Mandags Posten

Mandags Posten
Medlemsblad for Dansk/Svensk Venskabsforening 1.Mandag
Foreningen stiftet 6 december 1993
Nr.1
februar 2013
9.årgang
Nu har jeg da aldrig kendt magen,
Jeg riser dig op for en bolle,
Uhadadada uhadadada
Tralalalala tralalalala
Du sover jo hele dagen,
Så længe som riset kan holde,
Uhadadadadada - da
Tralalalalalalala-la
Redaktørens side
Kære Brødre
Så blev det år 2013, og jeg håber, at i alle er kommet
godt ind i det nye år. 2012 blev så året hvor vi eter 8 år
sagde forvel til vor kasserer Erik Sjørman der valgte at
frasige sig denne post , i stedet blev så vor bror Dan
Gottshalck valgt, bror Erik har lovet sin støtte i starten.
Vi fra bestyrelsen sige tak til bror Erik for det store
arbejde han har lagt i foreningen, og tak til bror Dan,
for at ville overtage posten.
Der blev også valgt en bartender således at vi alle kan holde styr på antal drinks vi
tager, til denne vigtige post blev valgt bror Christian Frederiksson, også en stor tak til
ham for at ville gøre et arbejde for 1.Mandag.
Nu er det jo vinter med sne og kulde, men snart kommer våren med solskin og varme,
og husk at her i foreningen er der på trods af vejret altid varme og solskin.
I ønskes alle en god sæson i 2013
Husk vor hjemmeside: http://1mandag.dk/
Redaktionen
Redaktør
Svend Jeske
Stagetornsvej 12
3600 Frederikssund
Mail: [email protected]
Ansvarshavende udgiver
Foreningen 1. Mandag
Formand Elo Fasen
Ingstrup Allè 2 2770 Kastrup
Mail: [email protected]
2
Jul i 1.Mandag
Vor tilbagekomne bror Torben med frue
Vor nye bror kent Oldèn var også til
julemødet
Både gæste, damer og brødre havde en dejlig aften
3
Jul i 1.Mandag
Alle havde en dejlig aften i selskab med brødre og vore damer
4
Jul i 1.Mandag
averne blev uddelt og de
blev modtaget med glæde,
Bror kim var meget glad for
sin gave
Der blev åbnet og beundret
Og den gode mad blev spist
med velbehag
5
januar mødet
Så blev det tid til det første
møde i 2013 hvor tidligere
kasserer bror Erik Sjørman og
den nuværende kasserer bror
Dan Gottschalk, havde en lille
overdragelses forretning
Det var ikke kun kassererne
der var på arbejdet, også vor
nye bartender tog sin
opgave alvorligt
Vor nye bror Kent Oldèn der
blev optaget på januar
mødet, så yderst tilfreds ud
med sin optagelse, og
brødrene siger velkommen i
1.Mandag
6
januar mødet
Som det fremgår af de glade
ansigter var det et dejligt
møde hvor alle hyggede sig
Vor nye kasserer måtte dog arbejde
7
Excaliburs 0prindelse
Sagnet om Excaliburs 0prindelse.
I det gamle sagn om Kong Arthur, hans hof, hans mange riddere, men især om den vise
Merlin, som var den egentlige årsag til det gyldne sværds oprindelse. Om dette kan der
berettes følgende:
Kong Arthur var i kamp med en for ham ukendt ridder, hvor Arthurs sværd som han havde
trukket op af stenen brækkede i to stykker. Kongen var lige ved at miste livet, men den vise
Merlin kastede dragens tåge over kamppladsen, og Arthurs modstander faldt i dyb søvn.
Denne ridder viste sig senere at være den navnkundige konge Pellinore.
Kong Arthur var svag og såret efter kampen og Merlin bragte ham til en eremitbolig i
nærheden, her plejede eremitten hans sår. Kong Arthur lå der i tre dage før han var i stand
til at stige til hest og ride derfra. Mens han red af sted med Merlin ved sin side, sagde
Kongen Bittert: ”Du må sandelig være stolt over at tjene mig, Merlin, en besejret konge, en
stor og værdig ridder, der ikke engang har et sværd, såret og hjælpeløs. Hvad er en ridder
uden sværd ? et nul, endda mindre end et nul.”
”Sådan taler et barn”, sagde Merlin, ”ikke en konge eller ridder. Du var en ægte ridder, da du
kæmpede med Pellinore. Men du vil have et sværd. Udmærket, du skal få et. Der er et sværd
i nærheden, det skal blive dit, hvis jeg kan få fat på det”.
Lidt efter kom de til en bred sø med klart og dejligt vand. Midt i søen så Arthur en arm med
et ærme af fornem hvid silke, og hånden holdt et sværd ved Klingen.
