•Sådan bliver du headhuntet •Markedsførdig selv på nettet •Løft

Transcription

•Sådan bliver du headhuntet •Markedsførdig selv på nettet •Løft
EF TER ÅRE T
2013
W W W . PENGE . DK
6FEDERE JOB
GENVEJE
TIL ET
• Sådan bliver du headhuntet
• Markedsfør dig selv på nettet
• Løft karrieren med en MBA
• Slå døren ind til din nye stilling
• LinkedIn er et must for dig
• Dine referencer er guld værd – brug dem
Karrieremagasin i samarbejde med
S E PT E M B E R 2 0 1 3
VELKOMMEN
INDHOLD
VED KENT PETERSEN
Gode råd, der giver
DIN PENSION VOKSEVÆRK
SÅDAN BLIVER
DU HEADHUNTET
Velkommen til et magasin
om dine muligheder
Du kan selv øge dine chancer for at fange
rekrutteringsfolkenes opmærksomhed.
side 4
D ette er en særudgave af Penge
& Privatøkonomi, som er blevet
til i samarbejde med Finansforbundet. Her kan du læse
artikler, som er relevante for
dig, dit arbejdsliv og din karriere i den
finansielle sektor.
Mange
På arbejdsgivere
de kommende tester
sider kan du blandt
jobansøgere. Læs, hvordan du
andet finde inspiration til, hvordan du
forbereder dig bedst muligt.
får arbejdsgiverne til at få øje på dig,
side
30 du markedsfører dig på nettet
hvordan
eller om de uddannelsesmuligheder,
der kan hjælpe dig på vej mod det
helt rigtige job. Kort sagt: Hvordan du
udnytter mulighederne for at få det
bedste ud af dit arbejdsliv og din karriere.
Magasinet er et tilbud til dig, der er
medlem af Finansforbundet, og vi håber,
at du får glæde af det.
Vær beredt
til jobtesten
Kontante tip til bedre
KØB OG SALG AF BOLIG
Brug dine
referencer
bedst
muligt
Udnyt de positive
ord fra tidligere
chefer og kolleger.
side 26
Markedsfør dig
selv på nettet
Kopier Kasper Hundebøl
Hamanns succes.
side 28
God læselyst.
Kent Petersen
Formand for
Finansforbundet
Løft
karrieren
med en
MBA
side 16
Fanger de nye trend og de
BEDSTE KØB PÅ AKTIEMARKEDET
Karrieremagasin i samarbejde med
DERFOR SKAL DU LÆSE PENGE & PRIVATØKONOMI
I hvert eneste nummer giver vi dig tips og inspiration til at få mere ud af din privatøkonomi.
Du får altid skarpe råd om boligøkonomi, skat, investering, karriere, pension, bilkøb og
meget mere. Tegn abonnement nu og oplev, hvordan Penge & Privatøkonomi hurtigt tjener
sig hjem – og mere til!
Få et godt tilbud på PENGE.DK
Kolofon
Særudgaven er udarbejdet af
Penge & Privatøkonomi i samarbejde med
Finansforbundet i august 2013.
CHEFREDAKTØR: Esben Sylvest
LAYOUTCHEF: Andrea Jepp Anderson
ANSVARSH. UDGIVER: Jesper Buchvald
UDGIVES AF
© Bonnier Publications International AS,
PB 433 Sentrum, 0103 Oslo, Norge
KONTAKT:
Penge & Privatøkonomi
Finsensvej 6d
2000 Frederiksberg
Tlf.nr. 70 22 02 55
MAIL: [email protected]
WEB: penge.dk
LinkedIn
åbner døre
for dig
Få mere ud af det
sociale medie.
side 12
SCOR DIT
DRØMMEJOB,
FØR DET BLIVER
SLÅET OP
Uopfordrede ansøgninger
kan give gevinst, hvis du
griber dem rigtigt an.
side 22
2013 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T
3
KAR RI E RE
Tekst: Søren Strandman-Møller
Foto: Teis Bruno
SÅDAN BLIVER DU
HEAD HUNTET
Hvis du bærer
dig dygtigt og
strategisk ad,
øger du dine chancer for
at fange headhunternes
opmærksomhed og
score drømmejobbet.
4
P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T 2013
T
elefonen ringer ikke med et nyt job, med
mindre du selv har gjort en indsats. Men det er
der til gengæld flere muligheder for.
Danmark vrimler nemlig med headhuntere
og rekrutteringsselskaber. Der er mere end 100
af slagsen, og den eneste måde, de kan overleve på, er ved at finde job til dig og andre.
Det kræver dog, at du lægger en strategi for at få gjort opmærksom på dig selv i en grad, der vækker headhunternes
appetit. Og husk, at det ikke blot er topchefer i C20-selskaber,
som bliver indfanget via professionelle fangarme.
Faktisk sker der headhunting på mange niveauer i Danmark,
og sælgere, regnskabsfolk, it-specialister og analytikere er blot
nogle af de jobtyper, som rekrutteres via professionel søgning
– så hold ikke igen med at gøre dig synlig, selv om du ikke
nødvendigvis går til direktørløn.
»Den faldende arbejdsløshed gennem store dele af 00'erne
skærpede kampen
om kompetente kandidater, og derfor
headhuntes der folk
på langt flere niveauer
end tidligere,« fortæller
partner Morten Andersen
fra headhunterfirmaet
UniqueConsult.
Men for at optimere dine
muligheder er det dog
vigtigt at forstå branchens
spilleregler.
I headhunterverdenen er
der flere begrebstyper, der
beskriver måden, kandidaten
skal findes på. Man bruger
0 2013 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T
5
KAR RI E RE
betegnelserne search, selection samt search and
selection. I et klassisk search-forløb er der tale om
direkte headhunting, som vi kender det fra spændende
film og bøger. Altså reel hovedjagt med hele søgningen
bygget op om en proces, hvor headhunteren diskret
kontakter kandidater, som er dukket op via søgninger
og anbefalinger. Og ved jagten på de øverste ledere er
betegnelsen executive search.
Selection er begrebet, når det handler om rekruttering
via annoncer på nettet, i aviser eller via andre kanaler.
Her er der i højere grad tale om en outsourcing af de
normale ansættelsesprocedurer fra en virksomhed, og
det er kandidaterne, der selv opsøger rekrutteringsbureauet. Det er altså ikke decideret headhunting.
Og search and selection er, som navnet indikerer, en
kombination af de to modeller. Her afsøger headhunteren
markedet og annoncerer samtidig stillingen.
Får du et opkald fra en headhunter, så tjek firmaets
hjemmeside. Beskæftiger de sig primært med search og
ikke mindst executive search, mener de henvendelsen
særdeles alvorligt, og du er pludselig rigtigt godt i spil.
Håndterer de derimod primært selection-processer, skal
du vide, at du er én blandt mange, og at jobbet derfor
ikke engang er tæt på at være i hus. Jo mere eksklusiv
virksomhed, jo større er dine chancer. Men under alle
omstændigheder bliver et headhunterforløb sjældent
afklaret særligt hurtigt. Du skal finde tålmodigheden op
af skuffen, for det kan tage flere måneder, før den endelige kandidat er udvalgt.
Forbered dig ordentligt
Det nemmeste er naturligvis, når headhunterne af sig
selv får øjnene op for dine fortræffeligheder og kommer
til dig. Hvis det er din strategi, kan du om ikke andet
sørge for at forberede dig. Den første opgave hedder
cv-skrivning, og et rigtigt cv kan være en længere smøre
på op til 10 sider, hvor alt med relevans er med. Alt.
Her skal du gå metodisk til værks. Gennemgå alle de
stillinger, du har haft gennem årene, og tænk så nøje
efter: Hvad har du tilført de selskaber af værdi, og hvad
har du selv lært ved at være der? Beskriv det grundigt.
»Mange laver en standardfejl og skriver, at de har
været regnskabschef hos Svendsen A/S. Så antager de,
at jeg ved, hvem Svendsen A/S er. Med mindre det er
store, kendte virksomheder, du har arbejdet for, skal
du huske at skrive, hvad virksomheden kan, hvad den
omsætter for og så videre. Husk at beskrive, hvad der
er sket, siden du kom til virksomheden, og hvad du har
gennemført af resultater,« lyder rådet fra Christian Kurt
Nielsen, administrerende direktør i Mercuri Urval.
Derefter skal du finde i omegnen af fem personer fra
hvert af dine tidligere og ikke mindst dit nuværende
job og angive deres navn, stilling, kontaktinformationer
samt ikke mindst skrive, hvordan du arbejder/arbejdede sammen med dem i dit nuværende/daværende job.
Referencelisten skal ikke kun være fyldt med overordnede. Tværtimod skal du have
forskellige typer med og gerne
umiddelbare kollegaer samt folk
på samme niveau som dig selv.
Når du har gjort det vigtige forarbejde med cv og
referencer, er du optimalt klædt på, når
headhunterne
ringer – men
KOSTER FRA 20.000 TIL 750.000 KRONER
Skal en virksomhed hyre
en menig ansat på et
lavere niveau, er der billige
rekrutteringsfirmaer, som
løser opgaven for 20.00030.000 kroner.
Men kommer man lidt op i
titelniveau, følger priserne
ikke bare tilsvarende
6
med. De mangedobles.
Ifølge vores oplysninger
koster headhunting af en
specialist mellem
120.000 og 150.000
kroner. Er vi derimod oppe
på toplederniveau, ligger
prisen typisk på en tredjedel
af en årsløn – dog normalt
P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T 2013
interesseret i.
Helle Havgaard,
Morten Andersen, partner i headhunterfirmaet UniqueConsult
Koncern HR-direktør i Danske Bank
Hvornår bruger Danske Bank
headhuntere?
når først du har gjort forarbejdet, er det nærliggende
selv at tage de næste skridt i stedet for blot at vente tålmodigt på, at headhunterne kommer til dig.
Aktiver dit netværk, og tag kontakt til alle de mennesker, du angiver som referencer på dit cv. Fortæl dem
ganske enkelt, at du er sulten efter noget nyt, og at du
derfor har smækket antennerne ud. For så sætter du
den lavine i gang, som de fleste rigtige headhuntere
bruger. Mund til mund-metoden.
Vi bruger headhuntere, når vi skal finde en ekstern
kandidat til topniveau – eksempelvis til direktionen
– eller til stillinger, der kræver særlige kompetencer, og
hvor vi ikke umiddelbart kan komme i kontakt med et
tilstrækkeligt bredt felt af kandidater. Typisk fordi feltet
er småt, og de mulige kandidater sidder i gode job og
ikke nødvendigvis er jobsøgende. Det kunne eksempelvis
være stillinger, der kræver specialviden inden for udvikling af it-systemer, i erhvervsbanken eller i markets.
Men generelt har vi i Danske Bank en meget høj grad af
intern rekruttering blandt vores mange ansatte og har
et godt brand, der altid trækker mange ansøgere til ved
jobopslag, så vi benytter os formentlig mindre af headhuntere end så mange andre virksomheder.«
Netværket er helt centralt
I det hele taget er netværket dit stærkeste kort, når det
handler om at blive headhuntet.
»Det er klart, at hvis der ringer én, jeg kender og stoler
på og siger, at jeg skal snakke med Svend Svendsen, at
han er interessant, ja så er der langt større chance for,
at jeg faktisk vil tale med Svend Svendsen, end hvis
Svend Svendsen selv havde ringet uopfordret til mig,«
lyder det fra Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval.
Med dit grundige cv i hånden skal du også tage en tur
på research. Dit cv skal placeres de rigtige steder, og
det kræver lidt detektivarbejde. Besøg en masse headhunteres hjemmesider og se, hvad de er specialiserede
i. Send så dit cv af sted, og skriv, hvilke typer stillinger
du er på udkig efter. Der er et lille trick til at finde de
rette steder at rette dine henvendelser imod:
»Vil du headhuntes, så lav din egen søgning efter
Anu Helena Kerns, Manager, Global
Talent Attraction i Novo Nordisk
Hvornår bruger Novo Nordisk
headhuntere?
med et loft på anslået
750.000 kroner.
