Se folder om uddannelsen
Transcription
Se folder om uddannelsen
eksportfokus 0210 MINISTER FOR VÆKST Landets nye udenrigsminister løfter nu sløret for sin eksportstrategi. Hun vil rejse ud i verden som Danmarks vækstambassadør og satser på en mereksport på mindst 30 mia. kr. Side 26-29 LISSABON BUKAREST BERN MOSKVA SKT PETERSBORG RIYADH BEOGRAD VERDEN VENTER 7FMLPNNFO UJM0TUFVSPQB Austrian har mere end 40 destinationer i Central- og Østeuropa og flyver bl.a. til 5 destinationer i Rusland, 5 i Ukraine og 4 i Rumænien. Let og effektivt flyskift i Wien, Europas hurtigste transit lufthavn, og altid mad og drikke, reservation af sæde og indchecket bagage inklusiv i prisen. Bestil din billet på austrian.com www.austrian.com indhold mød en eksportrådgiver ny strategi 04 26-29 Lene Espersen løfter nu sløret for landets nye eksportstrategi. Den handler om at sætte turbo på eksporten gennem en række nye initiativer. uvejr på verdenshavene kræver diplomati Pirater, protektionisme og uforståelige havneregler er blot nogle af de udfordringer, danske rederier møder ude i verden lige nu. holland hooked på dansk mode 34-38 Trods krisetider i dansk modeindustri er der fortsat lyspunkter – et af dem er Nederlandene, der aftager mere og mere dansk mode. østeuropa lokker danske landmænd 30-31 42-47 Over tre milliarder gode danske kroner har de seneste år fundet vej til landbrugsprojekter i Østeuropa. kommende eksportfremstød og messer 50-51 0210 TEMA: thailand Optimismen gryer i Thailand, der som alle andre oplever finanskrisens virkninger, men er styret udenom de værste følger. Thailand er et godt valg, ikke mindst hvis man ønsker at etablere produktion, anbefaler ambassaden i Bangkok. Foto: Jens Henrik Nybo Ny minister for eksporten Foto: polfoto/stine larsen 23. marts 2010 var store skiftedag i Udenrigsministeriet. Her overtog den konservative partiformand Lene Espersen posten som udenrigsminister efter Per Stig Møller (K), der har siddet otte år på posten. Som tidligere økonomiog erhvervsminister har Lene Espersen kendskab til både dansk erhvervsliv og de europæiske og globale udfordringer, som udgør rammevilkårene for dansk økonomi. Med Lene Espersens indtræden på posten har Europa fået sin første kvindelige udenrigsminister. eksportfokus udgives af eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 ansvarshavende for eksportfokus Louise Bang Jespersen Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret Eksportrådet abonnementsservice PortoService Aps [email protected] Telefon: 96 44 45 08 annoncer DG Media as Telefon: 70 27 11 55 Telefax: 70 27 11 56 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk mød en eksportrådgiver Eksportrådet i Udenrigministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer: APRIL 2010 12. – 23. 12. – 21. 19. – 23. 26. – 30. 26. – 29. nr. 2/2010 Portugal Kina Rusland Rusland Schweiz Anders Cardoso Hyttel Hans Elkjær Halskov Klaus Sørensen Peter Thomsen Jonna Meier individuelle møder aftales hos: Eksportrådet, Lis Nørskov Smidt, tlf.: 33 92 14 79, [email protected] design produktion og tryk Datagraf AS Rosendahls-Schultz Grafisk eksportrådets hjemmeside eksportraadet.dk NYT OM NAVNE I EKSPORTRÅDET Lea Stubbe Teglbjærg, Head of Section, Office for Innovation and Partnerships, 1. januar 2010 redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard Anja Greve Solvang Rikke Bech-Pedersen Marie Pedersen Haug Poul Kjar Karina Schultz E-mail: [email protected] Få et gratis abonnement Du kan abonnere gratis på Eksportfokus. Bestil på: www.eksportfokus.um.dk Camilla Gry Skovgaard, Invest in Denmark, 1. februar 2010 Indholdet i Eksportfokus giver ikke nødvendigvis udtryk for Udenrigsministeriets eller Eksportrådets holdninger. Citat tilladt ved kildeangivelse. ISNN 1601-4669 Sidsel Godshaw Møller, Head of Section substitute, Invest in Denmark, 15. januar 2010 Ditte Bjerregaard, Head of Section, Office for Trade Policy, 18. januar 2010 Bhawna Agarwal, Head of CSR i Indien, 1. marts 2010 Søren Albertsen, Head of CSR i Kina, 1. april 2010 Kontrolleret oplag : 12.672 i perioden 1. januar - 30. juni 2008 Forsidefoto: Lene Espersen på dagen, hvor hun blev indsat som udenrigsminister. Foto: Poul Kjar Kontrolleret af forord Eksportrådet – nu med vækstfremmer Solid økonomisk vækst er en forudsætning for at nå regeringens mål om, at Danmark i 2020 er blandt verdens 10 rigeste lande. En økonomisk vækst, der skal være drevet af den private sektor. Internationalt udsyn bliver afgørende for at nå målet i en globaliseret verden – for væksten skal i høj grad komme fra eksporten. Danmark eksporterer i øjeblikket relativt mindre end vores naboer til vækstøkonomier som BRIK-landene Mexico, Polen, Sydafrika, Tyrkiet og Indonesien. Hvis Danmark kan løfte sin eksport til vækstøkonomierne til samme relative niveau som for eksempel Sverige, Tyskland og Frankrig vil det alene indebære et løft i eksporten på 25 milliarder kroner i 2010. Vækstøkonomierne har potentiale til at trække en kraftigt voksende andel af den danske vareeksport. Mellem 20 og 50 procent af væksten i vareeksporten forventes i 2020 at stamme fra afsætning uden for Danmarks traditionelle eksportmarkeder. Regeringen har netop lanceret en ny strategi for Udenrigsministeriet, Eksportrådet, frem mod 2015: Værdi, Vækst og Viden for Danmark. Med strategien vil vi netop fokusere vores indsats på de markeder og indsatsområder, hvor væksten er størst, og hvor Eksportrådet kan bidrage mest til værdi for virksomhederne og til Danmark. Vi skal også blive bedre til at udnytte hele Udenrigsministeriets viden om internationale og politiske forhold rundt om i verden. Det handler om at hjælpe danske virksomheder med at se de muligheder og risici, der findes på nye markeder. Udenrigsministeriet, Eksportrådet, gør hver dag en forskel med vores medarbejdere fordelt på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Indsatsen gælder alle vores kunder, men vi har særlige programmer målrettet mod de små og mellemstore virksomheder. På grund af krisen er den indsats mere nødvendig end nogensinde. I dette nummer af Eksportfokus stiller vi skarpt på Eksportrådets nye strategi. Udenrigsminister Lene Espersen kaster i et længere interview lys over de nye tiltag og initiativer og løfter sløret for sine forventninger til sin nye rolle som minister for vækst. Side 28-29 kan du læse om Vitus – et helt nyt rådgivningsprogram henvendt til virksomheder med et særligt vækstpotentiale. Eksportrådet har som led i den nye strategi fået nyt visuelt koncept: Jordkloden illustrerer, at Eksportrådet er repræsenteret over hele verden. Det typografiske verdenskort afspejler Eksportrådets Jeg håber, I vil læse bladet, og glæder mig til at samarbejde med jer, når den nye strategi skal på arbejde og bidrage til jeres mereksport. Anne H. Steffensen Direktør i Eksportrådet viden og ydelser. m a rk e ds ny t Intensiveret havnesamarbejde i Adriaterhavet Havneoperatørerne i henholdsvis Trieste, Venedig og Ravenna i Italien samt Koper i Slovenien har netop underskrevet en aftale om at intensivere havnenes indbyrdes samarbejde. Samarbejdet giver potentiale for forbedrede handelsruter mellem Fjernøsten, den arabiske verden og Central- og Østeuropa. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske Ambassade, Ljubljana EuroCenter Tivolska 48 SI-1000 Ljubljana Tlf.: (+386) 1 438 0815 E-mail: [email protected] www.ambljubljana.um.dk Matchmakingseminar i Paris om varmekøleteknologier I Frankrig er der i øjeblikket stor fokus på miljøvenlige energiløsninger. Ambassaden i Paris afholder derfor et matchmakingseminar i Danmarkshuset i Paris, hvor danske spidskompetencer inden for varme- og køleløsninger har mulighed for at vise, hvad de kan. Seminaret afholdes 11.- 12. maj 2010. Førende aktører inden for sektoren i Frankrig vil blive inviteret. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks ambassade, Paris Ann Bouisset, eksportrådgiver Tlf.: +33 1 44 31 21 19 E-mail: [email protected] Tina Schou, eksportrådgiver Tlf.: +33 1 44 31 21 74 E-mail: [email protected] 6 > Messe sætter spot på forretningsmulighederne i Slovakiet Til efteråret får fagfolk fra energiindustrien, maskin- og bilindustrien, elektroteknik, kemi-, plast- og træindustrien mulighed for at møde potentielle slovakiske samarbejdspartnere. Det sker på den fjerde slovakiske matchmakingmesse. Det er den slovakiske organisation for investerings- og handelsudvikling, SARIO, under Økonomiministeriet, der står bag. Messen finder sted i byen Nitra i slutningen af oktober/starten af november 2010. for yderligere information, kontakt venligst: www.sario.sk Ms. Nada Hladká, Event Coordinator, Tlf.: +421 2 5826 0321, mobil: +421 910 828 227, E-mail: [email protected] Nyt eksportfremmesamarbejde i de tysktalende lande Repræsentationerne i Tyskland, Østrig og Schweiz har 1. januar 2010 indgået et regionalt eksportfremmesamarbejde; DACH; D for Deutschland, A for Austria og CH for Schweiz. Formålet med DACH er at give danske virksomheder endnu bedre rådgivning i de tysktalende lande og sikre udvidet brug af ambassadernes markeds- og sektorekspertise på tværs af grænserne i regionen. For mere information: www.eksporttiltyskland.um.dk; www.ambwien.um.dk; www.ambbern.um.dk for yderligere information, kontakt venligst: Merete Juhl Svendsen Leder af handelsafdelingen, Berlin E-mail: [email protected]. Tlf.: (direkte) +49 30 50 50 21 00 Deltag i biotekmesse i Tel Aviv Tag med din virksomhed på BioMed 2010 – en international messe med fokus på bioteknologi og biomedicin. Videnskabsministeriet og den danske ambassade i Tel Aviv inviterer for fjerde år i træk danske virksomheder og forskere til at deltage i BioMed 2010-konferencen og på den fælles BioDenmarkstand i dagene 14.-16. juni 2010 i Tel Aviv, Israel. BioMed 2010 er en international messe og konference med fokus på bioteknologi og biomedicin. I 2009 tiltrak messen over 6.000 besøgende fra hele verden – heriblandt de mest anerkendte virksomhedsledere, førende forskere og akademikere og ventureinvestorer inden for bioteknologibranchen. BioDenmark-standen bliver et udstillingsvindue for danske virksomheder, samt et uformelt møderum for networking. Ambassaden vil i den forbindelse bistå med kontakter i Israel. Derudover planlægges der besøg hos Israels førende forskningsinstitutioner inden for Life Science i forbindelse med BioMed 2010. Prisen pr. virksomhed for deltagelse er kun DKK 5.000 og dækker ud over de ovenstående tilbud også konferenceafgiften. for yderligere information, kontakt venligst: www.ambtelaviv.um.dk (under eksportrådgivning) Danmarks Ambassade, Tel Aviv Eksportrådgiver, Ms. Ilana Krasnik Tlf.: +972 (3) 608 5870 E-mail: [email protected] HVIS EKSPORTEVENTYRET SKAL ENDE LYKKELIGT …MÅ DET HAVE EN GOD BEGYNDELSE En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere, når der skal produceres en ny ordre. EKF – en del af dit eventyr! Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind på www.ekf.dk og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe. m a rk e ds ny t Foto: Mikael Colville-Andersen Danskerne cykler i al slags vejr, men mest om sommeren. Den danske cykeludstilling Dreams on Wheels er nu på vej til Skt. Petersborg. Dreams on Wheels i Rusland 21.-30. maj 2010 løber en cykeludstilling af stablen i Skt. Petersborg. Temaet er cyklen som et alternativt og bæredygtigt transportmiddel. I maj måned kommer den populære Dreams on Wheels-udstilling til Skt. Petersborg. Udstillingens fokus er dels at vise cyklens sundhedsaspekt, dels at præsentere et bæredygtigt og miljøvenligt transportalternativ. Ud over at være en udstilling for det nysgerrige publikum, er det også en præsentation af dansk erfaring og danske virksom- heder, der sammen med lokale myndigheder vil få mulighed for at diskutere generelle problemer i byudvikling og løsninger til disse. Udstillingen vil vise, hvad Danmark kan bidrage med af teknologi og erfaring, og hvad danske virksomheder kan gøre for at ændre bystrukturen, så det bliver nemmere at komme rundt på en cykel. Dreams On Wheels har turneret verden rundt og er blandt andet blevet brugt som optakt til COP15. Udstillingen arrangeres af Danmarks Generalkonsulat i Skt. Petersborg. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks Generalkonsulat, Skt. Petersborg Ivana Djuric E-mail: [email protected] Tlf.: +7 981 765 91 32 /+7 812 703 39 00 http://www.gksktpetersborg.um.dk Se også hjemmesiden: http://dreamsonwheels.dk/ Milliardinvestering i fjernvarmesektoren i Kasakhstan Kasakhstan åbner en dør på klem for danske leverancer til den lokale fjernvarmesektor. Fjernvarmesektoren i Kasakhstan lider under de samme dårligdomme som i det øvrige Sovjet, hvor et teknologisk kollaps truer: udslidt udstyr af sovjetisk kvalitet, utidssvarende effektivitet, gammelt og dårligt vedligeholdt udstyr, der i årevis har været underfinansieret af meget lave tariffer. Med andre 8 ord er systemet ved at bryde sammen på grund af manglende vedligehold. Der er i Kasakhstan efterhånden opnået en bevidsthed om, at der skal postes flere penge i sektoren, og at systemet skal moderniseres. Staten har sat 10 milliarder kroner af til det offentlige forsyningsnetværk fra 2010 til 2015. De statslige forsyningsselskaber er alle underlagt loven om "lokalt indhold". Det betyder, at en del af indkøbet skal have lokal oprindelse, hvilket gør det svært for danske leverancer at kvalificere sig. De private forsyningsselskaber derimod er ikke underlagt denne restriktion. Handelskontoret i Almaty har netop udarbejdet en præsentation af fjernvarme og energisektoren i Kasakhstan. Præsentationen kan erhverves hos Bo E. Nyhus, [email protected]. Til november løber messen POWER KAZAKHSTAN 2010 af stabelen i Almaty. Læs mere på www.powerexpo.kz/en m a r k e ds ny t > Saudi Arabien satser på vækst Svensk økonomi i fremdrift Sverige er på vej mod lysere tider. Forventninger om stigning i BNP samt stigning i svensk import er godt nyt for danske eksportvirksomheder. Man siger typisk, at når det går godt for svensk økonomi, går det godt for dansk eksport. Ifølge det svenske Konjunkturinstituttet er der klare indikatorer på, at væksten i den svenske økonomi i 2010 bliver kraftigere end prognoser tidligere har forudsagt. Med andre ord kommer den svenske økonomi hurtigere ud af den finansielle krise, end de fleste andre europæiske økonomier. Ud fra de nyeste prognoser fra det svenske Finansministerium forventes det svenske BNP at stige med tre procent i 2010, 3,6 procent i 2011 og 3,2 procent i 2012. Dette skal ses i forhold til et fald på 4,8 procent i 2009. De sektorer, der for alvor er ved at komme i gang igen, er byggeindustrien, telekommunikation og tekstil. Eksportrådet vurderer, at den danske eksport til Sverige vil stige med mindst 18 pro- cent over de kommende to år. Eksportstigningen forventes i første omgang især at gøre sig gældende inden for byggeri og forbrugsgoder. Stigningen i byggeri-sektoren skal især ses i lyset af, at der er fremrykket en del offentlige investeringer i den svenske infrastruktur i de kommende år. Derudover forventer Konjunkturinstituttet i 2010 stigende vækst i brancher som maskin- og metalvareindustrien. Ambassaden i Stockholm har virksomhedsrådgivere inden for alle sektorer i dansk erhvervsliv. Ønskes assistance med en konkret udfordring, er man som virksomhed meget velkommen til at rette henvendelse. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Stockholm Thomas Rizk – handelschef E-mail: [email protected] Tlf.: +46 8406 7515 / mobil +46 703 153 316 Adresse: Jakobs Torg 1 / s-103 23 Stockholm www.ambstockholm.um.dk Eksportrådet vurderer, at den danske eksport til broderlandet Sverige vil stige med mindst 18 procent over de kommende to år. Saudi Arabiens økonomiske klima gør det til et land med enorme muligheder for danske virksomheder. Landets BNP forventes at stige med cirka fire procent i år. foto: visitsweden Saudi Arabiens økonomi er trods den nuværende konjunkturkrise blandt verdens sundeste, og regeringen har iværksat store statslige investeringer. De områder, der vil blive investeret i, tæller blandt andet infrastrukturen, offentlige og private byggeprojekter samt sundheds- og uddannelsessektorerne. Landet udgør det største marked i Mellemøsten for byggeri og interiør. I øjeblikket er fire såkaldte "economic cities" under opførsel til en værdi af over 60 milliarder dollars. Byerne forventes at stå færdige i år 2020. Saudi Arabiens befolkning vokser, og i de kommende fem år vil der være efterspørgsel på 255.000 nye beboelsesenheder om året. Samtidig arbejder Saudi Arabien målrettet på at forbedre folkesundheden, og der er en solid fremgang inden for efterspørgslen af produkter rettet mod sundhedsvæsenet. De statslige investeringer i sektoren forventes at beløbe sig til godt 10 procent af landets budget. Saudi Arabien er således også et interessant vækstmarked for danske leverandører af produkter og tjenesteydelser for medicin og hospitalsudstyr. for yderligere information, kontakt venligst: Den Danske Ambassade i Riyadh Handelsafdelingen Eksportrådgiver Sigurd Andersen Tlf.: +966 14880101 E-mail: [email protected] 9 m a rk e ds ny t Kom godt på plads i Frankrig foto: ambassaden i paris Ny rapport hjælper danske virksomheder i gang på det franske marked. Ny rapport sætter fokus på de kulturelle, kommercielle og juridiske forskelle på Danmark og Frankrig for dig, som skal etablere virksomhed i Frankrig. Få den gratis på ambassaden i Paris. Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vil etablere sig på det franske marked? Hvad skal man tage højde for, når man laver en kontrakt med sin nye distributør? Er det nødvendig at oprette et selskab, når man vil ansætte sin første medarbejder i Frankrig? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i den nye rapport "Virksomhedsetablering og beskatning i Frankrig". Rapporten er udarbejdet af Eksportrådet på Ambassaden i Paris i samarbejde med eksperter inden for fransk/dansk jura og revision. At etablere sig på et nyt marked er altid en udfordring. Når man først har konstateret, at der er et marked for éns produkter, skal man have besluttet, hvorledes man ønsker at organisere salg og distribution på markedet. Selv om Frankrig geografisk ligger forholdsvis tæt på Danmark, er der på visse punkter betydelige forskelle mellem de to lande – både kulturelt, kommercielt og juridisk. Denne rapport har til formål at hjælpe danske virksomheder med at undgå de mest almindelige faldgrupper og give dem en bred introduktion til forskellige etableringsformer – både kommercielt og juridisk – i Frankrig. Såfremt du ønsker at få tilsendt rapporten i pdf-version, bedes du kontakte Eksportrådet på Ambassaden i Paris: [email protected] eller +33 1 44 31 21 95. Rapporten er gratis. Nye mødelokaler i Danmarkshuset i Paris Mangler din virksomhed mødelokaler i Paris? Så benyt Danmarkshusets konference- og repræsentationslokaler for dansk erhvervsliv. Med Danmarkshusets placering på Avenue des Champs-Elysées tæt ved Triumfbuen er Danmarkshuset et oplagt valg, når det gælder forretning og events. Huset har netop fået nye omgivelser, der sikrer, at man kan afholde konferencer, seminarer, produktpræsentationer, forretningsmiddage m.m. I midten af maj 2010 åbner Danmarkshuset dørene for helt nye lokaler på 7. sal på toppen af Danmarkshuset med plads til op 10 mod 80 personer. Her vil såvel formelle som uformelle møder og events finde en inspirerende rammer i omgivelser, der er holdt i et enkelt, minimalistisk og stilrent design med udsigt fra balkonen over Avenue des Champs-Elysées og byens tage. Derudover kan konferencesalen på 2. sal rumme op til 150 siddende personer til foredrag eller cirka 200 til receptioner og lignende. Prisen for at leje dette lokale er 2.500 euro per dag. Eksportrådet i Paris kan være behjælpelige med evt. logistik eller mødeopsætning. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Paris Zakia O. Schou E-mail: [email protected] Tlf.: + 33 1 4431 2195 Mobil: + 33 6 7879 0644 www.ambparis.um.dk Rikke Jacobsen, Tlf.: +33 1 56 59 17 43, E-mail: [email protected], www.maisondudanemark.dk m a r k e ds ny t > foto: meyers køkken foto: ambassaden i tokyo Dansk madkultur får for tiden fuld spot i Japan via facader og plancher, der sætter fokus på ærlig Sådan toner Claus Meyer frem på japansk tv, hvor og gennemskuelig mad baseret på naturlige råvarer. han i naturskønne omgivelser demonstrerer, hvordan man tilbereder mad på "skandinavisk". Danske råvarer skal på japanske hylder Danmarks Ambassade i Tokyo vil have japanerne til at spise dansk. Opskriften står blandt andet på facadeudsmykning, madmesse og tv-køkken. af emil langballe Danske grise stikker snuden i mulden i det super hippe Daikanyama-kvarter i Tokyo – side om side med jomfruhummere fra Læsø og friske, grønne bønner. Og zapper man forbi den japanske satellitkanal BS Fuji, toner Claus Meyer frem på skærmen, hvor man kan se ham lave mad i kendte, danske, naturskønne omgivelser, som for eksempel Fåborg og Ribe – og såmænd også på Grønland. Jo, japanerne er glade for Danmark, og nu er de også ved at få øjnene op for dansk madkultur og danske råvarer. For både grisene på ambassadens facade og Claus Meyer på de japanske tv-skærme er led i ambas- sadens nye "Honest Food"-kampagne – et fremstød, der skal markedsføre danske råvarer i Japan, der med sine 120 millioner kvalitetsbevidste indbyggere er et stort og lukrativt marked for danske fødevareproducenter. "Der er allerede en stor dansk eksport af svinekød, ost og rejer til Japan, og danske råvarer efterspørges på grund af den høje danske fødevaresikkerhed og den gode kvalitet. Med Honest Food håber vi at kunne udvide sortimentet af danske fødevarer i Japan, blandt andet ved at fokusere på produkter til den japanske detailhandel og restaurationsbranchen. Vi vil brande Danmark som et kvalitetsland for fødevarer, på samme måde som dansk design for de fleste japanere automatisk er synonymt med kvalitet," siger Katja Goodhew, der er ambassadens statskonsulent for landbrug og fødevarer. Satellitkanalen BS Fuji, der viser madprogrammet New Scandinavian Cooking med Claus Meyer, kan ses af 25 millioner japanere, og programmet er blandt andre sponsoreret af virksomheder som Carlsberg, Dan Sukker, Eva Solo og Landbrug & Fødevarer, der altså også kan se frem til at få masser af eksponering i Japan i forbindelse med udsendelsen. Ud over programmet og facaden afholder ambassaden også en række særarrangementer med fokus på danske specialvarer, såsom økologiske fødevarer og danske råvarer i luksusklassen. Danmark vil også være synlig på Asiens største madmesse FoodEx, der finder sted i Tokyo i begyndelsen af marts måned. På messen bliver det blandt andet muligt for japanerne at smage danske Samba flødeboller, ligesom Arla også vil være repræsenteret. Flere nyheder om ambassadens aktiviteter på fødevareområdet kan findes på www. guruden.jp. 11 m a rk e ds ny t Fiskeeksporten til Østrig kan øges Eksportrådet i Wien planlægger et fremstød i Østrig for danske fiske- og skaldyrsproducenter. Det sker i form af en kontaktrejse, der afholdes i løbet af 2010. Interesserede danske virksomheder vil få mulighed for at etablere nye kontakter med beslutningstagere fra detailhandelen og engroshandelen, delikatesseproducenter og folk fra fiskeindustrien i Østrig. for yderligere information, kontakt venligst: Fire dages arkitektfremstød i Shanghai tilmelding: Mia Berggren Generalkonsulatet i Shanghai E-mail: [email protected] for yderligere information, kontakt venligst: Peter Theibel Danske Ark E-mail: [email protected] Behov for danske cleantechløsninger i Vietnam Selv under krisen vokser Vietnams økonomi med 5-7 procent om året, og kombinationen af et stigende energibehov samt opmærksomhed på miljøet skaber et påtrængende behov for miljøvenlige løsninger i landet. Energimessen ENTECH HANOI 2010 27.-30. maj, arrangeret af Ambassaden i Hanoi, vil være en god lejlighed til at fremvise dansk teknologi og knowhow på området. for yderligere information, kontakt venligst: Franz Gammelgaard-Schmidt Eksportrådet, Generalkonsulatet i Shanghai E-mail: [email protected], www.gkshanghai.um.dk foto: glk i shanghai Christina Reinbacher, [email protected] Eksportrådgiver Fødevarer og landbrug, underleverandører, værktøjer og maskiner Tlf.: +43 1 512 79 04-12 Adresse: Kongelig Dansk Ambassade, Wien Führichgasse 6, Postfach 19, 1015 Wien www.ambwien.um.dk/ er Danske Ark og Generalkonsulatet i Shanghai, der i samarbejde har kombineret det bedste af Shanghai, når det gælder arkitektur og byplanlægning. Fremstødet finder sted i forbindelse med Verdensudstillingen 2010 i Shanghai, der i år fokuserer på temaet "Better City, Better Life". Ambassaden i Hanoi Ambassadesekretær Frej Jackson Tlf.: +84 3823 1888 (+127) E-mail: [email protected] www.ambhanoi.um.dk/en http://ecchanoi.gov.vn/UploadCute/ BROCHURE-ENTECH%202010%20Eng.pdf Fra den 15.-18. juni 2010 har danske arkitekter mulighed for at få kendskab til det kinesiske marked og skabe lokale kontakter. Det Gode muligheder på et tysk fødevaremarked i vækst Den økonomiske krise har sat sit aftryk på det tyske fødevaremarked, men forventningerne til fremtiden er gode. Efter et skidt 2009 med en vækst på bare 0,4 procent forventes det tyske fødevaremarked at stabiliseres i 2010, hvorefter der spås mulighed for vækst. Hvis prognosen holder stik, vil markedet i 2013 have en omsætning på næsten 190 milliarder euro. Danske virksomheder er traditionelt velsete 12 forretningspartnere på det tyske marked. Tyskland er med sine 82 millioner indbyggere Europas største marked, som i 2010 havde en samlet købekraft på 1.550 milliarder euro. De tyske forbrugere skeler i høj grad til kvalitet, når de handler. Især på fødevareområdet er forbrugerne meget kritiske over for, hvordan varerne produceres, og hvilke værdier producenterne står for. Danske fødevareproducenter kan have gavn af at være opmærksomme på denne trend. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks Ambassade, Berlin Martina Hohmann Tlf.: +49 30 5050 2106 E-mail: [email protected] Internet: http://www.eksporttiltyskland. um.dk/da thailand Thailand har trods finanskrisen og intern uro en af de højeste vækstrater i Asien. Cirka 30 danske virksomheder har produktion i landet – primært i Bangkok; verdens varmeste millionby. Ramt – men ikke lagt ned 14 Q Thailand mærker finanskrisen. Samtidig hærges landet af voldsomme demonstrationer blandt den del af befolkningen, der ønsker Thaksin tilbage som præsident. Q Men de seneste demonstrationer får ingen følger for forretningslivet, vurderer ambassaden i Bangkok. Q Landet er forberedt på kriser og præges af en gryende optimisme, der smitter af på forretningslivet. tekst og foto: jens henrik nybo Vejbaner i flere lag, skytrains, som suser rundt om den centrale bydel i ti-etagers højde, megahøje skyskrabere i det uendelige, airconditionerede malls, som sikrer en behagelig sval temperatur – og sikkert også stimulerer shopping-genet. Under en af de hævede motorveje, som løber parallelt med Silom Road i Bangkok, og lige uden for en sofistikeret italiensk restaurant har ejeren af en lille mobil kulgrill valgt sit ståsted i dag. Han sælger spid med sataikylling for nogle få baths pr. styk. Mange lader sig friste og stopper op for et lille mellemmåltid, inden de travlt suser videre i Bangkoks storbyjungle. Indehaveren af dette lille gadekøkken når sikkert ikke de store højder rent omsætningsmæssigt, men hans forretning oplever en forholdsmæssig større fremgang i disse måneder, end ejeren af den dyre restaurant lige bag ham. Også de 12-14 millioner indbyggere i Bangkok mærker finanskrisen og har sat forbruget på standby. Igennem de seneste par årtier er mellemklassen i Thailand vokset, hvilket har gjort byen til et lukrativt marked for alle; producenter, eksportører, importører samt serviceerhverv. Derfor mærkes det endnu tydeligere, når en finanskrise melder sig. Serviceerhvervene melder om nedgange på 30-40 procent. Det gælder i høj grad turistindustrien, som får langt færre gæster, og det smitter af på særligt hoteller, restauranter og taxichaufførerne. Ikke desto mindre lever en gryende optimisme i et land, som er stort og mangfoldigt – også når det gælder indkomstfordeling. Der er en verden til forskel fra Bangkoks mylder og modernitet til de afsides bjergstammer i nord, nær grænserne til Burma, Laos og Kambodja. Her synes tiden at stå stille. Her er det stadig oksen, som trækker ploven, stadig pælehusene af træ, som danner bolig, stadig udbyttet fra de små jordlodder, som er familiens eksistensgrundlag. Selv i de værste kvartaler af finanskrisen steg eksporten af forarbejdede fødevarer til Thailand. Vant med kriser "Thailand er relativt heldigt stillet i forhold til krisen. Finanspolitikken var i forvejen styret stramt og konservativt, fordi man huskede den asiatiske økonomiske krise i 1997 og siden SARS, som ramte ikke bare Thailand, men alle andre asiatiske nationer voldsomt. Derfor har den aktuelle krise været nemmere at tackle for Thailand – man har simpelthen lært lektien af kriser," fortæller chefen for handelsafdelingen på den danske ambassade i Bangkok, Bo Bjerregaard Rasmussen, og fortsætter: 15 thailand 16 Bangkok THAILANDS GEOGRAFI: • • • • Hovedstad: Bangkok Areal: 514.000 km2 Indbyggertal: 67 millioner Befolkning: thai: 75 procent, kinesere: 14 procent, andre: 11 procent • Sprog: Thai (engelsk tales i nogen grad i Bangkok) • Religion: buddhisme: 94 procent, islam: fire procent, andre: to procent "Der var en del demonstrationer, blandt andet besættelser af den nye storlufthavn i en kort periode i første del af 2009, og senest var der store demonstrationer i marts - april i år, men disse aktioner havde ikke noget at gøre med finanskrisen. Det var en del af interne spændinger mellem byboere og landbefolkningen, som lider af høj arbejdsløshed, især i det nordøstlige. De har i forvejen fået ganske mange penge fra regeringen i udviklingshjælp, men ønskede flere. Jeg tror dog ikke, man som dansk eksportør eller investor skal lade sig afskrække af disse manifestationer, for deres direkte betydning på den økonomiske aktivitet var ikke stor." På vej op "Fjerde kvartal af 2009 viste generel fremgang for den thailandske økonomi, omend i et moderat tempo," påpeger Bjerregaard Rasmussen, og fortsætter: "Thailand er et rigtig godt valg, hvis man ønsker at etablere produktion. Sammenlignet med kystregionen i Kina er det ikke dyrere at producere her. I øjeblikket har hen ved 30 danske virksomheder valgt at etablere sig med produktion her – primært i Bangkok-området. Inden for energi og miljø ser jeg store muligheder. Den thailandske regering vil sætte yderligere skub i tiltag inden for blandt andet affaldsbehandling og energibesparelse. Der skal bruges teknologi, som danske virksomheder kan levere. Ligeledes er der store potentialer inden for ingeniørog entreprenørbranchen. Eksempelvis skal den nye lufthavn, som er bygget til en kapacitet på 45 millioner passagerer, udvides til at kunne klare 60 millioner passagerer." Fødevarer et hit "Forarbejdede fødevarer er en sektor i hastig udvikling. Selv i de værste kvartaler af finanskrisen steg eksporten af forarbejdede fødevarer som den eneste produktgruppe. Thailand har gode traditioner for produktion og forarbejdning af fødevarer, og landet har lukreret på fødevareskandaler i Kina, hvilket har affødt en større eksport til Japan, som ellers har aftaget mange kinesiske fødevarer. Der er ingen tvivl om, at Thailand på sigt vil vokse sig til at blive en betydelig spiller på det globale fødevaremarked, og det bør dansk landbrug og dets virksomheder være opmærksomme på. Dels vil de konkurrere med os på verdensmarkedet, dels vil den thailandske fødevaresektor og afledte sektorer inden for f.eks. teknologi blive et attraktivt marked for os. Vi har de optimale muligheder, fordi vi er kendt for vores høje kvalitet, dokumentation og sikkerhed. Danske uddannelsesinstitutioner som f.eks. Slagteriskolen i Roskilde har oplagte muligheder for at levere uddannelsesmoduler til næsten alle lag i den thailandske fødevareindustri," forklarer Bo Bjerregaard Rasmussen. Undersøg reglerne Selvom Thailand har et mildt erhvervsklima, er der naturligvis også forhold, man som investor skal være opmærksom på, før man etablerer sig: "Inden for stort set alle sektorer findes en lov, som forbyder, at man som udlænding ejer 100 procent af virksomheden med mindre investorens virksomhed udfører produktionen i landet. Det betyder i realiteten, at minimum 51 procent af ejerskabet skal være på thailandske hænder, hvis ikke produktionen foregår her. Man bør også tage sig i agt for bureaukratiet og i god tid inden etablering få afdækket hele regelsættet, gerne med hjælp fra advokater og revisorer – og naturligvis med assistance fra os på ambassaden, som har et godt netværk. Undgå at der opstår problemer i sidste øjeblik! I Asien er det generelt svært at komme tilbage, hvis man én gang har brudt reglerne," siger Bo Bjerregaard Rasmussen. "De fleste sektorer har muligheder i Thailand og ASEAN-regionen, hvad enten man er eksportør eller investor," siger chef for handelsafdelingen på ambassaden i Bangkok, Bo Bjerregaard Rasmussen. 17 thailand Først på pletten når branden hærger Q Danske Firexpress producerer mobilt brandslukningsudstyr og har valgt Thailand som base for produktionen. Q En væsentlig årsag er den trofaste og kompetente arbejdskraft i landet. tekst og foto: jens henrik nybo Wroouum… Jo, der er klart noget macho over det potente brandsluknings-køretøj med de fire vældige terrængående dæk, og især da Poul Skov-Petersen foretager et skarpt sving for at demonstrere dets manøvredygtighed, standser alle mænd på gaden op med anerkendende blikke. Vi befinder os i et indu- strikvarter i Bangkoks østlige periferi nær den nye storlufthavn, hvor det danske firma, Firexpress, har sit thailandske hovedsæde og sin primære produktion af avanceret mobilt brandslukningsudstyr. Her arbejder salgs- og marketingdirektør Poul Skov-Petersen og salgschef Ras- Man må indstille sig på tålmodighed, hvis man er businessman i Thailand. Til gengæld er arbejdskraften helt i top, mener salgs- og marketingsdirektør for Firexpress Poul Skov-Petersen. 