Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen

Transcription

karrierestart Speciale om
ekstremregn blev adgangs
billetten til et job i Niras.
Side 18-19
jobsøgning Sådan kommer
du hjem fra messen med en
kontrakt under armen.
Side 8
drømmejob Tre ingeniører har
haft held til at leve drengedrømmen
ud med fly, biler og computeranimationer. Side 22-25
DSE MESSE Lyngby 2013
11
Ingeniøren
15. marts 2013
www.ing.dk
Jeg havde
aldrig set
mig selv i
oliebranchen
Katrine klyver bruger sin bygnings
ingeniøruddannelse til at designe
fleksible transmissionsrør til olie.
Side 10
Foto: Das Büro
I joined because I wanted to be challenged.
Month 16
I was a construction
supervisor in the
North Sea advising
and helping foremen
solve problems.
Real work
International opportunities
Three work placements
The Graduate Programme
for Engineers and Geoscientists
DiscoverMITAS.com
Signe Riisom Pedersen
Engineer
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
It’s not what you do for a living
It’s what you live to do
We want people for a life in the heart of climate and energy
Knowing
that no two days
are the same just
puts a smile on
my face
Put your will to work at jobs.danfoss.dk
4
Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013
En nyskabelse på årets DSE Messe Lyngby er Company Buzz – seks paneldiskussioner, hvor fire af de tungere drenge fra ingeniørbranchen svarer på spørgsmål. Arkivfoto: DSE
Mød virksomhederne i virkeligheden
DSE Messe Lyngby er din unikke
mulighed for at netværke med
over 130 ingeniørvirksomheder.
Mød virksomhedsrepræsentanterne ansigt til ansigt, så du skiller dig ud fra mængden, opfordrer DSE-formanden.
velkommen
Af Morten Lund [email protected]
Det er helt enkelt: Det handler om at
møde virksomhederne ansigt til ansigt i
stedet for gennem en ansøgning. DSEformand Eddi Søgaard tøver ikke, når han
skal forklare, hvorfor man skal troppe op
på DSE-messen.
»Det er helt klart fordi, man skal ud at
netværke. Man skal finde nogle virksomheder og skille sig ud fra mængden i stedet for bare at søge jobbene,« siger han.
»DSE-messen er en mulighed for at
møde virksomhederne ude i virkeligheden og give dem en idé om, hvem du er
som person. For ofte er det dem, der er på
standen, som ansætter folk efterfølgende,« lyder det fra Eddi Søgaard, som ons-
dag den 20. marts vil slå dørene op til en
messe med over 130 deltagende virksomheder.
De tunge drenge går på scenen
Et af de nye tiltag i år er Company Buzz, i
alt seks live paneldiskussioner med deltagelse af fire af de tungere drenge fra branchen pr. gang. De suppleres på scenen af
en ordstyrer, som undervejs vil stille
spørgsmål til såvel virksomhederne som
tilhørerne nede i salen – og som også tager imod spørgsmål.
»Man kan få noget andet information
end ude ved standene, for her har man en
vært, der er forberedt, og det er de lidt tungere drenge, der er til stede på scenen. Så
hvis man ikke lige selv ved, hvad man skal
spørge virksomhederne om, er dette en
god chance for at høre deres svar på andres spørgsmål,« forklarer Eddi Søgaard.
Det er muligt at sende spørgsmål til panelet på forhånd. Og i det hele taget er det
en god idé at være ordentligt forberedt, så
man kommer hjem med andet end en
mulepose fyldt med slik og kuglepenne,
understreger Eddi Søgaard.
Læs kataloget igennem og bliv klog på,
hvilke virksomheder der deltager. Udpeg
de mest relevante for dig, så du ikke bare
går rundt på må og få. Og læs ikke mindst
op på virksomheden, så du selv har nogle
intelligente spørgsmål at stille på standen, lyder rådene fra DSE.
Fordriv også tiden op til messen med at
bladre igennem nærværende tillæg, der
er fyldt med gode karriereråd og giver dig
mulighed for at stifte bekendtskab med
nogle af de DTU-studerende, som på succesrig vis har klaret springet fra studieliv
til karriere. j
DSE messe Lyngby 2013
Anker Egelundsvej 1
Kgs. Lyngby
MESSENS ÅBNINGSTIDER:
j Onsdag 20. marts kl. 10-17
j Torsdag 21. marts kl. 10-16
essens hjemmeside med oversigt
M
over arrangementer m.v.
www.studerende.dk
Standplan side 26-27
Man skal ud at netværke. Det gælder om at skille sig ud fra mængden ved at møde virksomhederne ansigt til ansigt.
Eddi Søgaard,
formand, DSE
DSE Messe Lyngby
Redaktion:
Morten Lund (redaktør), Søren Rask Petersen (redigering), Nanna Skytte (layout) / Annoncer: Thomas Ellekjær Hansen / Telefon +45 33 26 53 58.
2013
Simon Bjerremann [email protected] / Telefon +45 3326 5390. Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012). / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S,
Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA /
Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør
allies in
innovation
Operating in the defense, aerospace, and security sector, Terma supplies unique, high-technology solutions. Our
committed global workforce develops and manufactures mission-critical products and solutions that meet exacting
customer requirements. Our business activities include: command and control systems; radar systems; self-protection systems for ships and aircraft; space technology; and advanced aerostructures for the aircraft industry.
Our employees are our most important asset. They enable us to act globally and thereby maintain and expand our
prominent market position. Striving for excellence, we work together with integrity in respect of one another, and we
dare to be honest and share our opinions. We offer our employees a challenging and rewarding career with extraordinary opportunities for professional development. By constantly learning and improving, we retain focus on the
continued development of our organization, capabilities, and products. Our line of business requires “best in class”
and reliable products. We respond to these requirements simply by having passion for what we do.
Meet us at stand 58/the Hall at the DSE Fair in Lyngby
www.terma.com
6
Din ansøgning skal lyse af X-faktor
Der er mange, der kan, men
kun få der virkelig vil. Som
nyuddannet er engagement og
drive ofte vigtigere end den
præcise faglige profil. Husk det,
når du søger jobbet, formaner
HR-konsulent.
For selv om man i ansøgningernes indledende sorteringsrunde selvfølgelig skal
leve op til stillingsopslagets basale krav
om faglighed – en kemiingeniør dur selvsagt ikke til at bygge huse eller broer – oplever Nancy Lohmann ofte, at kandidaterne ikke er særlig gode til at udvise det engagement, der før og efter selve jobsamtalen kan skaffe dem jobbet.
jobsøgning
Brænd igennem i ansøgningen
Cv’et er din adgangsbillet til jobbenes
markedsplads – men slipper du først
igennem nåleøjet, er det altafgørende for
nyuddannede at udvise engagement og
drive.
Ofte kan det være lige så vigtigt som at
ramme den præcise faglige profil, mener
Nancy Lohmann, stifter af konsulentvirksomheden PeopleLink, der beskæftiger
sig med rekruttering og HR-udvikling.
»Der er mange, der kan, men der er ikke mange, der både kan og vil,« opsummerer Nancy Lohmann, der har mere end
ti års erfaring som HR-chef i industrien,
blandt andet hos Lego.
At få en kaffeaftale i stand med rekrutteringsbureauets konsulent kan eksempelvis være en glimrende måde at komme
til at stikke ud fra mængden på. At få sit
netværk til at sprede positive rygter om én
kan være en anden.
Grundlæggende handler det om at vise,
at man har drive – i stedet for at hævde, at
man har det. j
Her Nancy Lohmanns råd til, hvordan du
brænder igennem i din næste jobansøgning:
Vær autentisk: Forsøg ikke at udgive dig for
at være noget, du ikke er. Den erfarne HRchef vil opdage det med det samme. Vær
tydelig omkring dine kvalifikationer og
styrker samt bevidst om dine svagheder og
begrænsninger. Hav en rød tråd i dine karrierevalg og -ønsker.
En kaffeaftale med rekrutteringsbureauet inden jobsamtalen er en god måde at skaffe sig ekstra opmærksomhed på, råder HRkonsulent Nancy Lohmann fra People Link.
Holdninger er altid gode: Demonstrér gerne, at du har holdninger inden for arbejdsmiljø eller arbejdsprocesser eller grundlæg-
gende værdier. Det viser personlighed og
integritet.
Vær engageret på de sociale medier: Eksisterer du ikke på Google, eksisterer du ikke,
lyder et moderne huskeråd. Men brug også
Facebook eller LinkedIn strategisk i din jobsøgning.
Du kommer langt med omtanke: Overvej dine ord, dine argumenter og din fremtræden.
Vær ikke for frembrusende: Selvsikkerhed
er godt, men vær ikke alt for aggressiv. Det
kan hurtigt give bagslag.
7
Engagementet sikrede drømmestillingen
Kristine Weirum scorede drømmejobbet ved at komme ud af
ledighedens desperationsspiral
og i stedet udvise engagement
og drive. Grundigt forarbejde og
en dosis kritisk sans er vejen
frem, mener hun.
jobsøgning
Hun havde sagt det så mange gange før
– uden at mene det.
Denne eftermiddag til jobsamtalen hos
Chr. Hansen, havde Kristine Weirum
imidlertid ikke svært ved at vise projekt
lederen og HR-repræsentanten overfor,
hvorfor fødevarevirksomheden skulle ansætte hende.
Denne eftermiddag mente hun faktisk,
hvad hun sagde.
»Jeg kunne fortælle, hvorfor de skulle
ansætte mig. Fordi jeg havde taget mig
selv i andre gange at sige det uden at mene det,« husker Kristine Weirum.
Denne gang var det alvor
Som cand.polyt. fra DTU med specialisering inden for funktionelle fødevarer var
stillingen som udviklingsforsker hos Chr.
Hansen noget af et drømmejob for Kristine Weirum, der efter sin dimission i for-
året 2011 både havde gået ledig nogle
måneder og haft en fire-måneders tids
begrænset stilling.
Hun havde derfor allerede forfattet sin
andel af ansøgninger, hvori hun havde oplistet grund efter grund til, at den og den
virksomhed skulle ansætte hende – uden
at mavefornemmelsen nødvendigvis havde været enig med fingrene på tastaturet
hver gang.
Med stillingen hos Chr. Hansen, der
kombinerede fødevarer med forskning og
udvikling, var det imidlertid noget helt
andet. Dette var drømmestillingen i
drømmevirksomheden – også selv om det
var for en tidsbegrænset periode på to år.
Men også en stilling, hvor hun nok ikke
kunne leve op til alle faglige krav. Derfor
skiftede Kristine Weirum kurs og satte alt
