Sognebladet - Gudumholm

Gudum
Gudumholm
Lillevorde
Sognebladet
DECEMBER 2012, JANUAR, FEBRUAR & MARTS 2013
En uforglemmelig juleaften
Hanne Maarup in memoriam – tidligere flittig skribent i kirkebladet
I 1976 holdt vi juleaften på Tenerife
sammen med børnene, der dengang
var 17, 15 og 11 år. Havde tilmeldt
os rejsebureauets julearrangement og
skulle afhentes med bus kl. 17.30 ved
vores ferielejlighed. Da vi havde ventet
en time på bussen, fik vi at vide den var
punkteret, så man prøvede at skaffe en
ny bus!!
Endelig efter halvanden time kom vi
afsted og kørte ud til en restaurant, der
var bygget ind i en klippehule. Her
havde samtlige rejsebureauer åbenbart
sat hinanden stævne, for alt var fyldt op,
men det lykkedes dog at finde plads til
os, der kom i den forsinkede bus.
På det tidspunkt var de andre gæster
færdige med forret og hovedret – og
tilsyneladende var der ikke mere kød
tilbage, så man måtte til at slagte endnu
en gris (forlød det)!!
Efter en times venten, fik vi endelig hovedret – det skulle forestille flæskesteg,
men kødet var kun halvstegt, kartoflerne
kolde, og sovsen tyk og stiv.
Det hele var så mislykket, at vi til sidst
alle kom til at le noget så hjerteligt, for
aldrig havde vi, der var kommet med
den sidste bus, været ude for noget
lignende.
Da vi, efter ”dans omkring juletræet” og
uddeling af gaver (plyskamel til børn
under 12 år), fik at vide, at nu kørte de
første busser hjem med forældre og de
mindste børn, styrtede alle ud til bussen,
og vi var så heldige, at vi kom med den
første bus hjem.
Og så kan det nok være, vi fejrede
2
juleaften i vores ferielejlighed. Nogle
julegaver havde vi taget med hjemmefra
og masser af stearinlys og røde hæklede
hjerter på en grøn gren, gav en god
julestemning.
Og det var både mætte og glade børn
og voksne, der lagde sig til at sove,
efter en uforglemmelig og anderledes
juleaften.
Men det blev både første og sidste gang
vi fejrede jul med børnene udenfor Danmarks grænser.
”Glædelig jul” lyder det overalt for tiden,
hvor mennesker mødes.
Årets sidste måned er vi gået ind i,
måneden, hvor børnene glæder sig, ser
på julegaveønsker, når de er med ude at
handle og ikke kan få tiden til at gå, og
hvor vi voksne haster af sted, for at nå
det hele.
Mange familier har traditioner i december måned, og når børn vokser op med
traditioner, holder de ofte fast ved dem,
når de selv bliver voksne og får familie.
Som forældre og den ældste generation
tager vi gladelig del i vore børns traditioner og prøver så på at tilpasse vore.
Nu er det jo de unge børnefamilier, der
skal skabe deres egen jul.
Men traditioner må ikke få familierne til
at blive stressede – for det er jo ikke så
vigtigt, om der nu også er bagt fire slags
småkager i stedet for én slags – eller om
man har købt en pose småkager hos
bageren.
Det vigtigste er, at vi i hele december
måned nyder den lidt mørke tid med
stearinlys indendørs, pynter op med nisser og gran, skriver hyggelige julebreve,
klipper julepynt med børnene og tænker over, hvad det er, vi fejrer.
Juleaften er Danmarks kirker fyldt med
folk, der vil høre juleevangeliet – høre
beretningen om Guds søn, der blev født
i en stald og englene, der viste sig for
hyrderne på marken.
En dejlig tradition – og efter kirkebesø-
get er vi rigtig kommet i julestemning.
Men rundt om i Danmark sidder der
mennesker, som ikke kan komme i julestemning, som føler sig triste og forladte
netop den aften.
Brug lidt af din julestemning til at besøge, skrive eller ringe til et menneske,
som du ved er ensom eller trist til mode.
Du kan gøre en forskel og måske få
vendt en trist jul til en GOD JUL.
Glædelig jul, Hanne Maarup
3
Kan bjerge flyttes?