18 THAILANDSKE MEDARBEJDERE ER TROFASTE, HVIS DE I ØVRIGT FØLER SIG GODT BEHANDLET. Poul Skov-Petersen, Firexpress mus Ellefsen sammen med 10 medarbejdere, hvoraf alle, på nær to danskere, er lokale. Køretøjet, som alle beundrer, er grundlæggende en motorcykel med fire hjul, hvorpå er installeret en 160 liter vandtank med slanger og selve slukningspistolen. Basalt set er Firexpress’ succes båret af to ting: Dels den særlige teknik i de håndbårne slukningsaggregater, som minimerer forbruget af vand, dels anvendelsen af de smidige mobile enheder – f.eks. det før omtalte 4-hjulede køretøj, som kun kræver lidt plads, og er særdeles velegnet i et tæt bebygget byområde, hvor traditionelle slukningskøretøjer ikke kan komme frem, eller på en skrå bjergkam, hvor tør skov brænder. "Vores styrke er, at vi kan være først på pletten og i bedste fald slukke branden helt. Er der tale om en meget stor brand, kan vi gøre det indledende arbejde, så de store slukningskøretøjer hurtigere kan få bugt med branden," forklarer Poul Skov-Petersen. Mildt investeringsklima Da Firexpress valgte Thailand som base for produktion og samling af firmaets produkter, var det på baggrund af et godt investeringsklima samt et lavt lønniveau i forhold til mange andre steder – især i Europa. Endelig er arbejdskraften pålidelig, loyal og kompetent. "Vi er i stand til at betale nær ved 10 procent over niveauet. Men, det er ikke alene pengene, som gør det. Hvor medarbejdere i f. eks. Kina er tilbøjelige til at "springe", hvis der tilbydes en højere løn på den anden side af gaden, så er thailandske medarbejdere trofaste, hvis de i øvrigt føler sig godt behandlet," siger Poul Skov-Petersen. Firexpress er et ungt firma med kun 11 år på bagen og har i dag udviklet sig til en dynamisk eksportør med en omsætning på 15 millioner kroner og med et mål om at nå 35 millioner kroner allerede om to år. Firmaets hovedsæde er i Frederikssund med 12 ansatte, og her foregår research og development samt tekniske aspekter ved fremstillingen. Firexpress’ primære kunder tæller brandvæsen, politi, militær, vej- og tunnelmyndigheder, museer, hoteller samt private kunder i vidt forskellige egne af verden, men især i Europa, Asien og Mellemøsten. Gået uden om kriserne Den aktuelle finanskrise har Firexpress ikke for alvor mødt effekten af. Det skyldes i høj grad, at firmaets primære kunder findes inden for de offentlige forvaltninger, hvis budgetter er fastlagte – og sjældent oplever beskæringer, idet der er tale om beredskabsfunktioner. THAILANDS 9 VÆKSTOMRÅDER: Thailands Board of Investment (BOI) har identificeret ni industriområder med stort potentiale for udenlandske investorer. De ni områder er særlige fokusområder med henblik på modernisering og udvikling, og der er fra regeringens side indført en række initiativer, som skal gøre disse områder attraktive for udenlandske investorer. • Alternativ energi • Bil- og bådindustri • Bioteknologi og petrokemikalier • • • • • • Elektronikindustri Fødevarer- og fødevarebehandling Logistik Maskinindustri Plast Software Den nyligt overståede lokale krise i Bangkok, hvor bl.a. lufthavnen blev besat af demonstranter – kunne give anledning til bekymring hos nogle investorer, men ikke hos Firexpress: "Faktisk mærkede vi slet ikke noget til demonstrationerne. Kommunikation og alle vigtige samfundsinstitutioner virkede upåklageligt. Bankerne, kunne jeg dog godt tænke mig, fulgte med tiden og indså, at de er til for kunderne. Nogle gange får man indtryk af, at de mener, det forholder sig omvendt. De ser ofte mere begrænsningerne end løsningerne, og man må tit indstille sig på tålmodighed og unødigt bureaukrati," fortæller Poul Skov-Petersen. GODE GRUNDE TIL AT GØRE FORRETNING I THAILAND: • En af de højeste vækstrater i Asien • Lavt lønniveau • Thailandske virksomheder kan levere mindre ordrer samt flere produktvariationer end de fleste andre i Asien • Høj kvalitet af varer • Velfungerende infrastruktur – jernbaner, veje, luft- og søfragt • Forfalskning af industriprodukter i mindre omfang end andre lande i regionen • Bangkok fastholder sin status som en billig by at bo i • Thailand er det nemmeste ASEAN-land at gøre forretning i – kun overgået af Singapore • Lav importafgift på varer produceret i Thailand • OK fra Thailands Boards of Investments i forbindelse med investering i landet kan give otte års skattefritagelse efterfulgt af fem år med 50 procent reduktion af skatten 19 thailand 5 GODE RÅD OM ETIKETTE PÅ THAI Det er ikke svært at begå sig i Thailand – for med almindelig god gammeldags høflighed kommer man langt. Nogle gode køreregler findes dog. De kan med fordel studeres, inden man begiver sig ud i forretninger og omgang med det yderst venlige folkefærd. 1. Buk, men skrab ikke Hierarki er en vigtig del af den thailandske socialnorm. Alle relationer mellem to personer er baseret på deres indbyrdes status, som centrerer sig omkring familie og sociale forbindelser. Andre er uddannelse, løn, titel, beskæftigelse, alder og udseende. Man bør ikke bryde dette hierarki, da det kan gøre thaier utrygge. Dette gælder f.eks. ved traditionen med at bukke med samlede hænder. Jo højere status, man møder, jo dybere bukker man. Som gæst må man f.eks. ikke bukke dybere end en tjener. 2. Bevar roen Både privat og i forretningslivet er det vigtigt for thaier ikke at tabe ansigt. Sker det alligevel, kan det medføre afregning ved kasse ét. Det svarer til krænkende og dårlig opførsel herhjemme. Brug fornuften. For udlændinge kan det tit være svært at tolke kommunikationen med thaier, da de ofte ikke siger tingene ligeud, men pakker det ind. De går også meget op i at bevare roen, og ikke blive aggressive. Tempoet i forretningslivet kan være langsommere end i vesten. 20 3. Hold fødderne på jorden Forskellige dele af kroppen er tildelt hver sin status. Hovedet er den vigtigste del. Man bør derfor aldrig berøre en anden persons hoved. Fødderne anses for den laveste og mest beskidte del af legemet. Man bør derfor aldrig bruge fødderne til at pege på nogen eller noget. Fødderne skal holdes på jorden, hvor de hører til. Spark aldrig til noget med fødderne, heller ikke jorden, da det anses for uciviliseret. 4. Vis respekt Thaierne har dyb respekt for den royale familie – helt især Kong Bhumibol. Kongen betragtes som hellig, ukrænkelig og nærmest guddommelig. Man kritiserer ikke den royale familie, det er ikke bare uhøfligt – det er ulovligt! Alle billeder af familien bør behandles med respekt, hvilket også omfatter billedet af kongen på mønt og seddel. Undgå at træde på en rullende mønt! 5. Kend buddhismen Omtrent 95 procent af den thailandske befolkning er buddhister, og religionen skal omgærdes med den dybeste respekt. Dette inkluderer afbildninger af Buddha, buddhistiske munke klædt i den safranfarvede kåbe og nonnerne med de hvide kåber. Kvinder bør aldrig røre en munk. Hvis en kvinde skal give eller række noget til en munk, skal det ske via en anden mand. En kvinde bør heller aldrig sidde ved siden af en munk – det gælder også i offentlige transportmidler. eksportfremstød Lars Løkke på besøg i Asien foto: emil langballe Q Fra 5.-12. marts 2010 besøgte statsministeren Japan, Sydkorea og Singapore. Q Turen der kan få stor betydning for den fremtidige danske eksport til regionen. af emil langballe Dansk erhvervsliv har meget at byde på i Asien. Sådan konkluderede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter sit seks dage lange besøg i Japan, Sydkorea og Singapore. Formålet med besøget var at styrke forholdet til de tre lande – især med henblik på at åbne døre for dansk erhvervsliv – og statsministeren besøgte blandt andet en lang række virksomheder med speciel fokus på miljø, grøn energi og robotteknologi. "Jeg mødte den japanske premierminister og den sydkoreanske præsident, som begge efterspurgte danske kompetencer inden for grøn teknologi som et bidrag til at opfylde landenes ambitiøse grøn-vækst strategier. Og både Japan og Sydkorea efterspurgte produkter, viden og teknologi til en modernisering af sundhedssektoren," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren var ledsaget af en erhvervsdelegation, der bestod af en lang række direktører for førende danske virksomheder inden for blandt andet miljø, energi, biotech og fødevarer samt repræsentanter for danske universiteter og erhvervsorganisationer. Eksportrådet i Udenrigsministeriet har været med til at sammensætte det erhvervsrelaterede program i tæt samarbejde med de involverede ambassader. "Der er ingen tvivl om, at et besøg som dette både på kort og længere sigt styrker mulighederne for danske virksomheder og forskere i Japan og Korea. Det gælder mulighederne for at fastholde og udbygge afsætning af danske produkter, viden og teknologi, men også for at indgå i forskellige samarbejdsprojekter," siger Anne H. Steffensen. Better Place En af de virksomheder, der var repræsenteret i erhvervsdelegationen, var virksomheden Better Place, der er verdens førende leveran- På sit besøg i Japan prøvede statsministeren en robotdragt, udviklet til at hjælpe svage og ældre i dagligdagen. Professor Sankai (nr. 2 fra venstre) er leder af Cyperdyne, som har udviklet dragten. Også professor Henrik Lautrup Lund fra DTU var med (nr. 1 fra venstre). dør af elektricitet til elbiler, og hvis danske afdeling varetager aktiviteterne i samtlige europæiske lande. A Better Place står også for opsætningen af de kommende ladestationer i Danmark i forbindelse med el-bilens snarlige indtog på det danske marked, og derfor var virksomhedens danske direktør Jens Moberg også ganske godt tilfreds med Asien-besøget, der blandt andet indebar et besøg hos japanske Nissan, der netop har udviklet en elbil, som ifølge planen rammer det danske marked i løbet af få år. "I Japan og Korea er der stor enighed om, at fremtidens bil er elektrisk, og begge lande arbejder på at integrere bilen i det samlede elnet, således at bilen, ud over at køre på vedvarende energi, også vil kunne øge muligheden for at få en langt højere grad af vedvarende energi i energiforsyningen. Og da regeringen har selv samme ambition for Danmark, åbner dette meget spændende muligheder for både politisk og erhvervsmæssigt samarbejde," siger Jens Moberg. Han pointerer, at besøget var meget udbytterigt og bekræftede ham i, at der sker rigtig meget inden for bio- og cleantech området i Asien – en udvikling, der kan komme dansk eksport til gode: "Under besøget fik vi skabt en masse utroligt brugbare kontakter og relationer, som kan udmøntes både i øget eksport på disse områder, men også i inspiration og mulige kommende samarbejder, hvor man forener danske cleantech-erfaringer med tilsvarende asiatiske," siger Jens Moberg, som mener, at danske virksomheder skal være fremme i skoene, når det gælder om at følge med i det utroligt høje asiatiske tempo. Lars Løkke Rasmussen bakker op: "Vi er på vej mod en ny global verdensorden, som man kan vælge at se som en trussel. Jeg synes, vi skal se den som nye markedsmuligheder. Vi har en række danske erhvervsstyrker, og jeg ønsker, at vi skal ligge forrest i konkurrencen på de voksende markeder i Asien. Der er nemlig interesse for danske produkter i Asien, men det er klart, at vi skal stå meget tidligt op for at klare os i den globale konkurrence,“ slutter han. 21 m a rk e ds ny t Økonomisk opsving i staten Georgia Q Georgia trodser krisen og viser positiv økonomisk udvikling. for yderligere information, kontakt venligst: Trade Commission of Denmark Jan Sauer, Handelskommisær E-mail: [email protected] Tlf.: +1 404-588-1588 22 Q De tyske sygehus- og klinikkæder fokuserer mere end nogensinde på at optimere interne processer og kommunikation med omverdenen. Patientdata, daglig administration, indkøb og en lang række andre områder er mål for en stærkt voksende eHealth-industri i Tyskland. Danske virksomheder inden for området har meget at byde på, men produkterne skal koordineres med resten af verden for at forblive relevante. Derfor vil Eksportrådet iværksætte en række aktiviteter, der bringer danske leverandører tættere på en stor og vigtig kundegruppe – ikke kun i Tyskland, men i et videre koordineret forløb også i Schweiz og Østrig. I løbet af marts måned vil Eksportrådet diskutere et oplæg til det samlede program med en række forskellige virksomheder. Herefter vil vi i sensommeren indbyde til et endagsseminar med henblik på, at virksomhederne kan vurdere deres Tysklandsstrategi. Senere på efteråret gennemfører vi en række fælles aktiviteter i Tyskland, der giver mulighed for at træffe tyske myndigheder, kunder og samarbejdspartnere. EHEALTH: eHealth er et nyt begreb og fortolkes bredt. Eksempelvis anvender sundhedssektoren it-produkter i forbindelse med sundhedspleje, hvad enten det drejer sig om kommunikationsværktøjer herunder elektroniske journaler eller overbygninger til ERP standardsystemer. for yderligere information, kontakt venligst: Morten Frederiksen Konsul Repræsentationschef Tlf.: +49 (89) 5458 5411 E-mail: [email protected] Portugal som pioner inden for elbiler Q Portugal bliver med MOBI.E det første land til at oprette en landsdækkende energiforsyning til elbiler. Dansk involvering i MOBI.E er derfor yderst relevant, da Danmark i mange år har stået i spidsen for udviklingen af elbilmarkedet. Med MOBI.E har den portugisiske regering store ambitioner om at være førende inden for produktion og distribution af vedvarende energi til elbiler. I projektets første fase, som vil løbe indtil udgangen af 2011, er målsætningen at installere 1.300 genopladningsstationer til elbiler i 25 byer fordelt over hele Portugal, samt yderligere 50 stationer i vejnettet mellem disse byer. Derefter følger installationen af genopladningsstationer i større bygninger og parkeringshuse. Visionen med MOBi.E er at gøre Portugal til testmarked, for derefter at eksportere konceptet globalt. Den portugisiske regering er i fuld gang med at udvikle en incitamentsstruktur over for både virksomheder og private ved køb af elbiler. Portugal har brug for erfaringer fra andre lande for at kunne implementere projektet. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks ambassade, Lissabon Anders Cardoso Hyttel, eksportrådgiver Tlf.: (+351) 213 512 968 E-mail: [email protected] foto: ambassaden i lissabon I USA har alle været berørt af finanskrisen. Nogle steder har man dog formået at stå imod recessionens nedslag på økonomisk udvikling, og i Georgia brummer den økonomiske motor nu igen. Antallet af nystartede virksomheder i Georgia er steget støt, og nuværende virksomheder udvider stadig – særligt underholdningsindustrien er i rivende udvikling. Derfor er Georgia også et godt sted at opstarte danske virksomheder. At det ser fornuftigt ud i Georgia, skyldes i høj grad den måde, hvorpå Georgias erhvervsliv har tacklet krisen: I stedet for at stoppe investeringer har investorer i Georgia udnyttet andre stater og landes forsigtighed og derved taget værdifulde markedsandele. I 2009 – et år med recession – kom 327 nye virksomheder til, som nu er klar til at udnytte, at kreditmarkedet igen åbner op. Bag hele 40 procent af denne økonomiske aktivitet stod entreprenører og mindre virksomheder. Ifølge Ken Stewart, kommissær for Georgia Department of Economic Development, har virksomhederne gode vilkår i Georgia: "Georgia har en talentfuld arbejdsstyrke. Og vores position som logistisk knudepunkt for Sydøstamerika, såvel som vores topuniversiteter, lave driftsomkostninger og høje livskvalitet, tiltrækker virksomheder som en magnet," siger han. Hvis det har interesse at opstarte ny virksomhed i Georgia, kan Det Danske Handelskontor i Atlanta kontaktes. Kontoret har værdifuld indsigt i markedet og et bredt netværk inden for alle brancher. Tyskerne satser på effektivitet i sygehusvæsnet Portugal har store ambitioner på området for elbiler. 