Årsberetning - Taastrup Realskole

Transcription

Årsberetning
2011
TAASTRUP REALSKOLE 1905//2011
// Indhold
Indskoling A1
Projekt i indskolingen 0.a Dyrene på garden 0.b Tur til Post & Telemuseet 0.c På tur til Dyregården 1.a Miniløb 1.b Tur til Danmarks Akvarium 1.c Arabisk markedsdag 2.a Miniprojekt om cirkus 2.b 2010/2011 2.c Uge 41 i 2.c
3.a Årets højdepunkter 3.b Matematik i 3. klasse 3.c Klassesang SFO Højdepunkter Om skolebibliotekets videre udvikling 4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Mellemtrin A2
Grønt Flag 19
Social trivsel på Taastrup Realskole 20
4.a Minilejr i Odense 21
4.b Farligt affald 22
4.c Minilejr til Hillerød 23
5.a 2010/2011 24
5.b At leve som i gamle dage 25
5.c På Vikingeskibsmuseet 26
Skolekomedie 27
6.b De skrå brædder 28
6.c På lejrtur til Sønderborg 29
7.a Heltetræning i kirken og projektuge 30
7.b Heltedag i Rønnevang kirke 7.c Operaen - Det sku være så godt Korlivet på Taastrup Realskole Med Comenius til Barcelona 31
32
33
34
Udskoling A3
Nationale tests 8.a En tur vi aldrig glemmer 8.b På Fulton 8.c Bornholm 9.a Barcelona 9.b Tur til Rom 9.c I Rom med 9.c 10. Tilbageblik Sidste skoledag Klassebillede 9.a Klassebillede 9.b Klassebillede 9.c Klassebillede 10. 35
36
37
38
39
40
41
42
43
45
46
47
48
Lærerkollegiet og administrationen 49
De ansatte 50
SFO – kollegiet 53
Ledelse og administration 54
Lise-Lotte Koefoed går på efterløn 55
Inger Spaabæk Mangor går på pension 56
Hanne Seemann takker af! 57
Skolens bestyrelse 58
Skolelederens beretning
59
Formandens beretning 64
Rammer og retningslinjer 68
Valgfag på TR 69
Struktur i 10. klasse 70
Rejseaktivitet i 8. - 9. klasse 71
Praktiske oplysninger 72
Skolefritidsordningen (SFO)
76
Vedtægter77
Ferier og fridage 2011//2012
81
2
Taastrup Realskole // Elme Allé 17-21 // 2630 Taastrup
[email protected] // www.t-r.dk
telefon 43 99 02 27 // fax 4332 0247
giro 3129-544-6015 // bank Danske Bank, Taastrup Hovedgade 54
SFO4332 0250
Specialundervisning 4332 0253
Lærerværelset 4332 0255 (helst kl. 12.00]
Bibliotek 4332 0256
Vejleder2428 7585
Skoletandlæge 4335 3720
Skolepsykolog Line Weller Ballentin (indskoling) [email protected]
Skolepsykolog Eivin Hansen (mellemtrin og udskoling) [email protected]
Tale-hørelærer Helle Reslow Olsen [email protected]
Sygeplejerske Lotte [email protected]
Sygeplejerske Linda Jensen
[email protected]
REDAKTION // Charlotte Holm Juul og Maria Holm Søby
FOTOGRAFER // forældre, elever og lærere PRODUKTION // Fila Offset Aps
// Administrative informationer
3
// Projekt i indskolingen om Danmark
4
0.a // Dyrene på gården
I april måned arbejdede vi i 0.a med et projekt, vi havde valgt at kalde ”Dyrene
på gården”.
Vi havde nogle spændende uger med bl.a. en rigtig dejlig gåtur til Albertslund Dyregård. Vi hyggede os på gården med fangeleg og gemmeleg i halmen, og vi skulle også besøge nogle af de mange dyr. Vi havde fokus på fåret,
grisen, koen, hønen og deres små dyrebørn, så dem fandt vi i foldene rundt
omkring på gården. Vi spiste også vores madpakker ude i det fri.
I klassen har vi klippet og klistret dyr i lange baner, set nogle rigtige søde
kortfilm med dyrene, lavet opgaver, læst små bøger, og så har vores hænder
været helt røde af ler, fordi vi har lavet de flotteste små lerfigurer.
Alt, hvad vi har lavet, har hængt og stået til udstilling i vores klasselokale...
Hilsen alle de søde børn i 0.a
5
0.b // Tur til Post & Telemuseet
Tirsdag den 12. april tog vi toget til København for at besøge udstillings- og
legerummet “Ind i frimærket”.
Der var også en skov, hvor børnene kunne klatre og placere frimærkedyr
lavet af filt. Og så var der bare de sejeste rutsjebaner.
Det var et magisk univers fyldt med aktiviteter, der alle understøtter læringen. F.eks. var der en by med et posthus, som gav en konkret oplevelse af
frimærket som betalingsmiddel samt postens vej.
Rammen omkring legelandet var frimærker præsenteret i kæmpe format.
Vi havde en super sjov dag på Post & Telemuseet.
Hilsen 0.b
Dårlig opløsning på fotos
6
Vi har i 0.c arbejdet med emnet ”Får” i uge 14 og 15. Som afslutning på emnet tog vi en tur på
dyregården. Her havde vi en aftale med Ole. Han skulle fortælle os om får. Vi var inde hos fårene
og fodrede dem med hø. Så spændte Ole to heste for vognen. Vi fik en hestevognstur ud for at se
på de får, der var ude på folden. Da vi kom tilbage, spiste vi vores frokost.
Vi så en hest få nye sko på, legede i høet og kiggede på de andre dyr på gården, inden vi skulle
tilbage til skolen igen.
Det var en dejlig tur.
0.c // På tur til Dyregården
7
1.a havde et par dejlige timer i den lille skolegård med at løse opgaver. Der var opgaver i både
dansk og matematik på alle poster. I dansk skulle de bl.a. lave opgaver med at finde antal stavelser, sætte ord i alfabetisk rækkefølge og huske vokalerne i rækkefølge. I matematik skulle de
finde symmetriske ting, hoppe regnestykker og udregne facit, stille sig op i rækkefølge efter at
de havde trukket talkort. Vejret var fantastisk, så eleverne nød i den grad at være ude, og det nye
klatrestativ kunne sagtens bruges til at løse opgaver i.
1.a // Miniløb
8
Vi tog et S-tog til Charlottenlund. Og så gik vi hen til Danmarks Akvarium, og så tog vi tøjet af.
Så fik vi en opgave, som vi skulle løse, og så skulle vi ind i akvariet. Der var en stor blæksprutte
og en rokke og giftige fisk og mange andre fisk.
Da vi havde lavet opgave 1, skulle vi til opgave 2 og så videre. Inden vi skulle hjem, skulle vi først
spise frokost og lege. Så gik turen hjemad, og det var en sjov skoledag.
Mathias A.
1.b // Tur til Danmarks Akvarium
9
Vi har haft projekt om de gamle arabere, og det var det bedste projekt, vi nogensinde har haft. I
timerne lavede vi ting til butikkerne. Vi lavede sykort, krukker, spil og smykker (som naturligvis
var ægte) og skilte til vores boder. Vi lavede også penge. De hed dinarer, og dem kunne man få
i banken.
På markedsdagen klædte vi os ud som gamle arabere, og vi bagte arabiske brød og lavede saftevand. Der var mange, der kom og købte. Vi havde nemlig inviteret 1.a.
Hilsen 1.c
1.c // De tandløse
- Jeg har tabt 8 tænder.
- Jeg mangler kun at tabe 1.
- Jeg har tabt 7, og jeg er 7 år.
- Jeg har kun tabt 2.
- Jeg har fået nogle nye.
Ja, sådan lyder det nok i alle landets 1. klasser og naturligvis også i 1.c på Taastrup Realskole.
Børnene går meget op i det. Sådan har det alle dage været.
På billedet ses et par MEGET tandløse børn fra 1.c.
Janne
1.c // Arabisk markedsdag
10
2.a // Miniprojekt om cirkus
Første dag var vi på Cirkusmuseet, hvor vi fik en rundvisning af Mikkel. Vi
mødte også Anders’ mor Anja, fordi hun også arbejder på Cirkusmuseet.
Mikkel fortalte os om tidligere cirkusartister. Vi fik lov til at prøve at gynge
på en trapez. Hele klassen skulle lave en konkurrence for, hvem der længst
kunne holde en påfuglefjer på sin pegefinger. Thomas vandt og fik fjeren
med hjem. Vi så også filmklip fra Københavns Tivoli med Simms, som kørte
på motorcykel på line i 21 meters højde. Til sidst fik vi selv lov til at gå rundt
og kigge på tingene.
Næste dag blev vi inddelt til forskellige cirkusnumre, og så skulle vi i gang
med at øve vores numre. Nogle gik i gang med at lave program, mens andre hentede rekvisitter. Vi skulle vise vores forestilling for alle 0. klasserne. Vi lavede tre forestillinger.
Programmet så sådan ud:
• Ina var sprechstallmeisteren
• Hula hulaerne
• Pyrus og hans frække hest
• De flyvende akrobater
• De skøre klovne
• De fantastiske Fakirer
• Den farlige og uartige tiger
• Tryllerne Hokus og Pokus
• De yndige linedansere
• Boldtæmmerne
• De stærke mænd
Vi havde tre rigtig sjove dage, selvom vi også skulle skrive logbog hver dag .
Skrevet af alle fra 2.a
11
2.b // 2010/2011
Lige inden sommerferien i 1. klasse kom William og Lærke ind i klassen.
Allerede i November i 2. klasse bød vi Amy velkommen. Nu blev vi 21 elever
i 2.b.
I foråret tog vi sammen på tur til Zoologisk Have. Udover alle de andre dyr
brugte vi en del tid inde i det nye Elefanthus. Det er dejligt, at de har fået
noget mere plads. Heldigvis fik vi igen tid til leg, hygge og madpakker nede
i Børnezoo.
Vi startede 2. klasse med en fælles københavnertur med vores parallelklasser. Vi var på kanalrundfart og fik en masse at vide om det gamle og
nye København. Det var rigtig spændende og sjovt. Vi sluttede dagen af i
Kongens Have med madpakker, leg og hygge.
Det har været et spændende, sjovt og lærerigt skoleår. Vi har nået rigtig
meget og lært en masse spændende nye ting.
Men vi har også en venskabsklasse, som er 0.b. Vi bød dem velkommen på
TR, og vi viste hver vores venskabsven rundt på skolen.
Nu har vi fået Trofast ind i klassen til at sortere affald i. Ham skal vi finde
et navn til, og vi vil bruge ham flittigt, så vi kan være med til at bevare vores
grønne flag på vores Grønne Skole.
Vi ses næste år i 3.b
12
2.c // Uge 41 i 2.c
I 2.c syntes vi, det kunne være spændende at bruge lidt tid på sund mad og
især sund frokost. Derfor brugte vi onsdag i uge 41 på at lave mad. Børnene
fik en god oplevelse med især broccoli-pålæg, som mange af dem var sikre
på, de ikke kunne lide. Alt det lækre pålæg blev spist, og mange af børnene
bad om opskriften, både på broccolipålæg, men også på avocadopålæg.
Om torsdagen blev det hele lidt mere teoretisk. Børnene fik dog lavet nogle
plancher om sund/usund mad, og de fik spillet madspillet, hvor det gælder
om at samle point sammen fra al den sunde mad for at vinde spillet.
13
3.a // Årets højdepunkter
Vores sidste skoleår i indskolingen er snart ved at være forbi. Det har været
et skoleår med masser af gode oplevelser.
Vi har haft cykelprojekt, hvor vi med stor fornøjelse trænede trafikkørsel
på Ungdomsskolens cykelbane.
Juleforestillingen sammen med resten af indskolingen var en dejlig oplevelse i en december måned, der var fyldt med mange hyggelige stunder. Vi
har set teater i Skuespilhuset, hvor vi efterfølgende nød vores madpakker i
de fine omgivelser med udsigt ud over vandet.
Tak til SFO´en for endnu et fantastisk fastelavnsarrangement. En af de sidste store oplevelser i skoleåret var projektet om Danmark, hvor vi i 2. og 3.
klasserne arbejdede på tværs af klasser og årgange.
3.a siger tak for i år.
Vi glæder os til et nyt og spændende skoleår på mellemtrinnet.
14
Der er meget delte meninger om, om matematik er sjovt. Alligevel kunne
alle 3. klasser og deres lærere blive enige om, at det indledende forløb om
måling i forbindelse med rumfang var noget af det sjoveste, de nogensinde
havde lavet i matematik. Til forløbet havde vi indkøbt en masse strandsand
og nogle målebægre. Børnene medbragte forskellige papkartoner, dåser og
lignende, som de kunne måle rumfanget på, efter først at have gættet på,
hvor meget kartonerne hver især kunne indeholde.
Nogle gæt var helt hen i vejret, hvilket børnene fik sig et godt grin over – samt
en øget forståelse.
Lærerne var meget imponerede over børnenes energi og ikke mindst, at de
kunne arbejde godt og fornuftigt uden at forvandle hele klassen til en sandkasse.
Hilsen matematiklærerne i 3.klasserne
3.b // Matematik i 3. klasse
15
En dag var vi oppe i klassen, og der fandt vores musiklærer Maria ud af, at vi skulle lave en
klassesang. Vi fandt selv på alle versene. Her er et af dem:
Jeg er en glad lille c’er
min skole den er god
mine lærere de er søde
og altid klar til lidt sjov
3. c, 3. c der kan jo alting ske.
Da vi var blevet gode til sangen, fandt vores musiklærer Maria på, at vi skulle optræde til
morgensang. Der var nogle af os, der spillede på klokkespil, og der var nogen, der spillede på
xylofon, og der var også nogle, der spillede på rytmeinstrumenter.
3.c // Klassesang
16
Også dette skoleår har budt på mange, spændende timer for børnene i SFO’en. Der er blevet
løbet, kravlet , hoppet, hinket, sjippet, malet, spillet skak og spillet mange andre spil, spillet
fod- og dødbold i timevis.
Børnenes tid i SFO’en er deres frie tid, og fantasien får frit spil, når der skal findes på lege og
laves forskellige legeaftaler på kryds og tværs af klasser.
SFO // Højdepunkter
17
Den tid er forbi, hvor undervisningsmaterialer kun består af lærebøger, og
skolebiblioteket kun af skøn- og faglitteratur. I dag spænder læremidler
fra digitale læringsportaler og andre netressourcer over tv-udsendelser
og film blot for at nævne nogle. Der er åbnet for anvendelsen af skoleintra,
mobiltelefonen kan inddrages i undervisningen, og der er et væld af informationer at søge overalt på nettet tilmed på flere forskellige sprog. Opsætningen af activeboards og smartboards i klasserne er endnu et eksempel
på de store forandringer, der sker i læringsprocessen i disse år.
Alt dette stiller helt nye krav til både lærere og skolebibliotekarer, som skal
være behjælpelige med at formidle disse læringsressourcer til kolleger og
elever på skolen.
Oplæsning i stearinlysenes skær
I Nordisk biblioteksuge i november var emnet ”Det Magiske Norden”, hvor
vi havde oplæsning for 1. – 5.kl. i et mørklagt bibliotek. De mindste klasser
hørte ”Historien om den blå planet” af Andre Snær Magnason, og de større
klasser ”Skammerens datter” af Lene Kaaberbøl. En dejlig stemningsfuld
uge.
I Julemandens Fodspor
Årets julequiz ”I Julemandens Fodspor” blev et kæmpe hit. Hver dag
skulle eleverne finde et nyt ”fodspor” med et julespørgsmål. Vinderen blev
Saima i 5b.
It for børnene
I år har vi tilbudt kurser i Word og Excel for 1. og 2. klasse og for mellemtrinnet kurser i Publisher, Powerpoint og internetsøgning. Tilbuddene
udvides næste år og lægges ind i en fast årsplan for biblioteket.
Påskequiz: Kan du din bibelhistorie?
I ugen op til påskeferien kunne eleverne teste deres bibelkundskab i en påskequiz. De fik lov til at anvende alle tilgængelige materialer på biblioteket
for at genopfriske deres viden. Vinderen af quizzen blev Robert Rosendorf
5a.
Årets gang på biblioteket
Biblioteket er et populært opholdssted for mange elever. Man studerer
fagbøger, gætter gåder, læser tegneserier, søger i bibliotekets samling efter de sidste nye bøger og man HYGGER sig!
Hvor mange påskeæg er der i glasset?
Denne konkurrence er efterhånden blevet et must. Over 300 elever kom indenom biblioteket for at komme med deres bud, og alle var meget spændte
på resultatet. Mathias Vexøe fra 2.a vandt glasset til klassen.
// Om skolebibliotekets videre udvikling
18
A2 // Grønt Flag
på mellemtrinnet og med Lille Elevråd som miljøambassadører
I løbet af skoleåret 2010/11 blev der i Lille Elevråd nedsat en arbejdsgruppe
til at varetage opgaven med at følge op på klassernes affaldshåndtering i
4.-6. klasse. Hver klasse på disse årgange har et særligt affaldsstativ (Trofast) stående, som eleverne så skal sortere deres affald i. Intentionen var
fra starten, at al affald skulle sorteres, men vi har senere måtte revidere
dette, da visse miljøhensyn også har skullet respekteres, såsom stanniol,
der har været i kontakt med fødevarer, ikke må sendes til genanvendelse
osv. Derfor har vi begrænset os til at få sorteret vores papir- og papaffald.
