Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune

Comments

Transcription

Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune
Den rekreative brug af tre parker
i Københavns Kommune
– Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled,
2003-2004
Maj 2005
KØBENHAVNS KOMMUNE
Bygge- & Teknikforvaltningen
Vej & Park
Omslag.pmd
3
12-05-2005, 13:48
Den rekreative brug af tre parker
i Københavns Kommune
– Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled,
2003-2004
Maj 2005
KØBENHAVNS KOMMUNE
Bygge- & Teknikforvaltningen
Vej & Park
KBH_RA~1.PMD
1
13-05-2005, 14:23
Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune
– Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, 2003-2004
Trykt i maj 2005
Projektledelse
Projektleder: Annie Højriis Hansen, Vej & Park
Rapporten er udarbejdet af
Frank Søndergaard Jensen og Susanne Guldager
Skov & Landskab
Hørsholm Kongevej 11
2970 Hørsholm
Grafisk tilrettelæggelse
Jette Alsing Larsen og Karin Kristensen
Skov & Landskab
Publikationen kan fås hos
Vej & Park
Njalsgade 13, 5. sal
2300 København S
Tlf. 3366 3500
www.vejpark.kk.dk
KBH_RA~1.PMD
2
17-05-2005, 10:06
1. Forord
Arbejdet med pleje/udviklingsplaner for Københavns Kommunes parker forestås af Vej
& Park, Byrumskontoret, Københavns Kommune. Disse planer fastlægger retningslinierne for den enkelte parks udvikling i den efterfølgende 5-årige periode. Kommunen
har i dag meget lidt konkret viden om brugerantal og brugsmønstre i de enkelte parker1. Kommunen inddrager i dag brugernes behov og krav til funktioner og faciliteter i
planlægningsarbejdet i et lokalt samarbejde, og ønsker dette understøttet gennem konkrete brugerundersøgelser.
Københavns Kommunes Vej & Park afd. har endvidere behov for en kontinuerlig indsamling af data vedrørende benyttelsen af kommunens parkarealer. – Data der kan
sidestilles med kommunens øvrige løbende dataindsamlinger på eksempelvis trafikområdet. Dette behov kan opfyldes ved oprettelse af et antal permanente automatiske
tællestationer.
På denne baggrund henvendte Byrumskontoret (v. Annie Højriis Hansen og Jens Ole
Juul) sig til Skov & Landskab for at få udført en brugerundersøgelse i et begrænset
antal af kommunens parker samt medvirke til opbygningen af et antal permanente
automatiske tællestationer. Denne henvendelse resulterede i april 2003 i en kontrakt
om et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune, Byrumskontoret i Vej &
Park og Afd. for By- og landskabsstudier, Center for Skov, Landskab og Planlægning,
KVL (Skov & Landskab).
Der er tidligere udarbejdet en præliminær rapport på baggrund af den første halvdel af
de planlagte registreringer. Nærværende slutrapport fra projektet omfatter alle registreringer udført i projektperioden, ligesom der er foretaget en række rumlige analyser af
parkgæsternes fordeling i byrummet (startsted/bopæl) og fordeling i de besøgte parker.
Endvidere præsenteres de første data fra de automatiske tællestationer i rapporten.
Hørsholm, april 2005
Frank Søndergaard Jensen
Susanne Guldager
1
Viden på et mere overordnet – ikke-parkspecifik – niveau vedrørende brugen af parkerne
i København (og fem andre byer) findes hos Holm (2000) og Holm & Jakobsen (2001).
3
KBH_RA~1.PMD
3
13-05-2005, 14:23
4
KBH_RA~1.PMD
4
13-05-2005, 14:23
2. Indhold
1. Forord ................................................................................................................ 3
2. Indhold ............................................................................................................... 5
3. Sammenfatning ................................................................................................ 7
4. Indledning .......................................................................................................... 9
4.1 Formål ........................................................................................................................................ 9
4.2 Kort beskrivelse af de valgte parker ................................................................................... 9
5. Metode ............................................................................................................. 11
5.1 Generelt om udvælgelsesmetoder og analyseenheder ............................................... 11
5.2 Stoptællinger/-interviews i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled ........ 11
5.3 Registreringstider på de udvalgte dage ........................................................................... 12
5.4 Registreringssteder .............................................................................................................. 13
5.5 Den praktiske gennemførelse af tællinger og interviews ........................................... 15
5.6 Databehandling ..................................................................................................................... 16
5.7 Sammenfatning ...................................................................................................................... 17
6. Generaliseringer ud fra stikprøve registreringer ...................................... 18
6.1 Generalisering af tællinger og interviews ........................................................................ 18
6.2 Usikkerhed ............................................................................................................................. 18
7. Automatiske tællestationer ......................................................................... 19
7.1 Generelt ................................................................................................................................... 19
7.2 Sensortyper ............................................................................................................................ 19
7.3 Anbefaling og valg af produkt .............................................................................................. 20
7.4 Resultater fra de 5 tællestationer ...................................................................................... 20
8. Hovedresultater ............................................................................................. 25
8.1 Enghaveparken ........................................................................................................................ 25
8.2 Fælledparken ........................................................................................................................... 34
8.3 Amager Fælled ........................................................................................................................ 44
9. Litteraturliste ................................................................................................ 54
Appendiks 1 ........................................................................................................ 55
Appendiks 2 ........................................................................................................ 57
Appendiks 3 ........................................................................................................ 59
5
KBH_RA~1.PMD
5
13-05-2005, 14:23
Indhold (fortsat)
Bilag A: Tælleskema (fælles for alle tre parker).............................................. 61
Bilag B.1: Interviewskema – Enghaveparken .................................................. 63
Bilag B.2: Interviewskema –Fælledparken ...................................................... 69
Bilag B.3: Interviewskema –Amager Fælled ................................................... 75
Bilag C.1: Tællesteder og -perioder i Enghaveparken ................................... 81
Bilag C.2: Tællesteder og -perioder i Fælledparken ...................................... 83
Bilag C.3: Tællesteder og -perioder på Amager Fælled................................. 87
Bilag D: Tælle- og interviewinstruks ................................................................ 91
6
KBH_RA~1.PMD
6
13-05-2005, 14:23
3. Sammenfatning
Med undersøgelsen er der skabt et overblik over det årlige antal besøg i de tre undersøgte
parker – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled – og samtidigt er de besøgendes
fordeling på de almindeligste brugergrupper blevet registreret. Gennem interviews med
udvalgte personer er der redegjort for aktiviteter, ønsker og oplevelser i de tre forskellige
parktyper. Data om de besøgendes alder og køn indgår og de besøgendes bopæl er noteret
for at få et indtryk af parkens opland. Undersøgelserne er gennemført med en velafprøvet
metodik der er udviklet og anvendt over en årrække ved Skov & Landskab. – Undersøgelser af friluftslivets omfang og karakter på specifikke lokaliteter gennemføres normalt på
basis af stikprøver, hvilket også er tilfældet i nærværende undersøgelse. Dette indebærer, at
de opnåede resultater helt naturligt er behæftet med en vis usikkerhed.
Der er ganske store forskelle i besøgstallet de tre parker imellem – fra ca. 0,5 mill. besøg
om året på Amager Fælled, over ca. 1,1 mill. i Enghaveparken til ikke mindre end ca. 11
mill. årlige besøg i Fælledparken. Besøgstallet kan tages som et udtryk for den enkelte
parks betydning, men det må også relateres til parkens størrelse og placering i byen, hvor
specielt Amager Fælled ligger i udkanten af den tætbebyggede by. Fælledparken og Amager Fælled har begge en anseelig størrelse (henholdsvis 58 ha og 223 ha) og en forklaring
på forskellene i besøgstallet kan derfor blandt andet være borgernes forskellige tilknytning
til og traditioner i forhold til at bruge områderne. Desuden må det antages at områdernes
forskellige landskabelige udtryk og tilbud til de besøgende spiller en meget stor rolle.
De interviewede parkgæster tillægger naturoplevelsen stor betydning. Det er oplevelsen,
ikke naturstudier, der har interesse og denne interesse passer godt sammen med svarene
fra mange, der besøger parken for at få fred og ro og blive i bedre humør. Her er det behovet for sanseoplevelser og afstresning, der modsvares af parkens grønne elementer og
uforpligtende muligheder.
På spørgsmålet om hvad der tillægges betydning i parken er svaret, at det er de grønne
elementer, der er meget vigtige. Parkens udstyr af borde, bænke, grillpladser og toiletter
kommer i anden række.
Det er bemærkelsesværdigt at aktivitetsmulighederne ikke fremhæves med samme tydelighed. Der er dog en undtagelse når det gælder legemulighederne: I Enghaveparken kommer mange besøgende for at benytte parkens legemuligheder – også i Fælledparken bliver
der leget.
Parkernes sociale betydning, knyttet til mulighederne for at møde og være sammen med
andre mennesker, udtrykkes af en del parkgæster, der kommer i grupper eller for at deltage i fællesarrangementer. Men det spontane møde og det uforpligtende samvær har ganske sikkert også stor betydning for en række parkbrugere.
Hovedparten af de besøgende i Enghaveparken og Fælledparken er karakteriseret som
»gående«, hvilket kan tolkes sådan at disse parker primært er lokalparker med stor betydning for nærområdet. Hvad Fælledparken angår er dette ikke hele historien, idet Fælledparken anvendes til mange, store arrangementer gennem året, som ikke indgår i denne
undersøgelse. På Amager Fælled er cyklister den største brugergruppe ifølge tællingerne.
Dette hænger sikkert sammen med Fælledens størrelse, der nødvendiggør en cykel for at
komme rundt eller igennem området. (Det skal i denne sammenhæng erindres om, at
interview-resultaterne afspejler en vis skævhed, idet det for visse brugergrupper (specielt
cyklister) traditionelt er vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt antal interviews).
7
KBH_RA~1.PMD
7
13-05-2005, 14:23
De allerfleste parkbesøgende i Enghaveparken og Fælledparken har brugt under 10 minutter på at komme til parken, mens der på Amager Fælled bruges et kvarter. Den tid
man opholder sig i parken har kun en svag sammenhæng med parkens størrelse. I Enghaveparken er et typisk besøg af en varighed på ca. et kvarter og i Fælledparken og på
Amager Fælled er det på en ½ times tid.
Det er bemærkelsesværdigt at en stor del af parkgæsterne kommer i parken dagligt. Parkerne bruges således af mange i hverdagen og for alle parktyper gælder det, at de primært
fungerer som lokalparker og bydelsparker og sjældent besøges af mennesker fra et større
opland. Da opholdstiden i parken er kort kan det tolkes derhen, at parker i et byområde i
lige så høj grad er områder man vælger at bevæge sig igennem eller i, som de er et mål for
ophold og aktivitet. Dette svarer meget nøje til den brug de interviewede angiver som
væsentligst. Børns leg og boldspil er dog en undtagelse, der evt. kunne fortjene en nærmere undersøgelse.
Parkgæsterne udtrykker stor tilfredshed med den gartneriske pleje af de grønne elementer
i de tre parktyper, hvilket kan ses som udtryk for både interesse og bevågenhed. Vej &
Parks definerede parktyper opfattes af brugerne – selvom der i Fælledparken synes at være
et vist misforhold mellem de angivne formål med besøgene, som er ro, naturoplevelse
samt frisk luft, og begrebet aktivitetspark, som kommunen har valgt.
Endvidere tyder det på at Amager Fælleds betydning som egentligt udflugtsmål antageligt
er begrænset, og Vej & Park skal overveje at videreudvikle området med henblik på at tilgodese de lokale beboere. Dette kan evt. ske ved dyrkningshaver og naturprægede områder i mindre skala ved Islands Brygge. I Fælledparken er der muligheder for at etablere
haverum med karakter af byhaver som nærrekreative anlæg for voksne og børn.
Konklusion og perspektiv
Undersøgelsen giver anledning til at overveje de behov og muligheder parkerne skal tilgodese i byboernes hverdagsliv. Det er interessant at så stor en del af parkernes betydning er
knyttet til bevægelse: gå- og cykelture, hundeluftning og motionering. Ligeledes er den
store daglige benyttelse, der helt konkret udmøntes i korte besøg og relativt store årlige
besøgstal for de tre parker, værd at hæfte sig ved.
Det er også væsentligt at bemærke, at naturen som en kilde til sanseoplevelse og afstresning er værdsat af mange at parkernes brugere, ligesom der er generel tilfredshed med
kommunens plejeindsats i forhold til parkernes grønne elementer.
8
KBH_RA~1.PMD
8
13-05-2005, 14:23
4. Indledning
4.1 Formål
Formålet med undersøgelsen er at estimere besøgstallet for tre udvalgte parker – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled – samt kortlægge brugertyper og brugsmønstre
hos de besøgende. Desuden undersøges vigtigheden af en række parkkarakteristika samt
tilfredsheden med kommunens forvaltningsindsats på en række områder.
De tre udvalgte parker kan betragtes som repræsentative for kommunens tilbud til borgerne. Parkerne er forskellige i størrelse og placering i bymiljøet. Parkerne er forskellige i
et historisk perspektiv og dækker bredden i parktilbudet inden for kommunens grænser
ved at repræsentere henholdsvis en havepræget bypark, en landskabeligt anlagt bypark og
et naturpræget område – hvor sidstnævnte ikke opfattes som en traditionel park men måske snarere som en naturpark i byen.
Ud fra en undersøgelse af disse tre parktyper får kommunen et overblik over parkernes
brug og brugernes synspunkter, samt brugernes opfattelse af parktypen. Disse informationer kan efterfølgende vurderes i forhold til Vej & Parks egen opfattelse af de tre områder
og de faglige mål der er styrende for Vej & Parks planlægningsovervejelser i arbejdet med
pleje- og udviklingsplanerne.
4.2 Kort beskrivelse af de valgte parker
De tre parker ligger spredt i byen og har hver sin historie og hver sit landskabsarkitektoniske udtryk, som er knyttet til det landskabelige udgangspunkt og til områdernes historie og anlægstidspunkt. Den aktuelle faglige driftsopgave beskrives ved brug af begreberne have-, park- eller naturpræg. Disse begreber anvendes som et overordnet mål for
driftsopgaven.
Den bymæssige anvendelse af de tre parker der er karakteriseret kortfattet i det følgende,
er Vej & Parks formodning om parkernes betydning og indflydelsesområde. Det er blandt
andet denne formodning der testes i undersøgelsen.
Enghaveparken
• Bydelspark indviet i 1929
• Areal: ca. 3,6 ha
• Stil: Præ-modernisme – stram geometrisk plan med hoved og tværakser
• Brug: Ophold, mødested og en række aktiviteter
• Havepræg – højt vedligeholdelsesniveau (f.eks. bede med stauder og roser)
• Bymæssig anvendelse: Primært lokal betydning – grønt åndehul i bydelen
Fælledparken
• Aktivitetspark indviet i 1911-12
• Areal: 58 ha
• Stil: Referencer til landskabshaven, men hybrid pga. stramme former ved indgangspartierne
• Brug: Idrætsudøvelse, mødested for arbejderbevægelsen, promenade og ophold, koncerter og café
• Parkpræg – medium vedligeholdelsesniveau (f.eks. differentieret græspleje)
• Bymæssig anvendelse: Lokal og regional betydning – et grønt åndehul i byen
9
KBH_RA~1.PMD
9
13-05-2005, 14:23
Amager Fælled
• Naturpark, endelig overdraget til Københavns Kommune i 1999
• Areal: 223 ha
• Stil: Naturpræg – organisk plan med det mål, at bevare landskabelige og rekreative
værdier
• Brug: Udflugter, naturoplevelser, gå, løbe, cykle, ophold hele døgnet, samle bær og
frugter, bål-/ grillpladser og en række andre friluftsaktiviteter
• Naturpræg – lavt vedligeholdelsesniveau (f.eks. afgræsning med dyr, naturmaterialer,
bevaring af udgåede træer, beskytte og udbygge flora og fauna)
• Bymæssig anvendelse: Betydning for hovedstaden – grønt udflugtsmål i byen
10
KBH_RA~1.PMD
10
13-05-2005, 14:23
5. Metode
Skov & Landskab har udviklet en metodik til brug for undersøgelser af den rekreative anvendelse af grønne områder. Metoden er tidligere anvendt i bl.a. Jægersborg Dyrehave og
på Vestamager.
Ved brug af metoden er det muligt at opfylde en række formål, herunder:
1. At opnå viden om den totale anvendelse af et område
2. At opnå viden om bruger-typerne for et område
Ovennævnte formål kan opfyldes på grundlag af tællinger i det enkelte område (park,
skov eller lign.).
En mere detaljeret information om de besøgende (eksempelvis de besøgendes geografiske
fordeling inden for området, besøgsvarighed, transportafstand og -tid, aktiviteter samt
holdninger/præferencer til en række forhold) indsamles ved hjælp af supplerende interviews der foretages i forbindelse med tællingerne (den praktiske gennemførelse er beskrevet i kapitel 5.5).
Nedenfor beskrives den anvendte metode. Yderligere information kan findes i appendiks 1.
Der er endvidere oprettet et antal automatiske tællestationer ved 5 ind-/udgange i de tre
parker. På disse lokaliteter registreres, kontinuerligt, antallet af ind- og udgående parkgæster. De automatiske tællestationer – og resultater herfra – er nærmere beskrevet i kapitel 7.
5.1 Generelt om udvælgelsesmetoder og analyseenheder
Optælling og interviewning af besøgende kan finde sted på forskellige måder:
• i selve området (»målområdetællinger/-interviews«),
• på gæsternes vej til eller fra området (»stoptællinger/-interviews«) eller
• på bopælen (»bopælsinterview«).
5.2 Stoptællinger/-interviews i Enghaveparken,
Fælledparken og Amager Fælled
På baggrund af de foreliggende oplysninger om formålet med undersøgelserne i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, anses det oplagt at gennemføre undersøgelserne
som stoptællinger/-interviews i tilfældigt udvalgte perioder ved samtlige udgange fra områderne. Det skal dog nævnes, at stop- og målområdeinterviewning medfører den ulempe,
at potentielle gæster – som ikke besøger området på grund af eksempelvis modvilje mod
visse forhold i området – udelukkes fra undersøgelsen. Kontakt til potentielle besøgende
vil kræve bopælsinterviews.
Der er foretaget en tilfældig udvælgelse af såvel registreringsperiode som registreringssted
– idet der dog er taget hensyn til den forhåndsviden der eksisterer om årstidens, dagtypens
og registreringsstedets indflydelse på antallet af gæster (se evt. appendiks 1). En sådan udvælgelse nødvendiggør en efterfølgende korrektion for den forskellige registreringsintensitet ved en vægtning af observationerne. På denne måde tilstræbes det at opnå et acceptabelt antal tællinger og interviews i løbet af et overkommeligt antal registreringsdage; samt
sikre, at undersøgelserne er afbalancerede og repræsentative med hensyn til både
registreringsperioder og registreringssteder.