I efteråret 1981 begyndte jeg at ”gå til
præst”.
Min konfirmation fandt sted den 7.
maj 1982. Det var en stor dag, som jeg
stadig mindes med glæde. Sådan er det
vist, forhåbentlig, for de fleste konfirmander.
Jeg er opdraget i det, man kan kalde ”et
troende, men ikke-udøvende-kirkegænger-hjem”.
Mine forældre gik ikke kontinuerligt
i kirke. Til jul kunne det ske, - men
anden og sovsen skulle jo passes, så det
var bestemt ikke hvert år den 24. december, at min familie og jeg troppede
op i kirken.
Jeg begyndte ”til præst”. Jeg har aldrig
været ked af at lære noget nyt.
Det vil nok være stort at påstå, at der
ligefrem åbnede sig en ny verden for
mig.
Det mærkelige var dog, at jeg pludselig
forstod.
Jeg forstod nogle ting, som jeg ikke
kunne, og stadig ikke kan, sætte præcise ord på. Det er mere en indvendig
og dybtfølt forståelse, tilkendegivelse,
accept, respekt eller ro……… i mig
selv? For mig selv?
På en eller anden måde gik det op for
mig, - en 14-årig, - at verden var større,
- end mig!
Jeg søgte, som alle – specielt unge
mennesker – noget at FORHOLDE mig
til. NOGEN at FORHOLDE mig til – og
nogen, der ville og kunne forholde sig
til mig.
Den lange røde strikketrøje fortalte
eventyret ”Snedronningen”. Den ramte
mig, - det onde, det gode, - men mest
af alt muligheden for at kæmpe og være
tro mod sit hjerte.
Den lange røde strikketrøje sagde, at
hvis man er til gudstjeneste uden at
deltage i nadveren, - så er det at sammenligne med at deltage i en fest, hvor
man udebliver fra måltidet. Det gør man
jo ikke! Derfor går jeg altid til altergang,
når jeg er til gudstjeneste.
Den lange røde strikketrøje, som i det
virkelige liv, udenfor konfirmandstuen i
Gudum Præstegård hed Jakob Grossbøll
skrev i min salmebog:
”Du som har dig selv mig givet
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!”
4
Dermed ramte den røde strikketrøje
den salmedigter, der mange år senere
blev en af mine yndlingsdigtere: N.F.S.
Grundtvig.
Jeg gik glad i kirke det år, hvor jeg
skulle konfirmeres. Det er man jo ligesom nødt til, - ikke nødvendigvis glad,
men at gå – for ellers får man ikke x
ved præsten. Dem skulle, og skal man
vist stadig, have ti af.
Jeg nød at gå i kirke. Det gav mig en
udefinerbar ro. Det gav mig tid til eftertanke.
Det fortalte jeg ikke til ret mange, - og
slet ikke til mine jævnaldrende kammerater. For det var ligesom ikke ”in”.
Det kunne man ikke ”synes godt om” –
længe før det udtryk blev opfundet.
At ”gå til præst” var næsten lige så håbløst åndssvagt som at have tysk.
Gæt hvem der senere endte som tysklærer...
Da jeg var kommet over konfirmationsalderen, - ja så holdt jeg op med at gå i
kirke.
I mit voksne liv tog det mig mange år
at komme udover, hvad andre mente
og syntes. Jeg er ikke helt færdig med
det endnu. Dog er jeg de seneste år
kommet dertil, at jeg ikke vil forsvare
min tro og min glæde ved at gå i kirke.
Det er bare en del af mig, min tro er
indiskutabel. Tro kan ikke diskuteres, den er. Min tro er en del af mig. Sådan
er det.
Jeg nyder at være en del af samværet en
søndag formiddag i kirken. For sådan
oplever jeg det er, - et samvær. Sært nok
oplever jeg også samvær og tryghed,
når jeg en sjælden gang går ind i kirken
uden for ”åbningstid”, og er helt alene
i kirkerummet – men jeg finder altså
noget der. Jeg får noget der. Det gør jeg.
Det er så indlysende tydeligt for mig.
Jeg kommer ikke i kirke hver søndag,
heller ikke hver anden eller tredje. Jeg
kommer, når jeg kommer. Sådan er det.