Én af arbejdsgruppens første arbejdsopgaver har været at få afdækket,
hvordan ordningen fungerer rundt om i klasserne. Dette har været gjort
med en undersøgelse/spørgeskema, som elevrødderne har formuleret, og
som har været behandlet i hver klasse med deres klasselærer.
Hovedkonklusionen på denne undersøgelse så således ud:
Der er stor forskel på, hvor godt affaldsstativet og affaldssorteringen fungerer ude i de enkelte klasser. Mange klasser ved godt, at de kan blive
bedre til ikke at krølle papiret, når det lægges til genbrug. Nogle klasser
sorterer stadig til komposten. Hér er det vigtigt, at alle klasser får den besked, at det kun er skolekøkkenet, der smider i komposten.
Der er forvirring over, hvorfor der i nogle klasser stadig står den grønne
papirspand, når der er lagt op til, at papiret skal sorteres i affaldsstativet.
Opfølgning:
Ét af kriterierne for at kunne oppebære retten til at flage med det grønne
flag er, at vi også i handling viser, at vi er i stand til at følge op på de ordninger, som vi har etableret som led i at være en grøn flag skole. Vi aftalte
derfor, at de nuværende 4. klasser skulle ned i de nuværende 2. klasser i
løbet af april måned 2011 for at introducere dem for ordningen. Det viste
sig at blive en god og ikke mindst lærerig oplevelse for både de små og de
store. I alle klasser foregik der en god dialog børnene imellem omkring,
hvordan man nu kunne sikre sig at få indarbejdet nogle gode affaldsvaner
med dette nye stativ.
Det er vigtigt at slå fast, at undersøgelsen viste, at ordningen faktisk fungerer ret fint visse steder, og hvis vi blot alle husker hinanden på at få sorteret
vores affald ordentligt, får vi også indarbejdet en god og rigtig miljøbevidsthed, ikke bare på skolen, men også som mennesker i al almindelighed.
Jørgen Korsager Green
19
– Et fælles anliggende!
Ét af de helt centrale indsatsområder for mellemtrinnet i 2010-11 har været
at få sat trivslen blandt børnene endnu mere på dagsordnen.
At gå glad i skole er nemlig den vigtigste forudsætning for al indlæring! Og
har man det godt, når man træder ud af skolens dør efter endt skoledag,
er sandsynligheden for, at man møder glad og fuld af energi den følgende
morgen så meget desto større, herom er der ingen tvivl.
Men den gode trivsel og forudsætningerne for den kommer ikke af sig selv.
Det kræver først og fremmest et fællesskab i form af elever, lærere og forældre, der arbejder tæt sammen og værner om grundlæggende trivselsværdier som tryghed, respekt og tolerance. Men ord gør det ikke alene!
Ordene kræver substans - eller ben at gå på om man vil, således vi også
i handling viser, at vi tager disse værdier alvorligt. Den gode trivsel og arbejdet med at realisere den er derfor en fælles udfordring og anliggende,
som vi på Taastrup Realskole ikke bare skal – men som vi vil forholde os til.
Langt de fleste børn på Taastrup Realskole går trygge og glade i skole, det
er vores klare oplevelse. Men dermed ikke sagt, at der ikke også er børn,
der oplever at stå udenfor fællesskabet, som føler sig ensomme, og som
måske ligefrem føler sig drillet eller mobbet. Dem har vi alle et særligt
ansvar for at tage os af, således de oplever skolen som et fællesskab, der
rent faktisk regner med dem og kærer sig om dem.
Lakmusprøven på en god skole består nemlig ikke blot i en opregning af,
hvor godt eleverne klarer sig i de enkelte fag og discipliner, men i særlig
grad hvor god den er til at værne om sine elever og ikke mindst om de, som
kan have svært ved at blive accepteret og vinde socialt fodfæste inden for
fællesskabet.
Fra ord til handling – med elevrådet som centralt omdrejningspunkt
På Taastrup Realskole har vi allerede formuleret en god trivselspolitik,
som angiver dels retningen for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden,
samt evaluerer trivslen i de enkelte klasser med trivselsundersøgelser. Vi
har nedsat et trivselsudvalg, der i øjeblikket lægger en indsats i at vurdere,
hvordan vi som skole kan blive bedre til at støtte op, ikke blot om de elever,
der måtte have det svært, men også om forældrene, lærerne og de øvrige
elever. Derudover er det udvalgets opgave at inspirere lærerne med gode
idéer og råd til, hvordan man kan arbejde med trivslen i de enkelte klasser
eller på de enkelte årgange.
Men altafgørende for, at trivselsarbejdet skal lykkes, er, at eleverne tages
med på råd, og her har vi i løbet af 2010/11 fundet det oplagt, at elevrådene
på Taastrup Realskole i fremtiden får en helt central rolle. Elevrådenes
engagement erstatter ikke det trivselsarbejde, der foregår i de enkelte
klasser i forvejen, men skal ses som et forsøg på at formulere et overordnet perspektiv på, hvordan vi i fællesskab sikrer et godt skolemiljø for
alle. Dette arbejde er der nu taget hul på i Lille Elevråd (4.-7.klasse), hvor
eleverne er gået i gang med at formulere en fælles vision og målsætning
for en god trivsel blandt elever på Taastrup Realskole. Endvidere er emnet
blevet et fast indsatsområde på alle afdelingsmøder, der afholdes på mellemtrinnet, og planen er at få lagt en fælles strategi i indsatsen for en god
trivsel, som altså også eleverne føler, de har haft del i, og som de derfor
bedre kan tage et medansvar for.
Jørgen Korsager Green – afdelingsleder
A2 // Social trivsel på Taastrup Realskole
20
Vi tog toget til Odense kl. 8.43. Da vi ankom til Odense, skulle vi med bussen til Dan-Hostel.
Den første eftermiddag skulle vi i den Fynske Landsby. I den Fynske Landsby blev vi vist rundt
af en pige, der hed Anna. Hun fortalte os om, hvordan man levede i 1800-tallet, og vi fik fortalt
Jørgen Ellegaards livshistorie, fordi han levede på den tid. Det var sjovt at se alle de gamle
huse og ting. Da vi kom hjem, fik vi lov til at lege lidt rundt. Vi fik kylling til aftensmad. Efter
aftensmad måtte vi hygge oppe på værelserne, og så skulle vi i seng. Næste dag skulle vi i Fyrtøjet, temaet var den Lille Havfrue. Vi fik lov til at klæde os ud i kostumer. Efter vi havde klædt
os ud, gik vi ned i den Lille Havfrues undervandsverden. Der skulle vi fotografere hinanden og
lave en billedfortælling med vores mobiltelefoner. Efter det gik vi i H. C. Andersens fodspor.
Vi besøgte museet og så hans barndomshjem. Det var mindre end vores klasseværelse, men
deres have var ret stor. Til sidst på dagen fik vi lov til selv at gå rundt i Odense og købe ting. Det
var en fantastisk tur.
- Jacob og Katja
4.a // Minilejr i Odense
21
4.b // Farligt affald
I september deltog 4.b i temaugen Grønt Flag. Vi arbejdede med temaet
”farligt affald”, og vi havde nogle rigtig spændende dage. Klassen var ude i
byen og lave interviews, og eleverne syntes, det var rigtig sjovt at møde folk
i Taastrup med spørgsmål som: ”Afleverer du dit farlige affald det rigtige
sted?”. Vi var også kreative og lavede nogle fantastiske beholdere, som
man kan samle batterier i derhjemme, og der blev lavet tegneserier, plakater og optrin.
I november måned var vi på tur til Malmø sammen med de andre to fjerdeklasser. Det var spændende at komme på udflugt til et andet land på en
enkelt dag.
22
4.c // Minilejr til Hillerød
4c har ikke været på så mange ture i år, men har til gengæld haft et rigtig
spændende år, hvor vi har været på få rigtig gode ture ud af huset.
Vores første tur gik til Malmø, hvor vi havde en rigtig god og lærerrig
svensk dag. Derudover har vi været til faglig naturteknik-dag i Tivoli og
lærte en masse på en lidt anderledes måde- og så selvfølgelig prøvet
forlystelser.
Første dag var vi på Frederiksborg Slot, hvor vi var på en omvisning og
blev udfordret i vores viden om Christian d. 4 - og hold da op, hvor vidste
vi meget efter vores forløb i skolen, og vi gjorde næsten guiden i tvivl med
vores facts. Efter omvisningen skulle vi prøve dragter fra Christian d. 4’s
tid. Det var rigtig sjovt, og vi fik taget en masse gode billeder. Så gik vi en
tur igennem den flotte have og derfra videre til vandrehjemmet.
Men højdepunktet i år har helt sikkert været vores minilejr til Hillerød i
maj, som vi hele året næsten ikke har kunnet vente på, men så kom dagen
endelig, hvor vi skulle af sted.
Næste dag var vi i Helsingør og se Kronborg. Det var sjovt at se Holger
Danske og gå rundt i kasematterne med vores lommelygter. Vi skulle
også rundt og se slottets forskellige sale og svare på spørgsmål. Derefter spiste vi frokost og gik en tur i Helsingør by og fik en is, før turen gik
hjemad med grisen. Sidste dag spillede vi en god omgang rundbold, før
turen gik hjem mod skolen igen. Der var flere, der sagtens kunne være
blevet et par dage mere og hygget sig, men vi må se frem til næste minilejr i 6. klasse.
Vi boede på Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i Hillerød, et rigtig lækkert vandrehjem med skønne omgivelser- og god mad! Udover at lege en
masse ved vandrehjemmet efter vores ture fik vi også oplevet en masse,
og hvor var vi trætte efter at have gået så meget.
23
5.a // 2010/2011
På årets første skoledag bød vi Katrine velkommen i 5.a.
Hun lærte hurtigt rundboldklassen at kende. Ligeså snart alle er kommet
i skole - tidligt om morgenen - skynder 5.a sig ud i gården og spiller rundbold sammen. Det er hyggeligt!
I det hele taget er det hyggeligt at være sammen i 5.a.
Vi har i løbet af året været på nogle gode ture.
Vi har i efteråret været i biografen og se Zoomerne sammen med 5.b. Den
film vil vi gerne anbefale.
Efter jul kom politimanden Martin ind i 5.a, og vi havde sammen med ham
en dag under overskriften: ”Jeg er sej, når jeg siger nej”.
Her lærte vi noget om, hvordan vi undgår at komme i vanskeligheder. At vi
skal lære at lytte til vores mavefornemmelse og sige fra, når vi mærker,
noget ikke er rigtigt.
Vi har også haft besøg af Manuela. Hun er professionel rapper. Sammen
med hende lavede vi nogle raps om og mod mobning. Sangene er gået videre til Skolernes Sangdag, hvor Clemens, Manuela og Per Vers skal rappe.
Klassens behovstræ er kommet op at hænge i klassen efter vores konflikthåndteringskursus i Ungdombyen.
Endnu én gang havde vi en god dag i 5.a. For det er bare godt at være i 5.a.
24
5.b // At leve som i gamle dage
I årets løb har vi i 5.b været på Arbejdermuseet, hvor vi så, hvordan man
levede i gamle dage. Vi fandt ud af, at deres liv var noget anderledes end
vores, bl.a. levede de mange mennesker sammen i små lejligheder, og børnene måtte ofte arbejde hver dag efter eller før skole. Vi blev da også for en
kort stund ansat på en tændstikfabrik og skulle producere tændstikæsker.
Her i foråret har 5. klasserne projektuge om vikingetiden. I den forbindelse
har 5.b været på besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vi startede med
at blive delt op i to værksteder - rebmagere og bådbyggere.
Bådbyggerne udhuggede vha. af en økse en snelle. Rebmagerne skulle
fremstille et stykke reb ud af lindebast. Det var slet ikke så let og krævede
stor koncentration.
De vikinger må have været meget dygtige og arbejdsomme mennesker.
Vi sluttede denne dejlige solskinsdag af med en sejltur i et vikingeskib på
Roskilde Fjord. Der fik vi sat vores samarbejdsevne på prøve, for hvis man
skal ro med 8 årer på en gang, så skal man ro i takt. Efter lidt begyndervanskeligheder gik det da også fint… 1, 2, 3 træk… blev der råbt, og så sejlede
vi derudaf.
Det var et indblik i, hvad vi i 5.b har oplevet i år.
5.b og Charlotte
25
Som optakt til vores projekt om vikinger har vi været på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Dagen begyndte kl. 10.00, hvor vi fik en masse at vide om tre vikingeskibe, der lå i havnen og
var bygget, som en kopi af de rigtige vikingeskibe. Vi var alle nede og sidde i et af skibene, så vi
rigtig kunne fornemme, hvordan det har været at sidde i sådan et skib, og hvor lidt plads hver
enkelt mand havde til at røre, sove og bevæge sig. Vi hørte også om, hvordan vikingerne fældede store egetræer, kløvede dem og huggede de planker, der skulle bruges til skibet med økser.
Bagefter var vi i det historiske værksted, hvor vi skulle være rebmagere. Vi fandt ud af, at det
var rigtig svært at lave et håndlagt tov af lindebast. Først skulle vi spinde en kordel, som vi
derefter var tre om at lægge sammen til et stykke treslået tov.
Til sidst gik vi i Vikingeskibshallen, hvor vi så de fem vikingeskibe, der er fundet i Roskilde
Fjord.
Vi fandt ud af forskellen på handelsskibe og krigsskibe. Vi så også, hvordan vikingerne gik
klædt, og at der var forskel på, hvad en sømand og en kriger havde på.
Vi havde en rigtig god og lærerig dag.
5.c
5.c // På Vikingeskibsmuseet
26
6. klasserne opførte i april sammen stykket ”Hodja fra Pjort”.
// Skolekomedie
27
Årets begivenheder har været mange og spændende. Det har i det hele taget været et år, der
har stået i de skrå brædders tegn. I 6.b har vi bl.a. været med til skolekomedien, hvor vi spillede ”Hodja fra Pjort” – et skuespil baseret på Ole Lund Kirkegaards fortælling. I efteråret var
vi på besøg i Operaen på Holmen, hvor vi oplevede en børneopera. Vi har også været i Taastrup
Teater og se Lone Aburas’ teaterstykke ”Føtexsøen”.
Kronen på værket var så den succes, vi havde med at opføre skolekomedien for de yngste på
skolen. Et arbejde, vi synes, var spændende, og et arbejde der har givet en masse nye kammerater på tværs af årgangen. At se sine kammerater på scenen og så selv få lov at prøve kræfter
med replikker, mimik og meget andet har været rigtig fedt!
6.b // De skrå brædder
28
6.c // På lejrtur til Sønderborg
Onsdag den 1/9 tog vi toget fra Høje Taastrup station til Sønderborg.
Det var en 3 timers lang togtur, men det var meget hyggeligt.
Da vi ankom på Sønderborg station, skulle vi gå op til byen og tage bussen.
Vi fik vores helt egen bus! Da vi var ankommet til Danfoss Universe, fór vi
alle over for at se, om vi kunne løfte en bil. Da vi var kommet ind, fik vi en
halv time til at gå rundt i parken. Da den halve time var gået, mødte vi vores
guide, Mathilde, vi gik rundt i parken ”igen” og hørte om alle de ting, der
var, og hvad de gik ud på.
Der var en stor firkant, kaldet den ’Blå Kube’. Derinde skulle vi blandt andet
sove. Den blå kube handlede om naturens kræfter, det var opdelt som is,
gejser, lava, lyn og torden.
Da vi havde spist, skulle vi lave vores egen dessert. Vi brugte ’soft ice milk’
blandet med kvælstof, men det var ikke farligt, og det smagte super godt.
Næste dag kørte vi på Segways, det er balancekøretøj, det var noget af en
oplevelse. Da vi skulle af sted til vandrehjemmet, skulle vi op og have en
bus denne gang med andre mennesker. På vandrehjemmet var der dyr og
en kæmpe legeplads med trampoliner, svævebane og en masse andet. Der
var to andre 6. klasser, så vi talte også sammen, det var super hyggeligt.
Næste og sidste dag skulle vi til Dybbøl. Dybbøl var et sted, der havde været
krig i 1864, Slaget om Slesvig og Holsten. Vi hørte en masse om krigen og
våben. Vi kom på forskellige værksteder, hvor vi kunne lave pandekager,
patroner og skrive breve på den gammeldags måde. Senere samme dag
skulle vi hjem, men for ikke at skulle slæbe på vores tasker, mens vi gik
rundt i Sønderborg, satte vi taskerne på Syddansk Universitet, som ligger
lige ved stationen.
Da vi kom tilbage til stationen kl. 17, var hoveddøren til Universitetet låst, så
vi kunne ikke få fat i vores tasker. Heldigvis fandt Karsten en åben bagdør
og kom ind, så kunne vi få vores tasker, og så kunne vi komme hjem. :)
Karoline og Almas 6.c
29
I Rønnevangskirken begyndte vores dag med, at der kom en gangster. Han råbte og var meget
provokerende. Senere viste det sig, at han var skuespiller. Han ville have os til at forstå, at man
skal være den, man er. Vi lavede en øvelse, hvor vi skulle give ham hånden, og så inddelte han
os i 4 grupper, der havde forskellige farver, og farverne stod for forskellige temperamenter.
Senere gik vi ned i kirkerummet og lavede nogle stunts. F.eks. skulle vi prøve at slukke et lys
med hånden uden at røre det eller puste, men der var kun én, der kunne.
