Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke - Østrup
Transcription
Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke - Østrup
Februar - marts 2015, # 26 - 1 Årets og livets gang i kirken Faste for livets skyld Johanne og Carina tager teletaxi Bærbel og John fra Hessum Målsætning: ”Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke” Leder ved Keld B. Hansen Næstekærlighed i praksis kan bølgerne gå højt. Der er som regel stærke følelser i spil. Alle er da også i deres gode ret til at bruge alle de saglige argumenter, de har til rådighed. Men mens bølgerne går højt, og mens man diskuterer, skal man også gøre alt, hvad man kan for at vise sin modstander respekt. ”Jeres kærlighed skal være ægte. Afvis det, der er ondt, og hold fast ved det, der er godt. I skal elske hinanden og prøve at overgå hinanden i at vise respekt.” Sådan står i der i Paulus´ brev til menigheden i Rom kapitel 12. Det er en opfordring til næstekærlighed i praksis, og det er en opfordring, vi alle kan lære noget af. 1. Det er nemlig for det første vigtigt, at uenigheder bliver tacklet på en ordentlig måde. Sådan at man hele tiden kan tåle at se hinanden i øjnene. Næsten hver gang der skal træffes vigtige afgørelser i et samfund, er der nogle, der er for, mens andre er imod. Nogle er for en svinestald, mens andre er imod. Nogle er for en minkfarm, mens andre er imod. Nogle er for lukning af en institution, mens andre er imod. Nogle er for en ny sti, mens andre er imod. 2. Og for det andet er det vigtigt, at man bagefter kommer videre - sammen. Det er en dårlig ide, hvis man efter en strid ikke vil hilse på hinanden eller tale sammen. Hver gang det sker, svækker det sammenholdet og det svækker vores lokalområde, som vi er mange, der gerne vil gøre til et attraktivt område for os selv og for andre. Hver eneste gang en vigtig sag diskuteres, FORSIDEFOTO: Carina Kastberg uden for sit hjem i Klintebjerg mens hun venter på en teletaxi. MEDLEMMER AF MENIGHEDSRÅDENE Østrup menighedsråd: Birgit Vous, Lene Hommelhof Bang, Steen Risum, Lars Larsen og Astrid Magnussen. Skeby menighedsråd: Lars Nielsen, Peter Rasmussen, Eva Esbech, Bo Sommerstedt og Esther B. Sørensen. Menighedsrådene afholder altid fælles menighedsrådsmøder, og de finder sted i Østrup præstegård. Facebook-gruppe for dig! Facebookgruppen ”din lokale kirke - facebookside for Østrup, Skeby og Gerskov kirker” er oprettet og har pt. 260 medlemmer. Der kan du følge med i alt om kirkelige hændelser og sociale arrangementer: bryllupper, værkstedskirke, gudstjenester, kirkevitser, vanddag m.m. KIRKEBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Keld B. Hansen, Lars Larsen, Sanne Timmermann, Tessa Gjødesen, Peter Kirkeby, Alexandra Lund-Tholander, Mikkel Koch Lund-Hansen og Carsten Michael Pedersen. Tal med præsten Det kan være tungt at gå alene med sine problemer, og det kan være befriende at tale med andre om dem. Du kan f.eks. tale med præsten, der har tavshedspligt. Vil du... f.eks. indlevere artikler, indlæg, digte, eller forslag til artikler, eller omtale af arrangementer til kirkebladet, så skriv senest den 5. marts til [email protected] / Keld B. Hansen, Præstevejen 8. Ring eller skriv til præsten, Keld, på tlf. 64821307 / [email protected] for at få en samtale eller aftal, at I mødes. 2 Kalender 3. 3. FEB MARTS 3. marts kl. 10 - ca. 13. Denne dag er der udflugt til vognmandsfirmaet, Alex Andersen, Ølund. Der er mulighed for samkørsel med start i Østrup præstegård. 5. MARTS 16. FEB MARTS 11. 25. FEB FEB 11. 