EHS-nyt - EHS Foreningen for elektro hyper sensitive

Transcription

EHS-nyt - EHS Foreningen for elektro hyper sensitive
EHS-nyt
Foreningen af el-overfølsomme
Nr. 3 december 2013
ISSN: 1903-9425
www.ehsf.dk
EHS Foreningen
af eloverfølsomme
Indholdsfortegnelse
side
Hjemmeside:
www.ehsf.dk
E-mail:
[email protected]
Navne, adresser
og telefonnumre
side 35 og 36
Næste blad
udkommer
marts 2014
Deadline
for indlæg:
15. feb. 2014
Redaktion:
Ellen W. Ohlsen og
Silvana Lund
Tryk:
Tryksagsagenten
2
03
04
05
06
07
08
09
13
17
19
20
21
22
23
24
25
27
29
30
34
35
36
Kære læser
Kontingent m.m.
Ny forskning
EHS-diagnose, opmåler
En dårlig forstået lidelse
Ny brochure
Artikel om Wi-Fi
Omtale af russisk bog
Temadag om trådløse teknologier
Belgisk lov om mobiltelefoner
Komitéen for strålebeskyttelse
Læserbrev om mobilstråling
Opmålingsworkshop
Endelig amalgamfri
Baldakin til salg
Min erfaring med EHS og MCS
En EHS- historie
Fra uvidenhed til erkendelse
BioInitiative Rapport 2012
Praktiske oplysninger, ordforklaring
Kontaktpersoner, EHS Erfa Gruppe
Navneliste bestyrelse
Kære læser
Af Ellen W. Ohlsen, formand
Siden sidst har bestyrelsen sendt en henvendelse til statsminister Helle Thorning
Schmidt ang. manglende oplysninger fra ministerierne om juridisk ansvar vedr.
antennemaster og en henvendelse til de 29 medlemmer af Folketingets Sundheds- og
forebyggelsesudvalg om at konfrontere Sundhedsstyrelsen angående dennes syn på
elektromagnetiske felter, EMF.
Vi har skrevet til Hjallerup Skole for at rose ”karsepigernes” lærer, Kim Horsevad og til
forsker Per N. Kudsk, som udtrykte skepsis over karseforsøget.
Vi har henvendt os til Olle Johansson, Sverige om hjælp til at lave en EHSundersøgelse i Danmark, men vi mangler desværre økonomiske midler til dette.
Vi har desuden været medunderskriver af et brev til formanden for EU Kommissionen,
Manuel Barroso med en opfordring til at beskytte mennesker og miljø mod
eksponering for EMF.
I september deltog flere bestyrelsesmedlemmer i ”Temadag om trådløse teknologiers
påvirkning af menneskers sundhed” arrangeret af forældreinitiativet STRÅL. Vi havde
en stand med EHS- materiale, som var meget efterspurgt - især den nye brochure
”Børn og trådløs teknologi”, som sammen med andet materiale fra dagen er blevet
sendt ud til alle inviterede. Brochuren fordeler vi så meget som muligt pr. mail.
Se omtale af temadagen side 17.
I forbindelse med frivilliguge i Nordfyns Kommune havde jeg igen besøg af formanden
for Sundhedsudvalget, som er meget interesseret i vores sag. Ved frivilligdagen i
Herning var vi desværre ikke repræsenteret i år, men håber, at nogle medlemmer eller
pårørende har mulighed for at deltage næste år.
Derudover har vi igangsat ’Projekt Arbejdsskadestyrelsen’ og skrevet til medlemmer
om muligheden for at anmelde lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Vi håber, at der
kommer noget godt ud af det.
John Jalving måtte desværre ophøre med den lægefaglige patientkontakt i
foreningens regi, da der efter embedslægelig vurdering kræves en registrering som
privatiserende læge for at opfylde systemets krav. Dette ønsker John ikke. Der er
fortsat mulighed for generel rådgivning via EHS-nyt og hjemmesiden.
Heldigvis vil John fortsat arbejde for at udbrede kendskabet til EHS. Læger mangler i
høj grad viden om og interesse for vores lidelse – som et medlem udtrykte sig: ”Det er
en skandale, at læger i mange tilfælde ikke vil høre snak om EHS”. Der er dog nogen,
som beskæftiger sig med det, bl.a. overlæge Søren Vesterhauge på Privathospitalet
Aleris-Hamlet. Se side 6.
Med dette blad følger et patientkort, som vi håber vil hjælpe medlemmer ved kontakt
med bl.a. sundhedsvæsenet og et indbetalingskort for 2014. Se side 4.
God fornøjelse med læsning af dette blad.
Vi ønsker alle en GOD JUL og et GODT NYTÅR.
3
Kontingent
Kontingentet på kr. 200 (kr. 100 for støttemedlemmer) bedes indbetalt
senest den 31.1.2014.
Bankkonto: 8401 1040627
Husk ved betaling at skrive dit medlemsnummer og navn under meddelelse til
modtageren! Medlemsnummeret står ved din adresse.
For nye medlemmer indmeldt efter 1. oktober gælder kontingentet også det
efterfølgende år.
Se bort fra det tilsendte indbetalingskort, hvis der allerede er betalt for 2014.
Evt. donationer modtages med STOR TAK.
Vigtig meddelelse:
Hvis vi ikke har modtaget indbetaling af kontingent ved fristens udløb, anses
medlemskabet for ophørt.
Efterlysning af mailadresser
Alle medlemmer, der har mulighed for det og som ikke har oplyst om mailadresse,
bedes sende en mail til vores kasserer på
[email protected]
Adresserne bliver ikke oplyst til uvedkommende, men bliver udelukkende brugt, når
der igen kommer vigtige informationer, som skal sendes ud imellem bladudgivelserne.
Efterlysning af erfaringer med danske hospitaler
Vi vil meget gerne have informationer om dine erfaringer – positive eller negative med danske hospitaler. Du kan maile dine oplysninger til [email protected] eller sende
et brev til formanden. Se adresse på bagsiden.
Generalforsamling
Husk at sætte kryds i kalenderen
lørdag d. 26. april 2014 kl. 11.
Sted: Ved Morud på Fyn.
4
Ny forskning omkring elektromagnetisk virkning på kroppens
organer
Af John Jalving, september 2013
Elektromagnetisk intolerans og hypersensitivitet synes i stigende grad at være et
problem såvel her i landet som i Europa. Talrige forskningsresultater indikerer, at der
her er tale om en somatisk lidelse og ikke en funktionel lidelse eller en psykiatrisk
tilstand med en tilsvarende psykiatrisk diagnose.
Den Østrigske Lægeforening har udsendt en guideline for læger til udredning af uklare
symptomer, der kunne lede tanken hen på EHS-syndrom. Der er her tale om et
diagnostisk udredningsforløb, der ekskluderer andre medicinske/organiske lidelser,
som er velkendte og nemme at diagnosticere.
Sværere bliver det, når vi når frem til diagnosticering af det kendte EHS-syndrom og
især, hvis man ønsker at belyse de tilgrundliggende biofysiologiske årsager. Senest er
der kommet et spændende forskningsresultat offentliggjort i ”Journal of Cellular and
Molecular Medicine” af professor emeritus of Biochemistry and Basic Medical
Sciences januar/maj 2013. Artiklen er offentliggjort af en medarbejder ved instituttet,
der hedder Martin L. Pall, Ph.d. Hans arbejde har initielt været rettet imod
klarlæggelse af årsagen til lav og mikrolav radiofrekvent strålingsvirkning på kroppens
celler. Mange organreaktioner i kroppen skyldes ubalance mellem det meget høje
kalkniveau i serum og det lave kalkindhold i cellerne. Tilsvarende findes der en
forskydning i kroppens natriumindhold. Forstyrrelse af denne balance kan føre til
forskellige sygdomstegn.
Allerede for 20 år siden klarlagde Walleczek, at de betydelige forandringer kunne
fremkaldes i blodets kalkindhold under påvirkning af det elektromagnetisk strålingsfelt.
Hans interesse drejede sig om muligheden for medicinsk intervention i forbindelse
med strålepåvirkning af kroppen. Der findes forskellige lægemidler, der alle har til
formål at genoprette den ubalancerede kalkkoncentration imellem intracellulær - og
ekstracellulærvæsken. Hans konklusion blev, at lægemidler af typen
Calciumantagonister (Verapamil ® i hans layout) var i stand til at dæmpe symptomer,
hvis ikke alle - i forbindelse med EMF-fremkaldte kropsreaktioner. Det drejer sig her
også om ekstremt lave frekvenser inkluderende 50-60 Hz.
Dette falder godt i tråd med tidligere studier, hvor man kunne påvise hastigt stigende
ioniseret kalkindhold intracellulært under EMF-eksponering. Den hastige stigning af
det intracellulære calcium afviser interferens af andre mekanismer.
Plasmamembranen har således en meget væsentlig rolle i de reaktioner, man ser
efter elektromagnetisk påvirkning af kroppens celler. Reaktionen rubriceres under det,
man i forskerkredse kalder for oxidativt stress ifølge de patofysiologiske virkninger på
kroppen. Graden af det oxidative stress kan måles ved analyse af en stressmarkør,
der hedder peroxinitrit, som stiger kraftigt i forbindelse med påvirkning og meget
hurtigt.
5
Tilsyneladende underbygger den aktuelle forskning i høj grad det biologiske grundlag
for at antage, at der foreligger en forstyrrelse af cellemembraner i forbindelse med
elektromagnetisk påvirkning selv i lavfrekvent udgave. Nøgleordet i den
sammenhæng er derfor, at forhøjelsen af kalkindholdet intracellulært opstået ved
f.eks. lavfrekvent, elektromagnetisk feltpåvirkning, fører til peroxynitritoxidophobning
og dermed til oxidativt stress. Muligvis ligger der i fremtiden behandlingsmulighed i
calciumkanalhæmmende lægemidler, som jo forefindes i dagens Danmark og kan
udskrives på recept. Alt dette er dog under fortsat udforskning, og vi venter spændt på
resultatet heraf.
EHS- diagnose
Overlæge Søren Vesterhauge
Privathospitalet Aleris-Hamlet
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Tlf. 38 17 07 00
Mail: [email protected]
EHS- diagnosen stilles ud fra samtale.
Pris: 1550 kr. + 6%
Bogen om Earthing
har vi tidligere omtalt i EHS-nyt nr. 44, december 2011.
Den er nu oversat til dansk og udgivet af Forlaget Cosmofelt.
Den kan bestilles hos Barfodet.dk tlf. 75751310.
Ny opmåler af elektromagnetiske felter
Paul Erik Knudsen
Brunmosevej 37
8550 Ryomgård, Djursland
tlf. 86 39 55 73
mobil 23 64 55 71
[email protected]
6
El-overfølsomhed:
En dårlig forstået lidelse som der ikke bliver taget hånd om!
