Avlscenter Rønshauge A/S satser på eksport af avlsdyr.
Transcription
Avlscenter Rønshauge A/S satser på eksport af avlsdyr.
Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 KORN Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer avlsdyr til 35 lande GØR LAGERET KLAR TIL HØST Side 16-17 OVERBL IK L Æ S OM SVINE V Æ GT E Side 37 -43 Frontløberen Nu ligger 80 procent af salget i udlandet Rønshauge lagde for fem år siden en ny strategi, der satsede massivt på salg af avlsdyr i udlandet. Af Morten Thomsen S V IN | JUL I 20 12 8 Selvom Rønshauge er en sværvægter indenfor dansk svineavl, er Per Kring ydmyg overfor den opgave, som han og hustruen, Birgitte, sammen med 20 medarbejdere hver dag forsøger at forvalte bedst muligt. Lige nu kan de se tilbage på et særligt travlt år med udvidelse af avlsbesætningen fra 1.000 til 2.000 avlssøer. Per Kring indrømmer, at det har trukket tænder ud. »Det var en stor opgave, da vi gik fra 400 til 1.000 søer, men en endnu større opgave at gå fra 1.000 til 2.000 søer,« erkender han. Både Per og Birgitte Kring bruger det meste af tiden på administrative og salgsrelaterede opgaver. To til tre gange om uger kommer der gæster fra udlandet, som enten han selv eller en driftsleder viser rundt i stalden. »Indtil 2007 solgte vi stort set alle dyr her i landet. Vi havde en loyal kundekreds, men på kort tid blev mange ramt af krisen,« forklarer Per Kring. side 8-11 Avl med Duroc er blevet et speciale på Rønshauge. 20 procent af dansk Duroc-sæd stammer fra Rønshauge. Foto: DanAvl Rønshauge Ny strategi gesom fremstilling af markedsføringsmateriale er en del af hverdagen. Desuden er udtryk som risk management og risk covering nu begreber, der har en central rolle. Det er også et bevidst valg, at salget skal fordeles over så mange lande som muligt. »Eksportmarkedet er en helt anden boldgade at agere på end hjemmemarkedet. Det kræver mod at springe ud på dybt vand,« erkender Per Kring. Smittebeskyttelse Rønshauge ofrer mange res- Duroc fra 1989, Yorkshire fra 1993 og Landrace fra 1998 ● I dag 200 Landrace søer, 350 Duroc søer og 1.400 Yorkshire søer ● Sælger avlsdyr til 35 lande sourcer på at bevare besætningens høje sundhedsstatus. For er der noget, der har større betydning end alt andet, er det at bevare besætningens sundhedsstatus. »Vi er lidt hysteriske omkring smittebeskyttelse, og det gør vores hverdag meget besværlig, men får vi ondartet lungesyge i morgen, er spillet slut,« konstaterer ejeren tørt. Derfor opbevares alle varer 14 dage i et karantænerum på ejendommen, før de efter desinfektion kommer ind i selve besætningsområdet. »Jeg skal hilse og sige, det er besværtligt at skifte inventar i en sektion, når man er så striks med smittebeskyttelse, som vi er, men vi tør ikke lade være,« forklarer Per Kring. Hans filosofi er, at hvis man om aftenen går i seng vel vidende, at man har gjort alt, hvad man kunne gøre for at undgå smitte og for, at produktionen kører som den skal, så hverken kan eller skal man bebrejdes, hvis noget går galt. Risiko Det har ikke været risikofrit at udvide fra 1.000 til 2.000 søer, men det var en pejling af, at skulle man være med og kunne levere til store uden- S V IN | JUL I 20 12 Krisen blev startskuddet til en helt ny strategi for Rønshauge, hvor både internationalisering og udvidelse er vigtige brikker. Det har blandt andet betydet, at seks medarbejdere nu går til intensiv tyskundervisning, li- ● 9 Frontløberen Produktion ● Målet er 100 til 105 løbninger pr. uge og mindst 80 faringer pr. uge ● De tre racer er opstaldet mellem hinanden i besætningen ● Al transport af dyr fra besætningen sker mandag morgen ● Ejer 650 hektar og driver yderligere 200 hektar Landrace, Yorkshire og Duroc går i de samme sektioner. Foto: DanAvl. landske kunder, var udvidelsen nødvendig. »Med udvidelsen har vi bundet os mange år frem i tiden,« indrømmer Per Kring. Men han mener også, at Rønshauge nu står som en noget stærkere spiller på markedet med både Landrace, Yorkshire og Duroc i stalden. Mange kunder lægger nemlig vægt på at kunne købe hele besætningen ét sted. Piétrian S V IN | JUL I 20 12 10 »Eksportmarkedet er en