Merlin sagde: ”Det er det sværd jeg talte om”.
De så en ungmø, der kom op og gik let på søens vand.
”Det er Søens Frue,” sagde Merlin ”og der er flere undere. Under en stor klippe dybt nede i
søen, er der et sted så fornemt og smukt som noget på jorden, hvor damen lever. Nu
kommer hun til dig, og hvis du er ridderlig og spørger pænt, giver hun dig måske sværdet”.
Damen kom nærmere og hilste Arthur og han hilste på hende og spurgte: ”Nådige frue,
fortæl mig hvad det er for et sværd, jeg kan se i søen. Jeg ville ønske, det var mit, for jeg har
intet”.
Damen sagde: ”Sværdet er mit, herre, men hvis du vil skænke mig det jeg beder om,
må du få sværdet”.
8
Excaliburs 0prindelse
eg giver dig mit æresord på, at jeg vil give dig lige, hvad du beder om” sagde kongen.
Damen sagde: ”Så er det dit. Jeg vil bede om min gave når tiden er inde”.
Arthur og Merlin roede ud i en lille båd til armen, hvor Arthur forsigtigt tog sværdet og
hånden gav slip på det, hvorefter hånd og arm forsvandt under vandet. De roede ind til
bredden igen, steg til hest og red bort.
Kongen så nu på sit nye sværd og beundrede dets skønhed.
Merlin spurgte: ”Hvad kan du bedst lide, sværdet eller skeden?”
”Sværdet naturligvis”, sagde Arthur.
”Skeden er langt mere værdifuld”, sagde Merlin. ”Når du bærer skeden, kan du ikke miste
blod, uanset hvor hårdt såret du bliver. Det er en magisk skede. Du vil gøre klogt i altid at
have den hos dig”.
Indtil nu har navnet på sværdet ikke været nævnt, men følgende berettes videre:
Da Kong Arthur holdt hof i London red Fruen fra Søen ind i Arthur´s slot, og hun var fornemt
klædt og med en smuk hest. Hun hilste kongen og mindede ham om den gave han havde
lovet hende, dengang hun gav ham sværdet fra søen.
”Jeg husker mit løfte”, sagde Arthur, ”men jeg har glemt sværdets navn, hvis du nogen sinde
sagde mig det”.
”Det hedder EXCALIBUR”, sagde damen, ”og det betyder HUG – JERN”. Gaven som fruen
udbad sig var en ridders hoved. En hævn fruen ønskede, fordi ridderen havde slået hendes
bror ihjel. Endvidere hovedet af en jomfru, som havde forvoldt, hendes fadders død.
Disse ønsker var Arthur ikke begejstret for, men sagnet fortæller, at de blev opfyldt.
9
januar mødet
Vor nye bror Kent Oldèn kviterede
for sin optagelse, med at
overække foreningen en flaske
ildvand.
Den blev straks taget i brug
af vor nye bartender, til stor
fornøjelse for brødrene
Bror Rene Andreasen så lidt
skeptisk ud men efter nøjere
undersøgelse blev han dog
overbevist om værdien og
kvaliteten
10
Støt vore annoncører de støtter os
Lars Kastholm
Adm. direktør
ørgensmindevej 1 • DK - 4200 Slagelse
Tlf: +45 58 54 42 23 • Bil: +46 733 240 696 • Fax: +45 58 54 42 74
www.dvsvand.dk • [email protected]
Låsesmeden
Alt i tekniske låseundersøgelser
Valhøjs Allé 175, 2610 Rødovre, Danmark
VAT/SE:DK10440246
Telefon: 3888 2700 - Fax: 3888 2702
Butik/drive-in værksted åbent: mandag fredag kl. 08.00-16.00
Vores effektive døgnvagt
Tlf: 3964 6464
Salg - Reparation - Oplukning
11
Fastelavn
Fastelavn eller karneval
Er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og
foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen
gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra. At klæde sig ud og slå til
søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor,
idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Bonden
kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed
var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af
strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var kun for voksne. Det er først i nyere tid,
at fastelavn er blevet børnenes fest.
Slå katten af tønden
Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev
slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i
tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.
Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem
i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn. I
Danmark kom de i en tønde indtil den blev slået i stykker og børnene kunne prygle
katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer:
potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Pastor Holm? iTved på Mols fik
i 1830'erne standset skikken med katten i tønden.
Fastelavnsris
Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges
om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver
frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem
frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er
lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.
12
Hellig 3 konger / Trettondedag
rettondedag jul, trettondedagen eller trettondagen är en kristen högtid som
infaller på den trettonde dagen i julhögtiden, det vill säga den 6 januari.
