Rektor Henrik B. Bæchs tale til studenterne Translokationstale EG

Rektor Henrik B. Bæchs tale til studenterne Translokationstale EG 2013 ”Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke.” Citat: Søren Kirkegaard. Kære studenter ‐ studenter med blå huer og studenter med røde huer ‐ hjerteligt tillykke med resultatet, med jeres eksamener ‐ med jeres flotte huer. I ser godt ud. Se, jeg overvejede længe, om det citerede Kierkegaard‐citat skulle være indledning til min tale til jer og kom så endelig frem til, at det skulle det ikke… Det er jo ellers som bekendt Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag i år, og det er jo også et aktuelt citat, der passer fint ind i den mængde af pressedækning, der har været, om de unges dovenskab og selvoptagethed. I år er Poul Aarøe Pedersen, analyseredaktør på Politiken, med til at genåbne den årligt tilbagevendende debat om emnet. Således konkluderer han i en artikel i Politiken i maj, at vi ”har at gøre med en historisk doven og uproduktiv generation”. Og hånden på hjertet ‐ det er da heller ikke fordi, at vi ikke bare engang imellem har kunnet karakterisere jeres adfærd i timerne som – ja, ugidelig. Men når jeg alligevel ikke ønsker at anvende Kierkegaard‐citatet som indledning, så skyldes det, at jeg faktisk synes, det passer ganske dårligt på jer, som en generel karakteristik. Og jeg synes heller ikke, at det er en karakteristik, der passer særligt på jeres generation. For karakteristikken af de unge som særligt dovne og selvoptagede, er nu efterhånden gået gennem flere generationer. Den er udtalt om curling‐generationen, generation Y, som I tilhører, og også om jeres forældres generation X. Der tegner sig et billede af, at den til enhver tid nuværende generation af voksne mener, at den til enhver tid nuværende generation af unge er mere doven og selvoptaget, end de selv var. Og mon ikke det skyldes, at det netop er en del af den dannelsesproces, som bl.a. fylder så meget i gymnasiet, at man bliver mindre selvfikseret og dermed mere samfundsorienteret? Det mener i hvert fald lektor Joakim Garff, der i øvrigt kommer fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret på KU. Han udtaler blandt andet følgende om dannelse: ”Dannelse består helt overordnet set af to dele. Dels en individualisering, hvor det gælder om at blive sig selv, dels en socialisering, hvor det gælder om at blive bevidst om, at man er en del af en større sammenhæng.” Han mener, at det er vigtigt at få begge dele med for at undgå, at dannelse bliver til selvdannelse, eller ”overophedet selvoptagelse”, som han kalder det. Men har I så kun fået den ene del af dannelsen med? Er I blevet overophedet selvoptagne mens I har gået på EG? Det er jo trods alt vores, såvel som jeres egen, opgave at danne jer til samfundet. Jamen, lad os prøve at tage EG’s årgang 2013 som eksempel. Jeg har jo kun kendt jer i jeres sidste år her på gymnasiet, men alligevel har jeg masser af eksempler på, at I lever rigtig dårligt op til den negative karakteristik af jer. Tag f.eks. MUN, altså Model United Nations, hvor rigtig mange af jer knoklede dag ud og dag ind i ugevis for at få arrangeret dette års model FN, så det kørte mere snorlige end i FN selv ‐ og så endda her på EG. I knoklede så hårdt, at de mængder af kaffe, I var nødt til at indtage samtidigt, krævede så mange kaffemaskiner kørende, at elforsyningen gik ned. Hvadbehager? Jeg har før oplevet, at skolers el gik ned, men aldrig før på grund af en usædvanlig høj kaffeproduktion. Og det blev et superflot arrangement, hvor både Amalienborg og Christiansborg bidrog med deltagelse, taler og ikke mindst stor ros til jer elever for jeres entusiasme og engagement i de store verdensomspændende menneskerettighedsproblemer. Manglende interesse for andre end jer selv? ‐ Jeg tror det ikke. Jeres engagement i klimaet, via CO2‐udvalgets arbejde, er et andet godt eksempel. Dette arbejde vækkede som bekendt klimaministeriets interesse og fik ministeren til at komme på besøg for at høre om alle jeres utrolige resultater til glæde for en mere miljøvenlig udvikling af kloden. Et fantastisk arbejde og et eksempel til udbredelse på andre undervisningsinstitutioner, kaldte han det. Også i de udenlandske udvekslingsforløb, jeg har fulgt, har der været stort engagement. Der har jeg oplevet, hvordan I har taget jer af andre mennesker fra andre lande og lært dem om dansk kultur og om livet som ung i Danmark. Døgnet rundt har I været sammen med dem, mens de har været hos jer. Ikke noget I har behøvet at gøre for at opleve andre kulturer, men noget I har ønsket at gøre. Jeg vil heller ikke undlade at gøre opmærksom på jeres engagement, da vi holdt udviklingsdag på EG. Formålet var at få udpeget de udviklingsområder, som EG skal tage