Digitalisering kan og skal give fordele

Søndag 15. sept. 2013 POLITIKEN
Debat 11
Læserne Mener
PUTIN REDDER OBAMA
Jørgen Hagmund, Tunøvej 3,
Køge:
Efter at Obama den sidste måned har slingret frem og tilbage over den selvtrukne røde
streg, har Putin forbarmet sig.
Syrien overlader beholdningen af giftgasser til FN.
Obama kan lade Kongressen stemme nej til et angreb
og dermed beholde Assad.
Obama betaler senere Putin
tilbage.
Storpolitik.
VENSTRE SKUFFER
Viggo Fischer, tidl. MF (K),
Ankermandsvej 7, Hvidovre:
Det må vække stor undren, at
Venstre som led i finanslovsforhandlingerne spiller ud
med en meget kraftig beskæring af udviklingsbistanden.
Realpolitisk har det ingen betydning. Regeringen har politisk dækning til at stå fast på
det nuværende niveau. Men
der er tale om et brud med
mange års politik. Hvad får
dog Venstre til at spille ud
med et sådant forslag, der niveaumæssigt er på linje med
Dansk Folkeparti. Begrundelsen er da også særdeles tynd.
Alene et blik på flygtningestrømmene mod Europa burde være argument nok til at
fastholde et solidt dansk bidrag til at forbedre forholdene i de fattige lande. Venstre
kan vel ikke være interesseret
i, at folk bryder op for at bevæge sig mod Europa. Der er virkelig brug for at motivere folk
til at blive hjemme og til at
udvikle deres eget land. V-forslaget strider i øvrigt helt
mod den fælles politik, som V
og K anlagde, da de havde regeringsmagten sammen i
00’erne. Det er da også bemærkelsesværdigt, at den
konservative leder, Lars Barfoed, har taget afstand fra Venstres forslag, med henvisning
til de negative virkninger det
vil have for projekter og mennesker, »som er i nød«, hvis
man vælger Venstres nye kurs.
HUSK LIGE DEMOKRATIET
Flemming Axmark, Ved Diget 1,
Kastrup:
Vi forsømmer ikke nogen lejlighed til at besynge demokratiet. Og hvad vil et demokrati
så sige? Jo, et land, hvor det er
folket, der har magten på den
måde, at det i frie valg vælger
et parlament, som vælger en
leder, eller at lederen vælges
gennem direkte valg, hvor lederne så for begges vedkommende regerer på grundlag af
parlamentet. I verdens ældste
demokratier, Storbritannien
og USA, er lederen som bekendt henholdsvis premierministeren og præsidenten.
Men hvad sker så, når disse
vitterlig søger deres beslutninger forankret i parlamentet? Jo, så bryder helvede løs
med jammerklager over, at nu
fremstår de to ledere alvorligt
svækkede, ja, de har ligefrem
mistet grebet om magten, og
ingen hverken hjemme eller
ude har længere respekt for
dem. Helt ærligt, skulle vi i tilfældet Syrien nu ikke lige huske, hvad demokratiet er for
noget?
CAFÉPENGE TIL MÆND
Birgit Brunsted,
Peter Holms Vej 25, København:
Regeringen render fra sit løfte
om øremærket barsel og giver
i stedet mænd, der er villige til
at passe deres egne børn, cafépenge. 100 skattefri kr. om dagen. Kvinderne får et hak i karrieren og nedsat pension.
DIMENSION I SYRIENDEBAT
Per Tværgård,
C.J. Frandsensvej 5, København:
Efterlysning: et par dedikerede Politiken-journalister, der
researcher, hvilke firmaer/institutioner i USA og Europa,
der har økonomiske interesser i at forhandle våben, andet
udstyr eller yde service i tilfælde af et indgreb i Syrien.
En oversigt over dette og
størrelsesordenen, samt måske også hvilke ditto der var
leveringsdygtige i Irak og Afghanistan, ville give en ikke
uvæsentlig ekstra dimension i
debatten for/imod et eventuelt indgreb i Syrien.
