Artikel med billeder om fastelavn

Fastelavn.
Søndag den 2. marts er det fastelavns
søndag.
Har du prøvet at klæde dig ud, lave en
raslebøsse og gå ud og synge
”Fastelavn, er mit navn……hvis jeg
ingen boller får, så laver jeg ballade”?
Og når man så har sunget, håber man,
at de der bor i huset giver fastelavnsboller, slik eller penge - ellers har man
jo sunget, at man vil lave ballade ☺
Og vidste du for resten om
fastelavnsris at:
- i meget gamle dage blev nogle børn
pryglet langfredag med ris, altså tynde
grene, for at de skulle mindes om Jesu
lidelser.
- Senere – i 1800-tallet – begyndte
man at kunne købe pyntede
fastelavnsris med papirblomster, katte
storke og andre ting bundet i.
Ja, det har de fleste af jer sikkert
prøvet.
Vidste du at:
- fastelavns søndag altid falder 40
dage inden påske – og syv uger før
påskedag?
- fastelavns søndag indleder en fasteperiode.
- i gamle dage spiste man ikke
luksusmad,i fasteperioden. Det er kød,
æg, hvidt brød m.m.
- før man begyndte at faste, spiste
man godt, bl.a. fastelavnsboller
- fastelavnsris blev brugt til at rise
unge piger med for at sikre
frugtbarhed på gården det kommende
år
- karneval betyder farvel til kødet –
carne=kød og vale=farvel
I middalalderen kaldte man
fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og
flæskemandag.
De to dage skulle man spise godt med
kød, før fasten begyndte om onsdagen.
Tirsdagen blev kaldt for hvide tirsdag.
Hvide tirsdag var sidste dag med hvidt
brød inden fasten.
Derfra kommer traditionen med
fastelavnsbollerne, som er bagt af
hvidt mel.
I gamle dage gik det ud over levende dyr,
når man slog katten af tønden Derfor
hedder det, som det gør.
I dag putter man heldigvis kun slik og
den slags i tønden.
I faste-tiden hører man i kirken om
dengang, Jesus blev døbt.
Senere fastede Jesus 40 i dage i
ørkenen, hvor djævelen kom og
fristede ham.
Djævelen ville have Jesus til at
forvandle sten til brød, men Jesus
sagde, at mennesket ikke kun lever af
brød, men af hvert ord, der udgår fra
Guds mund.
Fastetiden får os til at huske på
dengang, Jesus fastede og blev fristet
og måtte bruge sin styrke på at mod-stå
fristelsen.
Fastetiden er en tid, hvor man
forbereder sig på at tage imod påskens
glædelige budskab om kødets
opstandelse og det evige liv.
Fastelavns søndag, den 2. marts, er
der børnehjørne i kirken.
Gudstjenesten begynder kl. 10.00.
Børn må meget gerne være udklædt i
kirken ☺
Efter gudstjenesten er der kaffe,
fastelavnsboller og varm kakao i
kirkehuset.
Alle er velkomne!
Helle Just Jacobsen.
Den sidste aften inden den lange faste holdt man stor fest.
Nogle steder ”løb man fastelavn”, dvs. folk festede og turede rundt i gaderne i en hel uge.
Det kunne godt larme og gå vildt for sig, så myndighederne og kirken forsøgte at forbyde det.
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen finde på at
prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af
1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirblomster, katte og storke.
Helle Bastrup
Nye fastetraditioner på vej?
Folkekirken opfordrer ikke til faste. Mange steder ser man dog forsøg på at give de gamle fastetraditioner nyt liv. For det
meste ved at den enkelte selv beslutter at give afkald på forbrugsvarer i fastens 40 dage. Det kan være alkohol, slik, kød eller
TV-kiggeri. Genoptagelsen af fastetraditionerne kan også ses som en reaktion mod overforbrug og mod tendensen i tiden til at
fokusere på det materielle og kropslige frem for det åndelige.
Faste
Fastetiden er de fyrre dage før påske
Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen. Gennem tiden har der været forskellige forskrifter for fasten.
