Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter?

Transcription

Digitale metodologier
Kasper M. Christensen
5.1.2014
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2
2. Teori
3-6
2.1 Krop eller ikke-krop
3-5
2.2 Offline eller online
5
2.3 Opfattelsen af ’selvet’
5-6
3. Metode
6-10
3.1 Valg af metode
7-10
3.1.1 Dataindsamling og informantpopulation
7-8
3.1.2 Entrée og spørgsmål
9-10
3.2 Etiske problemstillinger
4. Analyse
10
11-17
4.1 Applicering af teori
12
4.2 Overordnede mønstre
12
4.3 Online embodiment: Der er overordentlig meget krop til stede på Grindr
12-14
4.4 Reelt eller ideelt selv: hvem vælger vi at være online?
14-15
4.5 Grindr: et behov der bliver opfyldt – og tryghed for en minoritet?
16-17
4.6 Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter?
17
5. Konklusion
18
6. Bibliografi
19
7. Bilag 1
20-25
1
5.1.2014
1. Indledning
”[Grindr] has become the smartphone symbol for the possibilities of organising sex, friendship and
relationships with the tap of a screen.”
(http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/aug/02/grindr-sex-relationship-intimacy)
Så koncist beskrives emnet for min opgave i britiske The Guardian. Der er dog meget mere til
emnet end som så: Jeg vil i min opgave undersøge hvordan man ’gør’ Grindr, en app der henvender
sig til homoseksuelle mænd og ved hjælp af såkaldt geotagging sorterer folk efter geografisk
nærhed til én selv. Jeg lægger mig dermed op ad et stort korpus af forskning, der har beskæftiget sig
med seksualitet og køn, offline såvel som online. Jeg har grundet min opgaves begrænsede tilladte
omfang kun mulighed for at ’dyppe tæerne’ i det enorme ’hav’, hele feltet udgør, og vil derfor være
nødt til at udelade mange mulige perspektiver på mit emne, der – helt overordnet, og uden at jeg vil
søge at redegøre grundigere for det her – skriver sig ind i cultural studies-traditionen.
Mit emne har altså at gøre med det, der af Mowlabocus er blevet kaldt ’digital cruising’
(Mowlabocus 2010), der henviser til to ting: nemlig den homoseksuelle praksis, der har at gøre med
at finde (seksuelle) partnere, og at denne praksis i stadig stigende grad er på vej online (jf.
ovenstående citat). Hvad gør dette ved vores måde at opfatte kroppen på? Tager vi den, så at sige,
med os online, eller sker der en kropsfralæggelse, når vi går online? Og performer vi et anderledes
selv online end offline? Disse, og andre relevante problematikker, vil jeg komme ind på i
nærværende opgave. Min problemformulering lyder som følger:
Jeg vil gennem kvalitative interviews med udvalgte homoseksuelle mænd forsøge at belyse, hvordan
og med hvilket formål app’en Grindr bruges – hvordan ’gør’ man Grindr, og hvilke implikationer
har denne praksis for vores opfattelse af krop og ’selv’?
Jeg vil i opgaven først give et overblik over det forskningsfelt, jeg skriver mig ind i, som har
beskæftiget sig med krop og ’selv’ online og offline – og i denne forbindelse blandt andet redegøre
for John Edward Campbell, Judith Butler og Monica Whittys begreber. Herefter vil jeg udrulle
nogle metodologiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen, der ligger til grund for opgaven,
og endelig vil jeg udfolde selve kernen i nærværende opgave: nemlig analysen af mine
interviewsvar.
2
5.1.2014
2. Teori
Mit opgavefokus er homoseksuelle mænds aktivitet på mobilapp’en Grindr, og dermed vil opgaven
nødvendigvis skrive sig ind i det konfuse forskningsfelt, der kaldes for queer-teori. Hvordan denne
defineres og afgrænses hersker der stor uenighed om, netop på grund af feltets ganske diffuse
karakter. Således er selve queer-begrebet flydende, og en stringent forståelse af det og en
konsekvent applicering af queer-metodologi på et givent emne lader sig næppe gøre, mener Ashford
(Ashford 2009, p. 308), der selv beskæftiger sig med queer-begrebet og cyber-etnografier indenfor
en homoseksuel forståelsesramme. Queer-teorien kan anvendes og appliceres på mange måder; jeg
vælger i min opgave at bruge den som en slags kritisk måde at tænke problematikker på. Den vil
altså hos mig blive brugt som en art bagvedliggende forståelsesramme: Jeg vil forsøge at se køn og
seksuel praksis ’performativt’, frem for som fastlåste og snævert afgrænsede kategorier. Med Judith
Butlers ord: ”[…] er køn altid en gøren.” (Butler 2010, p. 71).
Netop Butler fortjener lidt yderligere opmærksomhed: Den overordnede tanke bag hendes
performative identitets- og kønsbegreb vil nemlig også ligge som en understrøm i min måde at
begribe mine informanters svar på, selv om denne opgaves fokus ikke er en decideret gennemgang
af Butlers teori (der hurtigt ville kunne udgøre en hel opgave i sig selv). Altså: køn er performativt,
og konstituerer den identitet, det angiveligt repræsenterer – det er en ’gøren’ (Butler 2010, s. 7071). Desuden ’vender’ hun vores forståelse af køn om: hvor vi ’naturligt’ tager udgangspunkt i det
biologiske køn og derefter måske ville italesætte hvordan vores kultur fordrer os til at gøre dette
køn, mener Butler, at det er vores kultur, der definerer hvordan køn kommer til at se ud. Det
biologiske køn er skabt af kulturen, og ’er’ ikke i sig selv (Butler 2010, p. 45-46). Hierarkiserer man
Butlers kønsopfattelse finder man ud af, at kønnet – og dermed kroppen – altså er kulturel(t), før det
er biologisk, idet hun mener, at vi bruger vores kultur, til at opfatte biologi (Butler, ibid.).
2.1 Krop eller ikke-krop
Et overordnet skisma, indenfor forskningen i menneskelig praksis on- og offline, er, hvorvidt den
virtuelle ’gøren’ skal forstås som en kropsfralæggelse, eller, hvad man kunne kalde, en
kropsforlængelse. Her positionerer markante forskere indenfor området sig forskelligt, og det er
værd at kaste et nærmere blik på, da det, gennem min læsning af dem, også influerer på min egen
position. Annette Markham (gengivet hos Ashford) taler om en ’disembodiment’ i forhold til
3
5.1.2014
online-aktivitet, altså, at vi ’lægger’ vores fysiske selv fra os, når vi går online, mens Ashford selv
mener, at det er misvisende at tale om en sådan ’disembodiment’ (Ashford 2009, p. 298).
Heller ikke én af de fremmeste repræsentanter indenfor feltet, der beskæftiger sig med LGBTcommunities på nettet, John Edward Campbell, der står bag hovedværket Getting it on Online:
Cyberspace, Gay Male Sexuality, and Embodied Identity, mener, at det er meningsfuldt at tale om
’disembodiment’. Han er repræsentant for den gren af forskningen, der så at sige er meget tæt på sit
emne, både idet han selv er homoseksuel mand, og idet han for rigtigt at belyse sit problemfelt selv
er en del af det/tager del i dets aktiviteter (ifølge Ashford 2009, p. 308). Campbell går direkte imod
det, han kalder ’the disembodiment thesis’, og de binære logikker der, ifølge ham, følger med en
sådan tankegang (Campbell 2004, p. 12). Han prøver derimod at begribe, hvordan mennesker
integrerer deres oplevelser on- og offline i et forsøg på at nå til en bredere forståelse af
hverdagslivet. Hans værk fremkommer med et bud på, hvordan homoseksuelle mænd søger at
tilfredsstille fysiske offlinebehov gennem deres onlineageren. Vi integrerer altså, ifølge Campbell,
kroppen i vores færden på nettet, og han stiller sig således i skarp opposition til de forskere, der
taler om ’disembodiment’. Han mener, at homoseksuelle mænds offlinebehov kan komme trygt til
udtryk online, da det, han kalder en ’virtual queer havens’ (Campbell 2004, p. 83) – der vel bedst
kan oversættes som et ’online homoseksuelt helle’ – netop giver mulighed for at udforske ens
seksualitet og kontrollere selvfremstillingen, mens ens fysiske selv er i tryghed bag en skærm, og
ikke er tvunget til at agere i en fjendtligt indstillet, heteroseksuel offlineverden. Med andre ord
risikerer man mindre i mødet med andre online, og man kontrollerer ens selvfremstilling 100 pct.
(Campbell 2004, p. 99). Her ser vi, at han arbejder med en performativ tilgang til krop og
seksualitet, og han baserer da også dele af sin fremstilling på Judith Butler (se ovenstående). Med
hans egne ord:
”Penises and vaginas as constitutive parts of the body are very real, but they acquire distinction
and meaning only within a social universe.” (Campbell 2004, p. 150)
Således fralægger han sig helt ’the disembodiment thesis’ og man kan hos Campbell direkte tale om
et modsat begreb. Han opererer nemlig med ’online embodiment’ (Campbell 2004, p. 145), og man
kan altså hævde, at mens Markham står for ’the disembodiment thesis’, står Campbell for ’the
online embodiment thesis’.
4
5.1.2014
Begreber anvendt i det ovenstående vil i varierende grad blive anvendt i nærværende opgaves
