Sogneblad 2013-3 - Sankt Laurentii Kirke
Transcription
Sogneblad 2013-3 - Sankt Laurentii Kirke
Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Katolske Kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde 2013 - nr. 3 September-november 2013 Kære venner! Først og fremmest vil jeg gerne takke alle der arbejdede rigtig hårdt da jeg var væk på ferie. Tak også Pater Paul Marx som var vikar for mig. Jeg har haft en god ferie med først at fejre en tamilsk Maria valfart i Maria Holm i Oslo, som varede 4 dage. Jeg skulle prædike alle dage og det gjorde jeg omhyggeligt. Det var jo på mit eget sprog. Bagefter deltog jeg i nogle møder med mine medbrødre – Oblatfædre i Tyskland og Frankrig. Derefter rejste jeg til Medjugorje i Bosnien, hvor moder Maria viser sig og inviterer folk til omvendelsen. Det var en gruppe af unge mennesker, der organiserede en valfartsrejse til Medjugorje, og de inviterede mig til at være med dem som åndelig vejleder. Det var en særlig oplevelse. Jeg vil gerne dele min oplevelse i Medjugorje med jer. Det var årlig ungdomsfestival, der forgik i Medjugorje og nogle unge fra Danmark, både danskere og ikke danskere. Vi var næsten tyve i alt og deltog alle dage i festivalen. Festivalen varede en uge. Der var næsten eller lidt mere end et hundrede unge og mange tusinde familier, der var til stede og deltog i alle liturgiske begivenheder med et dybt engagement. De kom fra 60 forskellige lande, ikke blot fra Europa men også fra Amerika, Australien, Asien og Afrika, og de fik alle en chance for at præsentere sig selv med deres eget flag. Det var også hyggeligt at se at der også kom mennesker, som tidligere kom som unge mennesker og nu med deres familier: med deres unge og børn. Sogneblad 2013-3, side 1 Hver dag var der messer om dagen på forskellige sprog og en stor messe om aftenen klokken 19.00, med samtidig oversættelse på omkring 12 forskellige sprog og vi kunne høre det på vore egne mobiler. Messen fulgte den store rosenkrans hvor vi bad alle femten mysterier. Rosenkransen startede kl. 18,00 og til min overraskelse var allerede omkring kl 17.30 hele den store kirkeplads fyldt med unge mennesker og familier klar til at deltage i rosenkransen og messen. Jeg fik også en chance for at fejre messen den 1. august, min fødselsdag og jeg var rigtig glad for det. Vi var lidt mere end 500 præster, der var til stede, og præsterne havde helt travlt med at høre folks skriftemål på forskellige sprog. Jeg var også nyttig med at høre skriftemålet på engelsk. De fleste af dem, der kom til skriftemålet var unge mennesker, og de kom hele dagen. Det, jeg kunne opleve var, at alle dem, der kom til Medjugorje søgte efter omvendelse og en dyb religiøs oplevelse. Siden jeg kom til Danmark har jeg altid spurt mig selv hvad jeg, som præst og kirken betyder i forhold til folk og deres tro. Der er mange, der mener, at folk i Europa, især unge mennesker taber deres tro, men min oplevelse i Medjugorje var helt omvendt. De fleste unge mennesker, der kom dertil, var Europæere, og deres engagement i liturgien var meget dybt. De gav mig et indblik over mit liv og arbejde som præst. Jeg takker Gud for denne store oplevelse og jeg synes, at vi som en menighed har et stort arbejde foran os, nemlig for at inddrage vores børn og unge menneske for at engagere dem i kirkelige aktiviteter. Jeg inviterer jer, unge mennesker til at komme og at deltage i menighedens liv og vækst. Sidst men ikke mindst vil jeg nævne en anden ting jeg oplevede, da jeg kom tilbage til min bolig. Det er nemlig om mit badeværelse, som blev renoveret, og det ser flot ud. Jeg siger en stor tak til Svenning, som arbejdede helt alene. Tusind tak Svenning. Ja, det er en gammel bygning, og den skal renoveres. Her er jeg også nødt til at nævne om vor økonomi, der skal opbygges. Vi oplever et stort underskud. Mens jeg takker dem der betaler kirkeskat, vil jeg bede dem, der ikke betale kirkeskat om at støtte menighedens økonomi med at betale jeres kirkeskat. Kære venner, lad os forsætte vor vandring med at støtte hinanden og støtte kirken. P. Alren, OMI, sognepræst Sogneblad 2013-3, side 2 Menighedsrådet har ordet Kære Menighed Som I nok Alle er bekendt med, valgte Svenning Ravn Jensen at trække sig som menighedsrådsformand i august, da han er flyttet til København. Jeg vil derfor sende en stor tak til Svenning og Britta, for alt det I har ydet for menigheden, vi vil savne jeres gåpå mod. Til det følgende menighedsrådsmøde den 22. august, konstituerede vi os endnu en gang. Resultatet blev, at jeg er formand, Anton Englert næstformand og Bente Ørum sekretær. Til de, som ikke