fordi der er langt
til nærmeste højere uddannelsessted, men her er til gengæld
meget iværksætteri, og det vil vi også gerne kunne slå os op
på i fremtiden,« siger Dorte Georgsen, der er kommunens
pædagogiske konsulent.
Med projektet Entreprenørskab i Undervisningen har byrådet godkendt entreprenørskab som et kommunalt indsatsområde i folkeskolen og ved samme lejlighed afsat 200.000
kroner i 2009 og 2010 til at fremme innovation i undervisningen. At få politikerne med på vognen var det første vigtige
skridt på vejen, siger Dorte Georgsen.
»Vi har ønsket at få en blåstempling af byrådet, fordi det her
ikke er et skoleprojekt alene. På længere sigt vil vi inddrage
både erhvervsliv, foreningsliv, kulturliv og familieliv, så vi favner hele lokallivet.«
Erhvervsfolk som ambassadører
Dorte Georgsen har arbejdet med innovation i undervisningen
siden 2006, hvor de første pilotskoler blev koblet på i IkastBrande Kommune. Efter sommerferien 2010 kan 13 folkeskoler og en friskole kalde sig entreprenante skoler.
Kommunens visioner er store, og Dorte Georgsen erkender, at der nok går mange år, før innovation reelt gennemsyrer
dagligdagen på skolerne, og lokallivet er fuldt ud inddraget.
Det må tages i små bidder, siger hun.
»Vi har brugt det her år til at få projektet politisk forankret.
Vores strategi for næste år er, at vi for alvor skal have samarbejdet med erhvervslivet i gang.«
Derfor er dele af de 200.000 kroner fra kommunen gået til
at hyre den tidligere kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, Jørgen Schmidt, som deltidskonsulent. Hans opgave er
blandt andet at nedsætte en følgegruppe af erhvervsfolk, der
skal være ambassadører for projektet. Derudover vil det blive
et krav, at pilotskolerne har et partnerskab med mindst én erhvervsvirksomhed fra næste år.
I den entreprenante del af undervisningen arbejder skolerne med en omskrevet version af KIE-modellen (se boks på side
6-7), hvor den entreprenante fase er skiftet ud med iværksætterfasen. Der er ikke nødvendigvis lagt op til, at eleverne skal
udvikle et produkt, der kan sælges og sættes i produktion.
13
Pionermagasinet
DET LÆRER DU PÅ MODUL 4
Resultatet kan lige så godt være at sprede glæde på det lokale
plejehjem, som en 1.-klasse i Brande gjorde det, da de arrangerede bankospil for de ældre.
En anden pointe med projektet er, at individet skal i centrum. »Ikast-Brande Kommune bakker op om sine individualister,« står der i kommunens 2012-vision for børn- og ungepolitikken.
Men hvad skete der med de gode gamle fællesskab og solidariteten – er de helt gået fløjten i Ikast-Brande Kommune?
»De er bestemt ikke væk. Børnene kan ikke løfte det her
alene, men vi synes ikke, der behøver være så meget jantelov.
Vi vil gerne se børnene som en ressource i stedet for at være
fejlfindere, og vi er ikke bange for at belønne individet,« siger
Dorte Georgsen.
Involvering og facilitering – træning af Pionerguider
Hvad er din fremtidige rolle, i forhold til hvordan din skole
kan komme videre med innovativ undervisning, og hvilke
tegn skal man se efter for at vurdere, om skolen kommer
videre? Efter tre gennemførte moduler står du på det
fjerde modul med en række redskaber og værktøjer, som du
har prøvet af og udviklet igennem action-learning-forløb. I
dette modul bliver du klædt på til at komme tilbage til din
uddannelsesinstitution med den nye bagage. Det er nu, at
de afprøvede værktøjer for alvor skal i spil og videregives
til kolleger. Derfor fokuserer modulet på, hvordan din skole
kan arbejde videre med innovativ undervisning.
KIE-modellen
To toolboxe til KIE-modellen
Det kan være vanskeligt at komme i gang med innovativ
pædagogik. KIE-modellen med dens tre læringsrum gør det
lettere, og til modellen er udviklet en række tools – eller
værktøjer – som kan anvendes til at facilitere processerne i
dens tre rum.
V Af Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen
14
Pionermagasinet
Toolbox til indskoling og mellemtrin: 2.800 kr., ekskl. moms
Toolbox til udskolingen og øvrige uddannelser: 2.800 kr., ekskl. moms
De to toolboxe produceres af Kreaconsult
V www.kreaconsult.dk – og kan bestilles hos:
Ebbe Kromann, Frederiksberg Seminarium:
[email protected] (indskoling og mellemtrin)
og
Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium samt
CreateAndLearn: [email protected] (øvrige uddannelser).
