Referat - Gudumholm-Lillevorde Pastorat

Transcription

Referat - Gudumholm-Lillevorde Pastorat
Menighedsrådsmøde mandag d. 15. september 2014 kl. 19.00 i graverhuset, Gudumholm
Til stede: Alle inklusiv ekstern kasserer, Mogens Kaiser.
Dagsorden:
1. Sammenlægning af menighedesrådene
2. Kirkegårdsvedtægter
3. APV / MUS
4. Grøn kirke
5. Regnskab / budget – Mogens Kaiser
6. Gudum præstegård
7. Gudum kirke
8. Gudumholm og Lillevorde kirker / kirkegårde
9. Præstegårdsudvalget
10. Aktivitetsudvalget
11. Siden sidst
12. Evt.
1. SAMMENLÆGNING AF MENIGHEDSRÅDENE: Samtlige rådsmedlemmer underskrev beslutning om
sammenlægning, jf. tidligere møder i år if. offentliggjorte referater. Der kan være fra 6 til 11 i det
nye råd, og vi blev enige om 9, hvilket svarer til nuværende antal medlemmer: Svend Bendsen,
Rasmus Thomsen, Lise Berthelsen, Jens Bendsen, Keld Dahl Christensen, Anne Steenberg, Lene
Rosenkilde, Birgit Bendsen og Jannie Jønsson. De har konstitueret sig tidligere på året.
2. KIRKEGÅRDSVEDTÆGTER: Man vil holde et møde m.h.p. at få lavet en synkronisering.
3. APV / MUS: Der skal holdes APV – hvert 3. år, samt MUS hvert år. Anne og Rasmus orienterede
om kommende lovpligtige møder for de ansatte her.
4. GRØN KIRKE: Der blev fremlagt materiale fra Danske Kirkers Råd om Grøn kirke – til senere
overvejelse: Se http://www.gronkirke.dk/
5. REGNSKAB / BUDGET – Mogens Kaiser: Kvartalsrapporter og budgetregnskab var udleveret i
forvejen for Gudum/Gudumholm og Lillevorde.
KOMMENTARER TIL HALVÅRSRESULTAT GUDUMHOLM:
2014 er det første år. Hvor der aflægges regnskab samlet for Gudum og Gudumholm efter
sognesammenlægningen, der trådte i kraft 1/1 2014
Budgettet er udarbejdet som et samlet budget.
Driftsresultatet er realiseret med et overskud på 27.395 kr.
Heri indgår et § 6 tilskud på 70.000 kr. bevilget sidste år til kirkegården som følge af frostskader.
Pengene er først modtaget i år.
Der indgår også et tilskud på 43.625 kr. fra energistyrelsen til vejbelægning. Beløbet er
indtægtsført under driften, men omkostninger er ført under anlæg, idet der er en anlægsbevilling
hertil. Der skal formentlig søges om at en andel af anlægsbevilling kan anvendes til drift.
Samlet er der modtaget tilskud på 113.425 kr., der ikke indgik i budgettet.
Uden disse tilskud ville der have været realiseret et underskud på 86.030 kr.
Dertil kommer at forpagtningsindtægter på 51.000 kr. er budgetteret for hele året, men modtaget
i 1. halvår.
Dette betyder at omkostningerne for halvåret samlet set er realiseret ca. 110.000 kr. højere end
budgetteret, men de er dækket af tilskud og indtægter, der ikke vil gentages i 2. halvår.
Merforbruget vedrører i hovedtræk:
1.
Lønninger med ca. 63.000 kr.
2.
Nettoomkostninger præstegård excl. Renter på ca. 35.000 kr.
3.
Renteudgifter på ca. 45.000 kr.
I modsat retning virker at der har været besparelser på anskaffelser - og
vedligeholdelsesomkostninger på andre bygninger end præstegård på i alt ca. 45.000 kr.
hovedsagelig som følge af periodeforskydninger.