1.300 genopladningsstationer skal installeres inden udgangen af 2011. m a r k e ds ny t foto: the maersk group > BRASILIEN RIG PÅ OLIE Med 14,09 milliarder boe (boe = tønder olieækvivalenter) råder Brasilien over verdens 16. største oliereserve. Heraf er 72 procent at finde på dybt eller ultradybt vand. Det estimeres, at markedsværdien for pre-saltområdet er helt oppe på seks trillioner kroner. Verdens olie- og gasindustri har vendt øjnene mod Brasilien. Brasiliens vækstmotor – olie og gas Q Brasilianske investeringer på over 600 milliarder kroner får nu verdens olieog gasindustri til at rette blikket mod det store latinamerikanske land. Det statskontrollerede brasilianske olieselskab Petrobas viser med sin femårige investeringsplan, at olie- og gassektoren i Brasilien er udset til at være landets vækstmotor. De samlede investeringer forventes at løbe op i over 600 milliarder kroner. Investeringsplanen har sammen med de høje estimater for oliereserver i landet betydet, at verdens olie- og gasindustri har vendt øjnene mod Brasilien. Internationale såvel som danske olieselskaber holder nu nøje øje med udviklingen. Det var efter opdagelsen af det såkaldte Tupi-felt i 2007, at der for alvor blev sat skub i Brasiliens olieeventyr. Nye regulativer er i øjeblikket til behandling i senatet, og bliver de vedtaget, betyder det blandt andet, at ikke alle oliefelter bliver auktioneret på vanlig vis, men at regeringen kan vælge "strategisk" vigtige oliefelter fra til Petrobras. Yderligere vil regulativerne betyde, at et nyt regeringsfirma, Petrosal, i fremtiden vil administrere det såkaldte pre-saltområde. Pre- saltolien findes under et tykt lag salt ud for São Paulo- og Rio de Janeirostaternes kyster. Olien ligger under mere end 2.000 meter vand, og yderligere 5.000 meter sand, sten og et skiftende lag af salt. for yderligere information, kontakt venligst: Det Danske Generalkonsulat, São Paulo, Brasilien Kontaktperson: Peter Efland Tlf.: (+55 11) 2127-0750 E-mail: petefl@um.dk Brug for milliardinvesteringer i brasiliansk vindindustri Q Vindindustrien i Brasilien skal udvide kraftigt over de næste to år. Danske underleverandører har gode muligheder for at udnytte satsningen. Da den brasilianske regering for nylig holdt sin første nationale vindenergiauktion, stod det klart, at vindenergi vil være på det brasilianske landkort fremover. På auktionen købte regeringen vindenergiprojekter på i alt cirka 1.806 megawatt. Det vil kræve investeringer på mellem 21 og 27 milliarder danske kroner over de næste to år. For at nå regeringens deadline om to år har vindindustrien særdeles travlt. Ved udgangen af 2009 var vindkapaciteten i Brasilien kun på cirka 602 megawatt. Kapacite- ten skal altså øges cirka 300 procent inden midten af 2012. General Electric har for nylig udbygget deres eksisterende fabrik i Brasilien, og den amerikanske turbineproducent er ikke den eneste, der øjner gode muligheder på det brasilianske marked. Danske Vestas, Siemens Windpower, og Suzlon er alle til stede i Brasilien og analyserer nøje mulighederne i markedet. I kølvandet på vindauktionen er fulgt adskillige internationale underleverandører – inklusive flere danske, der i disse måneder strømmer til Brasilien for at åbne lokale datterselskaber. Den brasilianske regering har stillet i udsigt, at endnu en vindauktion vil blive afholdt allerede i juni 2010. for yderligere information, kontakt venligst: Det Danske Generalkonsulat, São Paulo, Brasilien Kontaktperson: Peter Efland Tlf.: (+55 11) 2127-0750 E-mail: petefl@um.dk MEGAWATT Megawatt er en måleenhed for energi. Den bruges eksempelvis til at angive vindmøllers energiproduktion. En megawatt svarer til en million watt. 23 m a rk e ds ny t Dansk design i rampelyset i Kroatien Den danske ambassade i Kroatien har valgt at sætte fokus på design med arrangementet Dansk Vision/Design, der afholdes 28. maj 2010 i Zagreb. Begivenheden giver de deltagende virksomheder mulighed for at møde købere og andre potentielle partnere, ligesom der vil være mulighed for at holde foredrag om dansk design. for yderligere information, kontakt venligst: Tomislav Gugo E-mail: [email protected] Tlf.: +385 1492 4541 Martin Jensen E-mail: [email protected] Tlf.: +385 1492 4545 The World of Private Label Ambassaderne i Bruxelles og Haag assisterer igen i år Food From Denmark på messen The World of Private Label, som afholdes 18.19. maj 2010 i Amsterdam. Messen tiltrækker cirka 40.000 besøgende, som typisk er beslutningstagere fra førende detailkæder i Europa. Food From Denmark, som er markedsføringspartner for danske fødevareproducenter, deltager i år med 25 medlemmer. Sidste år deltog knap 40 danske virksomheder fordelt på food- og non-food-afdelingerne. Konference om fjernvarme i Bosnien Fjernvarmesektoren i Bosnien og Hercegovina har stærkt brug for udenlandske investeringer og ekspertise. Derfor planlægger Den danske Ambassade i Sarajevo en konference om energieffektivisering og fjernvarme den 17.-18. maj 2010 i Sarajevo. Formålet med initiativet er at give danske virksomheder mulighed for at præsentere deres produkter og ekspertise for den bosniske fjernvarmesektor. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks ambassade i Sarajevo Eksportrådgiver Lana Pecenkovic E-mail: [email protected] Tlf.: +378 33 665 901 for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks ambassaden i Haag Michael Nørregaard, E-mail: [email protected] Tlf.: +31 70 302 5977 Besøg også hjemmesiden: www.foodfromdenmark.dk Danish Water Days i Bulgarien og Rumænien De danske ambassader i Bulgarien og Rumænien arrangerer Danish Water Days i Sofia og Bukarest den 7.-11. juni 2010 i samarbejde med konsulentfirmaet Water Training & Consulting. De relevante lokale myndigheder vil deltage i arrangementet og præsentere behov og projektmuligheder i de to lande, mens danske virksomheder kan præsentere kompetencer og løsningsmuligheder. for yderligere information, kontakt venligst: Krassimir Dimitrov Danmarks ambassade i Sofia Tlf.: +359 2 917 01 00 E-mail: [email protected] www.ambsofia.um.dk Razvan Stroe Danmarks ambassade i Bukarest Tlf.: +40 21 300 08 00 E-mail: [email protected] www.ambbukarest.um.dk 24 Deltag i eksportfremstød til Nordirak Q Danske kompetencer er efterspurgte i Nordirak, hvor den kommercielle genopbygning af landet er godt i gang. Danske kompetencer inden for især fødevarer, udbygning af landbrug, energi, byggeri og pharma er stærkt efterspurgte i det nordlige Irak. Derfor indbyder DI, Generalkonsulatet i Dubai og den danske ambassade i Bagdad til fælles dansk fremstød i Erbil i Nordirak. Fremstødet vil give dig mulighed for at undersøge markedspotentialet for netop din virksomhed gennem fokuserede B2Bmøder og kontaktmøder med irakiske virksomheder, politiske beslutningstagere og internationale partnere i den kurdiske region. I Erbil dækkes hovedparten af det offentlige såvel som det private forbrug gennem import, og der er stadig et stort behov for renovering og opbygning af stort set hele den regionale infrastruktur. Turen til Erbil vil give dig rig mulighed for at drage nytte af de etablerede kontakter til lokale myndigheder, som har ytret ønske om, at Danmark deltager i den kommercielle genopbygning af Irak. Programmet for fremstødet og den endelige pris er endnu ikke fastlagt, da det afhænger af antal tilmeldinger samt støtte til turen. for yderligere information, kontakt venligst: Danmarks Generalkonsulat i Dubai Per Tangsgaard Jensen Tlf.: +971 4 348 0877 EXT 104 Mobil: +971 50 656 1667 E-mail: [email protected] DI Thomas Rønhard Tlf.: +45 3377 3655 Mobil: + 45 2087 1006 E-mail: [email protected] VORES BUSINESS CLASS FÅR DIG TIL AT ØNSKE, TUREN VAR LÆNGERE Velkommen ombord i Europas nyeste flyflåde. Vores fly er det sidste nye inden for sikkerhed og teknologi, og vores business class når nye højder i komfort – med de nyeste full-flat sæder. Vi flyver dig til de vigtigste byer i Asien, og som del af oneworld alliance kan vi tilbyde dig fortrinlige forbindelser til næsten 700 destinationer i hele verden. Velkommen ombord og relax – vi vil gøre alt for, at du kommer til din destination hurtigt og udhvilet. OPLEV FINNAIR. BOOK NU PÅ FINNAIR.COM. THE FAS T AIRLINE BET WEEN EUROPE AND ASIA ny strategi "Danmark skal i høj grad leve af eksport. Derfor er det afgørende, at danske virksomheder igen kommer ud og får øget deres salg til både eksisterende og nye vækstmarkeder. Det vil vi hjælpe dem til at blive bedre til," siger Lene Espersen, Danmarks udenrigsminister. Lene Espersen: "Jeg er Danmarks vækstambassadør" Q Landets nye udenrigsminister vil rejse ud i verden som Danmarks vækstambassadør. Hun satser på en mereksport på mindst 30 milliarder kroner. Q Midlet: En ny strategi, der skal skabe vækst og værdi til Danmark. af charlotte dahlsgaard Der skal sættes gang i hjulene på den trængte, danske økonomi, og motoren skal blandt andet være eksporten. Sådan lyder meldingen fra landets nye udenrigsminister Lene Espersen (K), der i forbindelse med regeringens møde i vækstforum 15.-16. april 2010 satte formel på, hvordan Danmarks vækstmuligheder forbedres. "Godt halvdelen af Danmarks BNP kommer fra eksporten. Uden øget eksport kan vi ikke nå regeringens mål for Danmark i 2020. Jeg vil derfor rejse ud i verden som Danmarks vækstambassadør. Udenrigsministeriet skal være hele Danmarks vækstagent, og det er vigtigt for mig, at vores bånd til erhvervslivet styrkes," siger hun til Eksportfokus. Eksporten var hårdt ramt i 2009, og med den nye strategi vil udenrigsministeren sikre, at de rette virksomheder får den rette hjælp i en verden under konstant forandring. "Den ny strategi bygger videre på solide resultater, men vi skal målrette vores indsatser endnu mere og prioritere skarpere i forhold til, hvad der skaber mest værdi for vore kunder i erhvervslivet og Danmark. Eksportrådets indsats i år skal bidrage til danske virksomheders mereksport på mindst 30 mia. kr. og skabe mere end 1.000 videntunge jobs i Danmark gennem tiltrækning af udenlandske investeringer. Det er vores mål," siger Lene Espersen og fortsætter: "Med strategien følger en række nye initiativer, så vi når ud til flere virksomheder og maksimalt udnytter den viden, vi har i hele Udenrigsministeriet, til gavn for danske virksomheder i udlandet. Vi skal nedbryde de barrierer for eksport, som den enkelte virksomhed oplever." der. Det sker i tæt samarbejde med ambassaderne kloden rundt. "Når verden er under hastig forandring, så er vi nødt til at tænke nyt og innovativt. Vi skal udnytte, at vækstøkonomierne udgør en stadig større del af verdensøkonomien. Danske virksomheder skal stå stærkere dér, hvor væksten er størst. Jeg vil arbejde for at styrke forbindelserne til nye vækstlande uden for Europa," siger Lene Espersen. Tre nye forretningsområder Først og fremmest skal tre nye forretningsområder gøre en forskel for de danske eksportvirksomheder. Det første forretningsom- De små skal hjælpes Samtidig skal hjælpen til små og mellemstore virksomheder, der udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv, intensiveres. Det sker bl.a. med et nyt rådgivningsprogram; Vitus. Rådgivningsprogrammet giver en række små og mellemstore virksomheder ni måneder til at blive eksportstjerner. I udvælgelsen lægges vægt på, at virksomheden har et særligt højt vækstpotentiale. Til gengæld vil de få rådgivning i topklasse, og det nærmeste man kommer på et løfte om en eksportordre inden for ni måneder. Samtidig er det besluttet at øge Lene Espersen, udenrigsminister den gratis hjælp, som Eksportrådet yder til danske virksomheder. Blandt andet oprettes en hotline, råde, Global Vækst, samler og optimerer alle hvor virksomhederne kan ringe gratis ind de bedste ydelser inden for eksportservice med spørgsmål om eksport. Det sker for at og sikrer, at Eksportrådet har stærke sektornå flere kunder og for at give virksomhederkompetencer. ne en smagsprøve på, hvad de kan forvente, Det andet område, Global Public Affairs, hvis de indgår et længerevarende samarbejskal hjælpe virksomhederne med at analysede med Eksportrådet. re og nedbryde barrierer for eksport. "En central del af den ny strategi er at Det tredje forretningsområde; Globale komme i kontakt med så mange relevante Muligheder og Risici, hjælper virksomhedervirksomheder som muligt. For der ligger et ne med at se nye muligheder på nye markeeksportpotentiale hos rigtig mange danske VI HAR I DEN GRAD SPARKET DØREN IND TIL DEN GLOBALE MARKEDSPLADS FOR KLIMA-, ENERGI- OG MILJØLØSNINGER. DEN UNIKKE POSITION SKAL VI FASTHOLDE. 26 foto: scanpix/gerrad cerles EKSPORTRÅDETS NYE STRATEGI Eksportrådets nye strategi har fire ben: 1. Global vækst samler Eksportrådets traditionelle ydelser inden for eksportfremme og internationalisering: markedsadgang, eksportfremstød, sourcing, etableringsrådgivning etc. 2. Global Public Affairs udvikles som selvstændigt forretningsområde. Eksportrådet yder rådgivning til virksomheder om at påvirke beslutningstagere og processer på markeder og sektorer af strategisk betydning. 3. Globale Muligheder og Risici er et nyt forretningsområde, der handler om at yde rådgivning om at identificere de særlige muligheder og risici, som danske virksomheder møder i globaliseringen. Det gælder for eksempel virksomheders samfundsansvar (CSR), herunder korruption og politiske risikoanalyser. 4. Gratisydelser eller public service området skal styrkes og i endnu højere grad målrettes kundernes behov. virksomheder – store som små – og det skal udnyttes. Det vil vi opnå med flere gratisydelser," siger Lene Espersen. Satsning på spidskompetencer Prognosen fra Danmarks Statistik viser, at der i 2010 vil ske en gradvis vækst i eksporten på cirka fire procent. Lene Espersen er optimist med hensyn til dansk eksport. "Danske virksomheder er dygtige. De er blevet mere konkurrencedygtige på grund af krisen, så selv om konkurrencen bliver hård på de globale markeder, så tror jeg, at de danske virksomheder vil klare sig godt. En vigtig opgave for mig bliver branding og markedsføring af Danmark og danske virk- somheder med fokus på vores særlige spidskompetencer. Eksempelvis ligger Danmark i toppen af den grønne dagsorden. Vi har i den grad sparket døren ind til den globale markedsplads for klima-, energi- og miljøløsninger. Den unikke position skal vi fastholde og udbygge gennem fortsat tæt samarbejde om Erhvervsklimastrategien med Økonomiog Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet. Danmark har også en stribe andre styrkepositioner, som vi ikke har råd til at overse. 84 procent af eksporten kommer fra andre sektorer end den grønne. Eksempelvis er vi stærke inden for serviceerhverv, design og velfærdsteknologi," siger hun. 27 ny strategi C Q Eksportrådets nye program, VITUS, giver en række små og mellemstore virksomheder ni måneder til at blive eksportstjerner. af poul kjar I tv-programmet X-Factor fredag aften leder dommerne efter solister og grupper med musikalsk X-factor. Til sidst kåres vinderen med en pladekontrakt og (flygtig) berømmelse. I det nye rådgivningsprogram, Vitus, leder Eksportrådet efter små og mellemstore virksomheder med mest mulig X-portfactor. Vinderne skal slå igennem på et nyt eksportmarked, og bidrage til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i det danske samfund. For at komme i betragtning til det nye rådgivningsprogram skal virksomheden have en omsætning på maksimum 100 millioner kroner, 5-100 ansatte og erfaring fra minimum ét eksportmarked. Vitus henvender sig således til virksomheder, som er eksportmodne, og som ikke først skal have opbygget den nødvendige kapacitet til overhovedet at begå sig på eksportmarkedet. Hvis disse forudsætninger er i orden, kan der ansøges om optagelse i pro- 28 grammet, der gennemføres to gange årligt med deltagelse af maksimum 10 virksomheder. "Vi vil i udvælgelsen lægge vægt på, at virksomheden har et særligt højt vækstpotentiale og besidder de fornødne kompetencer, engagement og finansiering til at ekspandere globalt," siger Laura Thorborg fra kontoret for kunderelationer i Eksportrådet. I sin definition af X-portfactor refererer Laura Thorborg til den danske opdagelsesrejsende, Vitus Bering, som har lagt navn til Beringstrædet og til Vitus-programmet. Vitus Bering havde modet og viljen til at DER BLIVER TALE OM ET MEGET TÆT OG RESULTATORIENTERET FORLØB. Laura Thorborg, Eksportrådet udforske verden. Han kendte værdien af grundig forberedelse og turde løbe en risiko for at nå sine mål. Han havde det ekstra, der skal til for at udbrede sig globalt. Tæt parløb De udvalgte virksomheder i Vitus-programmet får tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet med et særligt kendskab og netværk på det pågældende marked. "Der bliver tale om et meget tæt og resultatorienteret forløb. Derfor er det helt afgørende, at vi får lavet den rigtige match mellem virksomheder og rådgivere. Virksomhederne skal selvfølgelig også kunne sige nej til en rådgiver, hvis kemien ikke passer," siger Laura Thorborg. Virksomhederne tilbydes rådgivning fra det øjeblik beslutningen om eksport til et udvalgt marked er taget, og indtil den første ordre er i hus. Rådgiveren flytter ind hos virksomheden, og parterne deltager i tre workshops arrangeret af Eksportrådet om kunde- og konkurrentanalyse, prisfastsættelse, distribution, etablering af netværk og lokale samarbejdspartnere. Klar til den store eksportscene Rådgiveren og virksomheden udarbejder en eksportstrategi, der udfordres og testes af et ekspertpanel bestående af erfarne, succesrige iværksættere – der ligesom dommerne i X-Factor gør deltagerne parate til at stå på den store eksportscene. Herefter hjælper rådgiveren virksomheden med at få strategien ført ud i livet i form af konkrete eksportaftaler inden for de afsatte ni måneder. "Det er klart, at det er ambitiøst, men på baggrund af Eksportrådets erfaring med at hjælpe danske virksomheder ud på markederne, så vurderer vi, at det kan lade sig gøre med en fokuseret indsats fra virksomhedernes side kombineret med vores markedsviden, netværk og ressourcer," siger Laura Thorborg. Nystiftet eksportpris