25. MARTS MARTS Meditation i Østrup kirke onsdag den 11. og 25. februar samt den 11. og 25. marts. Hver gang kl. 17.00—17.30. Her tilbydes en kort meditation på cirka 25 minutter. Stilhed, fordybelse og fornyelse. Prøv en gang Værkstedskirke på Østruplund og i Østrup kirke torsdagene den 5. februar og 5. marts, 17.00 - 19.15 Det er for hele familien, og vi starter i Riddersalen på Østruplund. Den 5. februar fejrer vi kyndelmissen. Den første time hygger vi os og laver noget kreativt. Derefter går vi fakkeltog i Østruplunds park. Så er der en kort gudstjeneste i Østrup kirke, og til sidst er der fællesspisning på Østruplund. Maden koster 25 kr. per person. Af hensyn til spisningen er der tilmelding senest den 3. februar og den 3. marts til Keld B. Hansen, 23474144 / [email protected] 10. MARTS Koncert med James Sampson i Østrup kirke tirsdag den 10. marts kl. 19.00. Se indstikket i dette kirkeblad. 25. MARTS 3. MARTS Samtale / foredrag i Østrup kirke, tirsdag den 3. marts kl. 19.30 Jody Rishworth-Nørgaard har været soldat i Afghanistan. Han kommer til Østrup kirke for at fortælle om sin tid som soldat. 17. Fælles Menighedsrådsmøder for Østrup og Skeby menighedsråd den 17. februar og 16. marts kl. 19.00 Sted: Østrup præstegård. 3. februar kl. 11 - 13. Foredraget er ved tidligere pilot, Vagn Hansen, Ørritslev. 5. 12. MARTS Læsehestene Den 5 februar kl 19.30 skal vi have læst ”Postkort til Annie” af Ida Jessen. Til den 12. marts kl 19.00 skal vi have læst ”Sølve” af Suzanne Brøgger. Vi låner nu bøgene samlet fra centralbiblioteket. Nye er meget velkomne til deltage. Henvendelse til mail [email protected] eller sms til 21464075. Frokostklubben for mænd Den 3. februar og den 3. marts mødes frokostklubben for mænd. Frokostklubben foregår altid den 1. tirsdag i måneden. Man tilmelder sig ikke på forhånd, men møder op med sin madpakke og 30 kr. på lommen. Vi giver os altid god tid til frokosten, og så får vi også et foredrag. Stedet er Østrup præstegård. FEB 5. FEB 3 Syng sammen aften i Gerskov kirke torsdag den 25. marts kl. 19.30 I oktober sidste år havde vi stor succes med en sangaften i Gerskov kirke. Der var en munter stemning, og vi fik sunget en masse sammen. Derfor er der nu igen syng sammen aften i Gerskov kirke. Der er også mulighed for, at man kan foreslå sange. Niels Erik Clausen spiller klaver, og Valther Rasmussen spiller harmonika. Artikel af Peter Kirkeby, Klintebjerg Årets og livets gang i kirken Som det er de fleste af de faste læsere af nærværende blad bekendt, er vi en gruppe, der gennem længere tid har arbejdet med lokal kirkeudvikling... Grunden til at undertegnede overhovedet er med i den gruppe er det faktum, at jeg aldrig rigtig - sådan for alvor - er blevet kirkegænger og har haft et noget snævert forhold til selve kirken. Jeg har et lidt skeptisk forhold til det, der har med det guddommelige at gøre, og er nok skruet sådan sammen, at hvis man ikke rent logisk kan forklare, hvorfor noget sker, så er det nok fordi, det ikke har noget på sig. På en eller anden skæv og forunderlig måde gør det mig egnet til at deltage i projektet, og det er jeg enormt glad for. Skuespil ved Fjordens Dag gudstjenesten Kirken er så meget mere Jeg er af den overbevisning, at de fleste nok - ligesom mig - tror, at kirken er dåb, konfirmation, bryllup, måske nadver i hjemmet og begravelse. Indimellem er der lidt ekstra, såsom julearrangementer, lidt omkring påske og pinse og så selvfølgelig den ugentlige gudstjeneste, og det er så det!!! Nej, kan jeg så berette, det er det ikke. Kirken er så meget mere, og vores kirke er i særdeleshed så rigtig meget mere. Tænketanken Forleden aften havde vi så igen møde i vores lille tænketank. Det var som altid vældigt hyggeligt, idéskabende, sjovt og givende. Vi skulle denne gang forberede os til næste fælles seminar, hvor emnet er ”Årets og livets gang i kirken”. Som den novice jeg er ud i kirkens traditioner og forskrifter, og med de fordomme jeg som ikke kirkegænger er udstyret med, tænkte jeg, at det var nok hurtigt overstået. Det var så ikke lige tilfældet! O. klasse ved julekalenderen 2014 Lytterunder og Open Air Bio Vi har i løbet af det snart 3 årige kirkeudviklingsprojekt, afholdt forskellige arrangementer som en del af projektet, heriblandt ”Lytterunder”. Her inviterer vi en blandet skare af lokale beboere til en snak om troen og livet og om det, der rører sig. Det udmønter sig ofte i nye ideer til hvad vi også kunne bruge kirken til fremover. 