For mig.
Jeg nyder det, men jeg føler ingen
”pligt”.
Tro kan muligvis flytte bjerge, men
bjerge kan ikke flytte tro.
”Hvor din skat er
der vil også dit hjerte være” Mt. 6. 21
Sådan skrev min datters konfirmationspræst i hendes salmebog.
”Hvis ikke kirken tør gå ud fra at folket
har hjertet på rette sted, så kirkens
opgave netop er at være tiltalende for
folket, så er ordet folkekirke dog et ganske tomt ord” (N.F.S. Grundtvig)
Anne-Marie Kristiansen
Døde, bisatte og
begravede i pastoratet
Vielser i
pastoratet
Bent Egon Nielsen, Gudum kirke
den 31. august 2012.
Gunnar Vogelius Christensen,
Gudumholm kirke, den 16. oktober.
Emma Nielsen, Gudumholm kirke
den 4. december 2012.
Angela Laverne Smith
og Jakob Lund, Gudumholm kirke
den 22. september 2012.
5
Venskab
“Venskab er nødt til at sidde løst over skuldrene.
Hvis det strammer, er det ikke et godt venskab” (Hella Joof)
Venskaber er man selv med til at skabe.
Venskaber ”fødes” man ikke ind i.
En bekendt sagde engang til mig: ”Hvis
vi selv havde valgt vores familie, er det
ikke sikkert, det var de mennesker, vi
havde valgt.”
Det er der en sandhed i, synes jeg.
Og det betyder ikke, at jeg ikke har en
dejlig familie, for det har jeg.
På rejsen gennem livet møder vi mange
mennesker. Nogle gør indtryk. Nogle
sætter aftryk. Nogle kommer. Nogle går.
Nogle bliver – og vedbliver at være en
del af ens liv.
Jeg vil aldrig nedgøre familie-båndet,
det bør ingen gøre.
Til gengæld vil jeg gerne ”ophøje” venskabsbåndet, for det er der nemlig ikke
nogen, der gør. Det er der ikke noget
BLOD i. Til gengæld er det valgt og
selvvalgt.
Venskaber er underlige, for de kan
skifte gennem livet, det kan familiebåndet ikke, ikke det blodsbundne i hvert
fald. Deri er en stor forskel.
Jeg vil nødigt leve mit liv uden mine
venner. De er ikke min familie.
”Elsker” er det største ord, jeg kender.
Ingen, - INGEN – har været til stede for
mig som mine venner har. De er ikke
”blods-bundet” til det………… De gjorde det, og gør det bare alligevel. Det er
der noget helt særligt og helt fantastisk
i, at de gider, vil og kan.
Venskaber er ikke aldersbestemte.
En af mine bedste veninder er mange år
ældre end jeg. Det tankevækkende er, at
hun er den af os to, der har den største
livs-gnist og det mest positive livssyn.
Hun rummer næsten alt og alle.
Hun er et menneske, der aldrig bliver
negativ og ”øv-træls”, - hun kan altid
finde det positive og humoristiske i
selv de mest håbløse sammenhænge.
Og – nej, hun er ingenlunde ”lalle-glad”.
Tværtimod.
Hun er meget vidende og givende. Den
viden hun ligger inde med, deler hun
hjertens gerne ud af.
Hun er dejlig at være sammen med, for
hun gider, vil og kan forholde sig til alt
mellem himmel og jord. Hun lytter, hun
siger sin mening, men hun bliver aldrig
bastant eller ubehagelig at diskutere
med.
Jeg har stor glæde af de stunder, som
hun og jeg tilbringer i hinandens selskab. Jeg nyder at lytte til hendes fortællinger om, hvordan hendes liv har været
– og er. Jeg lærer en masse af hende om
den egn, jeg er opvokset i. Jeg lærer en
masse om mig selv.
Hun kan fortælle mig om mennesker,
jeg kun kender af navn, fordi de var
døde, før jeg blev født. Hun kan f.eks.
huske min bedstefar. Han døde, da min
egen far var 14 år, så ham har jeg aldrig
kendt.
