Blâ Nr. 5 Marts April 2012
Transcription
Blâ Nr. 5 Marts April 2012
5. udgivelse Marts/april 2012 LEDER: Hej alle på BG! Det er længe siden, efterhånden... Der har ikke været et Blâ udkommet i lang tid. Men glæd jer, for her er det jo! I jeres små, fedtede, dog fine, akademiske, hænder. Det er ved at blive forår, solen skinner, vi er glade, vi er trætte af vinter, vi er nogle der ikke fik kælket, vi er nogle der fik for meget sne i hovedet, vi er nogle der gerne ville have hoppet mere rundt i sneen, vi er nogle der sneede inde og blev sure, vi er nogle der sad fast i bil, vi er nogle der gerne snart vil bade, vi er nogle der allerede har badet, vi er en hel masse mennesker... Og som sædvanlig er lederen noget værre vrøvl. Hvad vi egentlig vil sige er god fornøjelse med bladet, så god fornøjelse med bladet. Og tak for Byrge, forresten! Det er godt nok noget tid siden, men I får alligevel nogle pææne billeder med i bladet. Åhh, som tiden dog flyver, AT, SRO, galla, eksamener, inflation... Ja, vi har været i Netto flere gange og er blevet chokerede over priserne! Hyg jer! /Nina og Loa BL – Det er os! Nina Inger Winther Kaspersen Loa Elisa Friis Helene Ravnholt Nielsen Kenni Lund Rømer Lotte Kofoed Møller Lauge Eilsøe-Madsen Anders Gehlert Bang Nadia Trudsø Mads Folkjær Josephine Leviné Ahmed A. Jawad Lise Rathmann Hansen Kristian Høi Emilie Koefoed Larsen Nicolai Johansen Magnus Heide Andreasen Jonas Edvard Kofoed Mortensen Kirsa Alejandra Nørregaard Oliver Umbhau Jensen Frederikke Isa Marin Sebastian Gliese Christensen INDHOLD: Ahmeds sorte humor, s. 4 Drengeputte, s. 6 Skipper Clement, s. 9 Pigeputte, s. 10 Musik - daddy edition, s. 14 Det bornholmske luftkastel , s. 16 Byrge set fra de voksnes rækker s. 18 Byrgebilleder!, s. 19 Bagsidehistorie, s. 22 Ahmeds sorte Humor Kære læsere Det er ikke min mening at støde nogen med disse vittigheder. Jeg har intet imod blondiner, sorte, jøder, bøsser, blondiner osv. –Tværtimod, så synes jeg, at det er fedt, at vi alle er så forskellige. Ellers ville verden godt nok være et kedeligt sted at leve i (kunne det blive mere klichéagtigt?). - Jeg vil også gerne understrege, at det ikke mig selv, der har fundet på alle disse jokes, men jeg har blot hørt dem fra venner og bekendte. Månedens Scorereplik: -(Du kigger på pigens trøje-mærke og siger) ”Ja tænkte det nok… MADE IN HEAVEN.” Månedens Mandchauvinistiske Joke: - Hvad siger man til en kvinde, der lige har fået en lussing? Intet, det burde ikke være nødvendigt at sige tingene 2 gange. Månedens ”Neger Joke”: - A black man takes a girl home from a nightclub. In bed, she says, "Show me it's true what they say about black men." So he stabbed her and nicked her purse. - En neger findes død; hovedet hugget af. 20 stik i brystet. Indvoldene revet ud. Politiet: Aldrig har vi set så gennemført et selvmord. Månedens Blondine Joke: - Hvad er ligheden mellem et ur og en blondine? Uret siger Tik Tak, Tik Tak. En blondine siger Pik Tak, Pik Tak. Månedens Uden-for-kategori Joke: - "Jeg har det med spinat, som jeg har det med analsex. Når man har fået det hele sin barndom bliver man sgu træt af det." - At diskutere med en kvinde er det samme som at blive anholdt. Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt imod dig. - Hvorfor har kvinder 4 læber? 2 til at dumme sig med og 2 til at gøre det godt igen med. Månedens Råd: - Hvis du har en paraply i røven, så åbn den ikke. - Grin aldrig af en perker, der cykler. Det kunne jo være din cykel. Månedens Kendis Joke: - Amin Jensen angrer og undskylder efter sin tur til Asien, og lover at han aldrig vil lave vandbomber igen. Månedens Jøde Joke: - Jeg synes, at det er meget usmageligt, ondskabsfuldt og respektløst at lave jokes om jøder. Det er faktisk noget, der ligger mig meget på sinde. Min bedstefar døde faktisk i en KZ lejr!!!!!! Jo, ser I... han faldt ned fra et vagttårn. Månedens Platte Joke: - Der sad tre mænd på en tømmerflåde, så faldt en af dem i vandet, men det skete der ikke noget ved, for han havde halsbetændelse-- han kunne ikke synke. - Hvordan stopper man et skænderi mellem 2 døvstumme? Man slukker lyset. Månedens Ordsprog: - God samvittighed er tegn på dårlig hukommelse. Månedens dis/antiscorereplik: - Gjorde det ondt, da du faldt ned fra himlen? … (pause) … eller