Irene Holm dagbog

Irene Holm
Kære Dagbog... I dag har været det rene helvede. Som du ved har jeg jo øvet mig i timevis, i 6 måneder! Og
i dag er dagen hvor det var meningen at ALT skulle gå godt. Det er i dag jeg skulle ses og bedømmes. Jeg
havde chancen i dag! Min chance! Og ved du hvad? Jeg fejlede. Jeg fejlede! Inden jeg skulle derud. På
scenen. Danse min solo! Han stod der. Vi snakkede og alt virkede trykt og godt. Jeg lo og blev rød i hovedet.
Han lugtede meget. Mere end normalt. Han havde sikkert bare skyndt sig her hen og derfor begyndt at
svede, ikke? Sommerfuglene i min mave blev større og større. Jeg skulle bare vise ham nogle af mine trin.
Bare lige 4 enkelte. Hvorfor Dagbog? Hvorfor mig? Jeg trådte et skridt for meget og jeg mærkede at gulvet
forsvandt under mig. Jeg faldt! Faldt! Lige nu sidder jeg og græder. Det er ikke til at holde ud, Dagbog. Min
fremtid er ødelagt. Han grinte af mig og kaldte mig en klodsmajor. Han gik! Forsvandt! Lod mig bare ligge
der. Mit navn blev råbt op, men da jeg skulle vise min dans kunne jeg ikke fokusere. Den skulle have været
vild og glad, men jeg alt virkede sløret og jeg var bange! Bange for at falde. Bange for at lave en fejl, men
det lod til at gå godt, lige indtil... Min ankel gjorde ondt og pludselig faldt jeg sammen af bare smerte! Jeg
faldt sammen! Jeg rejste mig hurtigt op og dansede færdig. De sagde tak og jeg blev vist ud. Væk fra
scenen. Jeg fejlede og nu vil de helt sikkert ikke have mig længere. Jeg vil helt sikkert blive bedt om at pakke
mine ting sammen allerede i morgen. Dagbog, det er så forfærdeligt! Og ikke nok med det! Jeg tror jeg er
ved at blive syg. Jeg har næsten hele tiden kvalme og kaster op. Et mirakel må gerne komme og rede mit liv,
for lige nu er det ved at blive ødelagt!
Irene Holm