ind på at bevise, at engagement og drive
sagtens kunne være vigtigere end erfaring.
I ansøgningen sørgede hun for at demonstrere viden om virksomhedens mis-
Da jeg sad til samtalen, brugte
jeg ikke så meget energi på at
sige, at I skal vælge mig, fordi
jeg er god til det og det.
Kristine Weirum
sion og vision og ageren i medierne, og
hun allierede sig derfor med sin karrierementor fra DTU for at få gode råd til, hvordan hun som ung civilingeniør uden særlig meget erfaring kunne skille sig ud fra
mængden.
Spionage på LinkedIn
Hun foretog Google-søgninger på virksomhedsnavnet, nærlæste firmahjemmesiden og forberedte spørgsmål til jobsamtalen ud fra det og ringede også til jobopslagets kontaktperson for at stille spørgsmål. Samme kontaktperson ‘udspionerede’ hun ligeledes på LinkedIn for at være
bedst muligt forberedt.
»Så da jeg sad til samtalen, brugte jeg
ikke så meget energi på at sige, at I skal
vælge mig, fordi jeg er god til det og det.
Jeg brugte derimod meget energi på at gå
et skridt op og vise, at jeg virkelig ville det
her,« fortæller Kristine Weirum om jobsamtalen den eftermiddag i januar 2012.
Belønnet for ihærdighed
I stedet for at forklare, hvorfor Chr.
Hansen skulle vælge hende, brugte Kristine Weirum tiden på at vise det. Det krævede
forberedelse helt ned i detaljen. Privatfoto
Chr. Hansen kvitterede for hendes ihærdighed ved at tilbyde hende jobbet. Hun
ramte ikke nødvendigvis den præcise faglige profil, men de mente, det var værd at
bruge lidt ekstra tid på at lære hende op.
Det kan altså betale sig at være lidt kræsen i sin jobsøgning, pointerer Kristine
Weirum – også selv om hun udmærket
forstår, at det kan være svært. Men det er
alt andet lige noget lettere at udvise engagement, hvis man rent faktisk er entusiastisk omkring jobbet:
»Når man er jobsøgende, kan man være
lidt desperat efter at søge alt, hvad der er.
Men det kan godt virke lidt hult, når man
sidder til samtalen og fortæller, hvor meget man vil det her.« j
MAN Diesel & Turbo flytter verden
– kom og vær med
Vi fremstiller motorer og maskiner, der både bevæger sig og står stille. Du finder dem både på havet og på landjorden.
Vores løsninger flytter varer og mennesker over hele verden. Det gør de på de mest effektive, hurtige, billige og grønne
måder, der findes.
Sådan får vi den globale landsby til at fungere. Vi er blandt de største og bedste i verden til det.
Det var vi ikke i 1758, da vores første firmaskilt blev skruet i døren. Siden da har vi år efter år bygget videre på vores virksomheds viden: fra ståltyper, maskinkraft og skibsfart til energi, sikkerhed og bæredygtighed. Og vi er kun lige begyndt.
Læs mere om os på www.mandieselturbo.com og besøg vores stand på DSE messen på DTU i Lyngby.
8
Sådan får du en
kontrakt med
hjem fra messen
Vil du gå hjem fra DSE-messen
med en kontrakt eller en kontakt under armen, er det nødvendigt at forberede sig på
forhånd – og stå tidligt op.
messestrategi
Du skal vide, hvad du sælger
Udvælg dine favoritter på forhånd
Start nogle dage før med at lave en prioriteret liste over virksomheder, du gerne vil
snakke med. Lav gerne en A-liste og en Bliste. Lav research på hver enkelt virksomhed og forbered nogle spørgsmål til dem.
Lav også research på dig selv. Gør det
klart med dig selv, hvad du gerne vil have
ud af messen. Et studiejob? Et fast job? En
specialekontrakt? Og sæt ord på dine egne kompetencer – hvem er du, og hvad
kan du tilbyde virksomheden? Jo bedre du
ved, hvad du står for, og hvad du leder efter, des lettere er det at sælge dig selv som
produkt.
Gem cv’et til senere
Tag for en sikkerheds skyld et generelt cv
med, men pas ellers på med at uddele
cv’er til højre og venstre. Tilbyd i stedet at
sende cv’et efterfølgende pr. mail. Så kan
du tilpasse dit cv til virksomheden og jobbet, og samtidig vil dit cv ligge i en mailboks – og ikke i bunken med 200 andre
cv’er, som virksomheden har modtaget på
messen.
Spørg efter en fagfælle
Er du elektroingeniør, er der ikke meget
fidus i at snakke med en bygningsinge
niør. Så spørg efter personer inden for de
fagområder, du interesserer dig for. Det
giver en langt mere flydende samtale, og
du får flere brugbare informationer ud af
det.
Drop jakke og slips
Det er en dårlig idé at troppe op med hullede bukser og ketchuppletter på t-shirten, men du kan også være for seriøs. Det
kan give bagslag at dukke op i hvid skjorte
og slips, hvis din yndlingsvirksomheds
repræsentanter har polotrøjer på. Så lad
det fornemme tøj blive hjemme. Og smid
også taske og cykelhjelm i garderoben,
så det ikke ligner, du kom tilfældigt forbi
– garderoben er alligevel gratis.
Snak dig varm først
Kom tilbage dagen efter
Lad være med at lægge ud med din drømmevirksomhed. Udvælg en eller to virksomheder fra din B-liste, og puds snakketøjet ved at gå hen til dem først. Så kan du
øve din elevatortale og samtidig snakke
den værste nervøsitet af dig.
Fik du ikke det ud af samtalen, som du
havde håbet på, så kom tilbage dagen efter. Det samme gør sig gældende, hvis en
person fra dit fagområde først er til at
træffe dagen efter. I sidste ende handler
det om kemi, og hvis du ikke lige klikker
med vedkommende første gang, kan det
være en god idé at vende tilbage dagen
efter. j
Kom i gang fra morgenstunden
Udnyt de stille timer først på dagen og
sidst på eftermiddagen. Så er det lettere at
få en seriøs snak med virksomhederne.
Omkring middagstid vælter det ind med
studerende, som bare er kommet for at
score gratis bolsjer og kuglepenne.
Sæt ord på dine kompetencer
– hvem er du, og hvad kan du
tilbyde virksomheden? Jo
bedre du ved, hvad du står
for, og hvad du leder efter,
des lettere er det at sælge dig
selv som produkt.
Rådene er udarbejdet i samarbejde med
Helle Rønne Warburg, karrierevejleder ved
DTU’s karrierecenter, og Trine Raftopol,
mangeårig DSE-deltager.
If you like
working with
people who
take pride in
their job, you’ll
be in great
company
Meet us at
stand 39
at the DSE fair
in Lyngby
As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z. To us there is no such
thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. Your
job will be to help set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. We take our
responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is
what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs
V11947-065_Imageann_Ing_Messe_266x365.indd 1
07-03-2013 15:08:19
10
Byggebranchen skiftet ud med
Katrine Klyver fravalgte en karriere i byggebranchen til fordel
for den ukendte oliebranche.
Det har hun ikke fortrudt.
karriereveje
»Jeg havde ikke overvejet det et sekund.
Det må jeg sige.«
Den nybagte bygningsingeniør Katrine
Klyver havde ikke ligefrem set det komme, da hun sidste forår satte sin krusedulle på sin karrieres første ansættelseskontrakt. I stedet for en rådgiver- eller en
produktionsvirksomhed valgte hun at
skrive under med National Oilwell Varco
Danmark (NOV Flexibles).
Farvel betonkonstruktioner og elementbyggeri, goddag fleksible olierør og
offshore.
»Der gik også nogle dage, hvor jeg lige
måtte gå og sunde mig over, at det var det,
jeg havde valgt. For jeg havde aldrig set
mig selv i oliebranchen,« fortæller 25-årige Katrine Klyver om de forårsdage for et
lille års tid siden, hvor hendes karriere tog
et ordentligt sporskifte, allerede inden
den egentlig var kommet i gang.
Et godt match
At hun overhovedet blev sporet ind på
oliebranchen, skyldes at hun sidste år i
marts, mens hun var i gang med at skrive
afgangsprojekt, fik en mail fra NOV Flexibles, det tidligere NKT Flexibles, der producerer fleksible transmissionsrør til olie,
gas og vand.
En af hendes undervisere på DTU havde anbefalet hende, og hendes nu nuværende teamleder spurgte, om ikke Katrine
Klyver havde lyst til at kigge ud forbi Priorparken i Brøndby og høre nærmere om
virksomheden.
Det ville hun da gerne. Og det viste sig,
at matchet mellem bygningsingeniøren
og olierørsproducenten slet ikke var så
dårligt endda.
Fagligt flugtede de fleksible rør fint
med Katrine Klyvers speciale om ‘co-roterende bjælketeori’, og med hendes valgfag, der allerede pegede mod konstruk
tions- og produktionsmekanik, var det i
forvejen ikke givet, at hun skulle ende
som traditionel bygningsingeniør.
International virksomhed
Desuden bød den globalt orienterede oliebranche på en anden væsentlig fordel i
forhold til byggebranchen, hvor projekterne typisk foregår i Danmark.
»Det er en international virksomhed. I
forhold til byggebranchen er der flere internationale kunder og forskellige kulturer. Man skal holde sig for øje, at taler
man med kunder selv fra Frankrig, er der
bare nogle små forskelle i kultur, og det
synes jeg også er interessant,« fortæller
hun.
Det er fleksible rør som denne spole,
Katrine Klyver er med til at designe. Hver
dagen tilbringes dog ikke her på fabrikken
i Kalundborg, men på kontoret i Brøndby.
Fotos: Das Büro
11
fleksible olierør
canske Golf i 2010 – nærmest pr. automatik er ekstremt opmærksom på detaljen.
»Der er så stor fokus på oliebranchen,
at man sidder med nogle kunder, som går
i dybden med det, man laver. De læser virkelig tingene igennem og godtager ikke
et ‘det skal nok gå’-svar, så man skal have
facts på bordet og nogle gange undersøge
tingene yderligere. Man bliver testet på
fagligheden og tvunget til at gå i dybden
med tingene,« siger Katrine Klyver, som
sætter pris på, at der rent faktisk afsættes
tid i ugeskemaet, hvis man som medarbejder ønsker at fordybe sig i specifikke
emner.
Da Katrine Klyver havde første arbejdsdag midt i september, var det internationale udsyn kun blevet endnu større. I
mellemtiden havde den danske koncerns
administrerende direktør i maj været et
smut i Rio og forhandlet en aftale til næsten ti milliarder kroner hjem med brasilianske Petrobras om levering af 700 kilometer rør og etablering af en helt ny fabrik i Brasilien.
Alle har været novicer
Det er dog virksomhedens danske fabrik i
Kalundborg, som Katrine Klyver udvikler
til. Hun sidder i Pipe System Design Local og er med til at designe de specielle
rør, der takket være en kombination af
forskellige lag – herunder træk- og tryk
