Pia Grunnet Lauritzen

Livsstil
“
Jeg kommer aldrig til at
veje mere, end jeg gør i
dag. Det kan kun blive
mindre. For det har jeg
bestemt mig for.
| 12 | diabetes | september 2012 |
”
Pia Grunnet Lauritzen
Livsstil
Jeg er blevet
stjernelækker!
For bare få år siden måtte Pia Grunnet Lauritzens mand snøre hendes sko og give hende tøj på.
Selv var hun alt for tyk, hun fik type 2-diabetes, og hendes nyrer var ved at stå af. Først da hendes
læge henviste hende til at gå i det lokale sundhedscenter, skete der noget. Få her Pias historie om,
hvordan hun tabte sig 65 kilo, og læs mere om kommunernes sundhedscentre frem til side 17.
Af Thomas la Cour | Journalist i Diabetesforeningen
Fotograf | Bjarke Ørsted
E
gentlig ville Pia ikke bo på Amager, men hun og
husbonden, Peter, faldt for den lyse og lækre lejlighed
nær Islands Brygge i 2007. Den levede også op til de
fysiske krav: Der var elevator, og den var fri for dørtrin, så
den passede til en kørestolsbruger. Hun var i begyndelsen af
40’erne, og en alvorlig diskusprolaps kunne på længere sigt
gøre kørestolen nødvendig. Hun vejede tæt på 150 kg.
Hun var ikke ked af sin krop. Hun var en glad “remouladedame”, fortæller hun:
- Der findes ketchuppiger, og der findes remouladedamer. Jeg
var en glad remouladedame. Der skulle helst remoulade på
det meste – og gerne i rigelige mængder, siger Pia Grunnet
Lauritzen.
Hun var dog ked af sin diskusprolaps og de øvrige rygproblemer, der havde sendt hende ind og ud af hospitalerne i en
årrække, men hun var ikke flov over, at hendes mand, Peter,
måtte klæde hende på og snøre hendes snørebånd.
- Det var jo bare sådan, det var. Det var jo på grund af
ryggen, så det følte jeg jo ikke, der var så meget at gøre ved,
erindrer Pia.
En dødsdom
Men i efteråret 2010 begyndte benet at blive følelsesløst, og
Pia mistænkte diskusprolapsen for at have flyttet sig. Så hun
gik til sin læge for at få en scanning.
- Jeg har en super god læge, som jeg altid magtede at snøre
mig udenom. Jeg tog kun derop, når det var bydende
nødvendigt. Men denne gang insisterede hun på, at jeg skulle
afgive to blodprøver, hvis hun skulle lave en henvisning til en
scanning. Det var jeg ikke glad for, men jeg var nødt til det.
Et eller andet sted frygtede jeg jo resultatet af prøverne, men
udadtil var jeg helt overbevist om, at jeg ikke fejlede noget.
Pia tog på ferie med en veninde i en uges tid, og da hun
kom hjem, forelå resultatet af prøverne.
- Min læge sagde, at der stort set ikke var det, der ikke var i
vejen. Jeg havde fået type 2-diabetes, mit kolesteroltal var alt,
alt for højt, og mine nyrer var ved at stå af. Så gik jeg
fuldstændig i sort. Jeg hørte ikke mere af den samtale. At jeg
kunne sidde der, være 43 år gammel med to børn – og så tæt
på at tage livet af mig selv. Det var jo en dødsdom, siger Pia.
Hun har skaffet sig af med de fleste af de ubehagelige
minder fra den “tunge” tid, men et enkelt par bukser, str. 56,
har hun beholdt.
- Det her er de bukser, jeg havde på, da jeg fik diagnosen. Jeg
kunne knapt lukke dem. Jeg bliver simpelthen så ked af det,
når jeg kigger på dem, at jeg får en klump i halsen. Jeg ærgrer
mig over det liv, jeg spildte, og det gør ondt at blive mindet
om den mishandling, jeg udsatte mig selv for.
