Kirkeblad - Estvad Sogn
Transcription
Kirkeblad - Estvad Sogn
SIDE 12 RØNBJERG-XPRESSEN FEBRUAR 2015 Kirkeblad Benådes ikke henrettes Af Anita Engberg Kig på overskriften igen. Er det godt eller dårligt nyt? Et velplaceret komma eller en uddybende forklaring kunne have gjort det klart, men nej, vi har kun de tre ord. Hvordan skal de forstås? Det samme spørgsmål - ”Hvordan skal det forstås?” - må vi som præster stille til de tekster, der prædikes over i kirkerne uge efter uge og år efter år. Ikke bare én gang, første gang vi møder dem, men hver gang: Hvordan skal de forstås denne gang? Er det godt eller dårligt nyt? Og det gælder for øvrigt både den præst, der har pibetøjet på, og alle andre, der er døbt, for præsten, der står på prædikestolen, kan nok komme med et kvalificeret bud, men ingen af os har det komplette, sande og rigtige svar på troens gåde i hvert enkelt menneskes liv. Det vi har, er løftet om godt nyt, for det var det løfte, vi fik julenat, da Herrens engel sagde til hyrderne: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”, og ud fra den betragtning kan spørgsmålet, om det er godt eller dårligt nyt, synes overflødigt. Men det sker alligevel ikke så sjældent, at vi reagerer på Guds ord ligesom kvinderne ved den tomme grav påskemorgen: med både frygt og stor glæde, for ikke at sige vantro eller forargelse. For det er ikke altid så nemt at gennem- skue, hvordan det, Jesus gjorde og sagde, var godt nyt, og slet ikke, hvordan det var godt nyt for alle. Skønt der er meget mere end tre ord at gøre godt med og en hel del baggrundshistorie at trække på, ér og bliver der huller i vores forståelse af, hvem Gud er. 2000 års forskning og eftertanke har ikke gjort os klogere end dem, der mødte Jesus ansigt til ansigt, og vi må stemme i med Paulus, når han siger, at ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde”. Det betyder ikke, at vi skal lade stå til. Slet ikke. Tværtimod skal vi som nævnt blive ved med at spørge: ”Hvordan skal det forstås?”. Vi skal netop blive ved med at diskutere de forskellige måder, Jesu ord og gerninger kan forstås på. Det hjælper os med at tage bestik af Guds vilje for vores liv og sætte kursen derefter så godt som muligt. Lad os endelig granske, hvordan det fx var godt nyt for alle, at de arbejdere, der havde arbejdet 12 timer i Herrens vingård, fik samme løn som de, der kun havde arbejdet 1 time. Lad os undersøge, hvad vi kan lære af fortællingen om samaritaneren, som viste uventet godhed mod en fremmed, eller hvad med fortællingen om godsforvalteren, der får ros for at bruge bestikkelse for at redde sit eget skind? Men når vi har diskuteret godt og grundigt, og måske ovenikøbet er godt og grundigt uenige stadigvæk, så lad os minde hinanden om, at det ikke er vores forståelse, der gør budskabet til det gode budskab. Det gør kærligheden hos Ham, som vi prøver at udgrunde. ”Benådes ikke. Henrettes!” Sådan lød det over Jesus. ”Benådes! Ikke henrettes.” Sådan lyder det over os. Fordi Han vil det. Tro det og glæd dig! FEBRUAR 2015 RØNBJERG-XPRESSEN SIDE 13 Gudstjenester Februar: Estvad: 15. 22. Rønbjerg: Hvad er det for en dag? 14.00 Engberg Fastelavn 9.00 Rydal 1. søndag i fasten Marts: 1. 8. 10.15 Engberg 9.00 Engberg 15. 22. 3. søndag i fasten. Sogneindsamling * 9.00 Engberg 10.15 Engberg 29. 2. søndag i fasten Midfaste Mariæ bebudelses dag. Minikonfirmanderne medvirker. 9.00 Rydal Palmesøndag April: 2. 17.00 Engberg 3. 10.15 Engberg 5. 10.15 Engberg 6. 8.30 Engberg 12. 19. Skærtorsdag. Voksenkoret medvirker. Også fællesspisning og menighedsmøde * Påskedag. Flyndersøkoret medvirker 10.00 Engberg 2. Påskedag. Vandregudstjeneste fra Estvad til Rønbjerg * 10.15 Engberg 1. søndag efter påske 9.00 Rydal 26. Langfredag med billeder 2. søndag efter påske 9.00 Engberg 3. søndag efter påske 10.15 Engberg Bededag Maj: 1. 3. 10.15 Engberg 10. 14. 