4 Vi har blandt andet over to omgange haft to grupper af meget engagerede unge mennesker til lytterunde. Den sidste gruppe er nu i gang med at plan- mer arrangement, hvor vi efter gudstjenesten på Vigelsø har picnic i det grønne. Vi har cykelgudstjenester, vi planlægger jagtgudstjenester, Fjordens Dag gudstjenester, syng sammen aftener for både børn og voksne. Der er frokostklub for mænd, vanddag for børn, sogneudflugter, meditationsaftener, læseklubber, James Sampson koncert i Østrup kirke lige om lidt (10. marts klokken 19.00) og meget, meget mere. Skeby kirke lægge arrangementer i præstegårdshaven med Open Air Bio. Her kan man selv medbringe mad, drikkelse, noget at sidde på, og så ellers nyde en stille sommeraften med en god film under åben himmel. De planlægger også et foredrag af en tidligere udsendt soldat (3. marts klokken 19.30 i Østrup kirke) og vil i øvrigt også gerne prøve at deltage i ”Rejseholdets” arbejde omkring det at arrangere gudstjenester. Fantastisk engagement og et eksempel på noget af det kirken også er. Karen Margrethe læser ved vejgudstjeneste Kirken som mødested Kirken er blevet og vil gerne være et rum og et kulturelt mødested, man som borger benytter sig af og bruger. Vi har i vores sogn en meget aktiv kirke og præst, der forstår det vigtige i at kirken er vores kirke, det er vores rum, og det er dermed også vores opgave at være med til at udfylde det rum. Ø-gudstjeneste og meget mere Vi har også planer om en Ø-gudstjeneste på Vigelsø under den foreløbige overskrift ”Grill og Gud” . Det bliver efter planen et sensom- Jeg syntes jo, at ovenstående liste siger meget om, at lige her, i vores sogn, vores lille naturskønne plet, der står det rigtig godt til med at få fyldt det rum og tusinde tak for det. James Sampson 5 Baggrundsartikel ved Lars Larsen, Østrup En lille fortælling om Fasten Vi danskere er et folk, der elsker julen. Kirkeåret Som naturen har sit kredsløb, har kirkeåret det også. Det starter 1. søndag i advent, og til hver kirkelig højtid er der en såkaldt liturgisk farve. Mest udbredt er den grønne farve, der bl.a. er trinitatis- og helligtrekongerstidens farve og som symboliserer vækst, forår og håb. På en stærk andenplads finder vi den violette farve, der hører adventstiden og fasten til. Den symboliserer ånd, alvor og anger. Farven giver god mening, når det gælder fastetiden, der jo var forberedelsen til kirkeårets vigtigste begivenhed – påsken. Allerede midt i oktober starter butikkerne med udsmykning og alskens godt. Alt skal være som det plejer, og tiden er fyldt med traditioner indtil det kulminerer den 24. Når vi forlader julebordet med svær til belastende svær mæthed, danser vi om juletræet og synger bl.a., at julen varer lige til påske. Og så dog: for pludselig kommer forfatteren til at tænke på, at imellem kommer fasten. Og fasten – hvad er det? Sammenlignet med julen er vi mere på Herrens mark og ved ikke rigtig, hvad vi skal mene og stille op med denne lange, kirkelige højtid. Nok ved vi, hvad det er at faste og gøre andre sunde ting, der især kan have sin berettigelse oven på julens overdådighed. Men alligevel står vi lidt famlende og usikre overfor fastetiden. Her står vi mere traditionsløse, og det er som om, vi har en tilbøjelighed til at betragte os selv som centrum for det, vi trods alt – eller måske - finder på at gøre. Og så dog: helt overladt til os selv er