kender mig, er her et lille resume Jeg er født og opvokset i sognet. Jeg er 55 år, gift med en skotte, John, kaldet Jock. Vi har 4 voksne børn og et barnebarn. Jeg er oprindeligt uddannet Montessorri lærer, men har ikke undervist i mange år. Til hverdagen driver jeg sammen med Jock, Ledreborg ved Lejre. Jeg blev valgt ind i menighedsrådet ved sidste valg og endte som næstformand. Inden da var jeg kateket for firmelsesholdene, og jeg bruger fortsat de fleste søndage i foråret og til efteråret på dette. Den nærmeste fremtid i Skt. Laurentii menighed Jeg håber inderligt, at jeg formår at løfte det hverv jeg nu er blevet pålagt, og må nok konstatere, at der ikke kommer til at ske store nye projekter, da både Anton og jeg har fuldtidsarbejde. Der er dog to kommende hændelser som vi allerede nu skal tage op. Det ene er at vi til april 2013 har valg til nyt menighedsråd, og allerede nu vil jeg gerne bede jer tænke over, hvem I kender som kunne være en kandidat. Dernæst har vi kirkens 100 års jubilæum i 2014, hvis nogen brænder inde med et projekt eller forslag, som I gerne selv vil yde eller arrangere, er det nu det skal planlægges. Kom endelig med forslag til menighedsrådet, men vær opmærksom på, at det afhænger af, at I selv yder. Mange hilsener Silvia Munro Sogneblad 2013-3, side 3 Søndag G r ø n m e s s e 1. september 2013 Sogneblad 2013-3, side 4 Er kirken en gratis fritidsforening? Af Jimmy Sølvsteen, formand for Skatteudvalget Det lyder efterhånden som en klagesang og en-deløs gentagelse, men Kirken har stadig brug for at ALLE tager stilling til om vores økonomi skal blive ved med at køre som den gør nu. Uden bedringer skal der snart tages stilling til, hvad der skal ske med sognet, og overordnet set måden Bispedømmet drives på. Udsigten er klart beskrevet i Katolsk Orientering for nyligt: Ansgarstiftelsens kassebeholdning kan være spist op om bare seks år. Dette svarer på almindelig dansk til at Bispedømmet er på vej mod fallit… Den væsentligste faktor for at undgå dette er at vi hæver bidraget fra kirkeskatten med 70 % over årene 2013 til 2015. Måden dette skal nås på, er at flere skal betale, ikke at vi skal betale mere per husstand. Lad os være ærlige og indse at der er mange medlemmer i vores sogn, der ikke betaler for det de gerne vil have fra kirken; fx barnedåb, bryllupper og begravelser. Kirken vil ikke (endnu?) afvise folk, der ønsker disse handlinger foretaget i kirken, men stadig er det iøjefaldende få, der betaler for det de får. Knap 14 % af de 40.000 katolikker i Danmark betaler i gennemsnit 185 kr. per måned. Roskilde sogn er ikke anderledes end resten af Bispedømmet. Til sammenligning betaler 83 % af den danske befolkning 0,75 % af deres årsindtægt i skat til folkekirken. Kunne vi nå 83 %, ville vi forøge indbetalingerne med ca 600 %! Hvis dette ikke overbeviser om at der er noget skævt, så lad mig prøve et andet billede. Ikke at betale kirkeskat og stadig forvente at deltage i aktivi-teterne svarer grundlæggende til at være medlem af en sportsforening uden at betale kontingent. Lyder det rimeligt overfor de betalende medlemmer? Afslutningen på Troens År markeres med en pontifikal højmesse i Skt. Ansgars Domkirke søndag den 24. november 2013, kl. 11. Sogneblad 2013-3, side 5 Meddelelser fra sognekontoret Til lykke med dåben til: Julie Søgård Dabrowska og til Cherubin Owusul. Vi beder for sognets afdøde: Max Josef Maria Hedenborg, som døde 17. juli 2013. Indbrud på kirkekontoret Den 24. maj havde vi indbrud på kirkekontoret, der skete hærværk på døre og vinduer, og der blev stjålet flere ting. Vi har nu taget en række forholdsregler. Politiet har oplyst os, at der havde været flere indbrud i byen. Afsked med vores organist Vi tog afsked med vores organist Annelies van der Meer fredag den 31. maj med en flot Mariamesse med efterfølgende reception i menighedssalen. Annelies van der Meer begyndte som organist i Skt. Laurentii Kirke den 4. september 1994. Menigheden har nydt godt af Annelieses gode orgelspil og smukke sang i knapt 19 år. Ja, vi følte, at Annelies hørte til hos os. Men Annelies ønskede nye udfordringer og har nu fået en stilling på 12 timer om ugen i folkekirken på Tuse Næs. Vi er mange, der savner Annelies, og vi ser frem til, at der snart bliver ansat en ny organist i vores kirke. En stor tak til koret En stor tak til koret og alle, der i de sidste måneder har hjulpet med sang og musik til vores søndagsmesser. Det er dejligt, at vi har så mange musikalske medlemmer i menigheden, som ikke har været bange for at give en hånd med i overgangsperioden, til vi får ansat vores nye organist Ole