Lønninger har været højere end budgetteret til 3 personer.
Begge gravere har haft højere løn, dels som følge af merarbejde dels som følge af udbetalt 6.
ferieuge.
Der har været skiftet organist, hvilket har udløst feriepenge til fratrædende organist.
Nettoomkostningerne på præstegården har været højere, dels som følge af lavere indtægter
(boligbidrag ¬+ forbrugsbetaling) dels som følge af højere udgifter begge - dele i forbindelse med
flytningen.
Renteudgifterne har været højere end budgetteret som følge af midlertidigt højere prioritetslån,
der afdrages i forbindelse med salg af præstegård.
Der var enighed om at søge PU-udvalg om hjælp til dækning af forøgede kørselsomkostninger til
minikonfirmander og konfirmander.
FOR LILLEVORDES VEDKOMMENDE er der overskud på kr. 44.000.
ÅRSBUDGET GUDUM/GUDUMHOLM 2015 UDLEVERET: Gudum og Gudumholm sogne er sammenlagt 1/1
2014. Årsbudgettet er for begge kirker. Balancerne er konsolideret pr. 1/1 2014, hvormed
egenkapitalspecifikationerne i dette budget udgør summen af de to kirkers egenkapital. Der er
købt ny præstegård i 2013. I forbindelse hermed er der optaget stiftslån på 1.805.000 kr. Dette lån
indfries juni 2015 med midler fra salg af den gamle præstegård og forpagterbolig, og
præstegårdsjord. I budget 2015 indgår forrentningen af de 1.805.000 kr. i ½ år.
I lighed med budgettet for Lillevorde er kirkesangerlønnen nu reguleret, således at den alene
afholdes i Gudum/Gudumholm. Den reduktion i ligningen på kr. 30.000, der er indarbejdet i
budgettet for Lillevorde er tilsvarende overført som et tillæg i Gudumholm og indarbejdet i
budgetforslag.
Der anmodes om, at driftsrammebevillingen hæves med renter på stiftslån i alt kr. 70.678 i tillæg
til ovennævnte 30.000 kr. Ved den endelige budgetforhandling er driftsrammen hævet med
71.000 kr., hvilket også er indarbejdet i budgetforslag.
Kirkelig ligning Gudum/Gudumholm er på kr. 2.703.000.
ÅRSBUDGET FOR LILLEVORDE UDLEVERET: Ligning reduceret med kr. 30,000 – se om kirkesangerløn
ovenfor. Ligningen er således nedsat fra. kr. 180.000 til 150.000. Der budgetteres ikke med større
anskaffelser og vedligeholdelsesopgaver med væsentlige ændringer i den løbende drift.
6. GUDUM PRÆSTEGÅRD: Orientering om salget: Der kan indgives tilbud til ejendomsmægler Evald
Borup indtil 2. oktober 2014 kl. 12.00. Sælger forbeholder sig ret til at vælge blandt de indkomne
forslag eller evt. forkaste dem alle. Tilbudsgivere vil få besked snarest efter, senest 10. 2014
oktober kl. 16.00
7. GUDUM KIRKE: Der mangler stadig de sidste vurderinger af kirkens tilstand. I forbindelse med
diskussion om orgelet, blev muligheden for at udskifte til elektronisk orgel drøftet. Sagen skal også
drøftes med arkitekt Ole Knudsen. Hvad skal der i så fald ske med kirkens nuværende orgel, der er
anskaffet i 1996 – tidligere Nibe kirkes orgel. Det er et Gregersen orgel, godt og vel 150 år. Blev i
forbindelse med opstillingen i Gudum kirke ført tilbage til sin oprindelige form. Der blev
efterfølgende foretaget afhjælpning af hårdt anslag.
8. GUDUMHOLM OG LILLEVORDE KIRKER/KIRKEGÅRDE: I Gudumholm er der nu tilsået græsstykker på
sløjfede grave i sydvestlige del. Der mangler maling i Gudumholms kirkeskib ved radiator – er
bestilt.