analyseafsnit, ligesom også de nedenstående begreber i dette teoriafsnit vil kunne finde anvendelse i
analysen.
2.2 Offline eller online
Skismaet mellem krop og ikke-krop kan med en tilsnigelse også forstås som offline stillet overfor
online, og eksemplificeres hos Whitty, der, baseret på Goffman, undersøger hvordan man arbejder
med selvpræsentation online. Hendes artikel demonstrerer lighederne mellem det man tiltrækkes af
off- som online (Whitty 2008, p. 14). Ifølge hende bruges online-værktøjer til at lokalisere en
offline-krop man kan mødes med (Whitty 2008, p. 17). Begrebet ’disembodiment’ (det, jeg har
valgt at kalde ’ikke-krop’ i ovenstående afsnit) synes altså ikke helt at holde vand, da onlineaktiviteten, i hvert fald ifølge Whitty, ikke i sig selv kan ses som et medium til at lære en anden –
disembodied – person at kende (Whitty 2008, ibid.). Nej, den fysiske fremtræden er vigtig og
online-aktiviteten bruges til at opnå kropslig offline-aktivitet (Whitty 2008, p. 14). Online-aktivitet
må derfor i forhold til mit emne forstås som faciliterende offline- og kropslig kontakt. Sagt på en
anden måde, kan man altså hævde, at der er overordentlig meget krop tilstede online. Jeg stiller mig
dermed på (blandt andre) Campbells og Whittys side i diskussionen om ’disembodiment’ eller
’embodiment’.
2.3 Opfattelsen af ’selvet’
Som nævnt arbejder Whitty med begreber lånt fra Goffman. Konkret applicerer hun begreberne
’reelt’ og ’ideelt’ selv i sit arbejde med online selvpræsentation. Det ’ideelle’ selv er den, man
egentlig føler sig som, og gerne vil være, men ikke altid kan udtrykke, når man er sammen med
andre, mens det ’reelle’ selv er det, der rent faktisk kommer til udtryk (Whitty 2008, p. 3). Disse
begreber er i spil, f.eks. når man opretter en datingprofil: man vil gerne fremstå så attråværdig som
mulig online, og søger derfor at fremstille et ideelt selv, som man dog – har man selverkendelse nok
til at vedkende sig, at man måske har tendens til at pynte lidt på sandheden – netop ikke må pynte
for meget på, da uoverensstemmelsen mellem det fremstillede, ideelle selv, og det selv, den anden
person så møder offline, altså det reelle, så vil kunne tænkes at være for stor, og dermed sætte en
stopper for en videre relation. Whitty konkluderer således blandt andet, at dem, der formår at
portrættere et ’reelt’ selv online har større chance for at få et succesfuldt offline-forhold (Whitty
2008, p. 19). Whittys tekst får én til at tænke over, hvorvidt Grindr i kontekst til min opgave blot
5
5.1.2014
skal ses som en online-forlængelse af den måde offline-kurmageri – i mangel af et bedre ord –
mellem homoseksuelle mænd altid har foregået?
Campbell mener dog, at bevidstgørelsen om ens ’selv’ (’ideelt’ eller ’reelt’ uudtalt) er vigtig i en
online kontekst. Han beskriver i sin artikel om overvågning og ’gay marketing’ hvordan marketing
rettet mod homoseksuelle mænd først er blevet muliggjort, efter at man, malerisk beskrevet, er
’kommet ud af skabet’ (Campbell 2005, p. 667). Uanset om man ’performer’ et ’reelt’ eller ’ideelt’
selv online gør man sig stadig synlig, og gør sig dermed tydelig overfor markedskræfter og
profithungrende reklamefolk, ved f.eks. at oprette en profil på gay.com, som Campbell beskriver
det. Dette kommercielle og, må vi forstå, profiterbare aspekt ved ’gøren’ krop og køn online åbner
interessante perspektiver og vil i forhold til mit emne om brug af Grindr blive søgt draget ind i
slutningen af denne opgave.
3. Metode
Det overordnede emne for min opgaves undersøgelse er, hvordan homoseksuelle mænd gør ’digital
cruising’ (begreb lånt fra Mowlabocus 2010, p. 187): altså hvordan homoseksuelle mænd finder
(seksuelle) partnere (= cruiser), og hvordan denne praksis med smartphonens indtog i stigende grad
foregår netop ved hjælp af for eksempel en iPhone (= foregår digitalt). Mere specifikt har jeg
beskæftiget mig med, hvordan man ’gør’ Grindr, og metoden til at belyse dette har været kvalitative
interviews med en af mig udvalgt informantpopulation. Idet jeg anvender begrebet at ’gøre’ om et
fænomen som Grindr, tilkendegiver jeg, at jeg lægger mig op ad et performativt kultur- og
identitetsbegreb, og jeg skylder derfor at eksplicitere, at jeg i nærværende opgave vælger at anskue
kultur på samme måde som Fetterman, der definerer kultur som:
”[…] den indre logik i en given gruppering. En kombination af handlinger, ideer, forståelse og
viden.” (Fetterman 1998, p. 17)
I forbindelse med denne opgave, der belyser brugen af en app, der henvender sig til homoseksuelle
mænd og ved hjælp af såkaldt geotagging sorterer folk efter geografisk nærhed til én selv, bliver det
hurtigt klart, at vi både har at gøre med handling/’gøren’, idéer og forståelse, og det giver derfor god
mening at tale om både kultur, identitet og køn. Som nævnt må opgaven dog ikke læses som en
6
5.1.2014
udtømmende redegørelse for hverken Butlers poststrukturalistiske køns- og identitetsbegreb eller en
dybdegående diskussion af, hvad kultur er; begreberne anvendes, for bedre at kunne ’se’ de
resultater, der måtte fremkomme af mine interviews, og som vil blive analyseret senere i denne
opgave. Mens det overordnede emne for opgaven altså er homoseksuelle mænds ’gøren’ digital
cruising, har min undersøgelses konkrete mål været at komme ind til en dybere forståelse af,
hvordan man ’gør’ Grindr. Motivationen for denne undersøgelse har været, forhåbentlig, at kunne
frembringe ny viden om dette felt, simpelthen at blive klogere på bevæggrundene for at ’gøre’
digital cruising, samt hvilke implikationer dette har for vores opfattelse af krop og ’selv’.
3.1 Valg af metode
Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på de kvalitative aspekter ved brugen af Grindr og har til
dette formål valgt at gøre brug af online interviews som min overordnede metode. Dels fordi emnet,
der omhandler noget så intimt som folks kønsliv, kan tænkes at være prekært at beskæftige sig med
for mange, og derfor gør sig bedst i forbindelse med et begrænset antal informanter; dels fordi det
har været, og er, min vurdering, at online interviews kan bibringe en dybere og mere subjektiv
forståelse af mit emne (Kozinets 2010, p. 47), og derfor – til mit formål – frembringer mere
interessante svar, end en kvantitativ metode ville have gjort.
Jeg har efter bedste evne forsøgt at være holistisk i mit arbejde med undersøgelsens resultater og
har arbejdet ud fra en induktiv tilgang i forhold til de i interviewene fremkomne svar. Jeg har søgt at
tage fordomsfrit udgangspunkt i de foreliggende data, frem for med remmer og tøj forsøgt at presse
en eksisterende teoriramme ned over svarene. Mit ’forbillede’ i denne forbindelse er Campbells
arbejde om cyberspace og mandlig homoseksualitet (Campbell 2004), hvor han også forsøger at gå
fordomsfrit til sit interviewmateriale ved at stille åbne spørgsmål og gennem disse forsøge at gøre
en praksis, han selv tager del i, tydelig for en udenforstående: at gøre det implicitte eksplicit
(Campbell 2004, p. 39). Da jeg, ligesom Campbell, selv tager del i den etnografiske praksis jeg
beskriver, skylder jeg at kaste et kritisk blik på min rolle som forsker. Mere herom senere.
3.1.1 Dataindsamling og informantpopulation
Da mit emne, som nævnt, kan tænkes at være om ikke ømtåleligt, så i hvert fald meget privat for
mange, har jeg ikke turde gøre mig forhåbninger om en stor informantpopulation i forbindelse med
min undersøgelse. Denne problematik har jeg vendt med min underviser, der mente, at det var i
orden med en ganske lille informantpopulation, da mit mål med opgaven netop ikke har været at
7
5.1.2014
forsøge at fremdrage generaliserbare ’sandheder’ eller fremkomme med kvantificerbare resultater,
men tværtimod – forhåbentlig – at blive klogere på Grindr som fænomen gennem en lille,
veludvalgt informantpopulation. Da jeg har valgt en lille informantpopulation til min opgave har jeg
samtidig valgt ikke at gøre brug af eksempelvis tekstbehandlingsprogrammer, eller andre tekniske
hjælpemidler, der kan hjælpe én på vej, når man arbejder med større mængder data. Min
dataindsamlingsmetode har bestået i interviewspørgsmål sendt ud via mail, og de tilbagesendte svar
og den efterfølgende læsning og kategorisering af deres indhold har, i mangel af et bedre ord, været
’håndholdt’ af undertegnede. Jeg har med en åben tilgang søgt at uddrage essenser af de data, min
informantpopulation har sendt tilbage, og fokus har her igen været kvalitativt. Jeg har for eksempel
prøvet at se på hvilke mønstre kan man se i svarene, hvad er svarene udtryk for etc., frem for
eksempelvis at kvantificere hvor mange gange ordet ’tryghed’ eller ’anonymitet’ er brugt af