Der er noget helt fantastisk og ubeskriveligt smukt i det venskab, hun og jeg
har. Der er en stor tryghed og varme.
Det er svært at beskrive med ord, men
det var nogle tanker om, hvordan venskab kan have stor betydning.
Tja – og så kommer en af mine yndlings-andersen’ske digtere:
Benny Andersen ”Venskab”
Jeg kommer og læsser af
sparker døren op før du åbner
traven hen over dig
med mine byrder og sække
6
får dig sat op i en stol
stiver dig af med puder for forsikringer
hold dig nu fast
første sæk hældes ud over dit hoved
brugte bekymringer, askemistro
afgnavede fornærmelser
skræller og modgramsgrums
du må hjælpe mig, den går ikke længer
løft dit hoved og sig: hold ud!
nu anden sæk, med sammenbrændte
planer
rester af rejser, flækket fremtid
og gæret forventning
du har stadig armene fri
og rækker mig smilende hånden: fat
mod
lad dig ikke gå på!
tak for de ord, nu går det lidt bedre
klar til tredje og sidste sæk
med lidt af hvert, bagvendte visirer
dåser der har været krig i
nussede kort over ømme punkter
døde der går igen for et firma
lad os mindes Amanda i tørvene
vort stiftpiskede pubertet
alt for dig og kun for dig
jeg vender mine lommer
det sidste jeg har
lidt sjælekrads lidt hilseuld
en enkelt karamel
forstår du mig nu
derinde i bunken
jeg slår toppen af, graver åndehul
ned til dit ansigt, lægger øret til
hører dig stønne overvældet:
Stå fast og kæmp!
lettet lister jeg bort
sådan taler kun en virkelig ven.
Anne-Marie Kristiansen
Gudstjenester
på Storvorde Plejecenter kl. 14.00 – med kaffebord og samvær
9. januar: Jan Brogaard
23. januar: Niels Lassen
6. februar: Jan Brogaard
27. februar: Niels Lassen
6. marts: Niels Lassen
20. marts: Jan Brogaard
10. april: Niels Lassen
24. april: Jan Brogaard
7
DET SKER...
Onsdag 16. januar kl. 19
i Sognegården, Storvorde:
Onsdag 6. februar kl. 19 i
Sognegården, Storvorde:
HUMOR, LIVSMOD
& KRISTENDOM
Første temaaften om forbudt
kærlighed
Foredrag med forfatter og
filosof John Engelbrecht.
ENTRÉ: 50 KRONER,
INKLUSIV KAFFEBORD.
- EN KÆRLIGHEDSHISTORIE FRA
2. VERDENSKRIG
Filmaften
Om humor som åndens solskin og
kristendommen som redningsbæltet, der giver opdrift på livets hav.
Om humor som en elastik af
solidaritet og tilgivelse. Selv om
livet ikke er lutter lagkage, så er
livsglæden sorgløs klar. Sigtet med
foredraget er at vise de rige muligheder, der med udgangspunkt
i positiv tænkning og evangeliets
glædes- budskab kan ændre mismod til livsmod. Poesiens og troens billedsprog kan være med til
at skabe en ny fordybelseskultur,
så vi opdager håbet og visdommen i hverdagen.
Om livsglædens nødvendighed,
om livsmod og langsomhed. Kom
og få fornyet og forynget dit livssyn.
Kom og få ideer til et mere kreativt og farverigt liv. Om fordybelsens nødvendighed og poetiske
ord om sorg og smerte, om smil
og lykke.
Vi skal se en dansk film om ulykkelig kærlighed mellem en dansk
kvinde og en tysk soldat.
Efter filmen er der mulighed for en
forfriskning og en snak om filmen
og emnet.
Onsdag 13. februar kl. 19
i Sognegården, Storvorde:
Foredrag ved Inge Pedersen Anden temaaften om forbudt
kærlighed
Under tyskernes besættelse af Danmark 1940 – 45, indledte Inges mor
en stormende forelskelse i en tysk
soldat. Forældrene hjalp deres datter
med at tage ansvar for egen handling, så hun ikke skulle ende med
at få samme grufulde skæbne, som
andre piger i hendes sted fik.
Efterfølgende er der debat med udgangspunkt i fortællingen.