Palmkvist Knudsen. Kirkebogsføring Tirsdag den 4. juni 2013 holdt søster Ruth Maria kursus i ministerialbogsføring for de medarbejdere, der arbejder med kirkebøgerne. Søster Ruth Maria havde også denne gang fundet på spidsfindigheder, som satte de små grå i gang hos deltagerne. En stor tak for et godt kursus til søster Ruth Maria Sogneblad 2013-3, side 6 Velkommen til elever fra Skt. Josefs Skole Vi byder de engelsksprogede elever fra Skt. Josefs Skole velkommen til undervisningen i de nye undervisningslokaler, som er indrettet i den gamle kontorgang og håber, de bliver glade for de nye omgivelser. Skt. Josefs Skole har lejet kontorgangen i 2 år. Velsignelse af kateketer søndag den 15. september Sognepræsten velsigner kateketerne ved 10-messen søndag den 15. september. Høstgudstjeneste/høstfest søndag den 29. september Tag en gave med i kirken til høstmessen. Gaven kan være noget, du selv har lavet fx. bagt, syltet måske frugter du selv har høstet eller noget du har købt. Efter messen bliver gaverne sat på auktion i menighedssalen. Indtægten fra høstauktionen går i år til Caritas Danmark, som arbejder med udvikling og nødhjælp i Afrika, Asien og Sydamerika. De syges salvelse I forbindelse med 10-messen søndag den 22. september er der mulighed for at få De syges Salvelse. Rosenkrans i oktober måned slutter med Mariaandagt søndag den 27. oktober Oktober måned er Jomfru Marias måned. Vi beder derfor rosenkrans hver søndag kl. 9.30 før messen kl. 10.00 i hele oktober måned. Søndag den 27. oktober kl. 10.00 afslutter vi oktober måned med en højtidelig mariaandagt. Alle sjæles andagt på kirkegården Andagten er mandag den 4. november kl. 16.00 på Østre Kirkegård, den katolske afdeling, i Roskilde. Nye initiativer Grøn messe i kirkens have søndag den 1. september kl. 10.00 med efterfølgende menighedsmøde Som noget nyt fejres udendørs messe i kirkens have søndag den 1. september 2013 kl. 10. Hvis vejret ikke arter sig, bliver der almindelig messe i vores kirke. Sogneblad 2013-3, side 7 Herefter vil vi spise vores medbragte mad sammen, hyggesnakke m.m. i haven eller i menighedssalen. Efter frokost indbydes til et menighedsmøde, hvor vi vil drøfte sognets fremtidige aktiviteter. Vi slutter ved 14- tiden. Lørdagsmesse den 3. lørdag i måneden Lørdag den 21. september begynder vi med lørdagsmesse kl. 17.00. Der er fællesspisning efter messen i menighedssalen. Den første gang vil pater Alren stå for madlavningen. Maden koster 40 kr. Det er tanken, at andre grupper herefter laver mad fx. den polske gruppe, den spanske gruppe osv. Lørdagsmessen bliver den 3. lørdag i måneden, og der vil derfor ikke være 8.30 messe de søndage, hvor der er lørdagsmesse. Flytning • Er du flyttet og har fået en ny adresse? • Har du fået et nyt telefonnummer? • Har du fået en ny e-mail adresse? Husk at give sognekontoret besked. Så kan vi lettere komme i kontakt med dig. Det vil lette vores arbejde. Grøn messe i præstegårdshaven, søndag den 1. september Sogneblad 2013-3, side 8 Menighedsmøde den 12. maj Den. 12 maj 2013 holdt Menighedsrådet et menighedsmøde i menighedssalen efter messen kl. 10.00. Tak til alle de, der valgte at komme. Det er jo en dejlig måde at holde alle orienteret på. Medlemmerne fra menighedsrådet kom med korte oplæg om aktiviteter i sognet. P. Alren fortalte om den engelske messe, Mariakapellet, familiemesse, de unge/ udenlandske studerende og Troens år. Silvia informerede om Firmelsen, 1. kommunion. Beata om valfarter, pilgrimsvandringer, økumenisk arbejde. Ellen Margrethe: Flytning af kontor til Bogcafeens lokaler i forbindelse med udlejning af kontorgangens lokaler til skolen, mødelokaler og arkiv. Birte F: Hvad gør vi for de ældre. Fokus på ældrekørsel m.m. Bente: Økonomi – skatteudvalget. Svenning: Nyt varmesystem. Flytning af inventaret fra kontorgangen til 1. sal. Endelig et kort oplæg til temaet omkring menighedskrisen i vinter – herunder organistens meddelelse om, at hun stopper. Det helt centrale for mødet var imiSøndag den 19. maj tog menigheden afsked med organist Annlies van der Meer dlertid, at deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål til og om årsagen til krisen i vor menighed, i forbindelse med at VIK-teamet og at formanden Nina Lassen samt menighedsrådsmedlem Birte Kjølby havde nedlagt deres hverv. Dette gav årsag til en livlig diskussion, med mange meninger. Fra VIK-teamet var Ellen Margrethe Riese til stede. Hun fortalte om den måde, de havde udført VIKarbejdet på i Skt. Laurentii Kirke. Vi håber, vi kan opretholde disse menighedsmøder, og at hele menigheden vil tage aktivt del samt komme med initiativer og deltage i menighedslivet, vi har behov for hinanden og vi skal stå sammen. Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sogneblad 2013-3, side 9 Afholdte menighedsrådsmøder Resume fra menighedsrådsmødet torsdag den 23. maj, kl. 18.30 Afbud fra Beata og Anton. Mødet startede kl.18.30 i kirken for at høre en organist spille. Derefter ankom Jana Nelth Drejer menighedens repræsentant i Sct. Josefs Børnehaves bestyrelse. Jana fortalte om børnehaven. Den fungerer godt med 32 børn og en venteliste på 25. Præstens og MR formandens orientering: P. Alren informerede vedrørende nyt tiltag til Voksen Katekese. Det blev også aftalt, at 1. kommunion i fremtiden ville blive afholdt på Kristi Himmelfartsdag. Nye tiltag såsom, studieaftener måske med brug af ”Vær et ekko”, genstart af seniorklubben, noget for de unge forældre, og yderligere synliggørelse af ungdomsarbejdet blev diskuteret. Silvia Munro Resumé fra menighedsrådsmødet, tirsdag den 25. juni, kl. 18.30. Orientering om – og drøftelse af organistsituationen. Sagen blev drøftet. Evaluering af menighedsmødet: Menighedsmødet blev vendt, der blev aftalt et nyt menighedsmøde søndag den 1. september 2013. Samtale med menighedens skolebestyrelsesrepræsentant Pernille S Heisel: Pernille Heisel fortalte med entusiasme om skolens udvikling og er villig til at fortsætte. Mødedatoer for MR frem til nytår: 22. august, 26. september, 29. oktober og 27. november. Aktiviteter i menigheden efterår/vinter/forår Der blev forslået en grøn udendørs messe (1. september eller 29. september) Faste og enkeltstående arrangementer i kirken ud over messen: Sogneblad 2013-3, side 10 Skt. Laurentii Kirkes Menighedsråd, 2013 Silvia Munro, formand Anton Englert, næstformand Birte Frederiksen Ellen Margrethe Nelth Bente Ørum Beata Golubowski (orlov) Gérard Couppé Alren Soosaipillai, OMI Kirkekaffe: Der gøres tiltag for at gøre tjansen nemmere for nye. Studie- og bønsarrangementer herunder ”Vær et EKKO!”. Rosenkransandagter: I Maria månederne maj og oktober indledes første højmesse med en rosenkransandagt. Laurentii Aftener: 2 til efteråret og 2 til foråret. Seniorklub med livsstilsafdeling: Eftermiddagsmøder måske med foredragsholdere Arrangementer for børn, unge og børnefamilie: SLUK. og DUK er initiativtagere, måske til en familieretræte for børnefamilier. Kirkens 100 års jubilæum: Påskelørdag er dagen, hvor kirken blev indviet for 100 år siden, men biskoppen kan først komme den 3. maj. Forslaget er en aftenmesse med spisning bagefter. Gruppen til planlægning af kirkens jubilæum: Svenning, Jørgen Nybo, Anton, Stefano og Silvia. Menighedsrådsvalget den 6. april 2014: Menigheden inviteres en aften inden valget af det nye menighedsråd. Opstart af en omsorgs- og vågetjeneste v/ Beate: Forslag om behovet for en vågetjeneste blev diskuteret. Der skal ekspertise til, kan vi det? Orientering ved Sognepræst, formand og rådets medlemmer: Oblatfædrenes situation. Anton informerede om pastoralrådsmødet . Silvia Munro Sogneblad 2013-3, side 11 Skt. Laurentii aftener 2013/2014 Der vil fortsat være Skt. Laurentii aftener, og et nyt Skt. Laurentii udvalg, der har består af Ole og Annette Plum, Jerzy og Beata Golubowski og Maria Alster, har arrangeret tre Skt. Laurentii aftener i den kommende vintersæson: Tirsdag den 24. september, kl. 19.30 Niels Steensen i en nøddeskal Vi kender alle sammen Niels Steensen, ham den store anatom og geolog, der blev katolik og døde som biskop i Nordtyskland. Eller gør vi egentlig? Med sit foredrag vil lektor Sebastian OldenJørgensen sætte fokus på hovedlinjerne og aktualiteten i Niels Steensens liv, så vi både ved, hvem han var, og hvad han kan sige os i dag. Med denne aften markerer Skt. Laurentii menighed 25-året for Niels Steensens saligkåring. Sebastian Olden-Jørgensen er lektor i moderne historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har skrevet artikler om Niels Steensens videnskab, hans konversion og hans spiritualitet. Kommende foredragsaftener: Tirsdag den 5. november, kl. 19.30 taler prælat, sognepræst Niels Engelbrecht om Det andet Vatikankoncil i anledning af 50-året for koncilet - set ud fra hans personlige oplevelser. Koncilet begyndte, da Niels var stor dreng, og han er vokset op med koncilet, der har præget hele hans liv som katolik. Tirsdag den 28. januar 2014, kl. 19.30 taler dr. theol. h.c. Jørgen Nybo Rasmussen, der er medlem af Skt. Laurentii menighed, om Skt. Knud Lavard valfarter gennem 100 år. Læs om valfarten 2013 andet steds i bladet. Foredragene er i menighedssalen. Der serveres kaffe og kage. Entré 40 kr. Sogneblad 2013-3, side 12 12 spørgsmål til Kamilla Interview med Kamilla Golubowski fra Sankt Laurentii Unge Katolikker (SLUK) ved Bente Ørum. Interviewet har form af 12 spørgsmål til Kamilla. 