informanterne.
Informantpopulationen består af tre homoseksuelle mænd i alderen 23-36 år, og er alle folk fra
min omgangskreds. Rekrutteringsstrategien med at søge informanter i ens eget netværk har været
bevidst fra min side, da jeg har vurderet, at jeg ville få mere fyldige og, forhåbentlig, ærlige svar,
hvis informantpopulationen er ’tryg’ ved mig i forvejen, jf. Kivits overvejelser om forholdet mellem
forsker og informantpopulation (Kivits i Hine 2006, p. 48-49). Man kunne også, havde der været
længere tid til opgaven, have søgt efter informanter, man ikke kendte i forvejen, og så bruge tiden
på at oparbejde trygheden mellem dem og én selv, og sandsynligvis være fremkommet med lige så
brugbare og gode svar som de foreliggende, men jeg har altså – efter samtaler med underviser –
valgt en anden rekrutteringsstrategi i forbindelse med nærværende opgave.
I forbindelse med informantpopulationen bør det nævnes, at kommunikationen med denne har
ladt en del tilbage at ønske: hvor jeg oprindeligt håbede på en noget større population end de tre, der
ligger til grund for denne opgave, har jeg måttet sande, at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre.
Folk er sprunget fra, eller har først indvilget i at deltage i undersøgelsen, og er så aldrig vendt
tilbage med svar; heller ikke efter en opfølgende mail fra undertegnede. Dette frafald havde jeg ikke
kalkuleret med, og er en faktor i forbindelse med interviewundersøgelser om et (prekært) emne som
mit, jeg vil tage med i mit videre akademiske virke.
8
5.1.2014
3.1.2 Entrée og spørgsmål
Inden analysen vil jeg give en kort præsentation af min såkaldte entrée (den første kontakt, man
som forsker etablerer i/til det forum/de mennesker, man henvender sig til), samt mine
interviewspørgsmål.
Da min informantpopulation alle er folk, jeg kender, og i større eller mindre grad omgås i mit
privatliv, var der ikke store udfordringer forbundet med formuleringen af min entrée. Jeg skulle, så
at sige, ikke træde varsomt for ikke at fornærme folk, jeg ikke kendte; ej heller være bange for at
blive misforstået af en informantpopulation, der forholdt sig skeptisk til mine intentioner med
projektet. Dog var jeg mig meget bevidst om vigtigheden af at få etableret en positiv og tryg kontakt
i den mail, jeg rundsendte med spørgsmålene (jf. Kozinets 2010, p. 79-80 og Kivits i Hine 2006, p.
40). Min entrée lød som følger:
”Kære XX,
Jeg skriver i øjeblikket eksamensopgave om folks brug af Grindr, og skal i den forbindelse
interviewe personer med en Grindr-profil om deres brug af app’en. Alle svar vil kunne blive
anvendt i min opgave, men de vil naturligvis fremstå 100 pct. anonyme. Jeg har i håb om din
deltagelse tilladt mig at medsende mine spørgsmål i denne mail, og håber du vil kaste et blik på
dem og forhåbentlig besvare dem, og dermed være med til at hjælpe min opgave godt på vej.
Jeg har forsøgt at stille brede spørgsmål, der indbyder til fyldige, beskrivende svar fra dig, og der
vil garanteret være overlap i det, jeg har spurgt om. Det vigtige er ikke, at du svarer lige uddybende
på alle spørgsmål, men at du med dine egne ord forklarer, hvordan/hvornår/hvorfor (osv.) du
bruger Grindr.
Har du gjort dig andre overvejelser om brug af Grindr, eller har du erfaringer du vil dele, som jeg
ikke har fået spurgt ind til, må du endelig gøre det.
Svarene skal være mig i hænde hurtigst muligt. Jeg vil igen understrege, at alle svar selvfølgelig vil
fremstå 100 pct. anonyme i den færdige opgave.
Har du spørgsmål, eller ting du undrer dig over, er du selvfølgelig mere end velkommen til at
kontakte mig.
Mange hilsner Kasper”
9
5.1.2014
Som det også er antydet i det ovenstående søgte jeg at stille åbne, ikke-dømmende spørgsmål, der
indbød til fyldige svar. I forbindelse med udformningen af disse har jeg gjort brug af den guide
Cresswell tilbyder i denne forbindelse, gengivet hos Kozinets (Kozinets 2010, p. 80-81).
3.2 Etiske problemstillinger
Inden jeg breder analysen ud, fortjener et par etiske overvejelser at blive udfoldet: Da jeg, som
mange før mig, også skriver mig ind i dette felt som en homoseksuel mand, og dermed er ’tæt’ på
det emne, jeg behandler, er jeg nemlig repræsentant for det, Ashford kalder ’the good gay
academic’(Ashford 2009, p. 302), der hverken har stor afstand til sit emne eller hel konkret fysisk
samvær med sin undersøgte population. Denne trækker derimod på sit netværk, ved f.eks. at
interviewe venner, eller andre i ens umiddelbare netværk, der, grundet tætheden til én selv, kan
tænkes at være repræsentanter for de samme holdninger og værdier som én selv. Da mit mål med
denne opgave imidlertid ikke er at fremkomme med kvantificerbare data, eller rigide ’sandheder’
om mit emne, men derimod at tydeliggøre, hvordan man ’gør’ Grindr gennem kvalitative interview
med en snævert udvalgt informantpopulation, vurderer jeg, at min position ikke står i vejen for
målet med nærværende opgave. Jeg er, med Campbells ord, både forsker og ’positioneret subjekt’
(Campbell 2004, p. 41) i forbindelse med det foreliggende akademiske arbejde. Så længe jeg
imidlertid er mig dette bevidst, kan det forhåbentlig blot medvirke til en (endnu) bedre analyse, end
den en komplet udenforstående, der skulle prøve at læse sig ind på et komplet nyt felt, selv efter
bedste evne, ville kunne bibringe. Campbell, der, ligesom jeg, har gjort brug af en udforskende
tilgang i forbindelse med sit arbejde (Campbell 2004, p. 9) rammer hovedet på sømmet i
overvejelserne om sin egen forskerposition, når han medgiver, at han er:
”[…] less an academic gone native than a native gone academic.” (Campbell, gengivet hos
Ashford 2009, p. 298).
Med disse etiske overvejelser in mente vil jeg begive mig videre til opgavens analyse.
10
5.1.2014
4. Analyse
Fokuspunktet for denne opgave er hvordan man ’gør’ Grindr, og i den forbindelse er det værd at
bruge et par linjer på at beskrive selve det fænomen, opgaven beskæftiger sig med: nemlig app’en
Grindr og dens opbygning, hvorefter den egentlige analyse vil blive udfoldet.
Når man har oprettet sin profil med hvad dertil hører af personlige oplysninger om højde og
drøjde, kan man beskrive hvad man søger, og uploade et billede af sig selv, der så vil være synligt
for andre. Alle disse muligheder for at ’bygge’ sin profil er ikke spor unikke for Grindr, de vidner til
gengæld om den måde hvorpå man fremstiller sig selv i dette specifikke ’rum’. Man uploader
måske et mere vovet billede her, end man ville gøre på for eksempel Facebook, måske ’lurker’ man
mere end man egentlig er aktivt opsøgende (Kozinets 2010, p. 33), og har for eksempel ikke
uploadet et billede. Det er altså tydeligt, at selvfremstillingen er 100 pct. i brugerens magt.
(Hvorvidt det er et reelt eller ideelt selv der fremstilles, vil jeg ikke komme ind på her, men komme
med et bud på senere).
Når profilen er oprettet er ’hovedvinduet’ i app’en en liste med billeder af mænd, sorteret efter
geografisk nærhed til én selv (hvor det, til sammenligning, på Facebook er et newsfeed, der samler
ens ’venners’ aktiviteter). Man kan så i ro og mag scrolle ned gennem billederne indtil den rette
mand viser sig, og ved et klik kommer man videre ind på dennes profil. Herfra kan man så tage
kontakt, og hvad der herefter sker, kan kun den menneskelige kreativitet sætte grænser for.
Man kan i øverste højre hjørne også klikke sig ind på ens favoritter (man har mulighed for at
markere en person som favorit ved at give dem en stjerne), eller opgradere til Grindr Extra, der for
eksempel tilbyder pushnotifikationer og mulighed for at se flere fyre (og således åbner for et
kommercielt aspekt, der vil blive diskuteret senere), og endelig er der også en filterknap, hvor man
kan sortere efter alder eller type (kaldet ’tribes’). Køber man Grindr Extra udvides disse filtre.
Endelig har man selvfølgelig mulighed for til enhver tid at redigere ens egen profil, beskedlyde,
kontoinstillinger mv.
Af hensyn til andres, så vel som undertegnedes, privatliv har jeg valgt ikke at skitsere
ovenstående ved hjælp af billeder, men efter bedste evne søgt at beskrive de mange selv- og
kropsfremstillingsmuligheder Grindr tilbyder.
11
5.1.2014
4.1 Applicering af teori
Som tidligere beskrevet har jeg været induktiv i min kodning af interviewsvarene, og har så vidt
muligt prøve at se ’fordomsfrit’ på dem, uden at ’tvinge’ en bestemt tolkning ned over dem. Dog
giver det jo ikke meget mening at lade svarene stå fuldstændigt for ’sig selv’, hvorfor jeg har prøvet
at anskue dem gennem nogle af de tidligere i opgaven nævnte begreber: på hvilken måde vidner