KIE-modellen
KIE-modellen er en pædagogisk-didaktisk model, der fremmer elevers og studerendes kreativitet, innovation og entreprenørskab. Den består af tre læringsrum: det kreative, det
innovative og det entreprenante.
Der er udviklet værktøjer til alle tre rum, og værktøjerne
er samlet i en mappe/kuffert, der let kan tages med ind i undervisningslokalet, og som indeholder tools til cirka 30 elever eller studerende. Der er en toolbox til indskolingen og
mellemtrinet, hvor en række dyr indgår, og en toolbox til udskolingen og øvrige uddannelser. Boxen kan også anvendes i
andre sammenhænge som eksempelvis til møder. Toolboxen
indeholder faciliterende redskaber, metoder og arbejdsark,
der på en energiskabende måde beriger læringsforløbet.
I
Nogle værktøjer kan anvendes i det entreprenante rum, hvor
der arbejdes med, at ideen skal udfoldes og udmøntes, så
andre end gruppen selv får glæde af den. I toolboxen til indskolingen og mellemtrinnet er der udviklet en hel dyrepark
med illustrationer, hvor de enkelte dyr har et perspektiv, for
eksempel myrerne, der siger »hvem gør hvad hvornår?« for at
styre processerne i det entreprenante rum.
15
Pionermagasinet
I det kreative rum skabes ideer, mange ideer. I toolboxen til
udskolingen og øvrige uddannelser er der tre tombolaer, som
kan bruges til at fremme elevernes idérigdom: en billedtombola, en ordtombola og en rolletombola. Hver elev i gruppen
trækker på skift et kort, for eksempel en rolle. Eleven skal nu
få ideer til emnet med udgangspunkt i den rolle, der er trukket. En rolle kan være alt fra præst og bedstemor til it-nørd.
Tilsvarende med et ord og et billede. De andre i gruppen må
ikke kommentere klassekammeraters associationer, men må
selvfølgelig gerne komme med positive tilkendegivelser som
»godt«, »fed idé«, »alle tiders« …
For at lette idéudvælgelsen rummer toolboxen også idéstafetten. Hver enkelt i gruppen vælger simpelthen den idé eller
det emne, som han eller hun er mest interesseret i at arbejde
videre med. Hver idé i gruppen videreudvikles, ved at idéstafetten går rundt om bordet på tegn fra læreren. Det vil sige, at
alle er med til at udbygge de enkelte ideer. På den måde opstår der et slags medejerskab til dem alle.
Når gruppen har valgt den idé, der skal arbejdes videre med,
er alle klar til det innovative rum. I det innovative rum er der i
toolboxen til indskolingen og mellemtrinnet udviklet tools med for
eksempel æslet, der taler imod
ideen, og delfinen, der taler for
ideen, et værdihjul i forhold til
værditilskrivning osv. I toolboxen
findes en række procesværktøjer,
som hjælper eleven og den studerende med at videreudvikle ideen,
holde fokus, give retning og lette
arbejdsprocessen. Alle blanketter/arbejdsark ligger i toolboxen
klar til kopiering og på en cd-rom,
man frit kan printe fra.
Kreativitet
opstår, når
man har det
godt
Pionermagasinet
16
kreativitetslaboratoriet
kreativitetslaboratoriet
Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet sætter med Den Kreative Platform projektudviklingen så
meget i centrum, at alt personfnidderet forsvinder til
fordel for koncentration, engagement og selvlære.
V Af Rasmus Thirup Beck // Foto Joachim Ladefoged
Uhæmmet viden
Grundelementet i den kreative projektudvikling, han og kollegaen Christian Byrge (til højre på billedet) underviser alt
fra folkeskolelærere til universitetsstuderende i, kalder de
Den Kreative Platform. Den Kreative Platform er et sted, man
kommer til gennem øvelser som den beskrevne, som lærer en
at sætte de personlige relationer, som fylder enormt meget i
hele livet, ikke mindst i undervisningssituationer, til side til
fordel for fokus på projektudviklingen.
»Det er en metafor for et sted, hvor deltagerne kan anvende
deres viden og erfaring uhæmmet til problemløsning eller udvikling uden at være underlagt de normale bindinger af faglig, social og kulturel karakter,« forklarer Christian Byrge.
Søren Hansen udtrykker det mindre akademisk:
»Den Kreative Platform bygger på den tanke, at kreativitet
opstår, når man har det godt.«
Det har forbløffede lærere kunnet konstatere det rigtige i
de gange, hvor Kreativitetslaboratoriet har arbejdet med at få
folkeskoleelever op på platformen. På ganske kort tid og ved
hjælp af ganske simple øvelser bliver eleverne så fokuserede
på idéudviklingen, at de normale klassedramaer bliver glemt.
»Det har været dejligt. Pigerne har overhovedet ikke skændtes,« som en 5.-klasse-dreng konstaterede, da et af forløbene
var slut.