1. Hvordan blev du katolik? Jeg er født i Nakskov, hvor jeg blev døbt i Sankt Franciscus Kirke i 1988. Da jeg var 1½ år flyttede vi til Roskilde, her fik jeg min 1. kommunion. Min firmelse fik jeg i Nuuk i Grønland hos pater Poul Marx, OMI. 2. Er begge dine forældre katolikker? Begge mine forældre er katolikker og kommer fra en katolsk familie fra byen Gorsow Wielkopolski i Polen. 3. Hvordan er det at være katolik som ung? Her i Roskilde har jeg gået på Klostermarkskolen. 10 klasse tog jeg på Sct. Josefs skole. Studentereksamen tog jeg på Amtsgymnasiet ved domkirken. Nu er jeg i gang med min socialrådgiveruddannelse på Campus ved RUC. Jeg har 1 år tilbage. Mine venner har forskellig tro. Polen er et katolsk land med gamle traditioner, hvor Danmark er et mere økumenisk land. Jeg er åben over for min tro. Derfor består min vennegruppe af flere slags troende. 4. Har du katolske venner? Ja, jeg har mange katolske venner i SLUK og DUK. Vi har lavet en Facebook gruppe i SLUK, hvor vi unge kan blive medlemmer, vi har et meget fint fællesskab og sammenhold. Vi har også bibellæsning sammen med vores lokale præstestuderende Stefano Tarquini. 5. Har du nogen gode råd til de katolske unge? Jeg har mange gode råd. Et af mine gode råd, som jeg selv har været glad for, er en pilgrimsrejse jeg tog efter gymnasiet til Taizé i Frankrig kun 1 time fra Lyon. Jeg var der i tre måneder og lavede frivilligt arbejde. En gang om ugen havde jeg en samtale på engelsk med en søster. Klosteret og kirken i Taizé er et økumenisk fællesskab med unge fra mere end tredive lande. Sogneblad 2013-3, side 13 6. Hvordan bevarer du din tro? I gymnasietiden var det svært for mig at bevare min tro. Men nu hvor jeg er blevet 24 år, er jeg meget åben overfor min tro. F.eks. når en veninde ser, at jeg har min rosenkrans i min taske, får vi en god dialog om min tro, og det hun tror på. Jeg har lært at priotere min tid med min tro og mine venskaber. 7. Har du været på pilgrimsrejse? I juni 2008 var jeg på pilgrimsturen med VUD, Verdensungdomsdagene med DUK i Sydney i Australien. Det var helt vildt, at èn million mennesker står sammen og holder messe. Det oplever man ikke andre steder. I 2010 var jeg på valfart i Lourdes i Frankrig, Det kunne jeg godt tænke mig igen sammen med SLUK i 2014. Når jeg tager på pilgrimsvandring, er det både en fysisk rejse og en indre vandring. Her har du også mulighed for at tale med en præst på vandringen. 8. Er der en tekst i Bibelen, du er særlig glad for? I salme 23 i Det gamle Testamente. Der står: Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge på grønne vange”. Hyrden tænker på hver enkelt og tager sig af hver enkelt. Kamilla har et lille billede i sin pung af Jesus, hvor der står på billedet ’”Jesus jeg stoler på dig”. Det er et nådebillede af Den barmhjertige Jesus i Guds barmhjertigheds Sanctuarium i Krakow i Polen. Kamilla er en Kristen eksistentialist, som tager sin tilværelse alvorligt, og tænker på andre. 9. Er der en salme, du holder meget af? Jeg har en salme jeg holder meget af den hedder: Du skal bare bede en bøn. 10. Hvorfor er du glad for din tro? Det er svært at forklare sin tro, nogle gange er det svært med troen, men jeg kan ikke undvære min tro, for det giver mening med mit liv. 11. Hvordan fortæller du andre mennesker om din tro? Jeg er åben overfor min tro, og jeg respekterer andres holdninger. 12. Hvad er dine ønsker for fremtiden? At lære gud og mig selv mere at kende, hvormed jeg også bliver bedre til at forstå andre mennesker. For mig er livet en lang pilgrimsrejse. Sogneblad 2013-3, side 14 Skt. Laurentii Unge Katolikker I ungdommens tegn: Ungdomsretræte til søstrene i Maribo Hvad er retræte? Hvordan føles stilhed? Hvad vil det sige at gå i bøn med søstrene? Hvordan ser et søsterliv ud på et kloster? Den 17. og 18.maj afholdt SLUK ungdomsretræte hos Birgittinerinderne, Sankt Birgitta Kloster, ”Habitaculum Mariae” i Maribo. Temaet for retræten var ”Stilhed”, og der deltog seks unge samt p. Alren som vores præst for retræten. Stilhed er mange ting og hvad indebærer det? Mange unge lever et hektisk, dynamisk og hurtigt liv og hvad kan stilhed gøre for os. For at give et indblik af indholdet for retræten, vil jeg gerne beskrive programmet for en af dagene. Vi startede dagen kl. 06:10 med morgenbøn med søstrene efterfulgt af morgenmesse, som p. Alren stod for. Kort tid efter begyndte maverne at knurre og det passede med morgenmad kl. 08:30. Vi