Pligtetikken

Lektion 4:
Indføring i etik
Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse
Tommy Kjær Lassen
Tirsdag d.20.august 10:00-12:30
Litteratur og tematikker
Emne: Indføring i etik
• Litteratur
• Husted, Etik og værdier i socialt arbejde
• Jensen, Dyd, pligt eller nytte?
• Tematikker
• Etiske begreber: metaetik, normativ etik, anvendt etik
• Etiske skoler: pligtetik, nytteetik, dydsetik (og
nærhedsetik)
• Øvelser omkring etiske dilemmaer
• Etik eller moral
• Etik i praksis
• Metaetik
Etiske hovedbegreber…
Beskæftiger sig med
grundlaget for etikken og
spørgsmålet om gyldigheden
af de etiske krav. Hvorfor er
etikken forpligtende? Med
hvilken ret stiller den sine
krav? Har de etiske
principper en ubetinget
gyldighed eller er de kulturelt
og socialt betinget?
• Normativ etik
Handler om hvilke
retningslinjer det er muligt at
opstille for gode handlinger.
• Anvendt etik
Den praktiske etik handler
om hvordan man handler
etiske i aktuelle situationer.
Deskriptiv og normativ etik
Deskriptiv etik
Normativ etik
Beskrivende
Foreskrivende
Fx hvad der anses for at være
moralsk rigtigt i en given kultur
eller indenfor et bestemt
fagområde
Fx hvad der bør og ikke bør
gøres.
Erfaringsvidenskab /
empirisk etik
Ikke en empirisk videnskab
Om forskellen på moral og
etik
”Forskellen mellem etik og moral bliver gerne beskrevet
sådan, at vi i etikken har at gøre med de fagfilosofiske
(læs: videnskabelige) og almenteoretiske overvejelser
over og begrundelser for, hvad et gode liv er. Det er det
felt, som den professionelle fagfilosof tager sig af. Moral
er en kulturs, et samfunds eller en gruppes indlejrede
eller vedtagne normer, regler og værdier for accepteret
eller ”god” adfærd.” Finn Thorbjøn Hansen, At stå i det
åbne, s.31
NB i Politikens Filosofihåndbog, Jørgen Husted og Poul
Lübcke anvendes etik og moral synonymt.
Etik i praksis
• Etik handler i høj grad om at stille de rigtige
spørgsmål. Svarerne skal man selv komme med.
• Etisk dømmekraft er ikke en lærebogsøvelse.
Etikkens subjektive
dimension
Etikken som den bliver tænkt hos Sokrates, Hannah
Arendt og Michel Foucault er et spørgsmål om
”selvomsorg”…
Det drejer sig om at være i et personligt forhold til,
hvad man selv anser for at være værdifuldt og etisk.
Mere end bare at gøre det korrekte. Man kan opføre
sig moralsk uden at være etisk.
Etikken kræver en indre dialog ifølge Arendt. At lytte
til den indre stemme = samvittigheden…
3 grundlæggende etiske
præferencer:
pligter, konsekvenser, idealer
At behandle etiske spørgsmål på kvalificeret vis
kræver, at vi bliver klar over, hvilke etikker er i
spil.
• Den gode vilje – pligtetik
• Den gode sag – konsekvensetik
• Det gode liv - dydsetik
Den etiske trekant:
• Pligter:
• Overvejelser vedr. forskellige pligter, der strider imod
hinanden.
• Løsning: hvis man kan finde en tredje pligt, der suspenderer
de to andre. Men hvad skulle det være?
• Konsekvenser:
• Overvejeler vedr. konsekvenser af forskellige
handlemuligheder.
• Løsning: den mindste af to onder.
• Idealer:
• Overvejelser om moralske fordringer, der anses for
personlige og situationsbaserede
• Løsning: forpligtelser, man bedst kan se sig selv i. (ikke
abstrakte pligter).
Dydsetik
• Den antikke græske etik, Platon og især Aristoteles
• Man skal stræbe efter de dyder, der befinder sig
imellem for meget og for lidt.
Fejhed <<<< tapperhed >>>> dumdristighed
• Dyden er den gyldne middelvej mellem to
modsatrettede laster (Den Nikomachæiske Etik)
• Dydsetikkens handlingsanvisning er svag.
• Ideal om det ordentlige menneske
Dydsetikkens karakteridealer:
En moralsk handling kræver at der er den rette holdning bag
handlingen.
Eksempel på dydsetik: Moralsk set mangler der noget
væsentligt, hvis man besøger sin syge ven af pligt alene!
Eller hvad?
Ideelle karaktertræk:
• Hensynsfuldhed, mod, gavmildhed, ordholdenhed,
loyalitet, ærlighed, pålidelighed, oprigtighed, trofasthed,
medmenneskelighed, barmhjertighed, personlig integritet
og uselviskhed….
Pligtetik og
konsekvensetik:
• Pligtetik. Immanuel Kant (1724-1804).
• Kant udvikler en universel morallære, som (stort set)
ikke er religiøst funderet.
