DanAvl Årsprofil 2015

ÅRSBERETNING
2015
DANAVL, ET
AVLSPROGRAM
I FORTSAT
VÆKST
DanAvl fortsætter fremgangen. Baseret på vores unikke genetik har 2015
- på trods af en række udfordringer for svineindustrien - været et år præget
af fremgang. Både herhjemme, på avlsfronten, og i udlandet, hvor interessen
er stadig stigende for vores genetik og hvor vi øger markedsandelene globalt.
// 02
INDHOLD
DET NYE DANAVL . . . . . . . . . . . . . . 04
DRØMMESTART MED DANAVL . . . . 10
IMPLEMENTERING AF
OPTIMAL BIDRAGSSELEKTION
(EVA) I DE HVIDE RACER . . . . . . . . . 12
DANAVLSOENS PASNINGSEVNE
– FRAVÆNNING AF STORE KULD
MED HØJ TILVÆKST. . . . . . . . . . . . . 14
AVL FOR FODEREFFEKTIVITET
OG ADFÆRD HOS GRISE
I GRUPPER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
INDKØB AF
DANAVL-KRYDSNINGSPOLTE HAR
VÆRET EN ØKONOMISK FORDEL
I ALLE PRODUKTIONSLED . . . . . . . 20
SALG, OMSÆTNING
OG RESULTATER . . . . . . . . . . . . . . . 24
Læs mere om
DanAvl på
vsp.lf.dk
// 03
DET NYE
DANAVL
Klaus Jørgensen har bestredet jobbet som Markedsdirektør for DanAvl
siden august 2014. Klaus har en baggrund som Vice President i Danfoss,
et globalt firma i fremstillingsindustrien.
Nu har du fået set det hele lidt an – hvad har du lært det sidste
års tid, set i forhold til at du ikke har en svinefaglig baggrund?
Jeg ser svinebranchen som en industri. Svinebranchen står over for en
masse af de samme udfordringer som andre industrier, og for at bevare
vores forretning er vi nødt til at handle som en industri. Desuden ser vores
omgivelser os helt sikkert som en industri – med alt, hvad det fører med sig
i form af en offentlig mening og et til tider lidt rustent omdømme. Set som
en industri, står vi over for en ændret markedssituation. Øst­euro­pæiske,
// 04
asiatiske og oversøiske producenter melder sig i stigende grad på banen
og konkurrencen globaliseres. Jeg tror derfor, det er nødvendigt at
fokusere endnu mere på konkurrenceevne og vores licens til at drive forretning.
Hvad ser du som svineindustriens største udfordringer?
Ser man på udfordringerne i specielt den vesteuropæiske svinesektor
– fremadrettet – er det centrale spørgsmål, hvordan man kan opretholde
// 05
ØKONOMI
F I G U R 1:
U D F O R D R I N G:
B Æ R E DYG T I G H E D
– HVORDAN SK ABER
VI BAL ANCE?
SAMFUND
// 06
ETIK & MILJØ
en bæredygtig svineproduktion. Jeg tror, dette er et centralt spørgsmål i
alle brancher – men det er noget mere kompliceret i vores branche.
Bæredygtighed er, efter min mening, et misbrugt ord. Det er overvejende
kommet til at referere til konsekvenser for miljøet.
Men erhvervslivet skal også bygges på økonomisk bæredygtighed. Vi har
brug for at tjene penge for at kunne udvikle os og vækste vores forretning.
Og samfundet bredt set har brug for svineindustriens bidrag til at
finansiere og køre vores samfund. Og på samme måde bør bæredygtighed
ligeledes forstås ud fra en etisk dimension. Hvordan kan vi drive forretning?
Hvordan opfører vi os? Hvad er vores ansvar? Jeg er overbevist om,
at disse tre faktorer alle påvirker hinanden.
Hvad er økonomisk bæredygtighed for dig?
For at få succes som en industri må vi arbejde på at blive set som bidragsydere til samfundet. Alle brancher er styret af forskellige lovgivningsmæssige
rammer, og det gælder bestemt også for svineproducenter. Men samfundet
afhænger også af stærke industrier. Industrier, der bidrager til finansieringen
af et fælles samfund. Og vores industri er en bidragsyder.
Hvad ser du som de største udfordringer, vi står over for lige nu?
Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø kombineret med et tilfreds­
stillende ind­tjenings­niveau. Og dette vil kun stige fremadrettet. De fleste
forbrugere ønsker en kombination af svinekød, der er til at betale OG en
høj dyrevelfærd.
Og det skal vi kunne levere. Selvfølgelig skal vi levere høj dyrevelfærd. Vi skal
levere høj fødevaresikkerhed, og vi skal minimere miljøpåvirkningen i vores
produktionskæde. Ellers gør vi os ikke fortjent til at fortsætte vores virke som
svineproducenter. Men det gør vi kun ved at sikre, at vi forbliver konkurrence­
dygtige og produktive, så vi kan foretage de nødvendige investeringer i forskning og udvikling samt investeringer i vores pro­duk­tions­faciliteter.
Mange – hvis ikke de fleste – har skarp fokus på bundlinjen disse dage.
Hvordan skal vi snakke etik og bæredygtighed, når vi er presset til det
yderste allerede – som nogle jo er?
Det er jo nøjagtigt der, udfordringen er. Det er i store dele af industrien en
nødvendighed. Men for at opretholde en bæredygtig virksomhed er vi nødt
til at forblive konkurrencedygtige. Og ja, lovgivningsmæssige rammer er en
vigtig drivkraft i dette, men der skal stadig være den underliggende kon­kur­
rencekraft. Og som industri kan vi helt sikkert gøre meget for at bevare
og øge konkurrenceevnen. Det handler om omkostningseffektivitet i et
marked med en høj grad af konkurrence, hvor konkurrencen bliver endnu
hårdere i de kommende år. Vi er derfor nødt til at blive mere produktive.
Der er flere måder at blive mere produktiv på. Fra min erfaring i fremstillings­
industrien, skal man sørge for at foretage løbende forbed­ringer på sin
produktivitet – år for år. Det er derfor, vi skal fortsætte med at øge produktiviteten – som for eksempel øge antallet af fravænnede smågrise pr. kuld
– og effektiviteten målt i forhold til en høj daglig tilvækst og høj foder­
effektivitet.Kan disse faktorer forbedres år efter år kommer en stor del af
den nødvendige produktivitetsstigning.
Og det er jo netop, hvad DanAvl er. Det har vi alle arbejdet på over de sidste
mange år – og det bliver vi ved med. Men vi skal gøre det på en etisk bære­
dygtig måde. Vi er nødt til at opbygge vores produktion baseret på hånd­
tering af større kuld, end den enkelte so kan passe. Det betyder,
at gennem­førelsen af nye produktionsprocesser – som ammesøer – er et
must, hvis vi ønsker at øge resultaterne. Og det er muligt, som tallene
// 07
viser (se Tabel 1).For de 25 pct. bedste besætninger i Danmark blev der i
gennemsnit fravænnet 33 grise pr. årsso i 2014. Det er produktivitet. Men
det handler ikke kun om høje fravænningstal eller fodereffektivitet – det
handler om den samlede produktivitet.
I kender godt Warentesten fra 2008, hvor resultatet af den fokuserede
og dedikerede avlsindsats af DanAvl betød omtrent 10 euro bedre lønsomhed pr. slagtesvin (med DanAvl-mor) end gennemsnittet af andre avls­
programmer.
Warentesten er jo 8 år gammel nu ...
Måske er det uretfærdigt at bruge 8 år gamle tal, selvom de er de nyeste.
Så lad mig vise, hvordan vores økonomiske konsekvenser har været siden.