svarene om performativitet hos informantpopulationen? Kommer Campbells online embodimenttese til udtryk, og ser vi, at folk performer et reelt og/eller ideelt selv på Grindr? Disse, og andre,
interessante aspekter ved interviewsvarene vil der blive set nærmere på i det følgende, med det mål
at komme med et fyldestgørende bud på, hvordan man ’gør’ Grindr.
Jeg vil for at underbygge analysen eksemplificere med svar fra informanterne, der, af hensyn til
disses anonymitet, har fået tildelt et andet navn, end deres rigtige, af mig. Alderen, der er angivet
sammen med navnene, er dog korrekt. Jeg har også rettet informanternes eventuelle stavefejl
(informanternes svar fremstår i deres uredigerede helhed i medsendte bilag).
4.2 Overordnede mønstre
Alle mine informanter havde hørt om Grindr gennem deres venner, hvilket indikerer, at det altså er
en app, der ’lever’ via word-of-mouth. Det er noget man har hørt om fra en ven, snarere end
gennem en reklame. Andreas, 23, skriver:
”Jeg lærte at kende til Grindr igennem en homoseksuel ven der fortalte om det.”
Overordnet set er det ligeledes tydeligt, at Grindr hos mine informanter både bruges med seksuel
udfoldelse for øje, men også som en mere ’klassisk’ social kontaktplatform a la Facebook, forstået
på den måde, at man eksempelvis logger på, mens man sidder på en station og venter på et tog, eller
er til en konference, og ud på aftenen, under en pause, lige vil tjekke, om der er andre
homoseksuelle til stede ved samme konference, da man jo så, udover den fælles interesse for den
konference man er til, også vil have seksualiteten til fælles.
4.3 Online embodiment: Der er overordentlig meget krop til stede på Grindr
Dykker vi længere ned i den seksuelle/romantiske udfoldelse, som alle mine informanter i større
eller mindre grad har anvendt Grindr til, synes Campbells online embodiment-tese hurtigt at blive
bekræftet. Andreas, 23, skriver:
12
5.1.2014
”Da jeg brugte Grindr var det primært tænkt som en kontaktplatform, altså et sted, hvor jeg kunne
finde andre homoseksuelle mænd […] Jeg brugte det dog også til at træffe mænd blot for at have
sex. Jeg kunne let udskille godt fra skidt, og på Grindr kan ens blufærdighedsgrænse være ret så
nedlagt til tider.”
Ovenstående udtalelse vidner om to ting: Dels at onlinetilstedeværelsen giver mulighed for at
performe ens seksualitet mere direkte end offline, da ens blufærdighedsgrænse tilsyneladende
sænkes, når man er på Grindr; og dels bekræftes billedet af, at der er overordentlig meget krop
tilstede online. Beskrivelsen af let at kunne ”udskille godt fra skidt” er jo et sprogbillede vi – også –
bruger, når vi taler om loppemarkedets enorme udbud eller kølediskens mange tilbud: der er sat en
masse til skue, og man kan så i ro og mag vælge, hvad/hvem man synes bedst om. Det vidner om en
kropsliggørelse/embodiment på Grindr, der dog ikke kun går én vej. Ganske rigtigt har man
mulighed for at beskue andre, men ved at være til stede på app’en går man også ind på dens præmis,
og stiller dermed også sig selv til skue for andre. Campbell bruger udtrykket ’virtual gay bars’
(Campbell 2004, p. 53) til at beskrive fænomenet: mange af de samme dynamikker man kender fra
den fysiske verdens bøssebar går så at sige igen på Grindr. På Grindr er der dog en skærm og en
internetforbindelse mellem folk, mens der på den fysiske bar nogle gange blot er få centimeters
afstand. Til gengæld tilbyder Grindr, at man kan ’sortere’ i udbuddet og altså målrette sin søgning
på en helt anden måde end på en fysisk bar.
Thomas, 36: ”Man spørger om data, skriver ”Hej” som indledning, spørger om folk er top, bottom
eller versatile.”
Thomas’ udtalelse om data henviser til den praksis at spørge om højde, vægt og nogle gange
penisstørrelse, mens begreberne top, bottom og versatile forklarer, om man er den penetrerende
eller den, der bliver penetreret i den seksuelle akt, eller gør begge dele. Sådanne spørgsmål går jo
direkte på det fysiske: Lever vedkommende, man skriver med, mon nu op til ens fysiske krav og
præferencer? Er vedkommende så for lav, eller har en anden seksuel præference end den, man
søger, kan man komme hurtigt videre, uden at opleve den trykkede stemning man kunne forestille
sig, der ville opstå, hvis man havde haft samme spørgsmålsudveksling ansigt til ansigt. Denne
udtalelse viser også med al tydelighed, at kroppen er til stede online, og samtidig eksemplificerer
13
5.1.2014
den det, Campbell kalder for ’virtual queer havens’ (Campbell 2004, p. 82): nemlig at den seksuelle
udforskning online foregår i tryghed og, hvis ønsket, i anonymitet. Kan den, man skriver med, ikke
tilbyde det man ønsker, kan man rykke hurtigt videre, uden hverken risiko eller omkostninger. Det
er i det ovenstående blevet tydeligt, at kroppen er ’med’ online, ja aktivitet på Grindr må endog
forstås som faciliterende offline- og kropslig kontakt og bekræfter dermed Whittys tese (Whitty
2008, p. 14). Desuden står det klart, at kommunikationen er mere eksplicit på Grindr, men er denne
direkte kommunikation mon et tegn på, at man performer ens reelle eller ideelle selv? Det vil jeg se
nærmere på i det følgende.
4.4 Reelt eller ideelt selv: hvem vælger vi at være online?
Jeg har tidligere i opgaven belyst, hvordan ens reelle selv er den, man egentlig er, eller i hvert fald
den man fremstår som overfor ens omverden, mens det ideelle selv er den, man gerne vil være
(Whitty 2008, p. 3). Hvem ’er’ vi så på Grindr? Det er der uenighed om blandt mine informanter.
Andreas, 23: ”Jeg mener faktisk, at min adfærd offline var meget lignende den online.”
Sådan ser Michael ikke helt på det:
Michael, 27: ”Man kan kommunikere langt mere direkte på Grindr. Er du til sex – ja eller nej?
Interesseret – ja eller nej?”
Her bliver det tydeligt, at Michael er sig helt bevidst om Grindrs mulighed for at være mere
eksplicit i sin kommunikation til andre, mens Andreas mener, at adfærden er den samme online som
offline. Sammenholdt med det ovenstående, hvor Andreas forklarer, at blufærdighedsgrænsen kan
være sænket (”[…] ret så nedlagt til tider”) på Grindr, vurderer jeg, at vi her ser et – om end
beskedent – clash mellem reelt og ideelt selv. Hvor Andreas, når han bliver spurgt til brug af
Grindr, er meget reel omkring, at der hersker mindre blufærdighed hos én selv, når man er online,
mener han senere, at adfærden offline er meget lig den, der performes online. Her er min bedste
vurdering, at han bliver fanget i godt at ville fremstå som én, der står ved, hvem han er, ved at
performe et reelt selv i sit svar (den påståede overensstemmelse mellem sin off- og onlineadfærd),
mens han, i forsøget på dette (grundet uoverensstemmelsen med sit tidligere givne svar) tværtimod
kommer til at performe et ideelt selv. Hvorvidt on- og offlineadfærden er den samme eller ej, er
14
5.1.2014
ikke det interessante her; det er derimod Andreas’ (ubevidste?) forsøg på at fremstå på en bestemt
måde (ideelt selv) ved at svare i en anden retning end den, han tidligere tilkendegav (reelt selv).
Forskerens rolle bør dog diskuteres i forbindelse med ovenstående forhold: Det kan nemlig meget
vel skyldes mine spørgsmål – de kan have været ledende, uklare eller begge dele? Dog mener jeg
stadig, at det lille clash tjener som et fint eksempel på skismaet mellem det reelle og ideelle selv; i
dette tilfælde ikke det selv, der performes på Grindr, men det, der kommer til syne i de til
interviewet afgivne svar.
Thomas, 36, har et helt andet bud på problematikken mellem reelt og ideelt selv på Grindr:
”Et eller andet sted synes jeg jo, at Grindr er kujonernes legeplads, fordi du kan sende en besked,
og så kan du lade den ligge, indtil du kommer på det rigtige svar; hvor du på en bar er tvunget til at
være i nuet, og være til stede i ping pong-spillet.”
Analyserer vi Thomas’ ord nærmere, er det tydeligt, at han mener, at den – til tider – asynkrone
kommunikation på Grindr kan bevirke muligheden for den perfektionerede selvfremstilling. Med
andre ord ser vi, at Thomas er sig ganske bevidst om den totale kontrol, folk har med deres
selvfremstilling på Grindr, og et eller andet sted finder den ureel. Hvor man på Grindr har mulighed
for at performe et ’perfekt’ ideelt selv, er man på den fysiske bar tvunget til at forholde sig til ens
omgivelser med det samme, og kan altså ikke i samme grad, ifølge Thomas, performe dér. Den
fysiske bøssebars omgivelser tvinger dig med andre ord udi – i hvert fald i højere grad end på
Grindr – at være dit reelle selv. Anskuer vi det gennem Whittys briller, stemmer det overens med
hendes tese om, at man ikke kan performe et ideelt selv, der er for langt fra det reelle, idet en videre
