Demokratityper - old.forlagetcolumbus.dk.

Brush up -­‐ Hvad er demokrati? Demokrati er et absolut plus-­‐ord over det meste af verden, men det anvendes i mange forskellige sammenhænge. Der findes to empiriske former for demokrati (empiriske vil sige, at de findes i virkelighedens verden): Direkte demokrati og repræsentativt (indirekte) demokrati – se figur 1. I det direkte demokrati, der stammer helt tilbage fra oldtidens Athen, træffer borgerne selv beslutninger i politiske spørgsmål. Nutidens samfund er imidlertid blevet alt for store og komplicerede til at praktisere direkte demokrati, og derfor har vi i moderne samfund, fx Danmark, kun få elementer af direkte demokrati, nemlig ved folkeafstemninger. Figur 1. Direkte og repræsentativt demokrati. Direkte demokrati
Folket
Beslutninger
Repræsentativt demokrati
Folket
Repræsentanter
Beslutninger
I det repræsentative demokrati vælger de borgere, der har valgret, nogle repræsentanter, og disse får samtidig overdraget retten til at træffe autoritative beslutninger på befolkningens vegne. Vigtigt er det her, at borgerne har mulighed for at skifte repræsentanterne ud med visse mellemrum, hvis man er utilfreds med deres politiske arbejde. Til det repræsentative demokrati hører derudover borgerlige rettigheder, bl.a. om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Udover de to empiriske demokrati-­‐former findes der også to normative (dvs. at de drejer sig om, hvordan noget bør være) demokratiopfattelser: den konkurrencedemokratiske og den deltagelsesdemokratiske – se figur 2. Der er tale om to forskellige opfattelser af/holdninger til, hvor meget borgerne bør deltage i det repræsentative demokrati. Tilhængerne af konkurrencedemokratiet går ind for, at borgerne stort set kun bør deltage i valg til et lands parlament og andre styrende organer. Ved disse valg konkurrerer politiske eliter, dvs. de politiske partier, om befolkningens stemmer. Når vinderne i konkurrencen er fundet, er det op til den valgte elite at træffe de autoritative beslutninger, og her er det bedst, hvis de valgte repræsentanter kan arbejde uden indblanding udefra. Der er fokus på at gøre den politiske styring så effektiv som mulig. Vælgerne har dog den kontrol over de valgte, at de kan skifte repræsentanterne ud ved det næste valg. Figur 2. De to normative demokratiopfattelser. Folkets deltagelse bør være Konkurrencedemokrati Ved valg, hvor man vælger mellem konkurrerende eliter Formålet med deltagelsen At opnå en effektiv styring af samfundet Deltagelsesdemokrati Ved valg plus ved deltagelse i alle mulige politiske beslutningsprocesser At udvikle den enkelte som samfundsborger (sikre ”ejerskab” til demokratiet) Folkets kontrol med de styrende Ved periodiske og frie valg Ved medbestemmelse via egen kan styret udskiftes deltagelse i beslutningerne Tilhængerne af deltagelsesdemokratiet går modsat ind for en så stor folkelig deltagelse i det repræsentative demokrati som mulig. Det kan ske via aktiv deltagelse i partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, ved deltagelse i offentlige debatter osv. Politisk aktivitet bør være en livsform, idet aktiv deltagelse og politiske samtaler giver borgerne større erfaring med og viden om påvirkningsmulighederne i det politiske liv. På den måde mener man, at borgerne bliver mere tilfredse med både de politiske processer og de beslutninger, der kommer ud af disse. Når man i et land konkret udformer sit repræsentative demokrati, er der flere spørgsmål, man skal tage stilling til. Hvilken valgmåde skal man anvende – forholdstalsvalg eller flertalsvalg i enkeltmandskredse? Skal landets parlament opdeles i ét eller to kamre (afdelinger)? Og ikke mindst: Hvordan skal regeringen udpeges? Danmark og USA er to lande, som begge fuldt ud lever op til de internationale, demokratiske standarder, selv om de har valgt hver deres svar på de tre spørgsmål (figur 3). Det fremgår af figuren, at Danmark har forholdstalsvalg og USA flertalsvalg i enkeltmandskredse. Endvidere, at vi i Danmark -­‐ med henblik på at få en rimeligt smidig og effektiv lovgivningsproces – har valgt at placere alle de valgte repræsentanter i ét kammer, mens USA´s parlament er opdelt i to kamre – her vil man sikre sig en ekstra grundig behandling af lovene. Endelig er der en vigtig forskel i den måde, de to landes regeringer udpeges på. I Danmark har vi et parlamentarisk demokrati, hvilket betyder, at vælgerne afgør, hvem der skal i Folketinget, men ikke direkte, hvem der skal danne regering. Det finder partierne i Folketinget ud af. I USA derimod afgør vælgerne direkte, hvem der skal være præsident, og efter valget udpeger han så den regering, han vil stå i spidsen for. Det giver efter amerikansk opfattelse præsidenten et stærkere demokratisk grundlag at arbejde ud fra. Man kalder den amerikanske demokrati-­‐form for et præsidentialsystem. Figur 3. To demokratiske politiske systemer: Danmarks og USAs.