Men så er du også ude i
det, der hedder executive
search for at finde de
bedste lederkandidater
overhovedet på hele
markedet.
FOTO: SCANPIX, NOVO NORDISK
Priserne for de forskellige headhunting- og
rekrutteringsmodeller er aldeles forskellige.
Lav din egen søgning
efter rekrutteringsbureauer
og headhuntere, der står for
ansættelsesprocesserne til
de stillingstyper, du er
Brugen af headhuntere i Novo Nordisk begrænser sig primært til særlige specialiststillinger,
hvor antallet af relevante kandidater er meget begrænset. Det kan for eksempel være specialister inden for
it, marketing og forskning samt sundhedsøkonomer og
ingeniører. Valg af rekrutteringsbureau afhænger af,
hvilken stilling og hvilket geografisk område stillingen
knytter sig til, og arbejdet bliver foretaget ud fra en
liste af rekrutteringsbureauer, som Novo Nordisk har
gode erfaringer med. Vi bruger en blanding af lokale
og internationale bureauer. Nogle med særligt speciale
inden for pharma.« 2013 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T
7
Xxxx
Husk at beskrive,
hvad der er sket,
siden du kom til
virksomheden, og
hvad du gennemført
af resultater.
Christian Kurt Nielsen,
adm. direktør i Mercuri Urval
rekrutteringsbureauer og headhuntere, der står for
ansættelsesprocesserne til de stillingstyper, du er interesseret i. Du skal blive et kendt ansigt hos dem. De
skal have dit cv og et godt ét af slagsen. Investeringen
i at lave et godt cv tager tid, men det er en investering,
der lønner sig. Kan du følge op med et kort, relevant
og overbevisende opkald, er du godt på vej,« fortæller
Morten Andersen fra UniqueConsult.
Det sidste er en særlig disciplin. At ringe op til en
headhunter eller et rekrutteringsbureau kræver, at du
virkelig kan sælge dig selv verbalt. Ikke alle bureauer er
særligt modtagelige over for telefoniske henvendelser,
da det tager deres tid – som er lig med at tage deres
penge. Men er dit snakketøj elegant funderet, kan det
faktisk åbne døre, fortæller flere af de headhuntere, vi
har talt med. Du skal dog altid kombinere et eventuelt
opkald med det perfekte, grundige cv, hvis det skal
have nogen som helst effekt. Der er ingen, der bliver
solgt på stemmen alene.
LinkedIn et populært værktøj
Nutidens headhuntere lever meget på nettet. Derfor er
det vigtigt, at du er synlig i cyberspace, og her er særlig
ét værktøj vigtigt: LinkedIn.
Alle headhuntere vi har talt med, siger det med én
fælles stemme: Du skal være på LinkedIn, hvis du vil
ses. Og du skal huske at åbne din profil fuldstændigt for
offentligheden, så man ikke skal være connected til dig
for at se alle dine data.
»LinkedIn er en meget god måde for os headhuntere
at få et hurtigt overblik over, hvilke kandidater der
kunne være interessante. Men du skal opdatere din
profil. Hele tiden. Gør den lækker, og fyld den med
informationer,« fortæller kommerciel direktør i headhunterfirmaet Talentor, Kasper Olsen.
Der er 775.000 danske profiler på LinkedIn, og det
giver særlige muligheder. For med så mange mennesker
i et karriereforum er spillereglerne knap så strikse.
»Det interessante ved LindkedIn er, at det er acceptabelt at krydse af ved, at man er interesseret i 'career
opportunities' og 'job inquiries'. Lægger man sig
derimod i en åben jobdatabase med fuldt navn eller
genkendelige oplysninger, mens man sidder i et job, er
det til gengæld decideret usmart,« advarer Christian
Kurt Nielsen fra Mercuri Urval.
Den vigtigste jobdatabase
Når du er færdig med LinkedIn, skal du dernæst oprette
dig på nettets jobdatabaser, og her er ét bestemt sted
langt det vigtigste. Headhuntere angiver Jobindex som
den absolut største og mest seriøse database, og det er
der, de går på jagt efter emner. Men husk at sørge for,
at du er helt anonym på Jobindex, eller hvor du nu end
placerer dig. For som Christian Kurt Nielsen advarer
om, kan det godt gøre nogle chefer temmelig forsmåede, hvis du ligefrem reklamerer med din lyst til at
forlade skuden.
Husk i øvrigt også at google dig selv, og det skal du
gøre ofte. For det du ser, når du skriver dit eget navn i
søgefeltet, er altså også det, som en kommende arbejdsgiver og en headhunter får øje på.
Headhunterne nøjes dog ikke med at google, pløje
LinkedIn og Jobindex igennem, når de skal finde de
egnede emner i cyberspace. Faktisk nærmest tværtimod. Hvis der eksempelvis skal findes en kandidat til
en stor stilling i et it-firma, vil headhunteren typisk
Rune Nørgaard Andersson, HR-direktør i Microsoft Danmark*
Hvornår bruger Microsoft headhuntere?
Microsoft har to afdelinger i Danmark
– et udviklingscenter i Vedbæk og en
salgsorganisation i Hellerup. I Vedbæk vil
det typisk være it-specialister, man bruger
headhuntere til at finde, mens det her i
Hellerup kan være specialister inden for
salg og markedsføring. Tendensen er, at
man generelt bruger headhuntere, når der
er tale om specialister. Jo sværere det er
at finde folk med de rigtige kompetencer,
jo mere oplagt er brugen af headhuntere,
og det er også oplagt, hvis man etablerer
et nyt forretningsområde, hvor man ikke
har kompetencerne internt og vil sikre sig,
at man får de bedste folk, eller hvis man i
diskretion vil finde en ny medarbejder.«
BLÅ BOG
Blev sendt ud for
Navn: John Veje
AT BINDE
Alder: 38 år
Stilling:
Kommunikationsdirektør i Dansk
Erhverv
SLIPSET
IGEN
Når det gælder job i erhvervslivets øvre lag, er der ikke plads til sniksnak. For kommunikationsdirektør
John Veje var første besøg hos headhunteren et psykologisk spil, hvor han blev sat på plads igen og igen.
D
e har siddet der i præcis tre
minutter, headhunteren og
kandidaten John Veje, på et
kontor i indre København, hvor
headhunterfirmaet hører hjemme. Nu
scanner headhunteren John Veje med
blikket og spørger:
»Er du vant til at gå med slips?«
John svarer nej.
»Det kan man godt se. Gå ud på toilettet
og sæt det rigtigt,« siger headhunteren.
John Veje går ud på toilettet og forbander, at han på grund af sjusk risikerer
at miste stillingen som kommunikationsdirektør i en af landets allerstørste
virksomheder.
»Han tester mig, tænker jeg. Han vil
se, hvordan jeg handler under pres,«
fortæller John Veje i dag.
Dengang for to år siden skrev John
Veje under på en tavshedserklæring, og
selv i dag ønsker hverken headhunterfirmaet eller den store virksomhed sit
navn frem. Diskretion er en dyd på det
niveau i erhvervslivet. Men han kan godt
fortælle om forløbet.
Har researchet på ham
I 2009 er det lidt af et tilfælde, at han
overhovedet sidder hos headhunteren.
En person i hans netværk er blevet
spurgt af headhunterfirmaet, om han
kender nogle kandidater til denne stilling.
Vedkommende har så peget på John Veje.
Efter et par dage ringer headhunterens
sekretær aldeles velforberedt.
»Hun har googlet mig, fundet mig på
Facebook, på LinkedIn og har i det hele
taget sin research om mig i orden,«
John Veje begynder sit analysearbejde
op til det første møde. Borer dybt ned i
stakken af oplysninger om virksomheden.
Hvordan ledelsen er sat sammen, hvordan
deres kommunikationsstrategi er skrevet,
hvordan kulturen på direktionsgangen
føles. Han kortlægger minutiøst den virksomhed, hvor han er i spil til en syvcifret
gage som kommunikationsdirektør.
»Jeg tropper op og møder headhunteren
for første gang. Han lever til fulde op til
alle mine fordomme om headhuntere.
Strømlinet mand i 50'erne, hvor alting
sidder perfekt, og med et blik der kan se
lige gennem mig. Han går lige til sagen og
spørger, om jeg har min research i orden.
Det bekræfter jeg, og det er så det
sidste, vi overhovedet taler om virksomheden. Det er helt tydeligt ikke den slags
overfladiske oplysninger, han er interesseret i. Han vil se, om jeg kan begå mig på
direktionsgangen,« fortæller John Veje.
På det tidspunkt er John Veje ansat som
pressechef hos Post Danmark. Den nye
stilling vil være et betragteligt skridt op ad
karrierestigen.
Bliver testet igen og igen
Ved samtalen opleverJohn Veje, at man
ikke smalltalker til en samtale, der skal
munde ud i et millionjob.
»Han er ret brutal i sin måde at bryde
ind i mine svar på. Igen tror jeg, det er for
at teste mig for at se, hvordan jeg reagerer under pres. Der er ikke noget med at
lytte til mine svar og lade mig tale ud.«
De når til John Vejes cv, og her skal der
uddeles spydigheder.
»Du har aldrig været til headhunter før,«
konstaterer headhunteren og fortsætter:
»Jeg har sjældent set så tyndt et cv.«
John Veje får at vide, at der som sådan
ikke mangler noget fagligt på cv’et. Men
der er bare ikke dokumenteret nogen
form for værdi for de selskaber, han tidligere har arbejdet for.
»Han giver mig en skabelon til, hvordan
man skriver et rigtigt cv og ikke det der
1,5 sides standardværk, jeg har afleveret
til ham. Jeg skal skrive 10 sider til ham
med alt fra privat status til hvilke job, jeg
har siddet med og hvilken erfaring, jeg
har fået fra jobbene. Samtidig skal jeg
dokumentere, hvilke resultater jeg har
opnået i samtlige stillinger; hvad jeg har
betydet for virksomheden. Han vil have
4-5 referencer fra hver eneste stilling, jeg
har siddet i. Ikke kun fra min chef, men
også fra sideordnede i jobbet. Selv fra mit
nuværende job skal jeg liste 4-5 personer,
han kan ringe op og trække oplysninger
om mig fra. Jeg er dog ikke nervøs for, at
han ikke kender ordet diskretion.«
Headhunteren ringer næste uge og siger,
at han har seks kandidater i spil, og at
to-tre af dem skal præsenteres for direktionen i virksomheden. Men John Veje
er ikke én af dem. Siden er han blevet
kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv.
Note: *Han er siden blevet partner i Genux Executive.
8
P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T 2013
2013 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T
9
KAR RI E RE
besøge alle hjemmesider fra alle konkurrerende itfirmaer, tjekke alle medarbejderne ud, og derefter
bruge tid på at blive klogere på dem, der fremstår som
de mest interessante emner til jobbet. Så det er med
andre ord ingen skade til at have navn, stilling, færdigheder, billede, og andet godt placeret på din arbejdsgivers hjemmeside.
Lægger madding ud
Når headhuntere skal finde en egnet kandidat, ringer
og skriver de tit rundt til en række mennesker i lignende
stillinger for at høre, hvem de kender, der vil passe til
jobbet. Får du sådan et opkald, kan der dog være en
skjult agenda. Det kan faktisk være dig, de vil have –
og nu lægger de madding ud.
