Faste er blevet en livsstil – og min diabetes er

Transcription

Faste er blevet en livsstil – og min diabetes er
14
ANNONCETILLÆG DECEMBER 2013
t
e
v
e
l
b
r
e
e
t
s
g
Fa
o
–
l
i
t
s
s
v
i
l
r
en
e
s
e
t
e
b
a
i
d
min
K
VÆ
Det lyder rædselsfuldt for madglade danskere.
Men det har vist sig, at en livsomlægning med
faste hver anden dag er sundt. For 65-årige
Palle Petersen var det ingen sag at vænne sig
til fasten. Hans diabetes er væk, og dagligdagen
er blevet pærelet.
Af Tina Nikolajsen
Det var rent ud sagt møgbesværligt for 65-årige Palle
Petersen, da han skulle forsøge at holde sin type
2-diabetes i skak med mange små tilpassede måltider. Tidligere havde han haft et aktivt liv med masser af motion,
men efter et biluheld med et brud på en ryghvirvel som følge var det også blevet en udfordring at dyrke sport. Derfor
sagde han hurtigt ja tak til at deltage i et forskningsprojekt
på Københavns Universitet, der skulle undersøge effekter
af faste hver anden dag på mennesker med type 2-diabetes. Selvom han var nervøs for at ligge vågen af sult hver
anden nat, var det alligevel et forsøg værd, tænkte han.
- Det gik forbløffende hurtigt med at vænne sig til fasten hver anden dag. Nogle gange kunne jeg godt mærke
sulten, men så tog jeg en kop te eller kaffe, og så gik der
ikke mere end ti minutter, så mærkede jeg ikke mere til det,
siger han.
Palle Petersen begyndte i forsøget i maj, og nu hvor
hans deltagelse er slut, har han valgt at fortsætte sine nyanlagte vaner. For det virker, siger han.
- Jeg er rask nu, og jeg har tabt mig cirka 12 kilo. Mit
blodsukker er normalt, og jeg har reduceret det farlige
fedt, der sidder omkring lever og de andre indvolde.
NY METODE TIL BEHANDLING AF TYPE 2-DIABETES
Et af forskningsprojektets formål er at undersøge, hvorvidt
hver anden dags faste kan bruges som behandling af type
2-diabetes uden medikamenter. Hvis det er tilfældet, vil det
gøre op med, at man hver dag skal spise de her fire til seks
måltider, forklarer Arthur Ingersen, der er medicinstuderende og har taget et års orlov fra studiet for at fordybe sig som
forskningsårsstuderende ved Københavns Universitet.
- Vi vil også gerne vise, at man faktisk godt kan lave
sådan en livsstilsomlægning uden negative konsekvenser
– tværtimod.
Ifølge Arthur Ingersen reagerer de fleste som Palle
Petersen med forskrækkelse over at skulle gå en helt dag
uden at spise. Men det er samtidig en meget håndgribelig
måde at leve sundt på, for man slipper for at tælle kalorier,
veje mad og have dårlig samvittighed over at have spist
for meget.
Hver anden dag spiser man det, man har lyst til, og
hver anden dag faster man. Det er til at forstå. Og for Palle
Petersen har den nye livsstil gjort det tydeligt for ham, hvor
meget tid, man bruger på at spise, købe ind og i det hele
taget tænke på mad.
- Jeg glæder mig meget mere til min mad nu. Og det rør
mig ikke, at andre spiser. Faktisk har jeg selv gæster af og
til, som jeg laver mad til uden selv at spise. Det griner de
godt nok lidt af, men jeg har fået bedre velvære og et bedre
liv, så hvorfor lave om på det.
FORSKNINGSPROJEKTET
FASTE HVER ANDEN DAG
Der findes ingen data for mennesker, som har
fastet hver anden dag i hele deres levetid, men
fra befolkningsstudier ved man, at livslang kalorierestriktion har en gavnlig effekt på levetid
og livstilssygdomme, og perioder med faste vil
formenligt have nogle af de samme effekter.
• I vores forsøg undersøger vi for første gang
effekten af faste hver anden dag på patienter
med type 2-sukkersyge. Type 2-sukkersyge
opstår, fordi insulinfølsomheden primært i
musklerne og leveren bliver for lav. Det vil
sige, at effekten af insulin aftager. I starten
vil man producere mere insulin for stadigt at
være i stand til at optage sukkeret fra blodet.
På et tidspunkt er dette ikke tilstrækkeligt,
og man vil derfor få blodsukkerstigninger,
som er en stor del af årsagen til senkomplikationer. Hvis man kan bedre insulinfølsomheden ved at faste hver anden dag, vil man derfor være i stand til at reversere sukkersygen
og derved undgå komplikationerne, forklarer
Arthur Ingersen, der er medicinstuderende
og tilknyttet projektet.
• I dette forsøg har vi indtil nu oplevet en forbedring af insulinfølsomheden allerede efter
de første tre uger. Og vores hypotese er, at
det efter en længere periode med hver anden
dags faste skyldes den gentagne fyldning og
tømning af energidepoter i musklerne og i leveren, muligvis på samme måde som når man
dyrker idræt, siger han.
Med MR-scanner måles fedtindholdet i leveren,
og her ser forskerne indtil videre, at fedtindholdet
falder meget hos de forsøgspersoner, som har
fedt her, hvilket også vil medføre en bedring af
sukkersygen. Du kan læse mere om forsøget på
www.xlab.dk