I centret to-tre gange hver uge
Lægen lavede en henvisning til Københavns Kommunes
Sundhedscenter, hvilket resulterede i et halvt års forløb i
Forebyggelsescentret på Amager.
- Det er et enestående sted derude. Jeg fik et væld af tilbud,
for de har hele paletten. Jeg fik diætistvejledning, jeg fik
samtaler, jeg har været til madlavning, vi har trænet og jeg er
kommet i diabetescaféen sammen med andre i samme
situation. Det hele har været rigtig, rigtig godt. Jeg elskede
mit halve år derude, siger Pia.
En kontaktperson på stedet fulgte hende igennem hele
| diabetes | september 2012 | 13 |
Livsstil
gang, ca. hver anden uge, til madlavningskursus, diætistsamtale eller diabetesundervisning. Kollegerne og chefen på
arbejdspladsen, Post Danmark, hvor Pia arbejder som
kontorfuldmægtig, bakkede op, kvittede fredagskagen,
onsdagssnolderet og byttede vagter, så Pia kunne passe sit
vægttab.
- Jeg missede ikke én eneste aftale, for jeg prioriterede
det ekstremt højt. Man kunne jo godt ligge og dovne i
sofaen og have lyst til at finde en undskyldning, men jeg
ville jo kun snyde mig selv. Hvis jeg ikke gennemførte
det her, så ville jeg jo dø. Det kunne bare ikke være
anderledes, siger Pia.
Hun glædede sig over de venner, hun fandt i centret. De
var i samme båd, og de kunne hygge sig med at køre om kap
på træningscyklerne, duellere på vægttab og give hinanden
mental støtte.
- Hvis man går i Fitness World eller en af de andre kæder,
ligner alle jo modeller, og det er ikke særlig rart, når det
hele bumper rundt og man føler sig udenfor på alle måder,
siger Pia.
Plads til kaffe
I dag er selvtilliden en anden, og Pia træner i et andet
fitnesscenter. Men hun kommer stadig på forebyggelsescentret til diabetescaféerne. Så kan hun møde sine kampfæller og
udveksle erfaringer. Ryggen har det fint.
- Jeg har ikke flere problemer med ryggen end de fleste
andre. Nogle gange kan jeg have lidt ondt i den, men det
begrænser ikke min træning, siger Pia, der også mener, at
muskelstyrkelsen i ryggen har en stor del af ansvaret for, at
det går så godt.
Hun har tabt 65 kilo på halvandet år. Det store vægttab
forløbet. Efter den indledende samtale, hvor behov og
har gradvist mindet hende om, hvad hun gik glip af førhen.
muligheder blev gennemgået, blev et skræddersyet forløb sat
- Når vi skulle rejse med fly, skulle jeg altid bede om en
i gang.
babyforlænger til selen, og
- De støtter dig, de
jeg sad nærmest på armlæpresser dig, og du bliver
Jeg havde fået type 2-diabetes, mit kolesteroltal var alt,
nene. Når der kom mad
holdt fast på målet. Da
alt for højt og mine nyrer var ved at stå af…At jeg kunne
jeg talte med diætisten
sidde der, være 43 år gammel med to børn – og så tæt på rundt, måtte Peter sidde
med bakken, fordi jeg ikke
første gang, var jeg
at tage livet af mig selv. Det var jo en dødsdom.
kunne få bordet ned. Da jeg
frustreret, fordi jeg følte,
Pias reaktion, da hun fik besked fra sin læge havde tabt de første 30 kilo,
at alt pludselig var
fløj vi til Stockholm. Jeg
forbudt. “Hvad er
bestilte en kop kaffe, selvom jeg ikke drikker kaffe. Jeg ville
forbudt?”, spurgte hun. “Der er ingenting, der er forbudt.
bare sidde der med bordet slået ned, og så kunne de bære
Der er gode valg, mindre gode valg og dårlige valg. Men
koppen fuld ud igen.