indledte dagen med et oplæg af p. Alren kl. 09:30 med temaet ”Stilhed” ud fra Bibelen og de unges dagligdag. Fra kl. 10:1511:30 var der stilhed i ungdomsgruppen med mulighed for skriftemål/ samtale med p. Alren. Kl. 11:30 middagsbøn med søstrene. Efter så mange indtryk og bønner var klokken pludselig 12:00, og vi blev indkaldt til et fantastisk frokostbord. Kl. 16:00 mødtes vi igen med søstrene og sammen bad vi rosenkrans. Vi sluttede dagen af med at samles til aftensmaden og dele vores indtryk og oplevelser med klosteret. I løbet af dagen valgte alle at nyde klosterets fantastiske have og den smukke park/ natur, som klosteret er omringet af. Sogneblad 2013-3, side 15 Mads var blandt de deltagende unge. Mads er en ung fyr i tyverne som besøger Skt. Laurentii Kirke ofte. Hans interesse for den katolske kirke er voksende og så retræten som en oplagt mulighed for at lære mere om den katolske kirke og tro, samt komme i kontakt med de andre unge fra SLUK. Her er et kort interview af Mads og hans oplevelser på klosteret. Hvad fik dig til at deltage i retræten? Det, der fik mig til at deltage i retræten, var at lære folk at kende og få mere indblik i, hvad det hele handler om. Hvad gjorde indtryk på dig? Det, der gjorde indtryk på mig, er troen på Gud og folks rolighed, det er ikke noget jeg har set før. Emnet for retræten var stilhed, hvordan føltes den stilhed? Stilheden er næsten det, der er bedst. Man tænker tanker man ikke har normalt. Man har ingen stress, man kan bruge hele sin tid på og slappe af og snakke med Gud. Hvordan oplevede du klosteret? Klosteret var et dejligt sted. Det var meget større end jeg havde forventet. Det er fascinerende, at søstrene lever deres liv der. Det er noget jeg har stor respekt for. Har du været på retræte før? Nej jeg har ikke været på retræte før. Jeg er ny i kirken og ikke engang katolik endnu, men jeg ser frem til flere ture og retræter, og meget til at blive katolik. Hvordan var dine oplevelser da du kom hjem? Jeg har fået meget ud af retræten. Med hensyn til bønner, læsning af bibelen og at snakke med Gud, det er det bedste jeg har været på i lang tid. Kamilla Golubowski Sogneblad 2013-3, side 16 Uddrag af SLUK’s kalender Onsdag den 25. september, kl. 16.30: SLUK inviterer til rosenkrans. 12.-20. oktober: Taize-efterårstur. #) Lørdag den 12. oktober: Filmaften. *) Søndag den 27. oktober: Generalprøve for ministranter. *) Lørdag den 2. november: Udflugt til kærlighedens missionær. *) Fredag den 8. november, kl. 17.45: SLUK inviterer til eukaristisk tilbedelse. Onsdag den 27. november, kl. 16.30: SLUK inviterer til rosenkrans. #) Kontakt: Kamilla Golubowski, tlf. 81 61 08 02. *) Kontakt: Maria Indruszewski, tlf. 20 81 11 94. Valfarten til Haraldsted 2013 Den 15. juni 1913 - for 100 år siden kom den daværende katolske biskop Johannes von Euch til Roskilde for at lægge grundstenen til vores nuværende St. Laurentii Kirke. Næsten 1000 danske katolikker var til stede for at overvære begivenheden og ved dette landsstævne at drøfte kirkens fremtid i Danmark. Læreren Johannes Hansen foreslog, at man skulle genoptage de valfarter til Knud Lavards mindesteder i Ringsted og Haraldsted, der havde været holdt i middelalderen. Dermed ville man ære en af Danmarks mest kendte og afholdte helgener og vise sit trosfællesskab med vores katolske forfædre. Forslaget blev vedtaget, og året efter, den 28. juni 1914, foregik den første katolske valfart i Danmark efter religionsfrihedens komme i grundloven fra 1849. Denne valfart har siden været tradition i vort bispedømme. I år blev den afholdt den 7. juli med stor succes. En mindre gruppe var om morgenen vandret helt fra Sankt Knuds Kirke i Ringsted, men de fleste kom Sogneblad 2013-3, side 17 i biler. Alle mødtes ved Haraldsted Kirke kl. 13. Ved den evangeliske sognepræsts velvilje kunne pastor Torsten Jortzig begynde valfarten i kirken selv. Der blev bedt og sunget salmer. Min opgave var at fortælle om kirkens betydning for Knud Lavards liv og død og som middelalderlig valfartskirke. Herfra vandrede pilgrimmene mod øst ud til ruinen af det kapel, der i 1100-tallet blev rejst nær kilden, som udsprang, hvor Magnus i 1131 dræbte Knud. Her fejrede pastor Jortzig sammen med andre præster højtideligt Den hellige messe for mindst 60 valfarende. Det var en glæde, at også veteranen msgr. Dietrich Timmermann trods sin alvorlige sygdom kunne være med i sin kørestol. Fra kapelruinen gik vandringen til Knud Lavard-huset i skovbrynet, hvor “Ælnoth” havde sørget for, at man kunne slappe af i træernes skygge med drikkevarer, brød og pølser. Traditionen tro sluttede