relation i den fysiske verden så vil kunne tænkes at blive stoppet af den part (Thomas?), der føler, at
den anden har givet udtryk for at være noget andet, end vedkommende egentlig er (Whitty 2008, p.
19). Det reelle og ideelle selv performes både offline og online – og tilsyneladende i
interviewsituationer – men vi kan ikke ustraffet performe et for ideelt selv online: der må være
nogenlunde overensstemmelse mellem den person man fremstiller på Grindr, og den man er offline,
for at en onlinerelation succesfuldt kan facilitere en offlinerelation.
15
5.1.2014
4.5 Grindr: et behov der bliver opfyldt – og tryghed for en minoritet?
I det ovenstående har vi fået bekræftet Campbells online embodiment-tese og har lært, at der må
være en vis overensstemmelse mellem det ideelle og reelle selv, man performer, både on- og
offline. Men hvilke implikationer vidner disse mønstre om?
Man kan hævde, at måden man ’gør’ Grindr på vidner om en ’effektivisering’ af sexlivet blandt
homoseksuelle mænd med en smartphone. Kroppen er i 2013 i overordentlig stor grad kommet
online, man kan altså spare sig turen på en bar eller i en park, og hvis der er overensstemmelse
mellem det selv, man fremstiller via Grindr, og det man performer face-to-face, er grobunden lagt
for en ny, homoseksuel relation – hvad end denne udvikler sig til et venskab, en date, sex, eller
måske et forhold.
Thomas, 36: ”Du behøver ikke gå i byen for at score mere, det kan du gøre online. Så du har meget
mere tid til at pleje din ikke-homoseksuelle omgangskreds. Jeg ville typisk tidligere gå på en
bøssebar for at mødes, og det behøver du jo ikke mere. Jeg har ikke ændret mit mønster så meget,
men det tror jeg den næste generation gør.”
Der er dog også en anden, ifølge mine informanter afgørende, grund til at ’gøre’ Grindr:
Andreas, 23: ”Der er […] en afgørende grund til, at Grindr er nødvendigt; vi er et minoritet og
selv i et land som Danmark er et sikket forum, hvorpå vi kan udtrykke os frit, stadig et nødvendigt
behov. Vi kan ikke regne med, at det er sikkert at flirte med hvilken som helst fyr, der interesserer
os, på gaden. Det kan tages ilde [op] og gå grusomt galt.”
Der er altså mange grunde til, at man ’gør’ Grindr og mange måder at ’gøre’ Grindr på. Hvad end
man søger en date, sex eller et forhold vidner app’ens fremkomst om en effektivisering af det
homoseksuelle (seksual)liv og samtidig skriver dens brug sig ind i den lange historie om
homoseksuel sex (jf. Ashford 2009, p. 298). Mødet mellem mænd, der er interesserede i andre
mænd, er i stigende grad rykket online og giver både uanede muligheder for selvfremstilling, men
også en tryghed i en til tider stadig fjendtligt indstillet omverden styret af og indrettet til
heteroseksuelle. Grindr kan måske slet og ret forstås som et (nyt) middel, der skal tilfredsstille et
behov, endnu en farve på den palet af muligheder, vi har for seksuel/romantisk udfoldelse, eller,
med Thomas’ ord:
16
5.1.2014
Thomas, 36: ”Grindr kan forstås som et behov, der bliver opfyldt. Det er bare en forlængelse af
homomiljøet på nettet.”
4.6 Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter?
Afslutningsvis i nærværende analyse er det værd at knytte et par ord til det kommercielle aspekt ved
brugen af Grindr. Jeg nævnte øverst i dette afsnit, hvordan man, ved at købe sig til Grindr Extra,
ville få adgang til flere søgefiltre, og ved at købe denne ’udvidelse’ af app’en får man også
mulighed for at scrolle sig gennem flere mænd, end man kan med den gratis udgave. Denne lille
krølle på halen, at man kan købe sig til en ’bedre’ app, må underkastes et kritisk lys: ved at gøre det,
går man nemlig fra at være bruger af Grindr til at være forbruger. Man underligger sig dermed en
kommerciel diskurs, og de noble tanker om, at Grindr er et forum for homoseksuel udfoldelse i en
fjendtligt indstilling omverden får selskab af den realitet, at man også – måske endda først og
fremmest – er et kommercialiseret subjekt. Hvis man ved at ’gøre’ Grindr, gør sig selv til forbruger,
kan man spørge sig selv, hvorvidt Butlers italesættelse af – blandt meget andet – seksuelle
minoriteter i sidste ende har fungeret som en støtte til markedskræfternes evige jagt på profit, og
dermed forstærket kommercialiseringen af f.eks. homoseksuelle mænd? Hun giver selv sit bud, når
hun siger, at: ”[…] subjektet er en konsekvens af bestemte regelstyrede diskurser, der styrer den
forståelige påberåbelse af identitet.” (Butler 2010, p. 240). Altså: det faktum, at vi som
homoseksuelle mænd/subjekter er til stede på Grindr, er en konsekvens af den i øjeblikket
herskende diskurs, da denne diskurs, og den kommercialisering den indebærer, er styrende for vores
måde at begribe os selv på. Sagt på en anden måde: vi er – ifølge Butler – kommercialiserede
subjekter hvad enten vi vil være det eller ej. Sammenholdt med, hvad der i øvrigt er belyst i denne
opgave, må dette dog ikke foranledige os til at tro, at vi dermed også er determinerede. De mange
muligheder for handlekraft og gøren seksualitet og identitet, ’gøren’ Grindr, sætter os netop fri til at
performe, som vi vil.
17
5.1.2014
5. Konklusion
Jeg har i nærværende opgave efter bedste evne søgt at belyse hvordan man ’gør’ Grindr, samt
hvilke implikationer denne ’gøren’ har for vores opfattelse af krop og ’selv’. Jeg har til dette formål
valgt at gøre brug af online interviews som min overordnede metode. Frafald blandt
informantpopulationen må, i forbindelse med den anvendte metode, medregnes som en fejlkilde i
opgaven; denne fejlkilde vurderes dog ikke til at være så stor, at den har ødelagt de essenser, jeg har
kunnet uddrage af mine interviewdata.
Jeg har blandt andet anvendt Campbells og Whittys begreber på mine interviewdata, og har
kunnet konstatere, at der er overordentlig meget krop tilstede online, samt at det blandt
informanterne, i overensstemmelse med Whittys tese, anskues som vigtigt at portrættere et ’reelt’
selv online.
Det er i opgaven blevet klart, at Grindr både bruges med seksuel udfoldelse for øje, men også
som en mere ’klassisk’ social kontaktplatform a la Facebook. Aktivitet på Grindr må forstås som
faciliterende offline- og kropslig kontakt. Som svar på problemformuleringen er der altså mange
måder at ’gøre’ Grindr på. Implikationerne for vores opfattelse af krop og ’selv’ i relation til denne
’gøren’ er dog næppe voldsomme: tværtimod tyder noget på, at Grindr blot tilbyder endnu en
mulighed for homoseksuel udfoldelse. Sagt med én af mine informanters ord:
”Grindr kan forstås som et behov, der bliver opfyldt. Det er bare en forlængelse af homomiljøet på
nettet.”
Denne ’gøren’ kan dog have en stigende kommercialisering som konsekvens. Denne skal dog, i
overensstemmelse med Butler, ikke nødvendigvis ses som determinerende, men snarere ses som
sættende os fri til at performe, som vi vil.
De kvalitative essenser, der er udledt om måder at ’gøre’ Grindr på i denne opgave vil
meningsfuldt kunne udbygges med mere omsiggribende kvantitativ forskning indenfor samme
område.
18
5.1.2014
6. Bibliografi
Litteratur:
Ashford, C. (2009): “Queer theory, cyber-ethnographies and researching online sex
environments” i Information & Communications Technology Law, Vol. 18, No. 3, 297–314.
Butler, J. (dansk udgave 2010): Kønsballade – Feminisme og subversionen af identitet (pp. 37-84,
236-247) København: Forlaget THP.
Campbell, J. E. (2004): Getting it on Online: Cyberspace, Gay Male Sexuality, and Embodied
Identity. New York: Harrington Park Press.
Campbell, J. E. (2005): “Outing PlanetOut: Surveillance, gay marketing and internet affinity
portals” i New Media & Society, 7(5) 663-683.
Fetterman, D. (1998): “Walking in rhythm: Anthropological concepts” i Ethnography (pp. 16-30).
Thousand Oaks: Sage Publications.
Kivits, J. (2006): “Online interviewing and the research relationship” i C. Hine (Ed.) Virtual
methods: Issues in social research on the internet (pp. 35-49). Oxford: Berg Publishers.
Kozinets, R. (2010): Netnography: Doing ethnographic research online. Los Angeles: Sage.
Mowlabocus, S. (2010): “Digital Cruising: Mobile and Locative Technologies in Gay Male
Subculture” i Gaydar Culture: Gay Men, Technology and Embodiment in the Digital Age. (pp. 183206) Surrey: Ashgate Publishing Ltd.
Whitty, M. T. (2008): “Revealing the ‘real’ me, searching for the ‘actual’ you: Presentations of self
on an internet dating site” i Computers in Human Behavior, 24, 1707-1723.
Anvendt internetside:
http://www.theguardian.com/
19
5.1.2014
7. Bilag 1
Nedenstående bilag består af min informantpopulations svar i deres uredigerede helhed.
Om hvordan man ’gør’ Grindr