• Utilitarisme/nytteetik, konsekvensetik. Jeremy
Bentham (1748-1832).
Kant: Den gode vilje
• Enhver frit tænkende person, ved hvad ’godt’ og ’ondt’
er.
• En morallære, skal således objektivt (til enhver tid og i
alle sammenhænge) beskrive, hvad vi gør, når vi
handler etisk.
• Det er den gode vilje, der er det afgørende.
• Det er ikke handlingen selv eller konsekvenserne men
alene motivet for handlingen, som afgøre om en handling
er moralsk eller umoralsk.
• Den moralske handling skal være uegennyttigt
motiveret og udført (på trods af egne behov og ønsker)
som en pligt.
Det kategoriske imperativ
”Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til
enhver tid også skal kunne gælde som princip for en
almen lovgivning.”
Eller:
Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også
kan danne grundlag for en almengyldig lov.
Det handler om, at man skal kunne universalisere de
partikulære handlinger. Den moralske handling, skal man
kunne ville for alle.
Problemer ved
pligtetikken
• Man må ikke lyve, for man kan ikke ophæve
løgnen til en almen lov, men kan det ikke i særlige
situationer være moralsk at lyve?
• Hvad er en ønskværdig almen (moralsk) lov?
Utilitarisme
• Udviklet af den britiske empirist, Jeremy Bentham
(1748-1832)
• Utilitarismen (afledt af latin utilitas 'nytte’) betyder
nytteetik.
• Om en handling er moralsk eller umoralsk skal
vurderes på konsekvenserne ikke intentionen.
• Den bedste (mest moralske) handling er den, der
skaber den mest intense lykke, for flest muligt, i længst
tid.
• En moralsk handling skal vurderes ved en beregning
af handlingens nytteeffekt.
Problemer med utilitarismen
• Hvad er lykke? Og hvordan fremmes den?
• Hvordan måler man i det hele taget
konsekvenserne af en handling?
Utilitarisme vs. pligtetik
Utilitarisme
Pligtetik
• Mængden af lykke
• Handlinger vurderes ud fra
konsekvenserne.
• Den gode vilje (intentionen)
• Den moralske handling er en
pligt.
Spørgsmål
• Hvilke nytte vil man fremme?
• Hvordan måler man
konsekvenserne?
Spørgsmål
• Hvilke moralske principper
bør ophæves til en almen
lov?
• Kan det ikke være moralsk at
lyve endda dræbe i visse
tilfælde?
Dyd, pligt eller nytte
Øvelse: Vælg et ledelsesdilemma fra casene
Dydsetikken lægger vægt på mennesket og vil typisk spørge:
”Hvilke slags mennesker bør vi være i denne situation?” Det kan fx
være, at mod, loyalitet, beslutsomhed eller medfølelse er
væsentlige egenskaber og holdninger at have lige i denne
situation.
Pligtetikken lægger vægt på, at man i beslutninger og handlinger
lever op til sine forpligtelser. Pligtetikken vil typisk have fokus på
spørgsmålet: ”Hvad er vi forpligtede på i denne situation?”. Det
kan være lovgivning eller regler, man det kan også være uskrevne
regler eller normer, som man føler sig forpligtet på.
Konsekvensetikken lægger vægt på resultatet. Den fokuserer på,
hvilke beslutninger og handlinger der er til mest mulig gavn for
flest mulige – eller til mindst mulig skade for færrest mulige.
Konsekvensetikken vil typisk spørge: ”Hvad vil gide det bedste
resultat i denne situation?”.
Etikøvelse
(MHL s.83-84)
• Beskriv den konkrete situation, der skal
undersøges
• Prøv at svare på disse tre spørgsmål:
Dyd – hvilke
menneskelige
egenskaber?
Nytte –
Hvilke
resultater?
Pligt –
Hvilke
forpligtelser
?
Den etiske fordring i
ledelse
• Forpligtelsen på at række ud over sig selv: Finde
opgaven, fællesskabet, visionen.
• Som leder må man leve med en splittelse mellem
sin egen personlighed og de krav, der stilles til en
rolle som leder.
• At træde i karakter som leder er at kende sine
egne menneskelige/personlige værdier. Og bruge
dem.
Samvittighedsledelse
• At lytte til sin indre stemme
• Kant: Samvittigheden = indre fornuft
• Arendt: Er følgesvend, der kræver eftertanke
• Fire ledelsestyper (Claus Holm)
•
•
•
•
Den anerkendende (enighed, pædagogisk-administrativt)
Den formynderiske (enighed, administrativt-pædagogisk)
Den retsmoralske (uenighed, administrativt-pædagogisk)
Den velyndede (uenighed, pædagogisk-administrativt)
4 samvittighedsledelsestyper
Claus Holm, DPU – Aarhus Universitet
• Den anerkendende – anerkendelse giver god
samvittighed
• Den formynderiske – samvittigheden er sikker i sin
sag
• Den retsmoralske – den uskyldige organisation
• Den velyndede – pinlighed generer generøsitet