præsten med Sakramental velsignelse. Ikke blot det fine sommervejr, men især den gode ånd gjorde denne valfart til en stor succes, der lover rigtig godt for fremtiden. Jørgen Nybo Rasmussen Sogneblad 2013-3, side 18 Velkommen til vores nye firmelseskateket! Vi vil gerne byde hjertelig velkommen til vores nye firmelseskateket Birthe Nørgaard Schultz, som har været medlem af vores menighed i mange år. Tak, Birthe! Vi har dog brug for flere kateketer, da der altid er et semester, hvor de to hold overlapper hinanden i et par måneder. Hvis du gerne vil hjælpe med det næste hold firmander, starter det nye hold op til september og skal firmes i 2014. Hvis du er nysgerrig og føler dig kaldet til denne meget givende tjeneste i vores kirke, står kateketholdet parat til at fortælle mere! Hvis du vælger at blive kateket, er der masser af materialer til rådighed og de gamle kateketer giver gerne et godt råd. Ideelt har vi brug for 2-3 nye kateketer, så man kan hjælpe hinanden, sparre med hinanden og skiftes til at undervise. Kontakt venligst Nancy Aaen på 2871 2643, sognekontoret eller p. Alren for at høre nærmere. MIDI-KUK Vores månedlige MIDI-KUK og ministrantklub møder starter: - den 22. september lige efter messen - med forældremøde, indskrivning og syning af stofposer og grydelapper til høstgudstjeneste. - den 28. september (lørdag- kl. 9:00 til 14:00) - udflugt til Lindholm, hvor vi forbereder goder til Høstfestens auktion. - den 29. september lige efter messen deltager vi i auktionen til høstfesten. Fremover møder vi en gang om måneden, anden søndag i måneden lige efter familiemesserne og arbejder med forskellige projekter. Giv venligst besked inden den 20. september til Katrin Indruszewski på tlf. 26 21 50 04, email: [email protected], hvis du er interesseret. Sogneblad 2013-3, side 19 Første Kommunionsundervisning 2013/14 Undervisningen til Første Kommunion starter 22. september med højmessen kl. 10. Efter messen mødes vi i menighedssalen til kakao og undervisning herefter. Forældrene deltager første og anden gang, altså 22. og 29. september. Tilmeldingsblanketten, som findes i kirken eller på kirkens webside, www.laurentiikirke.dk bedes I være venlige at udfylde og medbringe, når vi ses. Dåbsattest medbringes. Undervisere er: Maria og Katrin Indruszewski, Helle og Gérard Couppé Firmelse 2014 – Opstart efterår 2013 Går du i 6. klasse i 2013 eller er du født før 1. januar 2001 og gerne vil firmes, så din dåb kan bekræftes og du kan opleve, hvordan Helligånden kan ændre dit liv? Eller er du i tvivl om, hvad kirken kan tilbyde dig og omvendt? Så vil vi rigtig gerne se dig til: Opstartsdagen i menighedssalen lørdag den 28. september 2013 fra kl. 10.00-14.30. Der er forældremøde lørdag den 28. september 2013 fra kl. 10.00-11.15 Kom og mød andre unge mennesker på din egen alder og vær med til at gøre vores kirke til et levende sted, hvor du kan lære mere om Guds kærlighed, og hvordan du kan dele den kærlighed med andre. Katekesen forløber over tre semestre, der hver strækker sig over 7-8 søndage. Tilmelding skal ske senest den 1. september 2013 ved at aflevere en tilmeldingsblanket, som kan downloades på kirkens hjemmeside under ’Katekese for Børn og Voksne’. Du og dine forældre er også meget velkomne til at kigge forbi sognekontoret og få en snak med pater Alren, hvis I har spørgsmål, eller at ringe til Nancy Aaen, tlf. 28 71 26 43. Sogneblad 2013-3, side 20 Sognekalender Sognekalender September September 2013 1. søndag 8.30 10.00 4. 5. 6. 2. fredag lørdag søndag mandag 8. søndag 17.00 10.00 8.30 10.00 8.30 10.00 11. 15. 12. 13. fredag søndag lørdag søndag 20. 21. fredag lørdag 18. 22. 19. fredag søndag lørdag 20. 24. søndag tirsdag 25. 27. 26. 28. fredag søndag torsdag lørdag 29. søndag 29 tirsdag 17.00 9.00 8.30 10.00 11.30 8.30 13.00 9.30 8.30 10.00 8.30 13.00 17.00 8.30 10.00 11.00 8.30 11.30 17.00 11.30 9.30 19.30 10.00 9.00 16.30 8.30 10.00 10.00 10.00 8.30 11.30 10.00 13.00 11.30 13.00 Messe Udendørs messe Oktober 2013 Fællesspisning af medbragt mad Frans af Assisi Menighedsmøde Liturgiudvalg Tilmeldingsfrist Firmelse 2014 Messe Menighedsrådsmøde med børnehavens Messe med Mariastatue i procession før bestyrelse messen Messe og Mariaandagt efter messen. Undervisning Familiemesse Første kommunion og firmelse 2014 Midi-KUK og Ministrantklub. Høstmessen Messe i Ledreborg slotskapel forberedes. Rengøring i menighedssal Messe Messe.filmaften Kateketvelsignelse SLUK SLUK Ministrantkursus Messe Engelsk messe. Bemærk tidspunkt. Rosenkrans Rengøring i kirken. Rengøring i menighedssal Messe Efterårsferie – ingen undervisning