vi ikke, for vi har trods alt stadig reminiscenser fra en svunden tid, da fasten betød noget i løbet af kirkeåret. Vi fejrer således fastelavn og afholder karneval, der er latin og betyder farvel til sul, flæsk og andre lækkerier, der ikke måtte nydes i fastetiden. Og vi slår katten af tønden – ganske vist på en mere civiliseret måde end tidligere, hvor det var en levende kat, der måtte lade livet, fordi den var et lunefuldt dyr, der måtte bøde for alt det onde, der kunne true her ved starten af det nye og forhåbentlig frugtbare år. Faste for vægtens skyld Tilbage bliver dog, at fasten – i hvert fald sammenlignet med julen lever sit eget stille liv – kirkeligt set - og den står således i stærk modsætning til f. eks. muslimernes ramadan, der afsluttes med eid-festen, der nok mest af alt kan sammenlignes med vores juleaften. 6 Faste i Bibelen Går vi til Bibelen for at få lidt styr på, hvad faste betyder eller kan være udtryk for, vil vi se, at faste her er en ret udbredt praksis. Anledningen kunne være sorg, som i Davids tilfælde, da Abner døde. Den kunne også skyldes anger over en synd, man havde begået, eller den kunne være en del af en åndelig forberedelse. Således fastede Moses i 40 dage før han modtog de 10 bud, og det samme gjorde Elias, inden han skulle tale med Gud. Og i Ny Testamente hører vi, at Jesus efter sin dåb drog ud i ørkenen, hvor han både fastede og blev fristet af Djævelen forud for sin mission blandt menneskene. Esajas´ kritik af fasten Trods sin udbredelse kunne der dog også lyde kritiske røster om fasten. Således siger profeten Esajas et sted: ”Tror I, det er den faste jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske?.. Nej den faste, jeg ønsker er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne”. For med opstandelsen for øje, bliver det lettere at bære lidelsen. Således skal fasten – ifølge Grundtvig – ikke bruges til bod, men derimod til at lade Guds lys skinne endnu klarere. Derfor kunne han også i 1832 – det år, da han forlod sin tidligere bodskristendom og nåede til ny klarhed over forholdet mellem livet og kristendommen, skrive salmen: ”Tag det sorte kors fra graven!”, der fortsætter: ”Plant en lilje, hvor det stod! Ved hvert skridt i dødninghaven blomster spirer for vor fod! Englevinger på vor grav for den brudte vandringsstav! Palmefugl for askekrukke! Frydesang for hule sukke!” Esajas opfattede altså faste som en etisk fordring, der rettede sig mod næsten, ligesom Jesus meget senere også gjorde det i Bjergprædikenen, hvor han især kritiserede farisæernes praksis for hyklerisk udvendighed, hvis primære mål var at kaste lys på sig selv og egen fromhed. Efterbibelsk tid I 325 blev det besluttet, at påsken altid skulle falde på 1. søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn. Og som Jesus fastede i 40 dage, skulle andre også gøre det. Startskuddet lød askeonsdag – altså 3 dage efter fastelavns- eller flæskesøndag. Her fik menigheden tegnet et kors på panden af asken fra sidste påskes palmegrene som et tegn på livets forgængelighed og som et kald til omvendelse. Og den kulminerede i den stille uge – den mest hellige uge i løbet af året, fordi det var her Jesus blev korsfæstet, døde og opstod. Luther og Grundtvig Sådan forløb fasten i mange år, men meget ændrede sig med Reformationen. Luther mente nemlig, at faste, som han i sin kloster -tid har været stordyrker af, var udtryk for udvendig gerningsretfærdighed, og går vi længere op i tiden – til Grundtvig, finder vi samme tendens. Han var heller ikke den store ynder af fastetiden forstået som en bodstid. I stedet skal vi lære at glæde os med de glade og græde med de grædende, for kristendom er altid at tage del i livet. Og til livet hører lidelse og død. Men vi skal lære tage imod det på baggrund af opstandelsen. Faste