har dit ansigt altid set så smadret ud? - Går du med vanter om sommeren? – Nej? – Fint, hvorfor går du så så meget med BH, når du ikke har nogle bryster? Månedens Mor-joke: - Din mor er så dum, at hun flyttede sammen med Lundin, og hun er så fed, at han ikke orker at skære hende i stykker. - Din mor er skyld i hungersnød i den 3. verden. Håber I fik et smil på læben efter at have læst disse meget platte, men sjove vittigheder. Glæd jer til næste blad, hvor der vil være en guide til dig, som gerne vil være lidt sjovere. Much love herfra / Ahmed Jawad Drengeputten Morten Førstehåndsindtryk Første gang vi fik øje på Morten var, da han spillede den guitarspillende hippiehelt i en Byrge video. Allerede her brændte han igennem skærmen med sit søde udseende som en ægte BG’er. Fra dette øjeblik af vidste vi bare, at det skulle være den næste putte! Andenhånds indtryk Morten er en 16-årig dreng fra Hasle. Hvis man kender ham fra før, er det nok fra gangene på Kongeskærskolen i Allinge. Han går i den ultimative drengeklasse, nemlig 1.ø, hvor de har formået at smide det eneste kvindelige køn ud, men nu hvor Morten er den anden putte i deres klasse, skulle man overveje at melde sig ind i klassen og udforske drengene. Da Emilie og jeg har fået kritik over vores lidt for lange og informerende artikler, går vi nu lige på og hårdt! Hvor mange knepper du ca. om året, eller gemmer du din mødom til kirkeklokkerne? 1 – vores putte har nemlig en kæreste, som også går på gym. Tour de Fiss eller almindelig ferie – nu når ferien er overstået? Hvis jeg havde muligheden, ville jeg nok tage med drengene på tour de Fiss. Find på en scorereplik, du kan fyre af, nu hvor du er valgt som månedens putte: … ”Jeg har tabt mit nummer, må jeg låne dit?” Gad vide, om det var sådan kæresten faldt for ham, for den går lige i trussen! Vil du helst være putte på BG eller CABH? BG – HELT KLART!!! ”That’s the way, aha aha, we like it, aha aha!” Hvilken type er du til VZ-fester: Den grædende over i hjørnet, den med de fedeste dance moves eller scoretrolden oppe i baren? Jeg er helt klart den med de fedeste dance moves! Når jeg træder ud på gulvet, er der ikke et øje tørt! Derfor er scorereplikker ikke mig, hofter virker hver gang! Så piger, watch out til næste VZ! Er du til piger eller drenge.. eller begge? Til piger! Dog kan vi ikke lade være med at tænke på de intime scener fra Byrge videoen, hvor der var godt med nøgne drenge i aktion. Løber du normalt rundt og slår folk i hovedet med din lille guitar? Nej, det gør jeg ikke så ofte, det var en kun den ene gang. Så frygt mig ikke på gangene, guitaren er lagt på hylden! Hvordan ville dine venner beskrive dig? Glad, smilende, mærkelig. Freak? Jeg kan godt lide at fyre jokes af, så måske også sjov. Vi kan konstatere, at han er en utrolig vittig dreng! Yndlingsstilling? Hvad der falder en ind, man tager det i øjeblikket! Vi tænker smidighed for the win! De 10 skarpe Brunette / blondine / rødhåret Røv / Bryster Badboy / svigermors drøm Fast forhold / Fresh Fri Fly Personlighed / udseende Pop/Hippie Easy / Hard to get Skarp / blank Dværg / gigant Krypten / hjemmemadder Fest / hjemmehygge Beskriv din drømme pige: Hun skal være lavere end mig, sød, rimelig kvik, se godt ud, hvilket indebærer pæne øjne, pænt ansigt, ikke en sminkedukke, men en naturlig pige. Notér jer, piger! Skær ned for make-uppen, Morten foretrækker ikke poppen! Hvor stor er den? ;) (meningen med dette spørgsmål vil blive afsløret til sidst på året!) Stor! Vores putte svarer hurtigt og sikkert – we like! En hilsen til BG’s piger: Vær nede på jorden, og vær jer selv! Meget mere hippie bliver det ikke, drengen lever op til sin rolle i Byrge filmen! Endelig konklusion af drengeputten Morten: Morten er en stille og rolig fyr med et utroligt dejligt smil! Han er selv meget nede på jorden og virker som en rigtig gymnasium sjæl. Det er en skam, at denne godte har en kæreste, men heldigt for hende. Vi håber, hun nyder ham og hans stillinger, som falder ham ind i øjeblikket! Helt klart en god kandidat til årets putte! / Nadia Trudsø & Emilie Larsen Månedens Pige-Putte: Amalie Hoffmeyer Nielsen Allerede Julekoncerten opdagede vi denne engel, som med sin smukke stemme, og endnu smukkere smil, tryllebandt os som Odysseus blev det af