Faste i kirkens tradition handler dog aldrig om at sulte, men snarere om at undvære luksus.
Fastetiden indledes med fastelavns søndag. I kirken hører man om Jesus’ dåb, som i bibelen markerer begyndelsen på hans
mission. Den mission, som ender med hans korsfæstelse og død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvordan Jesus
efter sin dåb opholdt sig i ørkenen i 40 dage, hvor han fastede, og blev fristet af djævelen, som ville have ham til at skabe
sten om til brød. Jesus afviser djævelens fristelse med ordene: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der
udgår af Guds mund." Kirkeårets fastetid afspejler Jesus’ egen faste og fristelsestid, og symboliserer en åndelig styrkeprøve.
Faste i kirken
Frem til reformationen i det 15. århundrede var fasten en 40 dage lang bodstid, hvor man forberedte sig til påskens glædelige
begivenhed ved at faste. Der har gennem tiden været forskellige forskrifter for den kristne faste. De har for det meste rettet
sig mod det, som i perioden var luksusvarer såsom kød, æg eller fint hvedemel. Formålet med at faste har været en åndelig
forberedelse til at tage imod påskens budskab.
Faste
Fastetiden er de fyrre dage før påske
Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen. Gennem tiden har der været forskellige forskrifter for fasten.
Faste i kirkens tradition handler dog aldrig om at sulte, men snarere om at undvære luksus.
Fastetiden indledes med fastelavns søndag. I kirken hører man om Jesus’ dåb, som i bibelen markerer begyndelsen på hans
mission. Den mission, som ender med hans korsfæstelse og død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvordan Jesus
efter sin dåb opholdt sig i ørkenen i 40 dage, hvor han fastede, og blev fristet af djævelen, som ville have ham til at skabe
sten om til brød. Jesus afviser djævelens fristelse med ordene: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der
udgår af Guds mund." Kirkeårets fastetid afspejler Jesus’ egen faste og fristelsestid, og symboliserer en åndelig styrkeprøve.
Faste i kirken
Frem til reformationen i det 15. århundrede var fasten en 40 dage lang bodstid, hvor man forberedte sig til påskens glædelige
begivenhed ved at faste. Der har gennem tiden været forskellige forskrifter for den kristne faste. De har for det meste rettet
sig mod det, som i perioden var luksusvarer såsom kød, æg eller fint hvedemel. Formålet med at faste har været en åndelig
forberedelse til at tage imod påskens budskab.
Fastelavn
Fastelavn er festen før fasten.
I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne også for voksne. Efter
fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken.
Fastelavns søndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at
komme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden.
Flæskemandag og fastelavnsboller hvide tirsdag
I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. I de to dage skulle
man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen. Tirsdagen blev i Danmark kaldt for hvide tirsdag. Det var
den sidste dag med hvidt brød på bordet. Deraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel.
Fastelavnsfesten er optakt til den kirkelige faste og har rødder tilbage til tiden før reformationen i det 15. århundrede. På den
sidste aften inden en 40 dages lang faste skulle der festes igennem. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne. Flere
af skikkene stammer fra Amager, og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier, som indvandrede omkring år
1520. Fastelavnen bredte sig til hele Norden, og festen udviklede sig til at vare i flere dage. I by og på land "løb man
fastelavn" en uge igennem. Myndigheder og kirker forsøgte at stoppe de løsslupne løjer udført af støjende og ofte berusede
mennesker.
Løsslupne løjer
Vi slår stadig katten af tønden, selvom katten ikke længere er en levende kat. Dengang det var en levende kat, der måtte
lægge krop til festlighederne, fik den dog lov at løbe, når bunden af tønden var slået ud. Anderledes var det for gåsen, der
også blev slået på. Den måtte blive hængende, til hovedet var skilt fra kroppen. At slå hovedet af gåsen var en af
fastelavnsløjerne i gamle dage. Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke så uskyldige, som vi kender dem i dag.