Eksportrådet opkræver en egenbetaling på ca. 75.000 for de deltagende virksomheder, som svarer til 35 procent af omkostningerne til dækning af rådgivningstimer. "Vi har talt med en række virksomheder i forberedelsen af Vitus, og de gav alle udtryk for, at de godt kunne tænke sig at være med i et sådant program. Der er tale om virksomheder fra alle sektorer – men det er klart, at der er nogle brancher, hvor global vækst ligger mere lige for, end i andre," siger Laura Thorborg, der naturligvis er meget spændt på antallet af ansøgere til første runde af Vitus. Som en officiel afslutning på Eksportrådets nye tiltag vil der blive afholdt en årlig event med en nystiftet pris, Vitus-prisen, til de tre virksomheder, der har klaret sig bedst inden for udvalgte kategorier. Dommerpanelet kommer til at bestå af de samme erfarne, succesrige iværksættere, som virksomhederne har lært at kende fra arbejdet med de konkrete eksportstrategier. Panelet får altså både rollen som eksperter, der udfordrer virksomhederne undervejs i processen, og som dommere, der i sidste ende er med til at pege på "vinderne". Vinderne af eksportprisen får næppe helt den samme medieeksponering som vinderne af tv-programmet X-Factor. Men der er meget mere på spil, når vi taler virksomhe- dernes X-portfactor, end når vi taler tv-programmet X-Factor. Det handler om vækst og beskæftigelse – og dermed den danske samfundsøkonomi. Og effekten holder. Tre stærke kort Virksomhederne i Vitus får hver især tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet med et særligt kendskab og netværk på det pågældende marked. Her er tre af dem: VANEET BANSAL (36), INDIEN (NEW DELHI), B.SC. FARMA, MBA NANTIMA ANGKATAVANICH (38), THAILAND, MBA • 14 års professionel erfaring med farmaog sundhedssektoren på det indiske marked. • Stor kontaktflade med lokale politikere, analytikere og økonomer. • 10 års erfaring fra det private erhvervsliv – særligt inden for forbrugsvarer og marketingsundersøgelser. • Stor erfaring med etablering af salg og distribution samt adgang til myndigheder, importbestemmelser, erhvervslicenser etc. • Har været involveret i udarbejdelse af strategiplaner, markedsanalyser, etablering af konkrete B2B-kontakter osv. • Har blandt andet rådgivet Falck på det indiske marked. • Har bidraget til flere danske virksomheders succesfulde forretningsudvidelse i Thailand. • Har blandt andet rådgivet den danske virksomhed Malte Haaning Plastic A/S med en partnersøgning i Thailand. KATARZYNA WOJDA (34), POLEN, MA I LINGVISTIK OG TVÆRKULTUREL KOMMUNIKATION • Syv års erhvervserfaring inden for energi- og miljøsektoren. • Stor erfaring med nedbrydning af handelsmæssige barrierer, PR-aktiviteter, markedsanalyse, nye forretningsmuligheder og -partnere osv. • Har rådgivet en række danske virksomheder med at skabe forretningsforbindelser til polske partnere. • Har blandt andet rådgivet den danske virksomhed MicroDrop Aqua fra start til slut ifm. virksomhedens entre på det polske marked. 29 handelspolitik Uvejr på verdenshavene kræver diplomati Q Pirater i Adenbugten, protektionisme i Kenya og uforståelige havneregler i Skt. Petersborg er blot nogle af de udfordringer, de danske rederier møder ude i verden. Q Det stiller krav til diplomatiet. af anne klejsgård hansen De danske rederier transporterer 10 procent af verdenstonnagen, og har hele verden som deres arbejdsplads. Det betyder, at nye toldregler, nationale statstilskud og pirateri mange tusinde kilometer fra rederiernes danske hovedkontorer kan give panderynker, grå hår og i sidste ende røde tal på bundlinjen. Og til trods for at rederne, både gennem deres danske interesseorganisation Danmarks Rederiforening og gennem en række internationale søfartsorganisationer, kan nå et langt stykke ad vejen, er det i visse tilfælde nødvendigt at ty til det gode, gammeldags diplomati for at nå en løsning. "Vi kan selv gøre rigtig meget, men der er ingen tvivl om, at vi ved at bringe sagerne op på diplomatisk niveau i visse tilfælde kan komme ind og påvirke beslutningerne nogle steder, hvor industri og andre kommercielle spillere aldrig får adgang," siger René Piil Pedersen, afdelingschef for erhvervspolitisk afdeling i Danmarks Rederiforening. Danmarks Rederiforening arbejder derfor ofte tæt sammen med Udenrigsministeriet i særligt tilspidsede situationer, og René Piil Pedersen har flere gange oplevet, at diplomatiet har formået at afhjælpe i en uheldig situation. Usaglig blokade i Nigeria Det var for eksempel først, da diplomatiet rykkede ud, at en blokade af et dansk skib i Nigeria blev stoppet. Længere tids tovtrækkeri havde ikke kunnet løse konflikten, men 30 efterhånden som det politiske pres på Nigeria voksede, begyndte tingene at ændre sig. "Jeg er faktisk ikke klar over, hvad der præcist skete, men vi oplevede i hvert fald, at det pludselig gik stærkt. Her havde diplomatiet altså nogle meget effektive redskaber, som vi ikke selv havde adgang til," siger René Piil Pedersen. Han peger på, at Udenrigsministeriet også ved flere lejligheder har stået bag en koordineret international indsats, hvor flere landes myndigheder er gået sammen om en sag. Det er blandt andet sket i Kenya, hvor de nationale regler er så protektionistiske, at de reelt forhindrer udenlandske virksomheder i at operere i havneområderne. Det har skabt store problemer for flere danske rederier, der ud over klassiske transportopgaver også varetager shipping- og lageraktiviteter i havnene. "Der er en lang række lande, der er utilfredse med situationen i Kenya, og det har fået Udenrigsministeriet til at gå ind i sagen ved at gå sammen med en række af disse landes myndigheder og dermed lægge et fælles politisk pres på Kenya. Og der er langt større chance for, at deres kritik bliver hørt, end hvis vi som brancheorganisation råber op," siger René Piil Pedersen. Flere tråde at trække i Det er dog ikke kun, når problemerne er opstået, at Danmarks Rederiforening søger assistance hos myndighederne. René Piil Pedersen vurderer, at den forebyggende indsats er mindst lige så vigtig. "Den generelle overvågning – altså den politiske og økonomiske overvågning – betyder utrolig meget. Det, der sker ude i verden, har afgørende betydning for vores medlemmer," siger han. Lige i øjeblikket har Rederiforeningen for eksempel stor fokus på havne- og toldprocedurerne i Skt. Petersborg. Procedurerne betyder, at skibene skal vente i havnene i HER KAN DIPLOMATIET HJÆLPE Akutte problemer • I tilfælde af akutte problemer som for eksempel blokader kan Udenrigsministeriet gå i dialog med landets myndighed og forsøge at løse problemet. Udenrigsministeriet kan også gå sammen med andre landes myndigheder og lægge et fælles politisk pres på det pågældende land. Forebygge problemer • Udenrigsministeriets generelle politiske og økonomiske overvågning gør det muligt at påvirke – eller i det mindste kende – reglerne, inden de bliver endeligt vedtaget. Fem gode råd til rederierne: • Hvis der er behov for diplomatisk bistand, så kontakt Udenrigsministeriet så hurtigt som muligt. • Giv ministeriet en så grundig og dækkende præsentation af sagen som muligt. • Kortlæg egne handlemuligheder og kontakter i sagen (nogle rederier tror, at det alene handler om at have juridisk ret i en tvist – men det er langt fra altid juraen, der alene kan løse problemerne). • Hold stien ren og spil efter reglerne. Gå eksempelvis aldrig med til at betale bestikkelse, acceptere korruption eller lignende. • Hav afklaret pressehåndtering i god tid. Når journalisten først er i røret, er det for sent. Kilde: Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor foto: polfoto Udenrigsministeriet arbejder blandt andet som formand for en international pirateriarbejdsgruppe på at forhindre de mange piratangreb ud for den somaliske kyst. Her ses en øvelse, hvor somalisk politi tilbageholder pirater på stranden ved Adenbugten. meget lang tid, og det har ofte store økonomiske konsekvenser for rederierne. René Piil Pedersen peger samtidig på, at en diplomatisk indsats ofte vil resultere i en mere holistisk indsats, der ikke kun løser det aktuelle problem, men som også kommer nye problemer i forkøbet. "Det har vi for eksempel set i forhold til de mange piratangreb i Adenbugten ud for Somalia. Her arbejder Udenrigsministeriet i FN-regi – herunder som formand for den særlige piraterikontaktgruppe initieret af Sikkerhedsrådet – på at forhindre angrebene, og samtidig overvejer Danida, om udviklingsbistand også kan være et våben i kampen mod pirateri," siger René Piil Pedersen. Danida arbejder blandt andet på, hvordan man i Somalia og i nabolandene kan skaffe alternativ beskæftigelse til det omfattende pirateri i området. Behovet vil vokse Samarbejdet mellem de danske rederier og de danske myndigheder er allerede i dag omfattende, og René Piil Pedersen forudser, at det samarbejde vil udvikle sig de kommende år. "Kompleksiteten i verden og sammenhængen mellem politik, økonomi og marked flyder sammen, så jeg kan ikke forestille mig, at behovet bliver mindre," siger han. Han peger også på, at en global økonomisk krise, som den vi oplever nu, flere steder resulterer i diverse økonomiske hjælpepakker, der i mange tilfælde har markante nationale fingeraftryk. "Vi oplever i øjeblikket, at mange lande tyer til protektionisme, og det betyder blandt andet, at den diplomatiske indsats bliver endnu vigtigere," siger René Piil Pedersen. Den voksende protektionisme kommer blandt andet til udtryk ved, at mange lande, blandt andet Sydkorea, yder statsstøtte til skibsværfterne for at styrke deres konkurrenceevne. DANSK SKIBSFART • 90 procent af verdens gods transporteres i dag på skib. Den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10 procent af verdenshandelen målt på værdi. • De vigtigste markeder for danske rederier er EU, USA, Østasien, Japan, Kina (inkl. Hong Kong). • Den samlede beskæftigelse for danske rederier udgør cirka 30.000. Kilde: Danmarks Rederiforening 31 belgien Nye energimuligheder i Europas centrum Q Belgien har store problemer med sit CO2-udslip og har svært ved at leve op til EU’s energipolitik. Q I kombination med ny lovgivning har det skabt et særdeles attraktivt marked inden for vedvarende energi. af rikke brøndum Rygterne om danske virksomheders miljøvenlige teknologier har efterhånden bidt sig fast i udlandet. Men midt i rusen har virksomhederne en tendens til at glemme ét af de nærmeste markeder midt i Europa, Belgien. Det lille land rummer på trods af sin størrelse store muligheder inden for vedvarende energi, som danske virksomheder kan blive bedre til at udnytte. Det er specielt løsninger inden for bæredygtigt byggeri, der i stærkt stigende grad bliver efterspurgt på det belgiske marked. Langt de fleste bygninger i Belgien er nemlig på niveau med sydeuropæiske lande, hvad angår isolering, på trods af Belgiens nordeuropæiske klima. Alene i Bruxellesregionen kommer 75 procent af det samlede CO2-udslip fra bygninger, og kun 60 procent af dem er udstyret med termoruder, mens 85 procent står uden isolerede vægge. ge, og netop i år er det blevet obligatorisk at lave energicertifikater på alle bygninger. Da regeringen samtidig har besluttet at nedsætte momsen på nybyggeri fra 21 til seks procent, står bæredygtigt byggeri til at blive et af de helt store vækstområder. De nye regler har øget efterspørgslen efter løsninger inden for bæredygtigt byggeri, herunder isolering, lyder det fra Pernille Skov Jensen, eksportrådgiver på ambassaden i Bruxelles. "På nuværende tidspunkt kan Belgien ikke leve op til EU’s direktiv om energieffektive bygninger, og det ved regeringen godt. Desuden bliver det svært for belgierne at følge EU’s energipolitik, herunder kravet om at 20 procent af al energi skal komme fra vedvarende kilder i 2020," siger hun. I øjeblikket får Belgien 55 procent af sin energi fra atomkraft, men atomenergien skal fases ud fra og med 2015 og erstattes med traditionelle vedvarende energikilder. "Behovet bliver kun større fremover, og man kan allerede se tegn på, at Belgien er begyndt at prioritere vedvarende energi højere end tidligere. Biomasse bliver eksempelvis efterspurgt allerede, og her har danske virksomheder et godt ry. Offshore er også et stort område, og Belgien er i øjeblikket i gang med at bygge et af verdens største vindmølleparkområder," siger Pernille Skov Jensen. Flere større virksomheder har da også for nylig bevæget sig ind på det belgiske ener- MANGE VIRKSOMHEDER TÆNKER FØRST OG FREMMEST PÅ TYSKLAND OG ENGLAND. DER ER EN TENDENS TIL AT OVERSE BELGIEN. Ny lovgivning øger efterspørgsel Derfor har den belgiske regering indført nye støttemuligheder for private borgere, der ønsker at gøre deres huse mere miljøvenli32 gimarked, herunder Vestas og Babcock & Wilcox Vølund, som leverer et biogasanlæg i Wanze. Købedygtigt og kompakt Belgien – og de øvrige Benelux-lande – står ofte i skyggen af de større markeder i Vesteuropa som Tyskland og de nye vækstlande i øst, specielt Polen. Men danske virksomheder går glip af gode markedsforhold, hvis de overser Benelux, påpeger Pernille Skov Jensen. "Mange virksomheder tænker først og fremmest på Tyskland og England. Der er en tendens til at overse Belgien. Men det belgiske marked – og Benelux-landene generelt – har den fordel, at det på én gang er et købedygtigt og tæt koncentreret marked, hvor afstandene samtidig er til at have med at gøre. Alene i Holland bor 17 millioner inden for meget kort rækkevidde, og inden for en radius af 300 km fra Bruxelles bor 75 millioner forbrugere," forklarer hun. KORT OM BELGIEN • Hver måned eksporterer Danmark for godt to milliarder kroner til Beneluxlandene. Eksporten af brændselsstoffer og elektrisk strøm udgør knap 350 millioner kroner månedligt. Størstedelen af eksporten består af varer til direkte forbrug, såsom beklædning og møbler. • EU’s klimapakke kræver, at EU skal skære 20 procent af sit CO2-udslip i 2020, og at 20 procent af medlemsstaternes energi skal komme fra vedvarende kilder. • Bruxelles-regionen er den mest købedygtige i Europa næst efter Storlondon. Kilder: Udenrigsministeriet, Le Soir foto: rikke brøndum VELUX forventer, at offentlig støtte til isoleringsordninger i Belgien vil stige de kommende år, mens støtten til solcelleinstallationer bliver reduceret fra i år. Her er det VELUX’ direktør i Belgien, Christian Fosseur. Belgien står i isoleringens tegn Q Danske VELUX er én af de virksomheder i Belgien, der nyder godt af landets store potentiale for vedvarende byggeri. af rikke brøndum De mange dårligt isolerede bygninger i Belgien er noget, den danske vinduesgigant VELUX kan mærke på egen krop. Virksomheden, der har været fast etableret på det belgiske marked i godt tre årtier har således formået at komme helskindet igennem den økonomiske krise, blandt andet fordi de belgiske myndigheder har øget støtten til energieffektive løsninger inden for vedvarende byggeri og strammet kravene til husejerne, fortæller VELUX’ direktør i Belgien, Christian Fosseur. "Den nedgang i nybyggeriet, som krisen har forårsaget, er for vores vedkommende blevet opvejet af de mange renoveringer, som belgiske husejere har sat i værk. Det skyldes, at mange huse er mere end 25 år gamle, og at offentlig støtte til energibesparende renovering har åbnet op for efterspørgslen. Vi har kun set begyndelsen," siger han og henviser til, at ikke alle regler endnu gælder hele Belgien. Det gælder blandt andet kravet om, at boligejere skal beregne både energieffektivtet og CO2-udslip, når deres hus skal sælges. Foreløbig er det kun obligatorisk i den flamsktalende del af Belgien, men fra næste år gælder det også den fransktalende del, Wallonien. Markedsmuligheder afhænger af geografi Det er ofte Belgiens tre regioner, som afgør, hvilke støttemuligheder, borgerne kan få til energieffektiv renovering og nybyggeri. Derfor bør forbrugerne sætte sig ind reglerne i netop deres område, lyder rådet. "De fleste støtteordninger besluttes af regionale myndigheder, mens enkelte er på kommunalt niveau. Men der er ingen tvivl om, at tendensen til at fremme bæredygtigt byggeri vil fortsætte, fordi belgiske bygninger er så store CO2-syndere, og det bliver stadig vigtigere at reducere CO2-udslippet," siger han og forklarer, at han derfor har ansat en særlig medarbejder til udelukkende at skabe klarhed over reglerne og til at kommunikere VELUX’ interesser til myndighederne. 