Beksriv hvordan du bruger/har brugt Grindr?
o Herunder: Anvender du den primært til at søge efter sex, anvender du den nærmere
som en slags homo-Facebook (altså: logger ind for at se hvem der er på, men uden
noget egentligt formål for øje/som en slags tidsfordriv), eller har du et helt andet
formål med at bruge den? Uddyb.
o Hvilke erfaringer har du gjort dig i forbindelse med din brug af Grindr? Er der
bestemte måder at skrive på/’koder’, når man er på Grindr, en ’kultur’ omkring den?
Andet? Forklar.
Michael, 27: Jeg har anvendt Grindr på både som en slags Facebook/tidsfordriv, samt til at se efter
potentiel hook-up. Endelig har jeg brugt Grindr, hvis jeg er til større forsamlinger (kongres,
konference), hvor jeg er nysgerrig efter at se, hvorvidt der er andre homoseksuelle. Under de sociale
indslag (middag, musik, aftensnak) kan man så prøve at mødes med nogen, der måske har samme
interesser (da de deltager i samme event).
Andreas, 23: Da jeg brugte Grindr var det primært tænkt som en kontaktplatform, altså et sted, hvor
jeg kunne finde andre homoseksuelle mænd, der tiltalte mig så dermed muligvis gerne på en mere
seriøst mente dates med. Men jeg brugte den dog også til at træffe mænd blot for at have sex. Jeg
kunne let udskille godt fra skidt, og på grinder kan ens blufærdighedsgrænse være ret så nedlagt til
tider. Jeg brugte den også tit for ren tidsfordriv. Hvis jeg f.eks. sad og ventede på en station eller
andet i den retning, for at se hvad der fandtes af forskellige fyre de forskelig steder. Jeg har faktisk
også anvendt grinder som et sted hvor jeg kan hold kontakt med forskelige mennesker og venner
uden formål med at dat eller sex, det er dog ikke der jeg føre de dybe samtaler.
- grinder har bestemt sine koder men personligt har jeg aldrig været særlig god til dem. Jeg har
hverken brugt dem eller rigtig nogensinde forstået dem. En kode/regel/kultur som jeg mener alle
mænd på grinder virker til at være indforstået med er at man skal være ærlig omkring sine
intentioner (ønsker man sextræf, søndags hygge, eller en date, og hvilken slags fyr man søgte til
hver af disse formål). Og man fortæller eller giver hurtig indtryk til den anden part af hvad man
englelig ønsker. Min oplevelse er for det meste at ingen bliver ført bag lyset på grinder.
20
5.1.2014
Thomas, 36: Jeg bruger den lidt blandet. For mange er grindr ikke et primært sexmedie, jeg tror der
er mange der lurepasser, lidt ligesom at gå i byen, men bare på en mere sikker måde. Jeg tror der er
mange der bruger det som ’jeg havde muligheden’. I danmark har jeg ødtes en eller to gange med
folk jeg mødte over grindr. Jeg synes ikke grindr fungerer så godt herhjemme som det gør i
udlandet. Grindr er også en god måde at udveksle billeder på, så folk jeg f.eks. har chattet med på
andre medier, kommer jeg på grindr med, kun for at udveksle billederne.
Der er den kultur du selv putter ind i det, men der er da helt klart koder. Man spørger om data,
skriver ’hej’ som indledning, spørger om man er top, bottom, versatile. Du skal lægge op til en
kontakt, ligesom hvis du har et sjovt smykke eller et sjove par briller på. De gode grindr profiler er
dem der lægger op til ping pong. Man skal bryde normerne… jeg tror ikke grindr har specielle
koder. De koder der er online er de samme, på de samme platforme. Noget er skabt online, andet er
skabt offline, i miljøet.