9.00 Rydal 10.15 Engberg 17. 24. 4. søndag efter påske Kristi himmelfarts dag 10.15 Engberg 10.15 Engberg 25. 5. søndag efter påske 6. søndag efter påske Pinsedag 2. Pinsedag kl. 11.00 i Anlægget * *se yderligere omtale i bladet Kirkebil: Ring til Skive Taxa 97 52 47 00 inden kl. 12.00 dagen før gudstjenesten. Husk at aftale at blive hentet igen. Gudstjenester på plejecentret tirsdage kl. 10.30: 17. februar (altergang), 3. marts, 17. marts (altergang), 31. marts, 14. april (altergang), 28. april, 12. maj (altergang), 02. juni, 16. juni (altergang). SIDE 14 RØNBJERG-XPRESSEN FEBRUAR 2015 Kirkenyt fra sognene Af Anita Engberg Døbte Estvad Kirke Estvad Kirke Estvad Kirke 04.01.2015 04.01.2015 18.01.2015 Karoline Hjelmager Vilje Mosbæk Thing Jonas Lykkebo Jacobsen 16.12.2014 31.01.2015 Lis Mariane Valbjørn, Rønbjerg Tage Mikkelsen, Skive Begravede/bisatte Vor Frue Kirke Estvad Kirke Årets konfirmander Christoph August Winther, Præstevejen 51, Rønbjerg. Konfirmeres i Skive kirke d. 26. april kl. 11.00. Asger Emil Færk Svenson, Truebjergvej 1, Rønbjerg. Konfirmeres i Egeris kirke d. 14. maj kl. 11.00 Fortælleeftermiddag Tirsdag d. 3. marts kl. 14-16 i Kirkeladen Byarkivar Niels Mortensen fortæller og viser billeder fra Flyndersø og omegn. Alle er velkomne til et par timer med sang, fortælling og eftermiddagskaffe. I tilfælde af problemer med transport er man velkommen til at kontakte Hanne Henriksen, tlf. 97534062. Åbent prædikenværksted Kirkeladen: Onsdag d. 4., 11., 18. og 25. marts kl. 16.30-17.30 I prædikenværkstedet kigger vi et par søndage frem i tekstrækken, og så er ordet ellers frit: Hvad taler til os? Hvad undrer os? Hvad er særligt aktuelt? Eller uaktuelt? Hvad ville vi selv sige, hvis det var os, der skulle prædike? Og hvad har vi lyst til at synge? Vi begynder med teksterne til den næstkommende søndag, men det er ikke til at sige, hvor vi ender. Der kræves ingen øvelse eller kirkevanthed – bare nysgerrighed og lyst til at tage en snak om tro. Efter værkstedsarbejdet fortsætter præsten sine forberedelser, og måske kan du genkende nogle af dine egne tanker i den færdige gudstjeneste. Alle er velkomne! Tilmelding ikke nødvendig. Da tiltaget er nyt, må du meget gerne kontakte præsten, hvis du har lyst til at deltage, men er forhindret på grund af tidspunktet. Sogneindsamling søndag d. 08. marts kl. 10.0012.30 Efter en tidlig gudstjeneste går frivillige fra Estvad og Rønbjerg sogne traditionen tro ud og samler ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling. I år falder indsamlingsdagen sammen med Kvindernes Internationale Kampdag, og de indsamlede midler vil derfor gå til hjælp for kvinder i verdens fattigste lande. Vi deltager i sogneindsamlingen, fordi vi selv med en lille indsats kan gøre en stor forskel for mennesker, der kæmper en daglig kamp for at klare sig, og så er det i øvrigt er en god og hyggelig dag at være sammen med venner og bekendte og komme rundt og hilse på andre folk i sognene. Hvis du giver et par timer af din tid, giver vi en dejlig frokost kl. 12.30. Indsamlere kan melde sig til Poul Erik Rasmussen, tlf. 9753 4373. FEBRUAR 2015 RØNBJERG-XPRESSEN SIDE 15 Skærtorsdag 2. påskedag Hvad gør jeg ved…: Estvad kirke: Gudstjeneste kl. 17.00 Kirkeladen: Fællesspisning kl. 18.00 og menighedsmøde kl. 18.30 Skærtorsdag mindes vi Jesu sidste måltid med sine disciple med en gudstjeneste kl. 17.00, hvor voksenkoret medvirker. Efter gudstjenesten er der dækket op til et lækkert påskemåltid med lam og flødekartofler, og når vi har nydt maden, vil menighedsrådet benytte lejligheden til at lægge sognets kirkelige aktiviteter og menighedsrådets arbejde frem til debat. Middagen koster 50 kr. per person. Tilmelding til Vandregudstjeneste: Estvad kirke kl. 08.30 - Rønbjerg kirke kl. 10.00 (ca.) 2. påskedag afholdes det meste af gudstjenesten som en vandring. Vi indleder gudstjenesten i Estvad