I løbet af de sidste 7 år har DanAvls avlsfremgang forbedret den årlige produktivitet for den danske svinesektor med mere end 1,4 mia. kr. i 2014 i for-
// 08
hold til 2008 (beregning baseret på den årlige avlsfremgang angivet i Tabel 2
samt antagelse af 20 mio. svin slagtet per år i Danmark). DanAvls avlsfremgang forbedrer potentielt dækningsbidraget pr. slagtesvin med 10 kroner pr.
år. Hvert år. Også næste år. Så effektiv genetik er helt sikkert nøglen til højere
produktivitet og øget konkurrenceevne. Og det er det, vi skal gøre som en
industri. Fokusere på vores konkurrenceevne ved at være mere produktive.
Hvordan ser fremtiden ud?
Der er ikke nogen vej udenom løbende produktivitetsforbedringer. Derfor
vil der også ske en øget brug af professionelt udviklet avlsgenetik i den
globale svineindustri. Så vi koncentrerer os om at DanAvl bevarer sit forspring, så det er os, der leverer den højeste produktivitet og effektivitet til
de globale svineproducenter.
Besætningsrangering
1
2
3
4
5
Top 25%
Gns. 2014
Gns. 2013
Fravænnede grise pr. årsso
38.4
36.1
36.0
35.1
35.0
33.0
30.6
30.0
Levendefødte grise pr. kuld
18.0
17.5
16.9
17.0
16.8
16.2
15.6
15.4
Fravænnede grise pr. kuld
16.1
15.5
15.6
15.2
14.8
14.4
13.5
13.3
Vægt ved fravænning (kg)
7.0
8.9
7.0
7.0
7.4
6.7
6.9
7.0
Dødelighed i diegivningsperioden (%)
10.8
11.3
7.6
10.6
12.1
11.5
13.6
13.7
Faringsprocent (%)
93.4
93.2
91.4
91.3
89.8
90.0
87.2
86.6
TA BE L 1:
F O R D E 2 5 P C T. B E D S T E B E S Æ TNINGER I DANMARK BLE V DER I
G E N N E M S N I T F R AVÆ N N E T 3 2, 5
G R I S E P R Å R S S O I 2 014.
Kilde: Notat nr. 1523, ”Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2014”, http://vsp.lf.dk
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1,1
1,02
1,14
1,24
1,65
1,8
2,24
Foderudnyttelse
2,85
3,15
3,29
3,33
5,29
5
5,13
Kødprocent
1,16
2,12
1,38
1,35
0,88
0,88
0,85
Levende grise på dag 5 (LG5)
4,86
4,36
3,69
7,5
2,69
2,59
2,05
Styrke
0,38
0,35
0,44
0,45
0,38
0,45
0,53
Holdbarhed
-0,98
-0,9
-0,83
-0,48
-0,04
-0,05
0,27
Daglig tilvæskt (7 – 30 kg)
0,11
0,17
0,05
0,07
-0,1
0,14
0,21
0
0,07
0,04
-0,02
0,1
0,1
0,16
Daglig tilvækst (30 – 100 kg)
Slagtesvind
Total
9,48
10,35
9,18
9,95
10,84
10,9
11,43
TA BE L 2 :
D A N AV L S AV L S F R E M G A N G F O R B E D R E R P OT E N T I E LT D Æ K N I N G S BIDR AGE T PR. SL AGTESVIN
M E D 10 K R O N E R P R . Å R
Kilde: VSPs Årsberetning, http://vsp.lf.dk/.
// 09
DRØMMESTART
MED DANAVL
Enhver svineproducents drøm må være at starte op på bar mark, hvor man selv har fået
lov til at tegne rammerne, med en ny sund besætning og med super genetik.
Hermann Thomsen, Bylderup Bov, fik denne
drøm til at gå i opfyldelse. I vinteren 2015 blev
der bygget et nyt anlæg til 750 søer. De første
polte ankom i marts måned sammen med 4
lugte­orner. Dyrene virkede tillidsfulde og rolige i
kontakten med mennesker, allerede da de blev
læsset af bilerne. Stierne var klar med halmhækkene fyldt op og god varme i stalden.
Poltene blev leveret af to omgange. 14 dage
efter de sidste dyr ankom, var der en gennemgang
af hele besætningen. Repræsentanter fra sælgerbesætning, besætningsdyrlæge, Breeders og
selvfølgelig Hermann selv var til stede, hvor de
gennemgik alle dyrene for at tjekke, at de levede
op til forventningerne. Der var nogle ganske få
reklamationer, hvor der med det samme blev
fundet en ordning.
De første løbninger må siges at være en succes.
Den første måned blev der løbet 216 dyr, hvoraf
der kun var 1 omløbning. Faktisk var det næsten
for godt til at være sandt, så Hermann begyndte
at tvivle på, om scanneren virkede korrekt. Den
første E-kontrol med 235 faringer viste dog en
faringsprocent på 98.
// 10
Dagen for de første faringer var ventet med
længsel. Hvor mange grise ville de første søer
få, hvor mange grise kunne søerne ligge med?
Forventningerne var store.
op. Og selvfølgelig har det da også taget tid
med alle de polteløbninger, men i det store hele
har det været spændende og har slet ikke givet
de problemer, han havde frygtet.
Og endelig kom faringerne. Og som Hermann
selv, foregik det hele stille og roligt. Alle gyltene
har faret selv. Det har endnu ikke været nødvendigt at lave fødselshjælp. I første omgang bliver
kuldene udjævnet til 15 grise pr. kuld.
I de nye ugehold med nyfravænnede søer er
Hermann meget opmærksom på stadig at løbe
polte hver uge, så han ikke pludselig står med
en hel besætning, der skal skiftes. Planen er
fremadrettet at købe polte ind.
Efterfølgende måtte der pilles lidt fra, som samles
ved en so, men det var ikke det store. Grisene
i stalden er pæne og ensartede. Der gik 1½
måned, inden han så det første diarre.
Hermanns fremtidsplaner er ikke de store ud­
videlser, men derimod at opbygge en stabil bedrift med en sund økonomi, hvor arbejds­gangene
samtidig er simple og overskue­lige.
Selvfølgelig er der en nystaldseffekt i klima­
staldene, men når de nyfravænnede grise er godt
i gang allerede i farestalden, det genetiske materiale er i top, og foderet er i orden, ja så skal det
give flotte marcipangrise. Der er endnu ikke lavet
en e-kontrol på klimastalden, men man kan
næsten se, at grisene gror.
Anlægget er nu så småt ved at være taget i brug
hele vejen rundt. Det er en stor tilfredsstillelse at se
produktionen køre på fuldt blus. De første grise i
klimastalden er snart store nok til at blive solgt, så
de første penge for grise kan komme ind.
Flere havde fortalt Hermann, hvor stort et arbejde det ville være at starte en ny besætning
FOTO
ØV E R S T: D E N F Ø R S T E M Å N E D B L E V D E R LØ B E T 216 DY R , H VO R A F D E R K U N VA R
1 O M LØ B N I N G. H E R M A N N T H O M S E N S Y N T E S D E T N Æ S T E N VA R F O R G O DT T I L
AT VÆ R E S A N DT, S Å H A N B EGY N DT E AT T V I V L E PÅ , O M S C A N N E R E N V I R K E D E
KO R R E K T. D E N F Ø R S T E E- KO N T RO L M E D 23 5 FA R I N G E R V I S T E DOG E N FA R I N G S P ROC E N T PÅ 9 8.
N E D E R S T: FA R I N G E R N E F O R EG I K S T I L L E OG RO L I GT, OG A L L E GY LT E N E H A R FA R E T
S E LV. I F Ø R S T E O M G A N G B L I V E R K U L D E N E U D J Æ V N E T T I L 15 G R I S E P R . K U L D.