I uge 12 havde vi projektuge med hovedemnet ”Ung i dag”. Vi valgte selv vores grupper. Det var
hyggeligt, og det var dejligt at have så meget frihed til arbejdet. Mange grupper arbejdede også
om eftermiddagen med interview, videooptagelser m.m.. Vi havde et fint samarbejde i grupperne, og folk var generelt meget glade for den arbejdsform. Vi havde computere til rådighed,
og nogle havde deres egen med. Det var spændende at høre hinandens fremlæggelser.
7.a
7.a // Heltetræning i kirken og projektuge
30
Dagen startede med, at vi kom ind i et lokale, hvor der var en ’’gangster’’
med meget ATTITUDE! Han var meget grov og prøvede at få os til at gøre
mange grænseoverskridende ting f.eks. at råbe ’’Fuck dig’’.
Senere tog han overtøjet af og dermed attituden. Vi fik at vide, hvad vores
personlighed var ved at give ’’gangsteren’’ hånden og ved at gå frem og
tilbage, og vi blev sendt hen i en gruppe efter farver, der repræsenterede
en overordnet personlighed. Vi var meget forundrede over, hvor godt det
passede.
Derefter gik vi ned i selve kirken, hvor vi skulle lave en masse øvelser,
som havde fokus på koncentration og balance. Det handlede om at tro på
sig selv og finde sin indre helt.
Det var en rigtig spændende dag med masser af udfordringer.
Kadir, Matthias, Nicolas og Janne.
Tur til Arken
En Fredag morgen tog 7.b en tur til Arken, hvor vi skulle se Hans Scherfigs udstilling om jungledyr samt andre kunstværker. Vi tog bussen til
Ishøj station, hvorfra vi gik resten af vejen. Da vi endelig ankom til arken,
var det første vi lagde mærke til en 90 meter lang tunnel, lavet af den
berømte installationskunstner Olafur Eliasson. Vi blev nysgerrige, og
inden længe havde vi alle prøvet den. Tunellen var fyldt med en slags røg,
der gjorde, at man kun kunne se ca. en meter frem, mens lyset skiftede
jo længere, man kom frem. Da klokken var 11 kom der en turguide, der
skulle fortælle os om Hans Scherfigs værker. Da vi havde været igennem
dem alle, fik vi en opgave, som gik ud på, at vi skulle lade os inspirere af et
billede og enten skrive et digt eller uddybe billedet. Til slut skulle vi vise,
hvad vi havde lavet. Resultatet blev godt, og vi tog hjem med en større
viden om Hans Scherfig.
Oliver og Janne
7.b // Heltedag i Rønnevang kirke
31
Det var en dejlig tirsdag morgen, og 7.c skulle
have lidt kultur. Vi skulle ind til byen og se opera,
Narissus og Ekko. Et dejligt stykke om kærlighed og om at være selvoptaget. Hovedpersonen
var en teenagedreng, en nørd, der var vildt
optaget af lyde og af, hvordan et ekko opstod i en
computer og naturen. Herefter hvirvledes vi ind i
det græske sagn om bjergnymfen Ekko.
Det mest spændende var nok også at skulle se
Operaen. Formålet med turen var ligeledes at
introducere eleverne for genren opera. Det blev
ikke en positiv oplevelse. Stykket var forfærdeligt og musikken ligeså.
Vi afsluttede dagen med pizza på Taastrup Realskole. Vi er dog ikke så afskrækkede, at vi ikke
igen besøger Det Kongelige Teater. Det vil ske
næste skoleår…
7.c // Operaen - Det sku´ være så godt
32
Både Lille Kor og Store Kor kan se tilbage på et spændende og begivenhedsrigt år.
Vi har haft 35 piger og drenge fra 2. og 3. klasse i Lille Kor, og Store Kor har
talt 19 piger og en standhaftig dreng fra 4. og 5. klasse.
Lille Kor optrådte i efteråret til morgensang, informationsaften for kommende 0. klasser og til juleafslutningen.
Store Kor har også optrådt til morgensang, og efter efterårsferien gik vi i
gang med at øve til lucia. Koret blev forstærket med 20 ekstra sangere fra
6.- 8. klasse.
Vi havde en rigtig spændende luciadag d. 13. december. Den startede med
to optog med tilhørende koncert på skolen. Derefter drog vi af sted til børnehospitalet i Glostrup, hvor vi gik på fire afdelinger og sluttede af med
koncert i foyeren. Det var en stor oplevelse for koret at være med til at
sprede juleglæde sådan et sted.
Efter en pause i Glostrup Storcenter sluttede vi dagen af med lucia-optog
og koncert i Ikea.
Det var en begivenhedsrig, men også hård dag for børnene. De fik meget
ros alle steder fra :)
I foråret har den for begge kors vedkommende stået på minimusicalen
”Milde Moses”.
I skrivende stund bliver der øvet replikker og sange på livet løs, fundet
kostumer, produceret rekvisitter mv. Så vi skulle gerne være klar til premieren d. 17. maj.
Vi håber at se rigtig mange sangglade børn i både Lille Kor og Store Kor i
det kommende skoleår.
Maria Holm Søby
Kor // Korlivet på Taastrup Realskole
33
Vi har i år 2011 været på tur til Barcelona, hvor vi skulle bo hos en helt
fremmed familie i 5 dage. Pigerne boede hos en tysk familie med en mor,
far og to døtre. Alle dagene mødte vi på skolen kl. 9 om morgenen og havde
fri igen kl. 5. Indimellem var der 3 timers frikvarter. Imens vi var der, skulle
vi være sammen med en masse børn fra andre lande. De kom fra Italien,
Rumænien, Polen, Tjekket, Danmark og Spanien. Med dem skulle vi gennem ugen fortælle om vores hjemland og spille forskellige spil.
De første to dage gik mest med at lære hinanden at kende, det var nemlig
lidt mærkeligt at skulle være sammen med så mange, man ikke kendte.
Men sidst på ugen, da vi skulle hjem igen, føltes det nærmest, som om at vi
havde kendt dem hele livet. En af dagene skulle vi alle mødes i en stor hal,
hvor vi skulle prøve en helt særlig sport kaldet ’human towers’. Det er en
masse mennesker, der står oppe på hinanden for at danne et kæmpe tårn.
Vi skulle også prøve det selv, det var rigtig sjovt at prøve, men også rigtig
hårdt, fordi man skulle have små børn oppe på skuldrene.
Senere på aftenen spiste vi mad sammen med familien, og de andre børn,
og imens så vi selvfølgelig fodboldkamp Barcelona vs. Arsenal. Onsdag
morgen tog vi af sted til Barcelona city sammen med de andre børn og
nogle lærere fra Spanien. De viste os nogle forskellige kendte ting i byen,
fx en udstilling lavet af en mand, der hedder Gaudi og Ramblaen, som er
en lang gade med en masse artister og butikker. Og til sidst var vi ude at
se på Camp Nou (Barcelona stadion), hvor vi så forskellige pokaler og film
om fodboldspillerne.
Fredag var den store farveldag. Alle klasserne fra Spanien havde lavet en
dans eller sang, som vi skulle se. Det var rigtig spændene at se, at der var
3-4-årige børn, der gik i skole i stedet for i børnehave, som de gør hjemme
i Danmark. Efter det tog vi toget tilbage til Ramblaen for lige at købe de
sidste gaver til familien, og til sidst tog vi flyet hjem til Danmark, hvor vores
familie ventede på os. Vi var meget, meget trætte, da vi kom hjem, men det
var en rigtig god tur.
Lavet af Nanna og Karoline 6.c
// Med Comenius til Barcelona
34
// Nationale tests
Elever fra 3.-, 4.-, 6.-, 7.- og 8. klasserne har i år deltaget i de nationale
tests, som er obligatoriske i folkeskolen, med forskellige fag på de enkelte
klassetrin. Det er dansk læsning, matematik, engelsk, geografi, biologi og
fysik/kemi. Testen foregår via internettet.
Opgaverne er udarbejdet af Skolestyrelsen med spørgsmål af meget varierende sværhedsgrad indenfor et stort stofområde. Derved adskiller de
nationale tests sig fra de tests, som eleverne ellers får her på skolen, hvor
spørgsmålene jo er udarbejdet af deres faglærer ud fra et stofområde, som
klassen har arbejdet med.
Testene giver lærerne mulighed for at vurdere elevernes kundskaber i de
forskellige fag. Denne type test kan ikke stå alene, men kan være et redskab blandt flere andre til at evaluere indlæringen.
Derudover er der mulighed for at sammenligne statistikken for vores elever med landsgennemsnittet, og det fremgår dér, at eleverne på Taastrup
Realskole som helhed klarer sig pænt.
Marianne Persson
35
Vi var alle sammen superspændte, da vi i august tog med toget til Nyborg,
hvor vi skulle gå ombord på Fulton. Vi slæbte vores tungt pakkede tasker
fra stationen og hen til skibet, hvor vi hilste på besætningen og fik en hurtigt rundvisning.
Efter et par minutter ombord blev der kaldt til baksmønstring. Det betød,
at alle skulle stå på dækket for at få nogle informationer. Det handlede
blandt andet om sikkerheden ombord på skibet og om de generelle regler
og forhold på skibet. Vi fik også lige mulighed for at prøve redningsvestene,
og vi så alle sammen herrelækre ud i de orange veste.
Ombord på skibet var vi delt ind i tre hold, og hver dag havde hvert hold
nogle opgaver eller pligter, vi skulle udføre. Vi skulle lave mad i kabyssen,
vaske op og spule rent på dækket. Når vi havde frivagt, slappede vi bare af
og hyggede os. Vi fik lov til at klatre op i masterne og ud på bovspydet. Vi
havde selvfølgelig sikkerhedsudstyr på.
Vi startede i Nyborg og fik en gevaldig gyngetur over Storebælt. Herefter
blev det mere roligt, og vi havde en god tur til Nykøbing Falster. Herefter
sejlede vi til Møns Klint, og vi vandrede ud til klinten, hvor vi fandt forsteninger og masser af flint.
Den sidste aften lagde vi til på Flakfortet, og den næste dag sejlede vi ind til
Langelinje, hvor vi blev hentet af vore forældre.
Vi havde det rigtig hyggeligt, og turen har styrket sammenholdet i klassen.
Det var en rigtig god tur, som vi aldrig vil glemme.
Marie 8.A
8.a // En tur vi aldrig glemmer
36
8.b // På Fulton
Denne tur har helt klart styrket klassen rigtig meget. Jeg er glad for, at
vi ikke var på Bornholm eller noget andet. Fulton var det rigtige for os.
Det har været ekstremt fedt, og jeg kan slet ikke beskrive hvor fed en tur,
det har været for mit vedkommende. Jeg har fuldkommen overvundet min
søskræk, ikke fordi jeg bliver søsyg, jeg har bare altid haft bekymrende
tanker, om vi sank osv. Det har jeg overvundet stærkt nu. Det har været
fedt at lære en masse nye venner og mennesker at kende. Oplevelserne
har været fantastiske. At klatre op i masten lige inden solnedgang, imens
vi sejler, har været noget af det mest vidunderlige, jeg nogensinde har set.
At sidde med alle pigerne ude ved bovsprydet og snakke, mens man kan
høre, hvordan skibet bryder vandet med vinden i håret og sine dejlige veninder, kunne heller ikke blive meget bedre. Oplevelsen har gjort, at jeg har
været mere mig selv. Normalt svømmer jeg ekstremt meget, men det her
har fået mig til at se, at jeg føler, at jeg går glip af en masse ting. Jeg føler
også, at jeg har været Clara i en uge. Jeg kan nemt gemme mig bag en
sportspigefacade. Turen har fået mig til at tænke på, hvad jeg har lyst til, og
jeg har sat mig for mål, at jeg ville med sikkerhed sende ansøgningsskema
til skoleskibet Danmark. Det ville være fantastisk. Jeg er pladask faldet for
at sejle med den slags både. Jeg kan med ingen ord beskrive, hvor meget
den her tur har betydet for mig, men det har med sikkerhed været noget af
det bedste og fantastiske i hele mit liv. 8.b, I er verdens bedste klasse, og
tusind tak for en fantastisk tur.
Clara 8.b
37
8.c // Bornholm
Mandag: Vi startede dagen med at gå en dejlig lang tur på Dueodde Strand
i dejligt solskin. Vi gik 8 km langs stranden, og da vi kom frem til byen Snogebæk, bestilte vi alle sammen Dueoddes specialitet ”Sol Over Gudhjem”,
som er æggeblomme på røget sild, og det smagte utrolig godt. Efterfølgende fik vi selv lidt tid til at gå rundt, og så tog vi ellers hjem igen.
tid gik vi videre, for vi havde aftalt med buschaufføren, at vi skulle mødes
ved Ekkodalen. Vi var meget skuffede, da vi nåede Ekkodalen, for der var
intet ekko. Derefter tog vi bussen ud til en fårehyrde, han viste os, hvordan
han samlede alle sine 700 får med hjælp fra sine to hyrdehunde. Det var
meget spændende at se, hvordan to hunde kunne samle 700 får. Det var
super hyggeligt, men alle var trætte, så derfor tog vi hjem.
Tirsdag: Vi stod op og spiste morgenmad, og derefter tog vi bussen til Paradisbakkerne, hvor Rokkestenen ligger. Det var en dejlig gåtur dertil. En
vis person faldt i åen og lærerne for vild, men det endte godt, og det var en
hyggelig tur til Paradisbakkerne. Derefter tog vi bussen til Helligdomsklipperne, der skulle vi se Den Sorte Gryde. Bagefter gik turen hjem, hvor vi fik
fri resten af dagen.
Torsdag: Torsdag stod det på Joboland, som er Bornholms største forlystelsespark. Der var et flot badeland, men vandet var rigtig koldt, så det var
kun drengene, der hurtigt tog sig en dukkert i det kolde vand. Vi købte os
alle en dejlig is, og hele klassen spillede minigolf. Efter en skøn og solrig
dag tog vi hjem.
Onsdag: Onsdag morgen tog vi bussen til Hammer Odde, hvor Hammershus ligger. Efter en dejlig gåtur ved Hammershus tog vi bussen til Bornholms højeste punkt ”Rytterknægten”. Da man ikke kunne køre helt op til
Rytterknægten, skulle vi gå noget af vejen. Vi holdt en pause ved Rytterknægten, så folk kunne få lov til at gå op i et tårn, som der var. Efter noget
Fredag: Fredag skulle vi hjem, og vi shoppede i Rønne. Da vi sad på færgen, havde vi købt slik og søde sager, som vi hyggede os med, mens vi nød
udsigten fra færgen. Vi var alle meget trætte den dag. Det var en dejlig og
rigtig lærerig tur.
Skrevet af Joachim, Sebastian & Sanne 8.c
38
9.a // Barcelona
Vi mødtes i lufthavnen kl. 09.00. Vi var alle meget spændte på den kommende rejse. Selve check-in gik rimelig gnidningsfrit. Efter 2½ times flyvetur var vi endelig landet. Vi fik hurtigt fundet vores hotel. Første dag skulle
vi lige gøre os tilpas på hotellet. Dagen efter så vi Park Güell, som var
meget flot og anderledes. Da vi kom tilbage, var Line ankommet. Næste
dag så vi SaGrada Familia, som var en meget usædvanlig og populær kirke.
Den havde nemlig i alt 18 tårne. Da vi var inde i kirken, skulle vi også gå op
ad en lang gang for at komme op i tårnet. Der var en helt fantastisk udsigt
deroppefra.
hvilket vi ikke var vant til.
Derefter skulle vi se det hus, som Gaudí havde designet. Det var et meget
mærkeligt hus, men dog rigtigt flot. Om onsdagen tog vi op i bjergene for at
se det helligste kloster i Katalonien. Derinde så vi Den Sorte Madonna, som
var meget speciel og eftertragtet. Vi var med til en gudstjeneste i kirken,
Om fredagen stod vi tidligt op, fordi vi skulle flyve. Alle var ret trætte specielt Andreas, der allerede sov, inden vi overhovedet var lettet. Det var en
helt fantastisk tur med mange gode oplevelser.
Ditte & Annika 9.a
Til sidst om onsdagen skulle vi se Gaudís hus, hvor vi skulle lytte til nogle
telefoner, der gav information. Huset var meget specielt bygget, da Gaudí
fik inspiration fra naturen.
Om torsdagen skulle vi se Camp Nou, som er Barcelonas fodboldstadion.
Lige da vi trådte ud på tilskuerpladserne, blev vi meget overvældet af dets
størrelse. Derefter så vi Picasso Museet, hvor der var mange flotte malerier og skulpturer.
39
9.b // Tur til Rom
I starten af skoleåret var 9.B i Rom sammen med de to lærere Anette Hareskov og undertegnede. Da man som nystartet lærer ikke kender sin kollega
eller sin nye klasse særlig godt endnu, var det en oplevelse, jeg var spændt
på, men også lidt nervøs over.
Nervøsiteten forsvandt dog hurtigt allerede ude i Kastrup Lufthavn, hvor
man kunne mærke den gode og spændte stemning sprede sig imellem eleverne på trods af, at det var meget tidligt om morgenen, vi skulle mødes.
Alle mødte op (nogle lidt senere end andre), og vi fik sagt farvel til forældrene. Derefter fik eleverne frie tøjler til at gå rundt i lufthavnen, så længe
de ankom ved det aftalte mødested til den rette tid. 9.b viste, som de gjorde
resten af turen i Rom, at de sagtens kunne magte at have frihed under
ansvar.
