HOW-TO Installation af AUX-in i Ford Focus 2005-
Transcription
HOW-TO Installation af AUX-in i Ford Focus 2005-
HOW-TO Installation af AUX-in i Ford Focus 2005Denne guide er skrevet som en hjælp til folk med en Ford Focus mk2, som gerne vil udnytte muligheden for at lytte til musik, som måtte ligge på en vilkårlig musikafspiller med udgang for 3,5 mm. minijack-hovedtelefoner. Jeg garanterer intet med guiden, men den skal bruges som inspiration, og så må folk selv vurdere, om de tør kaste sig ud i projektet. Hvis du gør, så god fornøjelse. Introduktion til projektet Jeg købte bilen med en Ford radio CD6000 med knappen CDDJ på frontpanelet. Med denne radio skulle det ikke være muligt at lave AUX-in, fordi CDDJ er til CD-veksler, hvis man vil benytte den option. Første step var altså at få fat i en radio, der havde en knap med AUX i stedet for CDDJ. I princippet er Focus’en født med det stik, som man skal bruge, når man vil installere et input til radioen, men da denne guide springer alle de mislykkede forsøg over, så fortæller den, hvordan det kom til at virke med min fremgangsmetode. Næste anskaffelse var et AUX-in kit, som vist på nedenstående billede: På billedet ses Ford-kittet med bestil-kode 1426121. Da jeg tog billedet, ville jeg desuden illustrere, at jeg ville tilkoble min MP3afspiller vha. et 3,5 minijack til 3,5 mini-jack ledningsstykke, men alle afspillere med en hoved-tlf. tilslutning kan bruges. Introduktion til projektet fortsat Kittet indeholder en ledning med stik til radioen, og med et stik til selve mini-jack hunstikket, som i denne guide indbygges i handskerummet, så at det er skjult i hverdagen. Stumperne til projektet er altså tilstede, så lad os fortsætte til, hvordan skidtet skal installeres. Handskerummet afmonteres Du får brug for en Torx 25. Jeg har illustr. det med en bit fra mit skraldenøglesæt, men det kan også være en skruetrækker eller en bitskruetrækker med torx-bit, så det er valgfrit. De 3 nederste skruer er gemt bag pynteclips, som du kan vippe ned med en finger samtidig med at du trækker ud mod dig selv. Når skruerne er afmonteret, trækker du hele handskerummet ud, men pas på, for nogle er født med aircon i handskerummet, så hvordan det er monteret, må du selv finde ud af. Min er uden, så jeg kunne bare trække den ud. Med skruerne løsnet og fjernet, kan handskerummet nemt trækkes ud ved at trække i låsebøjlen. Læg mærke til hvordan den vender, så du får den rigtigt i igen, når du skal montere handskerummet igen. Handskerummet afmonteret Uden handskerummet har du fin udsigt ind til en masse ledninger, bl.a. fordi sikringskassen jo sidder under handskerummet, og derfor går en masse ledningsbundter derfra og rundt i bilen. Bare for sjov vil jeg lige illustrere de stik som fra fabrikken er tiltænkt hhv. CD-veksleren og AUX-in, men som ikke bliver aktuelle i denne guide. Den store cirkel er rundt om stikket til CD-veksleren, og den lille cirkel er rundt om det stik, som burde være til AUXin. Måske kræver en CD-veksler, at begge stik monteres, for så giver det mening med en analog- og en digital del, men nu har du set deres placering. Radioen udtages Du skal bruge 4 nøgler som vist nedenunder, og du skal vende dem med den flade side ud mod dørsiderne, for at de fungerer rigtigt. Skub dem ind, og når alle 4 er monteret, kan du uden problemer trække radioen ud, men gør det forsigtigt, så du ikke ridser dit instrumentpanel. Radioen udtages fortsat Her ser du stikket, som i min bil er monteret op med 7 ledninger. Ledningen jeg købte med AUX-stikket skal bruge 3 for hhv. fælles minus og h/v kanal, og de benytter benene 5, 6 og 11. Løsn stikket ved at vippe bøjlen ud, så stikket automatisk trækkes med ud. Det sidder ret stramt! Træk også antenne-stikket ud, så du kan lægge radioen fra dig. Stik udskiftes med kabel Nu er radioen ude, og handskerummet er afmonteret, så næste skridt er at trække det nye kabel fra radioen til handskerummet. Det originale stik fjernes ved at løsne tappen med en skruetrækker, og samtidig trække stikket baglæns ud af multistikket. Klik det hvide stik på ledningen i, hvor det gamle sad. Er du hardcore, klipper du det gamle af, men jeg lod det bare hænge løst, fordi det så kan laves tilbage, hvis det skulle være ønskeligt en anden gang. Ledningen trækkes ud i handskerummet, hvor stikket akkurat kan gå igennem det hul, som jeg har markeret på billedet. Man kan skimte det stykke papir, som er tapet på ledningen fra Ford. Den sidste montage venter lidt endnu. Radioen genmonteres I denne guide monteres radioen tilbage, men du vil måske gøre det som noget af det sidste. I så fald springer du dette trin over, og så fortsætter du til, hvor jeg viser