for formernes skyld Grundtvig fornægtede altså ikke tilværelsens hårdhed, som han selv havde mødt mange gange, og han kendte om nogen til død og lidelse. Dødninghaven – kirkegården – og den brudte vandringsstav, symboliserer, at alt liv ender med døden. Men denne skal ikke have det sidste ord. Palmefuglen (jf. askeonsdag) – fugl Fønix – der ifølge det gamle sagn brændte op i sin rede, men genopstod forynget af asken, er et billede på Jesu opstandelse, som alt liv skal gennemlyses af. 7 Faste for livets skyld Fastetiden bliver således ikke en tid med fokus på alt det vi skal gøre for at stille både os selv og især Gud tilfreds. Den bliver derimod til en tid, der handler om at give Gud plads, så han atter kan blive alt i alle – for livets skyld. Interview af Johanne og Carina ved Keld B. Hansen Teletaxi er sagen Teletaxi er et virkeligt godt tilbud fra det offentlige. Det er beregnet på dem, der bor på steder, hvor der kun sjældent eller aldrig kommer en bus. Der er bare rigtig mange, der ikke kender ordningen, og derfor har vi valgt at skrive om teletaxi i kirkebladet. Måske kan omtalen få dig til at bruge teletaxi i fremtiden. I det følgende har jeg interviewet Johanne, der er gymnasieelev og Carina, der er pensionist. se, der bor i Otterup, bruger jævnligt teletaxi. Men man skal ringe mindst to timer før man skal ud at køre. Og så skal man vælge mellem faste tidspunkter, hvor man bliver afhentet. Alternativt kan man vælge mellem faste tidspunkter, hvor man ønsker at være fremme. Derfor kan man få korte ventetider, men det er i reglen ikke noget problem. Det kan også forekomme, at taxien samler folk op undervejs, men det plejer ikke at forlænge rejsetiden særlig meget. Johanne Dahl Payan bor på Klingeskov i Klintebjerg. Hun går i 2. G på Nordfyns Gymnasium og har de sidste halvandet år brugt teletaxi. For mig er det gratis Hver måned betaler jeg for et ungdoms rejsekort, forklarer Johanne. Jeg har rejsekortet først og fremmest af hensyn til bussen, men rejsekortet gælder også for teletaxi, så når jeg kører med teletaxi koster det ikke ekstra (se dog side 9 om ny ordning for ungdomskort). Ellers koster det 30 kr. for en enkelt tur inden for Otterup området, og ekstra 30 kr. hvis man kører videre til Søndersø- eller Bogense området Det var den gang jeg lige var begyndt på gymnasiet, forklarer Johanne. Jeg opdagede, at en af mine veninder og hendes søster brugte teletaxi. Og efter at jeg havde hørt, hvordan de gjorde og fandt ud af, at det ikke var spor svært, begyndte jeg også at bruge teletaxi. På disse tidspunkter køres teletaxi Der er visse tidspunkter på dagen, hvor man ikke kører teletaxi. Det er om morgenen, når jeg skal i skole. Derfor tager jeg enten en bus fra Klintebjerg til Otterup klokken 7.15, eller også kører min mor mig til Otterup. Derfra går der bus til gymnasiet i Søndersø. Når skoledagen er forbi går der også bus, så der kører man heller ikke med teletaxi. Men jeg bruger teletaxi på alle de skæve tidspunkter. Hvis jeg for eksempel skal møde senere, eller hvis jeg får tidligt fri. Så kører der ingen busser mellem Søndersø og Otterup, og derfor kan jeg tage en teletaxi, der henter mig uden for vores hus og kører mig til gymnasiet eller omvendt. Jeg kan også bruge teletaxi om aftenen eller i weekenden, og i gennemsnit kører jeg nok i teletaxi to gange om ugen. Alle i min klas- 8 Johanne Dahl Payan Regler for teletaxi Alle kan køre med taletaxi Bestilling af en tur foretages mindst 2 timer før kørslen Telefonbestilling kan foretages alle ugens dage i tidsrummet 9.00 - 23.00 Sådan gør du: Ring til 63 11 22 55 / Herefter taster du 1. (Forsøg ikke bestilling på Fynbus´ hjemmeside; den funktion er ikke oprettet for Nordfyns kommune) Når du har tastet telefonnummeret, vil en person hjælpe dig med at gennemføre