Da vi ankom til Rom, tog vi hen til vores hotel og pakkede ud og gik derefter
på McDonald’s for at opleve, hvordan rigtig italiensk mad var! Efter dette
overdådige måltid tog vi hen og så en kirke, hvor interiøret var lavet hovedsageligt ud af menneskeknogler; knoglerne var blevet doneret af munke og
andet personel, der havde arbejdet i den kirke i gamle dage - dvs. en form
for gammeldags organdonation, som en af eleverne fra 9.b pointerede!
Udover knoglekirken så vi utrolig mange af de fantastiske bygninger og
kunstværker, som Rom har at byde på. Rom er en by, der kan anbefales
til alle skoleklasser, for der er virkelig noget for alle i den by! Den største
oplevelse på turen var dog det høje humør, eleverne udviste og sammenholdet i klassen. Sjældent har man set en så socialt velfungerende klasse
på tur. Alt i alt en fantastisk måde at starte sit 9.-klasses skoleår på.
Christian Rønn
40
9.c // I Rom med 9.c
Endelig blev det d. 27. august, en længe ventet dag for 9.c, for vi skulle på
skolerejse til Rom.
Vi mødtes med vores gode lærere Dagmar og Charlotte i lufthavnen tidligt
om morgenen. Alle var meget spændte og stemningen var god.
Da vi kom til Rom, var det varmere end forventet (28 grader), og det var
lidt irriterende, at vi skulle vente længe på vores kufferter. Da vi kom ud
fra lufthavnen, skulle vi lede efter vores bus, som selvfølgelig var svær at
finde.
Det var dejligt at ankomme til hotellet og få skiftet til noget mere passende
tøj og få slappet lidt af, inden vi skulle ud og se nogle af Roms mange flotte
seværdigheder.
I løbet af ugen oplevede vi en masse ting, bl.a. så vi Colosseum, Peters
kirken og andre kirker (hvor de ligner hinanden, og hvor er der mange af
dem). Egentlig skulle vi også have været til audiens hos Paven, men han
ville hellere i sommerresidens. Vi så paven, troede vi, først om aftenen
efter vi havde set optoget af biler, helikoptere og ambulancer så vi på Plaza
Venezia, at det var Oberst Gadaffi.
Efter en hel uge med pasta, pizza og dårlig morgenmad glædede vi os meget til at komme hjem og få en rugbrødsmad med leverpostej.
Alt i alt havde vi en super fantastisk uge med mange sjove oplevelser, som
vi nok aldrig glemmer.
Skrevet af Cecilie Kjeldal og Louise Rosendahl-Kaa 9.c
41
10. // Tilbageblik
I skrivende stund sidder alle elever fordybet omkring computere og lægger
sidste hånd på deres filmproduktion. Film de selv har produceret. Vi er på
station Next i filmbyen. Alle elever er dybt koncentrerede og engagerede i
deres arbejde, hvilket har kendetegnet denne lille gruppe af elever. Der er
to dage til påske, og skoleåret er næsten slut. Det slår mig nu, hvor meget
der er sket på bare et år. For august ligger ikke så lang tilbage, det var
dengang, de var stille, eleverne, og listede omkring uden at vide, hvor de
skulle gøre af sig selv. Dengang 17 store børn begyndte i 10.klasse. Nu er
14 unge mennesker på vej videre. Det har været et skoleår præget af godt
humør, ivrige diskussioner og meget gruppearbejde. Vi har haft nogle gode
timer sammen. Lige fra idrætstur til Rørvig, studietur til Berlin, biograftur,
teatertur, besøg på Københavns Universitet, film, projektopgave og meget
mere.
Tak for et dejligt år.
Louise, klasselærer
42
// Sidste skoledag
43
// Sidste skoledag
44
// 9.a
45
BAGERSTE RÆKKE FRA VENSTRE MOD HØJRE:
Rasmus Juulsgaard Jensen, Andreas Aabye Kongsbøg, Marc Hansen,
Asger Broberg, Christian Røikjær Damvig, Christian Emil Petersen,
Rune Kau Holst, Emil Lau Andersen.
MIDTERRÆKKEN FRA VENSTRE MOD HØJRE:
Søren Friberg (lærer), Louise Marie Havning, Line Daugaard, Annika Hellebek,
Sara Holmgreen Mosegaard, Bojana Cuzulan, Julie Janum, Mathias Carlsen,
Trine Hansen.
FORRESTE RÆKKE FRA VENSTRE MOD HØJRE:
Cecilie Munch Petersen, Ditte Knutzen, Mikkel Bernth Olsen,
Adrian Brouer Andersen, Sarah Wainio Erangey, Emilie Thygesen, Gamze Yilan.
// 9.b
46
Svetoslav Korolev, Anika Jakobsgaard Balkenende, Christina Halkjær Henningsen, Mathias Wenzel Kruse, Laust Toft Rasmussen, Jonas Schiøtt Weber Nielsen,
Christian Vitved Bruhn.
Christian Rønn (lærer), Alberte Droob, Emilie Munck Bertelsen,
Frederik Monberg, Kristina Maria Sascha Kristensen, Louise Berg-Sonne,
Nethe Ballegaard, Sophia Press, Simone Lilja, Anette Hareskov (lærer).
Martin Bak Meldgaard, Joakim Holm Buch, Hande Coskun,
Amalie Sofie Kirkegaard Moestrup, Anna Sophia Frausing Mogensen,
Freja Randi Søndergaard Lauritsen, Tobias Holm Andersen,
Morten Arnfeldt Andersen.
// 9.c
47
Cecilie Kjeldal, Keila Frøstrup Sandberg, Simone Lindberg Vestertjele,
Carina Skjoldmark Straadt, Oliver Bjørk Hansen, Kristian Harding Møller,
Alexander Kruse Jensen.
Emil S. Kuhberg, Emma Marie McLoughlin Nielsen, Julie Renee Jensen,
Louise Rosendahl-Kaa, Trine Asta Petersen, Martin Hatting Petersen,
Martin Andersen, Dagmar Bruhn (lærer).
Daniel Kumar, Martin Bryde, Jesper Christensen, Niklas Bruun Tuft, Ibrahim Avci,
Victor Kalkerup Mortensen, Toke Sebastian Rasmussen.
// 10.a
48
Mads Amnitzbøll (udgået), Rebecca Amalie Torndyb El Maimouni,
Katarzyna (Kasia) Szmydynska, Casper Rudkjøbing Christiansen,
Andreas Sass Middelboe.
Simon Weng Breuning, Mikkel Christensen Halstrøm, Sidsel Zacho,
Caroline Nordahl Jørgensen, Kristian (udgået), Rasmus Schrøder Sørensen.
Louise Harder (lærer), Maria Sofie Hansen, Rebecca Maj Toft Lermark,
Mark Krogh Hansen, Raza Ali, Jacob Tjelberg Mortensen.
// 10/11
49
Lærerkollegiet og administrationen
BAGESTE RÆKKE FRA VENSTRE MOD HØJRE
Niels Henrik Knudsen, Karsten Ulrik, Charlotte Rasmussen, Birgitte Olsen,
Bitten Kornerup, John Laursen, Lisbeth Dahl, Christian Rønn, Heidi Maria Hjelmsted Kluxen, Marianne Wijesinghe, Peter Holst, Carina Graham Pedersen, Sanne
Haugaard, Karina Forman, Giuseppe Leone, Anne-Marie (Mie) Busch-Jensen,
Ulf Andersen, Gert Karlsen, Johnny Andersen
MIDTERRÆKKEN FRA VENSTRE MOD HØJRE
Suzanne Bjørn Andresen, Britta Vestergaard, Charlotte Ingemann Espersen,
Birgith Hansen, Birgitte Leonhard, Karin Westh, Dagmar Bruhn, Birgitte Conradi,
Louise Harder, Charlotte Neuenschwander, Charlotte Holm Juul, Kirsten Søgreen
Andersen, Erdal Kartal, Sonja Grubert Markussen, Anette Hareskov, Vibeke Lund
Madsen, Pia Jarlhelt, Inger Spaabæk Mangor, Michael Dam-Jensen
FORRESTE RÆKKE FRA VENSTRE MOD HØJRE
Anne Johnsen, Line Thønnings, Anne Grete Egede Andersen, Maria Sztuk,
Lise-Lotte Koefoed, Henriette Koefoed, Anna L. Hansen, Nisha Ruparelia,
Maria Holm Søby, Hanne Seemann, Marianne Persson, Christine Munch Petersen,
Søren Friberg, Steen Eiberg, Kirsten Vinæs
// De ansatte 10/11
Overlærer Anne Grete Egede Andersen,
ansat 1973. Tysk.
Overlærer Birgitte Conradi, ansat 1991.
Dansk, tysk.
Overlærer Lise-Lotte Koefoed, ansat 1975.
Hjemkundskab, skolebibliotekar.
Børnehaveklasseassistent
Marianne Wijesinghe, ansat 1991.
Børnehaveklasseleder Pia Jarlhelt, ansat 1999.
Overlærer Ulf Andersen, ansat 1976.
Samfundsfag, historie, geografi.
Overlærer Christine Munch Petersen,
ansat 1992. Dansk, billedkunst,
specialundervisning.
Lærer Karsten Ulrik, ansat 1999.
Informationsteknologi, historie,
samfundsfag, kristendom, engelsk.
Afdelingsleder og souschef
Marianne Persson, ansat 1992. Matematik.
Lærer Marianne Vexøe Pedersen,
ansat 2000. Matematik, engelsk,
billedkunst.
Overlærer Bjarne Mikkelsen, ansat 1977.
Nu timelærer, biologi, sløjd.
Overlærer Inger Spaabæk Mangor, ansat 1977.
Naturfag, religion, historie, geografi.
Funktionslærer i Støttecentret - AKT,
Kirsten Søgreen Andersen, ansat 1977.
Overlærer Johnny Andersen, ansat 1983,
Matematik, fysik, idræt, natur/teknik,
biologi.
Overlærer Anne Johnsen, ansat 1984.
Dansk, tysk, idræt.
Overlærer Søren Friberg, ansat 1984.
Matematik, fysik, natur/teknik, biologi.
Overlærer Gert Karlsen, ansat 1986.
Fysik, biologi, sløjd, natur/teknik.
Overlærer Anette Hareskov, ansat 1995.
Matematik, geografi.
Overlærer Charlotte Espersen,
ansat 1999. Dansk, engelsk, tosprogs- og
specialundervisning, matematik.
Afdelingsleder Jørgen Korsager Green,
ansat 2001. Kor, matematik,
Overlærer Mie Busch-Jensen, ansat 1995.
Engelsk, skolebibliotekar.
Lærer Guiseppe Leone, ansat 2001. Idræt.
Overlærer John Laursen, ansat 1995.
Tysk, dansk.
Lærer Carina Graham Pedersen,
ansat 2001. Dansk, engelsk.
Overlærer Anna Hansen, ansat 1998.
Dansk, billedkunst, tosprogs- og
specialundervisning.
Overlærer Dagmar Bruhn, ansat 2003.
Dansk, specialundervisning, hjemkundskab.
Overlærer Dorte Philipsen, ansat 1998. Dansk,
matematik, specialundervisning, håndarbejde.
Overlærer Kirsten Vinæs, ansat 1998.
Dansk, engelsk.
Lærer Karina Forman, ansat 2003.
Dansk, tysk, engelsk, natur/teknik.
Lærer Maria Sztuk, ansat 2003.
Dansk, historie, samfundsfag, idræt.
50
Lærer Line Thønnings, ansat 2007.
Tysk, matematik, hjemkundskab,
fysik/kemi.
Lærer Malene Garn, ansat 2011.
Matematik, samfundsfag, historie, geografi,
engelsk, kristendom og billedkunst.
Børnehaveklasseleder Lisbeth Dahl,
ansat 2004.
Lærer Peter Holst, ansat 2008.
Dansk, biologi, engelsk, historie.
------------------------------------------------
Overlærer Britta Vestergaard,
ansat 2005. Dansk, matematik, idræt,
informationsteknologi.
Lærer Charlotte Holm Juul, ansat 2008.
Kristendom.
Skoleleder Michael Dam-Jensen, ansat 2006.
OverlærerJanne Hägglund, ansat 2006.
Dansk, engelsk, matematik.
Funktionær i Støttecentret.
Lærer Heidi Maria Hjelmsted Kluxen,
ansat 2006 (tidl. 1997-2003).
Matematik, biologi, natur/teknik, musik,
billedkunst, idræt.
Regnskabsfører Birgith Hansen, ansat 1994.
Lærer Henriette Koefoed, ansat 2008.
Matematik, hjemkundskab, idræt.
Regnskabsassistent Karin Westh, ansat 1997.
Overlærer Sonja Grubert Markussen,
ansat 2008. Dansk, håndarbejde, billedkunst.
Teknisk servicemedarbejder Erdal Kartal,
ansat 1999.
Timelærer Steen Eiberg, ansat 2009. Fransk.
Teknisk serviceleder Allan Lind, ansat 2003.
Lærer Louise Harder, ansat 2009.
Dansk som andetsprog, engelsk, billedkunst.
Skolesekretær Sanne Haugaard, ansat 2007.
Skolesekretær Vivi Wulff, ansat 2011.
Overlærer Kirsten Thyboe, ansat 2006.
Matematik, religion, dansk.
Lærer Maria Holm Søby, ansat 2010.
Musik/kor, Engelsk, Hjemkundskab, Historie,
Kristendom.
Lærer Niels Henrik Knudsen, ansat 2007.
Matematik.
Lærer Charlotte Rasmussen, ansat 2010.
Matematik, Natur/teknik, Biologi, Billedkunst.
Børnehaveklasseleder Tina Pleinert,
ansat 2007.
Lærer Charlotte Lind Neuenschwander,
ansat 2010. Matematik, geografi, biologi og
natur/teknik.
Lærer Nisha Ruparelia, ansat 2007.
Dansk, idræt, hjemkundskab, engelsk.
Skolesekretær Hanne Seemann, på pension pr.
31/12 2010
Lærer Christian Emil Brøndum Rønn, ansat
2010. Dansk, engelsk, samfundsfag og idræt.
-----------------------------------------------Uddannelsesvejleder
Malene Moll Vandel (2009)
Skolepsykolog (indskolingen)
Line Weller Ballentin
Skolepsykolog (mellemtrin og udskoling)
Eivin Hansen
51
Lærer Suzanne Bjørn Andresen,
ansat 2004. Dansk, billedkunst, fransk,
kristendom, håndarbejde.
Skolelæge Inger-Lise Lund
Ansatte i SFO’en
Skolesundhedsplejerske Lotte Bilsby
Assistent Vibeke Lund Madsen, ansat 1995.
Assistent Birgitte Olesen, ansat 2008
Tale-hørelærer Helle Reslow Olsen
Afdelingsleder Berit Tonnesen Hansen,
ansat 1996
Pædagog Margarete Petersen, ansat 2008
Assistent Sara Klein Andreasen, Ansat 2009
Assistent Thomas Bay, ansat 1998
Pædagog Tine Køster, ansat 2009
Stedfortræder/håndarbejdslærer
Bettina Went Lundin, ansat 1998
Assistent Vibeke Drost Nielsen, ansat 1999
Pædagog Maria Aust, ansat 2000
Assistent Dorte Olsen, ansat 2000
Pædagog Torben Lindehammer, ansat 2001
Assistent Gitte Standland, ansat 2005
Pædagog Stine Viffeldt Christiansen,
ansat 2007
Assistent Anette Hjort Sørensen, ansat 2007
Assistent Jannie Klausen, ansat 2008
Assistent Morten Gunst Møller, ansat 2009
52
// 10/11
53
SFO - kollegiet
Gitte Standland, Morten Gunst Møller, Bettina Lundin, Vibeke Drost Nielsen,
Torben Lindehammer, Berit Tonnesen Hansen, Vibeke Lund Madsen
Dorte Olsen, Margaret Petersen, Anette Hjorth Sørensen,
Stine Viffeldt Christiansen, Thomas Bay, Maria Aust, Jannie Klausen,
Birgitte Olsen
(mangler: Sara Klein Andreasen,Tine Køster)
54
// Ledelse og administration
Skolesekretær Sanne Haugaard,
regnskabsassistent Karin Westh,
skoleleder Michael Dam-Jensen,
souschef og afdelingsleder for A3 Marianne Persson.
Skolesekretær Hanne Seemann,
afdelingsleder for A2 Jørgen Korsager Green,
regnskabsfører Birgith Hansen.
Lise-Lotte Koefoed går på efterløn
For 57 år siden trådte Lise-Lotte Koefoed for første gang ind på Taastrup Realskole. Dengang
som en forventningsfuld 6-årig pige, der skulle begynde i 1. klasse. Siden er det blevet til
mange dage på skolen – først foran og siden bag ved katederet.
Efter Lise-Lotte blev færdig på seminariet, arbejdede hun i nogle år på Sundbyvester Skole,
inden hun i 1975 vendte tilbage til rødderne på Taastrup Realskole. Lise-Lotte har gennem
årene som hjemkundskabslærer lært et utal af børn, hvordan man laver alt fra pandekager
til treretters-middag. Men ud over at kokkerere har hun også lært børnene om kost og ernæring, og sammen med NESA har hun givet dem energispareråd, så mange nu ved, hvordan
man koger en energivenlig kartoffel. Når Lise-Lotte ikke er i køkkenet, kan man som oftest
finde hende på skolebiblioteket, hvor hun i mange år har guidet børnene gennem en verden af
hekse, troldmænd og andet, der hører til bøgernes univers. Hun har været med til at udvikle
biblioteket og en række arrangementer, der senest har gjort eleverne klogere på det magiske
Norden. Og når påske eller andre højtider står for døren, har hun og de andre bibliotekarer lavet konkurrencer, hvor der blandt andet skal gættes antallet af påskeæg i det fyldte glas, eller
hvilke lærere der gemmer sig bag børnebillederne.