// 11
IMPLEMENTERING
AF OPTIMAL
BIDRAGSSELEKTION
(EVA) I DE
HVIDE RACER
AF BIRGITTE ASK, CHEFFORSKER, AVL
Optimal bidragsselektion (EVA) er en selektionsmetode, der kan vægte
avlsfremgangen i forhold til indavlshastigheden og dermed sikre maksimal
avlsfremgang også på lang sigt. I 2012 implementerede vi EVA i Duroc,
hvilket allerede har resulteret i højere avlsfremgang. EVA i Duroc består i, at
orner på KS eller ved udgangen fra karantænen bliver udvalgt og tildelt
avlskuld via EVA. Det er således kun en lille andel af orner, der får tildelt
EVA-avlskuld, og det er udelukkende disse orner, der kan anvendes til at
producere avlskuld i avlskernen.
I de hvide racer er det nødvendigt at implementere selektion via EVA allerede ved indgangen til karantænen. Dette skyldes især to faktorer. For det
første er det en langt mindre andel af de hvide orner, der udvælges til
karantænen end i Duroc. Dette betyder, at muligheden for at balancere
avlsfremgangen optimalt i forhold til indavlshastigheden er mere begrænset end i Duroc. De nuværende regler for antal orner indsat på karantænen
fra hver far og mor kan ikke opveje denne begrænsning. For det andet er
der større udsving på indeks for de hvide orner efter indsættelse på karantænen og KS end for Duroc pga. moderegenskaberne i avlsmålet - ikke
mindst i samspil med genomisk information. Moderegenskaberne i avlsmålet betyder, at indeks i højere grad er baseret på familieinformation i de
hvide racer end i Duroc, hvilket gør avlsfremgangen mere følsom over for
en afbalanceret udvælgelse af familier og orner inden for familier. EVAselektionen i de hvide racer vil således foregå i flere trin, hvor første trin er
udvælgelsen til karantænen og andet trin er udvælgelse af avlsorner og
tildeling af avlskuld.
// 12
At det i de hvide racer er nødvendigt at udføre EVA-selektionen i flere trin er
blevet undersøgt ved hjælp af et simuleringsstudie. Her undersøgte vi den
forventede, langsigtede avlsfremgang afhængig af, om der var præ­
selektion eller ej, og i så fald, hvor stor en andel der blev præselekteret.
Altså principielt hvorvidt alle orner kommer på karantænen eller ej, og hvor
stor en andel af ornerne der kommer på karantænen. Præselektionen
kunne så foretages baseret udelukkende på indeks, en kombination af
indeks og begrænsning på antal orner pr. familie eller vha. EVA. Resultatet
af undersøgelsen var, at når præselektionen bliver udført med EVA, så
opnår vi stort set samme totale avlsfremgang, som hvis der ikke var præselektion. Dette var derimod ikke tilfældet, hvis præselektionen var baseret
udelukkende på indeks eller på en kombination af indeks og begrænsning
på antal orner per familie (se Figur 1). Selv når kun en meget lille andel af
ornerne kommer på karantænen forventes EVA at kunne kompensere, og
i alle tilfælde præstere bedre end, hvis præselektionen baseres ude­
lukkende på indeks eller en kombination af indeks og begrænsning på
antal orner pr. familie (se Figur 1). Oven i købet viste studiet også, at hvis
EVA bliver anvendt til at udvælge karantæne-orner, så kan vi forvente en
mere optimal fordeling af avlsfremgangen på produktionsegenskaberne
(se Figur 2) i forhold til moder­egenskaberne (se Figur 3).
Ved implementering af EVA i de hvide racer kan vi altså forvente en gevinst
ikke kun ved implementering af EVA til udvælgelsen af orner på KS og til­
deling af avlskuld til disse, men også ved implementering af EVA til ud­
vælgelsen af orner til karantænen.
10 0
E VA - S E L E K T I O N M E D P R Æ S E L E K T I O N
T I L K A R A N TÆ N E N V H A . E VA
80
E VA - S E L E K T I O N M E D P R Æ S E L E K T I O N
T I L K A R A N TÆ N E N B A S E R E T PÅ I N D E K S
60
E VA - S E L E K T I O N M E D P R Æ S E L E K T I O N
( T I L K A R A N TÆ N E N ) B A S E R E T PÅ I N D E K S O G
B E G R Æ N S N I N G PÅ A N TA L O R N E R P E R FA M I L I E
40
20
0
1
1
1
5
5
5
F I G U R 1:
F O R V E N T E T L A N G S I G T E T AV L S F R E M G A N G F O R D E T S A M L E D E AV L S M Å L U DT R Y K T
I F O R H O L D T I L E VA - S E L E K T I O N U D E N P R Æ S E L E K T I O N V E D E N P R Æ S E L E K T E R E T
A N D E L A F O R N E R T I L K A R A N TÆ N E N PÅ H E N H O L D S V I S 1 O G 5 % A F D E T S A M L E D E
AV L S M Å L B E S TÅ R A F B Å D E E N P R O D U K T I O N S - O G E N M O D E R E G E N S K A B
A N D E L A F O R N E R P R Æ S E L E K T E R E T T I L K A R A N TÆ N E N ( %)
10 0
80
60
40
20
0
1
1
1
5
5
5
FIGUR 2:
F O R V E N T E T L A N G S I G T E T AV L S F R E M G A N G F O R P R O D U K T I O N S E G E N S K A B E N I AV L S M Å L E T U DT R Y K T I F O R H O L D T I L E VA - S E L E K T I O N
UDEN PR ÆSELEKTION VED EN PR ÆSELEKTERET ANDEL AF ORNER
T I L K A R A N TÆ N E N PÅ H E N H O L D S V I S 1 O G 5% .
A N D E L A F O R N E R P R Æ S E L E K T E R E T T I L K A R A N TÆ N E N ( %)
10 0
80
60
40
20
0
1
1
1
5
5
5
F I G U R 3:
F O R V E N T E T L A N G S I G T E T AV L S F R E M G A N G F O R M O D E R E G E N S K A B E N
I AV L S M Å L E T U DT R Y K T I F O R H O L D T I L E VA - S E L E K T I O N U D E N
PR ÆSELEKTION VED EN PR ÆSELEKTERET ANDEL AF ORNER TIL
K A R A N TÆ N E N PÅ H E N H O L D S V I S 1 O G 5%
A N D E L A F O R N E R P R Æ S E L E K T E R E T T I L K A R A N TÆ N E N ( %)
// 13
DANAVL-SOENS
PASNINGSEVNE
– FRAVÆNNING AF
STORE KULD MED
HØJ TILVÆKST
DanAvl-soen har et højt genetisk potentiale for at føde mange livskraftige grise.
For at sikre, at det store potentiale udnyttes optimalt, har SEGES Videncenter for
Svineproduktion – både managementmæssigt og avlsmæssigt – de seneste årtier
udført en stor forskningsindsats på området omkring søernes pasningsevne.
I begyndelsen af årtusindeskiftet var der fokus
på at avle efter søernes evne til at passe grise.
Dette var særligt i fokus, da udviklingen af avlsmålet levende grise på dag 5 (LG5) var i gang.
Kuldvægten og kuld­størrelsen af de grise, som
soen ligger med tre uger efter faring, var med i
over­vejelserne om at finde et bedre avlsmål for
kuldstørrelse. Ideen var, at kuldvægt tre uger efter faring kunne være et mål for soens pasnings­
evne. En speciale­
studerende fra Københavns
// 14
Universitet har nu analyseret disse data igen.
Konklusionen er, at LG5 udover at øge antallet
af levende grise i kuldet, også har hjulpet os til
at øge søernes pasningsevne via en øget vægt
af kuldet. Dermed har de seneste 10 års avl for
øget LG5 også været med til at øge søernes
pasningsevne.
