Hjemmeside
Transcription
Hjemmeside
Sogne-nyt Annoncetillæg til Lokalavisen Egedal uge 48 Nyhedsbrev Annonce hver måned hveranden uge Hjemmeside altid opdateret advent-jul advent-jul Sogne-Nyt – 2012 26. november 2012 –– Stenløse-Veksø 3. februar 2013 1Stenløse - Veksø Sogne-Nyt Sogne-Nyt udgives af Stenløse Menighedsråd og Veksø Menighedsråd. I redaktionen sidder Niels Andreasen, Grete Hedegaard, Sten Krarup, Niels Koldborg, Kjeld Norup, Ove Thaysen og Ebbe Torpegaard. Ansvarshavende redaktør er sognepræst Kenneth Siedentopf Knigge. Oplag: 6.400 stk. Grafisk: Graphic Care, Skjern Tryk: Øko-Tryk, Skjern Forsidebillede: ”Kirkens fremtidige kommunikationsformer”) Kære læser Du sidder nu med sidste nummer af Sogne-Nyt mellem hænderne. Menighedsrådene har besluttet, at fremtidig kommunikation om kirkernes aktiviteter ikke skal ske gennem et selvstændigt udgivet kirkeblad, men som en kombination af flere andre medier. Der er dog foreløbig tale om en forsøgsordning på ét år, som vil blive evalueret løbende. Hver 14. dag vil vi – i samarbejde med Ølstykke Sogn – indrykke en større annonce i Lokalavisen Egedal, hvor vi i kort form gør opmærksom på aktuelle arrangementer og gudstjenester. På samme side i avisen har præsterne fået mulighed for at skrive artikler. Artiklerne bliver kortere end det har været tilfældet i Sogne-Nyt; til gengæld vil der komme flere af dem. Ud over annoncer og artikler i Lokalavisen, vil vi cirka 10 gange årligt udsende et nyhedsbrev. For at modtage nyhedsbrevet via e-mail, kan du skrive til mig (sognepræst Kenneth Knigge, kekj@ km.dk). Foretrækker du at få nyhedsbrevet i papir-form, er du velkommen til at hente det i kirkerne, Sognegården (Stenløse) og Sognehuset (Veksø), hvor det altid vil ligge fremme. Alle øvrige oplysninger er lagt ud på kirkernes hjemmesider: www.stenlosekirke.dk og www.veksokirke.dk. Som sædvanlig byder julemåneden på et væld af aktiviteter for både store og små. Alt sammen kan du læse om her i bladet. På menighedsrådenes og redaktionens vegne vil jeg ønske alle en glædelig jul – vi ses i kirken! Kenneth Knigge, ansvarshavende redaktør (for sidste gang) Julehjælp Stenløse og Veksø Sognes Menighedspleje har mulighed for at yde en begrænset økonomisk hjælp til familier, der har vanskeligt ved at have noget ekstra til overs til at holde jul for. Det er fortrinsvis familier med børn, der kan komme i betragtning. Ansøgere skal bo i Stenløse eller Veksø Sogn. Kontaktoplysninger - se side 11 Hjemmesider www.stenlosekirke.dk www.veksokirke.dk 2 Ansøgningsskema kan fås hos præsterne, på kirkekontoret eller hentes på kirkernes hjemmeside. Sidste frist for aflevering af ansøgningsskemaet er lørdag den 1. december. Præsternes yndlings-julesalmer Julesalmerne, dem kender vi alle sammen. Kender dem og elsker dem, fordi vi synger de samme salmer år ud og år ind, og fordi de minder os om alle mange andre dejlige ting der foregår ved juletid. For de flestes vedkommende omfatter kendskabet dog nok kun et lille udsnit af de utallige julesalmer, der faktisk er skrevet op gennem historien. Det er en skam, for der er mange gode tekster og melodier, som man kunne have glæde af at stifte bekendtskab med. På de følgende sider vil vi fire præster præsentere 3 af de salmer, man sandsynligvis aldrig synger juleaften, hverken i kirken eller rundt om træet, samt én, hvis toner med usvigelig sikkerhed vil lyde igen og igen i de fleste hjem og kirker den næste måneds tid. • advent-jul Dejlig er jorden Det vankende hjerte B. S. Ingemann, 1850 * Den Danske Salmebog nr. 121 ”Mit hjerte altid vanker,” H. A. Brorson, 1732 * Den Danske Salmebog nr. 125 Det er ikke mange salmer som folk kender, og dem som de kender er julesalmer, som kun kan bruges ved juletid – men der er én undtagelse og det er ”Dejlig er jorden”. Den bruges både til jul og til begravelser og