Fra fem støttelærere til en
Det bedste eksempel, som Søren Hansen stolt trækker frem,
er måske 5.-klassen, der normalt havde fem støttelærere,
men som i løbet af projektforløbet kunne klare sig med en.
»Det er virkelig et kulturchok for både lærere og elever,« siger Søren Hansen.
V Læs mere om Kreativitetslaboratoriet og Den Kreative Platform
på www.krealab.aau.dk eller i bogen Den Kreative Platform.
Kreativitetslaboratoriets
Emma Gad
V Ideer er ikke farlige – accepter dem alle.
V Ideer er kun ideer, så kritik og vurderinger skal
udskydes så længe som muligt.
V Sig JA til alt – som udgangspunkt.
V Vær åben over for alle forslag, og undgå
afstandstagen som »nej«, »ja, men…«og »ikke« –
også til ideer og tanker, du ikke umiddelbart forstår
eller synes om.
V Få de andre til at se godt ud.
V Dit succeskriterium er ikke kun at få »den gode idé«,
men at de andre får mange ideer. Uanset hvor god
en idé er, vil den ikke kunne realiseres uden andres
medvirken, forståelse eller bidrag.
V Lav mange fejl – og brug dem.
V Fejl er kilden til nytænkning, og det er frygten for at
fejle, der hindrer kreativ adfærd. Derfor er det vigtigt
at kunne lave fejl – og samtidig acceptere det.
V Det er helt i orden kortvarigt at trække sig ud af
processen, hvis man af en eller anden grund ikke kan
involvere sig fuldt ud, ikke kan forstå noget, har det
vanskeligt med en given situation osv. Bare man
sørger for at melde sig ind igen.
V Vi holder ingen pauser. Pauser ødelægger flowet og
muliggør anden aktivitet end den kreative.
V Over det hele svæver princip nummer et: Vi
diskuterer ikke, hvordan man gør dit og dat … Vi gør
det bare!
Kilde: Kreativitetslaboratoriet:
V www.krealab.aau.dk
17
Pionermagasinet
Et rumskib er landet på bakken bag skolen, og nogle elever er
gået op for at se på det. Det er en alt andet end sand historie,
som læreren er gået i gang med at fortælle, og han fortæller
faktisk ikke andet end denne første sætning, før han peger på
en af eleverne og stiller det simple spørgsmål: »Og hvad sker
der så?«
»Jamen, så går vi ind i det for at se, hvad der er derinde,«
falder svaret prompte, før samme elev kigger på sidemanden
og stiller præcis samme spørgsmål.
»Hvad sker der så?«
Historien udvikler sig hurtigt, og de nye fortællere er nødt
til at bygge videre på det, de andre har sagt. Få minutter senere får klassen den egentlige opgave præsenteret. De skal i
grupper udvikle et fritidsrum, som både børn og voksne har
lyst til at være i – og den første kreative proces skal foregå på
nøjagtig samme måde. Én elev siger, hvad han visualiserer
sig, og så beder han eller hun den næste om at bygge på.
»Og de fortsætter helt naturligt. De har lige lært én måde
at tænke kreativt på, og den bruger de så,« konstaterer Søren
Hansen (til venstre på det store billede), den ene af de to hovedmænd bag Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet,
hvor denne øvelse og flere andre er udviklet.
De lærere, der enten selv har taget kurser i Den Kreative
Platform eller har overværet Den Kreative Platform i brug i
deres klasser, er ikke overraskende begejstrede, ikke mindst
for den koncentration og det engagement, der strømmer ind i
klasseværelset. De har kun ét kritikpunkt, nemlig, at sådanne
forløb kræver, at læreren som øvelsesleder tager fuld kontrol
med, at eleverne lærer noget, i stedet for den normale situation, hvor det er elevernes ansvar at følge med.
»Der er et helt andet miljø i klassen. Det skal man vænne
sig til,« forklarer Christian Byrge.
Kreativitetslaboratoriet har indtil videre uddannet cirka
150 folkeskolelærere i at bruge Den Kreative Platform, og til
august går de, med støtte fra Selvstændighedsfonden, i gang
med at undervise 20 kursusledere.
pionerprisen dagbog
Dagbog fra et
pionerprojekt
Projektets lærerteam
Teamet på Treldevejens Skole
repræsenterer en bred faglighed
og består af:
Malene E. Husted, underviser i
engelsk, dansk, biologi og geografi.
Rikke Skriver Vesterlund, underviser i fysik/kemi, biologi, geografi og
er to dage om ugen naturvejleder.
Søren Sloth, underviser i matematik, fysik/kemi og historie.
Merete Kongslund Nielsen, underviser i matematik, samfundsfag,
religion og idræt.
18
Pionermagasinet
09
hvad er pionerprisen?