33 mode Holland er hooked på dansk mode 34 Q Trods tilbagegang for dansk mode er tekstileksporten til Holland steget med 28 procent de seneste fire år. Q Hollænderne er – ligesom danskerne – vilde med kvalitetsdesign til overkommelige priser. > tekst og foto: charlotte dahlsgaard 35 mode New York, Tokyo, Beijing. For et par år siden var dansk mode parat til at indtage hele verden. Men så kom finanskrisen og fik forbrugerne til at holde igen. Det gik hårdt – særdeles hårdt – ud over den danske modebranche. Trods mange internationale fremstød gik dansk eksport af beklædningsgenstande og -tilbehør sidste år tilbage med 9,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Men der er stadig lyspunkter, og et af dem er Holland. Sidste år steg eksporten til Nederlandene med 0,3 procent, og går man tilbage til 2006 er eksporten af dansk mode steget med hele 28 procent. Beklædning og tilbehør er i dag Danmarks 2. største eksportvare til tulipanlandet, og det mærkes på den danske ambassade i Haag, hvor eksportrådgiver Michael Nord har travlt. "Vi mærker en stigende interesse fra danske modevirksomheder, der ser store mulig- heder i det hollandske marked. Virksomhederne har bl.a. på grund af finanskriserne fået smag for nærmarkederne igen, og dansk mode er populær i Holland på grund af kvaliteten og prisen. På den seneste modemesse i Amsterdam var der omkring 50 danske mærker repræsenteret," fortæller Michael Nord. Miljøet tæller Sidste år åbnede modekæden Bestseller, der repræsenterer mærker som Vero Moda, Jack & Jones og Vila, hele 50 franchisebutikker i Holland. Noa Noa, Masai, Brandtex, DK Company, Sand, Malene Birger, BYoung, Style Butler og Bruuns Bazar er eksempler på andre danske modefirmaer, der er bredt repræsenteret i landet. Seks danske modemærker er repræsenteret på Top 25 over de største franchisekæder i Holland. Dermed er DANSK MODEKSPORT TIL NEDERLANDENE Beklædningsgenstande og –tilbehør (mill. kr.) Vækst i milliard kr. Vækst 2006 2007 2008 2009 Å-t-d 1.908 2.089 2.103 1.992 288 180 14 7 17,8 % 9,5 % 0,7 % 0,3 %* *Mens eksporten af beklædning- og tilbehør til Holland steg svagt sidste år, faldt den samlede danske eksport til Holland med 16 procent. Danmark og Holland minder om hinanden, og det gør eksporten nemmere, vurderer Michael Nord, handelsmedarbejder på den danske ambassade i Haag. 36 "Det er en rigtig god ide at gøre sig grundige overvejelser om økonomi, produktion, budgetog likviditetsstyring, før man som modevirksomhed kaster sig ud i et eksporteventyr for første gang," siger global teamleder i Eksportrådet Martine Gram Barbry. Danmark det land ud over Holland, der har flest kæder på listen. "Det er kvalitet og design, men til en fornuftig pris, der sælger i Holland, og netop det er Danmark god til. Det er ikke H&M og heller ikke Dolce et Gabbana, men et sted i midten. Og så betyder det noget for hollæn- 5 GODE RÅD TIL MODEVIRKSOMHEDER MED EKSPORTPLANER: 1. Prioriter eksportmarkederne Få udarbejdet en konkret handlingsplan for internationalisering. Der findes en række tilbud til små og mellemstore virksomheder, bl.a. Born Creative under Udenrigsministeriet, Eksportrådet. 2. Lav en markedsanalyse Lav en markedsanalyse for at få belyst afsætningsmuligheder på et potentielt marked. Sørg for at få afdækket kundegrundlaget, mulige samarbejdspartnere, konkurrerende produkter, lovgivningsmæssige krav til produktudformning, prisstrukturer osv. 3. Få en seriøs agent Det kan blive en dyr fornøjelse at kaste sig hovedløst ud i et agentsamarbejde. Tag ikke den første den bedste agent, der henvender sig og gerne vil repræsentere dit brand. Sørg for at evaluere agentens seriøsitet ved at stille krav og spørge ind til et potentielt samarbejde. 4. Bliv dus med kulturen Sørg for at sætte dig ind i eksportlandets forretningskultur. Hvordan hilser man på forretningsforbindelsen, hvilke forventninger er der til lederen, er der en dress code, hvornår kan man begynde at forhandle? Vejen til at få en kontrakt i hus ligger i de små detaljer. 5. Tag forbehold for uforudsete omkostninger Undersøg nøje toldforhold, fragt. mv. inden du siger ja til ordrer fra fjerne markeder. Dette er i sidste ende omkostninger, som virksomhed og kunde skal dele og forholde sig til. Husk at udarbejde en reklamationspolitik samt leverings- og betalingsbetingelser for internationale kunder. Februar måneds modemesse i Bella Centret og Forum havde en fremgang på 6-7 procent i forhold til august 2009. Det er især antallet af udenlandske besøgende, der er steget. derne, at Danmark er optaget af at passe på miljøet. Sundhed og velfærd prioriteres højt i tøjet, og de danske designere tænker meget over, hvordan tøjet føles på kroppen. Samtidig skal man ikke underkende, at hollændere og danskere er nogenlunde lige høje, så størrelserne passer," siger Michael Nord. På modemessen i København den 10.-14. februar 2010 kunne danske virksomheder booke et møde med Michael Nord for at høre sidste nyt om det hollandske marked med henblik på eksport. Det benyttede 10 danske virksomheder sig af, herunder det tre år gamle, danske brand E-SENZ. Brandet har med feminint og casual tøj til den modne kvinde gjort succes i Holland, men mangler p.t. en agent. Det vil ambassaden i Haag nu hjælpe E-SENZ med at finde. I E-SENZ glæder man sig over succesen. "Vores kollektioner sælger godt i Holland, der kommer ind på en fjerdeplads over aftagerlande lige efter Skandinavien," fortæller adm. direktør i E-SENZ Haring Carlsen. Tænk strategisk I Eksportrådet håber man, at finanskrisens trange kår får flere danske modevirksomheder til at tænke mere strategisk. "Finanskrisen tvinger danske modevirksomheder til at tænke forretning. De begynder at forstå, at det er vigtigt både at have en designdel, der fungerer, men også en økonomidel, der spiller. Designere er jo ikke nødvendigvis de bedste til at tænke i salgs- strategi, men der kan vi jo hjælpe," siger global teamleder i Eksportrådet Martine Gram Barbry og fortsætter: "De firmaer, der gør sig bedst globalt, er dem, der har styr på både design, men også økonomi, produktion, budget- og likviditetsstyring. Derfor er det en god ide at konsultere Eksportrådet, hvor erfarne konsulenter med indgående sektorviden giver gode råd og hjælper med en handlingsplan, inden man kaster sig ud i de vilde eksporteventyr," siger hun. Eksportrådet forberedelsesprogram indeholder bl.a. 25 timers gratis rådgivning til modevirksomheder med under 50 ansatte. Læs mere på eksportraadet.dk under punktet "Eksportraadgivning". 37 foto: style butler mode Europa serverer Style Butlers succes Modevirksomheden Style Butler har overlevet finanskrisen gennem eksport til Europa. Bl.a. ser adm. direktør i Style Butler, Jacob Nedergaard, store muligheder på det hollandske marked. Q Danske Style Butler har succes i Holland og Europa. Q Opskriften på succesen er enkel: Sats ikke kun på det danske marked – men sats i stedet på Europa. af karina schultz Hos Style Butler kender man ikke ordet finanskrise. Overhovedet ikke. For hos Style Butler er man bevidst om, at Danmark er et lille land, og at man ikke kan eksistere uden Europa. Virksomheden eksporterer danskdesignede tekstiler og smykker til hele 12 europæiske markeder. "Hvis vi ikke havde åbnet kraftigt op for eksport til Europa, ville vi muligvis ikke have haft vores nuværende markedsposition eller i værste fald slet ikke have eksisteret i dag. Danske tekstilvirksomheder kan ikke overleve udelukkende på det danske marked," fortæller managing director, Jacob Nedergaard, fra Style Butler. 38 Målrettet fokus giver eksportsucces For tre år siden begyndte Style Butler at eksportere til det hollandske marked. Og det har været en succes. Det hollandske marked er nu et af deres vigtigste eksportmarkeder og udgør 15 procent af virksomhedens omsætning. Virksomheden valgte at benytte sig af en dansk agent i Holland og et lokalt markedsføringsbureau. "Vi havde ikke, som næsten nystartet virksomhed, defineret et forretningsgrundlag og vores markedsforventninger til Holland, så vi valgte at benytte en dansk agent, som vi mødte på en modemesse," siger Jacob Nedergaard. Hvis en agent benyttes, genereres der både fordele og ulemper. "Dels skal agenten typisk have 12 procent af omsætningen, men kan derfor også være en stor hjælp, når betalingen skal indkræves," siger Jacob Nedergaard. Og netop indkrævning af betaling har været den største udfordring i Holland. Desuden sælger virksomheden overvejende basisvarer til det hollandske marked, fordi hollænderne ikke er interesseret i virksom- hedens dyreste produkter. Til trods for dette ser Jacob Nedergaard store muligheder i markedet. "Danmark og Holland ligner hinanden, når det gælder vejr, smag og kultur, og det gør eksporten nemmere," siger han. STYLE BUTLER: • Er kendetegnet ved et lag på lag princip, hvor tekstilerne kan mikses efter smag. • har otte medarbejdere i København og 12 i Shanghai. • Har 35-40 butikker og samarbejdspartnere i Holland. • Har en omsætning, der fra 2008 til 2009 steg med 40 procent. • Har en årlig omsætning på 30 millioner kroner. • Har omkring 500 butikker og samarbejdspartnere i Europa. Et af de næste eksportmarkeder bliver Kina. atlanta DET FOREKOMMER MIG EGENTLIG LIDT UVIRKELIGT, AT VI HAR NÅET DET SÅ HURTIGT. Lars Andersen, Maileg Kaninerne klarer krisen Q Danske Maileg etablerede sig i USA, netop som finanskrisen slog til. Q Men med et unikt produkt, målrettet hjælp fra Eksportrådets kontor i Atlanta og masser af hårdt arbejde blev det alligevel til en succes. af mikkel noel lanzky "Det forekommer mig egentlig lidt uvirkeligt, at vi har nået det så hurtigt." Sådan siger Lars Andersen på spørgsmålet om, hvordan han har oplevet etableringen af Mailegs forretning i USA. "Hvis du for halvandet år siden havde fortalt mig, at vi 18 måneder fremme ville have 500 kunder i 50 stater og Canada og allerede være i overvejelser om ansættelse af lokale salgsrepræsentanter, havde jeg jo nok afvist dig blankt. Men det er altså sådan, det ser ud i dag," fortæller Lars Andersen, der kan se tilbage på et nærmest hæsblæsende forløb, fra beslutningen om USA-satsningen blev truffet til i dag, hvor han og hustruen Hanne er bosat i Atlanta og driver den amerikanske del af legetøjs- og brugskunstfirmaet Maileg, der blandt andet laver karakteristiske nisser og kaniner. Alt det praktiske At etableringen er gået så hurtigt, ser Lars Andersen i høj grad som Eksportrådets fortjeneste. "Vi vidste i forvejen, at vores produkter havde en appel. Men på den praktiske side af virksomhedsetableringen har kontoret i 40 Atlanta virkelig gjort en forskel. Uden dem var vi nok kommet til USA alligevel, men det var gået langsommere, og der ville være begået flere fejl undervejs," vurderer Lars Andersen. Charlotte Nytoft, senior export advisor ved handelskontoret i Atlanta, har været glad for at kunne hjælpe Maileg. "Vi har ikke hjulpet med markedsføringsovervejelser eller andre strategiske aspekter. Vi har klaret de helt praktiske ting: adgang til et kontor, telefon, fax, kontorhjælp. Vi hjælper også med kontakt til advokater og andre lokale serviceydere," forklarer Charlotte Nytoft og fortsætter: Maileg fik en stand på America’s Mart i Atlanta i januar 2009, der endte med at blive hovedattraktionen blandt de europæiske udstillere. Allerede første dag havde op mod 40 butikker afgivet ordrer. "Hvis Handelskontoret ikke havde været der, var vi ikke kommet på messe i januar. Det skadede heller ikke, at Charlotte (Nytoft, red.) havde udsendt officielle invitationer fra en dansk myndighed og sørget for kaffe og dansk wienerbrød på standen," husker Lars Andersen. Fokus på det eksklusive Mailegs design tager sit afsæt i familieliv, samvær og kvalitet og har noget særligt nordisk over sig. Firmaet har i USA bevidst undgået de store kæder som forhandlere, og er i stedet gået efter at tilføre mærket eksklusivitet gennem forhandlere med egne butikker. "Vores målgruppe er eksklusive, selvstændige interiør- og designbutikker. Vi sørger for at have et personligt forhold til vores kunder, og mange af dem er vi nu på fornavn med. For dem er det ’Lars and Hanne Andersen from Denmark’, og den personlige kontakt er en væsentlig årsag til, at succesen er kommet så hurtigt," siger Lars Andersen. Mailegs produkter er designet af Dorthe Mailil, som sammen med sin mand Erik ejer Maileg. De særegne kaniner, nisser og mange andre produkter, har et fælles udtryk og er simple, nærmest naivistiske. LINKS: • www.maileg.dk • www.dtcatlanta.um.dk • www.americasmart.com nyt samarbejde Netværksmøde om internationalisering Over 90 iværksættere og mindre virksomheder mødte den 4. februar 2010 op til årets første netværksarrangement arrangeret af CONNECT Denmark og Eksportrådet i Udenrigsministeriet. Her kunne de blandt andet hente inspiration til internationalisering og eksport i et indlæg af Eksportrådets direktør, Anne H. Steffensen. "Den gode nyhed er, at der bliver en hel del vækst i 2010 på de udviklede markeder, men endnu mere i udviklingslandene, hvor der forventes en stor vækst,"siger Anne H. Steffensen og fortsætter: "I Polen forventes en stor vækst, og i Eksportrådet forventer vi derfor også, at Polen vil trække en større del af den danske eksport end hidtil. Der er andre markeder læn- gere væk, som f.eks. Brasilien, som tilbyder gode muligheder for danske virksomheder. Det kan måske virke som en stor udfordring, men vores rådgivere har rigtig gode erfaringer med at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang i Brasilien." Samarbejdet mellem CONNECT Denmark og Eksportrådet har netop til formål at hjælpe danske virksomheder med at opnå international succes og vækst. Foruden netværksmøder er rådgivning af enkeltvirksomheder én af de helt centrale aktiviteter i samarbejdet. CONNECT Denmark tilbyder gratis sparring til virksomheder med særligt potentiale. Eksportrådets konsulenter deltager løbende i de forskellige ekspertpaneler (springboards), som stiller viden og erfaring til rådighed. Rådgivningen henvender sig både til iværksættere og mindre virksomheder med stort vækstpotentiale. foto: per gudmann Q CONNECT Denmark og Eksportrådet havde gå-hjem-møde i internationaliseringens tegn. "Dansk erhvervsliv har gode forudsætninger for at klare sig i den internationale konkurrence. Men det sker ikke af sig selv. CONNECT Denmark gør en stor indsats for at skabe netværk mellem dem, der vil rådgive, og dem, der søger rådgivning, hvilket Eksportrådet bakker op om i alle de sammenhænge, hvor det er muligt for os," siger Anne H. Steffensen, direktør i Eksportrådet. Schweizer-kvalitet er også ensbetydende med viden. For Deres succes med global postforsendelse. Swiss Post tilbyder Dem grænseoverskridende forsendelsestilbud, som gør Deres forretning endnu mere succesrig. Uanset om det drejer sig om daglig post, direct mailings, aviser, tidsskrifter eller små pakker – os kan De stole på. Med vores fleksibilitet, innovationsstyrke og pålidelighed bistår vi Dem som partner ved internationale forsendelser. De finder yderligere oplysninger på gratisnummeret 36 44 00 45 eller www.swisspost.dk Excellence delivered. 41 agroinvesteringer foto: danish crown foto: mejeriforeningen EU-støtte er blot en af årsagerne til, at danske landmænd kigger mod øst. Østeuropas kornkamre lokker danske landmænd Q Mens dansk landbrug i disse år bløder på deres hjemmebane, ser erhvervet nye forretningsmuligheder i Østeuropa. Q Jordpriser og lønomkostninger er i bund, og efterspørgslen på landbrugsteknologi og fødevarer stiger. af anne klejsgård hansen Over tre milliarder gode danske kroner har de seneste år fundet vej til landbrugsprojekter i Østeuropa. Lave jordpriser, små lønomkostninger og stigende efterspørgsel på fødevarer får danske landmænd samt landbrugs- og fødevarevirksomheder til at vende blikket mod øst. Det er især Rumænien og Polen, der trækker i de danske landmænd og virksomheder, og trods den økonomiske krise er der stadig muligheder for at gøre en god forretning, lyder vurderingen fra flere sider. "De danske landmænd er blandt de mest effektive og de fagligt dygtigste i verden, og 42 der er et stort behov for netop de kompetencer i de østeuropæiske lande, hvor udviklingen af landbrugene de fleste steder er gået meget langsomt de seneste 60 år," siger Torben Rifbjerg, østeuropaekspert i Dansk Landbrugsrådgivning. Lav selvforsyningsgrad Rumænien er arealmæssigt et af EU’s største landbrugslande, men selvforsyningsgraden er på under 50 procent. Langt størstedelen af landbrugene drives som små familiebrug, hvor landbrugsprodukterne først og fremmest bruges til at mætte mundene omkring middagsbordet. "De lokale landmænd har sjældent de finansielle muskler til at udvide deres produktion, og derfor går det stadig meget langsomt," siger Steen Steensen, statskonsulent ved den danske ambassade i Bukarest, og uddyber: "Det giver nogle interessante muligheder for udenlandske – deriblandt danske – landmænd og investorer, der ønsker at investere i rumænsk landbrug. Og det er vores erfaring, at de lokale landmænd i vidt omfang er glade for udviklingen, da det ofte er med til at øge både beskæftigelsen og velstanden i lokalområdet." Stigende produktion og efterspørgsel Polen er som et af de få europæiske lande indtil nu sluppet igennem den økonomiske krise uden at opleve et fald i BNP. "Polen er en af de hurtigst voksende økonomier i EU, og Polen har i dag en stor eksport af fødevarer. Det stiller store krav til landbrugsproduktionen og øger dermed efterspørgslen på moderne teknologi, samtidig med at de polske forbrugere oplever en stigende velstand, der øger efterspørgslen på kvalitetsfødevarer internt i landet," siger Flemming Duus Mathiesen, statskonsulent ved den danske ambassade i Warszawa. Han understreger, at udviklingen forventes at fortsætte, og at det åbner muligheder for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder. foto: jantzen development foto: kongskilde foto: fødevareministeriet Rumænien er et af EU's største landbrugslande målt på areal. DET ER VORES ERFARING, AT DE LOKALE LANDMÆND I VIDT OMFANG ER GLADE FOR UDVIKLINGEN, DA DET OFTE ER MED TIL AT ØGE BÅDE BESKÆFTIGELSEN OG VELSTANDEN I LOKALOMRÅDET. Steen Steensen, ambassaden i Bukarest EU-medlemskab giver sikkerhed Medlemskabet af EU har ifølge Torben Rifbjerg, Dansk Landbrugsrådgivning, gjort det mere attraktivt at investere i de østeuropæiske lande. "EU-medlemskabet har stor betydning for den reformproces, landene er i gang med. Og det gælder især på landbrugsområdet, der de kommende år vil modtage flere milliarder euro via EU’s strukturfonde og EU’s hektarstøtte," vurderer Torben Rifbjerg og uddyber: "De penge er ikke øremærket landets egne borgere. Danske landmænd og virksomheder har dermed mulighed for at søge midlerne på lige fod med de lokale, og det betyder, at den økonomiske risiko bliver markant mindre." Flere danske landmænd og landbrugsvirksomheder har allerede benyttet sig af fondene, og senest har virksomheden Kongskilde modtaget 30 – 45 millioner kroner til ny produktionsteknologi på virksomhedens fabrik i den polske by Kutno. FINANSIEL OG MARKEDSMÆSSIG HJÆLP • EU’s strukturfonde: EU’s strukturfonde har frem til 2013 øremærket flere milliarder euro til udvikling af landdistrikterne i de østeuropæiske lande, der er medlem af EU. Midlerne gives som en fifty-fifty-finansiering, og flere danske landmænd og virksomheder har allerede benyttet sig af muligheden. • De danske ambassader og Eksportrådet: Ambassaderne i de enkelte lande kan sammen med Eksportrådet bidrage med markedsanalyser og mere specifik rådgivning alt efter behov. Det vil i de fleste tilfælde være muligt at modtage rådgivning fra en medarbejder, der beskæftiger sig med netop det område, man er interesseret i. Ambassaderne og Eksportrådet kan også etablere kontakt til lokale myndigheder og virksomheder, hvis det er nødvendigt. DANSK LANDBRUG UDEN FOR DANNEVANG • Mere end 1.500 danske landmænd har de seneste år investeret i landbrug i Østeuropa. • Den samlede investeringssum vurderes af udgøre over tre milliarder kroner. • Det er især Polen og Rumænien, der er populære hos de danske landmænd. 