Sirenerne(3). Havde vi været sømænd, var vi uden tvivl sejlet på rev og forlist i forsøget på at nå denne skønhed. Til en fredagscafé samlede vi os mod, og gik over for at invitere Amalie på en kop kakao, så vi kunne lære hende bedre at kende. Om Amalie, ligesom de overnaturlige kvinder fra den græske mytologi, blot lokker forvildede mænd for herefter at lade dem gå på grund og dø, eller om vi almindelige dødelige har en chance for at komme i nærheden af hende, undersøgte vi en eftermiddag efter skole. Amalies enormt kærlige personlighed varmede os fra starten, og alt frygt forsvandt. Få et lille indblik i Amalies skønhed ved at læse (og ikke mindst kigge) videre. (Putteordbog findes sidst i artiklen) De 10 – Spydige(1): Krypten / klasselokalet Putten opholder sig for det meste i klasselokale, så hun undrer sig selv lidt over svaret. selv. (Putten selv fangede intet) Fornuft / Følelser Drop fornuften og følg de dyriske instinkter! Smukt svar. Skiferie / Charterrejse Tanke om Amalie i en lille bikini ved poolen, tiltaler os også bedre end Amalie med tyk skijakke og hjelm. VZ / Fredagscafé Det ene svar er ikke bedre en det andet! Ahmed / Anders Dobbeltdyne / Enkeltdyner Enten kedeligt, eller ekstra intimt.. Vi tror på sidstnævnte! Te / Kaffe Det skal ikke skille os.. Te kan vel også drikkes? Glatbane / Skovsti Et af de spørgsmål som vi lader læseren fortoke Ikke så fortvivlet Ahmed. Du vinder i Ludo.. (2) God hund / Uartig mis MIAaav!! Slem mis skal straffes! Twister / Ludo Vi vil hermed gerne udfordre putten til en omgang Twister! Vi kan mærke Amalies lettelse da vi er kommet igennem ”De 10 Spydige”. Hendes i begyndelse noget tydelige (og utrolig charmerende) nervøsitet er nu begyndt at lægge sig. Hvor ser hun sød ud som hun sidder der! Vi bevæger os videre til spørgsmålene, og lægger ud med et alt for undervurderet spørgsmål: Hvordan har du det? Info-boks: ”Jeg har det rigtig godt: Fedt, Godt, Glad!” Glæden stråler fra Amalie, og intet synes at kunne slå hende ud! ”Det har været en god dag, for jeg har været sammen med min klasse. De er dejlige, for de er alle sammen mærkelige ligesom mig”. Mærkelige eller ej, hvis de minder om dig må de være nogle skønne mennesker! Navn: Amalie Hoffmeyer Nielsen Alder: 16 år Bopæl: Rønne Klasse: 1. lm Søskende: Søster på 7 år (Hun bliver ældre!) Dyr: Har haft en kat og en guldfisk Kan alle synge og spille musik i din klasse? Tidligere skole: Rønne Privatskole ”Nej.” Av. Svaret kom meget hurtigt. Vi satser på at klassekammeraterne ikke læser dette, og skynder os videre til næste spørgsmål. Kælenavn: Amalle, Malle og Maba Musik betyder meget for dig, hvad spiller du? Hvordan var det at blive månedens putte? ”Jeg var ret sikker på at det var en joke. Det virkede underligt.” For os var det på ingen måde underligt! Faktisk kunne det ikke virke mere rigtigt. ”Jeg håber ikke der kommer så meget mere opmærksomhed”. Man kan let forestille sig at svesken i forvejen får massere af opmærksomhed med den udstråling hun bærer rundt på, så hendes svar er helt forståeligt! Gallafesten nærmer sig stille og roligt. Har du en partner endnu? ”Ja, jeg har 2.” Det kommer ikke bag på os. Amalie har i den grad fortjent mere end en dreng, til at opvarte og forkæle hende gennem hele gallafesten. ”…men de er begge piger” Say what!? Så kan man tale nok så meget om dåsecolaer uden pant og yoghurtprodukter der bliver taget ned fra supermarkedshylderne uden at have overskredet sidste salgsdato. Næ her er virkelig tale om et spild, som der burde gøres noget ved. Der er jo næsten tale om blasfemi når en så dejlig pige skal følges med andre piger til gallafesten. ”Jeg spiller klaver, og prøver på at spille guitar.” Det går sikkert helt fint med guitaren. Om du så spillede på en guitar uden strenge, ville folk (i hvert fald drenge) alligevel sidde betaget og ”lytte” til dig i timevis! ”Musik betyder rigtig meget for mig. Det er en god måde for mig at komme ud med mine følelser på.” Musikken betyder faktisk så meget for Amalie, at hun har besluttet at få en G-nøgle(4) som tatovering. Hvorhenne kan i passende åbne en samtale med at spørge om! Hvad skal man gøre for at få dig til at synge det høje C(5)? ”Sommer og solskin! Jeg er sommer-typen.” Det er altså om sommeren at I skal slå til drenge! Det kan