DR SAMLER IKKE DANMARK
Lars Madsen, Gl. Skivevej 48,
Viborg:
Det kan godt være, at Maria
Rørby Røn har det indtryk, at
DR samler befolkningen, og at
det er DR’s opgave. Men dette
sker ikke – DR er med til at
sprede befolkningen.
Der er kun ganske få programmer, der optages uden
for Københavnsområdet. I det
daglige sendes hver eneste
dag live-tv fra København,
hvor folk har mulighed for at
komme tæt på og blive inddraget i udsendelserne. Dette
sker ikke i resten af landet.
Hen over sommeren har DR
besøgt danske øer, men helt
tydeligt markeret, at de lokale
beboere kun er statister, da
man medbringer såvel vært
som stjernekok. DR har valgt
at sende vejrudsigtsshowet på
turne. Men det synes mere at
have karakter af fremvisning
af teknik, værter, der demonstrer deres tydelige mangel på
viden om, hvor i landet de er
den pågældende dag, end det
drejer sig om at vise det lokalområde, de befinder sig I. I diverse debatprogrammer er
gæster fra provinsen helt fraværende generelt. Mon ikke
der også kan findes debatdeltagere ude i landet, der havde
noget at bidrage med?
Hvis DR alene tror, at utilfredsheden, som er opstået
ved placeringen af det international melodigrandprix,
alene skyldes det, er DR mere
naive, end godt er. Det er bare
dråben, der fik bægeret til at
løbe over for mange. Endnu et
eksempel på, at mange efterhånden opfatter DR som Københavns Radio. Måske DR
skulle overveje, hvorfor deres
egne medarbejdere ikke tør
gå til bageren i Herning iført
tøj med DR-logo?
Hvis DR ikke bliver bedre til
at samle hele Danmark, må vi
jo håbe, politikerne sikrer det
i næste aftale med DR.
HVOR ER TILLIDEN TIL OS?
Gunner Gamborg, formand for
Ergoterapeutforeningen,
Nørre Voldgade 90, København:
Produktivitetskommissionen
har i denne uge udgivet sine
anbefalinger til, hvordan vi
får mere velfærd for pengene.
Det danske velfærdssamfund
står midt i en krise, der nødvendiggør, at alle ressourcer
nytænkes og aktiveres.
Kommissionen anbefaler, at
offentligt ansatte bruger mindre tid på unødig dokumentation af arbejdsprocesser. Det
kan jeg kun være enig i, men
det er ikke nok. Vi skal have
borgeren i centrum.
Der skal sættes nye standarder for fremtidens samarbejde mellem borgere og medarbejdere. De skal ikke kun
iværksættes som organisatoriske og økonomiske tiltag. Det
handler ikke kun om tillid til
medarbejderne, men også til
borgerne.
Fra den kommunale verden
er hverdagsrehabilitering et
eksempel, hvor borgerne bliver mødt med ressourcetilgang. Kommunerne har ikke
længere et isoleret fokus på,
hvad borgerne ikke kan, men
hvilke løsninger man kan finde i fællesskab. Alle har ressourcer! De kan udnyttes
langt bedre end i dag. Brug
borgernes!
Dagens
citat
Hjemmehjælpen er skåret
ned til sokkeholderne
besparelser
JEPPE AGGER NIELSEN,
ADJUNKT, COMA, AALBORG UNIVERSITET
Mange har en
forestilling om, at
singler går rundt og
er kronisk
ulykkelige, men det
er de faktisk
sjældent. De er ofte
meget mere aktive i
at beholde
venskabsrelationer,
hvor samboende
par egentlig er
tilfredse med bare
at sidde hjemme i
sofaen sammen
med et glas vin
Camilla Carlsen
Bechsgaard,
psykolog.
