Inklusion - Børnehaven Rønbækken

2013
Handleplan for inklusionsarbejdet i
Rønbæk Området
Rasmus Andersen (Favrskov Kommune)
Rønbæk Området - Hinnerup
09-07-2013
Indholdsfortegnelse
Indledning: ...................................................................................................................................... 2
Sammenhænge: ............................................................................................................................... 2
Mål: ................................................................................................................................................ 4
Tiltag: ............................................................................................................................................. 5
Rønbæk Området ............................................................................................................................ 5
Børnehuset Rønbækken................................................................................................................... 6
Børnehaven Elmegården ................................................................................................................. 8
Børnehaven Nørreskoven afd. Lunden. ......................................................................................... 10
Børnehaven Nørreskoven, afd. Skoven. ......................................................................................... 13
Evaluering..................................................................................................................................... 15
1
Indledning:
Nærværende handleplan for inklusionsarbejdet i Rønbæk Området – Hinnerup, tager sit
udgangspunkt i den opgave Favrskov Kommunes forskellige institutioner er blevet stillet i
forbindelse med det særlige fokus, der med den nye skolelov er kommet på inklusion.
Udarbejdelsen er sket i et tæt parløb mellem bestyrelsen, LMU, personalegruppen og
ledelsen. Inspiration til mål og tiltag er fundet dels på leder-/bestyrelsesinternatet på
Fuglsø Centret, dels på et efterfølgende bestyrelsesmøde, dels i LMU og dels på et fælles bestyrelses-/personalemøde i maj måned.
Handleplanen er opbygget ud fra SMTTE-modellen, og består af såvel overordnede mål,
som lokale tiltag og tegn. I forhold til sammenhænge er der lavet en overordnet beskrivelse af den kommunale opgave og socioøkonomiske forhold, der er gældende for Rønbæk Områdets.
Sammenhænge:
Socioøkonomiske forhold:
Rønbæk Området – Hinnerup er beliggende i Hinnerup by, en af de tre hovedbyer i
Favrskov Kommune. Byen har ca. 7500 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen er bosiddende
i Rønbæk Området. Byen fungerer som en satellitby til Aarhus, og en stor del af forældregruppen pendler dagligt ud af området. Boligmassen i området består primært af villaer, fordelt på to større og to mindre kvarterer. Derudover er der et mindre område med
almennyttige boliger. Området har gennem de senest år været i vækst, og der udstykkes
og nybygges fortsat.
Generelt må forældregruppen beskrives som velfungerende, veluddannet og med relativt få
socioøkonomiske udfordringer.
Politisk opgave:
Favrskov Kommune ønsker at:
Flest mulige børn oplever sig som en ligeværdig del af det almene fællesskab.
Dagtilbud, skoler og fritidstilbud organiseres så gruppedannelse, klassesammensætning og holddeling fremmer inklusion og giver rum til forskellighed.
Skolernes elevsammensætning i videst muligt omfang afspejler lokalområdets
befolkningssammensætning.
2
Dagtilbud, skoler og fritidstilbud er opmærksomme på udsatte børns signaler,
og prioriterer behovet for en tidlig indsats.
Forældrene inddrages ved den første bekymring, og de gensidige forventninger
afklares forud for et aktivt samarbejde.
De pædagogiske medarbejdere løbende vurderer de enkelte børns behov for
forebyggende, tværfaglige aktiviteter og møder, der kan sikre en inkluderende
indsats.
Folkeskoler og ungdomsskoler samarbejder om at skabe rammer for unge, der
har behov for alternative, pædagogiske tilbud for at blive uddannelsesparate.
”Inklusion i et pædagogisk miljø indebærer, at lærere og pædagoger samt institutionernes og skolernes ledelser sikrer pædagogiske rammer og praksis, hvor
børn og unge lærer og samtidig oplever den trivsel, det giver den enkelte at
opleve sig som en aktør i fællesskabet.”