Sammenligningen mellem ældre og nyere studier viser at, kuldtilvæksten er steget. Desuden
passer soen flere grise nu, og svineprodu­
centerne er blevet rigtig gode til at passe
søerne under og efter faring, så sundheden
hos so og grise er optimal.
I artiklerne herunder finder du – udover den avlsmæssige forklaring på sammenhængen mellem
LG5 og pasningsevne – nogle områder, der har
særlig betydning for kuldtilvækst og pasningsevne, som man bør have fokus på i sin farestald.
BJARNE NIELSEN, CHEFFORSKER, AVL
Hvad gør vi i avlsarbejdet?
For at finde de genetiske sammenhænge
mellem egenskaberne LG5, kuldvægt ved fravænning og antal fravænnede grise er der målt
både kuldvægt og kuldstørrelse hos 7126
DanAvl Landrace kuld og 5147 DanAvl Yorkshire­
kuld (data er opsamlet i projekt Superso i avlsbesætningerne fra 2001-2004). I alle besætninger
blev der anvendt kuldudjævning det første døgn,
hvorefter kuldet var låst frem til dag 21.
Resultaterne viser, at både kuldets fra­
væn­
ningsvægt og antal grise hos soen tre uger efter
faring er arvelig. Arveligheden er størst for kuldets fravænningsvægt, som har en arvelighed
på omkring 0,09, hvorimod arveligheden for
antal grise kun er omkring det halve. Der er en
tydelig gunstig genetisk sammenhæng mellem
antal grise soen passer og kuldvægten. Den
genetiske korrelation var 0,58 for Landrace og
0,78 for Yorkshire. Det betyder, at høje kuldvægte hyppigst registreres i familier med store
kuld tre uger efter faring.
Derefter er det analyseret, hvorledes antal fravænnede grise og fravænnet kuldvægt genetisk
hænger sammen med LG5, som er det avlsmål,
vi har avlet for siden 2004. Der er en gunstig genetisk sammenhæng mellem LG5 og kuld­
vægten ved 3 uger. Den genetiske korrelation
var 0,25 for Landrace og 0,50 for Yorkshire. Det
viser, at familier med høje LG5-registreringer
også har høje kuldvægte i deres kuld frem til 3
uger efter faring. Det betyder, at når vi avler for
LG5, øger vi samtidig søernes evne til at passe
grise.
Når kuldvægten og antallet af fravænnede grise
er arveligt, betyder det, at det vil være muligt at
få en smule mere avlsfremgang i søernes evne
til at passe grise, hvis vi indfører kuldvægten i
avlsmålet. Det vil dog ikke være gratis. Den
øgede selektion for kuldtilvækst vil reducere
selektionsintensiteten på de andre egenskaber
og skabe mindre fremgang for disse.
// 15
4.5
4
3.5
3
2.5
1
1.5
2
KULDTILVÆKST PR. DIEGIVNINGSDAG (KG)
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
F I G U R 1:
F I G U R E N V I S E R , AT M A N O P N Å R
E N H Ø J K U L DT I LVÆ K S T V E D AT
H AV E M A N G E G R I S E H O S S O E N .
F I G U R E N V I S E R O G S Å , AT D E N
D A G L I G E K U L DT I LVÆ K S T L E T
K A N VA R I E R E F R A 2 T I L 3, 5 KG
PR. DAG MELLEM SØERNE.
ANTAL FRAVÆNNEDE GRISE I KULDET (STK.)
AF FLEMMING THORUP, CHEFFORSKER, INNOVATION
Fodringen
Det er ikke alene soens foderstyrke eller foderets næringsstofindhold, der afgør kuldets tilvækst. Hvis soen ikke får nok energi fra foderet,
så henter den energi ved mobilisering af rygspæk, og der vil samtidig blive mobiliseret protein fra soens muskelmasse. En so kan ikke
mobilisere enten protein eller fedt, mobilise­
ringen vil altid bestå af et forhold mellem mobiliseret protein og fedt.
Ofte har pattegrisene nogenlunde samme tilvækst uanset foderstyrke, fordi mobiliseringen
er med til at sikre dette. Derimod er det vigtigt
// 16
med det rette næringsindhold i foderet, af hensyn til soens huld ved fravænning. Flere af­
prøvninger med supplerende mælk fra drikkekopper i farestalden viser, at der kan opnås en
øget fravænningsvægt pr. gris på ca. 400
gram. Det svarer til 20 gram ekstra tilvækst pr.
dag, eller effekten af to ekstra diedage. Tildeling af foder til pattegrisene har først betydning
for kuldtilvæksten, når grisene er over tre uger
gamle. Yngre grise optager ikke så meget tørfoder eller opblødt foder, at det har betydning
for kuldtilvæksten. Efter tre uger stiger foder­
optagelsen kraftigt, og så kan tildeling af foder
få en effekt.
Antallet af pattegrise, som dier soen
Jo flere grise, der lægges til soen, jo lavere tilvækst vil hver af grisene have. Til gengæld vil der
være flere grise i kuldet, som har en tilvækst.
Den samlede kuldtilvækst vil således samlet set
stige. Dette er illustreret på Figur 1. Figuren viser,
at der opnås en høj kuldtilvækst ved at have
mange grise ved soen.
Antal diedage
Soens mælkeydelse og grisenes evne til at vokse
stiger fra uge 1 til uge 2 og uge 3. Som tommelfingerregel vokser grisene ca. 200 gram pr. dag i
den første leveuge og 250 gram pr. dag i de
Faktor
Effekt på vægten pr. gris i
kuldet ved fravænning dag 24
Effekt på kuldvægten ved 12 fravænnede
grise ved fravænning dag 24
Én ekstra gris i kuldet
-150 g
+ 4 kg (medd. 872)
Soen er en førstekulds so
- 200 g
- 2,4 kg (erf. 9804)
Kuldudjævning til én gris med 100 gram højere fødselsvægt
+ 20 g
+ 0,2 kg (medd. 732)
Kuldudjævning til 12 grise, hvor hver gris har 100 gram højere fødselsvægt
+ 200 g
+ 2 kg (medd. 732)
Én ekstra diedag
+ 200 g
+ 2,4 kg (medd. 732)
Én lille gris tilsat mere end 2 dage efter faring
- 300 g
(i modtagerkuldet mister
de øvrige grise 150 g)
+ 5 kg – 1,650 kg = + 3,35 kg
(vægten af den ekstra gris
– tabt tilvækst) (erf. 9804)
Én stor gris tilsat mere end 2 dage efter faring
- 900 g (i modtagerkuldet
mister de øvrige grise 150 g)
Soen kommer op at stå 5 gange daglig
+ 8 kg – 1,650 kg = + 6,35 kg
(vægten af den ekstra gris – tabt tilvækst) (erf. 9804)
+ 200-400 g
+ 2-4 kg (medd. 847)
100-200 g
+ 1,2-2,4 kg (medd. 610)
Brug af en ettrins-ammeso til kuldudjævning
-800 g
-9,6 kg (medd. 700)
Brug af en totrins-ammeso til kuldudjævning
0g
0 kg (medd. 700)
+230 g
2,8 kg (medd. 720)
Grisene får ekstra foder i dieperioden. Fravænning ved 30 dage
Sektioneret drift af farestalden
efterfølgende to uger. Efter 21 dage stabiliserer
mælkeydelsen sig, så tilvæksten bliver samtidigt
også stabiliseret i de følgende uger. Når grisene
er over 21 dage gamle, begynder de at æde fast
foder. Så vil kuldtilvæksten øges, da grisenes kapacitet for vækst stiger med alderen, og fordi
grisene både får energi fra mælken og foderet.
Ro i kuldet
Vores forsøg har vist, at grise skal være over 2
dage gamle, før de kan genkende deres egen mor.