43 %DOWLF$FFRXQWDQWVDQG&RQVXOWDQWV 67$7($87+25,=('38%/,&$&&2817$176 %,852$8725<=2:$1<&+$8'<725Ï:,.2168/7$17Ï: :HKDYHEHHQSUHVHQWRQWKH3ROLVKPDUNHWVLQFH 2XUFRUHVHUYLFHVDUH $VVLVWDQFHLQVWDUWLQJXSLQ3RODQG %RRNNHHSLQJDQGDFFRXQWLQJ 3D\UROOVHUYLFHV $XGLW 7D[DVVLVWDQFH 2XUVHUYLFHVH[WHQGWR (VWDEOLVKLQJLQ6SHFLDO(FRQRPLF=RQHV 7UDQVIHU3ULFLQJ'RFXPHQWDWLRQ 7D[SODQQLQJ 'XHGLOLJHQFH $OORIRXUVWDIIKDVZRUNHGZLWKIRUHLJQLQYHVWRUVIRU\HDUV DQGDUHDOO(QJOLVKVSHDNLQJ &RQWDFW .XUW,YHUVHQ 3K (PDLONLYHUVHQ#EDDFFRPSO :HEZZZEDOWLFFRPSO %DOWLF$FFRXQWDQWVDQG&RQVXOWDQWVHPSOR\VDVWDIIRISHRSOH DQGLVOLFHQVHGWRSURYLGHDXGLWWD[DWLRQDQGDFFRXQWLQJVHUYLFHV agroinvesteringer Store vækstmuligheder i Rumænien millioner kroner, og de har siden investeret cirka 60 millioner kroner i at transformere farmen fra et falleret kollektivbrug til en moderne svinefarm ved at investere i blandt andet ventilationsanlæg, klimastald, foderfabrik, gyllelagune, inventar til staldene og halmfyr. Knap en femtedel af de samlede investeringer stammer fra EU-midler. af anne klejsgård hansen Dansk knowhow er guld værd De rumænske landbrug var tidligere drevet som statsbrug, men er siden 90’erne blevet udstykket til små familiebrug. Mange af disse familiebrug fokuserer primært på planteavl, og de rumænske landmænd har generelt meget begrænset kendskab til moderne svineavl. "De rumænske landmænd har hverken økonomiske eller faglige muligheder for at etablere moderne svinefarme, og der er dermed gode muligheder for udenlandske svineavlere. Og det gælder i særdeleshed de danske svineavlere, der er blandt de mest veluddannede og effektive i verden," siger Laurids Søndergaard. Laurids Søndergaard og Martin Agerskov driver selv svinefarme nær Holstebro, men de er i Rumænien minimum hver anden måned. I starten var de to danskere langt mere involveret i den daglige drift, men i dag varetages det i hovedtræk af to rumænske landmænd, der begge er landbrugsuddanne- Pølser, skinker og bacon. Rumænerne er vilde med svinekød, men landets svineavlere har svært ved at følge med. Det har de seneste år fået udenlandske svineavlere til at etablere sig i landet, og landets medlemskab af EU har for alvor skubbet gang i udviklingen. Den danske svineavler Laurids Søndergaard er sammen med sin kompagnon Martin Agerskov en af de danske svineavlere, der har gjort det til en god forretning at drive landbrug i Rumænien, og han er overbevist om, at der fortsat er store vækstmuligheder. "Vi har på vores rumænske farm haft en langt bedre fortjeneste, end vi har haft i Danmark de seneste år, og jeg forventer, at den udvikling vil fortsætte. Selvforsyningsgraden er stadig på under 50 procent, så der er gode vækstmuligheder," forklarer Laurids Søndergaard. Laurids Søndergaard og Martin Agerskov opkøbte den gamle statsfarm i 2005 for 7,4 foto: danish crown Q Når svineavlerne Laurids Søndergaard og Martin Agerskov bevæger sig rundt i den rumænske landsby Slobozia, bliver de modtaget med vink og nik. Q De kan bryste sig af titlen som æresborgere, og en femtedel af kommunekassens penge kommer i dag fra deres farm. Laurids Søndergaard og Martin Agerskov har investeret mere end 60 millioner kroner i deres rumænske svinefarm, og langt størstedelen af de investeringer er gået til danske virksomheder. de i Danmark og i dag hver ejer fem procent af virksomheden. Besætningen er i dag oppe på 2.200 søer, og ambitionen er, at det tal skal op på 3.000. "Vi har store forventninger til væksten, og de erfaringer, vi har fået de seneste år, betyder, at vi står rigtig godt konkurrencemæssigt," siger han. Farmen har i dag 70 lokale ansatte, og størstedelen af medarbejderstaben har været tilknyttet farmen gennem en årrække. 45 agroinvesteringer Lurpak som luksusbrand Q Arlas klassiske smør Lurpak er netop blevet kåret som det bedste nye fødevareprodukt inden for mejerikategorien i Polen. af anne klejsgård hansen De franske delikatesser må vige pladsen for de danske mejeriprodukter, når de polske forbrugere fredag eftermiddag er på jagt efter lidt ekstra lækkert til weekenden. Mejerigiganten Arla lancerede sidste år den klassiske Lurpak på det polske marked, og siden har 1.200 ton Lurpak fundet vej til de polske spiseborde, hvor den velkendte sølvfarvede pakke betragtes som et premium produkt. "Der har været en overvældende interesse for vores produkter. De polske forbrugere er meget interesserede i vestlige high-end-produkter, og det har sat gang i salget," siger Hans Christensen, der er direktør for Arlas polske aktiviteter. Han har store forventninger til det polske marked og regner med, at Arlas omsætning vil vokse markant i 2010. Det er især salget af smør og osteprodukter, Arla vil fokusere på. 40 millioner forbrugere Polen har som et af de få europæiske lande fortsat en positiv BNP-vækst, og gennemsnitsindtægterne og velfærden er derfor på vej op for de godt 40 millioner polske forbrugere. Dermed er Polen på mange måder et eventyrland for udenlandske virksomheder, men Hans Christensen lægger ikke skjul på, at der også er udfordringer. "Det er jo ikke kun os, der har fået øjnene op for de muligheder, der er i Polen. Det betyder, at alt og alle er repræsenteret, og konkurrencen er dermed benhård. Samtidig er der også store udfordringer i forhold til infrastruktur og distributionskanaler, så det er noget af det, vi skal fokusere endnu mere på," forklarer Hans Christensen. Mens Lurpak herhjemme af de fleste bliver betragtet som et basisprodukt, ser de polske forbrugere Lurpak som et premiumprodukt. Foto: Arla ALT OG ALLE ER REPRÆSENTERET, OG KONKURRENCEN ER DERMED BENHÅRD, Hans Christensen, Arla Den lokale ledelse er alfa og omega Q Der skal være plads til den lokale kultur på arbejdspladsen, hvis det østeuropæiske eventyr skal blive en succes. Q Sådan lyder rådet fra landbrugsvirksomheden Kongskilde, der efter mere end 10 år i Polen netop har indviet en helt ny fabrik. af anne klejsgård hansen Der var hverken røde pølser, dåsebajere eller rød-hvide flag på taget, da den danske landbrugsvirksomhed Kongskilde for nogle måneder siden indviede de spritnye produktionsfaciliteter på virksomhedens polske fabrik. Til gengæld var der mulighed for at 46 veksle et par ord med den lokale præst, der var mødt op for at velsigne byggeriet. For selvom Kongskilde stadig er en dansk virksomhed med danske værdier, spiller den polske kultur en markant rolle på fabrikken i byen Kutno, der ligger cirka to timers kørsel vest for Warszawa. Og det er ifølge adm. direktør Anette Ilsøe en af de væsentligste grunde til, at en investering i et mindre polsk fabriksanlæg tilbage i 1997 i dag har udviklet sig til en af virksomhedens vigtigste produktionsfaciliteter. "Vi har hele tiden været meget opmærksomme på, at vi ikke skal pådutte vores polske medarbejde en masse danske værdier, men at der både skal være plads til dansk og polsk arbejdskultur på fabrikken. På den måde har vi fået skabt en arbejdsplads, som både den danske ledelse og de polske medarbejdere er glad for, og det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden den lokale ledelse," siger Anette Ilsøe. Den lokale kultur er en gave Anette Ilsøe mener, at det er afgørende, at man som udenlandsk virksomhed stikker fingeren i jorden og foretager en grundig undersøgelse af, hvad det er for et land, man er ved at etablere sig i. "I Polen har vi for eksempel oplevet, at medarbejderne har haft en god håndværksmæssig ballast og en god arbejdsmoral, men at deres meget hierarkiske arbejdspladser har betydet, at de som udgangspunkt ikke Forrentning på over 10 procent Q Landmand Erik Jantzen har investeret et trecifret millionbeløb i østeuropæisk landbrugsjord. Q Han forventer trods den økonomiske krise en årlig forrentning på over 10 procent. af anne klejsgård hansen Mens jordpriserne i de vesteuropæiske lande har fulgt ejendomsprisernes rutsjetur, tegner der sig et noget lysere billede i de tidligere østlande. Også her har den økonomiske krise sat en stopper for de store prisstigninger, men skal man tro landmanden og storinvestoren Erik Jantzen, der selv har investeret et trecifret millionbeløb i østeuropæisk jord, venter der store prisstigninger forude. "Det er klart, at det hele går lidt langsommere lige nu, men der er nogle meget stærke underliggende tendenser, der vil betyde, at jordpriserne i de tidligere østlande på sigt vil stige markant," siger Erik Jantzen og uddyber: "For det første er der et meget stort spring fra de østeuropæiske jordpriser op til de vesteuropæiske, men det vil blive udlignet de kommende år. Og for det andet vil den voksende befolknings stigende efterspørgsel på fødevarer også sende priserne på landbrugsjord i vejret." Han forventer derfor, at investeringer i østeuropæisk landbrugsjord over de næste 10 - 15 år vil give en gennemsnitlig årlig forrentning på over 10 procent. Institutionelle investorer står på spring Erik Jantzen Developments forretningsmodel er at etablere aktieselskaber, der opkøber små jordstykker på en halv til en hel hektar og lægger dem sammen til store enheder, der drives som planteavls- og svinebedrifter. Aktionærerne har hidtil primært været risikovillige danske landmænd, der har brugt en del af friværdien fra de store jordstigninger op gennem 90’erne og i de første år af det nye årtusinde til at investere i østeuropæisk jord. Men den tendens er ifølge Erik Jantzen ved at vende. "Jeg er lige nu i gang med et nyt rumænsk projekt, hvor vi ligesom tidligere opkøber store arealer landbrugsjord, men hvor vi i stedet for selv at drive jorden forpagter den ud til lokale landmænd. Og her er det især de institutionelle investorer, der har vist interesse," siger Erik Jantzen. Der har de seneste år været en stigende tendens til, at vesteuropæiske institutionelle investorer som for eksempel de store pensionskasser er begyndt at investere i skovarealer og landbrugsjord. Blandt andet har danske ATP investeret store summer i skov. "De institutionelle investorer arbejder typisk med en lang tidshorisont, og derfor er jord og skov i de tidligere østlande en attraktiv investering for dem," forklarer Erik Jantzen. Erik Jantzen Developments aktieselskaber ejer blandt andet mere end 4.000 hektar jord i Slovakiet og 7.000 hektar jord i Rumænien. foto: kongskilde VI HAR HELE TIDEN VÆRET MEGET OPMÆRKSOMME PÅ, AT VI IKKE SKAL PÅDUTTE VORES POLSKE MEDARBEJDE EN MASSE DANSKE VÆRDIER. Anette Ilsøe, Kongskilde har været så selvstændige. Det har betydet, at vi har skullet bruge en del energi på at implementere en fladere struktur på fabrikken," forklarer Anette Ilsøe. Hun understreger dog, at der er sket store omvæltninger på det område de seneste 10 - 15 år. "De unge er i dag meget mere vestligt orienterede – de taler for eksempel næsten alle sammen engelsk, hvilket langt fra var tilfældet, da vi startede op," siger hun. Kongskilde har med udvidelsen af den eksisterende fabrik fordoblet virksomhedens kapacitet, og medarbejdertallet er nu oppe på mellem 200 og 250 fastansatte. Kongskilde har selv finansieret selve tilbygningen, men virksomheden har modtaget 35 - 40 millioner kroner fra EU’s strukturfonde som tilskud til ny produktionsteknologi på fabrikken. "EU-midlerne har været afgørende for vores investeringer i produktionsteknologi til den nye fabrik, og vi har også tidligere benyttet os af både EU-midler og eksportkreditter," forklarer Anette Ilsøe. Selvom Kongskildes ledelse er meget opmærksomme på at give plads til den polske kultur på virksomhedens fabrik i Kutno, skal der også være plads til den danske kultur. For eksempel har alle fabrikkens ansatte en sundhedsforsikring. 47 spørg og få globale svar Har du mod på at eksportere, men mangler hjælp til at spotte det rigtige land? Mangler du en distributør eller en partner i udlandet? Hvad kan du få af eksportstøtte? Spørgsmålene om eksport er mange og varierede. Her i Eksportfokus kan du få svar. Skriv til [email protected] og skriv ’brevkassse ’ i emnefeltet, så finder vi den rette til at svare blandt Eksportrådets 250 globale rådgivere. I løbet af 1-2 arbejdsdage vil du få et personligt svar, og siden trykkes spørgsmål og svar i Eksportfokus. Vi er interesserede i oplysninger omkring toldbehandling i Indien. Ved I, hvad "Octroi" er? Vi har fået oplyst det skulle være en lokal skat, kan det passe? ? Kære Virksomhed Det indiske marked er karakteriseret ved ganske restriktive importregler. Selv om Indien er medlem af WTO, har landet på grund af sin status som udviklingsland mulighed for at opkræve en række ekstra toldafgifter. Afgifterne er blevet reduceret en smule over de senere år, men vurderes stadig som høje set ud fra et internationalt perspektiv. Indiens maksimale sats for landets basistold (Basic Customs Duty – BCD) er 25 procent. Dertil kommer en tillægstold (Special Additional Duty – SAD) og i nogle tilfælde pålægges en vare en udligningstold (Countervailing Duty – CVC) på omkring 16 procent. Octroi er en afgift, der pålægges visse kategorier af forbrugsvarer, når de kommer ind i bestemte områder. I Indien anvendes Octroi kun i staten Maharashtra (hvor metropolen Mumbai/Bombay ligger), men det er dog planlagt, at den snart vil blive afskaffet. Generel information om Indien fås på ambassaden i New Delhis hjemmeside http://www.ambnewdelhi.um.dk/en Her vil du også kunne finde oplysninger om toldafgifter til det indiske marked under ’market barriers’. Generelle oplysninger om told og afgifter kan findes på EU's markedsdatabase på: http://mkaccdb.eu.int Med venlig hilsen Eksportrådet 48 Vi er et firma, der overvejer at oprette en filial i Sverige med salg af it- software. Men vi savner information om ansættelse af svensk arbejdskraft, aflønning og om svenske arbejdsmarkedsforhold. Kan I hjælpe? ? Kære Virksomhed Generelt kan du finde en hel del gode oplysninger omkring ansættelse af medarbejdere på denne website: http://rtp. nutek.se/sb/d/885 De faktiske omkostninger for svenske medarbejdere er bl.a. afhængig af den ansattes alder, geografisk område (højere lønninger i store byer, lavere lønninger i "provinsen") samt type af branche og overenskomst. I it-branchen er cirka 70 procent overenskomstansatte. Gennemsnitslønnen i 2009 for en svensk "sælger" i alderen 30-34 ligger på 26.800 SEK. For en "salgschef" i alderen 30-34 ligger gennemsnitslønnen på 36.700 SEK. Ud over løn skal betales feriepenge (12 procent af bruttoløn) samt et socialt bidrag ("arbejdsgiverafgift") på ca. 31 procent af bruttolønnen. Arbejdsgiverens pensionsbidrag udgør mellem 8-14 procent af bruttolønnen. Til gengæld er den personlige indkomstskat i Sverige lavere end i Danmark, cirka 30 procent. For en "salgschef" bliver den totale lønomkostning på ca. 677.000 SEK. Det totale skattetryk (inkl. moms, indirekte afgifter) i Sverige er cirka 45 procent, hvilket er marginalt lavere end i Danmark. Generelt kan dog siges, at lønningerne i Sverige er lavere end i Danmark, selv skatten taget i betragtning. Her er en website, hvor du kan beregne den svenske indkomstskat: http://www. ekonomifakta.se/sv/Fakta/Skatter/Rakna-pa-dina-skatter/Rakna-ut-din-skatt/ Ambassaden i Stockholm stoamb@ um.dk står altid parat til at hjælpe med yderligere oplysninger og vil kunne hjælpe med rekruttering af arbejdskraft til jeres filial. Med venlig hilsen Eksportrådet Sinatur konferencehoteller tilbyder Dagsmøde fra kr. 595,Konferencedøgn fra kr. 1.655,- Se mere på sinatur.dk r giver e d , d l o h Et op t tion lang a r i p s n i g di dagen ind i hver n michefe ren, økono tø k e ir d e nferenceGlæd båd med et ko e rn e r jd e ødelokale og medarb De lyse m r. tu a l in ti S n s udsigte ophold ho liteter og ci fa e r rn fo e nd med mod iver grobu ke natur g k u som m r, s e e n e id d og nye i rg e t n e f er komme masser a fter, at du e e g … n re læ e r er vid fortsætte onen voks ti a ir p s in r hjem, hvo Vandkunsten 3 · 1467 København K · Tlf.: 3369 0038 Hotel Sixtus Skarrildhus Hotel Storebælt Tlf.: 6441 1999 Tlf.: 9719 6233 Tlf.: 6531 4002 Hotel Frederiksdal Gl. Avernæs Hotel Haraldskær Tlf.: 4585 4333 Tlf.: 6373 7373 Tlf.: 7649 6000 kommende eksportfremstød og messer 2010 Oversigt over de arrangementer, som Eksportrådet er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet, seminarer i Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på eksportraadet.dk under "Eksportfremstød" i menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Eksportrådet på telefon 33 92 00 00. Danish Water Days in Romania and Bulgaria Dato: 1. februar - 30. maj 2010 MARKED Bulgarien, Rumænien BRANCHE Energi & Miljø Ecotec 2010 Dato: 22. - 25. april 2010 STED Athen MARKED Grækenland BRANCHE Energi & Miljø Eksportfremstød for møbler til Kaliningrad Rusland Dato: 29. marts - 2. maj 2010 MARKED Rusland BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler SPE 2010 Dato: 27. - 29. april 2010 MARKED Belgien BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri APRIL 2010 MAJ 2010 Hannover Messe 2010 Dato: 19.