9. PRÆSTEGÅRDSUDVALGET: Provstiudvalget har bevilliget kr. 65.000 til det arbejde, der går tilbage til
indflytningssyn 8. april 2014. Heri maling af to søjler, som man ikke kunne male ved
indflytningsarbejde primo november 2013.
10. AKTIVITETSUDVALGET: Der er vedlagt fælles opdateres liste. Næste fælles møde i Sognegården er
den 9. oktober (vi mødes kl. 18.30 – ½ time før mødets start), og den 25. november er der
aktivitetsudvalgsmøde i Sognegården kl. 17.00.
11. SIDEN SIDST: Der blev drøftet det sidste vedrørende søndagens høstgudstjeneste i Lillevorde
kirke. Både i Gudumholm og Lillevorde går høstoffer til Kirkens Korshær.
12. EVT: Næste møde fastsat til 17. november kl. 19.00 i Graverhuset i Gudumholm. Rasmus sørger
for forplejning.
Ref. Jan
September
SØNDAG DEN 7. SEPTEMBER KL. 10.30 I GUDUMHOLM KIRKE: Høstgudstjeneste for børn. Her
medvirker konfirmanderne. Traktement bagefter.
TORSDAG DEN 11. SEPTEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN STORVORDE: DEN MODERNE KUNST I
DANMARKS KIRKER. Aftenen er ved sognepræst Bent Andreasen fra Trinitatis sogn i Fredericia.
Han har i mange år været højskoleforstander ved Løgumkloster
LØRDAG DEN 13. SEPTEMBER KL. 10.00 I SEJLFLOD KIRKE – Lørdagsdåb
LØRDAG DEN 13. SEPTEMBER KL. 11.30 I STORVORDE KIRKE – Lørdagsdåb
TIRSDAG DEN 16. SEPTEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: ”FRI OS FRA DET ONDE”
Det onde og Den Onde i bibelsk belysning. Kirsten Nielsen er tidligere professor ved Det Teologiske Fakultet
i Aarhus, hvor hun har undervist i faget Gammel Testamente. Hun har ikke mindst beskæftiget sig med det
bibelske billedsprog. Derudover har hun interesseret sig for de bibelske forestillinger om Djævelen. I sit
foredrag vil hun vise, at forholdet mellem godt og ondt ikke altid er blevet opfattet som et rent
modsætningsforhold. Ved at skildre forholdet mellem Gud og Satan som et forhold mellem far og søn
lykkes det for bl.a. forfatteren til Jobs Bog at give udtryk for den erfaring, at godt og ondt, Gud og Djævelen,
også er ”i familie med” hinanden. Vi skal høre om nogle af de billeder, Bibelen anvender, når der tales om
godt og ondt, og hun vil drøfte, om det stadig er muligt at tale om Djævelen som en person.
SØNDAG DEN 21. SEPTEMBER KL. 10.30 I LILLEVORDE KIRKE: HØSTGUDSTJENESTE FOR HELE
FAMILIEN: Giv os i dag vort daglige brød, siger vi i en af Fadervors bønner. Med de ord takker vi Gud for
føden, vi lever af. Ved høstgudstjenesterne er den samme taknemmelighed draget helt i centrum, når vi
takker for årets høst på markerne og i haverne. Her medvirker minikonfirmander. Der serveres pølsehorn
m.m.
FILMAFTEN TIRSDAG DEN 23. SEPTEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: Vi skal se filmen ”Adams
Æbler”. En film, der perspektiverer til Jobs Bog.
TIRSDAG DEN 30. SEPTEMBER KL. 17.30 I SEJLFLOD KIRKE – Ulvetimegudstjeneste
Fællesspisning i sognegården ca. kl. 18.00.
OKTOBER
TIRSDAG DEN 7. OKTOBER KL. 16.30 I GUDUMHOLM KIRKE: “MAD & TRO”
Årets konfirmander og deres forældre indbydes til en aftengudstjeneste med efterfølgende spisning.