Det er ikke kun eleverne, der har nydt godt af Lise-Lottes venlighed og hjælpsomhed. I en årrække har hun som lærerrådsformand hold styr på tropperne, og i 2004 og 2005 trådte hun til
som konstitueret afdelingsleder.
Når Lise-Lotte ikke er på arbejde, har hun besøg af børnebørnene eller læser de sidste nye
romaner, som derefter bliver diskuteret i bogklubben. En anden af hendes store passioner er
dans. Danseskolen bliver ugentligt besøgt af hende og manden, og Lise-Lotte tager også gerne
ud og ser den kongelig sommerballet eller andre mere og mindre moderne former for dans.
Efter 35 år som lærer på Taastrup Realskole går Lise-Lotte Koefoed nu på efterløn. Vi kommer til at savne en altid ihærdig, loyal og engageret kollega, der om nogen kender skolens
traditioner og historie.
Held og lykke fremover.
// Fratrædelser
55
// Fratrædelser
Inger Spaabæk Mangor går på pension
Inger Spaabæk Mangor har været ansat på Taastrup Realskole siden 1977 og fratræder nu sin
stilling som lærer for at gå på pension.
Inger er vokset op i Taastrup og har selv været elev på skolen. Hun har været en engageret
underviser i naturfag, religion, historie og geografi. Mange elever har gennem 34 år nydt godt
af Ingers store viden hentet på Zahles Seminarium, ved aktiv deltagelse i samfundslivet og fra
hendes mange rejser jorden rundt.
Ingers udadvendthed og medmenneskelige interesse har sammen med hendes naturtalent
for fremmedsprog åbnet døre verden over og givet hende en rigdom på viden og erfaring, som
både elever og kolleger har nydt godt af.
Inger er alsidig i sine interesser
Allerede i sin studietid blev hun kirkesanger i Ishøj Kirke, og i 2004 blev hun hædret med fortjenstmedaljen i sølv for 40 års tro tjeneste. Skolens morgensang får altid et løft, når Inger
synger med. Også som domsmand og i lokale kulturelle arrangementer er Inger aktiv.
Der er ingen tvivl om, at Inger vil nyde sit otium. Der vil blive bedre tid til at følge med ægtemanden Viggo på hans mange musikrejser, og ikke mindst vil Inger kunne besøge datteren
Maria i London.
Både elever og kolleger vil savne Inger
56
// Fratrædelser
Hanne Seemann takker af!
En af skolens mest centrale personer trak sig tilbage den 1. januar 2011.
Hanne Seemann er kendt af alle, som i de sidste 22 år har haft deres gang på skolen. Utallige
elever har gennem kontakt med Hanne fået hjælp til mangeartede opgaver lige fra udlån af
saks og lim til trøst og plaster på sår og skrammer. Alle ved, at Hanne altid er parat til at løse
opgaver af enhver art, når elever, forældre eller ansatte har brug derfor. Hun er altid venlig,
men formår også at skabe respekt, når det er nødvendigt med et alvorsord.
Hanne har overblikket over årets gang på skolen og ved præcis, hvordan traditionerne er. Vi har
heldigvis fået lov til at ringe, hvis vi får brug for at trække på hendes enorme viden om skolen.
Herfra ønsker vi god vind fremover og håber, at Hanne vil nyde sit pensionistliv med mere tid til
sin mand og sine børn og børnebørn.
Både elever og kolleger vil savne Hanne
57
58
// Skolens bestyrelse
Marianne Steiness,
næstformand
Anne Britze
Henning Olsen
Jens Bredo,
kasserer
Merete Scheelsbeck,
repræsentant for
Høje-Taastrup Kommune
Pernille Overby
Sigurd Lauritsen,
formand
// Skolelederens beretning
Man ved, man har været i jobbet nogle år – når der er ord og vendinger,
der genkendes – f.eks. i sådan en beretning, som jeg nu er startet på. Når
en vaks tilhører siger, at der da vist var nogle ord, der var genbrug. Sådan
nævnte dirigenten det sidste år.
vi hele tiden er os den bevist (hvad pokker gør jeg lige her og nu med andre
og mig selv?) – og fremtiden skal vi være med til at skabe, så vi stadig har
en plads, så skolen stadig har et rum, som mennesker vil være med til at
fylde ud. Vi kommer ikke – og skal ej gøre det – sovende til det.
Så skal man tænke nyt – og måske om? Fordi, som der blev sunget for snart
mange år siden: Ingenting forandrer sig af sig selv. Ingenting skabes i øvrigt
af sig selv, det være sig en skole – eller en beretning.
Vi skal hvert år have nye forældre – og gerne gengangere, gerne! – til at
komme til os, til aktivt at vælge netop vores skole som den, der kan få lov
til at tage sig af børnene.
Med andre ord: Det er nyt alt sammen i år! Inklusive trafikafsnittet – alt
sammen. Her hyldes lige i denne kontekst ikke genbrug!
Vi har privatskolens ret til rimelighed og robusthed og rummelighed og retfærd – og vi har privatskolens lod: Vi kan kun gøre en forskel og derved leve,
hvis vi netop er ekstra omhyggelig med at tage os af skolens mangesidede
muligheder: Liv - læring – lyst.
Så jeg har prøvet. At tænke mig om. Lidt kommer det nok til at ligne, man
har jo sine udtryk og foretrukne ord.
En, der ikke står ved sit virke, skal gøre noget andet i sit arbejdsliv!
Kan man beskrive det at lave skole? Den dagligdag bestående ideelt set
ligelig af refleksion og udført praksis, det - der egentlig sker? Vi er hverdag
for over 750 mennesker – og ja, jeg tæller i høj grad børn med på menneskesiden – vi kommer på ét eller andet tidspunkt om morgenen og går hjem
om eftermiddagen og sommetider om aftenen.
Det er jo én beskrivelse men nok ikke fyldestgørende! Jeg tænker i ordene:
Liv – læring – lyst. Eller: Mål – mod – mening. Sådan håber jeg, vi har
forsøgt det efter bedste og villet evne i det foregående år, og sådan skal
vi gå videre. Vi ligger, som vi har redt – og jeg synes, vi har søgt at ordne
sengetøjet ordentligt!
Vi skal hele tiden huske på, når vi laver skole, at vi har en baggrund at erindre,
en nutid at fungere i, og en fremtid at tænke os frem til. Traditioner er kun
noget værd, hvis de stadig giver liv til os, nutiden er meningskabende, når
Derfor skal vi også passe på vores elever, lærere, pædagoger og øvrige
ansatte – det er jo dem, der udfører dagligdagen – det kan da godt blive
helt overvældende at tænke på, hvor mange mennesker, der skal passe på
hinanden i minimum 200 skoledage.
Hvilket jo heller ikke er nok, for skolelivet byder ind også i weekender og
ferier - tænk blot på det barn, der ikke er glad for at gå hen til skolen om
mandagen. Jeg bliver så vældig fornøjet – bruger man det ord mere? – når
jeg om eftermiddagen her i den gode tid ser en del af vore unger, der ikke
går hjem. Ikke fordi jeg synes, de aldrig skal gå hjem – men fordi der da må
være ét eller andet godt, når de vælger at blive på stedet også efter skoletid. For at lave lektier (det er der nogle, der gør!) snakke, spille bold – og
se på drenge og piger, når den alder nås. Det er for mig et stilfærdigt men
håndgribeligt syn for skolens levende liv.
59
Det tager om sig!
Hvad pokker skal man måle en skole på. Karakterer – arten af stolene i klasseværelserne – antallet af computere – mængden af grin på en gennemsnitlig
skoledag - lærernes sygefravær eller manglen på samme – elevfraflytning
– aflyste timer – træk fra vinduerne eller alt for megen sol fra disse.
Det er alt sammen gode målestokke. Jeg ser det med et andet iagttagelsesperspektiv: Lyst! Elevernes lyst til at komme herhen og være og lære
– lærernes lyst til at være og lære – fra sig: Det er jo så frygteligt, at alt
for mange lærere for en del år siden blev fragtet væk fra lysten (ordet kald
fandtes faktisk også uden for den gejstlige verden) - væk fra glæden og
ærgerrigheden overfor eleverne og fagene og frem til et millimeterdemokratisk, industritænkende lønmodtagerfokus, hvor tænkning blev til tælling
og ordet ”lyst til læring” blev fremstillet som et fornærmende fremmedord.
Vi har heldigvis meget lidt af denne læreropfattelse tilbage her, og jeg ser,
at arbejdsglæde og stolthed igen bliver tilladt for lærere – og så kan de give
glæden videre til eleverne.
Når jeg ser de helt små komme tøffende ind på skolen og nærmest falde
over egne ben – det skal jo gå stærkt med at komme i skole – så tænker jeg
blot: Hold fast. Hold fast i fornøjelsen ved at være i skole; og jeg håber, vi der
er på skolen med fast løn og ret til at bære briller og jakke – at vi hjælper
eleverne til at bevare glæden.
Dét vil jeg gerne måles på!
Men det er også en beretning det her. Altså en fortælling om den skole,
der har levet i det sidste år, hvad der kan iagttages og tænkes over. Jeg har
udvalgt følgende elementer at nævne:
-Fremtiden
-Økonomien
-Personale
- 10. klasse
-Trafik
- Vores hus
-Læringsaktiviteter
- Samt glæde, det skal der med.
Når en skole fortælles ind i fremtiden, følger den måske med. Ikke som et
følgagtigt får, der blot går, men som en levende organisation, der lever - ikke
udenfor - men lever i samfundet. Og med dette. Det talte alle skolens voksne
om: Lærere, pædagoger, bestyrelse på en Begejstringsdag i februar. Vi havde
hyret fremtidsforsker Jesper Bo Jensen til at give et oplæg, og bagefter
var der et meget aktivt stykke arbejde i grupper omkring udvalgte temaer.
Det var en god dag, der ikke blot skal være et sus i vinden, men også får
aktiviteter knyttet til sig. I form af nogle pædagogisk, proaktive procesarbejdsgrupper (dejligt håndterligt ord…), der i det kommende skoleår arbejder,
tænker, taler og iværksætter handlinger. Det vil jeg uden tvivl fortælle mere
om næste år til april.
Skolen er ikke en tilføjelse eller et biprodukt af samfundet – skolen lever
som en del af hele det omgivende.
Om økonomi kan der siges meget, og i skolekredse får disse ord ofte en beklagende klang. Jeg skal ikke tilslutte mig denne, ofte vel politisk betingede
fortalte fabel om de andres ondskab, men blot konstatere, at vi som skole
har haft regnskaber uden underskud de seneste mange år. Det er vi glade
for – og vi får så i disse år en øvelse i at anvende vore midler med endnu
60
større omhu, idet vi hvert år gældende fra 2010 og fire år fremefter mister
et procentpoint i statstilskud. Det kommer til at kunne mærkes.
Vi måtte jo derfor hæve forældrebetalingen – men den knap drejer man kun
på sjældent. Vi er stadig i den rimelige ende, når vi ser på sammenlignelige
skoler, og det vil vi også gerne være, fordi vi meget gerne vil være en skole
for alle; så må det ikke blive for dyrt.
Vi er pr. definition en løntung organisation, vi skal se nøje efter, om vi kan
anvende vore ressourcer endnu mere med blik for rettidig omhu med andres penge.
Hvilket fører lige direkte over i personalet. Vi har et stort dygtigt og velfungerende personale. Tak for det. Jeg noterer mig specielt med glæde, at
lysten til at uddanne sig videre er spirende til stede i lærerpersonalet. Ikke
blot disse udmærkede men som oftest direkte og afgrænsede kurser – men
egentlig uddannelse på diplomniveau, hvor man læser, skriver, tænker – altså
studerer igen. Dét rykker noget! Vi har i indeværende år et par lærere i gang
– næste år har vi 6 lærere til at studere. Dét er ikke det ringeste for en skole.
Vi har sagt farvel til Marianne Skaanderup, der rejste her sidste sommer, og
vi valgte ikke at genbesætte stillingen, hvorved ledelsen nominelt reducerede
sig – men ikke reducerede lysten til at drive denne dejlige skole!
Og så noterer jeg mig: Vi får mange ansøgere til såvel vikariater som faste
stillinger. Jeg bilder mig entydigt ind, at det skyldes vores skoles stolte
position – og lukker gerne øjnene for nedskæringer i skolevæsener rundt
omkring os.
Så lige et par stilfærdige ord om 10.klasse: Vi har på skolen oplevet en
nedgang i antallet af elever til 10. klasse her på stedet over de senere år.
Det går sådan lidt op og ned, men vi har da indset, at de 2 klasser, vi havde
– forbliver én.
Desværre må vi også konstatere, at næste års 10. klasse for tiden ser ud til
at blive ganske lille og i hvert fald økonomisk være en elendighed. Men: Vi
har lovet nogle af vore egne elever, at vi gennemfører klassen, og man skal
holde, hvad man lover.
Dog: Vi skal i gang med en proces, hvor vi tænker. Hvor vi overvejer, om vi
blot ikke er kendte nok rundt omkring – det tvivler jeg ærlig talt på – eller
om vi skal revurdere den måde, vi ser og gennemfører 10. klasse. Og vi må
ikke være vanebundne i misforstået traditionsstilstand.
Det skal der tales om. Det vil der blive.
Hvorefter vi er fremme ved afsnittet om trafik. Den er helt fin og rolig nu
her først på aftenen – men ikke hver morgen. Vi skal passe på de små – og
vi skal lære de store, at i trafikken er der kun en taber og ingen vinder, hvis
noget går galt.
Vi prøver at lave vores egen ensretning af Dorphs Alle. Kør vest på. Det siger
jeg til alle de nye forældre, der er tvungne til at høre på mig adskillige gange,
før deres poder kan begynde skolelivet. Og vi sætter skilte op – og vi beder
personalet være med – og vi har gået lidt selvbestaltet trafikvagt, hvor vi
iført dejlige røde kasketter ser ret dumme ud; men vi får vendt trafikken.
Kun én forælder har bedt mig blande mig langt væk fra hans trafikform.
For vi vil da være en cykelskole – hvorfor skal vi holde cyklistkurser og
prøver, hvis det er for farligt at cykle her til. Absurd. Ligesom vi har et grønt
61
flag og satser på at have det hvert år – ligeså vil vi have et væld af cykler
omkring vores skole.
Det bliver bedre år for år – vi helmer ikke – dette er en retfærdig kamp, vi
vil vinde. Små cyklister er søde.
Om vores hus skal jeg kun sige: Via en opmærksom, aktiv og velfungerende
pedeltjeneste bliver der holdt godt øje med såvel lige stykker som gemte
kroge. Vi har en fortsat fremadrettet plan, hvor vi søger at holde snor i
udgifterne og iagttage dem ud fra et flerårigt perspektiv; og vi ser meget
på at holde huset.
Jeg tror også, det er det, vi kan høste frugt af, når vi næsten ikke – tør man
sige det, jeg hvisker – har graffiti her på skolen. Måske mærker eleverne og
eventuelle gæster, at vi pønser på at passe på.
Vi kan ikke trylle – men vi kan vende kronerne og anvende dem med fornuft.
De små skridt fremad og indimellem det lange spring.
Det er også omkring huset, vi ser mulighed for at sammentænke vores Grønne
Flag (som vi i efteråret fik for anden gang i træk) og konkrete aktiviteter til
reduktion af forbrug indenfor papir, el, vand – for det er blevet dyre dråber
at anvende, og strøm er ikke blot en ubegrænset, billig energikilde! Vi har
faktisk sparet på vandet.
Man kan nævne mange læringsaktiviteter – denne mængde af store og større
begivenheder, der præger og er en skolehverdag. Kernen. Det kender I nok
til – håber jeg!
Vi har arbejdet med at udbygge vores specialundervisning til et egentlig
støttecenter, der skal støtte både elever som lærere, vi anvender stadig
ture og rejser som en udvidelse af læringsrummet, vi har morgensang,
teater og baller som førhen, vi vil en konstant samtale og derved udvikling
af vores pædagogiske praksis, vi drøfter læringssyn og lektier, vi arbejder
på at knytte SFO og skole endnu tættere sammen, vi vil det grønne - såvel
som symbolet i flaget som erkendelsen i hverdagen – vi vil gøre en skole,
hvor læring er forbundet med liv og lyst.
Og så har vi vores SFO. Meget kort: Uden skole ingen SFO – men uden SFO
absolut ingen skole! Det er et sted præget af tryghed, tæthed, trivsel, tålmodighed, tolerance – og sommetider tumult! Det er vanskeligt at bevare
sortsynet på livet, når man besøger vores SFO.
Endelig: Der kan ikke være en beretning uden, at der må være nogle få
ord om glæde. Det er hverdagens store mirakel, at man kan genopfinde og
genopfinde glæden – og at man ind imellem kan opleve det, selv om det er
tæt på den samme arbejdsindsats, man gør, som dagen før. Glæde kan også
ligge i genkendelighed – som i frydefuld forandring!