11
KBH_RA~1.PMD
11
13-05-2005, 14:23
Tabel 5.2.1. Fordelingen af de
Antal registreringsdagea)
Årstid
20 registreringsdage i Enghave-
Hverdage
Ikke-Hverdagea)
parken, Fælledparken og Amager
Fælled i 2003-2004.
Forår
(1/3 - 31/5)
3
3
Sommer
(1/6 - 31/8)
4
2
Efterår
(1/9 - 30/11)
2
2
dage og søndage samt følgende
Vinter
(1/12 - 29/2)
2
2
hellig- og mærkedage: Nytårs-
a): Ikke-Hverdage omfatter lør-
dag, Skærtorsdag, Langfredag, 2.
Denne metodik der er udviklet og anvendt ved Skov & Landskab forudsætter en dataindsamling på 20 dage á 8 timer fordelt over ét år for hver af de tre parker der ønskes undersøgt. Der medgår således i alt 60 fulde arbejdsdage til markarbejdet i forbindelse med
dataindsamlingerne (fordelt med 20 dage til hver af de undersøgte parker). I tabel 5.2.1
ses fordelingen af de 20 tælledage til de 8 strata (4 årstider og 2 dagtyper), tabel 5.2.2
viser de 20 udvalgte registreringstidspunkter og tabel 5.2.3 giver et overblik over den indsamlede datamængde.
Påskedag, Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Grundlovsdag, Juledag og 2. Juledag.
5.3 Registreringstider på de udvalgte dage
Antallet af registreringstimer pr. dag har været fastlagt til 8, da en længere sammenhængende registreringsperiode har vist sig vanskelig overkommelig i praksis, og dermed medfører risiko for dårligere registreringer. De 8 timer har for henholdsvis hverdage og ikkehverdage skiftevis været placeret først og sidst på dagen inden for den helhed af timer, der
Tælling nr.
Tabel 5.2.2. De udvalgte regi-
Tælleperiode
streringstidspunkter i Enghave-
2003
parken, Fælledparken og Amager Fælled i perioden 1/6 2003 -
1
Ons 18/6, kl. 7.30-15.30
SH
2
Man 21/7, kl. 13.30-21.30
SH
3
Lør 26/7, kl. 8.30-16.30
SIH
Forkortelser:
4
Tir 29/7, kl. 7.30-15.30
SH
S = Sommer (1/6-31/8)
5
Ons 13/8, kl. 12.30-20.30
SH
E = Efterår (1/9-30/11)
6
Søn 24/8, kl. 12.00-20.00
SIH
7
Tir 9/9, kl. 7.30-15.30
EH
H = Hverdag
8
Lør 13/9, kl. 8.30-16.30
EIH
IH= Ikke-Hverdag
9
Tir 2/10, kl. 10.30-18.30
EH
10
Søn 2/11, kl. 8.30-16.30
EIH
11
Lør 17/1, kl. 8.30-16.30
VIH
12
Lør 31/1, kl. 8.30-16.30
VIH
13
Tir 17/2, kl. 7.30-15.30
VH
14
Ons 25/2, kl. 9.30-17.30
VH
15
Fre 12/3, kl. 7.30-15.30
FH
16
Lør 3/4, kl. 8.30-16.30
FIH
17
Søn 11/4, kl. 12.00-20.00
FIH
18
Søn 18/4, kl. 8.30-16.30
FIH
19
Ons 28/4, kl. 12.30-20.30
FH
20
Man 10/5, kl. 7.30-15.30
FH
31/5 2004.
V = Vinter (1/12-29/2)
F = Forår (1/3-31/5)
2004
12
KBH_RA~1.PMD
12
13-05-2005, 14:23
Antal registreringer
Tællinger
Tælledage
Reg. á 15 min.
Talte i alt
Antal IW
Mulige IW a)
Svarprocent
Enghaveparken
20
320
2635
241
297
81,1 %
Fælledparken
20
320
4730
198
267
74,2 %
Amager Fælled
20
320
340
27
108
25,0 %
I alt
60
960
7705
466
672
69,3 %
Park
Tabel 5.2.3. Oversigt over det
indsamlede datamateriale i Enghaveparken, Fælledparken og
Interviews (IW)
betragtes: fra 7.30 til solnedgang på hverdage og fra 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage.
Dette medfører, som det kan udledes af tabel 5.2.2, en mere intensiv registrering midt på
dagen, hvilket der korrigeres for ved en efterfølgende vægtning (jf. kapitel 6).
Amager Fælled 2003-2004.
a): Det har naturligvis ikke været muligt at foretage interviews
ved de registreringer hvor ingen
gæster har forladt det pågæl-
Vejret på tælledagene er registreret i de tre parker. Registreringerne viser at rigtigt dårligt
vejr med sne, kraftig regn og blæst er forekommet i forbindelse med 2 % af parkbesøgene
i Enghaveparken, 1 % i Fælledparken og 11 % på Amager Fælled.Ved de øvrige besøg har
vejret været stort set jævnt fordelt mellem enten »godt« (med sol) eller »middel« dvs. let
overskyet og med let vind.
dende tællested i løbet af 15
minutters perioden.
5.4 Registreringssteder
I Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled har registreringerne fundet sted ved
samtlige udgange. Ved tællestederne er der talt med en hyppighed, der er proportional
med det forventede antal besøg ved tællestedet, jf. tabel 5.4.1. Lokaliseringen af tællestederne og vurderingen af deres besøgsintensitet er sket i samråd med Byrumskontoret i
Vej & Park, Københavns Kommune.
Ved den tilfældige udvælgelse af tællestederne var der af praktiske årsager indført den restriktion, at de skulle registreres i den samme rækkefølge. Der blev således for hver park
fastlagt en rundtur for hverdage og en rundtur for ikke-hverdage. Ved hver ny tælledags
begyndelse fortsattes med det tællested der stod for tur ved afslutningen af den sidste
tælledag af samme type (dvs. hverdag eller ikke-hverdag). Tællestedernes rækkefølge fremgår af bilag C.1-C.3, mens placeringen af de enkelte tællesteder i hver park kan ses på kortene i figur 5.4.1, 5.4.2 og 5.4.3.
Idet antallet af udgange, og den valgte tælle-hyppighed på de enkelte udgange i Fælledparken og Amager Fælled (i modsætning til Enghaveparken) overstiger antallet af mulige
tællinger pr. registreringsdag (16), omkredses disse parker ikke fuldt ud ved hver tælling.
Dette medfører at datamaterialet fra Fælledparken og Amager Fælled er indsamlet med
mindre sikkerhed end materialet i Enghaveparken. Det konkluderes dog sammenfattende,
at undersøgelsen i princippet omfatter samtlige udgange fra Enghaveparken, Fælledparken
og Amager Fælled og dermed er geografisk dækkende på acceptabel vis.
Tabel 5.4.1. Stratificeringen og
de relative stikprøvestørrelser
ved udvælgelsen af tællesteder i
Enghaveparken, Fælledparken og
Tællested nr. (jf. figur 5.4.1 – 5.4.3)
Relativ stikprøvestr.
1
Enghaveparken
Fælledparken
Amager Fælled
2,3
2,3,5,6,8,12,13,
2,5,8,9
15,20,21,23-26
11,13,16
4,7,9-11,14, 16-19, 22, 27
1,4,15
1,28-30
3,6,7,10,12, 14
Amager Fælled i perioden 1/6
2003 - 31/5 2004.
2
1,4
4
8
5
13
KBH_RA~1.PMD
13
13-05-2005, 14:23
Figur 5.4.1. Oversigtskort over
Enghaveparken med registre-
ringsstederne 1-5 markeret.
(Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G X-04).
100 m
Fælledparken med registrerings-
stederne 1-30 markeret. (Copyright Kort & Matrikelstyrelsen
G X-04).
Figur 5.4.2. Oversigtskort over
250 m
14
KBH_RA~1.PMD
14
13-05-2005, 14:23
Figur 5.4.3. Oversigtskort over
Amager Fælled med registreringsstederne 1-16 markeret.
(Copyright Kort & Matrikel-
styrelsen G X-04).
250 m
5.5 Den praktiske gennemførelse af tællinger og
interviews
Registreringerne i de tre parker består som nævnt af en kombination af tællinger og
interviews. I det efterfølgende omtales det kort, hvorledes disse to former for dataindsamlinger er udført i praksis.
Tællinger
• Hver tælling varer 15 minutter og medfører udfyldelsen af ét tælleskema. På baggrund
af observationer udført i alle tre parker inden igangsætning af selve dataindsamlingen er
der defineret en række typiske brugergrupper som indgår i tælleskemaet – bilag A.
• Mellem hver tælling afsættes 15 minutter til: transport til næste tællested (på cykel eller
til fods), eventuel færdiggørelse af et interview og/eller personlig tid.
• Ved tællingen, der fortsættes under et eventuelt interview (jf. nedenfor), registreres hver
eneste person – uanset alder – som forlader området ved den pågældende udgang (tællestedet).
• Ved denne registrering henføres gæsterne til de typiske brugergrupper (jf. bilag A, idet
disse kategorier er afstemt efter undersøgelsens formål samt forkundskaber om de tre
parkers særkende). I forbindelse med denne kategorisering, kan det ikke fuldstændig
15
KBH_RA~1.PMD
15
13-05-2005, 14:23
udelukkes at der kan ske fejlklassificeringer af de talte gæster – specielt i forbindelse
med store samtidige besøgsgrupper.
Interviewning
Interviewningen er udført i forbindelse med tællingerne af den samme person, som foretager optællingen (oftest har tællere/interviewere gået sammen to og to). Alle registreringer er udført af personer tilknyttet Vej & Parks faste »tællekorps«. Interviewerne er blevet
vejledt gennem en udarbejdet instruks (jf. bilag D) samt ikke mindst af Tina Møller, Vej
& Park, Københavns Kommune.
Ved selve interviewningen er der benyttet et interviewskema (jf. bilag B.1-B.3). Interviewpersonen (svarpersonen) er udvalgt i den ved hver tælling først registrerede gruppe som
den person, der skønnes ældre end 14-15 år og nærmest intervieweren ved gruppens tilsynekomst. Denne begrænsning i udvælgelsen betyder således, at børn og unges interesser
ikke er belyst i undersøgelsens interviewdel.
Den valgte procedure anses for tilstrækkelig til at undgå, at intervieweren udvælger personen ud fra subjektive kriterier, eller at gruppen selv vælger sin repræsentant. Personer med
bopæl og/eller erhverv på området interviewes ikke (f.eks. driftspersonale). Ved selve interviewet er alt, der er skrevet med store bogstaver i interviewskemaet, blevet læst op; og til
støtte for svarpersonerne er svarkategorierne i en række af spørgsmålene blevet vist svarpersonen som »tekstkort«/»plancher«, hvor svaralternativerne hurtigt kan overskues og
udvælges. For hver tælling af 15 minutters varighed er der foretaget maksimalt ét interview.
Børn og unge
Aldersgrænsen 14-15 år ved interviewningen er valgt for at begrænse interviewpersonernes
aldersmæssige spredning, idet interviewning af børn kræver en anden spørgemetodik.
Børn og unge kan overordnet set ikke forventes at svare selvstændigt og meningsfyldt på
spørgsmål af den karakter, som er nødvendige for gennemførelsen af nærværende undersøgelse.
Aldersgrænsen 14-15 år er standard ved stort set alle tidligere undersøgelser omkring naturbrug og -præferencer. Denne standardisering giver således mulighed for sammenligning af
en række resultater (f.eks. Jensen 1991, Jensen 1998, Jensen & Koch 1997 og Koch 1984).
En undersøgelse der mere detaljeret – og med en helt anden metodik – belyser børns forhold til bl.a. det grønne i byen er under færdiggørelse ved Skov & Landskab. Rapporten
som vil blive sendt ud i Skov & Landskabs Videntjeneste har titlen: »Byens landskaber set
i børneperspektiv«. Undersøgelsen er en del af et større projekt: »Kvarteret som ramme
om børns hverdagsliv«.
5.6 Databehandling
Tælle- og interviewskemaerne fra registreringerne er klargjort til indtastning efter udarbejdet instruks. Derefter er samtlige skemaer indtastet af Tina Møller, Vej & Park, Københavns Kommune. Med løbenumre på tælleskemaerne og interviewskemaerne som bindeled er det derefter muligt at sammenstykke de to typer data. Sammenstykning af data,
fejlsøgning og statistisk analyse af data er gennemført af Frank Søndergaard Jensen, Skov
& Landskab, mens Martin Kyhn og Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, har forestået
GIS-analyser og kortfremstilling og stud.silv. Mads Schondel-Andersen har været behjælpelig med behandling af data fra de automatiske tællestationer. De egentlige resultatbeskrivelser, sammenligninger og konklusioner er foretaget af Susanne Guldager og Frank
Søndergaard Jensen, Skov & Landskab.
16
KBH_RA~1.PMD
16
13-05-2005, 14:23
5.7 Sammenfatning
Registreringstidspunkterne (i alt 3 X 20) er fastlagt ved lodtrækning, idet den forhåndsviden der er til rådighed, er søgt udnyttet, så undersøgelsen giver de mest præcise resultater
for de tre parker i den betragtede periode (kl. 7.30 til solnedgang på hverdage og 8.30 til
solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til 31/5-2004), med de til rådighed værende
ressourcer. Tællingerne, og dermed de beregnede besøgstal, er dækkende for samtlige besøgende; mens interview-resultaterne alene dækker parkgæster ældre end ca. 14 år.
17
KBH_RA~1.PMD
17
13-05-2005, 14:23
6. Generaliseringer ud fra stikprøve
registreringer
Ved registreringerne blev der, som det er omtalt i kapitel 5, dels foretaget tællinger med
tilhørende observationer og dels interviews. Disse stikprøvevise registreringer kan generaliseres til tal for et år ved hjælp af et såkaldt stikprøveskøn.
6.1 Generalisering af tællinger og interviews
Ved dataindsamlingen i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled er der registreret
med forskellig intensitet på forskellige typer af dage, på forskellige tidspunkter af dagen og
ved forskellige udgange fra områderne (jf. kapitel 5).
Denne dataindsamlingsteknik indebærer, at tællinger og interviewdata skal korrigeres for
at opnå korrekte resultater (en tilbagevægtning der tager hensyn til den forskellige registrerings-intensitet).
Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse af disse korrektioner.
6.2 Usikkerhed
Resultater fra undersøgelser, der som denne er af stikprøvemæssig karakter, er helt naturligt behæftet med en vis usikkerhed. Det ligger ikke inden for rammerne af undersøgelsen
at gå i detaljer med egentlige usikkerhedsberegninger. Tidligere undersøgelser af besøgstallet i 446 skovområder (hvor samme metode som nærværende er anvendt for en række af
de undersøgte skovområder) kan give en god indikation af størrelsesordenen af usikkerheden. I den undersøgelse konkluderes det, at usikkerheden, dvs. skønnet for spredningen, i
gennemsnit er 20 % (Koch 1980, s. 136 og 239).
18
KBH_RA~1.PMD
18
13-05-2005, 14:23
7. Automatiske tællestationer
I efteråret 2003 indkøbte og installerede Københavns Kommune 5 automatiske tællestationer. Disse er placeret på følgende lokaliteter:
Station 1: Ind-/udgang nr. 1 i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2.
Station 2: Ind-/udgang nr. 29 i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2.
Station 3: Ind-/udgang nr. 30 (N) i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2.
Station 4: Ind-/udgang nr. 7 på Amager Fælled, jf. kort et i figur 5.4.3.
Station 5: Ind-/udgang nr. 5 i Enghaveparken, jf. kortet i figur 5.4.1.
Nedenfor gives der en introduktion til »automatiske tællestationer« ligesom de første resultater præsenteres.
7.1 Generelt
Der kan identificeres fem overordnede problemfelter i tilknytning til valg og brug af automatisk tælleudstyr:
• Nøjagtighed
• Installation og justering
• Vedligeholdelse og batteri-holdbarhed
• Vandalisme, samt
• Produktforarbejdning, vejrbestandighed og funktionsfejl
Grundopbygning af automatisk tælleudstyr
Det automatiske tælleudstyr består grundlæggende af en sensor, en tæller/datalogger samt
et databehandlingsudstyr (ofte er sensor og datalogger sammenbygget):
• Sensoren registrerer passager
• Dataloggeren lagrer tælledata på stedet, som senere overføres til en PC, enten ved at
loggeren »tappes« til en bærbar PC eller ved at loggeren hjembringes til den stationære
PC og »tappes« (evt. kan dataoverførsel foretages automatisk via telefon)
• Databehandlingen udføres på en PC med f.eks. regneark eller databaseprogram
7.2 Sensortyper
Sensortypen vælges ud fra hvilke typer gæster man ønsker at tælle, samt med hvilken nøjagtighed. Som hovedregel taler man om tre typer sensorer:
1. Optiske sensorer: a. passive eller b. aktive infrarøde sensorer som egner sig til tælling af
gående, cyklister, ryttere, kanoer mv.
2. Trykfølsomme sensorer, som egner sig til fodgængere (trædemåtter) og køretøjer
(pneumatiske slanger), samt
3. Induktive sensorer som egner sig til tælling af biler/cykler, da de kun kan registrere
metalliske genstande via den frembragte induktionsstrøm (denne sensortype omtales
ikke nærmere i nærværende rapport, da den ikke er aktuel for den konkrete problemstilling).
Se evt. appendiks 3 for yderligere information vedrørende optiske og trykfølsomme sensorer.
19
KBH_RA~1.PMD
19
13-05-2005, 14:23
7.3 Anbefaling og valg af produkt
I forbindelse med opbygning af et automatisk system til tælling af besøgende i københavnske parker, anbefalede Skov & Landskab et system der bygger på aktiv infrarød
gennemstråling (figur 7.3.1).
Figur 7.3.1. Samtlige 5 tællestationer er opbygget efter
samme princip med sensorerne
indbygget i de officielle indgangsmarkeringer (grønmalede
egestolper). Kabler er nedfræset (og afdækket) i stolperne
således at eneste synlige tegn er
sensor-øjet, der er på størrelse
med en to-krone. Datalagringsudstyr og strømforsyning er
placeret i standard el-skabe.
Ved selve valget af fabrikat er en række forhold taget i betragtning, eksempelvis:
1. Dansk/udenlandsk leverandør
2. Garanti/teknisk support
3. Prisniveau
4. Vandalismesikkerhed/generel holdbarhed
5. Simpel installation/justering
6. Mulighed for lagring af data i intervaller med tidsangivelse
7. Simpel/sikker datahentning – herunder kontrol/udskiftning af strømkilde
8. Data i »universelt« format (der ikke kræver speciel software til databehandling)
Desuden var det afgørende at sensorer kunne placeres så skjult som muligt, da de ellers
nemt kunne udsættes for hærværk, tyveri eller »tællinger for sjov«. Selve dataloggeren
kunne desuden skjules i en fugtsikker kasse der evt. nedgraves.
