Den danske ambassade søger dansk visummedarbejder (lokalansat)
Transcription
Den danske ambassade søger dansk visummedarbejder (lokalansat)
Den danske ambassade søger dansk visummedarbejder (lokalansat) Stilling: Visum- og konsularmedarbejder Fuldtidsstilling + Sommervikarer (1. april – 30. september 2015) Ansøgningsfrist: 30. januar, 2015 Ansættelsessted: Den danske ambassade i Beijing Den danske ambassade søger en energisk og systematisk person til en nyoprettet permanent stilling som visum- og konsularmedarbejder med ansættelse snarest muligt. Der er tale om en stilling på en af Danmarks mest spændende arbejdspladser og du vil blive en del af et travlt miljø, hvor din grundighed i den enkelte sag kombineres med din interesse for at fremme danske interesser i Kina og hvor dit arbejde gør en forskel, hver dag. Der er tale om en stilling som lokalt ansat og på betingelser for lokalt ansatte danskere på ambassaden. Stillingsbeskrivelse Du vil blive en del af en meget travl afdeling, hvis arbejde primært består i at håndtere visumansøgninger fra kinesiske borgere, der skal til Schengen. Efterspørgslen vokser støt og der er stor fokus på vores arbejde fra både danske og kinesiske myndigheder, erhvervslivet og turismebranchen. Dit job vil være at håndtere sagerne på en service-minded facon, mens du samtidig udviser forståelse for de regler, som Danmark er bundet af i Schengensamarbejdet. Du vil være i løbende dialog med danske og kinesiske myndigheder i arbejdet. Arbejdet omfatter vigtige kontrolfunktioner i forbindelse med visumudstedelse og du skal udvise forståelse for og evnen til at gå i dybden med sager og udvise stor grundighed og ansvarlighed i dit arbejde. Du skal udvise god dømmekraft, effektivitet og kunne levere på et højt service niveau, som repræsenterer og forstærker Danmarks i forvejen gode omdømme i Kina. Du vil også assistere danskere i Kina med alt lige fra pasansøgninger til mere komplicerede sager, så du skal være robust og kunne bevare overblikket i pressede situationer. Kvalifikationer Vi søger en holdspiller der leverer et højt kvalitetsniveau, effektivitet og detailbevidsthed. Relevant videregående uddannelse Gode sprogkundskaber: flydende dansk og engelsk, kinesisk vil være en stor fordel. Relevant arbejdserfaring Detailbevidsthed i den enkelte sag kombineret med evnen til at se visumopgaverne som en vigtig del af arbejdet med at præsentere Danmark, som et attraktivt land Kendskab til Kina er en stor fordel Kendskab til at arbejde på tværs af kulturer Politisk forståelse Robust og kunne håndtere pressede situationer med et smil og på kompetent vis Ansøgning Ansøgere bedes fremsende CV og motiveret ansøgning incl. relevante dokumenter og foto senest den 30. januar 2015 til [email protected]. Venligst noter “ Visum- og konsularmedarbejder” i emnefeltet og angiv om det er den permanente og/eller vikarstillingen du søger. Hvis der er spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for visumafdelingen Anja Pedersen: +86 10 8532 9930, [email protected]. Den danske ambassade fremhæver lige muligheder for alle og byder ansøgninger fra kvalificerede personer velkommen uanset race, køn, religion eller handikap. Om visumafdelingen Visumafdelingen udsteder over 10.000 visa om året til kinesere, der skal til Danmark og Schengen. En stor del af visumansøgningerne falder i sommerhalvåret og det er derfor årets travleste periode. Vi har både danskere og kinesere ansat til visumudstedelsen og til at assistere danskere i Kina. Af assistance til danskere kan nævnes: Pasansøgning Legalisering og verificering af civilretslige dokumenter Rådgivning i forbindelse med hospitalisering, fængsling mv. Kriseberedskab Yderligere information om afdelingens arbejde findes på vores hjemmeside.