det er alt sammen dine valg”, sagde hun. Og det er jo
- Og sidste sommer i BonBon-Land var jeg fuldstændig
rigtigt. Det var mit valg at tabe mig, siger Pia.
grøn i hovedet, fordi jeg skulle prøve den vildeste forlystelse
Hun kom to-tre gange om ugen i Forebyggelsescentret det
seks gange i træk. Ikke fordi jeg havde lyst, men fordi jeg
halve år. To gange til træning à to timers varighed og én
“
| 14 | diabetes | september 2012 |
”
Livsstil
kunne – det kunne jeg ikke før, hvor jeg altid bare stod og
holdt jakker og madpakker.
Nu i størrelse 42
– Jeg har altid klædt mig pænt, men det er helt ubeskriveligt at kunne gå
ind i en helt almindelig butik og købe tøj i normalstørrelse, siger Pia, der
bl.a. gennem fitnesstræning er gået fra størrelse 56 til 42 på 28 måneder.
Pia beskriver sig i dag som en slank overspiser. Hun rører
derfor ikke søde sager og har efter eget udsagn glemt,
hvordan kager, remoulade og chokolade smager. For hun ved,
at selv en lille bid kan få hende til at falde i fælden. Hun
elsker at bage kunstneriske kager til familie og kolleger, men
hvis der skal smages på bagværket, må Peter træde til.
Hendes diabetes er der også kommet styr på. Langtidsblodsukkeret viste sidste gang 5,7, og hun er reelt symptomfri.
- Jeg kommer aldrig til at veje mere, end jeg gør i dag. Det
kan kun blive mindre. For det har jeg bestemt mig for, siger
Pia med eftertryk.
Hun har netop investeret i et par hvide jeans, str. 42 og
siger med et stort grin:
- Hvis du havde været til Madonna-koncert i Parken, kunne
du ikke undgå at have set mig. Jeg var så stjernelækker i de
superfede, tætsiddende, hvide jeans!
Hjælp til en
ny livsstil
Vil du også gerne ændre livsstil som Pia Grunnet Lauritzen?
Så har din kommune måske et tilbud, du kan bruge.
Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen
I
83 ud 98 kommuner kan mennesker med diabetes få hjælp til at
håndtere sygdommen, ændre
livsstil eller komme i gang med fysisk
aktivitet. Det var sådan et tilbud, der
hjalp Pia Grunnet Lauritzen til at
tabe sig 65 kilo og i det hele taget få
styr på sin type 2-diabetes. Hun fik sit
tilbud i Københavns Kommune på et
af de fem sundhedscentre i kommunen.
En undersøgelse af tilbuddet fra
hovedstaden viser, at tre ud af fire
borgere, som har deltaget, er tilfredse
med forløbet. Et flertal i kommunens
undersøgelse fortæller også, at de er
blevet mere fysisk aktive, har tabt sig
og har ændret kostvaner efter de tolv
uger med træning i hold, kostvejledning og undervisning i sygdommen.
På den offentlige sundhedsportal
sundhed.dk kan du nemt finde ud af,
om der er et tilbud nær dig. Klik ind på
din region på Danmarkskortet og
derefter “Find sundhedstilbud i din
kommune”, så får du et overblik.
Få en henvisning
Mange af tilbuddene kræver, at din
læge henviser dig og giver dig en såkaldt
visitation, før du kan begynde på f.eks.
en patientskole. Det er også forskelligt
hvem, den enkelte kommunes tilbud er
beregnet til: Nogle tilbud er kun til
pensionister, som kan deltage i dagtimerne, mens andre er målrettet erhvervsaktive og foregår om aftenen.
På nogle kurser er pårørende inviteret
med. Det er også forskelligt, om
kurserne er rene rådgivningskurser eller
der er fysisk træning.
Diabetesforeningen har flere tilbud i
kommunerne, bl.a. motivationsgrupperne.
Klik ind på diabetes.dk
| diabetes | september 2012 | 15 |