- 23. april 2010 MARKED Tyskland BRANCHE Energi og miljø OTC2010 Dato: 3. - 6. maj 2010 STED USA MARKED USA BRANCHE Energi & miljø Eksportfremstød for elektronik- og softwarevirksomheder til Japan og Sydkorea Dato: 17. - 24. april 2010 MARKED Sydkorea BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik EWEC 2010 Warsaw Dato: 19. - 23. april 2010 MARKED Polen BRANCHE Energi & miljø Seajapan 2010 Tokyo Dato: 21. - 23. april 2010 STED Tokyo MARKED Japan BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer, sourcing og outsourcing BIO2010 Dato: 3. - 6. maj 2010 MARKED USA BRANCHE Sundhed, medico og biotech Mecânica Dato: 11. - 15. maj 2010 STED Anhembi, Brasilien MARKED Latinamerika BRANCHE Industrielt maskineri og udstyr Aversui America Latina 2010 Dato: 11. - 13. maj 2010 STED Florianopólis, Brasilien MARKED Latinamerika BRANCHE Slagteri, veterinær, miljøteknologi, transportsystemer, produktionsmaskiner Naidex 2010 Dato: 22. - 24. april 2010 MARKED Storbritannien BRANCHE Hospital/sundhed 50 GENERA, Madrid Dato: 12. - 14. maj 2010 MARKED Spanien BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler Eksportfremstød for danske fødevarer i Holland og Belgien Dato: 13. maj 2010 STED Amsterdam MARKED Belgien, Nederlandene BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri Eksportfremstød inden for fjernevarmeteknologi Dato: 17. - 20. maj 2010 STED Amsterdam/Arnhem/Rotterdam MARKED Nederlandene BRANCHE Energi & miljø Fishing Glasgow 2010 Dato: 20. - 22. maj 2010 MARKED Storbritannien BRANCHE Fiskeri/Akvakultur WindPower 2010 Dato: 23. - 26. maj 2010 MARKED USA BRANCHE Energi & miljø Hospitalar Dato: 25. - 28. maj 2010 STED São Paulo MARKED Brasilien BRANCHE Sundhed, medico og biotech IMS 2010 Dato: 26. - 28. maj 2010 MARKED Spanien JUNI 2010 Hydra Load Dato: 1. - 4. juni 2010 STED Essen MARKED Tyskland BRANCHE Energi & miljø Eksportfremstød rettet mod forsvars- og sikkerhedsindustrien Dato: 4. - 6. juni 2010 MARKED Storbritannien BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer, sourcing og outsourcing POSIDONIA 2010 Dato: 7. - 11. juni 2010 MARKED Grækenland BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer, sourcing og outsourcing, Fiskeri/Akvakultur Dansk Fællesstand på Intersolar 2010 Dato: 9. - 11. juni 2010 STED München MARKED Tyskland BRANCHE Bygge & anlæg Fælles Eksportfremstød til Russiske Regioner i Siberien-distriktet Dato: 13. - 19. juni 2010 MARKED Rusland BRANCHE Energi & miljø Eurosatory 2010 Dato: 14. - 18. juni 2010 MARKED Frankrig BRANCHE Våben og sikkerhed Wind Power Asia Dato: 23. - 25. juni 2010 MARKED Kina BRANCHE Energi & miljø Nordic Lighthouse 2010 Dato: 29. - 31. juli 2010 STED Shanghai MARKED Kina BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler IFAT Entsorga Miljømessen 2010 Dato: 13. - 17. september 2010 MARKED Tyskland BRANCHE Energi & miljø Husum WindEnergy 2010 Dato: 21. - 25. september 2010 MARKED Tyskland BRANCHE Energi & miljø OKTOBER 2010 AUGUST 2010 Chinese Danish Cleantech Days 2010 Dato: 15. - 30. august 2010 MARKED Kina BRANCHE Energi & miljø ONS2010 messen i Norge Dato: 24. - 27. august 2010 MARKED Norge BRANCHE Energi & miljø SEPTEMBER 2010 Nordbau 2010 Dato: 2. - 7. september 2010 MARKED Tyskland BRANCHE Bygge & anlæg SMM 2010 - Shipbuilding, Machinery & Marine Technology, International Trade Fair Dato: 7. - 10. september 2010 STED Hamborg MARKED Tyskland BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer, Dansk fællesstand på Expopharm 2010 Dato: 7. - 10. oktober 2010 MARKED Tyskland BRANCHE Hospital/sundhed Denmark at ADE 2010 Dato: 20. - 23. oktober 2010 MARKED Nederlandene EURONAVAL 2010 Dato: 25. - 29. oktober 2010 MARKED Frankrig BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik NOVEMBER 2010 Elmina Subcontractor Dato: 9. - 12. november 2010 MARKED Sverige BRANCHE Bygge & anlæg sourcing og outsourcing 51 m a rk e ds ny t foto: eksportrådet i toronto Dansk vandindustri kan lede vejen i Canada Q Flere midler til den canadiske vandsektor skaber gode eksportmuligheder for innovative danske virksomheder. Hvert andet år afholder International Water Association en centralt event for den internationale vandbranche. I år skal kongressen afholdes i Montréal, Canada. I den forbindelse vil Eksportrådet sammen med Danish Water Forum og Water Training Consultants organisere et fælles eksportfremstød. Målet er at skabe en platform for nye forretningsmuligheder for danske virksomheder på det canadiske marked. Canada er et af de lande i verden med det største vandforbrug per indbygger. Tre fjerdedele af de canadiske kommuner har oplevet perioder med vandmangel, og i Montréal mistes cirka 40 procent af vandet, inden det når frem til brugeren. Hertil kommer, at der Canada har et stort behov for forbedringer af vandsektoren og ekspertise – kompetencer som danske virksomheder besidder. hvert år ledes flere milliarder liter ubehandlet spildevand ud i søer og vandløb på tværs af Canada, og at den oprindelige infrastruktur ikke er gearet til at klare den stigende nedbør, der forventes som følge af klimaforandringer. For at forbedre situationen er der nu iværksat en række initiativer i form af strammere lovgivning og massive investeringer. For at gennemføre en ny national spildevandsstrategi vil investeringerne beløbe sig til mindst 10-13 milliarder dollars ud over daglig drift, og der er yderligere afsat over 10 milliarder dollars i offentlige investeringer til infrastruktur, hvor vand betegnes som national prioritet. Der er altså nye udsigter for Canadas vandsektor – og danske virksomheder har meget at byde på. for yderligere information, kontakt venligst: Krista Friis, eksportrådgiver Eksportrådet i Toronto Tlf. +1 416-640-7485 E-mail: [email protected] "Lær af Danmark - projekt" – udnævnt til årets bedste Q Gennem "Learning from Denmark - projektet" byggede ambassaden i London bro mellem danske bygherrer og skolesektoren i Storbritannien. Q For det projekt vandt ambassaden Eksportrådets pris for bedste projekt i 2009. Med finanskrisen som følgesvend har dansk byggeri i det seneste år haft svært ved at skabe nye forretningsmuligheder og komme ind på udenlandske markeder. Louise Kirketerp fra ambassaden i London fik dog gennem en grundig analyse af forretningsmulighederne for byggeindustrien i Storbritannien identificeret et potentielt nicheområde: offentlig bygning inden for uddannelsesområdet. Det danske skolesystem har længe været verdenskendt for at fremme kreativitet 52 blandt skolebørn, og for at vise de danske evner inden for området arrangerede ambassaden i London sidste år en række seminarer og netværksdage. Målet var at bygge bro mellem danske bygherrer og potentielle kunder inden for skolesektoren. Partnerskaber skabt Arrangementerne resulterede i, at flere danske virksomheder fandt lokale partnere på projekter inden for byggeri af børnehaver og universitetslejligheder. Projektet har haft en spin-off-effekt på andre brancher og har blandt andet åbnet døre i Storbritannien for danske møbelvirksomheder, der leverer produkter til skoler og institutioner. Projektet har også bidraget til, at danske arkitekter, bygherrer og andre interessenter har kunnet etablere sig stærkere på det briti- ske marked. Et opfølgningsseminar er allerede i støbeskeen på baggrund af efterspørgsel fra lokale partnere, som har tilbudt at finansiere den næstkommende event. Det er første gang, at prisen "årets bedste projekt" uddeles til en af Danmarks repræsentationer i udlandet. Ved at belønne nytænkning og innovation blandt kollegaerne, håber Eksportrådet at kunne fremme kreative projekter, der gavner danske virksomhedsinteresser. for yderligere information, kontakt venligst: Den Danske Ambassade i London Handelsmedarbejder Louise Kirketerp E-mail: [email protected] SEATTLE HELSINKI TRONDHEIM STOCKHOLM OSLO BERGEN COPENHAGEN STAVANGER BERLIN FRANKFURT REYKJAVIK AMSTERDAM MUNICH GLASGOW DÜSSELDORF MANCHESTER BRUSSELS LONDON PARIS MILAN ICELAND MINNEAPOLIS / ST. PAUL BARCELONA TORONTO NEW YORK BOSTON HALIFAX MADRID ORLANDO Den naturlige vej til Nordamerika er via Island I Venlig og professionel service I Op til 28 ugentlige afgange til Island I Op til 37 ugentlige afgange til Nordamerika I Tre kabineklasser: Saga Class, Economy Comfort og Economy I Komfortable lædersæder i hele kabinen I Masser af benplads I Individuelt underholdningssystem I Nemt flyskift og kort transittid I Lille, moderne og overskuelig lufhavn i Keflavik I Blandt Europas mest præcise flyselskaber + Bestil din rejse på www.icelandair.dk eller hos dit rejsebureau WWW.ICELANDAIR.DK m a rk e ds ny t Dyrk dit danske netværk i udlandet af charlotte dahlsgaard Hver den første onsdag i måneden mødes danskere i 40 byer fordelt på seks kontinenter for at netværke med andre danskere bosiddende i udlandet eller på gennemrejse. Det sker via initiativet DABGO Stambord. Stambord er en unik mulighed for på sine rejser til udlandet at møde lokale danske- re, som gerne deler deres lokale erfaring og viden. I 2008 startede DABGO det første Stambord i New York, og siden da har det med hjælp fra 80 frivillige, udeboende danskere spredt sig hastigt ud i alle verdenshjørner fra Cape Town til São Paulo, Tokyo, Los Angeles, Sydney og videre til London. Deltagelse ved Stambord er gratis og for alle danske forretningsfolk, om de er bosiddende i udlandet eller blot på gennemrejse. DABGO netværket blev stiftet i New York, USA, i efteråret 2006. Netværkets mål er at sikre Danmarks globalisering og vende dansk brain drain til brain gain. foto:flickr.com Q På blot tre år har det danske forretningsnetværk DABGO nået en størrelse på over 6.000 medlemmer spredt over hele verden. Q Netværkets nyeste initiativ hedder Stambord. Hotel Klaus K i Helsinki er et af de mange steder i verden, hvor forretningsfolk via DABGO kan mødes med netværk for øje. Døren åbnet til nyt handelskontor i Indien Q Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen, åbnede 18. februar 2010 et nyt dansk handelskontor i det vestlige Indien. Q Kontoret skal rådgive danske virksomheder, der ønsker at udnytte de kommercielle muligheder på det indiske vækstmarked. af charlotte dahlsgaard foto: eksportrådet, udenrigsministeriet New Delhi, Bangalore og nu Ahmedabad i Gujarat. Eksportrådet i Udenrigsministeriet tror så meget på Indien som mulighedernes land for danske virksomheder, at man 18. februar 2010 åbnede endnu et handelskontor – denne gang i delstaten Gujarat, Ahmedabad. Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen forestod selve åbningen. I alt godt 60 indiske gæster mødte op. Kontoret skal hjælpe danske virksomheder med at undersøge det indiske marked, etablere kontakt til mulige samarbejdspartnere, tage kontakt til myndighederne og rådgive om salg og markedsføring, sourcing og etablering. Gujarat er på top fem over indiske delstater, når det gælder tiltrækning af udenlandske investeringer og er samtidig en af de mest erhvervsvenlige indiske delstater og en af dem med størst økonomisk vækst. "Åbningen af vores nye handelskontor i det vestlige Indien er et udtryk for Eksportrådets satsning på at være bredt til stede i 'det nye Indien'. Gujarat byder på lave produktionsomkostninger og et gunstigt erhvervsklima. Jeg er overbevist om, at mange danske virksomheder også i fremtiden vil beslutte sig for at udforske de store muligheder, der ligger i den del af Indien," siger Ole Lønsmann Poulsen. Som indisk tradition foreskriver blev handelskontoret i Ahmedabad åbnet med en lampeceremoni. Her er det ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, der tænder lys. 54 Lokale hoteller, globale fordele Optjen point med Best Western Rewards Bliv medlem af Best Western Rewards og optjen point på mere end 4.000 hoteller over hele verdenen og opnå unikke fordele og specielle tilbud. Læs mere på www.bestwesternrewards.dk Her er et udvalg af vores 26 Best Western hoteller i Danmark Best Western Hotel Herman Bang, Frederikshavn Best Western Hotel Oasia, Århus Best Western Hotel Gl. Skivehus, Skive Best Western Hotel Europa, Aabenraa Best Western Hotel Ritz, Århus Best Western Bel Air Copenhagen, KBH Best Western Jørgensens Hotel, Horsens Gæsteomsorg, kvalitet og Best Western Rewards Best Western International er verdens største hotelkæde, med mere end 4.000 hoteller i over 80 lande. Alle hoteller er individuelt ejet og drevet, alle tilbyder individuel gæsteomsorg og gæstfrihed. Der er en god chance for, at du vil blive mødt af hotellets ejer eller direktør i løbet af dit ophold. Alle Best Western hoteller i Danmark tilbyder gratis morgenmad og fri internetadgang. For vores Best Western Rewards medlemmer, tilbyder vi flere fordele, såsom gratis overnatninger på mere end 4.000 Best Western hoteller i hele verden. Vi tilbyder også andre fordele, som eksempelvis gratis opgradering og bonuspoint. Kombineret med vores personlige gæstfrihed, håber vi, at disse fordele gør dit ophold hos Best Western til en mindeværdig oplevelse. Hos Best Western sætter vi oprigtigt pris på din mening om dit ophold hos os, og vi påskønner, når vores gæster vil tage et par minutter til, at dele deres kommentarer om deres ophold på www.bwfeedback.com. Som tak for hjælpen kvitterer vi med 250 Best Western Rewards point. Bliv medlem alllerede i dag og nyd godt af alle de lokale og globale fordele. Du kan begynde at optjene point med det samme. Værelsesreservation hos vores 24 timers globale reservationscenter (+45) 8001 0988 (Gratis Nummer) Bestil værelser, møder og oplevelsespakker online på www.bestwestern.dk eller www.bestwestern.com For medlemskab af vores gratis globale loyalitetsprogram Best Western Rewards ring (+45) 8001 0988 eller meld dig ind på www.bestwesternrewards.dk Når du skal sove ude... KE9DD=FGM?@LGCFGOQGM%:A?=FGM?@LGK=JN=QGM LJ9FKHGJLLGJMKKA9$;AK$L@=:9DLA;KGJ;=FLJ9D=9KL=JF=MJGH=7 A;LDg_akla[kkh][aYdak]kafljYfkhgjlYlagfYf\dg_akla[klg Equipment l`]k]Yj]Yk& FgjeYdklYf\Yj\ladl%Yf\j]]^]jljYad]jk =pl]f\YZd]]imahe]fl'kljYa_`l^jYe]\mfalkmhlg*)$- Services e]lj]kYf\kl]h\][c]pl]f\YZd]mhlg)1e]lj]k LYadgjeY\]$af\ana\mYddg_akla[kgdmlagfk LjYad]jk^gjljYfkhgjlg^`]Ynq[Yj_g J]_mdYjk]jna[]k @Yf_af__Yje]flmfalk <g[me]flYlagf ;mklgekhjg[]\mj]kYf\Zgj\]j[jgkkaf_akkm]k About ICT Logistics A;L Dg_akla[k `Yk *( q]Yjk g^ ]ph]ja]f[] af `Yf\daf_ dg_a% Transport kla[kYf\ljYfkhgjlYlagf^gjJmkkaY$;AK$L`]:Ydla[kgj;]f% 9fqcaf\g^[Yj_ggjdgY\k ljYd=Ykl]jf=mjgh]&O]`Yn]\]n]dgh]\Y`a_`d]n]dg^]ph]j% Hjgb][lk`ahe]flk lak]Yf\[gfka\]jgmjk]dn]kYkgf]g^l`]d]Y\af_hjgna\]jkaf JYadkgdmlagfkafJmkkaYYf\;AK l`]k]Yj]Yk&Gmjemdladaf_mYdYf\`a_`dq]ph]ja]f[]\klY^^ak :Yj_]Yf\jan]jkgdmlagfkafka\]JmkkaYfoYl]joYqk ZYk]\afgmjdg[Ydg^Ú[]kaf/[gmflja]k& Gofg^Ú[]kaf2 <]feYjc$Dal`mYfaY$DYlnaY$ JmkkaY$McjYaf]$JgeYfaY Yf\CYrYc`klYf A;LDg_akla[k9'K @A%HYjc+)$<C%/,((@]jfaf_ H`gf]2#,-/(*..*00 >Yp2#,-/(*..*-(