For ingen dage er helt ens. Vi beskæftiger os med det mest værdifulde,
der kan opleves, vi ser børnene blive til unge mennesker med stolthed og
værdighed - iblandet deres håbløse og larmende teenageradfærd!
Èt julesalmecitat: ”Glæden er jordens gæst i dag” – tak for at vi må være
med. Måske og meget muligt er det også dér, vi finder udmøntningen af den
kristne baggrund, vi aldrig må forlade!
Til slut: Tak til lærerne, pædagoger, det tekniske personale, mine kollegaer i
ledelsen og de 4 i administrationen for et engageret og godt stykke arbejde.
Uden hele denne mangeartede indsats var skolen ikke!
62
Der skal absolut også lyde en stor tak til alle de forældre, der bakker op om
vor skole. Her giver det sig selv, at jeg ikke kommer – eller vil komme! – uden
om bestyrelsen, der gør et stort, ganske i tradition med ForeningsDanmark,
ulønnet stykke arbejde. De gør det dygtigt, med energi og omtanke – til
glædelig gavn for dette sted. Det er godt for os at have haft den bestyrelse
– den nye får noget at levet op til!
Og så skal ét menneske alligevel særligt fremhæves: Skolens formand igennem de sidste par år, Sigurd Lauritsen. Nu er hans yngste barn på vej ud af
skolen, og det er Sigurd da også. Vi – jeg! – har meget at sige dig tak for: Din
store loyalitet, din gode og venlige fasthed, din altid levende lyst til at se vor
skole også i et perspektiv fremover. Du er ikke samfundsomstyrter - men
du har en fin evne til at lade traditionens tunge sider blive til muligheder i
den tid, vi lige nu lever i.
Du bliver savnet!
Det var det – så er der ikke flere ord – jeg vil overgive min beretning til dirigenten og Forældrekredsen.
Med venlig hilsen, Michael Dam – Jensen.
63
// Formandens beretning
Årets beretning tager afsæt dels i sidste års annoncerede fokus på fremtiden,
og det den vil kræve af skolen og skolens tilbud og dels et par store projekter,
der er blevet igangsat ud fra denne synsvinkel. Mere om det senere.
for nogle få år siden var igennem sparerunder, sparerunder, der i 2010 ramte
os som mindre vækst i driftstilskuddet – selvom folkeskolerne de senere
par år har fået tilført øgede bevillinger.
Vi har haft mange overvejelser om, hvordan skolens økonomi kunne se ud
efter, at der fra regeringens side blev skåret i dispositionsbeløbet, allerede
i 2010 med 1,2 % og yderligere i 2011 og årene efter frem til 2014 med tilsvarende reduktioner.
Oven i det skete der det i august 2010 i forbindelse med fremsættelsen af
Finansloven for 2011, samt med ”Aftalen om genopretning af dansk økonomi”,
at regeringen bebudede en beskæring af de private skolers dispositionsbeløb
med 1,2 % gældende allerede fra 2010 tilskuddet, der ellers var udbetalt
i maj, dvs. i princippet allerede i det igangværende regnskabsår. Men da
tilskuddet var udbetalt vil beløbet blive tilbageholdt i 2011, samtidig med at
det er annonceret, at dispositions-beløbet ville blive yderligere reduceret i
hvert af årene 2011, 2012, 2013 og 2014.
Derudover har vi sædvanen tro også haft fokus på det løbende vedligehold,
efter at roen har sænket sig efter om- og tilbygningsprojekterne.
Så har vi haft et stort fokus på et smertensbarn – skolen IT, og endeligt har
vi arbejdet med bestyrelsens og ledelsens 2-årige strategiseminar, som vi
i år valgte at gøre til en fælles fremtidsdag for alle skolens ansatte, ledelse
og bestyrelse.
Men måske lige at par ord om bestyrelsen arbejde og fokus. Bestyrelsen
sætter rammerne for skolens funktion, udvikling og økonomi. Rammer, som
skolens daglige ledelse skal udfylde med den ledelsesmæssige, faglige og
pædagogiske tilgang, der skal sikre efterlevelse af skolens målsætning og
værdigrundlag. Så fører bestyrelsen i princippet tilsyn med, at disse rammer bliver udfyldt og overholdt. Herudover skal bestyrelsen lægge kursen
for skolens udvikling ind i fremtiden.
ØKONOMI:
Skolens resultat for 2010 er tilfredsstillende. Men det har ikke været uden
sværdslag og skolens økonomi vil i årene fremover være anstrengt. Tilskuddet til de private skolers drifts steg i 2010 ikke svarende til vores udgifters
vækst. Årsagen er basalt set, at vi halter et par år efter folkeskolerne, der
Det var derfor med beklagelse, men på den baggrund, at det blev nødvendigt
at forhøje skolepengene ekstraordinært i slutningen af 2010.
BYGNINGER:
På bygningssiden har vi med stor glæde kunnet tage den renoverede gamle
bygning i brug igen sammen med de nye toiletter i indskolingen. Men vi må
også erkende, at vi ikke kan hvile på laurbærrene. Vi har en bygningsmasse,
der i dag er pænt vedligeholdt, men hvor der dog også er områder, der
kræver ekstra opmærksomhed. Der er et løbende behov for renoveringer
og tilpasninger for at sikre, at skolen giver de rette fysiske og pædagogiske
rammer. Her arbejder bygningsudvalget tæt sammen med skolens ledelse og
det tekniske personale for at sikre en vedligeholdelsesplan og et budget, der
både peger fremad og sikrer, at bygningsmassen ikke forfalder. Planen bliver
løbende justeret, for vi er nødt til at prioritere afhængig af aktuelle skader.
IT
IT-infrastrukturen har i nogle år været et smertensbarn på skolen. Og hvis vi
64
skal være et godt og interessant alternativ til folkeskolen, er vi nødt til at have
både en velfungerende IT-infrastruktur og moderne undervisningsmaterialer.
Vi har fået etableret trådløst internet på hele skolen, så elever og lærere
kan koble sig på med egne PCer. Men det har ikke været en dans på roser. Vi
har haft store problemer med nettet, og i særdeleshed i prøvesituationer. Vi
har gennem de sidste par måneder haft leverandøren til at gå opsætningen
igennem, rette fejl og teste igen og igen, samt simuleret prøvesituationer med
eleverne, mens leverandøren har været her, så vi kunne få rettet de sidste fejl.
Vi har valgt en løsning, hvor der køres på terminalnet, således at den enkelte
pc i princippet er koblet op som en ”dum” terminal uden adgang for den
enkelte bruger til at ændre i sit opsæt. Dette for at hindre tidligere tiders
PC- og net-nedbrud når videns begærlige elever har udforsket nettets og
pc’ens muligheder. Men det er så til gengæld terminalserverløsningen, der
har været vanskelig at få til at køre ordentligt.
I og med at vi har fået et net op at køre med adgang for den enkelte elev og
lærer, skaber det flere muligheder i undervisningssituationen, også selvom
vi ved, at der er elever, der ikke har egen pc eller adgang til en pc hjemme.
Disse elever må vi hjælpe på bedste evne ved, at de via skolens stationere
PC’er i IT-lokalerne har adgang til den moderne teknologi og internettet.
Det er ikke skolens opgave at udstyre dem med PC’ere, men hjemmenes.
Parallelt med dette har et lille udvalg, med repræsentanter fra lærerside,
ledelsen og bestyrelsen, arbejdet med et oplæg til en IT strategi, der rækker
fremad og mere praktisk med at finde løsninger til moderne undervisningsmaterialer - SmartBoards. Temaer i arbejdet har været:
• Hvilke teknologiske løsninger skal vi vælge, her specielt SmartBoards
• Hvordan kan IT indpasses i den travle hverdag i skolen
• Hvordan vedligeholder og udvikler vi vores IT infrastruktur
• Hvordan får vi hjulpet lærerkredsen til på bedst mulig måde at anvende
den nye teknologi
• Hvordan får vi indarbejdet brugen af nye elektroniske hjælpemidler i
undervisningen
• Kan vi på en positiv måde anvende de elektroniske apparater eleverne
allerede selv betjener sig af – mobiltelefoner, egne PC’ere
Dele af IT strategien er udmøntet i en handlingsplan, der fokuserer på, at
det trådløse net skulle fuldt implementeres og bringes til at virke, men også
fokuserer på indførelse af SmartBords på skolen til brug i alle klasser i løbet
af 1-2 år. Endelig vil IT fremover være en integreret del af skolens budgetlægning, således at vi sikrer, at vi også i fremtiden har et velfungerende
trådløst netværk, der kan betjene det nødvendige antal elever og lærere, at
de moderne undervisningsmedier, vi får indført, bliver vedligeholdt og holdt
opdateret, at lærer-, forældre- og elevintra fungerer, så man også hjemmefra kan koble sig op og læse nyheder, hvad der er givet for af lektier m.v. Og
netop forældre- og elevintra er indført fuldt i det forgangne år, og som sidste
led i implementeringen valgte vi at indkalde til årets forældrekredsmøde via
forældreintra. De familier, vi har kendskab til ikke er på forældreintra har
modtaget indkaldelsen pr. brev.
Vi har på skolens budget for 2011 kalkuleret med indkøb af SmartBoards til
ca. 18 klasser – ca. halvdelen af skolens lokaler. Arbejdsgruppen har afprøvet
en række løsninger i et par klasser på skolen og har ud fra de erfaringer
valgt et system, vi vil satse på. Vi starter implementeringen til sommer med
at opsætte i indskolingen og i afgangsklasserne. Så regner vi med i enten i
slutningen af 2011 eller i 2012 at indkøbe til resten af klasserne. Så i løbet af
ca. 1 til 1½ år vil alle skolens elever og lærere få gælde af de nye muligheder.
Den samlede investering vil beløbe sig til ca. 1,5 mio. kroner.
65
BESTYRELSESSEMINAR 2011
Bestyrelsen har gennem en årrække afholdt et bestyrelsesseminar hvert
andet år, hvor bestyrelsen, skolens ledelse og lærerrådsrepræsentanter
har drøftet skolens aktuelle problemstillinger og vejen fremad.
Vi valgte i år at bryde traditionen, og i stedet anvende tiden til at samle hele
skolens personale til en fælles udviklingsdag – vi kaldte den ”Begejstringsdagen”, hvor formålet var formuleret til:
Vi ønsker at se vores skole i den fremtid, vi aner konturerne af.
Vi ønsker at se de muligheder, der ligger i det samfund, vi som skole er en
del af.
Vi ønsker at se de veje, vi kan gå, for fortsat at være – og for fortsat at have
en berettiget eksistens.
Konkretiseret blev det udmøntet i følgende overordnede temaer:
•
•
•
•
•
•
•
Fremtidens skole og internationaliseringen;
Hvad skal vore børn arbejde med og leve af?
Hvilke kvalifikationer bliver vigtige?
Fremtidens forældre, hvad tænker vi os?
Hvad skal eleverne lære – og hvordan?
Det at lære;
Skolens struktur og hverdag – i fremtiden.
Vi lukkede skolen kl. 12 en fredag i starten af februar og sluttede med
spisning.
Resultaterne fra dagen er der arbejdet videre med i en række mindre ar-
bejdsgrupper, primært bestående af lærere og skolens ledelse, og bestyrelsen følger løbende op på fremdriften af dette arbejde. Og resultaterne
af arbejdsgrupperne rapporteres til lærermøder. Vi tror, vi har igangsat en
proces, der kan være selvforstærkende. I takt med at nogle af gruppernes
ideer og tanker bliver implementeret, vil de skabe rum for nye tanker, der kan
tages op af andre grupper. De emner, der proaktivt arbejdes videre på pt., er:
• Kompetenceudvikling
• SFO – skole
• Skole – hjem samarbejdet
• Der arbejdes sideløbende med andre emner f.eks. udvikling af 10. klasse,
samt
• En studiekreds om cooperative learning.
SKOLEN I SAMFUNDET:
Vi er en stor skole – både set med lokalsamfundets øjne og ud fra et mere
landsdækkede perspektiv. Med mellemrum er der derfor behov for, at vi
stopper op og træder lidt ved siden af – ser på os selv og overvejer, hvor vi
skal bevæge os hen – som skole.
Det har vi forsøgt at gøre på en række områder over det sidste 1-1½ år.
Prøvet at se ind i fremtiden og vurdere hvilken udvikling vi skal igangsætte
– for at sikre en undervisning af høj kvalitet så vi fortsat er et eftertragtet
alternativ til folkeskolen. Og vi skal heller ikke være bange for at udfordre os
selv, vores pædagogik, vores rammer for undervisning, hvis det kan give en
større faglighed hos vores elever samtidig med, at de bliver mere helstøbte
mennesker, og den enkelte får udviklet egne evner.
Vores udfordring bliver at skabe de økonomiske og fysiske rammer for
udviklingen. Skal vi så undervejs finde andre måder at gøre nogle ting på,
må vi det, for der er ingen tvivl om, at vi skal bevare den faglige profil, vi
66
har og er kendte for, og vi skal fortsat være stolte af at kunne sende vores
børn/elever videre med solide kundskaber – fagligt og menneskeligt. Vi skal
fortsat lære vores børn selvstændighed og udvikle deres evner til at begå
sig i et fællesskab.
Til sidst vil jeg gerne takke bestyrelsen for deres store engagement og
ulønnede indsats til gavn for skolen. Også en stor tak til skolens ledelse,
til lærerkollegiet, og SFO-personalet for deres indsats med eleverne. Også
en stor tak til skolens administrative og tekniske personale for at sørge for,
at skolen bare fungerer og den gejst, de har. Tilsynsførende og revisorerne
skal også have tak for deres indsats og den inspiration, de giver til ledelsen
og bestyrelsen. I / vi er alle med til at gøre Taastrup Realskole til den bedste
skole på Vestegnen. Og det skulle gerne fortsætte og blive endnu bedre.
Med disse ord overgiver jeg beretningen til forsamlingen.
Sigurd Lauritsen
67
for klassefester og øvrige sociale arrangementer på skolen og uden for skolen
Det forventes, at klasselæreren deltager i et årligt socialt arrangement sammen med klassen og eventuelt forældre.
Arrangementer på skolen:
Et socialt arrangement i samarbejde med elever, forældre og ansatte kan
kun gennemføres, når en ansat er til stede.
Den ansatte er ansvarlig, og skolens forsiking dækker hele arrangementet.
Det er skolens holdning, at sociale arrangementer afholdes fra mandag til
torsdag.
I særlige tilfælde kan et arrangement afholdes på andre tidspunkter efter
ønske fra den ansatte. Sluttidspunktet for sociale arrangementer er klokken
22.00.
Arrangementer uden for skolen:
Model 1: Den ansatte planlægger, eventuelt i samarbejde med elever og forældre, et arrangement uden for skolen.
Den ansatte er ansvarlig, og skolens forsikring dækker eleverne og den ansatte.
Model 2: Forældrene planlægger i samarbejde med eleverne et arrangement uden for skolen, og den ansatte bliver eventuelt inviteret.
Mens den ansatte deltager, er der tilsyns-pligt, og skolens forsikring dækker.
I denne form for arrangementer er det ikke givet, at den ansatte deltager.
I så fald har den ansatte ikke tilsynspligt,
og skolens forsikring dækker ikke.
// Ordbøger
For at udnytte de af skolen indkøbte ordbøger bedst muligt er det blevet besluttet, at disse ordbøger fremover skal bruges udelukkende på skolen.
Fra 7. kl.: Retskrivningsordbogen, fransk/dansk, dansk/fransk (hvis fransk
vælges som valgfag).
Ordbøger til hjemmebrug er det da op til det enkelte hjem at sørge for. Skolen forventer, at eleverne hjemme har ordbøger til rådighed efter følgende
model:
Fra 4. kl.: engelsk/dansk dansk/engelsk.
Fra 6. kl.: tysk/dansk, dansk/tysk.
Vi anbefaler GYLDENDALS RØDE ORDBØGER til sprogfagene og
RETSKRIVNINGSORDBOGEN fra Dansk Sprognævn samt NUDANSK ORDBOG fra Politikens Forlag.
// Rammer og retningslinjer
68
// Valg af fag på TR
I 8. og 9. klasse giver skolen tilbud om en del fag. De fleste er obligatoriske, andre er frivillige. Vi vil dog gerne forsøge at give alle skolens elever og
forældre generel information om fagene i de store klasser – særligt om de
frivillige fag.
Obligatoriske fag
De obligatoriske fag i 8. klasse er: Dansk, matematik, idræt, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, biologi, geografi, fysik/kemi, engelsk. På
10. klassetrin er pensom i matematik udvidet og noget sværere end pensum
på FSA-niveau. Eleverne kan gå op til den udvidede prøve: FS10 eller vælge
igen at gå op til FSA.
Tilbudsfag
Tysk er et fag, som skolen også skal tilbyde, men det er ikke obligatorisk
for eleverne. Det forventes dog, at de vælger tysk, medmindre de har store
vanskeligheder i faget.
Fra 2009 har eleverne haft mulighed for i stedet at vælge fransk.
For at blive optaget på gymnasiet efter 9. eller 10. klasse skal man have haft
tysk eller fransk i 3 år fra 7. til 9. klasse.
P-fag i 7. klassen
Hjemkundskab, sløjd, billedkunst, håndarbejde og Science.
I slutningen af 6. klasse skal eleverne vælge 2 af disse fag, som de så har i 2
timer om ugen. Det ene fag i første semester, det andet i andet semester.
Hvor mange hold, der oprettes i fagene, afhænger af elevernes ønsker, som
vi naturligvis bestræber os på at opfylde.