Artikel i Le Monde 4. september 2013, Kilde: Robin des Toits
Oversat af Eva Theilgaard Jacobsen
Påvirker stråling som udsendes fra mobilmaster, bærbare telefoner og andre netværk
som Wi-Fi sundheden? Dette kontroversielle spørgsmål genererer en overflod af
videnskabelig litteratur men er endnu ikke blevet besvaret og efterlader eloverfølsomme mennesker blottede for hjælp.
Debatten blev genoptaget mandag d. 26. august af en rapport, som regeringen har
udgivet, hvor det er beregnet, at nedsættelse af energien fra mobilmaster kun kan
foregå ved en tredobling af deres antal for at kunne bevare den samme mobiltelefon
kvalitet. Målet er en reduktion af eksponeringen til under en grænseværdi på 0,6 volt
pr. meter (i modsætning til 41-61 V/m i øjeblikket), og bliver forsvaret af foreningerne
som en sundhedsmæssig ”beskyttelsesgrænse”. Men dette loft bliver kritiseret af
mobiltelefon operatørerne, som støtter sig til Agence National de Securité Sanitaire
(ANSES), som i en rapport fra 2009 skønnede, at ifølge forskningen medfører
strålingen ikke sundhedseffekter, og at en grænse på 0,6 V/m ikke er begrundet.
ANSES må imidlertid opdatere dette råd senere på året.
For WHO har siden 2011 klassificeret elektromagnetisk stråling som potentielt
kræftfremkaldende. Og for første gang har et fransk studie med unge rotter
konkluderet, at radiofrekvenser forårsager søvnforstyrrelser og forstyrrelser i
temperaturregulering og optagelse af næring. Hos mennesker er denne kausale
sammenhæng aldrig blevet etableret. Og et helt nyt nationalt klinisk forsøg, foretaget
på Cochin Hospitalet i Paris siden februar 2012, iværksat af Sundhedsministeriet,
kunne ikke udtale sig herom. ”Det drejer sig om, hvordan man kan hjælpe personer
med EHS og ikke at definere, hvad de biologiske årsager er til deres problemer”,
forklarer professor Dominique Choudat, som leder projektet. Foreningerne boykotter
studiet og revser det for at have en udelukkende psykologisk tilgang til fænomenet.
”Migræneagtigt”
EHS-ramte, som efterspørger årsagen til deres lidelser, har kun to udveje: Tage til
udlandet, særligt Sverige som anerkender EHS som et handicap, eller vende sig mod
en af de to medicinsk specialiserede konsultationer i Frankrig.
I Paris har professor i onkologi (kræft) Dominique Belpomme allerede undersøgt 600
patienter gennem 4 år. ”Ved hjælp af tests, herunder med en ultralydskanner, har vi
især opdaget, at alle EHS-ramte lider af iltmangel i hjernen”, fortæller han. Vi foreslår
en behandling, som hjælper i 15 % af tilfældene”. Disse resultater, som aldrig er
videnskabeligt publiceret, bliver afvist i lægeverdenen. ”Man kan observere det
samme hos patienter, som ikke har EHS”, forsikrer Laurent Chevallier, ernæringslæge
og koordinator af den anden konsultation, som åbnede i en klinik i Montpellier i 2012.
Siden har personalet (en neurolog, en lungelæge etc.) undersøgt omkring 100
patienter uden i øjeblikket at drage nogen konklusion om grunden til deres problemer.
”Vi har observeret, at de fleste havde migræne-agtige problemer. Det kan forklare de
7
hjernemæssige lidelser mere end tilstedeværelsen af stråling, skriver han. Hvad der er
sikkert er, at vi ikke er i psykiatrien”.
Kilde: www.lemonde.fr/planete/article/2013/08/30/personnes-charge_3468951_3244.html
Ny brochure:
Børn og trådløs teknologi
Brochuren kan frit printes fra hjemmesiden i lighed med folderen om EHS Foreningen.
Vi opfordrer alle til at uddele materialerne så meget som muligt.
Kasserer Birgit Vial sender foldere ud til dem, som ikke har mulighed for at printe.
Man kan bestille dem ved kassereren pr. mail eller telefon.
8
Uddrag af artiklen: Wi-Fi teknologi – et ukontrolleret globalt
forsøg med menneskehedens helbred.
Fra tidsskriftet Electromagnetic Biology and Medicine, juni 2013; 32(2):200-208 af
Marko Markov (videnskabsmand fra Williamsville, NY, USA) og Yuri Grigoriev
(formand for den russiske ICNIRP (RNCNIRP)).
Af Silvana Lund
Problemet: Ioniserende versus ikke-ioniserende stråling.
1
Effekterne fra ioniserende stråling er veldokumenterede. De afhænger af
strålingsniveau og kan komme meget kort efter påvirkning. Undersøgelser har
gennem årtier bekræftet potentielt helbredsskadelige effekter. Der er regulativer for at
begrænse eksponeringen, der laves monitorering, der er videnskabelig forskning og
kortlægning af naturlige kilder. Desuden anvendes radioaktive isotoper i medicin og
teknologi.
Forfatterne synes alligevel ikke at vide nok om ioniserende stråling. Men det er værre
med ikke-ioniserende stråling. Man ved næsten ingenting om det, selv om vores klode
er eksponeret for elektromagnetiske felter (EMF) fra rummet. En sovjetisk
2
3
magnetobiolog , Kholodov fortalte i 1972, at vores biosfære bliver gennemtrængt af
elektromagnetiske bølger (det var før mobilæraen).
Siden da ændrede satellitkommunikation og derefter trådløs kommunikation og Wi-Fi
det elektromagnetiske miljø og eksponerer vores biosfære og hvert levende væsen på
jorden. 7 milliarder mennesker eksponeres for EMF uden noget kriterium for risiko,
uden monitorering, uden videnskabelige undersøgelser og uden beskyttelse.
Forfatterne har lang erfaring i radio- og magnetobiologi og ved, at de biologiske
effekter af EMF er ikke-termiske. De viser sig som ændringer i biologiske strukturer og
vigtige molekyler, samt påvirkning af inter/intra cellekommunikation. Disse effekter
behøver en del tid for at manifestere sig.
Grigoriev understreger, at menneskeheden i dag deltager i et globalt forsøg udført af
industrien uden regulering, regler og kontrol. I de sidste 20 år har trådløs
kommunikation været den hurtigst udviklende teknologi i verden. Ikke alene brugere af
disse teknologier, men hele verden er eksponeret for en eksponentiel stigning af
radiofrekvent stråling fra antennemaster og satellitter. En mobiltelefon udsender ca. 2
milliarder større mængde stråling end den, der stammer fra det naturlige miljø. Det
meste af denne energi stråler direkte ind i hjernen.
EMF emissions og absorptions problemet
Det er ikke et nyt problem: I 1995 sagde Kane, at ”ikke før i menneskehedens historie
1
Ioniserende stråling er udtryk for forskellige former for stråling med tilstrækkelig stor energi til at
ionisere det stof som strålingen passerer. Den udsendes især i forbindelse med henfald af radioaktive
atomkerner.
2
Magnetobiologi tager sig af svag statisk og lavfrekvent magnetiskfelt biologiske effekter, som ikke
fremprovokerer opvarmning af væv.
3
Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden. Den strækker sig fra
bunden af havet til ca. 15 km højde.
9
havde industrien, med viden, markedsført produkter fjendtlige mod menneskets
biologiske system”. Kane var førende i Motorola.
En af de første, som undersøgte absorption af EMF i vævet, var Schwan & Piersol i
1954. I 1972 fandt Michaelson ud af, at væv, der får en lille grad af termisk skade
pga. en enkelt eksponering for EMF, kan reparere sig selv efter timer eller dage. Men
hvis der sker gentagne eksponeringer med intervaller mindre end det nødvendige til
reparationen, bliver skaden varig. Problemet er, at brugeren ikke engang kan mærke
det.
Frekvenserne omkring 900 MHz, som mobiltelefoner anvender, trænger dybt ind i
hjernen (2-8 cm) og er derfor mest skadelige. Hjernen har ikke ret god evne til at føle
skade eller traume, derfor vil skaden ikke mærkes, før den er så alvorlig, at den
kommer frem til overfladen. Når personen føler smerte, vil skaden allerede være
uoprettelig. Frekvenser mellem 750 og 915 MHz bliver anvendt i terapi i hypertermi og
4
diatermi.
Selv om der for mange årtier siden var så tankevækkende materiale til rådighed, er
forskning på dette felt blevet nedprioriteret, da industrien har politisk magt.
Standarderne og anbefalingerne lavet af IEEE (Institute of Electrical and Electronic
Engineers) og ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation)
fortsætter med at tale om ”sundhedseffekter” i stedet for ”sundhedsrisici”. Ved at sige
at ”det ikke er bevist, at ikke-termisk radiofrekvent stråling forårsager biologiske
effekter” guider man videnskaben og samfundet i en forkert retning. Det er ikke fair, at
de nægter sandsynligheden for ikke-termiske effekter, men mere alvorligt er, at de
blander ordene ”effekt” og ”risiko”. Hundredvis af undersøgelser beskrevet i
5
magnetobiologi litteratur diskuterer genotoksisitet og ændringer af DNA og andre
biologiske molekyler.
I mere end 50 år har nogle politikere og forskere ”leget” med begrebet SAR, som giver
en idé om, hvor meget energi, der absorberes i et gram væv, men ikke hvor meget,
der ”afleveres” i vævet, som det er mest beskrevet som. Grunden til det er, at
absorption af energi i væv ikke er ensartet og er frekvens afhængigt. Denne
”misforståelse” giver fordele til industrien, der så kan påstå, at idet radiofrekvent EMF
ikke medfører opvarmning af hjernen, er der ingen risiko for mennesket. De ignorerer,
at de fleste af de biologiske effekter er af ikke-termisk karakter.
Sikkerhedsstandarderne burde hvile på intern absorption af energi.
Effekt af Wi-Fi og mobil kommunikation hos børn.
Det vigtigste problem er den direkte effekt af EMF i barnets hjerne, som er et kritisk
organ, idet barnet er i fysiologisk udvikling. Foruden hjernen er nervestrukturerne i det
indre øre meget eksponeret for EMF.
Barnets hjerne viser højere rater af EMF- absorption sammenlignet med voksne,
4
Hypertermi og diatermi er medicinsk varmebehandling. Diatermi foregår ved anvendelse af
elektromagnetiske bølger.
5
Genotoksisitet beskriver et kemisk middels egenskab til at skade cellens genetiske information,
hvilket kan give anledning til mutation og kræft.
10
derfor påvirkes flere arealer i hjernen, inklusiv den ansvarlige for intellektuel udvikling.
Med den nuværende tekniske udvikling vil børn på 3-4 år bruge mobil kommunikation i
flere år end deres forælde. Børnene tiltrækkes af mobiltelefoner og andre EMF kilder
og kan ikke selv evaluere den potentielle risiko. Det er ekstremt farligt - især for børn,
som anvender mobiltelefoner fra tidlig alder uden nogen kontrol fra forældrene.
Børn med deres unikke sårbarhed bliver eksponeret for EMF allerede fra
fostertilstanden. Der er mangel på videnskabelige data om risiko ved mobilbrug for
børn. Internationale og statslige organer, som er ansvarlige for fastsættelse af
standarder, er langsomme til at reagere på den eksponentielle vækst af teknologier og
nægter i princippet fuldstændig, at der er risici for børn.