Fastelavnsris og frugtbarhed
En anden fastelavnsskik er piskning med riset. De ældste beretninger taler om, at det var karlene, der piskede pigerne med
fastelavnsriset for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson. Dermed er forbindelsen knyttet til de gamle romerske
renselses- og frugtbarhedsfester, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden.
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen finde på at
prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af
1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirblomster, katte og storke.
Helle Bastrup
Starup Kirke
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til
Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til
hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den
tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det,
som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom
forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte
han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men
han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle
føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han
svarede: »Herre, at jeg må kunne se.” Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han
se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Luk 18,31-43
Flg. Prædiken er af Holger Skovenborg:
NIPRÆDIKENEn blind tigger. Hvad kan næsten være mere ynkeligt? Og alligevel er det en blind tigger, som er helten i denne
søndags prædiketekst i kirkerne.
Eller rettere: Det er Jesus, der er helten. Han hjælper den blinde tigger og giver ham et nyt liv. Jesus gør ham rask, så han
kan se, og giver ham troen på Gud, så han takker ham. Men den blinde er "helten" i den forstand, at han søger hjælpen det
rigtige sted. Nemlig ved at komme til Jesus og bede om hans tilgivelse.
Han råber
Den blinde tigger råber til Jesus om hjælp. Det er ikke pænt at råbe på offentlig vej, og folk truer da også ad ham, for at få
ham til at tie stille. Men han råber bare endnu højere: Jesus, forbarm dig over mig.
Han ved, at Jesus kan hjælpe og er den eneste, der kan. Og Jesus kan hjælpe med meget mere end den ydre skavank, at han
ikke kan se. Han kan også hjælpeham med hans dybere behov: At han er en synder, som har brug for Guds tilgivelse helt
gratis.
Han har intet, men kommer til Jesus og får alt.
Vi kan lære meget af den ynkelige blinde tigger. Han er en helt.
Prædikenteksten
Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om
Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham;
de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."
Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad
der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi."
Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!"
De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig
over mig!”
Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil
du have, at jeg skal gøre for dig?"
Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se.” Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig."
Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.
Lukasevangeliet 18,31-4
Læs alle søndagens tekster her.
Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992
© Det Danske Bibelselskab 1992.
Holger Skovenborg, 13/02/2012
Fastelavnssoldater
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det østjyske område. Fastelavnssoldater besøger
ved fastelavn hver gård og hvert hus i f.eks. et pastorat. I Todbjerg-Mejlbypastorat ved Århus har man vidnesbyrd
om fastelavnssoldaterne helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Men man mener den kan spores helt tilbage til
midten af 1800-tallet, hvor den måske opstod under inspiration af krigen med Tyskland i 1848 (Treårskrigen), hvor
General Olaf Rye og hans soldater holdt til netop her på egnen.
Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til den fest, som afholdes fastelavnsmandag, og som alle
skolebørn i de besøgte husstande inviteres til. Festen begynder med indmarch, hvor hærene synger hver deres
sange. Derefter er der tøndeslagning for alle børnene, og resten af aftenen er der fest. Et eventuelt overskud fra
festen deles ligeligt mellem årets soldater. Det er typisk børn fra 3.-7. klasse, der går soldat.
Ved hvert hus eller gård, der besøges, synger hæren en sang for beboerne, som så naturligvis forventes at lægge
en skærv eller to i hærens kasse. Derefter synger soldaterne en takkesang og indbyder samtidig til festen. Og så
går turen videre til næste hus på ruten.
(Læs her om sitenotice)
Fastelavn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005
Karneval de Santa Cruz de Tenerife
Mardi Gras i New Orleans, USA
Karneval i Dunkerque, Frankrig
Karneval i Venedig, Italien
Fastelavn i Wolfach, Tyskland
Elferrat i Fastelavn, Tyskland
Sambaskoler i Rio de Janeiro
Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og
foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets
og årets cyklus startede forfra.[Kilde mangler] At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til
fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet.
Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en stor del af
fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var
kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.