På baggrund af bl.a. disse overvejelser valgte Københavns Kommune at indkøbe materiale
til opbygning af 5 tællestationer med aktiv infrarød gennemstråling og datalogning indstillet pt. til timedrift. Stationerne er opbygget, leveret og monteret af Info-Scan Instruments, Viby J, og har været i drift siden november/december 2003.
7.4 Resultater fra de 5 tællestationer
Tællingerne generelt
Som nævnt har samtlige 5 tællestationer været i drift siden november/december 2003.
2003-datamaterialet for de enkelte tællestationer er af svingende omfang og kvalitet (bl.a.
pga. diverse justeringer/kalibreringer). For at opnå en så ensartet og årstals-standardiseret
20
KBH_RA~1.PMD
20
13-05-2005, 14:24
datapræsentation som mulig, er det således alene data fra 2004 der behandles i det efterfølgende.
Ikke alle tællestationer har fungeret problemfrit. Bl.a. har der været visse dataudfald på
især station 3 (juni-august) og 5 (juli-december). Disse fejl kan skyldes en række årsager,
eksempelvis: generelle elektroniske indkørings problemer, sensorer der er kommet ud af
justering, andre forvaltningers overgravning af kabler, fejltællinger ved større gruppers
passage, egentlig blokering gennem længere perioder (jf. f.eks. figur 7.4.1). Det er således
vigtigt at have for øje, at data fra automatiske tællestationer altid vil være behæftet med en
vis usikkerhed. Trods disse fejlkilder er det dog ganske betydelige mængder data der er
opsamlet i løbet af 2004: i alt godt 1,2 millioner passager for de 5 tællestationer (tabel
7.4.1). I forbindelse med tolkning af data fra de opsatte tællestationer erindres det om, at
der er tale om optælling af såvel ind- som udgående parkgæster.
Tabel 7.4.1. Total antal målte
Tællestation
Antal målte passager
passager ind og ud af parkerne
ved tællestation 1, 2, 3, 4 og 5
Station 1: Ind-/udgang nr. 1 i Fælledparken, jf. figur 5.4.2.
389.203
i 2004.
Station 2: Ind-/udgang nr. 29 i Fælledparken, jf. figur 5.4.2.
482.235
Station 3: Ind-/udgang nr. 30 (N) i Fælledparken, jf. figur 5.4.2.
179.742
Station 4: Ind-/udgang nr. 7 på Amager Fælled, jf. figur 5.4.3.
111.400
Station 5: Ind-/udgang nr. 5 i Enghaveparken, jf. figur 5.4.1.
69.771
Anvendelsens fordeling over døgnets timer
Det totale antal passager af parkgæster (ind- og udgående besøgende) ved de fem tællestationer hver time ses af figur 7.4.2, idet de enkelte typer af dage er vist for sig. Følgende
kommentarer kan knyttes til figuren:
• Som forventet er den natlige aktivitet i alle de tre parker ganske lav.
• Helt naturligt forekommer toppunkterne for antallet af besøg på lørdage, søndage og
helligdage midt-eftermiddag. Mens det for hverdagene er fra sidst på eftermiddagen til
først på aftenen. I den forbindelse kan det konstateres, at aktiviteten ved tællestation 2 i
Fælledparken (nær Parken) om søndagen når et maksimum lidt tidligere end de øvrige
Figur 7.4.1. En af årsagerne til
manglende datafangst skal findes
i de problemer der opstår i forbindelse med arrangementer
(her cirkus ved station 3 i
Fælledparken), anlægsarbejder,
cykelparkering, større stillestående folkemængder og lignende,
der dækker for den infrarøde
stråle.
21
KBH_RA~1.PMD
21
13-05-2005, 14:24
Figur 7.4.2. Det totale antal
Station
Antal målte
passager
1
2
3
4
5
og ud) i 2004 fordelt over døgnets 24 timer på tællestation 1,
45000
Hverdage
40000
2, 3, 4 og 5 for hverdage, lørdage, søndage samt hellig- og
mærkedage.
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Tid på dagen
Antal målte
passager
8000
Lørdage
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Tid på dagen
tællestationer. Et forhold der formodentlig kan tilskrives den store aktivitet omkring
Superligakampe i Parken der ofte starter kl. 15.00.
• For tællestation 1 og 2 (Fælledparken) optræder der et iøjnefaldende resultat i form af et
relativt stort antal parkgæster henholdsvis om formiddagen (specielt station 1) og først
på aftenen (specielt station 2) på hverdage. Et forhold der evt. kan forklares pba. et relativt stort antal institutionsbesøgende om formiddagen samt stor aktivitet først på aftenen af blandt organiserede brugere (fodboldklubbernes aktiviteter).
• Det kan endvidere konstateres, at det helt overordnede mønster i parkanvendelsens fordeling over døgnet i høj grad følger samme hovedmønster, som tidligere er konstateret
på fire tællestationer i skovområder (Koch 1984).
22
KBH_RA~1.PMD
målte parkbesøg (passager ind
22
13-05-2005, 14:24
Station
Antal målte
passager
1
2
3
8000
4
5
Søndage
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Tid på dagen
Antal målte
passager
2000
Hellig- og mærkedage
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Tid på dagen
Anvendelsens fordeling over ugedage
Fig. 7.4.3 giver et overblik over fordelingen af besøgene til hverdage, lørdage samt søn- og
helligdage. Det fremgår helt tydeligt, at langt de fleste af det totale antal besøg finder sted
på hverdage, og at fordelingen af besøg mellem lørdage og søn- og helligdage er nogenlunde ens. Sammenlignes de 5 stationers overordnede fordeling er den meget ensartet –
dog med en lidt større andel hverdags-besøgende på tællestation 4 på Amager Fælled.
Denne fordeling (med 65-80 % af besøgene på hverdage og de resterende jævnt fordelt
mellem lørdage og søn- og helligdage) indikerer således en meget jævn fordeling af parkbesøgene over ugens syv dage.
23
KBH_RA~1.PMD
23
13-05-2005, 14:24
Figur 7.4.3. Det totale antal
15 %
13 %
15 %
13 %
17 %
målte parkbesøg (passager ind
18 %
og ud) i 2004 fordelt på typer
af dage for tællestation 1, 2, 3, 4
og 5.
72 %
72 %
Station 1
Station 2
11 % 9 %
18 %
65 %
Station 3
15 %
Hverdag
Lørdag
80 %
67 %
Station 4
Station 5
Søn-/helligdag
I modsætning til fordelingen af besøgene over døgnets timer (jf. ovenfor) kan det konstateres, at fordelingen på typer af ugedage er væsentlig forskellig når man sammenligner
besøg i byens parker med besøg i landets skove, idet skovene hovedsageligt modtager det
største antal besøg på søn- og helligdage (Koch 1984).
Anvendelsens fordeling over året
Antallet af parkbesøg fordelt til årets måneder fremgår af figur 7.4.4. Denne fremstilling
af tællestationernes resultater giver endvidere et overblik over de perioder hvor der har
været tekniske problemer på de enkelte tællestationer med manglende data til følge – hvilket man naturligvis bør have for øje helt overordnet ved en vurdering af de opgjorte resultater. Ellers kan det jo som – måske forventet – konstateres, at det er forårsmånederne
(specielt maj måned) der er højsæson for parkbesøg. Som det var tilfældet med resultaterne for anvendelsens fordeling over døgnets timer kan der også her konstateres et iøjnefaldende resultat for tællestation 2 i Fælledparken: På denne tællestation kan der konstateres et yderligere toppunkt i august/september måned – hvor de organiserede fodboldaktiviteter igen er kommet i gang efter sommerferieperioden.
Antal målte
passager
Figur 7.4.4. Det totale antal
Station
1
2
3
4
5
der for tællestation 1, 2, 3, 4
70000
og 5.
60000
50000
40000
30000
20000
10000
december
november
oktober
august
september
Måned
juli
juni
maj
april
marts
februar
januar
0
24
KBH_RA~1.PMD
målte parkbesøg (passager ind
og ud) i 2004 fordelt på måne-
80000
24
13-05-2005, 14:24
8. Hovedresultater
Der er som nævnt udført to typer dataindsamlinger: Dels automatiske tællinger med
tælleapparat ved udvalgte indgange (jf. kapitel 7 for metodik og resultater) og dels manuelle tællinger udført af Vej & Park-medarbejdere kombineret med interviews (jf. kapitel 5
for metodik). Nedenfor er det alene hovedregistreringerne fra disse manuelle dataindsamlinger (tællinger og interviews), der refereres til – resultater der dækker perioden kl. 7.30
til solnedgang på hverdage og kl. 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til
31/5-2004.
8.1 Enghaveparken
Antal besøg
På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for
Enghaveparken (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 1,1 millioner besøg
om året1. Det skal erindres om, at besøgstallet er behæftet med en vis usikkerhed, idet der
er tale om stikprøvevise tællinger (jf. kapitel 6).
Brugere af parken
De registrerede brugergrupper fremgår af figur 8.1.1.A og 8.1.1.B, der viser resultatet fra
henholdsvis tællinger og interviews i Enghaveparken.
Fordelingen mellem de forskellige typiske brugergrupper siger noget om besøgenes karakter. Tællingerne (figur 8.1.1.A) viser at ca. 70 % af de besøgende i Enghaveparken er gående der kommer enkeltvis eller i grupper – med en gennemsnitlige gruppestørrelse på
1,7 personer, dog hyppigst 1 person (pr. parkbesøg). Brugergruppen cyklister udgør ca. 7
% og hovedparten af disse må formodes at være på gennemfart, mens de brugergrupper,
der kommer med hund eller barnevogn, i alt ca. 17 %, må antages at komme for at gå en
tur eller opholde sig i parken – afhængigt af vejret og årstiden.
De interviewede parkgæsters fordeling på brugergrupper fremgår af figur 8.1.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Det fremgår således, at der er en overvægt af personer med barnevogn, hundeluftere og gangbesværede blandt de interviewede, mens de øvrige brugergrupper til gengæld er underrepræsenteret. Årsagen til dette forhold skal hovedsageligt ses
i forhold til hvor let det er at få de forskellige brugergrupper til at tage sig tid til at deltage
i et interview når de forlader parken. Personer der har luftet hund eller har været på tur
med barnevogn indvilger således generelt hellere i at deltage i interviewet. (Denne problemstilling er helt almindelig i forbindelse med denne type undersøgelse). Den gennemsnitlige gruppestørrelse på interviewgrupperne har været 2,5 personer, dog hyppigst 1 person.
I interviewundersøgelsen er personernes fordeling på køn og alder registreret. Den mest
typiske svarperson i Enghaveparken er en kvinde mellem 21 og 40 år. Personer mellem 14
og 20 år udgør 5 % af de adspurgte, medens 7 % er over 60 år, jf. figur 8.1.2.
I forbindelse med interviewene i Enghaveparken, er det registreret hvorvidt hundelufterne
har deres hund(e) i snor eller ej (figur 8.1.1.B). Det kan konstateres, at de i alt 10 % interviewede hundeluftere fordeler sig med 9 % der har haft hundene i snor, mens 1 % har
være i Enghaveparken med løs(e) hunde.
1
Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave
er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli,
Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill.
besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005).
25
KBH_RA~1.PMD
25
13-05-2005, 14:24
Figur 8.1.1.A. De talte park-
0
10
gæsters fordeling efter observe-
71
Gående
Motionist (løb/gang) 1
Person med bold/boldudstyr 1
Person med andet parkudstyr 0,7
6
Person med hund(e)
11
Person med barnevogn
0,3
Person med rolator/i kørestol
Person med rulleskøjter 0
7
Cyklist
1
Andet
ret kategori i Enghaveparken
(opgjort pr. parkbesøg) (n=2635
besøgende i 1587 grupper).
20
30
40
50
60
70
80
90
100 %
Figur 8.1.1.B. De interviewede
57
Gående
Motionist (løb/gang)
Person med bold/boldudstyr
Person med andet parkudstyr
Person med hund(e)
Person med barnevogn
Person med rolator/i kørestol
Person med rulleskøjter
Cyklist
Andet
parkgæsters fordeling efter ka-
0,1
0,2
0,2
tegori i Enghaveparken (opgjort
pr. parkbesøg) (n=241).
10
26
1,2
0
5
0,4
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 %
Foretrukne aktiviteter
At gå en tur er den mest almindelige aktivitet i Enghaveparken, men også ophold, leg og
det at lufte hund er aktiviteter, der har tiltrukket mange af de adspurgte i den periode undersøgelsen har fundet sted (figur 8.1.3). Parken bruges tilsyneladende sjældent af motionister og kun ganske få siger at de har studeret naturen. Det er værd at lægge mærke til at
parken bruges af mange som genvej fra et sted til et andet – dvs. som en praktisk mulighed, der giver en »grøn« oplevelse i hverdagen. Under gruppen »andet« nævnes: besøg på
loppemarked, tegne, fotografere, studere, hente børn, lede efter tomme flasker – og blandt
de mere kuriøse: »evakueret fra lejlighed pga. bombetrussel«.
Figur 8.1.2. Parkgæsternes fordeling efter køn og alder i Eng-
41-60 år
26 %
Kvinder
56 %
Over 60 år
7%
14-20 år
5%
haveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241).
Mænd
44 %
21-40 år
62 %
Kvinder
5
36
Mænd 1
0
27
10
20
14-20 år
30
6
10
1
16
40
21-40 år
50
60
41-60 år
70
80
90
100 %
Over 60 år
26
KBH_RA~1.PMD
26
13-05-2005, 14:24
Figur 8.1.3. Parkgæsternes fordeling efter aktiviteter ved besøget i Enghaveparken (opgjort
pr. parkbesøg) (n=241).
ANM.: Hver svarperson har sat
kryds ved én eller flere aktiviteter.
Siddet stille
Spist medbragt mad
Brugt parken som genvej
Gået en tur
Cyklet en tur
Motioneret
Luftet hund
Studeret naturen
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andet
24
9
18
37
0,7
1,1
10
1,5
5
22
4
2
0
10
20
30
40
50 %
Gæsternes geografiske fordeling i parken
I forbindelse med interviewet blev parkgæsterne bedt om at indtegne deres ruteforløb i
parken på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun
vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur 8.1.4, hvor der
ses en meget tydelig brug af Enghaveparkens hovedstiforløb.
Figur 8.1.4. Svarpersonernes
geografiske fordeling i Enghaveparken, vist med sort stiplet
linie (n=227).
27
KBH_RA~1.PMD
27
13-05-2005, 14:24
Figur 8.1.5. Parkgæsternes for-
Opleve naturen
deling efter formålet med besø-
13
Få fred og ro
get i Enghaveparken (opgjort pr.
parkbesøg) (n=241).
17
Få frisk luft
37
Blive i bedre humør
9
Møde andre mennesker
8
For at familien kunne gøre noget sammen
ANM.: Hver svarperson har sat
kryds ved ét eller flere formål.
15
For at kunne være sammen med mine venner
6
For at forbedre min kondition 0,3
0
10
20
30
40
50 %
Formålet med parkbesøget
Relativt mange mennesker bruger Enghaveparken på grund af muligheden for at opleve
naturen, få fred og ro og blive i bedre humør. Formålet med parkbesøget knytter sig således i høj grad til det grønne eller til naturen, og da denne ikke decideret studeres af ret
mange, kan man konkludere, at det er oplevelsen, der er det centrale og at parken bruges
og opleves som sansernes rum, hvor den besøgende har mulighed for at rekreere sig gennem æstetiske og naturprægede indtryk og uforpligtende ophold og hvile.
Figur 8.1.5 viser at 37 % af de adspurgte angiver at formålet med parkbesøget er at få
frisk luft. Enghaveparken udgør således et meget væsentligt lokalt »grønt åndehul« i en
tætbebygget bydel. Svarene viser desuden at den brede vifte af muligheder, der er tilstede i
Enghaveparken værdsættes og udnyttes af de besøgende. Sociale formål spiller dog også en
rolle, idet knap 30 % af de adspurgte fremhæver at møde og samvær med andre mennesker er centralt for deres parkbesøg.
Dette kan sammenholdes med svar vedrørende fællesarrangementer, idet 21 % af de besøgende i Enghaveparken besøger parken for at deltage i et fællesarrangement (figur 8.1.6).
Fællesarrangementer er for de fleste adspurgte ensbetydende med udflugter med familie
og venner. Sportsarrangementer tiltrækker kun 4 % af de brugere, der besøger parken for
at deltage i et fællesarrangement (tabel 8.1.1). Konklusionen er at hovedparten af besøgene i Enghaveparken er af mere spontan karakter, idet de ikke er knyttet til offentlige
sports- og andre fællesarrangementer.
Figur 8.1.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog
i et fællesarrangement eller ej i
Deltog i
fællesarrangement
21 %
forbindelse med besøget i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241).
Deltog ikke i
fællesarrangement
79 %
28
KBH_RA~1.PMD
28
13-05-2005, 14:24
Tabel 8.1.1. Fordeling af de 21 %
Fællesarrangement
%
af besøgene der var en del af et
fællesarrangement i Enghave-
Udflugt med familie/venner
90
parken (opgjort pr. parkbesøg)
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
6
(n=28).
Udflugt med fritidshjem
0
Udflugt med skole
0
Firmaudflugt
0
Sportsarrangement
4
Koncertarrangement
0
Naturvejledning
0
Andet
0
I alt
100
Parkbesøgets varighed
Det er meget karakteristisk for Enghaveparken at besøgene er korte, idet kun få brugere
opholder sig mere end 1 time i parken. For knap halvdelen har parkbesøget en varighed
på under 15 minutter (figur 8.1.7). Sammenlignes der med Fælledparken, er der flere helt
korte besøg i Enghaveparken (under 5 minutter). Dette kan måske sættes i relation til
parkens relative lille størrelse – herunder muligheden for at bruge parken som genvej.
Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.1.7 kan den gennemsnitlige besøgstid
beregnes til ca. 1 time (median-besøget1 er på godt 15 minutter).
Figur 8.1.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø-
< 5 min.
get i Enghaveparken (opgjort pr.
28
15 min.
parkbesøg) (n=241).
19
½ time
18
1 time
14
1-2 timer
8
2-3 timer
7
3-4 timer
2,5
4-8 timer
3
> 8 timer
1
0
10
20
30
40
50 %
Transporten til parken
De besøgende til parken kommer helt overvejende fra nærområdet. Ikke mindre end 83
% af de besøgende bruger under 10 minutter for at komme til parken og 87 % kommer
til fods (figur 8.1.8 og 8.1.9). Enghaveparken er således en lokalpark. Parkens opland er
begrænset, hvilket svarer ganske godt til dens størrelse og muligheder. At Enghaveparken
kan betragtes som en lokalpark viser figur 8.1.10 ganske tydeligt. Interviewskemaets
spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages hovedsageligt at
1
Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg
– den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså 15
minutter.
29
KBH_RA~1.PMD
29
13-05-2005, 14:24
Figur 8.1.8. Parkgæsternes for-
Mindre end 2 minutter
deling efter transporttiden til
21
2-5 minutter
Enghaveparken (opgjort pr.