Pionerprisen går til den eller de
lærere/undervisere, der har formået
at sætte fokus på kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen. Prisen er åben for alle
lærere/undervisere fra folkeskolen
til og med de mellemlange videregående uddannelser. Mange lærere og
undervisere arbejder sammen i team
om mere tværfaglige forløb. Prisen er
derfor åben for både enkeltpersoner
og grupper af lærere. Adgangsbilletten er et gennemført og evalueret
Pionerprojekt.
Se mere på side 23 og på
Vwww.pionerprisen.dk
Merete Kongslund Nielsen har
sammen med tre lærerkolleger
på Treldevejens Skole i Fredericia gennemført et projekt i to
8.-klasser, hvor fokus har været
at få omverdenen i spil på en
måde, der udfordrer og udvikler
elevernes innovative kompetencer. Projektet er tilmeldt Pionerprisen 2009, og undervejs i processen har læreren ført dagbog
om både kaos og succeser.
16. januar 2009
Alt er timet og tilrettelagt. Årets innovationsforløb med de 52 8.-klasse-elever er
planlagt, og en ekstern samarbejdspartner er fundet. Forløbet strækker sig over
de næste fire måneder, hvor eleverne
skal blive klogere på kreativitet, innovation og entreprenørskab.
Forud er gået flere måneder med at
planlægge forløbet og sende brev ud til
otte Fredericia-virksomheder. Én af virksomhederne gav et positivt svar – det var
Videnparken, som er en virksomhed for
godt 40 iværksættere i Fredericia.
Direktør Annie Brink-Koch redegjorde
over telefonen for, hvilke tanker og ideer
hun havde for samarbejdet. Vi blev meget begejstrede for hendes innovative engagement og hendes lyst til at give vores
elever en opgave.
Rammerne for opgaven er Videnparkens fem års fødselsdag den 1. maj 2009,
hvor der skal være forskellige arrangementer, som gør omverdenen opmærksom på fødselaren. Elevernes opgave
bliver at komme med ideer til events og
selv være en del af disse. Nogle af de input, Annie Brink-Koch kom med, var:
• at eleverne kunne bruge mange
forskellige slags medier (Facebook,
sms-kæde, aviser, etc.) til udbredelse
og bekendtgørelse af deres projekt
• at de skal bruge alle sanser i
forskellige events
• at de skal arbejde med det, de er
gode til.
3. februar 2009
Vi planlagde at begynde processen med
to hele skoledage. Første dag fortalte vi
eleverne om målsætningen for forløbet,
sidste års innovationsforløb, samt hvad
innovation er. Dagens højdepunkt var
besøget af Annie, som fortalte om Videnparken og om opgaven.
Efter Annies oplæg lavede vi en brainstorm. Der kom mange ideer på tavlen.
Eleverne virkede interesserede og tændte. Da dagen var forbi, kunne ideerne
deles op i fem hovedgrupper: reklamer,
børneaktiviteter, voksenaktiviteter,
bespisning samt dokumentation.
Det var meningen, at Annie skulle
være kommet næste dag for at udvælge
brugbare events, men vi måtte erkende,
at processen ikke var nået til denne fase
endnu, og aflyste derfor.
Eleverne blev bedt om at vælge sig ind
på et af de fem hovedtemaer, og ugen efter fremlagde grupperne deres ideer for
Annie. Mødet med Annie gjorde det helt
klart for eleverne, at intet bliver overladt
til tilfældighederne, og at stram planlægning med dokumentation for økonomi,
sikkerhed, sponsorer, logistik, drejebøger, teknik, rettigheder og tilladelser,
regler og love for mad, spiritusbevilling
og mere økonomi er vejen frem.
16. februar 2009
Elevernes fremlæggelse for Annie viste
et behov for at tale med eleverne om,
hvad det vil sige at præsentere sig selv
og sit projekt samt at modtage kritik. Vi
blev opmærksomme på, at nogle grupper godt vidste, at en god præsentation
begynder med at præsentere sig selv og
eventuelt give hånd.
Andre grupper vidste det bestemt
ikke. De kom lidt tilfældigt ind af døren
med overtøj på og kasketten godt nede
i panden, så det var svært at se øjnene.
Deres fremlæggelse begyndte dårligt,
produktet var ikke gennemarbejdet, og
kritikken blev derefter.
Vi snakkede det igennem med alle eleverne, da netop en præsentation af den-
pionerprisen dagbog
ne slags kan sidestilles med en prøvesituation. Dannelsesaspektet blev dermed en
tydelig del af innovationsprojektet.
Dette er en redigeret og forkortet udgave
af Merete Kongslund Nielsens dagbog.
Dagbogen kan læses i sin fulde længde
på V www.pionerprisen.dk
FOTO Joachim Ladefoged
19
Pionermagasinet
1. marts 2009
De 52 elever er rare og omgængelige
unge mennesker, som er fagligt godt funderede. Der er en god stemning i klasserne, og alderen til trods er der ikke de
store problemer.