godt virke som langt væk lige nu, men for Amalie er det uden tvivl værd at vente på! Har du nogen at synge ”duet” med lige for tiden? ”Ja, Stine” Vi tror ikke helt at putten har fanget den overførte betydning af dette spørgsmål, så vi uddyber lidt: Har du en kæreste? ”Nå! Nej, det har jeg ikke.” Amalie fortæller at hun får tilbud, men at hun ikke har lyst til at være i et forhold for tiden. Tror du at du har nogle fordele til årets PutteKonkurrence? ”Min højde måske. Jeg er vist den højeste Putte der er blevet valgt.” Med sine 177cm er Amalie den hidtil højeste Måneds-Putte. Så er der bare mere af det gode! Hvem af de andre Putte-Piger er din største fjende til årets konkurrence? ”Natacha virkede ret aggressiv, så hende er jeg ret bange for!” Med højde der her møder aggressivitet, er der lagt op til en vild dyst. Vi kan slet ikke vente med at slippe Putterne løs for hinanden! ”De virker alle sammen (de andre Pige-Putter, red) søde nok”. Putteordbog: 1: Fra middelnedertysk spietich, af spit 'hån' via oldfransk despit fra latin despectus 'foragt: ”Fornærmer eller driller, ofte på en ironisk eller indirekte måde.” 2: ”Uheld i spil, held i kærlighed” – og omvendt. 3: Underskønne kvinder fra den græske mytologi – Lokkede sømænd på afveje med deres sang. Her slutter så vores interview med den skønne Amalie. Vi føler at vi er kommet lidt tættere ind på livet af hende, men kan samtidige mærke at der gemmer sig endnu mere bag de store blå øjne! Skynd dig ud at investere i et par Plateausko(7), hvis ikke højden er med dig, og gå så hen for at lære denne smukke og søde putte at kende. 4: En musiknøgle der viser hvordan noder skal tolkes. 5: Til musikfolk: Slagt os ikke for dette spørgsmål; vi har ikke forstand på hvad der er højt.. Betydningen er overført. 6: En der spiller trompet. 7: Sko med høj sål, som størstedelen af alle GlamRockstjerne optrådte i, i første halvdel af 1970’erne. 5 – Min far synes, du skal høre Jeg er jo 3.g’er og har suuuuuper travlt, derfor har jeg fået min far til at lave denne udgave af ”5 du skal høre” – like a BAWZ!! Han synes generelt, at det jeg hører er noget værre bras, noget som I garanteret kan nikke genkendende til. Så derfor får han ordet og giver en, to, tre, fire, fem-- mange bud på, hvad I skal høre. Læs og lær! Måske kan det her inspirere jer til at tænke over, hvad jeres forældre egentlig synes er knæhøj karse eller groovy eller funky eller bred ymer. Give it away, daddy-yo! HA! - 5 numre yndlingsmusik, tænkte jeg – en ønskeopgave, måske er den unge redaktørs nære slægtskab endelig udkrystalliseret til en fordel (findes den omvendt proportionale parallel til nepotisme?). Og nu sidder jeg så her med mange, mange titler i hovedet, for i løbet af de mere end 50 år jeg har hørt på musik, er der blevet pumpet meget kakao for trommehinderne ud i æteren (fortidsslang for fed musik), og så skal jeg vælge fra. Det er som at fraskrive sig muligheden for at spise stegt flæsk med persillesovs resten af livet. Nå, men jeg har en ringe hukommelse, så jeg kan nok ikke huske så mange, og min forstand på musik er ikke overvældende, til gengæld kan jeg godt lide musik, og især hvis man får mistanke om, at der er rigtige mennesker i den anden ende og ikke en computer eller synthesizer. Nu er der det ved ringe hukommelse, at man bedst husker det, der ligger længst tilbage, men lige med musik gør det ikke så meget, for 60’erne, som jeg husker bedst, var gyldne tider for musik for mit vedkommende. Det startede godt nok med lidt blandede bolsjer og musik, der, når man hører det i dag, ikke helt holder til tidens tand. Ingen nævnt - ingen glemt. Fra 62/63 indtog nogle unge musikere fra det nordlige England scenen, så det kunne mærkes. De kom via Hamburgs Reeperbahn og slog alle andre spillere tilbage til start. Men når nu man skal vælge, kan man så komme uden om Elvis Presley? Hvis man har hørt ’Love me Tender’ sammen med en interessant person i samme følsomme alder som en selv, ja, så skal det være et helt ekstraordinært eksemplar, hvis man ikke blev blød i knæ blandt andet. Men den går ikke som autoriseret yndlingsnummer, selv om den helt uden tvivl holder. Og hvad så med Beatles? Selv foretrak jeg Rolling Stones, men en hitliste om de sidste 50 års musik uden bare ét nummer fra Beatles