41
5-10 minutter
parkbesøg) (n=241).
21
Et kvarters tid
7
En halv times tid
9
Tre kvarter til en time
2
1½ times tid 0
Mere end 1½ time 0
0
10
20
30
40
50 %
Figur 8.1.9. Parkgæsternes for-
Til fods
deling efter benyttet transport-
87
Cykel
middel ved besøget i Enghave-
8
parken (opgjort pr. parkbesøg)
Knallert 0
Personbil
(n=241).
2
Motorcykel/scooter 0
Bus
1
Metro/S-tog
1
Andet
1
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 %
Figur 8.1.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget i Enghaveparken (n=226).
30
KBH_RA~1.PMD
30
13-05-2005, 14:24
være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet fremgår det, at
de besøgende i høj grad kommer fra parkens helt nære opland.
Til visse typer sociale arrangementer – med familie og venner kommer nogle af deltagerne
givetvis fra et større opland og benytter bil, tog eller bus for at komme til parken.
Den gennemsnitlige transporttid til parken kan beregnes til knap 10 minutter (mediantransporttiden er knap 5 minutter).
Hyppigheden af besøg
Enghaveparkens betydning som lokalpark understreges af svarene vedrørende besøgenes
hyppighed, jf. figur 8.1.11. En meget stor gruppe af besøgende kommer dagligt i parken
– over 40 %. Desuden er der mange der jævnligt besøger parken (i intervaller fra 2 dage
til 2 uger). Selvom knap 20 % af de besøgende bruger parken som genvej, er der stadig en
stor del af brugerne, hvor man på baggrund af resultaterne vil kunne sige, at en egentlig
brug af parken indgår som en del af hverdagen.
Figur 8.1.11. Parkgæsternes fordeling efter tidsrum siden sidste
besøg i Enghaveparken (opgjort
3
Har aldrig besøgt den før
43
I går
pr. parkbesøg) (n=241).
15
2-6 dage siden
17
1-2 uger siden
8
2-4 uger siden
7
1-2 måneder siden
2-4 måneder siden
2
4-12 måneder siden
2
3
Mere end 1 år siden
0
10
20
30
40
50 %
Betydningen af en række karakteristiske forhold i Enghaveparken
Svarpersonerne er blevet bedt om at vægte hvilke af en række karakteristiske forhold,
der på væsentlig måde bidrager til de muligheder og oplevelser, der er vigtige for dem i
Enghaveparken. Svarpersonerne fik forevist en planche med seks svarmuligheder knyttet
til hver af de valgte karakteristika, jf. bilag B.1, spørgsmål 9. Svarmuligheder rækker fra
»meget vigtigt for mig« til »slet ikke vigtigt for mig« og »ved ikke«.
Det fremgår med stor tydelighed af svarene, at det er de grønne elementer, træer, græs,
blomster og buske, der sammen med vand og fugleliv tillægges den største betydning i
parken (figur 8.1.12). Dette passer godt sammen med at relativt mange besøgende kommer til parken for at få frisk luft og opleve naturen, jf. figur 8.1.5. Aktivitetsmulighedernes betydning er ikke så udtalte – bortset fra legepladser og borde og bænke der er af betydning for nogle brugergrupper. Boldspil-arealer tillægges også vigtighed, medens de
adspurgte har et blandet forhold til grillpladser og belysning. Det væsentligste ved parken
er, at den giver en mulighed for ophold i det grønne, leg og naturoplevelser. Blandt de
forhold som svarpersonerne angiver under »andet«, kan nævnes temaer som: renlighed,
opsyn, lysforhold, placering af bænke og skøjtebane om vinteren.
Endelig kan det konkluderes, at for de allerfleste er parken et trygt og frit sted, hvor kun
7 % har følt sig generet af andre gæster (figur 8.1.13). De gener der angives stammer hovedsageligt fra børn, unge og mænd, der bl.a. driller, kommer med tilråb eller »glor klamt«;
samt gener i forbindelse med løse hunde.
31
KBH_RA~1.PMD
31
13-05-2005, 14:24
Græsarealer
48
Blomster
56
30
Store træer
56
30
Mindre træer og buske
45
Vandbassin
46
Dyreliv (fugle m.m)
Områder med læ
Borde og bænke
Grillpladser
20
Legepladser
49
Områder til boldspil
39
Toiletter
Belysning
21
Andet
12
9
0
Meget tilfreds
40
Tilfreds
3
19
7
4
12
18
7
4
9
16
12
75
13
20
6
7
16
27
11
10
27
3
12
25
23
32
3 4
10
10
21
2 3
11
17
13
28
4 3 3
9
33
3 3
8
9
34
41
3 2 5
9
33
33
4 13
6
30
49
2 22
9
36
12
8
5
37
Hverken/eller
60
Ikke tilfreds
80
Slet ikke tilfreds
100 %
Ved ikke
Figur 8.1.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle
Tilfredsheden med den kommunale service i parken
For at få belyst brugernes syn på den gartneriske pleje og det almindelige vedligeholdelsesniveau i parken er der også her vist en planche til de interviewede gæster (jf. bilag B.1,
spørgsmål 10). Planchen beskriver en række konkrete forhold i parken og seks svarmuligheder, som rækker fra »meget tilfreds« til »slet ikke tilfreds« og »ved ikke«.
13 karakteristiske forhold i Enghaveparken spiller (opgjort pr.
parkbesøg) (n=241).
Ud fra svarene kan det konkluderes at tilfredsheden er stor hvad angår den gartneriske
pleje – dvs. driften relateret til græsarealer, træer, blomster og buske (samt stierne og pladserne); men mindre når det gælder fast udstyr (figur 8.1.14). Dette kan måske hænge
Figur 8.1.13. Parkgæsternes for-
Følte sig generet
af andre gæster
7%
deling efter hvorvidt man følte
sig generet af andre gæster i
forbindelse med besøget i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241).
Følte sig ikke
generet af
andre gæster
93 %
32
KBH_RA~1.PMD
32
13-05-2005, 14:24
Græsset
48
41
Beplantningerne (træer,
buske og blomster)
49
38
Stierne og pladserne
45
Legeredskaberne
på legepladserne
14
Publikumsfaciliteterne (borde,
bænke, toiletter, affaldskurve)
18
22
0
29
Meget tilfreds
7
12
37
10
7
38
25
Andet 11
2 4 2 3
4
20
30
Tilfreds
6 12
27
16
9
21
4 12
7
8
49
40
50
Hverken/eller
60
70
Ikke tilfreds
80
Slet ikke tilfreds
90
100 %
Ved ikke
Figur 8.1.14. Parkgæsternes tilfredshed med pasningen af 5
forhold i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241).
sammen med, at det netop er »det grønne« der har brugernes største interesse og at det
derfor er her den største opmærksomhed koncentreres fra såvel brugere som parkmedarbejdere.
Svarpersonerne havde også mulighed for at komme med udsagn om »andet«, end de plejeforhold der var angivet på planchen – dette gjorde ca. 1/5 af svarpersonerne brug af.
Langt hovedparten af disse tilkendegivelser vedrører en uddybning af publikumsfaciliteterne, hvor især toiletterne står for skud og til dels affaldshåndteringen. Derudover
nævnes en lang række forhold i mindre omfang, bl.a. bænkenes og stiernes – for dårlige –
tilstand (især om vinteren), og i et vist omfang ønske om mere opsyn. Under »andet«
nævnes dog også positive udsagn som »meget velholdt«, »smukke træer« og »parkpersonalet er dygtige«.
Opfattelse af parktype
De faglige begreber og normer der knytter sig til udvikling og drift af forskellige parktyper
er styrende for de beslutninger der træffes i en offentlige forvaltning. For at belyse om
brugernes opfattelse af hvorvidt Enghaveparken, som parktype, stemmer overens med Vej
& Parks opfattelse, blev svarpersonerne præsenteret for følgende fem parktyper: Byhave,
Aktivitetspark, Landskabspark, Naturpark og Natur. Disse parktyper spænder fra havekultur udtrykket, som raffineres gennem driften til den spontane natur, hvor driftens hovedsigte er at udvikle og beskytte det naturlige udtryk.
Figur 8.1.15. Parkgæsternes fordeling efter hvilken parktype
man synes passer bedst på Enghaveparken (opgjort pr. park-
Aktivitetspark
23 %
Landskabspark
3%
Naturpark 9 %
Natur 4 %
besøg) (n=241).
Byhave
61%
33
KBH_RA~1.PMD
33
13-05-2005, 14:24
Enghaveparken er af 61 % af brugerne karakteriseret som en byhave, mens 23 % betegner
parken som en aktivitetspark (figur 8.1.15). Dette passer fint med Vej & Parks opfattelse
og overordnede målsætning for parken. Vej & Park betegner Enghaveparken som en
bydelspark med havepræg. Parken har karakter af »et grønt åndehul« i kvarteret, og selv
om brugerne værdsætter naturen i parken er det kun en meget lille del af brugerne der
betegner parken som natur eller som en naturpark. Dette kan tolkes derhen, at det haveprægede udtryk opfattes som et naturudtryk. Denne opfattelse deles ikke umiddelbart af
landskabsarkitekter og andre fagfolk, der ser parken og haven som et mere eller mindre
raffineret kulturudtryk.
Sammenfatning og konklusion
Undersøgelsens resultater viser, at det er »det grønne« der trækker besøgende til Enghaveparken. Brugerne søger det grønne udtryk og de oplevelser, der knytter sig til sanseindtryk
og muligheder for leg, ophold, ro, hvile og frisk luft. Opfattelsen af parken som en byhave
svarer godt til Vej & Parks opfattelse. Parken tilbyder haveprægede kvaliteter i en tætbebygget bydel, hvor hovedparten af boligerne er etageboliger. De besøgende skelner ikke
mellem det kulturprægede og det naturprægede udtryk, men har snarere en opfattelse af at
alt grønt er natur, når det drejer sig om oplevelser.
Byhaven er et supplement til de tilbud, der i øvrigt er i kvarteret, hvor gårdrummene ofte
er indrettet som bolignære friarealer med lege- og opholdsmuligheder på et begrænset areal,
og hvor Søndermarken og Frederiksberg Have giver aktivitets- og udfoldelsesmuligheder,
der kræver større sammenhængende arealer.Enghaveparken skal supplere såvel gårdrum og
de store parker i bydelen både hvad angår indhold og udtryk. Det betyder at Enghaveparken skal tilbyde varierede sanseoplevelser. Den typiske bruger kommer for at opleve naturens farver, former og dufte. I sommerhalvåret er stauderabatter og rosenplantninger i fokus,
medens planternes vækstformer og kontrasterne mellem dem skal kunne opleves i vinterhalvåret, hvor der evt. suppleres med effektbelysning. Samtidigt skal der ifølge undersøgelsen være mange opholdssteder, hvor man kan søge ro, og der skal være pladser til fælles
aktiviteter og møder – f.eks. for de parkbesøgende som kommer ofte for at lufte deres hund.
7.2 Fælledparken
Antal besøg
På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for
Fælledparken (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 11 mill. besøg om året1.
Som for de øvrige undersøgte parker skal det erindres om, at besøgstallet helt naturligt er
behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om stikprøvevise tællinger (jf. kapitel 6).
Brugere af parken
Tællingerne viser at knap 75 % af de besøgende i Fælledparken er gående og 18 % er cyklister. Af de talte personer udgjorde motionister ca. 6 %. Personer med barnevogn, rulleskøjter og hund udgør en lille del af det samlede antal brugere og der er kun observeret få
der medbringer parkudstyr som f.eks. bolde eller rulleskøjter, jf. figur 8.2.1.A. I denne
sammenhæng skal det bemærkes, at disse kategoriseringer til brugergrupper antageligt er
behæftet med en vis usikkerhed, idet det ofte kan være vanskeligt at skelne de forskellige
typer entydigt fra hinanden, ligesom der ved visse af tællesteder – på visse tælledage – i
Fælledparken kan være tale om et meget stort antal gæster der skal kategoriseres på kort
tid (det højeste antal registrerede gæster har været 543, og det højeste antal grupper med
1
Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave
er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli,
Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill.
besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005).
34
KBH_RA~1.PMD
34
13-05-2005, 14:24
Figur 8.2.1.A. De talte parkgæsters fordeling efter observeret
kategori i Fælledparken (opgjort
pr. parkbesøg) (n=4730 besøgende i 2339 grupper).
Gående
Motionist (løb/gang)
Person med bold/boldudstyr
Person med andet parkudstyr
Person med hund(e)
Person med barnevogn
Person med rolator/i kørestol
Person med rulleskøjter
Cyklist
Andet
73
5,5
0,2
0,1
0,9
2
0,0
0,1
18
0,4
0
Figur 8.2.1.B. De interviewede
parkgæsters fordeling efter kategori i Fælledparken (opgjort
pr. parkbesøg) (n=198).
10
20
30
40
50
60
Gående
Motionist (løb/gang)
10
Person med bold/boldudstyr 0
Person med andet parkudstyr 0
Person med hund(e)
6
Person med barnevogn
12
Person med rolator/i kørestol 0,1
Person med rulleskøjter 0,2
Cyklist
12
Andet 0,5
0
10
70
80
90
100 %
70
80
90
100 %
59
20
30
40
50
60
én eller flere gæster har været 182 – i løbet af 15 minutter). Den gennemsnitlige gruppestørrelse ved tællingerne kan beregnes til 1,5 personer, og har hyppigst været 1 person (pr.
parkbesøg).
De interviewede parkgæsters fordeling på brugergrupper fremgår at figur 8.2.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Det fremgår at der er flere motionister, og personer med barnevogn og med hund blandt de interviewede personer og færre gående og cyklister end
blandt de talte personer i undersøgelsen. Den gennemsnitlige gruppestørrelse på interviewgrupperne har været 2,3 personer, hyppigst dog 1 person (pr. parkbesøg).
Figur 8.2.2. Parkgæsternes for41-60 år
28 %
deling efter køn og alder i
Kvinder
47 %
Fælledparken (opgjort pr. park-
Over 60 år
6%
14-20 år
8%
besøg) (n=198).
Mænd
53 %
21-40 år
58 %
Kvinder
4
Mænd
4
0
31
27
10
20
14-20 år
30
2
10
4
18
40
21-40 år
50
60
41-60 år
70
80
90
100 %
Over 60 år
35
KBH_RA~1.PMD
35
13-05-2005, 14:24
I forbindelse med interviewene i Fælledparken, er det registreret hvorvidt hundelufterne
har deres hund(e) i snor eller ej (i alt 6 % af de interviewede har haft hund(e) med, jf.
figur 8.2.1.B). Kun ved 0,1 % af besøgene har hundeluftningen fundet sted uden snor,
mens de resterende 5,9 % hundeluftere har haft hunden(e) i snor i Fælledparken.
Registreringen af svarpersonernes fordeling på køn og alder viser en nogenlunde ligelig
fordeling mellem kvinder og mænd. Den typiske svarperson er mellem 21 og 40 år. Unge
mellem ca. 14 og 20 år bruger også parken, men i mindre omfang ifølge undersøgelsens
resultater. 28 % af brugerne er mellem 41 og 60 år og 6 % er over 60 år (figur 8.2.2).
Foretrukne aktiviteter
I Fælledparken er det at gå en tur eller motionere de aktiviteter der trækker ca. 50 % af
brugerne til parken. Men parken bruges også af mange som genvej på deres færden i bydelen (26 %). En relativ stor gruppe (16 %) bruger parken som legested og til at spille bold.
Dette er hvad man kunne forvente, parkens indretning taget i betragtning. Mere overraskende er det måske at kun 1 % bruger parken til at studere naturen (figur 8.2.3). Der er
desuden registreret personer (7 %), der bruger parken til aktiviteter der falder uden for
spørgeskemaets umiddelbare valgmuligheder, det drejer sig f.eks. om solbadning, brug af
skateboard, se på fodbold og cirkusbesøg.
Det skal bemærkes, at parken bruges meget intensivt til fodboldtræning og -kampe i sommerhalvåret og at dette forhold kan være opfanget i utilfredsstillende grad ved den valgte
undersøgelsesmetode, der fordeler tællesteder, -dage og -tidspunkter tilfældigt og dermed
uafhængigt af den specifikke brug. Det kan således konstateres, at alene 3-4 af de i alt 320
gennemførte tællinger/interviews af et kvarters varighed har fundet sted ved hovedind-/
udgangene for fodboldaktiviteterne i fodboldsæsonen fra 1. april til 31. oktober (tællestederne 19 og 29, jf. figur 5.4.2). Det er endvidere værd at bemærke, at børn og unge der
bruger parken til organiseret boldspil i skoletiden og i klubberne i parken ikke indgår i
interview-delen pga. den fastsatte nedre aldersgrænse på ca. 14 år. Ud over ovennævnte
mere metodiske forhold, er der yderligere en – måske mere betydningsfuld – faktor der er
værd at nævne i sammenhæng med, at mange vil tro, at fodbold-aktiviteterne er mere omfangsrige end de i virkeligheden er. Nemlig det forhold, at omfanget af disse aktiviteter
alene på grund af deres udtryksform og pladsbehov opleves større end hvad de reelt er.
En anden gruppe som muligvis er underrepræsenteret er hundeluftere, der typisk bruger
parken tidligt om morgenen og sent om aftenen – tidspunkter der falder udenfor de fastlagte tælle- og interviewtider. Det samme kan gælde andre »special«-grupper hvis brug
tidsmæssigt falder uden for de fastlagte dataindsamlings-perioder.
Figur 8.2.3. Parkgæsternes for-
Siddet stille
Spist medbragt mad
Brugt parken som genvej
Gået en tur
Cyklet en tur
Motioneret
Luftet hund
Studeret naturen
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andet
deling efter aktiviteter i Fælled-
11
parken (opgjort pr. parkbesøg)
6
(n=198).
26
33
ANM.: Hver svarperson har sat
6
kryds ved én eller flere aktivite-
16
ter.
3
1
5
11
3
7
0
10
20
30
40
50 %
36
KBH_RA~1.PMD
36
13-05-2005, 14:24
Figur 8.2.4. Svarpersonernes
geografiske fordeling i Fælledparken, vist med sort stiplet linie (n=182).
Gæsternes geografiske fordeling i parken
I forbindelse med interviewet blev parkgæsterne i Fælledparken bedt om at indtegne deres
ruteforløb i selve parken på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur
8.2.4, hvor der, ligesom for Enghaveparkens vedkommende, ses en meget tydelig brug af
parkens hovedstiforløb.
Formålet med parkbesøget
I Fælledparken er det – på trods af ovenstående aktivitetsbestrivelse – naturoplevelser og
fred og ro, men dog især frisk luft, der udgør de væsentligste formål med besøget (figur
Figur 8.2.5. Parkgæsternes fordeling efter formålet med besøget i Fælledparken (opgjort pr.
Opleve naturen
15
Få fred og ro
parkbesøg) (n=198).