Rengøring i kirken Engelsk messe Messe med efterfølgende spisning Rengøring kirken Messe. De isyges Salvelse Undervisning til Første kommunion starter. Rengøring i kirken Forældremøde, Første kommunion. Messe med efterfølgende spisning Midi-KUK og forældre har møde. Rosenkrans Skt. Laurentii Aften. Sebastian Olden-JørgenMesse sen om ”Niels Efterårsferie – Steensen” ingen undervisning Rengøring i menighedssal SLUK inviterer til rosenkrans Messe Menighedsrådsmøde Messe Mariastatue i procession før Opstart med Firmelse 2014 Forældremøde Firmelse 2014 messen og Mariaandagt efter messen. Udflugt til Lindholm for Midi-KUK Undervisning Første kommunion og firmelse 2014 Messe SLUK for ministranter Messe.Generalprøve Høstfest Engelsk messe Første kommunion Forældremøde, Engelsk messe. Menighedsrådsmøde Kalendermaster Skt Laurentii 3-2013, side 2 Kalendermaster Skt Laurentii 3-2013, side 3 2013-3, side 21 Sogneblad Sognekalender Oktober Oktober 2013 4. 5. 6. fredag lørdag søndag 11. 12. 13. fredag lørdag søndag 18. 19. fredag lørdag 20. søndag 25. 27. fredag søndag 17.00 10.00 8.30 10.00 17.00 9.00 8.30 9.30 10.00 13.00 8.30 8.30 17.00 9.30 10.00 9.00 8.30 10.00 11.30 13.00 29 tirsdag Frans af Assisi Liturgiudvalg Messe Messe med Mariastatue i procession før messen og Mariaandagt efter messen. Undervisning Første kommunion og firmelse 2014 Messe i Ledreborg slotskapel Rengøring i menighedssal SLUK filmaften Messe Rosenkrans Messe Efterårsferie – ingen undervisning Engelsk messe Rengøring i kirken Rengøring i kirken Messe med efterfølgende spisning Rosenkrans Messe Efterårsferie – ingen undervisning Rengøring i menighedssal Messe Messe med Mariastatue i procession før messen og Mariaandagt efter messen. Undervisning Første kommunion og firmelse 2014 SLUK Generalprøve for ministranter Engelsk messe Menighedsrådsmøde Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr. 4-2013 er søndag den 27. oktober Kalendermaster Skt Laurentii 3-2013, side 3af: Redaktionsgruppen består P. Alren, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Jimmy Sølvsteen og Bente Ørum. Sogneblad 2013-3, side 22 Sognekalender November November 2013 1. 2. 3. fredag lørdag søndag 4. 5. mandag tirsdag 8. 10. fredag søndag 16. lørdag 17. søndag 22. 24. fredag søndag 9.00 14.00 10.00 17.00 16.00 19.30 17.45 8.30 10.00 13.00 8.30 17.00 10,00 8.30 8.30 10.00 27. onsdag 13.00 16.30 30. lørdag 10.00 Rengøring i menighedssal SLUK Udflugt til Kærlighedens Missionærer Alle Helgen Messe. Firmelse Undervisning første kommunion og firmelse 2014 Messe i Ledreborg slotskapel Alle sjæle. Andagt på Østre Kirkegård Skt. Laurentii aften. P. Niels Engelbrecht om ”Andet Vatikankoncil” SLUK inviterer til eukaristisk tilbedelse Laterankirkens indvielse Messe Familiemesse Midi-KUK og Ministrantklub Undervisning Første kommunion og firmelse 2014 Engelsk messe Rengøring i kirken Messe med efterfølgende spisning Messe Undervisning Første kommunion og firmelse 2014 Rengøring i kirken. Rengøring i menighedssal Jesus Kristus, Universets konge Messe Messe Undervisning første kommunion og firmelse 2014 Engelsk messe SLUK inviterer til rosenkrans Menighedsrådsmøde Liturgiudvalg Læs referaterne fra menighedsrådsmøderne den 23. maj og 25. juni 2013 på side 10-11 Kalendermaster Skt Laurentii 3-2013, side 4 Sogneblad 2013-3, side 23 Kirkens adresser Skt. Laurentii katolske kirke Frederiksborgvej 11 4000 Roskilde Tlf. 46 35 09 65 Fax. 46 36 50 91 E-mail: [email protected] Webside: www.laurentiikirke.dk Sms-tjenesten: 29 86 22 25. Sognepræst: Menighedsrådsformand: Alren Soosaipillai, OMI Tlf. 46 36 77 56 Mobil: 28 14 19 70 E-mail: [email protected] De Syges salvelse: Benyt 28 14 19 70 Silvia Munro Tlf: 46 48 01 19 E-mail: [email protected] Sognekontor: Organist: Kontortid: tirsdag til fredag, kl. 10-12 Ellen Margrethe Nelth. Tlf. 46 35 09 65 E-mail: [email protected] Ole Palmkvist Knudsen Tlf. 51 34 09 70 E-mail: [email protected] Faste gudstjenester og aktiviteter Søndagsmesse: Kl. 8.30 og 10.00 Der er kirkekaffe efter messen kl. 10 Hverdagsmesse: Onsdag, torsdag, fredag kl. 17.00 Ordets gudtjeneste: tirsdag kl. 17.00 Kommunion bringes de syge: Tirsdag Messe på Ledreborg, slotskapellet: 1. søndag i måneden kl. 17.00 Messe på engelsk: Søndage i ulige uger kl. 13.00 i Skt. Laurentii kirke. Lørdagsmesse med spisning: Kl. 17.00 den 3. lørdag i måneden. Religionsundervisning: Søndag kl. 10.00 (begynder med messen) Rosenkrans: Onsdag kl. 16.30 Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten Eukaristisk tilbedelse: fredag kl. 17.45 AA blandet gruppe: Onsdag kl. 9-11. Sogneblad 2013-3, side 24