Entré: 50 kroner – for både filmaften
og foredrag!
8
Tirsdag 5. marts kl. 19
i Sognegården, Storvorde:
Torsdag 11. april kl. 19
i Sognegården, Storvorde:
KRISTENDOMMEN
IFØLGE KHADER
havfruemorderens datter
Foredrag med fhv. MF Naser
Khader.
ENTRÉ: 50 KRONER,
INKLUSIV KAFFEBORD.
Foredrag med skuespiller
Cecilie Zwick Nash
ENTRÉ: 50 KRONER,
EFTER FOREDRAGET BYDER VI
PÅ ET LET TRAKTEMENT
Naser Khader er muslim og ”kulturkristen”. Dette har gjort at han en
gang blev opfordret af sognepræst
Søren Krarup til at blive døbt af
ham.
Foredraget giver indsigt i den lange
rejse ind i kristendommen, som har
ført Naser Khader ind i afkrogene
på danskernes egne forståelse og
relation til den lutherske-evangeliske
kristendoms indflydelse på hvor fantastisk et land Danmark er - set med
en muslims øjne.
Engang var der et land som blev
forarget og forbløffet, da landets og
dens hovedstads yndigste attraktion
mistede sit hoved. Der blev indledt
en drabsefterforskning, men fra
officielt hold har man ikke opklaret
”Havfruemordet”.
Derimod tilstod kunstneren Jørgen
Nash mordet. Jørgen Nash’ begrundelse var: ”Et lykkeligt mord”, og
videre: ”...for hvor mange har held
til at få et nyt hoved?”
Tag med på rejsen - som kan give
en bredere forståelse på, hvor stolte
vi egentlige kan være af os selv.
Men tilværelsen hos familien Nash
var andet og mere end en kunstnerhappening. F. eks. et fantastisk,
kreativt og varmt hjem i Sverige Drakabygget.
Nu, mange år efter hendes far
savede havfruens hoved af, kommer
”havfruemorderens datter” skuespiller Cecilie Zwick Nash (kendt bl. a.
fra DR’s dramaserie ”Bryggeren”)
til Sognegården og fortæller om en
barndom med to produktive kunstneriske forældre. Det bliver en aften
med erindringer fortalt gennem Poul
Halbergs musik og lidt dans.
9
Døbte i pastoratets kirker
Alma Verwohlt Lorasch Seimann, datter af
Camilla Verwohlt Justesen og Johan Lorasch
Seiman, Gudumholm den 25. august 2012.
Emilie Arendrup, datter af Kristine og
Henrik Arendrup, Gudumholm kirke den
2. september 2012.
Valdemar Grønhøj Christensen, søn af
Camilla Lindholm Christensen og Jesper
Grønhøj, Gudumholm den 25. august 2012
Robert Grey Lajgaard, søn af Trine Grey
og Flemming Lajgaard Jensen, Gudum
kirke den 30. september 2012.
Josefine Bak Villadsen, datter af Hanne
Bak Villadsen og Jesper Bak Villadsen,
Lillevorde kirke den 18. november 2012.
Andreas Gunnar Lund, søn af Angela Laverne Smith og Jakob Lund, Gudumholm
den 22. september, hvor der samtidig var
bryllup.
Nia Skøtt Lauritsen, søn af Sanne og
Dennis Skøtt Lauritsen, Gudumholm
kirke den 3. november 2012.
Sara Høyer Kold, datter af Aninguak Malene Kold og Ulrik Kold, Gudumholm den
23. september 2012
10
Kirkelig vejledning
Sognepræst Jan Brogaard:
Graver i Gudum og Lillevorde:
Erik Bloch, Gudum Bygade 15,
9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18.
Mandag er fridag.
Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde.
Tlf. 98 33 31 57. Mobil: 20 33 41 57.
Træffes bedst på kontoret
mandag til torsdag kl. 11-12.
Lørdag efter aftale. Fredag er fridag.
E-mail: [email protected]
Graver i Gudumholm:
Kjeld Nielsen,
Romdrupvej 101, 9270 Klarup.
Tlf. 20 70 31 57.
Mandag er fridag.
