Referat af bestyrelsesmøde i - AB
Transcription
Referat af bestyrelsesmøde i - AB
Andelsboligforeningen ”Bangsbo” Bangsbovej 75, 2720 Vanløse. 1. Tlf. 52580758, e-mail [email protected], www.AB-Bangsbo.DK Referat nr. 33/13 Referat af bestyrelsesmøde i Andelsboligforeningen Bangsbo tirsdag den 30. juli 2013. Til stede: Nini Jeppesen, Mitzie Sørensen, Jes Torp, Sven Søegaard, Tonny Fischer og kasserer Poul Erik Jeppesen. Kassereren forelagde regnskabet, se vedlagte bilag. Vi har 31.598,- til resten af måneden – det er indtil i morgen med, så dem når vi ikke at bruge. Der er 1 restance i denne måned. Kassereren fremlagde foreningens regnskab for de første 7 måneder – vi er ca. 100.000,kr. bedre end på budgettet. Fjernvarmen – de 2 sidste måneder har været 10.000,- kr. pr. måned billigere end sidste år. Hvis de 3 sidste måneder bliver ligesom sidste år, så skal alle andelshaverne indbetale i alt 48.000,- kr. Dvs. at den mindste lejlighed vil så skulle af med kr. 240,- i december huslejen. Forhøjelsen af aconto varmeregnskabet træder først i kraft i næste års varmeregnskab. Der er 2 handler i denne måned, A 29: B 75, 3. tv. Sælger: Allan R. Schurmann Køber: Casper Hertz A 76: J, 29, 3.th Sælgere: Adina Galis & William Christensen Købere: Mikkel Borreby Gammeljord & Tanja Soltveit Nielsen Raoon har bestilt projektoren til festlokalet. Formanden har haft møde med Jacob, ham som hjælper med hjemmesiden. Han havde mange gode forslag, det er stadig på tegnebrættet, Jacob sender det til formanden når det er klart. Formanden har talt med Merethe vedr. hvordan det går med vicevært Lasse, han er sygemeldt indtil den 15/8 hvor han skal på ferie. Formanden snakker med Borgerservice. Sven fortsætter med at passe Lasses arbejdsopgaver. Kontoret har fået trådløst netværk, vi har også fået router til festlokalet. Referat nr. 34/13 Skraldehusene er blevet malet 1 gang, vi regner med at det bliver malet 1 gang mere, ellers tager Sven kontakt til dem, for det ser ikke pænt ud som det er nu. El-installationerne er også blevet ordnet. Sven har indhentet et tilbud vedr. afskærmning af skraldehusene fra firmaet Veksø. Det er rigtig dyrt men super flot, en afskærmning til 1 container koster f.eks. kr. ca. 40.000,-. Der er også indhentet et tilbud på 2 affaldsskure, det vil koste 120.000,- kr. i alt. Formanden indhenter et tilbud på Veksø afskærmningen og får en samlet pris på hvad det vil koste til vores containere. Sven indhenter et tilbud fra Brian vores murer vedr. at få udbygget skraldehuset, så alle containerne kommer til at stå i samme hus. Bestyrelsen vil så på næste møde tage stilling til hvilken model vi skal have. Formanden har indhentet et forsikringstilbud fra Willis, vi vil spare ca. små 5.000,- kr. på at tegne det, det er ikke nok at ændre for det. Vi takker nej tak til tilbuddet. I øvrigt har Tryg også været rigtig god f.eks. i forbindelse med f.eks. oversvømmelsen, der fik vi alt dækket ind. Kassereren har fremsendt et notat vedr. vurderingsmand ved salg af lejlighed – en andelshaver – ikke fra Bangsbo - spørger om det kan være rigtigt at bestyrelsen kan bestemme dette. Ret og råd skriver at det kan bestyrelsen sagtens bestemme, og at det vil være smartest, at det er den samme vurderingsmand hver gang, da man så får den samme vurdering fra gang til gang. Det er sælger som skal betale for vurderingen. Bestyrelsen besluttede at vi pt. fortsætter med Arkitekt Niels Herskind, men at vi på sigt vil indhente tilbud fra andre vurderingsmænd/firmaer. En beboer har klaget over at der er kommet ridser i nogle borde som han har haft stående i sin kælder, hvor vores varmemester Lasse og VVS mand Søren Breil har haft adgang til, han mener at det er en af dem som har ødelagt dem. Sagen er nu sendt videre til Søren Breil, men hans advokat er pt. på ferie, så de kigger på det efterfølgende. Sagen startede i efteråret sidste år, der skete ikke noget i lang tid. Vi afventer Søren og hans advokat. Sven har monteret udluftning på wc’et i selskabslokalet. Sven opsætter router og projektor når det kommer. Der skal indkøbes nye skabe til servicen på et tidspunkt. Måske vi skal have et ”vi lukker gården op” / arbejdsweekend arrangement til marts/april måned hvor vi rydder op i gården, maler borde, fjerner ukrudt, evt. maler prydhave hegnene m.m. Bestyrelsen tager det op igen til næste år. Der bliver indkaldt til vinduesudvalgsmøde tirsdag den 24. september kl. 19.00. Fra bestyrelsen deltager Tonny, Nini og Sven. Sven har repareret gelænderet ved B 73 og malet det 2 gange. Sven indkøber ny muldjord til blomsterkummerne. Referat nr. 35/13 Vi skal have ryddet op i kældergangene og på lofterne, der står så meget skrammel alle steder, det er ikke i orden og det er også brandfarligt. Nini vil efter ferien starte op på at scanne gamle generalforsamlings og bestyrelsesreferater m.m. så det ligger digitalt og så kan indkaldelser mv. smides ud. Næste møde er tirsdag den 3. september kl. 18.30 på kontoret. MS/ 06.08.2013