Videnskabsmænd, politikere og lovgivere undervurderer de ugunstige effekter på
sundheden. Industrien holder fast ved den påstand, at kun de termiske effekter er
vigtige. Selvom WHO har klassificeret radiofrekvent EMF som muligt
kræftfremkaldende, fortsætter ICNIRP med at fortælle, at tendensen i forskningen går
imod hypotesen om, at mobiltelefoner kan give hjernekræft hos voksne. Men ICNIRPs
medlemmer er hovedsageligt fra industrien, og de fleste er ingeniører, for hvem kun
termiske effekter kan forårsage biologiske skader.
Konklusioner
- Sammenlignet med ioniserende stråling, har forskning i ikke-ioniserende stråling
fundet sted i kortere tid. Standarderne i USA er baserede på ingeniør-beregninger,
mens de i Rusland og Østeuropa er biologisk baserede. De aktuelle standarder tager
ikke den reelle miljøforurening i betragtning.
- Børn er udsat for større risiko end voksne. Selv om voksne og børn får samme dosis
stråling, gør børnenes størrelse og fysiologi, at deres risiko kan ligestilles med voksne,
der arbejder under påvirkning af EMF.
- I 2012 stemte 512 mod 16 i Det Europæiske Parlament for at tilskynde landene til at
fastsætte lavere grænseværdier for mobiltelefon- og Wi-Fi- teknologi mht. at beskytte
børn og følsomme grupper.
- Den videnskabelige verden og lægeverdenen skal råbe op. Det haster med at tage
forholdsregler for at beskytte menneskeheden og specielt børn.
- Vi burde stoppe med at fortælle videnskaben, politikere og den almene befolkning, at
Wi-Fi er uskadelig.
- Vi burde være hæderlige og fortælle, at ”vi ikke kender langtidseffekterne”.
Hvem hvis vi ikke gør det?
Hvornår, hvis ikke nu?
Silvanas kommentar: Faktisk blev der lavet en monitorering af EMF i Europa:
European Health Risk Assessment Network on Electromagnetic Fields Exposure
(EFHRAN), som er et projekt finansieret af Europa Kommissionen, har i 2010 udgivet
en serie rapporter om effekter af EMF hos mennesker og dyr og en monitorering om
EMF i Europa. Blandt forfatterne kan nævnes Joachim Schüz (en af forfatterne af det
danske kohorte studium om mobiltelefoner) og Aslak Harbo Poulsen (fra Kræftens
Bekæmpelse). Ifølge rapporterne overstiger niveauet af EMF ikke ICNIRPs
grænseværdier, og de finder kun svagt eller intet bevis på, at EMF er skadelig. Ræven
bliver sat til at passe på fårene. Rapporterne er tilgængelige på internettet.
11
Samarbejdspartnere
Systuen tilbyder:
Tilretning og tilpasning af
tøj, ny lynlås, oplægning
bukser og i samarbejde
med Feltfri indsyning af
skærmende tekstil i dit tøj
Syning
af
specielle
baldakiner og overtræk til
barnevogne
Syning
forhæng og gardiner
TrineFriis.dk
V/Trine Pedersen
[email protected]
Er åben efter aftale
af
Eksempel på færdigt
gardin.
Fold-up system
Telefon
29898947
Vi er 2 selvstændige firmaer, men afskærmende produkter faktureres
fælles gennem FELTFRISHOP.COM
Feltfri tilbyder:
Måling af
Feltfrishop.com
Alt til afskærmning
Højfrekvent stråling
Maling
Elektriske felter
Tekstiler
Elektriske magnetfelter
Baldakiner
Elektrisk støj 0-100mHz
Indbygningsnet
Dirty electricity
Jordingsudstyr
Harmoniske strømme og
Måleinstrumenter
spændinger
Bl.a. hele Yshield’s sortiment
Jordforbindelser
Specialfiltre mod elstøj - udvalg
Vagn Larsen
[email protected]
Skriftlige målerapporter
46789989
med anbefalinger
efter måling af støjproblemet
Feltfrishop.com
12
Bogomtale
Yuri G. Grigoriev: ”Mobil kommunikation og sundhed. Elektromagnetisk miljø
og hygiejne problemer. Risikoprognose” Economica, Moskva, 2013, 567 sider.
Af Silvana Lund
Værket er en sammensætning af moderne videnskabelige data, russisk og fra andre
lande, og undersøgelser af EMF effekter lavet i Rusland før den ”mobile tidsalder”.
Kapitel 1: Mobiltelefon kommunikation – beskrivelse af EMF påvirkning af
befolkningen. Antennemaster. Mobiltelefoner.
Forfatterne er enige om, at mobilmasterne har ændret det elektromagnetiske miljø og
ført til nye betingelser for EMF eksponering for en betydelig del af befolkning. Den
maksimale værdi af EMF for mobilmaster skulle ikke overskride 5.000.000 µW/m2 og
500.000 µW/m2 for mobiltelefoner6.
Kapitel 2: Vurdering af EMF risiko for mobiltelefonbrugere. Fakta og
argumenter.
Hjernen er det kritiske organ mht. eksponering for EMF fra mobiltelefoner. Siden
50’erne er der lavet undersøgelser i Institut for Biofysik i det russiske
sundhedsministerium. Det mest følsomme system i menneskekroppen er
nervesystemet. Ved EMF eksponering af lav styrke i hjernen ses en betydelig
forstyrrelse både på celleniveau, på nogle meget EMF følsomme strukturer og i
neuronale7 forbindelser. Det giver ændringer i nerveaktiviteten og skader på den
kognitive8 funktion.
Ifølge forfatterne giver deres behandlede mængde af data tilstrækkeligt videnskabeligt
belæg til at konkludere, at hjernen er det kritiske organ for EMF eksponering ved
anvendelse af mobiltelefoner.
Kapitlet beskriver mønstrene i den radiobiologiske effekt af EMF.
Forfatterne mener, at det er nødvendigt at tage ophobningsprocessen i såvel korttidssom konstant eksponering for EMF i betragtning. Men ved planlægning af EMF
eksponering er det også nødvendigt at tænke på, at befolkningen er påvirket af
komplekse og ugunstige faktorer forbundet med personernes miljø og beskæftigelses
aktivitet.
M.h.t. fremtidsudvikling af teknologien er det nødvendigt at udtænke, hvilke
egenskaber radiobiologiske regulativer om EMF eksponering skulle have, i lighed med
dem, der tidligere blev iværksat i forbindelse med ioniserende stråling.
Kapitel 3: Mobiltelefoner og børn og teenageres sundhed.
I dette kapitel er der lavet en prognose af de unge og fremtidige generationernes
sundhed. Forfatterne tager udgangspunkt i synsvinkler fra russiske videnskabsmænd
og medlemmer af den Russiske National Komite for Ikke-ioniserende Strålings
Beskyttelse (RNCNIRP).
6
7
8
ICNIRPs grænseværdier for radiofrekvent stråling er: 9.000.000 µW/m2
Neuroner er betegnelse for nerveceller. De laver forbindelser med hinanden.
Kognition betyder tænkning og evne til at lære og erkende.
13
Første punkt i analysen af mobiltelefonens EMF risiko for børn er, at hjernen er det
kritiske organ. Desuden er strålingen lokaliseret ved det indre øres komplekse
nervestruktur, som er modtager for normal høre- og vestibulær aktivitet9.
Den elektromagnetiske energidistribution og optagelse i hjernevæv hos børn er
signifikant anderledes end hos voksne. Det gør, at børnebrugere af mobiltelefoner er
værre stillet end arbejdende voksne.
Det er første gang i menneskets historie, at børns og teenageres hjerne bliver direkte
påvirket af EMF. Desuden er børn en særlig social gruppe, idet deres sundhed og
kvalitet af intellektuel udvikling bestemmer samfundets fremtidige
udviklingsperspektiver.
Forfatterne konkluderer, at børn er i høj risiko gruppe. Hos børn vil der sandsynligvis
efter en vis eksponeringstid for EMF fra mobiltelefoner opstå biologiske reaktioner i
centralnervesystemet inklusiv kognitive funktioner, i immunforsvaret og sandsynligvis i
hjertekar systemet.
Kapitel 4: Hygiejniske regulativer om radiofrekvent EMF.
Kapitlet gennemgår den russiske forskning omkring biologiske effekter af EMF, den
hygiejniske standardisering, organisering og fastsættelse af regulerings metodologi og
dets koncept. Man sammenligner, hvad der bliver lavet i Rusland og i vesten.
De første serier af undersøgelser om biologiske effekter af EMF stammer fra 1895.
Diskussionen om den substantielle forskel mellem termiske og ikke-termiske effekter
kom i 1930’erne. Udvikling af hygiejniske EMF- standarder for personale foregik i
1950’erne og for den almene befolkning i 1960’erne. I 1984 kom en EMF- standard for
befolkningen, som stadigvæk gælder.
Analysen af reglerne for EMF sikkerhed angående mobil kommunikation viste en
grundlæggende forskel i de anvendte metoder til organisering af arbejdet mht.
berettigelse af de maksimale tilladte niveauer og til at udvikle hygiejniske regler i
Rusland og i andre lande.
I Rusland har disse sanitære regler altid været planlagt og udformet på en
videnskabelig- og metodisk samlet måde. Godkendte statslige strukturer anmoder om
udvikling af sanitære – epidemiologiske normer, og de resulterende normer har
obligatorisk karakter.
I udlandet har traditionen for organisering af de udøvende myndigheder og
videnskaben i stedet fort før til, at det er videnskaben, der arbejder selvstændigt og
udvikler standarderne, som regel ved offentliggjorte undersøgelser, som derefter ved
hjælp af en ekspertgruppe udvikler et normativt dokument. Dette dokument har ofte
kun anbefalingskarakter, uanset om det drejer sig om et spørgsmål om lavt eller højt
risikoniveau.
ICNIRPS grænseværdier garanterer kun mod opvarmningseffekter ved
9
Den vestibulære sans, også labyrintsans, har med ligevægt (balance) at gøre.
14
korttidseksponering for EMF, hvilket er utilstrækkeligt. Disse dokumenter fortæller ikke
noget om risiko for skade ved kronisk eksponering for EMF, så de matcher ikke den
virkelige situation.
Modsat vil de russiske miljøstandarder være mere pålidelige, så længe de har
grundlag i de aktuelle forhold: Kronisk, varig eksponering af befolkningen for meget
lav intensitet af EMF, som forhindrer kroppens tilpasningsprocesser. Selv om det
indebærer flere faktorer at redegøre for den eksisterende videnskabelige usikkerhed,
giver det en lavere risiko for borgernes sundhed, som ikke bliver begrænset af
industriens udvikling.
Kapitel 5: Samlet vurdering af sundhedsrisici og mulighed for at forudsige
ugunstige effekter.