10
Få frisk luft
ANM.: Hver svarperson har sat
kryds ved ét eller flere formål.
38
Blive i bedre humør
11
Møde andre mennesker
7
For at familien kunne gøre noget sammen
12
For at kunne være sammen med mine venner
4
For at forbedre min kondition
13
0
10
20
30
40
50 %
37
KBH_RA~1.PMD
37
13-05-2005, 14:24
Figur 8.2.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog
Deltog i
fællesarrangement
15 %
i et fællesarrangement eller ej i
forbindelse med besøget i
Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198).
Deltog ikke i
fællesarrangement
85 %
8.2.5). De rekreative aspekter knyttet til mentale og sundhedsmæssige forhold og de
sansemæssige indtryk knyttet til naturoplevelser er således, ifølge undersøgelsen, hovedformålet med parkbesøget for en meget stor del af de besøgende. Det at forbedre sin konditionen nævnes af 13 %, hvilket nogenlunde modsvarer andelen af svarpersonerne, der
angiver motion som aktivitet.
De sociale aspekter knyttet til at møde andre mennesker, være sammen med familien og
venner er et vigtigt formål for ca. 23 % af de adspurgte.
Fællesarrangementer er tæt knyttet til den almindelige opfattelse af brugen af Fælledparken. I undersøgelsen dækker begrebet: udflugter, sportsarrangementer, underholdning og
møder. 15 % af besvarelserne vedrører deltagelse i en eller anden form for fællesarrangement (figur 8.2.6). De arrangementer som afholdes i Fælledparken tiltrækker lejlighedsvis
store menneskemængder.
Undersøgelsen er som beskrevet gennemført på tilfældigt udvalgte dage, og omfatter ikke
målrettede tællinger/interviews i forbindelse med disse arrangementer. Omfanget af deltagelsen i div. arrangementer kan i fremtiden understøttes af de automatiske tællestationer,
der er opsat ved tre ind/udgange i Fælledparken, jf. kapitel 7.
En mindre gruppe brugere (1 % af fællesarrangementerne) udgøres af dagplejemødre og
børneinstitutioner, der bruger parken til udflugter (tabel 8.2.1). Besøg af fritidshjem udgør 12 % af fællesarrangementerne, og sportsarrangementer – herunder fodboldtræning –
17 %; men især udflugter med familie og venner udgør en stor gruppe (68 % af fællesarrangementerne).
Fællesarrangement
%
Udflugt med familie/venner
68
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
Udflugt med fritidshjem
fællesarrangement i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg)
(n=28).
12
2
Firmaudflugt
0
17
Koncertarrangement
0
Naturvejledning
0
Andet
0
I alt
af besøgene der var en del af et
1
Udflugt med skole
Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klub)
Tabel 8.2.1. Fordeling af de 15 %
100
38
KBH_RA~1.PMD
38
13-05-2005, 14:24
Parkbesøgets varighed
Hver fjerde besøg i Fælledparken varer 15 minutter, og det kan konstateres, at ca. 80 % af
besøgene er på maximalt en times varighed, og besøg over 3 timers varighed er sjældne
(figur 8.2.7).
Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.2.7 kan den gennemsnitlige besøgstid
beregnes til ca. 50 minutter (median-besøget1 er lig en ½ times tid)
Figur 8.2.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø-
< 5 min.
get i Fælledparken (opgjort pr.
19
15 min.
parkbesøg). (n=198).
26
½ time
18
1 time
17
1-2 timer
10
2-3 timer
6
3-4 timer
1
4-8 timer
3
> 8 timer 0
0
10
20
30
40
50 %
Transporten til parken
Hvad angår transporttid bruger 17 % mindre end 2 minutter på at komme til parken,
mens 50 % har brugt 2 - 10 minutter. Meget få har brugt mere end en ½ time (figur
8.2.8). Deraf kan sluttes, at brugerne hovedsageligt kommer fra bydelen dvs. primært fra
Østerbro. Få brugere kommer fra et større opland i hverdagen. Dette passer godt sammen
med besvarelser vedrørende transportmiddel, der viser at de allerfleste brugere (ca. 85 %)
kommer på cykel eller til fods (figur 8.2.9). De offentlige transportmidler anvendes således af et fåtal. (Ved de store arrangementer er billedet ganske givet noget anderledes).
Den gennemsnitlige transporttid til parken er beregnet til knap 15 minutter (mediantransporttiden er knap 10 minutter).
Figur 8.2.8. Parkgæsternes fordeling efter transporttiden til
Mindre end 2 minutter
Fælledparken (opgjort pr. park-
17
2-5 minutter
besøg) (n=198).
21
5-10 minutter
29
Et kvarters tid
11
En halv times tid
18
Tre kvarter til en time
4
1½ times tid 0
Mere end 1½ time 0
0
1
10
20
30
40
50 %
Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg
– den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså ½
time.
39
KBH_RA~1.PMD
39
13-05-2005, 14:24
Figur 8.2.9. Parkgæsternes for-
Til fods
deling efter benyttet transport-
69
Cykel
middel ved besøget i Fælled-
17
parken (opgjort pr. parkbesøg)
Knallert 0,2
Personbil
(n=198).
3
Motorcykel/scooter 0
Bus
8
Metro/S-tog
3
Andet 0,1
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 %
At Fælledparken kan betragtes som en bydelspark ses ganske tydeligt af figur 8.2.10.
Interviewskemaets spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages
hovedsageligt at være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet
fremgår det, at de besøgende i høj grad kommer fra Østerbro-området.
Hyppigheden af besøg
Besvarelserne viser, at en stor gruppe besøgende kommer dagligt eller flere gange om ugen
i parken (figur 8.2.11). Deraf kan man udlede, at parken har stor betydning som lokalpark – med brugere for hvem parken på en eller anden måde indgår som en mulighed i
hverdagen. Men parken har også et større opland, dels kommer der besøgende fra bydelen
og dels besøgende fra hele Københavnsområdet, der kommer til særlige arrangementer.
De kommer sjældnere, men må formodes at blive tilsvarende længere tid i parken.
Figur 8.2.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget i Fælledparken (n=184).
40
KBH_RA~1.PMD
40
13-05-2005, 14:24
Figur 8.2.11. Parkgæsternes fordeling efter tidsrum siden sidste
Har aldrig besøgt den før
besøg i Fælledparken (opgjort
2
I går
pr. parkbesøg) (n=198).
38
2-6 dage siden
22
1-2 uger siden
13
2-4 uger siden
7
1-2 måneder siden
9
2-4 måneder siden 0,2
4-12 måneder siden
8
Mere end 1 år siden
1
0
Figur 8.2.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle
15 karakteristiske forhold i
10
20
30
40
50 %
Betydningen af en række karakteristiske forhold i Fælledparken
Besvarelserne der vedrører betydningen af en række karakteristiske elementer i parken
viser, at svarpersonerne tillægger de grønne elementer størst betydning. Elementernes størrelse har også betydning – store træer og store græsarealer udpeges som særligt vigtige. En
særlig kvalitet i denne park er knyttet til de store bøgetræer, der er lige så gamle som parken dvs. ca. 100 år. 59 % af de adspurgte betegner de store træer som meget vigtige for
oplevelsen af parken. Vand er et andet meget vigtigt element ifølge 48 % af de adspurgte.
Derefter kommer mindre buske og træer og dyreliv, der værdsættes højt (ca. 40 %) efterfulgt af blomster med 30 % (figur 8.2.12).
Fælledparken spiller (opgjort
pr. parkbesøg) (n=198).
57
Store græsarealer
30
30
Blomster
27
21
19
Serveringssteder/iskiosk
8
17
18
Sansehaven
27
15
Legepladser
25
Områder til boldspil (med mål)
25
17
22
23
9
23
Andet
0
20
Meget vigtig
1 6
7
7
12
24
22
10
16
14
7
11
10
25
11
19
7
4
4
5 2
66
40
Vigtig
11
9
22
36
26
Belysning
15
19
6
25
19
29
Toiletter
20
25
3 2
9
26
19
13
Skateboardanlæg
19
27
5
6 1 6
19
34
29
Borde og bænke
7
13
26
32
Områder med læ
10
33
43
Dyreliv (fugle m.m)
7
4 4 2
34
48
Vand (sø)
4
31
43
Mindre træer og buske
3 3
12
59
Store træer
7
Hverken/eller
60
Ikke vigtig
80
Slet ikke vigtig
100 %
Ved ikke
41
KBH_RA~1.PMD
41
13-05-2005, 14:24
Aktivitetsmuligheder knyttet til legepladser og områder til boldspil er meget vigtige for
nogle (25 %). Det er desuden karakteristisk at skateboardanlægget og legeanlægget
»Sansehaven« nævnes af under 20 % som meget vigtige. Det må formodes at disse anlæg
er vigtige for specifikke brugergrupper, men ikke for besøgende i almindelighed, hvilket
næppe er overraskende. Resultatet skal desuden ses i sammenhæng med at børn og unge
ikke er blevet spurgt direkte. Publikumsfaciliteter knyttet til ophold i parken dvs. bord og
bænke, toiletter og steder med læ, regnes for meget vigtige af en gruppe, ligesom belysning nævnes som vigtigt for en relativ stor gruppe.
Der er kun få elementer, af dem der er spurgt om, der ikke er vigtige. Det er f.eks. serveringssteder/iskiosk som ikke tillægges så stor en betydning, som man måske kunne have
forventet – her skal bemærkes, at resultaterne dækker hele året, og dermed også perioder
hvor disse faciliteter ikke er i drift.
Blandt de forhold som 10 % af svarpersonerne angiver under »andet«, kan nævnes temaer
som: Musikarrangementer, grillpladser, toiletter (herunder puslerum), renholdelse, lysforhold, blomster og ønske om opmåling og skiltning af distancer for motionsløbere.
Endvidere kan det konstateres, at de besøgende i Fælledparken som hovedregel ikke føler
sig generet af andre gæster, hvilket fremgår meget tydeligt af resultatet i figur 8.2.13. De
få gener der angives hidrører hovedsageligt fra cyklister (der f.eks. kører for stærkt) og løse
hunde. Desuden angives »løbske« bolde fra fodboldbanerne og ubehagelige fodboldtilskuere og blottere omkring toilettet ved søen.
Figur 8.2.13. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man følte
Følte sig generet
af andre gæster
1%
sig generet af andre gæster i
forbindelse med besøget i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198).
Følte sig ikke
generet af
andre gæster
99 %
Tilfredsheden med den kommunale service i parken
Ser man på figuren (8.2.14), der sammenfatter svarpersonernes tilfredshed med den kommunale service knyttet til pleje og vedligeholdelse af parkens forskellige elementer og faciliteter ses det, at der er meget stor tilfredshed med pasningen af de grønne elementer og
med vedligeholdelse af stier og pladser i parken. For legepladser og skateboardanlæg svarer
de tilfredse brugere formentlig meget godt til de faktiske brugere – i forhold til disse anlæg er der således en stor gruppe »hverken/eller« og »ved ikke« svar. De mere »almindelige« publikumsfaciliteter skiller sig ud i besvarelserne med en relativ stor gruppe ikke tilfredse brugere, hvilket muligvis drejer sig om toiletterne og affaldshåndteringen (under
»Andet« er det hovedsageligt toiletterne der står for skud).
Svarpersonerne havde således mulighed for at komme med udsagn om »andet«, end de
plejeforhold der var angivet på planchen – dette gjorde ca. 1/5 af svarpersonerne brug af.
Langt hovedparten af disse tilkendegivelser vedrører en uddybning af publikumsfaciliteterne, hvor det alt overvejende er toiletterne og affaldshåndteringen – især hundeefterladenskaber – der står for skud.
42
KBH_RA~1.PMD
42
13-05-2005, 14:24
Græsset
49
Beplantningerne (træer,
buske og blomster)
41
35
Stierne og pladserne
51
43
Skateboardanlægget
9
Legeredskaberne på
legepladserne
20
0
3
28
10
Meget tilfreds
45
15
24
12
20
30
Tilfreds
4 3
54
19
28
3 3
4 3 2
5
18
18
Andet
8
48
13
15
Publikumsfaciliteterne (borde,
bænke, toiletter, affaldskurve)
4
4
11
60
40
50
Hverken/eller
60
Ikke tilfreds
70
80
Slet ikke tilfreds
90
100 %
Ved ikke
Figur 8.2.14. Parkgæsternes tilfredshed med pasningen af 6
forhold i Fælledparken (opgjort
pr. parkbesøg) (n=198).
Opfattelse af parktype
Brugernes opfattelse af Fælledparken, i forhold til de parktype-betegnelser, der almindeligvis anvendes i Vej & Park, er opgjort på baggrund af de gennemførte interviews. Det kan
undre at 45 % af de adspurgte betragter parken som en byhave. På baggrund af den faglige forståelse der ligger bag de anvendte begreber er der større fællesforståelse mellem forvaltere og de brugere, der opfatter Fælledparken som en aktivitetspark (ca. 40 %), dvs. en
park hvor det er de kropslige aktiviteter, der er centrale (figur 8.2.15). Det kan endvidere
overraske, at kun 3 % finder at betegnelsen landskabspark er dækkende for Fælledparkens
udtryk.
Aktiviteter kommer til udtryk gennem andelen af motionister, legende og boldspillende.
Resultaterne viser tilsvarende, at der er færre der kommer for at sidde stille. Men mange
brugere søger naturoplevelse og bruger parken fordi der er fred og ro, dvs. det oplevelsesmæssige knyttet til sanserne.
Det er vigtigt at have for øje, at de anvendte begreber for parktype formodentlig kan være
relativ abstrakte for lægfolk, og det kan derfor ikke udelukkes, at dette kan være en medvirkende årsag til, at der ikke er helt overensstemmelse mellem de besøgendes og Vej &
Parks opfattelse af Fælledparken som type. Ligesom der ikke nødvendigvis er/skal være en
entydig sammenhæng mellem besøgenes formål/aktiviteter og opfattelsen af den besøgte
park som type.
Figur 8.2.15. Parkgæsternes fordeling efter hvilken parktype
Landskabspark
3 % Naturpark 6 %
man synes passer bedst på Fæl-
Natur 7 %
ledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198).
Aktivitetspark
39 %
Byhave
45 %
43
KBH_RA~1.PMD
43
13-05-2005, 14:24
Sammenfatning og konklusion
Umiddelbart er det de rekreative aspekter knyttet til mentale og sundhedsmæssige forhold
og de sansemæssige indtryk knyttet til naturoplevelser der har de fleste brugeres bevågenhed og værdsættes højt. Fælledparken anvendes intensivt af Østerbros beboere. Oplandet
er som man kunne forvente større end for Enghaveparken, hvorimod en mere regional
betydning af parken må antages især at have relevans i forhold til store offentlige arrangementer.
Parkens størrelse og de dertil knyttede dimensioner har betydning, idet de store træer og
de store sammenhængende græsflader fremhæves. Det giver en oplevelse af plads, bevægelsesfrihed og mange muligheder, der tillægges stor betydning. Betydningen af parken som
landskab og kulturelt udtryk og stil kommer ikke tydeligt til udtryk. Men Fælledparken
som begreb og sted må formodes at klinge velkendt i de fleste københavneres/danskeres
ører.
Plejen, der er tilrettelagt på et niveau der lægger op til intensiv brug med et naturligt udtryk, og uden at være meget krævende, værdsættes af brugerne og svarer til landskabshavens stiludtryk.
I forhold til de brugere der opfatter parken som byhave kan man fra en fagligt synsvinkel
anføre at Fælledparken mangler egentlige haveelementer, der ligesom Enghaveparken og
de centrale parker i City kan tilbyde beboerne på Østerbro varierede og nuancerede haveprægede oplevelser.
8.3 Amager Fælled
Tællingerne på Amager Fælled omfatter de sammen brugergrupper som i de to andre parker, men brugsintensiteten adskiller sig markant. Dette har medført, at der »blot« er gennemført interviews med 27 personer på Amager Fælled – hvilket naturligvis gør interview-resultaterne for Amager Fælled mindre sikre end for Enghaveparken og Fælledparken (jf. tabel 5.2.3 for en sammenligning af de tre parkers datamateriale – herunder
svarprocenten på interviews, der er markant lavest for Amager Fælled). Der skal i denne
sammenhæng gøres opmærksom på, at andelen af cyklister er væsentligt underrepræsenterede i interviewene – idet det har vist sig vanskeligt at få denne gruppe til at tage sig tid
hertil – og modsvarende er de øvrige brugergrupper derfor overrepræsenteret.
Antal besøg
På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for
Amager Fælled (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 0,5 millioner besøg
om året1. Som for de øvrige undersøgte parker skal det erindres om, at besøgstallet helt
naturligt er behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om stikprøvevise tællinger (jf.
kapitel 6).
Brugere af parken
På baggrund af de udførte tællinger kan det konstateres, at godt 50 % af brugerne af
Amager Fælled er cyklister mens grupperne gående og motionister tilsammen udgør ca.
35 % (figur 8.3.1.A). Øvrige brugergrupper udgør således en meget lille andel af det samlede brugerantal. Den gennemsnitlige gruppestørrelse er beregnet til 1,3 personer, hvor
det hyppigste er 1 person (pr. parkbesøg).
1
Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave
er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli,
Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill.
besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005).
44
KBH_RA~1.PMD
44
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.1.A. De talte parkgæsters fordeling efter observeret kategori på Amager Fælled
(opgjort pr. parkbesøg) (n=340
besøgende i 241grupper).
18
Gående
Motionist (løb/gang)
Person med bold/boldudstyr 0
Person med andet parkudstyr 0,7
16
12
Person med hund(e)
Person med barnevogn 1
Person med rolator/i kørestol 0
Person med rulleskøjter 0
52
Cyklist
Andet 0
0
Figur 8.3.1.B. De interviewede
parkgæsters fordeling efter kategori på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27).
Gående
Motionist (løb/gang)
Person med bold/boldudstyr
Person med andet parkudstyr
Person med hund(e)
Person med barnevogn
Person med rolator/i kørestol
Person med rulleskøjter
Cyklist
Andet
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 %
50
60
70
80
90
100 %
35
26
0
0
15
7
0
0
19
0
0
10
20
30
40
De interviewede parkgæster fordeling på brugergrupper fremgår at figur 8.3.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Som nævnt er andelen af cyklister underrepræsenteret i interviewene, mens gående med og uden hunde og/eller barnevogn, samt motionister har fået
forholdsvis mere (over)vægt.
Det er ikke overraskende, at antallet af cyklister ser ud til at være ligefrem proportionalt
med afstandsforholdene knyttet til parkens størrelse, således som en sammenligning mellem de tre parker viser. Parkens store linier og ensartede flader spiller ligeledes en rolle, i
forhold til en park med et havepræget udtryk med mange detaljer. Den gennemsnitlige
gruppestørrelse i forbindelse med interviewene har været 1,7 personer, også her hyppigst 1
person (pr. parkbesøg).