ONSDAG DEN 8. OKTOBER KL. ??? I SOGNEGÅRDEN – AKTIVITETSUDVALGS MØDE
TORSDAG DEN 9. OKTOBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN - MENIGHEDSRÅDSMØDE
ONSDAG DEN 22. OKTOBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: LIV ELLER DØD – ET ETISK DILEMMA
Jo mere vi kan, des mere bør vi tænke over, hvad vi bør.
Den sætning er blevet en slags ledetråd for Ole Hartling, overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd.
Vi kan klone mennesker - men skal vi?
Nye teknologiske muligheder giver nye etiske dilemmaer i spørgsmål om liv og død. Samtidig dukker nye
dilemmaer op på områder, hvor den nye teknologi er taget i brug.
Vi mangler organer - men er det en moralsk pligt at være organdonor?
Ole Hartling fortæller om grænser, der rykker sig, og som kalder på spørgsmål, om vi altid bør gøre, hvad
teknologien og forskningen giver mulighed for.
SØNDAG DEN 26. OKTOBER KL. 10.30 i GUDUMHOLM KIRKE: BUSK – Børn, Unge, Sogn, Kirke
Hvor godt ser Gud på os? BUSK-gudstjenesten er særligt tilrettelagt for børn og unge.
TIRSDAG DEN 28. OKTOBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN – AKTIVITETSUDVALGS MØDE
ONSDAG DEN 29. OKTOBER KL. 19.00 I GUDUMHOLM KIRKE: ”BAG MINE ØJENLÅG” – koncert med
Mathilde Falch. Sangerinden Mathilde Falch har gennem to soloalbums og en EP fortalt sin historie om et
liv med misbrug og om at have en spiseforstyrrelse. Teksterne er selvbiografiske med et budskab: Vær dig
selv! Til denne aften inviteres konfirmander fra både Gudumholm-Lillevorde og Storvorde-Sejlflod.
TORSDAG DEN 30. OKTOBER KL. 18.30 I SEJLFLOD KIRKE – Halloween med FDF
NOVEMBER
SØNDAG DEN 2. NOVEMBER ALLE HELGENS DAG: Læse navne op og udlevere blomster.
ONSDAG DEN 5. NOVEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN, STORVORDE:
ENTRÉ: Pensionist/ungdom -- 50 kr. Gruppe på 5 -----------75 kr. Voksen----------------100 kr.
VINGER PÅ HJERNEN – en musikalsk forestilling med Cecilia Zwick Nash
Et one woman multimedia show og galopperende dialog om livet, kærligheden, eksistensen og meningen
med det hele. Fyldt med humor, varme og finurlighed – en dialog på tværs af tid og rum, fiktion og
virkelighed.
•
•
•
•
•
•
Kan døden være lige så sjov som livet?
Kan man finde vej, selvom man er faret vild?
Kan tre døde kvinder flytte ind i én nulevende?
Kan man ryge og drikke, når man er død?
Kan man grine med de døde?
Kan en opdigtet kvindes liv være ligeså levende, som dem der har levet i virkeligheden?
Nora fra et Dukkehjem, Selma Lagerlöf og Emma Gad blander sig insisterende og nysgerrigt. Sammen er de
på udgang for at hente Karen Blixen tilbage til dødsriget, hvor forberedelserne til årets fest er i fuldt sving
med Josefine Baker som aftenens stjerne. Blixen nægter at danse efter den sorte Josefines’ instruktioner –
så hun skrider. Nu er damerne i den grad faret vild i tid og rum med Nora, som har notorisk dårlig stedsans,
som anfører.
SØNDAG DEN 9. NOVEMBER KL. 10.30 I SEJLFLOD KIRKE: Rytmisk gudstjeneste
TIRSDAG DEN 18. NOVEMBER KL. ??? I SOGNEGÅRDEN – Konfirmandaften med film.