helt anden boldgade at agere på end hjemmemarkedet,« siger Per Kring. Den nye strategi har betydet, at en stor del af hans og hustruens arbejdstid går med adminitratige opgaver. Foto: Morten Thomsen. Men står det til Per Kring, kunne Danmark godt satse på et supplement til Duroc som ornerace. Piétrain er en oplagt kandidat. »Det kan jo ikke være tilfældigt, at der står 15.000 Piétrain-orner på europæiske KS-stationer,« siger han. Men før man beslutter sig for Piétrain, er det vigtigt, at man diskuterer hvilken linie, det er, man vil have til Danmark, for Piétrain er ikke noget man køber, men noget man skaber: »Piétrain skal skabes og moduleres i DanAvl-regi i tæt samarbejde med avlerne,« formulerer Per Kring og peger på, at canadiere nu henter Duroc retur til Canada efter at have været i Danmark i over 20 år. Han ser Piétrain som en oplagt mulighed for danske soholdere, der satser på eksport af smågrise til Tyskland, men underkender heller ikke den robusthed racen er kendt for at give grise i farestalden. »Vi kender Piétrains svagheder, men det kan også være en både avlsmæssig og kommerciel svaghed kun at have Duroc,« mener Per Kring. Hans eget bud er, at Piétrain er i landet om senest fem år. Medarbejdere De er omkring 20 medarbejdere på Rønshauge. Hver har sit ansvarsområde, og arbejdstiden er i høj grad f leksibel. Fem til seks ansatte er udlændinge, som har været længere tid i Danmark. »Vi forventer, de lærer dansk i løbet af et par år,« siger Per Kring. Han mener selv, at genetik, stalde og fodring langt hen af vejen er ens i mange avlsbesætninger, men at netop medarbejderne, og det man får ud af medarbejderne, gør forskellen. »Vi er da ydmyge over at have ligget i toppen med Duroc 12 år i træk, men det gør man heller ikke uden en vis portion held,« lyder det fra Per Kring. Sygdommæssig t er der ik ke mange sygdomme at slås med på Rønshauge, men den konstante og kraftige udskiftning i soholdet er altid en udfordring for immuniteten. I forbindelse med udvidelsen blev der installeret et Veda-vådfodringsanlæg. Foto: Danavl. »Vi har haft problemer med diarré i farestalden lige efter faring, men det er gået i sig selv igen,« siger han. Med mange renracede og LY-grise på stald kunne halebid være et problem, men er det heldigvis ikke. Derimod viser Duroc sig som et større svin end Landrace og Yorkshire. »Duroc sviner meget mere i stierne end de to andre racer. De er faktisk skovsvin,« siger Per Kring. Frihed under ansvar på Rønshauge Af konsulent Jes Klausen, LRØ Avanceret teknik i produktionen er ikke et fy-ord på Rønshauge. Udsugning via både gulvkanaler og loft til fælles udsugningskanal betyder et godt klima for både grise og medarbejdere. At arbejde på Rønshauge betyder stort ansvar under frihed og nye medarbejdere overlades ikke til sig selv, før de selv er trygge ved den nye arbejdsplads. Opfølgning og opbakning i opgaverne er en naturlig del for ledelsen på Rønshauge. Morgenmøder på Rønshauge holdes hver dag kl. ni. Alle arbedsopgaver denne dag bliver drøftet, instruktioner gives og intet må glemmes. Der er på samme tid en både afslappet og intens stemning, der løftes op af snakken - om vi nu også har gjort det bedste vi kunne. Det sætter standarden hele vejen rundt og sørger for, at alle ønsker at leve op til deres bedste. S V IN | JUL I 20 12 Jeg har været med i planlægningen af udvidelserne på Rønshauge fra de 400 søer over 1000 søer og nu til 2000 søer. Et spørgsmål som ”hvor mange stipladser skal der være til grise fra fravænning til salg, når der er avl og opformering med tre racer, polte- og orneproduktion og LY-produktion og alle har forskellige alder ved afgang?« er et relevant spørgsmål, der kræver beregninger i et stort regneark, men spørgsmålet betyder også, at det er spændende at være rådgiver for Rønshauge. Indretning af stalde til løsgående søer med høje index er en udfordring, hvor alle enkeltheder drøftes før en endelig beslutning tages. Valget faldt på et system med én boks pr. so med et friareal med halmtildeling og aktivitet. Det er vigtigt at søerne kan gå frit rundt og have det godt og samtidig kan søge fred for de andre søer. 11