I forbindelse med interviewene på Amager Fælled, er det registreret hvorvidt hundelufterne har deres hund(e) i snor eller ej (figur 8.3.1.B). Det kan konstateres, at de i alt 15 %
interviewede hundeluftere fordeler sig med 9 % der har haft hundene i snor, mens 6 %
har været på Fælleden med løs(e) hunde.
I interviewundersøgelsen er personernes fordeling på køn og alder registreret. Der er en
ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. De fleste kvinder er i aldersgruppen 21-40 år.
Personer mellem 14 og 20 samt over 60 år udgør en meget lille del af de (i alt 27) adspurgte (figur 8.3.2).
Foretrukne aktiviteter
De allerfleste af de interviewede brugere kommer på Amager Fælled for at gå en tur (48
%). 40 % af de adspurgte kommer for at motionere, lufte hund eller cykle en tur, og kun
4 % bruger parken som genvej (jf. dog de indledende bemærkninger om underrepræsenta-
45
KBH_RA~1.PMD
45
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.2. Parkgæsternes for-
41-60 år
28 %
Kvinder
49 %
deling efter køn og alder på
Over 60 år
3%
14-20 år
1%
Amager Fælled (opgjort pr.
parkbesøg) (n=27).
Mænd
51 %
21-40 år
68 %
Kvinder0
44
Mænd 1
0
5
24
10
20
23
30
14-20 år
40
50
60
21-40 år
70
41-60 år
3
80
90
100 %
Over 60 år
tionen af cyklister i materialet). Besøgende der kommer for at opholde sig i området dvs.
sidder, spiser, leger eller spiller bold er ikke registreret, mens 2 % kommer for at studere
naturen (figur 8.3.3). En gruppe på 15 % af de besøgende foretager aktiviteter som falder
uden for interviewskemaets umiddelbare svarmuligheder (f.eks. plukning af brombær).
Figur 8.3.3. Parkgæsternes fordeling efter aktiviteter ved be-
Siddet stille
Spist medbragt mad
Brugt parken som genvej
Gået en tur
Cyklet en tur
Motioneret
Luftet hund
Studeret naturen
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andet
0
0
søget på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27).
4
48
13
15
12
kryds ved én eller flere aktiviteter.
2
0
0
0
15
0
10
20
30
40
50 %
Gæsternes geografiske fordeling i parken
Også på Amager Fælled blev parkgæsterne bedt om at indtegne deres ruteforløb gennem
Fælleden på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun
vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur 8.3.4, hvor der
ses en ganske jævn fordeling til Amager Fælleds hovedstiforløb – af de relativt få interviewede parkgæster.
Formålet med parkbesøget
På Amager Fælled angiver 29 % af de interviewede, at de kommer for at få frisk luft og en
lignende andel kommer for at få forbedret deres kondition (figur 8.3.5). At der er stor
forskel på antallet af brugere der som aktivitet har studeret naturen (2 %) som angivet
ovenfor, og de brugere der søger naturoplevelser (35 %), kendes igen fra de to andre undersøgte parker – forskellen er dog mest udtalt på Amager Fælled.
46
KBH_RA~1.PMD
46
ANM.: Hver svarperson har sat
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.4. Svarpersonernes
geografiske fordeling på Amager
Fælled, vist med sort stiplet linie
(n=19).
Besøgende der kommer for at deltage i et fællesarrangement er procentvis af samme størrelsesorden som i Enghaveparken (ca. 20 %). På Amager Fælled kommer alle disse for at
deltage i en udflugt med familien/venner (figur 8.3.6 og tabel 8.3.1). Der er således ingen
der kommer for at udøve sport under en eller anden organiseret form eller deltage i andre
fællesaktiviteter. Dette forhold kan bero på det begrænsede antal interviewsvar – og skal i
øvrigt som for de øvrige parker relateres til de afholdte arrangementer i området. (Bemærk, at på Amager Fælled er der alene tale om besvarelser fra 5 personer der har deltaget
i et fællesarrangement).
Figur 8.3.5. Parkgæsternes fordeling efter formålet med besøget på Amager Fælled (opgjort
35
Opleve naturen
5
Få fred og ro
pr. parkbesøg) (n=27).
29
Få frisk luft
ANM.: Hver svarperson har sat
kryds ved ét eller flere formål.
Blive i bedre humør 0
1
Møde andre mennesker
For at familien kunne gøre noget sammen 0
For at kunne være sammen med mine venner 0
29
For at forbedre min kondition
0
10
20
30
40
50 %
47
KBH_RA~1.PMD
47
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog
Deltog i
fællesarrangement
21 %
i et fællesarrangement eller ej i
forbindelse med besøget på
Amager Fælled (opgjort pr.
parkbesøg) (n=27).
Deltog ikke i
fællesarrangement
79 %
Fællesarrangement
Udflugt med familie/venner
Tabel 8.3.1. Fordeling af de 21 %
%
af besøgene der var en del af et
100
fællesarrangement på Amager
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
0
Fælled (opgjort pr. parkbesøg)
Udflugt med fritidshjem
0
Udflugt med skole
0
Firmaudflugt
0
Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klub)
0
Koncertarrangement
0
Naturvejledning
0
Andet
0
I alt
(n=5).
100
Parkbesøgets varighed
Parkbesøgets varighed er overvejende fra 15 minutter til en time (ca. 80 %). Besøg af en
½ times varighed er dog det absolut hyppigste (figur 8.3.7). 12 % af de adspurgte er på
Amager Fælled i 4 til 8 timer, hvilket svarer til Vej & Parks forventning om at relativt
lange besøg kan forekomme.
Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.3.7 kan den gennemsnitlige besøgstid
beregnes til ca. 75 minutter (median-besøget1 er lig en ½ times tid).
Transporten til parken
En stor gruppe besøgende har brugt et kvarters tid eller mindre på at komme til parken
(figur 8.3.8). Den gennemsnitlige transporttid til parken er 15 minutter (median-transporttiden er ca. 10 minutter).
De fleste af de interviewede kommer til fods eller på cykel. (figur 8.3.9). En mindre del af
de interviewede kommer i bil eller med bus (jf. dog de indledende bemærkninger om underrepræsentationen af cyklister i materialet).
At Amager Fælled kan betragtes som en bydelspark ses ganske tydeligt af figur 8.3.10.
1
Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg
– den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså ½
time.
48
KBH_RA~1.PMD
48
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø-
< 5 min.
4
get på Amager Fælled (opgjort
15 min.
pr. parkbesøg) (n=27).
19
½ time
52
1 time
11
1-2 timer
0
2-3 timer
3
3-4 timer
0
4-8 timer
12
> 8 timer
0
0
10
20
30
40
50
60 %
40
50 %
Figur 8.3.8. Parkgæsternes fordeling efter transporttiden til
Amager Fælled(opgjort pr. park-
Mindre end 2 minutter
10
2-5 minutter
besøg) (n=27).
31
5-10 minutter
5
Et kvarters tid
28
En halv times tid
5
Tre kvarter til en time
12
1½ times tid
0
Mere end 1½ time
0
0
10
20
30
Figur 8.3.9. Parkgæsternes fordeling efter benyttet transportmiddel ved besøget på Amager
Fælled (opgjort pr. parkbesøg)
Til fods
61
Cykel
22
Knallert 0
(n=27).
Personbil
5
Motorcykel/scooter 0
Bus
12
Metro/S-tog 0
Andet 0
0
10
20
30
40
50
60
70 %
49
KBH_RA~1.PMD
49
13-05-2005, 14:24
Figur 8.3.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget på Amager Fælled (n=21).
(Pga. det lille antal observationer, er fordelingen angivet for
antal personer (1-4) og ikke i
procent som det er tilfældet for
de tilsvarende figurer for Enghaveparken og Fælledparken).
Interviewskemaets spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages
hovedsageligt at være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet
fremgår det, at de besøgende i høj grad kommer fra Fælledens nærområde. På baggrund af
de (få) indsamlede informationer, synes Amager Fælled ikke at opfylde Vej & Parks visioner om, at området har en funktion som udflugtsmål for hele Hovedstadsområdet.
Hyppigheden af besøg
Godt halvdelen (52 %) af de interviewede besøgende på Amager Fælled kommer dagligt i
området (figur 8.3.11). Dette er en højere andel af hyppige brugere end i de to andre parker. Måske kan man udlede at Amager Fælled har meget stor betydning i hverdagen for de
personer i den tætbebyggede bydel, der har sans for at bruge områdets særlige muligheder.
Figur 8.3.11. Parkgæsternes forHar aldrig besøgt den før
deling efter tidsrum siden sidste
10
besøg på Amager Fælled (op-
52
I går
2-6 dage siden
gjort pr. parkbesøg) (n=27).
24
1-2 uger siden
12
2-4 uger siden 0
1-2 måneder siden 0
2-4 måneder siden 0
4-12 måneder siden
1
Mere end 1 år siden 0
0
10
20
30
40
50
60 %
50
KBH_RA~1.PMD
50
13-05-2005, 14:24
Det flade terræn
4
30
De åbne græssletter
4
30
Træer, buske og græsarealer,
der passer sig selv
47
39
19
17
32
Områder med læ 2
30
Borde og bænke 2
39
Informationsskilte 2
36
15
16
13
14
15
15
15
22
53
5 3
37
27
3
1 6
15
24
9
11
34
4 2
28
De lange stiforløb
6
1 5
47
25
Belysning 3
6
22
28
26
Grill-/bålpladser0
12
42
De græssende køer 1
Parkeringspladser
15
43
17
Dyrelivet (fugle m.m.)
14
14
55
7
Vand (søer/vandløb)
18
2
25
20
4
15
37
9
7
6
16
49
100
Andet
0
20
Meget vigtig
40
Vigtig
Hverken/eller
60
80
Ikke vigtig
Slet ikke vigtig
100 %
Ved ikke
Figur 8.3.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle
13 karakteristiske forhold på
Amager Fælled spiller (opgjort
pr. parkbesøg) (n=27).
Betydningen af en række karakteristiske forhold på Amager Fælled
Området kan karakteriseres ved en række forhold som svarpersonerne er blevet bedt om
at vurdere betydningen af. Svarene viser, at det er de lange stiforløb, træer, buske og græsarealer der passer sig selv, dyrelivet og vandet, der er de vigtigste elementer (figur 8.3.12).
De forhold som under 10 % af svarpersonerne angiver under »andet«, er følgende: Kan
virke utrygt, belysning for dårlig, bål der ikke slukkes og »meget glad for parken« – alle
forhold der karakteriseres som »meget vigtig«.
Endvidere kan det konstateres, at kun 2 % blandt de interviewede på Amager Fælled har
følt sig generet af andre gæster (figur 8.3.13). Den gene der angives er nøgne homoseksuelle personer.
Figur 8.3.13. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man følte
sig generet af andre gæster i
Følte sig generet
af andre gæster
2%
forbindelse med besøget på
Amager Fælled (opgjort pr.
parkbesøg) (n=27).
Følte sig ikke
generet af
andre gæster
98 %
51
KBH_RA~1.PMD
51
13-05-2005, 14:24
Græsset/sletterne
19
Træerne og buskene
19
Stierne
20
Publikumsfaciliteterne (borde,
bænke, affaldskurve o.lign.)
40
29
38
30
50
15
17
31
36
4
9
22
9
5
9
31
13
Andet0
0
20
Meget tilfreds
40
Tilfreds
Hverken/eller
60
Ikke tilfreds
80
Slet ikke tilfreds
100 %
Ved ikke
Figur 8.3.14. Parkgæsternes til-
Tilfredsheden med den kommunale service i parken
Pasningen af de grønne elementer finder størsteparten af svarpersonerne tilfredsstillende,
men svarene er mere forbeholdne end for de øvrige parker – færre »meget tilfredse« (figur
8.3.14). Men det naturprægede udtryk og dertil hørende lavere vedligeholdelsesniveau fra
kommunens side synes at blive forstået og værdsat af brugerne. Det samme gælder stierne,
medens lidt flere er mere tøvende med at udtrykke tilfredshed med publikumsfaciliteter
såsom borde, bænke, affaldshåndtering – måske fordi de ikke bruger dem?
fredshed med pasningen af 4
forhold på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27).
Svarpersonerne på Amager Fælled nævner ikke noget konkret under »andet«.
Opfattelse af parktype
Natur og naturpark er det begreb der for de fleste (knap 90 %) passer bedst til Amager
Fælled (figur 8.3.15), og dette svar viser god overensstemmelse med Vej & Parks egen opfattelse og plejeindsats.
Sammenfatning og konklusion
Interviewresultaterne for Amager Fælled må som tidligere nævnt tages med visse forbehold på baggrund af det relativt spinkle datamateriale. Men det ser ud til at områdets betydning knytter sig til de tilgrænsende bydele og at brugerne i høj grad anvender området
til at få frisk luft og motion. Naturkvaliteterne værdsættes, mens de eksisterende publikumsfaciliteter ikke tillægges den helt store betydning.
Figur 8.3.15. Parkgæsternes for-
Natur
33 %
deling efter hvilken parktype
man synes passer bedst på
Amager Fælled (opgjort pr.
Byhave 6 %
Aktivitetspark 0 %
parkbesøg) (n=27).
Landskabspark 6 %
Naturpark
55 %
52
KBH_RA~1.PMD
52
13-05-2005, 14:25
For brugere fra de tilgrænsende bydele skal området supplere gårdanlæg og Havneparkens
muligheder. Forbedringer, der sikre en større variation af tilbud for disse beboerne er en
oplagt mulighed i randzonen mod Islands Brygge-kvarteret.
Som i de øvrige parker er det kun er en meget lille del af de besøgende der kan bekræfte,
at der kan være gener fra andre besøgende i forbindelse med parkbesøget.
53
KBH_RA~1.PMD
53
13-05-2005, 14:25
9. Litteraturliste
Dansk Turisme, 2005:
Flere besøg på de danske attraktioner i 2004. – www.danskturisme.dk/web/
nyheder.nsf/dok/mshn-6bchdd.html
Holm, Stine, 2000:
Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. – Forest & Landscape
Research, No. 28, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 2000. 284 s. ill.
Holm, Stine & Jakobsen, Christine H., 2001:
Rekreativ brug af byens grønne områder. – Park- og Landskabsserien nr. 31, Skov &
Landskab, KVL, Hørsholm, 2001. 69 s. ill.
Jensen, Frank Søndergaard, 1991:
Befolkningens anvendelse af Vestamager til friluftsliv, 1985-1988. – Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 1991. 138 s. ill. + bilag.
Jensen, Frank Søndergaard, 1998:
Friluftsliv i det åbne land 1994/95. – Forskningsserien nr. 25, Skov & Landskab,
KVL, Hørsholm, 1998. 151 s. ill.
Jensen, Frank Søndergaard, 2003:
Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. – Skovbrugsserien nr. 32, Skov &
Landskab, KVL, Hørsholm, 2003. 335 s. ill. + bilag.
Jensen, Frank Søndergaard & Koch, Niels Elers, 1997:
Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. – Forskningsserien nr. 20, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 1997. 215 s. ill.
Koch, Niels Elers, 1980:
Skovenes friluftsfunktion i Danmark. II. del. Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet. – Forstl. Forsøgsv. Danm., København, 37 (1980): 73-383.
Koch, Niels Elers, 1984:
Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del. Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet. – Forstl. Forsøgsv. Danm., København, 39 (1984): 121-362.
54
KBH_RA~1.PMD
54
13-05-2005, 14:25
Appendiks 1:
Uddybende metodebeskrivelse
Udvælgelsesmetoder og analysemetoder
Ved bopæls-interviewundersøgelser kan den primære analyseenhed/tælleenhed være det
enkelte individ, dvs. den potentielle gæst i et parkområde. Der kan derefter ud fra oplysninger om besøgshyppighed og -varighed regnes om til antal besøg og antal besøgs-timer
pr. år. Det vil ofte være muligt at tilvejebringe en liste over beboerne i et givet bopælsområde og dermed grundlaget for en tilfredsstillende tilfældig/repræsentativ stikprøve.
Ved stop- og målområde-undersøgelser vil det sædvanligvis være vanskeligere at udvælge
en tilfældig/repræsentativ stikprøve af en veldefineret brugergruppe, idet der normalt ikke
foreligger en liste over eksempelvis brugerne af et givet område i en given periode. Vanskeligheden kan overvindes ved at definere brugergruppen som det totale antal besøg (ved
stopinterviews) eller antal besøgstimer (ved målområde-interviews) i et givet område i en
given periode, og dernæst tilfældigt udvælge interviewsted og -tidspunkt. Ud fra oplysning
om besøgsvarighed kan der regnes om mellem enhederne besøg og besøgstimer; men sædvanligvis vil antallet af gæster (antal individer, der besøger det givne område i den givne
periode) ikke kunne bestemmes ved stop- og målområdeinterviews.
Såfremt registreringen foretages i udvalgte perioder i stedet for på udvalgte tidspunkter,
kan det medføre en systematisk fejl og en ikke veldefineret tælleenhed ved målområdeinterviews, hvilket ikke er tilfældet ved stopinterviews. Det skyldes, at en indsamling af
information i et vist tidsrum på ét og samme sted inde i et undersøgelsesområde medfører
en øget udvalgssandsynlighed for de mere mobile gæster (f.eks. cyklister og motionister).
På baggrund af de foreliggende oplysninger om formålet med undersøgelserne i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, anses det oplagt at gennemføre undersøgelserne
som stoptællinger/-interviews.
Stoptællinger/-interviews
Proceduren ved den her benyttede metode kan betegnes som »stratificeret sampling med
varians optimal allokation af stikprøven på strata«. Nedenfor er hovedprincipperne gengivet:
• Registreringsdagene fastlægges ved tilfældig udvælgelse/sampling. For imidlertid bl.a. at
sikre, at ikke alle tællingerne – netop ved et tilfælde – finder sted om efteråret eller på
tirsdage, bestemmes det før den tilfældige udvælgelse, at både hverdage og ikke-hverdage skal repræsenteres ved registreringen – såvel forår, sommer, efterår og vinter. Der er
herved foretaget en gruppering (såkaldt stratificering) af antallet af mulige tidspunkter,
som registreringen kan finde sted på i det betragtede år. Denne opdeling sker på baggrund af de erfaringer omkring den tidsmæssige variation der er opnået i tidligere og
lignende projekter ved Skov & Landskab.
• Ved en fordeling af 20 registreringsdage pr. år til disse grupper (»strata«) kan to hensyn
gøre sig gældende: (1) jo større variation i besøget den pågældende gruppe tidspunkter
har, og jo større gruppen er, des flere registreringer skal der foretages i dette stratum
(såkaldt varians optimal allokation); men (2) jo dyrere de enkelte registreringer er for et
givent stratum (f.eks. jule-helligdagene i stratum VIH (vinter, ikke-hverdage)), des færre
registreringer udføres i denne gruppe (»økonomisk optimal allokation«). Omkostningerne pr. registrering antages i nærværende undersøgelse dog at være den samme i alle
55
Bilag.PMD
55
13-05-2005, 11:23
strata, og »økonomisk optimal allokation« indgår derfor ikke i nærværende sammenhæng.