Åndehuller i skoledagen
Skolen lægger vægt på et solidt fagligt niveau i de store klasser. Der stilles
store krav til eleverne, og der er en del hjemmearbejde. Midt i alt dette intense skolearbejder er det godt at have nogle åndehuller, hvilket et valgfag
kan være.
Marianne Persson
69
// Struktur i 10. klasse
Vores 10. klasse er et seriøst tilbud om forberedelse til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve. Vi lægger meget vægt på det faglige, som fylder langt
det meste af skemaet i 10. klasse.
24 lektioner om ugen
Ud fra ovennævnte fag skal den enkelte elev selv sammensætte sit skema i
10. klasse. Det obligatoriske del af skemaet udgør 24 lektioner.
Den obligatoriske del
Obligatoriske fag er dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, kristendomskundskab og idræt/krop & ernæring.
I idræt/krop & ernæring er der 3 lektioner, lagt i forlængelse af hinanden,
hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig mere i de temaer, der bliver
arbejdet med. Der bliver rig lejlighed til at komme ”ud af huset” eller indkalde gæstelærere. Det er også muligt at arbejde mere på tværs af fagene,
så dette fag kan blive et vigtigt supplement til de øvrige fag.
Obligatorisk selvvalgt opgave
I 9. klasse har eleverne lavet en projektopgave. Men i 10. klasse skal man
nu lave en selvvalgt opgave. Den enkelte elev skal – i samråd med lærerne
og skolevejlederen – udarbejder et produkt, der bliver bedømt med udtalelse og karakter. Denne opgave skal tage udgangspunkt i elevens uddannelsesplaner. Til dette arbejde får man en skemafri uge, hvor lærerne står
til rådighed som vejledere.
Tilbudsfag
Men der er også plads til, at eleverne kan vælge frivillige fag. Vi tilbyder
undervisning i tysk og fysik/kemi, hvor man kan forberede sig til prøve i
disse fag.
Udfordringen
Vi håber, at de elever, der vælger 10. klasse hos os, får et spændende og
udfordrende år, der er med til at ruste dem godt til deres videre uddannelsesforløb.
Marianne Persson
70
På 8. klassetrin rejser eleverne på en obligatorisk lejrskole af ca. 1 uges
varighed.
• Klasselærer og elever fastlægger i fællesskab rejsemålet, som afgøres
ved en demokratisk afstemningsform.
Rejsen betales af skolen inden for en given budgetramme.
Gennem mange år har der på Taastrup Realskole været tradition for, at 9.
klasserne foretager en rejse for at tilegne sig anderledes faglige og sociale
aspekter i undervisningen.
Rejsens indhold tilrettelægges af klasselæreren i samarbejde med eleverne i henhold til skolens formål for skolerejser.
Formål for 8. - 9. klasses rejser
• at fremme elevernes sociale forståelse og sociale indsigt
• at give eleverne informationer om sociale, politiske og kulturelle
levevilkår
• at fremme elevernes sprogkundskaber
• at forbinde de faglige aktiviteter i skolen med virkeligheden.
8. klasse
Rejseområde: Inden for Danmarks grænser samt Sydslesvig og Skåne.
Turen planlægges og bestilles af klasselæreren, senest i begyndelsen af
7. klasse.
Rejsetidspunkt: 8. klasserne skal rejse i 5 dage i august-september
9. klasse
Rejseområde: Europa.
• Den økonomiske ramme for rejsen drøftes af forældrene på forældre mødet senest i 8. klasse. Den endelige pris for rejsen bør være det
beløb, som forældrene skriftligt kan give tilsagn om.
(Se i øvrigt under »økonomi« nedenfor).
Rejsetidspunkt: 9. klassernes rejse har en varighed af maksimum 1 uge,
og de skal rejse om efteråret.
Eneste undtagelse er, hvis rejsemålene fordeler sig på skitur(e) og
storbytur(e). I dette tilfælde kan en rejseuge i sneperioden accepteres.
Økonomi: Ved forældremødet i 4. klasse forelægger klasselæreren skolerejsemulighederne i 9. klasse og anmoder én eller flere forældre om
at sørge for en opsparingsordning, hvor et nærmere aftalt beløb pr. elev
(eksempelvis 200 kr.) indbetales hvert kvartal fremover. Ovenstående vil
betyde, at der minimum vil være 4.000 kr. til rådighed på rejsetidspunktet.
// Rejseaktivitet i 8. - 9. klasse
71
// Praktiske oplysninger
Adresseforandringer
Alle ændringer i forbindelse med flytning og navneskift bedes meddelt
kontoret så hurtigt som muligt. Det er også ønskeligt, at ændringer i såvel
hjemmets som arbejdspladsens telefonnummer bliver meddelt.
Ekskursioner
Undervisningen uden for skolens fysiske rammer er også en del af skolens
hverdag. Udgifterne hertil dækkes af hjemmene ud over de normale skolepenge.
Ferier og fridage
Se bagerst i årsskriftet.
Forsikringer
Skolens elever er ulykkesforsikret under deres ophold på skolen, på ekskursioner og rejser inden for Europa, arrangeret af skolen. Tandskader
dækkes med indtil kr. 10.000,-. Skolen har ikke en forsikring, der dækker
tyveri eller beskadigelse af elevernes ejendele. (men ofte dækker familiens
egen forsikring.)
Forældremøder
I samtlige klasser afholdes et forældremøde, hvor lærerne i store træk
fremlægger årets arbejdsopgaver. Møderne afvikles så vidt muligt inden
udgangen af november. Årsplaner lægges på skolens hjemmeside inden
forældremødet. Der afholdes også skole/hjem-samtaler, hvor hver enkelt
elevs situation evalueres.
Friplads
Gennem »De frie Grundskolers Fællesråds Fripladsudvalg« er der mulighed for at søge nedsættelse af skolepengene. Der kan kun ansøges om
nedsættelse for et år ad gangen. Ansøgningsskema fås på skolen.
Men de seneste år er vore muligheder for at hjælpe blevet begrænset.
Fritagelse
Anmodning om, at en elev fritages fra skole, skrives i kontaktbogen og
forevises klasselæreren. Gælder fritagelsen mere end en hel dag, forevises kontaktbogen tillige for skolens ledelse.
Fritagelse for legemsøvelser
1. Eleverne fritages helt eller delvist for at deltage i aktiviteterne i forbindelse med undervisningen i det obligatoriske fag idræt, hvis helbredsmæssige grunde gør det nødvendigt.
2. Fritagelse kan ske:
a. For en enkelt time på grund af pludslig opstået hovedpine eller lignende.
b. For kortere perioder, dog højst for fire sammenhængende uger, på
grundlag af skriftlig anmodning fra hjemmet. Anmodningen skal angive
fritagelsens årsag og varighed.
c. For perioder ud over 4 sammenhængende uger på grundlag af lægeattest. I tilfælde, hvor hindringen for den fysiske aktivitet er åbenbart indlysende, er lægeattest ikke nødvendig.
Lægeattesten skal angive fritagelsens årsag og varighed. Lægeattesten
sendes af den udstedende læge til skolens leder. Udgiften til lægeattesten
afholdes af hjemmet.
d. På grundlag af skolelægens kendskab til sygdomme eller handicaps,
som berettiger til en sådan fritagelse, jfr. Sundhedsstyrelsens bestemmelser herom.
72
3. Elever, der helt er fritaget for fysisk aktivitet, bør normalt overvære timerne, da de kan have udbytte af at iagttage idrætsaktiviteterne. Ved fritagelse ud over 4 uger træffer skolens leder, eventuelt efter forhandling
med elevens hjem og den pågældende lærer, bestemmelse om, hvorledes
timerne skal anvendes.
ved anskaffelse af øjeblikkelige eller varige goder.
Glemte sager
Glemt tøj opbevares i en kasse uden for biologilokalerne. Mindre genstande (ure, smykker o.a.) opbevares på kontoret.
Mælkeordning
Med EU-tilskud tilbydes sød-, let-, og skummetmælk, også økologisk. Bestilling og betaling normalt pr. halvår.
Indskrivning
Indskrivning sker enten ved henvendelse til skolen eller ved at finde ansøgningsskema på t-r.dk. Der betales et indskrivningsgebyr på kr. 600, når optagelsen er bekræftet.
Ordensregler
Når en gruppe mennesker – stor eller lille – skal være sammen i længere
tid, er det nødvendigt med nogle regler for, hvorledes man forholder sig til
hinanden, således at alle kan føle sig trygge og have det rart. Ud fra dette
grundsynspunkt skal man se disse ordensregler og så tænke på, at de ikke
er lavet for at genere nogen, men for at hjælpe alle. Ligeledes skal man
huske på, at jo mere den enkelte tager hensyn til andre, des færre regler
er der brug for!
Karaktergivning
Der gives karakterer/standpunktsmeddelelser fra og med 5. klasse.
Legater
Skolen råder over følgende legater: Overlærer Inger Bauns mindelegat
Renterne heraf skal ved dimissionen tildeles en eller to elever. Legatet kan
ikke søges.
Taastrup Realskoles Rejsefond. Legatets formål er at yde tilskud til skolerejser, herunder også udlandsrejser, som skal betales af hjemmene, for
at bidrage til, at alle elever i en klasse får mulighed for at komme med.
Ansøgning om tilskud foretages gennem klasselæreren eller den lærer,
som er ansvarlig for rejsen.
Taastrup Realskoles Fødselsdagsfond. Fonden har til formål at gøre den
daglige skoledag festligere, morsommere eller anderledes for eleverne
Morgensang
Hver dag kl. 8.05 i store sal for elever fra 2. – 7. kl. Udover den faste morgensang kan her også gives meddelelser fra skolens ledelse.
1. Der begyndes præcist. Eleverne skal være på skolen, når det ringer ind.
I tilfælde af dårlige transportmuligheder til skolen kan skolelederen give
skriftlig tilladelse til, at en elev møder senere.
2 a. Forsømmelser bør undgås. Til forsømmelser af anden grund end sygdom må tilladelse forud indhentes hos skolelederen, såfremt der er tale om
flere dages fravær. Ellers skal tilladelse indhentes hos klasselæreren.
Efter forsømmelser på grund af sygdom skal der medbringes skriftlig besked
fra hjemmet i elevens kontaktbog om forsømmelsens årsag og varighed. Ved
sygdom, opstået i løbet af skoledagen, foretages hjemsendelsen fra kontoret.
73
b. Når smitsom sygdom udbryder i et hjem, må man straks meddele skolen
dette. Hjemmets læge bestemmer, hvornår patienten og dennes søskende
atter må søge skole.
3. Ønskes en elev af helbredshensyn fritaget for legemsøvelser i enkelte
timer, skal det meddeles skriftligt. For længere tids fritagelse forlanges
lægeattest. Ure og smykker må ikke bæres i idrætstimerne.
4. Skolebøgerne, som er med stregkode, udleveres fra biblioteket. Alle bøger skal forsynes med et forsvarligt og solidt bind, hvorpå elevens navn og
klasse skal figurere.
5. Hvis en elev beskadiger/mister noget af skolens inventar/materiale, vil
hjemmet blive draget til ansvar.
6. I frikvarterer og fritimer må ingen elev forlade skolens område uden
skolens tilladelse. (8., 9. og 10. klasse har udgangskort). 1.-7. klasse opholder sig i gårdene. I tilfælde af særlig dårligt vejr ringes der til indeordning.
8.-10. klasse kan opholde sig i deres lokaler – IKKE på gangene!
7. Enhver form for hovedbeklædning er ikke accepteret i undervisningen.
Endvidere skal det tilstræbes, at eleverne er iført sømmelig påklædning
såvel i skolen som på ekskursioner.
8. Leg med bløde bolde er tilladt i skolegården. Det er forbudt at kaste med
sne i skolegården. Unødigt ophold på toiletterne skal undgås.
9. Det er ikke tilladt at anvende båndoptagere og rulleskøjter på skolen.
Mobiltelefoner må anvendes efter aftale.
10. Eleverne må ikke indtage alkohol på T.R.
11. Tyggegummi er ikke tilladt på skolen.
12. Hvis eleverne har penge eller værdigenstande i overtøj eller skoletasker, sker det på eget ansvar.
13. Skolen påtager sig intet ansvar for overtøj, cykler og knallerter, ligesom skolen ikke har erstatningspligt ved beskadigelse eller tyveri af effekterne.
Ringetider:
Morgensang 08.05 – 08.10
1. lektion 08.10 – 08.55
Frikvarter 08.55 – 09.00
2. lektion 09.00 – 09.45
3. lektion 10.00 – 10.45
4. lektion 10.50 – 11.35
Spisning 11.35 – 11.55
(eleverne spiser)
Langt frikvarter 11.55 – 12.20
(lærerne spiser)
5. lektion 12.20 – 13.05
6. lektion 13.15 – 14.00
7. lektion 14.00 – 14.45
Rygning
Det er ikke tilladt eleverne at ryge i skoletiden.
Skole/hjemsamtaler
I børnehaveklasserne afholdes s/h-samtaler med lederen. I 1. – 10. klasse
afholdes s/h-samtaler med dansk-, matematik- og eventuelt andre faglærere. I 0. – 3. klasse deltager en SFO-medarbejder.
I alle tilfælde udsendes i forvejen tidsskema for samtalerne.
Skolematerialer
Alle skolebøger og materialer, undtagen skriveredskaber, regnemaskine,
tegnebestik og plastlommer udleveres.
74
Eleverne medbringer selv saks, farver og limstift. Ved skoleårets slutning
afleveres bøgerne i rengjort stand. Hvis en bog eller andet skolemateriale
ødelægges eller bortkommer, er eleven erstatningspligtig.
Skoletandpleje
Elever med bopæl i Høje-Taastrup kommune har adgang til den gratis
tandpleje.
Skolepenge
Skolepenge betales i 11 rater – meget gerne via PBS. Første rate forfalder 1. august, sidste rate 1. juni. Skolepenge for skoleåret 2009/2010 kr.
1025,- pr. rate. 3. barn betaler det halve af de fulde skolepenge. 4. barn og
følgende fra samme hjem betaler ingen skolepenge.
Skolepengene skal betales senest den 3. i forfaldsmåneden, hvorefter et
rykkergebyr forfalder. 2 måneder gamle restancer overgives til inkasso.
Transportgodtgørelse
I bekendtgørelse nr. 1143 af 15. december 1992 §12-§15 fra Undervisningsog Forskningsministeriet findes bestemmelser om befordringsgodtgørelse for elever i private skoler.
Skolen udleverer ansøgningsskemaer for det kommende skoleår umiddelbart før sommerferien. Men de seneste år er vore muligheder for at hjælpe
blevet begrænset.
Skolesundhedstjenesten
Skolesundhedstjenesten har fra 1983 været således, at antallet af rutinemæssige undersøgelser er begrænset til fordel for en større indsats for
børn, der har et særligt behov. Forældre, børn og lærere er i højere grad
blevet inddraget i vurderingen af børnenes sundhedstilstand. Skolelægen
foretager indskolings-og udskolingsundersøgelser.
Skolesundhedsplejersken undersøger elevernes syn, hørelse, højde og
vægt.
Udmeldelse
Udmeldelse af skolen må finde sted mindst 1 måned før udtrædelsen, og
der betales skolepenge for den måned, i hvilken udtrædelsen finder sted.
Skolepsykologisk rådgivning
Skolen bliver betjent af Høje-Taastrup kommunes skolepsykologiske kontor og har etableret specialundervisning for børn, der har indlæringsvanskeligheder i dansk, matematik og engelsk.
Også kommunens specialundervisning for elever med tale- og hørevanskeligheder står til rådighed for skolen.
Årsprøver
Der er ved skoleårets slutning obligatoriske skriftlige og mundtlige årsprøver for alle elever i 8. klasse.
75
Taastrup Realskoles SFO er en del af skolen. Den er et fritidstilbud til elever i børnehaveklasse, 1.-2. og 3. klasse.
Vi arbejder i forlængelse af skolens formålsparagraf ud fra følgende
grundprincip:
• at have en SFO på Taastrup Realskole, der er i bevægelse og i overensstemmelse med de pædagogiske retningslinier, personalet udstikker, og
som hele tiden udvikler sig i takt med de krav, behov og ønsker, der stilles
fra børn, forældre, ledelse og bestyrelse.
For at nå det overordnede mål arbejder vi i hverdagen med fokus på følgende syv delmål:
• at give børnene tryghed i hverdagen
• at skabe mulighed for en god og interessant fritid for børnene
• at skabe et miljø, der udvikler børnene socialt
• at gøre forældrene engagerede i deres barns hverdag i SFO’en
• at have et godt samarbejde i personalegruppen med positiv
kritisk dialog
• at sikre og udvikle et godt samarbejde mellem SFO og skole
• at skabe bevidsthed om omgangsformernes betydning for kulturen i
SFO’en
Åbningstid og månedlig betaling
Man kan benytte SFO’en på forskellig tidspunkter alt efter behov. På skoledage åbner SFO’en kl. 6.30 (for dem, der har morgenordning) og igen, når
børnene har fri fra skole. På skolefridage kan børn med morgenordning
ligeledes komme i SFO’en kl. 6.30, hvorimod de uden morgenordning kan
komme kl. 8.00.
Den månedlige betaling udgør i 12 mdr.:
Kort tid:(12-15)
925,- kr.
Lang tid:(12-17)
1215,- kr.
Morgen:(6.30 – skoletid)
125, kr.