”Derfor er opgaven at udvikle fællesskaber, der er stærke nok til at give
plads til forskellighed. Det drejer sig om at kunne rumme børn og unge med
forskellige potentialer, baggrunde og opvækstvilkår. Desuden skal de pædagogiske aktiviteter og undervisning tilrettelægges, så børn og unge - uanset deres
forudsætninger - møder udfordringer, som bidrager til deres videre læring og
udvikling.” 1
1
Uddrag fra Favrskov Kommunes Børne- og Ungepolitik
3
Mål:
Overordnet set, så handler inklusionsarbejdet både om at sikre at det enkelte barn og
den enkelte familie føler sig som en ved- og velkommen del af området, og om at
skabe grobund for en inkluderende kultur som følger såvel barn som familie videre fra
dagtilbud til skole og ungdomsuddannelse.
For at kunne lykkes med det, har vi i Rønbæk Området følgende mål:
Alle børn skal opleve at være en del af det store og det lille fællesskab - det vil sige både
at have nære venner og føle sig som en vigtig del af HELE børnehaven
Alle børn skal prøve at komme hjem til nogen, og få nogen med hjem
Alle forældre skal føle sig velkomne i institutionen
Forældre og pædagoger har en bevidsthed om, hvad det betyder for inklusion og trivsel at
de omtaler hinanden og børn i positive, konstruktive termer
At børnene leger sammen på tværs af sociale og kulturelle baggrunde
At ALLE forældre deltager aktivt i områdets og afdelingernes arrangementer
At alle forældre, gennem forældrearrangementer, har mulighed for at inspirere hinanden
og udveksle erfaringer
At vi, i samråd med forældrene skaber en åbenhed/synlighed omkring specifikke vanskeligheder, der har betydning for det enkelte barns trivsel og adfærd
At vi behandler hinanden respektfuldt i ord og handling
4
Tiltag:
Vi har i området valgt, at det primært er det enkelte hus der fastlægger hvilke tiltag
(aktiviteter)der skal igangsættes for at sikre målopfyldelsen. Der er dog også fastlagt
nogle overordnede tiltag, der omhandler det eksterne samarbejde og brugen af områdets
faciliteter. Vi har valgt at lægge tiltagene ud i husene ud fra en vurdering af, at erfaring, daglig struktur/organisering og traditioner udgør en væsentlig ballast for arbejdet, og
at det derfor giver bedst mening at snakke om lokale tiltag. Samtidigt vurderer vi, at det
styrker den enkelte persons ejerskab for opgaven, at der er tale om lokale konkretiseringer.
Dermed ikke sagt, at der ikke kan være sammenfald mellem husenes tiltag.
Rønbæk Området
I samarbejde med dagplejen og Rønbæk Skolen udarbejdes der et fælles sprog-dogme
for hele lokalområdet.
Vi ønsker med dette initiativ at understøtte en sammenhængende og længerevarende
effekt af inklusionsarbejdet, således at børne- og unge tilbuddene i lokalområdet
sender et samlet signal i forhold kommunikation og adfærd i mødet mellem de
kommunale tilbud og brugerne i form af børn og forældre.
Vi stiller institutionernes lokaler til rådighed for forældrearrangementer.
For os er det vigtigt at der skabes en fællesskabsfølelse omkring områdets bygninger. Derfor skal det være muligt for forældrene at kunne låne vores lokaler til arrangementer, som de tager initiativ til. Det kan for eksempel være cafe-møder med
særlige temaer, fællesspisning, loppemarked med fokus på legetøj/børnetøj.
5
Børnehuset Rønbækken
Alle børn skal opleve at være en del af det store og det lille fællesskab - det vil sige
både at have nære venner og føle sig som en vigtig del af HELE børnehaven
Vi formidler til forældrene, hvor vigtigt børnenes leg er for deres relationsdannelse, deres
sociale liv og generelle trivsel. Særligt i Troldegruppen vil vi opfordre til at tænke HELE
gruppen ind i legerelationer og ikke kun stuerne.
Vi afholder sommerfest/afslutning for Trolde.
Vi markerer når børn starter og slutter i børnehuset.
Alle forældre skal føle sig velkomne i institutionen
Vi skriver til barnet og forældrene og inviterer på besøg inden starten i Børnehuset.