Ved hjælp af kapitlerne 1 til 4 laves der en risikovurdering med henblik på en fremtidig
fuld identifikation af farer. Den skal bruges til planlagte opfølgningsundersøgelser, der
vil stræbe efter et fornuftigt og tilstrækkeligt system til at styre sundhedsrisikoen ved
mobiltelefoni . Forfatterne skriver, at de er i begyndelsesfasen m.h.t. at identificere
farerne ved EMF. De første omfattende vurderinger af ioniserende og ikkeioniserende stråling konkluderer, at EMF eksponering pga. den brede anvendelse af
mobil kommunikation er potentielt farligere for befolkningen end ioniserende stråling.
Ved analyse af sundhedsdata med henblik på skabelse af en politik til udvikling af
kommunikationsnetværk har forfatterne observeret, at de, der havde haft ansvar for
valg af netværk til mobilkommunikation, efter nogle år ikke mere havde forbindelse
med teleindustrien, og derfor havde de intet ansvar for sundhedsskader opstået år
efter start af brug af mobile netværk. Staten og samfundet burde tage
konsekvenserne og løse problemerne og ikke lederne og aktionærerne, som havde
modtaget profitterne.
Der skulle måske være et system af permanent uddannelse om mobiltelefonens
potentielle skadelige effekter. Aktiviteterne angående dette skulle starte på statens
niveau, noget lignende som ved tobak og alkohol.
I dag er opgaven til at mindske sundhedsrisikoen hovedsagelig i forbrugerens hænder
og afhænger af det kulturelle niveaus forståelse af selvbeherskelse. Det er nødvendigt
at øge mobiltelefonbrugeres personlige ansvar for at bibeholde deres sundhed.
Kontrollen over måden, hvorpå mobiltelefonen bliver brugt, afhænger af brugeren
selv. Almindeligvis kan virkningen kun formindskes på to måder: Ved at forkorte
taletiden og ved at øge afstanden fra telefonantennen til hjernen.
---...--Silvanas kommentar:
Yuri Grigoriev og Oleg Grigoriev er udover at være anerkendte russisk forskere
henholdsvis formand og næstformand for den Russiske National Komite for Ikkeioniserende Strålings Beskyttelse (RNCNIRP)10.
10
RNCNIRP er den russiske version af den vestlige ICNIRP (International Commission on NonIonising Radiation Protection).
15
Bogen er skrevet på russisk, men den har et notat skrevet på engelsk, som kort
beskriver bogens indhold. Teksten ovenfor er et uddrag af det engelske notat, som jeg
har forsøgt at oversætte og fortolke efter et noget grammatisk vanskeligt engelsk.
Denne lille ”detalje” skal ikke fjerne fokus fra Yuri og Oleg Grigorievs store kendskab
til EMF.
Smukt tøj, der skærmer mod stråling
Jeg fremstiller beskyttelsestøj af stof,
der skærmer 99,99999 %!
Tøjet gør en forskel i det daglige
Iklædt mit beskyttelsestøj kan jeg både
handle ind og blive længe nok i
SFO’en til at se, hvad min søn har
lavet i løbet af dagen, og alligevel
være frisk når jeg kommer hjem. Jeg
kan sågar køre i bus nu!
Udvalget er stadig lidt begrænset,
men der er mange ting på vej!
Følg med på whitezones.dk.
De bedste hilsener Mette Juul
[email protected]
Fastnet 3220 2412
16
Temadag om trådløse teknologiers påvirkning af mennesker
http://www.mayday-info.dk/video-fra-temadag-om-straaling.aspx
Af Silvana Lund
STRÅL Forældreinitiativet for oplysning og debat om det trådløse samfunds
påvirkning af menneskers sundhed afholdt en temadag i Skanderborg d. 19.
september 2013. Målgruppen var politikere og andre beslutningstagere, lærere,
pædagoger og andre interesserede. Kun få kommunale beslutningstagere deltog, og
både Sundhedsstyrelsens og teleindustriens repræsentanter havde takket nej til
invitationen.
Europarådet har anbefalet, at børn ikke anvender trådløst netværk, og at deres brug
af mobiltelefoner reduceres. Trods advarslerne har regeringen besluttet, at alle skoler
skal/bør have trådløst netværk i 2014 for at opbygge ”Den Digitale Skole”, at 4G skal
udvikles, og at smart metre skal måle vores forbrug af el, vand og gas.
Første oplægsholder var svenske Örjan Hallberg, indehaver af Hallberg Independent
Research og tidligere mangeårig kvalitetschef hos Ericsson Telecom. Han fortalte, at
levealderen i Sverige ikke er fortsat med at stige efter 1955, hvor FM radio begyndte
at sende. Desuden begyndte der at komme flere kræfttilfælde.
Omkring 1997 indførtes dualbånds telefoni med dækning fra GSM. I tyndt befolkede
områder med dårlig dækning var det ikke mere så sundt at leve, og der kom en kraftig
stigning i antal sygdomstilfælde. Fra omkring år 2000, da 3G blev indført, har der
været en kraftig stigning i tilfælde af hudkræft i ansigtet, af prostatakræft og
brystkræft. Og desuden af andre sygdomme som autisme, demens og hjertefejl hos
babyer. Örjan Hallberg fortalte, at strålingen forringer cellernes evne til heling, hvilket
kan medføre kræft. Ifølge hans statistiske modeller vil op mod 50% af befolkningen i
Sverige have EHS i 2017.
Oplægsholder Kim Horsevad, folkeskolelærer for ”karse-forsøgets piger” fortalte, at
deres forsøg skulle lære dem, hvordan man planlægger og gennemfører forskning (på
9. klasses niveau). Pigerne vandt en 5. plads ved de unge forskeres konkurrence.
Forsøget medførte en mediestorm, som var uventet både for de 5 elever og for
skolen. De fik et hav af mails og andre henvendelser, bl.a. en del trusler, og
ingeniørforeningen forsøgte at nedgøre forsøget på en meget ufaglig måde. Men det,
der rørte Kim Horsevad mest, var henvendelser fra folk, som fortalte, hvor dårligt
systemet behandler dem, fordi de lider af EHS. Han kan ikke forstå, at
velfærdssystemet kan handle, som det gør. Han mener, at myndighederne svigter, og
at de der ”har fundet ud af”, at elektromagnetiske felter, EMF er uskadelige, skal
revurdere deres hypoteser, idet andre har fundet ud af, at EMF er skadeligt.
Næste oplægsholder var Aslak Harbo Poulsen fra Kræftens Bekæmpelse. Se omtale
på næste side.
Oplægsholder Jan Hillers fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation fortalte om,
hvordan han på egen krop følte effekterne af EMF. Dyrlæge og seniorforsker Vibeke
Frøkjær Jensen fra Rådet kom med kritik af Aslak H. Poulsens oplæg om Interphone,
Hardell og det danske kohorte studium. Hun fortalte bl.a., hvordan man i kohorte
17
studiet brugte de storforbrugende erhvervs mobilkunder som kontrol, så at resultatet
blev, at det faktisk var det ”sundt” at anvende mobiltelefoner.
Til slut var der en debat i plenum. Det var tydeligt, at forældre er bekymrede over
regeringens ”digitale skole”, og at der ikke er tiltro til sundhedsmyndighederne. I nogle
kommuner er det op til skolerne at bestemme, om de vil indføre kablet eller trådløst
internet. Rådet gjorde klart, at de i stedet for Aslak som oplægsholder fra Kræftens
Bekæmpelse helst havde set Christoffer Johansen, som rådgiver Sundhedsstyrelsen
i spørgsmål om EMF. Christoffer Johansens forskning er delfinansieret af
teleindustrien. Aslak fik det forslag, at Kræftens Bekæmpelse skulle rydde op i deres
organisation.
En stor tak til Mads Bentzen og Mads Wedel-Ibsen (fra oplysningsforbundet May
Day), som har taget initiativ til og arrangeret den udbytterige dag.
Oplæg fra Kræftens Bekæmpelse
Af John Jalving
Kræftens Bekæmpelse var repræsenteret af forsker Aslak Harbo Poulsen, som
redegjorde for de arbejdsmetoder, der i dag anvendes omkring kræftforskningen.
Trods Sundhedsstyrelsens afvisende holdning er der stigende bekymring omkring de
trådløse teknologiers indflydelse på helbredet. WHO har klassificeret teknologien som
muligt kræftfremkaldende, og Europarådet har anbefalet at begrænse børns
eksponering for trådløst netværk og mobiltelefoner. Set i lyset af at der foreligger en
kraftig stigning i bestemte former for hjernekræft, er der evidens for, at pulserende
elektromagnetisk stråling skader vores DNA. Endvidere er der evidens for, at stråling
kan forårsage en lang række neurologiske og neuropsykologiske skader. Set i dette
lys ridsede foredragsholderen de anvendte arbejdsmetoder op for os.
En nedsat arbejdsgruppe opdeles i lignende grupper med forskellige kompetencer.
Der kan foreligge vurdering af tidligere undersøgelser inkl. dyreforsøg samt
epidemiologiske studier. Også biologiske mekanismer i cellekulturer med hensyn til
kræftudvikling er aktuelle. Desuden er litteratursøgning en vigtig ingrediens.
Kræftens Bekæmpelse følger Sundhedsstyrelsens anbefaling med henblik på at
indhøste information om f.eks. lavfrekvent ikke ioniserende strålingspåvirkning af
legemet.
Der arbejdes også med ICNIRPs anbefalinger af grænseværdier. Ved mødet
udspandt der sig hurtigt en debat omkring disse grænseværdiers relevans, idet især
medlemmer af Rådet for Helbredssikker Telekommunikation gjorde gældende, at de
eksisterende grænseværdier ikke siger noget om de skadevirkninger, der kan opstå
ved længere tids eksponering end få minutter.
Sidste punkt i Kræftens Bekæmpelses arbejdsmetodik handler om evaluering af
evidensens betydning i forsøg.
18
Der foregik herefter en gennemgang af 3 kendte projekter : Interphone-studiet,
Hardell-studiet samt det danske Kohorte-projekt.
Der henvises her til det danske Kohorte-studium, der strækker sig fra 1982 til 1995.
Det drejer sig om et case control studium, dvs. et undersøgelsesforløb, hvor der
foretages interviews af mobiltelefonbrugere, og de helbredsmæssige konsekvenser
vurderes nogle år senere. Udsættelse for trådløse mobilnetværk og mobiltelefoner og
deres sendemaster fandtes ikke at have nogen betydning for de helbredsmæssige
forhold.
Det samme gjorde sig gældende i Interphone undersøgelsen, som er et
undersøgelsesprojekt søsat af teleindustrien. Forløbet var kortvarigt fra 2000 til 2004.
Der refereres endvidere til Hardells studium, hvor EMF ønskedes sat i mulig relation
til udvikling af kræft såvel godartede gliomer som ondartede glioblastomer. Hardell
udførte fire studier i et forløb fra 1997 til 2003. Også disse studier havde karakter af
case control med opfølgning i 2006, hvor Hardell offentliggjorde sine resultater i 2
kræftforskningstidsskrifter. Her fandtes en signifikant sammenhæng, når andre
faktorer kunne udelukkes, imellem EMF/mobiltelefoni og trådløs netværkseksponering
og risikoen for at udvikle kræft i hjernehinderne.