Hvordan opdagede du selv Grindr? Gennem en ven? Læst om det? Andet…
Michael, 27: Kan ikke huske hvordan jeg blev bekendt med det – formentlig gennem en homo-ven.
Andreas, 23:
- jeg lærte at kende til grinder igennem en homoseksuel ven der fortalte om det.
Thomas 36: Gennem venner, men grindr er jo bagud nu. Nu bruger man hornet, hvis man er til
unge, Scruff hvis du er ældre. Ellers er det stadig bf
Hvornår ’gør’ man Grindr

Anvender du Grindr til forskellige formål, alt efter hvornår du gør brug af den?

Hvor ofte logger du på Grindr? Gør du det, når du er alene, eller sammen med andre?
Forklar hvornår du gør brug af Grindr.
Michael, 27: Som nævnt ovenfor så får grindr en mere social rolle ved større begivenheder, hvor der
er masser af nye mennesker (kongres, konference). I den kontekst fungerer grindr som et (socialt)
homo-filter, hvor jeg ud af en anonym deltagerliste på 100vis af mennesker måske finder en
ligesindet på grindr.
Når jeg er byen (og evt har drukket lidt) fungerer grindr primært som en sex-muligheds-scanner.
Er jeg på rejse i nye områder, kan grindr (ligesom beskrevet mht konference) bruges til at finde
ellers ikke synlige ligesindede.
Andreas, 23:
- generealt anvendte jeg grinder til at finde og skrive med mulige dates. Dette gjorde
jeg for det meste når jeg var alene, eller sammen med en enkelt ven, aldrig i større selskab, til fest, i
21
5.1.2014
byen, eller på arbejde. Jeg loggede for det meste på om aftenen. Min formål skiftede aldrig mht til
hvornår jeg skrev, det kom mere an på hvem jeg skrev med.
- jeg loggede nok på grinder omkring 10 gange om dagen i hverdagen, oftest tjekkede jeg bare
hurtigt uden at være på mere end et minut. Om weekenden var jeg dog nok mere på omkring 15. Til
hverdag gjorde jeg det mest alene, men om weekenden hvis jeg sad med få rigtige gode venner
kunne jeg godt finde på at logge på, mest fordi at om aftenen i weekenden er der hvor der er flest
fyre logget på.
Thomas, 36: Ja. Flirten bliver mere intens eller mere sat i baggrunden, alt efter hvornår på dagen det
er. Jeg logger både på, når jeg er alene, og når jeg er sammen med andre. Jeg bruger det ikke socialt
med andre, ligesom facebook. Det synes jeg ikke mediet ligger op til. Jeg synes det ligger mere op
til sex.
Overvejelser om online vs. offline

Agerer du anderledes på Grindr (online), end du ville gøre f.eks. på en bar (offline)? På
hvilken måde?