»Hvis vi kontakter dig baseret på LinkedIn eller ved
at have fundet dig et andet sted på nettet, kan vi finde
på at sige, at vi har en fornemmelse af, at du måske
kender nogen, der kunne være relevante kandidater
til den stilling, vi sidder med. Så vil jeg forklare lidt
om stillingen og høre, om du kan hjælpe os her, og
så kunne vi hjælpe dig en anden gang. De fleste er
faktisk ret hjælpsomme. Nogen vil så ringe tilbage
og sige, at den der stilling kunne jeg faktisk godt
selv tænke mig,« forklarer Kasper Olsen fra Talentor.
Teknikken er ganske simpel. Vender du tilbage og
siger, at du faktisk selv er interesseret i stillingen, er
der sket det, som headhunterne kalder, at 'motivationskurven krydser'.
Fra at det er dem, der vil have dig til et job, er det nu
pludselig dig, der vil have jobbet fra dem. Det betyder
noget i forhold til lønnen. For hvis du får et direkte
interesseopkald, vil du nok også smide 5.000-10.00020.000 eller måske endnu flere kroner ekstra om måneden oven i i dit normale lønkrav. Men har du selv budt
ind på et job, må det jo være fordi, at du er sulten og
ikke blot profitorienteret.
Fejl koster dyrt for headhunterne
Desuden gider headhunterne ikke rekruttere kandidater, der blot skifter job for lønnens skyld. For ofte
holder de ikke lang tid i den nye stilling, og så koster
det for headhunteren.
En headhunter giver nemlig garanti på, at han har
fundet den rigtige kandidat. Så hvis firmaet ansætter den
udpegede, og den udpegede løber af pinden inden for
en given tidsfrist, træder garantien i kraft. Den næste
kandidat skal headhunteren så finde uden beregning.
Ved at kontakte headhuntere,
sende cv’er af sted og bruge
sit netværk fik Peter Resen
pludselig et godt jobtilbud.
P
LØB
HEADHUNTERNE
PÅ DØRENE,
indtil drømmejobbet
var hjemme
BLÅ BOG
Navn: Peter Resen
Alder: 46 år
Stilling: Sales
manager i Blue Line
eter Resen ville videre i
begyndelsen af 2011. Han
kunne ikke løfte karrieren
yderligere i virksomheden
Intermec Technologies med blot syv
ansatte i Danmark.
»Jeg har en ambition om at udvikle
og lede et salgsteam, og de facetter
savnede jeg hos Intermec,« fortæller
den 46-årige østjyde.
Han er lidt af et multimenneske.
Både uddannet edb-assistent, og i detailbranchen, hvor han tog hele turen
fra elev til afdelingschef, butikschef
og sluttede som indkøber i Merlinkæden. Og derfra tog Peter Resen
springet til it-branchen, som blandt
andet førte til salg af avanceret udstyr
inden for stregkodesystemer hos
Intermec Technologies.
Gennem hele karrieren har Peter
opbygget sit netværk og lagt alle
kontakter i system, og nu begyndte
Investeringen i at
lave et godt cv
tager tid, men det er
en investering, der
lønner sig.
penge.dk/
Morten Andersen, partner i
headhunterfirmaet UniqueConsult
headhunterliste
Reglerne gælder også, hvis det er firmaet, der fyrer den
udvalgte inden for tidsfristen. Så skal de ligeledes have
udpeget en ny mand til jobbet og heller ikke betale en
rød reje for andet forsøg fra jægeren.
Hvor lang tid, klausulerne gælder, er forskelligt. Nogle
headhuntere giver hele to års garanti på, at ansættelsesforholdet består. I sidste ende har alle parter dermed
interesse i, at du finder dit drømmejob og leverer varen
for din arbejdsgiver.
han at aktivere netværket – både i
cyberspace, gennem telefonen og
over adskillige kopper kaffe.
»De fik alle sammen at vide, at jeg
var gået på udkig efter noget nyt, og
at de gerne måtte sige det videre til
de rette mennesker,« siger han.
En dag ringede en kvinde fra
headhunterfirmaet Talentor og havde
et meget konkret budskab til ham: Vi
har en stilling som sales manager,
som vi tror, du passer til. Vil du høre
nærmere? Det ville Peter gerne, og
han fik derfor en masse materiale om
den stilling, de havde udset ham til.
Havde gjort sit forarbejde
»Jeg havde tidligere lagt mig i deres
emnebank og sendt dem mit cv. Det
har jeg faktisk gjort rigtig mange
steder, og jeg tager gerne møder med
headhuntere og rekrutteringsfolk, når
chancen byder sig. Det kan være, at
de har behov for at trække på viden
i mit netværk om potentielle gode
kandidater til forskellige stillinger,
og samtidig holder jeg også mit eget
navn varmt,« forklarer Peter Resen.
Strategien bar frugt nu, og jobbet
lød spændende – men Peter Resen
FIND DIN HEADHUNTER PÅ PENGE.DK
På penge.dk finder du en liste
over hovedparten af aktørerne i
headhunter- og rekrutteringsbranchen og kan se, hvilke brancher
de hver især har fokus på, og om
de rekrutterer topledere, mellemledere, specialister eller noget helt
fjerde. I alt er der mere end 100
større og mindre rekrutteringsfirmaer herhjemme, og du kan
dermed finde de firmaer, der er
havde is i maven. Han bad sit netværk
fortælle, hvad de vidste om Blue Line;
virksomheden der var på jagt efter
ham. Samtidig tjekkede han firmaets
økonomi, for der skulle ikke skiftes
job, hvis pengene ikke passede.
Første samtale handlede blot om
ham selv, 46 år gammel og bosat i
Vejle med kone og børn. Headhunteren brugte ganske enkelt tid på
at kortlægge ham som person.
»Hun ville vide alt om personen
bag Peter Resen, og først i den anden
samtale kom vi ind på selve jobbet og
dets indhold,« husker Peter Resen.
Først efter anden samtale fortalte
Talentor, at han nu faktisk var i spil til
jobbet; at de ville kigge endnu nærmere på hans evner med test af personlighed og salgsfærdigheder. Det
var begge opgaver, han løste alene, og
hvor Talentor målte resultaterne og
vejede ham endnu en gang.
»Den næste henvendelse, jeg fik,
var fra direktøren i Talentor. Han gik
til mig og udfordrede mig ganske
enkelt på de oplysninger, jeg var
kommet med til samtaler og test.
Det var tydeligt, at han ville vurdere,
om der var uoverensstemmelser
relevante for dig med din karriereprofil og dit cv!
Nogle er nichefirmaer inden for
enkelte brancher, andre opererer
bredt. Ikke alle firmaerne tilbyder
decideret headhunting, hvor
enkeltkandidater uopfordret bliver
kontaktet med et attraktivt tilbud –
men alligevel er de medtaget, fordi
de er væsentlige aktører inden for
rekrutteringsbranchen.
mellem hvad jeg sagde, hvad jeg
skrev, og hvordan de oplevede mig.«
Så gik der yderligere nogle dage,
før Peter Resen hørte nyt. Men da han
igen blev ringet op, var det fortsat
særdeles positivt. Han var for alvor
i spil til jobbet, og nu skulle han til
møde med direktøren for Blue Line.
Omsider var jobbet hjemme
Det ene møde med Blue Line kastede
et nyt møde af sig. Her handlede det
om Peter Resens tekniske kvalifikationer. For Blue Line er specialiseret i
særdeles indviklede it-produkter med
industricomputere til lagerstyring,
hospitalsudstyr, den maritime verden
og meget, meget mere, og nu ville
Blue Lines ledelse være helt sikre på,
at deres kandidat forstod det hele.
Efter samtalen gik der atter noget
tid. Faktisk havde hele forløbet nu
taget mere end to måneder, men så
kom det endelige opkald. Blue Line
ville skrive kontrakt med Peter Resen,
og nu skulle de bare blive enige om
prisen; den månedlige løn. Efter et
par timers forhandling kunne Peter
Resen omsider kalde sig sales
manager i Blue Line.
FOTO: PEER KLERCKE
10
P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T 2013
2013 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I O G F I N A N S F O R B U N D E T
11
Tekst: Louise Jebsen
Tekst: Louise Jebsen
Kar ri e re
linkedin kan sikre
dig drømmejobbet
Stadig flere stillinger bliver besat på baggrund af LinkedIn, og
netværket er et uundværligt værktøj for de ambitiøse. Tjek, hvordan
du karrieremæssigt får mest ud af det hastigt voksende medie.
Kort om LinkedIn
Verdens mest anvendte professionelle
netværk på nettet
Grundlagt i 2003 i USA. Selskabet er i dag
børsnoteret.
238 millioner brugere på verdensplan
Mere end 1 million brugere i Danmark
Flere end 2,6 millioner virksomheder har
en virksomhedsside på LinkedIn, hvor de kan
opslå stillinger og nyheder.
Kilde: LinkedIn Europe Coordination
gode råd
millioner, og i Danmark har vi rundet millionen. Det er stedet, hvor
du kan netværke med folk i din
branche, søge kontakt med personer, som kan bringe dig fremad i
din karriere, og det er ikke mindst
blevet et meget centralt redskab for
headhuntere og virksomheder på
jagt efter den helt rigtige kandidat.
LinkedIn byder på mange
muligheder for at løfte karrieren,
og Penge & Privatøkonomi har
derfor talt med rekrutteringsfolk
og eksperter inden for LinkedIn
om, hvordan du optimerer brugen
af det digitale netværk.
Vis dine evner og bliv fundet
Når du opretter din profil i LinkedIn,
er det vigtigt, at dine kompetencer
fremgår tydeligt. Brug ’headline’,
billede og ’summary’ til at sælge
dig selv.
»Summary kan med fordel
udfyldes lidt som en uopfordret
ansøgning, hvor du redegør kort for,
hvor du er på vej hen i din karriere,
og hvilke resultater du har opnået.
Du bør formulere dig på en måde,
så det er nemt at forstå for folk, som
Udfyld din profil helt. Start gerne med din
studentereksamen. Opdater din profil, hver
gang du skifter arbejdsområde eller bliver
forfremmet. Tilføj kurser, certificeringer,
udmærkelser og betroede tillidserhverv.
ikke kender dig eller din specifikke
branche,« siger Bodil Damkjær, der
er specialist i LinkedIn i sit eget
rådgivningsfirma Plingyou.
Sæt ord på, hvad du vil arbejde
med. Vil du i betragtning til en stilling som controller, men har ikke
tidligere haft en sådan stilling, så
skriv ordet controller på din profil
– eksempelvis i summary – så du
kommer i betragtning i en søgning.
Og husk altid at udfylde din profil
helt. Det gør det nemmere for virksomheder og headhuntere at finde
dig gennem deres søgeværktøjer.
En veludfyldt profil lægger sig
nemlig højere i en søgning end
en mindre udfyldt profil, fortæller
Bodil Damkjær.
Vær aktiv
Men skal du have det fulde udbytte
af LinkedIn, må du være aktiv. Du
kan melde dig ind i grupper af forskellig faglig karakter. Det er vigtigt
at komme i dialog med andre og
gøre sig synlig i faglige netværk.
Tænk over, hvor du gerne vil hen i
din karriere. Se efter dine potentielle
chefer, og meld dig ind i samme
Skriv de ord på din profil, som
matcher dig og dine fremtidige
ønsker. Så vil du have større
chance for at blive fundet af
rekruttører.
På LinedIn kan du se
dine kontakters kontakter ud i tredje led,
og på den måde får
du hurtigt indirekte
adgang til et netværk
på mange tusinde
mennesker over hele
verden.
foto: shutterstock
E
rhvervslivets Facebook. Sådan
kalder mange det digitale
netværk for erhvervslivet,
LinkedIn. Siden sitet så dagens lys
i 2003, er antallet af profiler steget
eksplosivt, og selv om det ikke kan
prale af samme antal brugere som
Facebook, så er LinkedIn det mest
anvendte netværkssite, når det
gælder karriere. Antallet af profiler
på verdensplan ligger på over 238
Tag ansvar for dine Skills & Expertises.