I Kristeligt Dagblad
FOR BLOT FÅ år siden stod de
politiske partier nærmest i kø
for at overbyde hinanden i
omfanget af hjemmehjælpsydelser. F.eks foreslog Socialdemokratiet i 2006, at »der
skal ansættes mere personale
på landets plejehjem og i ældreplejen, hvis den personlige
pleje skal forbedres, og der
skal sikres god rengøring og
mad af høj kvalitet«.
Siden midten af 00’erne er
der imidlertid sket det stik
modsatte! Trods et stigende
antal ældre er hjemmehjælpen i kølvandet på finanskrisen blevet ganske dramatisk
beskåret. Mens 203.000 personer i 2005 modtog varig
hjemmehjælp,
er tallet
Selv om ideer
i dag
om rehabilite(2012)
ring givetvis er
reducegode, ved vi ikke ret til
særligt meget
154.000
– dvs. et
om virkningerfald på
ne
knap
50.000 personer som resultat
af en markant strengere visitationspraksis i kommunerne. Det er nedskæringer af en
størrelse uden historisk sidestykke i Danmark.
155.000 i 2008. I samme periode blev der 104.000 flere borgere over 65 år! Der er ikke
alene tale om besparelser i visiteringen til praktisk hjælp
(rengøring m.v.) som har været i konstant reduktion de
sidste 10-15 år, men også de senere år på den personlige pleje. Borgere, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, er således reduceret fra 65.000 i 2008 til 55.000
i 2012. Nedskæring i hjemmehjælpen kan også udtrykkes
som et 17-pct.s fald i antallet af
visiterede hjemmehjælpstimer fra 2008 til 2012
SELV OM man skal være varsom med at sammenligne tal
over tid, er tendensen i retning af omfattende besparelser og omlægninger klar. Andre tal kan underbygge. I dag
modtager 132.000 ældre over
65 år hjemmepleje mod
OG DET ER SKET på det område af den offentlige service,
hvor borgerne går allerstærkest ind for, at der skal bruges
flere penge!
Nedskæringerne har fundet
sted, samtidig med at der indføres ny teknologi (f.eks. ro-
Digitalisering kan og skal give fordele
læring
SØREN ADOLPH
OG JESPER RØMER,
HHV. CAND.IT. OG LEKTOR OG MEDSKABERE AF UNDERVISNINGSPLATFORMEN MEEBOOK
DIGITALISERING er blevet
gjort til den store åbenbaring
i moderniseringen af den danske folkeskole og arbejdet
med den nye skolereform.
Undervisningsminister
Christine Antorini og andre
fagfolk har en tendens til at
blive forblændet af teknologi
og lavpraktisk implementering i stedet for at fastholde
de gode intentioner om pædagogik og læring som afgørende elementer.
Digitalisering er nemlig
meget mere end styrkelse af
trådløse netværk, nye iPads og
den økonomiske besparelse
ved at få digitalt undervisningsmateriale. Digitaliseringens største gevinst ligger i
bedre læring og trivsel for vores børn – og ikke bare i teknologi, som er det altoverskyggende fokus på næste uges rekordstore digitaliseringsmes-
se.
Som
lærere
og skaDigitaliseringens største ge- bere af
en ny
vinst ligger i
underbedre læring og vistrivsel for vores ningsportal
børn
med fokus på læring og pædagogik
er vi ikke i tvivl: Digitalisering
kan og skal give os læringsmæssige fordele – til gavn for
både lærere og elever. Vi skal
udnytte de mange muligheder på en velbegrundet og
gennemtænkt måde:
Hvis man som lærer oplever, at det er vanskeligt at få
indblik i en skriftlig udfordret
elevs faglige standpunkt, er
det meget bedre at bruge en
skærmoptagelse med eleven
på en iPad end 20 linjer tekst i
et kladdehæfte.
Hvis man som lærer oplever, at det er svært at dele sin
viden med sine kollegaer – enten på skolen eller på andre
skoler – er det bedre med digital deling i et samlet system
end med papirark og svært tilgængelige platforme.