Vi lægger op til samarbejde omkring barnet, og inddrager forældrenes perspektiv på barnets trivsel. Vi formulerer positive ønsker og forventninger til, hvordan de er forældre i
Rønbækken.
Vi har fokus på det første møde også i hverdagen. Vi hilser på barnet og forældrene og
tilstræber også at lære forældrenes navne at kende. Hos os har man sin egen identitet
og er ikke kun NOGENS mor/far.
Nyansatte og vikarer informeres om denne vigtighed.
Vi stiller Børnehuset til rådighed for forældrene. De skal have mulighed for at låne lokalerne i forbindelse med fællesspisning eller til temamøder (eventuelt omkring mad, søvn,
it, børnesyn) – arrangementer de selv står for.
Vi har særligt fokus på nye forældre. I den første samtale mellem nye forældre og pædagogerne snakker vi om gensidige forventninger, og at barnets trivsel i hverdagen i høj
grad handler om, at vi skal samarbejde omkring barnet. Vi skal som professionelle være
åbne overfor forældrenes forslag og ideer i forhold til barnets trivsel og udvikling.
Gennem brug af huset er det vores hypotese, at forældrene med tiden vil se sig selv
som en del af Rønbækken, og dermed også vil støtte op omkring aktiviteter og møder,
de ikke selv tager initiativ til.
At alle forældre, gennem forældrearrangementer, har mulighed for at inspirere hinanden
og udveksle erfaringer
På vores forældremøder tilstræber vi at have vedkommende temaer på. Samtidig er det
vigtigt, at forældrene får mulighed for at snakke om hverdagen på stuen sammen med
deres pædagoger.
Vi engagerer aktivitetsudvalget. Vi skal synliggøre vigtigheden af deres arbejde og deres
betydning for relationsdannelser i og udenfor børnehuset.
Vi ønsker de får en større rolle, og at de vil bidrage med at iværksætte sjove aktiviteter.
6
Alle børn skal prøve at komme hjem til nogen, og få nogen med hjem.
Ved behov snakker vi med forældrene omkring legerelationer udenfor børnehavens regi og
hjælper med sammensætning af disse, så vi kan være med til at sikre inklusion.
Vi støtter op omkring børnenes legerelationer i Rønbækken og i takt med børnenes alder
og behov, opfordrer vi forældrene til, at børnene besøger hinanden derhjemme.
Vi informerer forældrene om nye og udviklende relationer, der kunne være en god ide at
bygge videre på.
At ALLE forældre deltager aktivt i områdets og afdelingernes arrangementer
Ved barnets start i Rønbækken vil vi tydeliggøre for forældrene, at deres deltagelse i
deres barns institutionsliv har stor betydning.
Via intra og den daglige kontakt vil vi synliggøre vores arrangementer og vigtigheden af
forældrenes deltagelse som en aktiv del af deres barns institutionsliv.
At børnene leger sammen på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.
I hverdagen tænker vi ikke på børnenes baggrund; kulturelt og socialt.
Vi ser på barnet som et individ med en naturlig og selvfølgelig plads i fællesskabet, og
vi etablerer aktiviteter og relationer på tværs af alder, stuer, interesser, kulturelle og sociale baggrunde.
At vi behandler hinanden respektfuldt i ord og handling
Vi er som pædagoger rollemodeller for børnene i forhold til, hvordan vi omtaler/taler til
hinanden og til børn og forældre.
Vi opfordrer til, at vi ved sværere emner ikke snakker hen over hovedet på barnet, og
såvel personale som forældre har opmærksomhed på at omtale andre børn positivt hjemme/i institutionen med det formål at undgå eksklusion.
Vi griber ind, når vi overværer ekskluderende ord eller handling.
At vi, i samråd med forældrene skaber en åbenhed/synlighed omkring specifikke vanskeligheder, der har betydning for det enkelte barns trivsel og adfærd.
Vi opsøger viden og faglig indsigt, indkøber litteratur. Vi søger sparring med kolleger i
området.
Vi søger tværfaglig sparring/supervision.
Vi samarbejder om, hvilken form for åbenhed der vil være det bedste for barnet
7
Børnehaven Elmegården
Alle børn skal opleve at være en del af det store og det lille fællesskab - det vil sige
både at have nære venner og føle sig som en vigtig del af HELE børnehaven
Vi sender brev ud til børn og forældre når de skal starte i Børnehuset Elmegården. Heri
får de en fornemmelse af deres barn som en del af en helhed (institutionen/gruppen)
Vi laver aktiviteter med børnene i forskellige sammenhænge; stuen, teamet, piger/drenge,
interesser.
Vi snakker om det enkelte barn for eksempel i forbindelse med samling. ”hvem mangler?” og ”havde i en god eftermiddag i går?
Vores funktionsopdelte struktur understøtter etablering og vedligehold af venskaber og fællesskaber.
Alle forældre skal føle sig velkomne i institutionen
Vi skriver til barnet og forældrene, og inviterer på besøg før barnet skal starte i Børnehuset.
Vi afholder en 3 måneders samtale, hvor vi snakker gensidige forventninger, og om at
samarbejde er en betingelse for barnets trivsel og udvikling i institutionen.
Vi hilser ”god morgen” og ”farvel” til barn og forældre, som en vigtig start og afslutning på dagen.
Vi stiller Børnehuset til rådighed for forældrene. De skal have mulighed for at låne lokalerne i forbindelse med fællesspisning eller til temamøder (om for eksempel søvn, mad,
it eller børnesyn)
Vi har traditioner som sommerfest, julehygge og børnehavens fødselsdag, hvor vi inviterer
forældre og søskende, eller andre arrangementer de selv står for.
At ALLE forældre deltager aktivt i områdets og afdelingernes arrangementer
Ved barnets start informerer vi forældrene om betydningen af deres deltagelse i deres
barns institutionsliv, og hvilken betydning det har for barnets trivsel.
Vi tilstræber at lave vores arrangementer vedkommende.
Alle børn skal prøve at komme hjem til nogen, og få nogen med hjem
Vi går i dialog med forældrene, hvis vi oplever et barn ikke har, men har brug for legerelationer udenfor børnehaven.
Vi støtter op omkring udviklende legerelationer i børnehaven/vuggestuen.
Vi er i dialog med forældrene omkring deres barns relationer på ”godt og ondt”, da vi
ser hvad der sker i løbet af dagen, og vi kan understøtte nye muligheder for legerelationer udenfor institutionen.
8
At alle forældre, gennem forældrearrangementer, har mulighed for at inspirere hinanden
og udveksle erfaringer
Vi tilstræber at vores forældremøder indeholder både det informative, diskussioner samt
dialog forældrene imellem.
Vi vil gerne engagere aktivitetsudvalget mere.
Ved vores traditioner (sommer, jul, fødselsdag) har forældrene rig mulighed for at
”komme hinanden ved”.
At børnene leger sammen på tværs af sociale og kulturelle baggrunde
Vores aktiviteter og børnenes relationer sker naturligt på tværs af køn, alder, interesser,
kultur og sociale forhold.
At vi behandler hinanden respektfuldt i ord og handling
Vi er som pædagoger (personale) rollemodeller for børn i forhold til, hvordan vi taler til
og omtaler hinanden. Ligesom det også gør sig gældende i forhold til, hvordan vi taler
til og omtaler børn og forældre.
Vi taler ikke hen over hovedet på børnene, når vi har en ”sværere” forældresnak, men
finder et andet sted.
Vi opfordrer forældrene til at omtale institutionen, børn og andre forældre neutralt eller
positivt derhjemme, så barnet har mulighed for at bevare en umiddelbar og positiv holdning til og glæde ved dets børnehave/vuggestue.
Ved undren og utilfredshed opfordrer vi forældrene til at komme direkte til os med emnet.
At vi, i samråd med forældrene skaber en åbenhed/synlighed omkring specifikke vanskeligheder, der har betydning for det enkelte barns trivsel og adfærd
Vi er opmærksomme på at opsøge faglig viden, sparring hos hinanden, kolleger i området eller tværkollegialt.
Vi er i dialog med forældrene omkring, hvilken form for åbenhed der skal være og som
vil sikre størst inklusion for barnet med specifikke behov.
9
Børnehaven Nørreskoven afd. Lunden.
Alle børn skal opleve at være en del af det store og det lille fællesskab – det vil sige
både at have nære venner og føle sig som en vigtig del af HELE fællesskabet.
Det er synligt for børnene i hverdagen, at de er en del af både et stort og et lille fællesskab. Vi har en larve på væggen, hvor alle børns billeder hænger samlet. Larvens
dele har forskellige farver alt efter, hvilken gruppe børnene er tilknyttet.
Personalet laver mål og- og handleplaner for grupperne.
Der tages initiativer til aktiviteter, hvor børn er sammen om selve aktiviteten, og dermed
indgår i et fællesskab.
Ved at skabe fællesskaber om et fælles tredje, er det vores hypotese og erfaring, at
den fælles glæde, som deltagerne oplever, styrker deres indbyrdes relationer, så de efterfølgende er mere sammen i spontane lege.
Vi støtter op om børnenes allerede eksisterende venskaber, samt omkring etableringen af
nye.
I planlægningen af konkrete aktiviteter skal det tænkes ind, om aktiviteten primært fokuserer på proces eller produkt, - handler det om at styrke relationer eller om at gennemføre en specifik aktivitet.
Vi har årlige traditioner, som alle børn er en del af.
Alle børn skal prøve at komme hjem til nogen, og få nogen med hjem.
Vi bakker op om legeaftaler i hjemmene, og vi hjælper forældrene med at få etableret
kontakt. Vi har særlig fokus på at være behjælpelige, når det gælder to-sprogede familier. Vi skal samtidig orientere/vejlede forældrene om, hvilke lege deres barn og det/dem
der kommer med hjem, er særligt optaget af.
Telefonlisten til legeaftaler er opdateret og tilgængelig.
Alle forældre skal føle sig velkomne i institutionen.
Både morgen og eftermiddag skal forældrene tilbydes en kop kaffe/the, som de ved, de
er velkomne til at blive og drikke.
Det er vigtigt, at både børn og forældre føler sig både set og velkomne, så vi siger
godmorgen og farvel til alle børn og forældre, og vi bestræber os på at kunne forældrenes navne. Vikarer opfordres til at hilse på og præsentere sig for forældrene.
For de børn der har svært ved at sige godmorgen, kan der laves aftaler om et gensidigt smil, nik, vink eller lignende. Det vigtigste er, at barnet ved, at det er blevet set
og modtaget.
Vi husker at fortælle de gode og sjove historier til forældrene, så de ved, at vi ser
deres barn i løbet af dagen, og at vi synes om det.
Via velkomstbrev informeres forældrene om børnehaven. Det er barnets primære pædagog, der tager imod familien, og sørger for at vise til rette.
10
Forældre og pædagoger har en bevidsthed om, hvad det betyder for inklusion og trivsel,
at de omtaler hinanden og børn i positive, konstruktive termer.
Vi omtaler hinanden positivt i både skrift og tale.
Virkeligheden skabes gennem historier. Derfor har vi et ansvar for, at de historier vi fortæller er positive og konstruktive for såvel det enkelte barn som for lytteren. Samtidigt
har vi et ansvar for at overholde et etisk kodeks, der sikrer, at ingen, hverken børn,
personale eller forældre, føler sig blottet eller udstillet.
Det er vigtigt at rose børnene, også i andres påhør.
Vi skal styrke deres selvværd.
Vi støtter, at børnene leger sammen på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.
Vi sammensætter børnegrupperne på tværs af deres baggrund. Vi opfordrer børnene til at
lege sammen, og hjælper dem med at komme i gang.
Vi snakker med børnene om, at vi er forskellige, og kommer fra forskellige steder.
Vi vil lave en multikulturel projektuge.
Vi håber, at alle forældre vil deltage aktivt i områdets og afdelingernes arrangementer.
Hen over året arrangerer vi i samarbejde med vores aktivitetsudvalg en række arrangementer, blandt andet forældrekaffe, sommerfest, arbejdsdag, børnehavens fødselsdag, bedsteforældre/bedste ven-dag, julefest.
De fleste arrangementer fremgår af vores årsplan, som ligger på intranettet, og som også sendes ud sammen med velkomstbrevet til nye børn og forældre.
Vi sikrer os, at alle er informeret om arrangementerne, specielt de to-sprogede familier.
For at kunne afvikle disse arrangementer har vi brug for en hjælpende hånd fra forældrene. Det beder vi om via opslag.
Forældrebestyrelsen sender ligeledes et brev angående traditioner og arrangementer, og
ikke mindst om, hvorfor vi synes, det er vigtigt at deltage og engagere sig i sine børns
børnehave og børnehaveliv.
11
Alle forældre har, gennem forældrearrangementer, mulighed for at inspirere hinanden og
udveksle erfaringer.
Der afholdes en årlig udendørs arbejdsdag, hvor kun forældrene deltager.
Der afholdes et årligt forældremøde, hvor der vælges medlemmer til forældrebestyrelsen,
og hvor forældrene efterfølgende får mulighed for at tale sammen gruppevis.
På initiativ af aktivitetsudvalget inviteres der til fællesspisning i grupperne uden deltagelse
af personalet. Ved at give forældrene mulighed for at mødes indenfor institutionens rammer, er det vores hypotese at de:
1. Får et øget ejerskab/tilhørsforhold til institutionen.
2. Får skabt nogle relationer på tværs i forældregruppen.
I forbindelse med arrangementerne er det vigtigt, at der tænkes i at skabe nye relationer
på tværs af de eksisterende. Det kan for eksempel være gennem bordplaner eller navneudtrækning.
På personalets eller forældrenes initiativ kan der gennemføres forældrecaféer, uden børn
men med deltagelse af personale.
Det kan enten være på hyggebasis, eller temacaféer, hvor der arbejdes med forskellige
værktøjer til dialog, for eksempel udsagnskort, dilemmaspil om IT, eksterne/interne oplæg.
I samråd med forældrene vil vi skabe åbenhed/synlighed omkring specifikke vanskeligheder, der har betydning for det enkelte barns trivsel og adfærd.
Vi vil skabe et forum, hvor det bliver muligt for forældrene at informere andre i forhold
til de vanskeligheder, deres børn måtte have.
Vi har som personalegruppe og enkeltpersoner en bevidsthed om, også overfor børnene,
at formulere at hvert enkelt barn har noget, det skal lære.
Vi skal altid huske at tænke og snakke med og om børnene med et udviklingsperspektiv
for øje. Der vil altid være børn, der kan mere end andre, men fokus, også kommunikativt, skal være rettet mod det, de kan, og at alle kan lære noget mere.
Vi behandler hinanden respektfuldt i ord og handling.
Vi respekterer hinandens forskelligheder, og opmuntrer/opfordrer til en ordentlig tone
blandt personale, børn og forældre.
12
Børnehaven Nørreskoven, afd. Skoven.
Alle børn skal opleve at være en del af det store og det lille fællesskab – det vil sige
både at have nære venner og føle sig som en vigtig del af HELE børnehaven.
Det er synligt for børnene i hverdagen, at de er en del af både et stort og et lille fællesskab. Vi har en larve på væggen, hvor alle børns billeder hænger samlet. Larvens
dele har forskellige farver alt efter, hvilket gruppe børnene er tilknyttet.
Børnene hører til i en spisegruppe med faste voksne. Personalet laver mål- og handleplaner for grupperne.
Vi er åbne for, at børnene ind i mellem kan holde samling og spise hos hinanden.
Vi laver aktiviteter på tværs af spisegrupperne, hvor vi tager hensyn til det enkelte barns
behov og formåen.
Vi har fødselsdagsgrupper for den årgang, barnet er en del af.
Vi har årlige traditioner, som alle børn er en del af.
Alle børn skal prøve at komme hjem til nogen, og få nogen med hjem.
Vi bakker op om legeaftaler i hjemmene, og vi hjælper gerne forældrene med at få
etableret kontakt. Vi har særlig fokus på at være behjælpelige, når det gælder tosprogede familier.
Vi hjælper med at sammensætte og etablere legegrupper.
Nogle forældre praktiserer al lade henholdsvis drengene eller pigerne blive i hjemmet efter
en fødselsdag, de bliver så afhentet af forældrene der.
Telefonlisten til legeaftaler er opdateret og tilgængelig for alle.
Alle forældre skal føle sig velkomne i institutionen.
Det er vigtigt, at både børn og forældre føler sig både set og
godmorgen og farvel til alle børn og forældre, og vi bestræber
nes navne. Vikarer opfordres til at hilse på og præsentere sig
Via velkomstbrev informeres forældrene om børnehaven. Det er
gog, der tager imod familien, og sørger for at vise til rette.
velkomne, så vi siger
os på at kunne forældrefor forældrene.
barnets primære pæda-
Forældre og pædagoger har en bevidsthed om, hvad det betyder for inklusion og trivsel,
at de omtaler hinanden og børn i positive, konstruktive termer.
Vi omtaler børn og forældre positivt i både skrift og tale.
Vi holder hinanden fast i, hvor og hvornår vi omtaler hinanden og børnene.
Det er vigtigt at rose børnene også i andres påhør.
Vi skal styrke deres selvværd.
13
Vi støtter, at børnene leger sammen på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.
Vi sammensætter børnegrupperne på tværs af deres baggrund. Vi opfordrer børnene til at
lege sammen, og hjælper dem med at komme i gang.
Vi snakker med børnene om, at vi er forskellige og kommer fra forskellige steder.
Vi vil lave en multikulturel projektuge.
Vi håber, at alle forældre vil deltage aktivt i områdets og afdelingernes arrangementer.
Hen over året arrangerer vi i samarbejde med vores aktivitetsudvalg en række arrangementer, blandt andet forældrekaffe, sommerfest, arbejdsdag, børnehavens fødselsdag bedsteforældre/bedste ven-dag, julefest.
De fleste arrangementer fremgår af vores årsplan, som ligger på intranettet, og som også sendes ud sammen med velkomstbrevet til nye børn og forældre.
Vi sikrer os, at alle er informeret om arrangementerne, specielt de to-sprogede familier.
For at kunne afvikle disse arrangementer har vi brug for en hjælpende hånd fra forældrene. Det beder vi om via opslag.
Alle forældre har, gennem forældrearrangementer, mulighed for at inspirere hinanden og
udveksle erfaringer.
Der afholdes en årlig udendørs arbejdsdag, hvor kun forældrene deltager.
Der afholdes et årligt forældremøde, hvor der vælges medlemmer til forældrebestyrelsen,
og hvor forældrene efterfølgende får mulighed for at tale sammen gruppevis.
Vi opfordrer til fællesspisning i grupperne med deltagelse af personale.
I samråd med forældrene vil vi skabe åbenhed/synlighed omkring specifikke vanskeligheder, der har betydning for det enkelte barns trivsel og adfærd.
Vi vil skabe et forum, hvor det bliver muligt for forældrene at informere andre i forhold
til de vanskeligheder, deres barn måtte have.
Vi fortæller om gode oplevelser, som børnene har haft, det kan føre til, at der etableres
legeaftaler.
Vi behandler hinanden respektfuldt i ord og handling.
Vi respekterer hinandens forskelligheder, og opmuntrer/opfordrer til en ordentlig tone
blandt personale, børn og forældre.
14
Evaluering
Evalueringen af inklusionsarbejdet sker både i de enkelte personalegrupper og i lederteamet, LMU (lokalt medarbejder udvalg) og bestyrelsen.
Det forventes at punktet inklusion og en evaluering/justering i forhold til tegn, løbende
bringes op på personalemøder og i forbindelse med bestyrelsesmøder.
Der laves en årlig evaluering af målene i bestyrelsen og LMU. Dette sker på første møde efter sommerferien.
15