ONSDAG DEN 19. OKTOBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN - MENIGHEDSRÅDSMØDE
LØRDAG DEN 22. NOVEMBER KL. 10.00 I SEJLFLOD KIRKE OG 11.30 I STORVORDE KIRKE:
Lørdagsdåb
SØNDAG DEN 23. NOVEMBER KL. 12.00 I SOGNEGÅRDEN – Kirkefrokost (efter gudstjenesten)
TIRSDAG DEN 25. NOVEMBER KL. 19.00 I SEJLFLOD KIRKE:
Vi synger julen ind
Medvirkende:
Storvorde og Sejlflod kirkers børnekor
Storvorde og Sejlflod kirkers lejlighedskor (voksenkor)
ONSDAG DEN 26. NOVEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN, STORVORDE - ENTRÉ: 50 KR:
DEN FORBUDTE FRELSE – foredrag med sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh
Med det ene ben i gips og på to krykker flygter den kun 15-årige Massoud over de kurdiske bjerge væk fra
Iran, og fra en tilværelse som børnesoldat i krigen mellem Iran og Irak, der herskede i det meste af 80’erne.
Efter en studentereksamen og efterfølgende en markedsøkonomisk uddannelse drev han sin virksomhed i
fem år – inden han konventerede til kristendommen og begyndte at læse teologi. Siden 1997 har han været
leder af migrantforeningen ”Mohabat” (Church of Love). Efter sin teologiske eksamen og efterfølgende
eksamen fra Pastoralseminariet ved Vartov i København har han været sogne- og migrantpræst i Odense.
SØNDAG DEN 30. NOVEMBER KL: 15.00 I GUDUMHOLM KIRKE:
Familiegudstjeneste med optog til byen juletræ, som tændes ved yngste deltager. Der serveres risengrød
på skolen bagefter, i skolens kantine – et arrangement for hele familien, i samarbejde med Gudumholm
Borgerforening.
SØNDAG DEN 30. NOVEMBER KL. 15.30 I STORVORDE KIRKE – Børnegudstjeneste med krybbespil.
(kl. 10.30 højmesse i Sejlflod kirke)
DECEMBER
TIRSDAG DEN 2. DECEMBER KL. 19.00 I LILLEVORDE KIRKE: Koncert med Landsbykoret St. Brøndum
TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: Vi skal se TH. Dreyers film ”Ordet”.
TIRSDAG DEN 9. DECEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: ”Ordet set i evangelisk, kritisk
perspektiv”
TO VESTJYSKE PRÆSTER – en fortælling om præsterne Kaj Munk og K. L. Aarestrup. Foredrag ved biskop
Søren Lodberg Hvas
Fortællingen samler sig om en karakteristik af de to personligheder, deres forhold til deres sogne, deres
forståelse af hvad det indebærer at være præst, deres digteriske virke, vedr. Kaj Munk skuespillene ORDET
og KÆRLIGHED, vedr. K. L. Aastrup enkelte udvalgte salmer. Sluttelig det spændte forhold mellem de to
nabopræster.
ONSDAG DEN 10. DECEMBER KL. 19 – 21 I SOGNEGÅRDEN: Konfirmandaften – med julehygge
SØNDAG DEN 14. DECEMBER KL. 10.30 I GUDUMHOLM KIRKE: Lucia, børnene pynter juletræ, saft,
småkager, pebernødder: Lene og Lise. Tovholder til 1. s. i advent i Gudumholm findes senere.
TIRSDAG DEN 16. DECEMBER KL. 19.00 i STORVORDE KIRKE: Koncert med Lene Siel.
FREDAG DEN 19. DECEMBER KL. ??? I STORVORDE KIRKE: Skolernes juleafslutning
+ børnehavegudstjenester ???
