Grundmodellen af kommunikationsprocessen er vist i illustration 11.2.

Transcription

Grundmodellen af kommunikationsprocessen er vist i illustration 11.2.
Illustration 11 .1
Effektdimensioner
Kortsigtede
Typer af
effekter
Tilsigtede
Viden
Holdning
Langsigtede
Utilsigtede
Adfærd
Viden
Holdning
Tilsigtede
Adfærd
Viden
Holdning
Utilsigtede
Adfærd
Viden
Holdning
Adfærd
Ændring
Mindre
ændring
Forstærkning
Grundmodellen af kommunikationsprocessen er vist i illustration 11.2.
Illustration 11 .2
Kommunikationsprocessen: grundmodel
Kommunikationsprodukt
Nogle personer kommer ikke i sanseposition, dvs.
eksponeres ikke og er dermed ikke potentielle
modtagere.
= Ingen kommunikationsproces.
Nogle personer kommer i sanseposition, dvs.
eksponeres og er dermed potentielle modtagere
og opfylder en nødvendig betingelse for en effekt
Nogle af de eksponerede modtagere
bliver ikke indledende opmærksomme.
= Ingen effekter
bliver indledende opmærksomme, hvorved der
opstår en eller anden form for effekt (1) i form af
yderligere informationsbehandling og/eller
påvirkning af kendskab, viden, holdning, adfærd
Nogle af de indledende opmærksomme modtagere
bliver ikke forsat opmærksomme, men
effekt (1) har en eller anden varighed
Effekt (1) glemmes
eller ophører
Effekt (1)
huskes eller varer ved
De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af
mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren.
Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.
bliver fortsat opmærksomme, hvorved der opstår
en eller anden form for effekt (2) i form af yderligere
informationsbehandling og/eller påvirkning af
kendskab, viden, holdning, adfærd
Effekt (2) glemmes
eller ophører
Effekt (2)
huskes/varer ved
Illustration 11 .3
Kommunikationsprocessen: udbygget model
Kommunikationsprodukt
Karakteristika ved modtager og kommunikationsprodukt
Selektiv eksponering
Eksponering
Ingen eksponering
Selektiv opmærksomhed
Indledende opmærksomhed
Ingen indledende opmærksomhed
Selektiv forståelse
Fortsat opmærksomhed
Ingen fortsat opmærksomhed
Effekt (1) erindres selektivt en vis tid
Selektiv forståelse
Effekt (2) erindres selektivt en vis tid
Fortsat informationsbehandling og/eller kendskab, viden, holdning, adfærd
De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet
mellem kommunikationsproduktet og modtageren.
Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.
Illustration 11 .4
Fire veje til mødet mellem kommunikation og modtager
Inden for normalt
mediebrug
Uden for normalt
mediebrug
Passiv opmærksomhed
1: Færrest informationsomkostninger for
modtageren. God
generel forventet
informationsværdi
3: Tilfældets præg;
relativt lave informationsomkostninger; ikke en
”planlagt” vej
Aktiv opmærksomhed
2: Lidt øgede informationsomkostninger for
modtageren; forventet
værdi afhænger af emnet
4: Målrettet adfærd;
høj forventet informationsværdi og
informationsomkostning
Informationsværdi og informationsomkostninger svarer til “udbytte” og “besvær”; se afsnittet “Forhold ved
modtagerne” nedenfor.
Illustration 15 .5
Relevansens balance
Formidlingsrelevans
Kære fru Går på Deltid
Afsenderrelevans
- og andre med udsigt til en ny økonomi
Kommunikationsprodukt
Hvis du forudser væsentlige ændringer i din indkomst eller
i dine fradrag i 2009, kan du nu ændre din forskudsopgørelse,
fx på skat.dk. Her ligger din forskudsopgørelse nemlig klar i din
Skattemappe sammen med dine skattekortoplysninger. Ændrer
du din forskudsopgørelse, bliver dit nye digitale skattekort
sendt til din arbejdsgiver – uden at du skal gøre mere. Du får
ikke længere automatisk en forskudsopgørelse med
posten. Få mere at vide på www.skat.dk/forskud
– eller ring til os på 72 22 18 18.
Modtagerrelevans
Emnerelevans
(Efter Jensen, 2001:133)
Det sikre kort vedrørende kommunikationsproduktets indhold og udformning
er at kombinere modtagerrelevans og emnerelevans. Formidlingsrelevans
kan ikke opveje manglende modtagerelevans.
Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.
Illustration 11 .6
Kommunikationspotentialekort
+ Relevans
oplevet
+ Informationsbehov
oplevet
÷ Informationsbehov
÷ Relevans
+I/+R:
Stort potentiale →
interesse for at modtage
information er stor¹
+I/÷R:
Selve kombinationen er
ikke sandsynlig, men har
stort potentiale, når den
forekommer³
÷I/+R:
Begrænset potentiale →
interessen for at modtage
information er meget
afhængig af modtagerens
konkrete situation²
-I/÷R:
Lille potentiale →
interessen for at modtage
information er ringe4
Jeg har blærebetændelse og vil gerne vide, hvilken medicin jeg skal tage; 2: Jeg
har ikke mere müsli og køber det sædvanlige i supermarkedet; der er ikke mere
printertoner, men jeg ved godt, hvad jeg vil købe; 3: Selv om emnet måske ikke er
relevant, kan man forestille sig en form for almen viden som hvilken støvlelængde
er hot, eller jeg er sund og rask, men vil gerne kende ventetiden på hospitalsundersøgelser; 4: Jeg har ikke kørekort og er ikke interesseret i biler.
1:
Informationsomkostning
Informationsomkostninger er udtryk for en persons “besvær” med at få fat
i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt (eller medie). Oplevelsen af
informationsomkostninger er subjektiv, og det er modtagerens forventede
informationsomkostninger, der påvirker forløbet af kommunikationsprocessen.
Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.
Illustration 11 .7
Model for kommunikationsprocessen
Kommunikationsprodukt
Inden for og uden for normalt mediebrug
Eksponering
Ingen eksponering
Selektiv opmærksomhed
Aktiv og passiv opmærksomhed
Relevans og informationsbehov = kommunikationspotentiale
Indledende opmærksomhed
Selektiv
forståelse
Ingen indledende opmærksomhed
Informationsomkostning og informationsværdi
Fortsat opmærksomhed
Ingen fortsat opmærksomhed
Effekt (1) erindres selektivt en vis tid
Selektiv forståelse
Effekt (2) erindres
selektivt en vis tid
Forløbet påvirkes af medie-og budskabsdimensionen
Forhold ved modtager: Modtagerens livssituation (psykologiske
karakteristika og sociale relationer), relevansopfattelse, informationsbehov,
oplevet informationsomkostning og informationsværdi
Selektiv eksponering
Effekt
Fortsat informationsbehandling og/eller kenskab, viden, holdning, adfærd
De tre dimensioner ved adfærden spiller alle en rolle i hver af de punkterede
kasser. De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem
kommunikationsproduktet og modtageren. De røde pile angiver mulige stop i
kommunikationsprocessen.
Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.