kirke og slutter med nadver i Rønbjerg kirke ca. 1½ time senere. I alt går vi ca. 6 km, heraf en del af tiden langs Flyndersø, hvor vi kan nyde den smukke udsigt. Turen tilbagelægges fortrinsvis i stilhed - dog gør vi ophold et par steder undervejs og får et par ord og en salme med at tygge på frem til den næste pause. Man er velkommen til kun at deltage i den del, der foregår i kirken/kirkerne. I tilfælde af meget dårligt vejr afholdes gudstjenesten i Estvad kirke. Se flere oplysninger på www.estvadronbjerg-sogne.dk måltidet til præsten senest d. 25. marts. Man er selvfølgelig velkommen til at deltage i gudstjenesten, fællesspisningen og menighedsmødet uafhængigt af hinanden, men vi håber, at rigtig mange vil møde op til det hele. Husk, at menighedsmødet er alles chance for at få indflydelse på det arbejde, menighedsrådet gør på jeres vegne året rundt. Vel mødt! Filmklubben Den sidste film, som filmklubben viser i sæsonen 2014/15, bliver vist torsdag den 5. marts. Filmaftenen holdes i Kirkeladen kl. 19.00, og menighedsrådet er vært for kaffe/te og brød. Alle er velkomne til filmaftenen, så tag dine venner og naboer med til en hyggelig aften. Venlig hilsen, Torben Kjær og Egon Espersen Påsken i kirken Palmesøndag Rønbjerg kirke kl. 09.00 (Morten Rydal) Skærtorsdag Estvad kirke kl. 17.00: Gudstjeneste, måltid og menighedsmøde Langfredag Rønbjerg kirke kl. 10.15: Ord og billeder Påskedag Estvad kirke kl. 10.15: Flyndersøkoret medvirker 2. Påskedag Estvad kirke kl. 08.30: Vandregudstjeneste - stilhed og meditation. Samtale med præsten Ønsker man at tale med præsten, er man altid velkommen til at henvende sig. Præsten har tavshedspligt. Fødselsanmeldelse Fødselsanmeldelsen sendes direkte fra jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift, skal de selv udfylde og indsende en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage efter fødslen. Dette gøres via www.borger.dk. Dåb, navngivning og navneændring Ved ønske om dåb kontakter man præsten for en aftale om tid og sted. Ansøgning om navngivning uden dåb og ansøgning om navneændring foretages via www.borger.dk. Navngivning er gratis og skal foretages senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navneændring er gratis i forbindelse med vielse. I andre tilfælde skal der betales et gebyr på 500,- kr. (2015). Vielse eller velsignelse i kirken Ved vielse eller velsignelse i kirken retter man henvendelse til sognepræsten og aftaler tid og sted for vielsen. Ved vielse kontakter man vielseskontoret på rådhuset i den kommune, hvor man bor, og får lavet en prøvelsesattest. Eventuel navneændring foretages i det sogn, hvor man bor. Ved dødsfald Ved dødsfald må man meget gerne kontakte sognepræsten med det samme. Bortkomne attester Kan rekvireres hos Skive Kirkekontor. Gravsteder – priser og vedtægter Se www.estvad-ronbjerg-sogne.dk SIDE 16 RØNBJERG-XPRESSEN FEBRUAR 2015 Læseklubben Af Anita Engberg og Torben Kjær Så er der chance for at stifte bekendtskab med gode, spændende, sjove, dramatiske og ikke mindst underholdende noveller og korte historier. Har du fået læst H. C. Andersens ”Klokken”? eller Herman Bangs ”Franz Pander”? Nej vel, der er rigtig mange fortællinger, man aldrig har hørt om, eller som nok lyder spændende, men som man af forskellige årsager ikke lige er nået til endnu. Har du fået læst fortællinger højt som barn eller som voksen, så ved du, at dét kan være næsten mere spændende end at se en film i biografen; vores indbyggede ”biograf” arbejder på højtryk, og vi ser handlingen for os. Nu er chancen her for at lære flere fortællinger at kende: menighedsrådet tager initiativ til en læseklub. Alle interesserede mødes i Kirkeladen, og eneste punkt på dagsordenen (ud over en kop kaffe/te – eller flere) er, at der bliver læst højt. Hvilke historier der er på programmet, bestemmes af planlægningsud- valget, og vi vælger kun