Dåb:
Sognepræsten kontaktes for at aftale dåbsdato og kirke og tid for en samtale ude hos
jer. Ud over barnets navn skal præsten have
navn på 2-5 faddere.
Organist:
Lorenz Marinescu,
26 91 47 23. Mandag er fridag.
Navngivning/dåb
Kirkesanger:
kal ske inden 6 måneder efter fødslen.
Se om den nye navnelov på www.personregistrering. Her kan hentes alt om de nye regler
samt blanketter til brug ved navngivelse eller
navneændring.
Marlene Kramer
Tlf. 51 60 01 41
Gudum kirke:
Fra 12. årh. 110 siddepladser.
Kirkeværge Svend Bendsen
Gudumholmvej 14.
Tlf. 98 31 68 18
Vielse:
Aftal en dato med præsten. Inden vielsen skal
der udstedes en prøvelsesattest på borgmesterkontoret. Denne attest kan tidligst udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer
fødsels- og dåbsattest m.m.
Lillevorde kirke:
Fra 12. årh. 80 siddepladser.
Formand Rasmus Thomsen,
Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde.
Tlf. 98 31 65 32.
Kirkeværge Jannie Jønsson
Køltoften 6
Tlf. 98 31 64 15
Begravelse/bisættelse:
Dag og klokkeslet aftales først med den
præst, der skal foretage handlingen.
Kirkebil:
Ring til sognepræsten, som vil være Dem
behjælpelig.
Gudumholm kirke:
Fra 1909. 200 siddepladser.
Formand Anne Steenberg,
Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20.
Kirkeværge Birgit Bendsen
Gudumholmvej 14.
Tlf. 98 31 68 18
Ferie og fridage:
Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises
til Sognepræst Niels Chr. Scheel Lassen,
Storvorde, tlf. 98 31 84 70
Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.
Kasserer for
Kirkebil:
tlf.
Gudum-Lillevorde-Gudumholm:
Ekstern kasserer Mogens Kaiser,
Bouet Møllevej 16,
9400 Nørresundby. Tlf. 99 30 16 16.
98 10 10 10
PASTORATETS HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk
11
Gudstjenesteliste
for Gudum - Gudumholm - Lillevorde
Søndag den 9. december, Anden søndag i advent
Søndag den 16. december, Tredje søndag i advent
Søndag den 23. december, Fjerde søndag i advent
10.30
9.00
10.30
Gudum
Lillevorde*
Gudumholm**
Juleaften: Lillevorde 14.00, Gudumholm 15.00 og Gudum 16.00
10.30 Gudumholm
10.30
Gudum
9.00
Lillevorde*
15.00
Gudum
10.30
Gudumholm
9.00
Lillevorde*
10.30
Gudum
10.30
Gudumholm
9.00
Lillevorde*
10.30 Gudumholm***
10.30
Gudum
10.30
Lillevorde
10.30
Gudumholm
10.30
Gudum
10.30
Lillevorde*
10.30 Gudumholm
19.00
Gudum****
9.00
Lillevorde*
10.30
Gudumholm
10.30
Gudum
10.30
Gudumholm
Østhimmerlands Folkeblad • 98 33 10 24
Juledag
Anden juledag
Julesøndag
Nytårsdag
Søndag den 6. januar, Helligtrekongers søndag
Søndag den 13. januar, 1. s. e. HTK
Søndag den 20. januar, Sidste s. e. HTK
Søndag den 27. januar, Septuagesima
Søndag den 3. februar, Seksagesima
Søndag den 10. februar – FASTELAVNSFEST
Søndag den 17. februar, 1. s. i fasten
Søndag den 24. februar, 2. s. i fasten
Søndag den 3. marts, 3. s. i fasten
Søndag den 10. marts, Midfaste
Søndag den 17. marts, Mariæ bebudelsesdag
Søndag den 24. marts, Palmesøndag
Torsdag den 28. marts, Skærtorsdag
Fredag den 29. marts, Langfredag
Søndag den 31. marts, Påskedag
Mandag den 1. april, 2. påskedag
Søndag den 7. april, 1. s. e. påske
* Niels Chr. Scheel Lassen
**Børnegudstjeneste.
***Fastelavnsfest i kirken og på skolen
****Nadvergudstjeneste med spisning
12