• Ved den aktuelle udvælgelse er der således alene taget hensyn til varians optimal allokation: Ved bedømmelsen af variationen i besøget i de forskellige strata benyttes erfaringer
fra flere års tællinger af trafikken på hovedadgangsvejen til de bynære Århusskove, samt
erfainger fra flere års tællinger af biler på fire permanente tællestationer i forskellige
skovområder. (Jf. tabel 5.2.1 hvor fordelingen af de 20 tælledage til de 8 strata ses).
• Efter således at have fastlagt antallet af registreringer i hver gruppe udvælges først de
enkelte tælledage tilfældigt blandt de mulige tidspunkter inden for hvert stratum, og
dernæst fordeles de enkelte tidsperioder. Den tilfældige udvælgelse er foretaget på baggrund af en liste med tilfældige tal. (Jf. tabel 5.2.2 hvor de 20 udvalgte registreringsperioder ses).
• En yderligere beskrivelse af den anvendte metodik kan findes hos Koch (1984), Jensen
(1991) og Jensen (2003).
56
Bilag.PMD
56
13-05-2005, 11:23
Appendiks 2:
Uddybende beskrivelse af generaliseringer
ud fra stikprøve registreringer
Stikprøveskøn indebærer, at tællinger og interviewdata tilbagevægtes med »den reciprokke
værdi af udvalgssandsynlighederne ved denne udvælgelse af registreringsperioder og -steder«. I det efterfølgende redegøres der nærmere for beregningen af vægtene:
1) Den stratificerede tilfældige udvælgelse af registreringsdagen har medført en tilbagevægtning med den reciprokke værdi af den enkelte registreringsdags udvalgssandsynlighed. Eller med andre ord: der tages hensyn til, at der eksempelvis kun tælles og interviewes på 4 ud af i alt 66 mulige sommer-hverdage (vægt: 16,5) – og på 2 ud af i alt
63 vinter-hverdage (vægt: 31,5).
2) Placeringen af registreringstimerne på den enkelte registreringsdag har medført en
mere intensiv registrering midt på dagen. Dette er der korrigeret for ved en vægtning
med den reciprokke værdi af antal udførte tællinger pr. time for henholdsvis dagens
midterste timer og dagens øvrige timer. Afgrænsningen af dagens midterste timer er
bestemt til: Kl. 8:45 - 16:15. Eller med andre ord: der tages hensyn til, at der er talt
mindre intensivt i ydertimerne, disse »yder-registreringer« (før 8:45 og efter 16:15)
indgår således med en større vægt end »midter-registreringerne«.
3) Den stratificerede tilfældige udvælgelse af registreringssted har medført en tilbagevægtning med den reciprokke værdi af det enkelte stratums udvalgssandsynlighed (jf.
tabel 5.4.1). Der ses bort fra, at tællestedernes rækkefølge ikke er valgt tilfældigt, og at
resultaterne for de enkelte tællesteder kan variere inden for et givent stratum. Eller
med andre ord: der tages hensyn til, at eksempelvis udgang nr. 5 i Enghaveparken bliver registreret 8 gange mere intensivt end indgang 2 og 3.
4) De gjorte observationer ved tællingerne (de forskellige kategorier af besøgende på
tælleskemaet) er vægtet med produktet af de under pkt. 1) til 3) omtalte vægte.
5) Interviewene er vægtet med produktet af de under pkt. 1) til 3) omtalte vægte multipliceret med antal personer i gruppen samt antal gruppebesøg i forbindelse med hvert
interview. Denne »gruppe-korrektion« skyldes, at den primære analyseenhed egentlig
er et gruppebesøg: I den først registrerede gruppe udvælges én person til interviewning
(jf. kapitel 5.5), hvilket medfører en større udvalgssandsynlighed for personer i små
grupper end for personer i store grupper. Samtidig er sandsynligheden for udvælgelse
til interviewning mindre på et meget besøgt registreringssted i en meget besøgt registreringsperiode. Disse »skævheder« ved udvælgelsen til interviewning er således søgt
korrigeret ved ovennævnte vægtning.
6) Den enkelte parks totale årlige besøgstal beregnes som produktet af de under pkt. 1)
til 3) omtalte vægte multipliceret med det totale antal registrerede personer i den enkelte park ved de 20 tællinger multipliceret med antal kvarter i den periode som stikprøven dækker (7.30 til solnedgang på hverdage og 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til 31/5-2004).
Disse mange faktorer kan lede til ekstreme værdier for vægtene. Det er derfor – i lighed
med lignende tidligere undersøgelser – besluttet at sætte de 10 % mindste og de 10 %
største vægte lig henholdsvis den 10. percentil og den 90. percentil af vægtenes fordeling
for hver park for sig.
57
Bilag.PMD
57
13-05-2005, 11:23
Ved den beskrevne kombination af tilfældige udvælgelser og efterfølgende vægtninger er
det således søgt tilstræbt, at nærværende undersøgelser er afbalancerede og repræsentative
med hensyn til følgende forhold, der på forhånd ansås at have betydning for resultaterne:
(1) registreringsdagene, (2) tidspunkterne på dagen, (3) registreringsstederne og (4) antallet af besøg. Det kan ikke kontrolleres, om dette mål er nået. Dog anses datamaterialet
indsamlet ved de manuelle tællinger og interviews for acceptabelt til det foreliggende formål, nemlig at få et overordnet billede af omfanget og karakteren af den rekreative brug af
tre københavnske parker – samt holdninger til visse forhold i disse parker.
Yderligere beskrivelse af den anvendte metodik kan findes hos Koch (1984), Jensen
(1991) og Jensen (2003).
58
Bilag.PMD
58
13-05-2005, 11:23
Appendiks 3:
Uddybende beskrivelse af sensortyper i forbindelse med automatiske tællestationer
I forbindelse med valg af tælleudstyr, er selve sensor-typen af afgørende betydning. I det
efterfølgende gives der en kort beskrivelse af følgende tre sensortyper: 1. Passive infrarøde
sensorer, 2. Aktive infrarøde sensorer, samt 3. Trykfølsomme sensorer.
Passive optiske sensorer
Passive optiske sensorer virker ved at registrere et objekts (f. eks. en motionsløbers) »infrarøde signatur«. Blandt faktorer der bestemmer signaturen er objektets temperatur i forhold til omgivelsernes (baggrundens), dets reflektions- og emissionskarakteristika, dets
størrelse, hastighed og retning i forhold til tælleudstyret. Den infrarøde energi kan
stamme fra selve objektet (personen) eller kan være reflekteret af objektet. Desuden har
passive infrarøde systemer normalt en omfangsrig detektions-zone (figur A.3.1), hvilket
vanskeliggør en fokusering af tællestedet.
Figur A.3.1. Principskitse for
passiv infrarød sensor.
På grund af dette komplekse samspil af mange faktorer anses denne sensorform for at
være den mest upræcise i relation til tælling af besøgende. Et passivt infrarødt tællesystem
er bedst egnet hvor der blot ønskes information om generelle størrelsesordener/trends.
Systemet synes at have sin største udbredelse/berettigelse i forbindelse med udløsning af
kamerasystemer til overvågning/fotografering af »wildlife« samt overvågning i svært tilgængelige egne, hvor systemets energisbesparende funktionsmåde er af betydning ved
sjældne tilsyn (figur A.3.1).
Aktive optiske sensorer
Aktive optiske sensorer virker ved at et objekt (f.eks. en person) bryder en kontinuerlig
usynlig infrarød lysstråle. Man taler i denne sammenhæng om to former for systemer: Et
»retroreflektivt« system (figur A.3.2) og et »gennemstrålings« system (figur A.3.3). I begge
systemer er der indarbejdet mekanismer til at undgå fejlregistreringer af eksempelvis faldende blade, fugle, snefnug samt dobbelt-registrering. Disse »timing« funktioner er normalt fastlagt af producenterne på baggrund af tidligere erfaringer. Disse mekanismer –
kombineret med en veldefineret smal detektions-zone – gør det aktive infrarøde system til
det mest præcise af de tre beskrevne typer.
Retroreflektivt system
Det retroreflektive system virker ved, at »scanneren« udsender en usynlig infrarød lysstråle
på tværs af passagen (sti/indgang). En modstående reflektor returnerer strålen tilbage til
59
Bilag.PMD
59
13-05-2005, 11:23
Figur A.3.2 Principskitse for aktiv infrarød sensor (retroflektiv
system).
detektoren (afsender og modtager er én enhed). Lysstrålens størrelse, som skal afbrydes for
at registrere en tælling, er ca. af samme størrelse som reflektoren (figur A.3.2).
Gennemstrålings system
I gennemstrålingssystemet består afsender- og modtagerenhed af to særskilte enheder.
Afsenderenheden sender en infrarød stråle direkte på tværs af passagen/stien til modtagerenheden (altså ingen reflektion). Når strålen brydes, registreres der en tælling
(figur A.3.3). Dette system har en række fordele fremfor det retroreflektive system:
• Strålen skal kun bevæge sig den halve distance, hvilket muliggør en bredere passageafstand – eller at systemet anvender mindre energi ved en given distance.
• Stærkt reflektive objekter (f.eks. tøj-afhængig) der passerer tæt ved den retroreflektive
scanner kan i enkelte tilfælde tilbagekaste så megen stråling at systemet ikke opfatter at
strålen brydes. Denne fejlkilde er ikke til stede i gennemstrålingssystemet.
• Gennemstrålingssystemet kræver ikke en skinnede reflektor, hvilket muliggør en mindre
opsigtsvækkende installation.
Trykfølsomme sensorer
Et trykfølsomt/seismisk tællesystem består af en tælleenhed og en nedgravet vibrations
sensor eller »geophone« (en art »vibrationsmikrofon«). Ofte anvendes en trædemåtte eller
gummislange til at lede vibrationerne til sensoren. Når personer passerer, vil deres fodtrin
skabe vibrationer der opfanges af sensoren, og en tælling registreres. Anvendelse af trykfølsomme sensorer kræver normalt, at de kan placeres i relativt smalle passager (f.eks. ved
en indgangslåge eller lignende) således publikum ikke »går uden om« sensoren. En sådan
installation kræver en optimal justering for hver enkelt lokalitet, da der er en række forhold der har indflydelse på tællingens nøjagtighed, bl.a.:
• Jordbundsforhold (herunder jordkompression, frost/tø)
• Tunge/lette fodtrin
• Registreringszone (korte/lange fodtrin)
Disse sammensatte problemer gør justeringen relativ kompliceret, ligesom ændringer i
visse af forholdene (f.eks. frost/tø) hurtigt kan ændre systemets følsomhed drastisk. Disse
forhold gør, at automatiske tællesystemer der er opbygget af trykfølsomme sensorer har en
nøjagtighed på ca. samme niveau som de passive infrarøde systemer.
60
Bilag.PMD
60
13-05-2005, 11:23
Figur A.3.3 Principskitse for aktiv infrarød sensor (gennemstrålings system).
Bilag A:
Tælleskema (fælles for alle tre parker)
61
Bilag.PMD
61
13-05-2005, 11:23
Parkbrug 2003-2004
Tælleskema
Park:
______________________
Tælling nr.:
________ af 20
Løbenummer:
_______________
Ind-/udgang nr.: _______________
Tælling startet kl.:
____ ____
time
min.
den ____ ____ 200__
dag
måned
år
Tælling afsluttet kl.: ____ ____
time
min.
Tællepersonens navn: _____________________________________
Vejr (sæt ét kryds)
Sol
Let overskyet
Overskyet
Observeret kategori
Vind (sæt ét kryds)
Regn/sne
Vindstille
Let blæst
Kraftig blæst
Storm
Antal personer
I alt
Antal grupper
I alt
1. Gående
2. Motionist (løb/gang)
3. Person med bold/boldudstyr
4. Person med andet parkudstyr
5. Person med hund(e)
6. Person med barnevogn
7. Person med rolator / i kørestol
8. Person med rulleskøjter
9. Cyklist
10. Andet
I alt
Gruppebesøg
Eventuelle bemærkninger (f.eks. om personer i kategorien ”Andet”):
…………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………………
62
Bilag.PMD
62
13-05-2005, 11:23
Bilag B.1:
Interviewskema – Enghaveparken
63
Bilag.PMD
63
13-05-2005, 11:23
Parkbrug 2003-2004 - ENGHAVEPARKEN
Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab
Interviewskema
Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER:
……………………
1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG?
(vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål)
Aktivitet:
Formål:
Siddet stille
Opleve naturen
Spist medbragt mad
Få fred og ro
Brugt parken som genvej
Få frisk luft
Gået en tur
Blive i bedre humør
Cyklet en tur
Møde andre mennesker
Motioneret
For at familien kunne gøre noget sammen
Luftet hund
For at kunne være sammen med mine venner
Studeret naturen
For at forbedre min kondition
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andre aktiviteter, skriv hvad:……………………………………………………………
2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT?
(nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”)
Nej
Ja → Hvis Ja, hvilken type:
Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”)
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
Udflugt med fritidshjem
Udflugt med skole
Firmaudflugt
Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi)
Koncertarrangement
Naturvejledning
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I PARKEN I DAG? (sæt ét kryds)
mindre end 5 minutter
et kvarters tid
½ times tid
1 times tid
1 til 2 timer
2 til 3 timer
3 til 4 timer
4 til 8 timer
mere end 8 timer
4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (sæt ét kryds)
mindre end 2 minutter
2 til 5 minutter
5 til 10 minutter
et kvarters tid
en halv times tid
tre kvarter til en time
1½ times tid
mere end 1½ time
64
Bilag.PMD
64
13-05-2005, 11:23
5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN?
(blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning)
Til fods
Cykel
Knallert
Personbil
Motorcykel/scooter
Bus
Metro/S-tog
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
6. HVOR STARTEDE DU FRA?
……………………………………………………………………………………………………………
(gadenavn og evt. nr.)
(postnr.)
(by)
7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG I ENGHAVEPARKEN? (sæt ét kryds)
Har aldrig besøgt den før
I går
For 2 til 6 dage siden
For 1 til 2 uger siden
For 2 til 4 uger siden
For 1 til 2 måneder siden
For 2 til 4 måneder siden
For 4 til 12 måneder siden
For mere end 1 år siden
8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER?
Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ………………………………………………………
Nej
……………………………………………………….
(skriv væsentligste oplysninger som stikord)
9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR
ENGHAVEPARKEN - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG?
(vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika)
Meget vigtigt Vigtigt
for mig
for mig
(5)
(4)
Hverken/
Eller
(3)
Ikke vigtigt Slet ikke
for mig
vigtigt for mig
(2)
(1)
Ved
ikke
(0)
Græsarealer
Blomster
Store træer
Mindre træer og buske
Vandbassin
Dyreliv (fugle mm.)
Områder med læ
Borde og bænke
Grillpladser
Legepladser
Områder til boldspil
Toiletter
Belysning
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
65
Bilag.PMD
65
13-05-2005, 11:23
10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER I
ENGHAVEPARKEN?
(vis kort C – ét kryds ved hver ting)
Meget
tilfreds
(5)
Tilfreds
(4)
Hverken/ Ikke
Eller
tilfreds
(3)
(2)
Slet ikke
tilfreds
(1)
Ved ikke
(0)
Græsset
Beplantningerne
(træer, buske og blomster)
Stierne og pladserne
(f.eks. grusstier og pladser med asfalt)
Legeredskaberne på legepladserne
Publikumsfaciliteterne
(borde, bænke, toiletter, affaldskurve)
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
11. HVOR I PARKEN OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG?
(vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet)
12. NÅR DU TÆNKER PÅ ENGHAVEPARKEN – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER
BEDST TIL DEN?
(vis kort D – kun ét kryds)
… en byhave
… en aktivitetspark
… en landskabspark
… en naturpark
… natur
13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN:
(kan ofte delvis udfyldes uden at spørge)
Alder
Køn
Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder
1 kolonne = interviewpersonen (IP)
1 (IP)
2
3
4
5
6
7
8
9
Mand
10
Kvinde
0-2 år
3-6 år
7-13 år
14-16 år
17-20 år
21-40 år
41-60 år
61-80 år
Over 80 år
14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden)
………………………………………………………………………………………………………………………….
TAK FOR DIN HJÆLP !!!
66
Bilag.PMD
66
13-05-2005, 11:23
HUSK AT UDFYLDE:
A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: …………………
ELLER:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE:
ELLER:
B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen)
C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. …………………
D. Antal hunde3 →
I snor: ……………… Uden snor:………………
Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet
- f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt
- f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere
(eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”)
………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………
1
Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst
muligt.
2
B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview
3
Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her.
67
Bilag.PMD
67
13-05-2005, 11:23
68
Bilag.PMD
68
13-05-2005, 11:23
Bilag B.2:
Interviewskema – Fælledparken
69
Bilag.PMD
69
13-05-2005, 11:23
Parkbrug 2003-2004 - FÆLLEDPARKEN
Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab
Interviewskema
Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER:
……………………
1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG?
(vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål)
Aktivitet:
Formål:
Siddet stille
Opleve naturen
Spist medbragt mad
Få fred og ro
Brugt parken som genvej
Få frisk luft
Gået en tur
Blive i bedre humør
Cyklet en tur
Møde andre mennesker
Motioneret
For at familien kunne gøre noget sammen
Luftet hund
For at kunne være sammen med mine venner
Studeret naturen
For at forbedre min kondition
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andre aktiviteter, skriv hvad:……………………………………………………………
2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT?
(nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”)
Nej
Ja → Hvis Ja, hvilken type:
Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”)
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
Udflugt med fritidshjem
Udflugt med skole
Firmaudflugt
Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi)
Koncertarrangement
Naturvejledning
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I PARKEN I DAG? (sæt ét kryds)
mindre end 5 minutter
et kvarters tid
½ times tid
1 times tid
1 til 2 timer
2 til 3 timer
3 til 4 timer
4 til 8 timer
mere end 8 timer
4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (sæt ét kryds)
mindre end 2 minutter
2 til 5 minutter
5 til 10 minutter
et kvarters tid
en halv times tid
tre kvarter til en time
1½ times tid
mere end 1½ time
70
Bilag.PMD
70
13-05-2005, 11:23
5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN?
(blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning)
Til fods
Cykel
Knallert
Personbil
Motorcykel/scooter
Bus
Metro/S-tog
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
6. HVOR STARTEDE DU FRA?
……………………………………………………………………………………………………………
(gadenavn og evt. nr.)
(postnr.)
(by)
7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG I FÆLLEDPARKEN? (sæt ét kryds)
Har aldrig besøgt den før
I går
For 2 til 6 dage siden
For 1 til 2 uger siden
For 2 til 4 uger siden
For 1 til 2 måneder siden
For 2 til 4 måneder siden
For 4 til 12 måneder siden
For mere end 1 år siden
8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER?
Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ………………………………………………………
Nej
……………………………………………………….