Kroniken
15. September 2013
Hjælpere, du ikke skal ansætte
»MIN FÆTTER er mongol, så jeg ved en hel
del om arbejdet«.
SARAH GLERUP
Sammenlagt har jeg haft
mere end 90 handikaphjælpere ansat over årene.
Det har lært mig at spotte
de bedste – og de værste! –
samarbejdspartnere
ved første blik.
Billedteksterne er ordrette
citater fra faktiske
ansøgninger.
Sarah Glerup tegner om livet med muskelsvind og meget andet på Det Sarahkastiske
Hjørne på sarahglerup.blogspot.dk. Hun er
desuden cand.mag. i film- og medievidenskab
og arbejder hos Enhedslisten med kommunikation og handikappolitik.
botstøvsugere, som nogle
kommuner dog har afskaffet
igen!), og i mange kommuner
foregår en omlægning fra traditionel varig hjemmehjælp
mod rehabilitering med målsætninger om at gøre borgerne mere selvhjulpne.
Selv om ideer om rehabilitering givetvis er gode, ved vi ikke særlig meget om virkningerne, og i visse tilfælde synes
hovedformålet at være besparelser i de kommunale budgetter.
Det kan naturligvis være en
givtig sidegevinst, men (de
sparsomme) eksisterende undersøgelser giver ikke anledning til at tro, at rehabilitering kan give enorme besparelser – i hvert fald ikke uden
at det går ud over kvaliteten.
Imidlertid kan der være et rimeligt håb om, at det kan øge
borgernes livskvalitet, uden at
udgifterne forøges.
Sådan lød åbningsreplikken, engang jeg
var ved at ansætte en ny handikaphjælper. Ansættelsessituationen er altid utraditionel, idet jeg og min krop på én gang
udgør arbejdsområdet og chefen. Mens
kommunen betaler hjælpernes løn, står
jeg for daglig ledelse og beslutter selv,
hvem jeg vil ansætte – eller ikke ansætte.
Det sidste satte jeg særligt pris på denne dag, da den kvindelige ansøger henført fortalte videre om sin fætters specialskole: »Han går sammen med en masse
andre handikappede. Jeg synes, de er så
søde alle sammen ...«.
Selv om jeg var jeg nybagt matematisk
student med tårnhøjt gennemsnit, kunne jeg uden videre slås i hartkorn med en
fætter med Downs syndrom. I ansøgerens øjne var vi begge ’handikappede’ og
derfor to af samme slags.
Det var ikke min første og bestemt ikke
sidste oplevelse af at blive mødt med en
fiks og færdig forestilling om livet med et
handikap.
Konklusionen er ikke altid, at vi med
handikap er så søde. Nogle synes snarere,
at vi er så stakkels. Andre, at vi er personificeret tapperhed. Atter andre, at vi er forkælede samfundsnassere og omvandrende økonomiske katastrofer.
Forestillingerne er altid firkantede og
falder langtfra kun ud af munden på
Hvis man som lærer oplever, at det kan være svært at
finde tid til at udfordre den
fremmelige elev og hjælpe
den mere udfordrede elev,
kan digitale værktøjer hjælpe
med overblik og til at sammensætte og udlevere differentieret undervisningsmateriale.
Så alt i alt bør digitalisering
af undervisningssektoren være fokuseret på tre vitale dele;
motiverende og aktiverende
læring for den enkelte elev,
differentiering af undervisning til alle niveauer og videndeling mellem lærere på
tværs af skoler og af hele landet.
Så derfor, Christine Antorini; husk nu, at holde kursen
og påvirke debatten, når du
fremadrettet skal udstikke
retningen for digitaliseringen
af skolerne i Danmark.
FAMILIEKURSUS
– KREATIVITET I GUMMISTØVLER
Den 13. – 19. oktober
Forkæl familien med en sprudlende uge
for både børn og voksne, når Krogerups
fantastiske placering mellem skov,
strand og park danner rammen om
efterårets familiekursus.
WWW. KROGERUP.DK – Tlf: 49190380