armering og to polymerlag – kan bøjes i
forskellige vinkler.
Unægtelig noget andet end bygningsdesign, men ifølge Katrine Klyver er
brancheskiftet forløbet uden problemer.
De grundlæggende teorier kunne hun i
forvejen, herunder afgangsprojektets
hovedtemaer ikke-linearitet og dynamik,
og som hun selv påpeger, har stort set alle
hendes kolleger på et eller andet tidspunkt været novicer.
Sådan er det, når man arbejder i en af
de kun tre virksomheder på verdensplan,
som gør det i fleksible rør.
Ellers har en kombination af formelle
Det lød spændende at komme
ind og opleve den branche, men
jeg tænkte da over, om jeg ville
lukke nogle døre.
Katrine Klyver
oplæringskurser og dagligdags ‘learning
by doing’ bragt bygningsingeniøren på
omgangshøjde med oliebranchens standardpensum – suppleret med lidt ekstralæsning om den branche, hun kendte meget lidt til. En branche, som på grund af
omverdenens bevågenhed – tænk bare på
BP’s Deep Horizon-katastrofe i den Mexi-
Slut med beton
Her et halvt år efter at Katrine Klyver for
første gang trådte ind gennem døren i
Priorparken, har hun på ingen måder fortrudt sit brancheskift. Men hun indrømmer, at det ikke var nogen let beslutning.
»Det var da et virkelig svært valg. Jeg
syntes, det lød spændende at komme ind
og opleve den branche, men jeg tænkte da
over, om jeg ville lukke nogle døre. På den
anden side kunne jeg godt høre, at de basale teorier, man bruger her, ville jeg sagtens kunne tage med og bruge i en anden
sammenhæng,« siger Katrine Klyver og
tilføjer med et grin:
»Men jeg får nok ikke forbedret min
viden inden for beton.« j
Offshore-branchen
skriger på arbejdskraft
Katrine Klyver blev langtfra den eneste nye
ingeniør på NOV’s kontorer i 2012. 55 inge
niører ansatte det tidligere NKT Flexibles i
det forgangne år, hvilket bringer det totale
antal medarbejdere i Danmark op på cirka
850.
NOV’s milliardkontrakt med brasilianske
Petrobras om levering af rør og en fabrik i
Brasilien har ikke ligefrem mindsket beho
vet for nye medarbejdere. Koncernen har
indtil nu ansat 31 nye folk i år og forventer
at ansætte flere ingeniører resten af året.
I det hele taget skriger den danske offshorebranche på arbejdskraft. I januar 2012 forlød
det fra Esbjerg, at den vestjyske offshorebranche ikke kunne besætte 100 stillinger, og
så sent som januar i år manglede Rambøll 50
mand på offshore-området.
De svære rekrutteringsbetingelser får iføl
ge aktører fra branchen virksomhederne til
også at tage folk ind uden offshore-erfaring.
Ellers er det typisk proces- og rådgivnings
ingeniører samt projektledere og maskiningeniører, der vil kunne finde job i bran
chen.
Også i Norge mangler branchen folk. Virk
somheden 4Subsea er således til stede på
DSE-messen for at rekruttere danske kandi
dater.
12
Lær at surfe på
globaliseringens bølge
Du får brug for kompetencer
som interkulturel fingerspitz
gefühl og kontekstforståelse, i
takt med at globaliseringen
skyller ind over ingeniørfaget.
Læs her, hvordan du allerede
som studerende kan hoppe med
på bølgen.
globalisering
Man er nødt til at kunne surfe, hvis man
vil undgå at blive slået til pindebrænde i
globaliseringens brænding. Det er den
metafor, som Ib Enevoldsen bruger, når
han skal forklare, hvorfor det er vigtigt
som dansk ingeniør at have en progressiv
tilgang til globaliseringen.
»Man kan godt opfatte det som en bølge,
der strømmer ind over os, og der er det vigtigt ikke at vende ryggen til, men i stedet lære at surfe på bølgen,« siger Ib Enevoldsen,
som er Executive Director i Rambøll.
Mange vil nok mene, at første bølge allerede har ramt Danmark for lang tid siden, men det er ikke det vigtigste i denne
sammenhæng. Det vigtigste er, hvordan
vi lærer fremtidens ingeniører at surfe på
toppen og ikke blive skyllet i land som en
våd hund.
mange forskellige lande. Og fagligt er der
en lang række discipliner i spil, eksempelvis bæredygtighed, miljø og beregninger af bærende konstruktioner.
Det, kombineret med faglig dybde, vil
helt sikkert blive et afgørende konkurrenceparameter, mener dekan på DTU Martin P. Bendsøe, der blandt andet har internationalisering som fagområde.
»Det, der bliver betalt for, når dagen er
omme, er dyb faglighed og de løsninger,
man kan udvikle. Dette omfatter selvfølgelig også en faglig dybde, når det gælder
udvikling af nye, bæredygtige løsninger.
Og så er evnen til at se de kommercielle
muligheder en afgørende kompetence,«
vurderer han.
Det er for slapt, mener IDA’s formand
Frida Frost, der gerne så, at langt flere
ingeniørstuderende tog til udlandet.
»Jeg kunne godt ønske mig, det var
obligatorisk at tage ud. Jeg vil gerne have, at alle ingeniørstuderende som minimum overvejer det. 50 procent er
simpelt hen for lavt et tal – den andel så
jeg gerne var meget højere,« siger Frida Frost.
Hun opfordrer de unge ingeniører
til at tilbringe mere tid med deres
udenlandske studiekammerater – både til hverdag og i forbindelse med
projekter. j
Udlandsstudier burde være tvunget
Udlandserfaring bliver ligeledes altafgørende, vurderer både Rambøll, DTU og
IDA. Ingeniørforeningens egen studieundersøgelse fra 2012 viser, at 51 procent
af de danske ingeniørstuderende ikke har
planer om at studere i udlandet.
Sådan forbereder du dig på globaliseringen
Teamdeltagere fra flere lande
Tag til udlandet: Vil du kunne begå dig i en
globaliseret verden, er du nødt til at eksponere dig for den, understreger alle kilder til
denne artikel. Læs minimum et semester i
udlandet eller bliv praktikant i Shanghai eller Rio. Interrailrejsen eller pilgrimsfærden
til Nepal, da du var 18, er ikke nok.
Ifølge Ib Enevoldsen handler det om at have forståelse for den globale arbejdsdeling, fordi internationaliseringen giver
nye muligheder.
Når man arbejder som ingeniør, vil det
blive stadigt mere almindeligt, at projekter har mange forskellige deltagere fra
Lav studieprojekter på tværs af landegrænser: Ib Enevoldsen fra Rambøll slår på
tromme for, at universiteterne og ingeniørskolerne laver tværnationale projekter,
hvor man eksempelvis sætter seks studerende fra forskellige lande sammen i en uge.
Projektet færdiggøres så via Skype og andre medier. Ligeledes opfordrer Frida Frost
til, at universiteterne måske ligefrem begynder at stille krav om, at projektgrupper skal
have deltagelse af internationale studerende.
Vær mobil – også efter de 30: Du skal have
lyst til at rejse og være mobil i dit arbejde,
understreger Frida Frost – også når du er
blevet 35, og sofaen og børnene derhjemme
trækker. IDA’s egen undersøgelse viser, at det
allerede i studietiden kniber med udlængslen, men det bliver altså nødvendigt at kunne pakke kufferten – også efter de 30.
Arbejdet i et internationalt team er Stinnas første
Stinna Kongsdal er hos virksom
heden Marel blevet en del af
en international koncern, hvor
kulturmødet med islændinge og
hollændere sætter sit præg på
hverdagen. Hun håber på en
global karriere i fremtiden.
udlængsel
Kulturforståelse kan blive et frygteligt
lavpraktisk begreb, når man sidder til en
videokonference med en projektgruppe
bestående af danskere, islændinge og hollændere: Man skulle tro, at tre nordeuropæiske nær ved og næsten-naboer havde
en nogenlunde ens mentalitet – alligevel
har hver nationalitet forskellige måder at
gøre tingene på.
Hollænderne, erfarede Stinna Kongsdal under et af de tværnationale møder i
cyberspace, ville gerne planlægge alting
ned i mindste detalje. Islændingene, derimod, var ikke lige så begejstrede for planlægning og ville hellere bare kaste sig ud i
det. Mens Stinna Kongsdal sad som dansker og befandt sig et sted i midten.
»Det var da en udfordring til at begynde
med,« fortæller den 24-årige civilinge
niør om tiden, lige efter at hun var blevet
ansat hos maskin- og softwareleverandøren Marel.
»Det var noget helt simpelt, som hvorvidt der skulle tages referater af vores møder eller ikke,« siger hun.
Det kan virke som et banalt eksempel
– hvor forskellige kan vi nordeuropæere
egentlig være? Burde vores kulturelle barrierer overhovedet betyde noget i en dagligdag, hvor vi sender mails til Beijing det
ene øjeblik og ringer til Estland det næste?
Fuld frihed i jobbet
Det gør det, hvis man som Stinna Kongsdal arbejder for en virksomhed, der har
over 3.800 medarbejdere på verdensplan.
Islandsk-ejede Marel, det tidligere Scanvaegt International, leverer fødevaremaskiner og -software til det meste af verden, og selv om kollegerne på kontoret i
Aarhus overvejende er danske, er det alligevel en hverdag præget af en international atmosfære, fortæller hun.
Det er Stinna Kongsdals første job efter
dimissionen fra DTU sidste sommer. Siden august har hun arbejdet som systemkonsulent i koncernens software Innova
– en ny stilling affødt af Marels strategi
om at vækste inden for software til de
fødevaremaskiner, som koncernen har
solgt gennem mange år.
»Det var spændende at skulle starte noget op. Der ville være frihed til at styre det
i en bestemt retning og være med til at bestemme, hvad fokus var. For Marel havde
ikke den viden selv. Derudover tiltalte det
mig, at det er en meget stor international
virksomhed med klare muligheder for at
komme ud at rejse. Så det var en kombination af de to ting,« fortæller Stinna Kongsdal, der er diplomingeniør fra Syddansk
Universitet i Global Management and
Manufacturing og oven på det har taget
en kandidat på DTU i transport og logistik.
Især den fynske diplomingeniøruddannelse med dens internationale fokus hav-
13
Sådan ser fremtidens
globaliserede ingeniør ud
Forståelse for global arbejdsdeling
Vil man arbejde med de store infrastrukturprojekter, er det nødvendigt med en forståelse for global arbejdsdeling, som Ib Enevoldsen
kalder det. Det handler ikke om
outsourcing eller onshoring,
men om, at projektet foregår i
flere lande på samme tid. Forthbroen i Skotland, Nordeuropas
største broprojekt lige nu, er et
godt eksempel: Danske ingeniører løser opgaven sammen med ingeniører i Indien, Skotland, Tyskland og
England.
Helhedsorientering
Er du med til at bygge en
bro som Forth-broen,
skal du som ingeniør kunne svare
på spørgsmålet:
Hvad kommer det til at betyde