bisættelser. Derfor er jeg glad for at bruge den, når vi skal sige farvel, til nogle vi holdt af. For juleminder er for det meste også gode minder, hvor familien er samlet og det er hyggeligt! Salmen har en fin balance mellem det banale og det ophøjede; fra ”Dejlig er jorden” til ”skøn er sjælenes pilgrimsgang”. Ja, den får hele livet med, når ”tider skal komme” og ”slægt skal følge slægters gang,” mens tonen fra Himlen altid skal lyde. Så min yndlings julesalme, er mere end jul – den er hele livet, i skæret fra Guds Himmel og til lyden af englenes sang. Jes Høck Brorson er salmebogens pietistiske forfatter par excellence. Der er over hans salmer en troens inderlighed, en ydmyg fromhed, en umiddelbar glæde og forundring, som med en smuk poesi bygger kirkegængeren op og skaber billeder for det indre blik. Brorson tager ofte udgangspunkt i sig selv – mange af hans salmer har et ”jeg,” som henvender sig til Gud eller reflekterer over de indtryk og følelser han får. Og for at understrege inderligheden, er der ikke blot tale om, at ”jeg lader ofte tankerne vandre til Jesu føderum,” men ”mit hjerte altid vanker...” Salmen beskriver det paradoksale i, at Jesus som himlens kongesøn må fødes i den undselige beskidte stald - at han, der er inkarnationen af Guds vilje, menneskets frelser, må være så foragtet på ”denne slemme jord.” Dog, for den kristne, må denne mørke stald forstås som ”hjertets frydeslot,” fordi Jesus ikke lod sig føde i de kongelige gemakker, men Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012 3 netop kom til ethvert menneske; fordi han ikke kom for at lade sig tjene, men for at være alles tjener; ikke som en jordisk kongesøn, men åbenbaret for troens blik som ”det levende Guds ord.” Salmens sidste vers er følgelig Brorsons længselsfulde invitation til at lade Jesus tage bolig i hans eget hjerte. På jorden måtte han måske flakke hvileløst og foragtet rundt, men her i det fromme hjerte vil han kærligt blive svøbt. For det er hér, i det hjerte, han selv har vundet for sig, at hans rette bolig er. Kenneth Knigge • En julesalme, der betyder meget for mig ”Julebudet til dem der bygge,” J. Chr. Hostrup, 1881 & 1884 * Den Danske Salmebog nr. 129 Salmen er skrevet af J. Chr. Hostrup i 1881 på opfordring af bladet Ude og Hjemme som et juledigt og bliver senere (1884) omarbejdet til en sangbar form. ”Julebudet til dem, der bygge” er præget af hans personlige sorger. 4 Om salmen siges det, at ”Julebudet er ikke en børnesalme, men en salme for voksne der er blevet prøvet i livets skole”. I foråret 1881 var Hostrup blevet ramt af en hjerneblødning og måtte opgive sit præsteembede 63 år gammel. Han havde mistet sin første kone efter få måneders ægteskab og tre af hans seks børn fra det andet ægteskab. Da han skriver juledigtet sidder han i decembermørket. Som der står i det første vers sidder han i mørket og dødens skygge. Men julebudet om Jesu fødsel er det lys, der jager mørket på flugt og åbner udsigten fra det lave og trøster os, der befinder os midt imellem vore egne helt konkrete grave (vers 1). Da min mand og jeg mistede en lille pige i december 1984 kort efter fødslen, synes vi, at vi havde været udsat for en ubærlig hændelse. Men da vi skulle begrave hende, fandt vi meget trøst i netop ”Julebudet til dem, der bygge”. Hostrups salme forkynder vers for vers budskabet om lys, varme, fred og glæde midt i en ond og mørk verden. For os blev det lidt af en kampsang, der kunne få os til at komme tilbage til dagligdagen og være ordentlige forældre for de ældste børn. Julebudet blev – og er det stadig - et nøgleord for os. Julebudet er ”Guds Faders varme ånde, der vender menneskefaldet til frelse, så vi kan erkende menneskets adel”. Med menneskets adel er der tænkt på mennesket som skabt i Guds billede. Trods storm og torden giver julebudet ”fred på jorden og fred