er helt ude i skoven. Heldigvis er der hjælp at hente fra et monument i musikhistorien, Woodstock festivalen, The Mother of All Music Festivals. Joe Cocker er på scenen med bizar gestik, og ud kommer en version af Beatles nummeret ’With a little help from my friends’. Hør den på YouTube, eller find den i jeres ophavs gamle samling af LP’er, og I vil aldrig senere synes, at sangere kan være for sære. På samme Woodstocks fundament tårner en anden Gigant sig uafviseligt op. Jimi Hendrix med ’Star Spangled Banner’ afsluttede Woodstock med en laserstråle i min generations hjernebark. Men jeg foretrækker alligevel et andet nummer med Jimi Hendrix, for at få Bob Dylan med på vognen, så Jimi Hendrix skal spille ’All along the Watchtower’ fra pladen Electric Ladyland – skrevet af Bob Dylan. Nyd den – for nørder er teksten også rent guld. Og med guitar ekvilibrismen kommer nummer tre af sig selv, Eric Clapton, i 1970, i bandet Derek and the Dominos, med ’Layla’. Hør den sammen med din kæreste, eller en du gerne vil have som kæreste, for det er en sublim kærlighedssang – med en ægte historie bag. Clapton har efter sigende skrevet den til og spillet den for Patti Boyd, der dengang (1970) var gift med George Harrison (Beatles, you know), som Clapton var ven med. Venskabet holdt, det var blandt andet cementeret med Claptons gæsteoptræden som guitarist i George Harrisons glansnummer for Beatles, ’While my guitar gently weeps’. Og kærligheden? Åbenbart også, indtil 1974, hvor Patti Boyd og George Harrison blev skilt, og senere med blandede kort, for i 1979 blev Patti Boyd og Eric Clapton gift. I Leyla havde Clapton i øvrigt en medskyldig, det centrale riff i Layla, der ligger lige ved siden af Jimi Hendrix i min hjernebark, blev komponeret og indspillet sammen med Duane Allman – som den interesserede gerne må skrive sig bag øret som en af the Allman Brothers. Duane Allmans følelser for den skønne Patti Boyd melder historien intet, og uanset hvilke af de mange historier, der nu er rigtige eller ikke, så kom der musik ud af det, som jævnligt klinger i mine nervebaner. For fattigrøve, der ikke har råd til koncertbilletter og dens slags, er Layla en gave, for den lyder helt formidabel i studieindspilning. Skulle Clapton dukke op til Hammershus Fairtrade Concert eller Wonderfestiwall, så sadl jernhesten og tag af sted alligevel – selv i unplugged udgave er den værd at høre. Og tænk så på, at uden Woodstock i sin tid ville Hammershus i dag formentlig kun være en ruin uden de årlige koncerter, en spektakulær ruin, men alligevel. Og kærligheden, den er jo nærmest sovset ind i al musik eller omvendt, og hvad stiller man op uden en god rasta-peber-sovs, Bob Marley med ’No woman No cry’. Ja, den tekst kan man lægge alt muligt i og musikken Oh-lala, og så kan man passende fortsætte med ’One Love’. The Tuff Gong har leveret boblende musik til al slags, inklusive Zimbabwes selvstændighedsfest. Hvis I har lyst til at afveksle hammer og mejsel rytmeboksene med lidt livligere lyde, så læg Marley på karrusellen, helt oplagt til fest, også uden duft af fniseurter o.a. Nu er der kun et skud mere, og på tapetet har jeg Pink Floyd, Deep Purple, Led Zeppelin, Rolling Stones, The Who, Animals og 1.000 andre, men altså kun et nummer mere. Jo - I kan jo selv søge på YouTube – de er der, i hobetal. Men lad mig slutte med en (undskyld, to, der hænger sammen) som i måske ikke ville finde på selv. Zipho Hotstix Mabuse : ’Zanzibar’ og ’ Jive Soweto’. Rent musikalsk er der måske ikke tale om sakrale relikvier som de første fire numre, men der er en lige overgang fra Rasta til Township Jive, det lugter af Indisk Ocean, koraller og krydderier. I tankerne er jeg på vej til Mombasa med armen ud af bilens vindue, 1985, sidste chance for langtidshukommelsen. Solen glimter i vandet og dhowenes trekantede sejl tegner skygger hist og her. I horisonten ligger Zanzibar, og i samvittigheden ligger Soweto, 16. juni 1976, der er langt til Rønne og Gymnasiet, alligevel forener musikken over store afstande noget overnaturligt skønt med noget overnaturligt stygt – måske er musik det eneste, der kan det. /Carsten Kaspersen og en lille smule Nina Kaspersen Vågner! Vågner, BG’s helte! Springer op og spænder bælte! Flere har sagt til mig, at Campus Bornholm er en