Udfyld selv Skills & Expertise fra
LinkedIns godkendte liste. Du bør sikre
dig, at de 10 vigtigste også er dem, du
er blevet endorsed mest for.
Vis, hvad du kan, hvad du har lavet, og hvem du arbejder
sammen med. Tilføj præsentationer, billeder og videoer til
din profil. Tilføj de projekter til din LinkedIn-profil, som
du har været med i. Indhent anbefalinger fra samarbejdspartnere, kollegaer og chefer.
Kilder: Plingyou, modernejobsoeger.dk, linkedin.com, LinkedIn Europe Coordination.
12
pe n g e & p r iv a t ø k o n o m i O G F i n a n sfo r b u n det 2013
2013 P e n g e & p r iv a t ø k o n o m i O G F i n a n sfo r b u n det
13
Kar ri e re
Find rollemodeller
Er du aktivt jobsøgende, så gør også
gerne dit netværk opmærksom på
din situation. Derved kan beskeder
om jobåbninger blive videresendt til
og påpeger, at mange ting er blevet
mere transparente med LinkedIn.
Gennem faglige grupper kan du
eksempelvis følge med i udviklingen
i din branche og derved måske
finde ud af, om det er tid til et jobskifte, eller det kan give inspiration
til opgradering i din virksomhed.
På LinkedIn kan vi finde
kandidater, der ikke er direkte
jobsøgende. Det er headhunternes
mekka.
Bettina Wæde, direktør i headhunterfirmaet BWConsult & Co.
dig. Kontakt gerne personer, som,
du mener kan være gavnlige for
dig. Men husk respekten for andres
tid. Du skal have en god grund til
at kontakte en person og gøre henvendelsen personlig. Vær desuden
selektiv omkring hvad du kommenterer på, og hold dig til det, hvor du
har noget fornuftigt at sige. Husk,
at det er et fagligt netværk, og vær
ikke for humoristisk eller useriøs.
Du skal ikke være synlig for enhver
pris. Det kan give irritation i dit netværk, lyder det.
LinkedIn giver dig desuden en
unik mulighed for at lære af andre
og få inspiration til, hvordan du kan
nå dine mål. Du har eksempelvis
muligheden for at se dine karrieremæssige forbilleders cv.
»Det er godt til at finde rollemodeller, og du kan spejle dig i
andre. Du kan sætte dig et mål og
se, hvordan andre har nået det mål.
Har du drømmen om at blive finansdirektør, så giver netværket dig
mulighed for et indblik i, hvordan
du når dertil,« siger Bodil Damkjær
Headhunterens mekka
foto: scANPIX
netværk som dem. LinkedIn giver
dig mulighed for at blive forbundet
med personer, der sidder i en nøgleposition for netop din karrierevej.
Gå derfor målrettet efter at netværke med mennesker, der kan
hjælpe dig i den rigtige retning, og
bland dig i de faglige diskussioner
i grupperne, lyder rådet.
De fleste virksomheder har
efterhånden deres egen side på
LinkedIn. Du kan med fordel følge
de virksomheder, som du kunne
tænke dig at blive ansat i på sigt.
Tryk ’like’ til interessante opdateringer fra virksomhederne og bland
dig i debatten på virksomhedens
side. »Det gør dig synlig over for
virksomheden – og dens rekrutteringsfolk,« siger Bodil Damkjær.
Blandt rekrutteringsbureauer og
virksomheder er LinkedIn blevet
meget populært.
»Vi benytter naturligvis LinkedIn
dagligt. En stor del af vores første
kontakt til kandidater sker gennem
LinkedIn,« siger Ole Dreyer, der
er administrerende direktør i
rekrutteringsvirksomheden
Compass. Virksomheden har købt
LinkedIns rekrutteringsværktøj,
der hurtigt kan scanne markedet
som en del af forarbejdet. En
tilsvarende melding kommer fra
vikar- og rekrutteringsbureaet
Adecco.
»LinkedIn er et meget stærkt
rekrutteringsværktøj i det daglige
arbejde med rekruttering, som vi
bruger ved ansættelser. Det kan
både være til første kontakt og
til at holde kontakten med de
mange velkvalificerede kandidater«
siger Jette Kragh, HR Udviklingskonsulent i Adecco.
Men det er ikke kun rektrutteringsvirksomheder, der bruger LinkedIn
meget aktivt i søgningen efter
kandidater. Ole Dreyer understreger, at mange virksomheder
scanner LinkedIn for kandidater via
værktøjer, de har tilkøbt.
BWConsult & Co. arbejder med
rekruttering indenfor it-branchen
og henter næsten alle sine kandidater på LinkedIn.
»I vores kandidatbase arbejder vi
med dem, der er jobsøgende. Men
på LinkedIn kan vi finde kandidater, der ikke er direkte jobsøgende.
Det er headhunterens mekka,«
fortæller direktør Bettina Wæde.
HVaD BrUGer DU LiNKeDiN TiL?
nikolaj Henum, managing director i Virkkom
Hans Christian Hansen, senior projektleder,
Lars dyrelund, head of client services
En god genvej til nye kontakter
Holder mig fagligt opdateret
Fik mit første job via LinkedIn
Jeg bruger primært
LinkedIn til at holde
styr på mine kontakter og
bekendtskaber, som jeg møder
gennem mit arbejde. Så kan
jeg følge med i, hvor mine
relationer er i dag, og hvilke
funktioner de varetager.
Konkret bruger jeg LinkedIn
i arbejdsregi, hvis jeg eksempelvis skal researche på en
opgave eller finde en kontakt i
en virksomhed - så søger jeg
efter relevante personer i mit
LinkedIn-netværk. Det kan så
være, at jeg nogle gange er
’connected’ i andet led. I så fald
retter jeg en forespørgsel til
min kontakt, om denne kan
skabe en relation.
14
Jeg uploader nogle gange
noget på min profil. Eksempelvis hvis jeg har fundet en
artikel, der kan have relevans
for nogle af mine kontakter.
Man skal dog passe på, at man
ikke drukner i LinkedIn og ikke
overdænger sine relationer
med irrelevant information og
bliver et irritationsmoment.
Grupper er ganske gode. Jeg
udvælger nøje dem, som jeg
mener, har relevans for mig og
som kan give mig input. Hvis
jeg er medlem af en gruppe, og
jeg løbende modtager irrelevant information eller diverse
salgspræsentationer, vælger
jeg ikke at være medlem
længere.«
P E n g E & P r I V a T ø k O n O m I O g F I n a n S F O r b U n D E T 2013
Group Wealth Management – Danske Capital
»For mig er LinkedIn
først og fremmest et
rigtig godt værktøj til at samle
og følge kontakter fra mit
nuværende og mine tidligere
jobs.
Værktøjet gør det derudover nemt for mig at holde
kontakten med mine tidligere
medstuderende på cand.
merc.-studiet på Copenhagen
Business School og følge
deres karrierer.
Jeg er efterhånden medlem
af en række grupper på
LinkedIn, blandt andre ’Global
Wealth Management’, som er
med til at holde mig opdateret om udviklingen inden for
Wealth Management-området
og giver mig input, som jeg kan
bruge i mit daglige arbejde i
Danske Capital.
En af de situationer, hvor
jeg ofte anvender LinkedIn, er
inden møder med personer,
jeg ikke kender i forvejen. Som
en del af forberedelsen laver
jeg en søgning på de øvrige
mødedeltagere, så jeg derved
opbygger et forhåndskendskab og har det bedst mulige
udgangspunkt for mødet.
Jeg synes godt om at holde
tingene adskilt, så jeg samler
primært mine venner og min
familie på Facebook, mens
mere professionelle kontakter
er samlet på LinkedIn.«
i Onalytica, London
»I stedet for at gemme
business cards får jeg folk
tilføjet til LinkedIn. Fordelen er, at
deres kontaktoplysninger bliver
holdt opdateret, så man behøver
ikke et nyt business card, hvis de
skifter job.
Firmaet, jeg arbejder for, bruger
LinkedIn til at finde kandidater til
ledige stillinger. Det er et alternativ
til dyr headhunting. Jeg tjekker
altid folks LinkedIn-profil, når de
søger en stilling, uanset om de har
ansøgt via LinkedIn.
Jeg fandt mit første job i
Bearing-Point gennem LinkedIn.
Jeg skrev speciale og havde søgt og
søgt, så jeg besluttede at prøve en
alternativ vej. Jeg fandt jobbet, jeg
ville have på normal vis, men frem
for at følge firmaets anbefaling om
at sende sit CV ind, gik jeg på jagt
i mit netværk på LinkedIn og ledte
efter nogen i firmaet. Jeg fandt en
senior manager i 2. led. Jeg var
linket til ham gennem en professor
på CBS, og jeg kontaktede denne
og bad om at blive viderestillet til
fyren fra BearingPoint. Det blev jeg,
og det blev positivt modtaget. Jeg
blev inviteret til jobsamtale med
det samme og voila!
Jeg fandt senere ud af, at
Management Consulting-huse,
BearingPoint ingen undtagelse,
har en lang række trin inden en
egentlig samtale. Ved at gå gennem
mit netværk fik jeg mulighed for at
springe en svær forhindring over.«
DE aVanCErEDE FUnkTIOnEr
På LinkedIn kan du hurtigt indtaste dit cv og
eventuelt uploade et foto, og så er du kørende.
Men vil du et lag dybere i brugen, tilbyder
LinkedIn en række mere avancerede funktioner. Herunder et udpluk.
Som noget nyt har LinkedIn givet alle gratis
mulighed for at bruge LinkedIn Contacts, som
er et mini-CRM system, du – og eksempelvis
rekrutteringsansvarlige i virksomheder – kan bruge
til at holde styr på jeres LinkedIn kontakter. Det
finder du på: contacts.linkedin.com
LinkedIn er som udgangspunkt gratis for dig som
privat bruger, men du kan tilkøbe en række ekstrafunktioner, så du eksempelvis får fuldt overblik over,
hvem der har været inde på din profil og kan søge
ubegrænset på profiler i dit netværks netværk. Uden
betaling kan du kun komme ind på et begrænset
antal profiler – dit netværk i andet led.
Nye former for anbefalinger er for nylig kommet
frem på LinkedIn. Du kan tilføje ’skills’ og
expertises’, som du selv mener, du besidder, og så
kan andre gå ind og bekræfte, om han eller hun
synes, at du besidder dem.
Kilder: Bodil Damkjær, Plingyou.
2013 P E n g E & P r I V a T ø k O n O m I O g F I n a n S F O r b U n D E T
15
Kar ri e re
M BA
Tekst: louise Jebsen Research: rasmus Frederiksen
Foto: Teis bruno Stylist: Tine berg
LØFT
Tommy Nielsen har været effektiv med sin tid siden
2010, hvor han begyndte på sin MBA-uddannelse.
Ved siden af studiet har han passet et fuldtidsjob
som regionschef hos Eniro Danmark, mens der
også har været plads til at være familiefar for sine
fire børn. Om godt et år er den firkantede hue i hus,
men allerede nu har den givet ham et ekstra skub i
karrieren.
16
p e n g e & p r i V a t ø k O n O m i O g f i n a n s f O r b u n d e t 2013
KARRIEREN MED EN
En investering i en MBA koster dig
100.000-500.000 kroner.
en udgift som hurtigt kan tjene sig ind i form af højere
løn, et større netværk og en bedre stilling. men se dig
for, inden du går på jagt efter de tre bogstaver – der er
masser af faldgruber på vejen.
2013 p e n g e & p r i V a t ø k O n O m i O g f i n a n s f O r b u n d e t
17
Kar ri e re
E
ngelske gloser som risk management
og process optimization fylder lokalet
i København. De fem personer rundt
om bordet sidder til daglig alle i hver
deres ledende stilling i Vestas, Lego,
Danfoss, Nordea og Eniro, men i dag
diskuterer de potentielle optimerings­
muligheder hos vindmøllegiganten Vestas og udvikling
af værdikæden hos informationstjenesten Eniro.