bestilling af en teletaxi. Carina Kastberg Carina Kastberg bor på Klintebjergvej i Klintebjerg. Hun har benyttet sig af teletaxi i mange år, og hun synes, at systemet efterhånden er blevet mere fleksibelt. Tidligere kunne man for eksempel tage en teletaxi til Otterup, hvis man skulle handle, men så kunne man regne med at skulle vente i længere tid for at komme hjem igen. Sådan er det ikke mere. I dag er ventetiderne kortere. En gang om ugen (mellem kl. 11.30 og 12) går Carina til fysioterapi på Ørkebyvej i Otterup. Så bestiller jeg en teletaxi til at hente mig kl. cirka 10.55. Jeg ankommer i god tid til fysioterapien, og når jeg er færdig klokken lidt i 12 er taxien klar til at køre mig hjem igen. Sådan en tur går jo let og ubesværet. Og den koster mig 2 gange 30 kr. Og når min mand, Johannes, og jeg skal ud at rejse, så tager vi en teletaxi hjemmefra og til rutebilen i Otterup, hvorfra vi kører til Odense. Og der må vi sige, at teletaxien er godt koordineret i forhold til rutebilen, hvor der kun er en kort ventetid. Jeg kan altså kun sige, at jeg er tilfreds med teletaxien, og kan derfor varmt anbefale den. Jeg håber, at mange flere kommer i gang med at bruge den. Du skal oplyse, hvornår du gerne vil hentes eller hvornår du gerne vil ankomme. Der opereres med bestemte afhentnings- og ankomsttidspunkter. Tidspunkterne ligger typisk mellem kl. 9 og 15 samt i aftentimerne. De præcise afhentnings- og ankomsttidspunkter kan ses på Fynbus´ hjemmeside. Prisen er 25 kr. per tur ved kørsel inden for ét område, og 40 kr. hvis der køres mellem 2 teleområder (Nordfyn er delt op i Otterupområdet, Søndersøområdet og Bogenseområdet). NYT: Telependler Fra den 1. februar igangsættes en TelePendler kørsel, som er et tilbud til dem, som har brug for transport til de regionale ruter, som kan bringe dem videre til fx Odense. Afstandskravet for at benytte TelePendler ordningen er 2,5 km til den regionale rute. Man kører gratis med telependler, hvis man har et periodekort eller et ungdomskort. Overgangsordning for ungdomskort Da Ungdomskortet ikke kan benyttes som rejsehjemmel til TeleBasis pr. 1. februar 2015, laves der en overgangsløsning, til de der inden 1. februar 2015 benytter Telekørsel er blevet tilmeldt TelePendler. 9 Interview ved Keld B. Hansen Nye folk i Hessums gl. smedje I mange år var John gift, men hans kone blev desværre alvorligt syg, og hun døde for fire år siden. Bærbel Westphal er fra Padborg Bærbel Westphal har levet langt det meste af sit liv i Sønderjylland. Man kan høre det på hendes sprogtone. Hun er født i Kollund og er vokset op i Padborg. Her har hun også levet sit voksne liv, og hun har været gift med en mand, der kom fra Tyskland. Bærbel har også haft et langt arbejdsliv. Hun mindes, at hun i 1960erne var ansat hos en købmand og en blomsterhandler i Padborg. Dengang var der meget grænsehandel i Padborg. Der var varemangel i Tyskland, og tyskerne kom til Danmark for at købe mange forskellige varer. Blandt andet smør, og derfor hed vejen gennem Padborg ”Butterstrasse” - smørvejen. John Tegner og Bærbel Westphal Fra en gang sidst i tresserne var Bærbel ansat i bogholderiet hos forskellige danske speditørfirmaer. Med udsigt til den tyske grænse Hun boede sammen med sin mand lidt uden for Padborg. Fra deres hus havde de udsigt til Niehuus sø, der ligger i Tyskland. Kun en mark skilte dem fra Tyskland. I mange år patruljerede gendarmer langs grænsen. De havde små huse langs grænsen, som de kunne opholde sig i, når de ikke lige patruljerede. Af og til har Bærbel set folk, der krydsede den ”grønne grænse”, som er den del af grænsen, der følger markskel og små vandløb. Folkene, der krydsede grænsen, kunne fx være lokale på vej hjem fra fest en lørdag nat. Det kunne også være flygtninge, der var på vej over grænsen. Her