for de mennesker, der bor i lokalsamfundet, at der kommer en bro? Det er ikke
nok bare at kunne svare på, hvad det kommer til at betyde for trafikken. Hensynet
til miljø, bæredygtighed og fremtidig
samfundsudvikling vil være et lige
så vigtigt parameter i projektet som de
statistiske data på trafikken.
Faglig dybde
Dybe, faglige kompetencer er en start
betingelse. Og det omfatter hele paletten
af teknologisk og ingeniørfaglig indsigt,
omfattende analyse, syntese og helhedsforståelse. Konkurrencen fra de udenlandske ingeniører bliver kun øget, så de
danske ingeniører må ikke rent fagligt tabe terræn, understreger Martin P.
Bendsøe. Og faglig dybde alene gør det
ikke, pointerer Ib Enevoldsen. Specialistviden er intet værd uden forståelse for
konteksten og helheden.
Ny viden gør os uvidende
Inden for visse felter af ingeniørvidenskaben bliver det i fremtiden en kamp mod
uret at holde sig opdateret på den nyeste
viden. Som Ib Enevoldsen udtrykker det,
vil ingeniørstuderende inden for eksempelvis nano- og bioteknologi opleve, at deres viden er forældet allerede inden, de
bliver færdige med studiet. Derfor bliver
det ekstra vigtigt løbende at kunne til
egne sig ny viden og afprøve den i andre
kontekster.
Interkulturel fingerspitzgefühl
Det er som oftest ikke så svært at huske at
være opmærksom på de kulturelle barrierer, når man sidder over for en udenlandsk kunde eller interessent – det er
meget sværere i dagligdagen, når man til
frokost sidder sammen med sin udenlandske kollega. Men det bliver vigtigere
og vigtigere at kunne begå sig i et internationalt miljø, betoner Frida Frost. j
Jeg kunne godt ønske mig, det
var obligatorisk at tage ud. Jeg
vil gerne have, at alle ingeniørstuderende som minimum
overvejer det. 50 procent er
simpelt hen for lavt et tal.
Frida Frost, formand, IDA
skridt mod udlandet
de forinden skærpet hendes appetit på internationale oplevelser. Den er kun blevet skærpet yderligere, efter at hun det seneste halve år har arbejder på internationale projekter for både ukrainske og brasilianske kunder.
Udstationering kunne friste
En undersøgelse fra IDA blandt de ingeniørstuderende i 2012 viser ellers, at kun
50 procent påtænkte at læse i udlandet,
men rejseaktiviteter og en karriere i udlandet skræmmer på ingen måder Stinna
Kongsdal. Tværtimod håber hun, det bliver en del af fremtiden.
»Det er ikke nødvendigvis det, der gør
forskellen i forhold til et job, men det er
helt klart noget, jeg vil gå efter. Det er
meget mere spændende, der er langt flere muligheder ,og i længden er Danmark
for lille til mig,« siger hun ikke uden selvironi i stemmen.
Stinna Kongsdal søgte for nylig en intern stilling i Australien. Hun fik den ikke, men hun kunne godt se en international fremtid foran sig. Også selv om den
fremtid skulle komme til at involvere
børn og familie.
»Lige nu ville jeg sagtens kunne hive
fire måneder ud af kalenderen og tage til
Australien. Jeg vil stadig gerne arbejde
internationalt senere hen, men får jeg
børn en dag og slår mig ned, bliver det
måske sværere at tage af sted et halvt år.
Så var det bedre at blive udstationeret
igennem længere tid. Men forretningsrejser afskrækker mig absolut ikke,« forsikrer civilingeniøren, der med en omrejsende ingeniørfar da heller ikke har det
fra fremmede. j
Hele verden er Stinna Kongsdals arbejdsplads – både nu hos Marel, og hvis det står til hende også i fremtiden. Privatfoto
14
Når toårsreglen rammer
Det er en oplevelse for livet at
arbejde i udlandet, men livet og
omgangskredsen hjemme i Dan
mark kan også pludselig for
svinde langt væk. Det har Nic
Ejsted erfaret efter at have
gjort karriere i Finland gennem
seks år.
år, så er det liv, du havde hjemme i Danmark, væk. Der er ting, du stadig har,
men det samme liv kan du ikke gå tilbage
til.«
Regelrette finner
Mens familien overvejer, hvor næste destination skal være, øser Nic Ejsted gerne
ud af sine erfaringer med den finske kultur.
Landet med saunahytterne og de store
skove valgte han i sin tid på grund af kombinationen af velfungerende samfund og
høj undervisningsstandard parret med
en anderledes kultur, og kulturforskellene var ikke til at ignorere, selv om Finland
kun er en halvanden times flyrejse væk på
den anden side af Østersøen.
»Finnerne går ufatteligt meget op i regler. Du kan regne med finnerne, hvis du
har en aftale. Der er styr på det, hvorimod
danskerne er lidt mere afslappede i det.
Til gengæld går vi mere op i kvalitet. Jeg
talte med en irlænder, som arbejdede
sammen med nogle danskere i Helsinki.
Han fortalte, at de vil have, at det skal være 100 procent i orden. Der er finnerne
mere: ‘Nu går vi hjem’,« fortæller Nic Ejsted om det folkeslag, der efterhånden er
blevet hans nye landsmænd.
Næsten i hvert fald. j
udstationering
Øjenåbneren kom for et halvt års tid siden. Som en virus i det finske efterår. Nic
Ejsteds kone blev færdig som læge, og det
fik det dansk-finske ægtepar til at stoppe
op og overveje fremtiden.
Han havde arbejdet hos den finske luftfarts- og forsvarsvirksomhed Patria siden
sin dimission i 2007 og skabt sig en karriere i sit nye hjemland, men for første gang
begyndte den danske udlandsingeniør at
overveje, hvad der egentlig skulle ske videre med karrieren.
»Min fejl var, at jeg blev færdig med mit
speciale, fik et arbejde og lærte den finske
kultur og det finske sprog, men jeg fik aldrig taget stilling til målet, og om Finlands-eventyret skulle være permanent
eller blot for fem eller ti år,« fortæller Nic.
Ejsted over en Skype-forbindelse fra Tampere i Finland, hvor ægteparret bor.
»Indirekte var mit mål at være lige så
‘finsk’ som mine kolleger, hvilket jeg indså er et mål, jeg aldrig helt vil nå,« siger
han.
Planlæg din hjemrejse,
når du rejser ud
Finlands Manchester
Her, mellem to af Finlands tusindtallige
søer, i landets tidligere industrielle centrum, der ofte benævnes Finlands Manchester, har Nic Ejsted sammen med sin
kone Riikka og datteren Ida skabt sig et
nyt liv og en god karriere.
Med ønsket om at differentiere sig fra
sine studiekammerater forlod han Danmark og civilingeniørstudiet på DTU til
fordel for Finland i 2006 for at læse et
halvt år på Tampere University of Technology.
Her mødte han sin nuværende kone, og
han endte med at skrive speciale i Finland
for Nokia, inden han som færdiguddannet ingeniør fik et job hos Patria – en
statsejet luftfarts- og forsvarsvirksomhed,
der bedst kan sammenlignes med danske
Terma.
Her har han i de forgangne fem år
blandt andet været med til at designe
spoilere til verdens største kommercielle
passagerfly, Airbus A380, og har således
prøvet at være med i hele processen fra design til produktlevering.
»Jeg har været i Finland i seks år efterhånden, og jeg synes, jeg har fået en stor
gave og indsigt – og på min egen krop
mærket nogle ting, som mine danske studiekammerater måske ikke har mærket.
Nu er det tid til at overveje, hvilke nye udfordringer vi vil arbejde med i fremtiden,« siger Nic Ejsted.
Husk toårsreglen
En af mulighederne er at tage til Canada
og fortsætte inden for flybranchen hos eksempelvis Bombardier, en anden er at tage tilbage til Danmark og arbejde med
Bevar netværket: Sørg for at bevare net
værket derhjemme. Husk, at et netværk
skal være etableret, før du står og skal bru
ge det – ellers fungerer det ikke. Benyt dig
også af eksempelvis Dabgo, et netværk for
danskere i udlandet, eller erhvervsnetvær
ket Women in Business, som har et interna
tionalt medlemskab.
Følg med derhjemme: Læs aviser og net
medier, så du er opdateret på forholdene
derhjemme. Ellers kan det være meget
svært at snakke med rundt om middags
bordet, når man vender hjem til Danmark.
Det første halve år tæller ikke: Acceptér, at
det første halve år primært bruges til at
vænne sig til de nye omgivelser og på at fal
de til. Det er først efter denne periode, at
man for alvor vil begynde at føle sig hjem
me i et nyt land.
På den anden side af Østersøen, 900 kilometer mod nord, har Nic Ejsted i de forløbne år
grundlagt en karriere og et nyt liv i Finland. Nu overvejer han, om det måske tid til at vende
hjem til Danmark igen, selv om det aldrig bliver det samme, som før han drog ud. Privatfoto
produktudvikling. Lige nu peger familiens pil mod sidstnævnte.
Ender det med Danmark, har Nic Ejsted
for længst indset, at han vil blive ramt af
toårsreglen. To år væk fra hjemlandet er
ensbetydende med to år væk fra familie,
venner og populærkultur. Nogle venner
er væk, andre er flyttet eller har stiftet familie. X Factor og Thomas Blachmann
var end ikke dukket op på de danske tvskærme, da Nic Ejsted flyttede til Finland.
»Når du først har forladt dit moderland
og er væk i mere end to år, bilder jeg mig
ind, at du mister den tætte kontakt til din
omgangskreds og dit netværk, mens du
samtidig begynder at skabe et nyt liv. Så
for mig ville det rent menneskeligt være
nøjagtigt det samme at tage til Canada
som at tage hjem,« reflekterer Nic Ejsted
og tilføjer:
»Til dem, der påtænker at gøre det samme som mig og tage til udlandet, vil jeg sige, at toårsreglen er vigtig at huske. Du
skal vide, at hvis du bliver længere end to
Tag ansvar selv: Selv om virksomhederne
er blevet bedre til at tage vare om deres ud
stationerede medarbejderes sociale liv, er
det stadig meget op til den enkelte expat at
sørge for at få en omgangskreds i det nye
hjemland og fylde aftenerne ud med aktivi
teter.
Planlæg hjemrejsen i god tid: Når det er
blevet endegyldigt tid til at vende hjem
igen, er det vigtigt at planlægge livet i Dan
mark i god tid. Hvor skal I bo henne? I eget
hus eller i lejebolig? Og hvor skal børnene
gå i skole henne? Den slags ting tager lang
tid.
Kilde: Mette Weber, selvstændig tværkulturel coach, råd
giver og mentor.
Vil du også bidrage til
Danmarks innovation i fremtiden?
Se mere på www.teknologisk.dk/job
16
Her kan du også få job
De fleste har en idé om, hvad rådgivere, entreprenører og vindmølleproducenter laver.
Men hvad med banker, konsulentvirksomheder og norske offshore-firmaer? Hvad kan
de tilbyde en jobhungrende ingeniør? Vi har spurgt tre atypiske ingeniørarbejdspladser
på årets DSE Messe. Af Morten Lund
