"Brystsmerter (Angina Pectoris) og blodprop i hjertet" her

Comments

Transcription

"Brystsmerter (Angina Pectoris) og blodprop i hjertet" her
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel, gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer
m.m. Du kan få råd om kost ved en diætist og få målt kolesterol,
blodtryk og puls. Du kan også deltage i foredrag og motionskurser,
møde andre i samme situation og meget mere. Ring til dit nærmeste rådgivningscenter og aftal en tid.
Rådgivningscenter Aarhus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Aarhus C
[email protected]
Rådgivningscenter København
Hauser Plads 32, 3.
1127 København K
[email protected]
Rådgivningscenter Odense
Gråbrødrepassagen 9, 1.
5000 Odense C
[email protected]
KONTAKT RÅDGIVNINGSCENTRET
Tlf. 33 93 17 88
RING 1-1-2 VED BLODPROP
Oplever du symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks
ringe 1-1-2, så du kan få lægehjælp så hurtigt som muligt.
Det kan være svært at afgøre, om der er tale om en blodprop i
hjertet. Mange er tilbøjelige til at slå symptomerne hen, men det
er vigtigt, at du tager dem alvorligt. Hjertet skal altid undersøges.
Er du i tvivl, så vent fem minutter på en tydelig bedring og ring
­1-1-2, hvis tilstanden ikke forbedres.
KEND FARESIGNALERNE OG RED LIV
De fleste dødsfald, der skyldes blodprop i hjertet, sker, før
­patienten når at komme på hospitalet. Chancerne for at overleve
er derfor størst, hvis man kommer hurtigt i behandling på et
­hospital. Langt flere kunne overleve, hvis symptomerne på
­blodprop i hjertet var velkendte, og omgivelserne reagerede.
Ved at kende kroppens advarsler om, at en blodprop er på vej,
kan du redde liv. Hjerteforeningen opfordrer alle til at lære advarselssignalerne at kende og til at lære livreddende førstehjælp.
Læs mere på www.hjerteforeningen.dk/førstehjælp
HJERTELINJEN – gratis telefonrådgivning
Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15. Tlf. 80 20 33 66
HJERTELIV – Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig på www.hjerteforeningen.dk/hjerteliv og få
nyhedsbrevet med opskrifter, brevkasse og seneste nyt
om forskning og behandling.
BLIV GRATIS MEDLEM – og få særlig medlemspris på vores tilbud
Hjertekarpatienter og deres pårørende kan få ét års gratis
medlemskab af Hjerteforeningen. Meld dig ind i Hjerteforeningen på
www.hjerteforeningen.dk/bliv_medlem
HAUSER PLADS 10, 1127 KØBENHAVN K | TLF. 33 93 17 88
[email protected] | WWW.HJERTEFORENINGEN.DK
2. UDGAVE, 2. OPLAG, 2014. PRODUKTION: ALLERCP. FOTO: KLAUS BO, NANA REIMERS, ISTOCK. BESTILLINGSNR.: 1179
BRUG DIT LOKALE RÅDGIVNINGSCENTER
BRYSTSMERTER
­(ANGINA PECTORIS) OG
­BLODPROP I HJERTET
HVAD ER ANGINA PECTORIS?
HVAD ER EN BLODPROP I HJERTET?
Angina pectoris er smerter i brystet, der kommer fra hjertet. Angina
pectoris er det klassiske symptom på forsnævring i de blodkar (kranspulsårerne), som forsyner hjertet med blod. Forsnævringen skyldes
aflejring af kolesterol og kalk i blodkarrets væg (åreforsnævring). Væggen i blodkarret bliver med tiden tiltagende fortykket, og dermed bliver passagen mindre. Når det sker, kommer der mindre blod ud til
hjertemusklen. Det giver iltmangel og dermed angina pectoris.
Angina pectoris bliver typisk værre ved fysisk anstrengelse, fordi
hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe mere blod ud til musklerne i kroppen. Når hjertet arbejder hårdere, får hjertemusklen også
brug for mere ilt. Men hvis man har en forsnævring i en kranspulsåre, kan der ikke komme mere blod forbi forsnævringen, og så får
man angina pectoris.
En blodprop i hjertet er en pludselig hel eller delvis blokering af en
kranspulsåre. Den medfører akut iltmangel til den del af hjertemuskulaturen, som får blod fra den blokerede kranspulsåre. Blodproppen kan
være første symptom på hjertekarsygdom.