Tommy Nielsen er en af de tilstedeværende. I efterået
2010 begyndte han på en tre­årig Executive MBA på
Henley Business School.
Til daglig er 38­årige Tommy Nielsen regionschef i
Eniro Danmark, hvor han begyndte som salgschef. Han
har tidligere gjort karriere inden for salg i andre dele af
dansk erhvervsliv, men ønsket om det store strategiske
overblik fik ham til at gå i gang med en MBA på
deltid sideløbende med fuldtidskarrieren.
BLÅ BOG
Navn: Tommy Nielsen
Alder: 38 år
MBA-studie: Deltid på
Henley Business School,
København.
Hidtidig uddannelse:
Eksamineret eksportør.
Stilling: Regionschef i
Eniro Danmark.
se efter kValitetsmærker
»Jeg ønskede ikke at være begrænset til et fagområde,
og jeg ville øge mine kompetencer i at kombinere for­
skellige områder. Når du når et bestemt ledelsesniveau,
er det i mindre og mindre grad det enkelte faglige om­
råde, du har i fokus. Der handler det mere om at tænke
det ind i en større strategisk sammenhæng – så har du
specialister til den anden del,« siger Tommy Nielsen,
der har kæreste, fire sønner og dyrker ironman i den
sparsomme fritid.
Find vej i titlerne
En MBA forener erhvervsøkonomiske discipliner som
finansiering, marketing og organisationsadfærd. Dermed skal uddannelsen give dig et større samlet overblik
over samspillet mellem de forskellige områder i virk­
somheden. Men det, der før var et ubetinget kvalitets­
stempel og kun for de få, er nu blevet en titel, som
mange bærer. Og da MBA ikke er en beskyttet titel, kan
alle reelt tilbyde den. Du kan tilmed tage uddannelsen
på dags­ eller ugekurser.
»Der er enorm forskel på MBA. Nogle uddannelser
er så ringe, at du stort set kan trække dem i auto­
maten, mens andre er på højeste niveau,« lyder det fra
professor i organisations­ og ledelsesteori på Aarhus
Universitet, Steen Hildebrandt.
Netop derfor kan det være svært at gennemskue
markedet af MBA­udbydere. Men det er et vigtigt valg,
hvis du vil have fuldt udbytte af din investering, der i
Danmark koster fra 100.000 til 500.000 kroner for de
1­3 års uddannelse. Pejlemærker for dit valg af MBA
18
p e n g e & p r i V a t ø k O n O m i O g f i n a n s f O r b u n d e t 2013
LÆS MBA HER:
Business Institute
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Økonomisk boost
Tommy Nielsen er langt fra den eneste, der har valgt at
tage en Master in Business Administration. Den hæder­
kronede amerikanske uddannelse har bredt sig til det
meste af verden, og i dag byder både USA og Europa på
hundredvis af MBA­uddannelser.
Ud over et karriereboost kan de mange timer
med bøger og undervisning også give dig et
økonomisk afkast. Ifølge en undersøgelse
fra Henley Business School har den firkantede hue således givet dimittenderne
en gennemsnitlig lønstigning på 51 procent
tre år efter endt studie, hvilket har bragt de
adspurgtes gennemsnitlige bruttoløn op på
1.007.000 kroner.
Du kan både opnå en MBA ved et fuldtidsstudie og
ved et deltidsstudie, som du tager sideløbende med
karrieren. Hos interesseorganisationen Lederne oplever
kursuschef Marianne Marholt en stigende interesse for
at tage uddannelsen – i overvejende grad sideløbende
med karrieren.
»Vi kan klart registrere en øget interesse fra vores
medlemmer, og flere gør det ud fra ønsket om at flytte
sig eller løfte sig karrieremæssigt,« siger hun og peger
på, at det er en del af en generel tendens mod et højere
uddannelsesniveau.
mBa er ikke en
beskyttet titel. Derfor
kan de såkaldte akkrediteringer fra uafhængige
institutter være et
vigtigt pejlemærke –
de fungerer som en
slags kvalitetsstempel.
IBA
SDU
Niels Brock
Henley
Business School
CBS
DTU
Heriot-Watt
University
AVT Business School
bør være de såkaldte akkrediteringer, der er en form
for kvalitetssikring, og internationale magasiners
ranglister. Financial Times, The Economist og Business
Week rangerer hvert år MBA­programmerne i verden,
og vælger du en skole, der ligger i den højere ende af
disse lister, kan du være ret sikker på, at kvalitet og
anerkendelse er i top.
Når det kommer til akkrediteringer, er der tre
internationale akkrediteringer, du bør se efter. Det
amerikanske AACSB, det europæiske EQUIS og det
britiske AMBA. HR­medarbejdere i virksomheder og
rekrutteringsbureauer ser ofte efter disse akkredite­
ringer, når de vurderer MBA'en i et cv – især hvis det
drejer sig om mindre kendte skoler.
I Danmark står Akkrediteringsrådet for akkre­
diteringer af MBA-programmerne på de offentlige
universiteter. Akkrediteringen hedder ACE, og
programmerne på CBS, Aarhus Universitet, Aalborg
Universitet og Syddansk Universitet klæder sig med
den. MBA­programmet på DTU er ikke en klassisk
erhvervsøkonomisk MBA, men vil blive akkrediteret i
2015. Nogle private skoler har ikke været i stand til
at få de internationale akkrediteringer, fordi de for
eksempel ikke er en forskningsbaseret institution.
Danske AVT er et eksempel.
Få nyt netværk
På trods af akkrediteringer og ranglister er der i kraft
af de mange MBA­udbydere i Danmark og på inter­
nationalt plan fare for, at selve brandet MBA bliver
udvandet.
»Den markante stigning i mængden af MBA'er betyder,
at værdien bliver mindre – det er ikke længere noget
unikt at have en MBA. Men den øgede efterspørgsel er
også selvforstærkende, da flere føler sig nødsaget til at
tage uddannelsen, da mange andre har den,« siger
udviklingschef James Høpner fra Djøf Efteruddannelse.
En MBA er ikke desto mindre en mulighed for at løfte
karrieren, lyder det fra Ledernes Marianne Marholt.
»Det er svært at sige noget på den korte bane, men en
MBA er oftest med til at give et karriereløft. Der er en
kriterier for at bestå, og
om skolen er baseret på
eget forskningsmiljø.
De primære akkrediteringer er fra
amerikanske AACSB,
europæiske EQUIS og
britiske AMBA.
De offentlige
universiteters MBAprogrammer i Danmark
bliver vurderet af
Akkrediteringsrådet
(ACE). Programmerne
på CBS, Aarhus, Aalborg
og Syddansk Universitet
er udstyret med ACEakkrediteringen.
akkreditering er din
garant for minimumskvalitet og ser på
parametre som niveau i
undervisningsmateriale,
mBa-programmet på
DTU er ikke en klassisk
erhvervsøkonomisk
MBA, men vil blive ACEakkrediteret i 2015.
Kilder: Akkrediteringsrådet, Djøf, København Universitet.
De såkaldte akkrediteringer fungerer
som kvalitetsstempler for MBAuddannelser. Henley
Business School
med hovedsæde
nær London har for
eksempel de tre
internationale akkrediteringer AACSB,
EQUIS og AMBA.
oplevelse af, at en MBA kan skubbe en karrieremæssig
proces. Når folk kommer ud og lærer nyt og får nyt
netværk, giver det ofte rum for at overveje karrieren, og
mange vælger at gå efter en stilling på højere niveau.«
Netop det at møde og netværke med andre personer i
samme båd som dig selv – men fra andre virksomheder
– er en værdifuld ting ved at tage en MBA. Netværket er
specielt vigtigt i forhold til dit ledelsesniveau. For selv
på de lavere chefniveauer er der koldt på toppen, og
lederne mangler ifølge James Høpner fra Djøf ofte kvali­
ficerede sparringspartnere.
»Der er også en del sladder på MBA­uddannelsen,
og det skal man bestemt ikke underkende betydningen
af. Det giver indblik i, hvad der sker i erhvervslivet. Det
gælder eksempelvis jobåbninger, men også viden om
nye strategier og organisationsændringer,« siger han.
Hvad siger virksomhederne?
Allerede undervejs i MBA­forløbet er Tommy Nielsen
avanceret i karrieren. Han blev ansat i Eniro som salgs­
chef i august 2010, godt tre måneder senere blev han
tilbudt en stilling som divisionschef, og i juli 2011
tiltrådte han stillingen som regionschef. Han mener
selv, at værktøjer og større strategisk overblik fra MBA­
studiet var stærkt medvirkende til fremgangen.
»Jeg har udbygget min faglige viden kraftigt, og jeg
har udviklet kompetencer til at se sammenhængen
2013 p e n g e & p r i V a t ø k O n O m i O g f i n a n s f O r b u n d e t
19
Kar ri e re
MBA-programmer i Danmark
James Høpner, udviklingschef hos Djøf.
­ ellem forskellige områder, som jeg tidligere var mere
m
tilbøjelig til at se som selvstændige dele af virksom­
heden. Jeg er ikke længere begrænset til et fagområde,
og rent lavpraktisk har jeg fået udvidet min værktøjs­
kasse,« siger Tommy Nielsen.
Mads Kamp, som er HR-direktør hos William Demant
Holding, slår dog fast, at en MBA ikke automatisk
­bringer dig forrest i karrierekøen.
»Når vi bedømmer kandidater, ser vi først og
­fremmest på, om de har relevant erfaring. Om de har en
MBA betyder ikke ret meget. Om det er en MBA eller en
anden kandidatgrad er mindre væsentligt,« siger han.
Men det at have en MBA siger noget om din ­person
ifølge HR-chef i Carlsberg Anne Tang ­Magnussen.
»Det siger noget om en kandidats abstraktionsniveau
og drive,« siger hun.
Til samtaler spørger Carlsbergs HR-chef typisk ind
til, hvad en kandidat konkret har fået ud af at læse
en MBA, og hun mener, at specielt kandidater med
en ­kortere uddannelse og meget praktisk erfaring vil
kunne styrke deres profil med en MBA.
Ifølge senior specialist Birgitte Brix fra brand
­management-afdelingen i Vestas kan en MBA også
hjælpe ansøgere med en specialistuddannelse med at
gå ledervejen. Det gælder for eksempel for ingeniører.
Kit Abel, som er rekrutteringschef i ISS Facility Ser­
vices, mener, at en MBA indikerer, at du er målrettet,
har udviklingsperspektiv og er nysgerrig. Hun har i sine
15 år i rekruttering dog aldrig oplevet en MBA som et
ultimativt krav til en eventuel lederstilling – det er og
bliver den samlede pakke, der tæller.
Adgang til studiegruppen
Selv om du måske gerne vil begynde på en MBA alle­
rede ved næste studiestart, afhænger det ikke alene
af din økonomi. De fleste steder skal du, specielt ved
deltidsstudierne, også opfylde visse krav, der kan være
alt fra en tidligere uddannelse på minimum bachelorniveau til et bestemt antal års ledelseserfaring.
Tommy Nielsens studie på Henley Business School
kræver tre års ledelseserfaring. Derudover fik han brug
for sin uddannelse som eksamineret eksportør, der
svarer til en bachelorgrad, for at få adgang til studiet.
Siden Tommy Nielsens studiestart i 2010 har han
20
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i O G F i n a n s f o r b u n d e t 2013
Sportens lærdom
At tage en Executive MBA ved siden af et fuldtids­
arbejde er krævende – og det bliver ikke mindre
­krævende af at have familie med kæreste og fire børn.