nogle, vi kan nå at læse færdig på én gang. Tag en ven eller flere under armen og mød op i Kirkeladen tirsdag den 24. februar og/eller tirsdag den 7. april kl. 14 – 15.30. Alle er velkomne. Er der problemer med transporten, så kontakt præsten, Anita Engberg, så vi kan finde en løsning. Anita Engberg (9753 4006) og Torben Kjær Pinse i Anlægget 2. pinsedag, d. 25. maj kl. 11.00 Af Anita Engberg For ottende år i træk arrangerer sognene i Skive Kommune fælles pinsegudstjeneste i Skive anlæg for alle interesserede. Temaet er i år ”skabelse.nu”, og grundtonen bliver gospel blandet med danske salmer. Ved gudstjenesten medvirker et til lejligheden sammensat gospelkor bestående af sangglade folk fra hele området, og lige som sidste år bliver koret ledet af gospel- og musicalsanger samt dirigent for Gospel D’Light Ole Jørgensen. Efter gudstjenesten serveres der kirkekaffe. Husk noget at sidde på og evt. under. Korsangere søges!! Vi vil gerne lave et stort og festligt gospelkor til den årlige gudstjeneste i Skive anlæg, og du er inviteret til at være med! Ole Jørgensen står for fire øveaftener for alle, der har lyst til at synge i det store gospelkor. Kom og deltag i mindst tre af øveaftenerne. Vi øver i Skive Sognegård, Reberbanen 19, kl. 19 ca. 21.30 på følgende datoer: onsdag 29/4, torsdag 7/5, onsdag 20/5 og torsdag 21/5. Forhåndstilmelding til koret samt spørgsmål, kontakt kirkeog kulturmedarbejder Heidi R. Rasmussen, Egeris kirke: [email protected] eller 21 28 36 50. Oplys navn, telefonnummer, e-mail og hvilken stemme du synger. FEBRUAR 2015 RØNBJERG-XPRESSEN SIDE 17 Nyt fra menighedsrådet Af Kenneth Enggrob Menighedsrådet holder møde ca. 10 gange om året og altid den 3. torsdag i hver måned. Møderne er åbne, d.v.s. at enhver kan komme og overvære møderne, og det står enhver frit for at kontakte os, hvis man ønsker én eller anden situation, eller problemstilling, i kirkesammenhæng taget op i menighedsrådet. Anita er som vores præst ”født” medlem af menighedsrådet, men alt, hvad der er privat for den enkelte borger, er en sag mellem præsten og vedkommende. Hun har ubetinget tavshedspligt – også i menighedsrådet. Anita er ikke ansat af menighedsrådet, men af Kirkeministeriet, og derfor er der ganske klare grænser for, hvad menighedsrådet kan blande sig i, når det drejer sig om præstens arbejde. Vi har altid haft den praksis kun at tage beslutningsreferat fra vores møder. D.v.s. kun beslutninger blev kort udtrykt i referatet. Så har vi bl.a. brugt Kirkebladet i Rønbjerg-Xpressen til at uddybe og forklare. Det er blevet ændret lidt nu, efter at Torben Kjær er blevet sekretær. Referaterne er blevet meget mere informative og medtager alt, hvad der er blevet drøftet på vores møder. Det eneste, vi ikke gør, er at gengive, hvad den enkelte har sagt på mødet. Derfor, i et udvidet omfang, er det fortsat et beslutningsreferat, som det skal være. Torben afleverer referatet til Claus Hellesøe samme aften, som vi har haft møde, og herefter lægger Claus det på hjemmesiden. Referaterne kan findes på: www.estvad-ronbjerg-sogne.dk. Tryk på ”Menighedsrådet” blandt kasserne til venstre og derefter ”mødereferater”. Alle referater fra de sidste 12 – 15 måneder er med. Dagsordenen til det kommende møde er altid lagt på nogle dage før mødet. Medarbejder søges I skrivende stund søger vi en medarbejder på nedsat tid. Hvordan vedkommendes stilling skal skrues sammen, er vi ikke helt sikre på endnu. Det vil komme til at bero på en forhandling med graver og medarbejder. Overvejelserne går på, om stillingen skal være som graverens medhjælper, d.v.s., at graveren leder og fordeler alle opgaver, eller om den nye medarbejder og graveren skal have hver sit ansvarsområde med gensidige afløsningsforpligtelser og visse fælles opgaver, begravelser f.eks.. Ansøgningsfrist er 16. februar. Med venlig hilsen, Kenneth Enggrob Inger Kolding