realitet, og derfor bør jeg bare acceptere at tingene er, som de nu er. Bornholms Gymnasium er fortid! Vores eneste interesse nu er at få så meget ud af Campus som muligt. Men jeg synes ikke, at CABH er en realitet. Og selv hvis det var, så skal det tage en ordentlig finansiering, bygninger og en reel plan og vision, før jeg er med på idéen. Derfor er jeg stadigvæk en modstander. Det er klart min tro, at så snart vi sætter os ned på vores flade og accepterer, at der er intet vi kan gøre imod CABH, så har vi tabt. Som individer i det danske demokrati med egne meninger og holdninger, så er det vores pligt at sige fra overfor de beslutninger, vi ikke bifalder, på trods af hvor kvalmende utopisk at det kan lyde. For nylig var jeg til et elevrådsmøde, hvor DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) holdt et foredrag. Formanden for dette sagde flere ting, som fik åbnet hele elevrådets øjne op for, ”hvor små vi er” i vores eget råd, for nu at citere en støttesang, men hvad der virkelig fik mig til at tænke var følgende: Omkring 90% af de folk, der rent faktisk er direkte involveret i vores gymnasium, er os. Det er os, som går på gangene og oplever de beslutninger, som ledelsen og politikerne tager. Er det så ikke fordelagtigt, at vi bliver spurgt om vores holdning? Lokal politik bliver taget ud af de lokales hænder – vi har en enestående mulighed her på øen for at indblande de folk, som de forskellige bestemmelser virkelig berører. Hvis vi tager bornholmsk politik ned på et niveau, hvor der bliver snakket om reelle sager, uden at overvældende bureaukrati og magtkampe bliver indblandet, og hvor de berørte bliver inddraget, så får vi et demokratisk grundlag der siger spar to, tre og sågar fire! Personligt har jeg savnet den modstand, som gymnasier er berømte for. Sidste år fik jeg en rigtig god ven, som fortalte mig om, hvordan hans gymnasium havde demonstreret og lavet aktioner, hver gang de højere magter prøvede at træffe beslutninger hen over hovedet på eleverne. Vi, elever, har ikke sagt fra når vi kunne, i hvert fald ikke højt nok. Jeg sav ner det som unge kan skabe; en debat med mindre udenomssnak, hvor dagsordenen ikke allerede er sat. På BG har der aldrig været opbakning til CABH, hvilket man tydeligt har set til de forskellige fællesmøder, hvor vores uddannelseschef for det gymnasiale område, Søs Haugaard, har holdt diverse taler, som utroligt nok har modtaget mindre applaus end de smukke fællessange, som vi synger før hvert fællesmøde. Men jeg kan da kun tage hatten af for CABH’s bestyrelse og politikerne for at prøve at danne et Campus, hvor kun hindringer står foran dem. Det er nemlig op til dem at finde hele 40% af finansieringen til nybyggeriet, som koster i alt 275 millioner kroner; en pris, der ellers først var oppe på 360 millioner i lange tider – men kistebunden var åbenbart længere nede end først beregnet. Dette nybyggeri er egentlig en af de eneste aspekter ved Campusprojektet, som fascinerer mig! Det vil være at lyve hvis jeg påstår, at Søborgstræde 2 har bygninger og faciliteter som er up-to-date. At bygge en skole fra bunden af vil være en enestående mulighed for at skabe intuitive undervisningsområder med unge i højsædet! Men på dette område er man (også) gået på kompromis, og bygningerne på Minervavej vil stadigvæk være i brug og blive inkorporeret i det nye Campus, hvilket bogstavelig talt kan betegnes som en halv løsning. En anden hindring, som jeg finder mere presserende for CABH, er hvordan man vil håndtere den førnævnte modstand her på BG. Gymnasiet har de berømte traditioner, som vi altid taler om – ”de gør os unikke”. Men er vores eneste grund for at forblive en mere eller mindre selvstændig uddannelsesinstitution virkelig kun, at vi skal beholde vores Byrge, ”pornofest” og bordkamp? (Svaret er nej, hvis du er i tvivl). I disse tre år uddanner vi os, og nok endnu vigtigere, vi danner os. Vi tager nogle af de første skridt til rigtig at realisere os selv, fx ved at vælge en bestemt studieretning eller sågar ved at melde os ind i et skoleblad. Folkeskolen er, ifølge mig, 10 år med pædagogiske tiltag, som skal gøre os alle ens og ikke udvikle eller udfordre os, men nærmere danne en stor masse af ensartede elever der får 7, hvilket man ”skal være godt tilfreds