Så selv om grisene finder en fast patte lige efter
fødsel, så er de ikke ret trofaste hverken over for
egen mor eller over for netop denne patte. Mellem
dag 2 og dag 7 kan grisen genkende sin mor, men
er stadig ikke tro mod en bestemt patte. Først dag
7 efter fødsel kan man regne med, at en gris benytter den samme patte frem til fravænning.
Hvis en gris er over 2 dage gammel, når den flyttes til et andet kuld, vil grisen have lavere tilvækst
i det nye kuld, og det nye kuld påvirkes også af
flytningen. Derfor skal grisene helst ikke flyttes,
når de er ældre end 2 dage. Hvis der er 12 grise i
ugeholdet, som trives dårligt, så er det bedre at
samle de 12 utrivelige grise hos en ammeso, så
der ikke flyttes 12 grise, som forstyrrer 12 nye
kuld. Disse faktorer, der påvirker tilvæksten i
TA BE L 1:
BEREGNING AF FORSKELLIGE
FA K TO R E R S E F F E K T PÅ K U L D VÆ G T E N P R . G R I S O G F O R
E T K U L D PÅ 12 G R I S E V E D
F R AVÆ N N I N G V E D 24 D A G E
et kuld, kan ses i Tabel 1, her kan ligeledes ses
andre faktorer og effekten på tilvæksten i kuldet.
Soens kuldnummer
I soens første kuld vejer hver gris i gennemsnit
mindre ved fødsel end grise født af ældre søer.
Oven i det så yder den unge so mindre mælk,
men set i forhold til soens vægt er mælke­
ydelsen relativt konstant kuldnummer for kuldnummer. Når soen når efter 4. kuld, så begynder
mælkeydelsen at falde lidt igen, men det er ikke
en forskel, som kan bemærkes i stalden.
// 17
AVL FOR
FODEREFFEKTIVITET
OG ADFÆRD
HOS GRISE
I GRUPPER
// 18
FAKTA
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrations Program, GUDP under
Fødevareministeriet under J.nr. 34009-14-0849.
AF BIRGITTE ASK, CHEFFORSKER, AVL
Fra juli 2015 til og med juni 2019 løber et nyt stort GUDP-projekt, som skal
medvirke til at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet og forbedre social
adfærd (herunder reducere halebid og aggressivitet) i den danske svineavlsprogram ved at kombinere gruppeinformationer, støtteegenskaber,
avancerede statistiske modeller og genomisk information. Både foder­
effektivitet og social adfærd er dog komplicerede at avle for, da egen­
skaberne er vanskelige at måle, og derfor er nye, avancerede metoder en
nødvendighed i avlsprogrammet.
Projektet er blevet muliggjort pga. udviklingen af nye metoder til håndtering
af gruppeinformationer samt genomisk information inden for de senere år.
Ved at kombinere de nye metoder forventer vi at kunne udnytte deres kombinerede potentiale for at øge avlsfremgangen for disse svære egenskaber.
Det er muligt at kombinere metoderne, fordi vi har etableret et samarbejde
mellem institutioner, som er førende inden for kvantitativ genetisk/genomisk
forskning (Center for Quantitive Genetics and Genomics, AU) og svineavl
(Seges Videncenter for Svineproduktion, Avl ).
Projektet vil udnytte gruppeinformationerne på to måder, som desuden komplementerer hinanden. Dels vil vi anvende observationer for foderforbrug på
gruppeniveau, hvilket på en omkostningseffektiv måde skal øge sikkerheden
på vurderingen af grisenes avlsværdier for foderforbrug. Dels vil vi anvende
observationer på stifællernes tilvækst til at vurdere grisenes sociale avlsværdier for tilvækst. Grisenes sociale avlsværdier for tilvækst forventes at afspejle variation i grisenes sociale adfærd, men er altså egentlig baseret på
tilvækst. Svin i stier påvirker hinanden, hvilket betyder, at de individuelle må-
linger af forskellige egenskaber er påvirket af de andre svin i stien, f.eks. via
det sociale hierarki, konkurrence om foder men også gensidig hjælp. Den
traditionelle direkte avlsværdi for individuelt foderforbrug tager ikke højde for
dette, men en social avlsværdi kan også beregnes for individuelt foder­
forbrug. Dette er ikke muligt for foderforbrug på gruppeniveau, men til
gengæld inkluderer den totale avlsværdi for foderforbrug på gruppeniveau
både den direkte og den sociale avlsværdi for individuelt foderforbrug.
Projektet inkluderer to forsøg. Det første forsøg er skudt i gang på avls­
besætningen Eskegård på renracet Landrace. Her vil alle orner i hjemmeafprøvningen få registreret en ekstra vejning midtvejs i afprøvnings­
perioden, og de vil få registreret ugentligt foderforbrug på gruppeniveau.
Dette forsøg vil løbe i knap 3 år og vil forventeligt inkludere over 300
grupper med observationer på foderforbrug på gruppeniveau og ca. 800
grupper med individuel tilvækst og genotypninger. Det andet forsøg forventes igangsat i 2016, og skal anvendes til at vise gennemslaget for den
sociale avlsværdi for tilvækst på ikke kun tilvækst, men også social adfærd hos slagtesvin. Dette forsøg planlægges gennemført med afsæt i
LY-galte fra avlsbesætningen Maaling. Udover at måle tilvæksten i slagtesvinestalden planlægges det at se på aggressiv adfærd og halebid.
Projektet skal altså lede til udviklingen af modeller, der kan håndtere og
udnytte gruppeinformationer effektivt ved hjælp af avancerede statistiske
modeller og genotypninger. Hermed skal det muliggøres at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet samtidig med, at social adfærd kan blive en
del at det danske svineavlsprogram.
// 19
INDKØB AF DANAVLKRYDSNINGS­POLTE
HAR VÆRET
EN ØKONOMISK
FORDEL I ALLE
PRODUKTIONSLED
Ændret ejerskab gjorde, at ledelsen på Civagaard skiftede strategi fra
zigzag-hjemmeavl til indkøb af høj-indeks DanAvl-krydsningspolte.
Frank Kartz Johansen på Civagaard ved Dronninglund i Vendsyssel driver
gården som en multisite produktion med p.t. 2100 søer. Anlægget startede
efteråret 1999, og i foråret 2003 var udvidelsen til 2100 søer færdig. De har
løsgående søer og er godkendt til UK-produktion. I 2015 udvides til 3500
søer.
indkøb af polte. For at have udvælgelsesmateriale nok produceredes
rigeligt med polte – hvilket resulterede i, at ca. 300 polte blev sendt til
slagteriet årligt.
Civagaard A/S er ejet af Klitgaard Agro A/S og Frank Kartz Johansen. Fra
Civagaards sohold kommer smågrisene til ejendommen Gettrup, hvor de
er fra 7–30 kg, efter Gettrup fordeles grisene mellem ejendommene Klitgaard - Nørre og Sdr. Badsberg. Den årlige produktion lander på knap
65.000 producerede slagtesvin.
I foråret 2012 kom den daglige ledelse af smågrisestalden Gettrup i
Civagaard-regi, og en økonomisk helhedsvurdering medførte et skifte
fra zigzag-hjemmeavl til indkøb af DanAvl-krydsningssopolte. Valget af
polteleverandør faldt på Molsgård Svineavl v/Jørgen Nielsen – ”Det er
en dygtig avler og vores samarbejde fungerer bare godt” siger Frank
Kartz Johansen. ”De små 7-kg-polte kommer direkte efter fravænning
til vores staldsystem uden at komme i karantæne – og det er gode
robuste grise”, siger Frank Kartz Johansen og smiler. ”På trods af at
Indtil 2012 producerede Frank Kartz Johansen alle polte selv i zigzaghjemmeavl. Argumentet var, at de ekstra grise ikke kunne betale for
// 20
Økonomisk helhedsvurdering
medførte skifte til indkøb af sopolte
FOTO:
F R A N K K A R T Z J O H A N S E N V E D C I VA G A A R D V E D D R O N N I N G L U N D
poltene indkøbes som nyfravænnede grise er antallet af sopolte, der
sendes til slagteriet, reduceret til ca. 50 stk. pr. år”, fortæller Frank
Kartz Johansen.