Der udspandt sig også en diskussion omkring Hardells projekter i forhold til det
danske kohortestudium, der jo startede langt tidligere og afsluttes på et tidspunkt, hvor
Hardel introducerede sine forløb. Sammenligninger imellem de 2 projekter fandtes
derfor urimelig.
Her er debatten omkring grænseværdierne også væsentlig, idet de gældende værdier
ikke beskytter imod langstidseksponering. Dette er en nødvendig konklusion, selvom
teleindustrien argumenterer for, at de almindelige trådløse netværk i skoler o.l.
udsender en strålingsintensitet, der ligger langt under de eksisterende
grænseværdier. Dette er baggrund for, at Europarådet opfordrer medlemslandene til
at reducere befolkningens eksponering til så lavt et niveau som muligt.
Ny belgisk lov om mobiltelefoner
Som en konsekvens af WHO/IARC's 2B kræft-klassificering af radiofrekvent
(trådløs/mobil) stråling forbyder Belgien al markedsføring og salg af mobiltelefoner,
specifikt designet til børn under 7 år, med virkning fra 1. marts 2014. Al markedsføring
af mobiltelefoni rettet mod børn bliver forbudt.
SAR værdier skal også skiltes i butikker og online salgssteder.
Det er noteret i artiklen, at børn absorberer dobbelt på meget mobilstråling som
voksne og 10 gange så meget i kranie-knoglemarven.
Se http://www.health.belgium.be/eportal/19089508_EN
19
Komitéen for strålebeskyttelse
Et godt nyt initiativ som kan komme os alle til gode.
Da mange EHS- ramte ikke bare kan gå på nettet og læse herom, har jeg lavet en
præsentation af den nye hjemmeside www.stråling.dk
Som EHS- ramt spørger man tit sig selv og hinanden:
”Hvordan kan det dog være lovligt”?
”Har vi da slet ingen rettigheder mere”?
Disse spørgsmål har en gruppe danskere nu taget initiativ til at få besvaret.
Derfor er de gået i samarbejde med Menneskerets Advokat Christian Harlang.
Hvem er komiteen?
Komiteens medlemmer skriver, at de arbejder frivilligt og upolitisk, og at de ønsker at
have fokus på sagen frem for på personer, og derfor, indtil videre, har valgt at være
anonyme.
Hvad er komiteens formål?
Det er, skriver de, i samarbejde med Menneskerets Advokat Christian Harlang at få
klarlagt
1. om der er tale om brud på Nürnberg- koden, herunder forsøg på mennesker
uden deres samtykke
2. om FN’s børnekonvention overtrædes
3. om i så fald hvem der kan drages juridisk til ansvar for de konsekvenser
sådanne overtrædelser har for befolkningen.
Hvad går pengene/donationerne til?
Donationerne går til Advokat Christian Harlangs sagsarbejde.
Hvordan kan man følge med i processen?
Komiteen vil løbende informere f.eks. under punktet
Nyheder på hjemmesiden www.stråling.dk
Ved at indbetale et beløb til Arbejdernes Landsbank reg.nr. 5359 kontonr. 0242857
kan man støtte advokatens og komiteens arbejde.
Kan du ikke gå på nettet, så gå i din bank, det gjorde jeg.
Personligt mener jeg, at det er en god investering i egen og vores familiers fremtid,
nemlig:
En fremtid uden skadelig stråling
Med ønsket herom sendes de bedste tanker til jer alle
Susanne Bølling, psykolog og EHS-ramt.
20
Læserbrev i Helsingør Dagblad 14. oktober 2013
Farlig mobilstråling
af Maria Reumert Gjerding, folketingskandidat for Enhedslisten og
Allen Berg Mortensen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Helsingør
Mobiltelefoner og trådløst internet er teknologier baseret på det, der kaldes
radiofrekvent stråling, og som i løbet af de seneste 10 år er blevet en uundværlig del
af de fleste menneskers hverdag. Men er der problemer med denne nye og trådløse
teknologi? Påvirker den radiofrekvente stråling den menneskelige sundhed negativt?
Sandheden er, at vi ikke aner det. Internationalt er der udarbejdet en række
undersøgelser, der peger på en mulig sammenhæng mellem udsættelse for stråling
fra trådløs telekommunikation og kræft. På baggrund af disse studier har WHO
klassificeret eksponeringen fra stråling som muligt kræftfremkaldende. Det
Europæiske Miljøagentur advarede både i 2007 og 2011 mod strålingen fra
mobiltelefoner, og Europarådet har i 2011 vedtaget en resolution, hvor de 47
medlemslande af hensyn til folkesundheden opfordres til at reducere den
radiofrekvente stråling. Især har der været fokus på at reducere børns eksponering for
stråling. Derudover er der undersøgelser, der indikerer en sammenhæng mellem
udsættelse for radiofrekvent stråling og søvnbesvær, koncentrationsbesvær,
hovedpine, træthed, mv.
Den trådløse teknologi er uden tvivl kommet for at blive, og vi vil meget nødigt
undvære den i vores hverdag. Men vi bør alligevel tage advarslerne alvorligt og lade
tvivlen komme folkesundheden til gode. Særligt bør vi beskytte små børn mod
unødvendig stråling.
Enhedslisten arbejder for, at kommunerne skal have mulighed for at varetage
sundhedshensyn, når der planlægges for opsætning af mobilmaster, så der ikke
opsættes master i nærheden af daginstitutioner og skoler. Derudover vil vi arbejde for,
at det ikke skal være tilladt at installere trådløst internet i vuggestuer og børnehaver.
Vi opfordrer skoler til så vidt muligt at have en restriktiv politik hvad angår brug af
mobiltelefoner på skolens område samt så vidt muligt ikke at anvende trådløst
internet.
Hvis vi skal lære noget af historien, så må det være, at vi ikke skal vente med at gribe
ind og beskytte befolkningens sundhed, til der foreligger et fuldstændig videnskabeligt
bevis for en ny teknologi eller et nyt kemikalies skadelige egenskaber. Vi må som
politikere være i stand til at reagere overfor tidlige advarsler og benytte
forsigtighedsprincippet til at beskytte befolkningens sundhed.
21
Indbydelse til opmålingsworkshop
Sted:
Silvana Lund, Lundstofte 1, Oue, 9500 Hobro
tlf. 98 55 82 85
Tid: En dag (kl. 11 – 16) i en weekend i januar.
Alle foreningsmedlemmer, som har måleinstrumenter eller påtænker at købe
måleinstrumenter, er velkomne. Det bliver en workshop, hvor vi kan udveksle
erfaringer og lære af hinanden. Påtænker du at blive opmåler, eller ønsker du blot at
blive dygtigere til at bruge og forstå dine måleinstrumenter, er det oplagt at deltage.
Der bliver ikke solgt instrumenter eller udstyr, så medbring det du har. Nogen stråling
må påregnes i perioder, da vi selvfølgelig skal lære og blive dygtigere til at måle på
elektrisk og elektronisk udstyr.
Vi lægger op til en hyggelig og uformel dag.
Medbring varmt tøj og frokost, foreningen er vært ved kaffe og kage.
Tilmelding til Henrik Skrubbeltrang, tlf. 96330706,
[email protected]
Alle interesserede bliver kontaktet efterfølgende, hvor vi forsøger at finde en dato, så
flest muligt kan deltage. Vi forbeholder os ret til at aflyse.
22
Endelig amalgamfri
Artiklen har tidligere været bragt i
BLADET fra Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale.
Af Anne Grete
Min historie startede, da jeg var 7 år, hvor jeg fik de første 4 amalgam-plomber
i kindtænderne. I årene derefter fik jeg amalgam i alle tænder, undtagen
fortænderne. I disse år gennemgik jeg rodbehandlinger også. Mine kindtænder
var så udborede, da jeg var i 20'erne, at jeg fik sat 3 guldtænder uden på
amalgamet. Da jeg i 30'erne ikke havde råd til dyre behandlinger, fik jeg trukket
tænder ud, sådan gik det også i 40'erne, undtagen at nu var de begyndt med
plastfyldninger. Nogle fik jeg skiftet, dog uden beskyttelse. Jeg havde det
meget dårligt, især fra jeg var 30 år.
I 2004 (54 år) gik det helt galt! Jeg boede et sted med store højspændingsmaster. Jeg havde boet der siden 2001, men i 2004 begyndte de at sætte 3G
mobilsendere op i masterne - 3 stk. Jeg fik førtidspension samme år, da jeg
ikke kunne arbejde mere, selv om jeg var deltids. Jeg boede 150 m fra
masterne. I 2007 satte de yderligere 3 sendere op, og i 2010 de såkaldte
"trommer". I disse år gik mine tænder for alvor i forfald. Jeg mistede 10 tænder
i årene fra 2001 og frem. Jeg fik en delprotese med metal i i undermunden i
2011. 3 uger efter fik jeg tinnitus, synsforstyrrelser, drønende hovedpine. Først
der gik det for alvor op for mig, hvor galt det var.
Jeg var blevet el-overfølsom. Jeg ringede til EHS Foreningen. De opfordrede
mig til at flytte og få mine amalgamplomber plus guld ud, da de virker som
antenner på mig. Jeg flyttede og fik en protese af akryl i stedet for den anden.
Det hjalp - - - lige indtil de i 2012 sendte 4G i luften med mobilnettet. Jeg havde
en brændende hovedpine og kradsen i halsen, fortætning i næsen og
metalsmag i munden, når jeg var i tog eller bus. Desværre fik jeg også et
blackout lige udenfor en mast med mange sendere i januar 2012, hvor jeg faldt
og brækkede skulder + håndled i faldet. Fik sat titanium i for at holde på det.
Kan godt tåle det og har også titanium briller, men hele 2012 gik med
genoptræning af min arm. Døjer stadig væk med den.
Tog i december 2012 den beslutning, at nu ville jeg af med mine "antenner" i
munden, da jeg stadig led under dem. Ved mit første besøg hos Bent
Christiansen (biologisk tandlæge) fik jeg konstateret galvanisme og fik straks
fjernet de første 3 amalgamplomber med kofferdambeskyttelse. Allerede efter
en uges forløb sov jeg bedre (5 timer i træk). Jeg skulle udfylde et skema med
ca. 40 lidelser og satte X ved stort set alle undtagen 2, og disse lidelser var:
svimmelhed, søvnløshed, smerter i hjerteregionen, sår på kroppen, krampe,
angst, depression, dårligt syn, hovedpine, trykken i hovedet, metalsmag i
munden, synsforstyrrelser, dårlig korttidshukommelse og koncentrationsevne,
træthed, tinnitus, lav stresstærskel, kradsen i hals osv. osv. osv. 1 måned
senere, januar 2013 fik jeg fjernet mine 3 guldtænder med amalgam
nedenunder og fik plastkroner på i stedet. Også der gik der ca. l uge, hvor jeg
nu kan sove 6-7 timer i træk. Min metalsmag i munden er væk og fortætning i
23
næsen, og den lidelsesfulde hovedpine, som jeg havde (da jeg faktisk ikke
kunne holde livet ud) er væk.