Tommy Nielsens stilling som regionschef byder i snit på
en 50-60 timers arbejdsuge. Derudover skal der også
være tid til at passe fritidskarrieren som ironman, som
han træner til fem timer om ugen.
Inden Tommy Nielsen begyndte på studiet, satte han
sig sammen med sin kæreste og afstemte forventningerne
til de kommende travle år. Opbakningen på hjemme­
fronten var altafgørende, og han og hans kæreste har
igennem studietiden gjort en dyd ud af at skemalægge
familielivet og lægge det i faste rytmer.
»Min kæreste og jeg har bygget en god rytme op med
børnene, og med en fast rytme kører det lettere. Du er
også nødt til at lukke bestemte tider på dagen og i ugen
af til familietid, hvor ingen eller intet han bryde ind,«
siger Tommy Nielsen, der valgte en tre-årig MBA i stedet
for en to-årig for at få mere tid til familien og karrieren.
Derudover mener han, at det er vigtigt at sætte
­visioner op. For eksempel glæder han og familien sig til
at komme til England til dimissions­festen, hvor han får
den karakteristiske firkantede hue på til den såkaldte
graduation ceremony. Uddannelsen har kostet ham
mellem 400.000 og 500.000 kroner. En omkostning
som delvist bliver finansieret af hans arbejdsplads.
Livet som ironman har lært Tommy Nielsen at være
struktureret, sætte mål, delmål og være meget effektiv.
Med høj læsehastighed og effektivitet kan han klare
studiet på 5-20 timer om ugen alt efter, om det er en
­eksamensperiode eller ej.
»Jeg har det bedst med at være i en konstant proces
af læring og personlig udvikling. Så længe jeg er i
et læringsspor, der er udbytterigt, så bliver jeg i det,
til det er udtømt. Det vigtigste for mig er at være i en
­læringsproces. Så lander jeg automatisk også der, hvor
jeg skal hen.«
Skole
Uddannelsens navn
Varighed
Pris
AVT (København)
Executive MBA
18 mdr.
449.600 kr.
Business Institute
(Aalborg)
MBA in Business Strategy
24 mdr.
208.800 kr.
MBA in Business Psychology
24 mdr.
208.800 kr.
MBA in Business Psychology
24 mdr.
208.800 kr.
Cohort Executive MBA
18 mdr.
400.000 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS, ACE
Full-time MBA
12 mdr.
319.000 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS, ACE
Flexible Executive MBA
25 mdr.
420.000 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS, ACE
Executive MBA in Shipping & Logistics
22 mdr.
280.000 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS, ACE,
DTU (København)
Executive MBA
21 mdr.
350.000 kr.
Ministeriel godkendelse
Edinburgh Business
School / Heriot-Watt
University
(København)*
Distance Learning MBA
30-48 mdr.
117.000 kr.
Distance Learning MBA with Specialism
36-60 mdr.
132.000 kr.
MBA On-Campus
30 mdr.
225.000 kr.
Henley Business School
(København)
MBA
24 mdr.
479.000 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS
MBA
36 mdr.
417.500 kr.
AACSB, AMBA, EQUIS
IBA (Kolding)
Executive MBA
24 mdr.
149.000 kr.
QAA (Storbritannien)
Full-time MBA
12 mdr.
95.000 kr.
QAA (Storbritannien)
Niels Brock (København) MBA
24 mdr.
125.000 kr.
SDU (Odense)
MBA
24 mdr.
165.000 kr.
ACE
Aalborg Universitet
Executive MBA (MMT)
24 mdr.
236.000 kr.
Ministeriel godkendelse
MBA
24 mdr.
189.000 kr.
ACE
Full-time MBA
12 mdr.
150.000 kr.
ACE, EQUIS
Flexible MBA
24 mdr.
165.000 kr.
ACE, EQUIS
Executive MBA in Change Management
and Leadership
24 mdr.
225.000 kr.
ACE, EQUIS
CBS (København)
Aarhus Universitet
Regi venligst udlånt af C. L. Seifert A/S (MBA hatten) og FICK Frederiksberg (stumtjeneren)
Den markante s­ tigning i mængden
af MBA'er b
­ etyder, at værdien
­bliver mindre – det er ikke
længere noget unikt at have en MBA.
Få overblik over de forskellige
uddannelsesinstitutioner, som udbyder en MBA i Danmark.
typisk holdt møder med sin studiegruppe en gang om
ugen både fysisk og i det virtuelle rum via videokonferencer. Her diskuterer de udfordringer og
problemstillinger i deres respektive virksomheder.
MBA-uddannelserne i Europa og USA er oftest meget
praktisk orienterede.
»Jeg er ikke alene på jagt efter en titel. Det er vigtigt
for mig, at det, jeg får med, også kan anvendes, og da
samtlige opgaver drejer sig om min egen arbejdsplads,
er hver opgave meget brugbar. I studiegruppen er vidt
forskellige brancher repræsenteret, og her lærer jeg i
den grad at forstå det teoretiske indhold i andre virk­
somheders lys,« siger Tommy Nielsen.
En gang hver anden måned tager Tommy Nielsen
turen fra bopælen i Silkeborg til København for at følge
to-tre dages kurser. Derudover rejser han en gang om
året til Henley Business School lidt uden for London og
mødes med alle de internationale studerende.
Akkrediteringer
Kilde: De enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider / www.finduddannelse.dk, pr. 8. august 2013. Priserne er ekskl. moms,
enkelte priser er momsfrie.
Noter: *Priser fra 2012.
Opfyld kravene
Vælg fuldtid eller deltid
Selv om du kan betale prisen, er det
ikke nok for at komme ind på MBA-­
uddannelsen. Visse af udbyderne har
specifikke adgangskrav, som går på alt
fra tid­ligere ­uddannelse til erfaring med
ledelse. For eksempel skal du på CBS'
Executive MBA på deltid have en bachelor­
grad, mindst fire års leder­erfaring, bestå
en GMAT test og et personligt interview.
Læs mere om ­uddannelsernes krav på
penge.dk/mba.
Læser du MBA på deltid, tager du uddannelsen sideløbende med karrieren. Det
tager typisk et par år.
En MBA på deltid kan også være en
Executive MBA, men for at blive optaget
på en ­sådan skal du have et vist antal års
ledererfaring.
En MBA på fuldtid kræver, at du stopper
karrieren i et år eller to.
CBS er hjemsted for over 18.000 ­studerende på alle mulige uddannelser.
En del af dem har timer her på Frederiksberg.
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i O G F i n a n s f o r b u n d e t
21
Tekst: Louise Jebsen
Foto: Søren M. Osgood
Kar ri e re
Slå døren ind til
DIT NYE JOB
Er du træt af at vente på, at din
drømmestilling bliver slået op? Så gør som
Claus Holm Andersen, der med en uopfordret
ansøgning landede jobbet som salgschef.
Claus Holm
­Andersen har både
brugt LinkedIn
og købt Googleadwords til at råbe
sin kommende
­arbejdsgiver op.
Men derudover
handler det om, at
du skal målrette
din uop­fordrede
­ansøgning.
K
Kan du ikke finde dit perfekte job
i stillingsannoncerne, må du selv
skabe det. Sådan tænkte Claus Holm
Andersen, da han sidste sommer gik
på jobjagt. Han ville have et arbejde,
der matchede hans kompetencer og
ambitioner, så i stedet for kun at søge
opslåede stillinger, gik han direkte og uopfordret til
værks med at undersøge en række virksomheder.
»Der kan sagtens være opslåede stillinger i dine foretrukne virksomheder – men måske bare ikke en, der
passer dig,« siger Claus Holm Andersen, der i dag er
salgschef i Sydfyns Elforsyning.
22
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t 2013
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i o G F i n a n s f o r b u n d e t
23
Kar ri e re
40-årige Claus Holm Andersen havde siddet i
ledende stillinger i telebranchen i 16 år, da
omstruktureringer og længslen efter noget nyt
sendte ham ud på jobmarkedet. Han udpegede 10
virksomheder, han gerne ville arbejde i. Sydfyns
Elforsyning var blandt de øverste på listen.
Inden han nåede så langt, havde han researchet
sig frem til artikler, årsrapporter og andre data
om virksomhederne. Det gav ham indblik i, hvilke
firmaer der var i en omstillingsproces, hvor han
kunne bruge sine kompetencer fra telebranchen.
Derudover læste han virksomhedernes
nuværende stillingsannoncer. Selv om de ikke
passede på ham, gav de et billede af, hvilket sigte
virksomhederne havde, hvad HR-afdelingerne
rekrutterede til, og hvad de lagde vægt på hos
ansøgere. Som ekstra bonus fik han sat konkrete
navne på dem, han skulle sende ansøgninger til.
Blå Bog
Navn: Claus Holm
Andersen
Alder: 40 år
Stilling: Salgschef hos
Sydfyns Elforsyning
siden november 2012
Uddannelse: Merkonom i
Markedsføring
Civilstand: Gift med
Maibritt. To piger på 12
og 9 år.
Grav oplysningerne frem
Hvis du selv vil søge uopfordret, skal du først og
fremmest gøre det ekstremt målrettet, anbefaler
eksperterne.
»Metoden med spredehagl, hvor folk sender
mere eller mindre ens ansøgninger til mange for­
skellige virksomheder, holder simpelthen ikke i
disse ­tider,« siger Bettina Wæde, som er direktør i
rekrutterings­virksomheden BW Consult.
Hun understreger vigtigheden af, at du laver dit
forarbejde. Hun har oplevet mange kandidater, der
tror, at de kan sælge sig selv uden research
»Men det er altså dem, der har lavet et virkelig
grundigt stykke arbejde om virksomheden, og som
formår at formidle det, der bliver valgt ind til en
efter­følgende samtale. Vælg en række virksomheder ud. Følg dem grundigt, og spil så ud med,
Sådan søger du uopfordret
Udvælg 10 ­firmaer, du vil arbejde for.
Lav din research – hvilke udfordringer står firmaet overfor? Hvad
kan du bidrage med?
Læs virksom­hedens stillings­annoncer – de giver
et fingerpeg om firmaets ønsker.
Find relevante personer på LinkedIn, og tag
kontakt.
Følg altid op på en henvendelse, du har sendt.
Husk de små virksomheder, der kan være åbne over for at oprette
en ny stilling.
24
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i o g F i n a n s f o r b u n d e t 2013
hvordan du kan blive en vigtig brik i netop den
­organisation,« siger hun.
Udviklingskonsulent Thomas Kantsø fra Djøf
foreslår, at du sætter dig ind i virksomheden
­gennem LinkedIn. Søg på dem, der arbejder i virksomheden, og se, hvad din ønskede ­stilling hedder.
I den ene virksomhed kan du hedde controller,
mens du i den anden får titlen financial manager.
På den måde tilegner du dig virksom­hedens sprogbrug og kan bruge det i din henvendelse.
Det mest effektive er at finde en relevant person
i en virksomhed og skrive til ham eller hende. Kan
du ikke finde kontakt­personen på nettet, så ring og
spørg i virksom­heden.
Thomas Kantsø foreslår, at du i første omgang
sender en kortere e-mail på 5-10 linjer.
»En uopfordret ansøgning kan ­blive meget prosatung. Skriv hellere kort til personen og fortæl,
hvordan dine kompetencer passer ind i en funktion
i virksom­heden – og link så til dit LinkedIn-CV og
meget gerne til en video med dig selv. Det kan så,
hvis personen ønsker det, blive fulgt op af en
skriftlig ansøgning,« siger han.
Videoen behøver bestemt ikke være kreativ og
innovativ. Men den giver mulighed for at vise, hvad
du tilbyder, mens du viser lidt af din personlighed.
»Det gør det langt nemmere at blive ­husket af
virksomheden,« fortæller Thomas Kantsø. Og hvis
du ikke hører fra virksomheden bagefter, så husk
altid at følge op på din hen­vendelse.