Offshorevirksomheden:
Kompetencerne skal være i verdensklasse
Virksomhed: 4Subsea, som leverer konsulentydelser til olie- og gasselskaber i
form af analyser, problemløsninger og felt
inspektioner.
Hvem: Bente G. Solbakken,
administrationschef
Hvad leder de efter på messen: Primært
fastansatte, men eventuelt også speciale
studerende, hvis den rigtige profil dukker op.
Man får også mulighed for
at arbejde til havs i kortere
perioder.
Bente G. Solbakken
Hvorfor deltager I på DSE-messen?
Vi har et konstant behov for dygtige civilingeniører. Vi har allerede to erfarne
medarbejdere, som er uddannet fra DTU,
og har gode erfaringer med dem. Vores
arbejdsområde inden for offshore-branchen er nok ret smalt, men vi arbejder
meget bredt inden for dette område, og
ens kompetencer skal være i verdensklasse. Det gør, at det er vanskeligt at rekruttere folk med erfaring. Så vi har gode erfaringer med at rekruttere nyuddannede og
oplære dem inden for vores felt. Nu har vi
besluttet at lede uden for Norges grænser.
rer kan måske også blive relevante. Fag
som styrkeberegninger, konstruktioner,
hydrodynamik og mekanik er vigtige i
vores arbejde.
Hvorfor skal de danske kandidater kigge
mod 4Subsea?
Det er en spændende branche, som vokser, og det går generelt godt i Norge. Så er
det et godt sted at arbejde, hvis man ønsker sig at koncentrere sig om det faglige
og det tekniske. Som ingeniør hos os arbejder man meget bredt og får prøvet en
masse forskellige ting, fra avancerede
analyser til inspektioner og andet arbejde
offshore. For os er det grundlæggende
vigtigt, at det er de samme ingeniører, der
laver analyse og feltinspektioner, så de
har et begreb om dimensioner, når de
kommer hjem, og de ved, hvordan arbejdet foregår på en platform. Man får også
mulighed for at arbejde til havs i kortere
perioder – det er noget især vores yngre
ingeniører plejer at sætte pris på. j
Bente G. Solbakken og norske 4Subea
er nu begyndt at kigge mod Danmark for
at rekruttere dygtige civilingeniører. Foto: 4Subsea
Hvilke typer ingeniører leder I efter?
Primært offshoreingeniører og mekaniske ingeniører. Men bygningsingeniører
samt mekatronik- og elektronikingeniø-
Konsulentvirksomheden:
Vi leder efter analytikere og ledere
Virksomhed: McKinsey, en af verdens førende managementkonsulenter
Hvem: Jacob Staun, partner
Hvad leder de efter på messen: Kandidater
til fastansættelse og yngre studerende til internstillinger.
Hvorfor deltager I på DSE-messen?
Vi lever jo basalt set af de mennesker, vi
har ansat. Vi ansætter meget bredt forstået således, at det vi bruger vores tid på, er
at belyse de mest komplekse problemstillinger for de største virksomheder i Danmark. Vi er kendt for mest at ansætte folk
med økonomisk baggrund, men vi ansætter faktisk medarbejdere fra mange forskellige retninger. En fjerdedel af vores
medarbejdere i København er ingeniører.
Leder I efter specifikke typer ingeniører?
Vi har ikke nogen fagretninger, vi direkte
vælger fra. Det, vi leder efter, er stærke
analytiske evner, lederegenskaber og evnen til at samarbejde. Og ingeniører har
typisk en evne til at strukturere komplekse problemstillinger.
Jonas Lundbek Hansen møder mange
fordomme om Nordea som ingeniørarbejdsplads, når han er på jobmesse. Foto: Nordea
Banken:
Man behøver
ingen økonomisk
baggrund
Virksomhed: Nordea, Nordens største bank
Hvem: Jonas Lundbek Hansen,
chefanalytiker
Hvad leder de efter på messen: Kandidater
til fastansættelse eller studiejob
Hvad laver som ingeniør i Nordea?
Man arbejder typisk med de tunge it-udviklingsprojekter eller matematisk modellering. Det er rigtig vigtigt i disse tider.
Langt de fleste arbejder med it. Inden for
bankverdenen er der utrolig stor konkurrence mellem de store banker, og et af konkurrenceparametrene er, hvor gode ens itsystemer er. De skal være hurtige, stabile
og sikre, så it-udviklingsmæssigt stilles
der de allerhøjeste krav til det, vi laver.
Hvilke typer ingeniører arbejder hos jer?
Det er som regel it-uddannede ingeniører
og så dem, der kender til matematisk modellering. Men derudover er det ens generelle kompetencer som ingeniører, der
gør, at man er fit for fight i den finansielle
verden. Man skal ikke nødvendigvis have
den store økonomiske baggrund – det
handler mere om de metoder, man har
lært. Så retningen er lidt underordnet.
Hvad laver man typisk som ingeniør hos
McKinsey?
Møder I mange fordomme om Nordea som
ingeniørarbejdsplads?
Det kunne være at omarrangere fabriksnetværket for en virksomhed med 50 fabrikker i Europa. Eller ændre strategien
for en energivirksomhed, der mest arbejder inden for gas, men også ønsker at
vækste inden for andre energikilder. Godt
en tredjedel af vores opgaver er såkaldte
operationelle forbedringer, hvor man arbejder med eksempelvis supply chain og
daglig ledelse af produktionsceller.
Ja, det gør vi. Jeg har været med på DSEmessen nogle år efterhånden, og det første år kom der to typer studerende: enten
dem, der havde en it-baggrund og godt
vidste, at Nordea bruger meget avancerede it-systemer, eller de studerende, der
kom forbi og spurgte, hvad vi så lavede dér
midt mellem vindmøllestanden og virksomheden med 3D-udstyr.
Hvad gør bankverdenen til et interessant
sted at arbejde?
Konsulentbranchen opfattes nok af mange
som en meget lukket branche. Er det bare
en fordom?
Det er nok en fordom skabt af den kultur,
vi har, hvor vi ikke fortæller bredt om,
hvem vi arbejder for, og hvad vi laver for
dem. Men der er faktisk et stort netværk
af vores konsulenter, som har brugt
McKinsey som springbræt til en karriere
ude i industrien. Flere topledere fra Lego,
Danfoss, Grundfos og Dong har arbejdet
for os på et eller andet tidspunkt. j
Mange af dansk industris topledere er
startet ud i konsulentbranchen, påpeger Jacob Staun fra McKinsey, som faktisk ansætter rigtig mange ingeniører. Foto: McKinsey
Det er, at man har den her meget komplekse verden bestående af en masse vekselvirkende agenter. Ud af den massive interaktion opstår der en helt masse data, der fortæller, hvordan den finansielle verden essentielt fungerer. Det er ikke lykkedes nogen at finde den specifikke formel for det,
og det gør det utroligt spændende for mig
som naturvidenskabelig fysiker at arbejde
i branchen. Og så er der en masse psykologi indover. Det er jo ikke atomer, men
mennesker, vi beskæftiger os med. j
N N I T 03 2 01 3
Vi søger folk med ambitioner.
Også om at erobre verden.
Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med
store internationale it-projekter. Med 2000
medarbejdere er vi et af Danmarks største
it-huse og godt på vej til at etablere os i
udlandet med kontorer i Schweiz, Tjekkiet,
Filippinerne, Kina og USA.
¬
Vores it-specialister, forretningskonsulenter
og projektledere arbejder med alle aspekter
af it. Vi løser opgaverne i små teams og giver
ansvar til folk, der kan og vil.
NNIT Graduateprogram
Vi søger lige nu nyuddannede kandidater,
der er klar til en flyvende start på it-karrieren.
Er du for eksempel it-ingeniør, datalog, cand.
it. eller cand.merc.dat, så er NNIT Graduateprogram en oplagt mulighed for dig.
Læs mere på nnit.com/graduate eller følg
os på Facebook.
Send din ansøgning inden 15. april 2013.
18
Afgangsprojekt blev til et forretningskoncept
Et speciale med risikoberegninger for oversvømmelser blev to
unge kloakingeniørers adgangsbillet til et job hos Niras. Virksomheden var så interesseret i
beregningsværktøjet, at det nu
er en del af produktporteføljen.
karrierestart
Lad os få afkræftet fordommene med det
samme: Spildevandsingeniøren render
ikke rundt nede i kloakkerne blandt rotterne og skurer rørene rene. Tværtimod
jonglerer spildevandsingeniøren scenevant med tidstypiske problemstillinger
som ekstremregn, klimaforandringer og
landskabsarkitektur.
Alligevel er der noget usexet over at være spildevandsingeniør – eller kloakingeniør om man vil. Det klinger af slam og
lugter af fæces. Den 29-årige kloakinge
niør Rasmus Dahl plejer da også at være
lidt kreativ, når han skal forklare, hvilken
ingeniørdisciplin han arbejder inden for.
»Man siger ikke, man er kloakingeniør.
Man siger, man arbejder med klimatilpasning,« forklarer han.
»Eller regnvandsafledning. Den er
altid meget god,« supplerer kollega Bo
Matthiesen fra stolen ved siden af, inden
Rasmus Dahl sætter trumf på:
»Jeg synes da, det er meget mere ucharmerende at være vejingeniør eller jern
baneingeniør,« lyder det med et grin, som
Bo Matthiesen hurtigt istemmer.
Passionen til fælles
De to venner har fulgt hinanden gennem
studiet og nu også ud i arbejdslivet. Sidste
forår sad de og skrev afgangsprojekt sammen på DTU’s miljøingeniørlinje – nu arbejder de begge hos Niras i Allerød, som
Rasmus Dahl kom i kontakt med via sidste års DSE Messe. Siden september 2012
har både han og Bo Mattiesen været ansat
i rådgivervirksomhedens voksende vandog forsyningsafdeling.
Selv om de to studiekammerater fortsat
sidder klos op ad hinanden i dagligdagen,
er de dog ikke direkte projektkolleger
længere. Bo Matthiesen arbejdet p.t. med
et modelleringsprojekt for Vordingborg
Forsyning, mens Rasmus Dahl er involveret i afvandingen af Femernforbindelsens jernbanelinje.
Bo Matthiesen (tv.) og Rasmus Dahl skrev
speciale sammen på DTU’s miljøingeniør
linje, og nu arbejde de sammen som kloak
ingeniører hos Niras, der viste stor interesse
for specialet. Kontakten blev skabt på sidste
års DSE Messe. Foto: Niras
Gør din viden til
virkelighed
- søg praktik i NCC
Besøg os på stand 81
Vil du prøve kræfter med virkeligheden i en bygge- og anlægsvirksomhed, så er et praktikophold i NCC et godt sted at starte.
Vi er en af nordens største bygge- og anlægsvirksomheder, og
vi har mange spændende projekter inden for byggeri, renovering, infrastruktur og vejdrift.
www.ncc.dk/job
Som praktikant i NCC får du lov til at lukke teoribogen og
prøve tingene af i den virkelige verden. Du er en del af teamet.
Og du er med helt i front, når opgaverne skal løses. Vi ansætter
praktikanter i både region øst og vest.
19
Rasmus endte i kloakken
takket være DSE-messen
Det er da rigtig spændende, at
man kan bruge noget, man har
