Flere forandringer i forsikringsbranchen
Transcription
Flere forandringer i forsikringsbranchen
Pressemeddelelse Flere forandringer i forsikringsbranchen Yderligere oplysninger: Ballerup, den 26. august 2014 Birthe Elkjær FDC Telefon: 44 65 45 00 E-mail: [email protected] Ny administrerende direktør hos FDC A/S, Birthe Elkjær, udtaler, at der i de kommende år vil ske væsentlige ændringer i forsikringsbranchen i Norden – indtil nu har fokus være på at nedbringe omkostningerne, men i fremtiden skal kundeoplevelsen være mere i fokus. Birthe Elkjær mener, at trenden i branchen går henimod: Kundens problem skal løses ved første henvendelse, og undersøgelser viser, at firmaerne derved opnår den højeste kundetilfredshed. Eller endnu bedre – nedbringe antallet af opkald gennem øget digitalisering (selvbetjeningsløsninger), hvor understøtning af processerne og teknologi er afgørende. Kunderne vil selv bestemme, hvor og hvornår de tager kontakt, og en hurtig løsning på de nemme sager er afgørende for kundeoplevelsen. Kunderne vil gerne modtage relevant information, dvs. samarbejde med selskaber som er proaktive og oplysende. Eksempel: Hvis du bor i et område, hvor der har været oversvømmelse, hvad gør du så? Herved føler kunden, at kontakten til forsikringsselskabet er positivt, hvilket er helt afgørende for at fastholde kunden. Firmaerne skal vide, hvad der motiverer kunder til at skifte forsikringsselskab, og agere proaktivt på denne viden. For at øge kundeoplevelsen skal virksomhederne have adgang til data, men det vigtigste er at forstå at anvende disse data. I dag udgør omkostningerne til IT drift, og ikke mindst til IT-udvikling blot for at leve op til lovgivningen, en stor del af forsikringsselskabernes administrationsomkostninger. Dertil kommer de mange udviklingsprojekter for at tilfredsstille kundernes krav til selvbetjeningsløsninger og interne rapporteringskrav mv. Det bliver i fremtiden nødvendigt at se på, om den investerede krone i de interne IT systemer kan anvendes bedre et andet sted fx gøre brug af de løsninger, som allerede findes på markedet – og dermed eksekverer hurtigere og billigere. For pensionsselskaberne er der samme fokus på kundeoplevelse og enkelthed, hvorfor mange af ovennævnte træk også gælder her. Enkelthed er netop hvad Birthe Elkjær er ansat til i FDC A/S. Her skal løsningerne afspejle kundernes behov, og tiden for levering af nye løsninger skal ned, hvis der skal vindes nye markedsandele. Birthe Elkjær kommer med en baggrund inden for både ledelse/management og konsulentbranchen – begge dele bliver lige nødvendige i det nye job. Om FDC FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen. FDC’s løsninger er blandt de førende og mest udbredte i Skandinavien. Blandt kunderne er Gjensidige Forsikring, Sygeforsikringen ’danmark’, Bupa, LB Forsikring, PensionDanmark, Sparebank 1 Liv, Frende Forsikring, LD, Nykredit og Storebrand. Læs mere på www.fdc.dk Om Birthe Elkjær Birthe Elkjær er 51 år, uddannet ingeniør og HD. Hun har tidligere været ansat som Partner og Head of Management Consulting hos KPMG, Managing Consultant hos PA Consulting, Vice President hos NNIT, Funktionschef hos Ecco, Driftschef hos Statens Konfektion, Produktionschef hos SAS Cargo samt Rågiver hos Vækstfonden. Som konsulent har Birthe arbejdet med IT og sourcing inden for forskellige brancher og senest med fokus på forsikring.