(skriv væsentligste oplysninger som stikord)
9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR
FÆLLEDPARKEN - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG?
(vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika)
Meget
vigtigt
for mig
(5)
Vigtigt
for mig
Hverken/
Eller
Ikke vigtigt Slet ikke
for mig
vigtigt for mig
(4)
(3)
(2)
Store græsarealer
Blomster
Store træer
Mindre træer og buske
Vand (sø)
Dyreliv (fugle mm.)
Områder med læ
Borde og bænke
Serveringssteder/iskiosk
Skateboardanlæg
Sansehaven
Legepladser
Områder til boldspil (med mål)
Toiletter
Belysning
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
(1)
Ved
ikke
(0)
71
Bilag.PMD
71
13-05-2005, 11:23
10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER I
FÆLLEDPARKEN?
(vis kort C – ét kryds ved hver ting)
Meget
tilfreds
(5)
Tilfreds
(4)
Hverken/ Ikke
Eller
tilfreds
(3)
(2)
Slet ikke
tilfreds
(1)
Ved ikke
(0)
Græsset
Beplantningerne
(træer, buske og blomster)
Stierne og pladserne
(f.eks. grusstier og pladser med asfalt)
Skateboardanlægget
Legeredskaberne på legepladserne
Publikumsfaciliteterne
(borde, bænke, toiletter, affaldskurve)
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
11. HVOR I PARKEN OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG?
(vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet)
12. NÅR DU TÆNKER PÅ FÆLLEDPARKEN – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER
BEDST TIL DEN?
(vis kort D – kun ét kryds)
… en byhave
… en aktivitetspark
… en landskabspark
… en naturpark
… natur
13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN:
(kan ofte delvis udfyldes uden at spørge)
Alder
Køn
Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder
1 kolonne = interviewpersonen (IP)
1 (IP)
2
3
4
5
6
7
8
9
Mand
10
Kvinde
0-2 år
3-6 år
7-13 år
14-16 år
17-20 år
21-40 år
41-60 år
61-80 år
Over 80 år
14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden)
………………………………………………………………………………………………………………………….
TAK FOR DIN HJÆLP !!!
72
Bilag.PMD
72
13-05-2005, 11:23
HUSK AT UDFYLDE:
A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: …………………
ELLER:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE:
ELLER:
B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen)
C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. …………………
D. Antal hunde3 →
I snor: ……………… Uden snor:………………
Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet
- f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt
- f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere
(eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”)
………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………
1
Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst
muligt.
2
B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview
3
Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her.
73
Bilag.PMD
73
13-05-2005, 11:23
74
Bilag.PMD
74
13-05-2005, 11:23
Bilag B.3:
Interviewskema – Amager Fælled
75
Bilag.PMD
75
13-05-2005, 11:23
Parkbrug 2003-2004 – AMAGER FÆLLED
Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab
Interviewskema
Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER:
……………………
1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG?
(vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål)
Aktivitet:
Formål:
Siddet stille
Opleve naturen
Spist medbragt mad
Få fred og ro
Brugt parken som genvej
Få frisk luft
Gået en tur
Blive i bedre humør
Cyklet en tur
Møde andre mennesker
Motioneret
For at familien kunne gøre noget sammen
Luftet hund
For at kunne være sammen med mine venner
Studeret naturen
For at forbedre min kondition
Spillet bold
Leget
Fodret fugle
Andre aktiviteter, skriv hvad:……………………………………………………………
2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT?
(nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”)
Nej
Ja → Hvis Ja, hvilken type:
Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”)
Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave
Udflugt med fritidshjem
Udflugt med skole
Firmaudflugt
Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi)
Koncertarrangement
Naturvejledning
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I OMRÅDET I DAG? (sæt ét kryds)
mindre end 5 minutter
et kvarters tid
½ times tid
1 times tid
1 til 2 timer
2 til 3 timer
3 til 4 timer
4 til 8 timer
mere end 8 timer
4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL OMRÅDET? (sæt ét kryds)
mindre end 2 minutter
2 til 5 minutter
5 til 10 minutter
et kvarters tid
en halv times tid
tre kvarter til en time
1½ times tid
mere end 1½ time
76
Bilag.PMD
76
13-05-2005, 11:23
5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL OMRÅDET?
(blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning)
Til fods
Cykel
Knallert
Personbil
Motorcykel/scooter
Bus
Metro/S-tog
Andet, skriv hvad:……………………………………………………………
6. HVOR STARTEDE DU FRA?
……………………………………………………………………………………………………………
(gadenavn og evt. nr.)
(postnr.)
(by)
7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG PÅ AMAGER FÆLLED? (sæt ét kryds)
Har aldrig besøgt den før
I går
For 2 til 6 dage siden
For 1 til 2 uger siden
For 2 til 4 uger siden
For 1 til 2 måneder siden
For 2 til 4 måneder siden
For 4 til 12 måneder siden
For mere end 1 år siden
8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER?
Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ………………………………………………………
Nej
……………………………………………………….
(skriv væsentligste oplysninger som stikord)
9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR AMAGER
FÆLLED - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG?
(vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika)
Meget vigtigt Vigtigt for Hverken/
for mig
mig
Eller
(5)
(4)
(3)
Ikke vigtigt Slet ikke
Ved
for mig
vigtigt for mig ikke
(0)
(2)
(1)
Det flade terræn
De åbne græssletter
Træer, buske og græsarealer
der passer sig selv
Vand (søer/vandløb)
Dyrelivet (fugle mm.)
De græssende køer
Områder med læ
Borde og bænke
Grill-/bålpladser
De lange stiforløb
Informations-skilte
Belysning
Parkeringspladser
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
77
Bilag.PMD
77
13-05-2005, 11:23
10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER PÅ AMAGER
FÆLLED?
(vis kort C – ét kryds ved hver ting)
Meget
tilfreds
(5)
Tilfreds
(4)
Hverken/ Ikke
Eller
tilfreds
(3)
(2)
Slet ikke
tilfreds
(1)
Ved ikke
(0)
Græsset/sletterne
Træerne og buskene
Stierne
Publikumsfaciliteterne
(borde, bænke, affaldskurve og lignende)
Andet
Hvis ”Andet”, skriv hvad:………………………………………………………
11. HVOR I OMRÅDET OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG?
(vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet)
12. NÅR DU TÆNKER PÅ AMAGER FÆLLED – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER
BEDST TIL DEN?
(vis kort D – kun ét kryds)
… en byhave
… en aktivitetspark
… en landskabspark
… en naturpark
… natur
13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN:
(kan ofte delvis udfyldes uden at spørge)
Alder
Køn
Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder
1 kolonne = interviewpersonen (IP)
1 (IP)
2
3
4
5
6
7
8
9
Mand
10
Kvinde
0-2 år
3-6 år
7-13 år
14-16 år
17-20 år
21-40 år
41-60 år
61-80 år
Over 80 år
14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden)
………………………………………………………………………………………………………………………….
TAK FOR DIN HJÆLP !!!
78
Bilag.PMD
78
13-05-2005, 11:23
HUSK AT UDFYLDE:
A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: …………………
ELLER:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE:
INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE:
ELLER:
B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen)
C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. …………………
D. Antal hunde3 →
I snor: ……………… Uden snor:………………
Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet
- f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt
- f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere
(eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”)
………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………
1
Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst
muligt.
2
B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview
3
Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her.
79
Bilag.PMD
79
13-05-2005, 11:23
80
Bilag.PMD
80
13-05-2005, 11:23
Bilag C.1:
Tællesteder og -perioder i Enghaveparken
81
Bilag.PMD
81
13-05-2005, 11:23
TÆLLEVEJLEDNING - Enghaveparken
Tællesteder/udgange – Rækkefølge:
Se kort for placering af tællesteder/udgange.
Tællested/udgang
1
2
3
4
5
Navn
Vægt
Lyrskovgade
Ejderstedgade N
Ejderstedgade S
Ny Carlsbergvej
Enghavevej
2
1
1
2
8
Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde).
Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde).
Vægt 8: Fire tællinger hver runde (Meget stort tælleområde).
"1". runde
1+2
"2". runde
Vægt
3
2
1
1
2
8
1
2
4
5+5
Nr. 2 og 3 tælles altså kun hver 2. gang – rækkefølgen bliver:
1
2 (-3)
4
5
5
5
5
1
3 (-2)
4
5
5
5
5
1
2 (-3)
- ved næste tælling fortsættes så med 4-5-5-5-5-1-3-4-5-5-5-5 osv.
Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for
tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller
Ikke-hverdag (IH).
82
Bilag.PMD
82
13-05-2005, 11:23
Bilag C.2:
Tællesteder og -perioder i Fælledparken
83
Bilag.PMD
83
13-05-2005, 11:23
TÆLLEVEJLEDNING - Fælledparken
Tællesteder/udgange – Rækkefølge:
Se kort for placering af tællesteder/udgange.
Tællested/udgang
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Navn
Vægt
Blegdamsvej
4
Frederik V’s Vej (legeplads)
1
Frederik V’s Vej (2 udg.)
1
Frederik V’s Vej (Cykel/gangsti)
2
Borgm. Jensens Alle (2 udg.)
1
Borgm. Jensens Alle (skateboard)
1
Nørre Alle (skateboard)
2
Nørre Alle (2 stier)
1
Nørre Alle (2 udg.)
2
Nørre Alle (2 stier)
2
Vibenshus Runddel
2
Jagtvej (V)
1
Jagtvej (M)
1
Jagtvej (Ø)
2
Serridslevvej
1
Borgm. Jensens Alle (2 udg.)
2
G. Nu Hansens Plads (N)
2
G. Nu Hansens Plads (S)
2
Gennemgang mod Parken/Østre Alle
2
Østre Alle (Ø-S)
1
Østre Alle (Ø-M)
1
Borgm. Jensens Alle (2 udg.)
2
Østre Alle (Ø-N)
1
Borgm. Jensens Alle (2 udg.)
1
Østre Alle (V-N)
1
Østre Alle (V-S)
1
Østre Alle o.f. Parken (N)
2
Østre Alle o.f. Parken (M.Cykelsti) 4
Østre Alle o.f. Parken (S)
4
Trianglen (Posthus)
4
Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde).
Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde).
Vægt 4: To tællinger hver runde (Stort tælleområde).
84
Bilag.PMD
84
13-05-2005, 11:23
"1". runde
1+2
"2". runde
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Vægt
4
1
1
2
1
1
2
1
2
2
2
1
1
2
1
2
2
2
2
1
1
2
1
1
1
1
2
4
4
4
Nr. 2, 3, 5, 6, 8, 12, 13, 15, 20, 21, 23, 24, 25, og 26 tælles altså kun hver
2. gang – rækkefølgen bliver:
1
1
2
4 (-3)
5
7 (-6)
8
9
10
11
13 (-12)
14
16 (-15)
17
18
19______– slut på 1. tælling_____________
20
- start på 2. tælling
22 (-21)
23
25 (-24)
27 (-26)
28
28
29
29
30
30
85
Bilag.PMD
85
13-05-2005, 11:23
(-----------1 - 2 runde ----------------------------)
1
1
3 (-2)
4
6 (-5) - slut på 2. tælling________________
7
- start på 3. tælling
9 (-8)
10
11
12
14 (-13)
15
16
17
18
19
21 (-20)
22
24 (-23)
26 (-25)
27
- slut på 3. tælling
28
- start på 4. tælling
28
29
29
30
30
(---------1 - 2 runde ------------------------------)
1
1
2
4 (-3)
osv.
Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for
tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller
Ikke-hverdag (IH).
Vigtig bemærkning til tælling ved udgang 5, 9, 16, 22 og 24:
Ved disse udgange tælles (interviewes) kun personer der ”forlader” Fælledparken,
det vil sige:
5. Personer der går mod sydvest af Borgmester Jensens Alle (mod Nørre Alle).
9. Personer der går mod vest ud af parken mod Nørre Alle.
16. Personer der går mod øst af Borgmester Jensens Alle (mod Serridslevvej).
22. Personer der går mod sydvest af Borgmester Jensens Alle (mod Øster Alle).
24. Personer der går mod nordøst af Borgmester Jensens Alle (mod Øster Alle).
Bemærkning til udgang 19: Her tælles alle der forlader Fælledparken mod Parken
(bl.a. mange fodboldspillere) og Østre Alle.
86
Bilag.PMD
86
13-05-2005, 11:23
Bilag C.3:
Tællesteder og -perioder på Amager Fælled
87
Bilag.PMD
87
13-05-2005, 11:23
TÆLLEVEJLEDNING - Amager Fælled
Tællesteder/udgange – Rækkefølge:
Se kort for placering af tællesteder/udgange.
Tællested/udgang
Navn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Vægt
Lossepladsvej (midt)
2
Lossepladsvej (lille)
1
Lossepladsvej (2 P)
4
Artillerivej (Politi)
2
Artillerivej (græs/bro)
1
Artillerivej (klatrevæg)
4
Artillerivej (skole)
4
Ørestads Boul.(N-rundkørsel) 1
Ørestads Boul.(kanal)
1
Ørestads Boul.(Univ. Metro) 4
Ørestads Boul.(Sundby-Metro) 1
Ørestads Boul./Vejlands Alle 4
Vejlands Alle (lille bro)
1
Vandrerhjem (Ø)
4
Vandrerhjem (NV)
2
Vej til Vandrerhjem (V)
1
Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde).
Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde).
Vægt 4: To tællinger hver runde (Stort tælleområde).
"1". runde
1+2
"2". runde
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Vægt
2
1
4
2
1
4
4
1
1
4
1
4
1
4
2
1
88
Bilag.PMD
88
13-05-2005, 11:23
Nr. 2, 5, 8, 9, 11, 13 og 16 tælles altså kun hver 2. gang – rækkefølgen bliver:
1
2
3
3
4
6 (–5)
6
7
7
8
10 (-9)
10
11
12
12
14 (-13) – slut på 1. tælling
14
- start på 2. tælling
15
16
(---------1 - 2 runde ------------------------------)
1
3 (-2)
3
4
5
6
6
7
7
9 (-8)
10
10
12 (-11) – slut på 2. tælling
12
- start på 3. tælling
13
14
14
15
(---------1 - 2 runde ------------------------------)
1 (-16)
2
3
3
4
6 (-5)
6
osv.
Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for
tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller
Ikke-hverdag (IH).
89
Bilag.PMD
89
13-05-2005, 11:23
90
Bilag.PMD
90
13-05-2005, 11:23
Bilag D:
Tælle- og interviewinstruks
91
Bilag.PMD
91
13-05-2005, 11:23
Parkbrug 2003-2004
Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab
Tælle- og Interviewinstruks
Tid og sted:
Der tælles og interviewes på de steder og i de perioder, der fremgår af ”TÆLLEVEJLEDNINGEN”.
Ved hver tælledag medbringes:
1) TÆLLEVEJLEDNING
2) Kort over området – med tællestederne markeret (udgange)
3) 16 TÆLLEskemaer, 16 INTERVIEWskemaer og 16 LUFTFOTOS (+5 ekstra af hver for en sikkerheds
skyld)
4) Kort A, B, C og D til brug ved interviewene
5) Blyanter/kuglepenne + skriveplade
6) Navneskilt.
Tællingen:
1) Hver tælling – og dermed hvert TÆLLEskema – strækker sig over 15 minutter. Mellem hver tælling er
afsat 15 minutter til: transport, langvarige interviews og/eller personlig tid. – Også når der skal tælles flere gange i træk ved samme tællested (udgang) holdes der 15 minutters ”pause” mellem hver tælling.
2) Oplysninger om park, tælling nr., løbenummer, ind-/udgang nr., og tidspunkt udfyldes.
3) Der tælles hver person, der forlader parken.
4) Tællingen fortsætter under et eventuelt interview til de 15 minutter er gået.
5) Definitioner:
”Motionist” = person, der bevæger sig i løb og/eller bærer idrætstøj.
”Person med andet parkudstyr” = person med f.eks. madkurv/tæppe/drage/ølkasse mm.
Interviewet:
1) Udvælgelse af interviewperson (IP): Ved hver tælling interviewes i den første gruppe1 der tælles, den person
der skønnes ældre end 15 år - der er nærmest ved interviewer ved gruppens tilsynekomst. (Ansatte i Vej &
Park interviewes ikke).
Nægter den udvalgte i 1. gruppe, forsøges der igen i næste gruppe (husk altid at udfylde pkt. A-D bagerst
i INTERVIEWskemaet – uden at spørge IP).
2) Start tiltale af IP i venlig/imødekommende stil, som f.eks.: ”Goddag (hej) – må jeg lige forstyrre dig
et øjeblik? – Jeg kommer fra Københavns Kommune, hvor man er ved at lave en undersøgelse af
brugen af byens parken, og har brug for nogle informationer fra gæsterne – må jeg lige stille dig
nogle få enkle spørgsmål ??? (Hvorfor laves undersøgelsen: ”Kommunen vil gerne have et bedre
grundlag til at gøre parkerne endnu bedre end de er i dag”. – Hvor lang tid tager det: ”Bare nogle
få minutter”, - prøv at holde på folk hvis de i løbet af interviewet synes de ikke rigtig gider mere).
3) Interviewet gennemføres efter INTERVIEWskemaet , idet alt skrevet med småt kun læses højt, hvis det er
nødvendigt – til visse spørgsmål (nr. 1, 9, 10 og 12) vises der kort med svarmuligheder til hjælp for IP.
4) Har IP travlt afkortes interviewet eventuelt til spørgsmål nr. 1, 3, og 6.
5) IP forsynes eventuelt med informationsfolder som tak for hjælpen (ikke Enghaveparken).
1
En ”gruppe” kan bestå af 1 person eller flere.
92
Bilag.PMD
92
13-05-2005, 11:23
Vær opmærksom på:
Til hver tælling á 15 minutter hører der ét TÆLLEskema, ét INTERVIEWskema og ét LUFTFOTO med
samme løbenummer (kontroller altid at der er løbenummer på alle tre).
Udfyld altid skemaerne helt med det samme. Skriv tydeligt.
Skriv gerne så mange bemærkninger ned som muligt, brug evt. bagsiden af papiret.
Kommer der noget i vejen, så giv straks besked til Tina (mobil: 20 72 27 30).
93
Bilag.PMD
93
13-05-2005, 11:23
KØBENHAVNS KOMMUNE
Bygge- & Teknikforvaltningen
Vej & Park
Njalsgade 13, 5. sal
2300 København S
Telefon 3366 3500
Telefax 3366 7106
e-mail [email protected]
www.vejpark.kk.dk
Omslag.pmd
2
12-05-2005, 13:48

Similar documents

områdefornyelsen centrale vesterbro 2011 - 2017

områdefornyelsen centrale vesterbro 2011 - 2017 behov, giver mig tro på, at det vil lykkes. Mange vil spørge, om det Centrale Vesterbro er et udsat område? Mit svar er både og. Vesterbro har et sprudlende byliv, som vi ønsker at bevare og udbygg...

More information