siddet og nørdet rigtig meget
med i specialet.
Rasmus Dahl
Passionen for kloakkerne har de dog
stadig til fælles:
»Det er et spændende felt, for det er ikke kun noget, hvor man skal sidde og
tænke på rør og klassiske afløbsledninger. Der er rigtig mange måder at løse det
på. Så det er virkelig meget andet end bare at finde bundkoten på en brønd og så
forbinde den med to ledninger. Der er
mange flere aspekter i det,« forklarer
27-årige Bo Matthiessen.
Niras overtog specialet
Et af aspekterne er de stadigt hyppigere
ekstremregnhændelser med dertilhørende oversvømmede kældre og forsikringsskader i den store millionklasse.
Det er her, at de to studiekammeraters
afgangsprojekt kommer ind i billedet.
Deres speciale, der var en videreførelse
af et ph.d.-projekt, viste nemlig, hvordan
man ved at kombinere kloakforholdene
og oversvømmelsesrisiko i et givet område – eksempelvis et parcelhuskvarter –
kan udarbejde et såkaldt risikokort, der
viser risikoen for oversvømmelser og
derved de materielle og økonomiske skader i lige præcis dét område.
Det er ifølge de to spildevandsingeniør
en rimelig unik kombination, og det viste Niras sig også at være enig med dem i.
Efter at kontakten mellem rådgiveren og
Rasmus Dahl var blevet etableret på DSEmessen, tilbød Niras at læse specialet
igennem inden aflevering. Specialets behandling af risikokortlægningen viste
sig at passe så godt ind i Niras’ arbejde, at
det siden er blevet til en del af produktporteføljen.
»Det er da rigtig spændende, at man
kan bruge noget, man har siddet og nørdet rigtig meget med i specialet. Og at
man kan bruge det som sparring på arbejdspladsen. Der er vildt meget erfaring, man skal samle op på, men at man
samtidig også har noget at bidrage med,
er rigtig fedt,« siger Rasmus Dahl og
suppleres af sin tidligere studiekammerat og nu arbejdskollega:
»Man hører jo tit om, at når man sidder
og skriver afgangsprojekter, bliver det sådan noget, man ikke bruger til noget
bagefter, så det er meget overraskende,
at det er blevet brugt så direkte,« siger Bo
Matthiesen. j
Som den eneste virksomhed tog
Niras imod Rasmus Dahls cv på
sidste års messe. Det blev afgørende for, at miljøingeniøren
valgte at arbejde med kloakker
hos rådgiveren.
messetaktik
Som den eneste af de virksomheder, Rasmus Dahl faldt i snak med på sidste års
DSE Messe i Lyngby, valgte Niras at tage
imod hans cv i stedet for blot at henvise
ham til at søge job via deres hjemmeside.
Den interesse blev udslagsgivende for,
at det blev hos Niras, han i dag sidder i sin
karrieres første ingeniørjob.
»Jeg gik rundt og snakkede med en hel
masse forskellige virksomheder, men for
mig var der forskel på at få at vide, at du
kan skrive til ham og ham eller simpelthen få lov til at aflevere det cv, man alligevel står med i hånden. Det kan lyde forkælet, men det syntes jeg var vigtigt,« siger
Rasmus Dahl, der sidste forår kun manglede sit speciale for at kunne kalde sig
civilingeniør i miljøteknologi.
»Én ting er, at man kommer hjem med
en mulepose proppet med visitkort og reklamer og en masse slik. Noget andet er,
at man også selv har fået afleveret noget,«
tilføjer han.
Virkelig privilegeret
Af miljøteknologiingeniørens cv fremgik
det blandt andet, at han kunne bruge softwareprogrammet Mike Urban, og det var
en af årsagerne til, at hans nuværende
teamleder et stykke tid efter messen
kontaktede Rasmus Dahl og indkaldte
ham til jobsamtale. Siden blev også Bo
Matthiesen tilbudt job i Niras.
»Man er da virkelig privilegeret, når der
på ens uddannelsesinstitution bliver stillet telte op, og så er det bare om at komme
rundt og snakke med en masse virksomheder, som er åbne for at snakke med én.
Det er da noget bedre end bare at sidde og
læse om en virksomhed på nettet,« konstaterer Rasmus Dahl. j
Man er virkelig privilegeret,
når der på ens uddannelses
institution bliver stillet telte op,
og så er det bare om at komme
rundt og snakke med en masse
virksomheder.
Rasmus Dahl
In Denmark, one in three people will
develop cancer at some point in life, and
one in four deaths is cancer related.
We are collecting 1001 ideas for a healthier world.
What is yours?
• How can engineering contribute to a healthier world?
• Within your field of engineering: What are the challenges
and possibilities of today – and tomorrow?
• What major challenges and possibilities do you see for
NNE Pharmaplan in the pharma industry?
• Does the world produce enough and the right medicine
to meet the demand of developing nations? If not
– how do we change this?
• Which health challenges will the world face tomorrow –
how can your field help meeting these challenges?
Stop by our booth at DSE and share your ideas
for a healthier world.
NNE Pharmaplan helps pharma and biotech companies
all over the world to bring products for e.g. cancer treatment to market as fast and cost-effective as possible.
20
Har du en topleders dna?
Drømmer du om flere stjerner
på skulderen og måske en fremtidig plads i hjørnekontoret,
så læs her, hvad det kræver.
lederkarriere
Af Sara Rosendal [email protected]
Professor Richard Jolly fra London Busi
ness School, der er fast underviser hos
kursusvirksomheden Mannaz, giver sit
bud på, hvilke seks egenskaber der er
obligatoriske for at blive en god leder.
Den gode nyhed er, at man kan lære dem.
Den dårlige er, at man skal besidde dem
alle seks.
1. Det gode eksempel
Du skal være rollemodellen – det gode ek
sempel – og turde tage din egen medicin.
Ledere på alle niveauer kaster lange skyg
ger i organisationen. Det nytter ikke, at
man beder sine ansatte om at opføre sig
på en bestemt måde, hvis man så selv gør
det modsatte. Forældre med børn ved, at
børn ikke altid er gode til at lytte, men
at de er gode til at imitere. Det samme
gælder for organisationer.
2. Motivation og tro på fremtiden
En god leder kan sætte ord på en bedre
fremtid og forklare sine medarbejdere,
hvorfor organisationen opererer, som den
gør. Medarbejderne skal forstå, at ved at
gøre som lederen siger i dag, bliver det
bedre i morgen. Hvis medarbejderne for
står målet, præsterer de simpelthen bed
re. Og det er ikke så let, som det måske ly
der. Spørger du en række ledere, siger de
stort set alle, at de har kommunikeret må
let videre, men når du spørger medarbej
derne, har de ofte ikke forstået virksom
hedens strategi. Som leder skal man være
meget varsom med at antage, at bare fordi
noget er sagt, er det forstået. Der sker
meget hurtigt en afsporing, fordi de fleste
ledere er dårlige til at kommunikere.
3. Situationsfornemmelse
Som leder skal du være en god detektiv.
Det er de færreste store begivenheder, som
ikke kunne være forudsagt. Du har helt
sikkert adgang til informationerne, men
er du i stand til at analysere og forstå dem?
Gode ledere har stærke antenner og kan
læse andre mennesker omkring sig, lige
som de er i stand til at afkode grupper.
Når først du bliver chef, er der ikke længe
re nogen, som fortæller dig hele sand
heden. Du skal selv kunne opstøve den.
Mange CEO’s opfatter først situationens
alvor, når den ikke længere står til at redde.
forhøjelse, forklare hvorfor du ikke når
dine mål, eller fyre en medarbejder. Det
er de samtaler, som du på forhånd ved ik
ke vil gå særligt godt. Men den gode le
der tøver ikke med at tage den svære
samtale. Man kan kalde det modet til at
konfrontere det ubehagelige. Det er en
nødvendig evne at have, for jo længere
man lader tingene være, desto værre bli
ver det.
4. Nærvær og bekræftelse
Sidst, men ikke mindst, skal du kunne
være autentisk. Det er sværere, end man
skulle tro. I alle grupper forventes det
nemlig, at man tilpasser sig, og det står i
kontrast til, at man netop bemærker
mennesker, som tør skille sig ud. Medar
bejderne ønsker at følge et ægte menne
ske. De ønsker at vide, hvem du er, så vis
noget mere af din personlighed. Medar
bejdere kan ikke lide mennesker, der er
perfekte, så vær dig selv – autentisk og
unik. j
Du skal kunne bekræfte andre menne
sker og give dem følelsen af at være hørt
og værdsat. Det får loyaliteten til at vokse.
Nogle ledere er så dygtige til at skabe loya
litetsfølelse hos deres medarbejdere, at
medarbejderne følger med dem i tykt og
tyndt. Husk på, at du ikke er leder, hvis
ingen følger dig.
5. Den svære samtale
Nogle samtaler er nødvendige, selv om
de er svære, og vi har en tendens til at ud
skyde dem. Måske skal du bede om løn
6. Autencitet
A WORLD OF
OPPORTUNITIES
IS THE SHORT ANSWER
The question is whether you want to test your experience by taking
your career to new levels with one of the most attractive employers
in the Nordics? Come meet us at the DSE careers fair at DTU on 20-21
March and learn more about your opportunities at Ramboll. You can
also hear about the Ramboll Scholarship 2013, three scholarships worth
DKK 25,000 to students going abroad to study. Read more at:
www.STUDENT.RaMboll.DK
A world of opportunities_2013_266x365_Ing Messetillag_marts.indd 1
2/28/2013 11:18:06 AM
22
tre ingeniører har gjort Drengedrømmen til virkelighed
Temaet fortsætter side 24
Den danske ingeniør bag
Toy Story, Cars og Wall-E
Ad snørklede omveje kom Per
Christensen til at arbejde for
Pixar – det verdensberømte
firma bag en perlerække af
computeranimerede film.
animationsfilm
Per Christensen havde forelsket sig i computere, lang tid før han første gang trådte
ind på DTU. Allerede i 8. klasse var han
begyndt at gå til EDB på kommunens
aftenskole. Underviserne var frivillige fra
det nu hedengangne Regnecentralen.
Undervisningen foregik på maskiner, de
frivillige selv havde designet.
»De hed vist RC Piccolo. Et af de første
programmer, vi lavede, var enarmet tyveknægt. Senere skrev jeg et primitivt interaktivt spil i stil med Galaxians,« erindrer
Per Christensen.
Mens han gik på DTU, begyndte der
langsomt at tegne sig et billede af, hvor
fremtiden bar hen. Han læste fag om
computergrafik og skrev et simpelt ray
tracing-program, der kunne simulere,
hvordan lys ville opføre sig, når det ramte
en overflade. Afgangsprojektet handlede
dog om noget helt andet, nemlig chip
design.
»Det er kun via snørklede omveje, at jeg
er endt hos Pixar. Efter DTU studerede