Vigtig er udrensningen
Til udrensning tager jeg Clorella og homøopatisk medicin blandt andet og
fodbad med Epsomsalt en gang om ugen. Tager C-vitamin, selen og
gurkemeje og spiser sundt og håber, at jeg langsomt får det bedre, og at mine
mange symptomer mindskes efterhånden. Jeg er lykkelig for, at mine
"antenner" nu er væk, og kan nu ved hjælp af mit EHS beskyttende tøj færdes
ude i byen nogenlunde tåleligt, og endda lidt i tog og bus. Bare man kan gøre
noget ved den situation man er i, er der håb om et bedre liv. Man må ikke give
op!!
Jeg giver aldrig op!!
EHSfri tilbyder:
Fantastisk ny maling HSF 55 fra Yshield (HF/LF) der
skærmer mod stråler fra trådløse netværk. Til ud- og
indvendig brug. Nemt at anvende.
1 lag maling skærmer 99,984%.
Netgardiner i forskellige mønstre og kvaliteter.
Udleje af sengebaldakin for en nem afskærmning.
Hør om fordele ved at skabe jordforbindelse.
Altid vigtig rådgivning ved salg.
Ring eller skriv til
Inge-Lis Marchant
tlf. 86 32 57 65
www.ehsfri.dk
[email protected]
Billig baldakin
Super god brugt baldakin sælges billigt. Baldakinen er pyramideformet, af kvaliteten
Voile og skærmer mod højfrekvente stråler (99,97%). Jeg har brugt den i 3 mdr. og
har kun gode erfaringer med den. Den er god som ny.
Nypris 5800 kr. Nu 4500 kr.
Kontakt Henrik Andersen
22312850
24
Min erfaring med EHS og MCS: Multiple Chemical Sensitivity,
som jeg har haft i 10 år.
Af Birthe Hjortshøj
I 2006 fik jeg kræft og fik at vide af kirurgen, at jeg ville dø inden 1 år, hvis jeg ikke tog
kemoterapi. Pga. MCS (www.mcsforeningen.dk) kunne jeg ikke tåle kemoterapi og
sagde nej dertil. I stedet har jeg levet meget økologisk og gået lange ture i naturen på
strålingsfrie steder.
Jeg har desværre ikke kunnet bruge det beskyttende stof mod EHS siden kræftoperationen. Derfor anvender jeg andre metoder:
Jeg går altid med rosakvarts armbånd – har forskellige størrelser afhængig af
strålingen, jeg udsættes for. (Købt i Helsam eller ved guldsmed). Har også små
rosakvarts sten, jeg kan gå med i lommen f.eks. ved hjertet, hvis det er nødvendigt. I
vores hjem har Vagn Larsen målt, at der er 60% trådløs dækning fra naboerne. Vi har
ikke noget trådløst her i huset. Det gælder om at finde en balance med rosakvarts, har
jeg for meget på, sveder jeg og bliver meget træt. Rosakvarts skal ind imellem skylles
i kuldslået vand.
Desuden har jeg rosakvarts sten i vinduerne og store planter, bl.a. ”væddeløber” og
”svigermors skarpe tunge”. De renser også luften for skadelige stoffer. Planterne står i
store lerpotter, ikke blanke metalurtepotter, der vil forværre mobilstrålingen. Da Vagn
engang målte mobilstråling i vores hus, viste det sig, at strålingen var særlig slem ved
loftet, hvor der var isoleret med alufolie. Når strålingen ”spejles” i blanke flader,
forstærkes den.
I bogen ”Naturens vitaminer og mineraler” af Lisbeth Hagerup står der, at B5 vitamin
(pantothensyre) hjælper på røntgen og anden strålebehandling. Man skal tage B5
vitamin 1 uge før røntgen – og efter. Jeg har fundet ud af, at vitaminet hjælper på al
slags stråling, så jeg tager 1 B5 vitamin hver dag i denne tid – holder pauser ind
imellem. Jeg køber B5 fra ”Naturdrogeriet”.
Pga. MCS og fordi jeg er meget sensitiv, skal jeg passe på ikke at få for mange piller
(kemiske stoffer). Derfor er bogen god, heri står, hvad man skal spise for at få dækket
sine vitamin- og mineralbehov.
Vedr. hjertet:
Magnesium beroliger hjertet. Jeg tager kun ½ hver anden aften, da jeg pga. MCS
bliver svimmel, hvis jeg tager mere. 4 – 5 mandler hver dag hjælper hjertet foruden 2
kapsler ”Green Oil” hver anden dag (i stedet for fiskeolie).
Har hjertet det meget dårligt, kan E vitamin fra ”Berthelsen”, som er en olie, hjælpe. E
vitamin må kun tages i korte perioder – 14 dage til en måned, da det kan være farligt
at få for meget. I en måned tog jeg E vitamin hver anden dag, og hver anden dag
smurte jeg olien på ved hjertet – det hjalp.
Gurkemeje hjælper på kræft og betændelse. Jeg tager ½ kapsel fra ”Naturdrogeriet” 2
gange om ugen.
25
Selen hjælper med at udrense tungmetaller – kan tages et par dage efter
tandlægebesøg.
Ingefær er godt mod influenza og betændelse og hjælper ved infektion i bronkierne og
som afgiftning. Da mit immunsystem er dårligt, tager jeg ½ kapsel 3 – 4 gange om
ugen.
Timiante virker bakterie- og svampehæmmende, slimdrivende og er god ved
infektioner i luftveje og urinveje.
Aloe Vera saft fra en plante kommer jeg på ved lettere rødmen ved skovflåt- bid.
Penicillin tåler jeg ikke, men får sulfa.
Akutryk anvender jeg hver dag for f.eks. hjerte, lever og milt, da mine indre organer
påvirkes af mobilstråling. I bogen ”Sundhed og balance med de fem elementer” af
Anne Wedege er der tegninger af disse akutryk.
Bogen ”Spis efter din blodtype” af Dr. Peter J. D. Adamo og Catherine Whitney har
ligeledes hjulpet mig meget. Da jeg er blodtype A, forværres min EHS og MCS af
f.eks. svinekød og oksekød, mælkeprodukter og hvedemel. Hellere basisk mad end
for mange syrer i maden.
Udsættes jeg for for megen stråling, forværres min MCS (+EHS), og omvendt får jeg
for mange kemiske stoffer, forværres min EHS (+MCS). Jeg har læst et sted, at
leveren har svært ved at klare alle disse påvirkninger.
Naturmaterialer hjælper, f.eks. dun, fjer, læder, lammeskind, træ, uld, bomuld, fløjl og
velour (af bomuld). En læderlænestol med træfod og lammeskind er god for mig.
I bilen sidder jeg på et lammeskind.
Jeg sover i en træseng med et uldent tæppe mellem madrassen og en tynd
skumgummimadras. Den dyne der beskytter mig bedst mod stråling er med 90%
hvide allergivenlige gåsedun, ”Ringsted Dun”, og i vinterhalvåret har jeg en anden
dyne ovenpå: ”Bedding” med 80% andefjer og 20% andedun.
26
En EHS historie
Jeg er EHS-ramt. I dag har jeg sygemeldt mig. Jeg har været ved lægen, da jeg
havde en grum oplevelse lørdag sen aften med et kraftigt smæld i hjernen. I starten af
samtalen kom jeg (desværre) til at nævne, at jeg ikke kan tåle at være i WiFi-miljø, og
han nærmest spottende gav udtryk for, at det kunne ikke være rigtigt – ”Der er jo
trådløst overalt! Dét tror jeg ikke på!!”.
Mit EHS-forløb er følgende: I en ny-ansættelse i august 2010 som ordblinde- og FVUlærer, hvor jeg underviste på fire forskellige lokaliteter – alle it-lokaler med WiFi – fik
jeg stærk kvalme, kraftig trykken i hovedet, synsforstyrrelser, hjertebanken,
svimmelhed, åndenød og svedeture. Jeg tilskrev det, at jeg sideløbende med
ansættelsen skulle tage en FVU-læreruddannelse, og at det ikke var så underligt, hvis
jeg havde stress (som forbigående og til at leve med).
Efter følgende to hårde år med nærmest kronisk træthed og en følelse af, at jeg
brugte mine ferier til at restituere mig, fandt jeg endelig i september 2012 ud af, at jeg
har EHS. Jeg lejede et måleinstrument og fik bekræftet, at jeg i samtlige
undervisningslokaler var og er stærkt eksponeret for elektromagnetisk stråling.
Hjemme fik jeg hurtigt slukket for WiFi og kører på kabel på nettet.
I sommerferien 2013 syede jeg sikkerhedstøj, som jeg har haft på, siden jeg startede
på arbejde igen i august 2013. Til min store glæde fik jeg ingen symptomer med
beskyttelses-blusen på. Endvidere oplevede jeg en dag efter 20 minutters
undervisning, hvor jeg havde glemt at tage blusen på, kvalme og trykken i hovedet, og
kort efter at have iført mig blusen, ophørte symptomerne. Alt var godt, troede jeg (!).
Alle undervisningssteder tog jeg beskyttelsesblusen på, inden jeg startede
undervisningen.
I onsdags glemte jeg at tage den på. Efter ca. et kvarter mindede én af mine kursister
mig om det. Jeg tog den på. Kort efter fik jeg trykken i hovedet, som tiltog meget
kraftigt. Om onsdagen var jeg syv timer i træk i et it-lokale med WiFi. Det blev værre
og værre med voldsomt tryk i hovedet, det føltes, som om hjernen kogte, det brændte
i hjernen, jeg havde synsforstyrrelser, svimmelhed og kvalme. Da jeg kom hjem,
registrerede jeg røde pletter i ansigtet ved de små hulninger, vi har i kraniet rundt om
øjne og ved kindben. Rødme og små røde knopper og lettere hævelse i panden.
Natten til torsdag søvnproblemer – kraftigt tryk/brænden i hovedet og ved tindinger.
Symptomerne fortsatte torsdag, fredag og lørdag også med hyletoner i ørerne, total
udmattethed, nedsat tænkeevne og søvnproblemer. Lørdag aften, da jeg var gået i
seng, kom der pludselig et højt smæld/en lille eksplosion inden i min højre
hjernehalvdel. Et øjeblik føltes alt tomt. Jeg så et billede af en person, jeg kender – og
kunne ikke huske hendes navn. Det var brændende og føltes tungt, tomt og ”vådt”
inden i højre hjernehalvdel. Jeg spekulerede på, om jeg havde fået en hjerneblødning.
Da jeg var fuld mobil med mine kropsdele, beroligede jeg mig selv og faldt til sidst
endelig i søvn.
27
Om søndagen stadig stærk brændende fornemmelse i højre hjernehalvdel, og jeg
vidste, at noget var galt! Dagen efter – i dag mandag d. 7. oktober kl. 13 var jeg ved
lægen. Lægens diagnose: Stress. Efterfølgende sygemeldte jeg mig på arbejde.
