Dydsetik Dydsetik Etiske overvejelser Dyder

Dydsetik Dydsetik Etiske overvejelser Dyder

Etiske overvejelser
The Paralytic
Jean-Baptiste Greuze 1763
(Eller: resultatet af god opdragelse!)
Dydsetik
I etisk forstand er dyd lig med viljen og evnen til
at gøre det moralsk rigtige, det gode. Hos
Aristoteles er dyd 'den gyldne middelvej' mellem
yderligheder, fx er tapperhed en dyd, fordi det er
den gyldne middelvej mellem overdrivelserne
fejhed og dumdristighed. En dyd er en
karakteregenskab (areté), som indlæres gennem
øvelse i praksis, og den vurderes ud fra en social
synsvinkel.
Dydsetik
• Den moderne dydsopfattelse, dvs. fra oplysningstiden og
frem til i dag, afviger sædvanligvis fra den aristoteliske på
(mindst) 2 væsentlige punkter:
• 1) Der er kun én dyd (Dyden, stavet med stort
begyndelsesbogstav og i bestemt form ental),
• 2) den er begrundet individuelt i det enkelte menneskes
evne til selv at afgøre, hvad der er moralsk rigtigt ud fra ét
enkelt værdisæt (fx lykke, nydelse, nytte, pligt osv.).
Den moderne etik har været kritiseret fra forskellig side. Fx
har den katolske moralfilosof A. MacIntyre i værket Efter
Dyden, fordi den er udtryk for moralsk forfald og opløsning.
Han har derfor argumenteret for en tilbagevenden til en
dydsetik efter aristotelisk forbillede.
Etiske overvejelser
Dyder
• Kærlighed
• Håb
• Troskab/tillid
• Mådehold
• Retfærd(ighed)
• Mod
• Klogskab
Etiske overvejelser Laster
• Lyst
• Grådighed
• Gerrighed
• Dovenskab
• Vrede, forbitrelse
• Misundelse
• Stolthed
Den nyttige tilgang: nytteetik (Bentham)
Teori:
Mennesker handler for at opnå lyst og undgå smerte
Størst mulig lykke
Handlinger vurderes efter konsekvenserne
Konsekvenser
Værdier medvirker til at profilere det enkelte menneske
eller beslutningstagerne udadtil og lægge afstand til andre
Værdier er et styringsredskab
Værdier skal favne interessenternes værdier og dermed
skabe grundlag for tilfredshed
Værdigrundlaget er et middel
Konsekvensetik
(Nytteetik, utilitarisme)
• Filosoffer: Bentham, J.S. Mill
• Mål: Størst mulig lykke. (Ikke for flest mulige menneske i moderne utilitarisme)
• Moral vurderes på handlingens konsekvenser sindelaget er ligegyldigt
• Det gode afgøres ved en upartisk afvejning af fordele og
ulemper
• Ingen principper og pligter er på forhånd givet
• Flertallets lykke kan tilsidesætte den enkeltes lykke
• Kun det som tjener til menneskers lykke har værdi
• Ingen handling kan være forkert i sig selv - det er altid et
spørgsmål om fordele og ulemper
• Retfærdigheden (lykke for flest mulig) er vigtigst i moral
Værdier i historisk perspektiv
græsk filosofi: evige værdier og
samfundsværdier (stræben efter det gode)
kristen moralfilosofi: værdier er givet af
Gud (stræben den evige salighed)
nyttefilosofi: nyttemaksimering for den
enkelte (stræben efter lykke/nytte)
oplysningstiden: oplysning og fornuft.
Mennesket er målet, ikke midlet
(stræben efter universel fornuft, liberalisme)
det moderne: mennesker handler
kommunikativt/i relation til andre.
(stræben efter værdier)
Den etiske tilgang: diskursetik (Habermas)
Kommunikativ handlen
Handlingers "etiske egenskab"
oDen herredømmefri samtale
oErkendelse opnås gennem dialog
oDialog skaber handlingsstrukturer for den enkelte
Rigtige
oSystemverdenen koloniserer livsverdenen
"Tilladte", dvs. ikke-forbudte
oKonsekvenser
oVærdier lever kun hvis den enkelte har ejerskab
oDen enkeltes aktive, utvunge medvirken
oVærdigrundlag kan erstatte regler og styring
oVærdier skabes i dialog
oMagt bygger på relationer, ikke på formelt hierarki
oVærdigrundlag er en ramme for dialogen
Forbudte
"må ikke"
Acceptable
bør/bør ikke
Påbudte
"skal"
"Fritagede", dvs. ikke-påbudte
Forkerte
Hvorfor etiske overvejelser
”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de
medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber,
aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end
ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg
ved mine forretninger som praktiserende læge stedse
skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste
skønnende at anvende mine kundskaber med flid og
omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,
at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg
for den fattige som for den rige uden persons anseelse,
at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min
egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine
kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig
bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag
vedkommende anordninger og bestemmelser.”
Autenticitet
Troværdighed mod egne såvel
som professionens værdier og
standarder
Autenticitetens etik
Modernitet
• Primære kendetegn: selvets frisættelse fra
faste betydnings-horisonter
• Ingen fast bestemmelse af selvet, som skal
udkaste, artikulere og finde sig selv ved
egen kraft og i egen ret.
• At være moderne er en opdagelsesrejse
mod at finde sig selv som et autentisk
selv. Sin egen eksistens bestemmelse
Autenticitetens etik:
(individ plan)
• Fordele: retter sig mod ikke-konforme og
selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk
og konstruktivt til givne
samfundsinstitutioner.
• Farer: overdreven inderliggørelse og
selvevaluering, afkobling eller
instrumentalisering af kollektive hindringer.
Autenticitetens etik
Søgen mod sande indre og ydre
betingelser
– Indre: tro mod selvets egen
virkelighed.
– Ydre:”Autoriteternes” autoritet er
under konstant afprøvning og kritik
(vurdering) – dvs. fx videnskabelig,
oplysningsfilosofisk eller i form af
historisk tænkning.