Høje-Taastrup Gymnasium

Høje-Taastrup Gymnasium
Tæt ved Høje Taastrup Station ligger en hvid borglignende bygning med blåstribet tag. Det er Høje-Taastrup Gymnasium. Bygningen har, som mange gymnasier fra tiden omkring 1981, et lidt anonymt indgangsparti. Faktisk opleves bygningen bedst fra en lille høj bag skolen. Herfra kan man se en åben central gård, som gymnasiets indre fællesarealer i et
stort C slynger sig omkring. Mest markant er det blå- og hvidstribede tag, der har form som en markise. Det ser ud, som
om det markiseformede tag er ved at blive rullet væk fra gymnasiets åbne gårdsplads.
Den borglignende form skyldes ikke kun, at gymnasiet lukker sig om sig selv, men også fire massive
blokke, der bliver forbundet med skolens fællesarealer af det hældende tag. De tre af fløjene er indrettet med klasselokaler i to etager. Også de er centreret omkring hver sit fælles rum. Det er ikke for ingenting, at man kalder Henning
Larsen lysets mester. Det hvide dagslys stråler via syv ovenlysvinduer ned midt i de tre bygninger med klasseværelser. I
den fjerde bygning er der faglokaler for neden, mens lærere, bibliotek og administration holder til på første sal.
Farvespekteret er snævert. Da gymnasiet stod færdigt i august 1981, var det tænkt i blå og hvide farver.
Mens væggene var hvide, markerede striberne på taget, at blå var en farve, man også kunne bruge. Modsat arkitekt
Henning Larsens senere oplevelse omkring operaen i København, så skulle alle tiltag dengang godkendes af hans tegnestue. Et bordtennisbord, der dengang normalt var grønt, blev bestilt i blåt. Rullegardinerne i klasselokalerne var selvfølgelige blå, mens stole og borde havde hvide rør. Kantinens stålstole fik blåt sæde og ryg, ja selv tasterne i sproglaboratoriet blev bestilt i blå. Den eneste undtagelse var puder, bænke, døre og striberne i gardinerne i to af de tre klassefløje.
I den ene kom den gule farve til at dominere, i den anden grøn. Som en lille kuriositet var alle døre tiltænkt et lille landskabsmaleri af maleren Ole Kortzau. Det var dog kun den gule fløj og enkelte af dørene i den grønne fløj, der nåede at
blive udsmykket, før det blev sparet væk.
I august 1981 rykkede Høje Taastrup Amtsgymnasium, som gymnasiet dengang hed, ind i det meste af
bygningen, mens Taastrup Forberedelseskursus, som VUC Vestegnen dengang hed, fik tildelt den øverste etage i den
blå fløj. Som noget nyt ville amtet nemlig her i Høje Taastrup forsøge at lave et uddannelsescenter, hvor de gymnasiale
uddannelser i kommunen blev samlet under samme tag. Et eksperiment, der blev opgivet i 2003. I dag fylder gymnasiet
alle lokaler.
Gymnasiet blev indviet den 27. oktober 1981 under stor festivitas. Ikke kun arkitekt Henning Larsen
var til stede, men også Preben Lassen fra amtet og borgmester Per Søndergaard Sørensen fra kommunen. Det var ikke
det pædagogiske eksperiment omkring de to institutioner, der kom til at præge dagen. Det var derimod farverne, der var
fokus på. Selvom gymnasiet var nymalet, havde det inden indvielsen fået en ekstra gang med malerrullen, da den hvide
farve allerede fra start var blevet mærket af elevernes gåen og færden på gangene. Det fik gymnasieeleverne til at protestere. Mange elever bar derfor under den flotte indvielse plastikhandsker for at påpege det upraktiske og lidt sterile i farvevalget. Det blev dog ikke ændret.
Under indvielsen blev det sikkert nævnt, at Københavns Amt i april 1978 havde udskrevet en arkitektkonkurrence sammen med Danske Arkitekters Landsforbund, at 38 tegnestuer havde indgivet forslag, og at Henning
Larsens Tegnestue i København havde fået 1. præmien. Men der blev med sikkerhed intet nævnt om de dramatiske
begivenheder, der havde udspundet sig, dengang gymnasiet var i sin støbeske.
Gymnasiet ligger nemlig på gammel landsbyjord i landsbyen Høje Taastrup. I dens sydvestlige ende
var landsbyen dengang forbundet med nabolandsbyen Torslunde. To gårde, Højgården og Frøgården, dannede dengang
her indgangportal til landsbyen. Det var den ene af disse gårde, Frøgården, Københavns Amt havde erhvervet, for at
bygge et gymnasium tæt ved den kommende hovedbanegård i Høje Taastrup. Frøgården var en smuk firlænget
bindingsværkgård. Amtet havde siden 1977 lejet den til Britta og Egon. Da det ville koste mindst 3 mio. kr. at renovere
Frøgården, havde Københavns Amt besluttet at rive den ned. Denne beslutning var ikke alle enige i, og slet ikke en
gruppe unge aktivister i området. De holdt derfor nøje øje med beboerne på Frøgården. For at undgå, at de unge
aktivister ”besatte” gården, bad Københavns Amt beboerne om at flytte det meste af deres bohave i skjul, men
bibeholde gardiner etc. mens de lod sive, at gården blev fraflyttet 14 dage senere. En tidlig morgen i december 1979
kom en vognmand og hentede ægteparrets sidste bohave. En mand fra NESA klippede ledningerne over og tog måleren
med, mens et par biler med betjente så til. En bulldozer fra Torslunde kørte kort efter over den daværende bro og
begyndte nedrivningen. En time efter var Frøgården en ruinhob. Der hvor gården før lå, ligger gymnasiets gymnastiksal.
Gymnasiet har med hele 25 klasser (ti 1.g’er, otte 2.g’er og syv 3.g’er) i dag flere klasser end nogensinde før. Som noget unikt startede gymnasiet i 2007 et forsøg med en gymnasieklasse for unge, der har asperger, med
10 elever i hver klasse. I dag har skolen 4 klasser for unge med asperger og har fået pris for dette tiltag.
I februar 1983 blev en 11 tons tung granitskulptur af maler og billedhugger Poul Gernes opsat foran
gymnasiets centrale gård. Skulpturen er bemalet med blå blomster og ranker, der passer flot ind i Henning Larsens farvevalg. Da Høje-Taastrup Gymnasium i 2007 fik selveje, skiftede de logo. I det nye log indgår fire af blomsterne fra
Poul Gernes sten og tre af rankerne. Logoet går igen i skolens flag, der året rundt markerer, at her ligger Høje-Taastrup
Gymnasium. Også her i den smukke, men kolde juletid. God jul!
Tekst: Else Trier
Lektor ved VUC Vestegnen
Foto: Jørgen Piil