Tjek de små
Der er naturligvis forskel på at sparke døren ind
til en stor, eftertragtet virksomhed og et mindre,
ukendt firma. Udvid din horisont, og find drømmejob i virksomheder, der ikke ligger »top-of-mind«.
»Mange af de store virksomheder får rigtig mange
uopfordrede ansøgninger, men retter du blikket
mod de små og mindre virksomheder, kan der være
spændende muligheder,« anbefaler chefkonsulent
hos Djøf, Bodil Gavnholt.
Følg derfor med i, hvad der rører sig i erhvervslivet uden for de store byer.
»Der er vækstpotentiale i mange små virksom­
heder og gode muligheder for, at du med en henvendelse kan skabe en stilling – udfylde et behov,
som virksomheden måske ikke lige selv havde
tænkt på,« siger Bodil Gavnholt.
Satsede på kaffemøde
Efter Claus Holm Andersen havde lavet grundig
research på Sydfyns Elforsyning, researchede han
sig frem til den person, han mente ville være den
bedste vej ind i virksomheden. Han ville ikke bare
skrive til HR. Planen var at få en ­korrespondance i
gang og booke et kaffemøde.
»Jeg tog udgangspunkt i de aktuelle stillings­
Claus Holm Andersen udvalgte 10 virksomheder, som han ville
­arbejde i – og derefter begyndte han at sende følere ud.
oplag, virksomheden havde ude på det tidspunkt. Jeg
fortalte, at de ikke matchede mig, men at jeg kunne
tilbyde andre ting – som jeg selvfølgelig bandt op på de
behov og udfordringer, som jeg havde fundet ud af, at
virksomheden havde,« siger Claus Holm Andersen.
Det blev til lidt breve frem og tilbage, kaffe­mødet
udeblev, men han blev bedt om at sende en ansøgning.
Det blev en målrettet ansøgning og CV med konkrete
bud på, hvad han kunne byde ind med.
»Jeg sender aldrig det samme CV ud. Det er naturligvis de samme stillinger, jeg har på CV’et, men det kan
være vidt forskellige kompetencer og erfaringer, jeg
fremhæver, alt efter den stilling jeg søger,« siger Claus
Holm Andersen.
Købte annoncer for sig selv
Derudover har han taget en utraditionel metode i brug
for at lande stillinger, som ikke var slået op. Han købte
Google-adwords for at gøre reklame for sig selv. Her
tænkte han som en HR-person, der prøvede at finde
kandidater som ham, og derefter købte han ­annoncer
på de eksakte søgeord, så han p
­ oppede op, når ordene
blev indtastet. Klikkede de på ­annoncerne, landede de
på hans hjemme­side.
»På den måde kunne jeg fange deres opmærksomhed,« siger Claus Holm Andersen.
En time efter at ansøgning og CV var sendt af sted
på opfordring fra kontaktpersonen fra Sydfyns
El­for­syning, blev Claus Holm Andersen indbudt til en
samtale. 14 dage og 3 samtaler senere var jobbet som
salgschef landet.
målret din ansøgning
Poul Hansen, HR-chef i Codan
»Det er meget vigtigt, at en uopfordret ansøgning er
mål­rettet os og fortæller, hvad vi vil få ved at ansætte
personen. Jeg skal trigges af, at personen virkelig
­passer ind. En masseproduceret ansøgning giver
meget begrænset værdi. Og send aldrig kun et CV.
Generelt skal folk først og fremmest gå målrettet
efter de stillinger, der er slået op. Vi dykker ikke ned
i gamle uopfordrede ansøgninger et halvt år efter.
Men du kan være heldig med din timing og søge, lige
inden en rekrutteringsproces går i gang, og dermed
blive kaldt ind.«
Kirstine Madsen, HR-konsulent i Royal Unibrew,
»Folk bliver hurtigt sorteret fra, hvis ansøgningen
ikke er målrettet nok. Det skal fremgå, at du har
lavet research på virksomheden og dens behov. Jeg
forventer, at ansøgningen er tilpasset os 100 procent.
Vis, at du har for­ståelse for, hvordan vores virksomhed er organiseret, og hvordan du kan bidrage.
Har du helt unikke kompetencer, så er en målrettet
ansøgning dog ikke helt så vigtig. Vi ligger jo ikke i
København, og til nogle områder kan det være
sværere at rekruttere.«
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t
25
Kar ri e re
Analysevirksomheden Universum har
spurgt 4.878 danskere i job, hvor de helst
vil arbejde. Toppen er præget af C20virksomheder, mens Google, Microsoft og
udenrigsministeriet også er populære.
Sådan bruger du
referencer
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Når du søger job, er et opkald til dine referencer ofte den sidste
øvelse, inden stillingen bliver besat. Derfor bør du forberede dine
udvalgte chefer og kolleger på den vigtige telefonsamtale.
teknologibranchen. Her kommer
kandidaterne igennem flere samtaler
og test, inden referencerne kommer i
spil som noget af det sidste inden et
jobtilbud.
»Referencer er lige så vigtige som
andre ting i processen. Det er referencerne, der giver os sikkerhed for,
at kandidaten er den, han udgiver
sig for at være,« siger Johnny René
Jensen.
måde kommer rekrutteringsbureauet rundt om hele dit arbejdsliv.
Set fra dit synspunkt er den ideelle
reference en person, der kun siger
positive ting om dig. Men sådan er
det ikke for en potentiel arbejdsgiver. Hos Globesearch prøver Johnny
René Jensen bevidst at grave i kandidaternes mindre flatterende sider:
»Referencer siger sjældent noget
negativt. Men den perfekte ansøger
findes jo ikke, og ofte løfter en af
Op til tre opkald
referencerne en flig af noget interesDe fleste rekrutteringsbureauer ringer sant, som vi så graver videre i ved
til to til tre forskellige referencer, når det næste opkald.«
de skal tjekke dine udsagn. Det er
Han lytter specielt efter uoverensderfor vigtigt, at du på forhånd ved
stemmelser mellem samtalerne,
præcis, hvem du vil henvise til. Og
og det han hører i telefonen. Troværdighed er et essentielt begreb.
det behøver ikke kun være folk, der
Derfor lyder rådet, at du hellere skal
har været chef for dig. Hvis der er
tale om en chefstilling, ringer Globe- være ærlig om dine svage sider i
search for eksempel til en tidligere
stedet for at lyve om dem.
ansat, en tidligere kollega og en
Opstøv tidligere chefer
tidligere chef. Hvis samtalerne ikke
er gode nok, kan du blive bedt om at I fagforbundet Djøf, der har over
72.000 medlemmer inden for jura,
finde endnu flere referencer. På den
økonomi og administration, mener
chefkonsulent Dorte Gotthjælp fra
medlemsrådgivningen, at du skal
henvise til så nye chefer og kollegaer som muligt.
»Over fem år gamle referencer er
næsten værdiløse. Virksomhederne
vil helst tale med kontakter, der
ikke ligger længere end et til to år
tilbage,« siger Dorte Gotthjælp.
Referencer siger sjældent noget negativt. Men
den perfekte ansøger findes jo ikke, og ofte
løfter en af referencerne en flig af noget interessant.
Johnny René Jensen, partner i Globesearch
gode råd
Skriv i dit cv, at ’referencer
haves og udleveres gerne’
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i O G F i n a n sfo r b u n d e t 2013
Overvej chefer, kollegaer, samarbejdspartnere og ansatte som referencer
Novo Nordisk
Lego
Vestas
Carlsberg
Novozymes
Google
A.P. Møller – Mærsk
Dong Energy
Arla Foods
Microsoft
Udenrigsministeriet
Danske Bank
Siemens
Nestlé
Grundfos
Kilde: Universum, 2010.
foto: getty images
E
n jobsamtale kan føles som
en boksekamp. Du træder
lettere anspændt ind i ringen
og prøver at besvare de udfald, som
kommer fra modparten, der tilmed
sender flere fightere på kanvassen
på samme tid. Alt imens står du
helt alene i rampelyset. Først når
den endelige gonggong lyder for
samtalen, må du sende diverse
hjælpere ind i dit ringhjørne. Dine
hjælpere er de referencer, du giver
din måske kommende arbejdsgiver.
De tidligere chefer, kolleger eller
måske samarbejdspartnere, som
virksomheden kan kontakte for at
høre om dig og dine kvaliteter. Og
referencerne kan have stor betydning for dine muligheder for at få
drømmejobbet.
»Vi har haft tilfælde, hvor referencerne gjorde den endelige forskel,«
siger Johnny René Jensen, partner
i rekrutteringsfirmaet Globesearch,
der primært rekrutterer specialister
og ledere til virksomheder i it- og
26
Tekst: Søren Nielsen
Her vil vi arbejde
Det kan være et problem at finde så
friske referencer, hvis du har siddet
i den samme stilling i over fem år. I
så fald kan du forhåbentlig henvise
til tidligere chefer, der ikke længere er i virksomheden. De fleste
ansættelsesansvarlige vil dog helst
tale med en nuværende chef eller
kollega. Det kan være et problem,
medmindre du sidder i en opsagt
stilling, men Dorte Gotthjælp har
faktisk oplevet, at en potentiel
arbejdsgiver har insisteret på at tale
med en kandidats nuværende chef.
Her må du gøre op med dig selv, om
det er risikoen værd.
»Hvis du er meget tæt på at skrive
under og bare mangler de sidste
detaljer, kan det måske forsvares.
Men det er noget, du skal være
meget varsom med,« siger hun.
Generelt oplever chefkonsulenten
i Djøf, at virksomhederne tager
Forbered altid dine
referencer på opkald
flere referencer, når det drejer sig
om chefposter end stillinger uden
ledelsesansvar. Sådan er det også
hos legetøjsproducenten Lego.
Virksomheden med base i Billund
er blandt de allermest efterspurgte
arbejdspladser i Danmark, og derfor
bliver der brugt mange rekrutteringskræfter på at finde de rigtige
kandidater.
Kræsne Lego
Ansættelsesforløbet tager ifølge
Legos global recruitment manager,
Rikke Krogh, mellem 8 og 12 uger
afhængigt af stillingens karakter,
og referencerne kommer først i spil,
når der er 2-4 kandidater tilbage.
Men de bliver brugt hver gang. Så
husk at forberede dem på et opkald.
»Fortæl dem om jobbet. Der er
jo forskel på, om det er en intern
stilling med kontakt ind i virksom-
Fortæl referencerne om
kravene til stillingen
heden eller kontakt til eksterne
kunder,« siger Rikke Krogh.
For Lego er ansættelsesprocessen
også økonomisk vigtig. Vælger
virksomheden den forkerte, koster
det som tommelfingerregel 500.000
kroner i blandt andet løn og en ny
rekrutteringsproces.
Lego fokuserer i indhentningen
af referencer specielt på evnen til
at samarbejde. Derudover bliver
engelskkundskaber prioriteret højt,
fordi Lego er en global virksomhed.
Men trods det internationale udsyn
med salg i 130 lande bliver referencer ikke brugt på samme måde uden
for Danmark.
»I Tyskland tager de for eksempel
kun skriftlige referencer, også for de
større stillinger. Her har det mere
karakter af en anbefaling. I udlandet
bruger de i stedet flere kræfter på
test og opgaver,« siger hun.
Andres mening
om dig og dine
evner kan
være af stor
betydning i din
jobjagt. I dag er
det nærmest et
must at kunne
servere en
række referencer for en
potentiel
arbejdsgiver.
Spørg efterfølgende referencerne
om spørgsmålenes karakter
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i O G F i n a n sfo r b u n d e t
27
Tekst: Louise Jebsen
Foto: Nils Lund Pedersen
Kar ri e re
Markedsfør dig selv på
nettet
Kasper Hundebøl Hamann j­ onglerer
med mange forskellige kompetencer på
nettet. Her bruger han både YouTube,
Twitter og blogs til at gøre opmærksom
på sig selv.