I skrivende stund (mandag d. 7. okt. kl. 20) har jeg voldsom brænden og trykken i
højre hjernehalvdel og trykken i højre tinding og ansigt. Det føles, som om jeg er
lettere lammet i højre hjernehalvdel. Jeg ved ikke, hvad der videre sker. Jeg har tænkt
på, om jeg skal tage til Schweiz for at få stillet en diagnose.
Når jeg tænker tilbage, har jeg arbejdet i trådløst miljø siden 2002. Mere end 10 år. I
2002-2005 som koordinator på kontor. I løbet af 2007-2009 arbejdede jeg som
skolekonsulent på kontor og med undervisning i it-lokaler tæt ved routere og ved
masser af pc’ere på folkeskoler. Faktisk observerede jeg dengang, at nogle af mine
samarbejdspartnere, som også havde meget it-arbejde, havde små røde pletter i
deres øjenomgivelser, og jeg undrede mig. I telefonsamtale tidligt i dag med den
gudskelov forstående lægekonsulent i EHS Foreningen forstod jeg, at det kan være
pga. blodudsivning ved overfølsomhed for elektromagnetisk stråling, at de røde pletter
i ansigtet opstår.
Pt. er jeg på Herrens mark – og hvis man er troende, er det nok ikke det værste sted
at være. Mit eneste ønske er lige nu, at EHS anerkendes af danske læger, og at den
voldsomme brænden og trykken i mit hoved forsvinder for altid, samt at jeg kan
arbejde i et WiFi-frit miljø. Og jeg gruer for fremtiden med tanke på børn i folkeskolen i
det overalt tilstedeværende trådløse netværk, for alle mennesker i vores samfunds
fremadstormende WiFi-miljøer, i S-tog, busser, på alle offentlige institutioner,
biblioteker, sygehuse, museer, på samtlige uddannelsessteder …. Ja, hvor er der
egentlig ikke trådløst netværk? Undtagen langt ude i en skov.
D. 7. oktober 2013, Pia Hardenberg tlf. 20870552
28
Fra uvidenhed til erkendelse
Af Niels Lund
I 1980 blev jeg ramt af gigtfeber i alvorlig grad. Under forløbet blev jeg
røntgenfotograferet flere gange, og næsten hver gang besvimede jeg.
I 1985 var jeg på studietur i Japan, og en dag var vi en gruppe, der tog shincansen
(fart 380 km/t) fra Tokyo til Hiroshima; ca. 400 km. Da vi kom frem, tog vi S-togbane
15 km ind til centrum; ingen sæder, kun snor vi kunne ”hænge” i. På vej ind, sagde jeg
til de andre: ”Det var en hård tur, jeg har ikke fået min sjæl med”. Nogle svarede: ”Du
kan ikke miste noget, du ikke har, ha, ha”. Nogle timer senere fik jeg det bedre og
sagde: ”Nu har min sjæl indhentet mig”. Flere fra gruppen oplevede det samme. Men
dengang var der ingen af os, der kendte til EHS.
Mange år senere i 2004 byggede min hustru og jeg nyt hus, og alt skulle være fastnet
installationer – ingen el-komfur, kun gas, ingen mikroovn osv., da Silvana er ”rimelig”
påvirket af el.
Jeg vidste ikke, hvad el-overfølsomhed var, før vi en dag var i nærheden af en
telemast med mange sendere, føj, hvor var det ubehageligt! Nu ved jeg det!
I 2010 var der optræk til, at en telemast skulle opstilles 50 m fra vores soveværelse –
alarmklokken lød, vi gik i krig mod opsætning, og efter 2 års kamp (Silvana har
beskrevet det i et blad) blev masten placeret i industrikvarteret, 1200 m fra os.
Senere i foråret 2013 skulle jeg have hjertet renoveret (efter gigtfeber i 1980). Det
foregik på Danmarks bedst renommerede sygehus. Jeg kunne ikke tåle
hospitalsmiljøet og blev mere og mere syg – var i delvis koma i ni dage. Jeg tåler ikke
røntgen, trådløse routere til overvågningsudstyr, scannere og radar, og fjernsyn. Jeg
bad dem om at få el-beskyttende stof for at nedbringe strålingspåvirkningen, men blev
arrogant afvist af de fleste af lægerne: ”Hvis du ikke gør, som du får besked på, kan
du tage hjem og tage noget urtete, det skal du nok dø af”. Det var almindelig kendt, at
jeg er alternativ behandler og arbejdede fuldt ud til dagen før indlæggelsen. Kun én
læge tog el-overfølsomheden alvorligt, og han noterede i journalen: ELOVERFØLSOM I ALVORLIG GRAD. Derefter blev han forflyttet til en anden afdeling,
og jeg så ham ikke mere den måned, jeg var indlagt. Jeg oplevede indlæggelsen som
negativ, og da jeg endelig slap hjem, fik jeg det meget bedre uden stråling.
Jeg vil være meget bekymret, hvis jeg igen skulle få behov for et sygehus, med al den
stråling. Min hustru og jeg har tillige oplevet at få det dårligt ved transport med fly og
skib.
Hvad med personalet – mange render rundt med kronisk kolde hænder og fødder og
dårligt blodomløb, og kvinder har svært ved at blive gravide - er det begyndelsen til
noget værre? (Mange med el-overfølsomhed har også familieproblemer osv.).
Jeg er en mand på 74 år og i arbejde og har det godt herhjemme.
29
BioInitiative Rapport 2012, Uddrag af Sektion 22
Forsigtighed i handling – global offentlig sundhed – anbefalinger siden Bioinitiative
Rapport 2007 af Dr. Gerd Oberfeld, MD, Salzburg, Østrig.
Af Silvana Lund
Bioinitiative Rapporten er siden udgivelsen i 2007 kommet med endnu en rapport i
2012, hvor der laves en gennemgang og opdatering af risici ved EMF. Bioinitiative
Rapport 2012 (BIR) er lavet af 29 uafhængige forskere, læger og akademikere fra
forskellige lande. Blandt forfatterne kan nævnes formanden for RNCNIRP, det
russiske ICNIRP og et vigtigt medlem af Det Europæiske Miljøagentur, EEA. BIR er
en evidensbaseret og pålidelig samling af viden om potentielle risici ved EMF og om
problemerne omkring de aktuelle grænseværdier. Rapporten er inddelt i 28 afsnit.
I afsnit 22 findes højdepunkterne i dokumentationen for de potentielle
sundhedseffekter af lav intensitet EMF og radiofrekvent stråling siden udgivelsen af
Bioinitiative Rapport 2007. Afsnittet beskriver forskellige initiativer, der er taget eller
foreslået omkring EMF.
BioInitiative Rapport 2007: Er skrevet af en uafhængig international gruppe. De
gennemgår, hvad der er kendt om biologiske effekter af lav- og højfrekvent EMF samt
de aktuelle grænseværdier. Forfatterne finder over 2000 forskellige offentliggjorte
videnskabelige undersøgelser, der rapporterer skadelige effekter ved niveauer langt
under grænseværdierne. Anbefalingen er, at disse grænseværdier revurderes.
EEA 2007: Formanden prof. Jacqueline Mc. Glade bidrog til BIR med et kapitel om
”late lessons from early warnings” (sene erfaringer fra tidlige advarsler) for at pointere,
at skadelige eksponeringer kan være udbredt, før der kan komme både
overbevisende vidnesbyrd om skade ved langtidseksponering og biologisk forståelse
for, hvordan skaden opstår. Hun nævner eksempler som asbest, benzen, PCB og
tobak og signalerer, at forsigtighedsprincippet er en af søjlerne i EU's miljøpolitik.
EU-Parlamentet 2007: EU-Parlamentsmedlem Carolyn Lucas præsenterede emnet
om BIR med dens anbefalinger for EU-Parlamentet og spurgte EU-Kommissionen,
hvilken respons parlamentet havde tænkt sig vedr. BIR og EEA mht. at revidere
offentlige sikkerhedsstandarder og politikker om afprøvning og spredning af nye
telekommunikationsteknologier.
EU-Parlamentet 2008: Parlamentet anbefalede rådgivning ud fra kommunikation med
Minister Rådets Kommission og den Europæiske Økonomiske og Sociale Komité
angående midtvejs oversigt fra The European Enviroment and Health Action Plan
2004-2010 (COM(2007)0314), som bl.a. viser bekymring om BIR og dens
konklusioner om trådløst udstyr. I gennemgangen bemærkes, at grænseværdier for
EMF er forældede, idet de ikke havde været justeret siden juli 1999. Den anbefaler
Kommissionen at fokusere på initiativer om sundhed og miljø mht. sårbare dele af
befolkningen. Den opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende
forsigtighedsprincippet samt at udvikle og implementere redskaber til at forebygge og
imødegå potentielle sundheds- og miljørisici og endelig at lade parlamentets formand
30
videregive denne resolution til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer
og parlamentsmedlemmer og WHO.
Pathophysiology Journal Publication – Special Issue on EMF 2009: Dette
videnskabelige tidsskrift udkom i marts 2009 i en særudgave, hvor den høje
videnskabelige kvalitet af BIR bekræftes. Udgaven indeholder et kapitel om trådløse
teknologiers indvirkning på folkesundheden, effekter af radiofrekvens på både
mennesker og natur og bekræfter nødvendigheden af nye sikkerhedsstandarder for
EMF. Denne publikation nævner, at EU-Parlamentet i september 2008 med stort
flertal stemte for at revidere dem. Den understreger også, at menneskekroppen kan
virke som en antenne for radiofrekvente signaler, og at en procentdel af befolkningen
ser ud til at være følsom over for EMF.
EEA formandserklæring 2009: Efter udsendelsen af den omtalte særudgave af
Pathophysiology Journal opdaterede EEA udmeldingen om potentielle helbredsrisici
ved EMF og satte spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden af grænseværdier for EMF.
EEA forsyner EU-Parlamentet, Kommissionen, Rådet, EEA’s medlemslande og
offentligheden med information og viden om miljø og dets indvirkning på sundheden.
EEA fortæller bl.a., at vidnesbyrdet nu er stærkt nok til at anvende
forsigtighedsprincippet mht. følgende: At reducere især børns og unges eksponering
for EMF, at revurdere den videnskabelige begrundelse for de aktuelle grænseværdier
med deres begrænsning mht. varmeeffekts paradigme og undervurdering af
kompleksiteten af radiofrekvent eksponering, at forbedre brugsanvisninger til
mobiltelefoner om potentielle risici og fremskynde uafhængig forskning i
sundhedseffekter ved mobiltelefoner og mobilmaster.
EU-Parlamentet 2009: I april udgav EU-Parlamentet en resolution om
sundhedsproblemer i forbindelse med EMF (2008/2211 (INI). Resolutionen fortæller
bl.a., at reaktionen overfor EMF- eksponering varierer fra person til person, og at især
børn er særligt udsatte. Derfor skal Kommissionen hurtigst muligt revidere
tilstrækkeligheden af de aktuelle grænseniveauer (1999/519/EC), opfordre
medlemsstater, lokale og regionale myndigheder til at påtænke mere faglighed
angående tilladelser til antennemaster og repeatere samt inkludere disse tilladelser i
en regional antenneplan og begrænse befolkningens eksponering for trådløst udstyr.