til at stride vor strid med mod” (vers 3). Julebudet er til dem, der græder; også selvom det onde stadig har tag i os. Det skal dog ikke afskrække os fra at omfavne livet, dvs. ”hvad Gud har givet”. Den linje, jeg holder allermest af, er den sidste i vers 4: ”løft dit hoved, og tak for livet!” Den linje skal efter min mening virkelig synges med kraft og udråbstegn. ”Løft dit hoved og tak for livet!” er en opfordring og udfordring, som jeg altid vender tilbage til i sorg og glæde og ikke mindst i min helt almindelige hverdag. Inge Bastkær • O Gud ske lov! ”Lovet være du, Jesus Krist,” M. Luther, 1523 / N. F. S. Grundtvig, 1837 & 1845 * Den Danske Salmebog nr. 108 Teologen og præsten K.L. Aastrup (1899-1980) nævner et sted i sine erindringer, at præstearbejdet ikke levnede megen tid til at samle sig om ellers vigtige teologiske skriverier. Med tiden begyndte han derfor at forfatte salmer, for en teolog kan ”bedst drive teologi ved at skrive en salme.” Og det, der var bedst for Aastrup blev godt for os, for med sine salmer indskrev han sig i den tradition, der begyndte med Martin Luthers salmedigtning og teologi. Luther gjorde ikke alene op med pavekirken for oprørets og opgørets skyld. Han efterlod ikke et gabende tomrum. Reformationen fik sit eget evangeliske indhold. Også i salmesangen. Tre år efter skriftet om det babyloniske fangenskab skrev han i 1523 den salme, som hvert år ved juletid lyder i både Veksø og Stenløse Kirker – og kirker landet over. Salmen kendes i dag under overskriften: ”Lovet være du Jesus Krist” (Salmebogens nr. 108 og 89). På Luthers tid var det stadig praksis ved gudstjenesten at synge på et, for næ- advent-jul sten alle, uforståeligt latin. Det varede dog ikke længe inden latinen forsvandt. Fem år senere blev Luthers tyske salme oversat til dansk. Dansk evangelisk salmesang var således med til at forberede og gennemføre den reformation, der i dag er Folkekirkens grundlag. Det er værd at huske, hvad evangelisk salmesang kunne – og stadig kan. Luthers salme er enkel og den er skrevet som en lovsang til Gud. Det er en lovsang, som ethvert menneske, høj som lav, kan istemme. Salmen synges på en dansk folkemelodi fra 1814, og i dens andet vers udtrykkes evangeliet enkelt og ligetil: ”Du, Gud-Faders enbårne Søn / mand i lys, men dog Gud i løn / underlig klædt i kød og blod / kom på vor brøst at råde bod / O, Gud ske lov!”. Underligt og uforståeligt for fornuften og forstanden er det, at Gud har vist sig som et menneske i kød og blod. Om dette paradoks skriver apostlen Paulus i sit brev til Galaterne: ”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at hans skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader. Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving” (Gal 4,4-7). Juleevangeliet er ordet om, at mennesker ved Kristus har fået barnekår. At få barnekår er at få skænket syndernes forladelse og derfra blive henvist til og optaget af livet og dets jordiske forpligtelser, ganske som barnet er optaget af sin leg. Det betyder dog ikke, at livet er en leg. Det ved enhver. I denne verden oplever mennesker sorg og glæde. Godhed og ondskab. I sig selv giver denne verden ikke noget menneske barnekår. Tværtimod. Denne verdens underligt skæve gang, dens uforudsigelighed og bekymringer, kan få mennesker til at glemme, hvad det vil sige på tværs af alle aldre: At have barnekår hos Gud. Glemme, at Gud kom til verden i skikkelse af et menneskebarn og at Gud i dette menneskebarn åbenbarede sin vilje, for at vi skulle få barnekår. ”Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving”. Denne arv adskiller sig fra denne verdens arv derved, at den gives af Gud til det enkelte menneske. Det er ikke, hvad vi almindeligvis forstår ved at arve. Almindeligvis arver vi hinanden på godt og ondt, men her indsættes ved forkyndelsen af evangeliet hvert enkelt menneske som arving Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012 5 til Guds rige. Det sker i dåben. Her bliver Kristus Jesus ved sit liv, sin død og opstandelse vor retfærdighed for Gud. Denne retfærdighed kan ikke arves. Det er en fremmed retfærdighed, som ikke findes hos eller i et eneste menneske. Det er Guds retfærdighed. Julens budskab er, at mennesket ved Guds barmhjertighed er indsat som arving til denne fremmede retfærdighed. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det heller ikke. For mennesker. Men ordet lyder til mennesker: Guds søn ”kom på vor brøst at råde bod” – for at skænke os syndernes forladelse. Evangeliet er det samme. Hver dag. Hele året. Også ved juletid. Det er ordet om, at Guds søns ånd til sin egen tid fylder vore hjerter med taknemmelighed og glæde. Det sker ikke på klokkeslet en bestemt aften om året. Nej. Det sker. Det sker, hvor ordet forkyndes og mennesker siger eller synger taknemmelighedens ord, det ord som intet menneske kan sige sig selv: ”O, Gud ske lov”. Her smelter tid og evighed uforståeligt sammen. Det er på én gang frelsens øjeblik og tidens fylde. Guds barmhjertighed har vist sig i Kristus og denne barmhjertighed tager han ikke tilbage. Eller med Johannesevangelisten: ”Og lyset skinner i mørket og mørket fik 6 ikke bugt med det” (Joh 1,5). Det børn. Nej. Vi bliver Guds kære børn. er Guds begyndelse med os. Ved x På ny. Glædelig jul. denne begyndelseSøbliver Søren Bruun ren vi hverken Bru bedste Guds værste børn eller hans u n Gu d væ G - r e ud lo væ lovet vet. Gudvære re l Na ov t t e n 4.Gud være lovet. er 1.Gud være lovet. om Ordet Natten er omme. vil høres, - m vej det sig baner, e. Dagen frembryder trællene skal føres, Da med Guds riges domme. g døde skal træde Ordet skal lyde, 8 ind til Herrens glæde: do mfolkene sig fryde: Gud være lovet. - være lovet. Gud me . Ord 2. Gud være lovet. 5.Gud være lovet. - e t s Stemmer Natten er omme, skal bære k lovsang om sønnen al ly - synden og døden deskjult i Herrens domme. , til GudFaders ære. f o Troenlkalene os givet Han har -e skaber hjerter - n rene: sandhedenog livet: e s Gud være lovet. Gud være lovet. ig fry de. 25,14-30. 3.Gud være lovet. Matt. Gu Crüger d Mørket skal vige, Melodi: Johann v frelseren byde, Tekst: Søren Bruun 2012 jord og himmel tie. Grave skal tømmes, Noderne til menneskene dømmes: salmen finder Gud være lovet. du på hjemmesiden Nye menighedsråd De nye menighedsråd for Stenløse Sogn og Veksø Sogn er nu valgt. Rådenes funktionsperiode begynder 1. søndag i advent, i Stenløse for 2 år, i Veksø for 4 år. Menighedsrådet for Stenløse Sogn 2012-14 Medlemmer: Hanne Levy, Jonna Hybel, Ulla Bay, Grete Hedegaard, Flemming Enghave, Kirsten Nielsen, Berit Kongsfelt, Hans Erik Jordan-Madsen, Inge Hallum og Steen Johansen. Suppleanter: Anne Fraxinus, Maren Olsen og Inge Kjærbye-Sørensen. Menighedsrådet for Veksø Sogn 2012-16 Medlemmer: Karen Svahn, Niels Christian Andreasen, Anders-William Niemann, Hans-Erik Pedersen, Leif Fynbo og Kirsten Jørgensen. Suppleanter: Henrik Engstrøm, Sten Krarup og Margit Schandorph Fynbo. Ved redaktionens afslutning havde rådene endnu ikke konstitueret sig. På hjemmesiden kan du se, hvem der er valgt som formand og til de øvrige tillidsposter. Fødslen Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham nav- advent-jul net Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus. (Matthæusevangeliet, kap. 1, vers 18-25) Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012 7 Det sker ... Søndag den 2. december kl. 11.30, Stenløse Sognegård 1. søndag i advent begynder en måned med mange traditioner. Også i år er alle velkomne til at deltage i julestuen i Stenløse Sognegård efter gudstjenesten. Der kan købes smørrebrød, smukke dekorationer og julepynt. Desuden vil der blive solgt ringlotteri, så man kan