Indholdsfortegnelse
[skjul]
•
1 Kirkens fastlæggelse af fasten
•
2 Fastelavn i Danmark
o
2.1 Slå katten af tønden
o
2.2 Fastelavnsris
o
2.3 Fastelavn er mit navn
o
2.4 Fastelavn rundt omkring i Danmark
2.4.1 Amager
2.4.2 Bornholm
2.4.3 Tikøb
2.4.4 Vanløse
2.4.5 Veksø
2.4.6 Ærø
2.4.7 Østjylland
•
3 Karneval i Danmark
•
4 Fastelavn og karneval i udlandet
o
4.1 Italien
o
4.2 Spanien
o
4.3 Tyskland, Rhinlandet
o
4.4 Schweiz
o
4.5 Brasilien
4.5.1 En Bloco
•
5 Eksterne henvisninger
Kirkens fastlæggelse af fasten[redigér | redigér wikikode]
Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten.
Karneval, carne vale, betyder pålatin farvel til kødet.
Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som praktiseret indenfor næsten alle kristne
trosretninger (protestanter er som hovedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød og i nogle tilfælde
heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag
falder derfor 49 dage før påskesøndag.
Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken ligger. Ved koncilet år 600 blev det
bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at der ikke skulle fastes på de seks søndage.
Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kan også kaldes esto mihi, da den latinske messe begynder med
disse ord.
Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval. Efter reformationen i Danmark forsøgte
den lutherske kirke igen og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Protestanter anså det som
en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt
større trussel, end den er i dag, og den har være frygtet som anledning til oprør især hvor der var sult og
misvækst.
Fastelavn i Danmark[redigér | redigér wikikode]
Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog
katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag med hvedebrød og mad
med mælk og askeonsdag med syndsforladelse ved at få et kors tegnet med aske i panden før indgangen i kirken.
Fastelavnssøndag kaldes quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, de 50 dage før påskedag.
Slå katten af tønden[redigér | redigér wikikode]
Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte
levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så
skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed
dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn. I Danmark kom de i en tønde
indtil den blev slået i stykker og børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen
stammer fra gamle dødsritualer: potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Pastor Holm?
iTved på Mols fik i 1830'erne standset skikken med katten i tønden.
Fastelavnsris[redigér | redigér wikikode]
Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen
fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. Tidligere risede man også
husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han
er lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.
Fastelavn er mit navn[redigér | redigér wikikode]
Raslen, hvor udklædte børn går omkring og tigger og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også
en fastelavnstradition. De går rundt i nabolaget og synger ved døren for at få penge, fastelavnsboller eller slik,
med en trussel i baghånden:
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Fastelavn rundt omkring i Danmark[redigér | redigér wikikode]
Amager[redigér
| redigér wikikode]
På Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest. Det besøger gårde og handlende,
der byder på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, og
i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby og Ullerup er det stadig udelukkende mænd der
deltager.
Bornholm[redigér
| redigér wikikode]
Fastelavnsridning med tøndeslagning og ringridning er udbredt på Bornholm. De bornholmske
rideklubber, der blev stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne.
Tikøb[redigér
| redigér wikikode]
I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i Tyskland, selv om
der ikke er lige så mange mennesker involveret.
Vanløse[redigér
| redigér wikikode]
De seneste par år har der været tradition for et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til
fastelavnsmandag.
Veksø[redigér
| redigér wikikode]
Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog.
Ærø[redigér
| redigér wikikode]
På Ærø er der tradition for, at en flok af byens børn vækker hele byen, mens de synger om dagens
indtagelse af fastelavnsboller fra kl. fem om morgenen. Derudover er der tradition for, at øens voksne
bærer maske hele dagen,(primært fra aften, de går rundt i byen og kun de huse hvor der er lys uden for
må de gå ind i. Når man er kommet ind skal værten gætte hvem der gemmer sig bag masken, under
besøget indtages der oftes punch, værten har tre gæt. Inden man forlader huset skal masken falde før
man går videre, hvis man ikke er blevet gættet.) Indtil de mødes til maskefald kl. 00.00 hvor alle masker
falder.
Østjylland[redigér
Fastelavnssoldater
| redigér wikikode]