jeg til ph.d. i datalogi i USA og havde
senere job i Berlin og på Hawaii. Først
derefter fik jeg et tilbud fra Pixar, som jeg
ikke kunne sige nej til,« fortæller Per
Christensen.
Hos Pixar er han en del af holdet, der
har ansvaret for den såkaldte renderfarm.
»Det er groft sagt tusindvis af pc-motherboards stillet op i grupper med 100 i
hver. Så fodrer vi en del af farmen med de
animationer, som vi vil lave, og så laver
den stak efter stak af beregninger på,
hvordan det skal se ud,« forklarer Per
Christensen.
Cars er hans yndlingsprojekt
Målet er at gøre animationerne så reali
stiske og glidende som mulige. Per Christensen fortæller, at en del af beregningerne svarer til dem, hans ray tracingprogram på DTU lavede – men langt,
langt mere komplekst. For eksempel i
hans yndlingsprojekt: Cars-filmene.
»Jeg er meget glad for gamle biler, så de
var en stor fornøjelse at arbejde på. De
krævede samtidig en voldsom regnekraft.
Bilerne i dem er ikke helt normale, i og
med at de har øjne, munde og kan tale,
men genskinnet fra dem skulle være realistisk,« siger Per Christensen.
»At computeranimere, hvordan naturligt lys skinner på et par kugler og kasser,
er ikke så svært. Men hvis du lige pludselig har en scene med mange biler, hvor
der skal beregnes direkte lys og genskin
mellem al kromen på dem, så bliver det
tungt.«
Han fortæller, at beregningerne til Cars
tog en time eller to pr. billede, og da der er
24 billeder i sekundet, bliver det til 24 til
48 timers rendering pr. sekund film.
Hos pixar er Per Christensen en del af holdet, der har ansvaret for den såkaldte renderfarm,
der laver de utallige beregninger, der skal til, for at animationerne ser realistiske ud. Privatfoto
»Og så kan du risikere, at instruktøren
ser det, og siger: ‘Hmmm, det er ikke helt
præcist, som jeg havde forestillet mig’.«
Kunst og videnskab blandes
For Per Christensen er noget af det mest
fascinerende ved arbejdet hos Pixar at
blande kunst og videnskab.
Kunsten kommer fra filmens instruktør og animatorer. Videnskaben er beregninger, som for eksempel finder ud af
hvordan lys reflekteres på en fysisk reali-
stisk måde i en verden, som kun findes i
en computer.
En stor oplevelse var, da han for et par år
siden fik en Technical Achievement Award
fra det amerikanske filmakademi – det,
der til dagligt kaldes for en teknisk Oscar:
»Akademiet uddeler som bekendt Os
cars til skuespillere og instruktører og
den slags, men også priser til os nørder
bag ved filmene. Der var en officiel ceremoni, og det var sjovt at være smokingklædt ingeniør i Hollywood for en dag.« j
Lars har fløjet fremtidens jagerfly
Lars Illum Jørgensen har været
flyfanatiker, siden han i sin
fynske barndom spejdede efter
Nato-fly på øvelse. Da drømmen
om at blive jagerpilot brast, blev
han i stedet testflyvningsinge
niør hos Eurofighter.
jagerfly
Danmark er ikke med i samarbejdet om
at udvikle Eurofighteren. Men det er ingeniør Lars Illum Jørgensen, som sammen
med en anden dansker har førstehånds
erfaring med, hvordan den er at flyve.
På et tidspunkt under flyveturen sad
ingeniør Lars Illum Jørgensen og kiggede
ud over landskabet, der gled forbi under
dem. Landsmanden og testpiloten Chris
havde overladt styringen af flyet til ham,
og han havde dermed fuld kontrol over
det, der af mange er blevet hyldet som
fremtidens jagerfly.
»Jeg kan huske, jeg sad dér og tænkte:
‘Hvordan i alverden er vi nogensinde endt
her?’. Det tæller stadig som en af mine
allerbedste oplevelser i arbejdsregi,«
fortæller han.
Lars Illum Jørgensens vej til Eurofighter
Da lars illum jørgensen fik overladt
rorpinden i Eurofighteren, tænkte han:
‘Hvordan i alverden er vi nogensinde endt
her?’. Privatfoto
begyndte på sin vis allerede i barndomsårene tæt på Svendborg. Nato holdt ofte
øvelser i området, og hans skole lå ganske
perfekt for en ung flyfanatiker, der hurtigt
meldte sig ind i Flymelderkorpset.
»Jeg kan huske, at vi så alle de forskel
lige flytyper som for eksempel Mirage,
Jaguar, F-14, F-15 og F-111’ere flyve forbi
i lav højde,« siger han.
Kunne ikke blive jagerpilot
Fremtiden var klar: Han skulle være jagerpilot. Men ved optagelsesprøven viste
det sig, at han led af en mindre forstyrrelse på hørelsen. Nok til at lukke den militære mulighed for at blive pilot, men ikke
værre, end at han kunne flyve kommercielle og private fly.
»Så jeg tog til Arizona for at tage min
pilotlicens, og det var her, jeg stødte på
muligheden for at blive ingeniør med speciale i fly,« fortæller Lars Illum Jørgensen.
I halvandet år på Embry Riddle-universitetet blev der udelukkende arbejdet med
fly. Det skulle dog finansieres af egen
lomme, så efter de 18 måneder skiftede
han til DTU, hvor han blev færdiguddannet til civilingeniør.
Tiden i USA og på DTU har været med
til at ændre Lars Illum Jørgensens forhold
til fly.
»I begyndelsen var forholdet til flyene
defineret af, at jeg simpelthen syntes, de
var flotte. Den fascination af dem er der
stadig den dag i dag. For eksempel stopper alle op på vores testområde i Tyskland,
når en Eurofighter letter – selv om vi alle
har set det ske mindst 300 gange før,«
fortæller han.
Lars Illum Jørgensen er ikke mindst
fascineret af den ingeniørkunst, der er
involveret i at bygge et fly:
»Ingeniørstudiet og -faget er for mig en
måde at anskue verden på. Du kan sige, at
ingeniøren er med til at afkode naturen
og derefter blander den sammen på en ny
måde. Et jagerfly som Eurofighter er et
ekstremt eksempel på den proces.«
Under studiet på DTU sørgede han for
konstant at lave projekter om fly. Afgangs-
projektet på DTU blev et samarbejde med
Gulfstream. Efter studiet endte han hos
Per Udsen, som i dag er en del af Terma.
En meget lille dansk mafia
Efter ophold hos virksomheder som Fairchild Dornier, hvor det handlede om fly,
endte han så i Eurofighter-programmet
som testflyvningsingeniør. Her mødte
han igen den danske testpilot ved navn
Chris, som han tidligere havde truffet
igennem Ingeniørforeningens Flyteknisk
Selskab.
»Vi havde, og har, et fremragende samarbejde, hvor vi kan forstå hinanden rigtig
godt. Vi har nogle gange grinet ad, at vi er
en meget lille dansk mafia i et stort euro
pæisk program, som Danmark ikke engang er involveret i,« siger Lars Illum Jørgensen.
I dag arbejder han som markedsanalytiker for Eurofighter. En del af arbejdet går
ud på at se, hvordan Eurofighteren kan
fremtidssikres.
»Det er meningen, at en Eurofighter
skal være operationsdygtig frem til 2050.
På kort sigt betyder den økonomiske situation, at vi kigger på måder at gøre den billigere på, mens den stadig skal kunne opgraderes løbende med de teknologier, vi
regner med vil komme i spil i årene frem
til 2050,« forklarer han. j
Need for speed?
WWW.TO P S O E . C OM
Vil du også stå på ski i fremtiden?
Haldor Topsøe leverer nogle af verdens mest effektive katalysatorer og
teknologier. Katalyse anvendes i mere end 60% af verdens industrielle
processer, og i dag er katalyse også et centralt værktøj, når vi skal udvikle
bæredygtige løsninger til verdens energi-, miljø- og klimaudfordringer:
Den fossile verden
De fossile brændstoffer vil udgøre en betydelig del af verdens energikilder
mange år fremover, og derfor skal de bruges effektivt og miljørigtigt. Topsøes
teknologier spiller en vigtig rolle for omdannelse af kul, olie og naturgas til
miljøvenlige energikilder.
Raffinaderierne kan med Topsøes produkter rense olien og skabe mere
miljøvenlige brændstoffer, og kul kan omdannes til syntetisk naturgas,
som danner mindre CO2, når det bruges til el og varme. Med katalyse kan
naturgas også laves om til fx brint, benzin og diesel.
W W W.TOPSOE.CO M / J O B S
Bio til fremtiden
Fremtiden kræver nye grønne energikilder, og med Topsøes katalytiske
teknologier kan biomasse omdannes til syntetisk naturgas eller grøn
diesel. I USA leverer Topsøe teknologien til et projekt, som producerer
benzin ud fra affaldstræ. Topsøe arbejder på at udvikle og kommercialisere
brændselsceller – en af fremtidens mest spændende energiteknologier.
Katalyse gør en forskel
Katalyse er nøglen til at forandre verdens energiproduktion og skabe
en mere fleksibel energiforsyning, og her gør Topsøes katalysatorer og
teknologier en forskel. Vores position som en af markedets førende bygger
på 70 års fokus på katalyse, og hver dag forsker, udvikler og udbreder vi
nye produkter, der bidrager til at løse de globale udfordringer.
24
Ken lever bildrømmen ud hos Jaguar
Det hæderkronede bilmærke
Jaguar har hyret dansk hjernekraft, som skal mindske forureningen fra virksomhedens biler.
bilproduktion
Farven British racing green har i mere
end en menneskealder været tæt forbundet med britiske fuldblodsracere som
Jaguar. Sammen med søstermærket Land
Rover har Jaguar nok været kendt for at
sætte hestekræfterne i førersædet, mens
brændstoføkonomien måtte tage til takke
med en plads omme bag i bilen.
Men strengere emissionskrav har fået
briterne til at kigge over havet efter hjælp
til at gøre deres biler grønnere. Og ikke
kun i forhold til farven.
Den danske ingeniør Ken Friis Hansen
blev for et par år siden udset som manden,
der skulle holde øje med, hvad der sker i
forskningsverdenen, og sikre, at Jaguar
og Land Rover hele tiden er på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.
Han har ansvaret for den afdeling i
virksomheden, der tager sig af luftforurenings-begrænsende udstyr som katalysatorer og filtre. Og da Ingeniøren taler med
ham, har han lige haft noget af en jubeloplevelse:
»Vi har haft et gennembrud inden for
vores emissionssystemer og partikelfiltre.
Jeg kan ikke komme med detaljer, da vi
stadig er i gang med en godkendelses
proces, men det handler om at kombinere
to allerede kendte teknologier på en
måde, der både begrænser udledningen
af NOx og betyder en besparelse for os.
Det er ret unikt,« siger han.
På sigt kan systemet spare Jaguar Land
Rover for omkring 100 mio. kr. Det er det
første færdige system, der er kommet ud
af Ken Friis Hansens afdeling.
»Det er noget af det fascinerende ved
det, vi laver. Noget af det er ting, du vil se
på nye biler om 5-10 år,« fortæller han.