Kom foran i køen til dit drømmejob via nettet. Her kan du
skrive på Twitter, lægge præsentationer op på YouTube og blive en
del af de rigtige fællesskaber på LinkedIn – men husk at holde en
skarp linje mellem dit privatliv og dit arbejdsliv.
Blå Bog
Navn: Kasper
Hundebøl
Hamann
Stilling: Digital
Projektleder,
Master Reklamebureau
Alder: 33 år
Civilstatus:
Gift med Anna,
har 2 børn på 5
og 7 fra tidligere
ægteskab
Uddannelse:
Datamatiker
28
F
or to år siden blev Kasper Hundebøl Hamann
sagt op fra sin stilling som teamleder på et
reklamebureau i Esbjerg. Virksomheden
­lukkede, og han måtte se sig om efter et
nyt job. Men i stedet for at gå på jagt i job­
bankernes opslag og sende ansøgning og cv af sted
mod drømme­virksomhederne, kom han ud på en rejse i
personlig branding og markedsføring på nettet. Her har
den 33-årige webmand sat både YouTube, LinkedIn,
Google+, Facebook, Twitter og personlige websites i spil
for at brande sig selv vej til det næste job. På LinkedIn
blev han for eksempel aktiv allerede for fem-seks år
siden, og han har twittet godt og vel hver dag de sidste
fire år – også når han har været i job. Det har givet ham
et solidt netværk at trække på som ledig.
»For mig har det været meget effektivt hele tiden at
vise, at jeg er her og gøre opmærksom på mine kompe­
tencer,« siger han.
Han har hele tiden været bevidst om, hvilke kompe­
tencer han besidder, hvordan han kommunikerer dem
ud, og hvem der er målgruppen for hans personlige
markedsføringsstrategi. Netop den tankegang er alfa og
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t 2013
omega, når det gælder personlig markedsføring, hvis
du spørger en ekspert.
»Det mest kritiske, når du markedsfører og brander
dig selv på nettet, er at definere dit publikum,« siger
professor David James fra Henley Business School, som
underviser i personlig branding.
»Virksomheden, som du gerne vil arbejde for ­eller
levere ydelser til som konsulent, er din direkte og
­pri­mære målgruppe, mens dit netværk er den sekun­
dære. Det er dine hjælpere, der kan bringe dig hen mod
dit mål ved at dele eller like dine opslag på de sociale
­medier, fortælle dig om jobåbninger inden for dit felt
­eller anbefale dig til stillinger,« siger han.
Bland dig i diskussioner
Alt, hvad du gør på nettet, skal passe til disse to mål­
grupper. Dit brand skal passe til de firmaer, du vil
gøre dig interessant for, og du skal sørge for at vække
interesse hos dit netværk. For at opnå det må du være
klar på, hvad dit mål er, og hvilke værdier du har, siger
Bodil Damkjær, som er ekspert i personlig branding og
LinkedIn samt indehaver af virksomheden Plingyou.
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t
29
Kar ri e re
Sådan brander du
dig på nettet
Du har to målgrupper:
Attraktive virksomheder og
dit netværk. Få netværket til
at like og dele dine oplæg på
sociale medier, anbefale dig og
fortælle dig om jobåbninger.
»Ellers risikerer du at give et mudret billede af dig
selv i stedet for et klart brand,« siger hun.
LinkedIn er det helt oplagte – og uundværlige – sted
at have en profil, hvis du vil skabe dig et brand på
­nettet. Her kan du markedsføre dig selv ved at melde
dig ind faggrupper og deltage i faglige diskussioner.
Du kan linke til din personlige hjemmeside, dele dine
­præsentationer fra jobbet via eksempelvis Slideshare,
og du kan uploade artikler, som er relevante.
Men vær kun aktiv omkring faglige ting inden for
dit eget felt, og spam aldrig dit netværk med infor­
mationer.
»Du skal aldrig begynde at kloge dig på ting, der ikke
er dit fagområde. Det vil skabe forvirring om, hvad du
står for. Arbejder du i marketing, men blander dig i tek­
niske diskussioner om vejbelægning, forvirrer du dit net­
værk, så de ikke tænker på dig ved jobåbninger og ikke
kontakter dig for faglig viden,« siger Bodil Damkjær.
For at skabe et stærkt brand bør du også kun fokusere
på dine styrker, mener David James.
»Du skal selv være klar over dine svagheder, men
prøv ikke at forbedre dem. Det er spild af tid. En
arbejds­giver ansætter ud fra dine styrker og ikke ud fra,
om du kan forbedre dine svagheder,« siger han.
Definér, hvem disse mål­
grupper er, og hvordan du
vækker deres interesse.
Alt hvad du gør, skal kunne
godkendes af de to målgrupper.
Bland dig ikke i ­faglige
­ iskussioner uden for dit
d
­område – det mudrer dit brand.
Del gerne faglige artikler i
dit netværk. Men ikke for ofte –
højst en gang om ugen.
Kør gerne to spor – men
kun to spor. Din faglige profil
på LinkedIn. På hjemmesider,
blogs og Facebook kan du
fortælle om din viden inden
for musik eller lystfiskeri. Det
kan bringe dig foran i køen, når
det sjældne job viser sig i din
yndlingsbranche.
Kør to spor
Thomas Bigum, som er ekspert i personlig branding
og sociale medier, slår fast, at det altid er en god idé at
google sig selv. Giver søgningen ikke et stærkt billede af
dig, eller kommer du slet ikke op, er det tid til justering.
»Mange headhuntere bruger LinkedIn til at finde den
rette kandidat, men det er, når de googler personen, de
kan se, om de har fundet guld,« siger han og fortsætter:
»Er du som it-mand vild med gadgets og vil arbejde
med gadgets – så vis det. Hav ikke et billede af dig selv
i Brøndbytøj på Facebook, men noget der viser din
­passion for gadgets. Opret en hjemmeside i dit eget
navn, skriv blogs, og deltag i interessante diskussioner
om gadgets. Det vil komme frem, når du bliver googlet,
og du vil i den grad skille dig ud i forhold til andre kan­
didater,« siger han og foreslår i det lidt mere ekstreme
hjørne, at du anskaffer dig et unikt mellemnavn, så du
kan skille dig ud på nettet.
I stedet for at søge direkte
gik jeg ind og lavede en
ansøgning på YouTube.
Kasper Hundebøl Hamann, digital projektleder i Master
­Reklamebureau i Esbjerg.
30
p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t 2013
Del dine foredrag og
arbejds­mæssige indlæg med
forbindelser via Slideshare.
Kasper Hundebøl Hamann markedsfører sig både ­privat på
sit store kendskab til film samt på sine digitale kompetencer
– men han blander ikke de to profiler.
Thomas Bigum peger på, at du med fordel kan vise to
sider af dig selv og derved skabe dig en konkurrence­
fordel. Er du advokat, men har en stor passion for
­musik – så kør to spor. Brand dig på din faglighed på
LinkedIn, men hav sideløbende en blog og en hjemme­
side, der viser din interesse og store viden om musik.
»Det vil med sikkerhed bringe dig foran i køen,
når det sjældne job i musikbranchen kommer,« siger
­Thomas Bigum.
Aktiv strategi førte til job
Kasper Hundebøl Hamann fra Esbjerg fik i høj grad
brug for sit netværk, da hans arbejdsplads lukkede
for to år siden. På det tidspunkt valgte han at søge job
­sammen med resten af sit webteam på fire mand. En
svær opgave, men med en aktiv strategi på de sociale
medier lykkedes det dem at finde nyt job på en måned.
»Vi oprettede en hjemmeside, hvor vi præsenterede
os som et team, og alle fire linkede til sitet på vores
profiler på de sociale medier – inklusive Facebook.
Inden for bare 20-25 minutter blev jeg ringet op af den
første interesserede virksomhed, og i løbet af de næste
3-4 uger var vi ude at tale med 10-12 virksomheder og
endte med at skrive kontrakt som team efter lidt over en
­måned,« siger Kasper Hundebøl Hamann.
Desværre måtte han ud og søge på ny efter halv­
andet år, da der skete omstruktureringer på den nye
­arbejdsplads. Og her gik han på egen hånd ud og
­brugte m
­ edierne meget forskelligt.
»LinkedIn er udelukkende fagligt og business­
relateret, og her deltager jeg i faglige diskussioner,
deler faglige oplæg gennem Slideshare og linker
eksempel­vis til artikler, som jeg mener vil være rele­
vante for mit netværk. På Twitter skriver jeg derimod
ofte med en mere skæv vinkel, og det er mere daglig­
dags snak ­blandet med faglighed,« siger han.
Disse to medier har da også givet den unge web­
mand forskelligt udbytte. Twitter har mere fungeret
som et netværk, hvor de tipper hinanden om relevante
­stillinger – ud fra det kendskab de har fået til hin­
andens faglighed – mens han på LinkedIn direkte er
blevet kontaktet vedrørende faglige spørgsmål, og
der har været jobmuligheder på tale. På Facebook
og ­Google+ har han også ladet sine kontakter kende
Lav faglige indlæg på
YouTube og på din egen
til hans faglige kunnen og job­
­hjemmeside, og link til dem på
situation.
de sociale medier.
Derudover har han altid en op­
dateret personlig hjemmeside, der
Google dig selv. Optimér din
linker til profilerne. Han har også
Googlestatus, så du kommer
brugt YouTube aktivt.
frem i søgninger ved blogs,
»Jeg så en stillingsannonce
hjemmesider med mere.
fra Lego, men i stedet for at søge
­direkte, gik jeg ind og lavede en an­
Kilder: Bodil Damkjær fra Plingyou,
søgning på YouTube – og linkede til
David James – professor på Henley
Business School og Thomas Bigum.
den på mine profiler. Det var egent­
lig ikke kun for at søge jobbet, men
for at vise mit netværk, at jeg har
kompetencer inden for sociale medier,« siger han.
Indslaget på YouTube gav ikke en stilling hos Lego,
men derimod positive tilkendegivelser fra netværket.
»I Esbjerg-området er det begrænset, hvad der er af
relevante opslåede stillinger inden for mit felt, så man
må tænke kreativt,« siger Kasper Hundebøl Hamann,
der landede sin nuværende stilling som digital projekt­
leder i et reklamebureau gennem sit netværk. En kon­
takt der naturligvis kom fra Facebook.
2013 P e n g e & p r i v a t ø k o n o m i OG F i n a n s f o r b u n d e t
31
Finansforbundet
- det stærke valg for finansprofessionelle
Finansforbundet er fagforbundet for den finansielle sektor. Vi ved, hvad det vil sige
at arbejde i en finansiel virksomhed, og vi kender vejene til en god karriere.
Vi leverer specialiserede netværk, der fremmer udvikling og karriere, og tilbyder
kurser og rådgivning, der tager udgangspunkt i finansmedarbejdernes behov.
I løbet af efteråret tilbyder vi blandt andet:
Finansforbundet University
Hver måned forelæser et topnavn inden for forskningsverdenen over et aktuelt
finanstema.
De første fire navne er Caspar Rose, professor på CBS, Per Hansen, professor på CBS
og formand for Penge- og Pensionspanelet, Michael Møller, professor på CBS og formand for SIFI-udvalget og Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS.
Professionelt mentorforløb til medlemspris
Medlemmer, der har ambitioner for deres karriere og kan se sig selv i et mentorforløb, har mulighed for at deltage i et professionelt mentorforløb til en favorabel pris.
Network of young academics (NYA)
Unge akademiker-medlemmer i Finansforbundet driver selv netværket og gennemfører sammen med forbundet faglige og sociale arrangementer, der er med til at
fremme karrieren.
Læs mere på finansforbundet.dk/fokus