(priserne er gældende til d. 31.12. 2010)
I skoleåret 2010/2011 har SFO’en udover helligdagene lukket d. 24. og 31.
december.
Udmeldelse
Skal ske skriftligt med én måneds varsel til den næste første.
3. klasserne betragtes som automatisk udmeldt pr. 31.7 det år, de skal
starte i 4. klasse. Ønsker man udmeldelse på et andet tidspunkt (f.eks.
fordi barnet har fået klubplads tidligere), gælder det sædvanlig varsel.
Hvis man f.eks. har brug for ændring i tid, skal meddelelsen gives skriftligt
med én måneds varsel til den næste første enten til skolens kontor eller
til SFO’en.
Morgenordning for 4. kl.
I tilfælde, hvor 4. kl. har brug for morgenordning fra kl. 6.30 til skoletid
begynder, tilbydes dette i SFO’en.
Tilmelding skal ske til kontoret eller til SFO’en
Pris pr. måned: 125,- kr.
// Skolefritidsordningen (SFO)
76
I. Skolens navn, adresse, hjemsted og status
§1
Skolens navn er “Den selvejende institution Taastrup Realskole”. Skolen er oprettet i år 1905.
Stk. 2. Skolens hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Skolen driver virksomhed fra adressen
Elme Alle 17-21, 2630 Taastrup
Stk. 3. Skolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i sit virke er uafhængig. Skolen har
CVR- nr.: 11 95 38 16
II. Skolens formål
§2
Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler
for friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 2. Skolen skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
Stk. 3. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Stk. 4. Det er endvidere skolens formål at drive virksomhed på følgende grundlag:
Skolen søger sit formål gennemført ved – i nøje samarbejde med hjemmene – at give eleverne
den bedst mulige undervisning i skolefagene, at opdrage dem til målbevidste og ansvarlige samfundsborgere og i øvrigt at give dem en sund og god opdragelse i kristen, dansk ånd.
III. Skolens bestyrelse og leder
§3
Skolens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift - herunder forvaltningen af de statslige tilskud
- er i overensstemmelse med skolens vedtægt og med de til enhver tid gældende love og andre
regler for friskoler og private grundskoler.
Stk. 2. Skolens leder varetager den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Skolens leder har
tillige ansvaret for, at den daglige drift af skolen er forsvarlig og i overensstemmelse med gældende regler og vilkår.
Stk. 3. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf 6 vælges af og blandt forældrene til elever
på skolen (forældrekredsen). Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer foregår på
skolens forældrekredsmøde i henhold til reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. 1
besty¬relsesmedlem udpeges af Høje-Taastrup Kommune.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 3 år. Hvert år vælges 2 medlemmer som
forældrerepræsentanter til bestyrelsen. Hvert år vælges for et år et af forældrekredsen fastsat
antal suppleanter, dog mindst en. Genvalg kan finde sted. Hvis en eller flere forældrerepræsentanter udtræder af bestyrelsen i en valgperiode optages suppleanten automatisk i bestyrelsen.
Stk. 5. Forældrekredsen kan på et forældrekredsmøde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, såfremt dagsordenen for mødet indeholder et selvstændigt punkt om
afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af, at afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er personer,
der tilhører forældrekredsen, der stemmer.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.
Stk. 7. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd
jfr. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 8. Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af
bestyrelsen, når disse samtidigt er medlem af forældrekredsen. Bestyrelsen kan beslutte, at
skolens ledelse samt repræsentanter for de ansatte kan deltage i bestyrelsens møder uden
stemmeret. Ved behandling af enkeltsager, der vedrører personer i skolens ledelse eller enkelte
ansatte, kan bestyrelsen suspendere mødedeltagelsen for en, flere eller alle de pågældende. Ved
ledelse forstås skolens leder, viceskoleleder og/eller afdelingsledere.
Stk. 9. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet beslutninger truffet af forældrekredsen eller for det af Høje-Taastrup Kommune udpegede medlem,
beslutninger truffet af kommunen, bortset fra de tilfælde, hvor der i nærværende vedtægt er
tillagt forældrekredsmødet kompetencer jfr. § 3, stk. 5, § 3, stk. 21, § 10 stk. 1 og § 11, stk. 2.
Stk. 10. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. Formanden vælges af
bestyrelsens midte. Næstformanden træder i formandens sted ved formandens forfald.
Stk. 11. Bestyrelsesmedlemmerne skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden,
skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlig
efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 13. Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsen
af hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk. 14. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke
længere opfylder habilitetsbetingelserne i de i forvaltningslovens regler for at være medlem af
bestyrelsen jfr. § 5, stk. 6 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og bekendtgørelsen om
vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 15. I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden i funktionsperioden eks. ved generel inhabilitet indtræder suppleanten i den pågældendes resterende funktionsperiode. Hvis dette ikke
er muligt, skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden.
Stk. 16. For bestyrelsen, den eller de tilsynsførende, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i
øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt
m.v. jævnfør lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 17. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er mødt
personligt frem. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed bortset fra de
nedenfor i stk. 21 angivne beslutninger vedrørende fast ejendom. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt eller ved brev. Ved stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens
- stemme udslagsgivende.
Stk. 18. Bestyrelsen skal føre protokol over sine beslutninger. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret
til at få ført sin afvigende mening til protokols. Protokollen skal underskrives af de medlemmer,
der har deltaget i mødet. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen.
Stk. 19. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed, der mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelse til bestyrelsesmøder skal ske.
Stk. 20. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og skolens øvrige personale. Kompetencen til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale kan bestyrelsen delegere til skolens
leder, idet skolelederen dog, uden at delegation er nødvendig, til enhver tid på egen hånd kan
ansætte og afskedige vikarer og anden midlertidig medhjælp til kortvarig tjeneste.
// Vedtægter for den selvejende institution Taastrup Realskole
77
Stk. 21. Bestyrelsen og forældrekredsmødet træffer i fællesskab beslutning om køb, salg og
pantsætning af fast ejendom. Til bestyrelsens vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne
stemmer for. Til forældrekredsmødets vedtagelse kræves almindelig stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer jfr. § 7, stk. 8.
Stk. 22. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af skolepengene og størrelsen af forældrebetalingen
for skolefritidsordningen. Bestyrelsen træffer beslutning om ethvert andet overordnet spørgsmål
om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om jfr. dog § 3, stk. 2, § 3, stk. 5, § 3,
stk. 21, § 10, stk. 1 og § 11, stk.2.
IV. Regnskab mv.
§4
Skolens regnskab følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes et retvisende årsregnskab for
skolen i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at årsregnskabet underkastes betryggende revision i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for, at et revideret og originalt underskrevet regnskab samt revisionsprotokoller sendes til Undervisningsministeriet inden udløb af den af ministeriet fastsatte
frist. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive regnskabet og afgive erklæring på tro og love
om, at de opfylder betingelserne for medlemskab.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger skolens eksterne revisor.
Stk. 6. Forældre til elever og fastansatte ved skolen har altid ret til at få kendskab til budgetter,
regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække
denne ret til andre. Bestyrelsen kan fastsatte nærmere regler for retten til indsigt i skolens
forhold. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven,
kan dog ikke videregives.
V. Forældrekreds, valg af tilsynsførende m.v. og forældrekredsmøde
§5
Forældrekredsen består af forældrene til børn på skolen.
Stk. 2. Forældrenes rettigheder i medfør af denne vedtægt, og lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har
barnet i pleje, idet den, der har eleven i pleje, dog ikke kan træffe beslutning om skolegangens
begyndelse og varighed.
Stk. 3. Skolen fører en liste over de personer, som har tilmeldt sig som hørende til forældrekredsen. Listen ændres kun efter begrundet – om nødvendigt tillige dokumenteret - skriftlig
anmodning herom med efterfølgende behørig underretning til den eller de personer, der optages
henholdsvis slettes på listen. Indehavere af forældremyndighed over elever ved skolen har, uanset skolens liste, dog altid ret til at udøve deres rettigheder.
§6
Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal
vælge en eller flere personer eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk, og med at skolens samlede undervisningstilbud ud
fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med at
undervisningssproget er dansk.
Stk. 2. Bestyrelsen er tillige ansvarlig for, at der gives Undervisningsministeriet og kommunen
underretning om, hvem der er valgt som tilsynsførende, at kommunen anmodes om at varetage
tilsynet, hvis forældrekredsen ikke vælger tilsynsførende, og at forældrekredsen får underretning
om den årlige tilsynserklæring.
Stk. 3. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forældrekredsen vælger tilsynsførende, samt
fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn med skolens almindelige virksomhed
herunder med, at skolen giver en undervisning der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen. Det er bestyrelsens ansvar, at det alene er personer tilhørende forældrekredsen,
der stemmer.
§7
Ordinært forældrekredsmøde afholdes hvert år på skolen eller et andet sted i hjemstedskommunen inden udgangen af april måned. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes
til forældrekredsmøde, hvor alene forældrekredsen kan foretage valg af tilsynsførende og forældrerepræsentanter. Forældrekredsmødet indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev, e-mail
eller anden sikker forsendelsesmåde med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.
Indkaldelsen til ordinært forældrekredsmøde skal mindst indeholde følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning om skolens drift i det forløbne år.
3. Skolelederen aflægger beretning om skolens indre virksomhed.
4. Tilsynsførende aflægger beretning,
5. Bestyrelsen fremlægger det reviderede årsregnskab til orientering.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jfr. § 3, stk. 3, stk. 4 og stk. 5
8. Valg af 2 interne revisorer og 1 intern revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
Stk. 2. Valg af interne revisorer sker af og blandt forældrekredsen. De interne revisorers opgave
er at gennemse regnskabet inden dette forelægges til orientering på forældrekredsmødet.
Stk. 3. På forældrekredsmøder, hvor der vælges tilsynsførende jfr. § 6, stk. 1, suppleres dagsordenen med følgende punkter:
1. Fastsættelse af funktionsperiode (højst 4 år) for skolens tilsynsførende.
2. Beslutning om hvorvidt tilsynet skal udføres af en eller flere personer eller af
kommunal¬bestyrelsen.
3. Fastsættelse af det højeste antal tilsynsførende og eventuel opdeling i tilsynsaktiviteter.
4. Valg af tilsynsførende.
Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på det ordinære forældrekredsmøde, skal være
bestyrelsen i hænde senest den 1. marts. Forslag skal bekendtgøres for medlemmerne senest
ved indkaldelsen af forældrekredsmødet.
Stk. 5. Af indkaldelsen skal de gældende regler for valg af bestyrelsesmedlemmer fremgå,
og - i de år hvor der skal ske valg af tilsynsførende - skal ligeledes fremgå de gældende regler
i bekendtgørelsen om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. for valg af
tilsynsførende samt tilsynsregler.
78
For begge valg gælder, at det af indkaldelsen bl.a. skal fremgå, at enhver forælder har ret til at
foreslå kandidater på mødet.
Stk. 6. Hvert medlem af forældrekredsen har én stemme.
Stk. 7. Der kan kun gives fuldmagt til en person, med hvem man har forældremyndighed over et
barn på skolen.
Stk. 8. Forældrekredsmødet er beslutningsdygtigt uden hensyn til antallet af fremmødte
medlemmer. Forældrekredsmødet træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed, bortset
fra beslutning om nedlæggelse af skolen jfr. § 11, stk. 2.
Stk. 9. Forældrekredsen træffer selv afgørelse om, hvorvidt personer uden for forældrekredsen
kan deltage i forældrekredsmøder med taleret og i givet fald hvilke personer. Personer udenfor
forældrekredsen har ikke stemmeret. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er personer, der
tilhører forældrekredsen, der stemmer.
Stk. 10. Skolens ansatte samt kandidater til bestyrelsen og til tilsynsførende kan ikke være
dirigent på forældrekredsmøder.
Stk. 11. Der skal føres protokol over det på forældrekredsmøder vedtagne. Protokollen skal
underskrives af dirigenten.
Stk. 12. Valghandlinger skal være hemmelige, hvis et eller flere medlemmer af forældrekredsen
ønsker det.
Stk. 13. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og tilsynsførende kan hver forælder
afgive stemme på det antal medlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, henholdsvis på et
antal personer svarende dels til det besluttede højeste antal suppleanter og dels det besluttede
højeste antal tilsynsførende.
Stk. 14. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter størrelsen af de personlige stemmetal. I tilfælde
af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk.15. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, tilsynsførende og interne revisorer kan
finde sted.
Stk. 16. Ekstraordinært forældrekredsmøde afholdes, når formanden eller bestyrelsen beslutter
det. Ekstraordinært forældrekredsmøde skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når 1/6 af de stemmeberettigede medlemmer af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker som ved
ordinært forældrekredsmøde.
Stk. 17. Forældrekredsmødets kompetencer er anført i § 3, stk. 3, § 3, stk. 5, § 3, stk. 21, § 6, § 7, §
10, stk. 1 og § 11, stk. 2.
VI. Skolens drift
§8
Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egendækning herunder skolepenge for
eleverne og forældrebetaling for skolefritidsordning efter lov om friskoler og private grundskoler
m.v. og eventuelt ved bidrag fra andre.
Stk. 2. Skolens midler må kun komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 3. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.
Stk. 4. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 5. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage
skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 6. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen
har rådighed over.
VII. Tegningsret
§9
Skolen tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening eller af en af disse i
forening med bestyrelsens næstformand.
Stk. 2. Ved køb, salg, pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendomme
kræves underskrift af mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 3. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura jfr. dog stk. 4.
Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolelederen i et nærmere fastlagt omfang og
under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er
nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.
VIII. Ændring af skolens vedtægt
§ 10
Bestyrelsen og forældrekredsmødet træffer i fællesskab beslutning om vedtægtsændringer. I
begge organer sker vedtagelse ved simpel stemmeflerhed. På forældrekredsmødet sker vedtagelse uden hensyn til antallet af fremmødte
medlemmer jfr. § 7, stk. 8, medens vedtagelsen i bestyrelsen forudsætter, at mindst halvdelen af
bestyrelsesmedlemmerne er mødt personligt frem, jf. § 3, stk. 17, 1. pkt.
Stk. 2. Skolens vedtægt samt fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes af Undervisningsministeriet for så vidt angår bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold.
IX. Nedlæggelse af skolen
§ 11
I tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, har
bestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolens nedlæggelse. Beslutning træffes
efter reglen i § 3, stk. 17, 1. pkt. Forud for beslutning om ophør kan bestyrelsen indhente udtalelse herom fra forældrekredsen.
Stk. 2. Bortset fra det foran i stk. 1 nævnte tilfælde træffer forældrekredsen beslutning om skolens nedlæggelse. Til vedtagelse af forslag om nedlæggelse kræves, at et flertal på mindst 2/3 af
de afgivne stemmer er for forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 3. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed efter bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, skal
den nedlægges.
Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at orientere forældrekredsen om beslutning om nedlæggelse og
om grundlaget herfor. Orienteringen skal ske umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelsen
er truffet.
Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og de kommuner, hvor eleverne
er hjemmehørende, meddelelse om skolens nedlæggelse.
Stk. 6. Det påhviler bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine
betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 7. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske
79
opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens
nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.
Stk. 8. Eventuelle overskydende midler skal med Undervisningsministeriets godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens
aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue
anvendes i overensstemmelse med vedtægten.
§ 12
Vedtægtsændringer skal vedtages på skolens forældrekredsmøde og derefter indsendes til
godkendelse i Undervisningsministeriet. Når ministeriets godkendelse foreligger, træder de nye
vedtægter i kraft. Original indsendes i tre eksemplarer til ministeriet.
Således enstemmigt vedtaget på bestyrelsesmødet den 4. september 2006, hvor alle bestyrelsesmedlemmer var personligt mødt frem, og enstemmigt vedtaget på forældrekredsmødet den 27.
november 2006.
Underskrevet af bestyrelsens medlemmer, Taastrup, den 1. december 2006:
Torben Kuhberg Steffensen, formand, Lindetoften 33, 2630 Taastrup
Signe Mortensen, næstformand, Fredensvej 37, 2630 Taastrup
Hanne Linde Jensen, Taastrup Hovedgade 165, 2630 Taastrup
Birgitte Dag Randløv, Plantanhaven 82, 2600 Glostrup
Sigurd Vagn B. Lauritsen, Kirkebjerg Allé 179, 2605 Brøndby
Svend Engelund Christensen, Kløverhøj 9, 2605 Brøndby
Merete Scheelsbeck, Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
Undervisningsministeriet godkendte vedtægterne den 12. juni 2007
80
Årsplan for ferier og fridage i skoleåret 2011 / 2012
Sommerferie
25-06-2011 Efterårsferie
15-10-2011
Juleferie
22-12-2011
Vinterferie
18-02-2012
Påskeferie
31-03-2012
St. Bededag
04-05-2012
Kr. Himmelfartsferie
17-05-2012
Pinseferie
26-05-2012
Ferie i forbindelse med
Grundlovsdag
02-06-2012
Sommerferie 30-06-2012
-
-
-
-
-
14-08-2011
23-10-2011
02-01-2012
26-02-2012
09-04-2012
-
-
20-05-2012
28-05-2012
-
05-06-2012
Ferier og fridage 2011//2012
81

Årsberetning - Taastrup Realskole

Transcription

Similar documents

Sanghæfte - Visens Venner i Taastrup

bestyrelsens beretning for 2014 - Taastrup TIK

Høje-Taastrup Gymnasium

Vestegnens fødevare avlere

Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup

Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup