en digitalt kopie af artiklen - Lions Kollegiet

POLITIKEN
Fredag 11. april 2014
4 Dagens TEMA handikappede
Siden er redigeret/layoutet af:
Christian Heide-Jørgensen/Kaspar Busch
Handikappede må droppe udflugterne
I årevis har kommuner
ulovligt krævet betaling fra
handikappede, der skulle
på ferie og udflugt. Efter en
indskærpelse fra KL bliver
loven nu overholdt. Men
resultatet er, at mange
handikappede slet ikke
kommer af sted.
P
å bostedet Lionslund for udviklingshæmmede i Brøndby Kommune bor der en kvinde, som elsker musicals. Derfor har hun nydt de aftener, hvor hun sammen med sin socialpædagog har kunnet taget ind og se en forestilling. Aftalen har været klar: Kvindens bosted betaler for
pædagogens løn, mens
kvinden selv betaler for
begge billetter.
Der bor også en
mand på bostedet. Han
JAKOB SHEIKH
inviterer fra tid til anden sin pædagog til frokost på en nærliggende café.
Men nu har den musicalglade kvinde
formentlig set sin sidste forestilling med
sin ledsager. Det samme gælder de selvbetalte caféfrokoster. Et faktum, der forleden fik manden til at troppe op på viceforstander Sara Razak Esbensens kontor for
at give hende en skideballe.
»Må jeg nu ikke engang invitere min
pædagog på frokost mere«, spurgte manden frustreret ifølge viceforstanderen.
»Jeg kan godt forstå ham. Vi går virkelig
ind og piller ved borgerens selvbestemmelsesret, når de ikke længere må have
lov til at betale for deres ledsagere, hvis de
laver noget ude af huset«, siger Sara Razak
Esbensen.
»Det handler om at give mennesker noget værdighed. Her fratager man dem
værdigheden. Manden var jo stolt over at
kunne invitere sin ledsager ud«.
Årsagen til uroen på Lionslund og andre handikapbosteder landet over er, at
Kommunernes Landsforening (KL) i starten af året indskærpede over for kommunerne, at de skal overholde serviceloven.
Det er nemlig ikke tilladt for kommunerne at opkræve brugerbetaling for personaleudgifter, når beboerne eksempelvis
vil i svømmehallen eller på ferie.
Indtil nu har en lang række kommuner
– flere tilsyneladende i god tro – systematisk brudt loven og opkrævet betaling for
at give deres handikappede samme muligheder som resten af befolkningen. Rationalet har været, at det var den eneste
mulighed for at sikre de handikappede
samme rejse- og udflugtsmuligheder
som almindelige borgere.
Men det kan dreje sig om mange tusinde kroner for den enkelte handikappede,
som aldrig ville kunne klare sig uden
hjælp fra en socialpædagog. Og den går
ikke, siger KL. Skal beboerne ud, må kommunen selv betale for billetter, mad og
lignende ekstraudgifter til personalet.
»Vi kunne ikke leve med, at nogle kommuner tilsyneladende ikke overholdt loven. Der var en usikkerhed, og derfor var
vi nødt til at præcisere«, siger konsulent i
KL, Rigmor Lond.
Men så er det slut med udflugter til de
handikappede, siger flere kommuner i en
der efterlyser handling fra kommunerne.
Hun fortæller, at beboernes udlandsplaner nu er aflyst, og at de i stedet tager
en uge på fælleskoloni. Svømmeture, biografture og lignende er også aflyst.
Det koster handikaphjælpen på en rejse
Indtil nu har flere kommuner brudt loven og opkrævet brugerbetaling,
når de handikappede skulle have en pædagog med på en rejse. Her er et
virkeligt eksempel hentet fra bostedet Lionslund i Brøndby Kommune
»Skammelige« besparelser
Kreta, 8 dage, udgift til 1 hjælper
FLY+logi
13.455 kr.
Kost, 8 dage a 700 kr.
5.600 kr.
Lokal transport
1.000 kr.
I alt 20.055 kr.
Kilde: Lionslund
række svar til borgerne, som Politiken har
fået indsigt i gennem Landsforeningen
LEV, der samler landets udviklingshæmmede og deres pårørende. Skal loven
overholdes og brugerbetalingen skrinlægges, er der ganske enkelt ikke penge
nok i kassen. Det gælder blandt andet for
Favrskov Kommune: »Med de regler, der
er nu, står vi og andre kommuner med et
JBM14110
JB
problem. Vi har i forvejen været igennem
nogle spareøvelser, og hvis vi skal til at
bruge flere penge på det her, ville vi jo være nødt til at spare en andet sted. Det er ikke ligetil«, siger borgmester Nils Borring
(S), der nu har taget spørgsmålet op med
de øvrige kommuner i regionen.
Mindst 21 andre kommuner har givet
borgerne samme besked. Det samme gæl-
der på bostedet Lionslund i Brøndby.
»Det er en flot tanke, at et handikap ikke skal koste beboerne ekstra. Indtil nu
har vi afholdt lønnen til ledsageren, og
beboeren har betalt udgifterne for personalet. Det har betydet, at de har kunnet
dyrke deres fritidsinteresser. Men det kan
vi ikke mere – vi har simpelthen ikke budgettet til det«, siger Sara Razak Esbensen,
Isoleret: Magnus forstår ikke, hvorfor han nu ikke
må bruge sin erstatning på at komme til Spanien
Magnus Sneum elsker at
rejse til udlandet. Hidtil
har han betalt for sin
socialpædagog, men det
må han ikke længere. Han
frygter at blive isoleret.
[email protected]
Sareen:
Alle skal
leve
værdigt
Ansvaret er kommunernes, mener ministeren.
JAKOB SHEIKH
S
JAKOB SHEIKH
P
å væggen over Magnus Sneums
specialbyggede seng hænger et
stort blårødt flag, der bærer fodboldklubben FC Barcelonas logo. Flaget
leder ikke blot Magnus Sneums tanker
hen på hans favorithold, men også på
Spanien, hans yndlingsland.
Han elsker den spanske varme, han elsker maden, og han elsker at se på alle de
forskellige mennesker, der vandrer gennem gaderne.
»Det er et rart sted at være«, siger Magnus Sneum.
Siger er måske så meget sagt. Magnus
kan ikke tale. I stedet kommunikerer han
med omverdenen ved at pege på sin tavle
med bogstaver og tal, som hans medhjælper sætter sammen til ord og sprog.
Siden han blev kørt ned på en rejse til
det gamle Jugoslavien i 1988, har
Magnus
Sneum
siddet i kørestol og
været fuldt afhænJeg vil bare
gig af sine medgerne ud og
hjælpere. De er
rejse
med, når han er på
Magnus Sneum udflugt, med, når
han er på restaurant, og ikke mindst, når han er på ferie.
Særligt ferierne er 38-årige Magnus
Sneums store passion. Derfor er opslagstavlen i hans lille toværelses bolig på botilbuddet Lionskollegiet i København også plastret til med billeder fra hans ture til
udlandet. På den ene af stuens endevægge hænger et billedet af et stort skib, der
sejler i et uendeligt hav, og i reolen står fotomapper med titler som ’Paris 2011’ og
’Madrid 2012’.
Men nu er det slut med både ferier, restaurantbesøg eller turen til Tivoli, hvor
Magnus Sneum ellers har været fast gæst
hver fredag, når der er rockkoncert på forlystelsesparkens plæne.
I en skrivelse til landets 98 kommunerne indskærpede Kommunernes Landsforening (KL) i starten af året, at serviceloven skal overholdes. Det betyder, at kommunerne ikke må opkræve betaling fra
de handikappede, når de skal på ferie el-
I LEV har man længe kæmpet imod den
ulovlige brugerbetaling. Derfor er formand Sytter Christensen glad for, at kommunerne nu skal rette ind:
»Jeg er meget tilfreds, for vores målgruppe har ikke i særlig høj grad været
klar over, at kommunerne ikke måtte tage betaling for den slags. Ingen anden
gruppe ville nikke ja til den opførsel; den
er kun gået, fordi udviklingshæmmede
ikke er en borgergruppe, der på samme
måde er i stand til at sige fra«, siger hun.
Men det er »skammeligt«, at flere kommuner bruger den nye indskærpelse fra
KL som argument for at spare de handikappedes oplevelser væk, mener Sytter
Christensen.
»Jeg er blevet meget overrasket over, at
vi har set så mange kommuner sige, at så
kommer beboerne bare ikke af sted. Det
handler mere om vilje end om økonomi,
for det er en serviceydelse, alle kommuner egentlig bør stille til rådighed«.
Derfor håber hun nu på, at socialminister Manu Sareen (R) vil arbejde for, at
handikappede ikke ender som sorteper i
en kommunal sparekamp. Til Politiken siger Sareen, at det alene er kommunernes
opgave at sørge for, at handikappede ikke
fratages oplevelser efter indskærpningen
fra KL: »Det er kommunernes ansvar at
sikre, at handikappede borgere har mulighed for at leve et så selvstændigt og frit
liv som muligt«.
ler udflugter og have støttepædagoger
med. Magnus Sneums botilbud har hidtil
betalt pædagogernes løn, mens Magnus
har betalt for ledsagerens billet, mad og
andre udgifter.
Men det må han altså ikke længere. Tanken er, at det egentlig bør være kommunen og ikke den handikappede selv, som
betaler for meromkostningerne.
Slut med sol og fredagsrock
Derfor kommer Magnus hverken på ferie
i udlandet eller til fredagsrock i Tivoli. For
Københavns Kommune har ikke råd. Og
det giver ikke mening at købe privat
hjælp udefra, når han kun er tryg ved sine
daglige medhjælpere.
»Det betyder, at jeg fremover vil føle
mig isoleret«, fortæller Magnus Sneum,
mens han staver sig igennem sit næste –
og utvetydige – budskab: At han nu ikke
må bruge den erstatning, han har fået, på
q
q
FAKTA
LEDSAGERBETALING
Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor udbredt den ulovlige
brugerbetaling på ledsagelse har
været. Men LEV har modtaget henvendelser fra en række borgere, der
dokumenterer, at den er fast praksis
i flere kommuner. Derpå har LEV foretaget en rundringning, som sammen med dokumentationen fra borgerne viser, at mindst 22 kommuner
ind til nu har krævet brugerbetaling.
den ferie, han selv ønsker sig.
»Politikerne må tage sig sammen!«.
Blandt politikerne er Lilian Parker Kaule. Hun sidder i Københavns Kommunes
Borgerrepræsentation for Liberal Alliance og forstår til fulde Magnus’ frustration
over, at de handikappede nu ikke selv må
betale for ledsageromkostninger og komme på ferie eller til koncert.
»Man ender med at spænde ben for
dem, som ønsker at prioritere anderledes. Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med serviceniveauet for de allersvageste, men jeg får altså ikke ondt i hjertet over, at nogle så vælger at købe sig til et
højere niveau«, siger Lilian Parker Kaule,
der selv har været handikapmedhjælper.
Hun vil have socialminister Manu Sareen (R) til at indføre en ’underparagraf’ i
serviceloven, »så borgere i det mindste ikke bliver straffet for at bruge deres egne
penge på en rejse«.
Men brugerbetalingen betyder jo, at handikappede skal betale mere for deres ferier
end alle os andre. Er det virkelig fair?
»Jeg vil hellere vende den om og sige, at
AKTIVIST. Magnus Sneum kæmper for
retten til at bruge sin erstatning på de
rejser, han elsker så højt. Nu har han
startet en Facebook-gruppe, som hans
pædagoger hjælper ham med at
administrere. Foto: Joachim Adrian
der skal være plads til at indrette sig anderledes. Og så må vi derudover arbejde
på at skaffe de penge, som institutionerne får brug for til at holde niveauet«, siger
hun og foreslår i stedet at skære i bevillingerne til byens kulturarrangementer.
Manu Sareen er imidlertid ikke klar til
at lovliggøre offentlig brugerbetaling for
handikaprejser. Så nu har Magnus Sneum
oprettet en gruppe på Facebook for at gøre opmærksom på sin sag. På 10 dage har
gruppen fået 2.889 likes.
Det gør Magnus Sneum glad. Nu håber
han bare på lysere tider.
»Jeg vil bare gerne ud og rejse«.
ocialminister Manu Sareen (R),
kan det være rigtigt, at handikappede nu må blive hjemme
fra ferie og udflugter, fordi kommunerne ikke længere må opkræve brugerbetaling?
»Det er jo ikke meningen med loven, at mennesker med handikap
skal fratages oplevelser. Og faktisk
giver serviceloven giver netop kommunerne mulighed for pædagogisk ledsagelse på udflugter – det er
der faktisk rum til«.
Men flere kommuner svarer, at de
ikke har råd til at betale ledsagelsesudgifter til udflugter, nu hvor brugerbetalingen er stoppet?
»Vi skal huske på, at det her altså
ikke er ny lovgivning. Faktisk har
det altid været sådan, og det vil også
i fremtiden være sådan, at det er
kommunernes ansvar at sikre, at
handikappede borgere har mulighed for at leve et så selvstændigt og
frit liv som muligt«.
Hvorfor må handikappede på offentlige bosteder ikke selv bestemme,
om de vil bruge deres penge på at købe ledsagelse til deres rejser?
»I dag er det sådan, at der er rum i
serviceloven til, at kommunerne
godt kan arrangere ledsagelse på
udflugter. Der er både en timeopsparing, man kan bruge, og den
handikappede kan også købe privat
hjælp. Men det er altså fortsat kommunernes ansvar at sikre de bedste
muligheder for handikappede«.
Men de muligheder har mange
kommuner åbenbart ikke råd til ...
»Jeg vil gerne understrege, at der
heldigvis findes også kommuner,
som påtager sig det ansvar. Eksempelvis har Lolland på trods af store
besparelser alligevel fundet penge
(godt 800.000 kroner, red.). Så det
kan jo lade sig gøre derude«.
Hvorfor overhovedet blande sig i,
hvordan beboerne bruger pengene?
»Det blander jeg mig heller ikke i.
Men serviceloven siger, at kommunerne har et ansvar for, at handikappede skal leve et værdigt liv. Og
det skal kommunerne leve op til«.
[email protected]