Men generelt bruger eleverne energi
på at finde deres roller i grupperne. De
er ikke som sådan vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne. Selve projektet er meget selvstændigt og kræver,
at hver enkelt elev deltager på en helt
anden måde end i den traditionelle undervisning. Det er meget synligt, hvis en
elev er passiv i gruppen, eller hvis en elev
»fylder« for meget. Eleverne lærer helt
sikkert en masse af selve processen, da
undervisningsformen er meget atypisk.
Et besøg på Videnparken blev et møde
med virkeligheden. Annie og hendes assistent lyttede til elevernes projekter og
fremskridt. Dernæst gik de ind i naborummet, hvor de vurderede projekterne.
De valgte de projekter ud, som de mente
kunne realiseres, og som kunne passe
ind i deres fødselsdagsarrangement.
Tre grupper gik videre uden kommentarer, og det var grupperne med børneaktiviteter og de to reklamegrupper.
Så var der tre »måske«-grupper. Disse
grupper fik en chance mere. Det var dokumentar-, voksenaktivitets- og bespisningsgrupperne.
Én gruppe gik ikke videre. Gruppen
ville lave en slags messe, hvor firmaerne
i Videnparken skulle stå ved små boder
og fortælle om sig selv. Annie Brink-Koch
mente, at der var for mange forretningshemmeligheder, som ikke måtte komme
ud i offentligheden. Den sidste gruppe
samt en flok »løsgængere« vil få stillet nogle opgaver af os. Det bliver noget
med klima og dokumentation i form af
video og billeder af selve innovationsprojektet.
1. april 2009
Efter besøget i Videnparken blev linjerne
trukket op. Arbejdet i grupperne blev
endnu mere målrettet og koncentreret,
og der blev med iver arbejdet frem mod
næste møde med Annie en lille måneds
tid senere.
Grupperepræsentanterne i vores til
lejligheden nedsatte styregruppe fremlagde hver deres gruppes arbejde, og det
blev nu tydeligt for alle, at det var nogle
gode projekter, men også, hvor forskelligt grupperne arbejdede.
På det næste styregruppemøde blev
der blandt andet lagt en tidsplan for
fremlæggelse for Annie. Grupperne var
godt forberedte, men da dagen oprandt,
var de lige så nervøse, som havde det været eksamen. Men nu kan eleverne glæde sig til de sidste forberedelser og ikke
mindst til selve jubilæet i maj.
Udsyn Silicon Valley
Tænk
større og
mere globalt,
Danmark
20
Netværk er et og alt, hvis man vil
slå igennem i Silicon Valley, mener
direktøren for Innovation Center
Denmark, Marianna Lubanski, der
opfordrer danske iværksættere til at
droppe ydmygheden.
V Af Rikke Faurfelt
Man skal kravle, før man kan gå, lyder et gammelt dansk
ordsprog. Men danske virksomheder må gerne kaste sig ud
på gyngende grund lidt før, hvis de vil have succes i Silicon
Valley, hjemstedet for de ypperste opfindelser, ideer og forretningsmodeller inden for hightechindustrien.
»Vi tænker ikke så stort og globalt i Danmark. Mange
iværksættere laver en virksomhed og tænker først på at eksportere på et senere tidspunkt, men med webudviklingen
burde de i virkeligheden tænke, at hele verden kan være deres marked fra i morgen,« siger Marianna Lubanski på en
Skype-linje fra Silicon Valley – eller Dalen, som den kaldes
blandt de lokale.
Marianna Lubanski er direktør for Innovation Center
Denmark i Silicon Valley, der hjælper danske virksomheder,
idémagere og forskere med at drage nytte af mulighederne i
området. Hjælpen er primært henvendt til brancher inden for
informations- og kommunikationsteknologi, medicinalindustrien og alternativ energi.
Pionermagasinet
Case: Marianna Lubanski om networking
Netværk morgen, middag og aften
Det danske hotspot i Silicon Valley blev indviet i sommeren
2006 som et led i regeringens globaliseringsstrategi, der indeholder mål om, at Danmark skal være et af de førende lande
i verden på knowhow inden 2016. Foruden Silicon Valley er
der oprettet hotspots i Shanghai og München.
I samarbejde med otte medarbejdere og tre-fire praktikanter gør 47-årige Marianna Lubanski sit for at hjælpe danske
virksomheder til at manøvrere i den til tider uoverskuelige
jungle af netværksarrangementer i Silicon Valley. For i Dalen
betyder netværk alt, hvis du vil have succes. De rette kontakter kan føre dig til de rette steder med de rette kunder, den
bedste rådgivning og de bedste investorer.
»Netværk er en helt speciel disciplin i Silicon Valley, som
folk behersker til præcision her,« siger Marianna Lubanski.