JANUAR 2015
ONSDAG DEN 14. JANUAR KL. 19.00 i STORVORDE KIRKE: Salmemaraton
KONCERT I GUDUMHOLM KIRKE TORSDAG DEN 15. JANUAR KL. 19.00: Orkesteret Mahalia Jackson
Tribute spiller kendte negro- og gospelnumre af Mahalia Jackson i egne arrangementer og skaber en
atmosfære af nærvær og intensitet. Og Musikken udføres med stor nerve og sjæl.
Mahalia Jackson Tribute blev dannet i 2011, som var 100-året for den store gospelsangerinde Mahalia
Jacksons fødsel - og det består af meget erfarne og kompetente musikere, nemlig Margrete Grarup (vocal),
Jakob Mygind (sax), Ole Bech (guitar) og organist i Skæve kirke, Niels Ole Sørensen (Hammond B3).
Margrete Grarup har et stort vokalt overskud og er berømt for en nærværende jazzfeel og intens
soulpower. Hun spiller blandt meget andet i Hasseris kirkes orkester.
Jakob Mygind har sin helt egen - og meget følsomme - saxofonsound. Han er kendt fra mange
sammenhænge i det Nordjyske musikliv - bl.a. Match Brothers og Hasseris kirkes orkester.
Ole Bech er garant for et roligt og sikkert guitarspil med forrygende soli, pakket ind i underspillet intensitet.
Han er også fast medlem af Hasseris kirkes orkester.
Allestedsnærværende Niels Ole Sørensen er organist i Bangsbostrand og Skæve Kirker og han spiller
hammondorgel i mange forskellige sammenhænge - både kirkejazz og funky souljazz.
Tag med til en spændende koncert.
SOGNEAFTEN ONSDAG DEN 28. JANUAR kl. 19.00 I STORVORDE SOGNEGÅRD: Demenssygeplejerske fra
Aalborg Kommune Marianne Aspegren Mortensen kommer og fortæller om sygdommen demens og om,
hvordan man lever med sygdommen bedst muligt.
SOGNEAFTEN TIRSDAG DEN 10. FEBRUAR KL. 19.00 I STORVORDE SOGNEGÅRD: Vi får besøg af læge Wiera
Malamá Lorentzen, også kendt som Mama Doc.
Wiera Malamá Lorentzen – eller Mamma Doc – er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet
flere krige end mange soldater. Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender
fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
I bogen Mamma Doc fra 2011 fortæller Wiera om sit liv – om sin hårde opvækst i Warszawa, om kampen
for at blive læge efter familiens flugt til Danmark og om sit krævende arbejde i det danske forsvar – men
først og fremmest giver hun os sin personlige beretning om, hvad der sker, når danskerne drager i krig.
Hvad enten det drejer sig om døende børn i Balkans flygtningelejre, raketangreb i den irakiske ørken eller
konflikter mellem lægegerning og militær rangorden i Afghanistan, er Mamma Doc historien om en ukuelig
fighter, der altid er klar til at kæmpe for sine principper og idealer – og ikke er bleg for at lange ud efter det
danske forsvar, når det ikke lever op til dem.
TORSDAG DEN 12. FEBRUAR i GUG KIRKE KL. 17.00 og 19.00: Rockgudstjeneste for provstiets
konfirmander.
FASTELAVNSFEST SØNDAG DEN 15. FEBRUAR KL. 10.30 - 14.00 I GUDUMHOLM KIRKE OG GUDUMHOLM
SKOLE:
Festlighederne begynder i Gudumholm kirke med familie-børnegudstjeneste kl. 10.30 – meget gerne med
maske og anden udklædning.
Efter fastelavnsgudstjenesten er der spisning i Gudumholm skoles kantine for hele familien med musik og
underholdning, og vi slår katten af tønden og kårer kattekonger og –dronninger, og der vil være
cykelringridning – medbring selv ”hest” i passende størrelse.
Senere vil der blive serveret fastelavnsboller.
Hele arrangementet på skolen: 30 kr. for voksne og børn gratis.