TA BE L 1:
PRODUK TIVITE TSUDVIKLING SIDEN OVERGANGEN
F R A Z I G Z A G - H J E M M E AV L T I L I N D K Ø B A F P O LT E .
Indkøbet af nyfravænnede sopolte medførte en 2-årig periode, inden der
ville komme resultater af investeringen, og derfor valgte Frank Kartz
Johansen at afskrive investeringen i et styrket genetisk potentiale i
besætningen over fem år.
”Ændringen i avlsstrategien er først nu ved at have fuld effekt, og det er
samlet set den optimale strategi set i et økonomisk perspektiv”, siger
Frank Kartz Johansen. På sædsiden indkøbes TopDuroc-sæd for også
på ornesiden at være med indeksmæssigt og have det bedst mulige
genetiske potentiale i svine­produktionen.
010712
300613
010713
300614
010714
300615
010715
310815
Frav. grise/
årsso+gylt
30,0
30,6
32,4
34,2
Levendefødte/kuld
15,2
15,9
16,7
16,8
// 21
Hvilke fordele ser du ved indkøb af polte?
”Indkøbet af DanAvl-polte gav med det samme flere levendefødte grise
pr. årsso, hvilket gav markant flere fravænnede smågrise og dermed
mulighed for en endnu bedre kapacitetsudnyttelse af vores samlede
produk­tionsapparat. Endvidere er vi fri for LY-galtgrisene i vores produktion – de ”står højt i tændingen” og er årsag til halebid, flankebid og uro.
Med 100 % LYD-grise er der mere ro i systemet, og vi producerer et
meget mere ensartet produkt” konstaterer Frank Kartz Johansen.
Det nye smågrisetillæg på 6 kr. pr. smågris
Siden 1. oktober 2014 har det været muligt at anvende et smågrisetillæg
på 6 kr. pr. smågris, såfremt smågriseproduktionen er baseret på indkøb
af LY-sopolte. Dette nye tillæg har vi taget i anvendelse, idet vi oplever en
produktions­økonomisk forskel alt afhængig af avlsstrategi.
// 22
Udnyttelse af det genetiske potentiale og fuld
krydsningsfrodighed
På Civagaard havde man i 2012 med zigzag-hjemmeavl 28 grise/årsso. I
dag med indkøb af højindeks DanAvl-krydsningspolte ligger tallet på godt
34 grise/årsso. Ser man på levendefødte pr. kuld gav zigzaghjemmeavl
15,2 grise i 2012. Dette tal ligger i dag på 16,8 levendefødte pr. kuld. En
tydelig forbedring, der ifølge Frank Kartz Johansen skal tilskrives skiftet
fra hjemmeavl til indkøb af DanAvl-krydsningspolte (Se Tabel 1).
Mere ro blandt grisene og større motivation
blandt medarbejderne
Indkøbsstrategien har givet mere ro i både klima- og slagtesvinestalde.
Dyrene er mere ensartede og lettere at passe – det er en stor lettelse for
medarbejderne, der slipper for frustrationerne i forbindelse med flankeog halebid og andre lignende skader.
FAKTA
Øget slagtevægt – samme kødprocent og foderforbrug
I slagtesvinestalden har foderforbruget gennem de seneste 4 år ligget
nogenlunde konstant på 2,76 FEsv/kg tilvækst, og det samme har kødprocenten på omkring 61,7 %. Dette til trods for at man i perioden fra
2011 til 2015 har øget slagtevægten fra ca. 78 kg til ca. 84 kg. At kød­
procent og foderforbrug kan holdes, selv om slagtevægten er øget tilskriver Frank Kartz Johansen den forbedrede DanAvl-genetik i besætningen.
Den stabile kødprocent er afgørende for at godkendelsesprocenten kan
ligge på min. 90 %, fortæller Frank Kartz Johansen.
Ifølge Frank Kartz Johansen er DanAvl-systemet en gevinst. Avlerne er
topprofessionelle og virkelig dygtige og DanAvl har et kæmpe potentiale.
Civagaard har 6 fuldtidsansatte og 6 elever
Besætninger med zigzag-hjemmeavl vil ved et
skifte til indkøb af LY-sopolte opnå fuld krydsningsfrodighed og derved alt andet lige kunne
fravænne ca. 1,5 gris mere år årsso. Endvidere
vil mange zigzag-besætninger kunne opnå et
indeksniveau på 20 indekspoint eller mere, og
derved fravænne yderligere 1 gris eller mere
pr. årsso.
Mange zigzag-hjemmeavlsbesætninger ville
kunne fravænne min. 2,5 grise mere pr. årsso
ved at skifte til indkøb af DanAvl-sopolte, og
endvidere have en lang række andre produktionsøkonomiske fordele.
Forsøg har vist, at en forøgelse af levendevægten på 10 kg forringede foderudnyttelsen hos
sopolte (har mere samme vækstkurve som
galtgrise, end hangrise har med galtgrise) med
0,1053 foderforbrug pr. kg tilvækst.
I Civagaards tilfælde ville tallet være 0,08
foderudnyttelse forringelse ved en slagtevægtstigning på 6 kg.
Tommelfingerregel
Kødprocenten forringes 0,7-1,0 procentenhed
for hver gang slagtevægten stiger med 10 kg.
Så i Civagaards tilfælde vil kødprocenten forringes med 0,42 - 0,60 procentenhed ved en
stigning på 6 kg slagtevægt.
// 23
SALG, OMSÆTNING
OG RESULTATER
2015
Tabel 1-2:
Salg af avlsmateriale
Salg af avlsmateriale i Danmark siden 07/08
fremgår af Tabel 1. Der ses en faldende ud­
vikling af salg i Danmark, på nær salg af Durocsæddoser, som er svagt stigende. Det ser der­
imod anderledes ud ved salg i udlandet, som
fremgår af Tabel 2. Det er især salg af Durocsæddoser og krydsningspolte der er stigende.
Faldet i de renracede polte både i Danmark og
i udlandet skyldes især importforbuddet af
levende dyr til Rusland.
Salget af de hvide orner i udlandet er ikke som
i Danmark opgjort i antal doser, men i antal produktionssøer (hjemmeavlssøer), der anvender
sæd fra DanAvl-orner. Dette tal har været
stærkt stigende i mange år og er det fortsat.
Aktuelt, september 2015, er tallet helt oppe på
707.169 produktionssøer.
TA BE L 1:
S A LG A F AV L S M AT E R I A L E F R A 2 0 07 T I L 2 014 I D A N M A R K
* Prisåret er omlagt til kalenderår.
2007/08
2008/09
2009/10
2010/11
2011*
2012*
2013*
Renracede polte, stk.
14.972
12.694
5.230
4.711
4.640
6.551
5.132
2014*
4.695
Krydsningspolte, stk.
321.600
297.900
274.700
268.963
236.121
241.223
249.895
257.853
LL og YY orner, stk.
150
150
75
45
5
16
16
17
DD og XX orner, stk.
2.340
1.940
1.290
1.328
1.093
685
543
432
DD og XX sæd, mio. doser
LL og YY sæd, doser
4,3
4,3
4,6
4,7
4,6
4,7
4,9
5,1
276.400
267.200
268.300
260.080
242.817
234.662
232.488
218.005
TA BE L 2 :
S A LG A F AV L S M AT E R I A L E F R A 2 0 07 T I L 2 014 T I L O G I U D L A N D E T.
* Prisåret er omlagt til kalenderår.