Mod betaling af 780 kroner i timen hjælper Innovation
Center Denmark danske iværksættere og virksomheder med
at lægge en plan for, hvordan de skal netværke. Centeret har
selv nogle kontakter, de kan trække på, men hver eneste dag
er der et hav af netværksarrangementer. Morgenmøder, frokostmøder og aftenmøder, hvor konceptet er, at nogle personer inden for en del af en sektor holder en times foredrag, og
så er der ellers åbent for netværkssluserne bagefter.
Spillet går ud på at gå hen til dem, der eventuelt kunne være
interessante for ens forretning, udveksle visitkort og med
ganske få sætninger forklare, hvilken forretningsidé man har.
Reglen er så, at man følger kontakten op og arrangerer et kort
møde, hvor man diskuterer, hvordan man eventuelt kan bruge hinanden gensidigt. For nyankomne kan netværksarrangementerne godt virke en anelse uoverskuelige.
»Det kan godt opleves lidt aggressivt og overvældende, når
folk kommer hen og spørger, hvem man er, og hvorfor man er
der. Men det fantastiske er, at hvis det viser sig, at man snakker med en, der ikke har interesse i det, man selv har, går
man bare videre. Man hænger ikke ud med nogen, hvor det
ikke giver mening, og det er helt acceptabelt,« siger Marianna
Lubanski.
V Læs mere om Innovation Center Denmark på
www.siliconvalley.um.dk/en
V Læs om Pionerprisvindernes indtryk af netværkskulturen
i Silicon Valley på side 22
21
Pionermagasinet
Håb om den næste Google
En vigtig del af spillet i Silicon Valley er desuden, at når man
først har knyttet en kontakt, giver det automatisk adgang til
kontaktens øvrige netværk. Den rigtige hotshot-advokat
eller venture-kapitalist kan således føre en til fremtidige kunder, og folk er meget villige til at gøre hinanden tjenester.
»De fleste relationer er uden penge i et stykke tid, men det
er klart, at alle håber på, at de en dag ejer en del af en virksomhed, der bliver en kæmpe succes – jagten på den nye
Google eller Cisco,« siger Marianna Lubanski, der har oplevet
meget få barrierer ved at arbejde i Silicon Valley.
»Her er bare en helt særlig kultur, hvor folk er åbne og interesserede i, at viden flyder frit, så det har været meget nemt.«
Marianna Lubanskis råd til, hvordan fremtidens danske
iværksættere skal slå igennem i Silicon Valley, er, at vi skal
lære børn og unge at tænke innovativt fra en tidlig alder, og
hun er meget begejstret for KIE-modellen (se side 6-7 og 1415) som undervisningsmetode.
»KIE-modellen matcher tankegangen i Silicon Valley helt
fantastisk. For princippet i KIE er ikke at stoppe hinanden.
Alle ideer er gode ideer – også de skøre – og man har lov til at
tænke stort og tro på noget. Jeg ville ønske, at det blev mere
udbredt som en metode, man kan arbejde med inden for alle
områder i undervisningssektoren.«
udsyn Med Pionerprisen i Silicon Valley
Indtryk fra Silicon Valley
I slutningen af marts var de 11 nominerede til Pionerprisen
2008 på en otte dages inspirationstur i innovationens højborg,
Silicon Valley i Californien. Her besøgte de skoler, universiteter
og virksomheder, der sætter en ære i at styrke den entreprenante tankegang. En anden undervisningskultur og innovativ
gennemsyring fra grundskole til nystartet virksomhed var
blandt indtrykkene.
22
Pionermagasinet
Steen Rytter Nielsen
56 år, underviser i smedefag
på Tech College Aalborg:
»Jeg var meget imponeret
over at se, hvordan eleverne
allerede i 3.-4. klasse arbejdede med at opbygge deres
egne små virksomheder med
virksomhedsplaner og alt,
hvad der dertil hører. Når det
kan lykkes for dem derovre,
skulle det være mærkeligt,
om det ikke også skulle kunne
virke hos os.«
På de tekniske skoler er der
stort fokus på at mindske frafaldet. Steen Rytter Nielsen
har fået en masse gode ideer
med hjem til, hvordan man
kan arbejde mere innovativt.
Det, håber han, kan mindske
frafaldet.
»Jeg har allerede skrevet til
vores direktør og min chef og
foreslået nogle ting, vi skal i
gang med.«
Dorthe Christiane
Iversen
42 år, lektor i pædagogik
ved University College Syd:
»Herhjemme har vi en
undervisningskultur, hvor vi
vil gøre folk gode i første hug.