Arrangør: Menighedsråd og Borgerforeningerne.
KONCERT TIRSDAG DEN 24. FEBRUAR KL. 19.00 I GUDUMHOLM KIRKE: Den klassiske saxofonkvartet
Melisma Saxophone Quartet.
Saxophone Quartet blev dannet i 2009, hvor de fire medlemmer mødtes under deres afsluttende studier på
Conservatorium van Amsterdam i Holland.
Siden da er det gået stærkt for den unge kvartet der har deltaget i flere internationale kammermusik
Melisma konkurrencer og spillet koncerter på festivaler rundt omkring i Europa, i bl.a. Schweiz, Norge,
Tyskland, Spanien, Holland og Danmark. I 2011 blev kvartetten udtaget til og endte som finalist i Osaka
International Chamber Music Competition i Japan, og i 2012 var kvartetten endvidere semifinalist i Dutch
Classical Talent i Holland.
TIRSDAG DEN 17. MARTS KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN: Sogneaften med Johannes Værge: Hvad sker der,
når vi dør?
Budskabet om de dødes opstandelse til evigt liv løber som en rød tråd i det nytestamentlige budskab, og i
trosbekendelsen tales der om ’kødets opstandelse’ og ’dommen’. Men fuld enighed har der aldrig været
om fortolkningerne. I den tidligste, græsksprogede kristendom lå vægten på den afklaring, forvandling
og fuldendelse, der ventedes i døden. Dommen var den afgørelse, hvor det onde og ødelæggende dømtes
bort. Da man i vesten gik over til latin i teologien, vandt et juridisk præget begrebssprog frem på bekostning
af det billedlige sprog, og det førte forskellige forskydninger med sig. Hvor dommen typisk hos de græske
kirkefædre blev set som en helbredende foranstaltning, kom den nu til at handle om straf og belønning. Det
førte til middelalderens dystre forestillinger om skærsild og helvede. Denne udvikling reagerede bl.a.
Martin Luther imod.
I foredraget kommer også H.C. Andersen til orde, og foredragsholderen giver sine bud på en nutidig
fortolkning bl.a. af tanken om gensynet.
Johannes Værge, som i en årrække var sognepræst ved Københavns Domkirke, er forfatter bl.a. til Efter
døden. En bog om det evige liv (2008, 4. opl. 2012), Det betroede menneske. Opgør med forvreden
kristendom (2011, 3. opl. 2012) og senest Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og
fuldendelse (2014).
ONSDAG DEN 11. MARTS kl. 19.00 I LILLEVORDE: SALMEMARATON Salmerne 699-706 (vielse) og
ordination 485 og 486.
ONSDAG DEN 25. MARTS KL. 19-21 I STORVORDE SOGNEGÅRD: Konfirmandaften.
ONSDAG DEN 8. APRIL KL: 19.00 I SOGNEGÅRDEN: Skuespiller Henning Jensen med foredraget ”Som at
dø”. Foredraget ”Som at dø” er et indlevende og gribende foredrag, hvor Henning Jensen meget ærligt
fortæller sin personlige historie om sit liv med sygdommen depression – en historie der på én gang fanger
og berører deltagerne.
Det er ikke uden grund, at de fleste af os enten selv har været ramt af en depression eller kender nogle, der
har været det, for depression er ifølge WHO i dag den tredjestørste sygdom i verden og tilmed den hurtigst
voksende. Trods denne alvorlige kendsgerning er vores viden om - og forståelse for sygdommen alligevel
yderst begrænset, og det er blandt andet den manglende forståelse Henning Jensen sætter ord på gennem
sine egne erfaringer.
Henning Jensen er folkekendt skuespiller, kendt fra teaterscenen og en lang række populære danske tvserier (Forbrydelsen, Rejseholdet, Taxa m.m.) og film (Efter Brylluppet, Blinkende Lygter, Italiensk for
begyndere, Den korte Sommer m.fl.).