med”. Derfor elsker jeg gymnasiet; nu er det slut med ensartetheden. Det er ikke fedt at være normal længere – man kan være anderledes. Diversiteten er stor, og man hylder det. En nørd, stræber, geek, etc. er ikke længere et udskud, men kan faktisk finde kindred spirits på et gymnasium. Ved CABH frygter jeg, at der selv ved ungdomsuddannelser vil komme en tendens, hvor kvantitet bliver prioriteret højere end kvalitet, og vi også her vil blive jævne 7’ere. Måske virker dette meget overordnet og generelt og ”Det kan han da ikke bebrejde Campus Bornholm for?” – du mangler måske flere grunde! Hvad så med det faktum, at Bornholms Gymnasium (eller Campus Bornholm - afdeling STX, hvis man foretrækker dette) kom ud af 2010/2011 som det 17. bedste gymnasium målt i karaktergennemsnit. Det er en utrolig høj placering, specielt hvis man sætter det op imod, at vi er en af de frygtede udkantsområder, hvor der kun bor knoldesparkere. Det er ikke min ideologi, som gør mig bange for forandring, da jeg slet ikke er konservativ. Langt fra. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan en samling af de forskellige ungdomsuddannelser kan hjælpe på at få de 95% af en ungdomsårgang igennem en uddannelse, som vores regering ønsker skal ske inden 2015. Hvorfor ikke fokusere på at forbedre, hvad der allerede er fremragende, i stedet for at forandre det velfungerende gymnasium vi har? Fundamentalt mener jeg, at vi har et problem her på Bornholm. Vi prøver at være så visionære og vi ønsker at være forrest på alle fronter, men pga. manglende midler og muligvis for lidt realisme ender vi op med kun halve løsninger, som til slut bare er belastninger for os alle – et af de bedste eksempler er de mange klima- og miljøvisioner, man har haft og stadigvæk har, der efter nogle år bare falder til jorden. Det eneste, der gør mig fortrøstningsfuld over CABH, er den passivitet som ikke bare præger os elever, men også selve Campus, hvor det ikke vil undre mig, hvis der stadigvæk ikke er blevet taget det første spadestik, når jeg for længst er færdig med min gymnasiale uddannelse og måske er på julevisit på Bornholm. Mens der er tid, kære elever, så gør jeres benarbejde og råb op – det bliver ikke gjort for os. / Mads Folkjær Byrge – bag tremmer Brev fra publikum Fantasifuldt show med masser af stunts, flot timet koreografi og (selvfølgelig) herlig strip med bar røv osv. Taget lettede, som forudset. De ku' det der, Alexander, Mikkel og Magnus og deres supportere: Tempo, masser af action, udklædning eller mangel på samme, som fremhævede og fremviste lækre detaljer. Nøgenhedsgarantien blev indfriet. Og sikke en energi der var lagt for dagen. Højt gear i mange uger med – sikkert – positivt afkast i den sideløbende undervisning i dansk, idræt, samfundsfag, kreative fag osv. osv. – enhver lærers drømme-parallelle forløb. Vi, uden for (tremmerne), fik ikke mindst før og efter, dejlige rytmer også i højt tempo – og lydstyrke! – styret af to ivrige djs. Konceptet er jo, for tiden, at kåre skolens lækreste dreng – altså drengenes aften; men pigerne fulgte godt til dørs med talentfuldt med- og modspil, en fryd for øjet. Konklusion: Tak for underholdning med talent og smittende energier. Vi – publikum – var også tydeligvis på og med på dansegulvet. Osse ros til back-stage – logistikken og alt det andet, sikkert styret af Blâ. Eftertanker: Som jeg ser det var det så afgjort ikke hverken drenge- eller pigetalent, der manglede på scenen. Og både Alexander, Mikkel og ikke mindst Magnus mixede de forskellige muligheder ganske godt. Derfor en stor tak mere til hold Alexander, hold Mikkel og hold Magnus, for et forrygende 500 års fødselsdagsshow. Så måske, og inden 1000 års fødselsdagsfesten, ser vi 2 parallelle forløb hvor vi med Byrges velsignelse – er jeg sikker på – igen kårer både skolens lækreste og mest opfindsomme dreng og skolens lækreste og mest opfindsomme pige (uden tøsefnidder osv.) /Blâ's udsendte senior rapporter Jens ”Denne dag, som vi af Herren er blevet givet, er i sandhed stor…” Birger, biskoppen af Lund, som holdt til på Hammershus, var i dagens anledning kommet hele vejen til Rønne. Det gjorde dog ikke dagen mindre frygtindgydende for Janus. Han stod fast på jorden og tænkte, han ikke ville kunne flytte sig ud af stedet. Dagen var