I San Francisco oplevede jeg,
at de har en kultur, hvor de
sætter pris på, at man laver
fejl. Selv iværksættere, der er
gået ned med en virksomhed,
bliver rost, fordi det viser, at
man har prøvet og er kommet
ovenpå igen. Det mener jeg
godt, vi kan lære lidt af som
undervisere. Vi bør fortælle
de studerende, at fejl er et
gode for, at man kan være
innovativ.«
Dorthe Christiane Iversen bed
også mærke i netværkskulturen i Silicon Valley.
»Hvor vi hurtigt tror, vi bliver
anmasende, oplevede jeg, at
de har en helt anden kultur,
hvor de ligefrem opfordrer
folk til at trænge sig på med
visitkort og snak. På Innovation Center Denmark blev
vi præsenteret for, hvordan
hele netværkskulturen er
sat i system derovre med
daglige netværksmøder rundt
omkring i byen. Det kører i et
helt andet gear, og vi kunne
konstatere, at vi har meget
langt igen, men det var meget
inspirerende at opleve.«
Jane Lehmann
39 år, lærer på
Ejstrupholm Skole:
Jane Lehmann var meget
begejstret for den entreprenørskabstanke, hun oplevede
i Berkeley-skoledistriktet,
hvor skolerne kæmpede om at
vinde en konkurrence om det
bedste projekt. Overskuddet
skulle gå til et socialt formål,
som vinderskolen selv kunne
bestemme.
»På den middle school, vi var
ude at besøge, tog eleverne
lån i falske penge, som de
brugte til at betale for de
råvarer, de brugte. På den
måde lærte de at holde styr
på pengene, og så synes jeg,
det var en god idé at give
overskuddet til et socialt
formål.«
Jane Lehmann blev også
inspireret af de kreative rammer på blandt andet Stanford
University.
»De havde nogle virkelig
indbydende rammer til
innovation og kreativitet
med mobile tavler, et væld
af whiteboards og forskellige
rum, hvor man kunne hente
inspiration.«
Jesper Lindstrøm Larsen
33 år, lærer på
Frederiksborg Byskole:
»Man mærkede, hvordan det
innovative lag gennemsyrer
hele skolesystemet fra grundskolen til universiteterne, hvor
det er mere sporadisk i Danmark. De har en helt anden
indstilling til det, end vi har.
Begejstringen for, at man skal
make business, skabe nogle
ideer og inddrage nærmiljøet,
var meget inspirerende.«
Jesper Lindstrøm Larsen
vender i det hele taget tilbage
med en kæmpe virketrang.
»Jeg har en enorm lyst til at
skabe noget, så nu vil jeg bare
i gang med at lave endnu flere
innovative projekter.«
pionerprisen 09
Pionerprisen 2009
Har du et
pionerprojekt?
Et Pionerprojekt rækker ud, hvor andre projekter stopper op, er nyt
og har perspektiv. Men først og fremmest viser et Pionerprojekt, at
det ER muligt at udvikle elever og studerendes innovative kompetencer til gavn for både undervisere, lærere, elever og studerende.
Vind en inspirerende studietur til USA!
Tilmeld dit projekt inden 29. maj 2009 kl. 12.00. Det gør du ved at udfylde en
enkel blanket med beskrivelser af dit undervisningsforløb. Så er du med i konkurrencen om en studietur til USA. Ikke alene kommer vinderen til USA, men
det gør de nominerede projekter også. Pionerprisen er åben for alle inden for
Undervisningsministeriets område. Lige fra folkeskolelæreren til underviseren
på den mellemlange videregående uddannelse. Den 2. september 2009 er det
anden gang i Pionerprisens historie, at Pionerprisvinderne skal findes. Projekterne udvikler sig hele tiden, og der er god grund til at lade sig inspirere af de allerede tilmeldte projekter på Pionerprisens hjemmeside.
Så skynd dig at tilmelde dit projekt!!
09
en
t
s
e
f
09
is
0
r
2
p
r
r
Pione septembe
g,
.
nde da
e
r
e
r
i
den 2
sp
risen
il en in
ig t
nerp
slæde d rede til Pio
g
nerpri
u
o
d
i
P
e
n
l
n
a
i
i
le t
om
d
i år k
Også eren og de n andre ildsjæ u følge me
d
il d
ød
g
når vin al fejres. M
009. V å tilmeld di
2
r
e
b
s
m
sk
2009 en 2. septe ldingsfrist,
e
d
festen ning og tilm rev:
sb
r ev
æg
i planl isens nyhed k/nyhedsb
n.d
rpr
Pione pionerprise
w.
V ww
23
Pionermagasinet
Vind en pædagogisk dag for dig og dine kolleger
Ud over at vinde en studietur til USA er der i år – som noget ganske særligt – en
pædagogisk dag på spil for vinderen af Pionerprisen. Et specialteam bestående
af innovationsboostere indtager din arbejdsplads, og du får sammen med dine
kolleger mulighed for at prøve kræfter med nye og anderledes undervisningsmetoder. Du og dine kolleger er omdrejningspunktet, og KIE-modellen er værktøjet.