være heldig at vinde nogle af de flotte gevinster. Overskuddet fra julestuen går til Stenløse og Veksø Sognes Menighedspleje og Børnenes Kontor, som fordeler pengene til julehjælp til familier med børn. dele fortæller korets dirigent lidt om jul gennem tiderne. Aventura deltager i det efterfølgende traktement i Sognehuset, hvor der vil være mulighed for at købe og få signeret CD’er med Aventura. Koret Aventura er etableret i 1984. Det består af 20 sangere, og er siden 1997 blevet ledet og dirigeret af Dorte Klingenberg Iversen. Se eventuelt www.aventura. dk. Korets navn, ”Aventura,” betyder eventyrlig; der er dermed lagt op til en eventyrlig julekoncert. Efter koncerten bydes på julehygge i Sognehuset med mundgodt og drikke. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. Lørdag den 8. december kl. 15.00, Veksø Kirke Søndag den 9. december kl. 19.30, Stenløse Kirke Julestue Aventura - middelalderkor og kammerkor Koret Aventura dyrker de to nævnte genrer, og vi skal opleve begge. Dette års julekoncert i Veksø Kirke indledes med middelalderkorets procession ind i Kirken, iført middelalderlige munke- og nonnedragter. Koncertens første del består af eksempler fra middelalderens religiøse korsang. Koncertens anden del består i, at Aventura, nu som et kammerkor, fremfører nyere sange, herunder nogle af vore elskede julesange. I pausen mellem de to 8 “All you need is love” - Beatleskoncert med bibellæsninger Beatlessange sættes overfor bibellæsninger, for at der kan blive kastet nyt lys over både sangtekster og bibeltekster. Temaet er ”fra ensomhed til kærlighed.” Skuespilleren Tina Kruse Andersen er oplæser. Sangsolist er tenoren Simon Mott Madsen. Organist, musical- og rock-bluesmusiker Bjørn Krog Larsen spiller klaver, og organist ved Sct. Nicolai Kirke i Svendborg Tore Bjørn Larsen spiller orgel. Far og søn (som de to Larsen’er er) spiller orgel og klaver samtidig. Der forsøges ikke at lave kopiversioner af Beatles, men at give nye bud på de kendte Beatles-sange. Tirsdag den 11. og onsdag den 12. december Stenløse og Veksø Kirker og julens salmer. Alt står således i adventstidens og julens tegn denne eftermiddag og alle er velkomne. Julegudstjenester for børn 2.-klasserne fra Lærkeskolen og Veksø skole vil også i år ”opføre” krybbespil i forbindelse med julegudstjenesterne for børn. Til julegudstjenesterne inviteres børn fra daginstitutioner og skoler og alle andre, som har lyst til at se krybbespillet. I år vil det blive en særlig fryd for øjet, når skuespillerne i Stenløse kirke stiller op i fine nye kostymer, som er blevet syet hen over sommeren. Der skal lyde en stor tak til de fire damer, som har stillet al deres kreativitet, fantasi og dygtighed til rådighed. De fire er Inge Kjærbye-Sørensen, Gitte Broksø, Lis Odgaard og Bente Frederiksen. For at forældre, søskende og bedsteforældre kan få mulighed for at se krybbespillene afholdes i alt fire familiegudstjenester – se gudstjenestelisten på bagsiden. Julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester Torsdag den 13. december kl. 14.30, Stenløse Sognegård Søndag den 23. december kl. 10.00, Stenløse Kirke Advents-eftermiddagssammenkomst Adventstiden er forventningens tid. Vi venter på julens komme og adventstiden giver håb om lysere tider. Derfor tænder vi lys i adventstiden. Denne eftermiddag kommer de største børn fra menighedsbørnehaven og går i luciaoptog gennem salen i Sognegården og synger julesalmer og -sange. I år falder decembers eftermiddagssammenkomst på selveste Lucia-dagen. Præsterne fortæller derefter om nogle af adventstidens advent-jul Onsdag den 19. december kl. 19:00, Stenløse Kirke Orkesteret spiller bl.a. tre små Christmas Carol Tunes: “Coventry Carol Tunes,” “Good King Wenceslas” og “Away in a Manger.” Desuden spilles "Cantique De Nöel" af Adolphe Adam. Traditionen tro bliver der rig lejlighed til at synge med på mange af julens salmer. Efter koncerten byder ØHO og ØHO’s Venner på et lille glas i Sognegården, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. De Ni Læsninger Denne gudstjenesteform med ni tekstlæsninger, vekslende med musik og salmer, stammer fra England, hvor den er indgået som juleforberedelse i King’s College Chapel i Cambridge den 24. december siden 1920. Men den har vist nok ældre rødder. Gudstjenesten med De Ni Læsninger kom til Danmark i 1950’erne og bruges i mange kirker i løbet af adventstiden. Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012 9 Det sker ... Torsdag den 10. januar kl. 14.00 Veksø Kirke og Sognehus Helligtrekongers-sammenkomst Helligtrekongerstiden markeres med en gudstjeneste i Veksø Kirke. I år bliver sammenkomsten rykket til ugen efter Helligtrekonger. Efter gudstjenesten er der sammenkomst i Veksø Sognehus, hvor ”tærtetanterne” vil sørge for, at der er rigeligt med æbleskiver til alle. Alle er hjertelig velkomne. Husk at kirkebilen kan benyttes. Den bestilles ved at ringe til kirkekontoret – tlf. 47 17 19 04. Søndag den 20. januar efter gudstjenesten Stenløse Sognegård Fernisering på årets første udstilling (Aftaler med kunstneren er endnu ikke helt på plads) 10 Torsdag den 24. januar kl. 19.30, Stenløse Præstegård Læsekreds Denne aften gennemgås Haruki Murakami, ”1Q84” (1. bind). Nye læsere er velkomne. Søndag den 27. januar kl. 14.00 Stenløse Kirke og Sognegård Sognegårdens fødselsdag Efter gudstjenesten i Stenløse Kirke er der sammenkomst i Stenløse Sognegård. Journalist, forfatter og foredragsholder Erik Lindsø holder foredrag: ”Der er noget ved livet, man ikke finder andre steder.” Med udtræk fra litteratur og filosofi, muntre historier og humorens bid sætter Erik Lindsø tilværelsen under lup. Erik Lindsø har tidligere været forstander på Rønshoved Højskole, redaktør af Højskolebladet og programsekretær på DR. Han har desuden skrevet flere bøger. Forhåbentlig vil mange have lyst til at deltage i en inspirerende og festlig sognedag. kontakt STENLØSE SOGN VEKSØ SOGN HJEMMESIDER Menighedsrådsformand Flemming Enghave Damstensvej 12, 3660 Stenløse Tlf.: 27 53 50 52 Mail: [email protected] Menighedsrådsformand Anders Niemann Hesselholm 109, 3670 Veksø Sj. Tlf.: 47 17 26 56 Mail: [email protected] www.stenlosekirke.dk www.veksokirke.dk Stenløse Kirke og Kirkegård Else von Benzon, kirkegårdsleder Engholmvej 6, 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 27 04 (bedst ml. 12 og 13) Mail: [email protected] Veksø Kirkegård Christian Østergaard, graver Kirkestræde 8, 3670 Veksø Tlf.: 26 22 50 91 Ulla Bay, kirkeværge Tlf.: 47 10 72 51 Organist, korleder Claus Mann Tlf.: 44 65 24 87 Niels Andreasen, kirkeværge Tlf.: 29 92 12 62 Organist Bodil Hogrefe Tlf.: 47 17 21 91 KIRKEKONTOR PRÆSTER Inge Bastkær Engholmvej 4, 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 00 67 Mail: [email protected] Træffes ikke mandag. Kenneth Siedentopf Knigge Kirkestræde 10, 3670 Veksø Sj. Tlf.: 47 10 86 95 / 31 66 16 69 Mail: [email protected] Træffes ikke fredag. Jes Henrik Høck Tlf.: 29 16 05 26 Mail: [email protected] / [email protected] Træffes ikke lørdag. Søren Bruun Tlf. 30 30 31 95 Mail: [email protected] Træffes ikke mandag advent-jul Kirkekontoret er fælles for Stenløse og Veksø sogne, og ligger i Stenløse Sognegård, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Kontoret er lukket mandag og lørdag. Kordegn Anne R. Guldbjørn Tlf.: 47 17 19 04 Mail: [email protected] Træffes tirsdag – fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Administrations- og personalechef Ebbe W. Torpegaard Tlf.: 29 16 05 14 Mail: [email protected] MENIGHEDSPLEJEN Formand Anne Fraxinus Kildebækvej 34, 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 01 94 Mail: [email protected] På hjemmesiderne kan