montering af AUX-stikket i handskerummet. Hvis radioen du havde siddende i, var modellen med AUX, så skal du have fjernet udtræksbøjlerne, inden du sætter radioen i igen. Tryk på bøjlen på siden, mens du trækker ud i bliknøglen. Gør du det rigtigt, går det nemt. Bemærk: Har du udtaget radioen med knappen CDDJ, er det nu, du skal have fat i radioen med AUX-knappen. Låsebøjlen på multistikket skal være vippet ret langt ud, for at du kan få multistikket rigtigt i, og ledningen er irriterende at fumle med, men giv dig ordentlig tid, for det skal gøres rigtigt, og helst uden den store brug af kræfter. Husk bagefter antennen. Skub så radioen på plads, hvilket igen kan være et projekt i sig selv, især når man som jeg også har bluetooth-kit installeret. Du må hellere bruge 4 mislykkede forsøg, end forsøge bare at mase den ind, og mit indtryk var, at det var ledning til multistikket, der tit kom i vejen for styrepinden ind i bundstøttehullet, men..... figure it out! AUX-in monteres i handskerum På nuværende tidspunkt laves hullet til AUX-stikket i handskerumskassen. Du skal ende med et hul på 20 mm, og hvordan du laver det, er jo op til dig, men lav det hellere for snævert i starten, hvor at mit 20 mm hul endte med at være for stort, så jeg måtte tage noget superlim til hjælp. Her ønskede jeg mit input. Alt efter mod kan man lave en kørnerprik, eller man kan bore på frihånd – start med et meget lille bor, og se så, om det sidder, hvor du ønsker det. Efter at have boret mig op til Ø10 mm, gik jeg over til et trappebor (juletræsbor), som i mit tilfælde havde interval 10-20 mm, og derfor burde det være perfekt. Jeg skulle nok være stoppet ved 19 mm, for hullet blev en anelse for stort, hvilket let sker, når man borer på frihånd og i plastik. Når hullet har den rette diameter, skal der laves et styrespor med dybde 2 mm, og det er nemmest at køre med en firkantet fil. Slutresultatet ses på det nederste billede. AUX-in monteres i handskerum fortsat Tag AUX-stikket og stik det igennem hullet bagfra. Hvis hullet har den rette diameter, kan det akkurat lade sig gøre. Ender du som jeg med et lidt for stort hul, kan stikket ryge ud, når man sætter sin ledning i, og så må du prøve med en stærk lim, hvilket i mit tilfælde nok skal holde. Det færdige resultat af AUXmontering i handskerumskassen. Stik sættes til input Den ledning du trak igennem fra radio til handskerum skal nu monteres med den anden stikdel i handskerumskassen, og hvis du føler for at bruge nogle af de medflg. strips, kan du få ledningen lagt pænt, så du ikke risikerer klaprende lyde fra ledningen når du kører. Når det er gjort, skal handskerummet sådan set bare monteres igen. Handskerummet genmonteres Skub kassen ind, mens du er opmærksom på, om den gør unødig modstand, hvis du nu har fået lagt ledningen lidt uheldigt. Ellers er det jo bare at skrue torxskruerne i igen, klappe plastikclipsene op, og så er det tæt på, at vi kan teste systemet. Når du har sat handskerummet på plads, vil dine beslag sikkert sidde som vist nedenunder. Sæt tommelfingrene på hver sit beslag, og tryk bestemt men alligevel forsigtigt, mens du lukker klappen. De vil hoppe på plads med et lille smæld, og så er det fint. Radioen indkodes Når man fjerner batteri-spænding, eller som her i guiden multistikket, så forlanger radioen sin kode indtastet, når den tændes igen. Indtast koden og lav evt. indstillinger med ur, dato, radiokanaler osv. Så skal der testes Frem med MP3-afspilleren og så fat i min ledning med 3,5 mini-jack i begge ender. Så får du den til at afspille musik, så den del kører. Tryk AUX på radioen, og nu skulle du have lyd fra din afspiller over bilens anlæg. Slutnote: Jeg startede med en meget svag monolyd i førersiden. Lidt rokken med ledningen flyttede signalet til højre side, og på et tidspunkt ramte jeg stereo-signalet. Enten er stikket lousy, og ellers er ledningen til min MP3-afspiller. Jeg mistænker ledningen, så jeg vil købe en ny af bedre kvalitet. Hvis et normalt højt lydniveau er volume 14 på f.eks. radio, så skal jeg skrue helt op på volume 26 ved AUX-signal, men der er ingen støj eller skratten, så selv om det virker underligt, så virker det fint med det in mente. Credits Denne guide er lavet til glæde for medlemmer af FFOCD.DK, og jeg håber bestemt, at nogle vil nå frem til det rigtige resultat første gang med denne guide, hvor jeg selv har været igennem alle de udfordringer, som min stædighed, learning by doing, almindeligt sort uheld osv. osv. indbød til. Guiden må gerne videregives til andre parter, men jeg modtager gerne positivt feedback via FFOCD’s forum, hvilket må være en beskeden belønning for et hårdt slid. Guide udarbejdet April 2011 by Yogi©