Quickguide
Her på siden finder du inspiration, der kan hjælpe dig
som underviser til at komme i gang med arbejdet med
idéudvikling, innovation og iværksætteri.
Pionerkampagnen
Pionerkampagnen er den samlede betegnelse for de initiativer, der fokuserer på innovation i undervisningen. På Pionerkampagnens hjemmeside kan du tilmelde dig
Pionerprisen, du kan tilmelde dig og læse
mere om Pioneruddannelsen, og du kan
finde inspiration og downloade de nyeste
værktøjer til brug i din undervisning. Derudover kan du tilmelde dig Pionerprisens månedlige nyhedsbrev, der
opdaterer dig med de nyeste informationer og den relevante viden om
den innovative undervisning. Tilmeld dig nu, og bliv løbende opdateret. På Pionerprisens hjemmeside kan du desuden downloade alle tidligere Pionermagasiner, og du
kan finde links til andre inspirerende fora for innovative tiltag i undervisningen:
V www.pionerprisen.dk
NEIS: Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen
NEIS er et netværk for undervisere på
grundskole- og gymnasieniveau. Netværket, der stilles til rådighed af Selvstændighedsfonden og støttes af Undervisningsministeriet, bygger på deltagerne og deres
interesse for – og engagement i – entreprenørskab. Målet med NEIS er, at deltagerne
skal opnå viden og inspiration tilvejebragt
af oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshopper og fællesmøder. Netværket har netop igangsat en udvidelsesproces, så skoler og
gymnasier i alle regioner tilbydes medlemskab. Processen forløber med
udvidelse af en region per år, så netværket med udgangen af 2011 er
landsdækkende. For mere information om NEIS kan du kontakte projektleder ved Selvstændighedsfonden Rikke Kristensen på tlf. 65 45 24
67 eller [email protected]. Du kan læse mere om NEIS på Selvstændighedsfondens hjemmeside:
V www.selvstaendighedsfonden.dk
Europæisk år for kreativitet og innovation
2009 er året for alle, der har lyst til eller allerede beskæftiger sig med kreative og innovative ideer. Her stilles skarpt på de kreative
og innovative evner, der er et vigtigt fundament for at kunne reagere effektivt på de
udfordringer, videnssamfundet bringer med
sig. Fremtidens løsninger er kreative og innovative.
Året retter sig mod kreativitet og innovation på mange planer – fra det
kunstneriske over erhvervslivet til skoleeleven, den studerende, læreren, underviseren og forskeren. Alle har gavn af at videreudvikle deres
kompetencer i en kreativ og innovativ retning. Find inspiration, og mød
andre ildsjæle til årets nationale kreative og innovative arrangementer,
der kan findes på hjemmesiden for det europæiske år:
V www.krea09.dk
Global Entrepreneurship Week
Oplev de nyeste innovations- og teknologiprojekter, og få testet din innovationsevne i uge
47, hvor Global Entrepreneurship Week igen
sætter iværksætterkultur på dagsordenen. I
løbet af ugen vil der landet over blive afholdt
alverdens forskellige arrangementer i og om
innovation og iværksætteri. Arrangementerne
spænder over alt lige fra konferencer for undervisere, undervisningsforløb og konkurrencer for børn og unge under
uddannelse til åbent hus hos væksthusene og mange virksomheder og
foredrag om coaching af iværksættere.
Ud over at deltage i de planlagte arrangementer vil vi kraftigt opfordre til, at du benytter ugen til selv at lægge hovedet i blød og laver dit
eget arrangement, der kan være med til at sætte fokus på innovation
og iværksætteri i undervisningen. Programmet for ugen bliver sammen
med hjemmesiden lanceret efter sommerferien på:
V www.Uge47.dk
Inspirationslitteratur til pioneruddannelsen
V Den kreative platform
Søren Hansen og Christian Byrge,
Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet.
Bogen kan frit downloades på www.krealab.aau.dk
V KIE-modellen – innovativ undervisning
Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann,
Erhvervsskolernes Forlag.
Udkommer efter sommerferien
V Pædagogik, læring og kreativitet.
At interagere i kaos
F. Kupferberg, tidsskriftet KvaN 76 (2006)
V Kaosstyring
En oversigt over innovative værktøjer
www.emu.dk/fouhistorier/gym/
innovative/kaosstyring.pdf
V Creative Man – The Future Consumer
Redigeret af project manager Klaus Æ. Mogensen,
The Copenhagen Institute for Futures Studies
(2006). Bogen kan downloades frit på Institut for
Fremtidsforsknings hjemmeside
www.cifs.dk/creativeman/CreativeMan.pdf
V Kreativitet. Danmarks vigtigste råstof
Klaus Buhl, Børsen Forlag (2007)