ellers meget spændende, noget helt nyt skulle til at begynde – man burde være stolt over at stå her. Janus havde dog ingen gang turdet kigge på de drenge, han stod sammen med og ville komme til at dele skæbne med. ”Thi denne dag skal den visdom, som Gud har åbenbaret for os, skænkes til disse mænd, der stræber efter indsigt i lærdommen” Biskoppen fortsatte, men der var ikke ét ord, Janus hørte ordentligt. Ikke fordi biskoppens røst ikke nåede ham, det gjorde den skam, men han var for påvirket af situationen og dagen til at høre efter. Janus tog en dyb indånding og kiggede. Ved siden af ham stod præstens søn, juristens ældste, købmandens, skolelærens og så var der en, han aldrig havde set før. Den dreng måtte være fra et andet sted på øen. ”Lad os takke Herren og velsigne disse mænd i deres færden, når de nu vil indlede deres lærdoms år.” Janus, hvad laver du? Hvorfor bliver du ved med at svømme fra den ene ende af søen til den anden?”, råbte købmandens søn Mikkel, han og Janus var hurtigt blevet gode venner. Mikkel var den af de 6 unge mænd i klassen, Janus kom bedst ud af det med; ham og så Rasmus. Rasmus var ham gutten ude fra øen. ”Jeg vil prøve at få den samme krop som Byrge”, råbte Janus tilbage, da han kom plaskende op af vandet. ”Hvad i al verden fabler du om? Hvem er Byrge? Jeg tror, alt det vand har gjort dig lidt for frisk i hovedet.” ”Ærkebiskop Birger, jeg er begyndt at kalde ham Byrge, når jeg taler om ham. Jeg er bange for, at det, jeg siger, om ham og hans udseende vil være en fornærmelse mod ham, hvis jeg bruger hans rigtige navn.” ”Haha, du er lidt af en gøgler Janus, men det gør nu også det hele meget sjovere” ”Jamen har det slet ikke strejfet dig, hvor mange muskler han har, hvordan man kan se ved hver en bevægelse, at han er stærk og allervigtigst, hvordan alle ungmøerne kigger efter ham?” ”Tjo…” ”Sådan vil jeg også se ud Mikkel, jeg vil også have alle ungmøerne til at kigge på mig, som de kigger på ham, Byrge.” ”Hvordan kigger de da?” ”Har du ikke set det? Selvfølgelig betragter de ham med respekt men bag det, lyser deres øjne af beundring, man kan se på dem, at han minder dem om heltene fra viserne, der bliver sunget ved bålene efter høsten, at han..” ”Janus, der var en grund til, jeg kom herhen. Jeg skulle hente dig, jeg havde nær glemt det på grund af alt dit gøgl, men nu tror jeg hellere, vi må skynde os.” Mikkel var med et blevet alvorlig. Han rev fat i Janus og travede af sted. ”Mikkel hold nu op, hvorfor alt det hast værk?” sagde Janus, der travede efter Mikkel, der var flere meter foran ham, han svarede slet ikke, stirrede bare ligefrem og løb. ”Er der et hus, der brænder eller sådan noget? Det er vel ikke marken, der brænder, vel? Så mister vi jo hele forrådet til vinter! Mikkel sig nu, hvad det er!” Men Mikkel svarede ikke, han løb bare. De nærmede sig hurtigt byen. Mikkel løb ind gennem gaderne, som han kendte, som var de hans egen bukselomme. Janus fulgte bare efter, han løb med bange anelser, hvad i al verden var der sket? Til sidst stoppede Mikkel, han stoppede lige uden for skolebygningen, som så fint var prydet med skiltet: ’Rønne Latinskole’. ”Jamen, hvorfor stopper du her, Mikkel, vi har jo ferie, vi skal ikke i studerer før i overmorgen… der er jo heller ingenting sket med skolen, hvad i al verden er det her for noget?!” For første gang siden Mikkel begyndte at løbe, svarede han: ”Bare vent og se, de skulle være her lige om lidt” Og ganske rigtigt, forenden af Søborgstræde kunne man se et lille optog gå ned mod skolen. Forrest gik som altid Ærkebiskop Birger, eller den berygtede Byrge, og bag ham gik 5-6 unge mænd, der alle var blege og nervøse. Derefter fulgte Mikkels og Janus’ klassekammerater og bag dem kom de unge mænds familier og andre folk fra byen. ”Denne dag som vi af Herren er blevet givet…” Janus kunne høre Ærkebiskoppen begynde på præcis den samme tale, som han havde holdt året før, da det var Janus selv, der stod bange og nervøs på de ujævne brosten. De unge mænd bag Ærkebiskoppen var altså de nye elever. Janus puffede Mikkel i siden ”Du Mikkel, nu hvor vi ikke længere er den eneste klasse på skolen, skal vi så ikke give de nye elever en ordentlig velkomst?” På glimtet i Mikkels øjne kunne man se, at han tænkte præcis det samme, som Janus gjorde.