Desuden anbefaler den medlemsstaterne at følge Sveriges eksempel: At anerkende
personer med elektro hypersensibilitet som værende handicappede og garantere dem
tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder. Formanden må videregive resolutionen til
Rådet, Kommissionen, regeringer og parlamenter i medlemsstaterne, udvalgene i
regionerne og WHO.
Seletun Erklæring 2009: Et forskerpanel mødtes i Seletun, Norge for at diskutere det
eksisterende videnskabelige vidnesbyrd om den, uden fortilfælde, globale
eksponering for menneskeskabt EMF.
Erklæringen anbefaler bl.a. en meget kraftig nedsættelse af EMF eksponering. Den
anbefaler også, at både gravide og børn undlader brug af mobiltelefoner, at nedsætte
EMF eksponering på offentlige steder og i transport, at anvende kablet internet i
skoler, at bevare fastnettelefon m.m.
Det vigtigste punkt er, at befolkninger ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod EMF, og at
31
følsomme dele af befolkningen er ekstra udsatte. Det haster med, at regeringerne
11
tager forholdsregler. Erklæringen påpeger, at anvendelsen af SAR-værdier til at
bedømme risici ikke er tilstrækkelig og endda vildledende, at der skal laves specifikke
grænseværdier for de forskellige frekvenser, og at EHS skal klassificeres som en
funktionsnedsættelse.
Publikation fra Collegium Ramazzini 2010: En 400 sider lang gennemgang af
videnskabelig forskning om EMF. Denne gennemgang giver et væsentligt vidnesbyrd
om forbindelse mellem eksponering for lav intensitet EMF og potentielle
sundhedsrisici.
EEA 2011: Formanden professor. J. Mc. Glade udtrykte sin støtte til EU-Parlament
resolutionen fra 2009 om at reducere befolkningens eksponering for EMF og revidere
grænseværdierne. Hun fastsætter vigtigheden af anvendelse af
forsigtighedsprincippet, som er et centralt begreb i EU. Udsættelse af handling, indtil
stærke beviser foreligger, kan føre til meget høje sundheds- og økonomiske
omkostninger, ligesom sagerne med asbest og rygning.
Europarådet 2011: Resolution 1815 om potentielle risici ved EMF og dets effekt på
miljøet anbefaler medlemslandene at reducere befolkningens eksponering for EMF,
at genoverveje grundlaget for de aktuelle grænseværdier fastsat af ICNIRP, at
12
anvende ALARA princippet og tage hensyn til mennesker med EHS.
EEA 2011: Igen anbefaler EEA anvendelse af forsigtighedsprincippet og bl.a.
information til befolkningen om risici ved mobiltelefoni.
Videnskabelige ekspertgrupper og læger:
- American Academy of Environmental Medicine 2012: Gik imod et californisk forslag
om installation af smart metre.
- International Doctors’ Appeal 2012: En appel til læger, videnskabsmænd, den
almene befolkning og politikere om at beskytte folk mod EMF, forbedre teknologierne,
nedsætte eksponeringen, lave områder tilpasset EHS-ramte og fremme uafhængig
forskning.
- American Academy of Pediatrics 2012: Appellerer om undersøgelse af
tilstrækkelighed af de amerikanske EMF standarder for mobiltelefoner og om
beskyttelse af små børn imod trådløst udstyr m.m.
Lokale og nationale handlinger:
- Bruxelles 2007: Nedsættelse af grænseværdien af EMF til ca. 24 mW/m2 (DK:
9000mW/m2) og miljøgodkendelse som betingelse for at installere anordninger, som
er kilde til EMF (f.eks. antennemaster).
11
SAR (Specific Absorption Rate) angiver, hvor meget radiofrekvent energi der absorberes i kroppen.
ALARA princippet betyder ”As low as reasonable achievable” (så lavt som rimeligt muligt).
32
12
- Liechtenstein 2008: Regulativer og grænseværdier for antennemaster, bl.a. specielle
grænseværdier for følsomme steder (skoler, m.m.).
- Italien – Bolzano – Sydtyrol 2009: Lavere grænseværdier for EMF til 100 mW/m2.
Sundhedsrisici tages i betragtning ved valg af antennernes placering.
- Østrig – Sundhedsministeriet 2010: Anbefaling om nedsættelse af grænseværdier til
100 gange lavere end dem, ICNIRP har fastlagt. Rationel anvendelse af
mobiltelefoner, især hos børn og unge.
- Frankrig 2010: Miljølov med regulativer angående EMF. Bl.a. reklameforbud mod
mobiltelefoner for børn under 14 år. Forbud mod anvendelse af mobiltelefoner i skoler.
Tydelig mærkning af mobiltelefoners SAR-værdier.
- Den Østrigske Lægeforening 2012: Vejledning til diagnose og behandling af EMF –
relaterede sundhedsproblemer og sygdomme.
- RNCNIRP 2011 og 2012: Russisk resolution om EMF fra mobiltelefoner:
Sundhedseffekt hos børn og teenagere. Resolutionens indhold er beregnet til at blive
offentliggjort for telekommunikations brugere og for den udøvende og lovgivende
myndighed, som udvikler og implementerer sundhed, miljø kommunikation, videnskab
og sikkerhedspolitik. Bl.a. anbefaler den kablet internet i skoler.
- WHO - IARC (International Agency for Research on Cancer) maj 2011: Klassificering
af radiofrekvent EMF som muligt kræftfremkaldende (gruppe 2B).
---...--50 sider i afsnit 22 af BIR bruges til at forklare, at over 20 forskellige organer,
parlamentsmedlemmer, instanser, organisationer, lande og foreninger har gjort deres
pligt siden udgivelsen af BIR 2007: At tage beslutninger om at beskytte borgere og
miljø mod det menneskeskabte EMF. Alle disse instanser har gjort en forskel, og
mange flere har gjort det siden udgivelsen af BIR 2012. Men vores myndigheder er
stadigvæk enten blinde eller noget, der er værre. Bl.a. vores Sundhedsstyrelse, vores
ministre og mange af vores ”folkevalgte”, som holder fast på forældede
grænseværdier for EMF og lytter til rådgivere, der kun følger industriens interesser.
For hver seriøs forskning om sundhedsrisici ved EMF dukker flere useriøse op, der
benægter skadevirkninger. Dog har vi ikke behov for yderligere forskning: Alt det der
skulle bevises, er allerede bevist. Nu har vi behov for handling, ærlighed,
samvittighed, forståelse og barmhjertighed.
Nogle unavngivne mennesker, uden nogen form for moral, tjener mange penge på en
teknologi, der gør os syge, og som påvirker alt levende negativt. Hvor langt vil de gå?
Kan de ikke se, at ikke engang de, deres familie og børn kan blive fri for EMFtruslen? At de og deres børn også kan blive syge? Er alle de penge så noget værd?
33
Flytning og adresseændring
Husk at give besked til
kasserer Birgit Vial, Hoptrup Hovedgade 55, 6100 Haderslev
[email protected] , tlf. 74 57 56 56
Netværksliste
For at få kontakt med andre medlemmer af foreningen kan man tilmelde sig
netværkslisten.
Man skal henvende sig til kasserer Birgit Vial.
Det er nu muligt at få sin mail adresse på listen, hvis man ønsker det.
Listen udsendes sammen med bladet, når der er sket ændringer på den.
Artikler til medlemsbladet
Manuskripter modtages meget gerne. Om muligt skrevet i
tekstbehandlingssystemet WORD, ellers håndskrevet.
Materialet sendes til [email protected] eller som almindelig post til
Ellen W. Ohlsen, Granbakken 9, 5462 Morud.
Personlige beretninger kan skrives under mærke, blot foreningen har navn og adresse
på indsenderen.
Se deadline på side 2.
Links
www.helbredssikker-telekommunikation.dk
www.mastedatabasen.dk Maste placeringer
www.international-emf-alliance.org
www.mast-victims.org Strålingsskadede
www.voreboernsfremtid.dk Mobiltelefoni m.v.
www.feb.se Den svenske EHS forening
www.felo.no Den norske EHS forening
Ordforklaring
EEA
ELF
EMF
IARC
ICNIRP
WiFi
34
European Environmental Agency: Det Europæiske Miljøagentur
ekstremt lav frekvens
elektromagnetiske felter
International Agency for Research on Cancer: Internationalt cancerforskningsagentur
International Commission on Non-Ionizing Radiation: International
kommission for ikke-ioniserende stråling (fastsætter grænseværdier)
trådløst internet
Kontaktpersoner
- som deler ud af deres erfaringer.
Foreningen påtager sig intet ansvar i forbindelse hermed.
NB. For medlemmer, som har betalt kontingent.
Inge Liivå
Birthe Mikkelsen
Helle Heiberg
Kirsten Pettersson,
Henrik Skrubbeltrang
Tlf. 64 66 41 23
Tlf. 97 14 02 09, hverdage
Tlf. 35 11 14 14
Tlf. 62 56 15 35, kostråd
Tlf. 96 33 07 06, hverdage kl. 17 - 20, evt. weekend
Tekniske råd
Annoncører i bladet arbejder uafhængigt af foreningen, som ikke påtager sig noget
ansvar i forbindelse hermed.
Idéer, råd og forslag i annoncer og læserindlæg står for forfatterens egen regning.
Fremførte synspunkter og råd deles ikke nødvendigvis af foreningen.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale samt at
afvise materiale, der strider mod foreningens mål og virke.
_________________________________________________________________
EHS Erfa Gruppe på Facebook
Her kan vi frit dele erfaringer og tanker om livet
med EHS.
Gruppen er lukket, så kun dens medlemmer kan se opslag.
Har du EHS, er du velkommen – du anmoder om
medlemskab her:
www.facebook.com/groups/ehsErfaGruppen.
Eller mail til mig, så hjælper jeg dig ind.
Venlig hilsen Mette, [email protected]
35
Returadresse:
Birgit Vial, Hoptrup Hovedgade 55, 6100 Haderslev
Bestyrelse
Formand
Ellen W. Ohlsen,
Granbakken 9, 5462 Morud
Tlf. 65 96 51 67
Næstformand
Henrik Skrubbeltrang
Tlf. 96 33 07 06
Kasserer
Birgit Vial,
Hoptrup Hovedgade 55, 6100 Haderslev
Tlf. 74 57 56 56
[email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Silvana Lund,
Lundtofte 1, Oue, 9500 Hobro
Tlf. 98 55 82 85
Flemming Nielsen,
Hyldegårdsvænget 12, 5690 Tommerup
Tlf. 64 75 12 14
Helle Heiberg,
Odinshøjvej 21, Ellekilde, 3140 Ålsgårde
Tlf . 35 11 14 14
Erling Keinicke Hansen,
Aldershvilevej 16, V.Helsinge, 4281 Gørlev
36