i kirkebladet har vi en serie om tilflyttere. Mange fortæller os, at det giver en mulighed for at følge lidt med i, hvem der flytter til vores lokalområde. For et til to år siden flyttede John og Bærbel til Hessum Bygade 36. Det er om dem, denne artikel handler. John Tegner er fra Odense John Tegner har haft et langt arbejdsliv i Odense. Nær Odinsbroen har han gennem 33 år haft et værksted, hvor man fremstillede spillemaskiner. I mange år fremstillede man fx. de ”enarmede tyveknægte” på hans værksted. Samtidig har John gennem flere årtier solgt telefoner. I mere en fyrre år var Bærbel gift, men for 10 fire år siden fik hendes mand konstateret en meget aggressiv lungekræft, og fire dage senere døde han. Det er nemt at gå herfra og til Ølund. Det er også nemt at gå til Lammesø, der har et fantastisk vådområde med et rigt fugleliv. Man kan også nemt gå en tur op til Egensedybet med lystbådehavnen. Jo, der er mange dejlige steder her. Vi sætter også stor pris på Hessum by. Vi taler med naboerne, og selv om vi ikke kender alle i Hessum, så kender vi alligevel mange. Fundet sammen efter tabet af ægtefæller Det har været en stor glæde for både John og Bærbel, at de efter tabet af deres ægtefæller har fundet hinanden. I begyndelsen rejste de flittigt mellem Odense og Sønderjylland, men i sommeren 2013 fandt de deres nuværende hus på Hessum Bygade 36. Dertil kommer, at vi har en dejlig have. Bærbel fortæller, at hun er meget glad for havearbejde. Og John har mange projekter, han skal i gang med. Det gamle hønsehus skal for eksempel laves om til have- og gæstehus. Vi havde ellers ledt efter et hus på hele Fyn, fortæller de. Men så en dag gav en af deres venner dem et praj om, at det hus, hun boede nabo til, var til salg. John og Bærbel kom og så på huset med tilhørende smedje. De faldt for det og købte det. Og indenfor bærer indretningen af huset præg af, at både John og Bærbel elsker at samle på ting. Bærbel samler for eksempel på engle. Hun samler også på kaffekander. Et udsnit af hendes samlinger ses på billedet på modsatte side. Gode muligheder for gåture Bærbel flyttede til Hessum i september 2013, og John fulgte efter i sommeren 2014. De fortæller, at de sætter pris på de meget lave huspriser på Nordfyn, og samtidig er det jo en skøn egn, forklarer de. Jo, vi nyder det herude, fortæller de begge. Det er det dejligste sted, og vi har et stærkt ønske om at blive gamle herude! 11 Hessum Bygade 36. Den gamle smedje ses i forgrunden GUDSTJENESTER Hvornår Tema for gudstjenesten Gerskov Skeby Østrup Søndag 1/2 Arbejderne i vingården 10.30 (KBH) Torsdag 5/2 Kyndelmisse i Værkstedskirken 18.00 (KBH) Søndag 8/2 Lignelsen om sædemanden Søndag 15/2 Fastelavn - Jesu dåb Søndag 22/2 Jesus bliver fristet i ørkenen Søndag 1/3 Er der grænser for Jesu hjælp? Torsdag 5/3 Værkstedskirken Søndag 8/3 Jesus og de onde magter Søndag 15/3 Jesus som livets brød Søndag 22/3 Maria som forbillede Søndag 29/3 Palmesøndag Torsdag 2/4 Skærtorsdag 19.30 (HP) 9.00 (SJ) 10.30 (KBH) 14.00 (AP) 18.00 (KBH) 10.30 (KBH) 10.30 (AP) 10.30 (KBH) 10.30 (KBH) 19.30 (KBH) KBH er Keld B. Hansen; AP er Astrid Paludan; HP er Hans Otto Paludan, SJ er Suzanne Johansen Provst Keld B. Hansen, 64821307; Sognepræst Astrid Paludan, 51645178; Graver ved Østrup, Skeby og Gerskov kirker: Henning Madsen, 41263411; Organist: Niels Erik Clausen, 30556750. NAVNE Døde: Mary Bager Inga Larsen Kirkens hjemmeside: Se kirkens hjemmeside på adresserne: www.skebykirke.dk / www.gerskovkirke.dk / www.østrupkirke.dk Kirkebladet er trykt på FSC certificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over. Kirkebil Ældre, der ikke kan befordre sig selv, er velkomne til at bestille en gratis taxa (menighedsrådet betaler) til gudstjeneste eller møder i præstegården på tlf.: 64 82 14 66