fat på, efter at I har forladt gymnasiet. Ikke desto mindre var der rigtig mange 3.g’ere at finde blandt de mange elever, der var mødt op ‐ på en fridag ‐ for at deltage i arbejdet med at opnå et endnu bedre gymnasium i fremtiden. Ikke en særlig selvvisk præstation skulle man mene. Og jeg kan blive ved: deltagelse i Operation Dagsværk, fungerende som undervisere i lektiecaféen efter skoletid, hjælpende hinanden som mentorer, initiativtagere til temafester osv. osv. Til sidst i denne opremsning af eksempler på udeblivende egoisme og dovenskab vil jeg nævne elevrådet. Det har været specielt fantastisk for mig at opleve, hvordan elevrådet har arbejdet. At have et åbent elevråd, hvor folk kan komme, når der er noget på programmet, der interesserer dem, betyder, at selv om den enkelte ikke nødvendigvis bidrager meget og hele tiden, så udgør elevrådet alligevel hele tiden et så stort antal af samarbejdende elever, at I har haft stor indflydelse på de aktiviteter vi har haft her på EG i år. Et lysende eksempel var jeres engagement i skolens økonomi, hvor I fik samlet stort set alle mand på torvet til et demokratisk stormøde om prioriteringerne. Disse eksempler ‐ og flere til ‐ viser, at I er godt på vej i jeres dannelsesproces. I har faktisk involveret jer i jeres omverden i langt højere grad, end vi gjorde, da jeg gik i gymnasiet. Det er derfor ganske svært for mig at pege på jer og sige, at I er mere dovne og selvfixerede, end generationerne før jer. Og dette bekræftes yderligere af Birgitte Simonsen, centerleder på Center for Ungdomsforskning indtil 2010. Hun var på besøg på Copenhagen Business School i november sidste år, hvor hun sagde, at de unge mennesker er, som unge mennesker altid har været ‐ det er vilkårene der er anderledes. Hun mener, at det falder tilbage på de voksne og samfundet selv, da det er dem, der stiller de krav, de unge forsøger at efterleve. Et af de markante krav fra samfundet til jer i øjeblikket er, at I skal gøre jeres uddannelse færdig hurtigst muligt. Undervisningsministeriet sætter fokus på et mere sammenhængende skolesystem og sætter yderligere turbo på med en SU reform, der skal tvinge jer hurtigere igennem uddannelserne. Og alt dette drejer sig om at få jer hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, så I kan skabe værdi, underforstået økonomisk værdi, for samfundet. Og I har lært lektien, hvis vi skal tro en undersøgelse foretaget af Finansforbundet blandt egne medlemmer. Den viser, at markant flere unge mellem 18 og 34 mener, det er meget vigtigt at have en karriere, end dem over 34 gør ‐ en samfundstendens der understøttes af finanskrisen. Lige så klart er det, at dette arbejdsmarkedsperspektiv udfordrer dannelsesperspektivet i uddannelserne. Thomas Jønsson, lektor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, udtrykker det på denne måde: ”Hvis det er karriere for karrierens skyld, og hvis det kun er de ydre faktorer som magt, penge og status, der driver en, så er det ikke noget, der får én til at vokse som menneske – det er ikke det, der stimulerer ånden.” Han mener i øvrigt også, at ”det er tankevækkende, at det, der før hed et dannelsesår, nu hedder et fjumreår.” Så der er selvfølgelig god grund til også at få fokuseret på sin egen dannelse undervejs. Men jeg er, som nævnt, ikke synderligt bekymret på jeres vegne. I har gået på EG. I har taget jeres studentereksamen fra EG. I har således et solidt fagligt såvel som dannelsesmæssigt grundlag for jeres videre færd. Derfor, kære studenter, skal mit afsluttende råd til jer da også være: Gør det I har lyst til. Tag et dannelsesår, hvis det er det I har behov for. Men brug det på dannelse. Læs også meget gerne videre, hvis det er det i vil, men læs noget, der interesserer jer, noget I har lyst til at læse. Husk at dannelse og uddannelse er to sider af samme sag. For så er der for det første større chance for at I gennemfører jeres studier, og for det andet er der større chancer for at I bliver gode til det I læser. Begge dele til fordel for jer selv og samfundet i øvrigt. Jeg vil slutte af med endnu engang at ønske jer tillykke. Tillykke med dannelsen, tillykke med uddannelsen og tillykke med studenterhuen. I har fortjent den – og så lige til allersidst: Jeg skylder jer en indledning til talen, da jeg jo forkastede Kierkegaards ord om ugidelighed. Og efter denne gennemgang af jeres mange genialiteter, vil jeg således indlede talen med et andet Kirkegaard‐
citat i stedet: ”Genier ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden, forfærde Menneskene, rense Luften. Det Bestaaende har opfundet adskillige Tordenafledere. Og det lykkes. Ja vist lykkes det; det lykkes at gjøre det næste Tordenveir desto alvorligere.” Og således dimitterer jeg hermed EG’s årgang 2013 ‐ Tak.