Trettondedagen firas bland kristna till åminnelse av uppenbarelsen av Jesus
som Guds son. Västlig kristendom firar på trettondedagen i huvudsak, men inte
uteslutande, de tre vise männen som denna dag skall ha kommit till Jesus med
rökelse, guld och myrra.[1] Östlig kristendom firar istället trettondedagen till
minne av Kristi dop, vilket också var en del av det man i den västliga
kristendomen ursprungligen firade.
Trettondedagen är trettonde dagen under julen med juldagen inräknad. Om
man däremot räknar annandag jul som dag ett blir 6 januari den tolfte dagen
efter juldagen och i äldre svenska talades det om såväl Þrættandi dagher som
Tolfti dagher (iula) . I Storbritannien kallas dagen Twelfth Day of Christmas eller
Epiphany och man pratar om Twelve Days of Christmas. I Tyskland kallas
dagarna mellan juldagen och trettondagen die Zwölften.[2] I de flesta kristna
länder anses denna dag avsluta julen (till skillnad från i Norden, där julen
allmänt anses avslutad med tjugondedag jul).
Trettondedag jul är den sista stora helgdagen i det kyrkliga firandet av julen.
Den definitiva slutpunkten sätts i Sverige och i det
svenskspråkiga Finland på tjugondedag jul, det vill säga trettondedagens så
kallade oktavdag en vecka senare.
13
Kyndelmisse
Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag)
Er en gammel kristen helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af
danskerne kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af
de latinske ord for lysmesse: kyndel =candelarum, altså lys og missa altså messe. Det
er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske
kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det
kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er
gået 40 dage, siden Jesus blev født.
Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,2240), så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere
en officiel helligdag i Danmark.
Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage,
blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag, Vor Frue Dag, afskaffet. Selv om
kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i
disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige
lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander. Ved
kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der
spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med
flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for
at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises
for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks.
hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil
foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også,
at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret
komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at
de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på
græs i maj måned.
14
Fødselsdage siden sidst
Christian Frederiksson
01.12.65
Karin Tilberg
04.12.46
Siw Blomgren
11.12.45
Sten Jacobsson
12.12.44
katarina Mørk
13.12.49
Arvo Jääskeleinen
31.12.47
Aniella Johansson
04.01.54
Berit Koch
07.01.30
Barbro Vesterlund
07.01.46
Christer Permfors
07.01.46
Torsten Svensson
19.01.40
Astrid Harneman
20.01.28
Henrik Dornø
23.01.67
Sven Larsson
25.01.40
Ovenstående brødre og hustruer har fejret deres fødselsdag siden sidste blad alle
brødrene ønsker tillykke, vi håber at i har haft en god dag og må få endnu flere gode
dage fremover.
15
Vinter i Norden
Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning,
vender bort fra solen. Det giver korte dage og lange nætter og dermed nedsat
indstråling og opvarmning. Solen står lavt på himlen, og dens stråler skal derfor
gennemtrænge en tykkere del af atmosfæren, hvilket bevirker, at varmeeffekten
nedsættes.
I Danmark bruges vinter oftest om månederne december, januar og februar, men der
er dog ingen officiel meteorologisk definition på, hvornår vinterperioden begynder og
slutter, hvormed november også til dels bliver betegnet som en vintermåned. Dog er
det karakteristisk for vinteren, at minimumstemperaturen ligger under frysepunktet – i
Danmark er det tilfældet fra ca. primo december til medio marts. Man kan også
beskrive vinteren ved at kalde den perioden mellem efterår og forår. Kalendermæssigt
regnes vinteren for at være perioden fra 1. december til 1. marts.
Ofte møder man den forestilling, at
solen er længere væk om vinteren, men
det forholder sig faktisk omvendt. Solen
er lidt nærmere Jorden om vinteren,
fordi Jordens bane omkring solen
er elliptisk. Med vinter forbinder man på
vore breddegrader også muligheden
for snefald. Snevejr med snestorm og
snefygning kan forekomme.
Vi har begreber som snemand og vintersange som f.eks. Jeppe Aakjærs Sneflokke
kommer vrimlendeDet kolde vejr giver mulighed for vintersport, f.eks. skiløb og
skihop, selv om en hel del vinteraktiviteter afholdes indendørs i idrætshaller, f.eks.
ishockey.Trafikken kan gå i stå, når frosten sætter ind og gør vejene isglatte og i
snevejr måske ufremkommelige. Farvandene fryser til i de
koldeste isvintre og isbrydere må sikre gennemsejlingen. Nogle vinterbader, og andre
følger trækfuglene sydpå for at undgå kulden og måske vinterdepression.
16