Klassisk angina pectoris føles som:
• Smerte midt i eller til venstre i brystkassen
•T
rykken, strammen eller ubehag i brystkassen
•T
øndebånd, der strammes om brystkassen
Smerterne kommer ofte ved fysisk anstrengelse, psykisk stress eller når man ­bliver udsat for kulde. De forsvinder ved hvile, eller hvis
man tager nitroglycerin (medicin, der udvider blodkarrene og dermed giver mindre iltmangel).
Andre symptomer:
•S
merter i venstre arm eller begge arme
•T
ung eller død fornemmelse i venstre arm eller begge arme
•S
merte, som stråler ud mod ryggen, op i halsen eller i kæben
•Å
ndenød
•G
enerel utilpashed som kvalme, opkastning, koldsved og
­svimmelhed
Kvinder har ofte andre og mindre karakteristiske symptomer end
mænd. De kan for eksempel have mere diffuse brystsmerter uden
sammenhæng med fysisk aktivitet, og det er ikke altid, nitroglycerin
virker på dem.
Søg læge, hvis du har smerter i brystet, som kunne
være angina pectoris.
Symptomer på blodprop i hjertet er ofte:
•S
være og voldsomme brystsmerter
•F
lere af de tidligere nævnte symptomer
Symptomerne kan være moderate og komme og gå. De kan forsvinde
eller mindskes ved brug af nitroglycerin, men kommer ofte igen.
Tre ud af ti mænd og fire ud af ti kvinder oplever ikke bryst­
smerter, men kun alment ubehag og angst, når de rammes af en
­blodprop i hjertet.
Hvis hjertet ikke får blod og dermed ilt i nogle minutter, begynder
det at tage skade, og en del af hjertemusklen vil dø, hvis man ikke
får hurtig behandling. I værste fald kan tilstanden udvikle sig til et
hjertestop. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt på symptomerne
og få lægebehandling med det samme. Hvis behandlingen gives
­inden for få timer efter, at symptomerne er startet, kan man mindske eller helt undgå skader på hjertet.
IKKE-MEDICINSK BEHANDLING
• Ballonudvidelse (PCI): Behandling, hvor man fjerner en forsnævring i kranspulsåren ved at blæse en ballon op inde i forsnævringen. ­Ofte indsættes også en stent (spiral lavet af metal), der holder pulsåren åben
•B
ypassoperation (CABG): Operation, hvor man laver omkørsler ved
det forsnævrede område. Bruges, hvis der er mange forsnævring­
er, eller hvis der er forsnævringer i et område, hvor man ikke kan
lave ballonudvidelse
MEDICINSK BEHANDLING
Patienter med angina pectoris bliver ofte tilbudt forskellige former for
medicinsk behandling.
De hyppigste former for medicinsk behandling er:
•B
lodfortyndende medicin, fx hjertemagnyl – forebygger
­blodpropper
•K
olesterolsænkende medicin – mindsker aflejringen af kolesterol i
blodkarrene
•M
edicin, der sænker blodtrykket og pulsen – mindsker belastningen af hjertet og forebygger angina pectoris og ofte også blodpropper
UNDERSØGELSER
Undersøgelserne afhænger af, om det foregår i forbindelse med
akut indlæggelse eller som ambulant undersøgelse.
•E
KG (hjertekardiogram): Kan nogle gange afsløre iltmangel i
hjertet. Ved store blodpropper i hjertet er EKG’et med til at bestemme, om man skal have lavet akut ballonudvidelse
•B
lodprøve: Bruges ved akutte indlæggelser til at bestemme,
om der har været en blodprop i hjertet
• Ekkokardiografi: Ultralydsskanning, der viser, om hjertet
­pumper normalt. Kan vise, om hjertet har taget skade
•A
rbejds-EKG: Cykeltest, hvor man belaster hjertet for at se, om
belastningen medfører iltmangel
•M
yokardieskintigrafi: Test, hvor man efter indsprøjtning af
­radioaktivt materiale bestemmer gennemblødningen i hjertemusklen under belastning (cykel, medicinsk belastning)
• CT-skanning: Skanning, hvor man med kontrastvæske kan se,
om kranspulsårerne er forsnævrede
•K
AG (koronararteriografi): Undersøgelse, hvor man med et
­kateter i en pulsåre sprøjter kontrastvæske direkte ind i kranspulsårerne for at se, om der er forsnævringer. Forundersøgelse
til ballonudvidelse