2007/08
2008/09
2009/10
2010/11
2011*
2012*
2013*
2014*
Renracede polte, stk.
4.755
12.618
10.214
12.226
22.007
23.465
28.693
22.000
Krydsningspolte, stk.
84.960
133.900
171.700
243.098
271.144
347.575
421.347
440.247
LL og YY orner, stk.
810
930
970
1.481
997
995
1.562
1.287
1.017
1.300
1.300
1.493
1.780
2.090
2.277
2.071
DD orner, stk.
DD sæd, doser
Hjemmeavlssøer i udlandet, stk.
0
0
411.000
671.500
657.000
777.711
1.116.687
1.771.001
23.000
51.000
101.000
156.100
220.000
290.896
424.519
581.399
Figur 1-2:
På Figur 2 ses en svag stigning af salg af
DanAvl Duroc både i Danmark og i udlandet.
Disse to figurer kan normalt ikke direkte
sammen­lignes med Tabel 1 og 2, da det er
omregnet til produktionssøer, men i år viser
figurerne samme billede som tabellerne.
3.500.000
3.000.000
PRODUKTIONSSØER
Det er tydeligt på Figur 1, at udviklingen af
salget af DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire
omregnet til produktionssøer har været stærkt
stigende til udlandet, men det seneste år har
der kun været en lille stigning. Dette stemmer
også overens med tallene i Tabel 2. På Figur 1
kan det også ses at der i Danmark er en nedadgående tendens for salg af DanAvl Landrace
og DanAvl Yorkshire.
F I G U R 1:
U D V I K L I N G I S A LG E T A F D A N AV L L A N D R A C E O G D A N AV L YO R K S H I R E
2.500.000
Udland
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
Danmark
0
2008/09
2009/10
2010/11
2011
2012
2013
2014
ÅR
FIGUR 2:
U D V I K L I N G I S A LG E T A F D A N AV L D U R O C
1.800.000
1.600.000
PRODUKTIONSSØER
Salget af avlsmateriale foregår via forskellige
kanaler, afhængigt af om det er renracede dyr,
hjemmeavlssøer eller sæd. For at kunne sammenligne de forskellige typer af salg, har vi opstillet ækvivalenter, som vises på Figur 1 og 2.
Her ses udviklingen af salget for henholdsvis
DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire (hundyr)
og for DanAvl Duroc (handyr), omregnet til antal
produktionssøer.
1.400.000
Udland
1.200.000
1.000.000
800.000
Danmark
600.000
400.000
200.000
2008/09
2009/10
2010/11
2011
ÅR
// 26
2012
2013
2014
Figur 3-5:
Figur 3 viser en historisk udvikling af andelen af
genafgifter. Hvor figuren illustrerer at en fjerdedel
af genafgifterne i året 2008/2009 stammede fra
udlandet. I 2012 var der ligevægt mellem gen­
afgifter fra Danmark og fra udlandet, mens i
kalenderåret 2014 stammede over halvdelen af
genafgifter fra udlandet.
F I G U R 3:
H I S TO R I S K U D V I K L I N G A F F O R D E L I N G A F G E N A F G I F T E R I D A N M A R K O G I U D L A N D E T
Hjemmeavlssøer i udlandet
Hjemmeavlssøer er søer i produktions- /kommer­
cielle besætninger, der bliver forsynet med
DanAvl materiale. Antallet af hjemmeavlssøer i
udlandet er stærkt stigende. Aktuelle tal fra juli
2015 kan ses på Figur 4 og Figur 5, hvor antal
søer er fordelt på henholdsvis top 10 og et
Europa­kort. Spanien har indtaget første pladsen
for antal hjemmeavlssøer, med Tyskland og Holland fortsat lige bagefter. Rusland er blevet en del
af top 10 i forhold til sidste år, og Tjekkiet er røget
ud af top 10. Alle lande i top 10 har forøget deres
antal af hjemmeavlssøer, på nær Holland, der er
på samme niveau som sidste år.
Det kan også ses på Figur 5, at Spanien har fået
et større antal hjemmeavlssøer, og Portugal er
kommet med. Generelt har alle lande stigende
antal hjemmeavlssøer i forhold til sidste år, dog
har Holland, Tjekkiet, Serbien, Make­donien og
Østrig samme antal som sidste år.
2008/09
2010/11
2012
2014
U D L A N D DANMARK
FIGUR 4:
D I A G R A M O V E R TO P 10 L A N D E M E D H J E M M E AV L S S Ø E R I E U R O PA
FINLAND
POLEN
S TO R B R I TA N N I E N
IRLAND
RUSLAND
S PA N I E N
B E LG I E N
FRANKRIG
DanAvl struktur
SEGES Videncenter for Svineproduktion har i
dag aftale med 26 danske avlere, der tilsammen
har 38 besætninger med renracede avlsdyr;
fordelt på 12 DanAvl Duroc, 13 DanAvl Landrace
og 13 DanAvl Yokshire. Nogle avlere har således
flere racer.
På nuværende tidspunkt (august 2015) er der
godkendt 134 opformeringsbesætninger, heraf 28
i tilknytning til en avlsbesætning. Disse bliver optalt
som specialiserede opformeringsbesætninger.
Udover de danske avls- og opformerings­
besætninger, har VSP aftale med udenlandske
opformeringsbesætninger. Aktuelt er der 83
udenlandske opformeringsbesætninger, hvilket
stort set er uændret for sidste år. Der er nogle
der er stoppet, og andre er kommet til.
HOLLAND
T YSKL AND
FIGUR 5 :
KO R T O V E R E U R O PA F O R D E LT M E D S TØ R R E L S E S F O R H O L D A F A N TA L H J E M M E AV L S S Ø E R I U D L A N D E T.
840
178 . 3 8 8
// 27
Figur 6-8:
Geografisk dækning
FIGUR 6:
V E R D E N S KO R T O V E R H V I L K E L A N D E D E R F O R S Y N E S M E D D A N AV L- AV L S M AT E R I A L E
16.7 % af verdens lande forsynes nu med
DanAvl-materiale, med Europa, ikke over­
raskende, i front og Asien som næststørste aftager. Se Figur 6.
Avlsmål og avlsfremgang
Avlsmålet fastsættes som udgangspunkt ud
fra hensyn til en forbedring af økonomien hos
de danske svineproducenter og deraf også
slagterierne. Avlsmålet er fastsat ved at tage
udgangspunkt i produktionen af slagtesvin i en
dansk integreret smågrise- og slagtesvine­
produktion. SEGES VSP fastsætter avlsmålet
for de tre racer i det danske avlssystem,
DanAvl.
F I G U R 7:
S A M M E N S Æ T N I N G A F AV L S M Å L E T F O R D A N AV L L A N D R A C E O G D A N AV L YO R K S H I R E - Ø KO N O M I S K B I D R A G .
Avlsmålet for Duroc, Landrace og Yorkshire
samt de økonomiske vægte i avlsmålet blev
revideret i juni 2015. Det blev besluttet ikke at
inkludere nogen nye egenskaber i avlsmålet,
og avlsmålet indeholder ligesom sidst følgende
egenskaber:
0 3 % D A G L I G T I LVÆ K S T ( 0 - 3 0 KG )
15% D A G L I G T I LVÆ K S T ( 3 0 - 10 0 KG )
06% KØDPROCENT
4 4% F O D E R U D N Y T T E L S E
02% ST YRKE
01% S L A G T E S V I N D
• Daglig tilvækst, 0-30 kg og 30-100 kg, g/dag
• Foderudnyttelse, FE pr. kg tilvækst
• Kødprocent, %
• Styrke, point
• Slagtesvind, kg
• Holdbarhed (af søer), %
•LG5 (levende grise pr. kuld
efter 5 dage), gris
2 8 % LG 5
01% H O L D B A R H E D
FIGUR 8:
S A M M E N S Æ T N I N G F O R D A N AV L D U R O C - Ø KO N O M I S K B I D R A G .