du finde relevante oplysninger om kirkerne og sognene og vores mange arrangementer, samt kontaktoplysninger på alle øvrige medarbejdere. Vielse / kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Henvendelse til den præst man ønsker skal medvirke. Begravelse / bisættelse Henvendelse til den præst man ønsker skal medvirke. For anvisning af gravsted: kontakt kirkegårdslederen (Stenløse) eller graveren (Veksø). Dåb, navngivning, attester og fødselsanmeldelser Henvendelse på kirkekontoret. Kirkebil Ældre og gangbesværede kan benytte kirkebilen til gudstjenester og arrangementer forestået af præster og menighedsråd, i kirke, sognegård og sognehus. Bestilles på kirkekontoret, 47 17 19 04. Ansøgninger til Menighedsplejen sendes til formanden. Gaver modtages med taknemmelighed, og kan indbetales på Menighedsplejens konto hos Nordea, Stenløse afdeling: reg.nr.: 1345, kontonr.: 84 75 79 57 50. Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012 11 GUDSTJENESTER December Søndag den 2. december (1. søndag i advent) Stenløse Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Veksø Kirke kl. 10.00: Søren Bruun Søndag den 9. december (2. søndag i advent) Stenløse Kirke kl. 10.00: Jes Høck Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Tirsdag den 11. december Stenløse Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Inge Bastkær) Stenløse Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Inge Bastkær) Veksø Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Jes Høck) Veksø Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Jes Høck) Onsdag den 12. december Stenløse Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Inge Bastkær) Stenløse Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Inge Bastkær) Stenløse Kirke kl. 18.00: Familiegudstjeneste med krybbespil (Inge Bastkær) Veksø Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Kenneth Knigge) Veksø Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Kenneth Knigge) Veksø Kirke kl. 18.30: Familiegudstjeneste med krybbespil (Jes Høck) Søndag den 16. december (3. søndag i advent) Stenløse Kirke kl. 14.00: Familiegudstjeneste med krybbespil (Inge Bastkær) Veksø Kirke kl. 14.00: Familiegudstjeneste med krybbespil (Kenneth Knigge) Søndag den 23. december (4. søndag i advent) Stenløse Kirke kl. 10.00: De Ni Læsninger (Inge Bastkær) Veksø Kirke kl. 10.00: De Ni Læsninger (Kenneth Knigge) Mandag den 24. december (Juleaften) Stenløse Kirke kl. 12.00: Jes Høck Stenløse Kirke kl. 14.00: Kenneth Knigge Stenløse Kirke kl. 16.00: Inge Bastkær Veksø Kirke kl. 14.00: Inge Bastkær Veksø Kirke kl. 16.00: Kenneth Knigge Overskud fra julestuen 12i Stenløse Sognegård 2011 blev kr. 9.894,- Tirsdag den 25. december (Juledag) Stenløse Kirke kl. 10.00: Inge Bastkær Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Onsdag den 26. december (Anden juledag) Stenløse Kirke kl. 10.00: Jes Høck Veksø Kirke kl. 9.00: Jes Høck Søndag den 30. december (Julesøndag) Stenløse Kirke kl. 10.00: Søren Bruun Veksø Kirke: (ingen gudstjeneste) Januar Tirsdag den 1. januar (Nytårsdag) Stenløse Kirke kl. 11.00: Inge Bastkær Veksø Kirke kl. 14.00: Søren Bruun Søndag den 6. januar (Helligtrekongers søndag) Stenløse Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Veksø Kirke kl. 10.00: Jes Høck Torsdag den 10. januar Veksø Kirke kl. 14.00: Helligtrekongers-gudstjeneste: Inge Bastkær Lørdag den 12. januar Stenløse Kirke kl. 11.00: Jes Høck Søndag den 13. januar (1. søndag efter Helligtrekonger) Stenløse Kirke: (ingen gudstjeneste) Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Søndag den 20. januar (Sidste søndag efter Helligtrekonger) Stenløse Kirke kl. 10.00: Inge Bastkær Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge Søndag den 27. januar (Septuagesima) Stenløse Kirke kl. 14.00: kirkens præster Veksø Kirke kl. 10.00: Søren Bruun