Langsom start på bildrømmen
I barndommen var det ikke ingeniør,
men dyrlæge, der stod øverst på listen
over drømmejob.
»Der var dog lige det problem, at jeg var
forfærdelig med blod. Jeg besvimede simpelthen, når jeg så mere end et par dråber,« fortæller Ken Friis Hansen med et
grin.
Ideen blev genovervejet, og fascina
tionen af mekanik – det at skille ting ad
for at se, hvordan de virkede – førte til en
beslutning om, at ingeniørfaget var det
rette, og han endte på DTU.
»I begyndelsen kiggede jeg meget på
turbiner til vind- og vandkraft, men langsomt blev jeg involveret i projekter, der
handlede om forbrændingsmotorer og
transportmidler. Jeg endte med at lave et
program, der simulerede de dengang helt
nye IC3-togs brændstofforbrug og luftforurening,« husker han.
Derefter kom en periode på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. arbejdede
sammen med Trafikministeriet, Færdsels
styrelsen, om teknologikataloger over
fremtidige muligheder på trafikområdet.
En del af arbejdet bestod i at deltage i
konferencer og være synlig i medierne, og
det betød, at mange folk i branchen kendte ham.
Så da Jaguar Land Rover for et par år
siden blev solgt til indiske Tata, som gennemførte en række organisationsændringer, blev Ken Friis Hansen hentet ind.
»For en dansker kan det være ret overvældende at komme til et sted i den her
størrelse. Vi arbejder inden for en afdeling, der hedder Produktudvikling, og der
er næsten 5.000 mennesker inde over den
del af virksomheden, hvis du tæller alle
med,« fortæller han.
Frit valg af firmabil
Ud over at være en del af et stort interna
tionalt firma er den konstante kontakt
med de firhjulede en stor del af arbejdsglæden for Ken Friis Hansen.
»Det handler alt sammen om biler, og
jeg har fået frit valg på næsten alle hylder,
når det gælder firmabil. Lige nu har jeg en
Jaguar XKR – Jaguars bedste sportsvogn.
Jeg tror, den står til omkring 2,2 mio. kr. i
Danmark,« fortæller han.
»Det er en fantastisk bil, der er meget
tilgængelig og nem at køre. Men hvis du
sætter den over i sport-mode, så skal du
være kvik for at følge med.« j
Natural born
pilfinger?
”Fødte ingeniører” piller. Pilfingeri fører til
forståelse, og forståelse fører til bedre design
og løsninger. Bedre løsninger til en lettere
hverdag for os alle.
Scan koden og Få
tilSendt nyheder
om Bl.a. Studieture
og Seminarer.
Så hvis du stadig har din medfødte trang til at
kombinere, analysere og konkretisere, hvad der
fungerer og hvordan, så lad os tale sammen om
dine fremtidsdrømme. For det er netop de ’fødte
ingeniører’, der giver Balslev styrke, og som vi til
stadighed søger efter.
Hos Balslev Rådgivende Ingeniører
oversætter vi komplicerede kundebehov
til morgendagens bæredygtige og intelligente løsninger – det ligger i vores gener,
og vi kan faktisk slet ikke lade være!
Mød os på DSE stand nr. 108
25
»Det er en fantastisk bil, der er meget
tilgængelig og nem at køre. Men hvis du
sætter den over i sport-mode, så skal du
være kvik for at følge med,« fortæller Ken
Friis Hansen om sin firmabil hos Jaguar:
sportsmodellen XKR. Privatfoto
flere veje fører til bilindustrien
Ken Friis Hansen har fem råd til ingeniør
studerende, der gerne vil arbejde i
bilindustrien:
Vi uddanner ikke deciderede bilingeniører i
Danmark, og det kan gøre det svært at komme ind i feltet. Hvis du er sikker på, at det er
biler, det skal dreje sig om, så skal du måske
overveje at læse i udlandet. Hvis du går
mindre hårdt efter det, kan man læse til
maskiningeniør, så længe man ikke er bange
for at specialisere sig.
Hvis du ikke død og pineskal have fingrene
ned i motoren eller designe ABS-systemet,
er projektledelse en god vej. I et firma på
størrelse med Jaguar Land Rover – og også
virksomheder, der er langt, langt mindre –
er projektledelse et erhverv i sig selv.
Viden om det rent ingeniørmæssige skal
Bliv fremtidens projektleder
Som koncern vil vi kendes ved, at vi…
•
•
•
•
•
•
Er mennesker, man kan stole på
Ønsker trivsel og udvikling
Har fremtidens kompetencer inden for ingeniør- og entreprenørfagene
Har høje standarder for projektledelse og professionelt samarbejde
Optræder som en god, solid samarbejdspartner
Ser verden som vores arbejdsplads.
være på plads, men det er mindst lige så
vigtigt at være proaktiv og opsøgende.
Find frem til og snak med folk i branchen,
brug de sociale medier og en service som
LinkedIn som grobund for et netværk.
Sprog er nok noget, du ikke kan komme
uden om. Jeg har ikke-tyske kolleger, som
arbejder i Tyskland, og selv om arbejdssproget er engelsk i afdelingen, så er et manglende kendskab til det lokale sprog en barriere for dem. Andre kolleger i Frankrig siger,
at det er endnu mere udtalt dér.
Noget, som bilfabrikanter sætter meget højt,
er erhvervskompetence inden for industrien.
Det kan synes svært at opnå i Danmark, da vi
ikke bygger vores egne biler. Der findes dog
en del underleverandører som for eksempel
Scandinavian Brake Systems, Rovlund, Dinex
m.fl. j
26
Her finder du udstillerne
Garderobe
Jobbank
Knagerækker
94
95
97
96
98
99
100
101
Oticon
HALLEN
Foyer
F3
Bygning
101
Jobbank
S-huset
F2
Knuth-Wintherfeldts Allé
Cafeteria
Infostand
36
F1
E
D
37
93
82
38
92
83
81
91
84
90
85
57
69
58
56
70
68
59
55
80
71
67
60
79
72
66
61
65
62
64
63
Cafe
F4
39
Hallen
40
A
F5
F
B
78
F6
41
Teltet
89
86
88
87
77
54
53
73
74
52
F7
42
51
F8
76
75
43
Anker Engelunds Vej
50
44
45
46
47
48
49
OTICON
S-HUSET
107
108
109
122
121
120
102
Infostand
123
106
103
Spørgeskemacomputere
105
104
128
129
119
124
127
130
118
125
116
115
114
112
113
111
110
126
131
117
Lounge
23
22
21
20
19
17
18
Infostand
15
16
TELTET
14
Podie
Company
Buzz
24
29
30
35
25
28
31
34
12
26
27
32
33
11
13
Lounge
Infostand
10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Stand og virksomhed
116
EnergiMetropol
Esbjerg
Novozymes
117
Valcon
98
DISA
118
PA Consulting Group
99
Danisco
Jobcenter Lyngby-
Taarbæk
54
Novo Nordisk
100
GN Store Nord
119
Ing-Jobbank
55
Hempel
102
Sogeti Danmark
120
Arla Foods amba
Burmeister & Wain
Energy
103
Unisensor
121
QualiWare
56
104
Bosch
122
Krüger
Statens Serum Institut
57
Deltek
105
Netcompany
123
GEO
58
Terma
106
Alfa Laval in Denmark
EKJ Consulting
Engineers
16
Bravida Danmark
59
Grundfos
124
Nets Denmark
17
Air Liquide Danmark
60
Rockwool International
107
PhD and Continuing
Education
125
Napatech
18
4Subsea
61
Widex
Nordic Sugar
62
McKinsey & Company
108
126
19
Balslev Rådgivende
Ingeniører
Falck Schmidt Defence
Systems
20
CAD Kompagniet
63
Velux
Lego Systems
21
Bloom
64
Rambøll
ISC Rådgivende
Ingeniører
127
109
128
Jobindex
22
MOC
65
NNIT
110
PwC
129
Findwise
The Boston Consulting
66
MAN Diesel & Turbo
112
Milestone Systems
130
Vejdirektoratet
Group
67
Energinet.dk
Oticon
24
68
NNE Pharmaplan
Schneider Electric
Denmark
131
Biogen Idec
Manufacturing
113114
69
Teknologisk Institut
115
Semco Maritime
25
SPX Flow Technology
70
Forsvaret
116
Andritz Feed & Biofuel
26
Hoffmann
71
Systematic
27
IDA
72
Chr. Hansen
28
FLSmidth
73
E. Pihl & Søn
74
Aarsleff
29
Burmeister & Wain
Scandinavian
Contractor
75
Cheminova
30
Best Brains
76
Atkins Danmark
31
Orbicon
77
Greenland Contractors
32
IBM Denmark
78
Cobham Satcom
33
Telenor
79
Brüel & Kjær
34
Steria
80
Banedanmark
35
Lloyd’s Register ODS
81
NCC Construction
Danmark
36
ÅF
82
Danfoss
37
Visma Consulting
83
Maersk
38
Nordea
39
3Shape
84
Microsoft Development
Center
40
BK Medical
85
FOSS
41
Det Norske Veritas,
Danmark
86
GEA Process
Engineering
42
Capgemini Danmark
87
Cowi
43
SimCorp
88
Danske Bank
44
Accenture
89
Force Technology
45
Statoil Refining Denmark
90
Haldor Topsøe
91
Topsoe Fuel Cell
46
Siemens
92
MT Højgaard
47
Siemens Wind Power
93
Niras
48
Alectia
94
Deloitte Consulting
1
A. T. Kearney
49
Grontmij
95
Weibel Scientific
2
Kamstrup
50
Schlumberger
96
NOV Flexibles
3
The DTU Career Center
51
Jobfinder
97
4
De 98 danske
kommuner
52
Moe & Brødsgaard
53
5
Viadania
6
DIP
7
IAK
8
ISP Pension
9
15
23
GEO
- Alt i ét job
København
Maglebjergvej 1
2800 Kgs. Lyngby
+45 4588 4444
Aarhus
Sødalsparken 12
8220 Brabrand
+45 8627 3111
[email protected]
www.geo.dk
27
go deep
Mød os på
DSE-messen
stand 96
solutions in depth
Er du klar til at tage din viden videre?
NOV Flexibles tilbyder en spændende karriere til dig
NOV Flexibles er en ingeniørdrevet produktionsvirksomhed. Det
med fagligheden på plads
betyder, at du kommer til at bruge din faglighed til design, beregning
og konstruktion af vores rørsystemer, samtidig med at du kan se
Hos NOV Flexibles – en del af National Oilwell Varco – er vi ikke
håndgribelige resultater af din indsats. Vi tilbyder kort sagt en af
bange for at gå i dybden. Med fagligheden. Med udfordringerne.
landets største, bredest funderede ingeniørarbejdspladser. Hvis
Ellermedløsningerne.Dethandlerdelsomvoresfleksibleoffshore
du vil høre mere, kan du finde NOV Flexibles på LinkedIn, på
rørsystemer til olie- og gasindustrien, der alle er resultatet af
www.nov.com/fps eller du kan sende en uopfordret ansøgning til
solidt ingeniørarbejde og professionel fremstilling på vores fabrik i
[email protected].
Kalundborg. Det handler også om indstillingen til vores arbejde, hvor
vi tager ansvar for at løse opgaverne effektivt, innovativt og grundigt.

Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen

Transcription

Similar documents

NYHED fra BOMAG - V. Løwener A/S

UNO konference 2013

DE NORSKE VIKINGESVERD

Martin Hostrup - Hammer Bakker Runners

1. Brugerbetingelser for lightmail.dk 1.1 Brug af lightmail.dk 2

Bygningskonstruktør /byggeleder

Sogneblad 2013-3 - Sankt Laurentii Kirke

Bilag - Den Danske Maritime Fond

Blomsterdesign: Modeugens nye blomst

Sogneblad - Den Katolske Kirke

10. juni 2013 – ordinært møde

rapporten for Medicin med Industriel Specialisering 2014

Hvad kan jeg blive? - Danmarks Tekniske Universitet

Sanders rollemodel anklaget for fusk (Foto: AllO

afsluttende bachelorprojekt

Gener fra maden går lige i blodet

Verdens bedste til økonomisk kørsel

Har I noget at fejre?

please follow this link for the official invitation

A/B Ingolf - tilbud om lejlighed I overensstemmelse med

Messekontrakt

Hele publikationen i PDF