02% SL AGTESVIND
0 5% D A G L I G T I LVÆ K S T ( 0 - 3 0 KG )
2 3 % D A G L I G T I LVÆ K S T ( 3 0 - 10 0 KG )
13 % K Ø D P R O C E N T
52% FODERUDNY T TELSE
0 5% S T Y R K E
// 28
Tabel 3:
De økonomiske vægte for ovenstående egenskaber blev derimod ændret på baggrund af
ændringer i form af øget energi- og foderpris,
flere levendefødte grise pr. kuld, flere grise
passet pr. kuld, fald i smågrisetilvækst og stigning i slagtesvinetilvækst, samt at afreg­ningen
af kødprocenten er ændret.
Tabel 3 viser de nye økonomiske vægte samt
de gamle for 2011. De økonomiske bidrag for
avlsmålsegenskaberne blev også opdateret
og kan ses på Figur 7 og 8. Disse figurer kan
ikke direkte sammenlignes med figurerne fra
sidste Årsprofil, da de genetiske parametre er
opdateret.
Tabel 4-5:
Tabel 4 viser avlsfremgangen for de enkelte
racer over de seneste tre år og gennemsnittet
for alle tre racer udregnet med de nye øko­
nomiske vægte. I forhold til sidste år ses der
især fremgang ved tilvækst 0-30 kg og 30-100
kg, samt foderudnyttelse. Soegenskaberne,
LG5 og holdbarhed, viser også øget fremgang
i forhold til sidste år.
Tabel 5 viser avlsfremgangens betydning for
økonomien, udtrykt som forbedringen af dækningsbidraget i produktionen. Den er beregnet
ud fra de nye økonomiske værdier, samt egen­
skabernes gennemslagskraft i produktions­
leddet.
TA BE L 3:
Ø KO N O M I S K E VÆ G T E I AV L S M Å L E T I H E N H O L D S V I S 2 011 O G 2 015.
Egenskab
2011
2015
Enhed
Race
Holdbarhed
85
85
kr./%
LL, YY
LG5
22
19,6
kr./gris
LL, YY
Styrke
12,5
12,5
kr./point
LL, YY, DD
Foderudnyttelse
-133
-147
kr./FEs per kg
LL, YY, DD
Kødprocent
8,6
9,7
kr./%
LL, YY, DD
Daglig tilvækst (0-30 kg)
0,09
0,11
kr./g per dag
LL, YY, DD
Daglig tilvækst (30-100 kg)
0,14
0,13
kr./g per dag
LL, YY, DD
Slagtesvind
-4,9
-5,1
kr./kg
LL, YY, DD
TA BE L 4 :
AV L S F R E M G A N G E N D E S E N E S T E T R E Å R F O R H V E R E G E N S K A B O G R A C E S A M T G E N N E M S N I T F O R E T D ( LY ) - S L A G T E S V I N .
Race
År
Tilvækst
(30-100 kg),
g/dag
Foderudnyttelse
(FEs/kg
tilvækst)
Kød,
%
LG5*,
stk.
Styrke,
point
Tilvækst
(0-30 kg),
g/dag
Slagte­svind,
kg
Hold­­barhed*,
%
Duroc gns.
3 år
20,0
-0,039
0,17
-
0,02
4,0
-0,04
-
Landrace gns.
3 år
13,3
-0,029
0,08
0,22
0,06
2,0
-0,05
-0,03
Yorkshire gns.
3 år
16,7
-0,029
0,04
0,27
0,05
2,7
0,00
0,00
Gns. tre racer
3 år
17,5
-0,034
0,12
0,24
0,04
3,2
-0,03
0,017
* Kun Landrace og Yorkshire
TA BE L 5:
AV L S F R E M G A N G E N S B E T Y D N I N G F O R D Æ K N I N G S B I D R A G E T P R . T R E R A C E S L A G T E S V I N , G E N N E M S N I T D E S I D S T E T R E Å R .
Avlsfremgang
Tilvækst ( 30 - 100 kg)
Foderudnyttelse
Økonomisk
vægt, kr.
Værdi af
avlsfremgang, kr.
(ved 100 % gennemslag)
Gennemslag i
produktionen
Forbedring af
DB i produktionen,
kr./slagtesvin
17,5
0,13
2,28
80%
1,82
-0,034
-147
4,95
80%
3,96
Kødprocent
0,12
9,7
1,14
150%
1,71
LG5*
0,24
9,8
2,37
85%
2,01
Styrke
0,04
12,5
0,49
100%
0,49
Tilvækst (0-30 kg)
3,17
0,11
0,35
100%
0,35
Slagtesvind
-0,03
-5,1
0,17
100%
0,17
Holdbarhed*
0,017
42,5
0,71
100%
0,71
Gennemsnit af
de sidste 3 år
og alle racer
12,45
11,22
// 29
Tabel 6-7:
Drift og resultater
Tabel 6 og 7 viser afprøvningsresultater fra
individ­
afprøvningen for henholdsvis orner og
hundyr i avlsbesætningerne det seneste år.
Antallet af afprøvede avlsdyr i avlsbesætningerne
er steget meget siden sidste opgørelse, hvor der
sidst blev afprøvet lidt over 79.000 dyr, men der
det seneste år er afprøvet mere end 91.000 dyr.
Tabel 8:
Tabel 8 viser afprøvningsresultater fra Bøgildgård, her er der afprøvet færre renracede orner
end det normale, der ligger på 5.000 orner om
året. Dette skyldes, at Bøgildgård det seneste år
har været brugt til afprøvning af krydsningsdyr,
og der derved er afprøvet færre Landrace- og
Yorkshire-orner.
TA BE L 6 :
G E N N E M S N I T L I G E P R O D U K T I O N S R E S U LTAT E R O P N Å E T A F O R N E R I AV L S B E S Æ T N I N G E R N E D E T S E N E S T E Å R
Daglig tilvækst, g/dag
Race
Antal
0-30 kg
30-100 kg
Kød, %
Styrke, point
Scanningsmål, mm
Scanningsvægt, kg
Duroc
7.948
400
1.172
61,3
2,93
7,3
95,7
Landrace
16.064
372
1.045
62,6
2,99
8
94,6
Yorkshire
16.203
359
1.010
61,7
3,13
8,5
94,2
I alt
40.215
TA BE L 7:
G E N N E M S N I T L I G E P R O D U K T I O N S R E S U LTAT E R O P N Å E T A F H U N DY R I AV L S B E S Æ T N I N G E R N E D E T S E N E S T E Å R
Daglig tilvækst, g/dag
Race
Antal
0-30 kg
30-100 kg
Kød, %
Styrke, point
Scanningsmål, mm
Scanningsvægt, kg
Duroc
10.185
403
1.107
61,5
3,01
7
95,2
Landrace
21.389
377
975
63
3,09
7,5
94
Yorkshire
19.867
362
962
61,5
3,19
8,9
94,1
I alt
51.441
Slagtesvind,
kg
Scanningsmål, mm
TA BE L 8 :
G E N N E M S N I T S R E S U LTAT E R F O R I N D I V I D P R Ø V E S TAT I O N E N , B Ø G I L D G Å R D D E T S E N E S T E Å R .
Foderudnyttelse
(FEs/kg tilvækst)
Antal
Duroc
2.558
1.122
2,3
62
25,4
7,3
Landrace
450
1.017
2,4
60,8
25,9
7,7
Yorkshire
443
918
2,48
60,5
25,6
8
I alt
// 30
Daglig tilvækst
(30-100 kg), g/dag
Race
3.451
Kød, %
// 31
Axelborg, Axeltorv 3, DK-1609 København V, danavl.com, E-mail: [email protected]