Kan Grindr forstås som en måde at anonymisere sit seksualliv på, eller skal den nærmere ses
som endnu en farve på den palet af muligheder, vi har for seksuel/romantisk udfoldelse?
Hvilke overvejelser omkring anonymitet/ikke-anonymitet har du selv gjort dig i forbindelse
med din brug af app’en?
Michael, 27: Man kan kommunikere langt mere direkte på grindr. Er du til sex – ja eller nej?
Interesseret – ja eller nej?
Jeg har faktisk valgt at hedde (eget navn) på grindr for at vise, at jeg står ved mig selv/ikke har
behov for anonymitet.
Jeg mener app’en giver os et ”tredje øje”, som man specielt som homoseksuel kan have brug for for
at møde ligesindede.
Andreas, 23:
- Nej, jeg mener faktisk at min adfærd offline var meget lignende den online. Jeg er
måske også et noget mere flirty og direkte menneske, hvis jeg er interesseret er jeg ikke bange for at
give det til kende, hverken on eller offline. Der hvor det dog adskiller er hvad an gik møder med
fyre der blot gik ud på at tilfredsstille et umildbart seksuelt behov, der var jeg nok mere dirket hvad
angik mine præferencer og ønsker i sengen, hvor offline ville jeg tillade noget mere mysterie. Hvis
nogen spurgte hvad jeg er til i sengen offline så ville højst sandsynligt anse det som plat, men hvis
22
5.1.2014
spørgsmålet bliv spurgt af den rigtige fyr på grinder ville jeg nok svare, men så ville vores forhold
kunne forblive seksuelt og ikke romantisk.
- jeg føler ikke jeg bliv anonym på grinder, men jeg regnede bestemt med at visse der ting der
blev skrevet på grinder og hvad det udledte til skulle forblive mellem den anden part og mig. Jeg
mener faktisk også at dette er forståelse mellem all der anvender grinder. Man behøver ikke holde
det hemmeligt, men hvem den sidste lørdags late-Night-bootycall var kommer ikke alverden ved.
Det kan måske anses som en "kode". Der lader til at være en indforstået respekt omkring dette
generalt. Jeg mener dog også at denne tendens altid har fundets i homomiljøet, om end du så mødt
en fyr på grinder, boyfriend, i byen, eller over køledisken i Irma City. Derfor kan grinder sagtens
anses som endnu mulighed for diverse udfoldelse.
Thomas, 36: Det er der måske. Det er meget mere direkte på grindr. Men der går længere tid. Et
eller andet sted synes jeg jo at grindr er kujonernes legeplads, fordi du kan sende en besked, og så
kan du lade den ligge indtil du kommer på det rigtige svar, hvor du på en bar er tvunget til at være i
nuet og være til stede i ping pong-spillet. Man kan både se det som en surrogat for baren, eller som
et ekstra krydderi. Jeg vælger at se det som det sidste, som sjov – bøssernes facebook, om du vil.
Grindr giver dig en mulighed for at udstille hvem du er. Den ene tredjedel af profilerne er topløse,
og de to sidste tredjedele er ansigtsbilleder. Grindr ændrer sig fra sted til sted. I danmark er den
kedelig, mens den er sjovere i f.eks. i New York eller Køln, hvor folk er meget mere aggressive.
Mit indtryk er at grindr ændrer sig lidt fra land til land, alt efter hvor man er henne.
Det er både og. Der er folk der ikke vil vise ansigt, og det er fordi de vil være anonym. Det er endnu
en mulighed for at møde nye mennesker. Det er muligheden for sex der driver grindr. Det gode er,
at det er meget diskret og derfor giver muligheden for anonymitet, på trods af man ikke har den
samme ping pon g, som på f.eks. en bar. Geotaggingen underbygger muligheden for sex. Det er
derfor den fungerer godt, tror jeg.
Om hvorfor man ’gør’ Grindr

Vi skriver snart 2014, og homoseksuelle er på mange områder ligestillede med
heteroseksuelle i Danmark, og marginalisering er – fra min begrænsede og mangelfulde
viden – noget, kun fåtallet oplever. Hvorfor er det så ’nødvendigt’ med en app som Grindr?
Kunne interaktionen mellem homoseksuelle mænd, uanset om den måtte have et seksuelt
formål for øje eller ej, ikke ligeså godt foregå offline?
23
5.1.2014
Michael, 27: Som beskrevet ovenfor, så er det godt med et tredje øje. Til en konference kan jeg
rende rundt og tale med 100vis af fine mennesker, men hvorfor tale med 100 heteroer, hvis jeg
kunne finde ham den søde homo i flokken?
Andreas, 23:
- sammen interaktion som findes på grinder findes selvfølgelig også offline. Der er
bare en afgørende grund til at grinder er nødvendigt; vi er et minoritet og selv i et land som
Danmark er et sikket forum hvorpå vi kan udtrykke os frit stadig et nødvendigt behov. Vi kan ikke
regne med at det er sikkert at flirte med hvilken som helst fyr der interessere os på gaden. Det kan
tages ilde og gå grusomt galt, og den risiko tager det færreste homoseksuel mænd ikke og heldigvis
behøver de ikke ta' den der findes forum såsom grinder. Det gør det simpelthen lettere for os at
møde nogen og udtrykke vores interesser, hvad end det måtte være, uden at frygte at vi muligvis
træder nogen over tæerne. Og grinders gps-"gimmick" gør det også lettere at finde nogen med
sammen ønsker i nærheden nu og her, hvilket jo er en luksus hvad end man ønsker det skal føre til.
Thomas, 36: Jeg tror de onlinemedier er med til at oplyse homomiljøet. Man har ikke behov for at
gå i byen for at score, for dem kan man jo møde online, hvis det er det, man vil. Du behøver ikke gå
i byen for at score mere, det kan du gøre online. Så du har meget mere tid til at pleje din
ikkehomoseksuelle omgangskreds. Jeg ville typisk tidligere gå på en bøssebar for at mødes, og det
behøver du jo ikke mere. Jeg har ikke ændret mit mønster så meget, men det tror jeg den næste
generation gør.

Her til sidst vil jeg bede dig komme med dit bud på følgende, lidt filosofiske, spørgsmål:
o Forestil dig, du skulle forklare Grindr til en person helt uden kendskab til app’en:
hvad er Grindr, med dine egne ord?
o Og til sidst: hvordan skal vi forstå Grindr som fænomen?
Michael, 27: Grindr er funktion, hvor man som homoseksuel kan få et overblik over andre
deltagende homoseksuelle i ens nærhed. Det giver mulighed for at opsøge nærmere bekendskab til
alt fra samtale til sex og lummerheder 
Som fænomen… - skal vi sige at den store smukke kærlighed fungerer bedst i operaen? Altså, at
grindr er udtryk for en temmelig lav-praktisk find-hvad-du-har-brug-for-app.
Andreas, 23: - grinder er et chat forum for kun homoseksuel mænd. Det der gør den særligt er at
man takket være gps systemer på iPhone og android mobiler kan se hvor langt væk den man skriver
med er, helt ned til meter. Når man logger på kommer der automatisk op de nærmeste mænd der
også er logget på i nærheden af en. Det er et åbent og ærligt forum hvorpå du kan udtrykke dine
24
5.1.2014
øsnker og præferencer frit også sikkert, hvad end du ønsker et hurtigt og hårdt knald eller en
romantisk gåtur omkring søerne.
Grinder som fænomen er bygget på de muligheder Morderne teknologi giver os. Man ser også flere
heteroseksuelle gør brug af dating sider og anvende facebook som en. På nettet kan vi være frække
og og vælge til og fra som vi ønsker uden bekymring hvad angår andres meninger. Man er ikke
mere anonym end hvis man gik alene på en bar for at find en fyr, men det er blot lettere da man
oftest kan være langt mere ærligt og dirket. Som single finder man måske også tryghed i at vide at
der andre som en omkring en, og hvis man ønskede at finde en så er der håb og mulighed, det er
måske også derfor man tjekker så tit uden at skriv eller svare nogen. Jeg mener ikke at grinder har
ført til flere sextræf mellem homoseksuel mænd end der var før, man kan måske bare enda være
mere nøje og kræsen med sit valg fordi de mange der er logget på vidner om de mange muligheder
der er.
Thomas, 36: Grindr er datingportal for homoer, der søger sex, og så kan man sætte billeder, se deres
fysiske afstand fra én selv, man kan sende tekst, billeder og lokation. En gaydar for dummies.
Grindr er vel en slags online community. Jeg tror aldrig online medier kan erstatte det fysiske
møde. Du kan bedre skjule hvem du er online. Jeg tror der er flere, der har mere end en profil: de
har en ’pæn’ og en sexprofil.
Grindr kan forstås som et behov, der bliver opfyldt. Det er bare en forlængelse af homomiljøet på
nettet!
Vi har altid kategoriseret hinanden og inddelt hinanden i grupper, for at kunne give folk et hurtigt
billede af, hvem man er.
25

Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter?

Transcription

Similar documents

Jens Ole Christensen: Homoseksualitet og Bibelens budskab

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter

60 minutes of Schumann i Konservatoriets

Den lille grubler Lotto